SEKSUALUNDERVISNING PÅ ERHVERVSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG EGU

Transkript

1 SEKSUALUNDERVISNING PÅ ERHVERVSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG EGU

2 OVERSIGT S.3 S.4 S. 5 Indledning. Unge har behov for seksualundervisning. Indhold. DEL 1: GODE RAMMER OM SEKSUALUNDERVISNINGEN PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE S. 7 S. 8 S. 10 S. 11 S. 12 S. 13 DEL 2: PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG KROPPEN S. 16 S. 17 S. 19 S. 21 S. 30 S. 33 S. 35 S. 36 Et trygt rum i undervisningen. Et inkluderende sprog i undervisningen. Mangfoldighed i undervisningsrummet. Et positivt syn på unge og seksualitet. Sex & Samfunds huskeliste til god seksualundervisning. Øvelse 1.1: God stil i undervisningen. Aftale/forventningsafstemning. Øvelse 2.1: Et godt sex- og kærlighedsliv: Visionsøvelse. Øvelse 2.2: Fordele og ulemper ved prævention, ved at blive tidligt forældre og ved at se porno. Refleksions-/ diskussionsøvelse. Øvelse 2.3: Quiz om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet. Øvelse 2.4: Prævention på spil: brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet. Øvelse 2.5: Konsekvenser ved sexsygdomme: tekstuddrag. Øvelse 2.6: Smitte, ansvar og parforhold: dilemmaøvelse/ rollespil. Øvelse 2.7: Graviditet, krop og følelser: de 10 trin fra det første møde til abort. Vurderingsøvelse. Øvelse 2.8: Uønsket graviditet og abort: de fire hjørner / vurderingsøvelse. DEL 3: FAMILIE OG FØLELSER, GRÆNSER OG RETTIGHEDER S. 38 S. 39 S. 48 S. 50 S. 51 S. 52 S. 54 Tema: Familier. Øvelse 3.1: Mangfoldige familieformer: Billedøvelse. Tema: Følelser, grænser og seksuelle rettigheder. Øvelse 3.2: Rollespil om at vise og aflæse følelser. Øvelse 3.3: At sætte grænser. Diskussions-/vurderingsøvelse. Øvelse 3.4: Rollespil om krop, grænser og om at sige fra. Øvelse 3.5: Dokumentarfilm: Ja eller nej det er altid dig, der bestemmer. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 2

3 INDLEDNING Sex & Samfund har udviklet denne seksualundervisningspakke til Uge Sex-kampagnen 2013 på erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne og erhvervsgrunduddannelsen (egu). Formålet med undervisningspakken og kampagnen er at inspirere til god og målrettet seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Seksualundervisning til unge handler om mange forskellige emner. Det handler både om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort og krop, men vedrører også vigtige emner som sundhed, seksualitet og køn, trivsel, rettigheder, diskrimination og respekt for mangfoldighed. Denne seksualundervisningspakke indeholder målrettede materialer og øvelser om disse emner. Seksualundervisningspakken til erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne og egu Denne seksualundervisningspakke indeholder øvelser, quizzer, spil, film og arbejdsopgaver om temaerne prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort og sundhed, samt et tema om Mangfoldige familier og Følelser, grænser og seksuelle rettigheder. Materialerne og øvelserne kan med fordel anvendes sammen med hjemmesiden Undervisningspakken er målrettet fag og temaforløb på de erhvervsfaglige uddannelser om seksualundervisning og seksuel sundhed. SEKSUALUNDERVISNING PÅ STU Selv om dette undervisningsmateriale ikke er direkte målrettet STU-uddannelserne og unge med forskellige særlige behov, har mange undervisere på STU dog god erfaring med at bruge materialet, og det kan suppleres med Sex & Samfunds Uge Sex-materialer til specialklasser. GOD SEKSUALUNDERVISNING Uanset hvilket fag eller forløb du planlægger seksualundervisning i, anbefaler vi, at du indleder din undervisning med nogle af øvelserne fra Tema 1 Gode rammer om seksualundervisningen til unge. I tema 1 præsenteres nogle af de vigtigste pædagogiske principper og anbefalinger i forhold til at gå i gang med seksualundervisning til unge, og du kan også finde øvelser, som kan bidrage til at skabe gode og trygge rammer i klassen eller på holdet for alle også for dig. OM SEKSUALUNDERVISNING Uge Sex 2013 Sex & Samfund, 2013 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Morten Emmerik Wøldike og Freja Mannov Olesen Artikler: Morten Emmerik Wøldike, Freja Mannov Olesen, Mette Gundersen, Lone Smidt, Michael Madsen Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Lars Nybøll, Mikkel Dalum, Michael Madsen, LGBTUniAndes, Stephen Monaghan og Fotosearch Layout: Marianne & Robin Vil du læse mere om seksualundervisningens didaktik, finde baggrundstekster eller flere øvelser til undervisningen? Så tjek Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere Der findes en indgang på denne hjemmeside til erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu. Tak til alle, der har bidraget ved at fortælle deres historier og deltage i interviews eller stille materiale til rådighed. Alle fotos i materialet er modelfotos med mindre andet er angivet. Alle citater i materialets artikler er udtryk for interviewpersonernes personlige holdninger. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 3

4 UNGE HAR BEHOV FOR SEKSUALUNDERVISNING Alle unge har ret til god seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Det er i ungdomsårene, og mens de unge går på en ungdomsuddannelse, at de fleste har deres seksuelle debut. Og det er også i ungdomsårene, at de unge har travlt med at opfinde sig selv, herunder deres seksualitet og køn. De reflekterer over, hvem de vil være, hvordan de vil være, og hvordan de vil se ud. For de fleste unge er ungdomsårene fyldt med nye muligheder, usikkerhed og masser af ubesvarede spørgsmål. Seksualundervisning er en god faglig ramme at tage disse emner op i. Det positive budskab er det centrale, når man underviser og taler med unge om seksualitet, sex, køn og krop. Seksualitet er for mange en vigtig del af livet, og noget, der forhåbentlig forbindes med positive følelser som glæde, nysgerrighed og respekt. En vigtig forudsætning for at skabe et godt og positivt sexliv er imidlertid, at de unge har gode redskaber til at passe på sig selv og hinanden. Og selv om unge i Danmark generelt har en stor viden om seksuel sundhed og trivsel, er det i aldersgruppen år, at der bliver konstateret flest sexsygdomme, ligesom aborttallet for unge kvinder er stigende. Seksualundervisning kan være et vigtigt element i udviklingen af viden såvel som refleksion og handlingsorienterede redskaber hos de unge. Undersøgelser og erfaringer viser, at det er afgørende for både den individuelle og sociale trivsel og sundhed, at der er respekt og refleksion omkring emner som køn, seksualitet og identitet. Også på uddannelsen. Et positivt fokus på mangfoldighed, rettigheder og normer omkring køn, seksualitet, familie og krop kan styrke både det sociale fællesskab på uddannelsen og den enkeltes personlige selvværd og selvtillid, som begge dele kan have betydning for, at de unge gennemfører deres uddannelse. RESULTATER FRA SEX & SAM- FUNDS KORTLÆGNING AF UNGDOMSUDDANNELSERNE I 2011 deltog over unge fra mange ungdomsuddannelser i Sex & Samfunds nationale kortlægning af, hvad unge i Danmark har af ønsker og behov til seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne. Unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu mangler viden om for eksempel sexsygdomme, kroppen, prævention, seksuelle rettigheder, overgreb og køn. Unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu får væsentlig viden om sex og seksualitet fra seksualundervisningen. Unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu bruger internettet i mindre grad end gennemsnittet af unge til at søge viden og information. Mange unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu taler ikke med voksne om seksualitet, sex, prævention med mere. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 4

5 INDHOLD Undervisningsmaterialerne til Uge Sex 2013 på erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne og egu består af tre dele: 1. del: Gode rammer om seksualundervisningen 2. del: Prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og kroppen 3. del: Andre temaer: Familie og følelser, grænser og seksuelle rettigheder Gode rammer om seksualundervisningen Der er ingen tvivl om, at unge sikres den bedste seksualundervisning, hvis man som underviser er oprigtigt interesseret i at arbejde med emnet og har mod på at tage ansvar for at skabe en god ramme om undervisningen. Seksualundervisningen er i dag ikke obligatorisk på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, og der findes derfor heller ikke nogen overordnede pædagogiske principper eller retningslinjer, som man kan eller skal følge i et seksualundervisningsforløb på uddannelserne. i dag. Øvelsen kan suppleres med film på med kendte personer, der fortæller om deres familie. Følelser, grænser og seksuelle rettigheder Seksuelle rettigheder, seksuelle overgreb, grænser og ansvar for hinanden samt lyst og ulyst ved sex er emner, som de unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu i særlig grad efterspørger mere viden om. I dette materiale har vi lavet tre øvelser og dokumentarfilmen Ja eller nej det er altid dig, der bestemmer, der blandt andet sætter fokus på, hvordan unge kan vise og aflæse følelser og signaler, hvordan unge kan sige ja og nej til andre og kan sætte grænser for sig selv og andre. Dokumentarfilmen behandler særligt de seksuelle rettigheder, for eksempel retten til at bestemme over sin egen krop, som gælder alle unge. Temaet kan suppleres yderligere med film og spil om de seksuelle rettigheder på For at støtte dig som underviser, der skal i gang med at bruge Uge Sex-materialet, har Sex & Samfund derfor samlet nogle af de vigtigste principper og anbefalinger, som bygger på vores erfaringer med seksualundervisning til børn og unge. Prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og kroppen De unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu efterspørger i høj grad viden om seksualundervisningens grundtemaer prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og kroppen. I dette materiale har vi lavet otte forskellige øvelser med fokus på prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort og kroppen, som kan laves enkeltvis eller supplere hinanden. Øvelserne er tilrettelagt med elevmålgrupperne for øje, og formen er meget varieret med mulighed for både at arbejde med quiz, brætspil, dilemma- og vurderingsøvelser, rollespil samt korte tekstuddrag. På findes yderligere en række let tilgængelige artikler og film, der er baseret på interview og personlige historier om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet og abort. Andre temaer: Familie og følelser, grænser og seksuelle rettigheder Familier er årets hovedtema i Uge Sex 2013 og sætter fokus på den mangfoldighed af familieformer, som unge i dag vokser op i. Der findes stadig et stærkt ideal og en norm om kernefamilien far, mor og børn som ikke nødvendigvis stemmer overens med unges erfaringer og virkelighed. Og unge på ungdomsuddannelserne efterspørger faktisk også viden om forskellige familieformer i seksualundervisningen måske netop fordi de gerne vil forstå andre familieformer og opleve deres egen familieform inkluderet i samfundet. OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, den landsdækkende informations- og rådgivningsportal Sexlinien for Unge ( samt hjemmesiden der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på I dette materiale har vi udviklet en billedøvelse, der lægger op til diskussion og refleksion om de forskellige familieformer, der findes Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 5

6 DEL 1: GODE RAMMER OM SEKSUALUNDERVISNINGEN Med udgangspunkt i Sex & Samfunds erfaring med seksualundervisning på ungdomsuddannelserne har vi udarbejdet et formål og en række principper og anbefalinger, som vi mener, er væsentlige for god seksualundervisning. I det følgende præsenterer vi fire grundprincipper og anbefalinger, som Sex & Samfund anser for vigtige at have fokus på i seksualundervisning på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelsen (egu). Afslutningsvis har vi lavet en huskeliste, som du kan gå ud fra, samt en konkret øvelse til at skabe en god ramme om seksualundervisningen, som er tryg for både dig som underviser og de unge. Du kan læse mere om god seksualundervisning på GOD SEKSUALUNDERVISNING IFØLGE INTERNATIONAL FORSKNING Tager udgangspunkt i en aktiv og involverende pæda- gogik og benytter en stor variation af undervisnings- metoder, for eksempel dialog, vurderingsøvelser, rollespil med videre. Arbejder med klare og definerede mål i forhold til indhold, metoder og aktiviteter. Består af længerevarende indsatser, det vil sige flere timer og over en længere periode. Foregår i et trygt socialt miljø. Kommunikerer åbent om sex og relaterede temaer i undervisningen. Tilrettelægges i forhold til elevernes alder og erfaring. Underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for, om undervisningen kan fremme en forandringsproces hos eleverne. Underviseren skal være oprigtigt interesseret i at arbejde med seksualundervisningen. Kilder: Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 6

7 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN Der er mange gode grunde til at skabe en god og tryg ramme for alle elever i et forløb om seksualundervisning. For den enkelte unge kan et forløb om seksualundervisning være forbundet med usikkerhed. Måske fordi de aldrig har talt med nogen om emner som krop, kærlighed, følelser, familie, seksualitet og lignende. Måske er det svært at tale om disse emner i klasse- eller holdfællesskabet på uddannelsen med de sociale hierarkier, som har etableret sig der. Eleverne kan også være usikre på, hvad der skal ske i undervisningen; de tror måske, at de skal fortælle private ting om deres eget liv. Eller de kan have oplevelser med i bagagen, der er ubehagelige at tale om. Forskning og erfaringer fra Sex & Samfund peger på, at trygge rammer er væsentlige for elevernes oplevelse af trivsel og tryghed på deres uddannelse. Køn, seksualitet, krop og udseende er faktorer, som eleverne selv peger på som udslagsgivende for, om man er ude eller inde i de sociale fællesskaber og hierarkier. Mange elever oplever, at der kan være snævre normer for, hvilke muligheder man har som pige og dreng, og at det kan have konsekvenser at falde uden for normerne. Særligt peges der på, at drenge, der ikke lever op til normerne for at være dreng, kan være i udsatte positioner. For gruppen eller holdet som helhed er arbejdet med at skabe et trygt rum en positiv faktor i generelt at skabe øget trivsel, bedre sociale relationer og mindske mobning og diskrimination på uddannelsen. En tryg elevgruppe Det er vigtigt at arbejde med det trygge rum i alle grupper og hold på uddannelsen. På nogle hold og i nogle klasser er de unge i forvejen trygge ved hinanden, fordi de for eksempel kender hinanden godt og følges ad på uddannelsen. Mens de unge på andre uddannelser, blandt andet produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelsen (egu) kan være mere utrygge, fordi eleverne ikke kender hinanden og kun følges på uddannelsen i kort tid, inden de skal ud i praktik eller på skoleophold. I grupper, hvor der forekommer drilleri, mobning, diskrimination, klikedannelse og lignende, er det særligt vigtigt at arbejde med det trygge rum, men i sådanne grupper og hold kan det også være ekstra udfordrende. Det trygge rum kan med fordel kobles til gruppens eller uddannelsens generelle trivselsarbejde, men med fokus på de særlige forhold der gør sig gældende i seksualundervisningen. For eksempel kan der arbejdes med emner, der vedrører elevernes private liv, såsom familie, følelser, grænser og seksualitet. Det kan skabe utryghed hos nogle elever, og det kan være en barriere for elevernes deltagelse i undervisningen. Det er derfor vigtigt at indlede undervisningen med at indgå en fælles aftale om, at ingen elever fortæller noget privat om sig selv, og undervejs i forløbet at være opmærksom på, at alle elever overholder dette. Det kan være en stor lettelse for elever, der føler sig utrygge. Derfor er det vigtigt, at du som underviser præsenterer programmet for eleverne, før du går i gang med undervisningen, så alle deltagere er indforstået med det. At sige fra Hvis du er bekymret for, om enkelte elever vil finde seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan du arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra. Det kan for eksempel være aftaler om, at eleverne skal deltage aktivt i undervisningen, men at de har ret til at sige fra, hvis der er øvelser eller spørgsmål, som de finder grænseoverskridende. Sex & Samfund anbefaler ikke som udgangspunkt at censurere billeder eller materialer ud fra formodninger om, at eleverne vil finde det grænseoverskridende. Vores erfaring er, at de unge godt kan håndtere de fleste billeder og temaer. Desuden kan seksualundervisningen for nogle elever være den eneste mulighed, de har for at få viden om dette felt. Nogle undervisere er usikre på, om Uge Sex-materialerne kan bruges i et multietnisk klasserum. Sex & Samfunds evalueringer viser imidlertid, at mange lærere har gode erfaringer med dette. Opdeling af eleverne Sex & Samfund anbefaler, at eleverne som udgangspunkt holdes samlet, uanset forskelligheder. Det er svært på forhånd at vide, hvad elevernes baggrund og forskelligheder betyder for deres ønsker og behov. I stedet anbefaler vi at tilrettelægge undervisningen så mangfoldig som muligt. Det er imidlertid op til dig som underviser at vurdere, om eleverne vil have større glæde af at blive delt op, eksempelvis med udgangspunkt i køn og etnicitet. Hvis man vælger at bruge kønsopdeling som metode, er det en vigtig pointe, at drenge og piger undervises i de samme temaer. Det er ikke en god ide at vælge pigeemner og drengeemner, da både drenge og piger har behov for undervisning om forskellige emner. Ligesom det ikke nødvendigvis er bedre, at en mandlig underviser kobles på drengene og så videre. Undervisningen handler netop ikke om personlige erfaringer eller oplevelser, men om faglige emner. SEKSUALUNDERVISNING I DET MULTIETNISKE KLASSERUM Sex & Samfund har i undervisningsmaterialet Seksualundervisning i det multietniske klasserum med særligt fokus på undervisning af etniske minoritetspiger udviklet en række målrettede anbefalinger, øvelser og metoder. Materialet kan købes i Sex & Samfunds webshop. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 7

