Knæk Kurven - erfaring fra evaluering af en indsats mod ulykker i byggeriet

Transkript

1 Knæk Kurven - erfaring fra evaluering af en indsats mod ulykker i byggeriet HIGHLIGHTS fra forskningsevaluering støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden Workshop 412 AM:2016 kl Frikke Voss Andersen, COWI og Flemming Pedersen, TeamArbejdsliv

2 BAGGRUND COWI og TeamArbejdsliv har modtaget støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til at evaluere "Handleplanen mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen" (Knæk Kurven) Evalueringen er påbegyndt sommeren 2014 og afsluttes sommer 2016 Handleplanen er udført i perioden ultimo 2013 til ultiom Evaluator indbyder til konference om handleplanen 12 december 2016 i KBH. 2

3 EVALUERINGENS STRUKTUR A - Evaluering af samtlige 50 indsatser i handleplanen med særlig fokus på: At forstå og opstille programteorier for indsatser At evaluere om og hvordan indsatserne iværksættes B Evaluering af små virksomheders kendskab til og udbytte af indsatserne, herunder om der er sket en styrket integration af sikkerhed i planlægning og udførelse af arbejdet i bygge- anlægsbranchen. C Evaluering af de tre indsatser der særskilt er afsat økonomiske midler til at gennemføre, med henblik på hvordan de virker og hvad deres virkning er: Indsats i forhold til lærlinge Indsats i form af en hotline til rådgivere i byggeprocessen Vejledning og information rettet mod små virksomheder D Evaluering af arbejdet med handleplanen og eventuelle afledte initiativer. Evaluering af aftaleparternes arbejde med at monitorere og styre handleplanens mange indsatser, undervejs. Samt om handleplanen undervejs skaber nye og flere initiativer. 3

4 DISPOSITION Første del: Hvad er handleplanen? Anden del: Forandringsteori og orkestrering Tredje del : Gennemførsel af de 50 indsatser Fjerde del: Brancheindsatser: el-virksomheder og tømrer- snedkervirksomheder Femte del: Lærlingeindsatsen Sjette del: Hotline og møder for små virksomheder 4

5 5 Første del: Hvad er handleplanen

6 HANDLEPLANENS HOVEDELEMENTER Tværgående indsatser ift.: Lærlinge Unge og nyansatte Udenlandsk arbejdskraft Små virksomheder Samarbejdet på byggeplads og i arbejdsmiljøorganisationen Arbejdstilsynets vidensgrundlag Bygherrer og rådgivere: Styrke bygherrers og rådgiveres kompetencer på området Styrke arbejdsmiljørådgivning og arbejdsmiljøkoordinering Udvikling af nye materialer om arbejdsmiljø Den ikke-professionelle bygherre Brancherettede indsatser: EL-branchen VVS-branchen Malerbranchen Tømrer- og snedker branchen Murerbranchen 6

7 HVAD ER EN HANDLEPLAN? En handleplan er en særlig og ikke en vanlig indsats Igangsat på ønske fra Beskæftigelsesministeriet som konsekvens af en politisk aftale frem mod 2020 Baggrund: - Der har været en historisk lang indsats mod ulykker, men antallet af ulykker og antallet af alvorlige ulykker er ikke for alvor reduceret - Der sker flere ulykker i små virksomheder set ud fra antal arbejdede timer - En stærk opfordring fra ministeriet til at planlægge en særlig indsats, som forventes at have en større effekt end tidligere indsatser Parterne omkring byggeriet blev bedt om at sætte sig sammen og udarbejde en handleplan - Arbejdstilsynet sad med - Arbejdsgivere og arbejdstagere ønskede at Bygherreforeningen, DANSKE ARK og FRI skulle deltage - Branchearbejdsmiljørådet have ikke en rolle i planens tilblivelse, men endte med at være udførende på en række indsatser 7

8 HVORDAN BLEV HANDLEPLANEN FINANSIERET? Handleplanen er støttet med 6 mill. kroner i perioden Der indgår indsatser/aktiviteter i handleplanen fra BAR Bygge & Anlæg som enten: Var planlagte i forvejen Blev planlagte ifm. handleplanen Der indgår aktiviteter, som er finansieret af byggeriets parter, Bygherreforeningen, FRI og Danske ARK) samt Arbejdstilsynet 8

9 9 Spørgsmål og kommentarer?

