sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort

Transkript

1 sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx Biologi, Personlig sundhed, Idræt & Samfundsfag

2 oversigt Indledning s : At blive testet for en sexsygdom. Artikel s.4 S. 5 S. 6 S. 7 Gymnasieelever har behov for seksualundervisning Sådan kommer du i gang med seksualundervisning Aftaler om seksualundervisningen indledende øvelse: God stil i undervisningen Aftale/forventningsafstemning s. 41 s. 43 s. 47 s : Smitte, ansvar og parforhold Dilemmaøvelse/rollespil 2.3: At få klamydia. Artikler 2.4: At blive smittet med kønsvorter (HPV). Artikler 2.5: At være ung og hiv-smittet. Artikler S. 8 Mangfoldighed i undervisningsrummet s : Test dig selv for klamydia. Artikel/projekt 1. Prævention 3. Graviditet og abort s. 10 Introduktion s. 67 Introduktion s. 11 INFOARK: Prævention s. 68 INFOARK: Graviditet og abort s. 12 s Fordele og ulemper ved prævention Refleksions-/diskussionsøvelse 1.2 Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd s. 69 s : At være ung og gravid. Artikel 3.2: At være to om det også når det gælder abort Artikel s Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet s Unge taler om nødprævention, femidom og slikkelap. Interview på film 4. Køn, seksualitet, sexliv og rettigheder s. 78 Introduktion 2. Sexsygdomme s. 79 s. 80 INFOARK: Køn, seksualitet, sexliv og rettigheder 4.1 Et godt sex- og kærlighedsliv. Visionsøvelse s. 34 Introduktion s Kys på kryds og tværs Film med unge, der taler om køn og seksualitet s. 35 INFOARK: Sexsygdomme s Unges seksuelle og reproduktive rettigheder de fire hjørner /vurderingsøvelse Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 2

3 Indledning Sex & Samfund har udarbejdet denne seksualundervisningspakke til Uge Sex-kampagnen 2014 til alment gymnasium (stx), højere forberedelseseksamen (hf), handelsgymnasiet (hhx) og teknisk gymnasium (htx). Formålet med Uge Sex-kampagnen er at inspirere til god og målrettet seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Denne undervisningspakke er udviklet efter Sex & Samfunds formål om, at målrettet og dialogbaseret seksualundervisning skal bidrage til, at unge udvikler handlekompetence i relation til seksualitet, trivsel, rettigheder og sundhed. Formålet med seksualundervisning til unge er også at skabe øget mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination. Undervisningsmaterialet er således baseret på principper om tryghed i undervisningen, aktiv læring, dialog og et handlingsorienteret perspektiv på viden, respekt for forskellighed og mangfoldighed samt et bredt og positivt sundhedssyn. Seksualundervisning til unge i gymnasiet bør have fokus på mange forskellige emner. Det handler både om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort, krop, fertilitet, men vedrører også vigtige emner som sundhed, seksualitet, køn, trivsel, rettigheder, diskrimination og respekt for forskellighed. Denne seksualundervisningspakke indeholder personlige historier, interviews, baggrundsartikler, film, øvelser og spil om disse emner og er målrettet fag og temaforløb på de gymnasiale uddannelser. Dette undervisningsmateriale er tematisk opbygget med arbejdsopgaver, der tager udgangspunkt i artikler, film, spil samt forskellige handlingsorienterede øvelser. Ved hver arbejdsopgave og øvelse følger først en introduktion til underviseren, herefter et arbejdsark målrettet både underviser og deltagere og til sidst selve artiklen. Man kan enten vælge at arbejde direkte med denne pdf eller kopiere relevante arbejdsark, spørgsmål og artikler til deltagerne. Materialerne og øvelserne kan med fordel anvendes sammen med undervisningshjemmesiden Kolofon: Seksualundervisningspakken Uge Sex 2014 Sex & Samfund, 2014 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Morten Emmerik Wøldike og Mette Gundersen Artikler: Mette Gundersen, Morten Emmerik Wøldike, Lone Smidt og Camilla Aavang-Poulsen Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Lars Nybøll, Stephen Monaghan, Syxrious, ChiesADlbeinasco, LGBTUniAndes, Orangeacid, Fotosearch og Sex & Samfund. Layout: Marianne & Robin og Claus Mattebjerg Andersen Tak til alle, der har bidraget ved at fortælle deres historier og deltage i interviews eller stille t materiale til rådighed. Alle fotos i materialet er modelfotos med mindre andet er angivet. Alle citater i materialets artikler er udtryk for interviewpersonernes personlige holdninger. Sex & Samfund anbefaler Uanset hvilket fag eller forløb du planlægger seksualundervisning i, anbefaler vi, at du læser afsnittet Sådan kommer du i gang med seksualundervisning og indleder din undervisning med, at I arbejder med øvelsen God stil i seksualundervisningen, som kan hjælpe til at skabe en god og tryg ramme for alle og for dig i undervisningen. Tema om grænser Sex & Samfunds hovedtema for Uge Sex i 2014 er Grænser individ, rettigheder og samfund, fordi mange unge giver udtryk for, at de har svært ved at aflæse grænser og signaler, ikke mindst på nettet. Ligesom der er ca. 10 % af de unge, som har været udsat for et seksuelt overgreb. Der er derfor udviklet et særligt materiale til gymnasierne om dette tema. I temaet indgår der film om grænser, TV-klip fra DR om seksuelle grænser i sex, kærlighed og på nettet og et nyt onlinespil om grænser Sex på spil. I Sex på spil arbejder de unge med relevante dilemmaer, film og opgaver i relation til parforhold, venskaber og seksualitet og tilegner sig viden om temaer som rettigheder og pligter, diskrimination og lovgivning. Spillet er gratis og findes på Materialet om Grænser individ, rettigheder og samfund er målrettet samfundsfag, dansk, mediefag, psykologi, biologi og personlig sundhed. Om sex & samfund Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning, Sexlinien for Unge, en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt, der via undervisning, kurser og en hjemmeside ( skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 3

4 Gymnasieelever har behov for seksualundervisning Det er i ungdomsårene, og mens de unge går på en ungdomsuddannelse, at de fleste har deres seksuelle debut. Og det er også i ungdomsårene, at de unge har travlt med at opfinde sig selv, herunder deres seksualitet og køn. De reflekterer over, hvem de vil være, hvordan de vil være, og hvordan de vil se ud. For de fleste unge er ungdomsårene fyldt med nye muligheder, usikkerhed og masser af ubesvarede spørgsmål. Seksualundervisning er en god faglig ramme at tage disse emner op i. Det positive budskab er det centrale, når man underviser og taler med unge om seksualitet, sex, køn og krop. Seksualitet er for mange en vigtig del af livet, og noget, der forhåbentlig forbindes med positive følelser som glæde, nysgerrighed og respekt. En vigtig forudsætning for at skabe et godt og positivt sexliv er imidlertid, at de unge har gode redskaber til at passe på sig selv og hinanden. Og selv om unge i Danmark generelt har en stor viden om seksuel sundhed og trivsel, er det i aldersgruppen år, at der bliver konstateret flest sexsygdomme. Seksualundervisning kan være et vigtigt element i udviklingen af viden såvel som refleksion og handlingsorienterede redskaber hos unge. Undersøgelser og erfaringer viser, at det er afgørende for både den individuelle og sociale trivsel og sundhed, at der er respekt og refleksion omkring emner som seksualitet, køn, krop, lyst, rettigheder og identitet også på uddannelsen. Et positivt fokus på mangfoldighed, rettigheder og normer omkring køn, seksualitet, krop kan styrke både det sociale fællesskab på uddannelsen og den enkeltes personlige selvværd og selvtillid. Tværfaglig seksualundervisning Hvis I ønsker at inddrage mere samfundsmæssige temaer om identitetsdannelse, køn, seksualitet, samfund, normalitet og forskellige måder at leve sit liv på, anbefaler Sex & Samfund materialet Køn og seksualitet i det senmoderne samfund seksualundervisning, der er målrettet fagene samfundsfag, historie, samtidshistorie, dansk på stx, hf, htx og hhx. Materialerne kan kombineres i tværfaglige temaer, SO-forløb og AT-forløb. Resultater fra Sex & Samfunds kortlægning af ungdomsuddannelserne I 2011 deltog over unge fra mange ungdomsuddannelser i Sex & Samfunds nationale kortlægning af, hvad unge i Danmark har af ønsker og behov til seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne. Unge på gymnasierne mangler viden om sexsygdomme, herunder symptomer og behandlingsformer. Unge på gymnasierne efterspørger seksualundervisning om prævention, sexsygdomme, seksualitet, følelser, lyst, seksuelle rettigheder, seksuel trivsel og livskvalitet. Unge på gymnasierne efterspørger film, billeder og spil i undervisningen. Mange unge på gymnasierne taler ikke med voksne om seksualitet, sex, prævention med mere. Seksualundervisning kan styrke unges handlekompetence Formålet med at arbejde med seksualundervisning på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er at bidrage til, at unge udvikler handlekompetence i relation til seksualitet, trivsel, rettigheder og sundhed. Det vil sige, at seksualundervisningen kan understøtte unges mulighed for at handle selv og dermed aktivt medvirke til at fremme positiv forandring vedrørende seksualitet, trivsel, rettigheder og sundhed i deres eget liv og i de fællesskaber, de indgår i. Dialogbaseret seksualundervisning kan også bidrage til øget mangfoldighed på uddannelsen og modvirke diskrimination, for eksempel i forhold til køn, seksualitet, etnicitet eller fysiske eller psykiske funktionsevner. Sexlinien for Unge Sexlinien for Unge er en landsdækkende informations- og rådgivningsportal, hvor unge mellem år kan finde information og få anonym rådgivning om sex, seksualitet, krop, sexsygdomme, prævention, følelser, rettigheder, seksuelle problemer, seksuelle overgreb, lyst og relationer. Se Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 4

5 Sådan kommer du i gang med seksualundervisning Denne undervisningspakke indeholder både målrettede undervisningsmaterialer til målgruppen og konkrete forslag og anbefalinger til, hvordan du kan gribe undervisningen an på en tryg og faglig kvalificeret måde. Disse forslag og anbefalinger finder du både i denne introduktion og løbende under alle øvelserne. Du kan således tilrettelægge din undervisning med udgangspunkt i denne undervisningspakke. Det kan dog være en god idé at orientere dig lidt på og Sex & Samfund anbefaler, at du som underviser gør dig nogle overvejelser om det faglige niveau og behov hos de unge, som du skal undervise, inden du går i gang med undervisningsforløbet. For at støtte dig som underviser, der skal i gang med at bruge Uge Sex-materialet, har Sex & Samfund derfor samlet nogle af de vigtigste principper og anbefalinger, som bygger på erfaringer med seksualundervisning til børn og unge. Vi har ligeledes udviklet en guide til, hvilke aftaler det kan være godt lave med deltagerne, inden I går i gang med undervisningen. taler bygger på en række sundhedspædagogiske/didaktiske begrundelser og mange års erfaring med seksualundervisning til unge, men du supplere med andre aftaler, eller du kan bruge forslagene som inspiration til jeres dialog om, hvordan I ønsker, at undervisningen skal foregå. Boksen med aftalerne kan kopieres til deltagerne og kan bruges som huskeliste, når I skal formulere jeres aftaler. Du kan bruge indledende øvelse: God stil i seksualundervisningen som en ramme til at få formuleret nogle fælles aftaler om undervisningen. Formulér aftaler med de unge om undervisningen Der er mange grunde til at skabe en god og tryg ramme for alle deltagere i et forløb om seksualundervisning. For den enkelte unge kan et forløb om seksualundervisning være forbundet med usikkerhed. Måske fordi de aldrig har talt med nogen om emner som krop, kærlighed, følelser, familie, seksualitet og lignende. Måske er det svært at tale om disse emner med de sociale hierarkier, som er på uddannelsen eller holdet. Deltagerne kan også være usikre på, hvad der skal ske i undervisningen; de tror måske, at de skal fortælle private ting om deres eget liv. Eller de kan have oplevelser med i bagagen, der er ubehagelige at tale om. Seksualundervisning i det multietniske klasserum Sex & Samfund har i undervisningsmaterialet Seksualundervisning i det multietniske klasserum med særligt fokus på undervisning af etniske minoritetspiger udviklet en række målrettede anbefalinger, øvelser og metoder. Materialet kan købes i Sex & Samfunds webshop. Forskning og Sex & Samfunds mangeårige arbejde med seksualundervisning til unge viser nemlig, at tryghed er afgørende for, at deltagere får en positiv oplevelse og et godt udbytte af undervisningen i prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, seksualitet, krop osv. Sex & Samfund anbefaler derfor, at du indleder din undervisning med at skabe en god og tryg ramme for undervisningen. Lav aftalerne i fællesskab Du kan skabe en god og tryg ramme om undervisningen ved at formulere nogle aftaler sammen med deltagerne om, hvordan undervisningen skal foregå. Sex & Samfund anbefaler, at du laver aftalerne sammen med deltagerne, ved eksempelvis at få dem til at sætte ord på, hvilke rammer de mener, der skaber et trygt læringsrum, og supplere med de pointer, som de unge ikke selv kommer ind på. I boksen Aftaler om seksualundervisning finder du Sex & Samfunds anbefalinger til aftaler, som er udviklet specifikt til øvelserne i denne undervisningspakke. Sex & Samfunds anbefalinger til af- Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 5

6 Kan kopieres til eleverne Aftaler om seksualundervisning Huskeliste: Underviser og deltagere taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre tilstedeværende (et anonymt rum). Underviser og deltagere taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. I taler respektfuldt til og om hinanden og viser respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet og hudfarve, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Negative og diskriminerende ord og udsagn accepteres ikke (for eksempel med udgangspunkt i køn: piger, der er sammen med mange, er klamme/billige/ ludere, eller med udgangspunkt i seksualitet: bøsse, bøsser er klamme og så videre). Ingen af jer føler sig udstillet eller nedgjort (Man griner ikke af andre eller andres spørgsmål og kommentarer). Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen (man præsenterer deltagerne for emnerne, før man begynder forløbet). I deltager og er aktive i undervisningen, men har mulighed for at sige fra og ikke deltage i øvelser (hvis der er noget, I finder anstødeligt eller ubehageligt). Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 6

7 indledende Øvelse: God stil i seksualundervisningen Aftale/forventningsafstemning Tidsforbrug minutter. Forberedelse Ingen. Beskrivelse Deltagerne inddeles i grupper, og grupperne diskuterer spørgsmålet: Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer tryghed for alle i seksualundervisningen? Grupperne skal komme med minimum to forslag til aftaler, som de skriver med store bogstaver på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette. Herefter præsenterer hver gruppe sine forslag og forklarer, hvorfor de er vigtige. Du supplerer med øvrige aftaler, som, du mener, er vigtige. Alle aftalerne lægges på gulvet, og alle stiller sig på den aftale, der er mest vigtig for dem. De, der har lyst, fortæller, hvorfor de har valgt at stille sig der. Aftalerne skrives eller hænges op, så de er synlige i resten af forløbet. Det er vigtigt, at aftalerne tages alvorligt i resten af forløbet. Ofte vil deltagerne selv gøre opmærksom på det, hvis en aftale brydes, men det er vigtigt, at du som underviser også er opmærksom på det. Sex & Samfund anbefaler Hvis du indgår en aftale med de unge om ikke at anvende negative og diskriminerende ord, for eksempel bøsserøv, eller at piger er ludere eller klamme, er det vigtigt, at du i undervisningen tager afstand fra, at disse ord bruges. Hvis du som underviser ikke griber ind over for den slags udsagn hver gang, giver du en stiltiende accept og blåstempling af diskrimination blandt de unge. Ligeledes skal deltagere, der taler personligt om sig selv eller andre, stoppes i det, hvis I har lavet en aftale om ikke at tale personligt om jer selv og hinanden i undervisningen. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 7

8 Mangfoldighed i undervisningsrummet Du kan som underviser gøre meget for at skabe tryghed for alle unge ved at inkludere alle samfundets og de unges forskelligheder i hele undervisningen. Denne seksualundervisningspakke afspejler mangfoldigheden i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet, ungdomskultur, kroppen og udseende, seksuelle lyster og funktionsniveau, som gør det muligt at præsentere de unge for et tidssvarende billede af mangfoldigheden i seksualitet, familieformer, køn, etnicitet med mere og derved inkludere alle unge i seksualundervisningen. Se mere om et inkluderende sprog i seksualundervisningen på Fortsættes på næste side... Det betyder blandt andet, at der løbende er eksempler og billeder, der viser, at unge kvinder og mænd er forskellige. Eksempelvis piger, der er sammen med piger, og drenge, der er sammen med drenge. Eller unge, der ikke er interesseret i sex og kærlighed, børn og unge, der føler sig som et andet køn end deres biologiske køn, børn, der bor i kernefamilier såvel som i regnbuefamilier (familier, hvor én eller flere forældre er homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede), samt i enlige og sammenbragte familier med mere. Du kan se mere om mangfoldighed i undervisningen på Et inkluderende sprog Uanset om de unge i gruppen føler sig trygge eller utrygge, er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle typer udsagn og måder at tale om for eksempel familie, køn, seksualitet, krop og sex på kan virke ubehageligt for nogle unge, uden at andre er bevidste om dette. Når unge taler om seksualitet, sker det ofte, at nogle af dem giver udtryk for, at de ikke bryder sig om homoseksualitet. Dette kan være meget ubehageligt for de unge i gruppen, der definerer sig som homoseksuelle eller overvejer deres seksualitet, og/eller de unge, der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe udsagn, der kan støde unge i klassen, og begrunde, hvorfor sådanne udsagn ikke er okay. Her kan du med fordel henvise til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Det kan derfor være en god idé inden undervisningen at reflektere over, hvilke ord og begreber, du vil anvende og ikke anvende. Ord og sprog kan virke ekskluderende eller inkluderende. Omvendt er det også vigtigt at være opmærksom på, at sproget altid er med til at skabe en god stemning i undervisningen, hvor der er plads til mangfoldighed og humor også i det man siger. Det vigtigste er dog at sikre, at der ikke bliver lavet sjov på nogens bekostning! Sex & Samfund anbefaler at lave klare aftaler om sprogbrug før et seksualundervisningsforløb - både i klasser og grupper, der i forvejen er trygge og velfungerende, og som ikke er trygge eller kender hinanden så godt. Typiske antagelser Her er en række antagelser, som man let kan komme ind på i undervisningen, men som betyder, at man ekskluderer nogle unge: Eksempel: En almindelig penis er cm. Hvad med dem, der har en penis på 8 eller 22 cm.? Eksempel: (Et heteroseksuelt) samleje er den normale form for sex? Har unge, der har sex med eget køn, og/eller foretrækker andre former for sex, så unormal sex? Eksempel: Kondom er den eneste prævention, der beskytter mod sexsygdomme. Kan to piger, der har sex, så ikke beskytte sig mod sexsygdomme? Kan man ikke beskytte sig mod sexsygdomme ved oralsex på en pige? Eksempel: Drenge har mere lyst til sex end piger. Hvad med de drenge, der ikke har lyst til sex? Og de piger, der har meget lyst til sex? Eksempel: Hvis man har lyst til sex med flere eller er forelsket i flere, så skal man vælge. Hvad med dem, der har flere kærester og/eller åbne forhold? Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 8

9 Mangfoldighed i undervisningsrummet... Fortsat fra forrige side Et positivt syn på unge og seksualitet Sex & Samfund mener, at overskriften for seksualundervisning er, at seksualitet for mange mennesker er en dejlig og berigende del af livet. Men også at sex og seksualitet kommer forskelligt til udtryk og bliver forskelligt udlevet. Seksualitet er dynamisk og kan ændre og udvikle sig igennem hele livet. Det er derfor vores anbefaling, at du i seksualundervisningen anerkender seksuallivets udfordringer, men sætter et positivt fokus på seksualitet og trivsel gennem de eksempler, fortællinger, billeder og øvelser, der anvendes. Den positive tilgang betyder også, at man godt må grine og bruge humor i undervisningen, men uden at man ekskluderer eller udstiller andre. Du kan læse mere om et positivt syn på unge og seksualitet i undervisningen på Du kan læse mere om god seksualundervisning på Fokus på normer ikke på normbrydere! I en del af øvelserne i dette undervisningsmateriale lægges der op til diskussion og kritisk stillingtagen til samfundets normer i forhold til køn, krop, seksualitet eller etnicitet. Her er det vigtigt, at fokus bliver på normerne - og ikke på dem, der bryder dem. Eksempelvis at man i undervisningen diskuterer forskellige seksualiteter og ikke homoseksualitet eller biseksualitet alene, eller at man diskuterer forskellige familieformer og ikke regnbuefamilier. Hvis du fokuserer overvejende på afvigerne, kan det forstærke de unges opfattelse af, at der er noget, der er mere rigtigt end andet. Ligesom det kan være ubehageligt for nogle unge i gruppen at blive genstand for diskussion, hvis de for eksempel er opvokset i en skilsmissefamilie eller kun har én forældre eller har venner og familie tæt på, som er det. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 9

10 1. Prævention INTRODUKTION Sex & Samfunds kortlægning af ungdomsuddannelserne fra 2011 viser, at unge på gymnasierne mangler mere viden om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og abort og kroppen. At have en brugbar viden om disse områder er helt afgørende i et forebyggelsesperspektiv. Hvis de unge mangler basal viden om for eksempel, hvordan man bliver gravid, eller hvordan man beskytter sig mod sexsygdomme, har de dårlige forudsætninger for at passe på sig selv og hinanden. bliver konstateret flest sexsygdomme, og mange unge kvinder bliver uønsket gravide og får foretaget en abort. Øvelserne og arbejdsopgaverne lægger op til diskussion og refleksion over væsentlige spørgsmål som: Hvem har ansvaret for at bruge prævention? Hvad er fordele og ulemper ved forskellige præventionsformer? Hvad er risikoen ved at blive smittet med en sexsygdom ved forskellige former for sex? Og meget mere. Til trods for at unge i Danmark generelt har en stor viden om seksuel sundhed og trivsel, er det i aldersgruppen år, at der Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 10

11 Kan kopieres til eleverne INFOARK: prævention Unge og prævention Medianalderen for unges seksuelle debut i Danmark er cirka 16 år. Det betyder, at ca. halvdelen af de 16-årige har haft deres seksuelle debut. Og det betyder samtidig, at der er mange unge på 16, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut. Tallet har ikke ændret sig væsentligt i 20 år. (1) De fleste unge er veloplyste om sex, seksualitet, prævention, sexsygdomme og graviditet, men det betyder ikke, at de handler herefter. (2 og 3) Omkring halvdelen af de unge mellem år bruger ikke kondom, når de har sex med en ny partner. (3) De mest brugte præventionsformer blandt unge er p-piller og kondomer. (1) Hvis en dreng og en pige har samleje i skeden, er kondom den eneste form for prævention, der beskytter både mod uønsket graviditet og sexsygdomme. (5) De unge har først og fremmest deres viden om sexsygdomme og graviditet fra jævnaldrende, selv om uddannelsen og forældrene også spiller en betydelig rolle. Men der er også en relativt stor gruppe, der slet ikke taler med nogen om sexsygdomme eller graviditet. (2 og 4) Ud af de seksuelt aktive piger har over halvdelen brugt nødprævention en eller flere gange. (2) Kilder: 1.Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. 2.Christian Graugaard (2010): Vokseværker et signalement af unge danskeres seksuelle liv. 3.Sundhedsstyrelsen (2012): Undersøgelse af unge, sex og holdninger. 4.Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser i Danmark. 5.Sexlinien for Unge, Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 11

12 1.1 Fordele og ulemper ved prævention Refleksions-/diskussionsøvelse Tidsforbrug 10 minutter Forberedelse Ingen. Beskrivelse Denne øvelse er velegnet til at skabe refleksion om et emne, forholde sig kritisk til egne fordomme og forestillinger samt at se flere handlemuligheder ved et givent tema eller situation. Du kan både arbejde med øvelsen selv og/eller sammen med de unge i undervisningen. Ved at opstille både fordele og ulemper ved et givent emne anerkender man holdninger, der også er til stede i rummet, samt at der kan være argumenter for at handle på forskellige måder også måder, der er mange gode argumenter imod (for eksempel ikke at bruge prævention). Ved at anerkende både fordele og ulemper åbner man for en dialog og mulighed for at kunne støtte de unge og give dem information, der afliver myter og overvinder usikkerhed (for eksempel ved at gå til lægen med henblik på at få p-piller). Du laver en linje på tavlen eller et stykke papir og skriver fordele på den ene side og ulemper på den anden. Du beder herefter de unge om at skyde løs med alt, hvad de kan komme i tanker om af fordele og ulemper ved et konkret emne. De unge får eventuelt to minutter til at tænke over eller drøfte med sidemakkeren, hvad der er af fordele og ulemper ved et emne. De mange forslag diskuteres løbende eller afslutningsvis. På findes også forskellige korte film med unge, der taler om prævention og sexsygdomme, som kan bruges som oplæg til diskussionen i din klasse. Eleverne kan også søge mere viden på Sexlinien for Unge, Fortsættes på næste side... Sex & Samfund anbefaler Øvelsen er særlig vigtig, når du eller deltagerne har svært ved at se enten fordele eller ulemper ved en given situation eller handling. Øvelsen kan hjælpe jer med at få øje på både fordele og ulemper ved alle slags emner. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 12

13 ... Fortsat fra forrige side Fordele og ulemper ved at bruge prævention: Fordele vil typisk være: Undgå at blive smittet med sexsygdomme. Undgå at blive uønsket gravid. Man kan have mere sex uden at bekymre sig. Det kan være sjovt med forskellig smag (kondom). Det virker mod både sexsygdomme og uønsket graviditet (kondom). Det kan købes i supermarkedet (kondom). Man kan have sex med flere. Det er mere hygiejnisk (kondom, handsker). Ulemper vil typisk være: Man skal til lægen (hormonel prævention). Det er besværligt (kondom, slikkelap). Man kan miste potens (kondom). Det er usexet (kondom, slikkelap). Der er kun hormonel prævention til piger. Hormonel prævention kan give bivirkninger. Nogen kan ikke tåle gummi. Det er svært at få fat i slikkelapper. Man skal huske at tage det (p-piller). Hvis de unge ikke selv kommer på gode fordele og ulemper, er det vigtigt, at du hjælper dem med at få øje på begge dele. Du kan for eksempel inddrage nogle af de ovenstående eksempler i diskussionen, hvis de ikke allerede er nævnt. Ulemperne kan variere ved de forskellige præventionsformer, og det kan være en idé at adskille dem i forskellige præventionsformer, for eksempel ulemper ved kondomer, hormonel prævention, slikkelapper og handsker. Andre forslag Du kan også lade din klasse arbejde med en onlinequiz om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet på: Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 13