8 ET INKLUDERENDE SPROG I UNDERVISNINGEN Uanset om eleverne i gruppen føler sig trygge eller utrygge, er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle typer udsagn og måder at tale om for eksempel familie, køn, seksualitet, krop og sex på kan virke ubehageligt for nogle elever, uden at andre er bevidste om dette. Når unge taler om seksualitet, sker det ofte, at nogle af dem giver udtryk for, at de ikke bryder sig om homoseksualitet. Dette kan være meget ubehageligt for de elever i gruppen, der definerer sig som homoseksuelle eller overvejer deres seksualitet, og/eller de elever der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe udsagn, der kan støde elever i klassen, og begrunde, hvorfor sådanne udsagn ikke er okay. Her kan du med fordel henvise til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Det kan derfor være en god idé inden undervisningen at reflektere over, hvilke ord og begreber, du vil anvende og ikke anvende. Ord og sprog kan virke ekskluderende eller inkluderende. Omvendt er det også vigtigt at være opmærksom på, at sproget altid er med til at skabe en god stemning i undervisningen, hvor der er plads til mangfoldighed og humor også i det man siger. Det vigtigste er dog at sikre, at der ikke bliver lavet sjov på nogens bekostning! Sex & Samfund anbefaler at lave klare aftaler om sprogbrug før et seksualundervisningsforløb både i klasser og grupper, der i forvejen er trygge og velfungerende, og som ikke er trygge eller kender hinanden så godt: TYPISKE ANTAGELSER Eksempel: En almindelig penis er cm. Hvad med dem, der har en penis på 8 eller 22 cm.? Eksempel: (Et heteroseksuelt) samleje er den normale form for sex? Har unge, der har sex med eget køn, og/eller foretrækker andre former for sex, så unormal sex? Eksempel: Kondom er den eneste prævention, der beskytter mod sexsygdomme. Kan to piger, der har sex, så ikke beskytte sig mod sexsygdomme? Kan man ikke beskytte sig mod sexsygdomme ved oralsex på en pige? Sex & Samfund anbefaler: At man fokuserer på forskelligheder og undlader ord som normal og almindelig. Sex & Samfund får mange henvendelser fra unge på Sexlinien for Unge og de er meget optagede af, om de er normale og okay. At bruge ord som normal og almindelig kan understøtte dette ønske om at være normal og stemple nogen som det modsatte, nemlig unormal eller ualmindelig. At man løbende forholder sig kritisk til egne sandheder, værdier og seksualmoral. I samfundet er der mange normer og forestillinger om unge og sex, og hvis man ikke er bevidst om at være kritisk over for sine egne, elevernes og samfundets normer, kommer man nemt til at ekskludere de elever, der ikke lever op til normerne. Her er det altid en god idé at spørge nysgerrigt ind til elevernes udsagn og dermed udfordre dem til at tænke nærmere over de ting, de siger, frem for eksempelvis at bruge den løftede pegefinger. At man fremstiller sex og kærlighed som en relation mellem mennesker, der kan have forskelligt køn og seksualitet. Man kommer nemt til at fremstille sex og kærlighed som en relation udelukkende mellem pige og dreng (den såkaldte heteronorm). At man både i eksempler, billeder og cases viser forskelligheder mellem piger og forskelligheder mellem drenge, så piger og drenge, der falder udenfor kønsnormerne, også inkluderes i undervisningen. At man også fokuserer på ligheder mellem piger og drenge frem for kun forskelligheder. Fortsættes på næste side... Eksempel: Drenge har mere lyst til sex end piger. Hvad med de drenge, der ikke har lyst til sex? Og de piger, der har meget lyst til sex? Eksempel: Hvis man har lyst til sex med flere eller er forelsket i flere, så skal man vælge. Hvad med dem, der har flere kærester og/eller åbne forhold? Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 8

9 ... Fortsat fra forrige side At man er særlig opmærksom på forestillinger om, hvad man kan og ikke kan som ung, pige, dreng, etnisk minoritet, ung med funktionsnedsættelse og så videre. Forestillingerne er ofte stereotype og generaliserende og kan være med til at fastholde de unge i nogle snævre roller. At man italesætter både piger og drenges kroppe og seksualitet med hensyn til både lyst og reproduktion. Meget af det eksisterende undervisnings- og oplysningsmateriale fokuserer på pigers reproduktion og drenges lyst (for eksempel når pigers kønsorganer beskrives i forhold til graviditet og cyklus, drenges i forhold til seksuel tilfredsstillelse). At man ikke tager for givet, at alle unge har sex med andre eller lyst til sex med andre. Nogle unge har ikke lyst til eller mulighed for at have et sexliv. At man ikke bruger ordet sex uden at definere, hvad der menes med det. Man har helt forskellige definitioner af sex, men man tror ofte, at andre har den samme definition som én selv. På samme måde kan man have forskellige lyster og præferencer, men være tilbøjelige til at tro, at andre, har de samme lyster og præferencer som én selv. Spørgsmål til refleksion: Kan man have sex alene? Kan man have sex uden at have fysisk kontakt over telefon, via sms og så videre? Er sex altid forbundet med lyst? Er sex altid dejligt? Er der altid penetration forbundet med sex? Foregår sex i kroppen eller i hovedet? Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 9

10 MANGFOLDIGHED I UNDERVISNINGSRUMMET Du kan som underviser gøre meget for at skabe tryghed for alle elever ved at inkludere alle samfundets og elevernes forskelligheder i hele undervisningen. Sex & Samfund har tilrettelagt Uge Sex-undervisningsmaterialet sådan, at det afspejler mangfoldigheden i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet, ungdomskultur, kroppen og udseende, seksuelle lyster og funktionsniveau. Det betyder blandt andet, at der løbende er eksempler og billeder, der viser, at unge piger og drenge er forskellige. Eksempelvis piger, der er sammen med piger, og drenge, der er sammen med drenge. Eller unge, der ikke er interesseret i sex og kærlighed, børn og unge, der føler sig som et andet køn end deres biologiske køn, børn, der bor i kernefamilier såvel som i regnbuefamilier (familier, hvor én eller flere forældre er homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede), samt i enlige og sammenbragte familier med mere. Formålet med dette er at give et tidssvarende billede af mangfoldigheden i seksualitet, familieformer, køn, etnicitet med mere og derved inkludere alle unge i seksualundervisningen. Fokus på normer ikke på normbryderne! Hvis eleverne ikke selv nævner forskellighederne i øvelserne, for eksempel at det er en pige, der er sammen med en pige, så er Sex & Samfunds anbefaling, at underviseren heller ikke gør det, men holder fast i det, som eksemplet handler om. Sex & Samfunds erfaring er, at forskelligheder på den måde opfattes som overvejende positivt. I dette undervisningsmateriale er der også øvelser, som lægger op til diskussion og kritisk stillingtagen til samfundets normer. Her er det vigtigt, at fokus bliver på normerne og ikke på dem, der bryder normerne. Eksempelvis at man i undervisningen diskuterer familieformer og ikke regnbuefamilier. Hvis du fokuserer overvejende på afvigerne, kan det eventuelt forstærke elevernes opfattelse af, at der er noget, der er mere rigtigt end andet. Ligesom det kan være ubehageligt for nogle elever i gruppen at blive genstand for diskussion, hvis de for eksempel er opvokset i en regnbuefamilie eller har venner og familie tæt på, som er det. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 10

11 ET POSITIVT SYN PÅ UNGE OG SEKSUALITET Sex & Samfund mener, at overskriften for seksualundervisning er, at seksualitet for mange mennesker er en dejlig og berigende del af livet. Men også at sex og seksualitet kommer forskelligt til udtryk og bliver forskelligt udlevet. Seksualitet er dynamisk og kan ændre og udvikle sig igennem hele livet. Inden for rammen af den positive tilgang er det vigtigt, at unge tilegner sig gode redskaber til at passe på sig selv og hinanden og sikre forebyggelse af sexsygdomme, uønsket graviditet og seksuelle grænseoverskridelser. Men det negative og farlige må ikke være overskriften for seksualundervisning for unge. Undervisningen skal ikke være moraliserende eller bygge på skræmmebilleder om, at sex er farligt, og at det vigtigste er at passe på og beskytte sig. I bedste mening kommer man som underviser nemt til at fokusere på alt det farlige og ubehagelige, som unge kan risikere at komme ud for i sex- og kærlighedslivet. Det gør man, fordi man gerne vil skåne dem for uønskede graviditeter, overgreb, sexsygdomme, ulykkelig kærlighed etc. Desværre kan det nemt resultere i, at hovedfokus bliver på det negative, og det positive omvendt bliver nedprioriteret. Det kræver derfor en bevidst beslutning at lade overskriften og det primære fokus i seksualundervisningen være positivt. Sex & Samfund anbefaler, at man i seksualundervisningen anerkender seksuallivets udfordringer, men sætter et positivt fokus på seksualitet og trivsel gennem de eksempler, fortællinger, billeder og øvelser, der anvendes. Den positive tilgang betyder også, at man godt må grine og bruge humor i undervisningen, men uden at man ekskluderer eller udstiller andre. Visionsøvelsen 2.1 i del 2 Et godt sex- og kærlighedsliv kan med fordel bruges til at sætte et positivt fokus på sex og kærlighed i seksualundervisningen til ung Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 11

12 SEX & SAMFUNDS HUSKELISTE TIL GOD SEKSUALUNDERVISNING Sex & Samfund anbefaler at indlede seksualundervisningen med aktivt at skabe en god og tryg ramme for undervisningen. Du kan for eksempel lave følgende aftaler med eleverne: HUSKELISTE: Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre tilstedeværende (et anonymt rum). Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Man taler respektfuldt til og om hinanden og viser respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet og hudfarve, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Dialog om aftaler Vi anbefaler, at du laver aftalerne sammen med eleverne, eksempelvis ved at få eleverne til at sætte ord på, hvilke rammer de mener, der skaber et trygt læringsrum, og supplere med de pointer, som eleverne ikke selv kommer ind på. Du kan med fordel anvende visionsøvelsen 1.1: God stil i undervisningen. Handlemuligheder hvis aftalerne brydes Du kan tage afstand fra ord og signaler, der kan opfattes som nedladende og diskriminerende ved eksempelvis at henvise til, at alle har ret til at være som de er. Det betyder også, at tilkendegivelser som Det er kun for sjov ikke accepteres. Hvis man som underviser ikke griber ind over for den slags udsagn hver gang, giver man en stiltiende accept og blåstempling af mobning og diskrimination blandt de unge. Ligeledes skal elever, der taler personligt om sig selv eller andre, stoppes i det. Diskriminerende og negative ord og udsagn accepteres ikke (for eksempel med udgangspunkt i køn: piger, der er sammen med mange, er klamme/billige/ ludere, eller med udgangspunkt i seksualitet: bøsse, bøsser er klamme og så videre). Ingen føler sig udstillet eller nedgjort (Man griner ikke af andre eller andres spørgsmål og kommentarer). Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen (man præsenterer eleverne for emnerne, før man begynder forløbet). Man deltager og er aktiv i undervisningen, men har mulighed for at sige fra og ikke deltage i øvelser (hvis der er noget, man finder anstødeligt eller ubehageligt). Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 12

13 1.1 GOD STIL I UNDERVISNINGEN TIDSFORBRUG 30 minutter. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Deltagerne inddeles i grupper, og grupperne diskuterer spørgsmålet: Hvilke aftaler er nødvendige, hvis alle skal føle sig trygge i seksualundervisningen? Grupperne skal komme med mindst to forslag til aftaler, som de skriver med store bogstaver på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette. TIPS Det er vigtigt, at aftalerne tages alvorligt i resten af forløbet. Ofte vil de unge selv gøre opmærksom på det, hvis en aftale brydes, men det er vigtigt, at underviseren også er opmærksom på det. Herefter præsenterer hver gruppe sine forslag og forklarer, hvorfor de er vigtige. Du kan som underviser supplere med andre aftaler, som kan være vigtige, eksempelvis at man ikke taler privat om sig selv og andre, og at man bruger et inkluderende sprog. Alle aftalerne lægges på gulvet, og alle stiller sig på den aftale, der er mest vigtig for dem. De, der har lyst, fortæller, hvorfor de har valgt at stille sig der. Aftalerne skrives eller hænges op, så de er synlige i resten af forløbet. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 13

14 DEL 2: ØVELSER OM PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRA- VIDITET/ABORT OG KROPPEN Sex & Samfunds kortlægning af ungdomsuddannelserne fra 2011 viser, at unge på erhvervsskoler, produktionsskoler og egu efterspørger mere viden om seksualundervisningens klassiske temaer som prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og abort samt kroppen. Kortlægningen viser ligeledes, at underviserne ser et behov for at sætte mere fokus på seksuel sundhed og seksualundervisning til de unge på uddannelserne. Et højt vidensniveau om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort og kroppen er helt afgørende i et forebyggelsesperspektiv. Hvis de unge mangler basal viden om for eksempel, hvordan man bliver gravid, eller hvordan man beskytter sig mod sexsygdomme, har de dårlige forudsætninger for at passe på sig selv og på hinanden. Øvelserne er handlingsorienterede og lægger op til diskussioner og kritisk refleksion. De tager udgangspunkt i kortlægningen, der viser, at unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu har et stort ønske om, at undervisningen i højere grad tager udgangspunkt i billeder, film og spil. Dette ønske har vi imødekommet med inddragelse af Sex & Samfunds webbaserede dilemmaspil, filmklip med unge og kendte, quizzer på nettet og et brætspil med tilhørende spilleplade. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 14

