PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED

Transkript

1 PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED UNDERVISNINGSPAKKE TIL HHX MÅLRETTET TIL SEKSUALUNDERVISNING OG PERSONLIG SUNDHED

2 OVERSIGT s. 3 s. 4 Indledning Unge har behov for seksualundervisning TEMA 3: SEXSYGDOMME, SYMPTOMER OG BEHANDLING s. 5 Indhold s. 37 ARBEJDSOPGAVE 3.1: At blive testet for en sexsygdom. Artikel TEMA 1: GODE RAMMER OM SEKSUAL- UNDERVISNINGEN TIL UNGE s. 42 s. 44 ØVELSE 3.2: Smitte, ansvar og parforhold. Dilemmaøvelse/rollespil. ARBEJDSOPGAVE 3.3: At være ung og hiv-smittet og Fakta om hiv. Artikler s. 7 Et trygt rum i undervisningen s. 8 s. 10 s. 11 s. 12 Et inkluderende sprog i undervisningen Mangfoldighed i klasserummet Et positivt syn på unge og seksualitet Sex & Samfunds huskeliste til god seksualundervisning s. 50 s. 54 TEMA 4: UØNSKET GRAVIDITET OG ABORT Arbejdsopgave 4.1: At være ung og gravid. Artikel Arbejdsopgave 4.2: At være to om det også når det gælder abort. Artikel s. 13 s. 14 Et trygt rum i undervisningen ØVELSE 1.1: God stil i undervisningen. Aftale/forventningsafstemning Normer om sex, køn og seksualitet ØVELSE 1.2: Hvad er sex, køn og seksualitet? Refleksions-øvelse s. 59 TEMA 5: SUNDHED I BEFOLKNINGEN Arbejdsopgave 5.1: Køn, seksualitet og sundhed. Artikel s. 16 Den positive tilgang til unge og seksualitet ØVELSE 1.3: Et godt sex- og kærlighedsliv. Visionsøvelse TEMA 2: PRÆVENTION OG FORSKELLIGE PRÆVENTIONSFORMER s. 19 ØVELSE 2.1: Fordele og ulemper ved prævention. Refleksions-/diskussionsøvelse. s. 20 ARBEJDSOPGAVE 2.2: Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd. Artikler s. 28 ØVELSE 2.3: Prævention på spil. Brætspil Uge Sex - hhx 2

3 INDLEDNING Sex & Samfund har udviklet denne seksualundervisningspakke til Uge Sex-kampagnen 2013 på handelsgymnasiet (hhx). Formålet med undervisningspakken og kampagnen er at inspirere til god og målrettet seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Seksualundervisning til unge handler om mange forskellige emner. Det handler både om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort og krop, men vedrører også vigtige emner som sundhed, seksualitet og køn, trivsel, rettigheder, diskrimination og respekt for mangfoldighed. Denne seksualundervisningspakke til hhx indeholder målrettede materialer og øvelser om disse emner. Seksualundervisningspakken til hhx Denne seksualundervisningspakke indeholder artikler, arbejdsopgaver og øvelser om temaerne prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort og sundhed. Materialerne og øvelserne kan med fordel anvendes sammen med hjemmesiden Undervisningspakken er målrettet forløb eller temaer om seksualundervisning eller seksuel sundhed på hhx, for eksempel i faget personlig sundhed på første år. Sex & Samfund har ligeledes udviklet en undervisningspakke om mangfoldighedsstrategier i danske virksomheder til fagene dansk, engelsk, samfundsfag, virksomhedsøkonomi, afsætning, innovation, markedskommunikation, organisation og kulturforståelse på hhx. De to undervisningspakker kan også kombineres i tværfaglige temaer og SO-forløb, ligesom denne undervisningspakke også vil kunne bruges i for eksempel samfundsfag, dansk, engelsk og kulturforståelse. Uge Sex 2013 Sex & Samfund, 2013 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Morten Emmerik Wøldike og Freja Mannov Olesen Artikler: Mette Gundersen, Morten Emmerik Wøldike, Freja Mannov Olesen, Lone Smidt og Michael Madsen Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Lars Nybøll, Mikkel Dalum, Fotosearch, LGBTUniAndes, Michael Madsen og Stephen Monaghan Layout: Marianne & Robin God seksualundervisning Uanset hvilket fag eller forløb du planlægger seksualundervisning i, anbefaler vi, at du indleder din undervisning med nogle af øvelserne fra Tema 1 Gode rammer om seksualundervisningen til unge. I tema 1 præsenteres nogle af de vigtigste pædagogiske principper og anbefalinger i forhold til at gå i gang med seksualundervisning til unge, og du kan også finde øvelser, som kan bidrage til at skabe gode og trygge rammer i klassen eller på holdet for alle også for dig som underviser. OM SEKSUALUNDERVISNING Vil du læse mere om seksualundervisningens didaktik, finde baggrundstekster eller flere øvelser til undervisningen af unge? Så tjek Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund arbejder for at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for alle, styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe stigmatisering og diskrimination på baggrund af køn, krop og seksuelle præferencer. I Danmark arbejder Sex & Samfund med seksualundervisning, rådgivning, oplysning og forebyggelse inden for seksualitet, prævention og sexsygdomme. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, den landsdækkende informations- og rådgivningsportal Sexlinien for Unge ( samt hjemmesiden der bidrager til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Tak til alle, der har bidraget ved at fortælle deres historier og deltage i interviews eller stille materiale til rådighed. Alle fotos i materialet er modelfotos med mindre andet er angivet. Alle citater i materialets artikler er udtryk for interviewpersonernes personlige holdninger. Uge Sex - hhx 3

4 UNGE HAR BEHOV FOR SEKSUALUNDERVISNING Alle unge har ret til god seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Det er i ungdomsårene, og mens de unge går på en ungdomsuddannelse, at de fleste har deres seksuelle debut. Og det er også i ungdomsårene, at flest bliver smittet med en sexsygdom. Men samtidig er det også i denne livsperiode, at de unge har travlt med at opfinde sig selv, herunder deres seksualitet og køn. De reflekterer over, hvem de vil være, hvordan de vil være, og hvordan de vil se ud. For de fleste unge er ungdomsårene fyldt med nye muligheder, usikkerhed og masser af ubesvarede spørgsmål. Seksualundervisning er en god faglig ramme at tage disse emner op i. RESULTATER FRA SEX & SAMFUNDS KORTLÆGNING AF UNGDOMSUDDANNELSERNE I 2011 deltog over unge fra forskellige ungdomsuddannelser i Sex & Samfunds nationale kortlægning af, hvad unge i Danmark har af ønsker og behov til seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne. Unge på hhx mangler viden om sexsygdomme, herunder symptomer og behandlingsformer. Unge på hhx efterspørger seksualundervisning om alternative præventionsformer, hetero-, bi- og homoseksualitet, følelser, at sætte grænser for sit sexliv og sin lyst samt seksualitet og etnicitet. Unge på hhx efterspørger film, billeder og spil i undervisningen. Mange unge på gymnasierne taler ikke med voksne om seksualitet, sex, prævention med mere.1 1 Sex & Samfund (2011). Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge. En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark. København: Sex & Samfund. Uge Sex - hhx 4

5 INDHOLD Undervisningspakken til seksualundervisning og personlig sundhed på hhx består af fem forskellige temaer: Tema 1: Gode rammer om seksualundervisningen til unge. Tema 2: Prævention og forskellige præventionsformer. Tema 3: Sexsygdomme, symptomer og behandling. Tema 4: Uønsket graviditet og abort. Tema 5: Sundhed i befolkningen. Undervisningspakken består af 6 øvelser og 6 arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne relaterer sig til artiklerne inden for de forskellige temaer. Øvelserne relaterer sig til temaerne og kan både bruges selvstændigt og supplere arbejdsopgaverne. Hver arbejdsopgave er opbygget med først en introduktion og beskrivelse af opgaven, dernæst et arbejdsark med forslag til spørgsmål og opgaver, og til sidst følger den eller de artikler, som opgaven er knyttet til. Du kan vælge at kopiere artiklerne til eleverne fra hæftet eller lade eleverne arbejde med artiklerne online. Alle artikler i denne undervisningspakke findes på og du finder dem online ved at klikke på de indsatte links. På findes også andre elementer, som eleverne kan gå på opdagelse i, for eksempel film, quizzer, quick polls og debat om prævention, sexsygdomme, sex, krop, seksualitet og sundhed. TEMA 2-5: Prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort og sundhed De unge på gymnasierne nævner særligt sexsygdomme som et tema, de mangler viden om, men også emner som seksualitet og præventionsformer vægtes højt. I denne undervisningspakke er der fokus på prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, abort og sundhed. Arbejdsopgaverne og øvelserne er tilrettelagt med elevmålgrupperne for øje. Formen er meget varieret med mulighed for både at arbejde mere fagligt/analytisk med artikler og emner og mere praktisk og handlingsorienteret med dilemma- og vurderingsøvelser, rollespil, brætspil og quiz. På findes yderligere artikler og film, der er baseret på interviews og historier med unge om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og abort. 2 Sex & Samfund (2011). Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge. En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark. København: Sex & Samfund. TEMA 1: Gode rammer om seksualundervisningen til unge Der er ingen tvivl om, at unge sikres den bedste seksualundervisning, hvis man som underviser er oprigtigt interesseret i at arbejde med emnet og har mod på at tage ansvar for at skabe en god ramme om undervisningen. Seksualundervisningen er i dag ikke obligatorisk på gymnasierne, og der findes derfor heller ikke nogen overordnede pædagogiske principper eller retningslinjer, som man kan eller skal følge i et seksualundervisningsforløb på uddannelserne. For at støtte dig som underviser, der skal i gang med at bruge Uge Sex-materialet, har Sex & Samfund derfor samlet nogle af de vigtigste principper og anbefalinger, som bygger på vores erfaringer med seksualundervisning til børn og unge. Uge Sex - hhx 5

6 TEMA 1: GODE RAMMER OM SEKSUAL- UNDERVISNINGEN TIL UNGE Med udgangspunkt i Sex & Samfunds erfaring med seksualundervisning på ungdomsuddannelserne har vi udarbejdet en række pædagogiske principper og anbefalinger, som, vi mener, er væsentlige for god seksualundervisning. I det følgende præsenterer vi fire grundprincipper og anbefalinger, som Sex & Samfund anser for vigtige at have fokus på i seksualundervisning på hhx. Afslutningsvis har vi udarbejdet en huskeliste, som du kan gå ud fra, samt tre konkrete øvelse til at skabe en god ramme om seksualundervisningen, der kan medvirke til at skabe tryghed for både dig som underviser og de unge. Du kan læse mere om god seksualundervisning på GOD SEKSUALUNDERVISNING IFØLGE INTERNATIONAL FORSKNING Tager udgangspunkt i en aktiv og involverende pædagogik og benytter en stor variation af undervisningsmetoder, for eksempel dialog, vurderingsøvelser, rollespil med videre. Arbejder med klare og definerede mål i forhold til indhold, metoder og aktiviteter. Består af længerevarende indsatser, det vil sige flere timer og over en længere periode. Foregår i et trygt socialt miljø. Kommunikerer åbent om sex og relaterede temaer i undervisningen. Tilrettelægges i forhold til elevernes alder og erfaring. Underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for, om undervisningen kan fremme en forandringsproces hos eleverne. Underviseren skal være oprigtigt interesseret i at arbejde med seksualundervisningen. Kilder: Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. Uge Sex - hhx 6

7 ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN Der er mange gode grunde til at skabe en god og tryg ramme for alle elever i et forløb om seksualundervisning. For den enkelte unge kan et forløb om seksualundervisning være forbundet med usikkerhed. En usikkerhed, der kan være begrundet i, at man aldrig har talt med nogen om emner som krop, kærlighed, følelser, familie, seksualitet og lignende. Måske er det svært at tale om disse emner i klassen på gymnasiet med de sociale hierarkier, som har etableret sig der. Eleverne kan også være usikre på, hvad der skal ske i undervisningen; de tror måske, at de skal fortælle private ting om deres eget liv. Eller de kan have oplevelser med i bagagen, der er ubehagelige at tale om. Forskning og erfaringer fra Sex & Samfund peger på, at trygge rammer er væsentlige for elevernes oplevelse af trivsel og tryghed på deres uddannelse. Køn, seksualitet, krop og udseende er faktorer, som eleverne selv peger på som udslagsgivende for, om man er ude eller inde i de sociale fællesskaber og hierarkier. Mange elever oplever, at der kan være snævre normer for, hvilke muligheder man har som pige og dreng, og at det kan have konsekvenser at falde udenfor normerne. Særligt peges der på, at drenge, der ikke lever op til normerne for at være dreng, kan være i udsatte positioner. For klassen er arbejdet med at skabe et trygt rum en positiv faktor i forhold til generelt at sikre øget trivsel, bedre sociale relationer og mindske mobning og diskrimination på uddannelsen. En tryg klasse Det er vigtigt at arbejde med det trygge rum i alle klasser og hold på gymnasiet uanset årgang. På nogle hold og i nogle klasser nok særligt i 2. og 3.g er de unge måske i forvejen trygge ved hinanden, fordi de kender hinanden godt. Det gælder ikke for de unge, der lige er begyndt i 1.g, hvorfor det her særligt anbefales at arbejde med det trygge rum. I grupper, hvor der forekommer drilleri, mobning, diskrimination, klikedannelse og lignende, er det ligeledes særligt vigtigt at arbejde med det trygge rum, men i sådanne klasser og hold kan det også være ekstra udfordrende. Det trygge rum kan med fordel kobles til klassens eller gymnasiets generelle trivselsarbejde, men med fokus på de særlige forhold, der gør sig gældende i seksualundervisningen. For eksempel kan der her arbejdes med personlige emner, såsom familie, følelser, grænser og seksualitet. Det kan skabe utryghed hos nogle elever, og det kan være en barriere for elevernes deltagelse i undervisningen. Det er derfor vigtigt at indlede undervisningen med at indgå en fælles aftale om, at ingen elever fortæller noget privat om sig selv eller andre, og undervejs i forløbet at være opmærksom på, at alle elever overholder dette. Det kan være en stor lettelse for elever, der føler sig utrygge. Det er også vigtigt, at du som underviser præsenterer programmet for eleverne, før du går i gang med undervisningen, så alle deltagere er indforstået med det og ved, hvad der skal ske. At sige fra Hvis du er bekymret for, om enkelte elever vil finde seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan du arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra med. Det kan for eksempel være aftaler om, at eleverne skal deltage aktivt i undervisningen, men at de har ret til at sige fra, hvis der er øvelser eller spørgsmål, som de finder grænseoverskridende. Sex & Samfund anbefaler ikke som udgangspunkt at censurere i billeder eller materialer ud fra formodninger om, at eleverne vil finde det grænseoverskridende. Vores erfaring er, at de unge godt kan håndtere de fleste billeder og temaer. Desuden kan seksualundervisningen for nogle elever være den eneste mulighed, de har for at få viden om dette felt. Opdeling af eleverne Sex & Samfund anbefaler, at eleverne som udgangspunkt holdes samlet, uanset forskelligheder. Det er svært på forhånd at vide, hvad elevernes baggrund og forskelligheder betyder for deres ønsker og behov. I stedet anbefaler vi at tilrettelægge undervisningen, så den bliver så mangfoldig som muligt. Det er imidlertid op til dig som underviser at vurdere, om eleverne vil have større glæde af at blive delt op, eksempelvis med udgangspunkt i køn og etnicitet. Hvis man vælger at bruge kønsopdeling som metode, er det en vigtig pointe, at drenge og piger undervises i de samme temaer. Det er ikke en god ide at vælge pigeemner og drengeemner, da både drenge og piger har behov for undervisning om forskellige emner, ligesom det ikke nødvendigvis er bedre, at en mandlig underviser kobles på drengene og så videre. Undervisningen handler netop ikke om personlige erfaringer eller oplevelser, men om faglige emner. Øvelse 1.1 God stil i undervisningen kan bruges til at lave nogle fælles aftaler for seksualundervisningen med de unge. SEKSUALUNDERVISNING I DET MULTIETNISKE KLASSERUM Sex & Samfund har i undervisningsmaterialet Seksualundervisning i det multietniske klasserum med særligt fokus på undervisning af etniske minoritetspiger udviklet en række målrettede anbefalinger, øvelser og metoder. Materialet kan købes på Sex & Samfunds webshop. Uge Sex - hhx 7

8 ET INKLUDERENDE SPROG I UNDERVISNINGEN Uanset om eleverne i klassen føler sig trygge eller utrygge er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle typer udsagn og måder at tale om for eksempel familie, køn, seksualitet, krop og sex på kan virke ubehageligt for nogle elever, uden at andre er bevidste om dette. Når unge taler om seksualitet, kan det forekomme, at nogle af de unge giver udtryk for, at de ikke bryder sig om homoseksualitet. Dette kan være meget ubehageligt for de elever i gruppen, der definerer sig som homoseksuelle, eller dem, der overvejer deres seksualitet, og/eller de elever, der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe udsagn, der kan støde elever i klassen, og begrunde hvorfor sådanne udsagn ikke er okay. Her kan du med fordel henvise til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Det kan derfor være en god idé inden undervisningen at reflektere over, hvilke ord og begreber du vil anvende og ikke anvende. Ord og sprog kan virke ekskluderende eller inkluderende. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at sproget også kan være med til at skabe en god stemning i undervisningen, hvor der er plads til mangfoldighed og humor også i det man siger. Det vigtigste er dog at sikre, at der ikke bliver lavet sjov på nogens bekostning! Sex & Samfund anbefaler at fastsætte klare aftaler om sprogbrug før et seksualundervisningsforløb både i klasser og på hold, der i forvejen er trygge og velfungerende, og som ikke er trygge eller kender hinanden så godt: Sex & Samfund anbefaler: At man fokuserer på forskelligheder og undlader ord som normal og almindelig. Sex & Samfund får mange henvendelser fra unge på Sexlinien for Unge og de er meget optagede af, om de er normale og okay. At bruge ord som normal og almindelig kan understøtte dette ønske om at være normal og stemple nogen som det modsatte, nemlig unormal eller ualmindelig. At man løbende forholder sig kritisk til egne sandheder, værdier og seksualmoral. I samfundet er der mange normer og forestillinger om unge og sex, og hvis man ikke er bevidst om at være kritisk over for sine egne, elevernes og samfundets normer, kommer man nemt til at ekskludere de elever, der ikke lever op til normerne. Her er det altid en god idé at spørge nysgerrigt ind til elevernes udsagn og dermed udfordre dem til at tænke nærmere over de ting, de siger, frem for eksempelvis at bruge den løftede pegefinger. At man fremstiller sex og kærlighed som en relation mellem mennesker, der kan have forskelligt køn og seksualitet. Man kommer nemt til at fremstille sex og kærlighed som en relation udelukkende mellem pige og dreng (den såkaldte heteronorm). At man både i eksempler, billeder og cases viser forskelligheder mellem piger og forskelligheder mellem drenge, så piger og drenge, der falder udenfor kønsnormerne, også inkluderes i undervisningen. At man også fokuserer på ligheder mellem piger og drenge frem for kun forskelligheder. At man er særlig opmærksom på forestillinger om, hvad man kan og ikke kan som ung, pige, dreng, etnisk minoritet, ung med funktionsnedsættelse og så videre. Forestillingerne er ofte stereotype og generaliserende og kan være med til at fastholde de unge i nogle snævre roller. At man italesætter både piger og drenges kroppe og seksualitet med hensyn til både lyst og reproduktion. Meget af det eksisterende undervisnings- og oplysningsmateriale fokuserer på pigers reproduktion og drenges lyst (for eksempel når pigers kønsorganer beskrives i forhold til graviditet og cyklus, drenges i forhold til seksuel tilfredsstillelse). At man ikke tager for givet, at alle unge har sex med andre eller lyst til sex med andre. Nogle unge har ikke lyst til eller mulighed for at have et sexliv. At man ikke bruger ordet sex uden at definere, hvad der menes med det. Man har helt forskellige definitioner af sex, men man tror ofte, at andre har den samme definition som én selv. På samme måde kan man have forskellige lyster og præferencer, men være tilbøjelige til at tro, at andre, har de samme lyster og præferencer som én selv. Spørgsmål til refleksion: Kan man have sex alene? Kan man have sex uden at have fysisk kontakt over telefon, via sms og så videre? Er sex altid forbundet med lyst? Er sex altid dejligt? Er der altid penetration forbundet med sex? Foregår sex i kroppen eller i hovedet? Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 8

