lærervejledning for HHX

Transkript

1 lærervejledning for HHX

2 Indledning Unge på hhx mangler viden om sexsygdomme, herunder symptomer og behandlingsformer. Unge på hhx efterspørger seksualundervisning om alternative præventionsformer, hetero-, bi- og homoseksualitet, følelser, at sætte grænser for sit sexliv og sin lyst samt seksualitet og etnicitet. Unge på hhx efterspørger film, billeder og spil i undervisningen. Mange unge på gymnasierne taler ikke med voksne om seksualitet, sex, prævention med mere.1 Undervisning i seksualitet, krop og køn er mindst lige så vigtig på ungdomsuddannelserne som i grundskolen. Det er i ungdomsårene, at de fleste har deres seksuelle debut. Og det er i ungdomsårene, at de unge har travlt med at opfinde sig selv, herunder deres seksualitet og køn. De reflekterer over, hvem de vil være, hvordan de vil være, og hvordan de vil se ud. Og det er i ungdomsårene, at flest bliver smittet med en sexsygdom. I 2012 har vi derfor udviklet dette materiale med artikler og arbejdsopgaver, der er særligt målrettet de fag og faglige muligheder, der er på hhx. Herunder Personlig sundhed på første år, samfundsfag, markedskommunikation, organisation og kulturforståelse. Særligt relevant er SO-forløbet: Mangfoldighedsstrategier i danske virksomheder. Køn betyder noget! Sex & Samfund har valgt at sætte fokus på køn og kønsroller i årets hovedtema. Det har vi gjort, fordi køn betyder rigtig meget for unges muligheder og begrænsninger i forhold til seksualitet og krop. Hovedbudskabet er, at Køn betyder noget på godt og ondt!. Køn giver muligheder for at afprøve grænseflader, lege og eksperimentere med udtryk, stil og forhold. Men køn kan også være anledning til bekymring, frustration og diskrimination, hvis man ikke gør som de fleste. Materialet giver mange muligheder for at arbejde med køn i forskellige fag på hhx og med forskellige faglige vinkler. Unge på handelsgymnasierne mangler viden om væsentlige temaer i seksualundervisningen. De unge nævner i særlig grad sexsygdomme, som et tema, de mangler viden om, men også temaer som seksualitet, grænsesætning og præventionsformer vægtes højt. Sex & Samfunds kortlægning viser imidlertid, at unge, der går på hhx, er de unge, der har haft mindst seksualundervisning på deres uddannelse. På hhx er der ikke biologi eller et decideret seksualundervisningsfag, men der er flere andre muligheder for at arbejde med temaer som køn, seksualitet, følelser, parforhold, seksuel sundhed etc. Og disse temaer er ligeså vigtige for unge på hhx som for andre unge. 1 Sex & Samfund (2011). Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge. En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark. København: Sex & Samfund. Uge Sex 2012 Sex & Samfund, 2012 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Mette Gundersen og Morten Emmerik Wøldike Artikler: Michael Madsen, Mikkel Dalum, Mette Gundersen og Morten Emmerik Wøldike Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll, Michael Madsen, Mikkel Dalum og Mik Eskestad Layout: Marianne & Robin Tak til Ane Havskov Kirk og Anne Wind for inspiration og input. Tak til alle, der har bidraget ved at fortælle deres historier og deltage i interviews eller stille materiale til rådighed. Alle citater i materialets artikler er udtryk for de interviewedes personlige holdninger. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx

3 Indhold Lærervejledningen Lærervejledningen består af otte arbejdsopgaver, der relaterer sig til artiklerne og relevante fag på hhx, fem øvelser, der relaterer sig til de unges eget liv, samt ni artikler til kopiering. Der er yderligere artikler i tilsendte pdf samt på Se også artikeloversigten. 1. Et trygt rum i undervisningen: s.6 Øvelse 1.1: God stil i undervisningen 3. Prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet/abort s.24 s.26 s.35 s.37 Øvelse 3.1: Quiz om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Øvelse 3.2: Prævention på spil (brætspil) Øvelse 3.3: Smitte, ansvar og parforhold Arbejdsopgave 3.4: Oplysning om prævention 2. køn betyder noget på godt og ondt s.8 s.10 Øvelse 2.1: Film om køn og kønsroller Arbejdsopgave 2.2: Mangfoldighedsstrategier i danske virksomheder s.41 s.43 s.47 s.52 s.54 Arbejdsopgave 3.5: At have sikker sex mellem mænd og At have sikker sex mellem kvinder Arbejdsopgave 3.6: At være to om det også når det gælder abort 4. Artikler Artikel: Mangfoldighedsstrategier i danske virksomheder Artikel: Køn, seksualitet og porno Artikel: Køn, krop og sport s.12 s.14 Arbejdsopgave 2.3: Personlig historie om køn, seksualitet og porno Arbejdsopgave 2.4: Personlig historie om køn, krop og sport s.55 s.57 s.59 Artikel: Køn, seksualitet og sundhed Artikel: At have sikker sex mellem mænd Artikel: At have sikker sex mellem kvinder s.16 Arbejdsopgave 2.5: Billeder af køn s.62 Artikel: At være to om det også når det gælder abort s.20 Arbejdsopgave 2.6: Køn, seksualitet og sundhed På hjemmesiden kan du finde mange flere øvelser til ungdomsuddannelserne. Vælg for eksempel planlægningsværktøjet /ungdomsuddannelser samt et tema, og du vil finde et bredt udvalg af relevante øvelser. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx

4 Muligheder på nettet På er der yderligere en række artikler med fokus på køn, seksualitet og at være sig selv: At være født i et andet køns krop (personlig historie om at være transkønnet). Køn i pornodebatten (argumenter i den danske pornodebat). God porno tror man på (om køn i porno og porno målrettet kvinder). Køn betyder noget - på godt og ondt (teoretiske perspektiver i forhold til køn og seksualitet). At skabe sig selv (om køn og seksualitet i det senmoderne samfund). At være køn, mellemkøn og transkøn (historisk vinkel på køn). Personlige historier om at være sig selv (blandt andet i forhold til køn og seksualitet). At have ret til at være sig selv (interview med Institut for Menneskerettigheder). At kæmpe imod hadforbrydelser (forbrydelser som følge af blandt andet seksualitet og køn). På er der yderligere en række artikler med fokus på prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet/abort: Tema om den fri abort (med et historisk og globalt perspektiv). At vælge prævention (om forskellige former for hormonel prævention). At blive testet for en sexsygdom (om at blive testet på en sexsygdomsklinik). At få klamydia (personlig historie om at få klamydia). At være ung forælder (interview med Mødrehjælpen om at blive ung forælder). At blive afklaret om abort (interview om støttesamtaler i forbindelse med graviditet og abort). At få en abort (personlig historie om at få en abort). Kortlægning af ungdomsuddannelser I 2011 deltog mange ungdomsuddannelser i Sex & Samfunds store kortlægning af, hvad unge i Danmark har af ønsker og behov til seksualundervisningen. I 2011 havde ungdomsuddannelserne også for første gang mulighed for at være med i Uge Sex. Over unge deltog i kortlægningen, og over unge deltog i Uge Sex. Det er på baggrund af viden fra kortlægningen og erfaringer fra Uge Sex 2011, at vi nu kan tilbyde et helt nyt og målrettet seksualundervisningsmateriale til hhx. Film og spil på nettet Unge efterspørger film, quiz og billeder i seksualundervisningen, og i Uge Sex er der er mange muligheder for at inddrage netop dette. På er der filmklip med unge om prævention og sexsygdomme samt med unge og kendte om køn og kønsroller. Der er filmklip med unge fra Danmark og unge fra Uganda, og det er derfor en mulighed at bruge filmene i forhold til globale dimensioner af undervisningen. På er der filmklip med unge om retten til sin seksualitet, retten til privatliv og retten til sin krop. Om seksualundervisning Vil du læse mere om seksualundervisningens didaktik, finde baggrundstekster eller flere øvelser til undervisningen? Så tjek Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, Der er en indgang på hjemmesiden til de gymnasiale uddannelser. Om Sex & Samfund Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning, Sexlinien for Unge, en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt, der via undervisning, kurser og hjemmesiden skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 4

5 Del 1: Et trygt rum i undervisningen Seksualundervisning kan være med til at åbne for diskussioner og refleksioner, der kan være følsomme og måske føles ubehagelige for nogle unge. For eksempel fordi de har negative erfaringer eller oplevelser med i bagagen, fordi de er usikre, fordi de bryder med normerne for seksualitet eller kønsidentitet, eller fordi de er bange for kammeraternes reaktioner. Du kan gøre meget for at skabe et trygt rum sammen med deltagerne. Et trygt rum definerer vi som et rum, hvor: Nedgørende kommentarer ikke accepteres. Der udtrykkes respekt for forskelligheder, for eksempel i forhold til seksualitet, kønsidentitet, stil, udtryk, holdninger etc. Deltagere og underviser ikke taler privat om sig selv eller andre. Alle ved, hvad der skal ske. Deltagerne ikke er nervøs for at udtrykke tvivl og usikkerhed. Sex & Samfund anbefaler følgende aftaler: Man taler ikke privat om sig selv eller andre tilstedeværende (et anonymt rum). Man taler respektfuldt til og om hinanden. Diskriminerende ord og udsagn tolereres ikke (for eksempel med udgangspunkt i køn: Piger, der er sammen med mange, er klamme/billige/ludere, bøsse, bøsser er klamme etc.) Man griner ikke ad andre eller af andres spørgsmål og kommentarer. Man deltager og er aktiv i undervisningen, men må gerne melde pas (hvis der er noget, man finder anstødeligt eller ubehageligt). Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 5

6 1.1 God stil i undervisningen øvelse Tidsforbrug 30 min. Forberedelse Ingen. Beskrivelse Deltagerne inddeles i grupper, og grupperne diskuterer spørgsmålet: Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer tryghed for alle? Grupperne skal komme med minimum to forslag til aftaler, som de skriver med store bogstaver på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette. Tips Det er vigtigt, at aftalerne tages alvorligt i resten af forløbet. Ofte vil de unge selv gøre opmærksom på det, hvis en aftale brydes, men det er vigtigt, at du ellers gør det. Herefter præsenterer hver gruppe sine forslag og forklarer, hvorfor de er vigtige. Du supplerer med de øvrige aftaler, som, du mener, er vigtige. Alle aftalerne lægges på gulvet, og alle stiller sig på den aftale, der er mest vigtig for dem. De, der har lyst, fortæller, hvorfor de har valgt at stille sig der. Aftalerne skrives ned eller hænges op, så de er synlige i resten af forløbet. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 6

7 Del 2: Køn betyder noget på godt og ondt! Køn betyder noget! Det er overskriften for Uge Sex-hovedtemaet i Køn betyder noget på godt og ondt. Køn og seksualitet er noget, der forhandles, opfindes og genopfindes, og mange unge eksperimenterer med deres seksualitet og kønsidentitet. Ikke mindst på nettet, hvor der er mange spændende muligheder for at eksperimentere anonymt og uforpligtende. Men køn og seksualitet kan også begrænse og fastholde unge i roller, som de ikke føler sig tilpas i, og har svært ved at bryde ud af. Sex & Samfunds erfaring er, at der kan være snævre rammer for, hvad man kan og må som pige og dreng, hvis man ikke vil stemples som forkert eller unormal. Og det vil de færreste unge. Unge, der bryder normerne for det tilladte, risikerer eksklusion af sociale fællesskaber, diskrimination, mobning og i værste fald vold. Normbrud kan for eksempel være at agere feminint eller se feminin ud som dreng. Eller at være seksuelt aktiv og udadvendt som pige. Undersøgelser peger på, at respekt for og holdninger omkring køn og kønsroller kan være en vigtig faktor i at styrke sociale fællesskaber og den enkeltes selvværd. Det er derfor af største vigtighed, at unge diskuterer og reflekterer over køn og seksualitet og aktivt forholder sig til respekt, normer og rettigheder i relation til køn og seksualitet. Og det er hensigten, at øvelserne i dette tema kan være med til at skabe en tryg og respektfuld ramme for sådanne diskussioner og refleksioner. Køn og seksualitet Danmark har underskrevet FN s Yogyakarta principper om seksuel orientering og kønsidentitet, men en del af principperne, blandt andet om anerkendelse af transkønnethed, er endnu ikke implementeret i den danske lovgivning (kilde 6 og 7). Nogle unge har negative holdninger over for anden seksualitet end heteroseksualitet. Derfor anbefaler flere undersøgelser, at det er en god idé at lade emnet indgå med større vægt i seksualundervisningen (kilde 2). Unge, der er sammen med mennesker af deres eget køn, oplever ofte fordomme, diskrimination og i værste fald vold (såkaldte hadforbrydelser) (kilde 8). 92 % af alle unge har set porno én eller flere gange, heraf 99 % af drengene og 86 % af pigerne (kilde 1). Flere drenge end piger synes, det er okay at se porno på nettet, i blade eller på film (kilde 1). Køn og krop Kønsorganer ser lige så forskellige ud fra menneske til menneske som resten af kroppen og ansigtet. Nogle mennesker oplever, at deres køn ikke stemmer overens med deres biologiske krop. Man kan skifte køn i Danmark, men det er svært at blive godkendt til operation. Der bliver givet fire-fem godkendelser om året. Derfor tager mange transkønnede til andre lande og betaler selv, for eksempel Tyskland, Sverige eller Thailand (kilde 6). Mange transkønnede ønsker ikke en operation, men definerer sig som det køn, de ønsker. Uden en operation kan man imidlertid ikke blive officielt anerkendt som et andet køn i Danmark. Transkønnethed opfattes stadig som en psykiatrisk lidelse i Danmark. Undersøgelser på peger på, at mange unge generelt er tilfredse med deres krop, men at der også er en stor gruppe, der ikke er særligt tilfredse eller ligefrem hader den (kilde 5). Unge siger blandt andet, at de er kede af deres vægt, af deres mave, deres kropsform og deres behåring, men også af udseendet af deres kønsorganer (kilde 5). Det er almindeligt, at drenge i puberteten får hævede bryster, og at mange piger får synlig behåring på ryg, baller, mave, arme mv. Relativt flere unge fyre end piger har prøvet at tage betaling for sex (kilde 3). Kilder: 1. Nordisk Institutt for Kvinne- og Kjønnsforsking (2006): Unge, køn og pornografi i Norden 2. Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd 3. Christian Graugaard (2010): Vokseværker et signalement af unge danskeres seksuelle liv 4. Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser i Danmark Europarådets rekommandation om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (2010):. 7. The Yogyakarta principles (2007): 8. CASA, Leyla Gransell & Henning Hansen (2009):. Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 7

8 1.2 Film om køn og kønsroller Øvelse På er der en række film om køn, kønsroller og seksualitet. I nogle af filmene deltager kendte, og i andre deltager unge fra ungdomsuddannelser, blandt andet hhx. De kendte er blandt andet Sara fra X Factor, Johanne Schmidt-Nielsen, AndyOp og mange flere. Filmene er korte, men rummer masser af stof, der kan bruges som udgangspunkt for dialog på holdet. Denne øvelse tager udgangspunkt i filmene med unge. Der er både små film med unge fra Danmark og unge fra Uganda. Filmene med unge fra Uganda kan bruges til at inddrage et globalt perspektiv i forhold til køn og kønsroller i for eksempel biologi, samfundsfag, engelsk eller dansk. Tidsforbrug 30 min. Forberedelse Fælles computer eller smartboard med internetadgang. Det er en god idé, hvis du har set filmene igennem inden undervisningen. Beskrivelse Hele holdet ser film med unge fra Uganda og Danmark på projektor eller smartboard. Filmene er gratis og frit tilgængelige på I filmene taler de engelsk, og de unge kan være vanskelige at forstå. Det er derfor en fordel, hvis I i fælleskab snakker om indholdet. Grupperne kan eventuelt gense filmene. I arbejdsopgaverne sættes der blandt andet fokus på, at både de unge fra Uganda og fra Danmark har fortællinger om, at der er stramme normer for køn og seksualitet, og at der kan være store konsekvenser ved at være normbryder. I arbejdsopgaverne skal grupperne lave en ordliste med ord, de forbinder med at være pige og dreng. Ordene skrives op på tavlen hver for sig. I kan for eksempel snakke om, hvilke ord der forbindes med noget negativt/positivt, og hvor der er flest af de positive/negative ord? Om alle ordene passer på alle? Om nogle af ordene kan stå begge steder? Om hvad der sker, hvis man gør noget, der passer på det andet køn? Der samles op på arbejdsspørgsmålene med en fælles diskussion. Tips Øvelsen med ordene er inspireret af øvelsen Rammarne i det svenske undervisningsmateriale Bryt!. Materialet kan downloades gratis som pdf på RFSL s hjemmeside: default/files/bryt_upplaga3.pdf. I kan med fordel supplere øvelsen med artiklen Billeder af køn til at diskutere rammer og grænser for køn. I kan også inddrage udtryk, tøj, hår, makeup etc. på samme måde som ord. Til temaet om seksualitet kan filmene med fordel suppleres med filmklip på hjemmesiden om retten til sin seksualitet. Her fortæller unge, hvad det betyder for dem at have ret til deres seksualitet, samt hvornår de har følt sig diskrimineret på baggrund af deres seksualitet. Filmene er ofte en øjenåbner for de unge. Til temaet om seksualitet kan I med fordel læse artiklen om hadforbrydelser, der ligger på Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 8

9 1.2 Arbejdsark Film om køn og kønsroller I skal nu arbejde med temaet om Køn og seksualitet i Uganda og i Danmark. I arbejdsopgaverne skal I tage udgangspunkt i filmene på Se eller gense eventuelt filmene sammen. Både de unge fra Uganda og de unge fra Danmark taler om, at det er svært for unge at være åbent homoseksuelle, og de siger blandt andet, at man risikerer vold. Hvorfor er det sådan? Hvordan kunne det være anderledes? Kommer det bag på jer, at det er det samme for unge i Uganda og unge i Danmark? Hvad tænker I om det? I filmene er der nogen, der mener, at det vil være bedst, hvis unge, der er homoseksuelle, holder det skjult eller flytter et andet sted hen. Er det rimeligt, at nogen i vores samfund (heteroseksuelle) har magten til at definere normer, som ekskluderer nogle andre (for eksempel homoseksuelle)? Hvordan kommer dette magtforhold ellers til udtryk i vores samfund? De danske unge såvel som de unge fra Uganda taler om, at der er begrænsninger for køn og forskellige forventninger til køn. For eksempel at heteroseksuelle drenge forventes at være maskuline på en særlig måde, og heteroseksuelle piger forventes at være mere stille end drenge. Hvilke begrænsninger og muligheder er der på jeres uddannelse? Hvilke begrænsninger og muligheder er der i parforhold? Hvad sker der med dem, der ikke lever op til forventningerne? Hvad kan man gøre som pige/ dreng, hvis man ikke lever op til forventningerne? De unge bliver spurgt, hvad det bedste og værste ved deres køn er, samt hvad det bedste og værste ville være ved at være et andet køn? De nævner ord som: frihed, omsorg, familie, pigefnidder, at have det sjovt. Lav en liste over de ord, som I forbinder med at være pige og dreng. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 9