15 DEL 2: ØVELSER OM PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET/ABORT OG KROPPEN PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET/ABORT OG KROPPEN Unge og sex Medianalderen for unges seksuelle debut i Danmark er cirka 16 år. Det betyder, at ca. halvdelen af de 16-årige har haft deres seksuelle debut. Og det betyder samtidig, at der er mange unge på 16, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut. Tallet har ikke ændret sig væsentligt i 20 år (3). De fleste unge er veloplyste om sex, seksualitet, prævention, seksuelt overførte sygdomme og graviditet, men det betyder ikke, at de handler herefter (3). I forlængelse af FN s menneskerettigheder har den internationale organisation for seksuel sundhed, IPPF, formuleret en række seksuelle og reproduktive rettigheder. Rettighederne er blandt andet retten til abort, retten til seksualoplysning, retten til sin egen seksualitet, retten til at bestemme over sin egen krop etc. Læs mere om rettighederne på (6). Krop og lyst Pigers kønslæber vokser i puberteten. Pigers kønslæber kan være meget følsomme, og derfor fjerner man lystcentre, hvis man opererer dele af dem af væk. Det samme gælder for drenges forhud (7). En orgasme og en udløsning for drenge er ikke nødvendigvis det samme. Drenge kan således godt få udløsning uden orgasme og omvendt. Der er erogene zoner mange steder på kroppen, og det er forskelligt, hvor man finder mest nydelse. Kilder: 1. Nordisk Institutt for Kvinne- og Kjønnsforsking (2006): Unge, køn og pornografi i Norden. 2. Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. 3. Christian Graugaard (2010): Vokseværker et signalement af unge danskeres seksuelle liv. 4. Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser i Danmark Morten Frisch, Morten Lindholm og Morten Grønbæk (2011): Male circumcision and sexual function in men and women: a surveybased, cross-sectional study in Denmark. Prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet De mest brugte præventionsformer blandt unge er p-piller og kondomer (2). Hvis en dreng og en pige har vaginalt samleje, er kondom den eneste form for prævention, der beskytter både mod uønsket graviditet og sexsygdomme. Sexsygdomme kan også smitte ved oralsex. Ved oralsex på drenge kan man beskytte sig med kondom, på piger med slikkelap. Næsten halvdelen af de unge synes ikke selv, at de har tilstrækkelig viden om sexsygdomme (4). Sexsygdomme er de sygdomme, der smitter mellem mennesker via seksuel kontakt. Sexsygdomme kan forårsages af bakterier, virus, svampe og parasitter. De mest udbredte sexsygdomme i Danmark er klamydia, herpes og kønsvorter (kondylomer). Antallet af unge, der testes positive for sexsygdomme, har været stigende de seneste år. Man regner med, at cirka 5-10 % af alle unge mellem år er smittet med klamydia. De unge har først og fremmest deres viden om sexsygdomme og graviditet fra jævnaldrende, selvom uddannelsen og forældrene også spiller en betydelig rolle. Men der er også en relativt stor gruppe, der slet ikke taler med nogen om sexsygdomme eller graviditet (2). Ud af de seksuelt aktive piger har over halvdelen brugt nødprævention en eller flere gange (2). I Danmark skal man have sine forældres tilladelse til abort, hvis man er under 18 år gammel. Man kan dog søge om dispensation for dette ved et abortsamråd, ligesom man kan søge om abort efter udgangen af 12. uge. Alle gravide piger, der er i tvivl om deres graviditet, har ret til en støttesamtale. Den kan foregå enten hos egen læge eller på hospitalet. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 15

16 2.1 ET GODT SEX- OG KÆRLIGHEDSLIV VISIONSØVELSE TIDSFORBRUG minutter. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE I denne øvelse skal de unge opstille visioner for et godt kærligheds- og/eller sexliv og reflektere over, hvordan man kan opnå dette. Ved at indlede undervisningsforløbet med denne øvelse skabes et positivt udgangspunkt for resten af undervisningsforløbet. Øvelsen består af tre led. Indledningsvis skriver de individuelt deres personlige visioner. Det er vigtigt, at visionerne er personlige, og derfor skal ingen tvinges til at fremlægge denne del af øvelsen. De får 5-10 minutter til denne del. Herefter inddeles de i grupper på 3-4 deltagere, der sammen skal formulere et sæt visioner, der er mere generelle. Eksempel på visioner for et godt kærlig-hedsliv: Man elsker hinanden. Man har fed sex. Man er hinanden tro. Man eksperimenterer med forskellige former for sex. Man giver plads til at være sammen med andre. Man respekterer hinandens grænser og lyst/ulyst til sex. Man kan grine sammen. Man skaber vigtige fremtidsdrømme sammen. Man har flere seksuelle partnere. Man behandler hinanden med respekt. Grupperne fremlægger deres visioner, og efter fremlæggelsen konkretiserer og diskuterer I de enkelte punkter fælles. Det er vigtigt at være så konkret som muligt og sætte billeder og ord på sammen med de unge. For eksempel kan du stille spørgsmål som: Hvad vil det sige at behandle hinanden respektfuldt? Hvad vil det sige ikke at behandle hinanden respektfuldt? Fordele og ulemper ved åbne/lukkede parforhold? Hvorfor er det vigtigt at grine sammen? Hvad gør man, hvis den ene vil have børn, men den anden ikke vil? etc. TIPS Hvis deltagerne indleder undervisningsforløbet med at opstille visioner, kan det være givtigt for dem og dig at afslutte forløbet med at kigge på visionerne igen. Måske har de været igennem refleksionsprocesser undervejs, der gør, at visionerne har ændret sig. Det kan også give dig et praj om, hvorvidt undervisningsforløbet har rykket noget hos deltagerne. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 16

17 2.2 FORDELE OG ULEMPER VED PRÆVENTION, VED AT BLIVE TIDLIGT FORÆLDRE OG VED AT SE PORNO. REFLEKSIONS-/DISKUSSIONSØVELSE TIDSFORBRUG minutter. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Fordele og ulemper-øvelsen kan du bruge selv og/eller sammen med de unge. Den er velegnet til at skabe refleksion, forholde sig kritisk til egne fordomme og forestillinger samt at se flere handlemuligheder ved en given situation. Du laver en linje på tavlen eller et stykke papir og skriver fordele på den ene side og ulemper på den anden. Du beder herefter de unge om at skyde løs med alt, hvad de kan komme i tanker om af fordele og ulemper ved et konkret emne. De unge får eventuelt to minutter til at tænke over eller drøfte med sidemakkeren, hvad der er af fordele og ulemper ved et emne. De mange forslag diskuteres løbende eller afslutningsvis. På findes også forskellige kortfilm med unge, der taler om prævention og sexsygdomme, som kan bruges som oplæg til diskussionen i din klasse. Eleverne kan også søge mere viden på Sexlinien for Unge, Fordele og ulemper ved at bruge prævention: Fordele vil typisk være: At undgå at blive smittet med sexsygdomme. At undgå at blive uønsket gravid. Man kan have mere sex uden at bekymre sig. Det kan være sjovt med forskellig smag (kondom). Det virker mod både sexsygdomme og uønsket graviditet (kondom). Det kan købes i supermarkedet (kondom). Man kan have sex med flere. Det er mere hygiejnisk (kondom, handsker). Ulemper vil typisk være: Man skal til lægen (hormonel prævention). Det er besværligt (kondom, slikkelap). Man kan miste potens (kondom). Det er usexet (kondom, slikkelap). Der er kun hormonel prævention til piger. TIPS Øvelsen er særlig vigtig, når du eller deltagerne har svært ved at se enten fordele eller ulemper ved en given situation eller handling. Øvelsen kan hjælpe jer med at få øje på både fordele og ulemper ved alle slags emner. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 17

18 ... Fortsat fra forrige side Hormonel prævention kan give bivirkninger. Nogen kan ikke tåle gummi. Det er svært at få fat i slikkelapper. Man skal huske at tage det (p-piller). lyst/ulyst til sex. Man kan grine sammen. Man skaber vigtige fremtidsdrømme sammen. Man har flere seksuelle partnere. Man behandler hinanden med respekt. Grupperne fremlægger deres visioner, og efter fremlæggelsen konkretiserer og diskuterer I de enkelte punkter fælles. Det er vigtigt at være så konkret som muligt og sætte billeder og ord på sammen med de unge. For eksempel kan du stille spørgsmål som: Hvad vil det sige at behandle hinanden respektfuldt? Hvad vil det sige ikke at behandle hinanden respektfuldt? Fordele og ulemper ved åbne/lukkede parforhold? Hvorfor er det vigtigt at grine sammen? Hvad gør man, hvis den ene vil have børn, men den anden ikke vil? etc. Fordele og ulemper ved at blive tidligt forældre: Fordele vil typisk være: At få en familie. Det kan være en måde at fastholde en kæreste på. Man kan give et barn omsorg. Man kan få indhold i livet. Man kan være fælles om det. Børn er dejlige. Kroppen er stærk, når man er ung. Børnene kan få glæde af en i flere år. Man kan forstå dem bedre, når de bliver teenagere. Ulemper vil typisk være: Det kan være hårdt at få børn, når man er ung. Man er måske nærmest selv et barn. Det kan være hårdt at tage en uddannelse og være forældre samtidig. Man har ikke så mange penge. Man er ikke så moden til at være ansvarlig. Der er en risiko for, at parforholdet går i stykker. Man går glip af et ungdomsliv, fordi man skal være hjemme med barnet. Det kan være svært at overskue, når barnet græder og er sygt og så videre. Det kan være svært at sige nej til de ting, ens venner gør. Omverdenen kan kigge skævt til én. Ens venner har måske ikke børn endnu. Hvis de unge ikke selv kommer på gode fordele og ulemper, er det vigtigt, at du hjælper dem med at få øje på begge dele. Du kan for eksempel inddrage nogle af de ovenstående eksempler i diskussionen, hvis de ikke allerede er nævnt. Det er en vigtig pointe på den ene side ikke at stigmatisere de unge, der bliver tidligt forældre, og samtidig få nuanceret nogle af de romantiske forestillinger, som nogle unge måske har om at blive forældre i en ung alder. Fordele og ulemper ved at se porno: Fordele vil typisk være: Man kan få inspiration til sit sexliv. Man kan finde porno om alle lyster. Man kan se porno om noget, som ens kæreste ikke har lyst til. Man kan blive liderlig. Man kan onanere til det. Det kan være interessant at se det. Man kan se forskellige former for sex, selv om man ikke har prøvet det. Det kan være en måde at få sex uden selv at udøve det. Det er sikker sex. Det er gratis. Man kan blive tændt sammen med sin kæreste. Ulemper vil typisk være: Det er ofte det samme, man kan få fat i. Det meste er produceret til mænd over 30. Det kan være svært at få fat i noget, der bryder med normerne. Det er dyrt, hvis det bryder normerne. Ens kæreste kan synes, at det er mærkeligt at se, man ser porno, hvis man tænder på noget specielt. I meget porno findes nogle særlige krops- og kønsidealer. Pornobranchen kan være hård. Porno kan se meget kunstigt ud. Porno kan vise problematiske kønsroller. Hvis de unge ikke selv kommer på gode fordele og ulemper, er det vigtigt, at du hjælper dem med at få øje på begge dele. Du kan for eksempel inddrage nogle af de ovenstående eksempler i diskussionen, hvis de ikke allerede er nævnt. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 18

19 2.3 QUIZ OM PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG UØNSKET GRAVIDITET ØVELSE TIDSFORBRUG minutter. BESKRIVELSE Underviseren laver for eksempel en fiktiv linje på gulvet i klasseværelset. I den ene ende af linjen lægges et stykke papir, hvorpå der står a, midt på linjen lægges et papir med bogstavet b og i den anden ende af linjen et papir med bogstavet c. Når underviseren har læst et spørgsmål op, placerer eleverne sig på det bogstav, som viser deres svar. Herefter spørger underviseren ind til hver gruppe af elever ( Hvorfor har I placeret jer her? ), og eleverne argumenterer så efterfølgende for deres svar. På denne måde gennemgås alle spørgsmålene ét for ét. TIPS På findes også forskellige kortfilm med unge, der taler om prævention og sexsygdomme, som kan bruges som oplæg til diskussion med eleverne i din klasse. Der kan også arbejdes med quizzen om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet online på Som opsamling kan der for eksempel tales om: Hvor mange rigtige svar fik I? Var der nogle svar, der overraskede jer? Hvorfra tror I, at I har jeres viden om sexsygdomme, prævention og abort? Tror I, at der er mange myter om prævention, sexsygdomme og abort blandt unge? Hvilke? De rigtige svar på quizzen: 1:B, 2:A, 3:A, 4:A, 5:B, 6:B, 7:C, 8:A, 9:C, 10:B Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 19

20 2.3 ARBEJDSARK QUIZ OM PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG UØNSKET GRAVIDITET 1. Hvilken præventionsform beskytter både mod sexsygdomme og uønsket graviditet ved sex mellem en kvinde og en mand? a) Afbrudt samleje b) Kondom c) P-piller 6. Hvad er en slikkelap? a) Et stykke slik, du kan spise for at øge lysten til sex. b) En præventionsform, der kan bruges til at beskytte mod sexsygdomme ved oralsex i skeden og endetarmen på både piger/kvinder og drenge/mænd. c) Et andet ord for en lesbisk. 2. Kan man have en sexsygdom uden at vide det? a) Ja, for eksempel har kun hver anden pige/kvinde og hver fjerde dreng/mand med klamydia tegn på smitte. b) Alle sexsygdomme medfører symptomer, så man ved straks, hvis man er smittet. c) Piger/kvinder får ofte ingen symptomer af sexsygdomme, mens drenge/mænd altid har symptomer. 7. Hvad er herpes? a) Herpes skyldes en mide, der hedder Sarcoptes scabiei, som lægger æg under hudoverfladen. b) Herpes skyldes en bakterie, der kan sidde i for eksempel urinrøret eller i skeden. c) Herpes er en seksuelt overført virus, der giver blærer og sår på kønsorganerne og ved munden (forkølelsessår). 3. Hvordan kan man beskytte sig mod sexsygdomme, hvis man er to drenge/mænd, der har sex? a) Kondom ved analsex, oralsex og/eller hvis man deler redskaber (for eksempel dildo), og med handsker ved håndsex. b) Drenge/mænd, der har sex med drenge/mænd, bliver ikke smittet med sexsygdomme og behøver ikke beskytte sig. c) Drenge/mænd behøver kun beskytte sig med kondom ved analsex. 4. Hvornår i en piges/kvindes cyklus har hun størst mulighed for at blive gravid? a) 14 dage før sin næste menstruation. b) Lige efter en menstruation. c) Lige før og under en menstruation. 5. Hvor lang tid efter ubeskyttet sex kan man tage nødprævention (fortrydelsespiller)? a) Nødprævention skal tages inden for 12 timer. b) Den skal tages inden for 72 timer. c) Den virker helt op til en uge efter ubeskyttet sex. 8. Hvilke følger kan man få af en klamydia-infektion? a) Ubehandlet klamydia kan forårsage underlivsbetændelse og ufrivillig barnløshed hos piger/kvinder, og drenge/mænd kan få betændelse i bitestiklerne. b) Så snart man er smittet med klamydia, bliver man steril og vil ikke kunne få børn senere i livet. c) Klamydia forsvinder af sig igen efter nogle måneder, og man får ingen følger af sygdommen. 9. Hvordan bliver man testet for klamydia? a) Den eneste sikre test er en prøve, lægen tager med en podepind (vatpind) i urinrøret b) Man testes med en blodprøve c) I dag bruger de fleste læger urinprøve til at teste fyre. Piger podes fra livmoderhalsen og i urinrøret 10. Hvor mange bliver hvert år smittet med hiv i Danmark? a) Ingen. Der har ikke været nye tilfælde af hiv i Danmark siden 1990 erne. b) Cirka 250 personer. c) Cirka 1000 personer. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 20

