Frugtbarhed i avlsarbejdet
|
|
|
- Malene Rasmussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
2 ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition! Miljømæssige påvirkninger! Krydsningsfrodighed! Udvikling i køernes frugtbarhed! Avlsmæssig udvikling hos tyrene! Placering i avlsarbejdet S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
3 Egenskaber Periode fra kælvning til første inseminering! Start på cyklus! Brunststyrke Perioden fra første til sidste inseminering! Drægtighedsrate! Brunststyrke Både hos køer og kvier Tomperiode = Periode fra kælvning til første inseminering + periode fra første til sidste inseminering S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
4 Arvbarheder! Kælvning til første inseminering 4-5%! Første til sidste inseminering, kvier 1%! Første til sidste inseminering, køer 2-3% S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
5 Avlsmæssige sammenhænge Kælvning til 1. inseminering og første til sidste inseminering 35-45% Moderat Første til sidste inseminering kvie/ko 60-70% Stor S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
6 Avlsmæssige sammenhænge Kælvning til 1. inseminering, men mellem laktationer 85-95% Meget stor Første til sidste inseminering, men mellem laktationer 85-95% Meget stor S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
7 Kælvningsmånedens indflydelse på afstand fra kælvning til 1. inseminering Dage Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
8 Måned for første inseminerings indflydelse på afstand fra 1. inseminering til drægtighed Dage Maj April Marts Februar Januar Juni Juli August September Oktober November December S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
9 Krydsningsfrodighed indenfor race Oprindelig SDM og HF Kælvning til 1. inseminering Første til sidste inseminering Tomperiode 4-5 dage 4-5 dage 9-10 dage Jersey Tomperiode 4-5 dage S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
10 Krydsningsfrodighed i køerne Tomperiode RDM SDM-DH Jersey % 50% 25% % (6 dage) 25% (2 dage) 50% (3 dage) S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
11 Kælvning til første inseminering Dage Kælvningsår 5 dage RDM SDM-DH JER S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
12 Første til sidste inseminering dage Dage dage RDM SDM-DH JER Kælvningsår S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
13 140 Tomperiode dage Dage dage RDM SDM-DH JER Kælvningsår S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
14 Tomperiode Køer i blandede besætninger Dage RDM SDM-DH Kælvningsår S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
15 Tyrenes gennemsnitlige avlsværdital for frugtbarhed Frugtbarhed SDM: -5 dage klv. til 1. ins. -9 dage 1. til sidste ins. RDM SDM-DH JER Tyrens fødselsår S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
16 Frugtbarhed i avlsarbejdet! Ugunstig sammenhæng til ydelse 30-40%! Avlsmæssig forringelse af frugtbarhed! Justering af avlsværdivurderingen for frugtbarhed i april 2003 vil forbedre avlsværditallene for frugtbarhed! Gunstig sammenhæng til holdbarhed 50-60%! Vægt på både frugtbarhed og holdbarhed forbedrer køernes frugtbarhed S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
17 Frugtbarhed i avlsarbejdet! Nuværende vægte i S-indekset sikrer fremgang under forudsætning af, at S-indekset bliver benyttet til udvælgelse af tyremødre, brugstyre og ikke mindst tyrefædre! God frugtbarhed hos køerne er et vigtigt emne i mange lande S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling
Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg
Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser
INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE
INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Nordisk skala betydning for avlsværditallene
Nordisk skala betydning for avlsværditallene "Nordisk avlsværdivurdering går i luften" torsdag d. 21-4 2005 Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen Datagrundlag og vægte RDM SDM-DH Jersey DRH Y-indeks
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Brugervejledning - ReproDagsliste
Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Malketid ud fra automatiske mælkemålere
Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 4 Gårdejer Henning Olesen, Slagelse Min baggrund Gift i 1960 Selvstændig landmand med alsidig bedrift Salg af malkekøer / start
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau
Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Avlsplaner i VikingGenetics. Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics
Avlsplaner i VikingGenetics Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics Avlsplanerne i VikingGenetics I VikingGenetics er avlsarbejdet opdelt i fire racer, der arbejder med individuelle avlsplaner Holstein,
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2014 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2015 Jørgen Skov Nielsen
Slagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram
Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr
Fodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
Kombi-Kryds - styring og muligheder
Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro
Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver
NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)
Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO
Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg
status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg
Professionel styring i kalve- og kviestalden
Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne
Klovregistreringer og udskrifter
Klovregistreringer og udskrifter Dansk Kvægs Klovseminar Maj 2009 Pia Nielsen Dansk Kvæg Dansk Landbrugsrådgivning Dansk Kvæg Overordnede emner: 1) Hvem ønsker registreringer og hvorfor? 2) Den elektroniske
Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning
Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange
Kønssorteret sæd giver mange muligheder!
Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders
DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................
Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen
1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion
Repro-fokus kvier, brugervejledning
Repro-fokus kvier, brugervejledning Arbejdslist Repro-fokus kvier finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KVIER Mål med arbejdslist Repro-fokus kvier Målet med
Avlsværdital for ungdyrdødelighed. Line Hjortø Buch
Avlsværdital for ungdyrdødelighed Line Hjortø Buch Tidligere undersøgelser Dødelighed blandt Holstein kalve 9,4 % blandt kviekalve fra 1 dag efter fødslen til 1 dag før første kælvning 1 9,3 og 5,1 % (hhv.
Persistens. 1. Generelt
Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og
DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................
Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4