10 2.2 Mangfoldighedsstrategier i danske virksomheder SO-Forløb Sex & Samfund har udviklet et flerfagligt undervisningsforløb - Mangfoldighedsstrategier i danske virksomheder. Undervisningsforløbet tager fat i mangfoldighed som en del af CSR, og altså et område som virksomheder i dag er nødsaget til at forholde sig til. Forløbet er særligt målrettet fagrækken på hhx. Med undervisningsforløbet er det muligt at arbejde med væsentlige temaer i fagene dansk, engelsk, samfundsfag, virksomhedsøkonomi, afsætning, innovation, markedskommunikation, organisation og kulturforståelse. Artiklen består af tre cases: DSB, DI og Det Danske Forsvar, der på forskellig vis har udarbejdet strategier for mangfoldighed. Det fremgår af den enkelte case, hvordan og på hvilke af mangfoldighedsområderne køn, alder, seksualitet, etnicitet, religion og handikap de har udarbejdet strategier, samt hvad det har betydet for virksomheden. De tre cases suppleres med en introducerende tekst, der præsenterer begrebet mangfoldighed samt de forskellige bevæggrunde, der kan være for en virksomhed i at udarbejde mangfoldighedsstrategier. Målet er, at de unge i arbejdet med mangfoldighed udvikler et bredt og nuanceret billede af virksomheder, der arbejder med mangfoldighed, selve mangfoldighedsbegrebet samt de forskellige bevæggrunde og gevinster, der kan være for danske virksomheder i udarbejdelsen af mangfoldighedsstrategier. I forløbet bliver de unge præsenteret for forskellige strategier og får mulighed for at udarbejde deres egen strategi. Tidsforbrug Cirka 2-15 lektioner fordelt på 1-5 dage. Forberedelse Deling af grupper. Kopiering af artiklen Mangfoldighedsstrategier i danske virksomheder samt arbejdsark. Beskrivelse Holdet deles i grupper på fire-seks personer, og artiklen plus arbejdsarket deles ud. Alle grupper ved, at målet er at udarbejde en mangfoldighedsstrategi for en fiktiv virksomhed. Forløbet består af fire dele: Del 1: Virksomhedsprofil Del 2: Research Del 3: Mangfoldighedsstrategi Del 4: Fremlæggelse Det er en fordel, hvis forskellige typer af virksomheder er repræsenteret i klassen: For eksempel af varierende størrelse, nationalt og internationalt orienteret, privat/offentlig etc. Det gør de afsluttende fremlæggelser mere interessante for alle. Forløbet afsluttes med, at grupperne fremlægger deres mangfoldighedsstrategier for hele klassen. Hvis de har fravalgt mangfoldighedsområder, er det vigtigt at spørge kritisk ind til fravalget. I den afsluttende diskussion kan I for eksempel snakke om, hvorvidt og hvordan man kan måle den effekt, mangfoldighedsstrategier, og CSR i bredere forstand, har på virksomheder, samt hvad konsekvenserne kan være ved ikke at forholde til CSR? Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 10

11 2.2 Arbejdsark Mangfoldighedsstrategier i danske virksomheder Del 1: Virksomhedsprofil I skal vælge, hvilken type virksomhed I ønsker at arbejde med, og formulere en virksomhedsprofil. Lad jer gerne inspirere af artiklen Mangfoldighed i danske virksomheder. I virksomhedsprofilen skal indgå: Er det en stor, mellemstor eller mindre virksomhed? Opererer den kun i Danmark eller også internationalt? Hvilke typer af varer eller ydelser producerer/tilbyder virksomheden? Hvilket kundesegment retter virksomheden sig mod? Hvordan er virksomhedens medarbejderprofiler, for eksempel faglærte, ufaglærte, akademikere etc.? Er det en privat eller offentlig virksomhed? Del 3: mangfoldighedsstrategi I skal nu udarbejde jeres egen strategi. Strategien skal indeholde: Mål og visioner for alle seks områder. Konkrete tiltag på alle seks områder. Udfordringer for virksomheden på de seks områder. Hvis I fravælger et eller flere områder, skal valget begrundes. Fremlæggelse Fremlæggelse ud fra fælles retningslinjer. Del 2: research Find virksomheder, der ligner jeres, og undersøg, hvordan de har arbejdet med mangfoldighed. I kan også henvende jer og prøve at få et interview med for eksempel én i virksomheden, der arbejder med mangfoldighed. Eller det kan være interviews med en eller flere af virksomhedens kunder om, hvad mangfoldighed betyder for dem? Forslag til spørgsmål til virksomheden: Hvordan har virksomheden arbejdet med mangfoldighed? På hvilke af de seks mangfoldighedsområder har virksomheden udviklet strategier (køn, alder, etnicitet, religion, handikap, seksualitet)? Hvorfor har virksomheden valgt at arbejde med mangfoldighed på disse områder? Hvorfor har virksomheden valgt ikke at arbejde med mangfoldighed på andre områder? Hvem udarbejder strategierne i virksomheden? Hvordan bliver medarbejderne hørt? Hvordan bliver kunderne hørt? Hvordan bliver aktionærerne eventuelt hørt? Hvad har det betydet for virksomheden? Hvad er fremtidsplanerne på området? Forslag til spørgsmål til målgruppen/kunderne: Betyder det noget for dig, om virksomheden har en mangfoldighedspolitik på de seks områder? Ved du, om virksomheden har en politik på de seks områder? Hvilke områder betyder mest? Hvorfor? Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 11

12 2.3 Personlig historie om køn, seksualitet og porno Arbejdsopgaver Artiklen er et interview med Max, der har været en del af den danske pornobranche i 18 år, både foran og bagved kameraet og både i den såkaldte mainstream-porno og i mere smalle genrer som SM og fetich-porno. Max fortæller blandt andet om pornoens mangfoldighed, hvordan der er forskellige vilkår for kvinder og mænd i branchen, hvordan kvinder og mænd forventes at agere, om målgruppen for mainstreamporno samt om forskellen på den danske og den amerikanske branche. Artiklen er god til at nuancere de unges billede af porno og pornobranchen samt til at opstille et realistisk billede af, hvordan det er at være mand og kvinde i branchen. Artiklen er relevant i for eksempel personlig sundhed, dansk og samfundsfag. Tidsforbrug Ca. 30 min. Tips Artiklen kan med fordel suppleres med artiklen: Køn i pornodebatten og/eller Porno, man tror på, der begge findes på De to artikler udgør et godt udgangspunkt for faglige diskussioner om for eksempel køn, kønsroller, mediernes rolle i samfundsdebatter, argumentationsanalyse med mere. Forberedelse Deling af grupper. Kopiering af artiklen Køn, seksualitet og porno eller adgang til computer med internetadgang, så grupperne selv kan finde artiklen på Beskrivelse Deltagerne deles i grupper på fire-seks personer, og hver gruppe får uddelt et eller flere eksemplarer af artiklen Køn, seksualitet og porno samt arbejdsarket til artiklen. Der samles op på spørgsmålene med en fælles diskussion. Øvelsen afsluttes med, at underviseren tegner en streg på tavlen med fordele på den ene side og ulemper på den anden. Deltagerne byder ind med fordele og ulemper ved at se porno. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 12

13 2.3 Arbejdsark Køn, seksualitet og porno I skal tage udgangspunkt i interviewet med Max i artiklen Køn, seksualitet og porno og besvare følgende spørgsmål: Hvilke forskellige slags porno kender I? Og hvordan vil I definere porno? Hvordan beskriver Max henholdsvis den danske og den amerikanske pornobranche? Passer den beskrivelse med det, I forventede? Hvordan er det at være kvinde i pornobranchen? Hvordan er det at være mand? Hvorfor er der forskel? Max fortæller, at mange ser negativt på folk, der laver porno. For eksempel blev en af hans veninder fyret fra sit pædagogjob, fordi hun lavede porno, og det blev betragtet som uforeneligt med at være pædagog. Hvad tænker I om det? Er I enige med Max i, at folk ser mere skævt til kvinder, der laver porno, end til mænd? Hvordan kan det være? Max fortæller, at den primære målgruppe for mainstreampornofilm er heteroseksuelle mænd over 30. Hvordan tror I, at mainstream-pornofilm ville være, hvis den primære målgruppe var: Unge under 20? Kvinder over 30? Homoseksuelle kvinder over 30? Homoseksuelle mænd over 30? Hvorfor er der mange unge, der ser porno? Hvordan tror I, at mainstream-porno påvirker unges billede af, hvordan kroppe, mænd og kvinder skal se ud? Synes I, at Max forslag om at se amatørporno og derved opleve en større mangfoldighed omkring, hvordan mennesker ser ud, er et godt forslag? Hvorfor/hvorfor ikke? Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 13

14 2.4 Personlig historie om køn, krop og sport Arbejdsopgaver Artiklen er et interview med Daniel, der går meget op i at dyrke sin krop. Daniel forholder sig til, hvad en trænet krop betyder for hans seksualitet og identitet som mand. Historien suppleres med materialet Kroppens mangfoldighed, der kan findes på hjemmesiden Materialet består af billeder fra et fotoprojekt hos Sex & Samfund, hvor et stort antal frivillige stillede op til fotografering for at vise kroppens mangfoldighed. Artiklen Kroppens mangfoldighed er et godt udgangspunkt til at snakke krop, sundhed, identitet samt samfundets normer og idealer for kvindekroppe og mandekroppe. Artiklen er relevant i for eksempel personlig sundhed, dansk og samfundsfag. Tidsforbrug Ca. 30 min. Forberedelse Deling af grupper. Kopiering af artiklen Køn, krop og sport eller adgang til computer med internetadgang, så grupperne selv kan finde artiklen på Tips Billederne kan også kombineres med billederne på Kvinde kend din krops projekt Kussomaten, hvor et stort antal kvinder fik fotograferet deres kønsorganer for at vise mangfoldigheden i kønsorganer. Det er et vigtigt budskab til unge, at kønsorganer ser forskellige ud. får mange henvendelser fra unge, der er kede af udseendet på deres kønsorganer og stiller spørgsmål om intimkirurgi. Kopiering af materialet Kroppens mangfoldighed på eller adgang til computer med internetadgang, så grupperne selv kan finde materialet. Beskrivelse Deltagerne deles i grupper på fire-seks personer, og hver gruppe får uddelt et eller flere eksemplarer af artiklen Køn, krop og sport samt arbejdsarket til artiklen og materialet Kroppens mangfoldighed. Grupperne arbejder med arbejdsspørgsmålene, og der samles op i fællesskab. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 14

15 2.4 Arbejdsark køn, krop og sport I skal tage udgangspunkt i interviewet Daniel i artiklen Køn, krop og sport samt billederne fra materialet Kroppens mangfoldighed. Materialet finder I her: Hvad betyder en trænet krop for Daniels identitet som mand? Hvad betyder en trænet krop for Daniels seksualitet? Er der forskel på de forventninger, der er til mande- og kvindekroppe? Hvilke? Daniel betegner træningsfællesskabet som et inkluderende fællesskab? Hvorfor det? Hvordan synes I, at kroppene i Kroppens mangfoldighed ser ud i forhold til de kroppe, man ser i porno, reklamer, film, musikvideoer etc. Hvad tror I, det betyder for unges selvværd og selvbillede, at kroppene i medierne ikke afspejler samfundets mangfoldighed? De folk, der er på billederne i Kroppens mangfoldighed, har ladet sig fotografere uden at få penge for det. Hvorfor tror I, de har gjort det? Ville I gøre det samme? Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 15

16 2.5 Billeder af køn arbejdsopgaver Arbejdsarket Billeder af køn består af ni billeder og en kort tekst om køn og kønsudtryk. Billederne og teksten handler om, hvordan køn kan betragtes som noget, man kan tage på sig og spille en rolle med. Mange unge reflekterer ikke over køns betydning, og samtidig ved vi, at køn har en stor betydning for unges sundhed, selvværd og trivsel. Ved at diskutere køn og sætte kritisk spørgsmålstegn ved kønsroller, kan I være med til at skabe et mere inkluderende rum, hvor der er større plads til at være køn på forskellige måder. Ved at reflektere over køn og kønsudtryk, klædes de unge samtidig bedre på til at vurdere de mange kønsudtryk, de dagligt møder i deres eget liv og i ungdomsmedier, reklamer, musikvideoer og meget mere. Arbejdsarket er relevant i for eksempel samfundsfag, engelsk, personlig sundhed, dansk og marketing. Tidsforbrug Cirka 45 minutter. Forberedelse Deling af grupper. Kopiering af arbejdsarket Billeder af køn eller adgang til computer med internetadgang, så grupperne selv kan finde billederne på Hvis du vælger at kopiere arbejdsarket, er det en fordel med farvekopi, da billederne mister en del ved sort/hvid kopiering. Tips Øvelsen med ordene er inspireret af øvelsen Rammarna i det svenske undervisningsmateriale Bryt!. Materialet kan downloades gratis som pdf på RFSL s hjemmeside: default/files/bryt_upplaga3.pdf. Til temaet om seksualitet kan filmene med fordel suppleres med filmklip på hjemmesiden om retten til sin seksualitet. Her fortæller unge, hvad det betyder for dem at have ret til deres seksualitet, samt hvornår de har følt sig diskrimineret på baggrund af deres seksualitet. Filmene er ofte en øjenåbner for de unge. Beskrivelse Deltagerne deles i grupper på fire-seks personer, og hver gruppe får tildelt et eller flere eksemplarer af arbejdsarket Billeder af køn og arbejdsspørgsmål til arket. Nogle af de unge kan i først omgang have svært ved at se relevansen ved overhovedet at sætte kritisk spørgsmålstegn ved køn. Afhængig af den faglig kontekst kan gode argumenter være: Samfundets syn på kvinder og mænd har ændret sig meget over tid, for eksempel i forhold til det, de er gode til, hvilket arbejde, de har, hvor meget, de tjener med mere. At arbejde med køn kan derfor være en indgangsvinkel til at se på historisk udvikling. Der har altid været eksempler på mennesker, der har følt sig som et andet køn. Se også artiklen At være køn, mellemkøn og transkøn på og interviewet med den 15-årige Caspian, der i efteråret 2011 blev kendt for at have fået bortopereret sine bryster på et privathospital: At være født i et andet køns krop. Mange unge eksperimenterer med at mikse køn. Internettet giver helt nye muligheder for at afprøve kønsudtryk og kønsroller. At sætte kritisk spørgsmålstegn ved det selvfølgelige åbner for nye muligheder og erkendelser. Køn kan bruges negativt til at mobbe eller diskriminere unge, der falder uden for kønsnormerne. I en af arbejdsopgaverne skal grupperne finde ord, som de forbinder med at være pige og dreng. Ordene skrives op på tavlen hver for sig. I kan for eksempel snakke om, hvilke ord der forbindes med noget negativt/positivt, og hvor der er flest af de positive/negative ord? Om alle ordene passer på alle? Om nogle af ordene kan stå begge steder? Om hvad der sker, hvis man gør noget, der passer på det andet køn? Der samles op på alle arbejdsspørgsmålene med en fælles diskussion. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 16

17 2.5 Arbejdsark Billeder af køn I skal tage udgangspunkt i billeder og teksten på arbejdsarkene Billeder af køn og besvare følgende spørgsmål: Hvordan kan man se på folks krop, hvilket køn de er? Hvordan kan man se på folks tøj, hvilket køn de er? Hvad er det bedste ved at være det køn, du er? Hvad ville det bedste være ved at være et andet køn? Hvilken type ville du være, hvis du skulle være et andet køn? Hvad kan man gøre på jeres uddannelse, som ligger inden for og uden for kønsnornerne? Hvad sker der, hvis man falder udenfor? Er det rimeligt, at nogen skal definere, hvad der er rigtigt og forkert for andre? Hvad kan man gøre for, at det bliver anderledes? Hvad betyder det, hvis man ser køn som biologisk, gudsgivent eller socialt konstrueret? Hvilke muligheder og begrænsninger er der i ved de tre måder at se på køn? Hvorfor betyder det noget, om man ser køn på den ene eller den anden måde? Find argumenter for at se køn på de tre måder. Lav en liste over de ord, som I forbinder med at være pige og dreng. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 17

18 2.5 Arbejdsark Billeder af køn Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 18

19 2.5 Arbejdsark billeder af køn... Fortsat fra forrige side Køn er også noget, man kan spille Crossdressing, maskulin, feminin, kønsroller, køn, transkøn, transvestit, kønsidentitet, dragking, dragqueen, gender bending, queer. Det er de færreste i dag, der betragter køn udelukkende som en biologisk størrelse, altså at man bliver født i en drengekrop, så ergo er man en dreng. Det er også de færreste, der betragter køn som en gudsgiven størrelse, der begynder med Adam og Eva. Med mediernes stigende fokus på transkøn, senest med den 15-årige dreng, Caspian, der fik bortopereret sine bryster på et privathospital, og med popstjerner som Lady Gaga og Tokyo Hotel, der bevidst bruger køn og kønsudtryk til at skabe et image med, er der en stigende bevidsthed om, at køn ikke er noget, vi er, men snarere noget, vi gør eller spiller. Man definerer selv sit køn Queer-bevægelsen er en bredt sammensat bevægelse af politisk aktivisme og forskning, der i korte træk betragter køn og seksualitet som åbne kategorier, og mener, at det er én selv, der bestemmer, hvad man vil putte ned i dem. Det er altså én selv, der definerer sit køn og sin seksualitet, uanset hvordan man i øvrigt ser ud, og hvilken krop man er født med. Derved åbnes der mulighed for at skifte køn, mikse køn og at lege med kønsudtryk på forskellige måder. Crossdressing Crossdressing eller gender bending er at iføre sig tøj, makeup, skæg, bruge kropsholdning, måder at gå på og meget andet, som man ofte forbinder med femininitet eller maskulinitet. Ved bevidst at spille et køn giver det mulighed for at undersøge køn, kønsroller, femininitet, maskulinitet og seksualitet på en interessant og sjov måde. For mange, der ikke tidligere har sat spørgsmålstegn ved deres køn, bliver det tydeligt, hvor meget af det, vi bare gør i hverdagen uden at tænke over det, der faktisk er et skuespil. Vi opdager det bare ikke, fordi vi opfatter det som naturligt eller selvfølgeligt. Billederne Billederne er taget fra en event, som Sex & Samfund afholdt på en festival. Eventen hed Transformatorboksen, og her kunne folk få lov til bevidst at spille en anden rolle, end de var vant til. Af billederne fremgår det, at personerne faktisk spiller det køn, de bliver transformeret til. Ikke bare med tøj, hår, skæg, makeup, men også med kropssprog og mimik. Hvis man for eksempel lægger makeup hver morgen, kan man sige, at man ifører sig eller spiller en feminin rolle. Eller hvis man træner sine muskler og øver sig i at gå på en særlig sej måde, spiller man en maskulin rolle. Det er der mange mennesker, der har stor glæde af. Der er også nogle, der har det skidt med den rolle, de forventes at spille som mand eller kvinde, og som egentlig har mest lyst til at spille en anden. Det kunne for eksempel være én, der godt nok er født i en drengekrop, men som har mere lyst til at bruge makeup end at træne sine muskler. Det er bare ikke en rolle, der er nem at spille. Man risikerer diskrimination, udstødelse eller i værste fald vold, hvis man insisterer på at spille en rolle, som ikke er accepteret, der hvor man er. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 19