21 2.4 PRÆVENTION PÅ SPIL BRÆTSPIL OM PRÆVENTION, SEXSYGDOM- ME OG UØNSKET GRAVIDITET TIDSFORBRUG 1 time. MATERIALER Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe. En spillebrik til hver deltager (fx perler, knapper, viskelæder). FORBEREDELSE Arbejdsarkene kopieres, så hver gruppe får et sæt. Spørgsmålskort og dilemmakort kan evt. klippes ud på forhånd, så deltagerne ikke ser spørgsmålene og dilemmaerne, før spillet starter. Spillepladen kopieres i størrelse A3. TIPS I spillet får deltagerne testet deres paratviden om emnet, og de kan gøre brug af deres viden, når de opstiller handlemuligheder i forhold til dilemmaerne. Derfor kan spillet med fordel bruges som evaluering på et forløb, der også inkluderer nogle af de andre øvelser om sexsygdomme, prævention og uønsket abort. BESKRIVELSE Spillet kan foregå på to måder afhængigt af antal deltagere og den plads, I har til rådighed. Hvis I er over 30 deltagere, anbefaler vi spil i mindre grupper. Hvis I er under 30 deltagere og har et stort gulvareal til rådighed, kan I med fordel bruge fælles spil, som også er sjov, fordi deltagerne flytter sig fysisk rundt på pladen. Spil i mindre grupper Holdet deles i grupper på fire deltagere. Hver gruppe får udleveret spilleplade, dilemmakort, spørgsmålskort og spilleregler. Instruer deltagerne i spillets gang. Spørgsmålskortene og dilemmakortene lægges i hver sin bunke med teksten nedad. Spillebrikkerne sættes på start, og deltagerne slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang ved at den, der skal starte, slår med terningen og rykker det antal felter, som terningen viser. Lander en spiller på et spørgsmålsfelt, skal en af modspillerne trække det øverste spørgsmålskort i bunken og læse spørgsmålet højt for den spiller, der står på spørgsmålsfeltet. Hvis spilleren svarer rigtigt, skal han/hun slå igen. Svarer spilleren forkert, skal han/ hun vente en omgang. Lander en spiller på et dilemmafelt, skal han/hun trække et dilemmakort, som læses højt for de andre spillere. Spilleren skal herefter vente en omgang, som skal bruges til at: 1. Finde frem til to forskellige handlemuligheder i forhold til at håndtere dilemmaet. 2. Overveje, hvilke fordele og ulemper der er ved de to handlemuligheder, som spilleren foreslår. Når det igen bliver den pågældende spillers tur, skal han/hun fortælle de andre spillere om de to måder at handle på samt de fordele og ulemper, der er ved de to handlemuligheder. Lander en spiller på et felt, hvor der står ryk to felter tilbage eller slå et ekstra slag, så gør man, hvad der står på feltet. Den spiller, der først når i mål, har vundet. Fortsættes på næste side... Hvis I har lyst til at arbejde med andre typer af spil og quizzer, anbefaler vi Sex & Samfunds to dilemmaspil - Udfordringen på og Retten til mig på samt quizzer om prævention, unge og sex, sexsygdomme med mere på Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 21

22 2.2 PRÆVENTION PÅ SPIL... Fortsat fra forrige side Fælles spil Holdet deles i fire grupper. Spillepladen tegnes med kridt på gulvet. Instruér deltagerne i spillets gang. Grupperne vælger en deltager, som er levende brik og fysisk skal flytte sig på spillepladen. Det er en fordel, hvis brikkerne har forskellig farve tøj på, eller man på anden vis markerer forskellen. Grupperne slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang ved, at den gruppe, der skal starte, slår med terningen og rykker det antal felter, som terningen viser. Lander en gruppe på et spørgsmålsfelt, læser underviseren spørgsmålet højt, og gruppen snakker sammen om svaret. Hvis gruppen svarer rigtigt, kan de slå igen, ellers venter de en omgang. Lander en gruppe på et dilemmafelt, læser underviseren dilemmaet højt, og gruppen venter en omgang, som skal bruges til at: 3. Finde frem til to forskellige handlemuligheder i forhold til at håndtere dilemmaet. 4. Overveje, hvilke fordele og ulemper der er ved de to handlemuligheder, som gruppen foreslår. Når det igen bliver gruppens tur, fortæller gruppen om de to handlemuligheder samt fordele og ulemper ved dem. Hvis en gruppe lander på et felt, hvor der står ryk to felter tilbage eller slå et ekstra slag, så gør man, hvad der står på feltet. Den gruppe, der først når i mål, har vundet. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 22

23 2.4 PRÆVENTION PÅ SPIL SPØRGSMÅLSKORT ARBEJDSARK PRÆVENTION PÅ SPIL SPØRGSMÅL: Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er en dreng og en pige, der har sex? SVAR: Man kan beskytte sig med kondom ved analsex, vaginalsex, oralsex på drenge, og hvis man deler redskaber, med slikkelap ved oralsex på pige og med handsker ved håndsex. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet) SPØRGSMÅL: Hvad er forskellen på en medicinsk abort og en kirurgisk abort? SVAR: En medicinsk abort foregår ved, at man tager nogle piller. En kirurgisk abort er et (operativt) indgreb, der foregår under fuld narkose. SPØRGSMÅL: Hvad er nødprævention? SVAR: Nødprævention er en pille, som en pige/kvinde kan tage for at undgå at blive gravid, hvis hun har haft ubeskyttet samleje med en dreng/mand. SPØRGSMÅL: Hvad kan følgerne af ubehandlet klamydia være for drenge/ mænd? SVAR: Betændelse i bitestiklerne og/eller sterilitet. (Ét svar er nok til at give et korrekt svar) SPØRGSMÅL: Hvad er en slikkelap? SVAR: En slikkelap er en præventionsform, der bruges til at beskytte mod sexsygdomme i forbindelse med oralsex på piger. SPØRGSMÅL: Hvad er herpes? SVAR: Herpes er et virus. (Der er to former for herpes: Forkølelsessår i ansigtet - især på læberne - og sår på kønsorganerne eller i endetarmen) Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 23

24 2.4 PRÆVENTION PÅ SPIL... Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL: Hvor hurtigt kan en graviditetstest afsløre, om man er gravid? SVAR: En graviditetstest kan afsløre, om man er gravid, et par dage efter, at man skulle have haft sin menstruation. (Er testen negativ, og menstruationen fortsat udebliver, skal man søge læge) SPØRGSMÅL: Hvilke præventionsformer mod uønsket graviditet kender du? Du skal nævne mindst fire for at have et rigtigt svar. SVAR: Mulige svar: Kondom, p-piller, minipiller, pessar, spiral, p-stav, p-plaster, p-ring og femidom. SPØRGSMÅL: Kan man få foretaget en abort, hvis man er under 18 år, og ens forældre ikke giver tilladelse til det? SVAR: Ja. (Et abortsamråd kan i særlige tilfælde give tilladelse. Som udgangspunkt skal man dog have forældrenes samtykke) SPØRGSMÅL: Hvad er kønsvorter? SVAR: Kønsvorter er en sexsygdom, der skyldes smitte med virusset HPV. (Kønsvorter smitter gennem kontakt mellem slimhinder på kønsdele, endetarm eller (i mindre grad) i munden. Kønsvorter er ofte små vortelignende knopper, der kan ligne små blomkål) SPØRGSMÅL: Hvad er grænsen for, hvornår man kan få foretaget en abort i Danmark uden at skulle have en særlig tilladelse? SVAR: Senest ved udgangen af 12. graviditetsuge. (Graviditetsugerne skal regnes fra den første dag i den sidste menstruation). SPØRGSMÅL: Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er to piger, der har sex? SVAR: Man kan beskytte sig med slikkelap ved oralsex, handsker ved håndsex og kondom, hvis man deler redskaber. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet) Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 24

25 2.4 PRÆVENTION PÅ SPIL... Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL: Hvordan får man fat i almindelig nødprævention? SVAR: Det kan købes i håndkøb uden recept på apoteket. SPØRGSMÅL: Hvad er hiv? SVAR: Hiv er et virus, der nedbryder kroppens immunforsvar. (Virusset findes i sperm, præsperm, skedesekret og blod) SPØRGSMÅL: Hvad er symptomerne på klamydia? SVAR: Meget udflåd, at det gør ondt, når man tisser, eller ingen symptomer. (Obs: Det er kun omkring halvdelen af dem, der er smittet, som kan mærke det, så man kan godt have sygdommen, uden at man ved det.) SPØRGSMÅL: Hvor gammel skal man være for at få p-piller i Danmark? SVAR: Der er ingen aldersgrænse. SPØRGSMÅL: Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er to drenge, der har sex? SVAR: Man kan beskytte sig med kondom, hvis man har anal eller oralsex og/eller deler redskaber, og med handsker ved håndsex. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet) SPØRGSMÅL: Hvilken sexsygdom menes at være den mest udbredte i Danmark? SVAR: Klamydia. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 25

26 2.24 PRÆVENTION PÅ SPIL... Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL: Hvad kan følgerne af ubehandlet klamydia være for piger/ kvinder? SVAR: Underlivsbetændelse og/eller sterilitet. (Ét svar er nok til at give et korrekt svar) SPØRGSMÅL: Hvordan bliver man almindeligvis testet for klamydia? SVAR: Urinprøve. (Obs: mange steder bliver piger testet med en podning fra livmoderhalsen) SPØRGSMÅL: Hvor kan man søge om tilladelse til abort uden forældres samtykke, hvis man er under 18 år? SVAR: Hos egen læge, der indstiller til abort ved et abortsamråd. SPØRGSMÅL: Hvilken præventionsform er den eneste, der beskytter mod både sexsygdomme og uønsket graviditet, når en dreng og en pige har samleje? SVAR: Kondom SPØRGSMÅL: Hvilken periode i en kvindes menstruationscyklus er sikker det vil sige, at hun helt sikkert ikke kan blive gravid i forbindelse med samleje? SVAR: Der findes ikke en sikker periode. SPØRGSMÅL: Hvilke præventionsformer er de mest sikre mod uønsket graviditet? Nævnt mindst to. SVAR: P-piller, p-stav, p-ring, p-plaster og hormonspiral. (Disse præventionsformer beskytter næsten 100 % under forudsætning af, at man bruger dem korrekt) Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 26

27 2.4 PRÆVENTION PÅ SPIL ARBEJDSARK PRÆVENTION PÅ SPIL DILEMMAKORT Jannick og Ali har været kærester i to måneder. De er begge 16 år. Ali har endnu ikke prøvet at have sex, mens Jannick har haft sex med andre kærester tidligere. De har besluttet, at de skal have sex med hinanden for første gang hjemme hos Ali i den kommende weekend. Ali vil gerne have, at de beskytter sig med kondom, men han tør ikke rigtig spørge, om Jannick tager kondomer med, fordi han er usikker på, om Jannick vil føle, at Ali ikke stoler på ham. Måske tænker Jannick, at Ali mistænker ham for at have en sexsygdom. Hvad skal Ali gøre? Kalima og Anton har været kærester i et år. De er holdt op med at bruge kondom, fordi de begge er blevet testet for sexsygdomme, mens de har været kærester, og Kalima tager p-piller. Mens de en aften ligger og kysser, fortæller Kalima, at hun har droppet p-pillerne, men at de sagtens kan have sex, fordi hun er i den sikre periode, hvor hun ikke kan blive gravid. Anton er ret bekymret for, om hun kan blive gravid alligevel, men han har også ret meget lyst til sex. Hvad skal Anton gøre? Anne har fundet ud af, at hun er gravid. Hun er cirka syv uger henne i sin graviditet. Hun er lidt usikker på, hvem der er faren, fordi hun har været sammen med to inden for den samme uge. Anne er lige blevet 18 år, og hun har mest lyst til at få en abort, men hun synes, at den mand, der er far til barnet, også har ret til at være med til at tage beslutningen. Hvad skal Anne gøre? Camilla har for to uger siden haft sex med en fyr. De er ikke kærester, og de har ikke aftalt at ses igen, men de skriver lidt sammen på Facebook. Camilla håber, at de skal ses igen. Nu har hun lige fået besked fra lægen om, at hun har klamydia. Hun ved, at hun bør fortælle det til fyren, fordi hun kan have smittet ham, men hun er bange for, at det skal ødelægge hendes chancer for at se ham igen. Hvad skal Camilla gøre? Kristian og hans kæreste er alene hjemme. De ligger på sofaen og kysser. Ingen af dem har haft sex før, men de har talt om det. Kristian har ret meget lyst til sex lige nu, og han kan fornemme, at hans kæreste også er parat. Kristian ved, at han bør hente sine kondomer, men er bange for, at det bliver pinligt. Hvad skal Kristian gøre? Reza er vild med en pige, men han har et problem. Hun vil kun have sex uden kondom, fordi hun synes, at det er dejligst på den måde. Reza ved ikke, om han bare skal droppe kondomet, eller om det er for dumt, hvis nu der sker noget. Hvad skal Reza gøre? Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 27

28 2.4 PRÆVENTION PÅ SPIL... Fortsat fra forrige side Ronja har fået en pigekæreste, som hun er meget glad for. De har talt om, at de har lyst til at have sex med hinanden, men Ronja er i tvivl, om det er nødvendigt, at de beskytter sig mod sexsygdomme og hvad de eventuelt kan gøre for at beskytte sig. Hvad skal Ronja gøre? Peter skal til fest, og der kommer en pige, som han har talt en del med. Han er ret vild med hende og tænker, at han hellere må tage kondomer med til festen. Han er sent på den og kan ikke nå at købe kondomer, inden han skal med bussen. Han ved, at hans forældre har kondomer i sengeskuffen, men han tør ikke spørge dem, om han må få nogen, fordi det er for pinligt - og han er bange for, at de opdager det, hvis han tager dem uden at spørge. Omvendt vil han nødig stå i en situation til festen, hvor han har brug for kondomer, og så ingen har. Hvad skal Peter gøre? Sara og Joakim har været kærester i fire måneder. Sara tager p-piller, og de bruger også kondom, når de har sex. Sara har ret meget lyst til at dyrke sex uden kondom, men Joakim synes, de skal bruge kondom, indtil de har kendt hinanden lidt længere. Sara mener, de har kendt hinanden længe nok, og hun føler sig usikker på, hvad Joakim egentlig mener med, at de skal kende hinanden lidt længere. Hun er helt klar til sex uden kondom, men hun vil jo heller ikke presse Joakim. Casper bliver altid så nervøs, når han skal bruge kondom, at han mister rejsningen efter kort tid. Han har haft sex med flere uden at bruge kondom, og det har fungeret fint. Nu har Casper fået en ny kæreste, og han er ret usikker på, hvad han skal gøre i forhold til sit problem med kondomet. Hvad skal Casper gøre? Hvad skal Sara gøre? Mads og Nazira er lige blevet kærester. En aften foreslår Nazira, at de skal have oralsex. Det vil Mads gerne, men han kan fornemme, at han er på vej til at få et forkølelsessår, og han er bange for at smitte Nazira. Han synes, det er lidt pinligt at foreslå, at de skal bruge prævention, men han vil også nødig udsætte Nazira for smitterisiko. Hvad skal Mads gøre? Stephanie havde samleje med sin kæreste i går, men kondomet gled af, fordi han ikke holdt fast i det, da han trak sig ud. Hun er i tvivl, om det betyder noget i forhold til risikoen for at blive gravid eller få en sexsygdom eller om det er lige meget, fordi han havde kondomet på, da han fik udløsning. Hvad skal Stephanie gøre? Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 28

29 2.4 PRÆVENTION PÅ SPIL MÅL Ryk to felter tilbage 34? ? 25 Ryk tre felter frem 26 27? ? 17 Slå et ekstra slag Ryk to felter tilbage 10? Ryk to felter tilbage 5? 4? Træk et dilemmakort og læs dilemmaet. Vent en omgang r, som du bruger til: START Slå om, hvem der skal starte Når det igen bliver din tur r, skal du præsentere r, hvad du har fundet frem til Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 29

