UGE SEX SÅDAN KOMMER DU I GANG MED UNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSMATERIALE TIL STX, HF, HTX OG HHX
|
|
- Christine Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UGE SEX SÅDAN KOMMER DU I GANG MED UNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSMATERIALE TIL STX, HF, HTX OG HHX
2 OVERSIGT Indledning Gymnasieelever har brug for seksualundervisning Et godt udgangspunkt for undervisningen Aftaler om undervisningen Øvelse: God stil i undervisningen Mangfoldighed i undervisningsrummet S. 3 S. 4 S. 5 S. 6 S. 7 S KØN, SEKSUALITET, SEXLIV OG RETTIGHEDER Uge Sex 2015 Sex & Samfund, 2015 ISBN nr Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret, eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Morten Emmerik Wøldike og Freja Mannov Olesen Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Larsen Lomholt Illustrationer og fotos: Lars Nybøll, Stephen Monaghan, Syxrious, ChiesADlbeinasco, LGBTUniAndes, Orangeacid, Fotosearch og Sex & Samfund Layout: Marianne Larsen, Anton Vinther og Line Dohn Tak til alle, der har bidraget ved at fortælle deres historier og deltage i interviews eller stillet materiale til rådighed. Alle fotos i materialet er modelfotos med mindre andet er angivet. Alle citater i materialets artikler er udtryk for interviewpersonernes personlige holdninger. Uge Sex - Sådan kommer du i gang med undervisningen - Stx, hf, htx og hhx 2
3 INDLEDNING Sex & Samfund har udarbejdet dette undervisningsmateriale til Uge Sex 2015 til de forskellige fag og flerfaglige forløb i alment gymnasium (stx), højere forberedelseseksamen (hf), handelsgymnasiet (hhx) og teknisk gymnasium (htx). Formålet med Uge Sex-kampagnen er at inspirere til god og målrettet seksualundervisning og undervisningsforløb om seksualitet, krop og køn på ungdomsdannelserne. Undervisningsmaterialet består af denne introduktion (tema 1), der kan hjælpe dig med at skabe et godt udgangspunkt for din undervisning samt seks selvstændige temaer, der dækker emnerne: Tema 2: Prævention Tema 3: Sexsygdomme Tema 4: Graviditet og abort Tema 5: Seksuel sundhed, rettigheder og trivsel Tema 6: Køn og seksualitet i det senmoderne samfund Tema 7: Porno og seksualitet Undervisningsmaterialerne er målrettet fag og temaforløb på de gymnasiale uddannelser, og er opbygget med arbejdsopgaver, der tager udgangspunkt i artikler, film, spil og forskellige handlingsorienterede øvelser. Ved hver arbejdsopgave og øvelse følger først en introduktion til underviseren, herefter et arbejdsark målrettet både underviser og deltagere og til sidst selve artiklen. Du kan enten vælge at arbejde direkte med denne pdf eller kopiere relevante arbejdsark, spørgsmål og artikler til deltagerne. Materialerne og øvelserne kan med fordel anvendes sammen med undervisningshjemmesiden Undervisningsmaterialerne er udviklet efter Sex & Samfunds formål om, at målrettet og dialogbaseret seksualundervisning skal bidrage til, at unge udvikler handlekompetence i relation til seksualitet, trivsel, rettigheder og sundhed. Formålet med seksualundervisning til unge er også at skabe øget anerkendelse af mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination. Undervisningsmaterialerne er således baseret på principper om tryghed i undervisningen, aktiv læring, dialog, et handlingsorienteret perspektiv på viden, respekt for forskellighed og mangfoldighed samt et bredt og positivt sundhedssyn. FÅ MERE INSPIRATION TIL DIN UNDERVISNING Du kan læse mere om seksualundervisningens metoder og didaktik, finde baggrundstekster eller flere øvelser til undervisningen på eller på EMU.dk. VI ANBEFALER Uanset hvilket fag eller forløb du planlægger seksualundervisning i, anbefaler vi, at du læser afsnittet Sådan kommer du i gang med undervisningen og indleder din undervisning med, at I arbejder med øvelsen Et godt udgangspunkt i undervisningen, som kan hjælpe til at skabe en god og tryg ramme for alle og for dig i undervisningen. OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksual undervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i Region Hovedstaden, den landsdækkende informations- og rådgivningsportal Sexlinien for Unge ( samt hjemmesiden der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Sex & Samfunds nationale arbejde er støttet af blandt andre staten, fonde og private virksomheder. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Uge Sex - Sådan kommer du i gang med undervisningen - Stx, hf, htx og hhx 3
4 GYMNASIEELEVER HAR BEHOV FOR SEKSUALUNDERVISNING Det er i ungdomsårene, og mens de unge går på en ungdomsuddannelse, at de fleste har deres seksuelle debut. Og det er også i ungdomsårene, at de unge har travlt med at opfinde sig selv, herunder deres seksualitet og køn. De reflekterer over, hvem de vil være, hvordan de vil være, og hvordan de vil se ud. For de fleste unge er ungdomsårene fyldt med nye muligheder, usikkerhed og masser af ubesvarede spørgsmål. Seksualundervisning er en god faglig ramme at tage disse emner op i. Det positive budskab er det centrale, når man underviser og taler med unge om seksualitet, sex, køn og krop. Seksualitet er for mange en vigtig del af livet og noget, der forhåbentlig forbindes med positive følelser som glæde, nysgerrighed og respekt. En vigtig forudsætning for at skabe et godt og positivt sexliv er imidlertid, at de unge har gode redskaber til at passe på sig selv og hinanden. Og selv om unge i Danmark generelt har en stor viden om seksuel sundhed og trivsel, er det i aldersgruppen år, at der bliver konstateret flest sexsygdomme. Seksualundervisning kan være et vigtigt element i udviklingen af viden såvel som refleksion og handlingsorienterede redskaber hos unge. Undersøgelser og erfaringer viser, at det er afgørende for både den individuelle og sociale trivsel og sundhed, at der er respekt og refleksion omkring emner som seksualitet, køn, krop, lyst, rettigheder og identitet også på uddannelsen. Et positivt fokus på mangfoldighed, rettigheder og normer omkring køn, seksualitet og krop kan styrke både det sociale fællesskab på uddannelsen og den enkeltes personlige selvværd og selvtillid. RESULTATER FRA SEX & SAMFUNDS KORTLÆGNING AF UNGDOMSUDDANNELSERNE I 2011 deltog over unge fra forskellige ungdomsuddannelser i Sex & Samfunds nationale kortlægning af, hvad unge i Danmark har af ønsker og behov til seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne. 1 Unge på gymnasierne mangler viden om sexsygdomme, herunder symptomer og behandlingsformer. Unge på gymnasierne efterspørger seksualundervisning om prævention, sexsygdomme, seksualitet, følelser, lyst, seksuelle rettigheder, seksuel trivsel og livskvalitet. Unge på gymnasierne efterspørger film, billeder og spil i undervisningen. Mange unge på gymnasierne taler ikke med voksne om seksualitet, sex, prævention med mere. 1 Sex & Samfund (2011). Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge. En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark. København: Sex & Samfund. SEKSUALUNDERVISNING KAN STYRKE UNGES HANDLEKOMPETENCE Formålet med at arbejde med seksualundervisning på gymnasierne er at bidrage til, at unge udvikler handlekompetence i relation til seksualitet, trivsel, rettigheder og sundhed. Det vil sige, at seksualundervisningen kan understøtte unges mulighed for at handle selv og dermed aktivt medvirke til at fremme positiv forandring vedrørende seksualitet, trivsel, rettigheder og sundhed i deres eget liv og i de fællesskaber, de indgår i. Dialogbaseret seksualundervisning kan også bidrage til respekt for øget mangfoldighed på uddannelsen og modvirke diskrimination for eksempel i forhold til køn, seksualitet, etnicitet eller fysiske eller psykiske funktionsevner. SEXLINIEN FOR UNGE Sexlinien for Unge er en landsdækkende informations- og rådgivningsportal, hvor unge mellem år kan finde information og få anonym rådgivning om sex, seksualitet, krop, sexsygdomme, prævention, følelser, rettigheder, seksuelle problemer, seksuelle overgreb, lyst og relationer. Se www. sexlinien.dk. Uge Sex - Sådan kommer du i gang med undervisningen - Stx, hf, htx og hhx 4