9 ET INKLUDERENDE SPROG I UNDERVISNINGEN... Fortsat fra forrige side TYPISKE ANTAGELSER Eksempel: En almindelig penis er cm. Hvad med dem, der har en penis på 8 eller 22 cm? Eksempel: (Et heteroseksuelt) samleje er den normale form for sex. Har unge, der har sex med eget køn, og/eller foretrækker andre former for sex, så unormal sex? Eksempel: Kondom er den eneste præventionsform, der beskytter mod sexsygdomme. Kan to piger, der har sex, så ikke beskytte sig mod sexsygdomme? Kan man ikke beskytte sig mod sexsygdomme ved oralsex på en pige? Eksempel: Drenge har mere lyst til sex end piger. Hvad med de drenge, der ikke har lyst til sex? Og de piger, der har meget lyst til sex? Eksempel: Hvis man har lyst til sex med flere eller er forelsket i flere, så skal man vælge. Hvad med dem, der har flere kærester og/eller åbne forhold? Uge Sex - hhx 9

10 MANGFOLDIGHED I KLASSERUMMET Du kan som underviser gøre meget for at skabe tryghed for alle elever ved at inkludere alle samfundets og elevernes forskelligheder i undervisningen. Sex & Samfund har tilrettelagt Uge Sex-undervisningsmateriale sådan, at det afspejler mangfoldigheden i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet, ungdomskultur, krop og udseende, seksuelle lyster og funktionsniveau. Det betyder blandt andet, at der løbende er eksempler og billeder, der viser, at unge piger og drenge er forskellige, eksempelvis piger, der er sammen med piger, og drenge, der er sammen med drenge. Det kan også være unge, der ikke er interesseret i sex og kærlighed, børn og unge der, føler sig som et andet køn end deres biologiske køn, børn, der bor i kernefamilier såvel som i regnbuefamilier (familier hvor en eller flere forældre er homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede), samt i enlige og sammenbragte familier med mere. Formålet med dette er at give et tidssvarende billede af mangfoldigheden i seksualitet, familieformer, køn, etnicitet med mere og derved inkludere alle unge i seksualundervisningen. Fokus på normer ikke på normbryderne! Hvis eleverne ikke selv nævner forskellighederne i øvelserne, for eksempel at det er en pige, der er sammen med en pige, så er Sex & Samfunds anbefaling, at underviseren heller ikke gør det, men holder fast i det, som eksemplet handler om. Sex & Samfunds erfaring er, at forskelligheder på den måde opfattes som overvejende positivt. I dette undervisningsmateriale er der også øvelser, som lægger op til diskussion og kritisk stillingtagen til samfundets normer. Her er det vigtigt, at fokus bliver på normerne og ikke på dem, der bryder normerne. Eksempelvis at man i undervisningen diskuterer seksualitet og ikke homoseksualitet. Hvis du fokuserer overvejende på afvigerne, kan det eventuelt forstærke elevernes opfattelse af, at der er noget, der er mere rigtigt end andet. Ligesom det kan være ubehageligt for nogle elever i gruppen at blive genstand for diskussion, hvis de for eksempel er opvokset i en regnbuefamilie eller har venner og familie tæt på, som er det. Refleksionsøvelse 1.2. Hvad er sex, køn og seksualitet? kan med fordel bruges til at sætte fokus på normer om sex, køn og seksualitet. Uge Sex - hhx 10

11 ET POSITIVT SYN PÅ UNGE OG SEKSUALITET Sex & Samfund mener, at overskriften for seksualundervisning er, at seksualitet for mange mennesker er en dejlig og berigende del af livet, men også at sex og seksualitet kommer forskelligt til udtryk, og bliver forskelligt udlevet. Seksualitet er dynamisk og kan ændre og udvikle sig igennem hele livet. Indenfor rammen af den positive tilgang er det vigtigt, at unge tilegner sig gode redskaber til at passe på sig selv og hinanden for at forebygge og forhindre sexsygdomme, uønsket graviditet og seksuelle grænseoverskridelser. Men det negative og farlige må ikke være overskriften for seksualundervisning for unge. Undervisningen skal ikke være moraliserende eller bygge på skræmmebilleder om, at sex er farligt, og at det vigtigste er at passe på og beskytte sig. Sex & Samfund anbefaler, at man i seksualundervisningen anerkender seksuallivets udfordringer, men sætter et positivt fokus på seksualitet og trivsel gennem de eksempler, fortællinger, billeder og øvelser, der anvendes. Den positive tilgang betyder også, at man godt må grine og bruge humor i undervisningen, men uden at man ekskluderer eller udstiller andre. Visionsøvelse 1.3 Et godt sex- og kærlighedsliv kan med fordel bruges til at sætte et positivt fokus på sex og kærlighed i seksualundervisningen til unge. I bedste mening kommer man som underviser nemt til at fokusere på alt det farlige og ubehagelige, som unge kan risikere at komme ud for i sex- og kærlighedslivet. Det gør man, fordi man gerne vil skåne de unge for uønskede graviditeter, sexsygdomme, seksuelle grænseoverskridelser og overgreb, ulykkelig kærlighed og så videre. Desværre kan det nemt resultere i, at hovedfokus i seksualundervisningen bliver på det negative og at det positive omvendt bliver nedprioriteret. Det kræver derfor en bevidst beslutning at lade overskriften og det primære fokus i seksualundervisningen være positivt. Uge Sex - hhx 11

12 SEX & SAMFUNDS HUSKELISTE TIL GOD SEKSUALUNDERVISNING Sex & Samfund anbefaler at indlede seksualundervisningen med aktivt at skabe en god og tryg ramme for undervisningen. Du kan for eksempel lave følgende aftaler med eleverne: HUSKELISTE: Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre tilstedeværende (et anonymt rum). Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Man taler respektfuldt til og om hinanden og viser respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet og hudfarve, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Diskriminerende og negative ord og udsagn accepteres ikke (for eksempel med udgangspunkt i køn: Piger, der er sammen med mange, er klamme/billige/ludere, eller med udgangspunkt i seksualitet: bøsse, bøsser er klamme og så videre). Ingen føler sig udstillet eller nedgjort (Man griner ikke af andre eller andres spørgsmål og kommentarer). Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen (man præsenterer eleverne for emnerne, før man begynder forløbet). Man deltager og er aktiv i undervisningen, men har mulighed for at sige fra og ikke deltage i øvelser (hvis der er noget, man finder anstødeligt eller ubehageligt). Dialog om aftaler Vi anbefaler, at du laver aftalerne sammen med eleverne, ved eksempelvis at få eleverne til at sætte ord på, hvilke rammer, de mener, der skaber et trygt læringsrum, og supplere med de pointer, som eleverne ikke selv kommer ind på. Du kan med fordel anvende visionsøvelse 1.1 God stil i undervisningen. Handlemuligheder, hvis aftalerne brydes Du kan tage afstand fra ord og signaler, der kan opfattes som nedladende og diskriminerende ved eksempelvis at henvise til, at alle har ret til at være som de er. Det betyder også, at tilkendegivelser som Det er kun for sjov ikke accepteres. Hvis man som underviser ikke griber ind over for den slags udsagn hver gang, giver man en stiltiende accept og blåstempling af mobning og diskrimination blandt de unge. Ligeledes skal elever, der taler personligt om sig selv eller andre, stoppes i det. Uge Sex - hhx 12

13 1.1 GOD STIL I UNDERVISNINGEN AFTALER TIDSFORBRUG 30 min. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Deltagerne inddeles i grupper, og grupperne diskuterer spørgsmålet: Hvilke aftaler er nødvendige, hvis alle skal føle sig trygge i seksualundervisningen? Grupperne skal komme med mindst to forslag til aftaler, som de skriver med store bogstaver på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette. TIPS Det er vigtigt, at aftalerne tages alvorligt i resten af forløbet. Ofte vil de unge selv gøre opmærksom på det, hvis en aftale brydes, men det er vigtigt, at underviseren også er opmærksom på det. Herefter præsenterer hver gruppe sine forslag og forklarer, hvorfor de er vigtige. Du kan som underviser supplere med andre aftaler, som kan være vigtige, eksempelvis at man ikke taler privat om sig selv og andre, og at man bruger et inkluderende sprog. Alle aftalerne lægges på gulvet, og alle stiller sig på den aftale, der er mest vigtig for dem. De, der har lyst, fortæller, hvorfor de har valgt at stille sig der. Aftalerne skrives eller hænges op, så de er synlige i resten af forløbet. Uge Sex - hhx 13

14 1.2 HVAD ER SEX, KØN OG SEKSUALITET? REFLEKSIONSØVELSE TIDSFORBRUG minutter. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Denne øvelse sætter fokus på normer for sex, køn og seksualitet og åbner for at betragte sex, køn og seksualitet som noget dynamisk og mangfoldigt. Det er en simpel øvelse til at indlede en diskussion og refleksion om, hvad sex, køn og seksualitet er. Du spørger ud i klassen Hvad er sex?, Hvad er køn?, og Hvad er seksualitet? og skriver op på tavlen, hvad deltagerne siger. Du stiller spørgsmål undervejs til de udsagn og definitioner, som eleverne bidrager med. TIPS Gode spørgsmålstyper: Kan du uddybe, hvad du mener med at? Det vil sige, at det er normalt? Hvis betyder det så? Eksempel: Hvis sex handler om at få orgasme, betyder det så, at det ikke er sex, hvis kun én af partnerne får orgasme? Eksempel: Hvis sex er noget, der handler om samleje (penetration i skede og røv), betyder det så, at telefonsex, hvor to eller flere stimulerer hinanden gennem telefonen, ikke er sex? Det er vigtigt at tænke på, at de spørgsmål, du stiller, gerne må lægge op til refleksion og en nuancering af elevernes udsagn. Se også Sex & Samfunds anbefalinger til, hvordan du taler med eleverne om køn, seksualitet og sex. Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 14

15 1.2. HVAD ER SEX, KØN OGSEKSUALITET? REFLEKSIONSØVELSE... Fortsat fra forrige side SEX & SAMFUND ANBEFALER: At man fokuserer på forskelligheder og undlader ord som normal og almindelig. Sex & Samfund får mange henvendelser fra unge på Sexlinien for Unge og de er meget optagede af, om de er normale og okay. At bruge ord som normal og almindelig kan understøtte dette ønske om at være normal og stemple nogen som det modsatte, nemlig unormal eller ualmindelig. At man løbende forholder sig kritisk til egne sandheder, værdier og seksualmoral. I samfundet er der mange normer og forestillinger om unge og sex, og hvis man ikke er bevidst om at være kritisk over for sine egne, elevernes og samfundets normer, kommer man nemt til at ekskludere de elever, der ikke lever op til normerne. Her er det altid en god idé at spørge nysgerrigt ind til elevernes udsagn, hvilket tvinger dem til at tænke nærmere over de ting, de siger, frem for eksempelvis at bruge den løftede pegefinger. At man fremstiller sex og kærlighed som en relation mellem mennesker, der kan have forskelligt køn og seksualitet. Man kommer nemt til at fremstille sex og kærlighed som en relation udelukkende mellem pige og dreng (den såkaldte heteronorm). At man både i eksempler, billeder og cases viser forskelligheder mellem piger og forskelligheder mellem drenge, så piger og drenge, der falder udenfor kønsnormerne, også inkluderes i undervisningen. At man også fokuserer på ligheder mellem piger og drenge frem for kun forskelligheder. At man er særligt opmærksom på forestillinger om, hvad man kan og ikke kan som ung, pige, dreng, etnisk minoritet, ung med funktionsnedsættelse og så videre. Forestillingerne er ofte stereotype og generaliserende og kan være med til at fastholde de unge i nogle snævre roller. At man italesætter piger og drenges kroppe og seksualitet med hensyn til både lyst og reproduktion. Meget af det eksisterende undervisnings- og oplysningsmateriale fokuserer på pigers reproduktion og drenges lyst (for eksempel når pigers kønsorganer beskrives i forhold til graviditet og cyklus og drenges i forhold til seksuel tilfredsstillelse). At man ikke tager for givet, at alle unge har sex med andre eller har lyst til sex med andre. Nogle unge har ikke lyst til, eller mulighed for, at have et sexliv. At man ikke bruger ordet sex uden at definere, hvad der menes med det. Man har helt forskellige definitioner af sex, men ofte tror man, at andre har den samme definition som én selv. På samme måde kan man have forskellige lyster og præferencer, men være tilbøjelige til at tro, at andre har de samme lyster og præferencer som én selv. Spørgsmål til refleksion: Kan man have sex alene? Kan man have sex uden at have fysisk kontakt over telefon, via sms og så videre? Er sex altid forbundet med lyst? Er sex altid dejligt? Er der altid penetration forbundet med sex? Foregår sex i kroppen eller i hovedet? Uge Sex - hhx 15

16 1.3 ET GODT SEX- OG KÆRLIGHEDSLIV VISIONSØVELSE TIDSFORBRUG minutter. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE I denne øvelse skal de unge opstille visioner for et godt kærligheds- og/eller sexliv og reflektere over, hvordan man kan opnå dette. Øvelsen består af tre led. Indledningsvist skriver eleverne individuelt deres personlige visioner. Det er vigtigt, at visionerne er personlige, og derfor skal ingen tvinges til at fremlægge denne del af øvelsen. Eleverne får 5-10 minutter til denne del. Herefter inddeles de i grupper à 3-4 deltagere, der sammen skal formulere et sæt visioner, der er mere generelle. Eksempel på visioner for et godt kærligheds- og sexliv: Man elsker hinanden. Man har fed sex. Man er hinanden tro. Man eksperimenterer med forskellige former for sex. Man giver plads til at være sammen med andre. Man respekterer hinandens grænser og lyst/ulyst til sex. Man kan grine sammen. Man skaber vigtige fremtidsdrømme sammen. Man har flere seksuelle partnere. Man behandler hinanden med respekt. Grupperne fremlægger deres visioner, og efter fremlæggelsen konkretiserer og diskuterer I de enkelte punkter fælles. Det er vigtigt at være så konkret som muligt, og sætte billeder og ord på sammen med de unge. For eksempel kan du stille spørgsmål som: Hvad vil det sige at behandle hinanden respektfuldt? Hvad vil det sige ikke at behandle hinanden respektfuldt? Hvilke fordele og ulemper er der ved åbne/lukkede parforhold? Hvorfor er det vigtigt at grine sammen? Hvad gør man, hvis den ene vil have børn, men den anden ikke vil? og så videre. TIPS Ved at indlede undervisningsforløbet med denne øvelse skabes et positivt udgangspunkt for resten af undervisningsforløbet. Hvis deltagerne indleder undervisningsforløbet med at opstille visioner, kan det være givtigt for dem og dig at afslutte forløbet med at kigge på visionerne igen. Måske har de været igennem refleksionsprocesser undervejs, der gør, at visionerne har ændret sig. Det kan også give dig et praj om, hvorvidt undervisningsforløbet har rykket noget hos deltagerne. Uge Sex - hhx 16

17 TEMA 2-5: PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET, ABORT OG SUNDHED Sex & Samfunds kortlægning af ungdomsuddannelserne fra 2011 viser, at også unge på hhx mangler viden om seksualundervisningens grundtemaer, herunder prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og abort og kroppen. Særligt viden om sexsygdomme, herunder smitte og behandling, angiver de unge at mangle viden om. Viden om disse områder er helt afgørende i et forebyggelsesperspektiv. Hvis de unge mangler basal viden, for eksempel om hvordan man bliver gravid, eller hvordan man beskytter sig mod sexsygdomme, har de dårlige forudsætninger for at passe på sig selv og hinanden. I temaerne 2-5 lægger vi derfor op til diskussion om og refleksion over væsentlige spørgsmål som: Hvem har ansvaret for at bruge prævention? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige præventionsformer? Hvad er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom ved forskellige former for sex? og meget mere. Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 17

18 PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG UØNSKET GRAVIDITET, ABORT OG SUNDHED... Fortsat fra forrige side PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET, ABORT OG KROPPEN Unge og sex Medianalderen for unges seksuelle debut i Danmark er cirka 16 år. Det betyder, at ca. halvdelen af de 16-årige har haft deres seksuelle debut. Og det betyder samtidig, at der er mange unge på 16, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut. Tallet har ikke ændret sig væsentligt i 20 år3. De fleste unge er veloplyste om sex, seksualitet, prævention, seksuelt overførte sygdomme og graviditet, men det betyder ikke, at de handler herefter3 4. I forlængelse af FN s menneskerettigheder har den internationale organisation for seksuel sundhed, IPPF, formuleret en række seksuelle og reproduktive rettigheder. Rettighederne er blandt andet retten til abort, retten til seksualoplysning, retten til sin egen seksualitet, retten til at bestemme over sin egen krop etc. Læs mere om rettighederne på Krop og lyst Pigers kønslæber vokser i puberteten. Pigers kønslæber kan være meget følsomme, og derfor fjerner man lystcentre, hvis man opererer dele af dem af væk. Det samme gælder for drenges forhud7. En orgasme og en udløsning for drenge er ikke nødvendigvis det samme. Drenge kan således godt få udløsning uden orgasme og omvendt. Der er erogene zoner mange steder på kroppen, og det er forskelligt, hvor man finder mest nydelse. Kilder: 1 Nordisk Institutt for Kvinne- og Kjønnsforsking (2006): Unge, køn og pornografi i Norden. 2 Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd. 3 Christian Graugaard (2010): Vokseværker et signalement af unge danskeres seksuelle liv. 4 Sundhedsstyrelsen (2012): Undersøgelse af unge, sex og holdninger. ⁵ Morten Frisch, Morten Lindholm og Morten Grønbæk (2011): Male circumcision and sexual function in men and women: a surveybased, cross-sectional study in Denmark. Prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet De mest brugte præventionsformer blandt unge er p-piller og kondomer2. Hvis en dreng og en pige har vaginalt samleje, er kondom den eneste form for prævention, der beskytter både mod uønsket graviditet og sexsygdomme. Sexsygdomme kan også smitte ved oralsex. Ved oralsex på drenge kan man beskytte sig med kondom, på piger med slikkelap. Næsten halvdelen af de unge synes ikke selv, at de har tilstrækkelig viden om sexsygdomme4. Sexsygdomme er de sygdomme, der smitter mellem mennesker via seksuel kontakt. Sexsygdomme kan forårsages af bakterier, vira, svampe og parasitter. De mest udbredte sexsygdomme i Danmark er klamydia, herpes og kønsvorter (kondylomer). Antallet af unge, der testes positive for sexsygdomme, har været stigende de seneste år. Man regner med, at cirka 5-10 % af alle unge mellem er smittet med klamydia. De unge har først og fremmest deres viden om sexsygdomme og graviditet fra jævnaldrende, selvom uddannelsen og forældrene også spiller en betydelig rolle. Men der er også en relativt stor gruppe, der slet ikke taler med nogen om sexsygdomme eller graviditet2. Ud af de seksuelt aktive piger har over halvdelen brugt nødprævention en eller flere gange2. I Danmark skal man have sine forældres tilladelse til abort, hvis man er under 18 år gammel. Man kan dog søge om dispensation for dette ved et abortsamråd, ligesom man kan søge om abort efter udgangen af 12. uge. Alle gravide piger, der er i tvivl om deres graviditet, har ret til en støttesamtale. Den kan foregå enten hos egen læge eller på hospitalet. Uge Sex - hhx 18