30 2.5 KONSEKVENSER VED SEXSYGDOMME TIDSFORBRUG Én-to lektioner. FORBEREDELSE Dannelse af grupper og kopiering/uddeling af arbejdsarket Konsekvenser ved sexsygdomme. BESKRIVELSE Arbejdsspørgsmålene, der er knyttet til teksten Konsekvenser ved sexsygdomme, lægger op til refleksion over de mulige og forskellige konsekvenser, der kan være ved at få en sexsygdomme, samt hvad man kan gøre for at undgå at få en sexsygdom. Eleverne inddeles i grupper. Grupperne læser de to tekstuddrag om henholdsvis en ung mand, der er smittet med hiv, og en ung kvinde, der har haft klamydia. Herefter arbejder grupperne med arbejdsspørgsmålene. Det sidste spørgsmål handler om at finde information om forskellige sexsygdomme, og hver gruppe får tildelt en sexsygdom, som de skal fremlægge for de andre. Alle grupper arbejder med resten af spørgsmålene: Arbejdsspørgsmål til tekstuddrag 1: At være ung og hiv-smittet samt At få klamydia. Hvad tror I, det betyder for Kaspers liv, kærlighedsliv og sexliv, at han er blevet smittet med hiv? Er I overraskede over, at lægen fortæller Kasper som det første, at han ikke skal dø? Hvorfor/hvorfor ikke? Er I enige med Kasper i, at det er naturligt, når man har været kærester længe og har tillid til hinanden, at droppe præventionen? Hvorfor tror I, at ekskæresten reagerer, som han gør? Hvad kunne Kasper have gjort for ikke at blive smittet? Hvorfor er der så mange unge, der er smittet med klamydia? Hvorfor følte Lene sig udstødt efter at have haft en sexsygdom? Hvad er hiv, klamydia, kondylomer, herpes, gonorré? Hvordan smitter hiv, klamydia, kondylomer, herpes, gonorré? Hvordan kan man beskytte sig mod hiv, klamydia, kondylomer, herpes, gonorré? Hvordan kan man blive behandlet for hiv, klamydia, kondylomer, herpes, gonorré? (find info i Sex-Lex på Der samles fælles op på arbejdsspørgsmålene. TIPS Øvelsen kan med fordel suppleres med filmklip med unge, der taler om prævention og sexsygdomme på Hvis du ønsker, at de unge læser mere om prævention og sexsygdomme, findes der på følgende artikler: At have sikker sex mellem kvinder ( At have sikker sex mellem mænd ( At have sikker mellem kvinder og mænd ( aspx?id=30014) STIGMA, STIGMATISERING Græsk ord for mærke, brændemærke. En sociologisk betegnelse for en negativ og miskrediterende stempling af mennesker eller grupper på baggrund af særlige egenskaber (fysiske eller mentale), udseende eller handlinger og holdninger, der betragtes som uforenlige med samfundets herskende forestillinger og normer. Stigmatisering beskriver den proces, hvor en person eller en gruppes udseende, handlinger, holdninger eller andet bliver miskrediteret. Dette kan være sagt eller usagt. Teorien om stigma og stempling er især udviklet af den amerikanske sociolog Erving Goffman ( ), der undersøgte, hvordan stigmatiserede personer, for eksempel sygdomsramte og seksuelle afvigere, håndterer kontakten til omverden. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 30

31 2.5 KONSEKVENSER VED SEXSYGDOMME ARBEJDSARK KONSEKVENSER VED SEXSYGDOMME TEKSTUDDRAG 1: Fra artiklen: At være ung og hiv-smittet. Den fulde tekst kan findes på Artiklen bygger på et interview med Kasper på 25 år. Kasper blev smittet med hiv, da han var 21 år. Det var voldsomt at skulle håndtere sit sex- og kærlighedsliv, omverdenens fordomme om hiv, hiv-behandlingen og en ekskæreste, der ikke ville tale med ham. Men Kasper har det godt og fungerer fint med både kærlighed, sex og hiv. Forløsning i Odense Efter en weekend fyldt med bange tanker, tårer og frustration tager Kasper til Odense. Og her får han omsider svar på nogle af sine mange spørgsmål. - Men jeg var ikke vred på ham hverken dengang eller nu. Jo, måske lige den dag, jeg fik at vide, at jeg havde hiv. Der havde jeg lyst til at skrige og slå. Men jeg er et meget omsorgsfuldt menneske og tænkte, at det var værre for ham end for mig. Han skulle leve skjult med, at han var homoseksuel, og nu havde han så også hiv. Jeg tror, at han droppede kontakten, fordi han forsøgte at fortrænge det og nok også, fordi han havde skyldfølelse over at have smittet mig. Det vigtigste var, at jeg havde fået rene linjer. Hvad han derefter gjorde, var ikke mit ansvar længere, forklarer Kasper, som ikke fortryder, at han og ekskæresten ikke brugte kondom: - Vi havde været kærester i et halvt år, da vi droppede kondomerne. For mig var det en helt naturlig ting, når man har været kærester så længe at have tillid til hinanden. Jeg havde selv fået taget en hiv-test, lige inden at vi blev kærester, og troede, at han havde gjort det samme. - Det var bare det rareste i verden at komme til sygehuset i Odense, hvor de er eksperter i at behandle hiv. Det første, de sagde til mig, var: Du skal ikke dø af det her, og det fik mig til at slappe af. Kasper bliver indlagt på hospitalets patienthotel, hvor han de næste dage bliver observeret og gennemgår en lang række prøver. Lægerne undrer sig over hans symptomer, som ikke er typiske for hiv. De synes snarere, det minder om typiske tegn på en anden sexsygdom syfilis og det viser sig da også, at Kasper ud over hiv har syfilis i tredje stadie. Derfor bliver han på hospitalet i 14 dage, hvor han får penicillin sprøjtet direkte ind i blodet. Hospitalet hjælper ham også med en anden vigtig ting: Smitteopsporing. - Det med smitteopsporingen var enormt vigtigt for mig også for at komme videre. Sygehuset tilbyder at sende et anonymt brev ud til dem, man har været sammen med, men jeg valgte selv at ringe til min ekskæreste med en sygeplejerske siddende ved siden af. Dels for at han kunne tale med hende, hvis han havde brug for det, dels for at jeg kunne spørge hende, hvis han spurgte om noget omkring hiv, som jeg ikke kunne svare på. Ekskæresten droppede kontakten - Da han hørte, det var mig, blev han først glad. Da jeg så sagde, at jeg havde fået konstateret hiv, blev der helt stille i den anden ende. Jeg blev ved med at tale, og anbefalede ham blandt andet at tage kontakt til sin egen læge, men han sagde fortsat ikke noget. Efter et stykke tid spurgte jeg så Hvordan har du det?, hvortil han svarede Er du sikker på, at du også havde hiv, da vi var sammen?. Jeg var helt sikker. Jeg havde kun været sammen med ham, så for mig var smitteopsporingen hurtigt overstået. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 31

32 2.5. KONSEKVENSER VED SEXSYGDOMME ARBEJDSARK KONSEKVENSER VED SEXSYGDOMME... Fortsat fra forrige side TEKSTUDDRAG 2: Fra artiklen: At få klamydia. Den fulde tekst kan findes på Artiklen bygger på et interview med Lene. Da Lene var 17 år, fik hun konstateret klamydia, ligesom cirka andre unge hvert år, mange er smittet med klamydia, uden at de har nogen symptomer. Og det var netop det, der var tilfældet for Lene. - Jeg ved ikke, hvordan jeg fik det, og jeg ved heller ikke, hvor længe jeg har haft det, inden det blev opdaget. Men min kæreste og jeg har regnet ud, at vi minimum har haft det i den tid, vi har været kærester, hvilket er otte-ni måneder, og vi kan faktisk have haft det i over et år uden at vide det. Lene bliver tjekket, fordi hendes veninde netop har fået konstateret klamydia uden at have haft nogen symptomer. Det gør Lene nervøs, fordi hun ved, at man kan blive steril af det. Og fordi hun i et stykke tid har haft mere udflåd end ellers. Men Lenes mor, der er sygeplejerske, siger, at det er helt normalt at have mere udflåd i en periode. Så Lene regner ikke med, at det er symptom på en sexsygdom. Behandlingen var ingenting - Da jeg blev testet hos min læge, fik jeg også en gynækologisk undersøgelse. Lægen sagde, at alt så helt fint ud, så da resultatet kom, blev han meget overrasket. Det blev jeg også. Både min kæreste og jeg var helt sikre på, at der ikke var noget. Lenes kæreste blev også testet positiv, og de blev begge behandlet. - Behandlingen var ingenting. Det var bare to piller én gang, og så var det væk. Det var meget værre, at jeg ikke kunne lade være med at føle mig stemplet med en sexsygdom. Lige da jeg fik det konstateret, følte jeg mig faktisk udstødt på en måde. Jeg tænkte, åh nej, bare der ikke er nogen, der finder ud af det. Nu tænker jeg, at jeg jo er præcis som før. Smitteopsporing Når man får konstateret klamydia eller en anden sexsygdom, tilbyder hospitalet eller lægen at sende et anonymt brev ud til den eller dem, man har været sammen med. På den måde kan de også blive testet og behandlet og også undgå at smitte flere. Men Lene ved ikke, hvem der har smittet hende. Om det var en smutter, hun havde, inden hun fik sin nuværende kæreste, eller om det var en smutter, han havde i samme periode. Ingen af dem havde kontakt med deres tidligere sexpartnere, så de fik ikke lavet en smitteopsporing. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 32

33 2.6 SMITTE, ANSVAR OG PARFORHOLD DILEMMAØVELSE/ROLLESPIL TIDSFORBRUG Cirka 45 minutter. FORBEREDELSE Arbejdsarket med dilemmaer kopieres og deles ud i grupperne. BESKRIVELSE Eleverne deles i grupper på fire-seks personer. Grupperne får uddelt arbejdsarket Smitte, ansvar og parforhold. Arbejdsarket består af fem forskellige dilemmaer med tilknyttede arbejdsspørgsmål, og grupperne får et dilemma hver. Grupperne skal diskutere og vurdere hvad smitterisikoen er, samt hvem der har ansvaret før, under og efter en eventuel smitte. Det er de samme arbejdsspørgsmål, der knytter sig til hvert dilemma, og det er en væsentlig pointe at tydeliggøre elevernes forestillinger og normer omkring køn og seksualitet, for eksempel i forhold til ansvar og risiko. Forskellene kan for eksempel blive tydelige i vurderingen af risiko ved de forskellige situationer, og hvorfor de vurderer risikoen forskelligt. Efter gruppearbejdet diskuterer I de fem dilemmaer i fællesskab. Underviseren kan for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan ved man, om ens partner har en sexsygdom? Kan man se det på folk? Hvilke forholdsregler kan man tage, hvis man har mange seksualpartnere? Hvordan kan man på en respektfuld måde aftale at blive testet, inden man beslutter ikke at bruge prævention? Hvordan beskytter to drenge, to piger og en dreng og en pige sig bedst? Er det alle sexsygdomme, man kan beskytte sig imod? Hvad kan man gøre, hvis man selv eller ens partner er smittet med en sexsygdom? Hvorfor var der forskel på jeres svar i dilemmaet med to drenge/en pige og en dreng/to piger? Hvorfor tror I, at risikoen er større for to piger/to drenge/en dreng og en pige? Kan man udlede af folks seksualitet, om der er stor eller lille risiko for at blive smittet? Hvorfor synes I, at det ene par skal bruge prævention og ikke det andet par? TIPS En del unge har seksuelle erfaringer med begge køn, dette uanset om de definerer sig som homo, bi eller heteroseksuelle. Udover at situationerne i dilemmaerne er forskellige, har personerne også forskelligt køn, og det er vigtigt at give unge mulighed for at forholde sig til prævention og smitte i forhold til begge køn. Navnene i de fem dilemmaer går igen i flere af historierne. Dette er netop for at illustrere, at mennesker er sammen på tværs af køn og parforhold. Øvelsen kan med fordel suppleres med, at holdet læser artiklerne på At have sikker sex mellem kvinder ( At have sikker sex mellem mænd ( At have sikker mellem kvinder og mænd ( aspx?id=30014) Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 33

34 2.6 SMITTE, ANSVAR OG PARFORHOLD ARBEJDSARK SMITTE, ANSVAR OG PARFORHOLD Niels og Asger har været kærester i et halvt år. De har aftalt ikke at være sammen med andre, og de har begge fået foretaget en test for sexsygdomme. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Niels og Asger? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Niels og Asger skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Aisha og Caroline har et åbent forhold. Det vil sige, at de er sammen med andre end hinanden. De har aftalt, at de altid bruger prævention, når de er sammen med andre. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Aisha og Caroline? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Aisha og Caroline skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Niels og Mai har været kærester i et halvt år. De har aftalt ikke at være sammen med andre, og de har begge fået foretaget en test for sexsygdomme. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Niels og Mai? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Niels og Mai skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Caroline og Niels møder hinanden til en fest. De har begge kærester, men er sammen med hinanden alligevel. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Caroline og Niels? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Caroline og Niels skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Josef og Caroline har et åbent forhold. Det vil sige, at de også er sammen med andre end hinanden. De har aftalt, at de altid bruger kondom, når de er sammen med andre. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Josef og Caroline? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Josef og Caroline skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 34

35 2.7 GRAVIDITET, KROP OG FØLELSER VURDERINGSØVELSE TIDSFORBRUG Cirka 1 time. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Holdet inddeles i grupper på tre-seks personer. Grupperne skal konstruere historien om en dreng og en pige, og hvad der sker, fra de møder hinanden, til pigen får foretaget en abort. Historien består af ti trin, som grupperne selv finder på. Hvert trin består af en overskrift, for eksempel forældrene, graviditetstesten eller Sofie og Mohammed har sex samt en kort handling. Handlingen i hvert trin behøver ikke at fylde mere end nogle stikord. En væsentlig pointe er, hvad de forskellige trin betyder for henholdsvis drengen og pigen. Denne pointe kan for eksempel tydeliggøres ved at lade halvdelen af grupperne definere de ti trin for pigen og den anden halvdel for drengen. Eller ved, at alle grupperne forholder sig til hvert trin for både pigen og drengen. Historierne fremlægges for en anden gruppe eller for alle. Underviseren skriver eventuelt trinnene op, og de bliver undervejs forklaret og uddybet af den gruppe, der har fremført dem. Underviserens rolle er at spørge ind til gruppernes svar, for eksempel: Hvorfor skal hun gøre det?, Hvad er smart ved, at han gør det?, Hvorfor skal hun ikke ringe samme aften men vente et par dage? Når alle eller udvalgte historier er blevet præsenteret, uddybet og forklaret, opsamler holdet i fællesskab på de forskellige trin. Forslag til spørgsmål er for eksempel: Hvilke ligheder og forskelle er der i trinnene? Hvad skyldes lighederne og forskellene? Er der forskel på pigens perspektiv og drengens perspektiv? Hvorfor/hvorfor ikke? Er historierne og deres udvikling realistisk? Kan I genkende elementer af historierne fra unges liv generelt hvilke? Hvad kunne pigen og drengen have gjort for at undgå graviditeten? Alternative handlemuligheder på de forskellige trin. TIPS Øvelserne 2.5 og 2.6 henvender sig mest til heteroseksuelle unge, da fokus er på uønsket graviditet og abort. Begge øvelsestyper kan dog bruges i forhold til andre problemstillinger, såsom at blive smittet med en sexsygdom, at gå i seng sammen etc. Inspiration til andre dilemmaer og problemstillinger kan for eksempel hentes på Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 35

36 2.8 UØNSKET GRAVIDITET OG ABORT DE FIRE HJØRNER /VURDERINGSØVELSE TIDSFORBRUG Cirka 15 minutter pr. dilemma. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Deltagerne præsenteres for et dilemmafyldt spørgsmål samt fire mulige svar. Underviseren læser svarmulighederne op, og hvert hjørne i lokalet repræsenterer en svarmulighed. Bortset fra det fjerde hjørne, som er åbent, hvilket betyder, at svaret ikke er defineret på forhånd. Herefter bliver deltagerne tilfældigt fordelt i de fire hjørner, og hvert hjørne får cirka fem minutter til at finde gode argumenter for, at netop deres svarmulighed er den bedste. Det fjerde hjørne skal finde på et nyt svar, som ikke er dækket af de andre hjørner. Øvelsen sikrer, at mange svarmuligheder bliver repræsenteret og diskuteret uanset deltagernes faktiske holdninger. Underviseren går fra hjørne til hjørne og interviewer grupperne om, hvorfor deres svarmulighed er den bedste. Alle lytter. Efter øvelsen kan deltagerne eventuelt få lov til at stille sig i det hjørne som de faktisk sympatiserer med, og fordele og ulemper ved de fire svarmuligheder diskuteres samlet. TIPS Der er mange relevante diskussioner og spørgsmål knyttet til dilemmaerne, og nogle af dilemmaerne kan med fordel bruges i forlængelse af hinanden. For eksempel forskelle, ligheder og følelser ved graviditet og abort for piger og drenge, eventuelle forskelle ved om man har en kæreste eller ej, forskellige problematikker ved at fortælle det til forældre, for eksempel i forhold til om man gerne må have sex eller ej, om det kun er pigen, der bestemmer, eller om drengen og/eller forældrene også har noget at skulle have sagt i forhold til graviditet og abort. Øvelsen kan suppleres med artikler om uønsket graviditet og abort, der ligger på At blive afklaret om abort (interview om støttesamtaler) ( At få en abort (personlig historie om at få en abort) ( aspx?id=28732) At være ung og gravid ( At være to om det også når det gælder abort ( Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 36