5 ET GODT UDGANGSPUNKT FOR UNDERVISNINGEN Sex & Samfund anbefaler, at du som underviser gør dig nogle overvejelser om det faglige niveau og behov hos de unge, som du skal undervise, inden du går i gang med undervisningsforløbet. For at støtte dig som underviser, der skal i gang med at bruge Uge Sex-materialet, har Sex & Samfund derfor samlet nogle af de vigtigste principper og anbefalinger, som bygger på erfaringer med seksualundervisning til børn og unge. Vi har ligeledes udviklet en guide til, hvilke aftaler det kan være godt lave med deltagerne, inden I går i gang med undervisningen. Forslag og anbefalinger finder du både i dette introduktionstema og løbende under alle arbejdsopgaver og øvelser i de forskellige temaer. Du kan således tilrettelægge din undervisning med udgangspunkt i disse undervisningsmaterialer. Det kan være en god idé også at orientere dig på www. sexlinien.dk eller EMU.dk. Sex & Samfund anbefaler, at du som underviser gør dig nogle overvejelser om det faglige niveau og behov hos de unge, som du skal undervise, inden du går i gang med undervisningsforløbet. For at støtte dig som underviser, der skal i gang med at bruge Uge Sex-materialet, har Sex & Samfund derfor samlet nogle af de vigtigste principper og anbefalinger, som bygger på erfaringer med seksualundervisning til børn og unge. Vi har ligeledes udviklet en guide til, hvilke aftaler det kan være godt lave med deltagerne, inden I går i gang med undervisningen. osv. Sex & Samfund anbefaler derfor, at du indleder din undervisning med at skabe en god og tryg ramme for undervisningen Lav gode aftaler i fællesskab Du kan skabe en god og tryg ramme om undervisningen ved at formulere nogle aftaler sammen med deltagerne om, hvordan undervisningen skal foregå. Sex & Samfund anbefaler, at du laver aftalerne sammen med deltagerne ved eksempelvis at få dem til at sætte ord på, hvilke rammer de mener, der skaber et trygt læringsrum, og du supplerer med de pointer, som de unge ikke selv kommer ind på. På næste side ( Aftaler om seksualundervisning ) finder du Sex & Samfunds anbefalinger til aftaler, som er udviklet specifikt til øvelserne i denne undervisningspakke. Sex & Samfunds anbefalinger til aftaler bygger på en række sundhedspædagogiske/didaktiske begrundelser og mange års erfaring med seksualundervisning til unge, men du kan supplere med andre aftaler, eller du kan bruge forslagene som inspiration til jeres dialog om, hvordan I ønsker at undervisningen skal foregå. Aftalerne kan kopieres til deltagerne og kan bruges som huskeliste, når I skal formulere jeres aftaler. Du kan bruge øvelsen God stil i seksualundervisningen som en ramme til at få formuleret nogle fælles aftaler om undervisningen. Skab trygge rammer om undervisningen Der er mange grunde til at skabe en god og tryg ramme for alle deltagere i et forløb om seksualundervisning. For den enkelte unge kan et forløb om seksualundervisning være forbundet med usikkerhed. Måske fordi de aldrig har talt med nogen om emner som krop, kærlighed, følelser, familie, seksualitet og lignende. Måske er det svært at tale om disse emner med de sociale hierarkier, som er i klassen. Deltagerne kan også være usikre på, hvad der skal ske i undervisningen; de tror måske, at de skal fortælle private ting om deres eget liv. Eller de kan have oplevelser med i bagagen, der er ubehagelige at tale om. Forskning og Sex & Samfunds mangeårige arbejde med seksualundervisning til unge viser, at tryghed er afgørende for, at deltagere får en positiv oplevelse og et godt udbytte af undervisningen i prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, seksualitet, krop Uge Sex - Sådan kommer du i gang med undervisningen - Stx, hf, htx og hhx 5
