INDSATSER DER FREMMER MENTAL SUNDHED HOS BØRN OG UNGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDSATSER DER FREMMER MENTAL SUNDHED HOS BØRN OG UNGE"

Transkript

1 MENTAL SUNDHED HOS BØRN ET SYSTEMATISK LITTERATURSTUDIE AF INTERNATIONALE UNDERSØGELSER Udarbejdet af Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet

2 SAMMENFATNING 2 Titel Indsatserderfremmermentalsundhedhosbørnogunge Undertitel Forfattere Afdeling Særligtbidragtil rapportog undersøgelse Udgivelsesår 2016 Redaktionafsluttet Finansielstøtte Etsystematisklitteraturstudieafinternationaleundersøgelser JanniNiclasen,LisbethLundogCarstenObel Health,CenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet SigneHerbersPoulsen,LotteLangkilde,SusanneMikkelsen,JosefineDalsgaardsamtstu3 dentermedhjælperesidselreese,linelundlaursenogceciliahøgfeldt November2016 Sundhedsstyrelsen

3 SAMMENFATNING 3 INDHOLD Sammenfatning Indledning Rapportensformål Rapportensopbygning Afgrænsningafundersøgelsen Mentalsundhed Mentalsundhedharfleredimensioner Socialeforhold Omlitteraturstudiet Søgestrategi Kvalitetsvurdering Indsatserderstyrkermentalsundhedhosbørnogunge Målgrupper Indholdogopbygning Implementering Konteksten Danskeindsatser Metodeogudvælgelseskriterier Resultaterafkortlægningen Centraleovervejelservedudviklingaffremtidigedanskeindsatser Litteraturliste...47

4 SAMMENFATNING 4 Sammenfatning Børnogungesmentalesundhederudfordret Atunderstøttedanskebørnogungesmentalesundhedogtrivsel,erenvig3 tigtsamfundsmæssigopgave.denmentalesundhedharstorbetydningfor detenkeltebarnslæringogudvikling,ogforatvoresbørnogungefårde bedstemulighederforatudviklederespotentialeogbidragetilsamfundet. Desværretydernyeundersøgelserpåområdetpå,atenstigendeandelaf danskebørnogunge,mistrivesogharnedsatmentalsundhed. Idedanskekommunererderigennemdesidsteårkommetetøgetfokuspå denneudfordring,ogdererigangsatenlangrækkeforskelligeindsatserfor at fremme sundhed og forebygge psykisk mistrivsel. En kortlægning af de danskeindsatserforetagetiforbindelsemeddennerapportviser,atderek3 sisterendemanglelovendeindsatser.ikkedestomindreerderbehovforat fåmerevidenom,hvilkeindsatserdervirkersamtatstyrkedelingaferfa3 ringeromindsatserpåtværsafkommuner. Internationalterderforetagetetstortantalvidenskabeligeundersøgelseraf forskelligeindsatserseffektiforholdtilatfremmebørnogungesmentale sundhed.hverkenidanskellernordisksammenhænghardertidligereværet gennemførtenomfattendeanalyseafdentilgængeligevidenpåområdet. Idennerapportpræsentereshovedresultaterneafetsystematisklitteratur3 studieafinternationaleundersøgelser,somharundersøgteffektenafind3 satsertilatunderstøttementalsundhedhosbørnogungeiskolealderen. Formåletmedrapportenerdermed: atpræsentereetsystematiskstudieafvidenskabeliglitteraturomind3 satser,derfremmerbørnogungesmentalesundhed atidentificerefællestrækfordeindsatser,somharstørsteffektpåbørn ogungesmentalesundhed atbidragemedvidentilatdanskekommuner,ogandreaktørerpåom3 rådet,kanudvikleindsatserforbørnogungesmentalesundhedbaseret påetkvalificeretvidensgrundlag.

5 SAMMENFATNING 5 Endefinitionafmentalsundhed RapportentagerudgangspunktiSundhedsstyrelsensmodifikationafWHO s definitionafmentalsundhedsomentilstandafvelbefindende,hvorbørnog ungekanudfoldederespotentiale,kanklarehverdagensalmindeligeudfor3 dringersamtkanbidragetilfællesskabet.idefinitionenfremhævesudover subjektivtvelbefindende,ogsådetsocialeaspektogvigtighedenafbarnets samspilmedfamilieogskolesomcentraltforudviklingafbarnet/densunges mentalesundhed.medudgangspunktidennedefinition,belysesdethvor3 danindsatserkanfremmebørnogungesmentalesundhed. Omdensystematiskelitteratursøgning Rapportenerbaseretpåensystematiskgennemgangaf126videnskabelige artikler,somharundersøgteffektenaf93indsatser.påbaggrundafveldefi3 neredesøgekriterierblevartikleridentificeretidevidenskabeligelitteratur3 databaser Pubmed' og PsychInfo. Herefter identificeredes, via kædesøgnin3 gerneogandresystematiskegennemgange,yderligereartikler.derblevved denneprocedureialtidentificeret4810artikler,menpåbaggrundafenkva3 litetsvurderingblevantalletreducerettil126relevanteartikler. Resultater:Indsatserderstyrkermentalsundhedhosbørnogunge Påbaggrundafanalysenafdevidenskabeligeartiklerblevdetkonkluderet, atderikkevaretkvalificeretgrundlagforatfremhævespecifikkeindsatsers effekt.dokumentationenforhverenkeltindsatsvarbegrænsetogmålingaf effektenvarbaseretpåforskelligemålogkulturellesammenhænge.derer imidlertid enrækkefællestrækpåtværsaf indsatserne,derhar betydning foreffektenafindsatserne: Målgruppe Effektenafindsatserforbørnogungesmentalesundhedafhængerafde målgrupper,indsatsenomfatter.dersesentendenstilatforholdsom motivation,alder ogkøn harbetydningfor, omenindsats virkerefter hensigten.detercentraltforeffektenafengivenindsats,omdenimø3 dekommerdepågældendebørnogforældresindividuellebehovsamt formåratskabemotivationhosmålgruppen.indsatserderimplemen3 teres i de yngre klasser samt indsatser der er tilpasset en specifik alp dersgruppe,viserogsåbedreeffekt.samtidigtsynesnogleindsatserat påvirkepigerogdrengesmentalesundhedforskelligt.endeligtkandet konstateres,atbørnogungesmentalesundhedindenindsatsenharind3 flydelsepåudbyttet3herunderatindsatserharvæsentligstørreeffekt, når de målrettes de børn eller unge, der har flest vanskeligheder i hverdagen.

6 SAMMENFATNING 6 Indholdogopbygning Fokus,indholdogopbygningharbetydningfor,hvorgodtenindsatspå3 virkerbørnogungesmentalesundhed.dersesentendenstil,atteorep tiskbaseredeindsatservirkerbedreendindsatser,derikkebaserersig påetsærligtteoretiskgrundlag.dersynesogsåatværeengavnligeffekt afomfattendeindsatser,derindeholderflereaktiviteterogsærligtdem, der ud over skolen, også inddrager forældrene. Dette gælder særligt, nårderertaleomyngrebørn.indsatser,derindeholderaktiviteterfop kuseretpådetenkeltebarn,harogsåvistsigatresultereigodeffekt, f.eks. via individuelle samtaler. Endelig havde anvendelse af udførlige manualer,isærideamerikanskeundersøgelser,positivbetydningforef3 fekten. Implementering Implementering af en mental sundhedsfremmende indsats har betyd3 ningforeffektenafenindsats.detercentralt,atdeenkeltedeleafind3 satsenoverholdesogudføressomplanlagt.hertilkommer,atindsatser derleveresaffagpersonalemederfaringogvidengivergodeffekt.det gældersærligtdeindsatser,hvorfagpersonaletogsåharendagligkonp taktmed,ogrelationertil,depågældendebørnogunge.detharsamti3 digtbetydningihvilketomfangmålgruppendeltageraktivtiindsatsen og overholder dens aktiviteter. Den overordnede tendens er, at øget deltagelseerforbundetmedbedreeffekt. Kontekst Enindsatssomfungerergodtetsted,fungererikkenødvendigvisgodtet andetsted.indsatserskaltilpassesdenenkelteskoleellerfamiliesbe3 hov og kultur for at være effektive, og derfor vil standardversioner af indsatserneimangetilfældeikkeværehensigtsmæssige.derudoverkan positiveeffekterfraénkontekst,eksempelvisskolen,ikkeumiddelbart overførestilenandenkontekst,eksempelvishjemmet.netopderforhar indsatserderinddragerheleskolensamtforældreneoftedenbedsteef3 fekt. Centraleovervejelservedudviklingaffremtidigedanskeindsatser Medudgangspunktiovenståendetendenser,kanfølgendeforslaganvendes sominspirationtilfremtidigeindsatseridedanskekommuner: Udvikleindividuelleindsatsertilpassetskolensprofil Målgruppensindividuellebehovogmotivationercentralforindsatsens effekt.detertilgengældikkehensigtsmæssigt,atalleskoleranvender samme model. Det er derfor oplagt, at der udvikles en metode til at

7 SAMMENFATNING 7 danskeskolersystematiskkanidentificerederesindividuelleudfordrin3 gerogbehoviforholdtilmentalsundhed ogpåbaggrundherafkan foretageenvurderingafdebedstegnedeindsatsertilderesprofil.for atunderstøtteetvarieretudvalgafindsatser,derpassertildenenkelte kommuneogskolesbehovogkultur,kandetanbefalesatderudvikles metoderogredskabertildelingafvidenogerfaringer,f.eks.gennemen internetbaseretvidendelingsplatformellerlignende. Generelleindsatserbørkombineresmedindsatsertilbørnogungesom harbrugformerestøtte.herkanensåkaldt trinvistilgang (stepped3 careapproachværehensigtsmæssig,hvorindsatsensintensitetogind3 holdtilpassesdetenkeltebarnsbehov. Fokuserepåteoretiskforankredeoggennemgåendeindsatser Derbørsatsespåteoretiskforankredeindsatser,dadevirkerbedreend ikke3teoretiskbaseredeindsatser.determindreafgørende,hvilketteo3 retisk grundlag, der er tale om. Det væsentlige er, at det teoretiske grundlagergennemgåendeforheleindsatsen,ogatindsatsenindføres overlængeretid. Prioritereimplementeringviaviden,ejerskabogmotivation Der skal arbejdes målrettet på at skabe motivation og ejerskab hos målgruppen og fagpersonalet, i forhold til sikre en gennemgribende implementeringafindsatsen.motivationogejerskabercentraltforat sikrestordeltagelsebådepåindivid3oggruppeniveausamtomfattende overholdelse af indsatsen. Det er hensigtsmæssigt at fokusere på, at understøtte,atfagpersonaletfårengrundigforståelseforindsatsenog deteoretiskeprincipper,denerbaseretpå. Etableresystematiskopfølgningogevalueringafindsatserneseffekt Indsatserseffektafhængerafdenkonkretekontekst,deimplementeres i.deterderforvigtigt,atderudviklesensystematisktilgangtilopfølg3 ningogevalueringafindsatserneseffekt.idenforbindelsekandanske kommunermedfordelanvendeenrækkeeksisterendelandsdækkende platforme, som allerede anvendes på forskellig vis til at understøtte børnogungesmentalsundhedogtrivsel. Sætindtidligtogtænkpåtværs Deterhensigtsmæssigt,atmanstartertidligtmedindsatserneogsam3 tidigtfastholderdemogjustererløbende,afhængigafalderstrinogbe3 hov.deterogsåcentralt,atmantænkerlæring,mentalogfysisksund3 hedsammen,bådeiforholdtilgenerelleogmålrettedeindsatser.

8 INDLEDNING 8 1. Indledning Kapitel'1'giver'en'introduktion'til'emnet'mental'sundhed'med'udgangs= punkt'i'de'nyeste'undersøgelser'af'danske'børn'og'unges'mentale'sund= hed.'kapitlet'afsluttes'med'en'præcisering'af'rapportens'formål,'opbyg= ning'samt'afgrænsning.' Danskebørn ogungesmentalesundhedogtrivselerenvigtigtsamfunds3 mæssigopgave,dadetharstorbetydningfordetenkeltebarnslæringog udviklingsenereilivet.detercentralt,atbørnogungefårdebedstemulig3 hederforatudviklederespotentialeogbidragetilsamfundet.desværrevi3 sernyeundersøgelserpåområdet,atdenmentalesundhederudfordret,da antalletafdanskebørnogunge,dermistrivesogharetdårligtmentalthel3 bred,erstigende. EnrapportfraVidensrådet'for'forebyggelsefra2014viserenstigningiantal3 letafbørnogunge,somfårpsykiatriskediagnoserogenstigningiandelen afunge,somrapportereratdeikketrivesmentalt 19.Defølersigblandtan3 detmereensommeogmindretilfredsemedlivet.skolebørnsundersøgelsen, derudføresisamarbejdemedwhoienlangrækkelandehvertfjerdeår 20, visteidanmarki2014ensærligmarkantændringforde153årige,hvorder er sket et betydeligt fald i andelen af både piger og drenge med høj livstilfredshed(sefigur Deterenudvikling,sombekræftesafUnge3 profilundersøgelsefra2016,hvor48.000børnogungeialderen15325århar svaretpåspørgsmålomderestrivsel 22. Figur1:Procentaf11315årigemedhøjlivstilfredshed, Kilde:Skolebørnsundersøgelsen2014

9 INDLEDNING 9 Der har været en del spekulationer blandt eksperter over baggrunden for denneudvikling,menforklaringenerikkeenkel,ogderfindesaktueltmeget lidtvidenomårsagsforholdene. Somdetfremgårafkapitel2kanbørnsmentalesundhedforståsietsocialt perspektiv, hvor samfundsforhold, familien og nære daglige relationer er centrale.derersketenrækkesamfundsmæssigeændringergennemdese3 nesteår,somkanhaveindflydelsepåbørnogungestrivsel: Børnogungeidagersomfølgeafudviklingenmedbeggeforældrepå arbejdsmarkedet,voksetopmedenstordelafdereshverdagidaginsti3 tution og mindre tid med familien. Denne ændring i balancen mellem familieoginstitutionkanpåflereplanertænkesathavehaftenbetyd3 ningfordenmentalesundhedogtrivsel.desårbarebørn,derharsvært vedatpasseindiinstitutionernesrammerblivermåskeistigendegrad opfattetsomproblembørnendtidligere.forandrebørnkanetøgetfo3 kus på børnenes trivsel fra forældrene tænkes at have ført til overbe3 skyttelse,ogeventuelthaftindflydelsepåbarnetsegneforventningertil trivsel. Dererifolkeskolensketenudviklingoverdesidstegodttyveår.I2006 indførtesdenationaletests,i2007fikmanennykarakterskala,i2012 kominklusionslovenogmedfolkeskolereformenfra2013blevheldags3 skolenenrealitet. En omskiftelig verden med et øget fokus på individuelle præstationer kanhavebetydning. Endelig kan de unges brug af sociale medier have haft en betydning, hvilketenkelteundersøgelserkunnetydepå Uddannelsessystemet,ogisærfolkeskolen,ercentralearenaeriforholdtil atskaberammerneforatbørnogungeudviklerdenrobusthedogdekom3 petencer,somernødvendigeforatkunneudvikledendanskevækstogvel3 færdifremtidensglobalefællesskab.dererbredenighedom,atdetbedst sker i et samspil mellem læring og trivsel. Udfordringen er, hvordan man bedstopnårdettesamspil,såhvertbarnsomvokseropidanmark,fårde bedst mulige forudsætninger for at udvikle et selvstændigt liv, udfolde sit potentialeogbidragekonstruktivttilsamfundet. Sundhedsstyrelsenpræsenteredei2012 enforebyggelsespakkemedfokus påmentalsundhed,ogkomhermedenrækkeanvisningertilkommunerne om,hvordandebedstkanarbejdemedatfremmeogforebyggeborgernes mentalesundhed,ogstyrkedenprimærekommunaleforebyggelsesindsats overformentalesundhedsproblemer.enafanbefalingernerettersigmod

10 INDLEDNING 10 skoleindsatser: I' skoler' kan' indsatser' til' fremme' af' kognitiv,' emotionel' og' social'udvikling,'opbygning'af'sociale'fællesskaber'og'forebyggelse'af'mob= ning'fremme'børns'trivsel 25.Dennerapportharsomformålatbidragemed kvalificeretvidentil,hvordansådanneindsatserkanunderstøttes,medud3 gangspunktiensystematiskgennemgangafdeninternationalevidenskabe3 ligelitteraturpåområdet. Dererinternationaltudvikletadskilligeindsatser,dergennemdesidsteårti3 ererevalueretienrækkeinternationalestudieroglitteraturgennemgange 26.Deerimidlertid,medenenkeltundtagelse,gennemførtudenforNorden, erbegrænsettilindsatsersomentenrettersigmodskolen,familienellerdet enkeltebarn,oghartypiskfokuspåenenkeltindsatstype,eksempelvisfo3 rebyggendeindsatser 26.! 1.2Rapportensformål! Detoverordnedeformålmeddennerapporter: atpræsentereetsystematiskstudieafvidenskabeliglitteraturomind3 satser,derfremmerbørnogungesmentalesundhed. atidentificerefællestrækfordeindsatser,somharstørsteffektpåbørn ogungesmentalesundhed. atbidragemedvidentil,atdanskekommunerogandreaktørerpåom3 rådet,ifremtidenkanudvikleindsatserforbørnogungesmentale sundhedbaseretpåetkvalificeretvidensgrundlag. 1.3Rapportensopbygning Rapportenindledesmedenintroduktion,derskitsererensamfundsmæssig udvikling,hvorflerebørnogungeangiveratdemistrives.kapitel2definerer mentalsundhedogpræsentererdenteoretiskerammeforrapporten,hvor desocialeomgivelserfremhævessomcentraleforbørnogungesmentale sundhed.ikapitel3gennemgåsmetodenfordetsystematiskelitteraturstu3 die herunderudvælgelseskriterier,søgestrategiersamtkvalitetsvurdering. Kapitel 4 præsenterer resultaterne af litteraturstudiet inden for en række temaer,somharbetydningforenindsatseffektpåbørnogungesmentale sundhed:målgrupper,indholdogopbygning,implementeringsamtkontek3 sten.kapitel5indeholderenkortlægningafdemestkendtedanskeindsat3 ser.rapportenafsluttesmedkapitel6,ogenrækkekonkreteforslagtilud3 viklingaffremtidigeindsatser,derkanstyrkebørnogungesmentalesund3 hedogtrivsel.

