Slagtekalve resultater og økonomi
|
|
|
- Morten Søgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh
2 Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2...
3 Krydsningskalve Resultater fra kødproduktion uden støtte Frugtbarhed: Gunstig effekt på drægtighedsprocent ved at inseminere med kødrace hos Jersey Ingen/meget lille effekt fundet hos Holstein Køer insemineret med kødrace er selekterede: Ældre Lavere fænotypisk ydelse især Holstein Længere fra kælvning især 1. laktationskøer Længere drægtighedsperiode ved Limousine 3...
4 Krydsningskalve Resultater fra kødproduktion uden støtte Fødsel Krydsningskalve er vurderet større ved fødsel Tendens til flere dødfødte kalve hos Holstein Ingen forskel fundet hos Jersey Større andel af assisterede kælvninger, når kalven er en krydsningstyrekalv Let uden hjælp Let med hjælp Ingen forskel mellem kviekalve af hhv. ren race og krydsning 4...
5 Krydsningskalve Resultater fra kødproduktion uden støtte Fødsel Krydsningskalve er vurderet større ved fødsel. Tendens til flere dødfødte kalve hos holstein. Ingen forskel fundet hos jersey Større andel af assisterede kælvninger, når kalven er en krydsningstyrekalv Let uden hjælp Let med hjælp Ingen forskel mellem kviekalve af hhv. ren race og krydsning 5...
6 Kalve slagtet 8 måneder gamle JER tyr JER x tyr JER x kvie HOL Tyr HOL x tyr HOL x kvie 11 kalve 12 kalve 12 kalve 11 kalve 12 kalve 12 kalve Tilvækst, født til slagt, gr./dag Tilvækst fra indsættelse til slagt.gr/dag Nettotilvækst fra indsættelse gr/dag Vægt ved indsættelse Vægt ved slagtning, kg Slagtekrop, kg Slagteprocent 48,1 53,2 51,7 51,3 55,5 52,8 EUROP form 2,8 5,4 4,6 3,5 6,5 5,5 Foderudnyttelse på KFC FE/kg tilv(brutto) 4,4 4,0 4,6 4,2 4,0 4,4 Foderudnyttelse på KFC FE/kg tilv(netto) 9,1 7,5 8,9 8,1 7,2 8,3 Foderpris kr/fe 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 Foderforbrug foderomkostning Foderdage Pris kr./kg 18,60 25,50 22,40 22,80 27,80 25,50 Slagte pris kr./dyr Handyrpræmie Indkøbspris kalv ved de aktuelle kg Restbeløb pr foderdag, kr 1,30 7,51 2,84 4,49* 8,93 5,16 * Restbeløb pr foderdag for HOL Tyr ved Dansk kalv produktion er 6,50 kr oktober 2012
7 Krydskalve på KFC Dansk JER KØD. Klassificering stiger fra 2,8 hos JER tyre til 5,4 på krydsningstyre og til 4,6 på krydsningskvier. HOL KØD. Klassificering stiger fra 3,5 hos HOL tyre til 6,5 på krydsningstyre og til 5,5 på krydsningskvier Passer godt til koncept max 8 mdr. og min. 4,5 i klassificering JER Kød kvier kniber. De kan bruges til Dansk Kalv? Kviekalve kan være svære at opstalde hos slagtekalveproducenter 7...
8 Hvad kan slagtekalveproducent give i tillæg for krydsningskalve? Udgangspunkt er kalve krydset med intensiv race fx LIM, BLÅ, CHA, BAQ HOL KØD tyrekalv kr. i forhold til HOL tyr HOL KØD kviekalv samme pris som HOL tyr JER KØD tyrekalv +200 kr. i forhold HOL tyr JER KØD kviekalv 400 kr. i forhold til HOL tyr Priseksempel på HOL KØD tyrekalv på 65 kg 800 kr.(50 kg) + (15 kg x 25 kr.) kr. = kr. 8...
9 Malkeracekalve Differentieret afregning Ca. halvdelen af de malkeracekalve, der slagtes i Danmark, slagtes under Dansk Kalv konceptet Kalve, som er under 3 i EUROP-klassificering, kan ikke afregnes til Dansk Kalv notering Tab = ca. 600 kr./kasseret kalv Kalveproducenter er trætte af denne type kalve Ønsker at afregne i forhold til genetisk niveau 9...
10 % kalve med >= 3 i formklasse Malkeracekalve Differentieret afregning 100 HOL til (> 49 obs) % far AV-tal Vækst 10...
11 Malkeracekalve Differentieret afregning 1 af 5 HOL-kalve kasseret som Dansk Kalv Svarer til 120 kr./kalv, når en kasseret kalv = tab på 600 kr. Værdien er alene en effekt af andelen af kasserede kalve Ikke taget højde for værdien af formklasse og tilvækst på afregning af kalven endnu 11...