6 KAN KOPIERES TIL ELEVERNE AFTALER OM SEKSUALUNDERVISNING HUSKELISTE: Underviser og deltagere taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre tilstedeværende (et anonymt rum). Underviser og deltagere taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. I taler respektfuldt til og om hinanden og viser respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet og hudfarve, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Negative og diskriminerende ord og udsagn accepteres ikke (for eksempel med udgangspunkt i køn: piger, der er sammen med mange, er klamme/billige/ ludere, eller med udgangspunkt i seksualitet: bøsse, bøsser er klamme og så videre). Ingen af jer føler sig udstillet eller nedgjort (man griner ikke af andre eller andres spørgsmål og kommentarer). Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen (man præsenterer deltagerne for emnerne, før man begynder forløbet). I deltager og er aktive i undervisningen, men har mulighed for at sige fra og ikke deltage i øvelser (hvis der er noget, I finder anstødeligt eller ubehageligt). Uge Sex - Sådan kommer du i gang med undervisningen - Stx, hf, htx og hhx 6
7 GOD STIL I UNDERVISNINGEN ØVELSE TIDSFORBRUG minutter. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Deltagerne inddeles i grupper, og grupperne diskuterer spørgsmålet: Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer tryghed for alle i seksualundervisningen? Grupperne skal komme med mindst to forslag til aftaler, som de skriver med store bogstaver på hver sit ark papir. De får cirka ti minutter til dette. Herefter præsenterer hver gruppe sine forslag og forklarer, hvorfor de er vigtige. Du supplerer med øvrige aftaler, som, du mener, er vigtige. Alle aftalerne lægges på gulvet, og alle stiller sig på den aftale, der er mest vigtig for dem. De, der har lyst, fortæller, hvorfor de har valgt at stille sig der. Aftalerne skrives eller hænges op, så de er synlige i resten af forløbet. VI ANBEFALER Hvis du indgår en aftale med deltagerne om ikke at anvende negative og diskriminerende ord, for eksempel bøsserøv, eller at piger er ludere eller klamme, er det ligeledes vigtigt, at du i undervisningen tager afstand fra, at disse ord bruges. Hvis du som underviser ikke griber ind over for den slags udsagn hver gang, giver du en stiltiende accept og blåstempling af diskrimination blandt deltagerne. Ligeledes skal deltagere, der taler personligt om sig selv eller andre, stoppes i det, hvis I har lavet en aftale om ikke at tale om personligt om jer selv og hinanden i undervisningen. Det er vigtigt, at aftalerne tages alvorligt i resten af forløbet. Ofte vil deltagerne selv gøre opmærksom på det, hvis en aftale brydes, men det er vigtigt, at du som underviser også er opmærksom på det. Uge Sex - Sådan kommer du i gang med undervisningen - Stx, hf, htx og hhx 7
8 MANGFOLDIGHED I UNDERVISNINGSRUMMET Du kan som underviser gøre meget for at skabe tryghed for alle unge ved at inkludere alle samfundets og de unges forskelligheder i hele undervisningen. Disse undervisningsmaterialer afspejler mangfoldigheden i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet, ungdomskultur, kroppen og udseende, seksuelle lyster og funktionsniveau, som gør det muligt at præsentere de unge for et tidssvarende billede af mangfoldigheden i seksualitet, familieformer, køn, etnicitet med mere og derved inkludere alle unge i seksualundervisningen. Det