10 10 Anden del: Forandringsteori og orkestrering

11 EVALUERINGENS FOKUS FORANDRINGSTEORI FOR EVALUERINGENS FOKUS Samlet program 50 indsatser Oplysning (primært) Intervention Ændre regler og rammer Mm. Virksomheder modtager indsatser Ny viden Motivation til handling Intention om handling Styrket sikkerhed i planlægning Ændret sikkerhedsadfærd Færre ulykker Program Indsatser Output Outcome - kort sigt Outcome - længere sigt Effekt 11

12 FORANDRINGSTEORI AFSENDER MANGLER FORESTILLING OM MEKANISMER, FREMMERE OG HÆMMERE Hæmmere? Fremmere? A og B siden har ofte forskellige forestillinger om mekanismer, hæmmere og fremmere eller ser mest sine egne forestillinger Mekanisme? Mekanisme? Mekanisme? Mekanisme? Samlet program 50 indsatser Oplysning (primært) Intervention Ændre regler og rammer Mm. Virksomheder modtager indsatser Ny viden Motivation til handling Intention om handling Styrket sikkerhed i planlægning Ændret sikkerhedsadfærd Færre ulykker Program Indsatser Output Outcome - kort sigt Outcome - længere sigt Effekt 12

13 FORANDRINGSTEORI FORSKELLIGE SPOR ARBEJDSGIVER/ARBEJDSTAGER Leder modtager Leder får ny viden etc Leder handler Samlet program 50 indsatser Oplysning Færre ulykker Medarbejder modtager Medarbejder får ny viden Medarbejder handler Program Indsatser Output Outcome kort sigt Outcome langt sigt Effekt 13

14 HANDLEPLANEN ER EN ORKESTRERET INDSATS? En orkestreret indsats Forskning peger på, at det har en effekt, når arbejdsmiljøproblemer angribes fra flere vinkler gennem forskellige initiativer (Dyreborg m.fl.). Orkestrering er i handleplanen fx tænkt gennem: Forskellige former for informationsindsatser (video, plakat, møder, oplysning om forebyggelsespakker) rettet til tømrer/snedkervirksomheder (forskellige indsatser/kanaler til samme målgruppe) Indsats for lærlinge gennem skoler, LUU samt mestre og praktikansvarlige (forskellige afsendere til samme målgruppe) Informations og netværksmøder, Hotline, skærpe bekendtgørelse samt revidere anbefalinger om bygherres ansvar, pjece til private bygherrer for bygherrer og rådgivere (forskellige indsatser til forskellige dele af målgruppen) Handleplanen indeholder ikke umiddelbart koordinerede indsatser mellem AT og parterne/bar/, som fx er kendt fra indsatsen omkring meterløft i murerbranchen 14

15 ORKESTRERING - DISKUSSION Der mangler i handleplanen beskrivelser af, hvordan en given orkestrering af to eller flere indsatser konkret virker (fx ved brug af en forandringsteori) Der er i for høj grad tale om en oplistning af indsatser Der mangler fx overvejelser over: - Skal det være en orkestreret indsats som i Dyreborgs definition virker bedst, hvis indsatsen både bearbejder situationen og personen dvs det strukturelle og det individuelle? - Skal det være synergi mellem indsatser, som hos Limborg kan betyde at flere virkemidler (regulering, oplysning/information, incitament) virker sammen? - Skal det være en koordineret indsats som fx betyder, at flere afsendere koordinerer deres indsatser? - Skal det være en integreret indsats som betyder, at man tager virksomhedens hat på, og ønsker at opnå, at den ser indsatsen komme fra en og samme afsender? 15

16 16 Spørgsmål og kommentarer?