14 1.2 Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne på Beskrivelse Det er, mens de unge går på en ungdomsuddannelse, at de fleste har deres seksuelle debut. Derfor er det vigtigt, at de unge får viden om prævention og selv tager stilling, uanset om de har sex med personer af samme eller modsatte køn eller begge køn. En del unge har seksuelle oplevelser med begge køn og det uanset om de definerer sig som hetero-, bi- eller homoseksuelle. Derfor er sex mellem mennesker af samme køn også ét af de emner, som unge efterspørger viden om. Samtidig er det ét af de emner, der ofte forbigås i folkeskolens seksualundervisning. Og hvis homoseksualitet tages op i undervisningen, er det ofte som et selvstændigt tema, mens man undlader at inddrage det i seksualundervisningens øvrige temaer. Undervisning i prævention og sexsygdomme fokuserer nemlig ofte på det heteroseksuelle samleje. Det betyder blandt andet, at unge, der har sex med mennesker af eget køn, ikke får kvalificeret undervisning om sikker sex. Artiklerne er et godt udgangspunkt for undervisningen, og alle unge, uanset seksuelle præferencer, kan lære noget og have glæde af at arbejde med de tre artikler. Artiklerne fokuserer ikke kun på sikker sex, men ligeledes på nogle af de myter og fordomme, der er forbundet med sex mellem mænd, sex mellem kvinder og sex mellem kvinder og mænd. Eleverne inddeles i grupper, og grupperne arbejder med ét eller flere af arbejdsspørgsmålene. Der er både arbejdsspørgsmål, der relaterer sig til artiklerne, og generelle spørgsmål om sikker sex. Vi anbefaler, at du indleder arbejdsopgaven med en fælles refleksionsøvelse: Hvad er sex? Denne øvelse sætter fokus på normer for sex og åbner for at betragte sex, Fortsættes på næste side... Andre forslag Artiklerne kan med fordel suppleres med artiklen At vælge prævention på Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 14

15 1.2 sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd... Fortsat fra forrige side køn og seksualitet som noget dynamisk og mangfoldigt. I kan enten arbejde med øvelsen i grupper eller fælles i klassen. Man spørger ud i gruppen eller klassen Hvad er sex? og skriver udsagn og definitioner ned på et papir eller på tavlen. Man stiller spørgsmål undervejs til de udsagn og definitioner, som deltagerne kommer med for at sikre en refleksion og en nuancering af deltagernes udsagn. Til de generelle spørgsmål kan grupperne for eksempel søge på informations- og rådgivningsportalen Sexlinien for Unge, Opgaven afsluttes med en fælles opsamling på spørgsmålene. Sex & Samfund anbefaler At du fokuserer på forskelligheder og undlader ord som normal og almindelig. Sex & Samfund får mange henvendelser fra unge på Sexlinien for Unge, og de er meget optagede af, om de er normale og okay. At bruge ord som normal og almindelig kan understøtte dette ønske om at være normal og stemple nogle som det modsatte, nemlig unormal eller ualmindelig. At du fremstiller sex og kærlighed som en relation mellem mennesker, der kan have forskelligt køn og seksualitet. Man kommer nemt til at fremstille sex og kærlighed som en relation udelukkende mellem pige og dreng (den såkaldte heteronorm). At du både i eksempler, billeder og cases viser forskelligheder mellem piger og forskelligheder mellem drenge, så piger og drenge, der falder udenfor kønsnormerne, også inkluderes i undervisningen. At du også fokuserer på ligheder mellem piger og drenge frem for kun forskelligheder. At du er særligt opmærksom på forestillinger om, hvad man kan og ikke kan som ung, pige, dreng, etnisk minoritet, ung med funktionsnedsættelse og så videre. Forestillingerne er ofte stereotype og generaliserende og kan være med til at fastholde de unge i nogle snævre roller. At du taler om pigers og drenges kroppe og seksualitet i termer af både lyst og reproduktion. Der kan være en tendens til at fokusere på reproduktion ved piger (menstruation, hofternes bredde, ægløsning etc.) og lyst ved drenge (onani, porno, sædafgang etc.). En faldgrube der er nærliggende i seksualundervisningen, er også at tale om en drengekrop og en pigekrop i relation til hinanden, fx at pigekroppen gøres klar til manden, at skeden er lavet til penis, at drengen kan tilfredsstille pigen på forskellige måder samt forskellige samlejestillinger, en pige og en dreng kan udføre. Denne relationelle tænkning er uhensigtsmæssig af forskellige årsager. For det første kan man komme til at sende et signal om, at det ene køns krop skal stå til rådighed for det andet køn. Pigens krop gør sig klar, skeden er lavet til penis. Men en krop eller en skede er jo meget mere end en seksuel funktion, og det er vigtigt at signalere, at kroppen og skeden har en værdi i sig selv. For det andet ekskluderer tankegangen deltagere, der har, eller vil have, sex med eget køn. Hvis pigekroppen betragtes som en funktion af manden, har de piger, der ikke har sex med drenge, ingen funktion. At du ikke tager for givet, at alle unge har sex med andre eller lyst til sex med andre. Nogle unge har ikke lyst til eller mulighed for at have et sexliv. At du ikke bruger ordet sex uden at definere, hvad der menes med det. Man har helt forskellige definitioner af sex, men tror ofte, at andre har den samme definition, som man selv har. Ligesom man har forskellige lyster og præferencer, men er tilbøjelige til at tro, at andre har de samme lyster og præferencer. Spørgsmål til refleksion: Kan man have sex alene? Kan man have sex uden at have fysisk kontakt over telefon, via sms og så videre? Er sex altid forbundet med lyst? Er sex altid dejligt? Er sex altid forbundet med penetration? Foregår sex i kroppen eller i hovedet? Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 15

16 1.2 sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd 1.2 Arbejdsark Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd I skal tage udgangspunkt i artikel 1.2 A Sikker sex mellem kvinder, artikel 1.2 B: Sikker sex mellem mænd og artikel 1.2 C: Sikker sex mellem kvinder og mænd. I kan også finde information på Sexlinien for Unge, Spørgsmål til artiklerne: Generelle spørgsmål Tror I, at de fleste unge beskytter sig for at undgå graviditet eller for at undgå sexsygdomme? Hvilke initiativer kan være med til at få unge til i højere grad at beskytte sig mod sexsygdomme og graviditet? Hvor kan man henvende sig, hvis man som ung har brug får rådgivning omkring prævention? Hvem har ansvaret for at beskytte sig? Hvornår mener I, at man er hetero-, homo- eller biseksuel? Hvem eller hvad bestemmer, hvilken seksualitet man har? Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge disse betegnelser? Spørgsmål til sikker sex mellem kvinder Hvorfor er der mange, der ikke ved, at kvinder, der har sex med kvinder, skal bruge prævention? Hvilke myter er der om kvinder, der har sex med kvinder? Hvor kommer disse myter fra? Hvordan kan man øge kendskabet til, at kvinder, der har sex med kvinder, skal beskytte sig mod sexsygdomme? Hvilke præventionsformer kan to piger, der har sex med hinanden, bruge? Spørgsmål til sikker sex mellem mænd Hvilke myter er der om mænd, der har sex med mænd? Hvor kommer disse myter fra? Hvordan tror I, at det opleves for mænd, der har sex med mænd, at der er disse myter? Hvad skal der til for at ændre disse myter? Hvilke præventionsformer kan to drenge, der har sex med hinanden, bruge? Spørgsmål til sikker sex mellem kvinder og mænd Hvilke myter er der om kvinder og mænd, der har sex sammen? Hvor kommer de myter fra? Hvordan tror I, at det opleves for mænd og kvinder, der har sex sammen, at der er disse myter? Hvad skal der til for at ændre disse myter? Hvad kan man gøre som ung, og hvad kan samfundet gøre for at ændre myterne? Hvilke præventionsformer kan en pige og dreng, der har sex med hinanden, bruge? Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 16

17 Artikel 1.2.a Artiklen findes også elektronisk på Sikker sex mellem kvinder ( Sikker sex mellem kvinder Der er alt for lidt fokus på kvinder, som har sex med kvinder. Og selvom mange tror, at sex mellem kvinder er sikker sex, så er der faktisk næsten lige så stor risiko for at blive smittet med klamydia, kønsvorter eller herpes, når to kvinder har sex, som når en mand og en kvinde har sex, vurderer STOP AIDS. Men problemet er, at der er meget lidt viden på området. - Det er en skrøne, at kvinder, der har sex med kvinder, ikke kan smitte hinanden! Fakta om STOP AIDS Gennem de seneste 20 år har fokus hos STOP AIDS været forebyggelse af hiv og aids blandt mænd, der har sex med mænd. STOP AIDS befinder sig nu i en forandringsproces, hvor hele LGBT-gruppen (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle) skal have fokus i forhold til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Derfor har STOP AIDS nu fokus på kvinder, der har sex med kvinder, og på de sundhedsområder, der berører dem. Ét af de områder er sexsygdomme blandt kvinder, der har sex med kvinder. Sådan lyder den ikke særligt sexede konstatering fra Anja Katz fra STOP AIDS. Kvinder kan nemlig sagtens smitte hinanden med både klamydia, herpes, kønsvorter og svamp og i sjældne tilfælde også syfilis og gonoré. Smitteoverførslen er ikke meget anderledes, end når en pige og en dreng har sex, men mange tror, at det er ufarligt og helt sikkert at have ubeskyttet sex to kvinder imellem. - Mange kan slet ikke forestille sig, hvordan to kvinder rent praktisk har sex. De tror for eksempel ikke, at to kvinder penetrerer hinanden. Men det er misforstået! Kvinder kan jo både bruge fingre og dildoer. Smitten kan for eksempel blive overført, når man rører ved hinandens kønsdele og derefter ved sig selv, ved at gnide kønslæberne mod hinanden, ved oralsex altså at slikke hinanden, når man benytter samme dildo, ved analsex enten ved brug af dildo eller fingre, og når man kysser hinanden efter at have haft oralsex, forklarer Anja Katz. Sikker sex? Men hvordan har kvinder, der har sex med kvinder, så sikker sex? Det spørgsmål har Anja Katz heldigvis også svar på: - Der er jo flere måder, man kan beskytte sig på. Først og fremmest skal man tjekkes hos sin læge jævnligt, hvis man har skiftende partnere! Det er det vigtigste! Desværre er præventionsmulighederne ikke optimale, men man kan benytte latexhandsker, når man rører ved hinanden, og selvfølgelig skifte handsker, hvis man rører ved sig selv bagefter. Man kan benytte kondomer ved brugen af dildo, og så kan man bruge slikkelapper, når man har oralsex, forklarer hun. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 17

18 artikel 1.2.A sikker sex mellem kvinder... Fortsat fra forrige side Slikkelapper eller Dental Dams, som de hedder på engelsk, er egentlig ikke en ny præventionsform, men i Danmark har de været svære at få fat i. De har i medierne været omtalt som de nye kvindekondomer, og derfor forveksles de nemt med femidomer, som er noget helt andet. Slikkelapper er et stykke tyndt plastik eller latex, som lægges hen over klitoris og kønslæberne. På den måde kan man slikke sin partner uden at komme direkte i kontakt med kønsorganerne, og dermed mindske risikoen for smitte med sexsygdomme. - Man kan aldrig vide helt sikkert, hvem ens partner har haft sex med før. Mange kvinder, der har sex med kvinder, har også sex med mænd. Det ligger jo ikke i kortene, at bare fordi man som kvinde har sex med en kvinde, så er man 100 % lesbisk. Mange, også mange unge, afprøver grænser og har mange forskellige seksuelle partnere. Desværre er der som sagt en idé blandt mange kvinder, der har sex med kvinder, at de er sikre også selvom de til tider dyrker ubeskyttet sex med en mand. Det er jo bare engang imellem, så risikoen er der jo næsten ikke, tænker mange. - Man kan også få slikkelapper, som sættes hen over munden ved hjælp af to elastikker, der sættes bag om ørerne. Men man skal passe på, at plastikket ikke også kommer til at dække næsen, for så kan man ikke trække vejret og det er måske ikke så behageligt, siger Anja Katz med et smil. Desværre er præventionsformerne til kvinder, der har sex med kvinder, ikke sikre nok. - Man ligger jo sjældent stille, når man har sex, og derfor kan sekreter hurtigt komme steder, der ikke var tilsigtet. Gå til lægen og bliv testet. Hold øje med om der er noget, som føles anderledes end normalt. Det kan jo være, at det bare er svamp, som ikke er alvorligt. Mangel på viden også hos lægen I Danmark er der forsvindende lidt fokus på sex mellem kvinder, herunder hvordan sexsygdomme kan smitte, når kvinder har sex. En af årsagerne er ifølge Anja Katz, at der i 1980 erne var meget fokus på hiv og aids, specielt blandt mænd, der har sex med mænd. En anden årsag er, at sex og kærlighed mellem kvinder generelt er underbelyst i vores samfund. Det resulterer i, at mange fagpersoner mangler viden, og at kvinderne derfor får en mangelfuld eller direkte forkert rådgivning. - Selv hos de praktiserende læger er der mangel på viden netop inden for det her felt. Hvis lægen spørger en kvinde, hvorfor hun ikke bruger prævention, og hun begrunder det med, at hun har sex med kvinder, får hun desværre ofte at vide, at det ikke er nødvendigt med en gynækologisk undersøgelse, konstaterer Anja Katz. Nogle læger tror på myten om, at kvinder, der har sex med kvinder, ikke kan smitte hinanden. Og derfor ser de ikke nogen grund til at tjekke. Det betyder, at nogle kvinder afholder sig fra at gå til lægen, ikke mindst fordi lægebesøget for unge kvinder kan føles akavet og privat. Det kan betyde, at kvinder går rundt og er smittet med for eksempel HPV eller klamydia, som, hvis det ikke opdages eller behandles, i værste tilfælde kan føre til henholdsvis livmoderhals-kræft og barnløshed. Kvinder, der har sex med kvinder og mænd Som ung har man brug for at definere sig selv seksuelt. Når man har sin seksuelle debut, er man ikke nødvendigvis klar over, om man er til det modsatte køn, ens eget køn eller måske begge dele. Derfor er der mange unge mennesker, som afprøver forskellige måder at have sex på med forskellige partnere. Det betyder, at unge ofte er ekstra disponerede for seksuelt overførte sygdomme, og derfor skal de være ekstra opmærksomme på at blive tjekket hos lægen. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 18

19 artikel 1.2.A sikker sex mellem kvinder... Fortsat fra forrige side Tabellen viser, hvilke sygdomme kvinderne i en svensk undersøgelse om kvinder, der har sex med kvinder, har eller har haft.. Ja, inden for seneste år Ja, for mere end et år siden Nej, aldrig Ved det ikke I alt Kondylomer 1,5 % 8,3 % 81,4 % 8,8 % 100 % Celleforandringer 1,7 % 6,7 % 79,1 % 12, 5% 100 % Herpes 4,5 % 4,7 % 80,7 % 10,1 % 100 % Bakterie Viganos 3,7 % 8,5 % 69,6 % 18,2 % 100 % Klamydia 1,5 % 10,9 % 80,2 % 7,4 % 100 % Gonoré 0,3 % 1,2 % 89,6 % 9,0 % 100 % Syfilis 0,3 % 0,1 % 90,8 % 8,8 % 100 % Fået besked om hiv 0,3 % 0,3 % 95,4 % 4,1 % 100 % Kilde: Som att slicka på en regnkappa Tabellen viser de seksuelle overførte infektioner, som kan overføres fra kvinde til kvinde. Som det fremgår, bliver de fleste overført genitalt, det vil sige fra mund til kønsdel, fra kønsdel til mund eller fra kønsdel til kønsdel. Infektioner Herpes simplex Kondylomer (HPV) Trichomonas Klamydia Gonoré Syfilis Hiv Smittevej Oral-genital eller hud mod hud Oral-genital eller hud mod hud Genital-genital Oral-genital kontakt Oral-genital kontakt Oral-genital eller genital-genital kontakt Via kontakt med blod eller kropsvæsker Tabellerne stammer fra en svensk undersøgelse, som udmundede i rapporten: Som att slicka på en regnkappa af Suzann Larsdotter. Suzann Larsdotter arbejder til dagligt for RFSL. Undersøgelsen er sat i værk, fordi man ikke ved ret meget om kvinder, der har sex med kvinder, og hvilke sexsygdomme disse grupper reelt er udsat for. Undersøgelsen er lavet blandt svenske kvinder i Sverige. Kilde: Som att slicka på en regnkappa Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 19

20 Artikel 1.2.b Artiklen findes også elektronisk på Sikker sex mellem mænd Sikker sex mellem mænd Mænd, der har sex med mænd, har sex på lige så mange forskellige måder som for eksempel kvinder og mænd, der har sex sammen. Og risikoen for smitte med en sexsygdom er helt forskellig, alt efter hvordan man har sex. Vi har spurgt Francois Pichon fra STOP AIDS om, hvordan mænd, der har sex med mænd, bedst beskytter sig, og om nogle af de myter, han møder i sit arbejde. - Det er en skrøne, at mænd, som har sex med mænd, dyrker analsex, hver gang de er sammen. Sådan siger rådgiver Francois Pichon fra STOP AIDS og henviser til en ny og endnu ikke afsluttet EU-undersøgelse, som omfatter over mænd, der har sex med andre mænd. Her har 85 procent dyrket analsex inden for det seneste år. - Men samtidig viser tallene i undersøgelsen, at der dyrkes langt mere oralsex og gensidig onani (håndsex) mellem mænd end analsex, og det er også mit indtryk, forklarer han. Til gengæld er analsex langt det mest risikofyldte for mændene i forhold til at få en sexsygdom. Både herpes, kønsvorter, gonoré og klamydia kan smitte ved analsex, og det samme gælder alvorligere sexsygdomme som syfilis og hiv. - Ubeskyttet analsex er meget risikofyldt, særligt hvis du er den, der bliver bollet, og hvis din partner får udløsning oppe i endetarmen. - Men det er en myte, at den aktive part i analsex ikke kan blive smittet. Slimhinden omkring urinrørsåbningen og under forhuden er også modtagelig for smitte, siger Francois Pichon. Det er op til hver enkel ung at vælge, hvordan de dyrker sex, men STOP AIDS s anbefaling til mænd, der dyrker sex med mænd, er helt klar: Brug altid kondom ved analsex. - Vi anbefaler, at man bruger kondom under samlejet fra start til slut. Og så er det vigtigt at bruge vandbaseret eller silikonebaseret glidecreme uden på kondomet, så det ikke går i stykker eller opløses af glidecremen, understreger Francois Pichon og fortsætter: - Det nemmeste er at beslutte sig én gang for alle til at bruge kondom hver gang. Så behøver man ikke tage stilling til det hver gang, man har sex. Især fordi det kan være svært at tænke rationelt, når man står i en seksuel situation. Det valg skal man have truffet på forhånd. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 20

21 artikel 1.2.b sikker sex mellem mænd... Fortsat fra forrige side Oralsex og håndsex er mere sikkert STOP AIDS er ikke lige så entydige i deres anbefalinger, når det gælder oralsex mellem mænd. Her anbefaler organisationen ikke kondom. Selv om der stadig er en smitterisiko, er den nemlig meget mindre end ved analsex navnlig når det gælder hiv. - Vi anbefaler, at man undgår at få partnerens sæd i munden. Men vi går ikke direkte ud og anbefaler kondom i forbindelse med oralsex, fordi smitterisikoen for at blive smittet med hiv ved oralsex generelt er meget lille. - Der foregår rigtig meget oralsex mellem mænd, og de fleste foretrækker at undlade kondom ved denne form for sex og dermed løbe den lille risiko, dette indebærer, fortæller Francois Pichon. Det samme gælder håndsex/gensidig onani, hvor STOP AIDS heller ikke anbefaler kondom, da der umiddelbart ikke er nogen smitterisiko. - Man skal nærmest have et stort, åbent sår på hånden for at blive smittet ved det, så nej, vi anbefaler ikke kondom i forbindelse med håndsex, siger Francois Pichon. Lyt til din krop og din lyst Ud over rådet om at bruge kondom ved analsex, har STOP AIDS også en række andre anbefalinger til mænd, der dyrker sex med mænd. Det handler blandt andet om at lytte til sin krop og følge sin lyst. - Men det er en generalisering. Det er vigtigt at huske, at der er lige så stor mangfoldighed blandt homo- og biseksuelle mænd som blandt heteroseksuelle mænd: Nogle foretrækker én partner, andre foretrækker mange, forklarer Francois Pichon. At have hyppig sex med skiftende partnere er i øvrigt ikke noget problem, så længe man bruger beskyttelse. Etiketter er ikke så vigtige Det er stadig normen at være heteroseksuel, og der er mange myter og fordomme blandt unge om homo-, bi- og transpersoner. Fordomme der gør, at det stadig er svært for unge at springe ud. - På den måde synes jeg, det kunne være godt med flere helt unge mandlige homoseksuelle rollemodeller, der kan bane vejen, som for eksempel Sarah fra X Factor har gjort det blandt lesbiske. Rollemodeller, der kan sprede budskabet om, at det er helt ok at være homoseksuel også som mand, fastslår Francois Pichon. - Det er i øvrigt en myte, at man nødvendigvis er homoseksuel, blot fordi man har prøvet at dyrke sex med én af sit eget køn. - I det hele taget skal man passe på med at putte sig selv og andre i alle mulige slags kasser. Etiketter er ikke så vigtige. Det, som betyder noget, er at kunne være den, man er, og kunne stå frem med det. - Det gælder for eksempel analsex. Når man prøver analsex første gang, kan det godt gøre ondt, hvis det ikke bliver gjort på den rigtige måde. Det kræver både opvarmning og tålmodighed, og nogle unge oplever derfor, at deres grænser bliver overtrådt. Derfor synes jeg, det er vigtigt at lytte til sig selv og sin lyst og ikke føle sig presset til at gøre det, eller tro, at analsex absolut er noget, man skal gøre, hver gang man har sex med en mand, fastslår Francois Pichon. På samme måde anbefaler STOP AIDS folk at blive regelmæssigt testet for sexsygdomme. Selv om man bruger kondom, er det en god idé at blive testet mindst én gang om året. - Endelig bør alle mænd, der har sex med mænd, blive vaccineret både mod hepatitis B og HPV. I øjeblikket koster det kr. at blive vaccineret mod HPV, hvis man er mand, men vi arbejder på at få indført gratis vaccine for både mænd og kvinder, slutter Francois Pichon. Mænd, som har sex med mænd, er helt forskellige Gennem sit arbejde møder Francois jævnligt nogle af de myter, der er forbundet med sex mellem mænd. Blandt andet tror mange, at mænd, der har sex med mænd, har mange skiftende partnere. Men det er kun delvist rigtigt, mener Francois Pichon: - Det er korrekt, at målt over et helt liv har mænd, der har sex med mænd, i gennemsnit flere partnere end for eksempel mænd, der har sex med kvinder. Der er måske en tendens til at have større udskiftning af partnere, når man ikke får børn og stifter familie. Og så har mænd mere lov til at være udfarende omkring sex og har nemmere ved at følge deres seksuelle instinkt og begær og dyrke sex uden at involvere følelser og uden at have dårlig samvittighed over det bagefter. Fem gode råd til drenge, der har sex med drenge: Brug altid kondom ved analsex Undgå sæd i munden Bliv testet for hiv og andre sexsygdomme mindst én gang om året Bliv vaccineret mod hepatitis B og HPV Lyt til dine behov og udtryk dine grænser Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 21

22 Artikel 1.2.c Artiklen findes også elektronisk på Sikker sex mellem kvinder og mænd Sikker sex mellem kvinder og mænd Når piger og drenge har sex med hinanden, er der to ting, man skal være opmærksom på i forhold til sikker sex. Kvinden og manden kan smitte hinanden med sexsygdomme, og kvinden kan blive gravid ved samleje i skeden. Mens der findes en del præventionsformer for at undgå uønsket graviditet, er det kun kondomet, der giver en sikkerhed mod både sexsygdomme og uønsket graviditet, hvis det bruges korrekt, siger Jeppe Hald, projektleder for Sexlinien for Unge. - Selv om det meste af oplysningen om sikker sex i Danmark er rettet mod unge, der har sex med personer af det modsatte køn, er der stadig mange unge heteroseksuelle kvinder og mænd, der ikke beskytter mod sexsygdomme og uønsket graviditet, når de har sex, siger Jeppe Hald, projektleder på Sexlinien for Unge. Fakta er, at kvinder kan blive gravide, mens både kvinder og mænd kan blive smittet med sexsygdomme som klamydia, kønsvorter, herpes og gonoré, når de har sex sammen. - Flere sexsygdomme smitter gennem kontakt mellem slimhinder (mund, pikhoved, skede og endetarmsåbning) og huden omkring kønsorganerne, eller når man får en anden persons skedesekret, præsperm eller sperm på sine egne slimhinder, siger han. Samleje i skeden, oralsex, analsex, håndsex Kvinder og mænd, der har sex med hinanden, kan blive smittet med sexsygdomme på forskellige måder. Man kan blive smittet med sexsygdomme ved samleje i kvindens skede. Både klamydia, kønsvorter (HPV), herpes og gonoré kan smitte ved denne form for sex. - Men kvinder og mænd kan faktisk også blive smittet, når de rører med fingrene ved hinandens kønsorganer og derefter ved sig selv. Man kan blive smittet ved oralsex, hvor man slikker hinanden eller ved analsex, fastslår Jeppe Hald. At undgå graviditet Når man ønsker at undgå graviditet, gælder det om at forhindre, at sædcellerne fra en dreng eller en mand møder et modent æg i en piges eller kvindes livmoder eller æggeleder. Det kan man undgå på flere måder, enten ved at sørge for at blokere sædcellernes vej til ægget eller ved at hæmme ægløsningen i kvinden. At blokere sædcellernes vej kaldes også for en barrieremetode, for eksempel kondom eller pessar. Og at hæmme ægløsningen kaldes også for en hormonel metode, som for eksempel p-pille, p-plastre, spiral og p-stav. I den forbindelse pointerer Jeppe Hald, at selv om man vælger én af de hormonelle metoder, eksempelvis p-piller, så er man ikke beskyttet mod sexsygdomme. Derfor understreger han, at det er en god idé at bruge forskellige metoder, som for eksempel p-piller og kondom. Kondomer, slikkelapper og hormonel prævention Der findes flere måder at beskytte sig mod uønsket graviditet og sexsygdomme på, når kvinder og mænd har sex med hinanden. Kondom er den eneste præventionsform, der beskytter mod både uønsket graviditet og sexsygdomme. Man kan bruge kondom, når man har samleje i skeden, analsex og ved oralsex på mænd. Når man bruger kondom ved analsex, er det vigtigt at bruge vandbaseret eller silikonebaseret glidecreme uden på kondomet, så det ikke går i stykker. Oliebaseret glidecreme kan opløse almindelige latexkondomer, men ikke kondomer af polyuretan (PU). Slikkelapper ved oralsex Ved oralsex i skeden og røven på piger eller kvinder kan man bruge slikkelapper eller Dental Dams, som de hedder på engelsk. Slikke-lapper kan også bruges ved oral analsex på mænd. Slikkelapper er et stykke tyndt plastik eller latex, der lægges hen over det sted, man slikker, eksempelvis klitoris, kønslæber, mellemkød og endetarm. På den måde kan man slikke sin partner uden at komme direkte i kontakt med kønsorganerne, og dermed mindskes risikoen for smitte med sexsygdomme. Alternativer til slikkelapper er kondomer, der skæres op på langs eller foldet husholdningsfilm. Ved håndsex kan man bruge latexhandsker eller vaske hænder, når man rører ved hinandens kønsorganer, men man skal selvfølgelig skifte handsker, hvis man rører ved sig selv bagefter. Hvis man bruger dildo, kan man vælge at sætte et kondom på dildoen. Ansvar for prævention Ser man på alle de forskellige former for prævention, som findes i dag, er det tankevækkende, at de fleste former er udviklet kun til kvinder og især at alle de hormonelle præventionsformer kun er målrettet kvinder. Til mænd er der kun udviklet kondomet og sterilisering. Men hvem har ansvaret for at bruge prævention, hvis to mennesker har sex sammen? - Alle, der har sex med andre end sig selv, har et ansvar for valg af prævention og for at tage stilling til sikker sex. Det ansvar tilhører ikke kun ét af kønnene, men er både kvinders og mænds fælles ansvar, slutter Jeppe Hald fra Sexlinien for Unge. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 22