betyder blandt andet, at der løbende er eksempler og billeder, der viser, at unge kvinder og mænd er forskellige. Eksempelvis piger, der er sammen med piger, og drenge, der er sammen med drenge. Eller unge, der ikke er interesseret i sex og kærlighed, børn og unge, der føler sig som et andet køn end deres biologiske køn, børn, der bor i kernefamilier såvel som i regnbuefamilier (familier, hvor én eller flere forældre er homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede), samt i enlige og sammenbragte familier med mere. Du kan se mere om mangfoldighed i undervisningen på FOKUS PÅ NORMER IKKE PÅ NORMBRYDERE! I en del af øvelserne i dette undervisnings- materiale lægges der op til diskussion og kritisk stillingtagen til samfundets normer i forhold til køn, krop, seksualitet eller etnicitet. Her er det vigtigt, at fokus bliver på normerne - og ikke på dem, der bryder dem. Eksempelvis at man i undervisningen diskuterer forskellige seksualiteter og ikke homoseksualitet eller biseksualitet alene, eller at man diskuterer forskellige familie- former og ikke regnbuefamilier. Hvis du fokuserer overvejende på afvigerne, kan det forstærke de unges opfattelse af, at der er noget, der er mere rigtigt end andet. Ligesom det kan være ubehageligt for nogle unge i gruppen at blive genstand for diskussion, hvis de for eksempel er opvokset i en skilsmissefamilie eller kun har én forældre eller har venner og familie tæt på, som er det. Et inkluderende sprog Uanset om de unge i klassen føler sig trygge eller utrygge, er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle typer udsagn og måder at tale om for eksempel familie, køn, seksualitet, krop og sex på kan virke ubehageligt for nogle unge, uden at andre er bevidste om dette. Når unge taler om seksualitet, sker det ofte, at nogle af dem giver udtryk for, at de ikke bryder sig om homoseksualitet. Dette kan være meget ubehageligt for de unge i gruppen, der definerer sig som homoseksuelle eller overvejer deres seksualitet, og/eller de unge der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe udsagn, der kan støde unge i klassen, og begrunde, hvorfor sådanne udsagn ikke er okay. Her kan du med fordel henvise til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Det kan derfor være en god idé inden undervisningen at reflektere over, hvilke ord og begreber du vil anvende og ikke anvende. Ord og sprog kan virke ekskluderende eller inkluderende. Omvendt er det også vigtigt at være opmærksom på, at sproget altid er med til at skabe en god stemning i undervisningen, hvor der er plads til mangfoldighed og humor også i det man siger. Det vigtigste er dog at sikre, at der ikke bliver lavet sjov på nogens bekostning! Sex & Samfund anbefaler at lave klare aftaler om sprogbrug før et seksualundervisningsforløb- både i klasser og grupper, der i forvejen er trygge og velfungerende, og som ikke er trygge eller kender hinanden så godt. Se mere om et inkluderende sprog i seksualundervisningen på Et positivt syn på unge og seksualitet Sex & Samfund mener, at overskriften for seksualundervisning er, at seksualitet for mange mennesker er en dejlig og berigende del af livet. Men også at sex og seksualitet kommer forskelligt til udtryk og bliver forskelligt udlevet. Seksualitet er dynamisk og kan ændre og udvikle sig igennem hele livet. Det er derfor vores anbefaling, at du i seksualundervisningen anerkender seksuallivets udfordringer, men sætter et positivt fokus på seksualitet og trivsel gennem de eksempler, fortællinger, billeder og øvelser, der anvendes. Den positive tilgang betyder også, at man godt må grine og bruge humor i undervisningen, men uden at man ekskluderer eller udstiller andre. Du kan læse mere om et positivt syn på unge og seksualitet i undervisningen på Uge Sex - Sådan kommer du i gang med undervisningen - Stx, hf, htx og hhx 8