19 TEMA 2. PRÆVENTION OG PRÆVENTIONSFORMER 2.1 FORDELE OG ULEMPER VED PRÆVENTION REFLEKSIONS-/DISKUSSIONSØVELSE TIDSFORBRUG 10 minutter. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Fordele og ulemper -øvelsen kan du bruge selv og/eller sammen med de unge. Den er velegnet til at skabe refleksion, at forholde sig kritisk til egne fordomme og forestillinger samt at se flere handlemuligheder ved en given situation. Du laver en linje på tavlen eller på et stykke papir, og skriver fordele på den ene side og ulemper på den anden. Du beder herefter de unge om at skyde løs med alt, hvad de kan komme i tanker om af fordele og ulemper ved et konkret emne. De unge får eventuelt to minutter til at tænke over eller drøfte med sidemakkeren, hvad der er af fordele og ulemper ved et emne. De mange forslag diskuteres løbende eller afslutningsvis. På findes også forskellige korte film med unge, der taler om prævention og sexsygdomme, som kan bruges som oplæg til diskussionen i din klasse. Eleverne kan også søge mere viden på Sexlinien for Unge, Fordele og ulemper ved at bruge prævention: Fordele vil typisk være: At undgå at blive smittet med sexsygdomme. At undgå at blive uønsket gravid. Man kan have mere sex uden at bekymre sig. Det kan være sjovt med forskellig smag (kondom). Det virker mod både sexsygdomme og uønsket graviditet (kondom). Det kan købes i supermarkedet (kondom). Man kan have sex med flere. Det er mere hygiejnisk (kondom, handsker). Ulemper vil typisk være: Man skal til lægen (hormonel prævention). Det er besværligt (kondom, slikkelap). Man kan miste potens (kondom). Det er usexet (kondom, slikkelap). Der findes kun hormonel prævention til piger. Hormonel prævention kan give bivirkninger. Nogen kan ikke tåle gummi. Det er svært at få fat i slikkelapper. Man skal huske at tage det (p-piller). Ulemperne kan variere ved de forskellige præventionsformer, og det kan være en idé at adskille i forskellige præventionsformer, for eksempel ulemper ved kondomer, hormonel prævention, slikkelapper og handsker. Hvis de unge ikke selv kommer på fordele og ulemper, er det vigtigt, at du hjælper dem med at få øje på både fordele og ulemper. Du kan for eksempel inddrage nogle af de ovenstående eksempler i diskussionen, hvis de ikke allerede er nævnt. TIPS Øvelsen er særlig vigtig, når du eller deltagerne har svært ved at se enten fordele eller ulemper ved en given situation eller handling. Øvelsen kan hjælpe jer med at få øje på både fordele og ulemper ved alle slags emner. QUIZ OM PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG UØNS- KET GRAVIDITET Du kan også lade klassen lave en quiz om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet online på Uge Sex - hhx 19

20 2.2 SIKKER SEX MELLEM KVINDER, MELLEM MÆND OG MELLEM KVINDER OG MÆND ARBEJDSOPGAVE Det er, mens de unge går på en ungdomsuddannelse, at de fleste har deres seksuelle debut. Derfor er det vigtigt, at de unge får viden om prævention og selv tager stilling, uanset om de har sex med personer af samme eller modsatte køn eller begge køn. En del unge har seksuelle oplevelser med begge køn, og det uanset om de definerer sig som hetero-, bi- eller homoseksuelle. Derfor er sex mellem mennesker af samme køn også et af de emner, som unge efterspørger viden om. Samtidig er det et af de emner, der ofte forbigås i folkeskolens seksualundervisning. Og hvis homoseksualitet tages op i undervisningen, er det ofte som et selvstændigt tema, mens man undlader at inddrage det i seksualundervisningens øvrige temaer. Undervisning i prævention og sexsygdomme fokuserer nemlig ofte på det heteroseksuelle samleje. Dette betyder blandt andet, at unge, der har sex med mennesker af eget køn, ikke får kvalificeret undervisning om sikker sex. Artiklerne er et godt udgangspunkt for undervisningen, og alle unge, uanset seksuelle præferencer, kan lære noget og have glæde af at arbejde med de tre artikler. Artiklerne fokuserer ikke kun på sikker sex, men ligeledes på nogle af de myter og fordomme, der er forbundet med sex mellem mænd, sex mellem kvinder og sex mellem kvinder og mænd. TIDSFORBRUG 60 minutter. FORBEREDELSE Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne på Artikel 2.2.A: At have sikker sex mellem kvinder. ( Artikel 2.2.B: At have sikker sex mellem mænd. ( Artikel 2.2.C: At have sikker mellem kvinder og mænd. ( TIPS Artiklerne kan med fordel suppleres med artiklen At vælge prævention : ( aspx?id=30069). EN INKLUDERENDE TILGANG Det er vigtigt, når man taler om seksualitet, ikke at tale om bi- og homoseksualitet som noget, der handler om nogen andre end eleverne i klassen. Man kan ikke se på folk, hvilken seksualitet de har, og udgangspunktet er derfor, at alle seksuelle præferencer er repræsenteret i klassen. BESKRIVELSE Eleverne inddeles i grupper, og grupperne arbejder med ét eller flere af arbejdsspørgsmålene. Der er både arbejdsspørgsmål, der relaterer sig til artiklerne, og generelle spørgsmål om sikker sex. Til de generelle spørgsmål kan grupperne for eksempel søge på Sexlinien for Unge, Opgaven afsluttes med en fælles opsamling på spørgsmålene. Uge Sex - hhx 20

21 2.2 ARBEJDSARK SIKKER SEX MELLEM KVINDER, MELLEM MÆND OG MELLEM KVINDER OG MÆND I skal tage udgangspunkt i Artikel 2.2.A: Sikker sex mellem kvinder, Artikel 2.2.B: Sikker sex mellem mænd og Artikel 2.2.C: Sikker sex mellem kvinder og mænd. Til de generelle spørgsmål skal I desuden finde information på nettet, brug for eksempel Sexlinien for Unge, Spørgsmål til artiklerne: Tror I, at de fleste unge beskytter sig for at undgå graviditet eller for at undgå sexsygdomme? Hvilke initiativer kan være med til at få unge til i højere grad at beskytte sig mod sexsygdomme og graviditet? Hvor kan man henvende sig, hvis man som ung har brug får rådgivning omkring prævention? Hvem har ansvaret for at beskytte sig? Hvorfor er der mange, der ikke ved, at kvinder, der har sex med kvinder, skal bruge prævention? Hvordan kan man øge kendskabet til, at kvinder, der har sex med kvinder, skal beskytte sig mod sexsygdomme? Hvilke myter er der om mænd, der har sex med mænd, og kvinder, der har sex med kvinder? Hvor kommer disse myter fra? Hvordan tror I, at det opleves for mænd, der har sex med mænd, og kvinder, der har sex med kvinder, at der er disse myter? Hvad skal der til for at ændre disse myter? Hvad kan man gøre som ung, og hvad kan samfundet gøre for at ændre myterne? Hvilke myter er der om kvinder og mænd, der har sex sammen? Hvor kommer de myter fra? Hvordan tror I, at det opleves for mænd og kvinder, der har sex sammen, at der er disse myter? Hvad skal der til for at ændre disse myter? Hvad kan man gøre som ung, og hvad kan samfundet gøre for at ændre myterne? Hvornår mener I, at man er hetero-, homo- eller biseksuel? Hvem eller hvad bestemmer, hvilken seksualitet man har? Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge disse betegnelser? I artiklerne er alle de måder, kvinder kan smitte hinanden på, nævnt. Udarbejd en tilsvarende liste for mænd og kvinder, der har sex sammen, og for mænd, der har sex med mænd. Generelle spørgsmål om sikker sex: Hvilke præventionsformer kan piger bruge? Hvilke præventionsformer kan drenge bruge? Hvilke præventionsformer beskytter mod graviditet? Hvilke præventionsformer beskytter mod sexsygdomme? Hvilke præventionsformer kan man bruge, når man er to piger, der har sex sammen? Hvilke præventionsformer kan man bruge, når man er to drenge, der har sex sammen? Hvilke præventionsformer kan man bruge, når man er en pige og en dreng, der har sex sammen? Uge Sex - hhx 21

22 ARTIKEL 2.2.A: Artiklen findes også elektronisk på Sikker sex mellem kvinder ( SIKKER SEX MELLEM KVINDER Der er alt for lidt fokus på kvinder, som har sex med kvinder. Og selvom mange tror, at sex mellem kvinder er sikker sex, så er der faktisk næsten lige så stor risiko for at blive smittet med klamydia, kønsvorter eller herpes, når to kvinder har sex, som når en mand og en kvinde har sex, vurderer STOP AIDS. Men problemet er, at der er meget lidt viden på området. - Det er en skrøne, at kvinder, der har sex med kvinder, ikke kan smitte hinanden! FAKTA OM STOP AIDS Gennem de seneste 20 år har fokus hos STOP AIDS været forebyggelse af hiv og aids blandt mænd, der har sex med mænd. STOP AIDS befinder sig nu i en forandringsproces, hvor hele LGBT-gruppen (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner) skal have fokus i forhold til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Derfor har STOP AIDS nu fokus på kvinder, der har sex med kvinder, og på de sundhedsområder, der berører dem. Et af de områder er seksuelt overførte sygdomme blandt kvinder, der har sex med kvinder. Sådan lyder den ikke særligt sexede konstatering fra Anja Katz fra STOP AIDS. Kvinder kan nemlig sagtens smitte hinanden med både klamydia, herpes, kønsvorter og svamp og i sjældne tilfælde også syfilis og gonoré. Smitteoverførslen er ikke meget anderledes, end når en pige og en dreng har sex, men mange tror, at det er ufarligt og helt sikkert at have ubeskyttet sex to kvinder imellem. - Mange kan slet ikke forestille sig, hvordan to kvinder rent praktisk har sex. De tror for eksempel ikke, at to kvinder penetrerer hinanden. Men det er misforstået! Kvinder kan jo både bruge fingre og dildoer. Smitten kan for eksempel blive overført, når man rører ved hinandens kønsdele og derefter ved sig selv, ved at gnide kønslæberne mod hinanden, ved oralsex altså at slikke hinanden, når man benytter samme dildo, ved analsex enten ved brug af dildo eller fingre, og når man kysser hinanden efter at have haft oralsex, forklarer Anja Katz. Sikker sex? Men hvordan har kvinder, der har sex med kvinder, så sikker sex? Det spørgsmål har Anja Katz heldigvis også svar på: - Der er jo flere måder, man kan beskytte sig på. Først og fremmest skal man tjekkes hos sin læge jævnligt, hvis man har skiftende partnere! Det er det vigtigste! Desværre er præventionsmulighederne ikke optimale, men man kan benytte latexhandsker, når man rører ved hinanden, og selvfølgelig skifte handsker, hvis man rører ved sig selv bagefter. Man kan benytte kondomer ved brugen af dildo, og så kan man bruge slikkelapper, når man har oralsex, forklarer hun. Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 22

23 ARTIKEL 2.2.A. SIKKER SEX MELLEM KVINDER... Fortsat fra forrige side Slikkelapper eller Dental Dams, som de hedder på engelsk, er egentlig ikke en ny præventionsform, men i Danmark har de været svære at få fat i. De har i medierne været omtalt som de nye kvindekondomer, og derfor forveksles de nemt med femidomer, som er noget helt andet. Slikkelapper er et stykke tyndt plastik eller latex, som lægges hen over klitoris og kønslæberne. På den måde kan man slikke sin partner uden at komme direkte i kontakt med kønsorganerne, og dermed mindske risikoen for smitte med sexsygdomme. - Man kan aldrig vide helt sikkert, hvem ens partner har haft sex med før. Mange kvinder, der har sex med kvinder, har også sex med mænd. Det ligger jo ikke i kortene, at bare fordi man som kvinde har sex med en kvinde, så er man 100 % lesbisk. Mange, også mange unge, afprøver grænser og har mange forskellige seksuelle partnere. Desværre er der som sagt en idé blandt mange kvinder, der har sex med kvinder, at de er sikre også selvom de til tider dyrker ubeskyttet sex med en mand. Det er jo bare engang imellem, så risikoen er der jo næsten ikke, tænker mange. - Man kan også få slikkelapper, som sættes hen over munden ved hjælp af to elastikker, der sættes bag om ørerne. Men man skal passe på, at plastikket ikke også kommer til at dække næsen, for så kan man ikke trække vejret og det er måske ikke så behageligt, siger Anja Katz med et smil. Desværre er præventionsformerne til kvinder, der har sex med kvinder, ikke sikre nok. - Man ligger jo sjældent stille, når man har sex, og derfor kan sekreter hurtigt komme steder, der ikke var tilsigtet. Gå til lægen og bliv testet. Hold øje med om der er noget, som føles anderledes end normalt. Det kan jo være, at det bare er svamp, som ikke er alvorligt. Mangel på viden også hos lægen I Danmark er der forsvindende lidt fokus på sex mellem kvinder, herunder hvordan sexsygdomme kan smitte, når kvinder har sex. En af årsagerne er ifølge Anja Katz, at der i 1980 erne var meget fokus på hiv og aids, specielt blandt mænd, der har sex med mænd. En anden årsag er, at sex og kærlighed mellem kvinder generelt er underbelyst i vores samfund. Det resulterer i, at mange fagpersoner mangler viden, og at kvinderne derfor får en mangelfuld eller direkte forkert rådgivning. - Selv hos de praktiserende læger er der mangel på viden netop inden for det her felt. Hvis lægen spørger en kvinde, hvorfor hun ikke bruger prævention, og hun begrunder det med, at hun har sex med kvinder, får hun desværre ofte at vide, at det ikke er nødvendigt med en gynækologisk undersøgelse, konstaterer Anja Katz. Nogle læger tror på myten om, at kvinder, der har sex med kvinder, ikke kan smitte hinanden. Og derfor ser de ikke nogen grund til at tjekke. Det betyder, at nogle kvinder afholder sig fra at gå til lægen, ikke mindst fordi lægebesøget for unge kvinder kan føles akavet og privat. Det kan betyde, at kvinder går rundt og er smittet med for eksempel HPV eller klamydia, som, hvis det ikke opdages eller behandles, i værste tilfælde kan føre til henholdsvis livmoderhalskræft og barnløshed. Kvinder, der har sex med kvinder og mænd Som ung har man brug for at definere sig selv seksuelt. Når man har sin seksuelle debut, er man ikke nødvendigvis klar over, om man er til det modsatte køn, ens eget køn eller måske begge dele. Derfor er der mange unge mennesker, som afprøver forskellige måder at have sex på med forskellige partnere. Det betyder, at unge ofte er ekstra disponerede for seksuelt overførte sygdomme, og derfor skal de være ekstra opmærksomme på at blive tjekket hos lægen. Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 23

24 ARTIKEL 2.2.A. SIKKER SEX MELLEM KVINDER... Fortsat fra forrige side Tabellen viser, hvilke sygdomme kvinderne i en svensk undersøgelse om kvinder, der har sex med kvinder, har eller har haft. Ja, inden for seneste år Ja, for mere end et år siden Nej, aldrig Ved det ikke I alt Kondylomer 1,5 % 8,3 % 81,4 % 8,8 % 100 % Celleforandringer 1,7 % 6,7 % 79,1 % 12, 5% 100 % Herpes 4,5 % 4,7 % 80,7 % 10,1 % 100 % Bakterie Viganos 3,7 % 8,5 % 69,6 % 18,2 % 100 % Klamydia 1,5 % 10,9 % 80,2 % 7,4 % 100 % Gonoré 0,3 % 1,2 % 89,6 % 9,0 % 100 % Syfilis 0,3 % 0,1 % 90,8 % 8,8 % 100 % Fået besked om hiv 0,3 % 0,3 % 95,4 % 4,1 % 100 % Tabellen viser de seksuelle overførte infektioner, som kan overføres fra kvinde til kvinde. Som det fremgår, bliver de fleste overført genitalt, det vil sige fra mund til kønsdel, fra kønsdel til mund eller fra kønsdel til kønsdel. INFEKTIONER Herpes simplex Kondylomer (HPV) Trichomonas Klamydia Gonoré Syfilis Hiv SMITTEVEJ Oral-genital eller hud mod hud Oral-genital eller hud mod hud Genital-genital Oral-genital kontakt Oral-genital kontakt Oral-genital eller genital-genital kontakt Via kontakt med blod eller kropsvæsker Uge Sex - hhx 24

25 ARTIKEL 2.2.B: Artiklen findes også elektronisk på Sikker sex mellem mænd ( SIKKER SEX MELLEM MÆND Mænd, der har sex med mænd, har sex på lige så mange forskellige måder som for eksempel kvinder og mænd, der har sex sammen. Og risikoen for smitte med en sexsygdom er helt forskellig, alt efter hvordan man har sex. Vi har spurgt Francois Pichon fra STOP AIDS om, hvordan mænd, der har sex med mænd, bedst beskytter sig, og om nogle af de myter, han møder i sit arbejde. - Det er en skrøne, at mænd, som har sex med mænd, dyrker analsex, hver gang de er sammen. Sådan siger rådgiver Francois Pichon fra STOP AIDS og henviser til en ny og endnu ikke afsluttet EU-undersøgelse, som omfatter over mænd, der har sex med andre mænd. Her har 85 procent dyrket analsex inden for det seneste år. - Men samtidig viser tallene i undersøgelsen, at der dyrkes langt mere oralsex og gensidig onani (håndsex) mellem mænd end analsex, og det er også mit indtryk, forklarer han. Til gengæld er analsex langt det mest risikofyldte for mændene i forhold til at få en sexsygdom. Både herpes, kønsvorter, gonoré og klamydia kan smitte ved analsex, og det samme gælder alvorligere sexsygdomme som syfilis og hiv. - Ubeskyttet analsex er meget risikofyldt, særligt hvis du er den, der bliver bollet, og hvis din partner får udløsning oppe i endetarmen. - Men det er en myte, at den aktive part i analsex ikke kan blive smittet. Slimhinden omkring urinrørsåbningen og under forhuden er også modtagelig for smitte, siger Francois Pichon. Det er op til hver enkel ung at vælge, hvordan de dyrker sex, men STOP AIDS s anbefaling til mænd, der dyrker sex med mænd, er helt klar: Brug altid kondom ved analsex. - Det nemmeste er at beslutte sig én gang for alle til at bruge kondom hver gang. Så behøver man ikke tage stilling til det hver gang, man har sex. Især fordi det kan være svært at tænke rationelt, når man står i en seksuel situation. Det valg skal man have truffet på forhånd. - Vi anbefaler, at man bruger kondom under samlejet fra start til slut. Og så er det vigtigt at bruge vandbaseret eller silikonebaseret glidecreme uden på kondomet, så det ikke går i stykker eller opløses af glidecremen, understreger Francois Pichon og fortsætter: Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 25

26 ARTIKEL 2.2.B. SIKKER SEX MELLEM MÆND... Fortsat fra forrige side Oralsex og håndsex er mere sikkert STOP AIDS er ikke lige så entydige i deres anbefalinger, når det gælder oralsex mellem mænd. Her anbefaler organisationen ikke kondom. Selv om der stadig er en smitterisiko, er den nemlig meget mindre end ved analsex navnlig når det gælder hiv. - Vi anbefaler, at man undgår at få partnerens sæd i munden. Men vi går ikke direkte ud og anbefaler kondom i forbindelse med oralsex, fordi smitterisikoen for at blive smittet med hiv ved oralsex generelt er meget lille. - Der foregår rigtig meget oralsex mellem mænd, og de fleste foretrækker at undlade kondom ved denne form for sex og dermed løbe den lille risiko, dette indebærer, fortæller Francois Pichon. Det samme gælder håndsex/gensidig onani, hvor STOP AIDS heller ikke anbefaler kondom, da der umiddelbart ikke er nogen smitterisiko. - Man skal nærmest have et stort, åbent sår på hånden for at blive smittet ved det, så nej, vi anbefaler ikke kondom i forbindelse med håndsex, siger Francois Pichon. Lyt til din krop og din lyst Ud over rådet om at bruge kondom ved analsex, har STOP AIDS også en række andre anbefalinger til mænd, der dyrker sex med mænd. Det handler blandt andet om at lytte til sin krop og følge sin lyst. - Det gælder for eksempel analsex. Når man prøver analsex første gang, kan det godt gøre ondt, hvis det ikke bliver gjort på den rigtige måde. Det kræver både opvarmning og tålmodighed, og nogle unge oplever derfor, at deres grænser bliver overtrådt. Derfor synes jeg, det er vigtigt at lytte til sig selv og sin lyst og ikke føle sig presset til at gøre det, eller tro, at analsex absolut er noget, man skal gøre, hver gang man har sex med en mand, fastslår Francois Pichon. På samme måde anbefaler STOP AIDS folk at blive regelmæssigt testet for sexsygdomme. Selv om man bruger kondom, er det en god idé at blive testet mindst én gang om året. - Endelig bør alle mænd, der har sex med mænd, blive vaccineret både mod hepatitis B og HPV. I øjeblikket koster det kr. at blive vaccineret mod HPV, hvis man er mand, men vi arbejder på at få indført gratis vaccine for både mænd og kvinder, slutter Francois Pichon. Mænd, som har sex med mænd, er helt forskellige Gennem sit arbejde møder Francois jævnligt nogle af de myter, der er forbundet med sex mellem mænd. Blandt andet tror mange, at mænd, der har sex med mænd, har mange skiftende partnere. Men det er kun delvist rigtigt, mener Francois Pichon: - Men det er en generalisering. Det er vigtigt at huske, at der er lige så stor mangfoldighed blandt homo- og biseksuelle mænd som blandt heteroseksuelle mænd: Nogle foretrækker én partner, andre foretrækker mange, forklarer Francois Pichon. At have hyppig sex med skiftende partnere er i øvrigt ikke noget problem, så længe man bruger beskyttelse. Etiketter er ikke så vigtige Det er stadig normen at være heteroseksuel, og der er mange myter og fordomme blandt unge om homo-, bi- og transpersoner. Fordomme der gør, at det stadig er svært for unge at springe ud. - På den måde synes jeg, det kunne være godt med flere helt unge mandlige homoseksuelle rollemodeller, der kan bane vejen, som for eksempel Sarah fra X Factor har gjort det blandt lesbiske. Rollemodeller, der kan sprede budskabet om, at det er helt ok at være homoseksuel også som mand, fastslår Francois Pichon. - Det er i øvrigt en myte, at man nødvendigvis er homoseksuel, blot fordi man har prøvet at dyrke sex med én af sit eget køn. - I det hele taget skal man passe på med at putte sig selv og andre i alle mulige slags kasser. Etiketter er ikke så vigtige. Det, som betyder noget, er at kunne være den, man er, og kunne stå frem med det. FEM GODE RÅD TIL MÆND, DER HAR SEX MED MÆND Brug ALTID kondom ved analsex Undgå sæd i munden Bliv testet for hiv og andre sexsygdomme mindst én gang om året Bliv vaccineret mod hepatitis B og HPV Lyt til din krop, og udtryk dine grænser - Det er korrekt, at målt over et helt liv har mænd, der har sex med mænd, i gennemsnit flere partnere end for eksempel mænd, der har sex med kvinder. Der er måske en tendens til at have større udskiftning af partnere, når man ikke får børn og stifter familie. Og så har mænd mere lov til at være udfarende omkring sex og har nemmere ved at følge deres seksuelle instinkt og begær og dyrke sex uden at involvere følelser og uden at have dårlig samvittighed over det bagefter. Uge Sex - hhx 26