17 17 Tredje del: Gennemførelse af de 50 indsatser

18 50 INDSATSER Formål med denne del af evalueringen: At evaluere om og hvordan indsatserne er iværksat. Fund: De fleste initiativer er sat i gang. Ind imellem med en lille forsinkelse. Meget få initiativer er ikke sat i værk. Det er ikke ualmindeligt, at der er gjort noget andet end præcist det, som handleplanen foreskriver. (F.eks. er der udarbejdet andre materialer end de planlagte; nogle materialer er udarbejdet mere generelle, så de passer til mere end et initiativ). Flere indsatser er øjebliksindsatser, som er startet op og afsluttet, og som der ikke gøres meget for at fastholde. Fastholdelsen består mestendels i, at materialerne nu forefindes, og at de revideres løbende. Fastholdelse er dog også sket i form af f.eks. oprettelse af "Videntjenesten om Arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere" Der har været stort fokus på udarbejdelse af materialer, og der er gjort et stort arbejde for at formidle disse og gøre materialerne tilgængelige for flest mulige og de rigtige steder, ligesom det var planen med handleplanen. 18

19 19 Fjerde del: Brancheindsatser: el-virksomheder og tømrersnedkervirksomheder

20 EL-VIRKSOMHEDER, TØMRER/SNEDKER EL-VIRKSOMHEDER - HAR I INDEN FOR DE SENESTE TO ÅR HAFT SÆRLIG FOKUS PÅ AT ØGE SIKKERHEDEN I FORHOLD TIL ET ELLER FLERE AF FØLGENDE OMRÅDER? Ja Nej Har i forvejen stor fokus Har ikke den type arbejde Total Antal EL-arbejde 16% 50% 34% 0% 100% 201 Arbejde fra stiger 25% 46% 24% 4% 100% 201 Arbejde fra lift/personløfter 21% 49% 25% 4% 100% 201 Arbejde på rullestillads 16% 47% 25% 12% 100% 201 Arbejde fra facade stillads 8% 40% 20% 32% 100% 201 Arbejde på tage 13% 36% 11% 39% 100% 201 Fald og snublen 12% 70% 17% 1% 100% 201 Rod og uorden 28% 46% 25% 0% 100% 201 Sikkerhed for og arbejdsulykker blandt lærlinge 11% 56% 29% 4% 100% 201 Brug af faldsikringsudstyr 21% 46% 21% 12% 100%

21 EL-VIRKSOMHEDER Procentdel af relevante arbejdsmiljøområder, som virksomheden har haft fokus særlig fokus på eller allerede havde fokus på - EL (N=201) 0 pct 27% 1-25 pct 12% pct 18% pct 14% pct 29% 0% 10% 20% 30% 40% 21

22 EL-VIRKSOMHEDER, TØMRER/SNEDKER Hvad har I gjort for at øge sikkerheden? EL Givet instruktion i sikkerhed til den enkelte medarbejder? (n=84) 58% Instrueret medarbejderne samlet i sikkerhed? (n=84) 89% Sat øget fokus på arbejdsulykker i APV-arbejdet? (n=84) 38% Arbejdsmiljøgruppen har sat øget fokus på sikkerhed og arbejdsulykker i sit generelle arbejde eller ved den årlige drøftelse om arbejdsmiljø (n=53) 47% Ledelsen har prioriteret arbejdet med forebyggelse af ulykker (n=84) 79% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 22

23 EL-VIRKSOMHEDER Effekt af at have særligt fokus på at øge sikkerhed og forebyggelse af arbejdsulykker inden for de seneste to år - EL (N=83) Forbedret sikkerhedsadfærd Øget bevidsthed om ulykkesrisici Indarbejdet sikkerhed i planlægning af arbejdet Indarbejdet sikkerhed i arbejdsinstruktioner Anskaffelse nye værktøjer, maskine eller hjælpemidler for at forbedre sikkerheden Anskaffet værnemidler Større ledelsesprioritet i forhold til at reducere ulykkesrisici Færre nærvedulykker Registrering af nærvedulykker Færre arbejdsulykker Andet Begrænset eller ingen effekt 7% 6% 12% 16% 14% 49% 53% 60% 59% 59% 70% 73% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 23

24 EL-VIRKSOMHEDER+ TØMRER/SNEDKER Kendskab til indsatser - EL (n=201) Kendskab til indsatser blandt virksomheder, der har den type arbejde, som initiativet omhandler - TØMRER/SNEDKER Sikkerhedshåndbogen "Gør det nu sikkert" Ved at handlingsplanen Knæk Kurven eksisterer 45% 68% Plakaten "Pas på snitterne" (n=214) Videofilmen om brug af kapsave (n=212) Videofilmen om brug af bordsav (n=210) 6% 8% 17% Kender til indholdet i handlingsplanen 4% 0% 10% 20% 30%40% 50%60%70%80% Videofilmen om opsætning af bukkestillads Videofilmen om opsætning af rullestillads (n=199) Træsektionens logo for Knæk Kurven (n=219) 16% 17% 34% Ved at handlingsplanen Knæk Kurven eksisterer 39% Kender til indholdet i handlingsplanen (n=219) 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 24