37 2.6 UØNSKET GRAVIDITET OG ABORT. FIRE HJØRNER MED ROLLESPIL DILEMMAER: MÅSKE GRAVID? I går var Kaya i seng med sin kæreste, og kondomet gik i stykker. Kaya bruger ikke p- piller eller andet, så nu er hun bange for, at hun er blevet gravid. Hvad skal Kaya gøre? 1) Hun skal vente og se, om hun får sin menstruation næste gang. 2) Hun skal bruge nødprævention, inden der er gået tre døgn. 3) Hun skal snakke med sin kæreste. 4) Andre muligheder. FORTÆLLE FORÆLDRE OM GRAVIDITET Sofie er blevet gravid og vil gerne have en abort. Men hun er bange for, at hendes forældre bliver sure. Hvad skal hun gøre? 1) Snakke med sine forældre om det og risikere, at de bliver sure. 2) Snakke med en, hun stoler på. 3) Snakke med sin læge om mulighederne for at få abort, uden at hendes forældre ved det. 4) Andre muligheder.... Fortsat fra forrige side FORTÆLLE KÆRESTE OM GRAVIDITET Selma er blevet gravid med sin kæreste, som hun har været sammen med i et år. Hun er bange for, at han bliver sur, og har ikke lyst til at fortælle ham det. Hvad skal hun gøre? 1) Snakke med ham og risikere, at han bliver sur. 2) Snakke med en, hun stoler på. 3) Lade være med at fortælle ham det. 4) Andre muligheder. ABORT? Siri er 16 år, og hun er blevet gravid. Hun har en kæreste, som siger, at det er Siri, der bestemmer, om hun vil have en abort eller ej. Siri ved ikke, hvad hun skal gøre? 1) Hun skal bede om en støttesamtale hos sin læge eller på hospitalet. 2) Hun skal få foretaget en abort. 3) Hun skal gennemføre graviditeten. 4) Andre muligheder. UNGE FORÆLDERE? Silas er 17 år, og hans kæreste er blevet gravid. Silas har ikke lyst til at være forælder, men hans kæreste vil ikke have en abort. Hvad skal Silas gøre? 1) Han må indstille sig på at blive forælder. 2) Han skal slå op. 3) Han skal gå med hende til lægen eller hospitalet og snakke om det. 4) Andre muligheder. UNGE FORÆLDERE? Jasmin er 17 år, og hun er blevet gravid. Jasmin har ikke lyst til at være forælder, men hendes kæreste vil ikke have, at hun skal få en abort. Hvad skal Jasmin gøre? 1) Hun må indstille sig på at blive forælder. 2) Hun skal slå op. 3) Hun skal tage kæresten med til lægen eller hospitalet og snakke om det. 4) Andre muligheder. FORTÆLLE FORÆLDRE OM GRAVIDITET Daniels kæreste er blevet gravid og vil have en abort. Men Daniel er bange for, at hans forældre bliver sure. Hvad skal han gøre? 1) Snakke med sine forældre om det og risikere, at de bliver sure. 2) Snakke med en, han stoler på. 3) Lade være med at fortælle dem det. 4) Andre muligheder. ABORT? Siri er 16 år, og er blevet gravid. Hun er blevet gravid ved et tilfældigt møde i byen og kender ikke drengen, som hun har været sammen med. Siri ved ikke, hvad hun skal gøre? 1) Hun skal bede om en støttesamtale hos sin læge eller på hospitalet. 2) Hun skal få foretaget en abort. 3) Hun skal gennemføre graviditeten. 4) Andre muligheder. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 37

38 TEMAER: FAMILIE OG FØLELSER, GRÆNSER OG SEKSUELLE RETTIGHEDER DEL 3: TEMA: FAMILIER Familier er årets hovedtema i Uge Sex 2013 og sætter fokus på den mangfoldighed af familieformer, som unge i dag oplever i enten deres eget liv, blandt venner, på uddannelsen eller i tv og medier. I dag findes der mange forskellige måder at være familie på, og kernefamilien forstået som mor, far og børn er ikke længere den familieform, som de fleste børn og unge vokser op i. I familier med børn og unge kan der for eksempel være en forælder, to forældre, hvor kun den ene er biologisk forælder, og familier med mere end to forældre, eksempelvis regnbuefamilier. Med til billedet hører også den stigende gruppe af mennesker, der enten frivilligt eller ufrivilligt fravælger børn. For dem bliver andre typer sociale fællesskaber, for eksempel venner, bofæller, kolleger og netværker på nettet, den primære base i stedet for familien. Ligeledes er der også en del mennesker, der ikke kan få børn, men som ved hjælp af bioteknologi og adoptionsmuligheder stifter nye familieformer. Til trods for denne mangfoldighed af familieformer i 2013, er der stadig en udbredt tendens til at prioritere kernefamilien, når det gælder både politiske og juridiske rettigheder og i de sociale, kulturelle og mediemæssige fremstillinger af, hvad en familie er. Et kig på undersøgelser, undervisningsmaterialer og litteratur viser, at idealforestillingen om familien stadig er kernefamilien. Det er derfor vigtigt at sætte normer og værdier om familiebegrebet til debat og kritisk refleksion hos unge. Det er det både for at sikre en inklusion og ligestilling af alle de forskellige familieformer i dag, som de unge vokser op i, men også for at understøtte de unge i deres rettigheder til at selv at bestemme, hvordan og med hvem de gerne vil stifte familie. FAMILIE Omkring halvdelen af danske børn og unge bor i dag ikke i en kernefamilie, men i andre familieformer 1. Over halvdelen af de unge på ungdoms- uddannelserne ønsker, at familieformer vægtes i seksualundervisningen 2. I forlængelse af FN s menneske- rettigheder har den internationale organisation for seksuel sundhed, IPPF, formuleret en række seksuelle og reproduktive rettigheder. Rettighe- derne inkluderer blandt andet retten til selv at vælge sin partner, retten til at vælge hvem man vil giftes med, retten til at bestemme om og hvornår man vil have børn og så videre. Læs mere om rettighederne på 3. Kilder: 1: Danmarks Statistik, 2: Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser i Danmark 3: Sex & Samfund har udviklet en billedøvelse til eleverne på erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne og erhvervsgrunduddannelsen (egu), der sætter fokus på mangfoldigheden af familieformer i dag Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 38

39 3.1 MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER BILLEDØVELSE TIDSFORBRUG Cirka 45 minutter. FORBEREDELSE Kopier arbejdsark og/eller til eleverne, eller lad dem gå ind på Arbejdsark indeholder fotos og en kort præsentation af de otte fotograferede familier. Arbejdsark indeholder en kort præsentation af de deltagende familier og interviews med medlemmer fra alle familierne. Dette er tænkt som et muligt supplement til arbejdsark BESKRIVELSE Der er i dag en tendens til, at kernefamilien far, mor og børn idealiseres og privilegeres i film, medier, politik og undervisningsmaterialer. Dette kan give indtryk af, at kun denne familieform er den rigtige, selv om mange unge kommer fra og lever i familier, der ser ud på talrige måder. Denne øvelse præsenterer de unge for billeder af en række forskellige familier for at udfordre og nuancere de unges forestillinger om, hvordan familier kan se ud. Ved at reflektere over og diskutere forskellige familieformer, kan de unges accept af deres egen og andres familieformer blive øget. Deltagerne inddeles i grupper, som arbejder med de nedenstående spørgsmål. I kan eventuelt tage en fælles opsamlende diskussion på holdet. Der er arbejdsspørgsmål til begge arbejdsark i det følgende. Øvelsen kan suppleres med film på med kendte personer, der taler om forskellige familieformer. ARBEJDSSPØRGSMÅL Spørgsmål til arbejdsark 3.1.1: Grupperne diskuterer følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at Sex & Samfunds familiebilleder ser ud i forhold til de billeder af familier, man ser i for eksempel reklamer, film, på Facebook, Youtube med mere? Hvad er de største forskelle og ligheder? Var der noget, der overraskede jer ved billederne? Hvad? Hvorfor? Hvilke værdier, tror I, er vigtige for de forskellige familier? Hvorfor? Hvordan, tror I, at det ville påvirke unges holdninger til egen og andres familier, hvis de familieformer, I ser i reklamer, film med mere, var lige så forskellige som på Sex & Samfunds billeder? Spørgsmål til arbejdsark 3.1.2: Grupperne diskuterer følgende spørgsmål: Var der noget, der overraskede jer, da I læste interviewene med familierne? Hvad? Hvorfor? Hvad er de vigtigste værdier for de interviewede familier? Hvad, mener I, er de vigtigste værdier i en familie? Lav eventuelt en liste med de ti vigtigste værdier. Familier kan formes på utallige måder og ændrer sig i takt med, at samfundet udvikler sig. Hvordan, tror I, familier kan formes om ti år? Hvad har ændret sig fra i dag? Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 39

40 3.1.1 ARBEJDSARK MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER FAMILIE 1 1 Præsentation af familien: Familien består af et ægtepar uden børn. Familiemedlemmerne er Lene (38 år), der underviser på RUC, og hendes mand Mikkel (40 år), der arbejder som funktionær i et sundhedsforsikringsselskab. Parret bor i rækkehus i Albertslund. De blev gift, efter at de havde kendt hinanden i halvandet år, og er nu gift på 11 år. Lene og Mikkel har selv valgt, at de ikke vil have børn. FAMILIE 2 2 Præsentation af familien: Familien består af en mor, en far, to børn og en mormor. Familiemedlemmerne er Guilla (34 år), der er kommunikations- og projektmedarbejder og gift med Dibe (36 år), som arbejder for Dansk Røde Kors Asyl. Sammen har de sønnen Abel (10 år), som går i 4. klasse, og hans lillesøster Aven (6 år), der lige er startet i 0. klasse. Familien bor i et 180 kvadratmeter stort hus i Hvidovre sammen med Guillas mor Lene (57 år), der arbejder som sygeplejerske. På den måde lever tre generationer under samme tag. FAMILIE 3 3 Præsentation af familien: Familien består af en mor, en far og et enkelt barn. Familiemedlemmerne er Stinne (24 år), som arbejder i Føtex kundeservice, og hendes halvt tyrkiske mand Dennis (27 år), der er renovationsarbejder. Da Stinne mødte Dennis, havde hun i forvejen datteren Milika (4 år), som har Downs syndrom, og som Dennis nu fungerer som far for. Familien bor i lejlighed i Århus. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 40

41 3.1.1 ARBEJDSARK. MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER... Fortsat fra forrige side FAMILIE 4 4 Præsentation af familien: Familien består af en mor, en far, en medfar og et barn. Familiemedlemmerne er Chili (35 år), som er pædagog og mor til sønnen Viggo (2 måneder), som hun har sammen med parret Jesper (41 år) og Søren (41 år), der er henholdsvis pædagogmedhjælper og uddannelseskonsulent. Jesper er Viggos biologiske far, mens Søren fungerer som medfar. Chili og de to mænd har hver deres lejlighed i København, men sover ofte hos hinanden. Jesper og Søren har derudover Anna (4 år) med en heteroseksuel kvinde. Her er det Søren, der er den biologiske far. Chili, Søren og Jesper snakker i øvrigt om at få flere børn sammen. FAMILIE 5 5 Præsentation af familien: Familien består af en enlig mor med tvillinger lavet ved kunstig befrugtning. Familiemedlemmerne er Mette (45 år), som er chefkonsulent i Danske Bank, og hendes to tvillingedøtre Maja (4 år) og Stine (4 år). De to piger er lavet ved kunstig befrugtning i Spanien, hvor der både blev brugt donoræg og donorsæd. Mette har altid været alene med tvillingerne, og familien bor i en lejlighed på Frederiksberg i København. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 41

42 3.1.1 ARBEJDSARK. MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER... Fortsat fra forrige side FAMILIE 6 Præsentation af familien: Familien består af en mor og en far, der ikke er kærester, og et fælles barn. Familiemedlemmerne er islandske Anna (32 år), der er kontorfunktionær, og Søren (33 år), der er freelancejournalist. Sammen har de datteren Idunn (2 år). Anna og Søren har aldrig været kærester og aldrig boet sammen. Anna blev gravid ved et uheld, fordi kondomet sprang, men valgte at få barnet alligevel, hvilket Søren accepterede. Nu er de fælles om at være forældre og deltager aktivt i hinandens liv. De bor begge i København Søren i et kollektiv og Anna i sin egen lejlighed. Søren er single, mens Anna har en kæreste. Idunn bor 5 ud af 14 dage hos Søren og resten af tiden hos sin mor. 6 FAMILIE 7 7 Præsentation af familien: Familien består af en mor, en far og to børn. Familiemedlemmerne er Marlene (35 år), som er folkeskolelærer og seksualvejleder, og hendes mand Christian (43 år), der er grafisk trykker. Sammen har de børnene Nanna (10 år), der går i 3. klasse, og Andreas (6 år), som netop er begyndt i 0. klasse. Familien bor i hus i Vadum i Nordjylland. FAMILIE 8 8 Præsentation af familien: Familien består af en mor, en far og to børn. Familiemedlemmerne er Marlene (35 år), som er folkeskolelærer og seksualvejleder, og hendes mand Christian (43 år), der er grafisk trykker. Sammen har de børnene Nanna (10 år), der går i 3. klasse, og Andreas (6 år), som netop er begyndt i 0. klasse. Familien bor i hus i Vadum i Nordjylland. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 42

43 3.1.2 ARBEJDSARK MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER FAMILIE 1: ting, og hvad der skal prioriteres, hvor andre måske mundhugges eller går på kompromis. Hvad gør en familie til en familie? Familie handler om afhængighed af hinanden, både kærligheds- og pligtmæssigt. At man for eksempel tager sig af dem, der er for små eller gamle til at klare sig selv. Det handler heller ikke nødvendigvis om at dele samme bolig. I Kina lever der for eksempel et folk, hvor par aldrig flytter sammen, men bliver boende hos deres mødre. Men de er alligevel forbundet følelsesmæssigt. På samme måde kan man jo adoptere forskellige mennesker, man føler sig knyttet til, og gøre dem til sin familie. Præsentation af familien: Familien består af et ægtepar uden børn. Familiemedlemmerne er Lene (38 år), der underviser på RUC, og hendes mand Mikkel (40 år), der arbejder som funktionær i et sundhedsforsikringsselskab. Parret bor i rækkehus i Albertslund. De blev gift, efter at de havde kendt hinanden i halvandet år, og er nu gift på 11 år. Lene og Mikkel har selv valgt, at de ikke vil have børn. FAMILIE 2: INTERVIEW MED MIKKEL: Beskriv med få ord din familie? - Kærlighed prioritering. - Der er rigtig meget kærlighed imellem os. Vi blev for eksempel gift, allerede mens vi var studerende, fordi vi bare var sikre på, at det skulle være os, ja, det var vi faktisk allerede, da vi havde kendt hinanden i tre dage. Og så synes jeg, vi prioriterer hinanden rigtig meget og at lave ting sammen. Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? - At billederne blev sådan skyldes, at cykling fylder rigtig meget i mit liv. Jeg cykler til arbejde inde i byen hver dag og dyrker konkurrencecykling i min fritid. Samtidig viser billedet, at vi bor på en helt almindelig vej i Albertslund. Vi kendte ikke nogen her i området i forvejen, så det er bare et sted, som vi bor. Hvad er det særlige ved din familie? - Det mest særlige er nok, at vi ikke har børn, men ingen af os har nogensinde været redebyggere, selv om de fleste af vores venner har børn. Vi prioriterer som sagt også meget at være sammen i forhold til mange andres forhold, også selv om vi ikke har de samme fritidsinteresser. I det hele taget er vi forbavsende enige om mange Præsentation af familien: Familien består af en mor, en far, to børn og en mormor. Familiemedlemmerne er Guilla (34 år), der er kommunikations- og projektmedarbejder og gift med Dibe (36 år), som arbejder for Dansk Røde Kors Asyl. Sammen har de sønnen Abel (10 år), som går i 4. klasse, og hans lillesøster Aven (6 år), der lige er startet i 0. klasse. Familien bor i et 180 kvadratmeter stort hus i Hvidovre sammen med Guillas mor Lene (57 år), der arbejder som sygeplejerske. På den måde lever tre generationer under samme tag. INTERVIEW MED GUILLA: Beskriv med få ord din familie? - Rummelig Mangfoldig Global. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 43