23 1.3 Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe (eller terning-app på mobiltelefon). En spillebrik til hver deltager (fx perler, knapper, viskelæder). Forberedelse Hvis der spilles i mindre grupper, kopieres arbejdsarkene, så hver gruppe får et sæt. Spørgsmålskort og dilemmakort kan eventuelt klippes ud på forhånd, så deltagerne ikke ser spørgsmålene og dilemmaerne, før spillet starter. Spillepladen kopieres i størrelse A3. Beskrivelse Spillet kan foregå på to måder afhængigt af antal deltagere og den plads, I har til rådighed. Hvis I er over 30 deltagere, anbefaler vi spil i mindre grupper. Hvis I er under 30 deltagere og har et stort gulvareal til rådighed, kan I med fordel bruge fælles spil, som også er sjov, fordi deltagerne flytter sig fysisk rundt på pladen. Spil i mindre grupper Holdet deles i grupper på fire deltagere. Hver gruppe får udleveret spilleplade, dilemmakort, spørgsmålskort og spilleregler. Instruer deltagerne i spillets gang. Spørgsmålskortene og dilemmakortene lægges i hver sin bunke med teksten nedad. Spillebrikkerne sættes på start, og deltagerne slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang ved at den, der skal starte, slår med terningen og rykker det antal felter, som terningen viser. Lander en spiller på et spørgsmålsfelt, skal en af modspillerne trække det øverste spørgsmålskort i bunken og læse spørgsmålet højt for den spiller, der står på spørgsmålsfeltet. Hvis spilleren svarer rigtigt, skal han/hun slå igen. Svarer spilleren forkert, skal han/ hun vente en omgang. Lander en spiller på et dilemmafelt, skal han/hun trække et dilemmakort, som læses højt for de andre spillere. Spilleren skal herefter vente en omgang, som skal bruges til at: 1. Finde frem til to forskellige handle- muligheder i forhold til at håndtere dilemmaet. 2. Overveje, hvilke fordele og ulemper der er ved de to handlemuligheder, som spilleren foreslår. Når det igen bliver den pågældende spillers tur, skal han/hun fortælle de andre spillere om de to måder at handle på samt de fordele og ulemper, der er ved de to handlemuligheder. Lander en spiller på et felt, hvor der står ryk to felter tilbage eller slå et ekstra slag, så gør man, hvad der står på feltet. Den spiller, der først når i mål, har vundet. Fortsættes på næste side... Sex & Samfund anbefaler Når du underviser i præventionsformer, er det vigtigt, at I både taler om, hvordan to drenge kan beskytte sig, hvordan to piger kan beskytte sig, og hvordan en dreng og en pige kan beskytte sig, når de har sex. Det er ligeledes vigtigt at tale om, hvordan man kan beskytte sig ved forskellige former for sex: finger- og håndsex, oralsex, analsex og vaginalsex. Du kender ikke de unges seksuelle præferencer og erfaringer på forhånd, og hvis man for eksempel kun fortæller om, hvordan drenge og piger kan beskytte sig, når de går i seng med hinanden, er der en gruppe unge, som ikke får de rette oplysninger om beskyttelse ved sex. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 23

24 ... Fortsat fra forrige side Fælles spil Holdet deles i fire grupper. Spillepladen tegnes med kridt på gulvet. Instruér deltagerne i spillets gang. Grupperne vælger en deltager, som er levende brik og fysisk skal flytte sig på spillepladen. Det er en fordel, hvis brikkerne har forskellig farve tøj på, eller man på anden vis markerer forskellen. Grupperne slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang ved, at den gruppe, der skal starte, slår med terningen og rykker det antal felter, som terningen viser. Lander en gruppe på et spørgsmålsfelt, læser underviseren spørgsmålet højt, og gruppen snakker sammen om svaret. Hvis gruppen svarer rigtigt, kan de slå igen, ellers venter de en omgang. Lander en gruppe på et dilemmafelt, læser undervisere dilemmaet højt, og gruppen venter en omgang, som skal bruges til at: 3. Finde frem til to forskellige handlemuligheder i forhold til at håndtere dilemmaet. 4. Overveje, hvilke fordele og ulemper, der er ved de to handlemuligheder, som underviseren foreslår. Når det igen bliver gruppens tur, fortæller gruppen om de to handlemuligheder samt fordele og ulemper ved dem. Hvis en gruppe lander på et felt, hvor der står ryk to felter tilbage eller slå et ekstra slag, så gør man, hvad der står på feltet. Den gruppe, der først når i mål, har vundet. Sex & Samfund anbefaler Når du underviser i præventionsformer, er det vigtigt, at I både taler om, hvordan to drenge kan beskytte sig, hvordan to piger kan beskytte sig, og hvordan en dreng og en pige kan beskytte sig, når de har sex. Det er ligeledes vigtigt at tale om, hvordan man kan beskytte sig ved forskellige former for sex: finger- og håndsex, oralsex, analsex og vaginalsex. Du kender ikke de unges seksuelle præferencer og erfaringer på forhånd, og hvis man for eksempel kun fortæller om, hvordan drenge og piger kan beskytte sig, når de går i seng med hinanden, er der en gruppe unge, som ikke får de rette oplysninger om beskyttelse ved sex. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 24

25 ? MÅL? 2 TILBAGE? 3 FREM? EKSTRA SLAG 4 TILBAGE? 4 FREM? 2 TILBAGE? En af dine modstandere trækker et spørgsmålkort til dig. Kan du svare rigtigt, må du rykke 2 felter frem. Svarer du forkert, skal du vente 1 omgang. Brug ventetiden til at finde frem til det rigtige svar. START Træk et dilemmakort, og læs dilemmaet. Vent en omgang, som du bruger til: 1 At finde frem til en eller flere handlemuligheder i forhold til dilemmaet. Slå om, hvem der skal starte 2 At overveje, hvilke fordele og ulemper der er ved den eller de handle- muligheder, som du finder frem til. Når det igen bliver din tur, skal du præsentere, hvad du har fundet frem til. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 25

26 1.3 prævention på spil 1.3 Arbejdsark Prævention på spil Spørgsmålskort Spørgsmål: Hvilken præventionsform er den eneste, der beskytter mod både sexsygdomme og uønsket graviditet, når en dreng og en pige har samleje? Svar: Kondom. Spørgsmål: Hvad er forskellen på en medicinsk abort og en kirurgisk abort? Svar: En medicinsk abort foregår ved, at man tager nogle piller. En kirurgisk abort er et (operativt) indgreb, der foregår under fuld narkose. Spørgsmål: Hvad er nødprævention? Svar: Nødprævention er en pille, som en pige kan tage for at undgå at blive gravid, hvis hun har haft ubeskyttet samleje med en dreng. Spørgsmål: Hvad kan følgerne af ubehandlet klamydia være for piger? Svar: Svar: Underlivsbetændelse og/eller sterilitet. (Ét svar er nok til at give et korrekt svar). Spørgsmål: Hvad er en slikkelap? Svar: En slikkelap er en præventionsform, der bruges til at beskytte mod sexsygdomme i forbindelse med oralsex på piger. Spørgsmål: Hvad kan følgerne af ubehandlet klamydia være for drenge? Svar: Betændelse i bitestiklerne og/eller sterilitet. (Ét svar er nok til at give et korrekt svar). Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 26

27 1.3 prævention på spil... Fortsat fra forrige side Spørgsmål: Hvad er herpes? Svar: Herpes er en virus. (Der er to former for herpes: Forkølelsessår i ansigtet - især på læberne - og sår på kønsorganerne eller i endetarmen). Spørgsmål: Hvilke præventionsformer mod uønsket graviditet kender du? Du skal nævne mindst fire, for at have et rigtigt svar. mulige svar: Kondom, p-piller, minipiller, pessar, spiral, p-stav, p-plaster, p-ring og femidom. Spørgsmål: Hvordan bliver man almindeligvis testet for klamydia? Svar: Urinprøve. (Bemærk: Mange steder bliver piger testet med en podning fra livmoderhalsen). Spørgsmål: Hvilken sexsygdom menes at være den mest udbredte i Danmark? Svar: Der er ingen aldersgrænse. Spørgsmål: Hvor hurtigt kan en graviditetstest afsløre, om man er gravid? Svar: En graviditetstest kan afsløre, om man er gravid, et par dage efter, at man skulle have haft sin menstruation Spørgsmål: Hvad er grænsen for, hvornår man kan få foretaget en abort i Danmark uden at skulle have en særlig tilladelse? Svar: Senest ved udgangen af 12. graviditetsuge. (Graviditetsugerne skal regnes fra den første dag i den sidste menstruation). Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 27

28 1.3 prævention på spil... Fortsat fra forrige side Spørgsmål: Hvordan får man fat i almindelig nødprævention? Svar: Det kan købes i håndkøb på apoteket uden recept. Spørgsmål: Kan man få foretaget en abort, hvis man er under 18 år, og ens forældre ikke giver tilladelse til det? svar: Ja. (Et abortsamråd kan i særlige tilfælde give tilladelse. Som udgangspunkt skal man dog have forældrenes samtykke). Spørgsmål: Hvilken periode i en kvindes menstruationscyklus er sikker det vil sige, at hun helt sikkert ikke kan blive gravid i forbindelse med samleje? Svar: Der findes ikke en sikker periode. Spørgsmål: Hvor kan man søge om tilladelse til abort uden forældres samtykke, hvis man er under 18 år? Svar: Hos egen læge, der indstiller til abort ved et abortsamråd. Spørgsmål: Hvad er symptomerne på klamydia? Svar: Meget udflåd, at det gør ondt, når man tisser eller ingen symptomer. (Bemærk: Det er kun omkring halvdelen af dem, der er smittet, som kan mærke det, så man kan godt have sygdommen, uden at man ved det). Spørgsmål: Hvad er kønsvorter? Svar: Kønsvorter er en sexsygdom, der skyldes smitte med virusset HPV. (Kønsvorter smitter gennem kontakt mellem slimhinder på kønsdele, endetarm eller i mindre grad i munden. Kønsvorter er ofte små vortelignende knopper, der kan ligne små blomkål). Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 28

29 1.3 prævention på spil... Fortsat fra forrige side Spørgsmål: Hvilke præventionsformer er de sikreste mod uønsket graviditet? Nævnt mindst to. Svar: P-piller, p-stav, p-ring, p-plaster og hormonspiral. (Disse præventionsformer beskytter næsten 100 % under forudsætning af, at man bruger dem korrekt). Spørgsmål: Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er to drenge, der har sex? Svar: Man kan beskytte sig med kondom, hvis man har anal- eller oralsex og/eller deler redskaber, og med handsker ved håndsex. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet). Spørgsmål: Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er en dreng og en pige, der har sex? Svar: Man kan beskytte sig med kondom ved anal, vaginalsex, oralsex på drengen, og/eller hvis man deler redskaber, slikkelap ved oralsex på pigen og handsker ved håndsex. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet). Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 29

30 1.3 prævention på spil 1.3 Arbejdsark Prævention på spil dilemmakort Sara og Joakim har været kærester i fire måneder. Sara tager P-piller, og de bruger også kondom, når de har sex. Sara har ret meget lyst til at dyrke sex uden kondom, men Joakim synes, de skal bruge kondom, indtil de har kendt hinanden lidt længere. Sara mener, de har kendt hinanden længe nok, og hun føler sig usikker på, hvad Joakim egentlig mener med, at de skal kende hinanden lidt længere. Hun er helt klar til sex uden kondom, men hun vil jo heller ikke presse Joakim. Hvad skal Sara gøre? Jannick og Ali har været kærester i to måneder. De er begge 16 år. Ali har endnu ikke prøvet at have sex, mens Jannick har haft sex med andre kærester tidligere. De har besluttet, at de skal have sex med hinanden for første gang hjemme hos Ali i den kommende weekend. Ali vil gerne have, at de beskytter sig med kondom, men han tør ikke rigtig spørge, om Jannick tager kondomer med, fordi han er usikker på, om Jannick vil føle, at Ali ikke stoler på ham. Måske tænker Jannick, at Ali mistænker ham for at have en sexsygdom. Hvad skal Ali gøre? Mads og Nazira er lige blevet kærester. En aften foreslår Nazira, at de skal have oralsex. Det vil Mads gerne, men han kan fornemme, at han er på vej til at få et forkølelsessår, og han er bange for at smitte Nazira. Han synes, det er lidt pinligt at foreslå, at de skal bruge prævention, men han vil også nødig udsætte Nazira for smitterisiko. Hvad skal Mads gøre? Ronja har fået en pigekæreste, som hun er meget glad for. De har talt om, at de har lyst til at have sex med hinanden, men Ronja er i tvivl, om det er nødvendigt, at de beskytter sig mod sexsygdomme og hvad de eventuelt kan gøre for at beskytte sig. Hvad skal Ronja gøre? Anne har fundet ud af, at hun er gravid. Hun er cirka syv uger henne i sin graviditet. Hun er lidt usikker på, hvem der er faren, fordi hun har været sammen med to inden for den samme uge. Anne er lige blevet 18 år, og hun har mest lyst til at få en abort, men hun synes, at den mand, der er far til barnet, også har ret til at være med til at tage beslutningen. Reza er vild med en pige, men han har et problem. Hun vil kun have sex uden kondom, fordi hun synes, at det er mest dejligt. Reza ved ikke, om han bare skal droppe kondomet, eller det er for dumt, hvis nu der sker noget. Hvad skal Reza gøre?) Hvad skal Anne gøre? Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 30

31 1.3. arbejdsark. prævention på spil... Fortsat fra forrige side Stephanie havde samleje med sin kæreste i går, men kondomet gled af, fordi han ikke holdt fast i det, da han trak sig ud. Hun er i tvivl om, om det betyder noget i forhold til risikoen for at blive gravid eller få en sexsygdom eller om det er lige meget, fordi han havde kondomet på, da han fik udløsning. Hvad skal Stephanie gøre? Camilla har for to uger siden haft sex med en fyr. De er ikke kærester, og de har ikke aftalt at ses igen, men de skriver lidt sammen på Facebook. Camilla håber, at de skal ses igen. Nu har hun lige fået besked fra lægen om, at hun har klamydia. Hun ved, hun bør fortælle det til fyren, fordi hun kan have smittet ham, men hun er bange for, at det skal ødelægge hendes chancer for at se ham igen. Hvad skal Camilla gøre? Peter skal til fest, og der kommer en pige, som han har talt en del med. Han er ret vild med hende og tænker, at han hellere må tage kondomer til festen. Han er sent på den og kan ikke nå at købe kondomer, inden han skal med bussen. Han ved, at hans forældre har kondomer i sengeskuffen, men han tør ikke spørge dem, om han må få nogen, fordi det er for pinligt - og han er bange for, at de opdager det, hvis han tager dem uden at spørge. Omvendt vil han nødig stå i en situation til festen, hvor han har brug for kondomer og så ingen har. Casper bliver altid så nervøs, når han skal bruge kondom, at han mister rejsningen efter kort tid. Han har haft sex med flere uden at bruge kondom, og det har fungeret fint. Nu har Casper fået en ny kæreste, og han er ret usikker på, hvad han skal gøre i forhold til sit problem med kondomet. Hvad skal Casper gøre? Hvad skal Peter gøre? Kristian og hans kæreste er alene hjemme. De ligger på sofaen og kysser. Ingen af dem har haft sex før, men de har talt om det. Kristian har ret meget lyst til sex lige nu, og han kan fornemme, at hans kæreste også er parat. Kristian ved, at han bør hente sine kondomer, men er bange for, at det bliver pinligt. Hvad skal Kristian gøre? Kalima og Anton har været kærester i et år. De er holdt op med at bruge kondom, fordi de begge er blevet testet for sexsygdomme, mens de har været kærester, og Kalima tager p-piller. Mens de en aften ligger og kysser, fortæller Kalima, at hun har droppet p-pillerne, men at de sagtens kan have sex, fordi hun er i den sikre periode, hvor hun ikke kan blive gravid. Anton er ret bekymret for, om hun kan blive gravid alligevel, men han har også ret meget lyst til sex. Hvad skal Anton gøre? Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 31

32 1.4 Unge taler om nødprævention, femidom og slikkelap Arbejdsopgave/interview på film Tidsforbrug Filmen varer 4 minutter, og herefter er der fælles diskussion Forberedelse Ingen Beskrivelse På Uge Sex på Sexlinien ( ugesex) findes forskellige film med unge, der taler om prævention, sexsygdomme, seksualitet, køn og identitet. I denne film taler en række unge fra gymnasiet om forskellige præventionsformer og om, hvordan man kan beskytte sig mod sexsygdomme og uønsket graviditet. Filmen kan ses både i sammenhæng med de andre øvelser og arbejdsopgaver om prævention og som et selvstændigt forløb, hvor du bruger filmen til at skabe en dialog og skabe refleksion om præventionsformer ved forskellige former for sex. Filmen ligger på Uge Sex på Sexlinien: Når du viser filmen på Uge Sex-sitet, er det oplagt også at fortælle om Sexlinien for Unge, som er Sex & Samfunds informations- og rådgivningsportal, hvor unge mellem 12 og 25 år fra hele landet kan finde information om og få rådgivning om sex, seksualitet, køn, krop, præventionsformer, kærester, uønsket graviditet, abort, sexsygdomme og følelser. Sex & Samfund anbefaler Når du underviser i præventionsformer, er det vigtigt, at I både taler om, hvordan to drenge kan beskytte sig, hvordan to piger kan beskytte sig, og hvordan en dreng og en pige kan beskytte sig, når de har sex. Det er ligeledes vigtigt at tale om, hvordan man kan beskytte sig ved forskellige former for sex: finger- og håndsex, oralsex, analsex og vaginalsex. Du kender ikke de unges seksuelle præferencer og erfaringer på forhånd, og hvis man for eksempel kun fortæller om, hvordan drenge og piger kan beskytte sig, når de går i seng med hinanden, er der en gruppe unge, som ikke får de rette oplysninger om beskyttelse ved sex. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 32

33 1.4 unge taler om nødprævention, femidom og slikkelap 1.4 Arbejdsark Unge taler om nødprævention, femidom og slikkelap Spørgsmål til filmen Unge taler om nødprævention, femidom og slikkelap : I filmen taler de unge om, hvordan man kan huske hinanden på, at man skal bruge beskyttelse ved sex. Hvordan synes I, at man kan tale med sin partner eller partnere om det på en god måde, og hvem har ansvaret for at beskytte sig? I filmen taler de unge om forskellige præventionsformer. Hvilke typer af prævention kan man bruge ved for eksempel oralsex, analsex og samleje i skeden? Hvilke præventionsformer kan man bruge, når man er to piger, der har sex sammen? Hvilke præventionsformer kan man bruge, når man er to drenge, der har sex sammen? Hvilke præventionsformer kan man bruge, når man er en pige og dreng, der har sex sammen? I filmen siger én af de unge, at der er mange sexsygdomme, der ikke skelner mellem, om det er en dreng og pige, to piger eller to drenge, der har sex. Hvad mener han med det? Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 33

34 2. Sexsygdomme INTRODUKTION Sex & Samfunds kortlægning af ungdomsuddannelserne fra 2011 viser, at unge på gymnasierne mangler mere viden om prævention, uønsket graviditet, krop og særligt sexsygdomme, herunder smitte og behandling. At have en brugbar viden om disse områder er helt afgørende i et forebyggelsesperspektiv. Hvis de unge mangler basal viden, for eksempel om, hvordan man beskytter sig mod sexsygdomme, har de dårlige forudsætninger for at passe på sig selv og hinanden. Øvelserne og arbejdsopgaverne lægger op til diskussioner og refleksion over væsentlige spørgsmål som: Hvad er risikoen ved at blive smittet med en sexsygdom ved forskellige former for sex? Hvem har ansvaret for at beskytte sig mod sexsygdomme? Hvordan kan man bekæmpe tabuer om at være smittet med sexsygdomme? Hvordan kan man sikre et samfund uden sexsygdomme og så videre. Til trods for at unge i Danmark generelt har en stor viden om seksuel sundhed og trivsel, er det i aldersgruppen år, at der bliver konstateret flest sexsygdomme. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 34

35 Kan kopieres til eleverne INFOARK: prævention Unge og sexsygdomme Medianalderen for unges seksuelle debut i Danmark er cirka 16 år. Det betyder, at ca. halvdelen af de 16-årige har haft deres seksuelle debut. Og det betyder samtidig, at der er mange unge på 16, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut. Tallet har ikke ændret sig væsentligt i 20 år. (1) De fleste unge er veloplyste om sex, seksualitet, prævention, sexsygdomme og graviditet, men det betyder ikke, at de handler herefter. (2 og 3) Sexsygdomme er de sygdomme, der smitter mellem mennesker via seksuel kontakt. (5) Sexsygdomme kan også smitte ved oralsex. Ved oralsex på drenge kan man beskytte sig med kondom, på piger med slikkelap. (5) Sexsygdomme kan forårsages af bakterier, virus, svampe og parasitter. De mest udbredte sexsygdomme i Danmark er klamydia, herpes og kønsvorter (kondylomer). (5) Næsten halvdelen af de unge synes ikke selv, at de har tilstrækkelig viden om sexsygdomme. (4) Man regner med, at cirka 5-10 % af alle unge mellem er smittet med klamydia. (5) De unge har først og fremmest deres viden om sexsygdomme og graviditet fra jævnaldrende, selv om uddannelsen og forældrene også spiller en betydelig rolle. Men der er også en relativt stor gruppe, der slet ikke taler med nogen om sexsygdomme eller graviditet. (2 og 4) Ud af de seksuelt aktive piger har over halvdelen brugt nødprævention én eller flere gange. (2) Kilder: 1. Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. 2. Christian Graugaard (2010): Vokseværker et signalement af unge danskeres seksuelle liv. 3. Sundhedsstyrelsen (2012): Undersøgelse af unge, sex og holdninger. 4. Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser i Danmark. 5. Sexlinien for Unge, Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 35

36 2.1 At blive testet for en sexsygdom Arbejdsopgave Tidsforbrug 1 time Forberedelse Kopiering af artiklen eller sende pdf en til deltagerne. Eleverne kan også arbejde med artiklen på Beskrivelse Unge på gymnasiet efterspørger mere viden om sexsygdomme og de forskellige symptomer man kan have, samt hvordan man kan blive behandlet, hvis man er blevet smittet. Når du underviser i sexsygdomme, er det vigtigt, at I både taler om, hvordan forskellige sexsygdomme smitter mellem to piger, to drenge og en pige og en dreng. Det er ligeledes vigtigt at tale om, hvordan sexsygdomme kan smitte ved forskellige former for sex: finger- og håndsex, oralsex, analsex og vaginalsex. Du kender ikke de unges seksuelle præferencer og erfaringer på forhånd, og hvis man for eksempel kun fortæller om, hvordan sexsygdomme smitter mellem drenge og piger, er der en gruppe unge, som ikke får de rette oplysninger om smitte med sexsygdomme. Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen At blive testet for en sexsygdom, som indeholder en beskrivelse af sexsyg- domsklinikken på Bispebjerg Hospital, en faktaboks om de meste udbredte sexsygdomme og en oversigt over sexsygdoms- og præventionsklinik i hele Danmark. Eleverne inddeles i grupper, og grupperne arbejder med et eller flere af arbejdsspørgsmålene. Der er både arbejdsspørgsmål, der relaterer sig til artiklerne, og generelle spørgsmål om sikker sex. Vi anbefaler, at du indleder forløbet med den fælles refleksionsøvelse Hvad er sex? Denne øvelse sætter fokus på normer for sex og åbner for at betragte sex, køn og seksualitet som noget dynamisk og mangfoldigt. Du spørger ud i klassen: Hvad er sex? og skriver udsagn og definitioner ned på tavlen. Du stiller spørgsmål undervejs til de udsagn og definitioner, som deltagerne kommer med, for at sikre en refleksion og en nuancering af deres udsagn. Sex & Samfund anbefaler For at sikre en tryg og god ramme om seksualundervisningen for både dig og eleverne anbefaler vi, at du indleder din undervisning med, at I arbejder med den indledende øvelse God stil i seksualundervisningen, hvor I sammen formulerer nogle fælles aftaler om, hvordan I taler sammen, hvordan I taler om andre, og hvordan I taler om de forskellige emner, hvad enten det er sexsygdomme, prævention, seksualitet, kroppe, køn og relationer. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 36

37 2.1 at blive testet for en sexsygdom 2.1 Arbejdsark At blive testet for en sexsygdom I skal tage udgangspunkt i artiklen 2.1.A At blive testet for en sexsygdom. Men I kan også finde information i de andre artikler i denne undervisningspakke eller på Sexlinien for Unge, Arbejdsspørgsmål til artiklen: Fakta om sexsygdomme: De mest udbredte sexsygdomme er klamydia, herpes og kønsvorter (HPV). Hvordan smitter de? Hvordan behandles de? Hvad er symptomerne? Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man har oralsex? (Se også artiklerne Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd i arbejdsopgave 1.2). Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man har samleje i skeden? Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man har analsex? Vurdér fordele og ulemper ved at gå til sin egen læge, og hvad der er af fordele og ulemper ved at gå til en sexsygdomsklinik, hvis man skal undersøges for en sexsygdom. Sexsygdomme, tabu og myter: Mange mennesker med sexsygdomme oplever, at der er et samfundsmæssigt tabu om det. Hvorfor er der egentlig det? Det er jo bare en sygdom? Hvad kan man gøre for at ændre på det? I hvilket omfang hænger myterne omkring sexsygdomme sammen med samfundets seksualmoral? (At det bliver anset som anstødeligt/umoralsk at have mange skiftende partnere for eksempel?). Hvilke typer af sex og seksualitet bliver i vores samfund i dag anset som ok og normalt, og hvilke anses som anstødeligt og unormalt? (sex med flere partnere, skiftende partnere, homoseksualitet, analsex, SM og så videre). Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 37