11 INDLEDNING 11 Dedetaljeredebeskrivelserafindsatserogdevidenskabeligeartikler,som liggertilgrundforlitteraturstudietertilgængeligeiappendiksogindgårikke somendelrapporten Afgrænsningafundersøgelsen Der er i forbindelse med litteraturstudiet og denne rapport, foretaget en rækkevalg,derharbetydningforindholdogresultater: Fokuspåmentalsundhedibredforstandogikkepsykiatriskediagnoser Rapportenomfattervidenskabeligeundersøgelser,hvisformåleratun3 dersøge effekten af forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser indenformentalsundhed,bredtblandtskolebørn.indsatserrettetmod børn med egentlige psykiatriske diagnoser, såsom ADHD, autisme, de3 pressionellerangsterikkefokusfordennerapport.demestalmindeli3 gepsykiskeproblemerblandtbørnogunge,somforeksempelopmærk3 somhedsproblemer,optræderimidlertidsometkontinuum,hvilketbe3 tyderatdererbørn,somistørreellermindregradhardisseudfordrin3 ger 27. Derfor er indsatser, som er rettet mod at forebygge psykiske symptomer,adfærdsproblemerogmobning,somalmindeligvishåndte3 resikommunaltregi,ogsåendelafrapporten. Mentalsundhedsfremmendeogforebyggendeindsatser Af samme grund omfatter rapporten både indsatser, hvis fokus er af sundhedsfremmende og forebyggende karakter (se boks 1, men med fokuspåindsatser,derunderbyggerprimærogsekundær'forebyggelse. Dentertiære'forebyggelseerikkeendelafdettestudie,ogvaretagesi vidudstrækningafsærligefaggrupperindenforpprogpsykiatrien. 1 AppendixkanrekvireresvedatkontakteCenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet

12 INDLEDNING 12 Universelleogmålrettedeindsatser Itrådmedatindsatsernevarierer,iforholdtilomdehovedsagligthar fokuspåprimær,sekundærforebyggelseellersundhedsfremmevarierer de også i forhold til, om de er rettet mod en bred børnebefolknings3 gruppeellerermålrettetenspecifikgruppe.herskelnesmellemuniver3 selle,selekteredeogmålrettedeindsatser.enuniversel'indsatsomfatter alle børn. En selekteret' strategi omfatter indsatser, der er rettet mod børn,deransesforatværeirisikoforatudvikleproblemer,mensom endnuikkeudviserproblemer,eksempelvisbørnafalkoholiseredefor3 ældreellerbørnfraringesocioøkonomiskekår.dissevaretagestypiskaf særligt specialiseret fagpersonale. En målrettet' indsats' er rettet mod børnellerfamilier,derudvisertegnpåmistrivsel,eksempelvisbørnmed socialtuacceptabeladfærdelleremotionellesymptomer 28. Idennerapporterfokusudelukkendepåuniverselleogmålrettedeind3 satsersamtindsatser,derkombinererdissetotilgange(sefigur2.artik3 lersomomhandlerselekteredeindsatsererekskluderet,idetindsatser målrettet mod specifikke befolkningsgrupper, ikke er fokus for denne rapport. ' Boks1: Mentalsundhedsfremmeogpsykisksygdomsforebyggelse Sundhedsfremmeharfokuspåatfremmementalsundhedvedat øgepsykologiskvelvære,kompetencerogrobusthed skabestøttendemiljøer. Hererderaltsåikkefokuspåatundgåuønskedesygdomstilstande,menistedet påatfremmeønskværdigetilstandeogsundhed. ' Sygdomsforebyggelseharfokuspåatundgåatudvikleenpsykisksygdomogkan overordnetinddelesi Primærforebyggelse,somrettersigmodraskebørnogungemeddetformål atforebyggesygdom,førdeopstår. Sekundærforebyggelsesomrettersigmodbørnogungemedsymptomerpå problemer.formåleteratreduceresymptomer,ogforebyggeatdeudvikler sigtildiagnosersamtatbegrænsesygdomogrisikofaktorertidligtiforløbet. Tertiærforebyggelsehartilformålatreducerevarighedenogsværhedsgra3 denaf alleredeopståendelidelser,ogdermedforhindreatdebliverkroni3 ske.

13 INDLEDNING 13 Figur2:Illustrationafforskellenpåuniverselle,målrettedeogkombineredeindsatser!

14 MENTAL SUNDHED Mentalsundhed Kapitel'2'definerer'mental'sundhed'og'præsenterer'den'teoretiske'ram= me'for'rapporten.'det'sociale'aspekt'ved'mental'sundhed'fremhæves' '' herunder'vigtigheden'af'barnets'samspil'med'familie'og'skole.' Denmestudbredteoginternationaltanerkendtedefinitionafmental'sund= hederudvikletafverdenssundhedsorganisationenwho(worldhealthor3 ganisation(seboks2. Sundhedsstyrelsen har i sin forebyggelsespakke definerer begrebet trivsel' medudgangspunkti WHO sdefinitionog' samtidigt fokuseret på, i hvilken gradindividetkan'udfolde'sine'evner,'kan'håndtere'dagligdags'udfordringer' og'stress,'samt'indgå'i'fællesskaber'med'andre'mennesker(sundhedsstyrel3 sen har blot undladt arbejde produktivt. Definitionen indeholder to di3 mensioner: ensubjektivoplevelsesdimension enfunktionsorienteretdimension. Skaletbarnellerenungtrives,skaldetbådefølesiggodttilpasogkunne klare hverdagens udfordringer 3 herunder at gå i skole og fungere socialt medvenner,lærereogforældre. Boks2 WorldHealthOrganisationsdefinitionafmentalsundhed AlleredevedWorldHealthOrganisations(WHOgrundlæggelsei1948varder,om end meget spædt, et fokus på mental sundhed, eller mental hygiejne, som det blevbetegnetdengang.mentalhygiejneblevdefineretsomdeaktiviteterogtek3 nikker,dervarmedtilatfremmeogopretholdeindividetsmentalesundhed.men3 talsundhedderimodblevsetsomentilstand,derkunnevarierehosdenenkelte somfølgeafbiologiskeogsocialefaktorer 56 5.Sidendaerbegrebetfleregange blevetomdefineretogwhodefinererisinsenestedefinitionfra mental sundhed; Somentilstandafvelbefindende,hvoretindivid eristandtilatudfoldesitegetpotentiale kanhåndteredagligdagensudfordringer kanarbejdeproduktivt kanbidragepositivttilsamfundet 1.

15 MENTAL SUNDHED Mentalsundhedharfleredimensioner Mentalsundhederifølgeovenståendedefinitioner,etpositivtbegreb,som rummermereendfraværetafpsykisksygdom.mentalsundhedkansessom endimensionisigselv,dergårpåtværsafpsykisksygdom(seboks3.det ersåledespådenenesidemuligtatværementaltsund,selvommanerpsy3 kisk syg. Og på den anden side er det også muligt at have ringe mental sundhed,selvommanikkeharenegentligpsykisksygdom. Mentale sundhedsproblemer er en mere relevant betegnelse end psykisk sygdom,isærirelationtilbørnogunge.mentalesundhedsproblemerom3 fatter emotionelle problemer, herunder depression og angst, adfærdspro3 blemersamtdemeregrundlæggendeopmærksomheds3 ogempatiforstyr3 relser.dissementalesundhedsproblemeroptræderipraksissometkonti3 nuum 27 ogendiagnostisktærskelermestrelevantidetilfælde,hvorbarnet kanhavegavnafenspecifikmedicinskbehandling. Boks3 Psykisksygdomogmentalsundhed Psykisksygdomogmentalsundhedkananskuessomtoforskelligedimensioner, somforeslåetafkeyes 134. Den ene dimension, psykisk sygdom, spænder fra fraværet af psykisk sygdomtilsværpsykisksygdom. Denandendimension,mentalsundhed,gårfraetminimumafmental sundhed, languishing, til et optimalt niveau af mentalsundhed,flou= rishing. IfølgeKeyeserman flourishing, eller mental sund, hvis man har et højt niveau af subjektivt mentalt velbefindende, er optimistisk, har energi, er målrettet, har et positivtselvbilledeogethøjtsocialtfunktionsniveau. languishing,eller psykiskudtrættet,hvismanharetlavtniveauafmen3 taltvelbefindende,hvisenstilstanderprægetafetlavtselvværd,enfø3 lelseaftomhed,socialisolationogpåandenvisetlavtsocialtfunktions3 niveau. Børnfødesmedforskelligeforudsætninger.Endvidereharforholdførbarnet kommeriskole,ogforholdudenforbarnetsskole,isærifamilien,betydning for barnets mentale sundhed 17. De seneste årtiers forskning har ligeledes fundetatfaktorertidligtilivet,ogalleredeundergraviditeten,kanhaveind3 flydelsepåbarnetsmentalesundhedsenereilivet Ogførendeøkono3 merargumenterersomfølgeheraf,atjotidligereilivetmansætterind, i forholdtilatstyrkebørnmentaltogsocialt,desbedrevildetværeforsam3 fundetogøkonomien 32.

16 MENTAL SUNDHED 16 Figur3illustrererdeforskelligesocialeniveauer,somharindflydelsepåudviklingafbarnets mentalesundhed 2.2Socialeforhold Desocialeforholdervæsentligeforatforståbarnetogdenungesudvikling afmentalsundhed.deterbl.a.belystgennemdenøkologiskeudviklingsteo3 ri 33 og moderne robusthedsforskning 18. Her fremhæves relationen mellem detsocialemiljøogindividetsometgensidigtforhold,hvorbeggeparterpå3 virkerogpåvirkesafhinanden.somdetfremgåraffigur3,indgårdeforskel3 ligesocialeniveauerietdynamisksamspilmedindividetogeretgrundlag forindividetsmentalesundhed: Denærmestefællesskaber:Fællesskabmednærmesterelationer(fami3 lie,somgivertryghed,ogmedhvemindividetdelerudgangspunktog værdier. Dagligdagens fællesskaber: Dagligdagens andre fællesskaber som ar3 bejde, daginstitutioner og andre interessefællesskaber, som inspirerer individet,fordideharandreværdierogsynsvinkler.dennetyperelatio3 nerbidragertypisktilatinspirereindividettilatklarenyeudfordringeri livet. Overordnede fællesskaber: Er de mennesker politikere, ledere og myndigheder3 der har indflydelse for grundvilkårene for ensliv.disse relationerkanbidragetilindividetsmentalesundhedvedatværelydhø3 reforindividetsbehov.

17 MENTAL SUNDHED 17 Når man udvikler indsatser til at understøtte mental sundhed hos børn og ungeerdetvigtigtatindtænkeovennævnteudviklingsperspektiv.hovedpar3 tenafdeindsatser,somerudviklettilbørnogunge,harikkeblotfokuspåat børnogungeskalfådetsubjektivtbedreherognu,mentilstræberatudvikle børnenesevnertilatfungereiensocialsammenhængpålængeresigt.over3 ordnetpegerdenvidenskabeligelitteraturpåenrækkesocialeogemotionel3 le evner, som har særlig betydning for mental sundhed i et livsperspektiv, medselvkontrolsomdenmestveldokumenterede 34.Dissefremgårafboks4. Deflesteindsatserbeskrevetidennerapporter,mereellermindrebevidst, rettetmodatstyrkedeevner,derfremgårafboks43entenmedfokuspå sundhedsfremmeellerforatforebyggeuhensigtsmæssigadfærdelleremoti3 onelleproblemer.detheltcentraleerdogatværeopmærksompå,atbørn harforskelligeforudsætninger,isærkognitivt,socialtogmedhensyntilind3 læring,hvilketgøratbådemålrettedeoguniverselleindsatsererrelevante. Boks4 EvnerhosbarnetsomvurderesafcentralbetydningformentalsundhedietlivsP perspektiv Selvopfattelseogselvbevidsthed Etbarnskendskabtilogopfattelseafsigselv,selvværdogtillidtilegneevnerog entropåatkunneklarefremtidigeopgaver. Motivation Motivationerdet,derfårbarnettilatstræbemodetmål.Motivationkanvære ydreellerindre.enydremotivationerknyttettilbelønningellermangelpåsam3 me,hvorenindremotivationerdrevetaffølelsen,ellerafeninteresseiellerglæ3 devedselveopgaven,herunderøgetkompetence,autonomi,socialerelationer 6 samtmeningsfuldhed 14. Selvkontrologselvregulering Hvordanbørndelshåndtererogudtrykkerfølelser,ihvilketomfangdekanmod3 ståumiddelbarebehov,iforholdtilatprioriteremerelangsigtedemål. Socialefærdigheder Etbarnsevnetilatinterageremedandre,udvikleogvedligeholderelationersamt undgåsocialtuacceptabeladfærdsommobningogaggression.desocialefærdig3 hederdækkerprosocialeevnersåsomkommunikativeevner,empati,venlighed, villighedtilatdelemedandreogimødekommenhed. Robusthedogcoping(mestring Coping3ellerpådanskmestring3betegneretbarnsevnetilattilpassesigpositivt ogmålrettet,nårdetudsættesforstressognyeomstændigheder.robusthedskal sessomenudviklingsproces,somdelserafhængigafbarnetsindividuelleforud3 sætninger,menisærafbarnetsmiljø

18 3. OM LITTERATURSTUDIET 18 3.Omlitteraturstudiet Kapitel'3'redegør'for,'hvordan'det'systematiske'litteraturstudie'er'gen= nemført.''det'omfatter'en'præsentation'af'udvælgelseskriterier'for'typen' af'indsatser,'anvendte'søgestrategier'samt'hvordan'der'er'foretaget'en' kvalitetsvurdering'af'de'identificerede'studier.' Dennerapportbaserersigpåetsystematisklitteraturstudie,ogsåkaldetet systematisk review i videnskabelige kredse. Et systematisk review er en videnskabeligmetodetilatskabeoverblikoverdenstoremængdepublice3 retforskning,somkanfindesividenskabeligedatabaser.detsystematiske litteraturstudieeropstilletogudførtmedudgangspunktiprismaretnings3 linjernefordennetypestudie 2 (PRISMA,2015.Dererinkluderetartikleri studiet,derhavdesomprimærtformål,atfremmepositivmentalsundhed ellerforebyggedårligmentalsundhedhosbørnogungeiskolealderen(ca år. Herunder er der inddraget indsatser, der enten har et universelt fokus,etmålrettetfokuselleretkombineretfokus. 3.1Søgestrategi Litteraturentildetsystematiskereviewersøgtidevidenskabeligedatabaser PubMedogPSYCinfo.Dererindledningsvisforetagetsystematiskebloksøg3 ninger, efterfulgt af en række kædesøgninger. De systematiske søgninger blev gennemført mellem april og juni Der er inddraget artikler, der primærtharfokuspåmentalsundhedellermentalvelvære,herunderstudi3 er der inddrager indikatorer på positiv mental sundhed, såsom livstilfreds= hed og mentalt'velvære samt jævnførdeiboks4nævnteevner, resiliens,' selvværd,'self=efficacy,'coping,'robusthed,ogemotionel'velværem.fl.nega3 tive mentale sundhedsindikatorer, herunder symptomer på depression, angst,stress,problematiskadfærd,mobningellerselvmordsadfærderlige3 ledesinddraget.detaljerneforsøgestrategienerbeskrevetiappendiks. 3.2Kvalitetsvurdering Der blev gennemført en kvalitetsvurdering af de identificerede studier på baggrundafretningslinjernefrathe'effective'public'health'practice'project' (EPHPP og med udgangspunkt i Quality' Assessment' Tool' for' Quantitative' Studies' Dictionary (EPHPP, Artiklerne blev kvalitetsvurderet ud fra 2 PRISMAerforkortelsefor PreferredReportingItemsforSystematicReviewsandMeta3 Analysis (PRISMA,2015.