44 3.1.2 ARBEJDSARK MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER... Fortsat fra forrige side - Vi er en rigtig elastikfamilie, der hele tiden udvider sig og trækker sig sammen igen. Så har vi besøg af min far, så bor Dibes søster her, eller nogen af vores venner har brug for et sted at bo i en periode. Og samtidig er vi ret globale. Min far er englænder fra Uganda, og Dibe er etiopier og flyttede til Danmark da han blev gift med Guilla i FAMILIE 3: Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? - Billedet illustrerer, hvordan det at bo tre generationer sammen giver os en fælles oplevelse af små hverdagssituationer sammen. Og samtidig er gangbroen et godt eksempel på et projekt, som nogen i familien finder på, og som så bliver et familieprojekt. Hvad er det særlige ved din familie? - Det særlige er, at den er en helt almindelig, men samtidig unik familie lige som alle andre. Det er selvfølgelig også særligt, at vi lever tre generationer sammen, og så er vi meget loyale over for og forpligtede af hinanden. Folk spørger tit Dibe, hvordan han kan holde ud at bo sammen med sin svigermor, hvilket er ret morsomt, for med hans kulturelle baggrund kan han ikke forstå, at man kan bo uden. Hvad gør en familie til en familie? - For mig er familie, at man har kærlig omsorg for hinanden og respekterer hinandens roller og funktioner. Det er også, at man deler fælles værdier, så man føler sig tryg og hjemme, og som er ens målestok i forhold til resten af verdenen. Og så er familie nogen, der er forpligtet af hinanden, en form for fællesskabskonto, hvor man har pligt til at sætte noget ind for at familien kan overleve. Præsentation af familien: Familien består af en mor, en far og et enkelt barn. Familiemedlemmerne er Stinne (24 år), som arbejder i Føtex kundeservice, og hendes halvt tyrkiske mand Dennis (27 år), der er renovationsarbejder. Da Stinne mødte Dennis, havde hun i forvejen datteren Milika (4 år), som har Downs syndrom, og som Dennis nu fungerer som far for. Familien bor i lejlighed i Århus. INTERVIEW MED STINNE: Beskriv med få ord din familie? - Kærlig Åben Tryg Sjov. - Vi går meget op i at pjatte og være skøre sammen. Men samtidig er vi også en ret krævende familie, som hele tiden er nødt til at indrette vores liv efter, at vi har et handicappet barn. Det gør, at vi ikke kan være helt så spontane som andre familier. Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? - Når vi skal have kvalitetstid sammen, så går vi altid ud. På den måde bliver vi ikke fristet til at lave andre ting, som når vi er hjemme. Vores kvalitetstid skal gerne foregå på Milikas præmisser. Derfor forsøger vi at gå aftentur hver dag, lige som vi tit tager på cykeltur i weekenden. Hvad er det særlige ved din familie? - Det særlige ved vores familie er blandt andet, at vi er så unge, som vi er, og har barn. På den måde skiller vi os ud fra de fleste af vores venner. Samtidig har vi et barn med ekstra behov, så vi skiller os altid ud fra mængden. Endelig synes jeg, det er særligt, at Dennis har valgt at fungere 100 procent som far for Milika. Hvad gør en familie til en familie? - For mig handler familie om tryghed og sammenhold. Det, at der er nogen, som altid er der, også selv om tingene er trælse, og man er langt fra hinanden. At der altid, uanset hvad, er en far og en mor, som kysser én godnat. Mine egne forældre blev skilt for mange år siden, men valgte at fortsætte som kærester og har gjort det lige siden. De bor bare ikke sammen. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 44

45 3.1.2 ARBEJDSARK MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER... Fortsat fra forrige side FAMILIE 4: Relationer ændrer sig konstant, men familie er grundlæggende de mennesker, der har værdier, der er så betydningsfulde for en, at man knytter sig tæt sammen. FAMILIE 5: Præsentation af familien: Familien består af en mor, en far, et barn og en medfar. Familiemedlemmerne er Chili (35 år), som er pædagog og mor til sønnen Viggo (2 måneder), som hun har sammen med parret Jesper (41 år) og Søren (41 år), der er henholdsvis pædagogmedhjælper og uddannelseskonsulent. Jesper er Viggos biologiske far, mens Søren fungerer som medfar. Chili og de to mænd har hver deres lejlighed i København, men sover ofte hos hinanden. Jesper og Søren har derudover Anna (4 år) med en heteroseksuel kvinde. Her er det Søren, der er den biologiske far. Chili, Søren og Jesper snakker i øvrigt om at få flere børn sammen. INTERVIEW MED SØREN: Beskriv med få ord din familie? - Forældreskab Fællesskab Relationer. - For os handler det at have fået Viggo om forældreskab, ikke om ejerskab, forstået på den måde, at vi alle har en lige stor aktie i ham, uanset om vi er biologiske forældre eller ej og at vi alle føler lige stor tilknytning til ham og kærlighed for ham. Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? (som ud over Chili, Jesper og Søren også rummer Jespers far og mor, Jespers bror og hans kone samt deres søn). - I virkeligheden synes vi jo ikke selv, at vi er en speciel familie. Vi er som alle andre bare med nogle andre seksuelle præferencer. Og ja, vi er en regnbuefamilie, men det er vores forældre jo på en måde også, fordi de er forældre til homoseksuelle børn. Hvad er det særlige ved din familie? - At vi har besluttet os til at blive forældre uden at være par. Det giver et fællesskab ud over normalt venskab, men samtidig skal man være åben over for at lukke andre ind i sit liv. Vores forældreskab er langt mere gennemtænkt, end den slags ofte er. Og så er det særlige, at vi ikke har Viggo hver dag. Hvad gør en familie til en familie? - Jeg er stor tilhænger af den franske nationalitetsopfattelse, hvor nationalitet er noget, man vælger. På samme måde med familier. Præsentation af familien Familien består af en enlig mor med tvillinger lavet ved kunstig befrugtning. Familiemedlemmerne er Mette (45 år), som er chefkonsulent i Danske Bank, og hendes to tvillingedøtre Maja (4 år) og Stine (4 år). De to piger er lavet ved kunstig befrugtning i Spanien, hvor der både blev brugt donoræg og donorsæd. Mette har altid været alene med tvillingerne, og familien bor i en lejlighed på Frederiksberg i København. INTERVIEW MED METTE: Beskriv med få ord din familie? - Normal Snakkende Livlig. - I virkeligheden føler jeg, at vores familie er fuldstændig normal og almindelig. En mor og hendes to døtre, der alle er meget snakkende og livlige. Selvfølgelig kan jeg godt nogen gange bande over, at vi ikke er to voksne til at tage os af Stine og Maja, men samtidig er vi en helt almindelig småbørnsfamilie. Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? - I vores familie tror vi på nærhed og dialog og respekt og på, at man har lyst til at være sammen og lave ting sammen. Som enemor med tvillinger har jeg ikke altid haft så meget tid til at sidde stille med mine børn og bare nyde dem. Så når jeg er sammen med mine døtre, så er jeg sammen med dem 100 procent og laver ikke andet. Jeg plejer at læse op for dem og synger også rigtig meget med dem. Hvad er det særlige ved din familie? - Mange familier tænker nok ikke så meget over det, når de får Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 45

46 3.1.2 ARBEJDSARK MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER.... Fortsat fra forrige side børn. Det sker bare. Men fordi det har været så svært for mig at få Maja og Stine, er jeg utrolig lykkelig og taknemmelig over at have fået dem. Og så er det jo lidt særligt, at vi har hver vores øjenfarve. Mine er grønne, Stinas er blå, og Majas brune. Hvad gør en familie til en familie? - At man ikke har valgt hinanden ud fra personlighed og alligevel elsker hinanden på godt og ondt. Og det har intet med biologiske bånd at gøre. Lige siden tvillingerne var små, har vi for eksempel spist og sovet fast hos et vennepar en gang om ugen, lige som min klaverlærers kone har adopteret tvillingerne og er blevet deres farmor. På den måde har vi også tætte familiebånd til personer, vi ikke har biologiske bånd med. Med Maja og Stine har jeg et fællesskab, hvor ingen stikker af, og hvor jeg føler mig i sikker havn. FAMILIE 6: ANNA - Venskabelig Pludselig Humor. - Det kom meget pludseligt og uventet at få Idunn, og i begyndelsen var der også nogle hårde ting, men nu har vi fået opbygget et godt venskab og opfatter hinanden som familie. Samtidig er vores forhold præget af humor vi griner meget sammen. Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? SØREN - Jeg synes, at billedet illustrerer, at vores familie handler om samarbejde og om at bruge tid sammen, så Idunn får tid med os begge to på én gang. Og samtidig handler det om at acceptere, at nu ser livet sådan her ud, og at vi derfor har været nødt til at involvere os i hinanden. I dag er Anna et af de mennesker, jeg snakker mest med. ANNA - Vi ville gerne vise med billedet, at vi er sammen om Idunn også selv om vi ikke er sammen som par og kærester. At Idunn binder os sammen, og at vi på den måde er blevet forbundne resten af livet. Og så skal det vise, at vi arbejder sammen om at gøre Idunns liv så godt som muligt. Hvad er det særlige ved jeres familie? SØREN - Det særlige er, at vi ikke har været kærester, men at vi startede med at få barn sammen og så lærte hinanden at kende bagefter. Jeg synes at, det virker som en meget stabil ordning, fordi der ikke er de samme følelser involveret som for eksempel efter en skilsmisse. Præsentation af familien: Familien består af en mor og en far, der ikke er kærester, og et fælles barn. Familiemedlemmerne er islandske Anna (32 år), der er kontorfunktionær, og Søren (33 år), der er freelancejournalist. Sammen har de datteren Idunn (2 år). Anna og Søren har aldrig været kærester og aldrig boet sammen. Anna blev gravid ved et uheld, fordi kondomet sprang, men valgte at få barnet alligevel, hvilket Søren accepterede. Nu er de fælles om at være forældre og deltager aktivt i hinandens liv. De bor begge i København, Søren i et kollektiv og Anna i sin egen lejlighed. Søren er single, mens Anna har en kæreste. Idunn bor 5 ud af 14 dage hos Søren og resten af tiden hos sin mor. INTERVIEW MED SØREN OG ANNA: Beskriv med få ord din familie? SØREN - Samarbejde Overraskelse Træde varsomt. - Det var en stor overraskelse at få Idunn og ikke noget at tage let på. Jeg skulle acceptere, at jeg pludselig var i en ny og i starten skrøbelig, livslang relation med Anna, som jeg næsten ikke kendte. Idunn var en gave, og det var slet ikke nogen dårlig måde at få barn på, for jeg var ikke klar til en fuldtidsfamilie. ANNA - Det særlige er, at vi ikke er sammen. At jeg ikke bor sammen med mit barn hver dag, og ikke altid har hende hos mig. På den måde er mit liv og mit liv delt op i to dele, hvor jeg noget af tiden er sammen med både Idunn og min kæreste og noget af tiden kun med min kæreste, og det har jeg skullet vænne mig til. Hvad gør en familie til en familie? SØREN - Jeg er en stor tilhænger af det fleksible familiebegreb. Men for mig skal der være et barn, før man kan kalde sig en familie, og en fælles opfattelse af, at man hører sammen og passer på hinanden. At der er et bånd, som knytter én sammen, og som man ikke kan stikke af fra. ANNA - For mig er familie de mennesker, man altid er forbundet med, og som man ikke skiller sig af med. Det er dem, der står én nærmest. For mig er det også børnene, der afgør det. Man er først en familie, når der er børn, ellers er man et par.. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 46

47 3.1.2 MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER. BILLEDØVELSE... Fortsat fra forrige side FAMILIE 7: FAMILIE 8: Præsentation af familien: Familien består af en mor, en far og to børn. Familiemedlemmerne er Marlene (35 år), som er folkeskolelærer og seksualvejleder, og hendes mand Christian (43 år), der er grafisk trykker. Sammen har de børnene Nanna (10 år), der går i 3. klasse, og Andreas (6 år), som netop er begyndt i 0. klasse. Familien bor i hus i Vadum i Nordjylland. INTERVIEW MED MARLENE: Beskriv med få ord din familie? - Aktiv Travl Kærlig Sjov og skør. - Vi render altid fra det ene til det andet, men samtidig giver vi meget plads til at vise hinanden kærlighed. Og så skal man nok være lidt skør på den gode måde for at bo hos os. Vi finder altid på skøre ting, så alting ikke bliver så alvorligt. Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? - Vi havde snakket om, at det ville være et helt forkert billede, hvis vi sad indenfor og spillede spil, for det gør vi aldrig. Til gengæld er vi alle sammen vilde med fodbold. Tre af os spiller selv fodbold (Marlene, Nanna og Andreas) og den sidste (Christian) elsker at se på det. Faktisk mødtes Christian og jeg på Aalborg Stadion. Hvad er det særlige ved din familie? - Det særlige er, at der er så meget plads. Det foregår ikke kun på børnenes præmisser. Der er også plads til, at de voksne kan dyrke deres interesser og lave noget sammen. Og så er vi en meget åben familie. Vi kan snakke om alt, både det glade og det triste, og der bliver ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Hvad gør en familie til en familie? - For mig er en familie noget, hvor der er plads til at være den, man er, på godt og ondt, og hvor man bliver elsket uanset hvad. Man behøver ikke at have børn eller være gift for at være en familie. Det er noget, man selv definerer. Sådan har jeg ikke altid haft det, men sådan opfatter jeg det i dag. Præsentation af familien: Familien består af en mor, en far og fem børn. Familiemedlemmerne er dansk/arabiske Kristina (39 år), der er forfatter, sygeplejerske, socialrådgiver og yoga-aspirant og gift med indisk/pakistanske Asif (39 år), der ud over at være forfatter er butiksejer. Sammen har de Fia (16 år), der går i 10. klasse, Noah (13 år), der går i 7. klasse, Liv (6 år), der går i første klasse, Bror (5 år) og Nio (1 år), som begge bliver passet hjemme. Familien bor i et 160 kvadratmeter hus i Danmarks største bofællesskab i Albertslund med 54 familier og i alt 200 personer. INTERVIEW MED FIA: Beskriv med få ord din familie? - Kaotisk Larmende Sjov Mange. - Vi er en familie, hvor der altid er gang i den på den ene eller anden måde. Det er i hvert fald ikke tit, at man får ro. Samtidig er vi jo mange meget forskellige personer, der alle sammen lever under samme tag. Derfor har vi også en rigtig god humor og er en familie, der altid ser positivt på tingene. Hvorfor har I valgt at vise jeres familie på den måde, I gør på billedet? - Vi har valgt at tage billedet udenfor, fordi vi er en familie, der har brug for plads, og hvor der er mulighed for at slås og rulle rundt. Samtidig er fællesområdet i vores kollektiv et sted, som vi alle bruger meget på den ene eller den anden måde. Hvad er det særlige ved din familie? - Folk bliver altid overrasket over, hvor mange steder vi kommer fra, og over, at vi er så mange børn, og at de alle har samme forældre. Og så er vi en meget hyggelig familie, der, selv om vi har travlt, altid når at lave rigtig mange ting sammen. For eksempel spiser vi altid sammen i fælleshuset, ligesom vi tager på ture og rejser sammen. Hvad gør en familie til en familie? - For mig er det familie, hvis man elsker og holder af hinanden og altid er der for hinanden. Så er det mindre vigtigt, om man har de sammen gener, ligesom der ikke nødvendigvis behøver at være børn for, at man kan kalde sig en familie. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 47