20 2.6 Køn, seksualitet og sundhed Arbejdsopgaver Artiklen Køn, seksualitet og sundhed introducerer CASA s (Center for Alternativ Samfundsanalyse) store levekårsundersøgelse om HBT-personers (homoseksuelle, biseksuelle og transpersoners) trivsel og sundhed sammenlignet med heteroseksuelle. Undersøgelsen kan hentes gratis som pdf, og det er en spændende indgangsvinkel til at arbejde med for eksempel statistik, repræsentativitet, segmentanalyser, forebyggelse, kommunikation, oplysning og kampagner, målgrupper og målretning med mere, Det er blandt andet væsentlige elementer i fagene samfundsfag, personlig sundhed, statistik, kulturforståelse, marketing, innovation, matematik og dansk. I forløbet skal de unge arbejde med kommunikation og målretning af oplysning, for eksempel en kampagne, til en specifik målgruppe. Tidsforbrug To-tre timer. Tips I forløbet kan I med fordel inddrage andre artikler inden for temaet seksualitet, for eksempel artiklen om At kæmpe mod hadforbrydelser på I kan med fordel lade jer inspirere af artiklen Oplysning om prævention i dette materiale med billeder af oplysningsplakater. Forberedelse Deling af grupper. Kopiering af artiklen Køn, seksualitet og sundhed eller adgang til computer med internetadgang, så grupperne selv kan finde artiklen på Grupperne skal have adgang til CASA s levekårsundersøgelse, der kan hentes gratis som pdf: Beskrivelse Deltagerne deles i grupper på fire-seks personer, og hver gruppe får uddelt et eller flere eksemplarer af artiklen Køn, seksualitet og sundhed samt arbejdsarket til artiklen. Forløbet afsluttes med, at grupperne fremlægger deres kampagne. Fremlæggelserne bliver mest interessante, hvis grupperne har valgt at arbejde med forskellige målgrupper. I den afsluttende fælles diskussion kan I snakke om, hvad en kategori er, og hvilke fordele og ulemper der er ved at bruge kategorier. Alternative arbejdsforslag: Hvis I ønsker at arbejde med statistik, for eksempel i personlig sundhed eller samfundsfag, kan I arbejde med følgende: Med udgangspunkt i indledningen til CASA s undersøgelse: Hvorfor har man valgt at lave undersøgelsen? Hvilke metoder er blevet anvendt? Er undersøgelsen repræsentativ? Hvad betyder det, at et tal er signifikant? Eller I kan arbejde med at foretage jeres egne spørgeskemaundersøgelser med udgangspunkt i et af temaerne i undersøgelsen. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 20

21 2.6 Arbejdsark Køn, seksualitet og sundhed I skal arbejde med undersøgelsen Lige og ulige? På baggrund af denne skal I vælge en målgruppe og et konkret problem, som I ønsker at udarbejde en kampagne om. Til arbejdsopgaverne skal I bruge artiklen Køn, seksualitet og sundhed. Den kan downloades gratis: Definitioner af begreber Alle grupper læser afsnittet definitionen af begreber i undersøgelsen og diskuterer følgende spørgsmål: Hvilke kategorier har man anvendt? Hvorfor har man anvendt disse? Hvorfor er det vigtigt at bruge kategorier? Hvilke fordele og ulemper er der ved kategorier? Valg af målgruppe og problem Inspireret af CASA-undersøgelsen vælger I en målgruppe og et problem, som I ønsker at udarbejde en kampagne om. Eksempel: Valget kan være begrundet i et særligt opsigtsvækkende problem, som for eksempel den øgede diskrimination af HBTpersoner. I undersøgelsen viser det sig, at HBT-personer, der bor i København, er mest udsatte, og at diskriminationen ofte foregår på gaden. Hvis I ønsker at udarbejde en kampagne til forebyggelse af dette, kunne målgruppen for kampagnen for eksempel være: Unge heteroseksuelle mellem år, bosat i København og aktive i nattelivet. Kampagnen skal indeholde: Formål Målgruppe Stil Virkemidler En række konkrete tiltag/aktiviteter Fremlæggelse Kampagnen fremlægges ud fra fælles retningslinjer. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 21

22 Del 3: Sexsygdomme, prævention og uønsket graviditet/abort Sex & Samfunds kortlægning af ungdomsuddannelserne viser, at også unge på hhx mangler viden om seksualundervisningens grundtemaer, herunder prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og abort samt kroppen. Særligt viden om sexsygdomme, herunder smitte og behandling, angiver de unge at mangle viden om. Viden om disse områder er helt afgørende i et forebyggelsesperspektiv. Hvis de unge mangler basal viden, for eksempel om hvordan man bliver gravid, eller hvordan man beskytter sig mod sexsygdomme, har de ringe forudsætninger for at passe på sig selv og hinanden. I del 3 lægger vi derfor op til diskussioner og refleksion over væsentlige spørgsmål som: Hvem har ansvaret for at bruge prævention? Hvad er fordele og ulemper ved forskellige præventionsformer? Hvad er risikoen ved at blive smittet med en sexsygdom ved forskellige former for sex? Og meget mere. At være to om det også når det gælder abort. Samtale mellem tre unge drenge om drenges ansvar, behov og følelser, hvis deres partner bliver gravid. Mange drenge bliver påvirkede, hvis deres partner bliver gravid, men der er ikke nogle tilbud til drenge, hvor de kan snakke om deres følelser, ønsker og behov. Vi har udvalgt 3 øvelser til hhx: Quiz om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet. Quizzen sætter fokus på fakta om for eksempel forskellige præventionsformer og sexsygdomme, og de unge synes typisk at det er en sjov måde at få mere viden. Spil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet. Spillet er todelt, og rummer således både fakta og refleksion på en sjov måde. Smitte, ansvar og parforhold. De unge skal vurdere risiko og ansvar ud fra en række situationer mellem unge. Vi har udvalgt tre artikler til hhx: Oplysning om prævention. Billedøvelse med ældre og moderne oplysningsplakater om prævention med forskelligt fokus og forskellige målgrupper og virkemidler. Øvelsen er velegnet til undervisning i kommunikation, målgruppeanalyse og marketing eventuelt med et historisk perspektiv. At have sikker sex mellem mænd og At have sikker sex mellem kvinder er to artikler om henholdsvis beskyttelse mellem piger, der har sex sammen, og drenge, der har sex sammen. Vi ved, at en del unge har sex med begge køn, men mange unge mangler viden om sikker sex med samme køn. Samtidig sætter artiklerne fokus på nogle af de myter og fordomme, der er i forhold til homo- og biseksualitet. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 22

23 del 3. sexsygdomme, prævention og uønsket graviditet/abort Prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet/abort og kroppen Unge og sex Medianalderen for unges seksuelle debut i Danmark er cirka 16 år. Det betyder, at over halvdelen af de 16-årige har haft deres seksuelle debut. Og det betyder samtidig, at der er mange unge på 16, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut. Tallet har ikke ændret sig væsentligt i 20 år (3). Mange unge er veloplyste om sex, seksualitet, prævention, seksuelt overførte sygdomme og graviditet, men det betyder ikke, at de handler herefter (3). I forlængelse af FN s menneskerettigheder har den internationale organisation for seksuel sundhed, IPPF, formuleret en række seksuelle og reproduktive rettigheder. Rettighederne er blandt andet retten til abort, retten til seksualoplysning, retten til sin seksualitet og retten til at bestemme over egen krop etc. (6). Krop og lyst Ligesom drenges pikke vokser pigers kønslæber i puberteten. Pigers kønslæber er meget følsomme, hvorfor man fjerner lystcentre, hvis man opererer dele af dem af væk. Det samme gælder drenges forhud (7). En orgasme og en udløsning for drenge er ikke nødvendigvis det samme. Drenge kan således godt få udløsning uden orgasme og omvendt. Der er erogene zoner mange steder på kroppen, og det er forskelligt fra person til person, hvor man finder mest nydelse. Kilder: 1. Nordisk Institutt for Kvinne- og Kjønnsforsking (2006): Unge, køn og pornografi i Norden 2. Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd 3. Christian Graugaard (2010): Vokseværker et signalement af unge danskeres seksuelle liv 4. Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser i Danmark Morten Frisch, Morten Lindholm og Morten Grønbæk (2011): Male circumcision and sexual function in men and women: a survey-based, cross-sectional study in Denmark. Prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet De mest brugte præventionsformer blandt unge er p-piller og kondomer (2). Hvis en dreng og en pige har vaginalt samleje, er kondom den eneste form for prævention, der beskytter både mod uønsket graviditet og sexsygdomme. Sexsygdomme kan også smitte ved oralsex. Ved oralsex på drenge kan man beskytte sig med kondom, på piger med slikkelap. Næsten halvdelen af de unge synes ikke selv, at de har tilstrækkelig viden om sexsygdomme (4). Sexsygdomme er de sygdomme, der smitter mellem mennesker via seksuel kontakt. Sexsygdomme kan forårsages af bakterier, vira, svampe og parasitter. De mest udbredte sexsygdomme i Danmark er klamydia, herpes og kønsvorter (kondylomer). Antallet af unge, der testes positive for sexsygdomme, har været stigende de seneste år. Man regner med, at cirka 5-10 % af alle unge mellem år er smittet med klamydia. De unge har først og fremmest deres viden om sexsygdomme og graviditet fra jævnaldrende, selvom uddannelsen og forældrene også spiller en betydelig rolle. Men der er også en relativt stor gruppe, der slet ikke taler med nogen om sexsygdomme eller graviditet (2). Ud af de seksuelt aktive piger har over halvdelen brugt nødprævention én eller flere gange (2). I Danmark skal man have sine forældres tilladelse til abort, hvis man er under 18 år. Man kan dog søge om dispensation for dette ved et abortsamråd. Ligesom man kan søge om abort efter udgangen af 12. uge. Alle gravide piger, der er i tvivl om deres graviditet, har ret til en støttesamtale. Den kan foregå enten hos egen læge eller på hospitalet. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 23

24 3.1 Quiz om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Øvelse Tidsforbrug Ca min. Materialer Arbejdsark til øvelsen. Tips Der er quizzer med andre temaer på Beskrivelse Alle deltagere får quizzen udleveret, og de får ca. fem minutter til at besvare den individuelt eller to og to. Herefter gennemgår underviseren quizzens spørgsmål sammen med deltagerne. Dette kan for eksempel gøres på én af to følgende måder: Underviseren gennemgår spørgsmål og svar ét for ét sammen med holdet. Det kan være en god idé, hvis underviseren kan supplere svarene med uddybende spørgsmål. For eksempel Hvorfor tror I, at forældrene skal give tilladelse, hvis en pige under 18 år skal have foretaget en abort?. Hvorfor tror I, at nogle bruger p-piller som prævention, når kondom er det eneste, der beskytter en pige og en dreng, der har sex sammen, mod uønsket graviditet og sexsygdomme? osv. Underviseren laver en fiktiv linje på gulvet i klasseværelset. I den ene ende af linjen lægges et stykke papir, hvorpå der står a, midt på linjen lægges et papir med bogstavet b og i den anden ende af linjen et papir med bogstavet c. Når underviseren har læst et spørgsmål op, placerer deltagerne sig på det bogstav, som viser deres svar. Herefter spørger underviseren ind til hver gruppe af deltagere ( Hvorfor har I placeret jer her? ), som så efterfølgende argumenterer for deres svar. På denne måde gennemgås alle spørgsmålene ét for ét. Som opsamling kan der for eksempel tales om: Hvor mange rigtige svar fik I? Var der nogle svar, der overraskede jer? Hvorfra tror I, at I har jeres viden om sexsygdomme, prævention og abort? Tror I, at der er mange myter om prævention, sexsygdomme og abort blandt unge? Hvilke? De rigtige svar på quizzen: 1:B, 2:A, 3:C, 4:A, 5:B, 6:C, 7:A, 8:A, 9:C, 10:B Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 24

25 3.1 Arbejdsark Quiz om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet 1. Hvilken præventionsform beskytter både mod sexsygdomme og uønsket graviditet, hvis man er en dreng og en pige, der har samleje? a) Afbrudt samleje b) Kondom c) P-piller 6. Hvor skal man henvende sig for at få nødprævention? a) Det er lægen, der skal udskrive en recept på nødprævention b) Man kan kun købe nødprævention på særlige præventionsklinikker c) Den kan købes i håndkøb (uden recept) på apoteket 7. Hvad er herpes? 2. Kan man have en sexsygdom uden at vide det? a) Ja, for eksempel har kun hver anden kvinde med klamydia tegn på smitte, og kun hver fjerde smittede mand har symptomer. b) Alle sexsygdomme medfører symptomer, så man ved straks, hvis man er smittet. c) Piger får ofte ingen symptomer af sexsygdomme, hvorimod fyre altid har symptomer. a) Herpes er et seksuelt overført virus, der giver blærer og sår på kønsdelene og ved munden (forkølelsessår) b) Herpes skyldes en mide, der hedder Sarcoptes scabiei, som lægger æg under hudoverfladen c) Herpes skyldes en bakterie, der kan sidde i for eksempel urinrøret eller i skeden 8. Hvilke følger kan man få af en klamydia-infektion? 3. Hvor mange unge mellem år har klamydia? a) Ca. 1-5 ud af 500 b) Ca. 1-5 ud af 100 c) Ca ud af 100 a) Ubehandlet klamydia kan forårsage underlivsbetændelse og ufrivillig barnløshed hos piger, og fyre kan få betændelse i bitestiklerne også selv om de aldrig har haft symptomer på en infektion b) Så snart man er smittet med klamydia, bliver man steril og vil ikke kunne få børn senere i livet c) Klamydia forsvinder af sig selv igen efter nogle måneder, og man får ingen følger af sygdommen. 4. Hvornår i en piges cyklus har hun størst mulighed for at blive gravid? a) Midt mellem menstruationerne b) Lige efter en menstruation c) Lige før og under en menstruation 9. Hvordan bliver man testet for klamydia? a) Den eneste sikre test er en prøve, lægen tager med en podepind (vatpind) i urinrøret b) Man testes med en blodprøve c) I dag bruger de fleste læger urinprøve til at teste fyre. Piger podes fra livmoderhalsen og i urinrøret 5. Hvor lang tid efter ubeskyttet sex kan man tage nødprævention (fortrydelsespiller)? a) Nødprævention skal tages inden for 12 timer b) Den skal tages inden for 72 timer c) Den virker helt op til en uge efter ubeskyttet sex 10. Hvor mange bliver hvert år smittet med hiv i Danmark? a) Ingen. Der har ikke været nye tilfælde af hiv i Danmark siden 1990 b) Ca. 250 personer c) Ca personer Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 25

26 3.2 Prævention på spil øvelse Tidsforbrug 60 minutter. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe (eller terning-app på mobiltelefon). En spillebrik til hver deltager (fx perler, knapper, viskelæder). Forberedelse Arbejdsarkene kopieres, så hver gruppe får et sæt. Spørgsmålskort og dilemmakort kan evt. klippes ud på forhånd, så deltagerne ikke ser spørgsmålene og dilemmaerne, før spillet starter. Spillepladen kopieres i størrelse A3. Tips I spillet får deltagerne testet deres paratviden om emnet, og de kan gøre brug af deres viden, når de opstiller handlemuligheder i forhold til dilemmaerne. Derfor kan spillet med fordel bruges som evaluering på et forløb, der også inkluderer nogle af de andre øvelser om sexsygdomme, prævention og uønsket abort. Beskrivelse Spillet kan foregå på to måder, afhængigt af antal deltagere og den plads I har til rådighed. Hvis I er over 30 deltagere, anbefaler vi spil i mindre grupper. Hvis I er under 30 deltagere og har et stort gulvareal til rådighed kan I med fordel bruge fælles spil, hvor deltagerne selv er spillebrikker. Det er en sjov måde at spille på. Spil i mindre grupper Holdet deles i grupper på fire deltagere. Hver gruppe får udleveret spilleplade, dilemmakort, spørgsmålskort og spilleregler. Instruér deltagerne i spillets gang. Spørgsmålskortene og dilemmakortene lægges i hver sin bunke med teksten nedad. Spillebrikkerne sættes på start, og deltagerne slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang, ved at den, der skal starte, slår med terningen og rykker det antal felter, som terningen viser. Lander en spiller på et spørgsmålsfelt, skal en af modspillerne trække det øverste spørgsmålskort i bunken og læse spørgsmålet højt for den spiller, der står på spørgsmålsfeltet. Hvis spilleren svarer rigtigt, må han/hun slå igen. Svarer spilleren forkert, skal han/hun vente en omgang. Lander en spiller på et dilemmafelt, skal han/hun trække et dilemmakort, som læses højt for de andre spillere. Spilleren skal herefter vente en omgang, som skal bruges til at: 1. Finde frem til to forskellige handlemuligheder i forhold til at håndtere dilemmaet. 2. Overveje, hvilke fordele og ulemper, der er ved de to handlemuligheder, som spilleren foreslår. Når det igen bliver den pågældende spillers tur, skal han/hun fortælle de andre spillere om de to måder at handle på samt de fordele og ulemper, der er ved de to handlemuligheder. Lander en spiller på et felt, hvor der står ryk to felter tilbage eller slå et ekstra slag, så gør man, hvad der står på feltet. Den spiller, der først når i mål, har vundet. Fortsættes på næste side... Hvis I har lyst til at arbejde med andre typer af spil og quizzer, anbefaler vi Sex & Samfunds to dilemmaspil Udfordringen og Retten til mig, se øvelse 2.7, samt quizzer om prævention, unge og sex, sexsygdomme etc. på Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 26

27 3.2 prævention på spil. øvelse... Fortsat fra forrige side Fælles spil Holdet inddeles i 4-6 grupper. Spillepladen tegnes med kridt på gulvet og kopieres nogenlunde, så den svarer til spillepladen i materialet. Instruér deltagerne i spillets gang. Hver gruppe vælger en deltager, som er levende brik og fysisk flytter sig rundt på spillepladen. Det er en fordel, hvis brikkerne har forskellig farve tøj på. Grupperne slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang, ved at den gruppe, der skal starte, slår med terningen og rykker det antal felter, som terningen viser. Lander en spiller på et spørgsmålsfelt, læser underviseren spørgsmålet højt, og gruppen snakker sammen om svaret. Hvis gruppen svarer rigtigt, kan de slå igen, ellers venter de en omgang. Lander en spiller på et dilemmafelt, læser undervisere dilemmaet højt, og gruppen venter en omgang, som skal bruges til at: 3. Finde frem til to forskellige handlemuligheder i forhold til at håndtere dilemmaet. 4. Overveje hvilke fordele og ulemper, der er ved de to handlemuligheder, som spilleren foreslår. Når det igen bliver gruppens tur, fortæller gruppen om de to handlemuligheder samt fordele og ulemper ved dem. Hvis en spiller lander på et felt, hvor der står ryk to felter tilbage eller slå et ekstra slag, så gør man, hvad der står på feltet. Den gruppe, der først når i mål, har vundet. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 27