19 3. OM LITTERATURSTUDIET 19 sekskomponenter: risikoenforselektionsbias studiedesign confoundere blinding dataindsamlingsmetode bortfald Baseretpåhverafdesekskomponenterblevstudierneskvalitetoverordnet vurderetsomentengod,moderatellersvag.studier,hviskvalitetblevvur3 deret som værende moderat eller god, blev inkluderet i den systematiske litteratur gennemgang. Studierne blev ekskluderet fra den endelige gen3 nemgang,hvisdesamletblevvurderettilatværeafsvagkvalitet 3. Boks5 Resultaterfradensystematiskelitteratursøgning Samletblevderidentificeret4810artikleriPubmedogPSYCinfopåbaggrundaf de definerede søgekriterier (jf. Appendiks. Artiklerne inkluderer randomiserede kontrolleredestudier(rtc,systematiskereviewsogmeta3analyser.påbaggrund af artiklernes titel, blev 1365 artikler fundet relevante. Efter gennemlæsning af artiklernesabstracts,blev1032studierekskluderet.afderesterende333studier, hvorfuldtekstblevgennemlæst,blev31rctstudierfundetrelevanteogefterføl3 gendekvalitetsvurderet.dernæstblevreferencelisterneidesystematiskereviews ogmetaanalyser,samtdeinkluderederctstudier,gennemgåetmeddetformålat identificereyderligerestudierafrelevansfordeopstilledesøgekriterier.herblev der ligeledes inkluderet ikke3randomiserede kontrollerede studier. På den bag3 grundidentificeredesyderligere120studier,hvilketialtefterlod151 studier til kvalitetsvurderingen. Udfrakvalitetsvurderingenafde151artiklerblev48studiervurderettilatvære afgodkvalitet,78studierafmoderatkvalitet,mens25studierblevekskluderetpå grundafdårligkvalitet. Dermedblevialt126studier,somsamletsetevaluerede93indsatser,inkludereti densystematiskegennemgang.deenkelteartiklersamtindsatserneerbeskreveti detaljeriappendiks.! 3 TabellernekanrekvirereshosCenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet

20 4. INDSATSER DER STYRKER 20 4.Indsatserderstyrkermentalsundhedhos børnogunge Kapitel'4'præsenterer'resultaterne'af'litteraturstudiet'inden'for'en'række' temaer,'som'har'betydning'for'en'indsats'effekt'på'børn'og'unges'menta= le'sundhed:'1'målgrupper,'2'indhold'og'opbygning,'3'implementering' samt'4'konteksten.' Ilitteraturstudietblevderidentificeret126artikler,dersamletsetevaluere3 de93indsatser,rettetmodatfremmeellerforebyggebørnogungesmenta3 lesundhed(jf.boks5. Påbaggrundafengennemgangafde126artiklerogdebeskrevneindsatser, kandetkonkluderes,atderikkevarkvalificeretgrundlagforatfremhæveog vurdere specifikke indsatsers effekt. Dokumentationen for de enkelte ind3 satser var begrænset og måling af effekten baseret på forskellige mål og sammenhænge.indsatserudvikletienamerikanskkontekstkanikkeumid3 delbartoverførestilendanskkontekst,grundetenandenkulturogtradition forbl.a.autonomiiskolerne,relationmellemlærerogeleversamtmellem børn/unge og deres forældre. Der er imidlertid en række fællestræk på tværsafindsatserne,dersynesathavebetydningforeffektenafindsatser3 ne.resultaterneaflitteraturstudietpræsenteresderforindenforfireover3 ordnede temaer som har betydning for hvor effektive indsatserne er: 1 Målgruppe,2Indhold'og'opbygning,3Implementering'og4Kontekst. Figur4:Forskelligeforholdderpåvirkerenindsatseffektpåbørnogungesmentalesundhed

21 4. INDSATSER DER STYRKER 21 Hovedpointernepræsenterespåtværsafdeforskelligestrategier(universel3 le, målrettede eller kombinerede samt på tværs af indsatserne er rettet modskoler,familierellerindividet.detskyldes,atderermangefællestræki forhold til, hvilke faktorer der har betydning for effekten af en indsats (jf. boks5.iappendikseterdeenkelteindsatserogstudier,somerinkludereti litteraturstudiet,beskrevetseparat. 4!! 4 AppendixkanrekvirereshosCenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet

22 4. INDSATSER DER STYRKER Målgrupper Litteraturstudietviser,ateffektenafindsatserforbørnogungeafhængeraf demålgrupper,indsatsenomfatter.deterforholdsommotivation,behov, alder,kønogmentalsundhedindenindsatsen,derspillerensærligrolle. Målgrupper: Fokuspåbørnogforældresbehovogmotivation,harbetydning foromengivenindsatsereffektiv Dererbedsteffektvedatimplementererindsatserideyngre klassersamtindsatser,derertilpassetspecifikkealdersgrupper Indsatserkanpåvirkepigerogdrengesmentalesundhedfor3 skelligt Børnogungesmentalesundhedindenindsatsenigangsættes spillerenrolle demmedvanskelighedersynesathavemest gavnafengivenindsats. Målgruppensbehovogmotivationervigtigforomindsatsenvirker Motivationenhosdenenkelteharbetydningfor,omengivenindsatsvirker. Detfindermanfxidestudier,derevaluerereffektenafdetinternetbasere3 deprogramcatch=it.i'denlangeversionafcatch3itindgårdeungeiin3 terviewsmedenpraktiserendelæge,ogisamspilmedlægen,skaldenunge findefremtilegenmotivationforatdeltageiinternetprogrammet.desuden modtagerdenungetremotiverendetelefonopkaldiløbetafinterventionen. Resultatetvar,atdenlangeversionafindsatsenhavdestørrepositiveffekt enddenkorteversion,hvordenungevaroverladttilsigselv,ogderikkevar særligtfokuspåatfindemotivationen Børnogungesalderharbetydningforindsatsenseffekt Målgruppensalderharindflydelsepå,omengivenindsatsvirker.Detkom3 mertiludtrykpåforskelligvisilitteraturstudiet: Indsatser!der!implementeres!i!en!tidlig!alder!har!gavnlig!effekt!! Flere studier viser, at effekten af helskole=indsatser,' generelt er stær3 kest, når de implementeres i de yngre klasser Ved helskole3 programmerhenvisestildeskolebaseredeindsatser,sominddrageralle påskolen3herunderelever,lærere,andetpersonalesamtforældrene. Formåleteratpåvirkeogfremmeetpositivtskolemiljø,ogskabepositi3 venormerpåskolerne,påflereforskelligeniveauer 42. Alder har også en betydning i de familiebaserede' indsatser, og særligt forbørnmedudadreagerendeadfærd,somf.eks.aggressivogvoldelig

23 4. INDSATSER DER STYRKER 23 adfærd. Her identificerede man bl.a. en signifikant reduktion af ad3 færdsproblemer for børn under otte år, hvilket ikke var tilfældet for børnoverotteår 43. EtandeteksempelsesvedforældretræningsprogrammetComet.Etstu3 diederundersøgteeffektenforaldersgruppenunge,ialderen12318år, fandtingeneffekt 44.Tilgengældfandtetandetstudie,derundersøgte effektenafcometblandtyngrebørneneffektfordennealdersgruppe 45. Indsatser!skal!være!aldersmålrettede!for!at!opnå!positiv!effekt! Flereafstudierneviser,atindsatserrettetmodénbestemtaldersgrup3 pe har bedst effekt. Et par studier har evalueret effekten af indsatsen FRIENDS,derharfokuspåangstogdepressionssymptomer.Herfinder manensignifikanteffektpåangstblandtyngre9310årigebørn,menik3 keblandtdeældre,14316årigeunge Eteksempelpåenaldersmål3 rettet indsats er forældretræningsprogrammet Teen' Triple' P, som er specifiktrettetmodteenagere.iindsatsenlærerforældrenebl.a.atan3 erkendeoghåndteredeungesvoksendeautonomioguafhængighed 47. Kønkanhavebetydningforeffektenafenindsats Aflitteraturstudietfremgår,atindsatserharforskelligindflydelsepådrenge ogpigersmentalesundhed EteksempelerindsatsenLars&Lisa, derharfokuspåatreduceredepressivesymptomerhosunge.hospigerne var der en positiv effekt af indsatsen, uafhængigt af deres vanskeligheder indenindsatsen.fordrengenegjaldtdenpositiveeffektkundedrenge,der havdefåelleringentegnpådepression,indeninterventionen.samtidigtvi3 stestudiet,atdrengemedudtaltedepressionssymptomerindenindsatsen, oplevedeenstigningideressymptomerpådepression 49.Efteren12måne3 ders opfølgning var det kun pigerne, der stadig oplevede en reduktion af symptomerfordepression,iforholdtilderesudgangspunktindenindsatsen 50.Etlignenderesultatfandtmanietstudie,derundersøgteeffektenafind3 satsenzippy s'friends.heridentificeredemaneneffektpåmentalsundhedi forholdtilatmestrehverdagensudfordringerhos738årigebørn3menpri3 mærthospiger 51. BørnsogungesmentalesundhedindenindsatsenigangsætteserafP gørendeforindsatsenseffekt Ihvilketomfangbarnetellerdenungeopleverpsykiskevanskelighederin3 denigangsættelsenafenindsats,harbetydningforomdeopnårengavnlig effektafindsatsenefterdensafslutning.

24 4. INDSATSER DER STYRKER 24 Flerestudierfinder,atbørnderudviserfleretegnpåpsykiskevanskelighe3 derindenindsatsen,erdemderharmestgavnafindsatserne Et eksempelerpaths,derhartilformålatfremmebørnssocialeogemotio3 nellelæring.etstudiefandt,atpathsreduceredeadfærdsproblemer,men kunblandtbørnmedemotionelleproblemerindeninterventionensstart 57. TilsvarenderesultaterfandtmanforindsatsenIPT=AST,derkunvisteensig3 nifikanteffektfordeunge,derhavdedepressionssymptomerindenindsat3 sen 58.Ettredjestudieevalueredeeffektenafdetvirtuellelæringsprogram FEAR'NOT!,ogfandtenreduktioniantalbørn,dervarudsatformobning. Detgjaldtdogkunbørn,dervarudsatformobningindenprogrammetsstart 59. Negative konsekvenser, hvis indsatsen ikke tilpasses en specifik målgruppe Enkeltestudierfinderennegativeffektfornoglegrupperienindsats,men ikke andre Eksempelvis blev der i et studie fundet, at depressive symptomerblandt12316årigeungesteg,efterdehavdedeltagetiindsatsen' RAP 61.Desudenfandtetstudie,derevalueredeUS'Department'of'Educati= ons' Student' Mentoring' Programs, at drengenes interpersonelle problemer blevstørresomfølgeafdenigangsatteindsats 62.Etstudiederundersøgte programmet Tools' for' Getting' Along,' som har fokus på at lære aggressive børnproblemløsningsstrategier,fandtatprogrammethavdeennegativef3 fekt,ogvisteenstigningivrede,etårefterdetvarblevetigangsat 60.Endvi3 derefinderetstudie,atthe'mindfulness'education'programhavdeenposi3 tiveffektpåyngreeleversselvopfattelse,menennegativeffektfordeældre eleveri6.37.klasse 63.

25 4. INDSATSER DER STYRKER Indholdogopbygning Litteraturstudietviseratfokus,indholdogopbygningafengivenindsatshar betydning for, hvor godt indsatsen påvirker børn og unges mentale sund3 hed. Indsatsensindholdogopbygning Teoretiskforankredeindsatservirkerbedreendikke3teoretiskbase3 redeindsatser Dersesgavnligeffektafindsatser,derindeholderflereaktiviteter Forældreinddragelseøgereffektenafenindsatspåbørnogunges mentalesundhed Indsatserderanvendermanualerog/ellerbaserespåanbefalingervi3 sergodeffekt Aktiviteterdererindividorienteredevirkereffektivt! Teoretiskforankringercentral Indsatserdererbaseretpåetteoretiskgrundlagharbedsteffektpåbørnog ungesmentalesundhed Kognitiv'adfærdsterapi,social'læringste= ori'og'positiv'psykologi'er'blandtdemestudbredteteorier,deranvendesi forbindelse med indsatser til at fremme børn og unges mentale sundhed (jvf.boks6.størstedelenafdemålrettedeindsatsererbaseredepåprincip3 perfrakognitivadfærdsterapi,ogstudierviseratdennetypeindsatsharpo3 sitiv indflydelse på udad3reagerende adfærd som f.eks. vrede samt indad3 reagerendeadfærdsomf.eks.angstogdepression.eksemplerpådetteer indsatsernepenns'resiliency'programogcoping'power'program Boks6 Kognitivadfærdsterapi Kognitivadfærdsterapierenintervention,derbestårafteoretiskeprincipperfra bådekognitivteoriogadfærdsteori.fokuserpåindividetsudviklingafmestrings3 kompetencer.denkognitiveadfærdsterapierbaseretpåideenom,atdeterindi3 videtstankerderførertilbestemteformerforadfærdogfølelser.derforharkog3 nitivadfærdsterapifokuspåatændrenegativetankemønstre,ogdermedfremme etmerestabiltfølelseslivogenmerepositivadfærd 9.Dettegøresvedatmanhar fokuspå,hvoroghvornårsymptomernepåproblemfyldtadfærdopstår,snarere endpåårsagernehertil.medandreord,såskalmanaltsåforsøgeatidentificere hvadderskete,ligeførdenuønskedeadfærdopstod. Penn'Resiliency'Programereteksempelpåhvordankognitivadfærdsterapikan anvendesipraksis,påeksempelvisenskole(seboks13.!