9 MANGFOLDIGHED I UNDERVISNINGSRUMMET... Fortsat fra forrige side TYPISKE ANTAGELSER Her er en række antagelser, som man let kan komme ind på i undervisningen, men som betyder, at man ekskluderer nogle unge: Eksempel: En almindelig penis er cm. Hvad med dem, der har en penis på 8 eller 22 cm.? Eksempel: (Et heteroseksuelt) samleje er den normale form for sex? Har unge, der har sex med eget køn, og/eller foretrækker andre former for sex, så unormal sex? Eksempel: Kondom er den eneste prævention, der beskytter mod sexsygdomme. Kan to piger, der har sex, så ikke beskytte sig mod sexsygdomme? Kan man ikke beskytte sig mod sexsygdomme ved oralsex på en pige? Eksempel: Drenge har mere lyst til sex end piger. Hvad med de drenge, der ikke har lyst til sex? Og de piger, der har meget lyst til sex? Eksempel: Hvis man har lyst til sex med flere eller er forelsket i flere, så skal man vælge. Hvad med dem, der har flere kærester og/eller åbne forhold? Uge Sex - Sådan kommer du i gang med undervisningen - Stx, hf, htx og hhx 9
DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU
DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB Produktionsskoler, egu og STU 2016 INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 2. OPGAVE.............................................................................4
Læs mereUGE SEX GRUNDMATERIALE
UGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 7.-9. KLASSE INDHOLD FORORD 3 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 4 ET OVERBLIK OVER ØVELSER 6 1. FÆLLES AFTALER FOR DET TRYGGE RUM 8 2. HVILKE ORD BRUGER
Læs mereUGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 4.-6. KLASSE
UGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 4.-6. KLASSE INDHOLD FORORD 3 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 4 ET OVERBLIK OVER ØVELSER 7 1. FÆLLES AFTALER 10 2. ORD, DER GØR ONDT 12 3. HVILKE ORD
Læs mereUGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 0.-3. KLASSE
UGE SEX GRUNDMATERIALE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN... 4 ET OVERBLIK OVER ØVELER... 7 1. FÆLLES AFTALER... 2ORD,. DER GØR ONDT... 10 14 3.
Læs mereUnge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund
Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del
Læs mere1. RETTEN TIL... Læringsmål. Beskrivelse. Fag og emner. Færdigheds og vidensområde. Tid. Materialer
1. RETTEN TIL... Fra sex & samfunds oprindelige øvelser: Retten til mig (Myter om kroppen, side 11). Retten til kærlighed (Kærlighed, venskab og familie, side 10). Seksuelle rettigheder (Sex, seksualitet
Læs mereGRUNDMATERIALE 7.-9. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE
GRUNDMATERIALE 7.-9. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 6 EMNE 1: ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN 7 EMNE 2: UNGE
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs meresexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort
sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx Biologi, Personlig sundhed, Idræt & Samfundsfag oversigt Indledning s. 36 2.1: At blive testet
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene til eleverne printes.
Side 1 af 2 3.4 GRÆNSER OG OVERGREB Cases MÅL At eleverne har viden om rettigheder og lovgivning i relation til vold og overgreb af seksuel karakter. At eleverne kan diskutere konkrete handlemuligheder
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs merePRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED
PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED UNDERVISNINGSPAKKE TIL HHX MÅLRETTET TIL SEKSUALUNDERVISNING OG PERSONLIG SUNDHED OVERSIGT s. 3 s. 4 Indledning Unge har behov for seksualundervisning
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereGøgl i hverdagen sådan!