28 3.2 Arbejdsark Prævention på spil Spørgsmålskort Spørgsmål: Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er en dreng og en pige, der har sex? Svar: Man kan beskytte sig med kondom ved analsex, vaginalsex, oralsex på drenge, og hvis man deler redskaber, med slikkelap ved oralsex på pige og med handsker ved håndsex. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet) Spørgsmål: Hvad er forskellen på en medicinsk abort og en kirurgisk abort? Svar: En medicinsk abort foregår ved, at man tager nogle piller. En kirurgisk abort er et (operativt) indgreb, der foregår under fuld narkose. Spørgsmål: Hvad er nødprævention? Svar: Nødprævention er en pille, som en pige/kvinde kan tage for at undgå at blive gravid, hvis hun har haft ubeskyttet samleje med en dreng/mand. Spørgsmål: Hvad kan følgerne af ubehandlet klamydia være for drenge/ mænd? Svar: Betændelse i bitestiklerne og/eller sterilitet. (Ét svar er nok til at give et korrekt svar) Spørgsmål: Hvad er en slikkelap? Svar: En slikkelap er en præventionsform, der bruges til at beskytte mod sexsygdomme i forbindelse med oralsex på piger. Spørgsmål: Hvad er herpes? Svar: Herpes er et virus. (Der er to former for herpes: Forkølelsessår i ansigtet - især på læberne - og sår på kønsorganerne eller i endetarmen) Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 28

29 3.2 Arbejdsark. Prævention på spil... Fortsat fra forrige side Spørgsmål: Hvor hurtigt kan en graviditetstest afsløre, om man er gravid? Svar: En graviditetstest kan afsløre, om man er gravid, et par dage efter, at man skulle have haft sin menstruation. (Er testen negativ, og menstruationen fortsat udebliver, skal man søge læge) Spørgsmål: Hvilke præventionsformer mod uønsket graviditet kender du? Du skal nævne mindst fire for at have et rigtigt svar. svar: Mulige svar: Kondom, p-piller, minipiller, pessar, spiral, p-stav, p-plaster, p-ring og femidom. Spørgsmål: Kan man få foretaget en abort, hvis man er under 18 år, og ens forældre ikke giver tilladelse til det? Svar: Ja. (Et abortsamråd kan i særlige tilfælde give tilladelse. Som udgangspunkt skal man dog have forældrenes samtykke) Spørgsmål: Hvad er kønsvorter? Svar: Kønsvorter er en sexsygdom, der skyldes smitte med virusset HPV. (Kønsvorter smitter gennem kontakt mellem slimhinder på kønsdele, endetarm eller (i mindre grad) i munden. Kønsvorter er ofte små vortelignende knopper, der kan ligne små blomkål) Spørgsmål: Hvad er grænsen for, hvornår man kan få foretaget en abort i Danmark uden at skulle have en særlig tilladelse? Svar: Senest ved udgangen af 12. graviditetsuge. (Graviditetsugerne skal regnes fra den første dag i den sidste menstruation). Spørgsmål: Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er to piger, der har sex? Svar: Man kan beskytte sig med slikkelap ved oralsex, handsker ved håndsex og kondom, hvis man deler redskaber. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet) Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 29

30 3.2 Arbejdsark. Prævention på spil... Fortsat fra forrige side Spørgsmål: Hvordan får man fat i almindelig nødprævention? Svar: Det kan købes i håndkøb uden recept på apoteket. Spørgsmål: Hvad er hiv? svar: Hiv er et virus, der nedbryder kroppens immunforsvar. (Virusset findes i sperm, præsperm, skedesekret og blod) Spørgsmål: Hvad er symptomerne på klamydia? Svar: Meget udflåd, at det gør ondt, når man tisser, eller ingen symptomer. (Obs: Det er kun omkring halvdelen af dem, der er smittet, som kan mærke det, så man kan godt have sygdommen, uden at man ved det.) Spørgsmål: Hvor gammel skal man være for at få p-piller i Danmark? Svar: Der er ingen aldersgrænse. Spørgsmål: Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er to drenge, der har sex? Svar: Man kan beskytte sig med kondom, hvis man har anal eller oralsex og/eller deler redskaber, og med handsker ved håndsex. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet) Spørgsmål: Hvilken sexsygdom menes at være den mest udbredte i Danmark? Svar: Klamydia. Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 30

31 3.2 Arbejdsark. Prævention på spil... Fortsat fra forrige side Spørgsmål: Hvad kan følgerne af ubehandlet klamydia være for piger/ kvinder? Svar: Underlivsbetændelse og/eller sterilitet. (Ét svar er nok til at give et korrekt svar) Spørgsmål: Hvordan bliver man almindeligvis testet for klamydia? svar: Urinprøve. (Obs: mange steder bliver piger testet med en podning fra livmoderhalsen) Spørgsmål: Hvor kan man søge om tilladelse til abort uden forældres samtykke, hvis man er under 18 år? Svar: Hos egen læge, der indstiller til abort ved et abortsamråd. Spørgsmål: Hvilken præventionsform er den eneste, der beskytter mod både sexsygdomme og uønsket graviditet, når en dreng og en pige har samleje? Svar: Kondom Spørgsmål: Hvilken periode i en kvindes menstruationscyklus er sikker det vil sige, at hun helt sikkert ikke kan blive gravid i forbindelse med samleje? Svar: Der findes ikke en sikker periode. Spørgsmål: Hvilke præventionsformer er de mest sikre mod uønsket graviditet? Nævnt mindst to. Svar: P-piller, p-stav, p-ring, p-plaster og hormonspiral. (Disse præventionsformer beskytter næsten 100 % under forudsætning af, at man bruger dem korrekt) Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 31

32 3.2 Arbejdsark Prævention på spil dilemmakort Jannick og Ali har været kærester i to måneder. De er begge 16 år. Ali har endnu ikke prøvet at have sex, mens Jannick har haft sex med andre kærester tidligere. De har besluttet, at de skal have sex med hinanden for første gang hjemme hos Ali i den kommende weekend. Ali vil gerne have, at de beskytter sig med kondom, men han tør ikke rigtig spørge, om Jannick tager kondomer med, fordi han er usikker på, om Jannick vil føle, at Ali ikke stoler på ham. Måske tænker Jannick, at Ali mistænker ham for at have en sexsygdom. Hvad skal Ali gøre? Kalima og Anton har været kærester i et år. De er holdt op med at bruge kondom, fordi de begge er blevet testet for sexsygdomme, mens de har været kærester, og Kalima tager p-piller. Mens de en aften ligger og kysser, fortæller Kalima, at hun har droppet p-pillerne, men at de sagtens kan have sex, fordi hun er i den sikre periode, hvor hun ikke kan blive gravid. Anton er ret bekymret for, om hun kan blive gravid alligevel, men han har også ret meget lyst til sex. Hvad skal Anton gøre? Anne har fundet ud af, at hun er gravid. Hun er cirka syv uger henne i sin graviditet. Hun er lidt usikker på, hvem der er faren, fordi hun har været sammen med to inden for den samme uge. Anne er lige blevet 18 år, og hun har mest lyst til at få en abort, men hun synes, at den mand, der er far til barnet, også har ret til at være med til at tage beslutningen. Hvad skal Anne gøre? Camilla har for to uger siden haft sex med en fyr. De er ikke kærester, og de har ikke aftalt at ses igen, men de skriver lidt sammen på Facebook. Camilla håber, at de skal ses igen. Nu har hun lige fået besked fra lægen om, at hun har klamydia. Hun ved, at hun bør fortælle det til fyren, fordi hun kan have smittet ham, men hun er bange for, at det skal ødelægge hendes chancer for at se ham igen. Hvad skal Camilla gøre? Kristian og hans kæreste er alene hjemme. De ligger på sofaen og kysser. Ingen af dem har haft sex før, men de har talt om det. Kristian har ret meget lyst til sex lige nu, og han kan fornemme, at hans kæreste også er parat. Kristian ved, at han bør hente sine kondomer, men er bange for, at det bliver pinligt. Hvad skal Kristian gøre? Reza er vild med en pige, men han har et problem. Hun vil kun have sex uden kondom, fordi hun synes, at det er dejligst på den måde. Reza ved ikke, om han bare skal droppe kondomet, eller om det er for dumt, hvis nu der sker noget. Hvad skal Reza gøre? Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 32

33 3.2 Arbejdsark. Prævention på spil... Fortsat fra forrige side Ronja har fået en pigekæreste, som hun er meget glad for. De har talt om, at de har lyst til at have sex med hinanden, men Ronja er i tvivl, om det er nødvendigt, at de beskytter sig mod sexsygdomme og hvad de eventuelt kan gøre for at beskytte sig. Hvad skal Ronja gøre? Peter skal til fest, og der kommer en pige, som han har talt en del med. Han er ret vild med hende og tænker, at han hellere må tage kondomer med til festen. Han er sent på den og kan ikke nå at købe kondomer, inden han skal med bussen. Han ved, at hans forældre har kondomer i sengeskuffen, men han tør ikke spørge dem, om han må få nogen, fordi det er for pinligt - og han er bange for, at de opdager det, hvis han tager dem uden at spørge. Omvendt vil han nødig stå i en situation til festen, hvor han har brug for kondomer, og så ingen har. Hvad skal Peter gøre? Sara og Joakim har været kærester i fire måneder. Sara tager p-piller, og de bruger også kondom, når de har sex. Sara har ret meget lyst til at dyrke sex uden kondom, men Joakim synes, de skal bruge kondom, indtil de har kendt hinanden lidt længere. Sara mener, de har kendt hinanden længe nok, og hun føler sig usikker på, hvad Joakim egentlig mener med, at de skal kende hinanden lidt længere. Hun er helt klar til sex uden kondom, men hun vil jo heller ikke presse Joakim. Casper bliver altid så nervøs, når han skal bruge kondom, at han mister rejsningen efter kort tid. Han har haft sex med flere uden at bruge kondom, og det har fungeret fint. Nu har Casper fået en ny kæreste, og han er ret usikker på, hvad han skal gøre i forhold til sit problem med kondomet. Hvad skal Casper gøre? Hvad skal Sara gøre? Mads og Nazira er lige blevet kærester. En aften foreslår Nazira, at de skal have oralsex. Det vil Mads gerne, men han kan fornemme, at han er på vej til at få et forkølelsessår, og han er bange for at smitte Nazira. Han synes, det er lidt pinligt at foreslå, at de skal bruge prævention, men han vil også nødig udsætte Nazira for smitterisiko. Hvad skal Mads gøre? Stephanie havde samleje med sin kæreste i går, men kondomet gled af, fordi han ikke holdt fast i det, da han trak sig ud. Hun er i tvivl, om det betyder noget i forhold til risikoen for at blive gravid eller få en sexsygdom eller om det er lige meget, fordi han havde kondomet på, da han fik udløsning. Hvad skal Stephanie gøre? Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 33

34 3.2 Arbejdsark. Prævention på spil mål Ryk to felter tilbage 34? ? 25 Ryk tre felter frem 26 27? ? 17 Slå et ekstra slag Ryk to felter tilbage 10? Ryk to felter tilbage 5? 4? Træk et dilemmakort og læs dilemmaet. Vent en omgang r, som du bruger til: start Slå om, hvem der skal starte Når det igen bliver din tur r, skal du præsentere r, hvad du har fundet frem til Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 34

35 3.3 smitte, ansvar og parforhold Øvelse Tidsforbrug Ca. 45 min. Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af arbejdsarket Smitte, ansvar og parforhold. Beskrivelse Eleverne deles i grupper på fire-seks personer. Grupperne får uddelt arbejdsarket Smitte, ansvar og parforhold. Arbejdsarket består af fem forskellige situationer med tilknyttede arbejdsspørgsmål, og grupperne får en situation hver. Grupperne skal diskutere og vurdere, hvad smitterisikoen er, samt hvem der har ansvaret før, under og efter en eventuel smitte. Det er samme arbejdsspørgsmål, der knytter sig til hver situation, og det er en væsentlig pointe at tydeliggøre elevernes forestillinger og normer omkring køn og seksualitet, for eksempel i forhold til ansvar og risiko. Forskellene kan for eksempel blive tydelige i vurderingen af risiko ved de forskellige situationer, og hvorfor de vurderer risikoen forskelligt. Det kunne for eksempel være, at de vurderer risikoen større i situationer med en dreng og en pige end med to piger. Eller at risikoen vurderes som større, hvis man er i et åbent og ikke et lukket forhold. I gennemgangen skrives de fem situationer op på tavlen ved siden af hinanden, og grupperne fremlægger deres svar, en efter en. Derved tydeliggøres forskelle og ligheder. Underviseren kan for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan ved man, om ens partner har en sexsygdom? Kan man se det på folk? Hvilke forholdsregler kan man tage, hvis man har mange seksualpartnere? Hvordan kan man på en respektfuld måde foreslå sin partner at blive testet, inden man beslutter ikke at bruge prævention? Hvordan beskytter to drenge, to piger og en dreng og en pige sig bedst? Er det alle sexsygdomme, man kan beskytte sig mod? Hvad kan man gøre, hvis man selv eller ens partner er smittet med en sexsygdom? Hvorfor var der forskel på jeres svar i situationer med to drenge/en pige og en dreng/to piger? Hvorfor tror I, at risikoen er større for to piger/to drenge/en dreng og en pige? Kan man udlede af folks seksualitet, om der er stor eller lille risiko for at blive smittet? Hvorfor synes I, at det ene par skal bruge prævention og ikke det andet par? Tips En del unge har seksuelle erfaringer med begge køn, uanset om de definerer sig som homo-, bi- eller heteroseksuelle. Udover at situationerne er forskellige, har personerne også forskelligt køn, og det er vigtigt at give de unge mulighed for at forholde sig til prævention og smitte i forhold til begge køn. Navnene i de fem situationer går igen i flere af historierne. Dette er netop for at illustrere, at mennesker er sammen på tværs af køn og parforhold. Øvelsen kan med fordel suppleres med film på med unge om ansvar for prævention, samt video-voxpop om prævention og sexsygdomme. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 35

36 3.3 Arbejdsark Smitte, ansvar og parforhold Niels og Asger har været kærester i et halvt år. De har aftalt ikke at være sammen med andre, og de har begge fået foretaget en test for sexsygdomme. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Niels og Asger? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Niels og Asger skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Selma og Caroline har et åbent forhold. Det vil sige, at de er sammen med andre end hinanden. De har aftalt, at de altid bruger prævention, når de er sammen med andre. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Selma og Caroline? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Selma og Caroline skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Niels og Mai har været kærester i et halvt år. De har aftalt ikke at være sammen med andre, og de har begge fået foretaget en test for sexsygdomme. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Niels og Mai? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Niels og Mai skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Caroline og Niels møder hinanden til en fest. De har begge kærester, men er sammen med hinanden alligevel. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Caroline og Niels? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Caroline og Niels skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Josef og Caroline har et åbent forhold. Det vil sige, at de også er sammen med andre end hinanden. De har aftalt, at de altid bruger kondom, når de er sammen med andre. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Josef og Caroline? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Josef og Caroline skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 36

37 3.4 Oplysning om prævention Arbejdsopgave Artiklen består af en række billeder af nyere og ældre oplysningsplakater om prævention. Plakaterne har forskellig afsender, forskellige målgrupper, budskaber og bruger forskellige virkemidler, hvoraf nogle er meget tidstypiske. Arbejdsopgaven er velegnet til at diskutere, med hvilke virkemidler man kan nå en målgruppe, herunder unge som målgruppe. Der er både plakater fra Danmark og udlandet, fra forskellige organisationer og foreninger, herunder Sex & Samfund, Kvindeorganisationer og hiv-/aids-organisationer, og der er plakater, der er lavet af unge til unge. Arbejdsopgaven er relevant i for eksempel dansk, historie, samfundsfag, marketing, personlig sundhed, kulturforståelse, innovation og engelsk. Tips Opgaven kan eventuelt kombineres med at finde reklamer og andet på nettet, der illustrerer forskellige tidsperioder, eller med at grupperne designer deres egen oplysningsplakat. Tidsforbrug 60 minutter. Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af arbejdsarkene Oplysning om prævention og Billeder af oplysningsplakater. Vi anbefaler, at Billeder af oplysningsplakater kopieres i farver. Plakaterne kan også findes på Beskrivelse Eleverne inddeles i grupper, og grupperne arbejder med et eller flere af arbejdsspørgsmålene. Her er oplistet en række væsentlige pointer, der er værd at bemærke: De nyere plakater, der er lavet af unge til unge i forbindelse med Sex & Samfunds kampagne WCD (Verdenspræventionsdagen) i 2011, er kendetegnet ved, at sex bevidst ikke nævnes, samt at humor er et væsentligt virkemiddel. Der er forskel på, om budskabet er beskyttelse mod graviditet eller sexsygdomme. Generelt bruger hiv-/aids-plakaterne mere sex-positive budskaber. De svenske plakater forholder sig mere samfunds- og normkritisk i sine budskaber, for eksempel med den gravide mand og de to kvinder. Der er tidstypiske elementer i sprogbrug og billeder på mange af plakaterne. Meget tydeligt er det for eksempel i Sex & Samfunds plakat om ønskebørn, Mødrehjælpens samt Apotekerforeningens plakat, fra henholdsvis 50 erne, 70 erne og 80 erne. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 37

38 3.4 Arbejdsark Oplysning om prævention Tag udgangspunkt i billederne af nyere og ældre oplysningsplakater om prævention fra arbejdsarket Billeder af oplysningsplakater. Billederne ligger også på Hvem er målgruppen for de forskellige plakater? Hvordan adskiller plakaterne sig i budskab og virkemidler? Hvilke forskelle er der på de plakater, der kommer fra hiv-/aidsorganisationer, og de plakater, der kommer fra for eksempel Sex & Samfund samt kvindeorganisationer? Hvilke forskelle er der på de danske og de udenlandske plakater, for eksempel de svenske plakater? Hvilke forskelle er der på de plakater med budskaber, der tager udgangspunkt i en problemstilling i Danmark, og de plakater, der oplyser om problemstillinger i andre lande (for eksempel Sign of Life -plakaten)? Hvilke tidstypiske elementer er der i plakaterne? Hvilke plakater/virkemidler virker bedst overfor unge, tror I? Hvorfor? Hvordan adskiller de plakater, der er lavet af unge til unge, sig fra de andre plakater? Hvordan ville I selv lave en oplysningsplakat om prævention til unge? Farver, former, budskab, virkemidler, komposition etc. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 38

39 3.4 Arbejdsark billeder af oplysningsplakater Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 39

40 3.4 Arbejdsark. billeder af oplysningsplakater... Fortsat fra forrige side Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 40