26 4. INDSATSER DER STYRKER 26 Boks7 Sociallæringsteori Bandurassocialelæringsteoribaserersigpåadfærdsteori,menmedfokuspåsociale processer.sociallæringsteoriharfokuspå,hvilkenbetydningsocialesammenhænge harforetindividsadfærd.centraltidenneteorier,atdenenkelteeraktivtengage3 retisinegenudviklingogkanskabeforandringgennemsineegnehandlinger 8.Bar3 netsudviklingersærligtknyttettildetomgivendemiljø,hvorbådeældresøskende, forældre,pædagogeroglærerem.m.agerersomrollemodeller.fordirollemodeller udgøretcentraltaspektafdenneteori,erandremenneskershandlingersamtkon3 sekvenserneheraf,centralefor,hvordanbarnetlærer.detbetyder,atbarnetikke blotlærerafdetforældreneoglærernesiger,menogsågennemobservationafdis3 seshandlinger.ienskolekontekstindebærerdetkonkretateleverneobserverer, hvordanandreeleverbehandlesaflæreren,hvorefterdeselvkopiererdette. PALSogDe'utrolige'årertoindsatser,dererbaseretpåsociallæringsteori,ogillu3 strerertoeksemplerpå,hvordansociallæringsteorikanseudipraksis(seboks11 og10.! Boks8 Positivpsykologi Positivpsykologierenretningindenforpsykologien,derblandtandetharfokuspå ensocialpositivtilgang. Positivpsykologisktankeganger,atmanvedatskabepositivtorienteredemiljøer, hvoreksempelvislærernekanfremmepositivefølelser,tankerogrelationervedek3 sempelvisatarbejdemedetmerepositivtlæringsindholdogselvværepositive,kan manskabeenpositivkultur,sombådeharpositivindflydelsepåmentalsundhedog faglighed 11. Indsatserdererbaseretpåpositivepsykologisketilgange,kansemegetforskellige ud.nogleafindsatserneharanerkendelsesomhovedtema, 13 mensandresåsom Mindfulnessermerekomplekse.Mindfulnesskansessomenmådeatværeop3 mærksompå,ogdererfokuspåatskabebevidsthedomogopmærksomhedpånu3 et.medmindfulnesslærerindivideratværefuldtopmærksommepå,hvaddersker ligenu,atacceptere,hvorfordetskeroghvordandetkanhåndteres.igennemmind3 fulnesskanindividersfølelseafautonomiogselvbestemmelsefremmes 16. Mindfullness'Based'Stress'Reduktionereteksempelpåenindsats,dererbaseretpå Mindfulness,ogereteksempelpå,hvordananvendelsenafMindfulnesskanseudi praksis(seboks14.!

27 4. INDSATSER DER STYRKER 27 Boks9 Lazarus&Folkmansmestringsteori LazarusogFolkmansercoping,ellermestring,sometforsøgpåatminimereog håndteredenegativereaktioner,someksempelvisstressellerhverdagssituationer kanforårsage.evnentilatmestreafhængerdogafindividetsressourcer,hvilket eksempelvisudgørsocialstøtte,socialefærdigheder,helbredogøkonomi. Ideresteoriskelnesderendvideremellemforskelligemestringsstrategier,som individerentenbevidstellerubevidsttrækkerpåisituationer,derkanansessom problemfyldte.mestringsstrategierkaneksempelvisværeafkonfronterendeka3 rakter,hvormankonfrontererproblemet,ellerafdistancerendekarakter,hvor manpassivtventerpåatproblemetgåroverafsigselv. Deanerkenderideresteori,atdererforskelligemåderatmestrepå,ogforskellige mestringsstrategierkanværemereellermindrepassende,afhængigafsituation ogindivid 10. Zippys'Vennerereteksempelpåetskolebaseretprogram,dertagerudgangspunkt ilazarusogfolkmansteoriommestring(seboks12.! Omfangetafenindsatsharbetydningforhvoreffektivdener Litteraturstudietbelyserogså,atdeforskelligeaktiviteterogkomponenter enindsatsbeståraf,harbetydningforeffektenafindsatsen. Indsatser!der!indeholder!flere!aktiviteter!virker!bedre! Genereltsesentendenstil,atdeindsatser,derindeholderfleretyperaf aktiviteterharenbedreeffekt.detteereksempelvistilfældetmedhel= skole'indsatser,derbestårafenbredvifteafforskelligeaktiviteter,her3 under udformning af skolepolitikker og klasseundervisning Samtidigsesderiflerestudier,overvejendepositiveeffekterafatkom3 binereaktiviteter,derinvolvererforældre,eleverog/ellerlærere Intensive!indsatser!har!en!positiv!effekt! Noglestudierviser,atdemereintensiveindsatsersynesathaveenbed3 reeffekt,endkorteogmindreomfangsrigeindsatser Deterek3 sempelvistilfældetmedprogrammetsphe,dereretsocialemotionelt læringsprogram,derhartilformålatfremmeelevernesselvværd,selvtil3 lidogsocialeevner.istudietsammenlignedemanstandardudgavenaf programmetmedenudvidetudgave.herfandtman,atdenudvidede ogmereintensiveversionafprogrammethavdeensignifikantbedreef3 fekt,iforholdtilproblemermedjævnaldrende 52.

28 4. INDSATSER DER STYRKER 28 Forældreinddragelse! i! skolebaserede! indsatser! styrker! børn! og! unges! mentale!sundhed! Mangestudierrapportererenpositiveffektpåbørnogungesmentale sundhed,nårforældreinddragesideskolebaseredeindsatser Eteksempelerhelskole3indsatsen'Friendly'Schools.Indsatsenfindesi toversioner.idenudvidedeversionundervisesmedarbejdernepåsko3 len i at inddrage forældrene. Et studie fandt, at den udvidede version havdesignifikantbedreeffektendstandardversionen,iforholdtilmob3 ningblandteleveri4.og6.klasse 71.EtandeteksempelerindsatsenThe' Coping'Power'Program,'hvorstudierviseratindsatsenharenpositivef3 fekt på adfærdsvanskeligheder, herunder hyperaktivitet og opmærk3 somhedsproblemer,samtsocialadfærd 81. Specifikt i forhold til målrettede indsatser kan det konkluderes, at de indsatserderharfokuspåadfærdsforstyrrelser,ogsominddragerfor3 ældrene,harenbedreeffektpåadfærdsforstyrrelserihjemmetendde indsatser, der ikke inddrager forældrene. Et eksempel er indsatsen De' Utrolige'År,hvormankunsåeneffektafindsatsenpåadfærdssympto3 mer i hjemmet, i de udgaver af indsatsen, der inddrog forældrene 82. Studier, der typisk ikke finder en øget effekt af forældreinddragelse, inddragerforældrenemegetsporadisk 8384.StandardudgavenafMaking' Choicesblevsammenlignetmedenudvidetudgave,derinkluderedefa3 milier i form af informationsaftener. Her fandt forskerne ingen signifi3 kantforskelmellemdetoversioner 85. Indsatser!der!anvender!manualer!og/eller!baseres!på!anbefalinger!vi< ser!god!effekt! Flerestudierharfundetenpositiveffektafatanvendemanualertilud3 førslen af indsatserne, særligt i skolen, hvor lærerne eksempelvis kan følgeogindføreengivenindsatsaktiviteter,udfraenspecifikmanual Desuden synes der at være tegn på, at indsatser der har fokus på at fremme børn og unges sociale og emotionelle kompetencer, har haft gavnligeffektafatfølgesafeanbefalingerne Disseanbefa3 lingerlæggervægtpå,atenindsatsaktiviteterskalværesammenhæn3 geneogkoordinerede,atbørnogungeaktivtunderforløbetskalanven3 de de lærte kompetencer, eksempelvis gennem rollespil, at mindst en aktivitetskalhavefokuspåudviklingafpersonligeellersocialekompe3 tencer samt at aktiviteterne skal være målrettet specifikke sociale og emotionellelæringskompetencerblandtbørnene 92.Eksempelvisinkor3 porererzippys'friendsnogleafdekomponenter,derstemmeroverens

29 4. INDSATSER DER STYRKER 29 med SAFE anbefalingerne, herunder at eleverne gennem opgaver og diskussioneropfordrestilatinteragere,deleogskabedialogeromople3 velserogholdningertildeforskelligetemaerdepræsenteresfor (Se boks12. Inddragelse!af!individuelle!samtaler!og!jævnlig!kontakt!til!barnet!giver! effektfulde!resultater! Flerestudierharfundetenpositiveffektafengivenindsats,vedatfag3 folkafholderindividuellesamtalermeddetenkeltebarnellerdenunge Etstudiefandteksempelvis,atmobningblandtbørnogun3 ge,sommodtogindividuelleskolepsykologsamtaler,blevreduceret 94. Et andet eksempel er indsatsen ATP,' som er et familiefokuseret fore3 byggendeprogramderleverespåskolen,ogsomindebærerenvurde3 ringafdenenkeltefamiliesbehovforhjælp,afenterapeutvedstarten afindsatsen.dereriforbindelsemedatp'identificereteffektiforhold tilatreduceredepressivesymptomerhosbørn 95. Specieltiforholdtildemålrettedeindsatser,derbaserersigpåinternet3 tet,erkontaktentilfagfolkvigtige.jomeredisseinddrages,desbedre effektopnåspåbådekortoglangsigt Derudover synes der at være en positiv effekt af en ugentlig kontakt medenterapeutsærligtvedindsatser,derinddragerforældrene Deterblandtandettestetietstudie,derundersøgtetoforskellige versionerafforældreindsatsencomet 45.Denenehalvdelafdeltagerne deltogienselvadministreretversionafprogrammetudenterapeutkon3 takt, mens den anden halvdel deltog i en gruppebaseret version med ugentligterapeutkontakt.selvombeggegrupperoplevedeensignifikant reduktion i adfærdsvanskeligheder, oplevede deltagerne i gruppe3 indsatsenmedterapeutkontakt,signifikantbedreeffekt.sammeresul3 tatblevligeledesfundetietandetstudie,derundersøgtetoforskellige udgaver af Teen' Triple' P. Her var en selvadministrerende udgave med ugentlig telefonkontakt med en terapeut, mereeffektiviforholdtilat reducereungesadfærdsproblemer,endenselvadministrerendeudgave udenkontaktmedterapeut 96. Undervisning!af!målgruppen!(psykoedukation!har!betydning!for!effek< ten! Flere studier indikerer, at programmer der indeholder undervisning af målgruppen(psykoedukationharenpositiveffektpåemotionellepro3 blemer, herunder angstsymptomer og selvmordsadfærd hos børn og unge DetseseksempelvisforindsatsenNUPP=SA,hvorman

30 4. INDSATSER DER STYRKER 30 fandtenreduktionisocialangstogangstrelateredeemotionellelidelser 98. Boks10 Deutroligeår erensamlebetegnelseforenserieevidensbaseredeindsatserudvikletiusain3 denforsocialemotionellæringsomefterhåndenanvendesbådetilforældre, børnogpædagoger/lærere.programmeterveldokumenteretinternationalt,og nogledanskekommunerhararbejdetmeddetsiden2006. Indsatsenhartilformålatfremmefølelsesmæssigeogsocialekompetencer samtatforebyggeognedbringeadfærdsvanskelighederogemotionellepro3 blemer.sometledidettefokusererindsatsenpåatstyrketilknytningenogdet positivesamspilbådebørnimellemogmellembørnogdenærmestevoksne. Programmerneergruppebaseredeogudviklettilbørnialderen0til12år.Det bestårafetbørneprogram,etforældreprogramsamtetskole3oginstitutions3 program.iprogrammetarbejdermanmedatstyrkebarnetssocialeogfølel3 sesmæssigekompetencervedatøve,forståogkommunikere,hvilkefølelser manhar,effektivproblemløsning,selvregulering,samarbejde,kommunikation samtgodogvenligopførseloverforjævnaldrendeogiklasseværelset. Mereinformation og3unge/om3dokumenterede3metoder/dua

31 4. INDSATSER DER STYRKER 31 Boks11 PALS(PositivAdfærdiLæringogSamspil ereteksempelpåenskolebaseretindsatssombyggerpåflereforskelligeteorier.palser ennordiskversionafdetamerikanskeprogramschool3widepositivebehaviorinterven3 tion&supportogerbaseretpåbronfenbrennersøkologiskeudviklingsmodel 7 ogsocial læringsteoriafbandura 8. FormåletmedPALSeratforebyggeadfærdsproblemerblandtskoleelevergennemen rækkeforskelligetiltag.indsatseninvolvererbådeskolebørn,deresforældreoglærerne. Indsatseneropdeltitreforskelligeniveauer;Niveau1eruniverseltforebyggendeogret3 tetmodalleskolenselever.herdefinereseksempelvisskolensreglerom3ogforventnin3 gertilelevernesadfærd,ligesomlærernesystematiskopmuntrerogkollektivtbelønner positivadfærd,samtidigmedatderermildekonsekvenserafnegativadfærd.niveau2 indeholderindividuelle,tilpassedeindsatserfordeeleversomeririsikoforatudvikle adfærdsproblematikker,derikkefårtilstrækkeligtudbytteafdeforebyggendetiltag(fx elevsamtaler,øgetforældresamarbejdeogøgetskolefagligstøtte.niveau3indeholder støtte3ogbehandlingstiltagforelevermedsærligtalvorligeadfærdsproblematikkerog behov,fx.intensiveretadfærdsstøtteogkompetencetræning,ogtilbudtilforældreneom atdeltageiforældretræningsprogrammetparent'mangemant'training' 'Oregon'(PMTO. ForatenskolekanbliveenPALSskole,skalmindst80%afskolensansattebakkeopom indsatsen,ogderskalafsættesressourcertilatimplementereprogrammet.hverskole etablereretpals3team,someransvarligeforatimplementerepalspåskolen.teamet bestårsomoftestafrepræsentanterfraskolensledelse,skole3ogsfo3personale,foræl3 drerepræsentant,samtrepræsentanterfrapprogandresomertætpåeleverne(fx.se3 kretærer,pedeletc..palsteametundervisesogsuperviseresafeneksternpalsvejle3 der. FlereskoleriDanmarkharsiden2008arbejdetmedPALS.Derfindesendnuikkestudier, derdokumentererenmålbareffektafpalsidanmark,menendanskevalueringfra2012 pegerblandtandetpå,atindsatsenkanhjælpeansattepåskolertilathåndterevanskeli3 geelever 15. Mereinformationhttp:// pdf

32 4. INDSATSER DER STYRKER Implementering Litteraturstudiet viser, at implementering af en indsats har betydning for hvoreffektivindsatsener. Implementering: Detercentraltatdeenkeltedeleiindsatsenoverholdesogud3 føressomplanlagt Indsatserderleveresaffagpersonalemederfaringogvidengi3 vergodeffekt Detharbetydning,ihvilketomfang,målgruppendeltageriind3 satsenogfølgerdeprogramlagteaktiviteter. Overholdelseafindsatsen Genereltsesentydeligtendenstil,atdestudier,hvorindsatsennøjeerble3 vet fulgt og overholdt (compliance, der ses en markant bedre effekt end studiermedlavoverholdelseafindsatsen; ' Skolernes!og!lærernes!overholdelse!af!retningslinjerne!i!indsatsen!har! betydning!for!effekten! Flerestudierfinderatskolernesoglærernesoverholdelseafindsatsen harbetydningforomengivenindsatsvilmedføreenpositiveffekt I et studie af Olweus' Bullying' Prevention' Program fandt man effekt af indsatsen umiddelbart efter at indsatsen var implementeret, men ikke veden123månedersopfølgning.detkanskyldeslavoverholdelseafind3 satsen, eksempelvis da mangeskolerikkefikimplementeretskolepoli3 tikkeromantimobning 102.TilsvarendefandtmanforindsatsenLife'Skills' Training, at det kun havde en positiv effekt på de unge, der deltog i mindsthalvdelenafsessionerne.debørnderdeltogifleresessionerop3 levedebedreeffektiforholdtilaggressivadfærdogslagsmål 89.Etandet eksempelpådette,eretstudieafindsatsenpals.'herfandtman,atef3 fektenafprogrammetvarstørrepåskoleniveauendklasseniveau.vur3 deringen var, at det skyldtes stor variation i lærernes måde at imple3 mentereindsatsenpå 103. Fagpersonalets!forudsætninger!og!teoretiske!viden!påvirker!effekten Deaktørerderskalimplementereenindsats,spillerenvæsentligrolle for,hvorvidtindsatsenharenpositiveffektellerej.flerestudierfandt,