25 EL-VIRKSOMHEDER + TØMRER VIRKSOMHEDER 11-28% (El), % (tømrer/snedker) har haft fokus på de særlige indsatsområder i branchen inden for de seneste to år % (El), % (tømrer/snedker) har i forvejen haft fokus på de særlige indsatsområder i branchen underforstået, at de måske ikke har haft behov for et særligt fokus. Kendskabet til sikkerhedshåndbogen er højt hos EL-virksomheder, kendskab til indsatserne er mere spredt og lavere blandt tømrer/snedkervirksomheder. 25

26 EL-VIRKSOMHEDER + TØMRER VIRKSOMHEDER På baggrund af besøg/interview med 2 X 15 virksomheder: Virksomhederne opfatter sig ikke som oplagt målgruppe for indsatserne i handlingsplanen de har ingen ulykker, højst snitskader mv. Bortset fra to af virksomhederne er der ingen virksomheder som oplever, at informationsmaterialet har haft betydning for deres ulykkesforebyggende arbejde. Virksomhederne arbejder generelt med ulykkesforebyggelse inden for et eller flere af de i handleplanen prioriterede risikoområder, og der er mange eksempler på god sikkerhedsmæssig praksis: Handleplanen indsatsområder er relevante! Har indsatsområderne nået virksomhederne på andre måder end gennem selve indsatserne? Mange casevirksomheder har en arbejdsfacon, hvor de løser sikkerhedsudfordringer problemer, når de opstår og knyttet til arbejdets udførelse: AMO er kun i få tilfælde aktiv i forhold til at drive sikkerhedsarbejdet fremad Der er brug for informationer, når der konkret er brug for dem! De interviewede giver udtryk de ikke eller sjældent leder efter information om arbejdsulykker. Ledelsen kan være usikre på, hvordan den skal formidle arbejdsmiljøinformationer mangel på metoder fx 26

27 27 Spørgsmål og kommentarer?

28 28 Femte del: Lærlingeindsatsen

29 LÆRLINGEINDSATSEN - MÅL Målene for projektet har, ifølge projektbeskrivelsen, været at: Sikkerhed integreres bedre i branchens erhvervsuddannelser og praktik (skole) Sikkerhed bliver mere udtalt i den almindelige faglige undervisning, og at faglærerne er sig det ansvar bevidst (skole) Der etableres en bedre kommunikation om sikkerhed mellem skolen og praktikstederne (skolevirksomhed) Mestrene og svende bliver motiveret til at lægge større vægt på sikkerhedskultur i oplæringen af lærlinge (virksomhed) Lærlinge får en dybere indsigt i en sikker adfærd på lige fod med en god håndværksmæssig kunnen og en forståelse af sammenhængen mellem de to elementer (lærlinge) Lærlinge i højere grad lærer at se faglige eller usikre arbejdssituationer, og at de kan sige fra (lærlinge) 29

30 LÆRLINGEINDSATSEN - MIDLER Midlerne for projektet har, ifølge projektbeskrivelsen, været: Kontakte skoler mhp. at være konsulenter for at styrke arbejdsmiljø i undervisningen samt styrke kontakt mellem skole og praktik om lærlinges arbejdsmiljø Projektet har haft gennemslagskraft på skolerne Kontakte mestre/oplæringsansvarlige mhp. at styrke disse fokus på lærlingenes arbejdsmiljø Projektet har kun i begrænset omfang haft kontakt til virksomheder(mestre og oplæringsansvarlige) Kontakte LUU (lokale uddannelsesudvalg) mhp. at LUU interesserer sig for og stiller krav/ønsker til skole samt virksomheder om øget fokus på lærlinges arbejdsmiljø LUU i de fleste tilfælde spillet en begrænset eller ingen rolle ift. skolernes deltagelse i projektet 30