27 ARTIKEL 2.2.C: Artiklen findes også elektronisk på Sikker sex mellem kvinder og mænd ( SIKKER SEX MELLEM KVINDER OG MÆND Når piger/kvinder og drenge/mænd har sex med hinanden, er der to ting, man skal være opmærksom på i forhold til sikker sex. Kvinden og manden kan smitte hinanden med sexsygdomme, og kvinden kan blive gravid ved samleje i skeden. Mens der findes en del præventionsformer for at undgå uønsket graviditet, er det kun kondomet, der giver en sikkerhed mod både sexsygdomme og uønsket graviditet, hvis det bruges korrekt, siger Jeppe Hald, projektleder for Sexlinien for Unge. - Selv om det meste af oplysningen om sikker sex i Danmark er rettet mod unge, der har sex med personer af det modsatte køn, er der stadig mange unge heteroseksuelle kvinder og mænd, der ikke beskytter mod sexsygdomme og uønsket graviditet, når de har sex, siger Jeppe Hald, projektleder på Sexlinien for Unge. Fakta er, at kvinder kan blive gravide, mens både kvinder og mænd kan blive smittet med sexsygdomme som klamydia, kønsvorter, herpes og gonoré, når de har sex sammen. - Flere sexsygdomme smitter gennem kontakt mellem slimhinder (mund, pikhoved, skede og endetarmsåbning) og huden omkring kønsorganerne, eller når man får en anden persons skedesekret, præsperm eller sperm på sine egne slimhinder, siger han. Samleje i skeden, oralsex, analsex, håndsex Kvinder og mænd, der har sex med hinanden, kan blive smittet med sexsygdomme på forskellige måder. Man kan blive smittet med sexsygdomme ved samleje i kvindens skede. Både klamydia, kønsvorter (HPV), herpes og gonoré kan smitte ved denne form for sex. - Men kvinder og mænd kan faktisk også blive smittet, når de rører med fingrene ved hinandens kønsorganer og derefter ved sig selv. Man kan blive smittet ved oralsex, hvor man slikker hinanden eller ved analsex, fastslår Jeppe Hald. At undgå graviditet Når man ønsker at undgå graviditet, gælder det om at forhindre, at sædcellerne fra en dreng eller en mand møder et modent æg i en piges eller kvindes livmoder eller æggeleder. Det kan man undgå på flere måder, enten ved at sørge for at blokere sædcellernes vej til ægget eller ved at hæmme ægløsningen i kvinden. At blokere sædcellernes vej kaldes også for en barrieremetode, for eksempel kondom eller pessar. Og at hæmme ægløsningen kaldes også for en hormonel metode, som for eksempel p-pille, p-plastre, spiral og p-stav. I den forbindelse pointerer Jeppe Hald, at selv om man vælger én af de hormonelle metoder, eksempelvis p-piller, så er man ikke beskyttet mod sexsygdomme. Derfor understreger han, at det er en god idé at bruge forskellige metoder, som for eksempel p-piller og kondom. Kondomer, slikkelapper og hormonel prævention Der findes flere måder at beskytte sig mod uønsket graviditet og sexsygdomme på, når kvinder og mænd har sex med hinanden. Kondom er den eneste præventionsform, der beskytter mod både uønsket graviditet og sexsygdomme. Man kan bruge kondom, når man har samleje i skeden, analsex og ved oralsex på mænd. Når man bruger kondom ved analsex, er det vigtigt at bruge vandbaseret eller silikonebaseret glidecreme uden på kondomet, så det ikke går i stykker. Oliebaseret glidecreme kan opløse almindelige latexkondomer, men ikke kondomer af polyuretan (PU). Slikkelapper ved oralsex Ved oralsex i skeden og røven på piger eller kvinder kan man bruge slikkelapper eller Dental Dams, som de hedder på engelsk. Slikkelapper kan også bruges ved oral analsex på mænd. Slikkelapper er et stykke tyndt plastik eller latex, der lægges hen over det sted, man slikker, eksempelvis klitoris, kønslæber, mellemkød og endetarm. På den måde kan man slikke sin partner uden at komme direkte i kontakt med kønsorganerne, og dermed mindskes risikoen for smitte med sexsygdomme. Alternativer til slikkelapper er kondomer, der skæres op på langs eller foldet husholdningsfilm. Ved håndsex kan man bruge latexhandsker eller vaske hænder, når man rører ved hinandens kønsorganer, men man skal selvfølgelig skifte handsker, hvis man rører ved sig selv bagefter. Hvis man bruger dildo, kan man vælge at sætte et kondom på dildoen. Ansvar for prævention Ser man på alle de forskellige former for prævention, som findes i dag, er det tankevækkende, at de fleste former er udviklet kun til kvinder og især at alle de hormonelle præventionsformer kun er målrettet kvinder. Til mænd er der kun udviklet kondomet og sterilisering. Men hvem har ansvaret for at bruge prævention, hvis to mennesker har sex sammen? - Alle, der har sex med andre end sig selv, har et ansvar for valg af prævention og for at tage stilling til sikker sex. Det ansvar tilhører ikke kun ét af kønnene, men er både kvinders og mænds fælles ansvar, slutter Jeppe Hald fra Sexlinien for Unge. Uge Sex - hhx 27

28 2.3 PRÆVENTION PÅ SPIL BRÆTSPIL TIDSFORBRUG 60 minutter. MATERIALER Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe (eller terning-app på mobiltelefon). En spillebrik til hver deltager (fx perler, knapper, viskelæder). FORBEREDELSE Hvis der spilles i mindre grupper, kopieres arbejdsarkene, så hver gruppe får et sæt. Spørgsmålskort og dilemmakort kan evt. klippes ud på forhånd, så deltagerne ikke ser spørgsmålene og dilemmaerne, før spillet starter. Spillepladen kopieres i størrelse A3. TIPS I spillet får deltagerne testet deres paratviden om emnet, og de kan gøre brug af deres viden, når de opstiller handlemuligheder i forhold til dilemmaerne. Derfor kan spillet med fordel bruges som evaluering på et forløb, der også inkluderer nogle af de andre øvelser om sexsygdomme, prævention og uønsket abort. BESKRIVELSE Spillet kan foregå på to måder, afhængigt af antal deltagere og den plads, I har til rådighed. Hvis I er over 30 deltagere, anbefaler vi spil i mindre grupper. Hvis I er under 30 deltagere og har et stort gulvareal til rådighed, kan I med fordel bruge fælles spil, hvor deltagerne selv er spillebrikker. Det er en sjov måde at spille på. Spil i mindre grupper Holdet inddeles i grupper à 4 deltagere. Hver gruppe får udleveret en spilleplade, dilemmakort, spørgsmålskort og spilleregler. Instruér deltagerne i spillets gang. Spørgsmålskortene og dilemmakortene lægges i hver sin bunke med teksten nedad. Spillebrikkerne sættes på start, og deltagerne slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang ved at den, der skal starte, slår med terningen og rykker det antal felter, som terningen viser. Lander en spiller på et spørgsmålsfelt, skal én af modspillerne trække det øverste spørgsmålskort i bunken og læse spørgsmålet højt for den spiller, der står på spørgsmålsfeltet. Hvis spilleren svarer rigtigt, må han/hun slå igen. Svarer spilleren forkert, skal han/hun vente en omgang. Lander en spiller på et dilemmafelt, skal han/hun trække et dilemmakort, som læses højt for de andre spillere. Spilleren skal herefter vente en omgang, som skal bruges til at: 1. Finde frem til to forskellige handlemuligheder i forhold til at håndtere dilemmaet. 2. Overveje, hvilke fordele og ulemper der er ved de to handlemuligheder, som spilleren foreslår. Når det igen bliver den pågældende spillers tur, skal han/hun fortælle de andre spillere om de to måder at handle på samt de fordele og ulemper, der er ved de to handlemuligheder. Lander en spiller på et felt, hvor der står ryk to felter tilbage, eller slå et ekstra slag, så gør man, hvad der står på feltet. Den spiller, der først når i mål, har vundet. Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 28

29 2.3. PRÆVENTION PÅ SPIL. BRÆTSPIL... Fortsat fra forrige side Fælles spil Holdet inddeles i 4-6 grupper. Spillepladen tegnes med kridt på gulvet, og kopieres nogenlunde så den svarer til spillepladen i materialet. Instruér deltagerne i spillets gang. Hver gruppe vælger en deltager, som er levende brik og fysisk flytter sig rundt på spillepladen. Det er en fordel, hvis brikkerne har forskellig farve tøj på. Grupperne slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang ved, at den gruppe, der skal starte, slår med terningen og rykker det antal felter, som terningen viser. Lander en spiller på et spørgsmålsfelt, læser underviseren spørgsmålet højt, og gruppen snakker sammen om svaret. Hvis gruppen svarer rigtigt, kan de slå igen, ellers venter de en omgang. Lander en spiller på et dilemmafelt, læser underviseren dilemmaet højt, og gruppen venter en omgang, som skal bruges til at: 3. Finde frem til to forskellige handlemuligheder i forhold til at håndtere dilemmaet. 4. Overveje, hvilke fordele og ulemper der er ved de to handlemuligheder, som spilleren foreslår. Når det igen bliver gruppens tur, fortæller gruppen om de to handlemuligheder samt fordele og ulemper ved dem. Hvis en spiller lander på et felt, hvor der står ryk to felter tilbage, eller slå et ekstra slag, så gør man, hvad der står på feltet. Den gruppe, der først når i mål, har vundet. Uge Sex - hhx 29

30 MÅL Ryk to felter tilbage 34? ? 25 Ryk tre felter frem 26 27? ? 17 Slå et ekstra slag Ryk to felter tilbage 10? Ryk to felter tilbage 5? 4? Træk et dilemmakort, og læs dilemmaet. Vent en omgang, som du bruger til: 1 2, START Slå om, hvem der skal starte Når det igen bliver din tur r, skal du præsenterer, hvad du har fundet frem til Uge Sex - hhx 30

31 2.3 ARBEJDSARK PRÆVENTION PÅ SPIL SPØRGSMÅLSKORT SPØRGSMÅL: Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er en dreng og en pige der har sex? SVAR: Rigtigt svar: man kan beskytte sig med kondom ved anal, vaginalsex, oralsex på drengen og eller man deler redskaber, slikkelap ved oralsex på pigen og handsker ved håndsex. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet) SPØRGSMÅL: Hvad er forskellen på en medicinsk abort og en kirurgisk abort? SVAR: En medicinsk abort foregår ved, at man tager nogle piller. En kirurgisk abort er et (operativt) indgreb, der foregår under fuld narkose. SPØRGSMÅL: Hvad er nødprævention? SVAR: Nødprævention er en pille, som en pige/kvinde kan tage for at undgå at blive gravid, hvis hun har haft ubeskyttet samleje med en dreng/mand. SPØRGSMÅL: Hvad kan følgerne af ubehandlet klamydia være for drenge/ mænd? SVAR: Betændelse i bitestiklerne og/eller sterilitet. (Ét svar er nok til at give et korrekt svar) SPØRGSMÅL: Hvad er en slikkelap? SVAR: En slikkelap er en præventionsform, der bruges til at beskytte mod sexsygdomme i forbindelse med oralsex på piger. SPØRGSMÅL: Hvad er herpes? SVAR: Herpes er et virus. (Der er to former for herpes: Forkølelsessår i ansigtet - især på læberne - og sår på kønsorganerne eller i endetarmen) Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 31

32 2.3. ARBEJDSARK. PRÆVENTION PÅ SPIL... Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL: Hvor hurtigt kan en graviditetstest afsløre, om man er gravid? SVAR: En graviditetstest kan afsløre, om man er gravid, et par dage efter, at man skulle have haft sin menstruation. (Er testen negativ, og menstruationen fortsat udebliver, skal man søge læge) SPØRGSMÅL: Hvilke præventionsformer mod uønsket graviditet kender du? Du skal nævne mindst fire for at have et rigtigt svar. SVAR: Mulige svar: Kondom, p-piller, minipiller, pessar, spiral, p-stav, p-plaster, p-ring og femidom. SPØRGSMÅL: Kan man få foretaget en abort, hvis man er under 18 år, og ens forældre ikke giver tilladelse til det? SVAR: Ja. (Et abortsamråd kan i særlige tilfælde give tilladelse. Som udgangspunkt skal man dog have forældrenes samtykke) SPØRGSMÅL: Hvad er kønsvorter? SVAR: Kønsvorter er en sexsygdom, der skyldes smitte med virusset HPV. (Kønsvorter smitter gennem kontakt mellem slimhinder på kønsdele, endetarm eller (i mindre grad) i munden. Kønsvorter er ofte små vortelignende knopper, der kan ligne små blomkål) SPØRGSMÅL: Hvad er grænsen for, hvornår man kan få foretaget en abort i Danmark uden at skulle have en særlig tilladelse? SVAR: Senest ved udgangen af 12. graviditetsuge. (Graviditetsugerne skal regnes fra den første dag i den sidste menstruation). SPØRGSMÅL: Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er to piger der har sex? SVAR: Rigtigt svar: man kan beskytte sig med slikkelap ved oralsex, handsker ved håndsex og kondom hvis man deler redskaber. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet) Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 32

33 2.3. ARBEJDSARK. PRÆVENTION PÅ SPIL... Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL: Hvordan får man fat i almindelig nødprævention? SVAR: Det kan købes i håndkøb uden recept på apoteket. SPØRGSMÅL: Hvad er hiv? SVAR: Hiv er et virus, der nedbryder kroppens immunforsvar. (Virusset findes i sperm, præsperm, skedesekret og blod) SPØRGSMÅL: Hvad er symptomerne på klamydia? SVAR: Meget udflåd, at det gør ondt, når man tisser, eller ingen symptomer. (Obs: Det er kun omkring halvdelen af dem, der er smittet, som kan mærke det, så man kan godt have sygdommen, uden at man ved det.) SPØRGSMÅL: Hvor gammel skal man være for at få p-piller i Danmark? SVAR: Der er ingen aldersgrænse. SPØRGSMÅL: Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er to drenge, der har sex? SVAR: Man kan beskytte sig med kondom, hvis man har anal eller oralsex og/eller deler redskaber, og med handsker ved håndsex. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet) SPØRGSMÅL: Hvilken sexsygdom menes at være den mest udbredte i Danmark? SVAR: Klamydia. Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 33

34 2.3. ARBEJDSARK. PRÆVENTION PÅ SPIL... Fortsat fra forrige side SPØRGSMÅL: Hvad kan følgerne af ubehandlet klamydia være for piger/ kvinder? SVAR: Underlivsbetændelse og/eller sterilitet. (Ét svar er nok til at give et korrekt svar) SPØRGSMÅL: Hvordan bliver man almindeligvis testet for klamydia? SVAR: Urinprøve. (Obs: mange steder bliver piger testet med en podning fra livmoderhalsen) SPØRGSMÅL: Hvor kan man søge om tilladelse til abort uden forældres samtykke, hvis man er under 18 år? SVAR: Hos egen læge, der indstiller til abort ved et abortsamråd. SPØRGSMÅL: Hvilken præventionsform er den eneste, der beskytter mod både sexsygdomme og uønsket graviditet, når en dreng og en pige har samleje? SVAR: Kondom SPØRGSMÅL: Hvilken periode i en kvindes menstruationscyklus er sikker det vil sige, at hun helt sikkert ikke kan blive gravid i forbindelse med samleje? SVAR: Der findes ikke en sikker periode. SPØRGSMÅL: Hvilke præventionsformer er de mest sikre mod uønsket graviditet? Nævnt mindst to. SVAR: P-piller, p-stav, p-ring, p-plaster og hormonspiral. (Disse præventionsformer beskytter næsten 100 % under forudsætning af, at man bruger dem korrekt). Uge Sex - hhx 34

35 2.3 ARBEJDSARK PRÆVENTION PÅ SPIL DILEMMAKORT Jannick og Ali har været kærester i to måneder. De er begge 16 år. Ali har endnu ikke prøvet at have sex, mens Jannick har haft sex med andre kærester tidligere. De har besluttet, at de skal have sex med hinanden for første gang hjemme hos Ali i den kommende weekend. Ali vil gerne have, at de beskytter sig med kondom, men han tør ikke rigtig spørge, om Jannick tager kondomer med, fordi han er usikker på, om Jannick vil føle, at Ali ikke stoler på ham. Måske tænker Jannick, at Ali mistænker ham for at have en sexsygdom. Hvad skal Ali gøre? Kalima og Anton har været kærester i et år. De er holdt op med at bruge kondom, fordi de begge er blevet testet for sexsygdomme, mens de har været kærester, og Kalima tager p-piller. Mens de en aften ligger og kysser, fortæller Kalima, at hun har droppet p-pillerne, men at de sagtens kan have sex, fordi hun er i den sikre periode, hvor hun ikke kan blive gravid. Anton er ret bekymret for, om hun kan blive gravid alligevel, men han har også ret meget lyst til sex. Hvad skal Anton gøre? Anne har fundet ud af, at hun er gravid. Hun er cirka syv uger henne i sin graviditet. Hun er lidt usikker på, hvem der er faren, fordi hun har været sammen med to inden for den samme uge. Anne er lige blevet 18 år, og hun har mest lyst til at få en abort, men hun synes, at den mand, der er far til barnet, også har ret til at være med til at tage beslutningen. Hvad skal Anne gøre? Camilla har for to uger siden haft sex med en fyr. De er ikke kærester, og de har ikke aftalt at ses igen, men de skriver lidt sammen på Facebook. Camilla håber, at de skal ses igen. Nu har hun lige fået besked fra lægen om, at hun har klamydia. Hun ved, at hun bør fortælle det til fyren, fordi hun kan have smittet ham, men hun er bange for, at det skal ødelægge hendes chancer for at se ham igen. Hvad skal Camilla gøre? Kristian og hans kæreste er alene hjemme. De ligger på sofaen og kysser. Ingen af dem har haft sex før, men de har talt om det. Kristian har ret meget lyst til sex lige nu, og han kan fornemme, at hans kæreste også er parat. Kristian ved, at han bør hente sine kondomer, men er bange for, at det bliver pinligt. Hvad skal Kristian gøre? Reza er vild med en pige, men han har et problem. Hun vil kun have sex uden kondom, fordi hun synes, at det er dejligst på den måde. Reza ved ikke, om han bare skal droppe kondomet, eller om det er for dumt, hvis nu der sker noget. Hvad skal Reza gøre? Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 35

36 2.3. ARBEJDSARK. PRÆVENTION PÅ SPIL... Fortsat fra forrige side Ronja har fået en pigekæreste, som hun er meget glad for. De har talt om, at de har lyst til at have sex med hinanden, men Ronja er i tvivl, om det er nødvendigt, at de beskytter sig mod sexsygdomme og hvad de eventuelt kan gøre for at beskytte sig. Hvad skal Ronja gøre? Peter skal til fest, og der kommer en pige, som han har talt en del med. Han er ret vild med hende og tænker, at han hellere må tage kondomer med til festen. Han er sent på den og kan ikke nå at købe kondomer, inden han skal med bussen. Han ved, at hans forældre har kondomer i sengeskuffen, men han tør ikke spørge dem, om han må få nogen, fordi det er for pinligt - og han er bange for, at de opdager det, hvis han tager dem uden at spørge. Omvendt vil han nødig stå i en situation til festen, hvor han har brug for kondomer, og så ingen har. Hvad skal Peter gøre? Sara og Joakim har været kærester i fire måneder. Sara tager p-piller, og de bruger også kondom, når de har sex. Sara har ret meget lyst til at dyrke sex uden kondom, men Joakim synes, de skal bruge kondom, indtil de har kendt hinanden lidt længere. Sara mener, de har kendt hinanden længe nok, og hun føler sig usikker på, hvad Joakim egentlig mener med, at de skal kende hinanden lidt længere. Hun er helt klar til sex uden kondom, men hun vil jo heller ikke presse Joakim. Casper bliver altid så nervøs, når han skal bruge kondom, at han mister rejsningen efter kort tid. Han har haft sex med flere uden at bruge kondom, og det har fungeret fint. Nu har Casper fået en ny kæreste, og han er ret usikker på, hvad han skal gøre i forhold til sit problem med kondomet. Hvad skal Casper gøre? Hvad skal Sara gøre? Mads og Nazira er lige blevet kærester. En aften foreslår Nazira, at de skal have oralsex. Det vil Mads gerne, men han kan fornemme, at han er på vej til at få et forkølelsessår, og han er bange for at smitte Nazira. Han synes, det er lidt pinligt at foreslå, at de skal bruge prævention, men han vil også nødig udsætte Nazira for smitterisiko. Hvad skal Mads gøre? Stephanie havde samleje med sin kæreste i går, men kondomet gled af, fordi han ikke holdt fast i det, da han trak sig ud. Hun er i tvivl, om det betyder noget i forhold til risikoen for at blive gravid eller få en sexsygdom eller om det er lige meget, fordi han havde kondomet på, da han fik udløsning. Hvad skal Stephanie gøre? Uge Sex - hhx 36

37 TEMA 3. SEXSYGDOMME, SYMPTOMER OG BEHANDLING 3.1 AT BLIVE TESTET FOR EN SEXSYGDOM ARBEJDSOPGAVE TIDSFORBRUG 60 minutter. FORBEREDELSE Inddeling af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne på Artiklen At blive testet for en sexsygdom. ( BESKRIVELSE Unge på hhx efterspørger mere viden om sexsygdomme og de forskellige symptomer, man kan have, samt hvordan man kan blive behandlet, hvis man er blevet smittet. Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen At blive testet for en sexsygdom, som indeholder en beskrivelse af sexsygdomsklinikken Venereaklinikken på Bispebjerg Hospital, en faktaboks om de meste udbredte sexsygdomme og en oversigt over sexsygdoms- og præventionsklinikker i hele Danmark. Eleverne inddeles i grupper, og grupperne arbejder med ét eller flere af arbejdsspørgsmålene. Der er både arbejdsspørgsmål, der relaterer sig til artiklerne, og generelle spørgsmål om sikker sex. Uge Sex - hhx 37

38 3.1 ARBEJDSARK AT BLIVE TESTET FOR EN SEXSYGDOM I skal tage udgangspunkt i Artiklen 3.1.A At blive testet for en sexsygdom, men I kan også finde information i de andre artikler i denne undervisningspakke eller på nettet. Brug for eksempel Sexlinien for Unge ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN: De mest udbredte sexsygdomme er klamydia, herpes og kønsvorter. Hvordan smitter de? Hvordan behandles de? Kan man slippe af med dem igen? Hvad er symptomerne? Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man har oralsex? (Se også artiklerne om sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd i arbejdsopgave 2.2). Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man har samleje i skeden? Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man har analsex? Hvordan beskytter man sig bedst, hvis man er en pige og en dreng, der har sex? (Se også artiklen 2.2.C Sikker sex mellem kvinder og mænd ). Hvordan beskytter man sig bedst, hvis man er to drenge, der har sex? (Se også artiklen 2.2.B Sikker sex mellem mænd ). Hvordan beskytter man sig bedst, hvis man er to piger, der har sex? (Se også artiklen 2.2.A Sikker sex mellem kvinder ). Vurdér fordele og ulemper ved at gå til sin egen læge, og hvad der er af fordele og ulemper ved at gå til en sexsygdomsklinik, hvis man skal undersøges for en sexsygdom. Mange mennesker med sexsygdomme oplever, at der er et samfundsmæssigt tabu om det. Hvorfor er der egentlig det? Det er jo bare en sygdom? Hvad kan man gøre for at ændre på det? I hvilket omfang hænger myterne omkring sexsygdomme sammen med samfundets seksualmoral? (At det bliver anset som anstødeligt/umoralsk at have mange skiftende partnere for eksempel?). Hvilke typer sex og seksualitet bliver i vores samfund i dag anset som okay og normalt, og hvilke anses som anstødeligt og unormalt? (Sex med flere partnere, skiftende partnere, homoseksualitet, analsex, SM og så videre). Uge Sex - hhx 38

39 ARTIKEL 3.1.A: Artiklen findes også elektronisk på Artiklen At blive testet for en sexsygdom ( AT BLIVE TESTET FOR EN SEXSYGDOM Der ligger kun få sexsygdomsklinikker rundt om i landet. En af dem er Venereaklinikken på Bispebjerg Hospital. Her er der altid travlt, og klinikken får årligt besøg af patienter, der vil testes for sexsygdomme. Sexsygdomsklinikker er et alternativ til at blive testet hos sin egen læge. Venereaklinikken Bag det lidt gammeldags navn foran indgang 5 på Bispebjerg Hospital gemmer sig Københavns Kommunes eneste offentlige klinik for sexsygdomme. Det er her, at byens borgere kan tage ud, hvis de opdager mystiske knopper eller udslæt på kønsorganerne, hvis kondomet er sprunget, eller hvis de har haft ubeskyttet sex og nu er bange for, at de er blevet smittet med en sexsygdom. Men hvad sker der egentlig, når man træder ind gennem døren til klinikken? EKSEMPEL 1: En 20-årig mand henvender sig på Venereaklinikken. Han har ingen symptomer, men han har haft ubeskyttet sex og er nu bange for at være blevet smittet med en sexsygdom. - I sådan et tilfælde vil man typisk teste fyren for klamydia og gonoré. Hvis han har haft sex med mænd, haft ubeskyttet sex i udlandet eller haft sexarbejde, vil han derudover blive tilbudt at blive testet for syfilis og hiv, fortæller Cathrine Schmidt. EKSEMPEL 2: En 16-årig pige henvender sig på Venereaklinikken. Hun har haft ubeskyttet sex, men kun med sin kæreste. Hun har symptomer som kløe, svie og rødmen. - I sådan et tilfælde vil man teste for svamp og klamydia, siger Cathrine Schmidt. - Man bestiller ikke tid, men møder bare op, og det kan godt betale sig at komme tidligt, for der kommer altid mange. På en sløv dag er der 150 patienter, mens der på en almindelig dag er mellem Det bliver til patienter om året, fortæller Cathrine Smidt, sygeplejerske og underviser hos Sex & Samfund, der har været i praktik på klinikken. Ikke alle tjekkes for det hele Alle patienter står i kø ved sekretæren. Her får de et nummer, og der bliver oprettet en journal. Hvis ikke man ønsker at opgive sit rigtige navn, er der mulighed for at få lavet en såkaldt fiktiv journal. Det er der dog ret få, der vælger. - Folk udfylder også en seddel, hvor de blandt andet krydser af, om de har symptomer eller ej, og om de kommer for at blive undersøgt, for at få svar på deres prøver eller er mødt op til behandling og kontrol, forklarer Cathrine Smidt. Fra sekretærens bord går turen videre ind i venteværelset. Her sidder man og venter på, at ens nummer bliver råbt op. Der kan godt gå et stykke tid, så her er det en god idé at have noget læsestof med. Uge Sex - hhx 39

40 ARTIKEL 3.1.A. AT BLIVE TESTET FOR EN SEXSYGDOM - Når folk så kommer ind, vil der som regel både være en læge og en sygeplejerske til stede. Først snakker man om, hvorfor man er der, og hvad man godt vil tjekkes for. Hvis man er mand og har haft sex med mænd eller prostituerede, vil man som udgangspunkt blive tjekket for mere end andre patienter. Efter den indledende snak bliver de forskellige tests og undersøgelser gennemført. Det kan for eksempel være en blodprøve eller en podning fra skeden eller urinrøret, siger Cathrine Smidt. Det tager en uge, inden man får svar på sine prøver. For at få svar skal man igen ud på klinikken og vente på at komme til. Ved de mere alvorlige sexsygdomme, som for eksempel hiv, vil man få mulighed for at snakke med en rådgiver, hvis prøven er positiv. Alle er i samme båd Selv om man kan blive testet fuldstændig anonymt med en fiktiv journal, kan man jo ikke garantere anonymiteten i venteværelset på Venereaklinikken. Og det sker da også, at folk opdager et kendt ansigt i mængden af ventende patienter. - Det er jo svært at foregive, at man er der for at blive undersøgt for noget andet end sexsygdomme. Til gengæld er alle i samme båd, smiler Cathrine Smith. Og hvem er det så, der besøger Venereaklinikken? - For det første er der flere mænd end kvinder. Mændene udgør to tredjedele af patienterne, hvilket blandt andet kan skyldes, at flere kvinder går til deres egen læge, hvis de skal have undersøgt deres underliv. - For det andet er der mange unge. Langt størstedelen af patienterne er i aldersklassen år, men der er også en del, som er både ældre og yngre. For eksempel har jeg oplevet en 12-årig dreng, der kom for at blive tjekket, fortæller Cathrine Smidt. Endelig er cirka % af patienterne mænd, der har sex med mænd, og klinikken bliver også i stigende grad opsøgt af udenlandske mænd. Ingen løftede pegefingre Hvis man spørger patienterne, hvorfor de besøger klinikken i stedet for at gå til deres egen læge, får man forskellige svar. - Nogle kommer på grund af anonymiteten, og fordi der er ting, de simpelt hen ikke ønsker at snakke med deres familielæge om. Det gælder måske også, hvis det drejer sig om utroskab. Andre kommer, fordi klinikken til forskel fra deres egen læge har ekspertisen inden for sexsygdomme og har den nødvendige viden til også at rådgive folk. Og så er der dem, der kommer, fordi de ikke har lyst til at høre på lægens formaninger. Her er der ingen løftede pegefingre. - Selvfølgelig er der også nogle ulemper ved at bruge klinikken. Der er længere ventetid, og man risikerer som sagt at møde nogen, som man kender, fastslår Cathrine Smidt, som har følgende råd til, hvordan man kunne gøre Venereaklinikken endnu bedre: FAKTA OM SEXSYGDOMME Hvad er sexsygdomme? Sexsygdomme er bakterier eller vira, der især smitter ved kontakt mellem slimhinderne på kønsdelene og i munden samt gennem kontakt med sæd, præsperm og skedesekret. Nogle sexsygdomme kan også smitte gennem kontakt med blod eller mikroskopiske rester af afføring. Nogle få sexsygdomme kan skyldes parasitter, der smitter ved tæt fysisk kontakt. Som udgangspunkt kan alle mennesker blive smittet, hvis de har sex. Hvad er de mest udbredte og de mest livstruende sexsygdomme? Klamydia, kondylomer og herpes er de mest udbredte sexsygdomme i Danmark. Man regner for eksempel med, at omkring danskere blev smittet med klamydia i 2009 de fleste af dem var unge i alderen år. Hiv, HPV (human papilloma virus) og syfilis er de mest livstruende sexsygdomme, fordi de kan ødelægge kroppens immunforsvar, medføre kræft eller beskadige centralnervesystem. Hvert år dør omkring 300 danskere på grund af sexsygdomme. Andre sexsygdomme kan gøre nogle kvinder og mænd sterile, så de ikke kan opnå graviditet gennem samleje. Hvordan beskytter man sig? Hvis man vil beskytte sig mod at blive smittet med en sexsygdom, kan man bruge kondom, når man har samleje i skeden eller analsex. Har man oralsex, kan man lægge en slikkelap over skeden eller endetarmsåbningen samt bruge et kondom på pikken. Visse sexsygdomme som HPV, hepatitis A og hepatitis B kan man også få en vaccine imod, så man kan undgå at blive smittet. - Måske ville det være en idé at aldersinddele patienterne og uddanne personale til specielt at tale med de unge patienter. Desuden ville det være en idé at udvide den med en præventionsklinik, så forebyggelsen gik hånd i hånd med testning og behandling, slutter hun. Uge Sex - hhx 40

41 DER ER FØLGENDE SEXSYGDOMS- OG PRÆVENTIONSKLINIKKER I DANMARK. Hvis der ikke er en klinik i din region, kan du henvende dig hos din egen læge eller anonymt hos en hudlæge. REGION SYDDANMARK: Præventionsklinikken: prævention Jernbanegade 16, 1. sal 5000 Odense C Telefon: Tidsbestilling: Mandag, onsdag & torsdag kl Åbningstid: Mandag, onsdag & torsdag, kl Andet: Gratis p-piller i 3 måneder. Gratis pessar og kobberspiral. Mandage er der kun kvindelige læger på klinikken. Der testes også for sexsygdomme (ikke hiv eller syfilis). Gratis for unge under 25 år. Odense Universitetshospital: sexsygdomme Hudafdelingen I og Allergicentret Sdr. Boulevard 29, Indgang 141 og Odense C Telefon: Tidsbestilling: Nej Mødetid: Hverdage kl Telefontid: Mandag, tirsdag og torsdag kl og kl Onsdag og fredag kl Seksualvejledningsklinikken: prævention og sexsygdomme (det gamle Sct. Joseph Hospital) Indgang A i gården Jyllandsgade 79C 6700 Esbjerg Telefon: Tidsbestilling: Ja Åbningstid (konsultation) Tidsbestilling: Tirsdag, onsdag, torsdag Konsultation: Tirsdag, onsdag , torsdag REGION MIDTJYLLAND Århus Sygehus: sexsygdomme Dermato venerologisk afdeling S Hudklinikken P.P. Ørumsgade 11, bygning Århus C Telefon: Tidsbestilling: Ingen. Åbningstid: Mandag, onsdag, torsdag & fredag kl Tirsdage kl Sundhedshus for Unge: prævention Kannikegade Århus C Telefon: Tidsbestilling: Ja Åbningstid: Telefontid: mandag til torsdag kl REGION NORDJYLLAND Ingen klinikker. REGION SJÆLLAND Ingen klinikker. REGION HOVEDSTADEN Venereaklinikken, Bispebjerg hospital: sexsygdomme Bisbebjerg Bakke 23 4 Tværvej, Afsnit D51, 1 sal. Telefon: Tidsbestilling: Ingen. Åbningstid: Mandag til torsdag klokken Fredag Man skal senest komme en time før lukketid. Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik: prævention, sexsygdomme (minus blodtest, dvs. test for syfilis og hiv), rådgivning Rosenørns Allé 14, stuen 1634 København V Telefon: Tidsbestilling: Ja, mandag, tirsdag og torsdag kl Åbningstid: Mandag, tirsdag og torsdag kl Gentofte Hospital: sexsygdomme Dermatologisk Afdeling K Niels Andersens Vej Hellerup Telefon: (Kun åben hverdage kl ). Tidsbestilling: Ingen. Åbningstid: Tirsdag og torsdag kl Mandag og fredag kl Uge Sex - hhx 41

42 3.2 SMITTE, ANSVAR OG PARFORHOLD DILEMMAØVELSE/ROLLESPIL TIDSFORBRUG Cirka 45 min. FORBEREDELSE Inddeling af grupper og kopiering af arbejdsarket Smitte, ansvar og parforhold. BESKRIVELSE Eleverne inddeles i grupper à 4-6 personer. Grupperne får uddelt arbejdsarket Smitte, ansvar og parforhold. Arbejdsarket består af fem forskellige situationer med tilknyttede arbejdsspørgsmål, og grupperne får en situation hver. Grupperne skal diskutere og vurdere, hvad smitterisikoen er, samt hvem der har ansvaret før, under og efter en eventuel smitte. Det er samme arbejdsspørgsmål, der knytter sig til hver situation, og det er en væsentlig pointe at tydeliggøre elevernes forestillinger og normer omkring køn og seksualitet, for eksempel i forhold til ansvar og risiko. Forskellene kan for eksempel blive tydelige i vurderingen af risiko ved de forskellige situationer, og hvorfor de vurderer risikoen forskelligt. Det kunne for eksempel være, at de vurderer risikoen større i situationer med en dreng og en pige end med to piger. Eller at risikoen vurderes som større, hvis man er i et åbent og ikke et lukket forhold. I gennemgangen skrives de fem situationer op på tavlen ved siden af hinanden, og grupperne fremlægger deres svar, ét efter ét. Derved tydeliggøres forskelle og ligheder. Underviseren kan for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan ved man, om ens partner har en sexsygdom? Kan man se det på folk? Hvilke forholdsregler kan man tage, hvis man har mange seksualpartnere? Hvordan kan man på en respektfuld måde foreslå sin partner at blive testet, inden man beslutter ikke at bruge prævention? Hvordan beskytter to drenge, to piger og en dreng og en pige sig bedst? Er det alle sexsygdomme, man kan beskytte sig mod? Hvad kan man gøre, hvis man selv eller ens partner er smittet med en sexsygdom? Hvorfor var der forskel på jeres svar i situationer med to drenge/en pige og en dreng/to piger? Hvorfor tror I, at risikoen er større for to piger/to drenge/en dreng og en pige? Kan man udlede af folks seksualitet, om der er stor eller lille risiko for at blive smittet? Hvorfor synes I, at det ene par skal bruge prævention og ikke det andet par? Øvelsen kan med fordel suppleres med film fra med unge, der taler om prævention og sexsygdomme. TIPS En del unge har seksuelle erfaringer med begge køn, uanset om de definerer sig som homo-, bi- eller heteroseksuelle. Udover at situationerne er forskellige, har personerne også forskelligt køn, og det er vigtigt at give unge mulighed for at forholde sig til prævention og smitte i forhold til begge køn. Navnene i de fem situationer går derfor igen i flere af historierne. Det sker netop for at illustrere, at mennesker er sammen på tværs af køn og parforhold. Uge Sex - hhx 42

43 3.2 ARBEJDSARK SMITTE, ANSVAR OG PARFORHOLD Niels og Asger har været kærester i et halvt år. De har aftalt ikke at være sammen med andre, og de har begge fået foretaget en test for sexsygdomme. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Niels og Asger? Sæt gerne procenter på? Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Niels og Asger skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Selma og Caroline har et åbent forhold, dvs. at de er sammen med andre end hinanden. De har aftalt, at de altid bruger prævention, når de er sammen med andre. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Selma og Caroline? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Selma og Caroline skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Niels og Mai har været kærester i et halvt år. De har aftalt ikke at være sammen med andre, og de har begge fået foretaget en test for sexsygdomme. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Niels og Mai? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Niels og Mai skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Caroline og Niels møder hinanden til en fest. De har begge kærester, men er sammen med hinanden alligevel. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Caroline og Niels? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Caroline og Niels skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Josef og Caroline har et åbent forhold, dvs. at de også er sammen med andre end hinanden. De har aftalt, at de altid bruger kondom, når de er sammen med andre. Hvor stor er risikoen for at blive smittet med en sexsygdom for Josef og Caroline? Sæt gerne procenter på. Hvordan kan de smitte hinanden? Hvilke sexsygdomme kan de smitte hinanden med? Synes I, at Josef og Caroline skal bruge prævention eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ansvar er det? Uge Sex - hhx 43

44 3.3 AT VÆRE UNG OG HIV-SMITTET ARBEJDSOPGAVE Historien om Kasper er en stærk historie, som ofte påvirker de unge meget. Historien er god at arbejde med i undervisningen, fordi den via den personlige fortælling sætter fokus på vigtige emner som ansvar, smitte og mulige konsekvenser ved usikker sex. Samtidig afliver den mange af de myter, der stadig er forbundet med hiv, og er således ikke en skræmmehistorie. Tværtimod viser Kaspers historie, at det godt nok er en alvorlig sag at blive smittet med hiv, men det er også muligt at blive behandlet og få et godt sex- og kærlighedsliv. Og vigtigst fortæller den, at man ikke skal dø af hiv. Arbejdsspørgsmålene, der er knyttet til artiklerne At være ung og hiv-smittet og Fakta om hiv, lægger op til refleksion over de mulige og forskellige konsekvenser, der kan være ved at få en sexsygdom, og hvad man kan gøre for at undgå at få en sexsygdom. De lægger også op til diskussion af myter, samfundsmæssige tabuer og den stigmatisering, der kan være forbundet med at få en sexsygdom. TIDSFORBRUG 60 min. FORBEREDELSE Inddeling af grupper og kopiering af artiklen. Eleverne kan også arbejde med artikler på Artiklen 3.3.A At være ung og hiv-smittet. ( Artiklen 3.3.B Fakta om hiv. ( BESKRIVELSE Eleverne inddeles i grupper, og grupperne arbejder med et eller flere af arbejdsspørgsmålene. Der er både arbejdsspørgsmål, der relaterer sig til artiklen, og generelle spørgsmål om sikker sex. Væsentlige diskussionspunkter til artiklen er for eksempel: Sexsygdomme som et stigma og den smittede som stigmatiseret. I Kaspers historie er der flere eksempler, for eksempel ekskærestens og omverdenens reaktion samt behovet for at holde det hemmeligt. I kan med fordel snakke om andre former for stigma. Se boks om stigma og stigmatisering. Myter og fakta om hiv og aids. Unges forestillinger om hiv og aids er ofte stærkt overdrevne. Både risiko for smitte samt konsekvenser ved sygdommen. Risikoadfærd og sikker sex. Et væsentligt budskab er, at man ikke på forhånd kan vide, om folk er smittet med en sexsygdom. Man kan ikke se det på folk, folk ved det ikke nødvendigvis selv, og man behøver ikke at have meget sex med mange partnere for at blive smittet. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man beskytter sig ved forskellige former for sex. Til de generelle spørgsmål om sexsygdomme og sikker sex kan grupperne for TIPS Læs mere om hiv og aids hos Stop Aids og AIDS-Fondet. På AIDS- Fondets hjemmeside kan I desuden læse om hiv-fobi og tage en hiv-fobi test: STIGMA, STIGMATISERING Græsk ord for mærke, brændemærke. En sociologisk betegnelse for en negativ og miskrediterende stempling af mennesker eller grupper på baggrund af særlige egenskaber (fysiske eller mentale), udseende eller handlinger og holdninger, der betragtes som uforenelige med samfundets eller en anden majoritets herskende forestillinger og normer om, hvordan et individ eller en gruppe bør være. Stigmatisering beskriver den proces, hvor en persons eller en gruppes udseende, handlinger, holdninger eller andre egenskaber på enten usagt og/eller eksplicit plan bliver miskrediteret. Teorien om stigma og stempling er især udviklet af den amerikanske sociolog Erving Goffman ( ), der undersøgte, hvordan stigmatiserede personer, for eksempel sygdomsramte og seksuelle afvigere håndterer kontakten til omverden. eksempel søge på Sexlinien for Unge ( Opgaven afsluttes med en fælles opsamling på spørgsmålene. Uge Sex - hhx 44

45 3.3 ARBEJDSARK AT VÆRE UNG OG HIV-SMITTET I skal tage udgangspunkt i Kaspers historie i artiklen 3.3.A At være ung og hiv-smittet og artiklen 3.3.B Fakta om hiv. Artiklerne findes også elektronisk på Artiklen 3.3.A At være ung og hiv-smittet. ( Artiklen 3.3.B Fakta om hiv. ( SPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN: Hvad, mener I, er de vigtigste budskaber i Kaspers historie? Hvad tror I, det betyder for Kaspers liv, kærlighedsliv og sexliv, at han er blevet smittet med hiv? Hvilke fordomme er I stødt på om mennesker, der er smittet med en sexsygdom? Hvor kommer fordommene fra? Hvordan mener I, at man skal oplyse unge om prævention og sexsygdomme? Er I overraskede over, at lægen fortæller Kasper som det første, at han ikke skal dø? Hvorfor (ikke)? Er I enige med Kasper i, at det er naturligt, når man har været kærester længe og har tillid til hinanden, at droppe præventionen? Hvorfor tror I, at ekskæresten reagerer, som han gør? Hvad kunne Kasper have gjort for ikke at blive smittet? Hvad kan andre unge bruge Kaspers historie til? GENERELLE SPØRGSMÅL OM SEXSYGDOMME OG SIKKER SEX: Hvad er hiv, gonorré, klamydia, herpes, kondylomer? Hvordan kan man beskytte sig mod hiv, klamydia, herpes, kondylomer? Hvordan kan man blive behandlet for hiv, klamydia, herpes, kondylomer? (find info på Sexlinien for Unge, Uge Sex - hhx 45

46 ARTIKEL 3.3.A: Artiklen findes også elektronisk på At være ung og hiv-smittet. ( AT VÆRE UNG OG HIV-SMITTET Kasper blev smittet med hiv for fire år siden, og han har det fint. Behandlingen virker, og han tænker ikke så meget over det mere. Det sværeste ved sygdommen har været også at skulle bære omgivelsernes sorg. Jeg har en god og en dårlig nyhed til dig Sådan lyder det en torsdag for fire år siden, da Kasper er hos lægen for at få resultatet af sine prøver. Han er 21 år og har netop afsluttet et kæresteforhold med en sønderjysk gårdmandssøn. Vi havde været kærester et halvt års tid, men det var meget problematisk, fordi han ikke var sprunget ud, og hans forældre ikke vidste, at han var homoseksuel. Derfor blev jeg altid præsenteret som hans ven fra efterskolen, når jeg var på besøg. Til sidst blev det for meget, og jeg gav ham et ultimatum: Enten sprang han ud, eller også sprang han fra, fortæller Kasper. Gårdmandssønnen vælger at springe fra, men kærestesorgen bliver snart afløst af mere alvorlige problemer. Kort efter bliver Kasper nemlig syg. Han får røde pletter over hele kroppen og smerter i sine led. Jeg røg ind og ud af sygehuset i Sønderborg, men ingen kunne finde ud af, hvad jeg fejlede. Først troede de, at det var en sjælden gigtsygdom kaldet Granulomatose, og jeg blev sendt til gigthospitalet i Gråsten for at blive udredt. Jeg er en meget fysisk aktiv person, så tanken om, at jeg havde en sygdom, der ville resultere i, at jeg ville ende i rullestol i løbet af få år, skræmte mig meget, siger Kasper. På hospitalet tager de også en række prøver for sexsygdomme, og dermed er vi tilbage i lægens konsultation. Den gode nyhed er, at Kasper ikke har gigt. Den dårlige, at han er hiv-positiv! Det er den dag og de ord, jeg husker tydeligst i mit liv. På en absurd måde var jeg lettet over, at jeg ikke ville ende i rullestol. Men samtidig begyndte jeg med det samme at tude og tænkte: Fuck, jeg skal dø alligevel. Jeg var 21 år, og mit liv var gået i stykker. Mit første spørgsmål til lægen var: Hvornår skal jeg dø?, men desværre var han ikke særlig god til at komme med svar. Han vidste ikke ret meget om hiv og kunne kun svare, at med behandlingsformer ville jeg kunne leve år, hvilket ikke beroligede mig overhovedet. Det betød jo, at jeg allerede havde levet halvdelen af mit liv, husker Kasper. Brød sammen på gårdspladsen Lægen henviser i stedet Kasper til sygehuset i Odense, hvor de er eksperter på området. Derefter bliver han sendt hjem med et liv, der med ét slag er totalt forandret. Min mor hentede mig i bil. Hun spurgte, hvordan det var gået, og jeg fortalte, at jeg ikke havde Granulomatose, men sagde ikke andet. Det var enormt svært at sige, så vi smalltalkede bare på turen hjem, selv om hun godt kunne mærke, at der var noget galt. Først da vi kom ind på gårdspladsen, brød jeg tudende sammen og fortalte hende, at jeg havde hiv, hvorefter hun også begyndte at græde. Det var også min mor, der fortalte det til min far. Jeg kunne simpelt hen ikke få mig selv til det. Jeg var ved at kaste op ved tanken om at sige ordene. Det var som om, at når jeg først fik det sagt, så blev det pludselig virkeligt. Men min mor var fantastisk. Hun skulle ellers have været på arbejde senere den dag, men tog fri, og i stedet tilbragte vi hele dagen sammen, fortæller Kasper. Forløsning i Odense Efter en weekend fyldt med bange tanker, tårer og frustration tager Kasper til Odense, hvor han omsider får svar på nogle af sine mange spørgsmål. Det var bare det rareste i verden at komme til sygehuset i Odense, hvor de er eksperter i at behandle hiv. Det første, de sagde til mig, var: Du skal ikke dø af det her, og det fik mig til at slappe af. Kasper bliver indlagt på hospitalets patienthotel, hvor han de næste dage bliver observeret og gennemgår en lang række prøver. Lægerne undrer sig over hans symptomer, som ikke er typiske for hiv. De synes snarere, det minder om typiske tegn på en anden sexsygdom syfilis og det viser sig da også, at Kasper ud over hiv har syfilis i tredje stadie. Derfor bliver han på hospitalet i 14 dage, hvor han får penicillin sprøjtet direkte ind i blodet. Hospitalet hjælper ham også med en anden vigtig ting: Smitteopsporing. Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 46

47 ARTIKEL 3.3.A. AT VÆRE UNG OG HIV-SMITTET...Fortsat fra forrige side Det med smitteopsporingen var enormt vigtigt for mig også for at komme videre. Sygehuset tilbyder at sende et anonymt brev ud til dem, man har været sammen med, men jeg valgte selv at ringe til min ekskæreste med en sygeplejerske siddende ved siden af. Dels for at han kunne tale med hende, hvis han havde brug for det, dels for at jeg kunne spørge hende, hvis han spurgte om noget omkring hiv, jeg ikke kunne svare på. Ekskæresten droppede kontakten Da han hørte, det var mig, blev han først glad. Da jeg så sagde, at jeg havde fået konstateret hiv, blev der helt stille i den anden ende. Jeg blev ved med at tale og anbefalede ham bl.a. at tage kontakt til sin egen læge, men han sagde fortsat ikke noget. Efter et stykke tid spurgte jeg så: Hvordan har du det?, hvortil han svarede: Er du sikker på, at du også havde hiv, da vi var sammen?. Jeg var helt sikker. Jeg havde kun været sammen med ham, så for mig var smitteopsporingen hurtigt overstået. Kaspers ekskæreste siger, at han har brug for at tænke tingene igennem og lægger på. To dage senere sender han en besked til Kasper på datingsitet boyfriend.dk og meddeler, at han ikke længere ønsker nogen som helst form for kontakt. Siden har Kasper intet hørt fra ekskæresten. Men jeg var ikke vred på ham, hverken dengang eller nu. Jo, måske lige den dag jeg fik at vide, at jeg havde hiv. Der havde jeg lyst til at skrige og slå. Men jeg er et meget omsorgsfuldt menneske og tænkte, at det var værre for ham end for mig. Han skulle leve skjult med, at han var homoseksuel, og nu havde han så også hiv. Jeg tror, at han droppede kontakten, fordi han forsøgte at fortrænge det og nok også, fordi han havde skyldfølelse over at have smittet mig. Det vigtigste var, at jeg havde fået rene linjer. Hvad han derefter gjorde, var ikke mit ansvar længere, forklarer Kasper, som ikke fortryder, at han og ekskæresten ikke brugte kondom: Vi havde været kærester i et halvt år, da vi droppede kondomerne. For mig var det en helt naturlig ting, når man har været kærester så længe at have tillid til hinanden. Jeg havde selv fået taget en hiv-test lige inden, at vi blev kærester, og troede, at han havde gjort det samme. Medfølelse, nej tak! Efter at Kasper har fortalt det til ekskæresten kommer turen til hans venner, hvilket skal vise sig ikke at blive helt let. Jeg har kun fortalt det til mine nærmeste venner og først efter et stykke tid. Reaktionen hos den første ven, jeg fortalte det til, overbeviste mig om, at det skulle være sådan. Det var utrolig svært både at få det sagt, men også at skulle rumme deres sorg over at få det at vide og alle deres spørgsmål. Jeg skulle ikke blot være stærk for mig selv, men også for dem. Og jeg hader medlidenhed. Det er MIN sygdom ikke deres, lyder det bestemt fra Kasper som tilføjer: Mine to små søstre på 13 og 15 år ved det heller ikke. Jeg synes, det ville være for meget at forlange, at for eksempel en pige på 13 år skulle til at forholde sig til, at hendes storebror havde en alvorlig sygdom. Kasper ærgrer sig over, at for eksempel sygehuset i Odense ikke har oprettet en gruppe af hiv-patienter, som kan støtte hinanden. I København findes der godt nok en mandegruppe, men den består mest af ældre mænd, og jeg havde jo behov for at møde nogle hiv-smittede på min egen alder, siger han. Sexlivet gik i stå En anden ting, der er svært at håndtere, når man får at vide, at man har hiv, er ens sexliv. Mange hiv-smittede oplever således, hvordan deres sexliv går fuldstændig i stykker i en periode, hvilket også skete for Kasper. Jeg tror, at der gik mellem et halvt og et helt år, hvor jeg slet ikke var i seng med nogen. Et af problemerne, når man går i byen og møder nogen, er jo, hvornår man skal sige, at man har hiv. Til at starte med havde jeg derfor kun sex med andre hiv-smittede og ignorerede konsekvent dem på boyfriend.dk, der ikke var hiv-positive. Senere gjorde jeg det til et princip altid at skrive i første mail, at jeg var hiv-smittet. De fleste var afvisende, når de fik det at vide. Nogle svarede slet ikke tilbage. Andre skrev, at de var glade for min ærlighed, men at de ikke magtede at have et forhold til én, der havde hiv. På et tidspunkt var jeg også i byen og mødte en fyr, som jeg bare var sammen med en enkelt nat. Jeg fortalte ikke, at jeg havde hiv, men selv om vi brugte beskyttelse, havde jeg det så dårligt over det bagefter og følte, at jeg havde forrådt ham. Så nu siger jeg det altid, hvis jeg møder nogen i byen og kan mærke, at det udvikler sig hen imod, at vi går hjem sammen. Desværre har Kasper også oplevet, at bøssemiljøet er nogle af de første og værste til at stigmatisere folk, der har hiv. Han mener, at det bl.a. skyldes, at hiv til at begynde med blev anset for at være en sygdom, der kun smittede blandt bøsser. Der er utrolig meget uvidenhed om sygdomme og i bøssekredse. Før jeg selv blev smittet, vidste jeg også kun det, man tror, man ved om hiv: At man dør af den, at det kun er bøsser, der får den, og at det kun er folk med mange partnere, der bliver smittet. Ingen af delene er rigtige. En pille om dagen resten af livet I begyndelsen af 2010 er Kaspers immunforsvar så svækket af hiv, at han begynder sin behandling. Hos raske ligger det såkaldte CD4- tal, der måler immunforsvarets styrke, på , og i Danmark starter man i dag hiv-behandlingen, når CD4-tallet kommer ned under 300. Derefter er der ingen vej tilbage. Behandlingen består af en enkelt pille, der skal tages hver eneste dag resten af ens liv på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Glemmer man bare en enkelt pille, kan man risikere, at kroppen danner resistens imod medicinen. Det var hårdt, for medicinen kan godt give en masse bivirkninger i indkøringsfasen. Man bliver utrolig træt og føler sig nærmest lidt småfuld, så man ikke tænker særlig hurtigt. Men nu går det rigtig fint. Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 47

48 ARTIKEL 3.3.A. AT VÆRE UNG OG HIV-SMITTET...Fortsat fra forrige side Jeg går til kontrol hver tredje måned. Det kan man kun gøre I København, på Skejby Sygehus i Århus og i Odense. Og man skal af sted to gange, fordi man skal have taget nogle blodprøver 14 dage før, så det er lidt besværligt. Ved kontrollerne snakker man om, hvordan det går. Her handler det ikke bare om ens helbred, men også for eksempel om ens sexliv, og man har altid mulighed for at komme til at tale med en psykolog, siger Kasper. Dropper ikke mig, men min sygdom Kasper har haft kærester, siden han fik at vide, han var hiv-smittet, men er i øjeblikket single. Jeg havde en kæreste for to år siden. Han var ikke selv hiv-smittet, men det var en, som jeg kendte i forvejen, så det var let at få det sagt. Og han svarede straks at: Det er jo ikke noget problem, så skal vi bare bruge kondom., så det var virkelig dejligt. Jeg har også oplevet det omvendte med en fyr, som jeg var forelsket i og også havde kysset lidt rundt med. Da jeg fortalte ham, at jeg havde hiv, fik jeg den kolde skulder. Igen tror jeg, at det skyldes uvidenhed omkring hiv. Folk tror, at det er meget sværere at leve sammen med en hiv-smittet, end det faktisk er. Så det var hårdt, for det er jo ikke mig, folk dumper, men min sygdom, fortæller Kasper, der er blevet mere alvorlig i sit sexliv end tidligere. Før var sex noget utroligt uforpligtende noget for mig. Men nu er det ikke længere bare for sjov, men mere seriøst. Og selv om min sygdom bliver holdt i skak af medicinen, og nogle undersøgelser for eksempel viser, at man så har så lidt smittestof i kroppen, at man ikke længere smitter, ville jeg aldrig dyrke ubeskyttet sex. Jeg ville simpelt hen ikke kunne leve med det, hvis jeg smittede nogen, understreger han. Kasper vil dog ikke anbefale, at alle også folk uden hiv skal dyrke sikker sex uanset hvad. Den er svær. Jeg blev selv smittet, fordi jeg stolede for meget på min ekskæreste. Men jeg tror ikke, at jeg ville have gjort tingene anderledes i dag. Og hvad skulle jeg have gjort? Skulle jeg have forlangt dokumentation på bordet for, at han var testet? Hvis man vil have et forhold, så må det bygge på tillid. Gladere og lidt mere utålmodig Oplevelsen med ekskæresten har gjort Kasper mere skeptisk over for andre, og han har siden haft svært ved at stole fuldstændigt på nogen. Men bortset fra det fylder hiv ikke meget i hans liv. I starten fylder det 90, ja måske 100 %, af ens liv, men lige nu fylder det kun de fem minutter om aftenen, jeg bruger på at tage min pille. På den måde er jeg stadig glad for, at det var hiv og ikke Granulomatose, som jeg havde, for hiv er forholdsvis nemt at leve med. Jeg føler, at jeg er kommet videre og er blevet endnu bedre til at se muligheder frem for begrænsninger i mit liv. Jeg er også blevet meget bedre til at leve i nuet. Hvis jeg har en dårlig dag, hvor alting er irriterende, så ser jeg mig i spejlet og tænker Jamen Kasper, hvorfor er du egentlig sur? Du har det jo rigtig godt. Så ja, jeg er blevet en gladere person, men samtidig lidt mere utålmodig. Jeg kan godt gå lidt i panik, hvis jeg føler, at min liv står i stampe og føle, at det har jeg ikke tid til, slutter Kasper. Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 48

49 ARTIKEL 3.3.B: Artiklen findes også elektronisk på Fakta om hiv. ( FAKTA OM HIV Hiv er en forkortelse for Human Immundefekt Virus. Når man er smittet med hiv, er man smittet med et virus. Hiv er ikke særlig udbredt blandt flertallet i Danmark, men er mere udbredt i nogle enkelte grupper. Det er mindre end halvdelen af dem, der bliver smittet med hiv, der kan mærke symptomer samtidig med, at de er blevet smittet. Mange hiv-smittede får først symptomer flere år efter, at de er blevet smittet. 236 personer blev testet positive for hiv i 2009, men de var ikke alle sammen blevet smittet i Man ved ikke, hvor mange der bliver smittet hvert år, men antallet af hiv-smittede, der bliver fundet hvert år, har ligget stabilt i mere end ti år. Hvordan undgår du hiv? Hvis man er to drenge eller en dreng og en pige, der har samleje eller analsex, beskytter kondom mod hiv, hvis man bruger det fra begyndelsen og hele tiden. Hvis man er to piger, kan man bruge slikkelapper ved oralsex og kondom på sexlegetøj. Hvis du har haft ubeskyttet sex, kan du gå til lægen eller på en sexsygdomsklinik for at blive undersøgt. Det er vigtigt for ikke at smitte andre, hvis du er blevet smittet. De første tre måneder efter, at man selv er blevet smittet, er man meget smitsom og kan risikere nemt at smitte andre, hvis man har ubeskyttet sex. En hiv-test består af en blodprøve, og der går cirka en uge, fra du får taget blodprøven, til du kan få et svar. Der er cirka hiv-smittede i Danmark, anslår Statens Serum Institut, der holder øje med sygdommen. Hvordan smitter hiv? Hiv smitter seksuelt ved sex i skeden, i endetarmen og i munden. Virusset findes i sperm, præsperm, skedesekret og blod. Det smitter især igennem sæd og blod, men det smitter ikke lige så nemt, hvis det er præsperm eller skedesekret. Hiv smitter ikke, hvis man kysser, men kan smitte, hvis man får sæd eller blod i munden. Da hiv også kan smitte gennem blod, kan man blive smittet, hvis man modtager blod, der stammer fra en hiv-smittet, eller hvis man bruger en kanyle, som har været brugt af en hiv-smittet. Hiv kan også smitte et barn ved fødslen, hvis moren er smittet. Konsekvenser Hiv nedbryder det immunforsvar, som kroppen bruger til at bekæmpe sygdomme med. Hiv-smitte kan ikke helbredes. Efter at man er smittet, vil ens krop langsomt få sværere ved at modstå almindelige infektioner som forkølelse, lungebetændelse eller diarré. Efter flere år som hiv-smittet kan det ske, at man dør af ganske almindelige sygdomme, som andre nemt kan overleve. Hvis man bliver testet og kommer i behandling i tide, kan man leve i mange år. Nogle smittede får influenzaagtige symptomer et par uger efter smittetidspunktet, men de forsvinder hurtigt igen, og det er ikke alle, der får dem. Herefter kan den smittede gå rundt i årevis uden at mærke noget som helst, men alligevel smitte andre. Uge Sex - hhx 49

50 TEMA 4. UØNSKET GRAVIDITET OG ABORT 4.1 AT VÆRE UNG OG GRAVID ARBEJDSOPGAVE De seneste år er antallet af unge piger og kvinder, der er blevet gravide, steget. Og graviditet har stor betydning for pigerne, uanset om de vælger abort eller fuldfører graviditeten. Hos Mødrehjælpen tager de hver dag imod unge piger, der er endt i en svær situation. I artiklen 4.1.A At være ung og gravid fortæller Anette Jonassen fra Mødrehjælpen, at mange af de unge kvinder, som vælger at blive forælder i en ung alder, har haft et vanskeligt liv og en vanskelig barndom. De håber på at opfylde nogle af deres drømme og længsler om det gode liv ved selv at stifte familie. Arbejdsspørgsmålene, der er knyttet til artiklen At være ung og gravid, lægger op til diskussion og refleksion om at blive forælder i en ung alder og om at træffe en beslutning om at få et barn eller få en abort. Denne arbejdsopgave kan med fordel laves sammen med arbejdsopgave 4.2. At være to om det også når det gælder abort, som sætter fokus på unge mænds overvejelser omkring uønsket graviditet og abort. TIDSFORBRUG 60 min. FORBEREDELSE Inddeling af grupper og kopiering af artiklen. Eleverne kan også arbejde med en artikel på Artiklen 4.1.A At være ung og gravid. ( BESKRIVELSE Eleverne inddeles i grupper, og grupperne arbejder med ét eller flere af arbejdsspørgsmålene. Der er både arbejdsspørgsmål, der relaterer sig til artiklen og generelle spørgsmål om uønsket graviditet og abort. Til de generelle spørgsmål om uønsket graviditet og abort kan grupperne for eksempel søge på Sexlinien for Unge, Opgaven afsluttes med en fælles opsamling på spørgsmålene. Uge Sex - hhx 50

51 4.1 ARBEJDSARK AT VÆRE UNG OG GRAVID I skal tage udgangspunkt i artiklen 4.1.A At være ung og gravid. Artiklen findes også elektronisk på At være ung og gravid ( ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL ARTIKLEN: Hvorfor tror de unge kvinder, at de kan få opfyldt drømmen om det gode liv ved selv at stifte familie? Hvad er det gode ungdomsliv for dig/jer? Ville det være muligt med et barn? Hvorfor/hvorfor ikke? Find argumenter for, at beslutningen kun er kvindens. Find argumenter for, at beslutningen er fælles. Opstil eventuelt en debat, hvor halvdelen af klassen skal argumentere for, at det er kvindens beslutning, og den anden halvdel skal argumentere for, at det er en fælles beslutning. Kunne man forestille sig, at beslutningen var familiens eller samfundets? Hvornår er en kvinde/et par gammel/gamle nok til at kunne træffe et valg om at blive forældre? I internationale debatter fylder abortdebatten mere end i Danmark. Gå eksempelvis ind på hjemmesiden under Issues og Abortion, og læs argumenter og synspunkter. Modstanden mod abort er stadig stor i mange lande i verden, herunder også i lande hvor aborten er legal, for eksempel i USA. Hvorfor tror I, at abort er så varmt et politisk emne i dag? Oplever I modstand mod den fri abort i Danmark? Kan det tænkes, at abort igen bliver forbudt i Danmark? IDÉER TIL UNDERVISEREN: Læs mere om abort på Sex & Samfunds hjemmeside: Hvad tror I, at henholdsvis piger og fyre har brug for at snakke om? Kan der være nogen ulemper ved, at fyren er med til samtalen? (For eksempel at pigen kan føle sig presset). Hvordan har aborttallet udviklet sig i Danmark, siden aborten blev fri i 1973? (Hjælpespørgsmål: Søg på aborttal, og udviklingen fra 70 erne til i dag fremgår via forskellige hjemmesider. Aborttallet er faldet fra cirka til cirka ). Kan man forhindre aborter ved at gøre abort ulovligt? I nogle lande er abort stadig forbudt helt eller delvist. Hvorfor det? I Sex & Samfund mener vi, i henhold til Menneskerettighedskonventionen og den danske lovgivning, at menneskelivet begynder, når barnet bliver født. Først dér har barnet rettigheder. Inden da er det kvindens rettigheder, der skal varetages. Hvad synes I om det? Hvordan kunne det være anderledes? Hvad ville det betyde for kvinder, hvis det var anderledes? Uge Sex - hhx 51

52 ARTIKEL 4.1.A: Artiklen findes også elektronisk på At være ung og gravid. ( AT VÆRE UNG OG GRAVID De seneste år er antallet af unge piger, der er blevet gravide, steget. Og graviditet har stor betydning for pigerne, uanset om de vælger abort eller fuldfører graviditeten. Hos Mødrehjælpen tager de hver dag imod unge piger, der er endt i en svær situation. Mødrehjælpen er en organisation, der hjælper børnefamilier og gravide kvinder i alle aldre, og her får man næsten dagligt henvendelser fra unge piger helt ned til 13 år. Annette Jonassen har specielt med de unge piger at gøre, og hun hjælper dem med at træffe et valg, når de sidder i dilemmaet om, hvorvidt de skal vælge aborten eller barnet. - Pigerne har ofte ikke overblik over konsekvensen af at få et barn i så tidlig en alder. Det får indflydelse på livet, når man bliver mor, specielt når kammeraterne stadig går i byen, rejser, uddanner sig og er uafhængige i forhold til at være forældre, siger Anette Jonassen. Den unge krop og det unge sind Mange unge har endnu ikke et forhold til deres krop. De forstår ikke kroppens signaler og processer. De tænker måske ikke over, at deres menstruation udebliver, enten fordi de vælger at glemme det, eller de tolker en meget lille blødning som en reel menstruation. Eller de vælger måske blindt at stole på deres p-piller, selvom om de ikke har taget dem regelmæssigt. Endelig er nogle piger overvægtige og bemærker derfor ikke, at kroppen forandrer sig. - Vi har nogle piger, der først opdagede i 25. uge, at de var blevet gravide og så er det altså for sent at få foretaget en abort. Det er muligt at bortadoptere, men det er en svær beslutning. Og det er urealistisk at forvente en dyb indsigt fra en pige på for eksempel 15 år. Jeg har for nyligt haft en sag med en ung pige, der alt for sent opdagede, at hun var gravid. Hun skal føde snart, men hun er stadig ikke afklaret med, om hun vil beholde eller bortadoptere barnet, fortæller Anette Jonassen. er en forsvindende lille risiko for at blive steril efter at have fået foretaget en abort. Faktisk er risikoen større, hvis man har haft klamydia, forklarer Anette Jonassen. Nogle ser barnet som en frisk start En graviditet er forbundet med mange følelser. Det er det også for de unge piger. Og nogle af pigerne ser graviditeten som en mulighed for at udleve nogle drømme, som de har savnet i deres eget liv. - Nogle af pigerne kommer fra hjem, hvor der ikke er blevet sat grænser. De har måske været ude i kriminalitet og har haft et forbrug af alkohol eller stoffer. De ser graviditeten som en håndsrækning til at starte forfra, til at skabe en familie og til at danne de faste rammer, de aldrig selv har haft, fastslår hun og fortsætter: - Men det er ikke altid hensigtsmæssigt at blive mor som 15-årig. Det indbefatter ofte en hel masse, som den unge ikke er klar til at forstå eller tage stilling til. Vi hjælper pigerne til at træffe et informeret valg ved at fortælle, at det at være mor betyder, at de siger ja til at varetage et andet menneskes liv de næste mange år, og at det ikke er nemt bare at bortadoptere barnet, hvis de efter et halvt år alligevel ikke magter moderrollen. Men det er også vigtigt, at de ved, at Mødrehjælpen bakker op om dem, hvis de vælger at få barnet. Mødrehjælpen oplever også, hvordan mange af pigerne føler sig alene og ensomme, når barnet er blevet født, og al opmærksomheden omkring graviditeten og fødslen langsomt glider ud i sandet. Nogle af pigerne mangler opbakning fra familien, som ofte er imod, at pigen får barnet. Pigernes partnere er ofte også unge, og forholdene holder sjældent, fordi drengene ikke modnes på samme måde, som pigerne gør gennem graviditeten. - Der sker noget med en kvinde, når hun bliver gravid. Ofte modnes de unge piger meget i forhold til deres partner, og derfor går forholdet i stykker. Anderledes er det selvfølgelig med de piger, der har en væsentligt ældre kæreste, men situationen er svær, fordi de unge piger ikke er helt klar over, hvem de selv er, mener Anette Jonassen. Hos Mødrehjælpen forsøger man derfor at skabe et netværk og et sammenhold blandt pigerne, så de ikke føler sig alene i verden. Mødrehjælpen har også et projekt, hvor kvinder med overskud i hverdagen frivilligt kan melde sig som mentor for en ung kvinde, der har fået et barn. Ni ud af ti piger vælger at få barnet, selvom de har været i tvivl. - De bliver bekymrede for, om abortindgrebet vil medføre barnløshed. Særligt hvis de har fået foretaget en abort før. Men der Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 52

53 ...Fortsat fra forrige side - Kvinderne forpligter sig til at være mentor for ét år ad gangen i fire timer om ugen. Det er godt for de unge at have den støtte, og det er konstruktivt for dem at se, hvordan en normal familie fungerer, fortæller Anette Jonassen. Uddannelse er altafgørende Hun mener, at det er altafgørende, at pigerne får en uddannelse, selvom de er blevet mødre i en ung alder. Unge mødre med uddannelse klarer sig simpelthen bedre. Det er både de faste rammer, uddannelsen bidrager til, men også de faste rammer, jobbet efterfølgende skaber, som giver ro hos de unge kvinder. - Det er vigtigt for pigerne, at de kan klare sig selv. Det er ikke nemt at være en ung pige, der både skal tage sig at et lille barn og uddanne sig samtidig, siger Anette Jonassen. Siden 2002 har Mødrehjælpen derfor haft deres eget kollegium i København for sårbare unge gravide og mødre under uddannelse. På Alexandrakollegiet kan kvinderne få støtte og hjælp til deres studie. Der er børnepasning, hvis barnet bliver sygt, så moderen kan passe sit studie. Der er lektiehjælp, og så er der tilknyttet en socialrådgiver, der kan hjælpe pigerne. Det er i det hele taget en god ordning, men der er få pladser, og det koster om måneden, som kommunen skal betale. Så det er meget få, der får muligheden. Samfundets fordømmende øjne Det er ikke uden omkostninger, når man som ung kvinde bliver mor. De unge kvinder står ikke kun over for hårde økonomiske prioriteringer, et eventuelt svigt af familie og kæreste og en følelse af at være alene. Mange af pigerne føler sig tillige diskrimineret og set ned på af deres omgivelser. - Folk ser ned på dem, fordi de ikke har fralagt sig deres unge stil, selvom de er blevet mødre. Bluserne er stadig nedringede, og kjolerne er korte. De befinder sig jo fortsat midt i deres ungdomskultur og går stadig i Field s i det tøj, de plejer. Det ændrer sig ikke, bare fordi de er blevet forældre, uddyber Anette Jonassen og fortsætter: - Nogle af pigerne lader sig let provokere og gør dermed ofte livet ekstra svært for sig selv. Mange af dem har opbygget en indre aggression, fordi de føler sig svigtet. Den aggression lader de gå ud over folk, der stiller sig kritiske i forhold til dem. Vi taler herinde om, hvordan deres attitude virker på andre mennesker og om, hvordan deres signaler bliver tolket af andre. Men som 15-årig har man svært ved at tænke på andre end sig selv, og det skal ikke forstås negativt. Pigerne er unge, og de har ikke den livserfaring, som en mor på 30 år har, konkluderer Anette Jonassen. Det er dog Mødrehjælpens erfaring, at mange af de unge kvinder klarer sig fint. De elsker deres barn, og de passer det godt. Virkelighedens unge mødre er i reglen meget bedre end mediernes Unge mødre. Uge Sex - hhx 53

54 4.2 AT VÆRE TO OM DET OGSÅ NÅR DET GÆLDER ABORT ARBEJDSOPGAVE Uønsket graviditet og abort er et af de temaer, som unge gerne vil have mere viden om. Særligt pigerne efterspørger mere viden, men også drengene. Artiklen i dette materiale er en rundbordssamtale mellem tre gymnasiedrenge om deres ønsker og holdninger til graviditet og abort. Det er et forsøg på at give drenge en stemme på et område, som ellers er forbeholdt piger og kvinder. De unge kan nemt relatere spørgsmålene til deres eget liv. Arbejdsspørgsmålene, der er knyttet til artiklen At være to om det også når det gælder abort, lægger op til diskussion og refleksion om at drenge og abort med udgangspunkt i et personligt interview med de tre gymnasiedrenge. Arbejdsopgaven kan med fordel laves sammen med den arbejdsopgave 4.1. At være unge og gravid, som sætter fokus på unge og graviditet. TIPS Læs mere om abort på Sex & Samfunds hjemmeside TIDSFORBRUG Cirka 1-2 timer. FORBEREDELSE Dannelse af grupper og kopiering af artiklen. Eleverne kan også arbejde med artiklen på Artiklen 4.2.A At være to om det også når det gælder abort. ( BESKRIVELSE Eleverne inddeles i grupper, og grupperne arbejder med et eller flere af arbejdsspørgsmålene. Til artiklen og/ eller temaet på Udover artiklen At være to om det også når det gælder abort består temaet består af følgende artikler: Abort under ansvar, I mange lande er abort forbudt, Retten til abort er blevet mindre selvfølgelig, At blive afklaret om abort, At få en abort og At være ung og gravid. Spørgsmålene til artiklen lægger op til refleksion over piger og drenges roller og behov i forbindelse med en graviditet. Samt om ansvar og rettigheder. Spørgsmålene til temaet lægger op til refleksion over og diskussion af rettigheder, aktuelt, historisk og globalt, samt kampen for rettighederne som den har udspillet sig i Danmark og verden. Det er ofte en øjenåbner for de unge at blive konfronteret med, hvilke muligheder og begrænsninger de ville have haft, hvis de ikke havde haft adgang til abort. Temaet åbner også for spændende diskussioner i relation til køn og forskellige muligheder for køn. Der samles fælles op på arbejdsspørgsmålene. Uge Sex - hhx 54

55 4.2 ARBEJDSARK AT VÆRE TO OM DET OGSÅ NÅR DET GÆLDER ABORT Tag udgangspunkt i artiklen 4.2.A At være to om det også når det gælder abort. Artiklen findes elektronisk på Find yderligere info om abort på Sexlinien for Unge, og ARBEJDSSPØRGSMÅL: Billy, Anders og Lasse anser det ikke som en mulighed at blive forældre i en ung alder. Hvornår er man egnet eller gammel nok til at være forældre? Find fordele og ulemper ved at blive forælder i en ung alder. Hvad er det gode ungdomsliv for dig/jer? Ville det være muligt med et barn? Hvorfor/hvorfor ikke? Billy, Anders og Lasse lægger vægt på at drenge også inddrages i beslutningen om abort. Find argumenter for at beslutningen kun er kvindens. Find argumenter for at beslutningen er fælles. Kunne man forestille sig, at beslutningen var familiens eller samfundets? Hvorfor mener Billy, at drenge har brug for at være med til en støttesamtale? Hvad tror I, at henholdsvis piger og drenge har brug for at snakke om? Kan der være nogen ulemper ved, at drenge er med til samtalen? Uge Sex - hhx 55

56 ARTIKEL 4.2.A: Artiklen findes også elektronisk på At være to om det også når det gælder abort. AT VÆRE TO OM DET OGSÅ NÅR DET GÆLDER ABORT Det er pigen, der bestemmer, når hun bliver gravid, men drenge vil også gerne høres og være med til at beslutte, hvad der skal ske, lyder meldingen fra tre gymnasiedrenge. Der skal som regel to til en graviditet, men kun én bestemmer, om graviditeten skal gennemføres eller ende med abort. Danske kvinder har siden 1973 haft ret til abort, og retten har netop været kvindens, begrundet i at det er kvindens krop. Derfor er tilbuddet om støttesamtaler også først og fremmest tilbud til kvinden. Kvinden kan vælge at inddrage en eventuel partner i samtalen, men han har ikke nødvendigvis noget at skulle have sagt omkring graviditetens skæbne i hvert fald ikke juridisk. Derfor kan det ske, at de unge mænd lades i stikken med deres spørgsmål og tanker. At både spørgsmålene og tankerne omkring abort eksisterer hos fyre, bliver bekræftet, da Sex & Samfund sætter tre gymnasieelever stævne til en rundbordssnak om abort. Hvis der er noget, som Lasse (18 år), Anders (17 år) og Billy (18 år) er enige om i den forbindelse, så er det, at man er to om det også når det gælder graviditet og abort. LASSE: - Man er i det sammen. Hvis pigen bliver gravid, så beslutter man i fællesskab, hvad der skal gøres. ANDERS: - Enig. Det skal ikke være et tabu. Men det er jo pigens krop og hende, der skal gennemleve graviditeten, så det er også hende, der har det endelige ord om abort eller ej. BILLY: - Ja, jeg er også enig. En dreng kan jo ikke tvinge en pige til hverken at gennemføre graviditeten eller få en abort. -Er det noget, som I har snakket med jeres kærester om? LASSE: - Jeg har ingen kæreste i øjeblikket, og jeg tror, at mange synes, at det er tabu at tale om den slags ting. Vi er jo ret unge, så det er svært at forestille sig. Det er ikke noget, man sådan lige snakker om. BILLY: - Nej, det er ikke en hverdagsting. Det er mere en ting, der måske bliver nævnt i helt specielle situationer. Jeg har heller ingen kæreste lige nu, og de forhold, man har i vores alder, er jo stadig ret uforpligtende. LASSE: - Da jeg havde en kæreste, talte vi i hvert fald ikke om det sådan direkte. Det var lige som mere noget, der bare var underforstået. At hvis hun pludselig blev gravid ved et uheld, så ville vi gå igennem det sammen. ANDERS: - Enig. Det er noget man tager, hvis det sker. LASSE: - Jeg har prøvet én gang, hvor kondomet sprang, og vi først opdagede det bagefter. Min kæreste gik helt i panik, hvilket jeg godt kan forstå. Men jeg synes egentlig, at vi klarede det rigtig fint og hurtigt fik fundet et apotek, hvor vi købte nødprævention. ANDERS: - Jeg har også prøvet det med nødprævention et par gange. Jeg tror, at i vores alder, hvis kondomet sprænger, så er det med nødprævention ligesom det, man gør. Men hvad ville I gøre, hvis pigen alligevel bliver gravid? BILLY: - Det kommer selvfølgelig an på, hvad pigen siger og hvem hun er. Men hvis hun sagde, at hun ville have barnet, så ville jeg også være en del af det ansvar og af barnets liv. LASSE: - Når man går i seng med en pige, så pådrager man sig også et ansvar for det, der sker og må tage følgerne. Men min første tanke ville nok være, at det barn ikke skulle fødes, fordi jeg kun er 18 år. Jeg føler mig slet ikke klar endnu. - Men som Billy siger, hvis pigen beslutter, at hun vil have barnet, så Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 56

57 ARTIKEL 4.2.A. AT VÆRE TO OM DET OGSÅ NÅR DET GÆLDER ABORT... Fortsat fra forrige side vil jeg stå ved den beslutning, jeg tog, da jeg gik i seng med hende også selv om jeg måske rent egoistisk set ikke synes, at barnet skulle fødes. ANDERS: - Jeg ville nok råde pigen til at få abort, da jeg synes, at det er alt for tidligt i mit liv at få et barn i forhold til den tid og den kærlighed, som et barn kræver. - Der er nok også mange, der ikke som os ville stå ved deres ansvar. Og det kommer selvfølgelig an på, hvem pigen er. Hvis det for eksempel er en, man lige har mødt i byen og kun været sammen med en enkelt nat, så er der nok ingen, der forventer, at man skal til at være en kernefamilie. Hvad hvis det nu var pigen, der ville have abort, mens I gerne ville have barnet? BILLY: - Jeg synes stadig, at man bør snakke om det. Selvfølgelig kan fyren ikke kræve at være en del af beslutningen, men uanset hvad så er det en stor ting. Det er det også, hvis pigen får barnet. Det ville fylde meget, også selv om man ikke havde kontakt. ANDERS: - Spørgsmålet er, om en abort ikke ville være det bedste for barnet i stedet for to forældre, som ikke kan sammen. Hvis det nu var en fejl, og pigen blev gravid ved et one-night-stand, og de to slet ikke kender hinanden. LASSE: - Hvis pigen gennemfører graviditeten, så er det måske heller ikke det bedste for barnet. Hvis det nu for eksempel er en ældre kvinde, man er blevet gravid med. Jeg ville selvfølgelig stå ved mit ansvar og være der, men samtidig ville jeg ikke sætte hele resten af mit liv på standby. Har drenge ret til at være en del af beslutningen og få at vide, hvis pigen bliver gravid? LASSE & ANDERS & BILLY: - Klart!! LASSE: - Jeg synes, det ville være enormt uetisk, hvis hun ikke sagde noget. Så ville jeg føle, at pigen tog drengen som gidsel, uanset om hun fik en abort eller fik barnet. BILLY: - Det der med, at hvad man ikke ved, det har man ikke ondt af, det fungerer slet ikke her. Hvis for eksempel pigen vælger at få barnet, så er det der jo. Og jeg ville i hvert fald blive vildt overrumplet, hvis der pludselig bankede et 5-årigt barn på døren, som hed Anders, og som var mit, uden at jeg havde vidst det. ANDERS: - Og hvis pigen valgte abort, så ville jeg også klart foretrække, at hun talte med mig om det først. Har I det på samme måde, hvis det nu var et one-night-stand? LASSE: - Ja, jeg ville. Hvis man er gammel nok til et one-night-stand, så er man også gammel nok til at tage ansvar for følgerne. Hvis en pige bliver gravid og vil have en abort, så har hun ret til en støttesamtale. Hvad har drenge brug for? BILLY: - At være med og blive informeret om, hvad der sker. Drenge ved jo ikke, hvordan det er at have et barn, der vokser inden i sig. ANDERS: - Emnet er jo lidt tabuiseret. Ofte får drenge ry for bare at være iskolde, men vi har jo ikke barnet i os. Derfor er det bedre at være med end at stå udenfor, synes jeg. BILLY: - Ja, det er ret udbredt det der med, at drenge er iskolde. LASSE: - Også selv om mange lige som os ville påtage sig ansvaret. ANDERS: - Lad os være ærlige. Der er nok også overraskende mange, som ikke er villige til at påtage sig ansvaret. Især når barnet er født. LASSE: - Enig. Nogle vil løbe fra ansvaret, men der er også mange drenge, som løber fra ansvaret, fordi de er bange. Mange gør det uden at tænke sig om. Derfor er det vigtigt at blive informeret om mulighederne. Hvad vil I gerne informeres om? LASSE: - Hvordan mit liv ville udforme sig, hvis jeg fik et barn. Personligt er jeg for eksempel meget rejselysten, og det er svært at rejse rundt i verden med et lille barn. ANDERS: - Det sociale tror jeg. Hvad gør man for eksempel omkring børnepenge, hvordan med min SU, hvordan kan man studere, når man har et barn, hvor meget opmærksomhed kræver det, og skal jeg for eksempel have barsel? Alle den slags ting. Så måske er der ikke kun brug for en læge, men også en socialrådgiver og en studievejleder. Og hvad vil I gerne informeres om omkring abort? ANDERS: - Hvilke muligheder jeg har. LASSE: - Abort betyder jo også noget for en dreng, selv om det ikke er ham, der udsættes for den. Man hører jo også tit om fædre, som synes, at det er psykisk smertefuldt at være med til fødslen og bare stå der og se kvinden have smerter og ikke kunne gøre noget. Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 57

58 ARTIKEL 4.2.A. AT VÆRE TO OM DET OGSÅ NÅR DET GÆLDER ABORT... Fortsat fra forrige side Er der brug for særlige tilbud til drengene? ANDERS: - Nej, jeg vil foretrække, hvis man har for eksempel støttesamtalen sammen med pigen. Hvis jeres kæreste blev gravid, hvem ville I så tale med om det? LASSE: - Mine forældre. Jeg ville allerførst fortælle det til min mor. BILLY: - Min søster og derefter mine forældre. ANDERS: - Mine forældre. Jeg ville helt klart synes, jeg skyldte dem at fortælle dem om det og sikkert også mine nærmeste venner. I ser det altså mere som et etisk end et juridisk spørgsmål? LASSE & ANDERS & BILLY - Ja! Har I et sidste budskab til alle andre omkring det her? BILLY: - En baby er en holdsport man er to om det. LASSE: - Dialog er vejen frem. ANDERS: - Brug prævention. - Det ville i hvert fald være en god idé at snakke med nogen ud over sin kæreste om det helst nogen med livserfaring. For hvis man nu ikke har venner, man stoler på, eller hvis ens forældre ikke er specielt ressourcestærke, så tror jeg nemt, man kunne komme til at gå alene med det indeni. Nu er reglerne jo sådan, at man ikke behøver at involvere drengene. Hvordan føler I omkring det? BILLY: - Personligt gør det mig mere engageret og ivrig omkring at blive involveret i beslutningen og være med til at snakke om tingene. Hvis ikke jeg selv tog et initiativ, så ville det jo udelukkende blive pigens beslutning. LASSE: - Enig. Synes I, at drenge skal have mulighed for at fraskrive sig barnet og børnepengene? ANDERS: - Jeg mener ikke, man kan gøre det op i penge på den måde. Bare fordi man ikke betalte børnepenge, ville det jo ikke betyde, at man ikke havde et ansvar for barnet. - Så skulle det i det mindste være sådan, at staten betalte pengene i stedet. Men det ville jo give samfundet en udgift. Nej, jeg mener, at hvis man er gammel nok til at gå i seng med nogen, så er man også gammel nok til at tage ansvaret i yderste konsekvens. BILLY: - Jeg kan godt se dilemmaet, men jeg tror ikke, at det ville kunne administreres. LASSE: - Jeg tror, at det er begrænset, hvor meget lovgivning man kan lave for at skabe retfærdighed. Det handler jo ikke om det, men om et barn. Uge Sex - hhx 58

59 TEMA 5. SUNDHED I BEFOLKNINGEN 5.1 KØN, SEKSUALITET OG SUNDHED ARBEJDSOPGAVE Artiklen 5.1.A Køn, seksualitet og sundhed introducerer CASA s (Center for Alternativ Samfundsanalyse) store levevilkårsundersøgelse om HBT-personers (homoseksuelle, biseksuelle og transpersoners) trivsel og sundhed sammenlignet med heteroseksuelles. Undersøgelsen kan hentes gratis som pdf, og det er en spændende indgangsvinkel til at arbejde med for eksempel statistik, sundhedsbegrebet, repræsentativitet, samfundsmæssige uligheder og grupper, ulighed i sundhed, forebyggelse med mere. I arbejdsopgaven får de unge desuden mulighed for at foretage deres egne undersøgelser med fokus på kategorier som køn, alder, seksualitet, uddannelse med mere, samt diskutere disse kategorier. TIPS I forløbet kan med fordel inddrages andre artikler inden for temaet seksualitet, for eksempel artiklen At kæmpe mod hadforbrydelser på aspx?id=30041 TIDSFORBRUG Ca timer. FORBEREDELSE Inddeling af grupper. Kopiering af artiklen Køn, seksualitet og sundhed. Eleverne kan også arbejde med artiklen elektronisk på Artiklen 5.1.A Køn, seksualitet og sundhed. ( Grupperne skal have adgang til CASA s levevilkårsundersøgelse, der kan hentes gratis som pdf: BESKRIVELSE Deltagerne inddeles i grupper à 4-6 personer, og hver gruppe får uddelt ét eller flere eksemplarer af artiklen 5.1.A Køn, seksualitet og sundhed samt arbejdsarket til artiklen. Forløbet afsluttes med, at grupperne fremlægger deres kapitel og deres egen undersøgelse. Fremlæggelserne bliver mest interessant, hvis grupperne har valgt at arbejde med forskellige kapitler. Forslag til arbejdsopgaver: Alle grupper læser indledningen i CASA s undersøgelse og diskuterer følgende: Hvem har lavet undersøgelsen? Hvorfor har de valgt at lave undersøgelsen? Hvilke metoder er blevet anvendt? Er undersøgelsen repræsentativ? Hvad betyder det, at et tal er signifikant? Alle grupper læser definitionen af begreber i CASA s undersøgelse. Hvilke kategorier har man anvendt? Hvorfor har man anvendt disse? Hvorfor er det vigtigt at bruge kategorier? Hvad er fordele og ulemper ved kategorier? Gruppen vælger et kapitel i CASA s undersøgelse, som I vil fokusere særligt på, for eksempel Seksualliv eller Åbenhed. I skal fremlægge de væsentligste pointer i jeres kapitel med fokus på: Hvordan adskiller HBT-personer sig fra heteroseksuelle? Hvordan adskiller de forskellige HBT-grupper sig fra hinanden? Hvilke mulige årsager/faktorer kan der være til, at det er sådan? Hvordan ville man som samfund kunne forebygge/afhjælpe problemerne? Gruppen skal foretage sin egen spørgeskemaundersøgelse, der undersøger temaet for det valgte kapitel på jeres egen skole eller på gaden. Det er vigtigt, at undersøgelsen er anonym, og der kan for eksempel opstilles en boks, som folk lægger de besvarede skemaer ned i. Gruppen definerer selv spørgsmålene med inspiration fra CA- SA s undersøgelse, men der skal spørges ind til køn og seksualitet, således at det er muligt at præsentere nogle resultater for resten af holdet. Uge Sex - hhx 59

60 5.1 ARBEJDSARK KØN, SEKSUALITET OG SUNDHED I skal arbejde med undersøgelser og selv lave jeres egen undersøgelse med fokus på køn, seksualitet og sundhed. Til arbejdsopgaverne skal I bruge artiklen Køn, seksualitet og sundhed og CASA s undersøgelse Lige og ulige?, som kan downloades gratis: INDLEDNINGEN I læser indledningen og diskuterer følgende spørgsmål: Hvem har lavet undersøgelsen? Hvorfor har de valgt at lave undersøgelsen? Hvilke metoder er blevet anvendt? Er undersøgelsen repræsentativ? Hvad betyder det, at et tal er signifikant? DEFINITIONER AF BEGREBER I læser afsnittet Definitioner af begreber og besvarer følgende spørgsmål: Hvilke kategorier har man anvendt? Hvorfor har man anvendt disse? Hvorfor er det vigtigt at bruge kategorier? Hvad er fordele og ulemper ved kategorier? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I skal foretage jeres egen spørgeskemaundersøgelse om temaet for det valgte kapitel, for eksempel på jeres egen skole eller på gaden. Det er vigtigt, at undersøgelsen er anonym. Der kan for eksempel opstilles en boks, som folk lægger de besvarede skemaer ned i. I definerer selv spørgsmålene med inspiration fra CASA s undersøgelse, men der skal spørges ind til køn og seksualitet, således at det er muligt at præsentere nogle resultater for resten af holdet. FREMLÆGGELSE Valg af kapitel og jeres egen undersøgelse fremlægges for holdet. VALG AF KAPITEL I vælger et kapitel i CASA s undersøgelse, som I vil fokusere særligt på, for eksempel Seksualliv eller Åbenhed. I skal fremlægge de væsentligste pointer i jeres kapitel med fokus på: Hvordan adskiller HBT-personer sig fra heteroseksuelle? Hvordan adskiller de forskellige HBT-grupper sig fra hinanden? Hvilke mulige årsager/faktorer kan der være til, at det er sådan? Hvordan ville man som samfund kunne forebygge/afhjælpe problemerne? Uge Sex - hhx 60

61 ARTIKEL 5.1.A: Artiklen findes også elektronisk på Køn, seksualitet og sundhed. ( KØN, SEKSUALITET OG SUNDHED Den danske befolkning er ikke lige, når det gælder sundhed. I denne artikel ridses nogle af de interessante forskelle op, der fremgår af undersøgelsen Lige og ulige? om HBT-personers (homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner) levevilkår og sundhed. Og hvorfor er det overhovedet vigtigt med de kategorier? Der er mange problemer med at kategorisere folk på den måde kategorien passer sjældent på det enkelte menneske. Men rent statistisk er det vigtigt, fordi det gør det muligt at sammenligne kategorier og for eksempel vurdere, om der er nogle grupper, som er mere udsatte i forhold til mistrivsel, diskrimination, sygdomme og selvmord. Hvis man ved det, kan man som samfund eller organisation gøre noget særligt for en særlig gruppe. Udvalgte pointer fra undersøgelsen: I det følgende har vi udvalgt en række pointer fra undersøgelsen. Der er yderligere pointer, uddybninger og talmateriale i selve undersøgelsen, der kan downloades gratis. Det er allerede blevet påvist i flere undersøgelser, at der er forskel på sundhed i relation til køn. For eksempel har piger generelt flere trivselsproblemer end drenge, og drenge har flere infektionssygdomme.² Undersøgelser viser også, at mænd ikke så ofte lader sig undersøge for sexsygdomme som kvinder. At ikke bare kønnet, men også seksualiteten kan have stor betydning for menneskers trivsel, sundhed og levevilkår, viser undersøgelsen Lige og ulige? med stor tydelighed. Undersøgelsen er en sammenlignende spørgeskemaundersøgelse af HBT-personers og heteroseksuelles levevilkår, og den viser, at HBT-personer på en række områder ikke alle er mere udsatte og har dårligere levevilkår end heteroseksuelle. I det nedenstående har vi udvalgt en række bemærkelsesværdige pointer og forskelle fra undersøgelsen. Disse skal sammenholdes med den viden, vi har andre steder fra, herunder diverse undersøgelser, samt Sex & Samfunds egen undervisning og rådgivning til unge på Vi ved for eksempel, at undervisning i de danske skoler såvel som diverse ungdomsmedier, litteratur, film med mere ofte har som udgangspunkt, at unge er heteroseksuelle med mindre andet er bevist. Den såkaldte heteronorm. Vi ved også, at unge, der føler sig tiltrukket af mennesker af eget køn eller forelsker sig i mennesker af eget køn, kan risikere sanktioner i form af diskrimination, eksklusion, trusler og/eller i nogle tilfælde ligefrem vold. Dette kan være medvirkende faktorer til dårlig trivsel for HBT-personer. Psykiske dimensioner og sociale relationer I undersøgelsen er der en større andel med dårligt psykisk velbefindende blandt HTB-personer. HBT-personer giver udtryk for at have færre sociale relationer og ikke at have gode muligheder for praktisk og følelsesmæssig støtte. De giver også udtryk for ofte at føle sig ensomme. Generelt har HBT-personer i alderen år haft flere problemer med angst, nervøsitet og uro, og HBT-mænd over 45 år har haft større besvær med følelser af nedtrykthed, depression og ulykkelighed de sidste to uger før undersøgelsen sammenlignet med den heteroseksuelle gruppe. Det er tankevækkende, at HBT-personer har haft dobbelt så mange selvmordstanker inden for det sidste år, sammenlignet med heteroseksuelle, og fire gange så stor andel af selvmordsforsøg. Og der er HBT-personer, der har forsøgt selvmord meget tidligt i livet (4-12 år). Der er ingen i den heteroseksuelle gruppe, der har forsøgt selvmord så tidligt. Hvad er HBT? HBT er en forkortelse for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner. Og i Lige og ulige? opereres der desuden med en række underkategorier som homoseksuel med heteroseksuelt anstrøg og heteroseksuel med homoseksuelt anstrøg, ligesom der er en række underkategorier til kategorien transperson. Fortsættes på næste side... Uge Sex - hhx 61

62 ARTIKEL 5.1.A. KØN, SEKSUALITET OG SUNDHED... Fortsat fra forrige side Fysisk sundhed 80 procent af HBT-personer vurderer deres helbred som værende i den gode ende. Lidt færre HBT-personer end heteroseksuelle har tendens til overvægt og storrygning. Samtidig har HBT-personer større tendens til mere stillesiddende fritid end heteroseksuelle. HBT-personer har større tendens til binge-drinking (indtagelse af store mængder alkohol på én gang og mere end de anbefalede fem genstande ad gangen). Det er mere almindeligt at have røget hash inden for det seneste år blandt HBT-personer. Sex Der er ingen forskel på, hvor hyppigt henholdsvis HBT-personer og heteroseksuelle har seksuelt samvær. HBT-personer har dog samlet set flere problemer med manglende sexlyst end heteroseksuelle. HBT-personer har både købt og solgt seksuelle tjenesteydelser i et større omfang end heteroseksuelle personer. Der er dog ikke nogen forskel på heteroseksuelle og HBT-kvinder, når det gælder køb af seksuelle tjenesteydelser. Vold, trusler og diskrimination HBT-personerne har været mere udsat for vold og trusler end heteroseksuelle. 15 procent har følt sig diskriminerede inden for de sidste 12 måneder, hvoraf 6 procent har oplevet, at det var på grund af deres seksuelle orientering. Diskrimineringen fandt oftest sted på åben gade og i Københavnsområdet. Seksualitet og familiedannelse Undersøgelsen har vist, at grænserne for køn og seksualitet er flydende. Eksempelvis kan mænd, der definerer sig som homoseksuelle, også være tiltrukket af kvinder, og biseksuelle kan være tiltrukket af kun det ene køn. Der er stor forskel på, hvor åbne de forskellige grupper er omkring deres seksualitet. Gruppen af lesbiske er mest åbne omkring deres seksualitet. Gruppen af biseksuelle mænd er dem, der er mindst åbne. De homoseksuelle og biseksuelle, der er åbne omkring deres seksuelle orientering, har fået overvejende positive reaktioner fra deres omgivelser. I forhold til familiesituationen er den største forskel, at der er flere HBT-personer, der bor alene uden partner eller børn. Lidt over halvdelen af HBT-personerne har børn. Undersøgelsen Lige og Ulige? Homoseksuelle, biseksuelles og transkønnedes levevilkår er foretaget af CASA (Center for Alternativ Samfunds Analyse), Leyla Gransell og Henning Hansen, Hele undersøgelsen kan hentes gratis som pdf: KILDER: 1: Lige og Ulige?, CASA (Center for Alternativ Samfunds Analyse) Leyla Gransell og Henning Hansen, : Kønsforskelle i sygdom og sundhed, Marie Kruse og Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed for Minister for Ligestilling, 2004 Uge Sex - hhx 62