38 Artikel 2.1.a Artiklen findes også elektronisk på Artiklen At blive testet for en sexsygdom At blive testet for en sexsygdom Der ligger få sexsygdomsklinikker rundt om i landet. En af dem er Klinik for kønssygdomme på Bispebjerg Hospital. Her er der altid travlt, og klinikken får årligt besøg af patienter, der vil testes for sexsygdomme. Sexsygdomsklinikker er et alternativ til at blive testet hos sin egen læge. På Bispebjerg Hospital ligger Klinik for kønssygdomme, som er Københavns Kommunes eneste offentlige klinik for sexsygdomme. Det er her, at byens borgere kan tage ud, hvis de opdager mystiske knopper eller udslæt på kønsorganerne, hvis kondomet er sprunget, eller hvis de har haft ubeskyttet sex og nu er bange for, at de er blevet smittet med en sexsygdom. Men hvad sker der egentlig, når man træder ind gennem døren til klinikken? - Man bestiller ikke tid, men møder bare op, og det kan godt betale sig at komme tidligt, for der kommer altid mange. På en sløv dag er der 150 patienter, mens der på en almindelig dag er mellem Det bliver til patienter om året, fortæller Cathrine Smidt, sygeplejerske og underviser hos Sex & Samfund, der har været i praktik på klinikken. Eksempel 1: En 20-årig mand henvender sig på Venereaklinikken. Han har ingen symptomer, men han har haft ubeskyttet sex og er nu bange for at være blevet smittet med en sexsygdom. - I sådan et tilfælde vil man typisk teste fyren for klamydia og gonoré. Hvis han har haft sex med mænd, haft ubeskyttet sex i udlandet eller haft sexarbejde, vil han derudover blive tilbudt at blive testet for syfilis og hiv, fortæller Cathrine Schmidt. Eksempel 2: En 16-årig pige henvender sig på Venereaklinikken. Hun har haft ubeskyttet sex, men kun med sin kæreste. Hun har symptomer som kløe, svie og rødmen. - I sådan et tilfælde vil man teste for svamp og klamydia, siger Cathrine Schmidt. Ikke alle tjekkes for det hele Alle patienter står i kø ved sekretæren. Her får de et nummer, og der bliver oprettet en journal. Hvis ikke man ønsker at opgive sit rigtige navn, er der mulighed for at få lavet en såkaldt fiktiv journal. Det er der dog ret få, der vælger. - Folk udfylder også en seddel, hvor de bl.a. krydser af, om de har symptomer eller ej, og om de kommer for at blive undersøgt, for at få svar på deres prøver eller er mødt op til behandling og kontrol, forklarer Cathrine Smidt. Fra sekretærens bord går turen videre ind i venteværelset. Her sidder man og venter på, at ens nummer bliver råbt op. Der kan godt gå et stykke tid, så her er det en god idé at have noget læsestof med. - Når folk så kommer ind, vil der som regel både være en læge og Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 38

39 artikel 2.1.a at blive testet for en sexsygdom en sygeplejerske til stede. Først snakker man om, hvorfor man er der, og hvad man godt vil tjekkes for. Hvis man er mand og har haft sex med mænd eller prostituerede, vil man som udgangspunkt blive tjekket for mere end andre patienter. Efter den indledende snak bliver de forskellige tests og undersøgelser gennemført. Det kan f.eks. være en blodprøve eller en podning fra skeden eller urinrøret, siger Cathrine Smidt. Det tager en uge, inden man får svar på sine prøver. For at få svar skal man igen ud på klinikken og vente på at komme til. Ved de mere alvorlige sexsygdomme som f.eks. hiv, vil man få mulighed for at snakke med en rådgiver, hvis prøven er positiv. Alle er i samme båd Selv om man kan blive testet fuldstændig anonymt med en fiktiv journal, kan man jo ikke garantere anonymiteten i venteværelset på Klinik for kønssygdomme. Og det sker da også, at folk opdager et kendt ansigt i mængden af ventende patienter. - Det er jo svært at foregive, at man er der for at blive undersøgt for noget andet end sexsygdomme. Til gengæld er alle i samme båd, smiler Cathrine Smith. Og hvem er det så, der besøger Klinik for kønssygdomme? - For det første er der flere mænd end kvinder. Mændene udgør to tredjedele af patienterne, hvilket bl.a. kan skyldes, at flere kvinder går til deres egen læge, hvis de skal have undersøgt deres underliv. - For det andet er der mange unge. Langt størstedelen af patienterne er i aldersklassen år, men der er også en del, som er både ældre og yngre. F.eks. har jeg oplevet en 12-årig dreng, der kom for at blive tjekket, fortæller Cathrine Smidt. Endelig er ca % af patienterne mænd, der har sex med mænd, og klinikken bliver også i stigende grad opsøgt af udenlandske mænd. Ingen løftede pegefingre Hvis man spørger patienterne, hvorfor de besøger klinikken i stedet for at gå til deres egen læge, får man forskellige svar. - Nogle kommer på grund af anonymiteten, og fordi der er ting, de simpelt hen ikke ønsker at snakke med deres familielæge om. Det gælder måske også, hvis det drejer sig om utroskab. Andre kommer, fordi klinikken til forskel fra deres egen læge har ekspertisen inden for sexsygdomme og har den nødvendige viden til også at rådgive folk. Og så er der dem, der kommer, fordi de ikke har lyst til at høre på lægens formaninger. Her er der ingen løftede pegefingre. - Selvfølgelig er der også nogle ulemper ved at bruge klinikken. Der er længere ventetid, og man risikerer som sagt at møde nogen, som man kender, fastslår Cathrine Smidt, som har følgende råd til, hvordan man kunne gøre klinikken endnu bedre: Fakta om sexsygdomme Hvad er sexsygdomme? Sexsygdomme er bakterier eller vira, der især smitter ved kontakt mellem slimhinderne på kønsdelene og i munden samt gennem kontakt med sæd, præsperm og skedesekret. Nogle sexsygdomme kan også smitte gennem kontakt med blod eller mikroskopiske rester af afføring. Nogle få sexsygdomme kan skyldes parasitter, der smitter ved tæt fysisk kontakt. Som udgangspunkt kan alle mennesker blive smittet, hvis de har sex. Hvad er de mest udbredte og de mest livstruende sexsygdomme? Klamydia, kondylomer og herpes er de mest udbredte sexsygdomme i Danmark. Man regner for eksempel med, at omkring danskere blev smittet med kla-mydia i 2009 de fleste af dem var unge i alderen år. Hiv, HPV (human papilloma virus) og syfilis er de mest livstruende sexsygdomme, fordi de kan ødelægge kroppens immunforsvar, medføre kræft eller beskadige centralnervesystem. Hvert år dør omkring 300 danskere på grund af sexsygdomme. Andre sexsygdomme kan gøre nogle kvinder og mænd sterile, så de ikke kan opnå graviditet gennem samleje. Hvordan beskytter man sig? Hvis man vil beskytte sig mod at blive smittet med en sexsygdom, kan man bruge kondom, når man har samleje i skeden eller analsex. Har man oralsex, kan man lægge en slikkelap over skeden eller endetarmsåbningen samt bruge et kondom på pikken. Visse sexsygdomme som HPV, hepatitis A og hepatitis B kan man også få en vaccine imod, så man kan undgå at blive smittet. - Måske ville det være en idé at aldersinddele patienterne og uddanne personale til specielt at tale med de unge patienter. Desuden ville det være en idé, at udvide den med en præventionsklinik, så forebyggelsen gik hånd i hånd med testning og behandling, slutter hun. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 39

40 2.1 at blive testet for en sexsygdom oversigt over sexsygdoms- og præventionsklinikker i Danmark Hvis der ikke er en klinik i din region, kan du henvende dig hos din egen læge eller anonymt hos en hudlæge. Region Syddanmark: Odense Universitetshospital: sexsygdomme Hudafdelingen I og Allergicentret Sdr. Boulevard 29, Indgang 141 og Odense C Telefon: Tidsbestilling: Nej Mødetid: Hverdage kl Telefontid: Mandag, tirsdag og torsdag kl og kl Onsdag og fredag kl Region Midtjylland Århus Sygehus: sexsygdomme Dermato - venerologisk afdeling S Hudklinikken P.P. Ørumsgade 11, bygning 12A 8000 Århus C Telefon: Tidsbestilling: Ingen. Åbningstid (konsultation): Mandag, onsdag, torsdag & fredag kl Tirsdage kl Region Nordjylland Ingen Region Sjælland Ingen Region Hovedstaden Klinik for kønssygdomme, Bispebjerg hospital: sexsygdomme Bisbebjerg Bakke 23 4 Tværvej, opgang 5, 1 sal. Telefon: Tidsbestilling: Ingen. Åbningstid: Mandag-tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag Man skal senest komme en time før lukketid. Telefonkonsultation: Telefon: Mandag-fredag: Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik: prævention, sexsygdomme (minus blodtest, dvs. test for syfilis og hiv), rådgivning Julius Thomsens Gade 14B 1634 København V Telefon: Tidsbestilling: ja, mandag, tirsdag og torsdag kl Åbningstid: mandag, tirsdag og torsdag kl Gentofte Hospital: sexsygdomme Dermatologisk Afdeling K Niels Andersens Vej 65, opgang Hellerup Telefon: Mandag-torsdag: kl Fredag: Tidsbestilling: Ingen. Åbningstid for Klinik for kønssygdomme: Alle hverdage: Mandag og onsdag også: Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 40

41 2.2 Smitte, ansvar og parforhold Dilemmaøvelse/rollespil Tidsforbrug Cirka 45 min. Forberedelse Deltagerne deles i grupper på fire-seks personer. Kopiering af arbejdsarket 2.2. Smitte, ansvar og parforhold eller del pdf en med deltagerne. Beskrivelse Denne dilemmaøvelse består af fem forskellige situationer med tilknyttede arbejdsspørgsmål, og grupperne får en situation hver. Grupperne skal diskutere og vurdere, hvad smitterisikoen er, samt hvem der har ansvaret før, under og efter en eventuel smitte. Det er samme arbejdsspørgsmål, der knytter sig til hver situation, og det er en væsentlig pointe at tydeliggøre elevernes forestillinger og normer omkring køn og seksualitet. For eksempel i forhold til ansvar og risiko. Forskellene kan for eksempel blive tydelige i vurderingen af risiko ved de forskellige situationer, og hvorfor de vurderer risikoen forskelligt. Det kunne for eksempel være, at de vurderer risikoen større i situationer med en dreng og en pige end med to piger. Eller at risikoen vurderes som større, hvis man er i et åbent og ikke et lukket forhold. I gennemgangen skrives de fem situationer op på tavlen ved siden af hinanden, og grupperne fremlægger deres svar, et efter et. Derved tydeliggøres forskelle og ligheder. Du kan for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan ved man, om ens partner har en sexsygdom? Kan man se det på folk? Hvilke forholdsregler kan man tage, hvis man har mange seksualpartnere? Hvordan kan man på en respektfuld måde foreslå sin partner at blive testet, inden man beslutter ikke at bruge prævention? Hvordan beskytter to drenge, to piger og en dreng og en pige sig bedst? Er det alle sexsygdomme, man kan beskytte sig mod? Hvad kan man gøre, hvis man selv, eller ens partner er smittet med en sexsygdom? Hvorfor var der forskel på jeres svar i situationer med to drenge/en pige og en dreng/to piger? Hvorfor tror I, at risikoen er større for to piger/to drenge/en dreng og en pige? Kan man udlede af folks seksualitet, om der er stor eller lille risiko for at blive smittet? Hvorfor synes I, at det ene par skal bruge prævention og ikke det andet par? Øvelsen kan med fordel suppleres med film på med unge, der taler om sexsygdomme og prævention. Sex & Samfund anbefaler En del unge har seksuelle erfaringer med begge køn, uden at de nødvendigvis definerer sig som homo-, bi- eller heteroseksuelle. Udover at situationerne i dilemmaerne er forskellige har personerne også forskellige køn, og det er vigtigt at give de unge mulighed for at forholde sig til prævention og smitte i forhold til begge køn. Navnene i de fem dilemmaer går igen i flere af historierne. Dette er netop for at illustrere, at mennesker er sammen på tværs af køn og parforhold. I dilemma 1 vil nogle deltagere måske vurdere Niels og Asgers risiko højere, fordi de er to drenge, men det er en vigtig pointe, at de ikke har større risiko end andre. I dilemma 4 vil nogle deltagere måske vurdere, at Aisha og Caroline ikke har nogen risiko for at blive smittet med sexsygdomme, men det er en vigtig pointe, at der også er risiko for smitte med sexsygdomme, når to piger har sex med hinanden. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 41

42 2.2 Smitte, ansvar og parforhold 2.2 Arbejdsark Smitte, ansvar og parforhold Niels og Asger har været kærester i et halvt år. De har aftalt ikke at være sammen med andre, og de har begge fået foretaget en test for sexsygdomme. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Niels og Asger? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Niels og Asger skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Selma og Caroline har et åbent forhold, dvs. at de er sammen med andre end hinanden. De har aftalt, at de altid bruger prævention, når de er sammen med andre. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Selma og Caroline? Sæt gerne procenter på? Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Selma og Caroline skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Niels og Mai har været kærester i et halvt år. De har aftalt ikke at være sammen med andre, og de har begge fået foretaget en test for sexsygdomme. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Niels og Mai? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Niels og Mai skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Caroline og Niels møder hinanden til en fest. De har begge kærester, men er sammen med hinanden alligevel. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Caroline og Niels? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Caroline og Niels skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Josef og Caroline har et åbent forhold, dvs. at de også er sammen med andre end hinanden. De har aftalt, at de altid bruger kondom, når de er sammen med andre. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Josef og Caroline? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Josef og Caroline skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 42

43 2.3 At få klamydia Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklen 2.3.A At få klamydia og 2.3.B Fakta om klamydia eller deling af denne pdf med deltagerne. I kan også arbejde med artikel på Beskrivelse Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i et interview med en ung kvinde, Lene, der har været smittet med sexsygdommen klamydia. Desuden indeholder artiklen fakta om klamydia. Arbejdsspørgsmålene, der er knyttet til interviewet med Lene, åbner for mange vigtige diskussioner og lægger op til fælles refleksion om smitte, sundhed, ansvar, at passe på hinanden, konsekvenser, risiko, myter og fordomme omkring klamydia og andre sexsygdomme. i grupper à 3-4 deltagere, der sammen skal formulere et sæt visioner, der er mere generelle. Grupperne fremlægger deres visioner, og efter fremlæggelsen konkretiserer og diskuterer I de enkelte punkter fælles. Det er vigtigt at være så konkret som mulig og sætte billeder og ord på sammen, når I taler om visioner for et godt kærlighedsliv. Eleverne inddeles i grupper, og grupperne har en dialog om arbejdsspørgsmålene. Arbejdsopgaven afsluttes med en fælles opsamling på spørgsmålene. Uanset hvilket fag eller forløb du planlægger seksualundervisning i, anbefaler vi, at du læser afsnittet Sådan kommer du i gang med seksualundervisning og indleder din undervisning med, at I arbejder med øvelsen God stil i seksualundervisningen, som kan hjælpe til at skabe en god og tryg ramme for alle og for dig i undervisningen. Vi anbefaler, at du indleder undervisningen med visionsøvelsen Et godt kærlighedsliv, hvor deltagerne opstiller deres visioner for et godt kærlighedsliv og diskuterer, hvordan man kan opnå dette. Øvelsen består af tre led. Indledningsvist skriver de deres personlige visioner ned. Det er vigtigt, at visionerne er personlige, og derfor skal ingen tvinges til at fremlægge denne del af øvelsen. Herefter inddeles deltagerne Sex & Samfund anbefaler Når du underviser i sexsygdomme, er det vigtigt, at I både taler om, hvordan forskellige sexsygdomme smitter mellem to piger, to drenge og en pige og en dreng. Det er ligeledes vigtigt at tale om, hvordan sexsygdomme kan smitte ved forskellige former for sex: finger- og håndsex, oralsex, analsex og vaginalsex. Du kender ikke de unges seksuelle præferencer og erfaringer på forhånd, og hvis man for eksempel kun fortæller om, hvordan sexsygdomme smitter mellem drenge og piger, er der en gruppe unge, som ikke får de rette oplysninger om smitte med sexsygdomme Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 43

44 2.3 at få klamydia 2.3 Arbejdsark At få klamydia I skal tage udgangspunkt i interviewet med Lene i artiklen 2.3.A At få klamydia og 2.3.B Fakta om klamydia. Artiklerne findes også elektronisk på Artiklen 2.3.A At få klamydia: Artiklen 2.3.B Fakta om klamydia: Spørgsmål til interviewet med Lene: Hvad, mener I, er de vigtigste budskaber i Lene historie? Hvad tror I, det betyder for Lenes og hendes kærestes kærlighedsliv og sexliv, at de var blevet smittet med klamydia? Hvad er klamydia for en sexsygdom? Hvordan smitter den, hvilke symptomer kan drenge og piger få, og hvordan kan man behandle klamydia? Hvilke konsekvenser kan det have, hvis man bliver smittet med klamydia og ikke bliver behandlet? (Søg evt. også på klamydia på Sexlinien for Unge, Hvad er smitteopsporing? Hvorfor tror I ikke, at Lene og hendes kæreste fik ikke lavet en smittesporing, efter de fik konstateret smitte med klamydia? Diskutér fordele og ulemper ved smitteopsporing? Generelle spørgsmål om sexsygdomme: Hvilke fordomme er I stødt på om mennesker, der er smittet med en sexsygdom? Hvor kommer fordommene fra? Hvordan mener I, at man skal oplyse unge om prævention og sexsygdomme? Hvad er hiv, gonorré, klamydia, herpes, kondylomer? Hvordan kan man beskytte sig mod hiv, klamydia, herpes, kondylomer? Hvordan kan man blive behandlet for hiv, klamydia, herpes, kondylomer? (Find info på Sexlinien for Unge, Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 44

45 Artikel 2.3.a Artiklen findes også elektronisk på At få klamydia ( Fakta om klamydia ( At få klamydia Da Lene var 17 år, fik hun konstateret klamydia, ligesom ca andre unge hvert år. Mange er smittet med klamydia, uden at de har nogen symptomer. Og det var netop det, der var tilfældet for Lene. - Jeg ved ikke, hvordan jeg fik det, og jeg ved heller ikke, hvor længe jeg har haft det, inden det blev opdaget. Men min kæreste og jeg har regnet ud, at vi minimum har haft det i den tid, vi har været kærester, hvilket er 8-9 måneder, og vi kan faktisk have haft det i over et år uden at vide det. Lene bliver tjekket, fordi hendes veninde netop har fået konstateret klamydia uden at have haft nogen symptomer. Det gør Lene nervøs, fordi hun ved, at man kan blive steril af det. Og fordi hun i et stykke tid har haft mere udflåd end ellers. Men Lenes mor, der er sygeplejerske, siger, at det er helt normalt at have mere udflåd i en periode. Så Lene regner ikke med, at det er symptom på en sexsygdom. havde kontakt med deres tidligere sexpartnere, så de fik ikke lavet en smitteopsporing. Hvad nu? Lene og hendes kæreste har lagt det bag sig. De har besluttet, at nu er de behandlet, og nu er det ude af verden. Heldigvis har Lene ikke haft underlivsbetændelse i forbindelse med sygdommen, og derfor kan hun ikke være blevet steril af det. Men Lene er meget fast besluttet på, at hun ikke skal have en sexsygdom igen. - Det er forkert at bebrejde folk det, hvis de har en sexsygdom og smitter én, synes jeg, for det er begges ansvar at bruge kondom. Og man skal bruge kondom, hvis begge parter ikke er 100 % sikre på, at de ikke er smittet med noget. Jeg vil ikke sige, at jeg stoler mindre på folk, efter at have haft klamydia, men jeg er nok blevet mere påpasselig med at bruge kondom. Og hvis jeg skal være sammen med en ny på et tidspunkt, så vil jeg bruge kondom, indtil vi begge er blevet tjekket. Man skal ikke tage chancen. Behandlingen var ingenting - Da jeg blev testet hos min læge, fik jeg også en gynækologisk undersøgelse. Lægen sagde, at alt så helt fint ud, så da resultatet kom, blev han meget overrasket. Det blev jeg også. Både min kæreste og jeg var helt sikre på, at der ikke var noget. Lenes kæreste bliver også testet positiv, og de bliver begge behandlet. - Behandlingen var ingenting. Det var bare to piller én gang, og så var det væk. Det var meget værre, at jeg ikke kunne lade være med at føle mig stemplet med en sexsygdom. Lige da jeg fik det konstateret, følte jeg mig faktisk udstødt på en måde. Jeg tænkte: Åh nej, bare der ikke er nogen, der finder ud af det. Nu tænker jeg, at jeg jo er præcis som før. Smitteopsporing Når man får konstateret klamydia eller en anden sexsygdom, tilbyder hospitalet eller lægen at sende et anonymt brev ud til den eller dem, som man har været sammen med. På den måde kan de også blive testet og behandlet og dermed undgå at smitte flere. Men Lene ved ikke, hvem der har smittet hende. Om det var en smutter, hun havde, inden hun fik sin nuværende kæreste, eller om det var en smutter, han havde i samme periode. Ingen af dem Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 45

46 Artikel 2.3.b Artiklen findes også elektronisk på Fakta om klamydia ( Fakta om klamydia Klamydia er muligvis den mest almindelige sexsygdom i Danmark. Hvis man er smittet med klamydia, er man smittet med en bakterie, der hedder Chlamydia Trachomatis. Klamydia er især udbredt blandt unge, hvor omkring 1 ud af 10 er smittet. Det er kun halvdelen af dem, der er smittet med klamydia, der får symptomer. Den anden halvdel kan ikke mærke, at de er smittet. Sundhedsstyrelsen regner derfor med, at omkring var smittet med klamydia i Man ved, at cirka mennesker blev testet positive for klamydia i Hvordan smitter klamydia? Man kan blive smittet med klamydia i urinrøret og skeden, og man kan også, i sjældnere tilfælde, blive smittet i halsen eller i endetarmen. Hvis man er to piger, kan man bruge slikkelapper ved oralsex og kondom på sexlegetøj. Hvis du har haft ubeskyttet sex, kan du gå til lægen eller på en sexsygdomsklinik for at blive undersøgt. Det er vigtigt for ikke at smitte andre, hvis du selv er blevet smittet. Både drenge og piger undersøges for klamydiasmitte i urinrøret ved en urintest. Nogle få læger og sexsygdomsklinikker bruger en podning med vatpind i urinrøret i stedet for urintest. Piger skal desuden podes ved livmoderhalsen. Klamydia er nemt at behandle med piller, når sygdommen er opdaget. Det er vigtigt, at man ikke har sex, eller at man bruger kondom i 7-10 dage efter behandlingen. Klamydia smitter ved slimhindekontakt. Man har blandt andet slimhinder i endetarm, skede, pik og mund. Det kan smitte ved kontakt mellem kønsdele samt oral og analsex. Klamydia kan ikke smitte fra munden, kun fra pikken, skeden eller endetarmen. Hvis man mærker symptomer på smitte i skeden eller pikken, viser de sig som regel mellem 1-3 uger efter smitten. Symptomerne kan for eksempel være udflåd fra urinrøret og sviende smerter ved vandladningen, så det føles som at tisse glasskår, når man går på toilettet det gælder både piger og drenge. Piger kan få øget udflåd fra skeden, og de kan også opleve, at de småbløder ved samleje, hvis de er smittet. Hvis man har haft sex i endetarmen, kan der opstå infektion i endetarmen med smerter, udflåd samt muligvis diarré. Hvis man er smittet i munden, kan man få ondt i halsen. Konsekvenser Hvis man har klamydia uden at blive behandlet, kan piger/kvinder få underlivsbetændelse, som kan gøre pigen/kvinden steril (dvs. at hun bliver ude af stand til at få børn). En dreng/mand kan få betændelse i bitestiklerne, hvis han er smittet og ikke bliver behandlet. Dette kan måske også medføre sterilitet. Hvordan undgår du klamydia? Hvis man er to drenge eller en dreng og en pige, der har samleje eller analsex, beskytter kondom mod klamydia, hvis man bruger det fra begyndelsen og hele tiden. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 46

47 2.4 At blive smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af denne pdf med deltagerne. I kan også arbejde med artiklerne på Beskrivelse Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i et interview med to af Sexlinien for Unges rådgivere, der fortæller om de spørgsmål som unge oftest stiller om kønsvorter (HPV) og myter og fakta om sexsygdommen. Artiklen indeholder desuden fakta om kønsvorter (HPV). Arbejdsspørgsmålene, der er knyttet til interviewet, åbner for vigtige diskussioner og lægger op til fælles refleksion om smitte, konsekvenser, angst, risiko, myter og fordomme omkring kønsvorter (HPV). refter inddeles deltagerne i grupper à 3-4 deltagere, der sammen skal formulere et sæt visioner, der er mere generelle. Grupperne fremlægger deres visioner, og efter fremlæggelsen konkretiserer og diskuterer I de enkelte punkter fælles. Det er vigtigt at være så konkret som mulig og sætte billeder og ord på sammen, når I taler om visioner for et godt sexliv. Eleverne inddeles i grupper, og grupperne har en dialog om arbejdsspørgsmålene. Arbejdsopgaven afsluttes med en fælles opsamling på spørgsmålene. Uanset hvilket fag eller forløb du planlægger seksualundervisning i, anbefaler vi, at du læser afsnittet Sådan kommer du i gang med seksualundervisning og indleder din undervisning med, at I arbejder med øvelsen God stil i seksualundervisningen, som kan hjælpe til at skabe en god og tryg ramme for alle og for dig i undervisningen. Vi anbefaler, at du indleder undervisningen med visionsøvelsen Et godt sexliv, hvor deltagerne opstiller deres visioner for et godt sexliv og diskuterer, hvordan man kan opnå dette. Øvelsen består af tre led. Indledningsvis skriver de deres personlige visioner ned. Det er vigtigt, at visionerne er personlige, og derfor skal ingen tvinges til at fremlægge denne del af øvelsen. He- Sex & Samfund anbefaler Når du underviser i sexsygdomme, er det vigtigt, at I både taler om, hvordan forskellige sexsygdomme smitter mellem to piger, to drenge og en pige og en dreng. Det er ligeledes vigtigt at tale om, hvordan sexsygdomme kan smitte ved forskellige former for sex: finger- og håndsex, oralsex, analsex og vaginalsex. Du kender ikke de unges seksuelle præferencer og erfaringer på forhånd, og hvis man for eksempel kun fortæller om, hvordan sexsygdomme smitter mellem drenge og piger, er der en gruppe unge, som ikke får de rette oplysninger om smitte med sexsygdomme. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 47

48 2.4 Arbejdsark At blive smittet med kønsvorter (HPV) I skal tage udgangspunkt i interviewet med rådgiverne Nazila og Dennis fra Sexlinien for Unge i artiklen 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV). Artiklerne findes også elektronisk på Artiklen 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) Artiklen 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) Spørgsmål til interviewet med Nazila og Dennis fra Sexlinien for Unge: Hvad oplever unge, ifølge de to rådgivere, som de største problemer ved at blive smittet med en sexsygdom som kønsvorter (HPV)? Hvad er kønsvorter for en sexsygdom? Hvordan smitter den, hvilke symptomer kan drenge og piger få, og hvordan kan man behandle klamydia? Forklar sammenhængen mellem kønsvorter og HPV? (se evt. også Sexlinien for Unge, Spørgsmål til interviewet med Nazila og Dennis fra Sexlinien for Unge: Hvorfor mener de to rådgivere, at unge kan have svært ved at tale om, at de er smittet med kønsvorter (HPV)? Hvilke fordomme er I stødt på om mennesker, der er smittet med en sexsygdom? Hvor kommer fordommene fra? Hvordan synes I man skal gøre, hvis man bliver smittet med kønsvorter? Skal man fortælle det til sin kæreste? hvorfor? Skal man fortælle det til en partner, man går i seng med? hvorfor? Skal man fortælle det til en ny kæreste, man får? hvorfor? I dag er det kun piger, der tilbydes gratis HPV-vaccine i Danmark. Undersøg, hvorfor drenge ikke tilbydes gratis HPV-vaccinen, og find argumenter for og imod, at drenge også tilbydes den. (Find info på Sexlinien for Unge og Sundhedsstyrelsen HPV/HPV_vaccination_smfatn.pdf Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 48

49 Artikel 2.4.a Artiklen findes også elektronisk på At blive smittet med kønsvorter (HPV) ( At blive smittet med kønsvorter (HPV) Hvordan smitter det? Hvordan slipper man af med dem igen? Kan man have kønsvorter, selv om man er jomfru? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som unge stiller om kønsvorter på Sexlinien for Unge. I dette interview fortæller to af Sexliniens rådgivere om de oftest stillede spørgsmål og om myter og fakta om kønsvorter (HPV). Kønsvorter (HPV) er en af de mest udbredte sexsygdomme blandt unge i Danmark. I 2012 blev omkring personer behandlet for kønsvorter eller kondylomer som sexsygdommen også kaldes. Hvis man får kønsvorter, er man smittet med HPV-virus typisk virustyperne HPV 6 og HPV 11. Sexlinien for Unge modtager også hvert år mange spørgsmål om kønsvorter. - Mange af de spørgsmål vi får om kønsvorter på Sexlinien for Unge kommer fra par, hvor den ene har fået kønsvorter, og så kan enten kæresten eller en selv ikke forstå, hvad det er der sker, når de nu har været kærester i så lang tid. Er det, fordi én af dem har været utro, eller hvad betyder det? forklarer Dennis, rådgiver på Sexlinien for Unge. - Jeg havde for nylig en samtale med en pige, der ringede ind, fordi hendes kæreste havde fået kønsvorter i endetarmen. Man kan godt få kønsvorter i endetarmen, selv om man ikke har haft analsex. Hun troede, at hendes kæreste var sammen med mænd ved siden af, men det behøver ikke at være sådan, siger Dennis. Angst og svært at tale om Kønsvorter er små vortelignende knopper, der kan ligne små, bløde blomkål eller de kan være mørkere og mere vortelignende. Vorterne er typisk 2-10 millimeter høje, når de er synlige. Kønsvorter kan dog se forskellige ud fra person til person, og det er ikke altid, at vorterne er synlige. Når det kan være svært for unge at tale om at være smittet med kønsvorter, skyldes det blandt andet, at vorterne kan være synlige og er sværere at skjule med for eksempel et kondom. - Når man taler med folk, der har været smittet med kønsvorter, så - Ja, og en del unge stiller også de helt grundlæggende spørgsmål om, hvordan smitter kønsvorter, kan man blive smittet ved oralsex og i munden, hvordan kan det være, at man kan få kønsvorter ved endetarmen, når man aldrig har haft analsex, og hvordan slipper man af med dem igen. Der er også en del unge kvinder, der ringer eller skriver til os om HPV-vaccinen til piger. De spørger ofte, om det nytter noget at få vaccinen, selv efter man er blevet smittet, eller efter man har haft sine første seksuelle erfaringer, siger Nazila, der også arbejder som rådgiver på Sexlinien for Unge. Unge mangler viden om kønsvorter Man kan blive smittet med kønsvorter gennem kontakt mellem slimhinder på kønsorganer, endetarm og i mindre grad i munden eller ved kontakt til huden omkring en slimhinde. - Jeg oplever, at mange unge ikke kender til kønsvorter, selv om det er én af de mest udbredte sexsygdomme. De har lettere ved at tale om for eksempel klamydia end om kønsvorter. Det handler blandt andet om, at kendskabet til klamydia er meget større. Der har kørt kampagner i mange år om klamydia, fortæller Dennis. - Det er også både nemmere at behandle og beskytte sig mod klamydia end kønsvorter. Det kan også være svært at rådgive om, hvordan man kan beskytte sig mod kønsvorter, fordi kønsvorter faktisk godt kan smitte, selv om man bruger kondom, tilføjer Nazila. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 49

50 artikel 2.4.a At blive smittet med kønsvorter (HPV) er de flove over, at de ikke rigtigt kan skjule deres sexsygdom. Hvis man har andre sexsygdomme, kan man lade være med at sige det og så bare huske at bruge kondom for ikke at smitte andre, siger Nazila. - De fleste af dem, der ringer, har det ikke særligt godt, når de har synlige kønsvorter. Det påvirker dem, og hvis de ikke kan skjule det, og de ikke lige har lyst til at fortælle om dem, og de egentlig gerne vil have sex med nogen, så har de et problem. Der er rigtig mange, som ikke tør gå ud og have sex, og det påvirker deres selvværd. Der er også nogle unge, som så nødigt vil gå til lægen og vise deres kønsorganer frem, at de spørger til, om der er noget, de kan smøre på eller behandle det med selv. Der er en del der bliver rigtigt bange for kønsvorter, fortæller Dennis. - Nogle unge, der er smittet med kønsvorter, ringer også ind for at dele tanker om at møde en ny kæreste, og hvad skal man sige, eller hvad skal man gøre, hvis man kommer i en situation, hvor der er én, man gerne vil gå i seng med. Det kan være ret svært at finde ud af. De er ensomme, de brugere, der ringer til os omkring det her, tilføjer Nazila. Myter og misforståelser om kønsvorter Der eksisterer mange myter og misforståelser om kønsvorter blandt unge. Her er et nogle af de mest udbredte myter og misforståelser, som vi oftest møder på Sexlinien for Unge: - Man kan meget let komme til at tro, at kønsvorter, kondylomer og HPV er tre forskellige sexsygdomme, men det er i virkeligheden tre forskellige benævnelser for det samme. Kønsvorter og kondylomer er forskellige ord for det samme, mens HPV er den virus, man er smittet med, hvis man får kønsvorter. HPV-virus fører til andre sygdomme som for eksempel livmoderhalskræft, kræft i pikken eller i endetarmsåbningen, fortæller Nazila. - Blandt vores yngre brugere ringer de specielt ind, hvis de for eksempel har haft seksualundervisning og har hørt om kønsvorter. Når de så går hjem og undersøger sig selv, opdager de, at de har nogle små knopper rundt om pikhovedet. Det er oftest talgknopper, som skal være der. Man kan nemt komme til at forveksle talgknopper og hårsække med kønsvorter, siger Dennis. - Der findes også en myte om, at man kun kan smitte andre med kønsvorter, hvis ens vorter er synlige. Det er forkert, og man kan sagtens være smittet med kønsvorter, uden at man kan se det eller mærke det, siger Nazila. - En del unge kvinder tror, at HPV-vaccinen beskytter mod alle former for kønsvorter. Det er imidlertid ikke rigtigt. HPV-vaccinen beskytter kun mod de mest udbredte typer, der fører til de fleste tilfælde af enten kønsvorter eller kræft. Så selv om man er vaccineret, anbefales det, at man stadig tager imod tilbud om screening af celleforandringer i livmoderhalsen, slutter Nazila. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 50

51 Artikel 2.4.b Artiklen findes også elektronisk på her ( Fakta om kønsvorter (HPV) Kønsvorter er små vortelignende knopper, der kan ligne små, bløde blomkål eller de kan være mørkere og mere vortelignende. De er 2-10 mm og lyse. Når man er smittet med kønsvorter, er man smittet med en HPV-virus. Selv om man er smittet med HPV-virus af en type, som kan give kønsvorter, er det ikke sikkert, at man udvikler synlige vorter. Op til 20 % af unge, der har sex, kan være smittede, men det er kun en lille del af dem, der udvikler kønsvorter. I 2012 fik ca personer konstateret kønsvorter. Hvordan smitter kønsvorter? Man kan blive smittet med kønsvorter gennem sex med pikken, i skeden, munden og endetarmen. Kønsvorter smitter ved kontakt mellem slimhinder på kønsorganer, endetarm eller i mindre grad i munden eller i øjnene. Eller ved kontakt til huden omkring en slimhinde. Vorterne kan medføre smerter ved sex og ved behandling, og endelig kan de skæmme ens udseende, mens man har dem. Risikoen for, at kønsvorterne opstår, forsvinder først, når immunforsvaret har dannet antistoffer nok til, at virussen er nedkæmpet. Når kønsvorterne er væk igen, er der ingen følger af, at man har haft dem. Det er ikke de samme HPV-typer, der giver kønsvorter som giver kræft. Man har altså ikke større risiko for at udvikle kræft, fordi man har haft kønsvorter. Hvordan undgår du kønsvorter? Hvis man er to drenge eller en dreng og en pige, der har samleje i skeden eller analsex, nedsætter kondom risikoen for kønsvorter, hvis man bruger det fra begyndelsen og hele tiden. Hvis man er to piger, der har sex med hinanden, kan man bruge slikkelapper ved oralsex og kondom på sexlegetøj. Får man synlige kønsvorter, er man typisk smittet 2-3 måneder før, men det kan variere fra tre uger til ni måneder før, og nogle gange endnu længere. Hos piger findes kønsvorterne som regel på kønslæberne, ved urinrøret, på venusbjerget, omkring mellemkødet (huden mellem skeden og endetarmsåbningen) og ved endetarmsåbningen. Men kønsvorter kan også vokse inde i selve skeden og for eksempel sidde på livmoderhalsen. Hos drenge kan de sidde langs kanten af pikhovedet, på forhuden, på pikhovedet, på testiklerne, omkring mellemkødet og endetarmsåbningen. Hos begge køn kan kønsvorter også sidde i halsen og inde i endetarmen. Ved smitte i halsen, sidder vorterne nede i svælget ved mandlerne. Der kommer i nogle tilfælde kløe, smerter og blødninger fra kønsvorterne. Konsekvenser Det kan være ubehageligt at have kønsvorter. De kan være besværlige at behandle, da de kan komme igen flere gange. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 51

52 artikel 2.4.b Fakta om kønsvorter (HPV) Desværre kan kønsvorter godt smitte alligevel, fordi HPV-virussen kan sidde steder, hvor fx kondomet ikke dækker. Man kan også vælge at blive vaccineret med en HPV-vaccine, der beskytter mod de to typer af HPV, der fører til de fleste tilfælde af kønsvorter. Vaccinen beskytter desuden mod to andre HPV-typer, der kan føre til kræft. Vaccinen er gratis for piger indtil de fylder 15 år. Drenge og mænd må selv betale for at blive vaccineret mod HPV-smitte. Hvis du har haft ubeskyttet sex, kan du gå til lægen eller på en sexsygdomsklinik for at blive undersøgt. Det er vigtigt for ikke at smitte andre, hvis du selv er blevet smittet. Behandling af kønsvorter kan bestå i følgende: PENSLING Man selv eller lægen pensler regelmæssigt synlige kønsvorter med et celledræbende middel, der ødelægger de celler, der udgør selve vorterne. FRYSNING/AFKLIPNING Hvis de synlige kønsvorter er store, eller der er mange af dem, eller de ikke forsvinder ved pensling, kan de også fjernes gennem klipning eller frysning. LASER Er kønsvorterne spredt over et stort område, kan de fjernes med laserbehandling, mens man er i fuld bedøvelse. CREME En salve, som påsmøres, der gør, at kroppens eget immunforsvar bedre kan angribe virus. Du kan læse mere på under kønsvorter, HPV og HPV-vaccine. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 52

53 2.5 At være ung og hivsmittet Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Kopiering af artiklen 2.5.A At være ung og hiv-smittet og 2.5.B Fakta om hiv eller deling af denne pdf med deltagerne. I kan også arbejde med artikelerne på Beskrivelse Historien om Kasper er en stærk historie, som ofte påvirker de unge meget. Historien er god at arbejde med i undervisningen, fordi den via den personlige fortælling sætter fokus på vigtige emner som ansvar, smitte og mulige konsekvenser ved usikker sex. Samtidig afliver den mange af de myter, der stadig er forbundet med hiv, og den er således ikke en skræmmehistorie. Tværtimod viser Kaspers historie, at det godt nok er en alvorlig sag at blive smittet med hiv, men det er også muligt at blive behandlet og få et godt sex- og kærlighedsliv. Og vigtigst fortæller den, at man ikke skal dø af hiv. Arbejdsspørgsmålene, der er knyttet til artiklerne At være ung og hiv-smittet og Fakta om hiv, lægger op til refleksion over de mulige og forskellige konsekvenser, der kan være ved at få en sexsygdom, og hvad man kan gøre for at undgå at få en sexsygdom. De lægger også op til diskussion af myter, samfundsmæssige tabuer og den stigmatisering, der kan være forbundet med at få en sexsygdom. Eleverne inddeles i grupper, og grupperne arbejder med ét eller flere af arbejdsspørgsmålene. Opgaven afsluttes med en fælles opsamling på spørgsmålene. Vi anbefaler, at du inddrager den fælles refleksionsøvelse Hvad er seksualitet? i denne arbejdsopgave. Denne øvelse sætter fokus på normer for seksualitet og åbner for en betragtning af seksualitet og sex som noget dynamisk og mangfoldigt. Du spørger ud i klassen: Hvad er seksualitet? og skriver udsagn og definitioner på tavlen. Du stiller spørgsmål undervejs til de udsagn og definitioner, som deltagerne kommer med, for at sikre en refleksion og en nuancering af deres udsagn. Væsentlige diskussionspunkter til artiklen er for eksempel: Sexsygdomme som et stigma, og den smittede som stigmatiseret. I Kaspers historie er der flere eksempler, for eksempel ekskærestens og omverdenens reaktion, samt behovet for at holde det hemmeligt. I kan med fordel snakke om andre former for stigma. Se boks om stigma og stigmatisering. Myter og fakta om hiv og aids. Unges forestillinger om hiv og aids er ofte stærkt overdrevne, både hvad angår risiko for smitte samt konsekvenser ved sygdommen. Risikoadfærd og sikker sex. Et væsentligt budskab er, at man ikke på forhånd kan vide, om folk er smittet med en sexsygdom. Man kan ikke se det på folk, folk ved det ikke nødvendigvis selv, og man behøver ikke at have meget sex med mange partnere for at blive smittet. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man beskytter sig ved forskellige former for sex. Andre forslag Læs mere om hiv og aids hos AIDS-Fondet. På deres hjemmeside kan I desuden læse om hiv-fobi og tage en hiv-fobi test: Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 53

54 2.5 at være ung og hiv-smittet 2.5 Arbejdsark At være ung og hiv-smittet I skal tage udgangspunkt i Kaspers historie i artiklen 2.5.A At være ung og hiv-smittet og artiklen 2.5.B Fakta om hiv. Artiklerne findes også elektronisk på Artiklen 2.5.A At være ung og hiv-smittet : ( Artiklen 2.5.B Fakta om hiv : ( Spørgsmål til Kaspers historie: Hvad mener I, er de vigtigste budskaber i Kaspers historie? Hvad tror I, det betyder for Kaspers liv, kærlighedsliv og sexliv, at han er blevet smittet med hiv? Hvilke fordomme er I stødt på om mennesker, der er smittet med en sexsygdom? Hvor kommer fordommene fra? Hvordan kan man forklare, at mennesker, der smittes med en sexsygdom som hiv, bliver stigmatiseret? Hvordan kommer denne stigmatisering til udtryk? Hvordan mener I, at man skal oplyse unge om prævention og sexsygdomme? Er I overraskede over, at lægen fortæller Kasper som det første, at han ikke skal dø? Hvorfor (ikke)? Er I enige med Kasper i, at det er naturligt, når man har været kærester længe og har tillid til hinanden, at droppe præventionen? Hvorfor tror I, at eks-kæresten reagerer, som han gør? Hvad kunne Kasper have gjort for ikke at blive smittet? Hvad kan andre unge bruge Kaspers historie til? Stigma, stigmatisering Græsk ord for mærke, brændemærke. En sociologisk betegnelse for en negativ stempling af mennesker eller grupper på baggrund af særlige egenskaber (fysiske eller mentale), udseende eller handlinger og holdninger, der betragtes som uforenelige med samfundets eller en anden majoritets herskende forestillinger og normer om, hvordan et individ eller en gruppe bør være. Stigmatisering beskriver den proces, hvor en persons eller en gruppes udseende, handlinger, holdninger eller andre egenskaber på enten usagt og/eller eksplicit plan bliver miskrediteret. Teorien om stigma og stempling er især udviklet af den amerikanske sociolog Erving Goffman ( ), der undersøgte, hvordan stigmatiserede personer, for eksempel sygdomsramte og seksuelle afvigere håndterer kontakten til omverden. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 54

55 Artikel 2.5.a Artiklen findes også elektronisk på At være ung og hiv-smittet. ( At være ung og hiv-smittet Kasper blev smittet med hiv for fire år siden, og han har det fint. Behandlingen virker, og han tænker ikke så meget over det mere. Det sværeste ved sygdommen har været også at skulle bære omgivelsernes sorg. Jeg har en god og en dårlig nyhed til dig Sådan lyder det en torsdag for fire år siden, da Kasper er hos lægen for at få resultatet af sine prøver. Han er 21 år og har netop afsluttet et kæresteforhold med en sønderjysk gårdmandssøn. Vi havde været kærester et halvt års tid, men det var meget problematisk, fordi han ikke var sprunget ud, og hans forældre ikke vidste, at han var homoseksuel. Derfor blev jeg altid præsenteret som hans ven fra efterskolen, når jeg var på besøg. Til sidst blev det for meget, og jeg gav ham et ultimatum: Enten sprang han ud, eller også sprang han fra, fortæller Kasper. Gårdmandssønnen vælger at springe fra, men kærestesorgen bliver snart afløst af mere alvorlige problemer. Kort efter bliver Kasper nemlig syg. Han får røde pletter over hele kroppen og smerter i sine led. Jeg røg ind og ud af sygehuset i Sønderborg, men ingen kunne finde ud af, hvad jeg fejlede. Først troede de, at det var en sjælden gigtsygdom kaldet Granulomatose, og jeg blev sendt til gigthospitalet i Gråsten for at blive udredt. Jeg er en meget fysisk aktiv person, så tanken om, at jeg havde en sygdom, der ville resultere i, at jeg ville ende i rullestol i løbet af få år, skræmte mig meget, siger Kasper. På hospitalet tager de også en række prøver for sexsygdomme, og dermed er vi tilbage i lægens konsultation. Den gode nyhed er, at Kasper ikke har gigt. Den dårlige, at han er hiv-positiv! Det er den dag og de ord, jeg husker tydeligst i mit liv. På en absurd måde var jeg lettet over, at jeg ikke ville ende i rullestol. Men samtidig begyndte jeg med det samme at tude og tænkte: Fuck, jeg skal dø alligevel. Jeg var 21 år, og mit liv var gået i stykker. Mit første spørgsmål til lægen var: Hvornår skal jeg dø?, men desværre var han ikke særlig god til at komme med svar. Han vidste ikke ret meget om hiv og kunne kun svare, at med behand-lingsformer ville jeg kunne leve år, hvilket ikke beroligede mig overhovedet. Det betød jo, at jeg allerede havde levet halvdelen af mit liv, husker Kasper. Brød sammen på gårdspladsen Lægen henviser i stedet Kasper til sygehuset i Odense, hvor de er eksperter på området. Derefter bliver han sendt hjem med et liv, der med ét slag er totalt forandret. Min mor hentede mig i bil. Hun spurgte, hvordan det var gået, og jeg fortalte, at jeg ikke havde Granulomatose, men sagde ikke andet. Det var enormt svært at sige, så vi smalltalkede bare på turen hjem, selv om hun godt kunne mærke, at der var noget galt. Først da vi kom ind på gårdspladsen, brød jeg tudende sammen og fortalte hende, at jeg havde hiv, hvorefter hun også begyndte at græde. Det var også min mor, der fortalte det til min far. Jeg kunne simpelt hen ikke få mig selv til det. Jeg var ved at kaste op ved tanken om at sige ordene. Det var som om, at når jeg først fik det sagt, så blev det pludselig virkeligt. Men min mor var fantastisk. Hun skulle ellers have været på arbejde senere den dag, men tog fri, og i stedet tilbragte vi hele dagen sammen, fortæller Kasper. Forløsning i Odense Efter en weekend fyldt med bange tanker, tårer og frustration tager Kasper til Odense, hvor han omsider får svar på nogle af sine mange spørgsmål. Det var bare det rareste i verden at komme til sygehuset i Odense, hvor de er eksperter i at behandle hiv. Det første, de sagde til mig, var: Du skal ikke dø af det her, og det fik mig til at slappe af. Kasper bliver indlagt på hospitalets patienthotel, hvor han de næste dage bliver observeret og gennemgår en lang række prøver. Lægerne undrer sig over hans symptomer, som ikke er typiske for hiv. De synes snarere, det minder om typiske tegn på en anden sexsygdom syfilis og det viser sig da også, at Kasper ud over hiv har syfilis i tredje stadie. Derfor bliver han på hospitalet i 14 dage, hvor han får penicillin sprøjtet direkte ind i blodet. Hospitalet hjælper ham også med en anden vigtig ting: Smitteopsporing. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 55

56 artikel 2.5.a at være ung og hiv-smittet...fortsat fra forrige side Det med smitteopsporingen var enormt vigtigt for mig også for at komme videre. Sygehuset tilbyder at sende et anonymt brev ud til dem, man har været sammen med, men jeg valgte selv at ringe til min ekskæreste med en sygeplejerske siddende ved siden af. Dels for at han kunne tale med hende, hvis han havde brug for det, dels for at jeg kunne spørge hende, hvis han spurgte om noget omkring hiv, jeg ikke kunne svare på. Ekskæresten droppede kontakten Da han hørte, det var mig, blev han først glad. Da jeg så sagde, at jeg havde fået konstateret hiv, blev der helt stille i den anden ende. Jeg blev ved med at tale og anbefalede ham bl.a. at tage kontakt til sin egen læge, men han sagde fortsat ikke noget. Efter et stykke tid spurgte jeg så: Hvordan har du det?, hvortil han svarede: Er du sikker på, at du også havde hiv, da vi var sammen?. Jeg var helt sikker. Jeg havde kun været sammen med ham, så for mig var smitteopsporingen hurtigt overstået. Kaspers ekskæreste siger, at han har brug for at tænke tingene igennem og lægger på. To dage senere sender han en besked til Kasper på datingsitet boyfriend.dk og meddeler, at han ikke længere ønsker nogen som helst form for kontakt. Siden har Kasper intet hørt fra ekskæresten. Men jeg var ikke vred på ham, hverken dengang eller nu. Jo, måske lige den dag jeg fik at vide, at jeg havde hiv. Der havde jeg lyst til at skrige og slå. Men jeg er et meget omsorgsfuldt menneske og tænkte, at det var værre for ham end for mig. Han skulle leve skjult med, at han var homoseksuel, og nu havde han så også hiv. Jeg tror, at han droppede kontakten, fordi han forsøgte at fortrænge det og nok også, fordi han havde skyldfølelse over at have smittet mig. Det vigtigste var, at jeg havde fået rene linjer. Hvad han derefter gjorde, var ikke mit ansvar længere, forklarer Kasper, som ikke fortryder, at han og ekskæresten ikke brugte kondom: Vi havde været kærester i et halvt år, da vi droppede kondomerne. For mig var det en helt naturlig ting, når man har været kærester så længe at have tillid til hinanden. Jeg havde selv fået taget en hiv-test lige inden, at vi blev kærester, og troede, at han havde gjort det samme. Medfølelse, nej tak! Efter at Kasper har fortalt det til ekskæresten kommer turen til hans venner, hvilket skal vise sig ikke at blive helt let. Jeg har kun fortalt det til mine nærmeste venner og først efter et stykke tid. Reaktionen hos den første ven, jeg fortalte det til, overbeviste mig om, at det skulle være sådan. Det var utrolig svært både at få det sagt, men også at skulle rumme deres sorg over at få det at vide og alle deres spørgsmål. Jeg skulle ikke blot være stærk for mig selv, men også for dem. Og jeg hader medlidenhed. Det er MIN sygdom ikke deres, lyder det bestemt fra Kasper som tilføjer: Mine to små søstre på 13 og 15 år ved det heller ikke. Jeg synes, det ville være for meget at forlange, at for eksempel en pige på 13 år skulle til at forholde sig til, at hendes storebror havde en alvorlig sygdom. Kasper ærgrer sig over, at for eksempel sygehuset i Odense ikke har oprettet en gruppe af hiv-patienter, som kan støtte hinanden. I København findes der godt nok en mandegruppe, men den består mest af ældre mænd, og jeg havde jo behov for at møde nogle hiv-smittede på min egen alder, siger han. Sexlivet gik i stå En anden ting, der er svært at håndtere, når man får at vide, at man har hiv, er ens sexliv. Mange hiv-smittede oplever således, hvordan deres sexliv går fuldstændig i stykker i en periode, hvilket også skete for Kasper. Jeg tror, at der gik mellem et halvt og et helt år, hvor jeg slet ikke var i seng med nogen. Et af problemerne, når man går i byen og møder nogen, er jo, hvornår man skal sige, at man har hiv. Til at starte med havde jeg derfor kun sex med andre hiv-smittede og ignorerede konsekvent dem på boyfriend.dk, der ikke var hiv-positive. Senere gjorde jeg det til et princip altid at skrive i første mail, at jeg var hiv-smittet. De fleste var afvisende, når de fik det at vide. Nogle svarede slet ikke tilbage. Andre skrev, at de var glade for min ærlighed, men at de ikke magtede at have et forhold til én, der havde hiv. På et tidspunkt var jeg også i byen og mødte en fyr, som jeg bare var sammen med en enkelt nat. Jeg fortalte ikke, at jeg havde hiv, men selv om vi brugte beskyttelse, havde jeg det så dårligt over det bagefter og følte, at jeg havde forrådt ham. Så nu siger jeg det altid, hvis jeg møder nogen i byen og kan mærke, at det udvikler sig hen imod, at vi går hjem sammen. Desværre har Kasper også oplevet, at bøssemiljøet er nogle af de første og værste til at stigmatisere folk, der har hiv. Han mener, at det bl.a. skyldes, at hiv til at begynde med blev anset for at være en sygdom, der kun smittede blandt bøsser. Der er utrolig meget uvidenhed om sygdomme og i bøssekredse. Før jeg selv blev smittet, vidste jeg også kun det, man tror, man ved om hiv: At man dør af den, at det kun er bøsser, der får den, og at det kun er folk med mange partnere, der bliver smittet. Ingen af delene er rigtige. En pille om dagen resten af livet I begyndelsen af 2010 er Kaspers immunforsvar så svækket af hiv, at han begynder sin behandling. Hos raske ligger det såkaldte CD4- tal, der måler immunforsvarets styrke, på , og i Danmark starter man i dag hiv-behandlingen, når CD4-tallet kommer ned under 300. Derefter er der ingen vej tilbage. Behandlingen består af en enkelt pille, der skal tages hver eneste dag resten af ens liv på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Glemmer man bare en enkelt pille, kan man risikere, at kroppen danner resistens imod medicinen. Det var hårdt, for medicinen kan godt give en masse bivirkninger i indkøringsfasen. Man bliver utrolig træt og føler sig nærmest lidt småfuld, så man ikke tænker særlig hurtigt. Men nu går det rigtig fint. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 56

57 artikel 2.5.a at være ung og hiv-smittet...fortsat fra forrige side Jeg går til kontrol hver tredje måned. Det kan man kun gøre I København, på Skejby Sygehus i Århus og i Odense. Og man skal af sted to gange, fordi man skal have taget nogle blodprøver 14 dage før, så det er lidt besværligt. Ved kontrollerne snakker man om, hvordan det går. Her handler det ikke bare om ens helbred, men også for eksempel om ens sexliv, og man har altid mulighed for at komme til at tale med en psykolog, siger Kasper. Dropper ikke mig, men min sygdom Kasper har haft kærester, siden han fik at vide, han var hiv-smittet, men er i øjeblikket single. Jeg havde en kæreste for to år siden. Han var ikke selv hiv-smittet, men det var en, som jeg kendte i forvejen, så det var let at få det sagt. Og han svarede straks at: Det er jo ikke noget problem, så skal vi bare bruge kondom., så det var virkelig dejligt. Jeg har også oplevet det omvendte med en fyr, som jeg var forelsket i og også havde kysset lidt rundt med. Da jeg fortalte ham, at jeg havde hiv, fik jeg den kolde skulder. Igen tror jeg, at det skyldes uvidenhed omkring hiv. Folk tror, at det er meget sværere at leve sammen med en hiv-smittet, end det faktisk er. Så det var hårdt, for det er jo ikke mig, folk dumper, men min sygdom, fortæller Kasper, der er blevet mere alvorlig i sit sexliv end tidligere. Før var sex noget utroligt uforpligtende noget for mig. Men nu er det ikke længere bare for sjov, men mere seriøst. Og selv om min sygdom bliver holdt i skak af medicinen, og nogle undersøgelser for eksempel viser, at man så har så lidt smittestof i kroppen, at man ikke længere smitter, ville jeg aldrig dyrke ubeskyttet sex. Jeg ville simpelt hen ikke kunne leve med det, hvis jeg smittede nogen, understreger han. Kasper vil dog ikke anbefale, at alle også folk uden hiv skal dyrke sikker sex uanset hvad. - Den er svær. Jeg blev selv smittet, fordi jeg stolede for meget på min ekskæreste. Men jeg tror ikke, at jeg ville have gjort tingene anderledes i dag. Og hvad skulle jeg have gjort? Skulle jeg have forlangt dokumentation på bordet for, at han var testet? Hvis man vil have et forhold, så må det bygge på tillid. Gladere og lidt mere utålmodig Oplevelsen med ekskæresten har gjort Kasper mere skeptisk over for andre, og han har siden haft svært ved at stole fuldstændigt på nogen. Men bortset fra det fylder hiv ikke meget i hans liv. I starten fylder det 90, ja måske 100 %, af ens liv, men lige nu fylder det kun de fem minutter om aftenen, jeg bruger på at tage min pille. På den måde er jeg stadig glad for, at det var hiv og ikke Granulomatose, som jeg havde, for hiv er forholdsvis nemt at leve med. Jeg føler, at jeg er kommet videre og er blevet endnu bedre til at se muligheder frem for begrænsninger i mit liv. Jeg er også blevet meget bedre til at leve i nuet. Hvis jeg har en dårlig dag, hvor alting er irriterende, så ser jeg mig i spejlet og tænker Jamen Kasper, hvorfor er du egentlig sur? Du har det jo rigtig godt. Så ja, jeg er blevet en gladere person, men samtidig lidt mere utålmodig. Jeg kan godt gå lidt i panik, hvis jeg føler, at min liv står i stampe og føle, at det har jeg ikke tid til, slutter Kasper. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 57

58 Artikel 2.5.b Artiklen findes også elektronisk på Fakta om hiv. ( Fakta om hiv Hiv er en forkortelse for Human Immundefekt Virus. Når man er smittet med hiv, er man smittet med et virus. Hiv er ikke særlig udbredt blandt flertallet i Danmark, men er mere udbredt i nogle enkelte grupper. Det er mindre end halvdelen af dem, der bliver smittet med hiv, der kan mærke symptomer samtidig med, at de er blevet smittet. Mange hiv-smittede får først symptomer flere år efter, at de er blevet smittet. 267 personer blev testet positive for hiv i 2011, men de var ikke alle sammen blevet smittet i Man ved ikke, hvor mange der bliver smittet hvert år, men antallet af hiv-smittede, der bliver fundet hvert år, har ligget stabilt i mere end ti år. Hvordan undgår du hiv? Hvis man er to drenge eller en dreng og en pige, der har samleje eller analsex, beskytter kondom mod hiv, hvis man bruger det fra begyndelsen og hele tiden. Hvis man er to piger, kan man bruge slikkelapper ved oralsex og kondom på sexlegetøj. Hvis du har haft ubeskyttet sex, kan du gå til lægen eller på en sexsygdomsklinik for at blive undersøgt. Det er vigtigt for ikke at smitte andre, hvis du er blevet smittet. De første tre måneder efter, at man selv er blevet smittet, er man meget smitsom og kan risikere nemt at smitte andre, hvis man har ubeskyttet sex. En hiv-test består af en blodprøve, og der går cirka en uge, fra du får taget blodprøven, til du kan få et svar. Der er cirka hiv-smittede i Danmark, anslår Statens Serum Institut, der holder øje med sygdommen. Hvordan smitter hiv? Hiv smitter seksuelt ved sex i skeden, i endetarmen og i munden. Virusset findes i sperm, præsperm, skedesekret og blod. Det smitter især igennem sæd og blod, men det smitter ikke lige så nemt, hvis det er præsperm eller skedesekret. Hiv smitter ikke, hvis man kysser, men kan smitte, hvis man får sæd eller blod i munden. Da hiv også kan smitte gennem blod, kan man blive smittet, hvis man modtager blod, der stammer fra en hiv-smittet, eller hvis man bruger en kanyle, som har været brugt af en hiv-smittet. Hiv kan også smitte et barn ved fødslen, hvis moren er smittet. Konsekvenser Hiv nedbryder det immunforsvar, som kroppen bruger til at bekæmpe sygdomme med. Hiv-smitte kan ikke helbredes. Efter at man er smittet, vil ens krop langsomt få sværere ved at modstå almindelige infektioner som forkølelse, lungebetændelse eller diarré. Efter flere år som hiv-smittet kan det ske, at man dør af ganske almindelige sygdomme, som andre nemt kan overleve. Hvis man bliver testet og kommer i behandling i tide, kan man leve i mange år. Nogle smittede får influenzaagtige symptomer et par uger efter smittetidspunktet, men de forsvinder hurtigt igen, og det er ikke alle, der får dem. Herefter kan den smittede gå rundt i årevis uden at mærke noget som helst, men alligevel smitte andre. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 58

59 2.6 Test dig selv for klamydia Biologifagligt projekt Tidsforbrug 1-4 timer baggrund: Klamydia er en af de mest udbredte sexsygdomme i Danmark med omkring nye sygdomstilfælde hvert år. Klamydia er en bakterie, der smitter let, og det er kun hver anden kvinde og hver fjerde mand, der får symptomer på sygdommen. Oplysning og seksualundervisning er vigtig, men det er også vigtigt, at man lader sig teste enten hos egen læge, på en sexsygdomsklinik eller ved hjælp af en hjemmetest. Sex & Samfund har siden 2008 i samarbejde med nogle få kommuner, blandt andet Københavns Kommune, tilbudt unge mellem år en klamydiahjemmetest. Hjemmetesten er både gratis, 100 % sikker og har en højere positivrate end positivraten for praktiserende læger og sexsygdomsklinikker. Og de unge foretrækker selv denne anonyme testform frem for et besøg hos lægen eller på klinikken. Men i dag er det kun unge i København, Frederiksberg, Rødovre og Lolland kommune der kan få hjemmetesten, selv om alt taler for at gøre tilbuddet gældende for unge i alle landets kommuner. beskrivelse: Hjemmetesten for klamydia er et godt eksempel på praktisk anvendelse af biologisk viden inden for især områderne medicin og sundhed. Klamydiahjemmetest-projektet viser også, hvordan biologisk viden anvendes i teknologisk, erhvervs- og sundhedsmæssige sammenhænge. Derudover giver biologifagligt arbejde med hjemmetesten en oplagt mulighed for at formulere og analysere biologiske problemstillinger med anvendelse af biologiske fagudtryk og modeller. Arbejdsspørgsmålene til klamydiahjemmetesten vil give eleverne mulighed for at udvikle et fagligt grundlag for holdningsdannelse og etisk stillingtagen i forhold til den aktuelle samfundsmæssige udfordring med klamydia. Inddragelse af klamydiahjemmetesten i biologiundervisningen kan være med til både at udbygge elevernes viden og indsigt i biolologiske kerneområder og være et godt afsæt for, at eleverne forholder sig reflekterende og ansvarligt til sig selv og andre i relation til sexsygdomme, prævention og seksualitet. Se hjemmetesten for klamydia Det kan være en god idé at fremvise fysiske eksemplarer af klamydiahjemmetesten til både piger og drenge, når I arbejder med testen i biologi. Det er samtidig også en god måde at øge unges kendskab til og fortrolighed med hjemmetesten. Gymnasielærere i København, Rødovre eller Lolland kan modtage testsættet gratis, da der er etableret et klamydiahjemmetestprojekt i disse kommuner. Som gymnasielærer i landets øvrige kommuner vil skolen skulle betale for testsættet. Prisen er 200 kr. inkl. porto og forsendelse. Du kan få mere information om klamydiahjemmetesten og bestille hjemmetestsættet ved at skrive til denne mail: [email protected]. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 59

60 artikel 2.6 Test dig selv for klamydia...fortsat fra forrige side forberedelse: Arbejdet med klamydiahjemmetesten i biologi kan både foregå i klassen med gruppearbejde og som et længere projektarbejde, hvor eleverne fordyber sig i forskellige arbejdsspørgsmål, individuelt eller i mindre grupper. Man kan afslutte begge forløb med, at eleverne præsenterer deres resultater, og at der lægges op til en fælles diskussion. Nedenfor er skitseret forslag til arbejdsspørgsmål fordelt på biologi på c-niveau og b-niveau og mål fra læreplanen i biologi på stx, hf og htx. Arbejdsspørgsmålene knytter sig til artiklen 2.6.A Test dig selv for klamydia og kan kopieres fra denne undervisningspakke. Eleverne kan også arbejde med artiklen online på Andre artikler, der kan arbejdes med: Artikel 2.6.B: Sundhedsstyrelsens MTV-rapport: Artikel 2.6.C Sexlinien for Unge, Man kan med fordel også inkludere artiklen 2.1.A At blive testet for en sexsygdom Arbejdsarkene med spørgsmål er målrettet emner og niveauer i biologi på stx, hf og htx. Arbejdsark 2.6.A er målrettet emnet seksuelt overførte sygdomme, biologi, c-niveau og b-niveau, og I kan arbejde med artiklerne 2.6.A og 2.6.C. Arbejdsark 2.6.B er målrettet emnet eksempel på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse, biologi, c-niveau og b-niveau, og I kan arbejde med artiklen 2.6.A. Arbejdsark 2.6.C er målrettet emnet biologisk viden på celle- og individniveau, som finder anvendelse inden for sundhed, sygdomsforebyggelse og behandling, bakterier, cellers opbygning, funktion og evolution, herunder bakterieceller, biologi, c-niveau og b-niveau, og I kan arbejde med artiklerne 2.6.A, 2.6.B (afsnit 6) og 2.6.C. I kan også arbejde med, hvordan klamydiatesten analyseres i emnet Nukleinsyrernes opbygning og funktion, herunder proteinsyntesen, biologi, b-niveau. I kan læse artiklerne artikel 2.6.B, afsnit 7.4 og evt. besøge et mikrobiologisk laboratorium for at se, hvordan man foretager testen på laboratorieniveau. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 60

61 2.6.a Arbejdsark Test dig selv for klamydia I skal tage udgangspunkt i artiklerne 2.6.A Test dig selv for klamydia som også findes online på her ( og artikel 3.6.C Sexlinien for Unge, ( Emne: Seksuelt overførte sygdomme, biologi, c-niveau og b-niveau: Arbejdsspørgsmål: Hvad er en sexsygdom? Hvad er klamydia? Hvilke konsekvenser har det, at klamydia er asymptomatisk? Hvordan beskytter man sig bedst mod klamydia, hvis man er en pige og en dreng, der har sex? Hvordan beskytter man sig bedst mod klamydia, hvis man er to drenge, der har sex? Hvordan beskytter man sig bedst mod klamydia, hvis man er to piger, der har sex? Hvordan fungerer en klamydiahjemmetest som beskrevet i artikel 2.6.A? Diskutér hvilke fordele og ulemper der ved at tage en klamydia-hjemmetest? Vurdér fordele og ulemper ved at gå til sin egen læge, og fordele og ulemper ved at gå til en sexsygdomsklinik, hvis man skal undersøges for en sexsygdom. Hvad tror I er forklaringen på, at klamydia-incidensen har været faldende de seneste år? Hvilke samfundsmæssige tiltag skal der til for, at klamydia-kurven fortsat falder? Mange mennesker med sexsygdomme oplever, at der er et samfundsmæssigt tabu om det. Hvorfor er der egentlig det? Det er jo bare en sygdom? Hvordan kan man ændre på det? I hvilket omfang hænger myterne om sexsygdomme sammen med samfundets seksualmoral? (At det bliver anset som anstødeligt/umoralsk at have mange skiftende partnere for eksempel). Hvilke former for sex og seksualitet bliver i dag anset som ok og normalt, og hvilke anses som anstødeligt og unormalt? (sex med flere partnere, skiftende partnere, homoseksualitet, analsex, SM og så videre). Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 61

62 2.6.b Arbejdsark Test dig selv for klamydia I skal tage udgangspunkt i artiklen 2.6.A Test dig selv for klamydia, som også findes online på her ( Emne: Eksempel på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse, biologi, c-niveau og b-niveau: Arbejdsspørgsmål: Diskutér, hvilke fordele og ulemper der ved en klamydiahjemmetest frem for at blive testet hos lægen eller på sexsygdomsklinik? Diskutér, hvilke usikkerheder der er forbundet med klamydiahjemmetesten? Diskutér, hvilke etiske spørgsmål der rejser sig ved hjemmetesten som metode ved sygdomsforebyggelse? Hvad tror I, forklaringen er på, at unge foretrækker hjemmetesten frem for et besøg hos lægen eller på sexsygdomsklinik? Har unge generelt tillid til læger og sundhedssystemet? Diskutér, hvilke faktorer der er vigtige for, at unge og samfundet kan have tillid til en hjemmetest for sexsygdomme? Diskutér, hvordan hjemmetestning kan indgå i sundheds- og sygdomsforebyggelsen i forhold til sexsygdomme blandt unge? Hvordan er sammenhængen mellem at blive testet for sexsygdomme og seksualundervisning? Diskutér, hvad der er vigtigt i sundheds- og sygdomsforebyggelsen af sexsygdomme? Hvorfor er seksualundervisning til unge vigtigt? Hvad kan man gøre for at styrke seksualundervisningen på gymnasiet? Undersøg, hvad din kommune gør for seksuel sundhed hos unge (Hjælp: Man kan for eksempel spørge lokalpolitikere, ungdomsråd/børn- og ungebyråd, sundhedsforvaltningen, børn- og ungeforvaltningen, sundhedsplejerskerne i kommunen). Opgave, hvis der er et tilbud om klamydiahjemmetest i jeres kommune: Lav et forslag til en oplysningskampagne (eksempelvis hjemmeside, brochure, plakater) om klamydiahjemmetesten til unge mellem år. Opgave, hvis der ikke er et tilbud om klamydiahjemmetest i jeres kommune: Lav en plan for, hvordan I kan sikre, at klamydiahjemmetesten bliver et gratis tilbud til unge i jeres kommune. Planen skal blandt andet indeholde tanker om, hvad I konkret vil gøre (eksempelvis skrive læsebreve, afholde høring for unge, lave en demonstration, underskriftsindsamling, lave kampagne på Facebook), og hvem I vil inddrage i arbejdet (for eksempel politikere, ungdomsråd/børne- og ungebyråd, embedsmænd, uddannelserne, sundhedsplejersker, eksperter og unge i kommunen). Lav et forslag til nogle af de elementer, som indgår i jeres plan for at få kommunen til at tilbyde unge gratis klamydiahjemmetest (Skriv eksempelvis et læserbrev, lav en demonstration, tag kontakt til politikere og embedsmænd, eller opret en Facebook-side for projektet). Undersøg dit gymnasiums sundheds- og trivselspolitik og eventuelle indsatser i forhold til seksuel sundhed, eksempel seksualundervisning. Hvordan kunne klamydiahjemmetesten integreres som sundhedstilbud til unge på dit gymnasium? Hvad kunne I gøre for at få den integreret i et sundhedstilbud til jer? Undersøg, om der findes et klamydiahjemmetesttilbud i jeres kommune. Hvordan kan du/i som elever arbejde for, at der kommer et klamydiahjemmetesttilbud i din/jeres kommune, hvis I ikke har det? Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 62

63 2.6.c Arbejdsark Test dig selv for klamydia I skal tage udgangspunkt i artiklerne 2.6.A Test dig selv for klamydia, som også findes online på her ( Artikel 2.6.B: Sundhedsstyrelsens MTV-rapport: Artikel 2.6.C Sexlinien for Unge, Emne: Biologisk viden på celle- og individniveau, som finder anvendelse inden for sundhed, sygdomsforebyggelse og behandling. Bakterier, cellers opbygning, funktion og evolution, herunder bakterieceller, biologi, c-niveau og b-niveau: Arbejdsspørgsmål: Hvad er klamydiabakterien Chlamydia Trachomatis? Hvad er forskellen på pro- og eukaryote celler? Hvilke smitteveje er der for klamydia? Hvad er infertilitet? Og hvordan hænger infertilitet sammen med klamydia? Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 63

64 Artikel 2.6.a Artiklen findes også elektronisk på her ( Test dig selv for klamydia Klamydia er én af de mest udbredte sexsygdomme i Danmark. Hvert år er der cirka nye sygdomstilfælde, men Sundhedsstyrelsen anslår, at det reelle antal smittede er op mod Klamydia smitter let, og det er kun hver anden kvinde og hver fjerde mand, der får symptomer på sygdommen. Mere seksualundervisning og bedre seksualoplysning er klart vigtigt for at bekæmpe klamydia, men testning er også en nødvendig vej til at stoppe smitten. En gratis og anonym klamydiahjemmetest er den testform, unge foretrækker. Og metoden er 100 % sikker. Klamydia er en bakterie, der smitter fra person til person ved samleje i skede eller endetarm, ved oral sex eller ved, at kønsorganerne kommer i tæt berøring med hinanden. Sexsygdommen klamydia smitter let. Den eneste måde, man kan undgå at blive smittet på, er ved at bruge kondom eller ved, at man selv og ens partner eller partnere er blevet tjekket for klamydia. Man kan blive undersøgt for klamydia hos sin egen læge, på en sexsygdoms- og præventionsklinik. Men i nogle få kommuner findes i dag en hjemmetestordning, så man ikke behøver at gå til lægen eller på klinik for at blive undersøgt for klamydia. Klamydia uden at vide det Hos piger sætter den eukaryote klamydia-bakterie sig typisk ved livmoderhalsen i toppen af skeden, men kan også findes i urinrøret. Hos mænd sætter bakterien sig i urinrøret. Klamydia-bakterien kan sprede sig videre i kroppen og give betændelse i æggelederne hos kvinder og i bitestiklerne hos mænd. For kvinder kan ubehandlet klamydia være skyld i ufrivillig barnløshed (infertilitet), graviditet uden for livmoderen, kroniske underlivssmerter og underlivsbetændelse. For mænd kan betændelse i bitestiklerne føre til sterilitet. Det er kun hver anden kvinde og hver fjerde mand, der har tegn på smitte med klamydia. Klamydia er derfor ofte asymptomatisk. Det betyder, at mange går rundt med klamydia uden at vide det. Det er typisk, at hvis symptomerne viser sig, så sker det 1-3 uger efter smitte. Symptomerne kan for eksempel være udflåd fra urinrøret, øget udflåd fra skeden og sviende smerter ved vandladning. Klamydia i Danmark Klamydiabakterien er en af de mest udbredte sexsygdomme i Dan- 2. Antal, der har haft (blevet diagnosticeret med) klamydia i løbet af et år. 3. Procentvis positivtestede ud af det samlede antal testede. mark, fordi den netop smitter let og ofte er asymptomatisk. Klamydia-incidensen (2) har gennem mange år været stigende, men som tabel 1 viser, er klamydiakurven endelig knækket, og positivraten er faldende. I 2012 var der således påviste tilfælde af klamydia, sammenlignet med tilfælde i Positivraten (3) var altså cirka 7,8 %, og det er lavere, end den har været de sidste 4 år. At klamydia-incidensen endelig er på vej ned, bør dog ikke ses som et signal om, at man nu skal nedjustere forebyggelsen. Vurderingen er, at det lige netop er god seksualundervisning, oplysningskampagner, for eksempel Kun med kondom -kampagnen og Uge Sex, samt initiativer som muligheden for klamydiahjemmetest, der kan tænkes at være årsag til, at flere unge lader sig teste for klamydia, og at flere unge husker at bruge kondom, når de har sex. Unge får klamydia Alle, der dyrker usikker sex, kan få klamydia, men som det også kan ses i figur 1, hvor antallet af klamydiatilfælde pr i 2011 er afbilledet, er det især årige, der testes positive for klamydia. Der er også flest kvinder, der bliver testet positive for klamydia, men kvinder er generelt også bedre til at lade sig teste for sexsygdomme. Dette kan for eksempel skyldes, at flere kvinder har symptomer, at konsekvenserne af ubehandlet klamydia er mere alvorlige for kvinder, og at de tilbydes en test, når de er til gynæko-logisk undersøgelse. Gratis hjemmetest for klamydia En klamydiahjemmetest er en test for klamydia, der tages derhjemme af én selv. Årsagerne, til at mange unge er glade for hjemmetesten i stedet for at gå til egen læge eller på klinik, er mange. Af de unge, som benytter Sex & Samfunds klamydiahjemmetest i Københavns Kommune, svarer de fleste (67 %), at de synes, at det er nemmest at teste sig selv. Dernæst svarer flest (24,1 %), at de gerne vil være anonyme, mens den tredjestørste grund (21,8 %) er, at de unge ikke synes om at tale med en læge eller en sygeplejerske om sexsygdomme. Som en ung kvinde, der har benyttet hjemmetesten, siger: - Bekvemmelighed, nemhed. Så synes jeg, det var rart, at det ikke var nødvendigt at stå ansigt til ansigt med en læge og få foretaget en gynækologisk undersøgelse man forbliver anonym. I dag er det kun unge i Københavns, Frederiksbergs, Rødovres og Lolland kommune, der har mulighed for at bestille en gratis klamydiahjemmetest. Testen kan bestilles på hjemmesiden Testen bliver herefter sendt hjem i en anonym kuvert til den adresse, man har opgivet. I Københavns Kommune deles der også koder til klamydiahjemmetesten ud til de unge, når Sex & Samfund er ude at lave seksualundervisning på gymnasier og erhvervsskoler. Klamydiahjemmetesten er også synlig for unge på mange af kommunens kollegier for unge. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 64

65 artikel 2.6.a test dig selv for klamydia...fortsat fra forrige side Sådan tester man sig selv Klamydiahjemmetesten til piger og drenge er ikke ens. Det skyldes, at pigerne skal lave en såkaldt vaginalpodning, og drengene en urinprøve. Fælles for begge testformer er dog, at der er en brugs-anvisning med billeder, en frankeret svarkuvert og en rekvisitions-seddel, som man skal udfylde med sit cpr-nummer og navn. Rekvisitionsseddelen bliver sendt til hospitalet, og oplysningerne håndteres automatisk og elektronisk på mikrobiologisk afdeling. Du er altså anonym, og alle, der håndterer testen, har tavshedspligt. I pigernes test-kit er en vatpind, som skal op i skeden og drejes rundt 2-3 gange. Derefter skal vatpinden ned i et lille prøveglas. Drengene skal tisse i en lille kop om morgenen og hælde lidt af urinen i et prøveglas. For både piger og drenge gælder, at prøveglassene sendes i den frankerede svarkuvert til mikrobiologisk afdeling på det hospital, som kommunen i samarbejde med Sex & Samfund har lavet en aftale med. Testen på mikrobiologisk afdeling På mikrobiologisk afdeling analyseres prøven ved hjælp af NAATmetoden, som er en nyere DNA/RNA-amplifikationsmetode. Ved NAAT-metoden sker en enzymatisk mangedobling af klamydia-dna et for at øge den analytiske sensitivitet, inden prøven analyseres for klamydia ved ELISA-metoden (som eksempel også bruges til at påvise hiv-antistoffer). Årsagen til, at klamydia-rna skal mangedobles, er, at pigerne foretager vaginalpodning og ikke cervix-podning (podning ved livmoderhalsen), og derfor ikke kan få den samme mængde bakterier. Med NAAT-metoden sikres altså, at klamydiahjemmetesten er lige så sikker, som den test, der foretages ved egen læge. Dette er blevet bekræftet af mange internationale undersøgelser, samt af Sundhedsstyrelsen (5). Et svar på testen Testproceduren ved klamydiahjemmetesten foregår via internet og sms, hvilket betyder, at når testsvaret er registreret, modtager man en sms eller med en kode, som man bruger til at logge ind på På hjemmesiden kan man se, om prøven er positiv (man er smittet med klamydia) eller negativ (man er ikke smittet med klamydia). Hvis prøven er positiv, skal man behandles. Man har mulighed for at udskrive et dokument, som skal medbringes til egen læge, der kan udskrive en recept til antibiotikabehandlingen. Den medicinske behandling er ofte en tablet. Hvis man er blevet testet positiv for klamydia, vil man ofte straks tænke over, hvem der mon kan have smittet én. Og så vil man ofte gerne give vedkommende besked om, at det er god idé at lade sig teste. Ligesom det også er vigtigt at tænke over, hvem man selv kan have smittet og hvem man kan komme til at smitte, hvis man ikke selv vælger at få behandling. Hvis man ikke har lyst til at tage kontakt til tidligere partnere selv, kan man få sin læge eller klinik til at gøre det. Hvis du har taget en klamydiahjemmetest, kan du skrive telefonnumrene i en formular på hjemmesiden, så sendes der en anonym sms til de pågældende med Sex & Samfund som afsender. 4. Evaluering af projektet Seksuel Sundhed blandt unge i Københavns Kommune, 2012, Sex & Samfund. 5. Screening for klamydia med hjemmetest en Medicinsk Teknologi Vurdering, Sundhedsstyrelsen, 2002 Klamydiahjemmetest i Københavns Kommune -en succeshistorie Sex & Samfund har i tæt samarbejde med Folkesundhed København i Københavns Kommune givet unge Københavnere mellem år muligheden for at blive testet for klamydia via hjemmetest siden Alle unge på ungdomsuddannelser, klubber, væresteder og institutioner for unge, der har modtaget seksualundervisning fra Sex & Samfund, har hørt om tilbuddet. Desuden er klamydiahjemmetesten blevet synliggjort via Facebook-annoncer, events på Kulturnatten, i ungdomsmagasiner samt på kollegier i København. Den måde, hvorpå flest unge har bestilt hjemmetesten på, er gennem den såkaldte åbne kode, som spredes fra mund til mund blandt unge i København. Sex & Samfund håndterer testudsendelse og svarhåndtering samt PR og videreudvikling af projektet, mens mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital analyserer prøverne. Region hovedstaden betaler derfor for analysen af testene og Københavns Kommune for testsættet og Sex & Samfunds arbejde. Projektet er en succeshistorie, der med over bestilte test og en positiv-rate på 10,7 % i 2011 (altså knap 3 % højere end positivraten for almen praktiserende læger), formår at fange de unge, der er smittede med klamydia. Det er Sex & Samfunds håb, at flere kommuner vil samarbejde om klamydiahjemmetesten til gavn for alle unge i landets kommuner. Mange undersøgelser har vist, at en prøve taget fra skeden af kvinden selv, er lige så god en prøve, som hvis lægen havde taget den. Dette skyldes, at der i skedesekretet sidder væske og celler fra både livmoderhalsen og urinrøret. Samtidigt er de analysemetoder, der bruges til at finde klamydia, blevet så følsomme (selv meget små mængder kan påvise klamydia), at hvis der er en infektion i enten livmoderhalsen eller i urinrøret, er der klamydia nok i en prøve fra skeden til, at laboratoriet kan påvise det. Henrik Westh, overlæge, dr. med. (Hvidovre Hospital) Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 65

66 artikel 2.6.a test dig selv for klamydia...fortsat fra forrige side Kilde: Statens Serum Institut Tabel 1. Antal analyser og antal labratoriepåviste klamydiatilfælde, Procent positive i parantes Figur 1: Antal klamydiatilfælde pr i 2011 Kilde: Statens Serum Institut Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 66

67 3. Graviditet og abort INTRODUKTION Sex & Samfunds kortlægning af ungdomsuddannelserne fra 2011 viser, at unge på gymnasierne efterspørger mere viden om prævention, sexsygdomme, graviditet og abort samt kroppen. Kortlægningen viser ligeledes, at underviserne ser et behov for at sætte mere fokus på seksuel sundhed og seksualundervisning til de unge på gymnasierne. Et højt vidensniveau om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort, fertilitet og kroppen er helt afgørende i et forebyggelsesperspektiv. Hvis unge mangler basal viden om for eksempel, hvordan man bliver gravid, har de dårlige forudsætninger for at passe på sig selv og på hinanden. Øvelserne og arbejdsopgaverne lægger op til vigtige diskussioner og refleksion omkring at blive gravid, at træffe beslutning om at få foretaget en abort eller at vælge at få et barn som ung, spørgsmålet om ansvar, når man er blevet gravid samt visioner og tanker om det gode liv med eller uden børn. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 67

68 Kan kopieres til eleverne INFOARk: Graviditet, abort og fertilitet Uønsket graviditet og abort I Danmark er abort en rettighed, som alle kvinder har. Indtil udgangen af 12. uge er den fri, derefter og indtil 24. uge skal der søges om dispensation (gives til få efter 24. uge). De meget sene aborter regnes som efter 18. uge. Dispensation gives af et abortsamråd, og man indstilles via egen læge. (5) I Danmark skal man have sine forældres tilladelse til abort, hvis man er under 18 år gammel. Man kan dog søge om dispensation for dette ved et abortsamråd, ligesom man kan søge om abort efter udgangen af 12. uge. (5) Alle gravide piger, der er i tvivl om deres graviditet, har ret til en støttesamtale. Den kan foregå enten hos egen læge eller på hospitalet. (5) I forlængelse af FN s menneskerettigheder har den internationale organisation for seksuel sundhed, IPPF, formuleret en række seksuelle og reproduktive rettigheder. Rettighederne er blandt andet retten til abort, retten til seksualoplysning, retten til sin egen seksualitet, retten til at bestemme over sin egen krop og så videre. Læs mere om de seksuelle rettigheder på (6) De mest brugte præventionsformer blandt unge er p-piller og kondomer. (1) Hvis en dreng og en pige har samleje i skeden, er kondom den eneste form for prævention, der beskytter både mod uønsket graviditet og sexsygdomme. (5) Ud af de seksuelt aktive piger har over halvdelen brugt nødprævention én eller flere gange. (1) Nødprævention uden recept skal tages inden for 72 timer efter ubeskyttet sex, med recept fra lægen skal nødpræventionen tages senest 120 timer (5 døgn) efter ubeskyttet sex. (5) De fleste unge er veloplyste om sex, seksualitet, prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet, men det betyder ikke, at de handler herefter. (2 og 3) De unge har først og fremmest deres viden om sexsygdomme og uønsket graviditet fra jævnaldrende, selv om uddannelsen og forældrene også spiller en betydelig rolle. Men der er også en relativt stor gruppe, der slet ikke taler med nogen om sexsygdomme eller graviditet. (1 og 4) Mange unge ved ikke, at deres fertilitet eller frugtbarhed falder med alderen. (5) Sexsygdomme som klamydia og gonoré kan føre til infertilitet eller ufrivillig barnløshed. (5) Over 1 % af alle danskere er infertile. (5) Mellem % af alle par, der har forsøgt at blive gravide, har eller har haft nedsat frugtbarhed. (5) Kilder: 1.Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. 2.Christian Graugaard (2010): Vokseværker et signalement af unge danskeres seksuelle liv. 3.Sundhedsstyrelsen (2012): Undersøgelse af unge, sex og holdninger. 4.Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark. 5.Sexlinien for Unge, Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 68

69 3.1 At være ung og gravid Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 min. Forberedelse Kopiering af artiklen 3.1.A At være ung og gravid eller deling af denne pdf. Eleverne kan også arbejde med en artikel på Beskrivelse En del unge kvinder bliver hvert år uønsket gravide, fordi de og deres partnere ikke beskytter sig ved sex. Graviditet har stor betydning for de unge kvinder, uanset om de vælger abort eller fuldfører graviditeten. Hos Mødrehjælpen tager de hver dag imod unge kvinder, der er endt i en svær situation. I artiklen 3.1.A At være ung og gravid fortæller Anette Jonassen fra Mødrehjælpen, at mange af de unge kvinder, som vælger at blive forælder i en ung alder, har haft et vanskeligt liv og en vanskelig barndom. De håber på at opfylde nogle af deres drømme og længsler om det gode liv ved selv at stifte familie. Arbejdsspørgsmålene, der er knyttet til artiklen At være ung og gravid, lægger op til diskussion og refleksion om at blive forælder i en ung alder og om at træffe en beslutning om at få et barn eller få en abort. Denne arbejdsopgave kan med fordel laves sammen med arbejdsopgave 3.2. At være to om det også når det gælder abort, som sætter fokus på unge mænds overvejelser omkring uønsket graviditet og abort. Eleverne inddeles i grupper, og grupperne arbejder med ét eller flere af arbejdsspørgsmålene. Der er både arbejdsspørgsmål, der relaterer sig til artiklen og generelle spørgsmål om uønsket graviditet og abort. Til de generelle spørgsmål om uønsket graviditet og abort kan grupperne for eksempel søge på Sexlinien for Unge, dk. Hvis du vi læse mere om abort, kan du gøre det på Sex & Samfunds hjemmeside: Opgaven afsluttes med en fælles opsamling på spørgsmålene. Sex & Samfund anbefaler Når du underviser i uønsket graviditet og abort, er det en god idé at fortælle om reglerne for abort, herunder om lægens tavshedspligt. I Danmark er abort en rettighed, som alle kvinder har. Indtil udgangen af 12. uge er den fri, derefter og indtil 24. uge skal man søge om dispensation (gives kun til få efter 24. uge). De meget sene aborter regnes som efter 18. uge. Dispensation gives af et abortsamråd, og man indstilles via egen læge. Som pige har man ret til en støttesamtale i forbindelse med abort, eller hvis man er i tvivl. Det foregår oftest på sygehuset med en psykolog eller socialrådgiver. Forældrene skal give samtykke til abort, hvis man er under 18 år. Med mindre der er vægtige grunde til ikke at involvere forældrene, så kan man indstilles til abort uden forældres vidende. Det foregår ligeledes ved abortsamrådet og via egen læge eller sygehus. Man kan også søge abortsamrådet om abort, hvis forældrene er imod. Vigtigste grunde til sene aborter for unge under 18: Uvidenhed, frygt for at fortælle forældrene om graviditeten, frygt for at henvende sig til lægen. Et godt argument for ikke at vente er, at indgrebet og proceduren vanskeliggøres (abortsamråd). Generelt har sundhedssystemet ikke tavshedspligt i sager vedrørende seksualitet og reproduktion, hvis man er under 18. Det betyder, at hvis forældrene beder om aktindsigt, så skal de i princippet have det, med mindre der er vægtige grunde imod. Det gælder også p-piller og sexsygdomme. På præventions- og sexsygdomsklinikker kan man imidlertid være anonym. Hvis man henvender sig med henblik på at få abort uden forældres vidende, vil sundhedssystemet ikke informere forældrene. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 69

70 3.1 At være ung og gravid 3.1 Arbejdsark At være ung og gravid I skal tage udgangspunkt i artiklen 3.1.A At være ung og gravid. Artiklen findes også elektronisk på ( Arbejdsspørgsmål til artiklen om Anette Johansen fra Mødrehjælpen: Hvorfor tror de unge kvinder, at de kan få opfyldt drømmen om det gode liv ved selv at stifte familie? Hvad er det gode ungdomsliv for dig/jer? Ville det være muligt med et barn? Hvorfor/hvorfor ikke? Find argumenter for, at beslutningen kun er kvindens. Find argumenter for, at beslutningen er fælles. Modstanden mod abort er stadig stor i mange lande i verden, herunder også i lande hvor aborten er legal, for eksempel i USA. Hvorfor tror I, at abort er så varmt et politisk emne i dag? Abortmodstanderne har i den seneste tid oprustet sig i Danmark med kampagner og ved at opstille hvide kors på en mark ved Hedensted. Oplever I modstand mod den fri abort i Danmark? Kan det tænkes, at abort igen bliver forbudt i Danmark? Kunne man forestille sig, at beslutningen var familiens eller samfundets? Hvornår er en kvinde/et par gammel/gamle nok til at kunne træffe et valg om at blive forældre? Hvad tror I, at henholdsvis piger og drenge har brug for at tale om? Kan der være nogen ulemper ved, at fyren er med til samtalen? (for eksempel at pigen kan føle sig presset). Hvordan har aborttallet udviklet sig i Danmark, siden aborten blev fri i 1973? (Hjælpespørgsmål: søg på aborttal, og udviklingen fra 70 erne til i dag fremgår via forskellige hjemmesider. Aborttallet er faldet fra ca til ca ). Tror I, at man kan forhindre aborter ved at gøre abort ulovligt? I Sex & Samfund mener vi, i henhold til Menneskerettighedskonventionen og den danske lovgivning, at menneskelivet begynder, når barnet bliver født. Først dér har barnet rettigheder. Inden da er det kvindens rettigheder, der skal varetages. Hvad synes I om det? Hvordan kunne det være anderledes? Hvad ville det betyde for kvinder, hvis det var anderledes? I internationale debatter fylder abortdebatten mere end i Danmark. Gå eksempelvis ind på hjemmesiden under Issues og Abortion, og læs argumenter og synspunkter. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 70

71 Artikel 3.1.a Artiklen findes også elektronisk på ( At være ung og gravid Selv om antallet af aborter blandt unge kvinder generelt er faldende, er der stadig mange unge kvinder, der bliver uønsket gravide. Og graviditet har stor betydning for pigerne, uanset om de vælger abort eller fuldfører graviditeten. Hos Mødrehjælpen tager de hver dag imod unge piger, der er endt i en svær situation. Mødrehjælpen er en organisation, der hjælper børnefamilier og gravide kvinder i alle aldre, og her får man næsten dagligt henvendelser fra unge piger helt ned til 13 år. Annette Jonassen har specielt med de unge piger at gøre, og hun hjælper dem med at træffe et valg, når de sidder i dilemmaet om, hvorvidt de skal vælge aborten eller barnet. - Pigerne har ofte ikke overblik over konsekvensen af at få et barn i så tidlig en alder. Det får indflydelse på livet, når man bliver mor, specielt når kammeraterne stadig går i byen, rejser, uddanner sig og er uafhængige i forhold til at være forældre, siger Anette Jonassen. Den unge krop og det unge sind Mange unge har endnu ikke et forhold til deres krop. De forstår ikke kroppens signaler og processer. De tænker måske ikke over, at deres menstruation udebliver, enten fordi de vælger at glemme det, eller de tolker en meget lille blødning som en reel menstruation. Eller de vælger måske blindt at stole på deres p-piller, selvom om de ikke har taget dem regelmæssigt. Endelig er nogle piger overvægtige og bemærker derfor ikke, at kroppen forandrer sig. - Vi har nogle piger, der først opdagede i 25. uge, at de var blevet gravide og så er det altså for sent at få foretaget en abort. Det er muligt at bortadoptere, men det er en svær beslutning. Og det er urealistisk at forvente en dyb indsigt fra en pige på for eksempel 15 år. Jeg har for nyligt haft en sag med en ung pige, der alt for sent opdagede, at hun var gravid. Hun skal føde snart, men hun er stadig ikke afklaret med, om hun vil beholde eller bortadoptere barnet, fortæller Anette Jonassen. er en forsvindende lille risiko for at blive steril efter at have fået foretaget en abort. Faktisk er risikoen større, hvis man har haft klamydia, forklarer Anette Jonassen. Nogle ser barnet som en frisk start En graviditet er forbundet med mange følelser. Det er det også for de unge piger. Og nogle af pigerne ser graviditeten som en mulighed for at udleve nogle drømme, som de har savnet i deres eget liv. - Nogle af pigerne kommer fra hjem, hvor der ikke er blevet sat grænser. De har måske været ude i kriminalitet og har haft et forbrug af alkohol eller stoffer. De ser graviditeten som en håndsrækning til at starte forfra, til at skabe en familie og til at danne de faste rammer, de aldrig selv har haft, fastslår hun og fortsætter: - Men det er ikke altid hensigtsmæssigt at blive mor som 15-årig. Det indbefatter ofte en hel masse, som den unge ikke er klar til at forstå eller tage stilling til. Vi hjælper pigerne til at træffe et informeret valg ved at fortælle, at det at være mor betyder, at de siger ja til at varetage et andet menneskes liv de næste mange år, og at det ikke er nemt bare at bortadoptere barnet, hvis de efter et halvt år alligevel ikke magter moderrollen. Men det er også vigtigt, at de ved, at Mødrehjælpen bakker op om dem, hvis de vælger at få barnet. Mødrehjælpen oplever også, hvordan mange af pigerne føler sig alene og ensomme, når barnet er blevet født, og al opmærksomheden omkring graviditeten og fødslen langsomt glider ud i sandet. Nogle af pigerne mangler opbakning fra familien, som ofte er imod, at pigen får barnet. Pigernes partnere er ofte også unge, og forhol-dene holder sjældent, fordi drengene ikke modnes på samme måde, som pigerne gør gennem graviditeten. - Der sker noget med en kvinde, når hun bliver gravid. Ofte modnes de unge piger meget i forhold til deres partner, og derfor går forholdet i stykker. Anderledes er det selvfølgelig med de piger, der har en væsentligt ældre kæreste, men situationen er svær, fordi de unge piger ikke er helt klar over, hvem de selv er, mener Anette Jonassen. Hos Mødrehjælpen forsøger man derfor at skabe et netværk og et sammenhold blandt pigerne, så de ikke føler sig alene i verden. Mødrehjælpen har også et projekt, hvor kvinder med overskud i hverdagen frivilligt kan melde sig som mentor for en ung kvinde, der har fået et barn. Ni ud af ti piger vælger at få barnet, selvom de har været i tvivl. - De bliver bekymrede for, om abortindgrebet vil medføre barnløshed. Særligt hvis de har fået foretaget en abort før. Men der Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 71

72 artikel 3.1.a at være ung og gravid...fortsat fra forrige side - Kvinderne forpligter sig til at være mentor for ét år ad gangen i fire timer om ugen. Det er godt for de unge at have den støtte, og det er konstruktivt for dem at se, hvordan en normal familie fungerer, fortæller Anette Jonassen. Uddannelse er altafgørende Hun mener, at det er altafgørende, at pigerne får en uddannelse, selvom de er blevet mødre i en ung alder. Unge mødre med uddannelse klarer sig simpelthen bedre. Det er både de faste rammer, uddannelsen bidrager til, men også de faste rammer, jobbet efterfølgende skaber, som giver ro hos de unge kvinder. - Det er vigtigt for pigerne, at de kan klare sig selv. Det er ikke nemt at være en ung pige, der både skal tage sig at et lille barn og uddanne sig samtidig, siger Anette Jonassen. Siden 2002 har Mødrehjælpen derfor haft deres eget kollegium i København for sårbare unge gravide og mødre under uddannelse. På Alexandrakollegiet kan kvinderne få støtte og hjælp til deres studie. Der er børnepasning, hvis barnet bliver sygt, så moderen kan passe sit studie. Der er lektiehjælp, og så er der tilknyttet en socialrådgiver, der kan hjælpe pigerne. Det er i det hele taget en god ordning, men der er få pladser, og det koster om måneden, som kommunen skal betale. Så det er meget få, der får muligheden. Samfundets fordømmende øjne Det er ikke uden omkostninger, når man som ung kvinde bliver mor. De unge kvinder står ikke kun over for hårde økonomiske priorite-ringer, et eventuelt svigt af familie og kæreste og en følelse af at være alene. Mange af pigerne føler sig tillige diskrimineret og set ned på af deres omgivelser. - Folk ser ned på dem, fordi de ikke har fralagt sig deres unge stil, selvom de er blevet mødre. Bluserne er stadig nedringede, og kjo-lerne er korte. De befinder sig jo fortsat midt i deres ungdomskultur og går stadig i Field s i det tøj, de plejer. Det ændrer sig ikke, bare fordi de er blevet forældre, uddyber Anette Jonassen og fortsætter: - Nogle af pigerne lader sig let provokere og gør dermed ofte livet ekstra svært for sig selv. Mange af dem har opbygget en indre aggression, fordi de føler sig svigtet. Den aggression lader de gå ud over folk, der stiller sig kritiske i forhold til dem. Vi taler herinde om, hvordan deres attitude virker på andre mennesker og om, hvordan deres signaler bliver tolket af andre. Men som 15-årig har man svært ved at tænke på andre end sig selv, og det skal ikke forstås negativt. Pigerne er unge, og de har ikke den livserfaring, som en mor på 30 år har, konkluderer Anette Jonassen. Det er dog Mødrehjælpens erfaring, at mange af de unge kvinder klarer sig fint. De elsker deres barn, og de passer det godt. Virkelighedens unge mødre er i reglen meget bedre end mediernes Unge mødre. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 72

73 3.2 At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen 3.2.A At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne kan også arbejde med en artikel på Beskrivelse Uønsket graviditet og abort er et af de temaer, som unge gerne vil have mere viden om. Særligt unge kvinder efterspørger mere viden, men også drengene. Denne artikel er en rundbordssamtale mellem tre gymnasiedrenge Billy, Anders og Lasse om deres ønsker og holdninger til graviditet og abort. Det er et forsøg på at give drenge en stemme på et område, som ellers er forbeholdt piger og kvinder. Arbejdsspørgsmålene, der er knyttet til artiklen At være to om det også når det gælder abort, lægger op til diskussion og refleksion om drenge og abort med udgangspunkt i et personligt interview med de tre gymnasiedrenge. Spørgsmålene lægger endvidere op til refleksion over piger og drenge roller og behov i forbindelse med en graviditet, samt om ansvar og rettigheder. Og spørgsmålene lægger også op til refleksion over og diskussion af rettigheder, aktuelt, historisk og globalt, samt kampen for rettighederne som den har udspillet sig i Danmark og verden. Eleverne inddeles i grupper, og grupperne arbejder med ét eller flere af arbejdsspørgsmålene. Der samles fælles op på arbejdsspørgsmålene. Arbejdsopgaven kan med fordel laves sammen med den arbejdsopgave 4.1. At være unge og gravid, som sætter fokus på unge og graviditet. Andre forslag Hvis du vil arbejde med et helt tema om uønsket graviditet og abort, kan du bruge artiklerne Abort under ansvar, I mange lande er abort forbudt, Retten til abort er blevet mindre selvfølgelig, At blive afklaret om abort, At få en abort, som findes på Sex & Samfund anbefaler Unge er forskellige og har forskellige seksuelle lyster og præferencer og individuelle motiver og ønsker i forhold til seksualitet og måden, de vælger at leve deres liv på. Når det gælder graviditet og stiftelse af familie i en ung alder, er det en vigtig pointe på den ene side ikke at fremstille det at blive tidligt forældre som unormalt eller forkert og på den anden side samtidig at få nuanceret nogle af de romantiske forestillinger, for eksempel som de udfoldes i tv-serier som De unge Mødre, som nogle unge måske har om at blive forældre i en ung alder. Det er i den forbindelse vigtigt at tale om, at det at få et barn ikke kan kompensere for manglende omsorg, og at det ofte er mere krævende at få et barn, end man tror. Det er desuden vigtigt at tale om fertilitet, fordi mange unge ikke ved, at deres evne til at sætte børn i verden falder med alderen. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 73

74 3.2 At være to om det - også når det gælder abort 3.2 Arbejdsark At være to om det også når det gælder abort Tag udgangspunkt i artiklen At være to om det også når det gælder abort. Artiklen findes elektronisk på ( Spørgsmål til interview med Billy, Anders og Lasse: Billy, Anders og Lasse anser det ikke som en mulighed at blive forældre i en ung alder. Hvornår er man egnet eller gammel nok til at være forældre? Find fordele og ulemper ved at blive forælder i en ung alder. Hvad er det gode ungdomsliv for dig/jer? Ville det være muligt med et barn? Hvorfor/hvorfor ikke? Billy, Anders og Lasse lægger vægt på at drenge også inddrages i beslutningen om abort. Find argumenter for at beslutningen kun er kvindens. Find argumenter for at beslutningen er fælles. Visionsøvelse: Et godt kærlighedsliv: Opstil jeres visioner for et godt kærlighedsliv, og diskutér, hvordan man kan opnå dette. Øvelsen består af tre led. Indledningsvist skriver I jeres personlige visioner ned. Det er vigtigt, at visionerne er personlige, og derfor skal ingen tvinges til at fremlægge denne del af øvelsen. Herefter arbejder grupperne sammen om at formulere et sæt visioner, der er mere generelle. Grupperne fremlægger deres visioner, og efter fremlæggelsen konkretiserer og diskuterer I de enkelte punkter fælles. Det er vigtigt at være så konkret som mulig og sætte billeder og ord på sammen, når I diskuterer visioner for et godt sexliv. Spørgsmål til interview med Billy, Anders og Lasse: Kunne man forestille sig, at beslutningen var familiens eller samfundets? Hvorfor mener Billy, at drenge har brug for at være med til en støttesamtale? Hvad tror I, at henholdsvis piger og drenge har brug for at snakke om? Kan der være nogen ulemper ved, at drenge er med til samtalen? I kan finde yderligere info om abort på Sexlinien for Unge, og Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 74

75 Artikel 3.2.a Artiklen findes også elektronisk på ( At være to om det også når det gælder abort Det er pigen, der bestemmer, når hun bliver gravid, men drenge vil også gerne høres og være med til at beslutte, hvad der skal ske, lyder meldingen fra tre gymnasiedrenge. Der skal som regel to til en graviditet, men kun én bestemmer, om graviditeten skal gennemføres eller ende med abort. Danske kvinder har siden 1973 haft ret til abort, og retten har netop været kvindens, begrundet i at det er kvindens krop. Derfor er tilbuddet om støttesamtaler også først og fremmest tilbud til kvinden. Kvinden kan vælge at inddrage en eventuel partner i samtalen, men han har ikke nødvendigvis noget at skulle have sagt omkring graviditetens skæbne i hvert fald ikke juridisk. Derfor kan det ske, at de unge mænd lades i stikken med deres spørgsmål og tanker. At både spørgsmålene og tankerne omkring abort eksisterer hos fyre, bliver bekræftet, da Sex & Samfund sætter tre gymnasie-elever stævne til en rundbordssnak om abort. Hvis der er noget, som Lasse (18 år), Anders (17 år) og Billy (18 år) er enige om i den forbindelse, så er det, at man er to om det også når det gælder graviditet og abort. LASSE: - Man er i det sammen. Hvis pigen bliver gravid, så beslutter man i fællesskab, hvad der skal gøres. ANDERS: - Enig. Det skal ikke være et tabu. Men det er jo pigens krop og hende, der skal gennemleve graviditeten, så det er også hende, der har det endelige ord om abort eller ej. BILLY: - Ja, jeg er også enig. En dreng kan jo ikke tvinge en pige til hverken at gennemføre graviditeten eller få en abort. -Er det noget, som I har snakket med jeres kærester om? LASSE: - Jeg har ingen kæreste i øjeblikket, og jeg tror, at mange synes, at det er tabu at tale om den slags ting. Vi er jo ret unge, så det er svært at forestille sig. Det er ikke noget, man sådan lige snakker om. BILLY: - Nej, det er ikke en hverdagsting. Det er mere en ting, der måske bliver nævnt i helt specielle situationer. Jeg har heller ingen kæreste lige nu, og de forhold, man har i vores alder, er jo stadig ret uforpligtende. LASSE: - Da jeg havde en kæreste, talte vi i hvert fald ikke om det sådan direkte. Det var lige som mere noget, der bare var underforstået. At hvis hun pludselig blev gravid ved et uheld, så ville vi gå igennem det sammen. ANDERS: - Enig. Det er noget man tager, hvis det sker. LASSE: - Jeg har prøvet én gang, hvor kondomet sprang, og vi først opdagede det bagefter. Min kæreste gik helt i panik, hvilket jeg godt kan forstå. Men jeg synes egentlig, at vi klarede det rigtig fint og hurtigt fik fundet et apotek, hvor vi købte nødprævention. ANDERS: - Jeg har også prøvet det med nødprævention et par gange. Jeg tror, at i vores alder, hvis kondomet sprænger, så er det med nødprævention ligesom det, man gør. Men hvad ville I gøre, hvis pigen alligevel bliver gravid? BILLY: - Det kommer selvfølgelig an på, hvad pigen siger og hvem hun er. Men hvis hun sagde, at hun ville have barnet, så ville jeg også være en del af det ansvar og af barnets liv. LASSE: - Når man går i seng med en pige, så pådrager man sig også et ansvar for det, der sker og må tage følgerne. Men min første tanke ville nok være, at det barn ikke skulle fødes, fordi jeg kun er 18 år. Jeg føler mig slet ikke klar endnu. - Men som Billy siger, hvis pigen beslutter, at hun vil have barnet, så Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 75