33 4. INDSATSER DER STYRKER 33 ateffektenafetgiventprogramvariererpåtværsafklasseroglærere Det kan også konstateres, at en intensiv og omfangsrig uddannelse af personalethar betydningforeffektenafengivenindsats Eksem3 pelvisfandtetstudieafindsatsenthe'coping'power,atintensivtræning afimplementeringsmedarbejderne,idettetilfældeskolerådgivere,førte tilenstørrereduktioniadfærdsproblemerogenstørreforbedringiso3 ciale evner hos børn, end de skolerådgivere som kun havde modtaget basal træning. Den intensive træning bestod af workshops, månedlige træningssessioner, individuelle sessioner og feedback, hvorden basale træning kun bestod af indledende workshops og månedlige trænings3 sessioner 69. Dersessærliggodeffektvedinddragelseaffagpersonale,derharspeci3 fiktkendskabtil,ogerfaringmed,indsatsensteoretiskeprincipper Inogletilfældefandtmaneksempelvisbedreeffektafkognitivead3 færdsprogrammer, der udføres af klinikere eller forskere med en bag3 grundindenforkognitivadfærdsterapi 46. Øget!deltagelse!af!programmerne!medfører!bedre!effekt!! Deungeogforældrene,dervarmestvedholdendeogbrugtemesttidpå atdeltageiprogrammerne,opnåedegenereltsetenbedreeffekt Eksempelvisrapporteredeetstudiesomevalueredeeninternetbaseret indsats Bite' Back, at det kun var de unge, der besøgte hjemmesiden i mindst30minutteromugen,somhavdegavnligeffektafprogrammet 110. Regelmæssige!telefonopkald!for!at!fastholde!deltagerne!giver!gode!re< sultater!! Deindsatserderbrugteugentligetelefonopkaldiforsøgetpåatundgå bortfaldogfremmedeltagernesmotivation,oplevedeenstørrepositiv effektpåbørnenesadfærdsproblemer ' '

34 4. INDSATSER DER STYRKER 34 Boks12 Zippysvenner Ereteksempelpåetinternationaltundervisningsmateriale,somerudbredtiNor3 ge,brugesidanmark.detersåvidtvidesdenenesteindsats,hviseffekterunder3 søgtidanmark( misharaplusplusystgaardplusecrqplusarticle.pdf. IndsatsenerbaseretpåsocialemotionellæringmedudgangspunktiLazarusog Folkmans(1984teoriomcopingogstress.Programmetertilallebørniindskolin3 gen,medfokuspåbørnenespsykiskeogfølelsesmæssigehelbred,oganvendesi 29lande.ProgrammeterudvikletafdenbritiskeorganisationBefriendersInterna3 tionalisamarbejdemedfagpersonerfracanada,belgien,danmarkognorge.der3 eftererprogrammetoversatogtilpassetbådenorskeogdanskeforhold. Formåleteratfremmepsykisksundhedogforebyggeemotionellevanskeligheder vedatstyrkebørnsevnetilatmestredagligdagensudfordringer.indsatsensdel3 måleratstyrkebørnsevnetilatgenkendeogsætteordpåfølelser,håndtere konflikter,fremmesamarbejdeogempatisamtatstøttekammerater. DenvandrendepindZippyoghansvennererenlillegruppedrengeogpiger,som ihistoriernehavneriforskelligesituationer,hentetfrabørnsegenvirkelighed.på baggrundafhistorierneerdetipraksislærerensopgaveatstimulerebørnenetil samtale,egenaktivitetoglæringgennemrollespil,øvelserogtegning.program3 metfortællerikkebørnene,hvaddeskalgøre.istedetopmuntresbørnenetilselv attænkeovermuligemåderatløseproblemerpå.børneneøversigiatvælge løsninger,somikkekunhjælperdemselv,mensomogsårespektererandre.alle læreresomvilanvendezippysvenner3programmetskaldeltagepåtodages workshopsammenmedsundhedsplejerskenogppr,ogallelærereskaldeltage påmindsttrevejledningssamlingeriløbetafgennemførelsenafprogrammet.et undervisningsforløberberegnettilatvare24lektioner,hvorklasselærerenhar hovedansvarforundervisningenogsundhedsplejerskendeltageritimerne. Mereinformationwww.zippysvenner.dkoghttp:// content/uploads/zippys3venner3revidert pdf.

35 4. INDSATSER DER STYRKER Konteksten Litteraturstudiet indikerer, at positive effekter fra en indsats som er gen3 nemførtienbestemtsammenhæng,ikkeumiddelbartkanoverførestilen andensammenhæng f.eks.fraskolentilhjemmetellerfraenskoletilen andenskole. ' Konteksten: Denpositiveeffektfraenindsatspåénskolekanikkenødven3 digvisoverførestilenandenskole Derkanværeforskelpålærernesogforældrenesoplevelseaf indsatsenseffekt Fremforatbenyttestandardversionerafindsatsenskaldetilpasses denenkelteskoles/familiesbehov! Enindsatsdervirkerpåénskole,virkerikkenødvendigvispåenanP denskole Flerestudierharpegetpå,atpositiveeffekterfraenindsatspåenkolleikke nødvendigviskanoverførestilandreskoler.f.eks.fandtetstudie,ateffek3 tenafpenn'resiliency'programvarieredepåtværsafskoler,idetkuntoud aftreskolerfandtenreduktionidepressivesymptomerhosbørneneover en23årigperiode 104.EtandeteksempelerOlweus'Bullying'Prevention'Pro= gram,deroprindeligterudvikletinorge.programmeterudviklettilenrela3 tivhomogengruppe,hvorstudierharfundetengodforebyggendeeffektpå mobning.derimoderderfundetenbeskedeneffektvedatimplementere programmetienamerikanskkontekst 112. Positiveeffekterfraskolebaseredeindsatserkanikkegeneraliseres tilhjemmet,elleromvendt Flerestudieridentificeredeforskellepålærernesogforældrenesoplevelse afindsatsenseffekt F.eks.fandtetstudie,derevalueredeGoing' For'Goals,atlærerneoplevedeenpositiveffektiforholdtilbørnenesad3 færds3ogemotionelleproblemer,menatforældreneikkeoplevededetpå tilsvarendevis 113.Enkeltestudierfandt,atdeindsatserderinkludereren forældrekomponentbådeoplevessomeffektivehoslærereogforældre Enhåndfuldstudierfandttilsvarende,atselvomforældrenerapporterede positiveadfærdsændringerhosderesbørnefterendtintervention,vardette ofteikketilfældetforlærerrapporteredeadfærdsændringer

36 4. INDSATSER DER STYRKER 36 Standardprogrammerermindreeffektiveendtilpassedeindsatser Etparstudierafkombineredeindsatserpåvisteenpositiveffektafdeind3 satser,derertilpassetdenenkelteskoleellerfamiliesbehovogkarakteristi3 ka EksempelvisindebærerindsatsenATP'envurderingafdenenkelte familiesbehovforhjælpafenterapeutvedstartenafindsatsen 95. Boks13 ThePennResilencyProgram(PRP PRPereteksempelpåetafdetalrigekognitivtadfærdsterapi3baseredepro3 grammerudvikletiusa,somerafprøvetienlangrækkevarianteroghargen3 nemgåetenudvikling,fraoprindeligtatværemålrettetatforebyggedepression blandtunge,tilathavemerebredtfokuspåudviklingafrobusthed.iindsatsen fokuseresderpåatfremmerealistisktænkning,udviklemerefleksiblestrategier formestringafudfordringerogsocial3problemløsning.prperendnuikkeud3 bredttildanmark. Indsatsenertætbundettilenmanualogkanundervisesaflærereogandrepro3 fessionerikontaktmedbørnogunge.dedeltagerforudforetforløbietkursus medfokuspåtræningikognitivadfærdsterapi,inkorporeringafprpidetalme3 nepensumsamtkommunikationtileleverne. Mereinformation e/182419/dfe3rr097.pdf Boks14 MindfulnessbaseretStressReduktion(MBSR ereteksempelpåenpositivpsykologiskorienteretindsatsudvikletiusa,op3 rindeligtilpatientermedalvorligefysiskesygdommeellersmertetilstande.pro3 grammetharsidenvistsigatkunnehjælpestressramteellerdeprimerede. MBSReretgruppeforløb,sombestårafotteugerstræningimindfulyoga, kropsscanning,åndedræts3ogstilhedsmeditation,gåendemeditation,psyko3 edukation,stresshåndteringogdaglignærværstræning,somkanoverførestil allelivetsgøremål,medfokuspåsocialekompetencerogmedfølelse. MBSR3skoleprogrammerne,dererudvikletogudbredtiUSAogEngland,harde senereårvundetetvistindpasidanskefolke3ogefterskoler. Lærere,derunderviseriMBSRhartypiskselvfulgtet83ugersMBSR3forløb,som erenforudsætningforatkendeogpraktiseremindfulness,førdeformidlerme3 todentileleverne.deterlærerensopgaveatundervisei,hvorforoghvordan, mindfulnessvirkerpositivtpå#evnen#til#opmærksomhed,ietkonkretogforståe3 ligtsprog. Mereinformation 33%20art%20Rikke%20Braren%20Lauritzen.pdf

37 DANSKE INDSATSER Danskeindsatser Kapitel'5'præsenterer'en'kortlægning'af'de'danske'indsatser'til'at'frem= me'børn'og'unges'mentale'sundhed.'kortlægningen'synliggør'de'mange' forskellige'indsatser,'der'findes'i'danmark'samt'identificerer'forskellige' tendenser'i'forhold'til'udbuddet.' Hovedvægten af studierne i det systematiske litteraturstudie var af Nord3 amerikansk oprindelse.! Den systematiske litteratursøgning identificerede kunenenkeltindsats3zippys'venner3dervartestetogevalueretidanmark. Derblevikkeidentificeretnogen indsatser,dervarudviklet i Danmark, og kunfåfrarestenafskandinavien.detskyldesformentlig,atlitteraturstudiet kunomfattervidenskabeligestudier,dererpubliceretiinternationaletids3 skriftereftervidenskabeligpraksis.dettehængerformentligtogsåsammen med,atmangeafdedanskeindsatsererafnyeredato,hvorforderendnu kunibegrænsetomfangforeliggeregentligvidenskabeligdokumentationfor indsatserneseffekt. Som supplement til den videnskabelige litteratursøgning blev der derfor gennemførtenafdækningaf,hvilkeindsatserderfindes,tilatunderstøtte børnogungesmentalesundhedidanmark. Formåletmedkortlægningenvar: atskabeetindbliki,hvadderfindesafindsatseridanmarktilatunder3 støttebørnogungesmentalesundhed atfåenfornemmelseaf,ihvilketomfangdedanskeindsatserbyggerpå resultaternefravidenskabeligstudierogteoretiskemodeller,oghvad derfindesafevidensfordedanskeindsatser. atsynliggøredemangeforskelligeindsatser,derfindesikommunernetil inspirationforkommunerogandreaktørerpåområdet. EndetaljeretgennemgangafdeforskelligedanskeindsatserfindesiAppen3 dix. 5 5 AppendixkanrekvirereshosCenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet

38 DANSKE INDSATSER Metodeogudvælgelseskriterier Indsatser som er udviklet og implementeret i Danmark, og indsatser, der byggerpåerfaringerfraudlandetmensomertilpassetendanskkontekst blev inkluderet. Kortlægningen blev gennemført ved hjælp af en såkaldt snowballmetode 6,hvorCenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniver3 sitetvarikontaktmedlangrækkepraktikereogklinikeresamtfagfolkinden forfeltetforatindsamleinformationomdedanskeindsatser. Snowball!metodeneroprindeligensociologiskmetode,deranvendestil at afdække gemte populationer. I denne kortlægning blev følgende fremgangsmådeanvendttilatafdækkededanskeindsatser,somharfo3 kuspåbørnogungesmentalesundhed: 1 Viudarbejdedeenlisteoverdedanskeindsatservihavdekendskab til 2 Listen blev via mail sendt til eksperter med viden inden for mental sundhedforbørnogunge.imailenbleveksperterneogandreaktø3 rerspurgtomdekendtetilandreindsatserudoverdempålisten. Desudenblevdebedtomatpegepåandrepersoner,somkunnebi3 dragemedatfåendybereindsigtpåområdet 3 Iløbetafenperiodepå134ugerfikvitilbagemeldingerpåmailog telefonfraeksperterogandreaktørerpåområdet. 4 FeedbackblevsamletogdenendeligelisteoverindsatseriDanmark tilatunderstøttebørnogungesmentalesundhedudarbejdet. 5.2Resultaterafkortlægningen Kortlægningen identificerede 37 indsatser, som er implementeret eller er undervejsifleredanskekommuner.listenerikkeudtømmende,mengiver etgodtindblikidemangeforskelligeindsatserderfindes. Tabel1viserenoversigtoverdeforskelligindsatseropdeltefteromdeer universelle, målrettede eller kombinerede, og om de har fokus på skolen, familienellerindividet. Flest!universielle!indsatser!på!skoler! Langtstørstedelenafdeindsatser,derimplementeresiDanmarkeruni3 verselleogimplementerespåskoler.touniverselleskolebaseredeind3 satser identificeret i kortlægningen blev også identificeret i den syste3 matiskelitteraturgennemgang,nemligindsatsernede'utrolig'år' 'Dino' Stor'GruppeogZippys'Venner. 6 Jf kapitel om metode

39 DANSKE INDSATSER 39 DeskolerettedeuniverselleindsatseriDanmarkharhovedsageligtfokus på at fremme trivsel eksempelvis ved at forebygge mobning som ved Børns'Vilkårs'TrivselsforløbogindsatsenDestination'Trivsel,ellervedat opbyggeogfremmeafelevernesresilienssamtemotionelle,personlige ogsocialefærdigheder,dererformåletvedindsatserneperspektogzip= pys'venner. Indsatser!med!fokus!på!mistrivsel!udbydes!i!flere!sammenhænge! I forhold til børn og unge som udviser tegn på mental mistrivsel eller problematiskadfærdudbydesbådeskolebaserede,familierettedeogin3 dividrettede indsatser i mange danske kommuner. De skolebaserede indsatser er hovedsagelig gruppebaserede. Her lærer eleverne eksem3 pelvisomsocialefærdighederogatkontrollerevredesudbrud,somved indsatsenaggression'replacement'trainingellervedhjælpafmeditati3 on,hvordelærerathåndterestress,somdetsesvedindsatsenåben'og' Rolig'for'Unge. Etparafdefamilierettedeindsatserikortlægningenblevogsåidentifi3 ceretidensystematiskelitteraturgennemgang,herunderde'utrolige'år og Parent' Management' Training' =' Oregon' (PMTO. De familierettede indsatser er henvendt til forældre med børn, der har adfærdsvanske3 ligheder,herundersymptomerpåadhd,tilknytningsvanskelighederel3 lereraggressive.formåleteroverordnetsetatlæreforældreneatkun3 nehåndtereogimødekommebarnetsvanskelighederogbehov.eksem3 pelvis i indsatsenkærlighed' i' Kaos, hvor forældrene undervises i årsa3 gerne, der ligger til grund for barnets adfærd og lærer om forskellige strategiertilatforebyggekonfliktsituationer. Mindre!fokus!på!individorienterede!indsatser! Kortlægningenafdedanskeindsatseridennerapport,fangerikkenød3 vendigvisallededanskeindsatser.alligeveltegnerdersigetbilledeaf, atderikkeermegetfokuspådeindividorienteredeindsatser.fireind3 satserblevidentificeret,hvorafdetreerrådgivendeoginternetbasere3 de. Den fjerde indsats MindMyMind er en indsats rettet mod børn og ungederudvisertegnpådepression,angstogadfærdsvanskeligheder, beståendeafegentligesessionermedenpsykolog.deteridennesam3 menhængdogvigtigtatværeopmærksompå,atdeindividrettedeind3 satsermålrettetbørnogungemedpsykiskediagnoserikkeerinkluderet idennerapport.entilsvarendetendenskankonkluderespåbaggrundaf detsystematiskelitteraturstudie,hvorkunseksstudiermedetindivid3 rettetfokusblevinkluderet.

40 DANSKE INDSATSER 40 Indsatserne!er!meget!forskellige! Indsatsernevariereriforholdtilformål,komponenter,målgruppeogte3 oretiskståsted.deerdermedligesåheterogeneafnatur,somdeind3 satser,derblevidentificeretidetsystematiskelitteraturstudie. Indsatser!udvikles!på!baggrund!af!erfaringer!frem!for!evidens! Nogle skolebaserede programmer er udviklet internationalt, herunder De'Utrolige'År,'Zippys'VennerogPALS,'ogoverførttilendanskkontekst, menstørstedelenafindsatserneerudvikletidanmark.dersynesder3 med at være en tendens til, at vi i Danmark udvikler programmer på baggrundaferfaringersnarereendforskningsbaseredeevidens. Detsammegørsiggældendefordefamiliebaseredeindsatser.Selvom der er god evidens for nogle indsatser, herunder De Utrolige år og PMTO,somogsåerimplementeretogtestetiNorgeogSverige,erder ingen af de familiebaserede studier, hvor effekten er undersøgt i en danskkontekst.