48 TEMA: FØLELSER, GRÆNSER OG SEKSUELLE RETTIGHEDER Sex og Samfunds kortlægning af ungdomsuddannelserne viser, at elever på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu i særlig grad efterspørger mere viden om seksuelle rettigheder, seksuelle overgreb, grænser og ansvar for hinanden samt lyst og ulyst ved sex. Et fokus på, hvordan man for eksempel aflæser andres signaler eller signalerer et ja eller et nej til andre er afgørende for, at de unge kan navigere i nutidens seksualiserede mediesamfund og passe på sig selv og på hinanden. Det gælder ikke bare når de unge står i ansigt-til-ansigt-situationer med hinanden i skolen eller på diskoteket, men også i de nye muligheder for at møde hinanden på nettet, mobiltelefon, sociale medier og chatrum. Formålet er ikke at pådutte de unge, at de skal sætte grænser, men at skabe en diskussion og refleksion, der kan bidrage til, at de unge udvikler handlekompetence i forhold til at træffe valg om, hvordan de vil tage vare på sig selv og andre. På den baggrund lægger vi i dette tema op til diskussioner og refleksion over vigtige spørgsmål som: Hvordan kan man aflæse andres følelser og kropssprog? Hvordan viser man andre, at man har lyst eller ikke lyst til kontakt? Hvem bestemmer over ens krop? Hvem bestemmer, om man har lyst til sex? Øvelserne er handlingsorienterede og lægger op til diskussioner og kritisk refleksion. De tager udgangspunkt i kortlægningen, der viser, at unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu har et stort ønske om, at undervisningen er aktiv og medinddragende og tager udgangspunkt i alternative medier som film, billeder og rollespil. Temaet består af tre øvelser samt dokumentarfilmen Ja eller nej det er altid dig, der bestemmer! med arbejdsspørgsmål. MANGFOLDIGE UNGE Unge er forskellige og har forskellige seksuelle lyster og præferencer og individuelle motiver og ønsker i forhold til sex. De er seksuelt aktive på forskellige måder, og nogle er givetvis ikke seksuelt aktive endnu eller har måske heller ikke lyst til det. Der er i dag, måske især i medierne, en tendens til at fremstille unge som seksuelt grænseløse og grænseoverskridende. Det er vigtigt, at du som underviser er opmærksom på, at du ikke lægger mediernes fremstillinger af unge og sex, for eksempel Paradise Hotel eller dine egne normer om sex, ned over de unge. Der kan sagtens være forskel på mediernes og din egne normer og så de unges normer. Din opgave er at spørge ind til de unge og skabe refleksion og diskussion, så de kan træffe egne valg om at sætte rammer og grænser for deres sexliv. Vær derfor også opmærksom på ikke at fremstille bestemte former for seksuel adfærd som grænseløs eller forkert. Det kan for eksempel være, at piger er meget seksuelt aktive eller har flere partnere, eller at drenge/mænd altid har lyst til sex. Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 48

49 TEMA: FØLELSER, GRÆNSER OG SEKSUELLE RETTIGHEDER... Fortsat fra forrige side FØLELSER, GRÆNSER OG SEK- SUELLE RETTIGHEDER: Gennemsnitsalderen for unges seksuelle debut i Danmark er cirka 16 år. Det betyder, at cirka halvdelen af de 16-årige har haft deres seksuelle debut. Og det betyder samtidig, at der er mange unge på 16, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut. Tallet har ikke ændret sig væsentligt i 20 år (2). De fleste unge angiver lyst og forelskelse som den væsentligste årsag til deres seksuelle debut, mens en mindre del også mener, at kamme- raters større erfaring udgør en drivende faktor for den seksuelle debut (1). Mange unge giver udtryk for, at de føler sig parate, den første gang de har sex, og de laver aftaler med deres partner om den første gang (2). Kun 10 % af de unge angiver, at de var påvirket af alkohol/stoffer, første gang de havde sex (1). Meget få unge giver udtryk for, at de føler sig presset af vennerne til sex første gang (2 %), mens 0,2 % af drengene og 1,5 % af pigerne angiver at have debuteret under direkte tvang (1, 2). Unge på erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu efterspørger i høj grad mere viden om emnerne seksuelle rettigheder, seksuelle overgreb, grænser og ansvar for andre og lyst og ulyst ved sex i seksualundervisningen (3). I forlængelse af FN s menneskeret- tigheder har den internationale organisation for seksuel sundhed, IPPF, formuleret en række seksuelle og reproduktive rettigheder. Rettighederne inkluderer blandt andet: Retten til at bestemme over sin egen krop, retten til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb, retten til at bestemme om man vil være seksuel aktiv eller ej og retten til selv at vælge sin seksualitet og til at udforske sin seksualitet. Læs mere om rettighederne på (4). Kilder: 1: Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd. 2: Christian Graugaard (2010): Vokseværker et signalement af unge danskeres seksuelle liv. 3: Sex & Samfund (2011): Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge en kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelser i Danmark. 4: Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 49

50 3.2 ROLLESPIL OM AT VISE OG AFLÆSE FØLELSER ØVELSE Unge giver ofte udtryk for, at de er i tvivl om, hvordan de skal tolke andres handlinger, kropssprog og signaler også når det gælder forhandling om seksuelle kontakter. Mennesker har også forskellige måder at vise følelser på, og vi tolker desuden forskellige handlinger, kropssprog og mimik forskelligt. Dette rollespil kan bidrage til at styrke unges evner til både at give udtryk for deres egne følelser og stemninger og tolke andres handlinger, kropssprog og mimik herunder den nonverbale kommunikation, som for eksempel ligger i blikket. Rollespil er også brugbare i klasser eller elevgrupper, hvor de unge er stille og generte. I denne variant tildeles alle elever en rolle, men eleverne skal ikke spille overfor en gruppe. Rollespil kan hjælpe de unge, der har svært ved at tale om følelser. Det er vigtigt, når man arbejder med rollespil, at de elever, der ikke har lyst til at være med, har mulighed for at sige fra. TIDSFORBRUG Cirka 5-10 minutter. BESKRIVELSE Deltagerne får tildelt en seddel, som de skal holde hemmelig. De går rundt imellem hinanden og hilser på den måde, som deres seddel anviser. For at se forskelle mellem den verbale og nonverbale kommunikation er det en god idé at lave to runder én hvor man må tale, og én hvor man kun må udtrykke sin seddel ved hjælpe af sit kropssprog. Afslutningsvist tages en fælles diskussion om, hvad der var svært/let at spille/gætte, samt hvordan man kan vise følelsen eller tilstanden på forskellige måder. Man kan også diskutere, hvilke forskelle og ligheder der er, når man skal udtrykke sig med sproget og med kroppen. Deltagerne kan også forsøge at gætte, hvad der står på hinandens sedler. Ord til sedler (find gerne på flere): Kærlig Nervøs Høflig Trist Sur Aggressiv Grænseoverskridende Stresset Irriteret Afvisende Frustreret Alvorlig Venlig Usikker Tvivlende Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 50

51 3.3 AT SÆTTE GRÆNSER DISKUSSIONS-/VURDERINGSØVELSE TIDSFORBRUG 10 minutter. BESKRIVELSE En af de seksuelle og reproduktive rettigheder, som unge typisk prioriterer højest, når de bliver spurgt i undervisningen, er retten til deres egen krop. Det er vigtig viden at formidle til alle unge, at det er dem, der bestemmer over deres egen krop, og tale med dem om, hvad det vil sige. Denne øvelse bidrager til at styrke unges egen bevidsthed om hvem og hvor tæt de ønsker, at andre, og herunder også personer de kender, for eksempel kærester og familie, må komme på dem rent fysisk. Øvelsen lægger op til vigtige diskussioner om, hvordan man kan sige ja og nej på en god måde, og at man gerne må skifte mening. Hvis man én gang har sagt ja til, at én er kommet tæt på (eller for eksempel til sex), så må man gerne skifte mening og sige stop. Der er ikke noget bord, der fanger. Herefter spørger underviseren ind til elevernes oplevelser: Hvordan oplevede I det, når nogen kom for tæt på? Var det ubehageligt? Hvordan mærkede I ubehaget? Hvorfor føltes det/føltes det ikke ubehageligt? I dialogen kan man også komme ind på, hvilken forskel der er på, når én elev nærmer sig, og når en gruppe elever nærmer sig. Og om der vil være forskel på, hvem det er: Om det er nogen, man kender, eller om de er fremmede? Og at alle har forskellige grænser (som også kan være kulturelt betingede). Eleverne fordeler sig på to rækker, så de står to og to over for hinanden. Øvelsen har størst virkning, hvis afstanden mellem eleverne er stor. Den ene række står stille, mens den anden række langsomt nærmer sig. Når eleven, der står stille, føler, at den anden elev er kommet tæt nok på/ikke skal komme tættere, siger han eller hun: Stop. Øvelsen kan også udvides, så flere elever nærmer sig en elev samtidig. Det er vigtigt, at eleverne prøver at være i begge positioner i forhold til at diskutere oplevelsen efterfølgende. Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 51

52 3.4 ROLLESPIL OM KROP, GRÆNSER OG OM AT SIGE FRA ØVELSE Retten til at bestemme over sin egen krop er en af de seksuelle og reproduktive rettigheder, som unge typisk prioriterer højest i undervisningen. Derfor er det vigtig viden at formidle til alle unge, at det er dem, der bestemmer over deres egen krop, og tale med dem om, hvad det vil sige. Det er ligeledes vigtigt at tale om, hvordan man kan få krænket denne ret, og hvad man så kan gøre. I rollespillet skal eleverne spille konkrete situationer, der krænker denne ret. I arbejdet med rollespil er det vigtigt med gode redskaber til at sige fra, så ingen udsættes for noget, som de ikke har lyst til, og at man kan vælge ikke at deltage i øvelsen. Det er ligeledes vigtigt, at den efterfølgende diskussion ikke bliver personlig, men generel. Man kan eventuelt henvise til, at eleverne bagefter kan tale med underviseren eller en anden, hvis de har brug for det, og de kan henvises til Sexlinien for Unge på for anonym rådgivning. TIDSFORBRUG 30 minutter. BESKRIVELSE Eleverne inddeles i grupper à fem-seks personer, som hver skal lave et rollespil, der højst varer 2-3 minutter. Grupperne får hver sin situation, som de skal arbejde med, og gruppens opgave er at lave en dialog, der knytter sig til situationen. Grupperne får minutter til at forberede rollespillet. Ikke alle i gruppen behøver at spille en rolle, men alle skal deltage i idéudviklingen. Hver gruppe fremviser deres rollespil, og efter hvert spil, eller når alle er vist, leder underviseren en dialog med klassen om: Hvad handlede situationen/situationerne om? Hvilke muligheder for handlinger var der i rollespillene? Hvordan reagerede karaktererne på, at deres grænser blev overskredet? Var det en god måde at reagere på? Hvad kunne de ellers have gjort? Hvilke elementer i rollespillene var genkendelige? Handlede de om noget, som mange/alle unge oplever? Hvilke unge? Tror de, at det kan være svært for unge at vide, hvor ens grænser er? For eksempel i forhold til kroppen, og til hvem der må være tæt på og røre ved dem? Hvordan mærker man, hvor ens kropslige grænser er? Og hvad gør man, når man mærker, at de er tæt på at blive overskredet? Situationer til rollespil: Scene 1: Stephanie har i længere tid oplevet, at nogle drenge fra et andet hold på uddannelsen er kommet med sjofle tilråb om, at hun er mørk, og at de gerne vil være sammen med hende. Nogle af dem tager også på hende, hvis de kan komme til det. Hvad skal hun gøre? Fortsættes på næste side... Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 52

53 ... Fortsat fra forrige side Scene 2: Niklas er adopteret fra Thailand, og han oplever nogen gange, at en gruppe drenge og piger råber efter ham og kalder ham alt muligt grimt om hans udseende. Hvad skal han gøre? Scene 3: Drengene fra Mirjams hold synes, at hun er vildt lækker, og det siger de tit til hende. Mange af dem vil gerne være sammen med hende, og de er ret nærgående. Mirjam er forvirret. På en måde er det rart med al den opmærksomhed, og på en måde er det ikke rart. Hvad skal hun gøre? Scene 4: Yasmin har haft en kæreste i et stykke tid. De har ikke lavet andet end at kysse, men nogen af de andre på skolen er begyndt at hviske om, at de går i seng sammen. Yasmin er bange for, at der skal komme et rygte om, at hun er billig. Hvad skal hun gøre? Scene 5: Tobias moster klapper ham nogen gange bagi og siger, at han er fræk og lækker. Tobias kan slet ikke lide det, men ved heller ikke, om han tør at sige fra? Hvad skal han gøre? Scene 6: Aisha har købt nogle super fede bukser, men da hun kommer hjem med dem, siger hendes mor, at hun skal bytte dem, fordi man kan se hendes mave. Hvad skal hun gøre? Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 53

54 3.5 DOKUMENTARFILM: JA ELLER NEJ DET ER ALTID DIG, DER BESTEMMER! ØVELSE TIDSFORBRUG Filmen varer cirka 5 minutter og kan ses på Øvelserne tager cirka 1 time. FORBEREDELSE Papir og tuscher. BESKRIVELSE Det er vigtigt at kunne kommunikere med hinanden i både seksuelle relationer og kærlighedsforhold. Mange unge efterlyser mere oplysning og viden om, hvordan de kan give udtryk for lyst og ulyst, både med ord og kropssprog. Og mange unge ved ikke, at de faktisk har ret til selv at bestemme over deres egen krop, lyst og seksualitet. I denne film fortæller forskellige unge på erhvervsuddannelserne om at flirte og score, om at sige ja og nej og om at sætte egne grænser og også respektere andres. Filmen beskriver også de seksuelle rettigheder, som alle unge har. Formålet med filmen er at sætte gang i refleksion og diskussion om, hvordan unge kan mærke og give klart udtryk for deres egne behov og respektere andres. Vis filmen på (link). Deltagerne inddeles i grupper, og hver gruppe får tildelt en rettighed fra faktaboksen Dine seksuelle rettigheder. De diskuterer nedenstående spørgsmål og forbereder en kort fremlæggelse. Brug et kvarter på at få alle grupper til at fremlægge deres forslag. Hæng gerne alle plancher op i lokalet, så I bliver mindet om rettighederne. De unge i filmen giver forskellige bud på, hvordan man siger og viser, at man er interesseret i kontakt eller vil afvise nogen. Er der nogen af forslagene, som I kan bruge? Hvorfor? Var der noget, der overraskede jer? Hvorfor? Hvad, mener de unge i filmen, kan være svært eller udfordrende ved at flirte med eller afvise nogen? Hvis I skulle give dem et råd, hvad skulle det så være? Som filmen viser, har alle unge seksuelle rettigheder (se faktaboksen Dine seksuelle rettigheder ). Giv eksempler på, hvad unge kan bruge de seksuelle rettigheder til, og overfor hvem man kan bruge dem? Skriv eksemplerne ned på papir, og fremlæg for resten af holdet, hvorfor I har valgt netop de eksempler. Hæng jeres plancher op, så I kan minde hinanden om, hvorfor rettighederne er vigtige! DINE SEKSUELLE RETTIGHEDER Den internationale organisation for seksuel sundhed, IPPF, har formuleret en række seksuelle og reproduktive rettigheder i forlængelse af FN s menneskerettigheder. Rettighederne inkluderer blandt andet: retten til at bestemme over sin egen krop retten til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb retten til at bestemme hvem man vil være kæreste med retten til selv at vælge sin seksualitet og til at udforske sin seksualitet retten til ikke at blive diskrimineret på grund af sit køn og sin seksualitet Læs mere om rettighederne på eller Uge Sex - Erhvervsfaglige uddannelser 54