41 3.5 At have sikker sex mellem mænd og At have sikker sex mellem kvinder Arbejdsopgave En del unge har seksuelle oplevelser med begge køn, og det uanset om de definerer sig som hetero-, bi- eller homoseksuelle. Derfor er sex mellem mennesker af samme køn også et af de emner, som unge efterspørger viden om. Samtidig er det et af de emner, der ofte negligeres i folkeskolens seksualundervisning. Mange behandler homoseksualitet som et selvstændigt tema, men undlader at inddrage homoseksualitet i seksualundervisningens øvrige temaer. Undervisning i prævention og sexsygdomme fokuserer for eksempel ofte på det heteroseksuelle samleje. Dette betyder blandt andet, at unge, der har sex med mennesker af eget køn, ikke får kvalificeret undervisning om sikker sex. Artiklerne er et godt udgangspunkt for undervisningen. Og alle unge, uanset seksuelle præferencer, har glæde af at arbejde med artiklerne. Artiklerne fokuserer ikke kun på sikker sex, men ligeledes på nogle af de myter og fordomme, der er forbundet med sex mellem mænd og sex mellem kvinder. Artiklerne er relevante i for eksempel personlig sundhed, dansk og samfundsfag. Tidsforbrug 60 minutter. Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne At have sikker sex mellem kvinder og At have sikker sex mellem mænd eller adgang til computer med internetadgang, så grupperne selv kan finde og læse artiklerne på Tips Artiklerne kan med fordel suppleres med artiklen At vælge prævention på Artiklen kan også med fordel kombineres med artiklen Køn, seksualitet og sundhed på Artiklen tager udgangspunkt i undersøgelsen Lige og ulige? Om HBT-personers sundhed sammenlignet med heteroseksuelle. Det er vigtigt, når man taler om seksualitet, ikke at tale om bi- og homoseksualitet som noget uden for klassen, hvor alle så betragtes som heteroseksuelle. Man kan ikke se på folk, hvilken seksualitet de har, og udgangspunktet er derfor, at alle seksuelle præferencer er repræsenteret i klassen. Beskrivelse Eleverne inddeles i grupper, og grupperne arbejder med et eller flere af arbejdsspørgsmålene. Der er både arbejdsspørgsmål, der relaterer sig til artiklerne, og generelle spørgsmål om sikker sex. Til de generelle spørgsmål kan grupperne for eksempel søge på Sex-Lex på Opgaven afsluttes med en fælles opsamling på spørgsmålene. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 41

42 3.5 Arbejdsark At have sikker sex mellem mænd og At have sikker sex mellem kvinder I skal tage udgangspunkt i artiklerne At have sikker sex mellem kvinder og At have sikker sex mellem mænd. Til de generelle spørgsmål skal I desuden finde information på nettet. Brug for eksempel Sex-Lex på Spørgsmål til artiklerne: Tror I, at de fleste unge beskytter sig for at undgå graviditet eller for at undgå sexsygdomme? Hvorfor er der mange, der ikke ved, at kvinder, der har sex med kvinder, skal bruge prævention? Hvilke myter er der om kvinder, der har sex med kvinder, og mænd, der har sex med mænd? Hvor kommer de myter fra? Hvordan tror I, det opleves for mænd, der har sex med mænd, og kvinder, der har sex med kvinder, at der er disse myter? Hvilke myter er der om mænd og kvinder, der har sex sammen? Hvor kommer de myter fra? Hvordan tror I, det opleves, at der er disse myter? Hvornår er man hetero-, homo- eller biseksuel? Hvem eller hvad bestemmer, hvilken seksualitet man har? Generelle spørgsmål om prævention: Hvilke præventionsformer kan piger bruge? Hvilke præventionsformer kan drenge bruge? Hvilke præventionsformer beskytter mod graviditet? Hvilke præventionsformer beskytter mod sexsygdomme? Hvilke præventionsformer kan man bruge, når man er to piger, der har sex sammen? Hvilke præventionsformer kan man bruge, når man er to drenge, der har sex sammen? Hvilke præventionsformer kan man bruge, når man er en pige og en dreng, der har sex sammen? Er det kun folk, der definerer sig som homoseksuelle og biseksuelle, der har sex med eget køn, eller er der også folk, der definerer sig som heteroseksuelle, der har det? Og er det kun folk, der definerer sig som heteroseksuelle og biseksuelle, der har sex med det modsatte køn, eller er der også folk, der definerer sig som homoseksuelle, der har det? I artiklerne er alle de måder, kvinder kan smitte hinanden på listet op. Lav en tilsvarende liste for drenge og piger, der har sex sammen, og for drenge, der har sex sammen. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 42

43 3.6 At være to om det også når det gælder abort Arbejdsopgave Uønsket graviditet og abort er et af de temaer, som unge gerne vil have mere viden om. Særligt pigerne efterspørger mere viden, men også drengene. Artiklen i dette materiale er en rundbordssamtale mellem tre gymnasiedrenge om deres ønsker og holdninger til graviditet og abort. Det er et forsøg på at give drenge en stemme på et område, som ellers er forbeholdt piger og kvinder. De unge kan nemt relatere spørgsmålene til deres eget liv. På er der et tema om Retten til abort, med både en personlig og en faglig vinkel. Den personlige er blandt andet en personlig historie om abort og et interview om unge forældre og støttesamtaler i forbindelse med graviditet. Den faglige vinkel består af tre artikler, der har fokus på den historiske kamp for kvinders ret til den fri abort i Danmark, relateret til debatten i dag. Samt den globale kamp for kvinders ret til abort og den omfattende globale modstand. Der er derfor to arbejdsark om abort. Et, der knytter sig til artiklen At være to om det også når det gælder abort, og et, der knytter sig til temaet på Temaet er relevant i fagene samtidshistorie, engelsk, samfundsfag og personlig sundhed. Tidsforbrug Cirka en-to timer. Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklen. Eller adgang til computer med internetadgang, så grupperne selv kan finde og læse artiklen eller temaet på Beskrivelse Eleverne inddeles i grupper, og grupperne arbejder med et eller flere af arbejdsspørgsmålene, til artiklen og/eller temaet på Udover artiklen At være to om det også når det gælder abort, består temaet består af følgende artikler: Abort under ansvar, I mange lande er abort forbudt, Retten til abort er blevet mindre selvfølgelig, At blive afklaret om abort, At få en abort, At være ung og gravid, At være to om det også når det gælder abort. Spørgsmålene til artiklen lægger op til refleksion over piger og drenges roller og behov i forbindelse med en graviditet samt om ansvar og rettigheder. Spørgsmålene til temaet lægger op til refleksion over og diskussion af rettigheder, aktuelt, historisk og globalt, samt kampen for rettighederne som den har udspillet sig i Danmark og verden. Det er ofte en øjenåbner for de unge at blive konfronteret med, hvilke muligheder og begrænsninger de ville have haft, hvis de ikke havde haft adgang til abort. Temaet åbner også for spændende diskussioner i relation til køn og forskellige muligheder for køn. Der samles fælles op på arbejdsspørgsmålene. Tips Læs mere om abort på Sex & Samfunds hjemmeside Find argumenter i den internationale debat, for eksempel på hjemmesiden: Catholics for Choice under issues og abortion, og læs argumenter og synspunkter. Supplér eventuelt med personlige historier om at blive gravid i en ung alder. Se for eksempel Mødrehjælpens jubilæumstidskrift, s. 31: Ung mor i dag historier fra det virkelige liv, om to kvinders liv som unge mødre: default.aspx?func=article.view&me nuaction=selectclose&menuid=24 5&id=235 Supplér eventuelt også med info om abortens historie, for eksempel i Kvinfos kvindekilder, dansk kvindehistorie fra Se abort: Herunder politiske kampe, samfundsmæssige strømninger og kvinders retsstilling, samt soegeformular/?q=abort. Til etiske problemstillinger om for eksempel sene aborter og andet kan du læse mere og bestille materiale på etisk råds hjemmeside Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 43

44 3.6 Arbejdsark At være to om det også når det gælder abort Tag udgangspunkt i artiklen At være to om det også når det gælder abort : Billy, Anders og Lasse anser det ikke som en mulighed at blive forælder i en ung alder. Hvornår er man egnet eller gammel nok til at være forælder? Find fordele og ulemper ved at blive forælder i en ung alder. Hvad er det gode ungdomsliv for dig/jer? Ville det være muligt med et barn? Hvorfor/hvorfor ikke? Billy, Anders og Lasse lægger vægt på, at drenge også inddrages i beslutningen om abort. Find argumenter for, at beslutningen kun er kvindens. Find argumenter for, at beslutningen er fælles. Kunne man forestille sig, at beslutningen var familiens eller samfundets? Hvorfor mener Billy, at drenge har brug for at være med til en støttesamtale? Hvad tror I, at henholdsvis piger og drenge har brug for at snakke om? Kan der være nogen ulemper ved, at drenge er med til samtalen? (for eksempel at pigen kan føle sig presset). Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 44

45 3.6 Arbejdsark tema om abort På er der et tema om abort. Temaet består af følgende artikler: I mange lande er abort forbudt, Abort under ansvar, Retten til abort er blevet mindre selvfølgelig, At blive afklaret om abort, At få en abort og At være ung og gravid. Læs artiklerne og besvar følgende spørgsmål: Tag udgangspunkt i artiklen At få en abort. Skriv Sarahs historie, som den kunne have været, hvis aborten ikke var fri i Danmark. (Hjælpespørgsmål: Ville det have været en mulighed for hende at få barnet? Ville hun skulle gifte sig med drengen? Ville hun alligevel have fået foretaget aborten illegalt? Hvem skulle gøre det? Hvad kunne gå galt? Ville hun have fortalt sin mor det? ville der have været et lægebesøg? Hvor ville Sarah have fået rådgivning? Ville hun have fået rådgivning? Ville hun været blevet undersøgt? Hvor skulle hun henvende sig, hvis der var noget i vejen? Hvor skulle hun få medicinen fra? etc.). De unge kvinder (og par) har i dag et valg mellem forældreskab og abort. I Danmark blev aborten først fri i Inden da stod valget mellem forældreskab eller illegale aborter, og i nogle tilfælde var der ikke tale om et valg. Hvilken betydning har det for unge i dag, at der er et valg? Tag udgangspunkt i artiklerne Abort under ansvar og Retten til abort er blevet mindre selvfølgelig. Hvordan har argumenterne i abortdebatten ændret sig fra 30 erne til 70 erne til i dag? Hvorfor mener Maria Marcus, at retten til abort er blevet mindre selvfølgelig i Danmark? Kunne man forestille sig, at aborten igen blev forbudt i Danmark? abortregler De fleste lande tillader aborter, når særlige grunde taler for det. Det kan for eksempel være kvindens helbred, at den ufrivillige graviditet skyldes voldtægt, eller hvis fosteret er meget sygt. I de lande, hvor aborten er tilladt, er der også grænser for, hvor langt henne i graviditeten man kan få foretaget en abort. I Danmark går abortgrænsen ved 12. graviditetsuge, men et abortsamråd kan give tilladelse til senere aborter, dog maksimalt frem til det tidspunkt, hvor fosteret ville kunne overleve selv efter en fødsel (cirka 20. uge). liv Kimen til liv bliver skabt ved undfangelsen. Fosteret udvikler sig i livmoderen, og når fosteret er færdigudviklet efter cirka ni måneder, fødes et barn. Barnet er fra fødslen et menneske med egne rettigheder. Tag udgangspunkt i artiklen I mange lande er abort forbudt. Hvorfor arbejder Sex & Samfund og mange andre for sikre aborter fremfor frie aborter? Hvad betyder det for kvinder forskellige steder i verden, at der ikke er adgang til abort? Hvilke argumenter bliver brugt i den globale abortdebat? Hvorfor fylder debatten ikke meget i Danmark? Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 45

46 Del 4: artikler til kopiering Køn betyder noget på godt og ondt! Mangfoldighedsstrategier på danske virksomheder Artikel med eksempler på, hvordan DI, DSB og Forsvaret udarbejder mangfoldighedsstrategier og bruger dem aktivt internt i forhold til medarbejdere og eksternt i et markedsføringsperspektiv. Artiklen er velegnet til SO-forløb i for eksempel samfundsfag, markedskommunikation, organisation, kulturforståelse, engelsk, dansk og marketing. Køn, seksualitet og porno Med udgangspunkt i sin egen historie som pornomodel, instruktør og producent fortæller Max, hvordan han oplever køn, kønsroller og seksualitet i pornobranchen. Artiklen er velegnet til for eksempel dansk, samfundsfag, kulturfag og mediefag. Køn, krop og sport Med udgangspunkt i sit eget liv fortæller Daniel om, hvad sport har betydet og fortsat betyder for hans identitet, krop og seksualitet. Artiklen er velegnet til for eksempel dansk, samfundsfag, kulturfag og mediefag. Køn, seksualitet og sundhed Artikel med fokus på statistiske forskelle i HBT-personers (homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner) og heteroseksuelles sundhed og trivsel. Artiklen tager udgangspunkt i undersøgelsen Lige og ulige?. Artiklen er velegnet til for eksempel samfundsfag, biologi, personlig sundhed og matematik. Prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet/abort At have sikker sex mellem mænd Interview med fagperson om sikker sex mellem mænd og samfundets fordomme. Artiklen er velegnet til for eksempel samfundsfag, historie og sundhedsfag. At være to om det også når det gælder abort Samtale mellem tre drenge, der forholder sig til drengenes rolle, hvis en pige bliver gravid. Artiklen er velegnet til for eksempel personlig sundhed, dansk og samfundsfag. At have sikker sex mellem kvinder Interview med fagperson om sikker sex mellem kvinder og samfundets fordomme. Artiklen er velegnet til for eksempel samfundsfag, historie og sundhedsfag. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 46

47 Mangfoldighedsstrategier i danske virksomheder Med udgangspunkt i konkrete cases fra DI (Dansk Industri), DSB og Det Danske Forsvar sætter vi i denne artikel fokus på mangfoldighed og mangfoldighedsstrategier i danske virksomheder. Mangfoldighed kan ses som et aspekt af de private virksomheders CSR-strategier og derved noget, alle virksomheder er nødt til at forholde sig til. De fleste private virksomheder forholder sig aktivt til CSR.1 Og flere og flere danske og internationale virksomheder udarbejder deciderede mangfoldighedsstrategier. Det er både offentlige institutioner, som skoler og daginstitutioner, og private virksomheder, der i stigende grad tænker i mangfoldighed og mangfoldighedsstrategier. Hvorfor mangfoldighed? Mangfoldighedsstrategier kan være begrundet i flere forhold, men finansielle hensyn er altid en faktor i private (og til dels offentlige) virksomheder. Og en del virksomheder har fundet ud af at brande virksomheden på CSR. Det kan for eksempel være som led i en brandingproces, hvor virksomheden ønsker at promovere sig som en moderne og mangfoldig virksomhed, ligesom flere virksomheder udarbejder grønne og etiske regnskaber.det kan også være som led i en organisationsomlægning for at tiltrække nye typer af medarbejdere eller for at imødekomme krav og behov fra eksisterende medarbejdere. Det kan for eksempel være medarbejdere med handikap, der har brug for særlige hjælpemidler, eller medarbejdere med en kønsidentitet, der stiller nye krav til virksomhedens uniformspolitik. Én ting er helt sikkert: Når en virksomhed engagerer sig i CSR, stilles virksomheden også til ansvar for sin organisering indadtil, for eksempel i forhold til medarbejderpleje. Mangfoldighed Mangfoldighed er, at noget er varieret og/eller rummer mange forskellige muligheder. I virksomheder eller institutioner kan mangfoldighed definere en variation i medarbejdergruppen eller virksomhedens målgruppe. Men mangfoldighed kan også være en bevidst strategi, man kan vælge at anlægge for at brande virksomheden eller som led i en organisationsudvikling. Der afholdes kurser i mangfoldighedsledelse. Institutionel diskrimination Et spørgsmål, som mange virksomheder stiller sig selv i dag, er, hvad det betyder for virksomheden, hvis de undlader at forholde sig til CSR? Det er nemlig de færreste virksomheder, der bryder sig om negativ omtale, der kan have betydning for bundlinjen i mange år. Af eksempler på negativ omtale, der havde stor betydning for institutionen eller virksomheden, kan nævnes Londons politi i den såkaldte Lawrence-sag i Her udløste en mangelfuld efterforskning af mordet på en farvet ung mand en lavine af kritik rettet mod Londons politi. Politikorpset som institution blev kritiseret for at handle diskriminerende. Sagen har efterfølgende ført til, at Londons politi har taget og tager sager om diskrimination meget alvorligt, og der har efterfølgende været afholdt kurser i antidiskrimination. Det samme var tilfældet i den såkaldte Tørklædesag, hvor stormagasinet Magasin i 1998 bortviste en erhvervspraktikant med den begrundelse, at hun gik med hovedtørklæde, hvilket stred imod Magasins beklædningspolitik for ansatte. Magasin blev dømt for indirekte diskrimination, fordi beklædningspolitikken primært vil ramme en bestemt gruppe af mennesker, nemlig dem, der går med tørklæde af religiøse grunde. Sagen har ført til, at virksomheder er begyndt at tænke mangfoldighed ind i deres beklædningspolitik. Som eksempel kan nævnes DSB, der har indført, at alle ansatte uanset køn må bære den feminine eller maskuline uniform, hvilket tilgodeser transpersoner. Pris for mangfoldighed Virksomheder, der gør en særlig indsats i forhold til mangfoldighed, har mulighed for at vinde MIA-prisen, som Institut for Menneskerettigheder uddeler hvert år for at fremme virksomhedernes engagement i mangfoldighed: MIA står for mangfoldighed i arbejdslivet, og MIA-prisen er således Danmarks virksomhedspris for mangfoldighed og lige muligheder i arbejdslivet. Prisen giver vi til virksomheder, der lægger flest kræfter i at ansætte en mangfoldig medarbejdergruppe og i at sikre lige muligheder for alle medarbejdere uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. 1 Employee relations er ifølge Efficiens-undersøgelsen fra 2010 det næst vigtigste CSR-område for danske virksomheder. Og sociale forhold rettet mod arbejdspladsen er ifølge Infomedias undersøgelse af CSR i danske medier det tema, der fylder mest i CSR debatten. Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC): Årsrapporter: Samfundsansvar og rapportering i Danmark, november 2011 (målinger fra 2010) og Samfundsansvar og rapportering i Danmark september 2010 (målinger fra 2009). Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 47

48 mangfoldighedsstrategier i danske virksomheder... Fortsat fra forrige side CASE: DSB DSB er Danmarks største persontransportvirksomhed og en selvstændig virksomhed ejet af transportministeriet. DSB har de seneste 20 år arbejdet målrettet med at styrke mangfoldigheden i virksomheden, og grundlæggende handler det om at give lige adgang til alle nuværende og kommende medarbejdere. DSB arbejder målrettet på alle seks parametre for mangfoldighed: Køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering og handicap og helbred. Virksomheden vandt derfor også MIA-prisen i 2011 i kategorien mellemstore virksomheder. Eksempler på konkrete tiltag i DSB: Køn I foråret 2010 underskrev DSB Ligestillingsministeriets Charter for flere kvinder i ledelsen. Der er etableret et særligt netværk for kvindelige ledere for at nå målet om, at tre ud af ti ledere i DSB er kvinder ved udgangen af Alder Virksomheden ansætter lærlinge, har studerende i praktik og deltager i karrieremesser for at synliggøre sig over for unge. For de ældre medarbejdere er der seniorkurser og senioraftaler, hvor medarbejdere, der er fyldt 58 år, blandt andet har ret til seniorbonus og ekstra fridage. Etnicitet Der er blevet oprettet en forskole for togføreruddannelsen med henblik på at tiltrække og få medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund til at bestå togføreruddannelsen. På Københavns Hovedbanegård har hver medarbejder fået flag på deres uniform, så kunder kan se, hvilke sprog de taler ud over dansk. I deltog DSB i EQUAL-projektet1, der gav job til flere personer med etnisk minoritetsbaggrund. Religion I uniforms -og kantineudvalget er der taget hensyn til så mange behov som muligt. Man kan som en del af uniformen bære hovedtørklæde, hvis man ønsker dette, og kantinen har tilbud rettet mod personer, der ikke spiser svinekød eller kød i det hele taget. Der er flere steder i virksomheden tradition for at ønske god Ramadan og lignende gennem interne nyhedsbreve, og der tages hensyn til fridage i forbindelse med højtider. Seksuel orientering Der er blevet nedsat et Etisk Råd hos togpersonalet, der har til opgave at arbejde med mangfoldighed og chikanesager, en del af disse vedrører homoseksuelle. I 2010 blev der oprettet et LGBT- netværk på tværs af organisationen, hvor både medarbejdere og ledelse er involveret. Netværket tager udgangspunkt i, at man har ret til at udleve sin seksualitet og seksuelle præferencer. I sommeren 2011 deltog DSB for første gang i Copenhagen Gay Pride. Alle har ret til at benytte feminin eller maskulin uniform. Handicap og helbred Virksomheden har 189 medarbejdere ansat på særlige vilkår og har to socialrådgivere til at vejlede medarbejdere, eksempelvis når de vender tilbage til jobbet efter sygdom eller har brug for et andet job grundet helbredsmæssige problemer. Der er udviklet et særligt jobtræningsforløb for personer med autisme. Kilder: 1. EQUAL støtter projekter, der søger at bekæmpe alle former for forskelsbehandling og uligheder på arbejdsmarkedet og i adgangen til det DSB i dag, ugeavis for medarbejdere, Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 48

49 mangfoldighedsstrategier i danske virksomheder... Fortsat fra forrige side INTERVIEW MED HENRIK SØNDERSKOV Vi har interviewet sociolog og sagsbehandler Henrik Sønderskov om Forsvarets mangfoldighedspolitik. Han kommer i interviewet ind på, hvorfor det har været vigtigt for Forsvaret at udarbejde en mangfoldighedspolitik, hvordan den er blevet udarbejdet, og hvor i det daglige arbejdsliv, man kan se den afspejlet. Hvorfor har I udarbejdet en mangfoldighedspolitik? - Det er kort sagt, fordi Forsvaret skal være et forsvar for alle. Forsvarets hovedopgaver er mangeartede. De spænder lige fra deltagelse i internationale operationer og at hjælpe med at løse en lang række civile opgaver, blandt andet farvands- og miljøovervågning, forureningsbekæmpelse, fiskeriinspektion, redningstjeneste, isbrydning og deltagelse i katastrofeberedskabet. Forsvaret har i alt cirka medarbejdere heraf civilt ansatte, og det er essentielt for forsvaret at afspejle det mangfoldige samfund, som forsvaret beskytter. Ligebehandling og mangfoldighed er som værdier indlejret i demokratiet, og jeg mener, at det er afgørende for indsatsen i ind- og udland, at forsvaret selv er foregangseksempel for de demokratiske værdier og menneskerettigheder, som er en del af forsvarets virke. Mangfoldighed er således en grundlæggende del af og værdi for forsvaret. Kan du beskrive ligebehandling og mangfoldighed med andre ord? - Der er mange politiske og teoretiske opfattelser af ligebehandling og mangfoldighed, og det kan derfor virke meget diffust, og det kan være svært at blive enige om, hvilken vej man skal gå. Ligebehandling betyder i bred forstand, at man uanset køn, etnicitet, seksualitet alder mv. behandles lige. Mangfoldighed betyder i bred forstand forskellighed. Og en mangfoldig arbejdsplads er en arbejdsplads, hvor forskelligheden accepteres og bruges som en styrke. Henrik Sønderskov Hvor er jeres mangfoldighedspolitik afspejlet? - Forsvaret er, ifølge ligestillingsloven, forpligtiget til at arbejde aktivt med ligebehandling og mangfoldighed. Men vores politik bliver også afspejlet i andre punkter, herunder vores personalepolitik. I Forsvaret har vi den grundholdning, at alle mennesker er forskellige og skal mødes med respekt og åbenhed. Forsvarets medarbejdere bliver betragtet som ligeværdige i deres forskellighed, og alle uanset køn, alder, hudfarve, politisk og religiøs anskuelse, seksuel orientering, national, social og etnisk oprindelse skal have lige muligheder for uddannelse, udvikling og avancement. Lige muligheder for forskellige mennesker forudsætter, at den enkelte medarbejder bliver betragtet og behandlet individuelt. Det er mangfoldigheden blandt en gruppes medlemmer, der kvalificerer gruppens resultater og beslutninger. Forskelle som køn og etnisk oprindelse er ressourcer, som kan tilføre organisationen kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 49

50 mangfoldighedsstrategier i danske virksomheder... Fortsat fra forrige side Hvordan har I helt konkret udviklet politikken? - Som en statslig virksomhed har Forsvaret arbejdet struktureret med mangfoldighed i mange år, og den første centrale arbejdsgruppe vedrørende ligebehandling blev oprettet i Forsvaret har siden da arbejdet struktureret med området i forbindelse med handlingsplaner for ligebehandling og mangfoldighed. - Udviklingen sker også løbende i dagligdagens arbejde med mangfoldighed, hvor indsatsen overordnet kan inddeles på tre niveauer: 1) Personalepolitikken, hvorudfra handlingsplanen udarbejdes, 2) Som er medvirkende til en mainstreaming af ligebehandling og 3) Mangfoldighed i det daglige arbejde. Hvad mener du, når du siger mainstreaming af ligebehandling? - At mainstreame opfatter Forsvaret som at arbejde for, at alle tager naturlig del i arbejdet med ligebehandling og mangfoldighed, og at det tilstræbes at blive indarbejdet i alle niveauer af forsvaret. Hvilke tiltag kunne det konkret være? - Der er for eksempel et uafhængigt rådgiverteam imod diskriminerende adfærd, der sørger for, at vi har feltrationer uden svinekød, og at vi har en opgørelse over religiøse helligdage. Vil det sige at mainstreaming af ligestilling betyder, at tiltagene ikke længere bliver opfattet som tiltag, men ses som en naturlig del af hverdagen på arbejdet? - Ja, det vil det. Mange ansatte anser tiltagene som en almindelig selvfølgelighed. Og den holdning er hos os netop et udtryk for, at tiltagene er mainstreamede. Et eksempel er Forsvarets Rekruttering. Forsvarets Rekruttering er ansvarlige for at rekruttere bredt i samfundet til forsvarets militære uddannelser, herunder at sammensætte aktiviteter, som henvender sig særligt til grupper, der ikke i så høj grad som andre grupper søger Forsvaret som arbejdsplads, herunder kvinder og etniske minoriteter. Eksempelvis har Forsvarets Rekruttering gennem de seneste to år deltaget i projektet Taking the Lead. Projektet går ud på at skabe positive ambassadører blandt unge ressourcestærke nydanskere, således at ressourcesvage nydanskere nu og på sigt får øjnene op for vigtigheden af en uddannelse. Ja, for nu du snakker om de væsentlige fokuspunkter i mangfoldighedspolitikken, så er det jo i forhold til køn og etnicitet, at I har jeres centrale fokus. Hvorfor har I valgt at lægge indsatserne her og ikke for eksempel i forhold til seksuel orientering? - Fokuspunkterne i selve handlingsplanen er på kvinder og etniske minoriteter, og det er fordi, vi empirisk her kan konstatere de største udfordringer på området pt. I det regi skal handlingsplanen anskues som et tidstypisk produkt. Forsvaret har i høj grad også fokus på de øvrige områder, for eksempel seksualitet. Blandt andet deltager vi i en NATO-arbejdsgruppe om udvikling af netop personalepolitik og praksis vedrørende seksualitet. Det er blandt andet også gennem monitoreringen, at Forsvaret finder frem til, hvor og hvordan der sættes ind. CASE: DI s MANGFOLDIGHEDS- TÆNKETANK Dansk Industri (DI) er en erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, som arbejder for erhvervslivets vilkår på det danske og internationale marked. DI forhandler blandt andet overenskomster på deres medlemmers vegne og aftaler de rammer og vilkår, der generelt gælder virksomhederne. I 2009 stiftede DI en mangfoldighedstænketank ud fra en begrundelse om, at mangfoldighed er et grundlag for at stå stærkt i den globale konkurrence, og at der, dengang som nu, er brug for, at organisationen går foran med initiativer i relation til mangfoldighed. Tænketanken er en arbejdende gruppe bestående af 14 virksomheder, som går foran med mangfoldighedsindsatser i deres virksomheder og gennemfører fælles projekter sammen med DI til inspiration for andre virksomheder. Arbejdsgrupperne i mangfoldighedstænketanken skal holde øje med, at der ikke vedtages uhensigtsmæssig lovgivning for virksomhederne, herunder for eksempel kønskvotering til virksomhedsbestyrelser, som DI er imod. Grupperne skal også dokumentere, hvad der er igangsat af initiativer på mangfoldighedsområdet, så politikere, befolkningen og opinionsdannere kan se, at virksomhederne gør en aktiv indsats. Ligeledes skal arbejdsgrupperne igangsætte mangfoldighedsinitiativer, som understøtter virksomhederne, og som kan virke som inspiration for andre. Kilder: Pages/MangfoldighedsTaenkeTank.aspx, SiteCollectionDocuments/Virksomhed/Mangfoldighed/ DI s%20mangfoldighedstænketank.pdf Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 50

51 mangfoldighedsstrategier i danske virksomheder... Fortsat fra forrige side Når man kigger på jeres konkrete tiltag i forhold til at rekruttere flere kvindelige medarbejdere, ser det ud til, at I har udarbejdet foldere og informationsdage specifikt til kvinder. Har I gjort jer overvejelser omkring, hvorfor I har valgt at adskille kønnene i stedet for at samle dem? Det er et godt spørgsmål! Svaret er kort fortalt ja og nej. Som udgangspunkt ønsker Forsvaret ikke at adskille køn. Det kan stigmatisere langt mere end at gøre gavn. Samtidig er Forsvaret en politisk bestemt arbejdsplads, som sætter nogle helt specifikke rammer for arbejdet, og som gør, at der for at afspejle samfundet må tages tiltag i brug, der særligt fremmer enkelte grupper. Et af de mere tydelige eksempler er værnepligten, som jo efter pålydende er på vej væk. Værnepligten bevirker, at forsvaret automatisk får langt flere mænd end kvinder, hvilket naturligvis også har betydning ift. ledelse etc. Derfor må Forsvaret arbejde med nogle andre præmisser for at tiltrække kvinder. Men har I planer om at lave tiltag i forhold til andre mangfoldighedsprincipper, herunder alder, seksuel orientering, religion, handicap og helbred? Det har vi helt sikkert. Der er mange eksempler allerede. Som eksempler kan nævnes, at Forsvaret støtter op om, at man har mulighed for at tage fri på religiøse helligdage, og at vi har en veteranpolitik for sårede soldater. Hvis du skulle nævne nogen konkrete resultater i forhold til jeres tiltag, hvad er disse? CASE: MANGFOLDIGHED I DET DANSKE FORSVAR Forsvaret er en af Danmarks største offentlige arbejdspladser med ansatte. Forsvarets opgaver spænder fra deltagelse i internationale operationer til at løse en lang række civile opgaver. Forsvaret har fokus på mangfoldighed i deres personalepolitik, og der er udarbejdet klare retningslinjer for chikane og diskrimination blandt Forsvarets ansatte. Forsvaret har som største fokuspunkt iværksat en række målrettede initiativer for at øge andelen af kvinder og etniske minoriteter i Forsvaret, og de arbejder således målrettet med to ud af i alt seks parametre for mangfoldighed: Køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet, helbred og handikap. Forsvaret vandt i 2011 Institut for Menneskerettigheders mangfoldighedspris, MIA-prisen i kategorien meget store virksomheder. Vi har gennem de seneste år oplevet en kontinuerlig stigning i antallet af for eksempel kvinder i Forsvaret. Forsvaret ser i dag forsvindende få sager, der beror på kønskrænkende adfærd eller med udspring i religion med videre. For et par år tilbage påviste en interviewundersøgelse, at homoseksuelle i Forsvaret har det godt, og der deltager i øvrigt hvert år medarbejdere i uniform til Copenhagen Gay Pride-paraden. Det lyder til, at I er nået et stykke vej, men hvilke visioner har I omkring fremtiden, for det er vel vigtigt at blive ved at vedligeholde og videreudvikle en mangfoldighedspolitik? Der er flere visioner. Men samlet set er ønsket at skabe en arbejdsplads, der, som Forsvaret skal være det, er folkeligt forankret. Hertil er visionen at skabe en politik og en indsats, der udvikler en sund arbejdskultur med respekt for køn og seksualitet. Der er enorm international og national interesse i netop spørgsmål om ligebehandling og mangfoldighed i relation til Forsvaret. En betydelig del af årsagen er, at man både eksplicit og implicit afspejler netop de værdier i Forsvaret, da Forsvarets opgavegrundlag er beskyttelse af demokratiet. Og der er, og vil nok altid være, stor forskel både nationalt og internationalt på, hvordan man skal opfatte og bedrive området. Blandt andet derfor er det meget vigtigt for Forsvaret, at prioritere politik på området. Derfor glæder det os også, at Forsvaret vandt MIA-prisen i år, da det så at sige er med til at få budskaberne ud over rampen. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 51

52 Køn, seksualitet og porno I interviewet fortæller Max om sin erfaring som skuespiller, instruktør og producent i den danske pornobranche. Det har været både positivt og sjovt at lave porno, men Max forholder sig også kritisk til branchen. Han fortæller blandt andet om nogle af de vilkår, krav og forventninger, der er til mandlige og kvindelige skuespillere. Hvad betyder porno for dig? - Mere end jeg vil være ved, tror jeg. Max har været en del af den danske pornobranche i 18 år som både skuespiller, instruktør og producent. Max bruger selv porno som inspiration, men primært bruger han sin egen seksualitet som inspiration til porno. Pornoens mangfoldighed Et af de væsentligste budskaber for Max er: Porno er ikke bare porno! - Ligesom møbler jo heller ikke bare er møbler, er porno heller ikke bare porno. Der er porno for enhver smag. Hvis der er nogen, der tænder på noget så er der helt sikkert også porno om det. Der er mainstream-porno, bøsseporno, lesbisk porno, SM-porno, husmorporno og meget mere. Og der er masser af amatørporno. Derfor er det også svært at sige noget generelt om porno. - God porno for mig er, når man tror på det. Når dem, der er med, tænder på det, der sker. Derfor ser jeg også selv mest amatørporno, hvor man kan se, at dem, der er med, tænder på at være med. I mine egne film tager jeg udgangspunkt i folks fantasier og skaber universer omkring dem. Pornobranchen Når der er så mange forskellige slags porno, er det jo også svært at tale om en samlet branche, men langt det meste porno er såkaldt mainstream-porno. Det vil sige den porno, der er mest af, til den målgruppe der er størst. Det er i mainstreamporno, at langt de fleste penge er. - Hvis vi taler mainstreamporno, så er der kæmpe forskel på den danske og den internationale branche, for eksempel den amerikanske. Den danske branche består måske af 15 mennesker, der alle sammen kender hinanden og passer på hinanden. I den amerikanske branche er det helt anderledes. Der er det ligesom i modebranchen, hvor jeg også arbejder. Der er der rundsave på albuerne, og man bruger alle midler for at komme frem. Kvinder i mainstreamporno Den såkaldte mainstream-porno produceres primært til målgruppen heteroseksuelle mænd over 30. Filmene er opbygget på nogenlunde samme måde med samme typer scener, historier, filmning og klipning. Det væsentligste salgsparameter for mainstream-porno, ifølge Max, er nemlig hverken handlingen, skuespillet, filmningen eller det øvrige indhold, men den kvindelige hovedrolle. Fokus er primært på hendes krop, og det er hende, der sælger filmen på coveret. Det betyder også, at kvinderne i pornobranchen bliver skiftet ud ofte for at sikre nyhedsværdien ved filmen. Hvis man ønsker at gøre karriere som kvinde i pornobranchen, gælder det derfor, ifølge Max, om at kende spillets regler og udnytte dem mest muligt. Til gengæld er der penge at hente for de kvindelige skuespillere. - Når kvindelige pornoskuespillere har medvirket til alt det hardcore, altså gruppesex, analsex og lignende, så vil deres karriere typisk være ved at være overstået, så har de ikke så meget attraktion mere. For kvinder i branchen gælder det derfor om ikke at give alt med det samme, men at sprede det ud over længere tid. Og der kan være pres på for det modsatte. Selvom en kvinde har fortalt inden optagelsen, hvad hun vil og ikke vil være med til, vil de mindre respektfulde producenter, som der heldigvis ikke er mange af i den danske branche, presse på for at få hende til at gå længere. Så det gælder om at holde fast i sine grænser, selvom der er pres på. Mænd i mainstreamporno Det er kvinderne, der er hovedpersoner i pornofilm, og det er kvinderne der sælger produktet. Men det er de mænd, der er dygtige til opgaven, der bliver brugt igen og igen. Hvis man vil gøre karriere som mand i pornobranchen, gælder det også om at kende og udnytte spillet. Og der gælder andre spilleregler for mænd. Der er ikke det samme fokus på mændene, til gengæld skal de kunne levere varen. Det er ikke altid så nemt, og man kan godt føle sig udnyttet som mand. - Min erfaring med porno er, at det er svært for mange mænd at levere. Mange mænd får præstationsangst foran et kamera og er ikke i stand til at lave porno. Derfor bliver mænd, der kan levere, også brugt igen og igen. Til gengæld tjener man ikke særlig meget på at være mandlig pornoskuespiller i Danmark, højst et par tusind kroner for en scene. - Der er mange unge fyre, der gerne vil være pornoskuespillere, men det er de færreste, der kan forestille sig, hvordan det er som mand at føle sig udnyttet. Der gælder det samme for mænd som for kvinder, at selvom de inden optagelsen har gjort klart, hvad de vil og ikke vil, kan det alligevel være svært at sige nej, når filmen kører. Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 52

53 køn, seksualitet og porno... Fortsat fra forrige side Samfundets syn på pornoskuespillere - Der er mange, der ser negativt på folk, der laver porno. Jeg har for eksempel venner, der ikke vil være ven med mit produktionsselskab på Facebook, fordi deres venner ikke må se, at de kender sådan en som mig. - Det kan have nogle helt håndgribelige konsekvenser at lave porno. Et godt eksempel er en veninde, jeg har haft, der blev fyret fra sit pædagogjob, fordi hun lavede porno. Selvom de to ting ingenting havde med hinanden at gøre, blev det alligevel opfattet som uforeneligt. Max mener, at porno kan have større konsekvenser for kvindelige skuespillere end for mandlige. Der er stadig en opfattelse af, at det er mere ok for mænd end for kvinder at have meget sex og være seksuelt udadvendt. Og nogle mænd vil reagere negativt, hvis deres kæreste er eller har været pornoskuespiller, mener Max: - Mange mænd har det desværre stadig sådan, at de gerne vil have sex med dem, men nok ikke gifte sig med dem. Unge og porno Max kan godt forstå, at mange unge ser porno, da det er en mulighed, unge har for at se sex og nøgne kroppe. Men hvis de skal have et reelt billede af, hvordan kroppe ser ud, anbefaler han amatørporno, hvor alle mulige forskellige mennesker medvirker, og ikke kun modeller, der lever op til særlige idealer. Han får ofte henvendelser fra unge, der gerne vil medvirke i pornofilm. - Jeg får tit mails fra unge mænd, der bare vil kneppe, og som måske skriver til mig, imens de ser mine film. Jeg får også flere og flere henvendelser fra helt unge kvinder, der har en liste med hårde ting, de gerne vil lave, som for eksempel gruppesex og SM. Når jeg så spørger dem, hvad de har af erfaring med de ting fra deres eget sexliv, så viser det sig, at de ingen erfaring har overhovedet. De har sikkert bare set mine film, hvor jeg skaber en slags sexgudinder, og sådan vil de også se ud. Men jeg synes, det er bekymrende, fordi de ikke ved, hvad de laver, og de kan nemt komme til at medvirke til nogle ting, som de ikke kan overskue konsekvenserne af. Jeg siger nej, men andre ville måske sige ja. -Jeg får også seriøse henvendelser fra unge kvinder og mænd, og så kan jeg godt finde på at kontakte dem. Et af de vigtigste budskaber til unge, der gerne vil lave porno, er, at de skal overveje, hvordan det er, når film og billeder dukker op længe efter, at filmene er lavet, og hos mennesker og i sammenhænge, hvor det ikke altid er lige fedt. - Det er lidt mærkeligt, når éns gamle film dukker op på en tilfældig tankstation i Nordjylland. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 53

54 Køn krop og sport Min maskuline krop Daniel, 24 år, læser økonomi på Copenhagen Business School Det startede, da jeg var 16 år. Jeg var lidt træt af de dér sporty fodbolddrenge i min klasse. Derfor gik jeg i gang med at lave armbøjninger hver aften. Jeg noterede alle de armbøjninger, jeg tog, i et Excel-ark. Det gjorde jeg i et halvt års tid. Da jeg fyldte 17 år, satte jeg mig et mål om at lave armbøjninger, frem til jeg blev 18 år. Det gjorde jeg så, og derefter begyndte jeg at træne i fitnesscenter. Jeg blev hurtigt rigtig glad for at gå i fitnesscenter og styrketræne. Det er nemt at måle resultaterne, og jeg og andre kan se det på min krop. Man føler sig både stærkere og smukkere, og det øger selvtilliden. Ikke ligne en gorilla Da jeg begyndte at styrketræne, var det helt klart mit mål at få store muskler på arme, bryst og mave og gerne større end mine klassekammeraters. Jeg tror, det er en del af det dér pubertetsræs, hvor fyrene dybest set konkurrerer med deres klassekammerater om at være mest sporty og seksuelt attraktive. Nu har jeg trænet i 8-9 år, og jeg har efterhånden fundet ud af, at jeg ikke har behov for at ligne en gorilla. Jeg vil hellere være slank, have lidt større muskler end gennemsnittet og ellers være sund og rask. Og man kan sagtens være seksuelt attraktiv uden at have store, synlige muskler. Træningen betyder en hel masse andre ting for mig i dag. Jeg er blevet meget afhængig af den dér følelse af at træne og den dejlige fornemmelse, man har i kroppen efter træning. Træningen er også et godt pusterum i hverdagen. Man går ned og løfter vægte eller løbetræner. Jeg gør noget, jeg er god til og har prøvet mange gange før. Det giver mig overskud. Min træning er også en måde at få konkurrence ind i min hverdag på, fordi jeg kan måle, at jeg bliver bedre. Jeg har også mulighed for at konkurrere med mine venner eller andre. Lige for tiden dyrker jeg crossfit, som kombinerer styrketræning, løbetræning og en masse andre ting. Man træner hele kroppen og bliver både stærk, hurtig og udholdende. Det er et ret fedt miljø at træne i, fordi det er åbent for alle både kvinder og mænd, unge og ældre. Det er et ret inkluderende miljø, hvor alle støtter hinanden moralsk under træningen. Min krop, seksualitet og identitet Min krop er en vigtig del af min identitet. Det er vigtigt, at jeg har det godt med min krop. Det har jeg kun, hvis jeg dyrker motion. Det betyder ikke, at andre ikke kan have det godt med deres krop uden at dyrke sport. Hvis jeg ikke har dyrket motion i en uge eller to, har jeg det lidt, ligesom andre måske har det, hvis de får et forkølelsessår. Så føler jeg mig ikke tilpas i kroppen. Det er ikke noget, andre nødvendigvis kan se, men jeg kan fornemme det i min krop. Jeg kan også se på min krop, at den ikke er så spændt. Jeg begynder at føle mig blævret, selvom jeg egentlig ikke er det. Det er tåbeligt, men sådan kan jeg sagtens føle det. Så træner jeg i to dage, og så er det væk. Denne negative følelse er også med til at holde mig i gang med træningen. Men det er ikke den vigtigste grund til, at jeg træner. Det ville være at lyve at sige, at jeg ikke træner for også at føle mig seksuelt attraktiv. Nu har jeg jo trænet stort set hele den tid, jeg også har været seksuelt aktiv, så for mig hænger de to ting ret meget sammen. Hvis jeg ikke træner, føler jeg det, ligesom jeg har et forkølelsessår, og der er jo ingen, der synes, at det er fedt at score med et stort forkølelsessår på munden. Træningen af min krop er vigtig for min seksualitet og for min følelse af, at jeg er seksuelt attraktiv. Men jeg træner nu ikke mindre, når jeg er i et forhold. Træning er ikke kun for mænd Jeg synes ikke, at træning er specielt maskulint. Mange unge begynder at træne kroppen for at få store muskler eller blive fit. Og det er klart, at muskler er forbundet med noget maskulint. Men træning handler jo lige så meget om at passe sin krop og tage ansvar for sin krop. Jeg ved ikke, om det er en specielt maskulin egenskab. For mig at se kan det lige så godt være kvinder, der tager ansvar for deres krop. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 54

55 Køn, seksualitet og sundhed Den danske befolkning er ikke lige, når det gælder sundhed. I denne artikel ridses nogle af de interessante forskelle op, der fremgår af undersøgelsen Lige og ulige? om HBT-personers (homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner) levevilkår og sundhed.1 Det er allerede blevet påvist i flere undersøgelser, at der er forskel på sundhed i relation til køn. For eksempel har piger generelt flere trivselsproblemer end drenge, og drenge har flere infektionssygdomme². Undersøgelser viser også, at mænd ikke så ofte lader sig undersøge for sexsygdomme som kvinder. At ikke bare kønnet, men også seksualiteten kan have stor betydning for menneskers trivsel, sundhed og levekår, viser undersøgelsen Lige og ulige? med stor tydelighed. Undersøgelsen er en sammenlignende spørgeskemaundersøgelse af HBT-personers og heteroseksuelles levevilkår, og den viser, at HBT-personer på en række områder ikke alle er mere udsatte og har dårligere levekår end heteroseksuelle. I det nedenstående har vi udvalgt en række bemærkelsesværdige pointer og forskelle fra undersøgelsen. Disse skal sammenholdes med den viden, vi har andre steder fra, for eksempel fra diverse undersøgelser samt Sex & Samfunds egen undervisning og rådgivning til unge på Vi ved for eksempel, at undervisning i de danske skoler såvel som diverse ungdomsmedier, litteratur, film med mere ofte har som udgangspunkt, at unge er heteroseksuelle med mindre andet er bevist. Den såkaldte heteronorm. Vi ved også, at unge, der føler sig tiltrukket af mennesker af eget køn eller forelsker sig i mennesker af eget køn kan risikere sanktioner i form af diskrimination, eksklusion, trusler og/eller i nogle tilfælde ligefrem vold. Dette kan være medvirkende faktorer til dårlig trivsel for HBT-personer. Hvad er HBT? HBT er en forkortelse for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner. Og i Lige og ulige? opereres der desuden med en række underkategorier som homoseksuel med heteroseksuelt anstrøg og heteroseksuel med homoseksuelt anstrøg, ligesom der er en række underkategorier til kategorien transperson. Og hvorfor er det overhovedet vigtigt med de kategorier? Der er mange problemer med at kategorisere folk på den måde kategorien passer sjældent med det enkelte menneske. Men statistisk er det vigtigt, fordi det gør det muligt at sammenligne kategorier og for eksempel vurdere, om der er nogle grupper, som er mere udsatte i forhold til mistrivsel, diskrimination, sygdomme og selvmord. Hvis man ved det, kan man som samfund eller organisation gøre noget særligt for en særlig gruppe. Udvalgte pointer fra undersøgelsen: I det følgende har vi udvalgt en række pointer fra undersøgelsen. Der er yderligere pointer, uddybninger og talmateriale i selve undersøgelsen, der kan downloades gratis. Psykiske dimensioner og sociale relationer I undersøgelsen er der en større andel med dårligt psykisk velbefindende blandt HTB-personer. HBT-personer giver udtryk for at have færre sociale relationer og ikke at have gode muligheder for praktisk og følelsesmæssig støtte. De giver også udtryk for ofte at føle sig ensomme. Generelt har HBT-personer i alderen år haft flere problemer med angst, nervøsitet og uro, og HBT-mænd over 45 år har haft større besvær med følelser af nedtrykthed, depression og ulykkelighed de sidste to uger før undersøgelsen sammenlignet med den heteroseksuelle gruppe. Det er tankevækkende, at HBT-personer har haft dobbelt så mange selvmordstanker inden for det sidste år, sammenlignet med heteroseksuelle, og fire gange så stor andel af selvmordsforsøg. Og der er HBT-personer, der har forsøgt selvmord meget tidligt i livet (4-12 år). Der er ingen i den heteroseksuelle gruppe, der har forsøgt selvmord så tidligt. Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 55

56 køn, seksualitet og sundhed... Fortsat fra forrige side Fysisk sundhed 80 procent af HBT-personer vurderer deres helbred som værende i den gode ende. Lidt færre HBT-personer end heteroseksuelle har tendens til overvægt og storrygning. Samtidig har HBT-personer større tendens til mere stillesiddende fritid end heteroseksuelle. HBT-personer har større tendens til Binge-drinking (indtagelse af store mængder alkohol på én gang og mere end de anbefalede fem genstande ad gangen). Det er mere almindeligt at have røget hash inden for det seneste år blandt HBT-personer. Sex Der er ingen forskel på, hvor hyppigt henholdsvis HBT-personer og heteroseksuelle har seksuelt samvær. HBT-personer har dog samlet set flere problemer med manglende sexlyst end heteroseksuelle. HBT-personer har både købt og solgt seksuelle tjenesteydelser i et større omfang end heteroseksuelle personer. Der er dog ikke nogen forskel på heteroseksuelle og HBT-kvinder, når det gælder køb af seksuelle tjenesteydelser. Vold, trusler og diskrimination HBT-personerne har været mere udsat for vold og trusler end heteroseksuelle. 15 procent har følt sig diskriminerede inden for de sidste 12 måneder, hvoraf 6 procent har oplevet, at det var på grund af deres seksuelle orientering. Diskrimineringen fandt oftest sted på åben gade og i Københavnsområdet. Seksualitet og familiedannelse Undersøgelsen har vist, at grænserne for køn og seksualitet er flydende. Eksempelvis kan mænd, der definerer sig som homoseksuelle, også være tiltrukket af kvinder, og biseksuelle kan være tiltrukket af kun det ene køn. Der er stor forskel på, hvor åbne de forskellige grupper er omkring deres seksualitet. Gruppen af lesbiske er mest åbne omkring deres seksualitet. Gruppen af biseksuelle mænd er dem, der er mindst åbne. De homoseksuelle og biseksuelle, der er åbne omkring deres seksuelle orientering, har fået overvejende positive reaktioner fra deres omgivelser. I forhold til familiesituationen er den største forskel, at der er flere HBT-personer, der bor alene uden partner eller børn. Lidt over halvdelen af HBT-personerne har børn. Undersøgelsen Lige og Ulige? Homoseksuelle, biseksuelles og transkønnedes levevilkår er foretaget af CASA (Center for Alternativ Samfunds Analyse), Leyla Gransell og Henning Hansen, Hele undersøgelsen kan hentes gratis som pdf: Kilder: 1: Lige og Ulige?, CASA (Center for Alternativ Samfunds Analyse) Leyla Gransell og Henning Hansen, : Kønsforskelle i sygdom og sundhed, Marie Kruse og Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed for Minister for Ligestilling, 2004 Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 56

57 At have sikker sex mellem mænd Mænd, der har sex med mænd, har sex på lige så mange forskellige måder som for eksempel kvinder og mænd, der har sex sammen. Og risikoen for smitte med en sexsygdom er helt forskellig, alt efter hvordan man har sex. Vi har spurgt Francois Pichon fra STOP AIDS om, hvordan mænd, der har sex med mænd, bedst beskytter sig, og om nogle af de myter, han møder i sit arbejde. - Det er en skrøne, at mænd, som har sex med mænd, dyrker analsex, hver gang de er sammen. Sådan siger rådgiver Francois Pichon fra STOP AIDS og henviser til en ny og endnu ikke afsluttet EU-undersøgelse, som omfatter over mænd, der har sex med andre mænd. Her har 85 procent dyrket analsex inden for det seneste år. - Men samtidig viser tallene i undersøgelsen, at der dyrkes langt mere oralsex og gensidig onani (håndsex) mellem mænd end analsex, og det er også mit indtryk, forklarer han. Til gengæld er analsex langt det mest risikofyldte for mændene i forhold til at få en sexsygdom. Både herpes, kønsvorter, gonoré og klamydia kan smitte ved analsex, og det samme gælder alvorligere sexsygdomme som syfilis og hiv. - Ubeskyttet analsex er meget risikofyldt, særligt hvis du er den, der bliver bollet, og hvis din partner får udløsning oppe i endetarmen. - Men det er en myte, at den aktive part i analsex ikke kan blive smittet. Slimhinden omkring urinrørsåbningen og under forhuden er også modtagelig for smitte, siger Francois Pichon. Det er op til hver enkel ung at vælge, hvordan de dyrker sex, men STOP AIDS s anbefaling til mænd, der dyrker sex med mænd, er helt klar: Brug altid kondom ved analsex. - Vi anbefaler, at man bruger kondom under samlejet fra start til slut. Og så er det vigtigt at bruge vandbaseret eller silikonebaseret glidecreme uden på kondomet, så det ikke går i stykker eller opløses af glidecremen, understreger Francois Pichon og fortsætter: - Det nemmeste er at beslutte sig én gang for alle til at bruge kondom hver gang. Så behøver man ikke tage stilling til det hver gang, man har sex. Især fordi det kan være svært at tænke rationelt, når man står i en seksuel situation. Det valg skal man have truffet på forhånd. Oralsex og håndsex er mere sikkert STOP AIDS er ikke lige så entydige i deres anbefalinger, når det gælder oralsex mellem mænd. Her anbefaler organisationen ikke kondom. Selv om der stadig er en smitterisiko, er den nemlig meget mindre end ved analsex navnlig når det gælder hiv. - Vi anbefaler, at man undgår at få partnerens sæd i munden. Men vi går ikke direkte ud og anbefaler kondom i forbindelse med oralsex, fordi smitterisikoen for at blive smittet med hiv ved oralsex generelt er meget lille. - Der foregår rigtig meget oralsex mellem mænd, og de fleste foretrækker at undlade kondom ved denne form for sex og dermed løbe den lille risiko, dette indebærer, fortæller Francois Pichon. Det samme gælder håndsex/gensidig onani, hvor STOP AIDS heller ikke anbefaler kondom, da der umiddelbart ikke er nogen smitterisiko. - Man skal nærmest have et stort, åbent sår på hånden for at blive smittet ved det, så nej, vi anbefaler ikke kondom i forbindelse med håndsex, siger Francois Pichon. Lyt til din krop og din lyst Ud over rådet om at bruge kondom ved analsex, har STOP AIDS også en række andre anbefalinger til mænd, der dyrker sex med mænd. Det handler blandt andet om at lytte til sin krop og følge sin lyst. - Det gælder for eksempel analsex. Når man prøver analsex første gang, kan det godt gøre ondt, hvis det ikke bliver gjort på den rigtige måde. Det kræver både opvarmning og tålmodighed, og nogle unge oplever derfor, at deres grænser bliver overtrådt. Derfor synes jeg, det er vigtigt at lytte til sig selv og sin lyst og ikke føle sig presset til at gøre det, eller tro, at analsex absolut er noget, man skal gøre, hver gang man har sex med en mand, fastslår Francois Pichon. På samme måde anbefaler STOP AIDS folk at blive regelmæssigt testet for sexsygdomme. Selv om man bruger kondom, er det en god idé at blive testet mindst én gang om året. - Endelig bør alle mænd, der har sex med mænd, blive vaccineret både mod Hepatitis B og HPV. I øjeblikket koster det kr. at blive vaccineret mod HPV, hvis man er mand, men vi arbejder på at få indført gratis vaccine for både mænd og kvinder, slutter Francois Pichon. Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 57

58 At have sikker sex mellem mænd... Fortsat fra forrige side Mænd, som har sex med mænd, er helt forskellige Gennem sit arbejde møder Francois jævnligt nogle af de myter, der er forbundet med sex mellem mænd. Blandt andet tror mange, at mænd, der har sex med mænd, har mange skiftende partnere. Men det er kun delvist rigtigt, mener Francois Pichon: - Det er korrekt, at målt over et helt liv har mænd, der har sex med mænd, i gennemsnit flere partnere end for eksempel mænd, der har sex med kvinder. Der er måske en tendens til at have større udskiftning af partnere, når man ikke får børn og stifter familie. Og så har mænd mere lov til at være udfarende omkring sex og har nemmere ved at følge deres seksuelle instinkt og begær og dyrke sex uden at involvere følelser og uden at have dårlig samvittighed over det bagefter. - Men det er en generalisering. Det er vigtigt at huske, at der er lige så stor mangfoldighed blandt homo- og biseksuelle mænd som blandt heteroseksuelle mænd: Nogle foretrækker én partner, andre foretrækker mange, forklarer Francois Pichon. FEM GODE RÅD TIL MÆND, DER HAR SEX MED MÆND Brug ALTID kondom ved analsex Undgå sæd i munden Bliv testet for hiv og andre sexsygdomme mindst én gang om året Bliv vaccineret mod hepatitis b og HPV Lyt til din krop, og udtryk dine grænser At have hyppig sex med skiftende partnere er i øvrigt ikke noget problem, så længe man bruger beskyttelse. Etiketter er ikke så vigtige Det er stadig normen at være heteroseksuel, og der er mange myter og fordomme blandt unge om homo-, bi- og transpersoner. Fordomme der gør, at det stadig er svært for unge at springe ud. - På den måde synes jeg, det kunne være godt med flere helt unge mandlige homoseksuelle rollemodeller, der kan bane vejen, som for eksempel Sarah fra X Factor har gjort det blandt lesbiske. Rollemodeller, der kan sprede budskabet om, at det er helt ok at være homoseksuel også som mand, fastslår Francois Pichon. - Det er i øvrigt en myte, at man nødvendigvis er homoseksuel, blot fordi man har prøvet at dyrke sex med én af sit eget køn. - I det hele taget skal man passe på med at putte sig selv og andre i alle mulige slags kasser. Etiketter er ikke så vigtige. Det, som betyder noget, er at kunne være den, man er, og kunne stå frem med det. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 58