41 DANSKE INDSATSER 41 Universelleindsatser Er'strategier'rettet'mod'alle'børn'eller'specifikke'grupper,'hvor'alle'har'mulighed'for'at' deltage'i'indsatsen'uafhængigt'af'deres'mentale'sundhedstilstand.' Skolerettede Familierettede Individrettede 3BørnsVilkårsTrivselsfor3 løb 3Unghjerne 3MinGladeBog 3Headspace 3Mindhelper 3Robusthed.dk 3LæringsmiljøogPædago3 giskanalyse(lp 3ReachOut 3DestinationTrivsel 3STÆRKESAMMEN 3Perspekt 3KærligTalt 3ZippysVenner 3MinGladeBogiSkolen 3MinStyrkebogiSkolen 3Styrkespillet 3Dubli'rhvaddutænker 3LIVSPARAT 3FriforMobberi 3DeUtroligÅr Dino 3StorGruppe 3ABCformentalsundhed Målrettedeindsatser Er'indsatser'rettet'mod'børn'og'unge,'der'viser'tegn'på'mental'mistrivsel'eller'problematisk' adfærd.' Skolerettede Familierettede Individrettede 3AggressionReplacement Training(ART 3ÅbenogRoligforUnge 3Back2School 3KærlighediKaos 3CircleofSecurity Par3 enting(cos3p 3FunctionalFamilyTher3 apy(fft 3MultisystemiskTerapi (MST 3ParentManagement training Oregon(PMTO 3NewForrestParenting Program(NFPP 3DeUtroligeÅr3Skoleal3 der 3MindMyMind Kombineredeindsatser Er'indsatser'der'kombinerer'dele'fra'universelle'indsatser'og'målrettede'indsatser.' Skolerettede Familierettede Individrettede 3Diamantforløbene 3PreventionandRela3 3ProjektOptur tionshipenhancement 3SPILLERUM Program(PREP 3PositivAdfærdiLæring ogsamspil(pals 3InternationalChildDe3 velopmentprogram (ICDP Tabel1:IndsatsertilatunderstøttebørnogungesmentalesundhediDanmark

42 CENTRALE OVERVEJELSER VED UDVIKLING AF FREMTIDIGE DANSKE INDSATSER Centraleovervejelservedudviklingaf fremtidigedanskeindsatser Kapitel'6'giver'en'række'bud'på'centrale'overvejelser'i'det'fremtidige'ar= bejde'med'at'fremme'mental'sundhed'hos'børn'og'unge'i'danmark.' Den systematiske litteraturgennemgang peger på en række forhold som danskekommunerbørovervejeirelationtilfremtidigeindsatserpåområ3 det: Tilpasningafindsatsertilskolensprofil Deninternationalelitteraturpegerpå,atmålgruppensindividuellebehover centralforindsatsenseffekt.derforkandetanbefalesatskolerneunder3 støttesisystematiskatidentificerederesudfordringerogbehoviforholdtil mentalsundhedogmatcherdebedstegnedeindsatsertilderesprofil Generelleindsatserbørkombineresmedindsatsertilbørnogungesomhar brugformerestøtte.herkanensåkaldttrinvis(stepped3caretilgang være hensigtsmæssig.engenerelindsatsbørsuppleresmedengradvisogmere målrettetintensiveretindsatshvismanikkeopleveretilstrækkeligeeffektaf denforudgåendeindsats Foratunderstøtteetvarieretudvalgafindsatser,derpassertildenenkelte kommuneogskolesbehovogkultur,kandetanbefales,atderudviklesme3 toderogredskabertildelingafvidenogerfaringer,f.eks.gennemeninter3 netbaseretvidendelingsplatformellerlignende. Fokuspåteoretiskforankredeoggennemgåendeindsatser Litteraturstudietviseratteoretiskforankredeindsatservirkerbedreendik3 ke3teoretiskbaseredeindsatser.determindreafgørende,hvilketteoretisk grundlag, der er tale om. Det væsentlige er, at det teoretiske grundlag er gennemgående for hele indsatsen, og at indsatsen indføres over længere tid.deterdeforankredeoglængerevarendeindsatser,dervirkermestef3 fektivt

43 CENTRALE OVERVEJELSER VED UDVIKLING AF FREMTIDIGE DANSKE INDSATSER 43 Prioritereimplementeringviaviden,ejerskabogmotivation Fagpersonalet,derskalimplementereindsatsenbørhaveengrundigforstå3 elsefordeteoretiskeprincipper,somindsatsenerbaseretpå.endvidereer motivationogejerskabheltcentraltforatsikrestordeltagelsebådepåindi3 vid3oggruppeniveausamtiformafomfattendeoverholdelseafindsatsens. Detervigtigt,atdergøresgøresenindsatsforatsikreejerskabblandtde impliceredeiforholdtilimplementering. Etableresystematiskopfølgningogevalueringafindsatserneseffekt Indsatsers effekt afhænger af den konkrete kontekst, de implementeres i. Deterderforvigtigt,atdersystematiskfølgesopogevaluerespåindsatser3 neseffekt.idenneforbindelsekandedanskekommunermedfordelanven3 de en række eksisterende landsdækkende platforme, som på forskellig vis anvendestilatunderstøttebørnogungesmentalsundhedogtrivsel(fxfol3 keskolenstrivselsmålingerogdedanskekommunerssamarbejdeommålin3 gerafbørnssundhed,databasenbørnssundhed,skolesundhed.dk ogun3 geprofilen.dk. Sætindtidligtogpåtværs Deterhensigtsmæssigt,atmanstartertidligtmedinterventionerne,menat manvedholderindsatsenopigennemskolensamttilpassertilalderstrinog behov. 6.1Hvaderderbehovforatundersøgenærmere? Selvomdeindsatsersomdeninternationalelitteraturgennemgangidentifi3 ceredekanbidragemedendelvidentilatkvalificereudviklingafeffektive danskeindsatserefterladerdestadigenrækkevæsentligespørgsmål.dan3 mark har med sin kombinationen af registre og systematiske målinger af mentalsundhedblandtbørnogungeetuniktpotentialeiforholdtilatbi3 dragetilatbesvaredissespørgsmålogtilatudvikleeffektiveindsatsertilat understøttebørnogungesmentalesundhed.følgendeområderersærligt vigtigeatundersøgenærmere: Indsatsers!effekt!på!reduktion!af!social!ulighed!bør!undersøges!bedre! Derharværetoverraskendelidtfokuspåihvilketomfangindsatserne virker på tværs af social ulighed 26. Det kan forekomme overraskende isærnårdetdrejersigomskoleindsatser.isærilandemedligeadgang tilskolegang,sesskolensometstedhvordereretpotentialeforatre3 duceredensocialeulighedvedatgivebørnsomersårbaremulighedfor atudvikleevnerogkompetencersomdeiringegradharmedsighjem3 mefra.

44 CENTRALE OVERVEJELSER VED UDVIKLING AF FREMTIDIGE DANSKE INDSATSER 44 Mulighederne! for! tilpasning! til! individuelle! behov! bør! undersøges! og! udvikles! Etandetspørgsmålsomikkeersærligtgodtbelysterhensynettildein3 dividuellebehov.dettegælderbådepåskoleniveau,lærerniveau,ogik3 kemindstiforholdtilfamiliernesamtbarnetellerdenungeselv.skoler harforskelligkultur,klasserforskelligdynamikogbådelærere,forældre ogdeungevilhaveforskelligindstillingtilindsatsersomf.eks.erbaseret påmindfullnessellerfysiskaktivitet.deindsatserviidentificeredeilitte3 raturstudiet(??eriovervejendegradstandardiseredeogtagerimindre gradhensyntilbørnsindividuelleforudsætningerogpersonligheder.en3 kelteartiklertydedepåatindividuelbehovsvurderingfungeredebedre end standardiserede programkomponenter , men der findes få ek3 semplerpåmerefleksibleprogrammer 55.Iforholdtilforebyggelseafal3 kohologrusmidlererderfundetgodeffektafindsatser,sommodifice3 rerindsatsenefterdeungespersonlighed 119 ogmodulbaseredeindsat3 seriforholdtilbørnmedemotionelleogadfærdsproblemer 120! Undersøgelsen! af! indsatser! med! fokus! på! social! skolekultur! og! men< torordninger!bør!prioriteres! Dendanskefolkeskoledannerennaturligrammeforatudviklesociale kompetencer via samvær mellem børn med forskellige baggrunde og forudsætninger.imidlertiderantalletafartiklersomundersøgteindsat3 ser,dervarrettetmodudviklingafensocialskolekulturogmentorord3 ningerbegrænsetogdetteområdekunnemedfordelprioriteresfrem3 adrettet. Indsatser! med! inddragelse! af! teknologiske! løsninger! bør! udvikles! og! undersøges! Indsatsersominddragerteknologiskeløsningererimindregradunder3 søgt,menbørmedudgangspunktideungesbrugafsocialemedierog teknologiske platforme bør tænkes ind i fremtidens indsatser. De til3 gængeligeløsninger,sompånuværendetidspunkterundersøgterspar3 sommeogdenhurtigeudviklingpåområdetsynesatudgøreetstortpo3 tentialehviskombineretmedetableredeindsatserrettetmodbådesko3 lefamilieogbarnetselv.! Indsatser!bør!sammentænke!læring,!mental!og!fysisk!sundhed! Detercentraltattænkelæringogfysisksundhedsammenmedmental sundhed. Rapporten har gennemgået artikler med fokus på indsatsers effektpåmentalsundhedogikkeomfattetundersøgelsermedfokuspå læringogfysisksundhed.indsatserudviklettilatstyrkedisseområder kunnesagtenstænkesogsåathaveeffektpåbørnsmentalesundhed.

45 CENTRALE OVERVEJELSER VED UDVIKLING AF FREMTIDIGE DANSKE INDSATSER 45 Socialedidaktisketilgangesåsomsamarbejdsbaseretlæringharensoci3 al dimension som kunne have positiv effekt på mental sundhed men detteerkunibegrænsetomfangundersøgt 121.Detgælderogsåmo3 dernelæringsmetoderherunderteknologiskunderstøttedesomflipped' classroom 122. Det er endvidere relevant at viden om motivation 123 og metodertilatstimuleretropåegneevnertilatforbedresig 124 bringesi spil.detteerisærrelevantiforholdtilatudvikletilbagemeldingerpåna3 tionaletestogtrivselsmåltilatbådeatfremmementalsundhedogop3 nåelse af læringsmål. Her kan opfølgning på sociale og uddannelses3 mæssigeparametresomskolefravær,manglendeuddannelsesparathed og frafald fra ungdomsuddannelse bruges operationelt i forhold til lø3 bendeatkvalificereudviklingafindsatser. Ennyligamerikanskstrategiudvikletmellemlæringsogfolkesundhed 125 læggeroptilatlæringogfolkesundhedherundermentalsundhedbør integreres tættere. Vi bør udvikle en lignende strategi i Danmark. Her børogsåsundhedimerebredforstandtænkesindifremtidigeindsatser rettetmodmentalsundhed.deteuropæiskewhosundhedsfremmende skoleinitiativ 126 hareksisteretisnarttyveårmeddanmarksomenaktiv partogarbejdermedenbredtilgangtilsundhedsfremme. Fælles!læringsmål!i!skolen!om!sundhed!og!trivsel!bør!bruges!som!plat< form!for!indsatser! IUndervisningsministerietsvejledningererSundhedogtrivselmedud3 gangspunkt i Sundhedsstyrelsens definitioner en del af de fælles læ3 ringsmålfordendanskefolkeskole. 7 Hernævnesf.eks,ateleverneefter 3.klasseskalkunneforklare,hvadderfremmersundhedogtrivselieget livogefter6.klassekunnefremmesundhedogtrivselpåskolen.viden omhvordanmanipraksisarbejdermedatudvikleegentrivselogandres trivselvilkunneudviklesblandtandetmedudgangspunktiaktuellerap3 port. Dersynesudfraudviklingenibørnogungesmentalesundhedoverdetsid3 steårtiatværeetvæsentligtbehov,somdetdanskesamfundharenfælles interesseiatprioritereiforholdtilmerevidenogmerekoordineredeind3 satser.detgælderbådepåkommunaltniveaumellemfagpersonersomar3 bejdermedbørnenemenogsåpåstyrelseogministerieltniveau.sammen kanvibidragetilatudnyttedanmarkssærligepotentialetildelsatudvikle 7 familiekundskab

46 CENTRALE OVERVEJELSER VED UDVIKLING AF FREMTIDIGE DANSKE INDSATSER 46 enpraksispåhøjtniveautilgavnfordanskebørn,menogsåbidragemed unikvideninternationalt.

47 LITTERATURLISTE Litteraturliste 1.KeyesCLM.TheMentalHealthContinuum:FromLanguishingtoFlourishingin Life.Journal'of'Health'and'Social'Research2002;43SRC3 GoogleScholar: KeyesCLM,A.PromotingandProtectingMentalHealthasFlourishing. Strategy'for'Improving'National'Mental'Health'Am'Psychol2007;62(2 SRC3GoogleScholar: KeyesCLM,J.Mentalillnessandormentalhealth?Investigatingaxiomsof thecompletestatemodelofhealth.clin'psychol2005;73(3: VaillantGE.Mentalhealth.The'American'journal'of'psychiatry 2003;160(8: doi: /appi.ajp [published OnlineFirst:2003/08/06] 5.BertoloteJ.Therootsoftheconceptofmentalhealth.World'psychiatry':' official'journal'of'the'world'psychiatric'association'(wpa 2008;7(2:11336.[publishedOnlineFirst:2008/06/19] 6.DeciEL,RyanRM.Self3determinationtheory:Amacrotheoryofhuman motivation,development,andhealth.canadian'psychology 2008;49(3: doi: /a BronfenbrennerU.TheEcologyofHumanDevelopment:Experimentsby NatureandDesign:Cambridge,MA:HarvardUniversityPress BanduraA.Sociallearningtheory.EnglewoodCliffs,N.J.:Prentice3Hall HollonSDBA.Chapter11CognitiveandCognitive3BehavioralTherapies. BerginandGarfield'sHandbookofPsychotherapyandBehaviorChange Hoboken,NJ:JohnWiley&Sons2013: LazarusRS,FolkmanS.Stress,appraisal,andcoping:Springerpublishing company WatersL.Areviewofschool3basedpositivepsychologyinterventions. Australian'Educational'and'Developmental'Psychologist2011;28(2: doi: /aedp (WHOWHO.Mentalhealth:astateofwell3being, MetzSM,FrankJL,ReibelD,etal.TheEffectivenessoftheLearningto BREATHEProgramonAdolescentEmotionRegulation.Research'in' Human'Development2013;10(3: doi: / ErikssonM,LindstromB.Antonovsky'ssenseofcoherencescaleandits relationwithqualityoflife:asystematicreview.journal'of' epidemiology'and'community'health2007;61(11: doi: /jech [publishedOnlineFirst:2007/10/16] 15.OlsenPSRPS.PositivAdfærdilæringogSamspil(PALS EnEvalueringafenskoleomfattendeinterventionpå11pilotskoler.SFI2012

48 LITTERATURLISTE HuppertFA,JohnsonDM.Acontrolledtrialofmindfulnesstrainingin schools:theimportanceofpracticeforanimpactonwell3being.journal' of'positive'psychology2010;5(4: doi: / RutterM.Developingconceptsindevelopmentalpsychopathology.InJJ. Hudziak(ed.,Developmentalpsychopathologyandwellness:Genetic andenvironmentalinfluences.washington,dc:americanpsychiatric Publishing UngarM,GhazinourM,RichterJ.Annualresearchreview:Whatisresilience withinthesocialecologyofhumandevelopment?journal'of'child' Psychology'and'Psychiatry'and'Allied'Disciplines2013;54(4: doi: /jcpp DueP,DiderichsenF,MeilstrupC,etal.Børnogungesmentalehelbred: VidensrådforForebyggelse CalmeiroL,deMatosMG.HealthAssetsandActiveLifestylesDuring PreadolescenceandAdolescence:HighlightsFromtheHBSC/WHO HealthSurveyandImplicationsforHealthPromotion.Sportand ExercisePsychologyResearch:FromTheorytoPractice2016: RasmussenM,PedersenTP,DueP.Skolebørnsundersøgelsen2014:Statens InstitutforFolkesundhed, ArfmanM,PetersenM,BakPL,ObelC(redaktion.Ungeprofil undersøgelsen2015, KrossE,VerduynP,DemiralpE,etal.Facebookusepredictsdeclinesin subjectivewell3beinginyoungadults.plos'one2013;8(8:e69841.doi: /journal.pone [publishedOnlineFirst:2013/08/24] 24.VerduynP,LeeDS,ParkJ,etal.PassiveFacebookusageundermines affectivewell3being:experimentalandlongitudinalevidence.journal'of' experimental'psychology'general2015;144(2:48038.doi: /xge [publishedOnlineFirst:2015/02/24] 25.Sundhedsstyrelsen.ForebyggelsespakkeMentalSundhed, WeareK,NindM.Mentalhealthpromotionandproblempreventionin schools:whatdoestheevidencesay?health'promotion'international 2011;26(SUPPL.1doi: /heapro/dar LevyF,HayDA,McStephenM,etal.Attention3deficithyperactivitydisorder: acategoryoracontinuum?geneticanalysisofalarge3scaletwinstudy. JAmAcadChild'AdolescPsychiatry1997;36(6: DurlakJA,WellsAM.Evaluationofindicatedpreventiveintervention (secondarypreventionmentalhealthprogramsforchildrenand adolescents.american'journal'of'community'psychology 1998;26(5: HuxleyR,NeilA,CollinsR.Unravellingthefetaloriginshypothesis:isthere reallyaninverseassociationbetweenbirthweightandsubsequent bloodpressure?lancet2002;360(9334: doi: /s ( [publishedOnlineFirst:2002/09/21] 30.SwaabD.Weareourbrains.Fromthewombtoalzheimer's.1ed.England: ThePenguinGroup VandenBerghBR.Developmentalprogrammingofearlybrainand behaviourdevelopmentandmentalhealth:aconceptualframework.