Gudrun Gjesing Anton Niemann Jensen Gøgl i hverdagen sådan! Indhold 5 5 6 6 9 9 10 11 12 13 15 16 17 17 21 24 29 35 43 45 48 50 53 55 57 61 63 67 67 67 68 69 Indledning Derfor denne bog Før du går i gang
Læs mereUGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE
UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereStyrke seksualundervisningen i indskolingen og på mellemtrinet
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for folkesundhed NOTAT 15-12-2015 Styrke seksualundervisningen i indskolingen og på mellemtrinet Afledt af ungepolitikerdagen har Sundheds-
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs meresexsygdomme, prævention, seksualitet og køn, graviditet og abort, grænser - det er dig der bestemmer
sexsygdomme, prævention, seksualitet og køn, graviditet og abort, grænser - det er dig der bestemmer Seksualundervisningsmateriale til erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu oversigt Indledning
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereSlutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin
FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,
Læs mereSEKSUALUNDERVISNING PÅ ERHVERVSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG EGU
SEKSUALUNDERVISNING PÅ ERHVERVSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG EGU OVERSIGT S.3 S.4 S. 5 Indledning. Unge har behov for seksualundervisning. Indhold. DEL 1: GODE RAMMER OM SEKSUALUNDERVISNINGEN PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereKampagnehæfte introduktion til Uge Sex 2013. et overblik over kampagnens indhold og materialer
Kampagnehæfte introduktion til Uge Sex 2013 et overblik over kampagnens indhold og materialer Forord Målet med Uge Sex-kampagnen er at støtte udviklingen af elevernes handlekompetence i forhold til seksualitet,
Læs mereBESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE
Kommunikation og kontakt BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE 2016 INDHOLD 1. introduktion TIL UNDERVISEREN.....................................................3 Færdigheds- og vidensmål
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereVÆRDIER I UNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSFORLØB
VÆRDIER I UNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSFORLØB Samfund og sundhed (GF 1), Arbejdspladskultur (GF 1), samfundsfag, psykologi, idræt (GF 2) INDHOLD 1. introduktion.......................................................................3
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mere1. PLACER JER EFTER KARAKTERTRÆK
1. PLACER JER EFTER KARAKTERTRÆK Beskrivelse Eleverne stiller sig foran underviseren. Underviseren læser en opgave højt fra arbejdsarket. Når opgaven er læst op, skal eleverne løse opgaven ved at samarbejde
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereVis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.
Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien. Vær med til at tage ansvar og åbn dørene til din virksomhed. Drejebog til virksomheder i samarbejde med Tresu Group, FKSSlamson
Læs mereSmørum Bibliotek Flodvej 68 2765 Smørum Tlf.: 72597700. Ølstykke Bibliotek Østervej 1a 3650 Ølstykke Tlf.: 72597750
Flodvej 68 2765 Smørum Tlf.: 72597700 Østervej 1a 3650 Ølstykke Tlf.: 72597750 Mandag til torsdag 7-21 Fredag 7-19 Lørdag og Søndag 7-17 Med personale: Mandag 13-20 Tirsdag til fredag 13-17 Lørdag 10-14
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereLæring, der giver mening
Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereGodt at vide, når man skal i 3. klasse
Godt at vide, når man skal i 3. klasse Kære forældre. Med denne folder vil vi gerne fortælle jer, om de holdninger, ønsker og tanker vi har, når det drejer sig om dit/jeres barns skolegang. Vi stiller
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012
Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereVelkommen til Uge Sex 2009
INGEN SEXSYGDOMME ØNSKEBØRN SEKSUEL TRIVSEL UNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE OG ELEVER Velkommen til Uge Sex 2009 Målet med Uge Sex er at give eleverne i landets 6.-10. klasser god og vedkommende seksualundervisning
Læs mereTilfredshed med uddannelsen. Udbytte af uddannelsen. Tilknytning til studiet. Hvor tilfreds er du alt i alt med uddannelsen?
Tilfredshed med uddannelsen Hvor tilfreds er du alt i alt med uddannelsen? Forestil dig den perfekte uddannelse. Hvor tæt på dette ideal er ^uddannelse^? Kunne være længere fra Kunne være tættere på Ved
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereFRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål
1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereVEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE
VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL DE FORSKELLIGE MULIGHEDER PÅ MIGOGMINKROP.DK................... 4 2. MIGOGMINKROP.DK I UNDERVISNINGEN...
Læs mereET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE
ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mere- information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER
- information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) 2005 FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER Fakta-blad om abort og indvandrerkvinder - information til indsats ifm.
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mere