59 At have sikker sex mellem kvinder Der er alt for lidt fokus på kvinder, som har sex med kvinder. Og selvom mange tror, at sex mellem kvinder er sikker sex, så er der faktisk næsten lige så stor risiko for at blive smittet med klamydia, kønsvorter eller herpes, når to kvinder har sex, som når en mand og en kvinde har sex, vurderer STOP AIDS. Men problemet er, at der er meget lidt viden på området. - Det er en skrøne, at kvinder, der har sex med kvinder, ikke kan smitte hinanden! Sådan lyder den ikke særligt sexede konstatering fra Anja Katz fra STOP AIDS. Kvinder kan nemlig sagtens smitte hinanden med både klamydia, herpes, kønsvorter og svamp og i sjældne tilfælde også syfilis og gonoré. Smitteoverførslen er ikke meget anderledes, end når en pige og en dreng har sex, men mange tror, at det er ufarligt og helt sikkert at have ubeskyttet sex to kvinder imellem. Fakta om STOP AIDS Gennem de seneste 20 år har fokus hos STOP AIDS været forebyggelse af hiv og aids blandt mænd, der har sex med mænd. STOP AIDS befinder sig nu i en forandringsproces, hvor hele LGBT-gruppen (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle) skal have fokus i forhold til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Derfor har STOP AIDS nu fokus på kvinder, der har sex med kvinder, og på de sundhedsområder, der berører dem. Et af de områder er seksuelt overførte sygdomme blandt kvinder, der har sex med kvinder. - Mange kan slet ikke forestille sig, hvordan to kvinder rent praktisk har sex. De tror for eksempel ikke, at to kvinder penetrerer hinanden. Men det er misforstået! Kvinder kan jo både bruge fingre og dildoer. Smitten kan for eksempel blive overført, når man rører ved hinandens kønsdele og derefter ved sig selv, ved at gnide kønslæberne mod hinanden, ved oralsex altså at slikke hinanden, når man benytter samme dildo, ved analsex enten ved brug af dildo eller fingre, og når man kysser hinanden efter at have haft oralsex, forklarer Anja Katz. Sikker sex? Men hvordan har kvinder, der har sex med kvinder, så sikker sex? Det spørgsmål har Anja Katz heldigvis også svar på: - Der er jo flere måder, man kan beskytte sig på. Først og fremmest skal man tjekkes hos sin læge jævnligt, hvis man har skiftende partnere! Det er det vigtigste! Desværre er præventionsmulighederne ikke optimale, men man kan benytte latexhandsker, når man rører ved hinanden, og selvfølgelig skifte handsker, hvis man rører ved sig selv bagefter. Man kan benytte kondomer ved brugen af dildo, og så kan man bruge slikkelapper, når man har oralsex, forklarer hun. Slikkelapper eller Dental Dams, som de hedder på engelsk, er egentlig ikke en ny præventionsform, men i Danmark har de været svære at få fat i. De har i medierne været omtalt som de nye kvindekondomer, og derfor forveksles de nemt med femidomer, som er noget helt andet. Slikkelapper er et stykke tyndt plastik eller latex, som lægges hen over klitoris og kønslæberne. På den måde kan man slikke sin partner uden at komme direkte i kontakt med kønsorganerne, og dermed mindske risikoen for smitte med sexsygdomme. Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 59

60 At have sikker sex mellem kvinder... Fortsat fra forrige side - Man kan også få slikkelapper, som sættes hen over munden ved hjælp af to elastikker, der sættes bag om ørerne. Men man skal passe på, at plastikket ikke også kommer til at dække næsen, for så kan man ikke trække vejret og det er måske ikke så behageligt, siger Anja Katz med et smil. Desværre er præventionsformerne til kvinder, der har sex med kvinder, ikke sikre nok. - Man ligger jo sjældent stille, når man har sex, og derfor kan sekreter hurtigt komme steder, der ikke var tilsigtet. Gå til lægen og bliv testet. Hold øje med om der er noget, som føles anderledes end normalt. Det kan jo være, at det bare er svamp, som ikke er alvorligt. Mangel på viden også hos lægen I Danmark er der forsvindende lidt fokus på sex mellem kvinder, herunder hvordan sexsygdomme kan smitte, når kvinder har sex. En af årsagerne er ifølge Anja Katz, at der i 1980 erne var meget fokus på hiv og aids, specielt blandt mænd, der har sex med mænd. En anden årsag er, at sex og kærlighed mellem kvinder generelt er underbelyst i vores samfund. Det resulterer i, at mange fagpersoner mangler viden, og at kvinderne derfor får en mangelfuld eller direkte forkert rådgivning. - Selv hos de praktiserende læger er der mangel på viden netop inden for det her felt. Hvis lægen spørger en kvinde, hvorfor man ikke bruger prævention, og hun begrunder det med, at hun har sex med kvinder, får hun desværre ofte at vide, at det ikke er nødvendigt med en gynækologisk undersøgelse, konstaterer Anja Katz. Nogle læger tror på myten om, at kvinder, der har sex med kvinder, ikke kan smitte hinanden. Og derfor ser de ikke nogen grund til at tjekke. Det betyder, at nogle kvinder afholder sig fra at gå til lægen, ikke mindst fordi lægebesøget for unge kvinder kan føles akavet og privat. Det kan betyde, at kvinder går rundt og er smittet med for eksempel HPV eller klamydia, som, hvis det ikke opdages eller behandles, i værste tilfælde kan føre til henholdsvis livmoderhalskræft og barnløshed. Kvinder, der har sex med kvinder og mænd Som ung har man brug for at definere sig selv seksuelt. Når man har sin seksuelle debut, er man ikke nødvendigvis klar over, om man er til det modsatte køn, ens eget køn eller måske begge dele. Derfor er der mange unge mennesker, som afprøver forskellige måder at have sex på med forskellige partnere. Det betyder, at unge ofte er ekstra disponerede for seksuelt overførte sygdomme, og derfor skal de være ekstra opmærksomme på at blive tjekket hos lægen. - Man kan aldrig vide helt sikkert, hvem ens partner har haft sex med før. Mange kvinder, der har sex med kvinder, har også sex med mænd. Det ligger jo ikke i kortene, at bare fordi man som kvinde har sex med en kvinde, så er man 100 % lesbisk. Mange, også mange unge, afprøver grænser og har mange forskellige seksuelle partnere. Desværre er der som sagt en idé blandt mange kvinder, der har sex med kvinder, at de er sikre også selvom de til tider dyrker ubeskyttet sex med en mand. Det er jo bare engang imellem, så risikoen er der jo næsten ikke, tænker mange. Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 60

61 At have sikker sex mellem kvinder... Fortsat fra forrige side Tabellen viser, hvilke sygdomme kvinderne i en svensk undersøgelse om kvinder, der har sex med kvinder, har eller har haft. Ja, inden for seneste år Ja, for mere end et år siden Nej, aldrig Ved det ikke I alt Kondylomer 1,5 % 8,3 % 81,4 % 8,8 % 100 % Celleforandringer 1,7 % 6,7 % 79,1 % 12, 5% 100 % Herpes 4,5 % 4,7 % 80,7 % 10,1 % 100 % Bakterie Viganos 3,7 % 8,5 % 69,6 % 18,2 % 100 % Klamydia 1,5 % 10,9 % 80,2 % 7,4 % 100 % Gonoré 0,3 % 1,2 % 89,6 % 9,0 % 100 % Syfilis 0,3 % 0,1 % 90,8 % 8,8 % 100 % Fået besked om hiv 0,3 % 0,3 % 95,4 % 4,1 % 100 % Tabellen viser de seksuelle overførte infektioner, som kan overføres fra kvinde til kvinde. Som det fremgår, bliver de fleste overført genitalt, det vil sige fra mund til kønsdel, fra kønsdel til mund eller fra kønsdel til kønsdel. Infektioner Herpes simplex Kondylomer (HPV) Trichomonas Klamydia Gonoré Syfilis Hiv Smittevej Oral-genital eller hud mod hud Oral-genital eller hud mod hud Genital-genital Oral-genital kontakt Oral-genital kontakt Oral-genital eller genital-genital kontakt Via kontakt med blod eller kropsvæsker Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 61

62 At være to om det også når det gælder abort Det er pigen, der bestemmer, når hun bliver gravid, men drenge vil også gerne høres og være med til at beslutte, hvad der skal ske, lyder meldingen fra tre gymnasiedrenge. Der skal som regel to til en graviditet, men kun én bestemmer, om graviditeten skal gennemføres eller ende med abort. Danske kvinder har siden 1973 haft ret til abort, og retten har netop været kvindens, begrundet i at det er kvindens krop. Derfor er tilbuddet om støttesamtaler også først og fremmest tilbud til kvinden. Kvinden kan vælge at inddrage en eventuel partner i samtalen, men han har ikke nødvendigvis noget at skulle have sagt omkring graviditetens skæbne i hvert fald ikke juridisk. Derfor kan det ske, at de unge mænd lades i stikken med deres spørgsmål og tanker. At både spørgsmålene og tankerne omkring abort eksisterer hos fyre, bliver bekræftet, da Sex & Samfund sætter tre gymnasieelever stævne til en rundbordssnak om abort. Hvis der er noget, som Lasse (18 år), Anders (17 år) og Billy (18 år) er enige om i den forbindelse, så er det, at man er to om det også når det gælder graviditet og abort. LASSE: - Man er i det sammen. Hvis pigen bliver gravid, så beslutter man i fællesskab, hvad der skal gøres. ANDERS: - Enig. Det skal ikke være et tabu. Men det er jo pigens krop og hende, der skal gennemleve graviditeten, så det er også hende, der har det endelige ord om abort eller ej. BILLY: - Ja, jeg er også enig. En dreng kan jo ikke tvinge en pige til hverken at gennemføre graviditeten eller få en abort. -Er det noget, som I har snakket med jeres kærester om? LASSE: - Jeg har ingen kæreste i øjeblikket, og jeg tror, at mange synes, at det er tabu at tale om den slags ting. Vi er jo ret unge, så det er svært at forestille sig. Det er ikke noget, man sådan lige snakker om. BILLY: - Nej, det er ikke en hverdagsting. Det er mere en ting, der måske bliver nævnt i helt specielle situationer. Jeg har heller ingen kæreste lige nu, og de forhold, man har i vores alder, er jo stadig ret uforpligtende. LASSE: - Da jeg havde en kæreste, talte vi i hvert fald ikke om det sådan direkte. Det var lige som mere noget, der bare var underforstået. At hvis hun pludselig blev gravid ved et uheld, så ville vi gå igennem det sammen. ANDERS: - Enig. Det er noget man tager, hvis det sker. LASSE: - Jeg har prøvet én gang, hvor kondomet sprang, og vi først opdagede det bagefter. Min kæreste gik helt i panik, hvilket jeg godt kan forstå. Men jeg synes egentlig, at vi klarede det rigtig fint og hurtigt fik fundet et apotek, hvor vi købte nødprævention. ANDERS: - Jeg har også prøvet det med nødprævention et par gange. Jeg tror, at i vores alder, hvis kondomet sprænger, så er det med nødprævention ligesom det, man gør. Men hvad ville I gøre, hvis pigen alligevel bliver gravid? BILLY: - Det kommer selvfølgelig an på, hvad pigen siger og hvem hun er. Men hvis hun sagde, at hun ville have barnet, så ville jeg også være en del af det ansvar og af barnets liv. LASSE: - Når man går i seng med en pige, så pådrager man sig også et ansvar for det, der sker og må tage følgerne. Men min første tanke ville nok være, at det barn ikke skulle fødes, fordi jeg kun er 18 år. Jeg føler mig slet ikke klar endnu. - Men som Billy siger, hvis pigen beslutter, at hun vil have barnet, så vil jeg stå ved den beslutning, jeg tog, da jeg gik i seng med hende også selv om jeg måske rent egoistisk set ikke synes, at barnet skulle fødes. ANDERS: - Jeg ville nok råde pigen til at få abort, da jeg synes, at det er alt for tidligt i mit liv at få et barn i forhold til den tid og den kærlighed, som et barn kræver. - Der er nok også mange, der ikke som os ville stå ved deres ansvar. Og det kommer selvfølgelig an på, hvem pigen er. Hvis det for eksempel er en, man lige har mødt i byen og kun været sammen med en enkelt nat, så er der nok ingen, der forventer, at man skal til at være en kernefamilie. Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 62

63 At være to om det også når det gælder abort... Fortsat fra forrige side Hvad hvis det nu var pigen, der ville have abort, mens I gerne ville have barnet? BILLY: - Jeg synes stadig, at man bør snakke om det. Selvfølgelig kan fyren ikke kræve at være en del af beslutningen, men uanset hvad så er det en stor ting. Det er det også, hvis pigen får barnet. Det ville fylde meget, også selv om man ikke havde kontakt. ANDERS: - Spørgsmålet er, om en abort ikke ville være det bedste for barnet i stedet for to forældre, som ikke kan sammen. Hvis det nu var en fejl, og pigen blev gravid ved et one-night-stand, og de to slet ikke kender hinanden. LASSE: - Hvis pigen gennemfører graviditeten, så er det måske heller ikke det bedste for barnet. Hvis det nu for eksempel er en ældre kvinde, man er blevet gravid med. Jeg ville selvfølgelig stå ved mit ansvar og være der, men samtidig ville jeg ikke sætte hele resten af mit liv på standby. Har drenge ret til at være en del af beslutningen og få at vide, hvis pigen bliver gravid? LASSE & ANDERS & BILLY: - Klart!! LASSE: - Jeg synes, det ville være enormt uetisk, hvis hun ikke sagde noget. Så ville jeg føle, at pigen tog drengen som gidsel, uanset om hun fik en abort eller fik barnet. BILLY: - Det der med, at hvad man ikke ved, det har man ikke ondt af, det fungerer slet ikke her. Hvis for eksempel pigen vælger at få barnet, så er det der jo. Og jeg ville i hvert fald blive vildt overrumplet, hvis der pludselig bankede et 5-årigt barn på døren, som hed Anders, og som var mit, uden at jeg havde vidst det. ANDERS: - Og hvis pigen valgte abort, så ville jeg også klart foretrække, at hun talte med mig om det først. Har I det på samme måde, hvis det nu var et one-night-stand? LASSE: - Ja, jeg ville. Hvis man er gammel nok til et one-night-stand, så er man også gammel nok til at tage ansvar for følgerne. Hvis en pige bliver gravid og vil have en abort, så har hun ret til en støttesamtale. Hvad har drenge brug for? BILLY: - At være med og blive informeret om, hvad der sker. Drenge ved jo ikke, hvordan det er at have et barn, der vokser inden i sig. ANDERS: - Emnet er jo lidt tabuiseret. Ofte får drenge ry for bare at være iskolde, men vi har jo ikke barnet i os. Derfor er det bedre at være med end at stå udenfor, synes jeg. BILLY: - Ja, det er ret udbredt det der med, at drenge er iskolde. LASSE: - Også selv om mange lige som os ville påtage sig ansvaret. ANDERS: - Lad os være ærlige. Der er nok også overraskende mange, som ikke er villige til at påtage sig ansvaret. Især når barnet er født. LASSE: - Enig. Nogle vil løbe fra ansvaret, men der er også mange drenge, som løber fra ansvaret, fordi de er bange. Mange gør det uden at tænke sig om. Derfor er det vigtigt at blive informeret om mulighederne. Hvad vil I gerne informeres om? LASSE: - Hvordan mit liv ville udforme sig, hvis jeg fik et barn. Personligt er jeg for eksempel meget rejselysten, og det er svært at rejse rundt i verden med et lille barn. ANDERS: - Det sociale tror jeg. Hvad gør man for eksempel omkring børnepenge, hvordan med min SU, hvordan kan man studere, når man har et barn, hvor meget opmærksomhed kræver det, og skal jeg for eksempel have barsel? Alle den slags ting. Så måske er der ikke kun brug for en læge, men også en socialrådgiver og en studievejleder. Og hvad vil I gerne informeres om omkring abort? ANDERS: - Hvilke muligheder jeg har. LASSE: - Abort betyder jo også noget for en dreng, selv om det ikke er ham, der udsættes for den. Man hører jo også tit om fædre, som synes, at det er psykisk smertefuldt at være med til fødslen og bare stå der og se kvinden have smerter og ikke kunne gøre noget. Er der brug for særlige tilbud til drengene? ANDERS: - Nej, jeg vil foretrække, hvis man har for eksempel støttesamtalen sammen med pigen. Hvis jeres kæreste blev gravid, hvem ville I så tale med om det? LASSE: - Mine forældre. Jeg ville allerførst fortælle det til min mor. BILLY: - Min søster og derefter mine forældre. Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 63

64 At være to om det også når det gælder abort... Fortsat fra forrige side ANDERS: - Mine forældre. Jeg ville helt klart synes, jeg skyldte dem at fortælle dem om det og sikkert også mine nærmeste venner. - Det ville i hvert fald være en god idé at snakke med nogen ud over sin kæreste om det helst nogen med livserfaring. For hvis man nu ikke har venner, man stoler på, eller hvis ens forældre ikke er specielt ressourcestærke, så tror jeg nemt, man kunne komme til at gå alene med det indeni. Nu er reglerne jo sådan, at man ikke behøver at involvere drengene. Hvordan føler I omkring det? BILLY: - Personligt gør det mig mere engageret og ivrig omkring at blive involveret i beslutningen og være med til at snakke om tingene. Hvis ikke jeg selv tog et initiativ, så ville det jo udelukkende blive pigens beslutning. LASSE: - Enig. Synes I, at drenge skal have mulighed for at fraskrive sig barnet og børnepengene? ANDERS: - Jeg mener ikke, man kan gøre det op i penge på den måde. Bare fordi man ikke betalte børnepenge, ville det jo ikke betyde, at man ikke havde et ansvar for barnet. - Så skulle det i det mindste være sådan, at staten betalte pengene i stedet. Men det ville jo give samfundet en udgift. Nej, jeg mener, at hvis man er gammel nok til at gå i seng med nogen, så er man også gammel nok til at tage ansvaret i yderste konsekvens. BILLY: - Jeg kan godt se dilemmaet, men jeg tror ikke, at det ville kunne administreres. LASSE: - Jeg tror, at det er begrænset, hvor meget lovgivning man kan lave for at skabe retfærdighed. Det handler jo ikke om det, men om et barn. I ser det altså mere som et etisk end et juridisk spørgsmål? LASSE & ANDERS & BILLY - Ja! Har I et sidste budskab til alle andre omkring det her? BILLY: - En baby er en holdsport man er to om det. LASSE: - Dialog er vejen frem. ANDERS: - Brug prævention. Uge Sex 2012 Lærervejledning hhx 64