49 LITTERATURLISTE 49 Dev'Med'Child'Neurol2011;53Suppl4:19323.doi: /j x[publishedOnlineFirst:2011/10/05] 32.CampbellF,ContiG,HeckmanJJ,etal.Earlychildhoodinvestments substantiallyboostadulthealth.science2014;343(6178: doi: /science BronfenbrennerU,CeciSJ.Nature3NurtureReconceptualizedin DevelopmentalPerspective:ABioecologicalModel.Psychological' Review1994;101(4: GoodmanA,JoshiH,NasimB,etal.Socialandemotionalskillsinchildhood andtheirlong3termeffectsonadultlife.early'intervention'foundation VanVoorheesBW,Vanderplough3BoothK,FogelJ,etal.Integrative internet3baseddepressionpreventionforadolescents:arandomized clinicaltrialinprimarycareforvulnerabilityandprotectivefactors. Journal'of'the'Canadian'Academy'of'Child'and'Adolescent'Psychiatry'=' Journal'de'l'Academie'canadienne'de'psychiatrie'de'l'enfant'et'de' l'adolescent2008;17(4: [publishedonlinefirst:2008/11/20] 36.VanVoorheesBW,FogelJ,PomperBE,etal.AdolescentDoseandRatingsof aninternet3baseddepressionpreventionprogram:arandomizedtrial ofprimarycarephysicianbriefadviceversusamotivationalinterview. Journal'of'cognitive'and'behavioral'psychotherapies':'the'official'journal' of'the'international'institute'for'the'advanced'studies'of'psychotherapy' and'applied'mental'health2009;9(1:1319.[publishedonlinefirst: 2009/01/01] 37.HoekW,MarkoM,FogelJ,etal.Randomizedcontrolledtrialofprimarycare physicianmotivationalinterviewingversusbriefadvicetoengage adolescentswithaninternet3baseddepressionpreventionintervention: 63monthoutcomesandpredictorsofimprovement.Translational' research':'the'journal'of'laboratory'and'clinical'medicine 2011;158(6: doi: /j.trsl [publishedOnline First:2011/11/09] 38.SaulsberryA,Marko3HolguinM,BlomekeK,etal.RandomizedClinicalTrial ofaprimarycareinternet3basedinterventiontopreventadolescent Depression:One3yearOutcomes.Journal'of'the'Canadian'Academy'of' Child'and'Adolescent'Psychiatry'='Journal'de'l'Academie'canadienne'de' psychiatrie'de'l'enfant'et'de'l'adolescent2013;22(2: [published OnlineFirst:2013/05/15] 39.BradshawCP,WaasdorpTE,LeafPJ.Effectsofschool3widepositive behavioralinterventionsandsupportsonchildbehaviorproblems. Pediatrics2012;130(5:e doi: /peds [publishedonlinefirst:2012/10/17] 40.WaasdorpTE,BradshawCP,LeafPJ.Theimpactofschoolwidepositive behavioralinterventionsandsupportsonbullyingandpeerrejection:a randomizedcontrolledeffectivenesstrial.archives'of'pediatrics'and' Adolescent'Medicine2012;166(2: doi: /archpediatrics BarrettPM,FarrellLJ,OllendickTH,etal.Long3termoutcomesofan Australianuniversalpreventiontrialofanxietyanddepression symptomsinchildrenandyouth:anevaluationofthefriendsprogram.

50 LITTERATURLISTE 50 Journal'of'clinical'child'and'adolescent'psychology':'the'official'journal' for'the'society'of'clinical'child'and'adolescent'psychology,'american' Psychological'Association,'Division'532006;35(3: doi: /s jccp3503_5[publishedOnlineFirst:2006/07/14] 42.BrownECLS,SmithBH,HaggertyKP..Outcomesfromaschool3randomized controlledtrialofstepstorespect:abullyingpreventionprogram. School'Psychol'Rev'2011;40(3: OgdenT,HagenKA.TreatmentEffectivenessofParentManagement TraininginNorway:ARandomizedControlledTrialofChildrenWith ConductProblems.Journal'of'consulting'and'clinical'psychology 2008;76(4: doi: / X JallingC,BodinM,RomelsjoA,etal.ParentProgramsforReducing Adolescent'sAntisocialBehaviorandSubstanceUse:ARandomized ControlledTrial.Journal'of'child'and'family'studies2016;25: doi: /s y[publishedOnlineFirst:2016/02/24] 45.KlingA,ForsterM,SundellK,etal.Arandomizedcontrolledeffectiveness trialofparentmanagementtrainingwithvaryingdegreesoftherapist support.behavior'therapy2010;41(4: doi: /j.beth [publishedOnlineFirst:2010/11/03] 46.StallardP,SkryabinaE,TaylorG,etal.Classroom3basedcognitivebehaviour therapy(friends:aclusterrandomisedcontrolledtrialtoprevent AnxietyinChildrenthroughEducationinSchools(PACES.The'lancet' Psychiatry2014;1(3: doi: /s ( [publishedonlinefirst:2015/09/12] 47.ChuJTW,BullenP,FarruggiaSP,etal.ParentandAdolescentEffectsofa UniversalGroupProgramfortheParentingofAdolescents.Prevention' Science2014doi: /s AndreouE,EleniDidaskalou,andAnastasiaVlachou..Evaluatingthe effectivenessofacurriculum3basedanti3bullyinginterventionprogram ingreekprimaryschools.2007;5(2007src3googlescholar: PösselP,SeemannS,HautzingerM.Impactofcomorbidityinpreventionof adolescentdepressivesymptoms.journal'of'counseling'psychology 2008;55(1: PosselP,AdelsonJL,HautzingerM.Arandomizedtrialtoevaluatethe courseofeffectsofaprogramtopreventadolescentdepressive symptomsover12months.behaviour'research'and'therapy 2011;49(12: doi: /j.brat [publishedOnline First:2011/10/28] 51.HolenS,WaaktaarT,LervågA,etal.Theeffectivenessofauniversalschool3 basedprogrammeoncopingandmentalhealth:arandomised, controlledstudyofzippy sfriends.educational'psychology 2012;32(5: doi: / FitzpatrickC,ConlonA,ClearyD,etal.Enhancingthementalhealth promotioncomponentofahealthandpersonaldevelopment programmeinirishschools.advances'in'school'mental'health' promotion2013;6(2: doi: / x [publishedonlinefirst:2013/06/05] 53.SimonTR,IkedaRM,SmithEP,etal.Themultisiteviolenceprevention project:impactofauniversalschool3basedviolenceprevention

51 LITTERATURLISTE 51 programonsocial3cognitiveoutcomes.prevention'science 2008;9(4: doi: /s SimonTR,IkedaRM,SmithEP,etal.TheEcologicalEffectsofUniversaland SelectiveViolencePreventionProgramsforMiddleSchoolStudents:A RandomizedTrial.Journal'of'consulting'and'clinical'psychology 2009;77(3: doi: /a BiermanKL,CoieJD,DodgeKA,etal.Fasttrackrandomizedcontrolledtrial topreventexternalizingpsychiatricdisorders:findingsfromgrades3to 9.Journal'of'the'American'Academy'of'Child'and'Adolescent'Psychiatry 2007;46(10: doi: /chi.0b013e31813e5d39 56.DaunicAP,SmithSW,GarvanCW,etal.Reducingdevelopmentalriskfor emotional/behavioralproblems:arandomizedcontrolledtrial examiningthetoolsforgettingalongcurriculum.journal'of'school' psychology2012;50(2: doi: /j.jsp [publishedonlinefirst:2012/03/06] 57.BerryV,etal.."Theeffectivenessandmicro3costinganalysisofauniversal, school3based,social emotionallearningprogrammeintheuk:a cluster3randomisedcontrolledtrial."schoolmentalhealth : HorowitzJL,GarberJ,CieslaJA,etal.Preventionofdepressivesymptomsin adolescents:arandomizedtrialofcognitive3behavioraland interpersonalpreventionprograms.journal'of'consulting'and'clinical' psychology2007;75(5: doi: / x [publishedonlinefirst:2007/10/03] 59.SapounaM,WolkeD,VanniniN,etal.Virtuallearninginterventionto reducebullyingvictimizationinprimaryschool:acontrolledtrial. Journal'of'child'psychology'and'psychiatry,'and'allied'disciplines 2010;51(1: doi: /j x[published OnlineFirst:2009/08/26] 60.SmithSW,DaunicAP,BarberBR,etal.Preventingriskforsignificant behaviorproblemsthroughacognitive3behavioralintervention:effects ofthetoolsforgettingalongcurriculumatone3yearfollow3up.the' journal'of'primary'prevention2014;35(5: doi: /s [publishedOnlineFirst:2014/07/27] 61.StallardP,PhillipsR,MontgomeryAA,etal.Aclusterrandomisedcontrolled trialtodeterminetheclinicaleffectivenessandcost3effectivenessof classroom3basedcognitive3behaviouraltherapy(cbtinreducing symptomsofdepressioninhigh3riskadolescents.health'technology' Assessment2013;17(47doi: /hta BernsteinL,RappaportCD,OlshoL,etal.ImpactEvaluationoftheUS DepartmentofEducation'sStudentMentoringProgram.FinalReport. NCEE National'Center'for'Education'Evaluation'and'Regional' Assistance Schonert3ReichlKA,LawlorMS.TheEffectsofaMindfulness3Based EducationProgramonPre3andEarlyAdolescents'Well3BeingandSocial andemotionalcompetence.mindfulness2010;1(3: doi: /s WassermanD,HovenCW,WassermanC,etal.School3basedsuicide preventionprogrammes:theseylecluster3randomised,controlledtrial.

52 LITTERATURLISTE 52 Lancet'(London,'England2015;385(9977: doi: /s ( [publishedOnlineFirst:2015/01/13] 65.KjøbliJ,OgdenT.Arandomizedeffectivenesstrialofbriefparenttrainingin primarycaresettings.prevention'science2012;13(6: GardnerF,BurtonJ,KlimesI.Randomisedcontrolledtrialofaparenting interventioninthevoluntarysectorforreducingchildconduct problems:outcomesandmechanismsofchange.journal'of'child' psychology'and'psychiatry,'and'allied'disciplines2006;47(11: doi: /j x[publishedonlinefirst: 2006/11/02] 67.GillhamJE,HamiltonJ,FreresDR,etal.Preventingdepressionamongearly adolescentsintheprimarycaresetting:arandomizedcontrolledstudy ofthepennresiliencyprogram.journal'of'abnormal'child'psychology 2006;34(2: doi: /s [publishedOnline First:2006/06/03] 68.LochmanJE,PowellNP,BoxmeyerCL,etal.ImplementationofaSchool3 BasedPreventionProgram:EffectsofCounselorandSchool Characteristics.Professional'Psychology:'Research'and'Practice 2009;40(5: doi: /a LochmanJE,BoxmeyerC,PowellN,etal.DisseminationoftheCoping PowerProgram:ImportanceofIntensityofCounselorTraining.Journal' of'consulting'and'clinical'psychology2009;77(3: doi: /a LewisKM,DuBoisDL,BavarianN,etal.EffectsofPositiveActiononthe emotionalhealthofurbanyouth:acluster3randomizedtrial.the' Journal'of'adolescent'health':'official'publication'of'the'Society'for' Adolescent'Medicine2013;53(6: doi: /j.jadohealth [publishedOnlineFirst:2013/07/31] 71.CrossD,etal.TheFriendlySchoolsFriendlyFamiliesprogramme:three3year bullyingbehaviouroutcomesinprimaryschoolchildren.international' Journal'of'Educational'Research2012;53: !!!INVALIDCITATION!!!{} 73.BerryK,HuntCJ.EvaluationofanInterventionProgramforAnxious AdolescentBoysWhoAreBulliedatSchool.Journal'of'Adolescent' Health2009;45(4: doi: /j.jadohealth GillhamJE,ReivichKJ,FreresDR,etal.School3basedPreventionof DepressionandAnxietySymptomsinEarlyAdolescence:APilotofa ParentInterventionComponent.School'Psychology'Quarterly 2006;21(3: doi: /scpq NormanKPC,LochsH,PirlichM.Prognosticimpactofdisease3related malnutrition.clinical'nutrition'(edinburgh,'scotland'2008;27(1: BernatDH,AugustGJ,HektnerJM,etal.TheEarlyRiserspreventive intervention:testingforsix3yearoutcomesandmediationalprocesses. Journal'of'abnormal'child'psychology2007;35(4: doi: /s WolferR,Schultze3KrumbholzA,ZagorscakP,etal.Prevention2.0:targeting Society'for'Prevention'Research2014;15(6: doi: /s y[publishedOnlineFirst:2013/10/15]

53 LITTERATURLISTE MarquesSC,Lopez,S.J.,&Pais3Ribero,J.L.Buildinghopeforthefuture :A programtofosterstrengthsinmiddle3schoolstudents.journal'of' Happiness'Studies2011;12: LewisKM,SchureMB,BavarianN,etal.Problembehaviorandurban,low3 incomeyouth:arandomizedcontrolledtrialofpositiveactionin Chicago.American'journal'of'preventive'medicine2013;44(6: doi: /j.amepre [publishedonlinefirst: 2013/05/21] 80.LiKK,WashburnI,DuBoisDL,etal.EffectsofthePositiveActionprogramme onproblembehavioursinelementaryschoolstudents:amatched3pair randomisedcontroltrialinchicago.psychology'&'health 2011;26(2: doi: / [published OnlineFirst:2011/02/15] 81.MuratoriP,BertacchiI,GiuliC,etal.Firstadaptationofcopingpower programasaclassroom3basedpreventioninterventiononaggressive behaviorsamongelementaryschoolchildren.prevention'science':'the' official'journal'of'the'society'for'prevention'research2015;16(3: doi: /s [publishedonlinefirst:2014/06/20] 82.ReidMJ,Webster3StrattonC,HammondM.Enhancingaclassroomsocial competenceandproblem3solvingcurriculumbyofferingparenttraining tofamiliesofmoderate3tohigh3riskelementaryschoolchildren.journal' of'clinical'child'and GillhamJE,ReivichKJ,BrunwasserSM,etal.EvaluationofaGroup Cognitive3BehavioralDepressionPreventionProgramforYoung Adolescents:ARandomizedEffectivenessTrial.Journal'of'Clinical'Child' and'adolescent'psychology2012;41(5: doi: / MaltiT,RibeaudD,EisnerMP.Theeffectivenessoftwouniversalpreventive interventionsinreducingchildren'sexternalizingbehavior:acluster randomizedcontrolledtrial.journal'of'clinical'child'and'adolescent' psychology':'the'official'journal'for'the'society'of'clinical'child'and' Adolescent'Psychology,'American'Psychological'Association,'Division' ;40(5: doi: / [published OnlineFirst:2011/09/16] 85.FraserMW,etal.AcontrolledtrialoftheMakingChoicesprogram:Six3 monthfollow3up.research'on'social'work'practice ArnarsonEO,CraigheadWE.PreventionofdepressionamongIcelandic adolescents.behaviour'research'and'therapy2009;47(7: doi: /j.brat CappellaE,HamreBK,KimHY,etal.TeacherConsultationandCoaching withinmentalhealthpractice:classroomandchildeffectsinurban ElementarySchools.Journal'of'consulting'and'clinical'psychology 2012;80(4: doi: /a RoseK,HawesDJ,HuntCJ.Randomizedcontrolledtrialofafriendshipskills interventiononadolescentdepressivesymptoms.journal'of'consulting' and'clinical'psychology2014;82(3: doi: /a [publishedonlinefirst:2014/02/05] 89.BotvinGJ,GriffinKW,NicholsTD.Preventingyouthviolenceand delinquencythroughauniversalschool3basedpreventionapproach.