31 LÆRLINGEINDSATSEN HVAD ER OPNÅET, SKOLER Lærlingeindsatsen har været i kontakt med samtlige 28 erhvervsskoler Konsulenterne har afholdt møder med ledere på 27 skoler, eksempelvis om deltagelse i projektet Der har været gennemført aktiviteter målrettet elever og lærere på 22 skoler Der er stor variation i hvor mange hold, uddannelser og aktiviteter, der er sat i gang Enkelte skoler i Vestdanmark havde på evalueringstidspunktet endnu ikke sat aktiviteter i gang To skoler i Østdanmark sagde i udgangspunktet aktivt nej tak til at deltage, men er mod projektets afslutning kommet med i projektet 31

32 LÆRLINGEINDSATSEN HVAD ER OPNÅET, UNDERVISNINGSMATERIALER Der er udviklet en række undervisningsmaterialer i projektet: Arbejdspladsvurdering Lærlinges AMR Risikovurderingsskema Ugentlig arbejdsmiljødrøftelse Sikkerhedsrundering Undervisning i sikkerhedsplayer Evalueringen viser, at mange af de interviewede faglærere har anvendt et eller flere af materialerne og vurderer dem positivt: De gør det let at integrere arbejdsmiljø i undervisningen og samtænkte teori og praksis (risikovurderingsskemaet). Det kræver ikke megen forberedelsestid og viden om arbejdsmiljø at anvende materialerne Det giver lærlinge en praktisk viden om/erfaring med arbejdsmiljø og sikkerhed (Lærlinges AMR/APV og ugentlig arbejdsmiljødrøftelse) Der er megen skriftlighed i skemaerne, det kan være en udfordring for læsesvage elever Der er ikke nogen kvantitativ opgørelse af hvor udbredt brugen af materialerne er, men evalueringen viser de er spredt på de uddannelser, der har deltaget i projektet og nu anvendes fast på en del hold. 32

33 LÆRLINGEINDSATSEN HVAD ER OPNÅET, UNDERVISNINGSFORLØB Der er afholdt en række undervisningsforløb for faglærere og elever i projektet Konsulenterne har afholdt forløb for faglærere, hvor de er blevet præsenteret for projektet og undervisningsværktøjerne Faglærere er blevet undervist i Byggeriets sikkerhedsplayer og BAR Bygge og Anlægs app Eleverne er blevet undervist i Byggeriets sikkerhedsplayer og BAR Bygge og Anlægs app Undervisningsforløbene vurderes generelt set meget positivt af faglærerne: Lærerne har fået viden om let tilgængelige materialer de ellers ikke kendte. Eleverne kan selv anvende sikkerhedsplayeren til deres fremlæggelser det efterspørges herfra at den skal være lettere at bruge med Power Point. I de tilfælde hvor flere lærere er blevet undervist sammen, har de fået en fælles viden om materialer Materialerne bygger blandt andet på film og de er lettilgængelige for læsesvage elever Det er en tidskrævende metode at konsulenten skal stå direkte for undervisningen i klasserne. 33

34 34 Spørgsmål og kommentarer?

35 35 Sjette del: Hotline og små virksomheder

36 MØDER FOR SMÅ VIRKSOMHEDER 332 tilmeldte fra bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på 13 møder, repræsenterende 242 virksomheder En del af deltagerne havde ingen ansatte eller over 20 ansatte Antal deltagere i alt heraf andel fra virksomheder med: 1-5 ansatte 1-10 ansatte 1-20 ansatte Personer % 54% 70% Virksomheder % 61% 76% Der er både deltagere som ser det som en fordel, at møderne var fra blandede brancher og nogle som ser det som en ulempe. Limborg og Grøn (2014) peger, på baggrund af deres arbejde med netværk i forbindelse med Health and Safety i mindre virksomheder, på at netop konkurrenter er vigtige i arbejdet med bedre sikkerhed/arbejdsmiljø for mindre virksomheder, hvilket peger på møder for enkeltbrancher og gerne lokalt. AMR: Vi lærte noget om hvor man kan søge information og det var da også rart at sidde med nogen fra samme branche og høre om hvordan de gjorde det, de er måske lige lidt længere fremme med den struktur der: Når man udfører opgaven skal man huske en masse foranstaltninger inden man tager afsted. 36

37 MØDER FOR SMÅ VIRKSOMHEDER Hvad var dit samlede udbytte af mødet? Meget lille 5% Lille 12% Middel 53% Stort 27% Meget stort 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 37

38 MØDER FOR SMÅ VIRKSOMHEDER % (ud fra forskellige emner på møderne) har på evalueringstidspunktet iværksat konkrete initiativer % (ud fra forskellige emner) i har i nogen grad kunnet anvende det de lærte på møderne Deltagelsen har helt konkret betydet, at virksomheden efterfølgende har afprøvet og anskaffet en hejs, der kan bruges til at løfte vinduer på deres opgaver. Endvidere betød mødet, at virksomheden har sat fokus på at de skal bruge de hjælpemidler, som de allerede har (tømrervirksomhed med forholdsvis systematisk tilgang til planlægning af arbejdet) Ejer har ikke tænkt sig at ændre noget i virksomheden efter mødet: Jeg havde jo haft besøg fra Arbejdstilsynet inden, så har vi været igennem det vi skulle med Arbejdstilsynet. Det er en meget lille virksomhed, så jeg har ikke så mange ressourcer at bruge... Ejeren fortæller, at hun ikke fik inspiration til den årlige drøftelse da mødet kun i begrænset omfang beskæftigede sig med netop dette emne, og giver i det hele taget udtryk for ikke at have lært noget på mødet, der var intet nyt for hende. De ramte ikke dem, der var der, det var jo nogen, der havde styr på tingene i forvejen. Jeg har svært ved at finde ud af hvad formålet med mødet egentlig var. Det var en lille smule tamt det med tekniske hjælpemidler. Der var ikke rigtig noget. Jeg havde forventet nogle flere leverandører. Der var tre. Der var ikke ret meget til malere, der var ingen værktøj for eksempel. Der var stiger men det var ikke noget nyt (deltog med henblik på ÅD) 38

39 HOTLINE Alle de interviewede svarer, at de er tilfredse med vejledningen. De fleste (22/25) vurderer, at de kunne bruge den vejledning, som de fik af hotlinen, og at de efterfølgende fik løst den problemstilling, som de havde. Hotlinen, vurderes af de fleste som kompetent og med en dækkende faglig viden. Der hurtigt følges op på henvendelsen fra hotlinens side (eksempelvis ved mailsvar), og at hotlinen har et godt fagligt netværk at trække på. En del henvendelser handler om at få en autoritativ udlægning af en given problemstilling Hvilke emner henvender brugerne sig (primært) om? Arbejdsmiljøkoordinering Stoffer og materialer Antal henvendelser 39

40 40 Spørgsmål og kommentarer?

41 HOVEDPOINTER Forandringsteorien er i de fleste indsatser spinkel når det handler om, hvordan modtagerne af en indsats skal bringe den videre på arbejdspladsen Handleplanens ønske om at være en orkestreret indsats er mere postuleret end konkretiseret Lærlingeindsatsen har især ført til udvikling af modeller for at bringe arbejdsmiljø ind i undervisningen på erhvervsskoler Hotline modtages positivt af brugerne Møder med små virksomheder med beskeden deltagelse og halvtilfredse deltagere Kendskabet til handleplanens indsats er beskedent hos el-virksomheder og hos tømrer/snedkere, dog er der en større andel, som i forvejen har fokus på de fem vigtigste ulykkesformer i branchen Positivt at Danske ARK, FRI og Bygherreforeningen deltager i handleplanen og knyttes tættere i et samarbejde med arbejdsgivere og arbejdstagere i byggeriet 41

42 UDVIKLINGSZONER Er der brug for metoder og eksempler på, hvordan man (i små) bygge og anlægsvirksomheder konkret kan anvende informationsmaterialer fx, hvordan lederen får kommunikeret til/med medarbejderne, hvordan medarbejderne får ledelsen i tale? Små virksomheder er fortsat en udviklingszone hvordan nås de? Indsatser som bygger på oplysning (kommunikation og formidling), skal de genopfindes? Ellers skal vi lære at acceptere, at det er vanskeligt at måle at de kommer ud til virksomhederne. Der kan være brug for at arbejde mere konkret med forandringsteori for indsats(er), både omkring, hvordan en indsats når målgruppen og hvordan en fra målgruppen bringer den videre på arbejdspladsen Orkestrering, koordineret indsats, integreret indsats, synergi mellem indsatser opstil en forandringsteori for, hvordan to eller flere indsatser spiller sammen. 42