76 artikel 3.2.a at være to om det også når det gælder abort... Fortsat fra forrige side vil jeg stå ved den beslutning, jeg tog, da jeg gik i seng med hende også selv om jeg måske rent egoistisk set ikke synes, at barnet skulle fødes. ANDERS: - Jeg ville nok råde pigen til at få abort, da jeg synes, at det er alt for tidligt i mit liv at få et barn i forhold til den tid og den kærlighed, som et barn kræver. - Der er nok også mange, der ikke som os ville stå ved deres ansvar. Og det kommer selvfølgelig an på, hvem pigen er. Hvis det for ek-sempel er en, man lige har mødt i byen og kun været sammen med en enkelt nat, så er der nok ingen, der forventer, at man skal til at være en kernefamilie. Hvad hvis det nu var pigen, der ville have abort, mens I gerne ville have barnet? BILLY: - Jeg synes stadig, at man bør snakke om det. Selvfølgelig kan fyren ikke kræve at være en del af beslutningen, men uanset hvad så er det en stor ting. Det er det også, hvis pigen får barnet. Det ville fylde meget, også selv om man ikke havde kontakt. ANDERS: - Spørgsmålet er, om en abort ikke ville være det bedste for barnet i stedet for to forældre, som ikke kan sammen. Hvis det nu var en fejl, og pigen blev gravid ved et one-night-stand, og de to slet ikke kender hinanden. LASSE: - Hvis pigen gennemfører graviditeten, så er det måske heller ikke det bedste for barnet. Hvis det nu for eksempel er en ældre kvinde, man er blevet gravid med. Jeg ville selvfølgelig stå ved mit ansvar og være der, men samtidig ville jeg ikke sætte hele resten af mit liv på standby. Har drenge ret til at være en del af beslutningen og få at vide, hvis pigen bliver gravid? LASSE & ANDERS & BILLY: - Klart!! LASSE: - Jeg synes, det ville være enormt uetisk, hvis hun ikke sagde noget. Så ville jeg føle, at pigen tog drengen som gidsel, uanset om hun fik en abort eller fik barnet. BILLY: - Det der med, at hvad man ikke ved, det har man ikke ondt af, det fungerer slet ikke her. Hvis for eksempel pigen vælger at få barnet, så er det der jo. Og jeg ville i hvert fald blive vildt overrumplet, hvis der pludselig bankede et 5-årigt barn på døren, som hed Anders, og som var mit, uden at jeg havde vidst det. ANDERS: - Og hvis pigen valgte abort, så ville jeg også klart foretrække, at hun talte med mig om det først. Har I det på samme måde, hvis det nu var et one-night-stand? LASSE: - Ja, jeg ville. Hvis man er gammel nok til et one-night-stand, så er man også gammel nok til at tage ansvar for følgerne. Hvis en pige bliver gravid og vil have en abort, så har hun ret til en støttesamtale. Hvad har drenge brug for? BILLY: - At være med og blive informeret om, hvad der sker. Drenge ved jo ikke, hvordan det er at have et barn, der vokser inden i sig. ANDERS: - Emnet er jo lidt tabuiseret. Ofte får drenge ry for bare at være iskolde, men vi har jo ikke barnet i os. Derfor er det bedre at være med end at stå udenfor, synes jeg. BILLY: - Ja, det er ret udbredt det der med, at drenge er iskolde. LASSE: - Også selv om mange lige som os ville påtage sig ansvaret. ANDERS: - Lad os være ærlige. Der er nok også overraskende mange, som ikke er villige til at påtage sig ansvaret. Især når barnet er født. LASSE: - Enig. Nogle vil løbe fra ansvaret, men der er også mange drenge, som løber fra ansvaret, fordi de er bange. Mange gør det uden at tænke sig om. Derfor er det vigtigt at blive informeret om mulighederne. Hvad vil I gerne informeres om? LASSE: - Hvordan mit liv ville udforme sig, hvis jeg fik et barn. Personligt er jeg for eksempel meget rejselysten, og det er svært at rejse rundt i verden med et lille barn. ANDERS: - Det sociale tror jeg. Hvad gør man for eksempel omkring børnepenge, hvordan med min SU, hvordan kan man studere, når man har et barn, hvor meget opmærksomhed kræver det, og skal jeg for ek-sempel have barsel? Alle den slags ting. Så måske er der ikke kun brug for en læge, men også en socialrådgiver og en studievejleder. Og hvad vil I gerne informeres om omkring abort? ANDERS: - Hvilke muligheder jeg har. LASSE: - Abort betyder jo også noget for en dreng, selv om det ikke er ham, der udsættes for den. Man hører jo også tit om fædre, som synes, at det er psykisk smertefuldt at være med til fødslen og bare stå der og se kvinden have smerter og ikke kunne gøre noget. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 76

77 artikel 3.2.a at være to om det også når det gælder abort... Fortsat fra forrige side Er der brug for særlige tilbud til drengene? ANDERS: - Nej, jeg vil foretrække, hvis man har for eksempel støttesamtalen sammen med pigen. Hvis jeres kæreste blev gravid, hvem ville I så tale med om det? LASSE: - Mine forældre. Jeg ville allerførst fortælle det til min mor. BILLY: - Min søster og derefter mine forældre. ANDERS: - Mine forældre. Jeg ville helt klart synes, jeg skyldte dem at fortælle dem om det og sikkert også mine nærmeste venner. I ser det altså mere som et etisk end et juridisk spørgsmål? LASSE & ANDERS & BILLY - Ja! Har I et sidste budskab til alle andre omkring det her? BILLY: - En baby er en holdsport man er to om det. LASSE: - Dialog er vejen frem. ANDERS: - Brug prævention. - Det ville i hvert fald være en god idé at snakke med nogen ud over sin kæreste om det helst nogen med livserfaring. For hvis man nu ikke har venner, man stoler på, eller hvis ens forældre ikke er specielt ressourcestærke, så tror jeg nemt, man kunne komme til at gå alene med det indeni. Nu er reglerne jo sådan, at man ikke behøver at involvere drengene. Hvordan føler I omkring det? BILLY: - Personligt gør det mig mere engageret og ivrig omkring at blive involveret i beslutningen og være med til at snakke om tingene. Hvis ikke jeg selv tog et initiativ, så ville det jo udelukkende blive pigens beslutning. LASSE: - Enig. Synes I, at drenge skal have mulighed for at fraskrive sig barnet og børnepengene? ANDERS: - Jeg mener ikke, man kan gøre det op i penge på den måde. Bare fordi man ikke betalte børnepenge, ville det jo ikke betyde, at man ikke havde et ansvar for barnet. - Så skulle det i det mindste være sådan, at staten betalte pengene i stedet. Men det ville jo give samfundet en udgift. Nej, jeg mener, at hvis man er gammel nok til at gå i seng med nogen, så er man også gammel nok til at tage ansvaret i yderste konsekvens. BILLY: - Jeg kan godt se dilemmaet, men jeg tror ikke, at det ville kunne administreres. LASSE: - Jeg tror, at det er begrænset, hvor meget lovgivning man kan lave for at skabe retfærdighed. Det handler jo ikke om det, men om et barn. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 77

78 4. Køn, seksualitet, sexliv og rettigheder INTRODUKTION Sex & Samfunds kortlægning af ungdomsuddannelserne fra 2011 viser, at unge på gymnasierne også efterspørger mere viden om seksuel sundhed og trivsel, køn, seksualitet og seksuelle rettigheder. Kortlægningen viser ligeledes, at underviserne ser et behov for at sætte mere fokus på seksuel sundhed og seksualundervisning til de unge på gymnasierne. I de fleste undersøgelser af befolkningens selvrapporterede trivsel peger knap ni ud af ti på, at det er vigtigt at have et godt sexliv. Et højt vidensniveau om seksuel trivsel, seksualitet, kønnets betydning, rettigheder og ansvar er helt afgørende i et forebyggelsesperspektiv. Hvis de unge mangler basal viden og handlekompetence i forhold til, hvordan man for eksempel skaber intime og seksuelle relationer med andre, eller i forhold til, hvordan mennesker har forskellige seksuelle præferencer og lyster og syn på seksualitet, har de unge dårlige forudsætninger for at udvikle en positiv og berigende ramme for deres sexliv og seksualitet til gavn for dem selv og andre. Øvelserne er handlingsorienterede og lægger op til diskussioner og kritisk refleksion omkring om seksuel trivsel, seksualitet, køn og seksuelle rettigheder. Det vil være oplagt at anvende undervisningsmaterialet Køn og seksualitet i det senmodernes samfund, som er rettet mod samfundsfag, dansk, historie og mediefag med videre. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 78

79 Kan kopieres til eleverne INFOARk: sex, køn, seksualitet og krop Unge og sex Medianalderen for unges seksuelle debut i Danmark er cirka 16 år. Det betyder, at cirka halvdelen af de 16-årige har haft deres seksuelle debut. Og det betyder samtidig, at der er mange unge på 16, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut. Tallet har ikke ændret sig væsentligt i 20 år. (3) De fleste unge er veloplyste om sex, seksualitet, prævention, sexsygdomme og graviditet, men det betyder ikke, at de handler herefter. (3 og 4) I forlængelse af FN s menneskerettigheder har den internationale organisation for seksuel sundhed, IPPF, formuleret en række seksuelle og reproduktive rettigheder. Rettighederne er blandt andet retten til abort, retten til seksualoplysning, retten til sin egen seksualitet, retten til at bestemme over sin egen krop og så videre. Læs mere om rettighederne på (7) Unge, krop og lyst Kønsorganer ser lige så forskellige ud fra menneske til menneske som resten af kroppen og ansigtet. Undersøgelser peger på, at kun omkring 1-2 procent af en teenageårgang har erfaring med at sælge sex. (2 og 3) Relativt flere unge mænd end unge kvinder har prøvet at tage betaling for sex. (3) Unge, køn og seksualitet Nogle mennesker oplever, at deres køn ikke stemmer overens med deres biologiske krop. (9) Seksualitet er ét af de emner, som unge på ungdomsuddannelserne efterlyser mere undervisning i. (4) Nogle unge har negative holdninger over for anden seksualitet end heteroseksualitet. Derfor anbefaler flere undersøgelser, at det er en god idé at lade emnet indgå med større vægt i seksualundervisningen. (2 og 5) Unge, der er sammen med mennesker af deres eget køn, oplever ofte fordomme, diskrimination og i værste fald vold (såkaldte hadforbrydelser). (9) Pigers kønslæber vokser i puberteten. Pigers/kvinders kønslæber kan være meget følsomme, og derfor fjerner man lystcentre, hvis man opererer dele af dem væk. Det samme gælder for drenges forhud. (8) En orgasme og en udløsning for drenge er ikke nødvendigvis det samme. Drenge/mænd kan således godt få udløsning uden orgasme og omvendt. (6) Der er erogene zoner mange steder på kroppen, og det er forskelligt, hvor man finder mest nydelse. (6) Undersøgelser på peger på, at mange unge generelt er tilfredse med deres krop, men at der også er en stor gruppe, der ikke er særligt tilfredse eller ligefrem hader den. De er blandt andet kede af deres vægt, af deres mave, deres kropsform og deres behåring, men også af udseendet af deres kønsorganer. (6) I Danmark er det forbudt at købe seksuelle tjenesteydelser af personer under 18 år. Kilder: 1.Nordisk Institutt for Kvinne- og Kjønnsforsking (2006): Unge, køn og pornografi i Norden. 2.Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. 3.Christian Graugaard (2010): Vokseværker et signalement af unge danskeres seksuelle liv. 4.Sundhedsstyrelsen (2012): Undersøgelse af unge, sex og holdninger. 5.Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser i Danmark Morten Frisch, Morten Lindholm og Morten Grønbæk (2011): Male circumcision and sexual function in men and women: a survey-based, cross-sectional study in Denmark. 9.CASA, Leyla Gransell & Henning Hansen (2009): Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 79

80 4.1 Et godt sex- og kærlighedsliv Visionsøvelse Tidsforbrug minutter Forberedelse Ingen Beskrivelse I denne øvelse skal deltagerne opstille visioner for et godt kærligheds- og/eller sexliv og reflektere over, hvordan de kan opnå dette. Øvelsen er god at indlede undervisningsforløbet med, fordi den kan skabe et positivt udgangspunkt for resten af undervisningen. Øvelsen består af tre led. Indledningsvist skriver deltagerne individuelt deres personlige visioner ned på et stykke papir eller på en computer. Det er vigtigt, at visionerne er personlige, og derfor skal ingen tvinges til at fremlægge denne del af øvelsen. De får 5-10 minutter til denne del. Herefter inddeles de i grupper à 3-4 deltagere, der sammen skal formulere et sæt visioner, der er mere generelle. Eksempel på visioner for et godt kærligheds- og sexliv: Man elsker hinanden. Man har fed sex. Man er hinanden tro. Man eksperimenterer med forskellige former for sex. Man giver plads til at være sammen med andre. Man respekterer hinandens grænser og lyst/ulyst til sex. Man kan grine sammen. Man skaber vigtige fremtidsdrømme sammen. Man har flere seksuelle partnere. Man behandler hinanden med respekt. Grupperne fremlægger deres visioner, og efter fremlæggelsen konkretiserer og diskuterer I de enkelte punkter i klassen. Det er vigtigt at være så konkret som muligt og sætte billeder og ord på sammen med deltagerne. Du kan for eksempel stille spørgsmål: Hvad vil det sige at behandle hinanden respektfuldt? Hvad vil det sige ikke at behandle hinanden respektfuldt? Hvad vil det sige at have lyst? Hvad er fordele og ulemper ved åbne/ lukkede parforhold? Hvorfor er det vigtigt at grine sammen? Hvad gør man, hvis den ene vil have børn, men den anden ikke vil? Hvis deltagerne indleder undervisningsforløbet med at opstille visioner, kan det være givtigt for dem og dig at afslutte forløbet med at kigge på visionerne igen. Måske har de været igennem refleksionsprocesser undervejs, der gør, at visionerne har ændret sig. Det kan også give dig et praj om, hvorvidt undervisningsforløbet har rykket noget hos deltagerne. Sex & Samfund anbefaler Det er en vigtig pointe, at det er individuelt, hvad man definerer som et godt kærligheds- og sexliv. Og når du bruger ordet sex, anbefaler vi, at du definerer mere specifikt, hvad du mener med det. Mennesker har helt forskellige definitioner af sex, men tror ofte, at andre har den samme definition, som man selv har. Ligesom man har forskellige lyster og præferencer, men er tilbøjelige til at tro, at andre har de samme lyster og præferencer som én selv. Det er her også en vigtig pointe, at det ikke er alle, der har lyst til/brug for sex. Spørgsmål til refleksion: Kan man have sex alene? Kan man have sex uden at have fysisk kontakt over telefon, via sms og så videre? Er sex altid forbundet med lyst? Er sex altid dejligt? Er sex altid forbundet med samleje (penetration i skede og anus)? Foregår sex i kroppen eller i hovedet? Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 80

81 4.2 Kys på kryds og tværs Arbejdsopgave om film med unge, der taler køn og seksualitet Tid Filmen varer 5 minutter, og herudover tid til en fælles diskussion. Forberedelse Kopiering af arbejdsark 5.1. eller deling af denne pdf. Filmen Kys på kryds og tværs findes på ( Sex & Samfund anbefaler Beskrivelse I filmen Kys på kryds og tværs taler en række unge fra forskellige ungdomsuddannelser om, hvordan de og deres kammerater vil reagere, når to af modsatte køn og to af samme køn kysser hinanden til for eksempel en gymnasiefest. Filmen lægger op til diskussion og refleksion omkring normer for køn og seksualitet på ungdomsuddannelserne. Når I har set filmen, kan I enten arbejde i grupper med spørgsmålene i arbejdsarket eller tage en fælles diskussion i klassen, hvor du kan tage udgangspunkt i spørgsmålene for at facilitere dialogen. I kan også arbejde med den fælles refleksionsøvelse Hvad er køn? Denne øvelse sætter fokus på normer for køn og åbner for at betragte køn som noget dynamisk og mangfoldigt. I kan enten arbejde med øvelsen i grupper eller fælles i klassen. Man spørger ud i gruppen eller klassen: Hvad er køn? og skriver udsagn og definitioner ned på et papir eller på tavlen. Man stiller spørgsmål undervejs til de udsagn og definitioner, som de andre kommer med, for at sikre en refleksion og en nuancering af hinandens udsagn. Det kan være en god idé at præsentere deltagerne for spørgsmålene, eller bede dem om at være opmærksomme på bestemte emner, inden du viser filmen, så de er sporet ind på tematikken og den efterfølgende diskussion, inden de ser filmen. Når du viser filmen på Uge Sex-sitet, er det oplagt også at reklamere for Sexlinien for Unge, som er Sex & Samfunds informations- og rådgivningsportal, hvor unge mellem 12 og 25 år fra hele landet kan finde information om og få rådgivning om sex, seksualitet, køn, krop, præventionsformer, kærester, uønsket graviditet, abort, sexsygdomme og følelser. At du fokuserer på forskelligheder og undlader ord som normal og almindelig. Sex & Samfund får mange henvendelser fra unge på Sexlinien for Unge dk, og de er meget optagede af, om de er normale og okay. At bruge ord som normal og almindelig kan understøtte dette ønske om at være normal og stemple nogle som det modsatte, nemlig unormal eller ualmindelig. At du fremstiller sex og kærlighed som en relation mellem mennesker, der kan have både samme eller forskelligt køn og seksualitet. Man kan nemt komme til at fremstille sex og kærlighed som en relation udelukkende mellem to modsatte køn (den såkaldte heteronorm). At du både i eksempler, billeder og cases viser forskelligheder mellem piger og forskelligheder mellem drenge, så piger og drenge, der falder udenfor kønsnormerne, også inkluderes i undervisningen. Andre forslag På Sexlinien for Unge under Uge Sex findes en række kortfilm, der handler om temaerne køn og seksualitet. I nogle af filmene deltager kendte personer, og i andre deltager almindelige unge fra ungdomsuddannelser. Filmene er korte, men rummer masser af stof, der kan bruges som udgangspunkt for en dialog i klassen om køn og seksualitet. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 81

82 4.2 Kys på kryds og tværs 4.2 Arbejdsark Kys på kryds og tværs Tag udgangspunkt i filmen Kys på kryds og tværs som ligger på ( Spørgsmål til filmen Kys på kryds og tværs Var der noget i filmen, som I kan genkende fra jeres egen skole? Hvad var det? Var der noget i filmen, der overraskede jer? Hvorfor? De unge i filmen mener, at det ofte bliver opfattet som mere uskyldigt, hvis to piger kysser, end hvis to drenge kysser. Hvad tror I, de mener med det? Er I enige? Til sidst i filmen er der én, der siger, at det kan være svært at være åben om sin seksualitet på ens skole, nok er ved at ændre sig til det bedre. Hvordan kan man gøre det lettere for alle at få lov at være sig selv på skolen? Hvis ansvar er det? Er der forskellige grænser for, hvordan man viser følelser afhængig af, hvor man er? Hvad er ok i skolens kantine? På gaden? På en bar? Hvornår må man snave/tungekysse? Kindkysse? Holde i hånd? Er der forskel på, hvad der er acceptabelt afhængig af, hvem der gør det? To drenge? To piger? En dreng og en pige? Hvorfor? Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 82

83 4.3 Unges seksuelle og reproduktive rettigheder De fire hjørner /Vurderingsøvelse Tid Cirka minutter afhængig af, hvor mange dilemmaer der arbejdes med. Forberedelse Ingen Beskrivelse I denne øvelse sættes fokus på en række dilemmaer om rettigheder, hvor der ikke er et rigtigt eller forkert svar, men flere muligheder. Det kan udvide de unges perspektiv på unges seksuelle og reproduktive rettigheder at reflektere over flere muligheder samt fordele og ulemper ved forskellige muligheder. Du præsenterer deltagerne for et dilemmafyldt spørgsmål samt fire mulige svar. Hvert hjørne i klassen repræsenterer en svarmulighed. Deltagerne bliver i grupper placeret i et hjørne og skal finde gode argumenter for hjørnets synspunkt. Hvert hjørne repræsenterer deres argumenter, og øvelsen kan slutte af med, at deltagerne får lov til at stille sig i det hjørne, der er overensstemmende med deres faktiske synspunkt. Der afsluttes med en fælles diskussion, der kan tage afsæt i følgende spørgsmål samt de tre vigtigste af pointerne, der er præsenteret efter hvert dilemma på de næste to sider: Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige muligheder? Hvilke overvejelser over normer og normbrud giver dilemmaerne anledning til? Hvilke overvejelser om seksuelle og reproduktive rettigheder gav dilemmaerne anledning til? Hvilke overvejelser over handlemuligheder i forhold til mobning og diskrimination gav dilemmaerne anledning til? Fortsættes på næste side... Andre forslag Hvis I vil arbejde videre med temaet grænser og rettigheder, kan det være en god idé at arbejde med undervisningsmaterialet om grænser og rettigheder, hvor deltagerne skal forholde sig til forskellige spørgsmål og dilemmaer i forhold til seksualitet, parforhold og venskaber på Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 83

84 4.3 Seksuelle og reproduktive rettigheder: De fire hjørner / vurderingsøvelse... Fortsat fra forrige side Dilemmaer Dilemma 1: I gymnasiet fortæller Isaam sin klasse, at han er homoseksuel. Det har resulteret i, at de andre i klassen finder på jokes om at være bøsse, og et par af drengene har taget helt afstand til Isaam. Hvad skal Isaam gøre? 1) Isaam skal i samråd med læreren tage problemet op. 2) Isaam skal tale med klassen om, hvordan det føles, når der bliver lavet sjov med ens seksualitet. 3) Isaam skal flytte. 4) Andre muligheder. Dilemma 3: I Loas klasse taler drengene tit om, hvor lækker og sexet Loa er, og de foreslår frække ting for sjov. Loa føler sig smigret over opmærksomheden, men synes også, at det er for meget. Hvad skal Loa gøre? 1) Snakke med en ven eller en voksen, hun har tillid til. 2) Sige direkte til drengene, at de skal stoppe, for hun vil ikke have det. 3) Finde sig i det for ikke at virke sur. 4) Andre muligheder. Vigtige pointer til dilemmaet: At have ret til at vælge sin seksualitet er ikke ensbetydende med, at det er lige nemt at erkende og acceptere sin seksualitet. At der er mange unge homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede, der ikke tør være åbne om deres seksualitet og kønsidentitet, fordi de er udsat for mobning og diskrimination. Hvordan kan man arbejde imod normen om, at heteroseksualitet er mest rigtigt og normalt? Hvordan kan klassen og skolen arbejde aktivt med antimobning og antidiskrimination? Vigtige pointer til dilemmaet: At det kan være forvirrende og angstfyldt på den ene side at kunne lide opmærksomheden, men ikke på den måde den gives. At det er én selv, der bestemmer, og at det altid er okay at sige nej lige meget hvornår. At hvis er nej ikke respekteres, kan man få hjælp fra andre jævnaldrende eller voksne. Skolen skal forholde sig til det, hvis elever mobbes eller chikaneres. Dilemma 2: Selma vil gerne gå med tørklæde, men hendes mor vil ikke have det. Hun siger, at Selma risikerer at blive drillet, hvis hun går med tørklæde, og at det er smartest at lade være. Hvad skal Selma gøre? 1) Hun skal gøre, hvad hendes mor siger. 2) Hun skal gå med tørklæde alligevel. 3) Hun skal prøve i en periode, og se, hvad der sker. 4) Andre muligheder. Dilemma 4: Frederik og Aisha har været kærester i 3 måneder. Aisha vil gerne have sex, men Frederik føler sig ikke klar. Aisha er ved at være træt af ham og siger, at hvis de ikke snart går i seng sammen, så slår hun op. Hvad skal Frederik gøre? 1) Gå i seng med Aisha. 2) Slå op med Aisha. 3) Prøve at snakke med hende om, at han ikke er klar. 4) Andre muligheder. Vigtige pointer til dilemmaet: At selv om ens forældre bestemmer over én, kan det hjælpe at argumentere med rettigheder og henvise til retten til at bestemme over sin krop. At selv om man har ret til at bære synlige etniske/religiøse symboler i Danmark, bliver nogle udsat for mobning og diskrimination. At det ikke er den, der bryder normerne, der har ansvaret for at oplyse andre om retten til at være sig selv det er forældre, lærere og myndigheder, der skal sørge for, at alle kan være sig selv. Vigtige pointer til dilemmaet: At ingen har ret til sex, men alle har ret til at sige nej til sex. Hvis eleverne bliver overraskede over køns- eller etnicitetsfordelingen i dilemmaet, kan du tale med dem om, at det kan være tabubelagt for drenge ikke at have lyst til sex, fordi det ligger i kønsnormerne, at de skal være dem, der har lyst. Men drenges lyst er lige så forskellig som pigers! Drenge har også ret til at sige nej, og piger skal respektere et nej fra en dreng. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 84

85 4.3 Seksuelle og reproduktive rettigheder: De fire hjørner / vurderingsøvelse... Fortsat fra forrige side Dilemma 5: Dilemma 6: Sofie er lesbisk, og hun har fortalt det til sine forældre. De er meget vrede på hende og siger, at hun aldrig skal komme hjem mere, hvis hun får en pigekæreste. Hvad skal Sofie gøre? 1) Hun skal være ligeglad og være kæreste med dem, hun vil. 2) Hun skal skjule, at hun er lesbisk. 3) Hun skal prøve at være sammen med drenge i stedet. 4) Andre muligheder. Vigtige pointer til dilemmaet: Hvis eleverne siger, at man jo ikke kan vide, om man er homoseksuel, når man er ung, så kan du udfordre dem ved at sige: Kan man så vide, at man er heteroseksuel? Undersøgelser viser, at mange, der senere definerer sig som homoseksuelle, allerede vidste det, mens de gik i folkeskolen. Du kan tale med eleverne om, hvorfor der ikke er så mange homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede, der er åbne om deres seksualitet og kønsidentitet i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Ofte handler det om, at der også på uddannelser er dominerende normer om heteroseksualitet og køn, og at mange derfor er bange for omverdenens reaktioner, hvis de bryder med disse normer. Derfor er det vigtigt, at skolen har en aktiv politik om antimobning og antidiskrimination. Man har ret til sin seksualitet, og selv om andre ikke synes om det, skal de respektere det. Man kan få gratis rådgivning på Sexlinien for Unge, Jakob har været kæreste med Magnus i nogle måneder. De har det godt sammen og har dejlig sex. Men når Magnus er fuld, vil han have sex, selvom Jakob ikke har lyst, og flere gange har han tvunget ham til det. Hvad skal Jakob gøre? 1) Slå op. 2) Melde ham for voldtægt. 3) Tale med nogen om det. 4) Andre muligheder. Vigtige pointer til dilemmaet: En voldtægt er, når man siger nej eller på anden vis gør opmærksom på, at man ikke ønsker sex, og den anden tvinger det igennem. Det gælder også, hvis det er kærester, venner og familie. Derfor er der tale om voldtægt her, og det er strafbart. De fleste voldtægter sker blandt mennesker, der kender hinanden. Hvis eleverne italesætter, at det er to drenge, kan du tale med dem om, at selv om man ofte tænker offeret som pige og krænkeren som dreng, er det ikke altid tilfældet. Kvinder kan også voldtage mænd, og voldtægter sker også i homoseksuelle forhold. Man kan ringe og tale med Sexlinien for Unge ( eller andre anonyme telefonlinjer om det. Voldtægter skal meldes til politiet. Uge Sex - Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx 85