54 LITTERATURLISTE 54 Prevention'science':'the'official'journal'of'the'Society'for'Prevention' Research2006;7(4:40338.doi: /s y[published OnlineFirst:2006/12/01] 90.YoungJF,MufsonL,DaviesM.EfficacyofInterpersonalPsychotherapy3 AdolescentSkillsTraining:Anindicatedpreventiveinterventionfor depression.journal'of'child'psychology'and'psychiatry'and'allied' Disciplines2006;47(12: doi: /j x 91.MisharaBL,andMetteYstgaard..Effectivenessofamentalhealth promotionprogramtoimprovecopingskillsinyoungchildren:zippy's Friends.Early'Childhood'Research'Quarterly2006;21(1: SancassianiF,PintusE,HolteA,etal.Enhancingtheemotionalandsocial skillsoftheyouthtopromotetheirwellbeingandpositive development:asystematicreviewofuniversalschool3based randomizedcontrolledtrials.clinical'practice'and'epidemiology'in' Mental'Health2015;11: KarnaA,VoetenM,LittleTD,etal.Alarge3scaleevaluationoftheKiVa antibullyingprogram:grades436.child'dev2011;82(1: doi: /j x[publishedOnlineFirst:2011/02/05] 94.FonagyP,TwemlowSW,VernbergEM,etal.Aclusterrandomized controlledtrialofchild3focusedpsychiatricconsultationandaschool systems3focusedinterventiontoreduceaggression.journal'of'child' psychology'and'psychiatry,'and'allied'disciplines2009;50(5: doi: /j x[publishedOnlineFirst:2009/02/12] 95.ConnellAM,DishionTJ.Reducingdepressionamongat3riskearly adolescents:three3yeareffectsofafamily3centeredintervention embeddedwithinschools.journal'of'family'psychology':'jfp':'journal'of' the'division'of'family'psychology'of'the'american'psychological' Association'(Division'432008;22(4: doi: / [publishedOnlineFirst:2008/08/30] 96.StallmanHM,andAlanRalph..Reducingriskfactorsforadolescent behaviouralandemotionalproblems:apilotrandomisedcontrolled trialofaself3administeredparentingintervention.australian'e=journal' for'the'advancement'of'mental'health2007;6(2: TombaE,BelaiseC,OttoliniF,etal.Differentialeffectsofwell3being promotingandanxiety3managementstrategiesinanon3clinicalschool setting.journal'of'anxiety'disorders2010;24(3: doi: /j.janxdis [publishedOnlineFirst:2010/02/26] 98.AuneT,StilesTC.Universal3basedpreventionofsyndromaland subsyndromalsocialanxiety:arandomizedcontrolledstudy.doi' a doi: /a SRC3GoogleScholar 99.PuskarKR,RenD,McFaddenT.Testingthe'TeachingKidstoCopewith Anger'YouthAngerInterventionPrograminaRuralSchool3based Sample.Issues'in'mental'health'nursing2015;36(3:20038.doi: / [publishedOnlineFirst:2015/04/22] 100.PortzkyG,vanHeeringenK.Suicidepreventioninadolescents:acontrolled studyoftheeffectivenessofaschool3basedpsycho3educational program.journal'of'child'psychology'and'psychiatry,'and'allied'

55 LITTERATURLISTE 55 disciplines2006;47(9:91038.doi: /j x [publishedonlinefirst:2006/08/26] 101.AseltineRH,Jr.,JamesA,SchillingEA,etal.EvaluatingtheSOSsuicide preventionprogram:areplicationandextension.bmc'public'health 2007;7:161.doi: / [publishedOnlineFirst: 2007/07/21] 102.FekkesM,PijpersFI,Verloove3VanhorickSP.Effectsofantibullyingschool programonbullyingandhealthcomplaints.archives'of'pediatrics'&' adolescent'medicine2006;160(6: doi: /archpedi [publishedOnlineFirst:2006/06/07] 103.SørlieMA,andTerjeOgden..ImmediateImpactsofPALS:Aschool3wide multi3levelprogrammetargetingbehaviourproblemsinelementary school.scandinavian'journal'of'educational'research2007;51(5: GillhamJE,ReivichKJ,FreresDR,etal.School3basedpreventionof depressivesymptoms:arandomizedcontrolledstudyofthe effectivenessandspecificityofthepennresiliencyprogram.journal'of' consulting'and'clinical'psychology2007;75(1:9319.doi: / X DaunicAP,SmithSW,BrankEM,etal.Classroom3basedcognitive3 behavioralinterventiontopreventaggression:efficacyandsocial validity.journal'of'school'psychology2006;44(2: doi: /j.jsp LiddleI,MacmillanS.EvaluatingtheFRIENDSprogrammeinaScottish setting.educational'psychology'in'practice2010;26(1:53367.doi: / HuntC,AndrewsG,SakashitaC,etal.Randomizedcontrolledtrialofan earlyinterventionprogrammeforadolescentanxietydisorders. Australian'and'New'Zealand'Journal'of'Psychiatry2009;43(4: doi: / EnebrinkP,HogstromJ,ForsterM,etal.Internet3basedparent managementtraining:arandomizedcontrolledstudy.behaviour' research'and'therapy2012;50(4:24039.doi: /j.brat [publishedonlinefirst:2012/03/09] 109.ScottS,SylvaK,DoolanM,etal.Randomisedcontrolledtrialofparent groupsforchildantisocialbehaviourtargetingmultipleriskfactors:the SPOKESproject.Journal'of'child'psychology'and'psychiatry,'and'allied' disciplines2010;51(1:48357.doi: /j x [publishedonlinefirst:2009/09/08] 110.ManicavasagarV,HorswoodD,BurckhardtR,etal.Feasibilityand effectivenessofaweb3basedpositivepsychologyprogramforyouth mentalhealth:randomizedcontrolledtrial.j'med'internet'res 2014;16(6:e140.doi: /jmir.3176[publishedOnlineFirst: 2014/06/06] 111.DaleyD,O'BrienM.Asmall3scalerandomizedcontrolledtrialoftheself3 helpversionofthenewforestparenttrainingprogrammeforchildren withadhdsymptoms.european'child'&'adolescent'psychiatry 2013;22(9: doi: /s [publishedOnline First:2013/03/07]

56 LITTERATURLISTE BauerNS,LozanoP,RivaraFP.TheEffectivenessoftheOlweusBullying PreventionPrograminPublicMiddleSchools:AControlledTrial.Journal' of'adolescent'health2007;40(3: doi: HumphreyN,Kalambouka,A.,Wigelsworth,M.,&Lendrum,A..Goingfor Goals:Evaluationofashortsocial3emotionalinterventionforprimary3 agedchildren.school'psychology'international2010;31: Kj blij,hukkelbergs,ogdent.arandomizedtrialofgroupparent training:reducingchildconductproblemsinreal3worldsettings. Behaviour'research'and'therapy2013;51(3: Kj blij,ogdent.arandomizedeffectivenesstrialofbriefparenttraining inprimarycaresettings.prevention'science2012;13(6: KjøbliJ,HukkelbergS,OgdenT.Arandomizedtrialofgroupparent training:reducingchildconductproblemsinreal3worldsettings. Behaviour'research'and'therapy2013;51(3: StormshakEA,ConnellAM,VeronneauMH,etal.Anecologicalapproach topromotingearlyadolescentmentalhealthandsocialadaptation: family3centeredinterventioninpublicmiddleschools.child'dev 2011;82(1: doi: /j x[published OnlineFirst:2011/02/05] 118.EversKE,etal.Transtheoretical3basedbullyingpreventioneffectiveness trialsinmiddleschoolsandhighschools.educational' Research;49(4: ConrodPJ,O'Leary3BarrettM,NewtonN,etal.Effectivenessofaselective, personality3targetedpreventionprogramforadolescentalcoholuse andmisuse:aclusterrandomizedcontrolledtrial.jama'psychiatry 2013;70(3: doi: /jamapsychiatry [published OnlineFirst:2013/01/25] 120.ChorpitaBF,WeiszJR,DaleidenEL,etal.Long3termoutcomesfortheChild STEPsrandomizedeffectivenesstrial:acomparisonofmodularand standardtreatmentdesignswithusualcare.journal'of'consulting'and' clinical'psychology2013;81(6: doi: /a [publishedonlinefirst:2013/08/28] 121.GilliesRM.Cooperativelearning:Reviewofresearchandpractice. Australian'Journal'of'Teacher'Education2016;41(3:39354.doi: /ajte.2016v41n TheinfluencesofFlippedClassroom:Ametaanalysis.ICEED IEEE6thConferenceonEngineeringEducation; HuiEKP,TsangSKM.Self3determinationasapsychologicalandpositive youthdevelopmentconstruct.the'scientific'world'journal2012;2012 doi: /2012/ CohenGL,GarciaJ,Purdie3VaughnsV,etal.Recursiveprocessesinself3 affirmation:interveningtoclosetheminorityachievementgap.science 2009;324(5925: doi: /science LewallenTC,HuntH,Potts3DatemaW,etal.TheWholeSchool,Whole Community,WholeChildModel:ANewApproachforImproving EducationalAttainmentandHealthyDevelopmentforStudents.Journal' of'school'health2015;85(11: doi: /josh.12310

57 LITTERATURLISTE LangfordR,BonellC,JonesH,etal.TheWorldHealthOrganization'sHealth PromotingSchoolsframework:ACochranesystematicreviewand meta3analysis.bmc'public'health2015;15(1doi: /s y

58

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRES MENTALE SUNDHED

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRES MENTALE SUNDHED ET SYSTEMATISK LITTERATURSTUDIE AF INTERNATIONALE UNDERSØGELSER UDARBEJDET AF CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE VED AARHUS UNIVERSITET SAMMENFATNING 2 Titel Indsatserderfremmerældresmentalesundhed Undertitel

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur Mental sundhed- indsatser til unge og ældre To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur WHO definition på mental sundhed En tilstand af velbefindende hvor den enkelte kan magte dagligdagens

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/ MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer

Læs mere

SDQ og SkolesundhedPlus.DK klar til tværfaglig implementering?

SDQ og SkolesundhedPlus.DK klar til tværfaglig implementering? SDQ og SkolesundhedPlus.DK klar til tværfaglig implementering? HAR VI EN UDFORDRING? Accelereret global og teknologisk udvikling Stigende offentlige udgifter til avanceret behandling og sociale ydelser

Læs mere

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN PARTNERSKAB MELLEM: TRYGFONDEN PSYKIATRIFONDEN 1 FORMÅL: Sikre at flere børn og unge får tidlig og effektiv hjælp, når de har psykiske vanskeligheder

Læs mere

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling. Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Hvordan ser det ud med unges mentale sundhed, og hvordan er udviklingen?

Hvordan ser det ud med unges mentale sundhed, og hvordan er udviklingen? Charlotte Overgaard, Lektor i Folkesundhed Institut for medicin og Sundhedsteknologi Hvordan ser det ud med unges mentale sundhed, 5. Sept. 2019 og hvordan er udviklingen? Hvordan ser det ud med unges

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og

Læs mere

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health

Læs mere

RELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION

RELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION RELATION MELLEM SKOLEVÆGRING OG SYMPTOMER PÅ ANGST, OCD OG DEPRESSION Et forløb over 3 formiddage i efteråret 2018 for ansatte i UngiAarhus Undervisere: Gritt Graugaard Bonde, Marianne Schødt Thorlund

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

Hvordan kan ungdomsuddannelserne arbejde med elevtrivsel og inklusion. Konference om unge og sårbarhed 28. november 2018

Hvordan kan ungdomsuddannelserne arbejde med elevtrivsel og inklusion. Konference om unge og sårbarhed 28. november 2018 Hvordan kan ungdomsuddannelserne arbejde med elevtrivsel og inklusion Konference om unge og sårbarhed 28. november 2018 Flere unge trivselsproblemer blandt unge Flere unge oplever pres og mistrivsel Flere

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER Styrkelse af forebyggelses og sundhedsfremmeindsatsen i kommunen SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER IMPLEMENTERINGSPLAN REBILD KOMMUNE Side 1 af 5 Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 [email protected]

Læs mere

Viden om friluftslivs effekter på sundhed

Viden om friluftslivs effekter på sundhed Viden om friluftslivs effekter på sundhed resultater fra en systematisk forskningsoversigt Peter Bentsen Seniorforsker & Teamleder SDCC Sundhedsfremmeforskning Sund i Naturen 2018 Forskningsoversigtens

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Job og Aktiv Jobcenter Kolding September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

Svendborg Mentaliteten

Svendborg Mentaliteten Svendborg Mentaliteten Sportspsykologien har i dette årti gået igennem et paradigmeskift i tilgangen til talentudvikling. Med Kristoffer Henriksen, Lektor ved Syddansk Universitet og sportspsykolog ved

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017

Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail [email protected] 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater Århus d. 31. august 2018 Hvad er det for et samfund, der tillader, at vi gør børn til dem, der har problemet? Børns invitationer som omdrejningspunkt.. Symptomer som fremtrædelse, som øjebliksbilleder

Læs mere

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH FORMÅL OG MÅL FOR SUS - PROJEKTET Formål At fremme mental sundhed hos unge og dermed mindske risikoen

Læs mere

Konference om ADHD og forældreindsatser

Konference om ADHD og forældreindsatser Konference om ADHD og forældreindsatser Aarhus kommunes erfaringer med forældreindsatser til målgruppen Henrik Kyed Steffensen, PMTO terapeut og DUÅ gruppeleder og Lotte Hestbæk, afdelingsleder s erfaringer

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. [email protected] HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Unges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed

Unges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed Unges mentale sundhed og trivsel Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed [email protected] Viden der skaber folkesundhed Databasen børns sundhed Den nationale sundhedsprofil

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Psykisk sundhed og mestring hos unge under uddannelse

Psykisk sundhed og mestring hos unge under uddannelse Psykisk sundhed og mestring hos unge under uddannelse Målgruppe Undervisere, mentorer, studievejledere, ledere og øvrige medarbejdere, der har daglig kontakt med unge under uddannelse på ungdomsuddannelser,

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende?

Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Børnerådet: 2013 Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende? Tilhørsforhold, blive set, forpligtende bånd mellem mennesker Læringsfællesskaber der fremmer trivsel.. Vi vil gerne Fremhæve

Læs mere

Center for Børn og Unges Sundhed (CBUS)

Center for Børn og Unges Sundhed (CBUS) Center for Børn og Unges Sundhed (CBUS) Tilbud til børn med svær overvægt i et kommunalt sundhedscenter. Mia Stuhaug, Psykolog www.kk.dk Side 2 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod

Læs mere