12 Malkeracekalve Differentieret afregning Økonomisk værdi af, at far stiger én enhed i vækst: HOL = 0,69 (~ 5,00 kr.) RDC = 0,89 (~ 6,50 kr.) Ren indeksværdi af HOL-kalv efter tyr med avlsværdital for vækst på 130 contra 70 er derfor 300 kr. Total forskel er altså = 420 kr. Men ikke alle kalve afsættes til Dansk Kalv producenter 12...
13 Malkeracekalve Differentieret afregning RDM klassificerer ca. 0,70 EUROP-formklasser bedre end HOL og har g højere nettotilvækst Merværdi af højere formklasse = 120 kr. Merværdi af højere nettotilvækst = 15 kr. Merværdien for en gennemsnitlig RDM-kalv er derfor ca. 135 kr. Endvidere mindre risiko for at blive kasseret som Dansk Kalv 13...
14 % kalve med >= 3 i formklasse Malkeracekalve Differentieret afregning til (> 49 obs) far AV-tal Vækst HOL skala 14...
15 Eksempler D Etoto HOL: Form gns.: 3,64 Tilvækst gns.: 614 g/dag D Etoto: Form gns.: 3,51 Tilvækst gns.: 593 g/dag Vækst 85 Tilvækst 81 Form 93 Merværdi D Etoto tyr: -75 kr. Færre godkendt til Dansk Kalv (-20 kr.) 15...
16 Eksempler D Onsild HOL: Form gns.: 3,64 Tilvækst gns.: 614 g/dag D Onsild: Form gns.: 4,04 Tilvækst gns.: 620 g/dag Vækst 117 Tilvækst 105 Form 122 Merværdi D Onsild tyr: +85 kr. Flere godkendt til Dansk Kalv (+45 kr.) 16...
17 Konklusion Mulighed for produktion af krydsningskalve på køer med lave avlsværdier Priser i forhold til HOL-tyr (ekskl. kg-regulering): HOL KØD-tyr: +600 kr. JER KØD-tyr: +200 kr. HOL KØD-kvie: 0 kr. JER KØD-kvie: -400 kr. Frugtbarhed ved ins. med KØD er lidt bedre Flere assisterede fødsler Lidt flere dødfødte kalve hos HOL Længere drægtighedsperiode ved de anvendte Limousinetyre. Generelt? 17...
18 Konklusion Arbejdes pt. med afregning baseret på genetisk niveau RDM bør koste ca. 135 kr. mere end HOL Store forskelle inden for race: Fx er en D Onsild tyrekalv 160 kr. mere værd end en D Etoto tyrekalv Dansk Kalv Andel af godkendte kalve er påvirket af genetisk niveau for HOL Skal det påvirke afregningsprisen? 18...
BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE
Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE Per Spleth, Specialkonsulent Kødproduktion Rasmus Skovgaard Stephansen,Trainee KvægKongres Herning 27.2.2017 HVORFOR KRYDSNINGSKALVE I DK? Nå målet om en
Kødproduktion uden støtte Samlet afrapportering af Kødproduktion uden støtte
Kødproduktion uden støtte Samlet afrapportering af Kødproduktion uden støtte Indledning Økonomien i dansk slagtekalveproduktion er under pres, da der er sket en omlægning af handyrpræmieordningen fra 2012.
SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION
Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan
Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr
Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Kevin Byskov & Morten Kargo, Dansk Kvæg Projektet er udført i samarbejde med Landscentret
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen
Pust liv og værdi i dine tyrekalve
Pust liv og værdi i dine tyrekalve Kvægkongres 2019 Bjørn Lyngholm Christensen, Jens Smidt og Pernille Hougaard Jensen Skølvadgård v. Bjørn Lyngholm Christensen Købt i fri handel 2013 Tidligere en ejendom
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg [email protected] Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv
Kønssorteret sæd giver mange muligheder!
Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018 Plan/program Formål med tyrekalve Kort om kalven Div. intro om kalve/ungtyre-produktion Fodring Sygdomme Slagtning og klassificering Andre slagtedyr (køer, krydsningskalve,
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Principperne for indeksberegning
Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt
Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.
Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.: 2311 8618 Disposition Stil krav til Jeres leverandører Høj tilvækst
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar 2016
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr
DB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen
DB Tjek Slagtekalv Indhold DB Tjek Slagtekalv... 1 Arbejdsgangen... 1 Fanen OMSÆTNINGER... 2 INDGANG... 3 LEVEBRUG... 4 SLAGTNING... 5 DØD... 6 OPDATERING FRA KVÆGDATABASEN... 6 Fanen STATUSPRISER... 8
DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående
DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................
1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer
Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse