DGNB certificering af bæredygtige bygninge. Faglærerkonference den 27. oktober 2014

Transkript

1

2 DGNB certificering af bæredygtige bygninge Faglærerkonference den 27. oktober 2014

3 Agenda 09:30 Intro til bæredygtighed generelt og DGNB 10:00 Overblik miljø og økonomiski kvalitet 10:30 Pause 10:40 Overblik Social, teknisk og proces kvalitet 11:10 Pause 11:25 Byggepladsen: støj, støv, energiforbrug, affaldshåndtering m.m. 12:25 Frokost 13:25 Krav til dokumentation af materialer og udførelser. 13:40 Byggematerialer: EPD er og livcyklusanalyse - LCA. 14:25 Pause 14:40 Byggematerialer: toxicitet og betydning for indeklima 14:55 Byggematerialer: FSC og PECF certificeret træ. 15:10 Eksempler fra virkeligheden 15:40 Afrunding og afslutning 16:00 Tak for i dag

4 Hvorfor DK-GBC og DGNB?

5

6

7 Byggeri og miljø Byggesektoren er vigtig for miljø og ressourcer 42% energiforbrug i Europa 35% drivhusgas i Europa 40% materialeforbrug i verden 39% affald i DK Stort kemikaleforbrug i byggesektoren, osv.

8

9 Byggeri og økonomi Bygningsmassen udgør en stor værdi i nationaløkonomien Stor del af vores udgifter går til opførsel (køb), drift og vedligehold af bygninger Endnu større potentiale findes i selve brugen af bygningen Sustainia, Sector Guide for Buildings

10 Byggeri og sociale aspekter Vi opholder os meget i bygninger i den vestlige verden (90% af tiden) Optimering af oplevelsen ved ophold i bygninger Bygningen skal understøtte den menneskelige aktivitet der sker i den Hurup Sundhedshus, Christensen og Rottbøl DGNB Sølv

11 Hvofor DK-GBC? Uafhængig, non profit-organisation Stiftet 12. april medlemmer Understøtter bæredygtigt byggeri Udvikler og tilpasser bæredygtighedsværktøjer Påvirke lovgivningen Rambøll Domicil, DISSING + WEITLING DGNB Bronze

12 Bæredygtighedscertificeringer

13 Hvilken certificeringsordning? DK-GBCs vision: måling af bæredygtighed Valg af bæredygtighedscertificeringssystem Proces varetaget af uvildig myndighed (SBi)

14 DGNB - ligevægt og kvaliteter

15 DGNB og andre ordninger Den standard med størst fokus på økonomisk bæredygtighed!

16 DGNB DGNB certificeringsordning lanceret i Tyskland i 2008 DGNB International certificeringsordning lanceret i 2010 DGNB Denmark certificeringsordning lanceret i 2012

17 Hvad kan DGNB certificeres i dag? Nye og omfattende renoveringer af kontorbygninger Nye og omfattende renoveringer af etageejendomme & rækkehuse Byområder Pilotfase af hospitaler Kommende: Skoler og institutioner

18 Miljømæssig bæredygtighed Byggeri hvor: miljøpåvirkninger og forbrug af energi samt materialer og ressourcer vurderes og optimeres i hele bygningens livscyklus. brug af farlige kemikalier er reduceret eller undladt.

19 Økonomisk bæredygtighed Byggeri hvor: totaløkonomien i hele bygningens livscyklus er vurderet og optimeret. værdistabiliteten er sikret af høj kvalitet og stor fleksibilitet arealudnyttelsen er optimeret.

20 Social bæredygtighed Byggeri hvor: sundhed og komfort sikres med et godt indeklima sikkerhed og tilgængelighed for alle oplevelsen og brugen er understøttet af god arkitektur og gode udendørsfaciliteter. placering og særlige faciliteter understøtter brugen af bærdygtige transportformer

21 DGNB 22.5% 22.5% 22.5%

22 DGNB kriterier Miljømæssig kvalitet Livscyklusvurdering LCA Materialer Toxiciteter Certificeret træ/natursten Vandforbrug Arealanvendelse

23 DGNB kriterier Miljømæssig kvalitet Livscyklusvurdering LCA Materialer Toxiciteter Certificeret træ/natursten Vandforbrug Arealanvendelse Elementerne I en LCA global opvarmning, nedbringning af ozon, fotokemisk ozon, forsuring, kvælstofudlening.

24 DGNB kriterier Miljømæssig kvalitet Livscyklusvurdering LCA Materialer Toxiciteter Certificeret træ/natursten Vandforbrug Arealanvendelse Bestemmelser omkring bl.a. bæredygtig brug af træ og tegl Risiko på lokalt miljø

25 DGNB kriterier Miljømæssig kvalitet Livscyklusvurdering LCA Materialer Toxiciteter Certificeret træ Vandforbrug Arealanvendelse Beregninger af vandforbrug / forbrug af drikkevand og mængder af spildevand

26 DGNB kriterier Miljømæssig kvalitet Livscyklusvurdering LCA Energiforbrug Materialer Toxiciteter Certificeret træ Vandforbrug Arealanvendelse Brownfields eller greenfields

27 DGNB kriterier Økonomisk kvalitet Totaløkonomi - LCC Værdistabilitet Robusthed

28 DGNB kriterier Økonomisk kvalitet Totaløkonomi - LCC Værdistabilitet Robusthed Totaløkonomiske beregninger Kilde: Haugbølle Hansen et al. (2000)

29 DGNB kriterier Økonomisk kvalitet Totaløkonomi - LCC Værdistabilitet Robusthed Anvendelighed, transformerbarhed, arealeffektivitet Virkemidler kan fx være bæredygtige systemleverancer.

30 DGNB kriterier Økonomisk kvalitet Totaløkonomi - LCC Værdistabilitet Robusthed Levetid for væsentlige bygningsdele, byggetekniske løsninger og kvalitet

31 Pause

32 Agenda 09:30 Intro til bæredygtighed generelt og DGNB 10:00 Overblik miljø og økonomiski kvalitet 10:30 Pause 10:40 Overblik Social, teknisk og proces kvalitet 11:10 Pause 11:25 Byggepladsen: støj, støv, energiforbrug, affaldshåndtering m.m. 12:25 Frokost 13:25 Krav til dokumentation af materialer og udførelser. 13:40 Byggematerialer: EPD er og livcyklusanalyse - LCA. 14:25 Pause 14:40 Byggematerialer: toxicitet og betydning for indeklima 14:55 Byggematerialer: FSC og PECF certificeret træ. 15:10 Eksempler fra virkeligheden 15:40 Afrunding og afslutning 16:00 Tak for i dag

33 DGNB kriterier Social kvalitet Indeklima Tilgængelighed Udearealer/offentlig adgang Forhold for cyklister Sikkerhed / Tryghed Arkitektkonkurrence og kunst

34 DGNB kriterier Social kvalitet Indeklima Tilgængelighed Udearealer/offentlig adgang Forhold for cyklister Sikkerhed / Tryghed Arkitektkonkurrence og kunst Dagslys, visuel kvalitet, blænding, termiske forhold, udsyn, VOC, luftkvaltet, mm.mm.

35 DGNB kriterier Social kvalitet Indeklima Tilgængelighed Udearealer/offentlig adgang Forhold for cyklister Sikkerhed / Tryghed Arkitektkonkurrence og kunst Knock-out kriterium adgang for handicappede, offentlig tilgængelighed, åbenhed mod omgivelserne, CUBO/Force4

36 DGNB kriterier Social kvalitet Indeklima Tilgængelighed Udearealer/offentlig adgang Forhold for cyklister Sikkerhed / Tryghed Arkitektkonkurrence og kunst Eksteriør kvalitet - Tagformer, balkon, loggia, atrium, nære udearealer, ly, læ, skygge, rekreative nærarealer

37 DGNB kriterier Social kvalitet Indeklima Tilgængelighed Udearealer/offentlig adgang Forhold for cyklister Sikkerhed / Tryghed Arkitektkonkurrence og kunst Cykelparkering, bl.a.

38 DGNB kriterier Social kvalitet Indeklima Tilgængelighed Udearealer/offentlig adgang Forhold for cyklister Sikkerhed / Tryghed Arkitektkonkurrence og kunst Elementer omkring sikkerhed I betydningen safety for bygningen. Kan også handle om sprinkling, tyverisikring mm.mm.

39 DGNB kriterier Social kvalitet Indeklima Tilgængelighed Udearealer/offentlig adgang Forhold for cyklister Sikkerhed / Tryghed Arkitektkonkurrence og kunst Nordens mest energieffektive kontorhus arkitektkonkurrence I Oslo (Transform) Integreringen af kunst I bygninger

40 DGNB kriterier Teknisk kvalitet Brandsikkerhed Klimaskærm Rengøring og vedligeholdelse Fleksibilitet af tekniske systemer Lydisolering Genanvendelse af byggematerialer

41 DGNB kriterier Teknisk kvalitet Brandsikkerhed Klimaskærm Rengøring og vedligeholdelse Fleksibilitet af tekniske systemer Lydisolering Genanvendelse af byggematerialer Brandstrategi

42 DGNB kriterier Teknisk kvalitet Brandsikkerhed Klimaskærm Rengøring og vedligeholdelse Fleksibilitet af tekniske systemer Lydisolering Genanvendelse af byggematerialer Klimaskærmens beskaffenhed I f.t. især fugtforhold) og performance - isolering og bestandighed over for vejr og vind

43 DGNB kriterier Teknisk kvalitet Brandsikkerhed Klimaskærm Rengøring og vedligeholdelse Fleksibilitet af tekniske systemer Lydisolering Genanvendelse af byggematerialer Optimering

44 DGNB kriterier Teknisk kvalitet Brandsikkerhed Klimaskærm Rengøring og vedligeholdelse Fleksibilitet af tekniske systemer Lydisolering Genanvendelse af byggematerialer Optimering

45 DGNB kriterier Teknisk kvalitet Brandsikkerhed Klimaskærm Rengøring og vedligeholdelse Fleksibilitet af tekniske systemer Lydisolering Genanvendelse af byggematerialer Behørig støjisolering

46 DGNB kriterier Teknisk kvalitet Brandsikkerhed Klimaskærm Rengøring og vedlige- Holdelse Fleksibilitet af tekniske systemer Lydisolering Genanvendelse af byggematerialer Demonterbarhed og genbrugspotentiale Case: Upcycle House ved Nyborg (lendager arkitekter)

47 DGNB kriterier Procesmæssig kvalitet Kvalitet og omfang af ideoplæg Integreret design og planlægning Bæredygtighed i udbud Dokumentation og vejledning Byggepladsen Commissioning

48 DGNB kriterier Procesmæssig kvalitet Kvalitet og omfang af ideoplæg Integreret design og planlægning Bæredygtighed i udbud Dokumentation og vejledning Byggepladsen Commissioning Integreret design - Optimering og kompleksitet

49 DGNB kriterier Procesmæssig kvalitet Kvalitet og omfang af ideoplæg Integreret design og planlægning Bæredygtighed i udbud Dokumentation og vejledning Byggepladsen Commissioning Programmering, aftale om mål, konkurrence, energiforbrug

50 DGNB kriterier Procesmæssig kvalitet Kvalitet og omfang af ideoplæg Integreret design og planlægning Bæredygtighed i udbud Dokumentation og vejledning Byggepladsen Commissioning Udbud med synlig fokus på energi / Bæredygtighed Manualer for optimeret anvendelse og drift - facilities management og bruger

51 DGNB kriterier Procesmæssig kvalitet Kvalitet og omfang af ideoplæg Integreret design og planlægning Bæredygtighed i udbud Dokumentation og vejledning Byggepladsen Commissioning Kompetencer inden for bæredygtighed Teamsammensætning, kvalifikationer, proces, brugerinddragelse

52 DGNB kriterier Procesmæssig kvalitet Kvalitet og omfang af ideoplæg Integreret design og planlægning Bæredygtighed i udbud Dokumentation og vejledning Byggepladsen Commissioning Bæredygtig byggeplads - minimering af affald, støj, støv og anden miljøpåvirkning, KS i prækvalifikation af entreprenører, KS i udførelse

53 DGNB kriterier Procesmæssig kvalitet Kvalitet og omfang af ideoplæg Integreret design og planlægning Bæredygtighed i udbud Dokumentation og vejledning Byggepladsen Commissioning Integreret commissioning / Samordnet Idriftsættelse af byggeri og bygningsinstallationer, indregulering, mhp på optimeret drift.

54 DGNB kriterier Områdets kvalitet Risikovurdering vedr. naturkatastrofer mv. Image Offentlig transport Adgang til forskellig service X

55 DGNB kriterier Områdets kvalitet Risikovurdering vedr. naturkatastrofer mv. Image Offentlig transport Adgang til forskellig service Risici i mikroklima - I Danmark f.eks. Risici for oversvømmelser Påvirkninger fra omgivelser til bygning

56 DGNB kriterier Områdets kvalitet Risikovurdering vedr. naturkatastrofer mv. Image Offentlig transport Adgang til forskellig service Et kvarters, områdes, bydels herlighedsværdi og attraktion, synergi potentiale, kriminalitet, tilstand

57 DGNB kriterier Områdets kvalitet Risikovurdering vedr. naturkatastrofer mv. Image Offentlig transport Adgang til forskellig service. Adgang til velfungerende offentlige transportmidler, Tilgængelighed til transport, (nærmeste station, nærmeste offentlig transport, cykelstier

58 DGNB kriterier Områdets kvalitet Risikovurdering vedr. naturkatastrofer mv. Image Offentlig transport Adgang til forskellig service Nærliggende attraktive faciliteter

59 Pause

60 Agenda 09:30 Intro til bæredygtighed generelt og DGNB 10:00 Overblik miljø og økonomiski kvalitet 10:30 Pause 10:40 Overblik Social, teknisk og proces kvalitet 11:10 Pause 11:25 Byggepladsen: støj, støv, energiforbrug, affaldshåndtering 12:25 Frokost 13:25 Krav til dokumentation af materialer og udførelser. 13:40 Byggematerialer: EPD er og livcyklusanalyse - LCA. 14:25 Pause 14:40 Byggematerialer: toxicitet og betydning for indeklima 14:55 Byggematerialer: FSC og PECF certificeret træ. 15:10 Eksempler fra virkeligheden 15:40 Afrunding og afslutning 16:00 Tak for i dag

61 PRO2.1 Byggeplads/byggeproces Formål: Reduktion af negativ påvirkning af omgivelserne Minimering af negativ påvirkning hos naboer Sikre arbejdsmiljøet på byggepladsen Bæredygtig byggeplads - minimering af affald, støj, støv og anden miljøpåvirkning, KS i udførelse

62 PRO2.1 Byggeplads/byggeproces 1. Minimering og sortering af affald på byggepladsen 2. Lavt støj- og vibrationsniveau på byggepladsen 3. Byggeplads med lavt støvniveau 4. Miljøbeskyttelse af byggegrund 5. Energiforbrug på byggepladsen 6. Naboinformation Bæredygtig byggeplads minimering af affald, støj, støv og anden miljøpåvirkning, KS i udførelse

63 PRO2.1 Byggeplads/byggeproces 1. Minimering og sortering af affald på byggepladsen Når bygninger opføres, renoveres, ombygges eller nedrives, fremkommer der byggeaffald, jord fra udgravninger, materialespild, emballage, træaffald mv.: Affaldet skal så vidt muligt enten undgås eller genbruges/ genanvendes og om nødvendigt bortskaffes miljømæssigt korrekt. DGNB krav: Overholdelse af affaldsbekendtgørelsen (1309) Affaldsregnskab / nøgletal Uddannelse af håndværkere

64 Affald I affaldsdirektivet er der fastlagt krav om, at minimum 70% af byggeaffaldet nyttiggøres (ekskl. Energiudnyttelse) i I årene op til 2009 har nyttiggørelsen af bygge- og anlægsaffald i Danmark ligget på omkring 95 %. Ca. 3 % deponeres Ca. 1 % forbrændes

65 Affald I nyttiggørelsen indgår anden materialenyttiggørelse af beton, tegl og mursten, hvoraf størstedelen i dag knuses og anvendes som erstatning for sten og grus ved etablering af veje, stier og pladser. Vi ønsker mere direkte genbrug eller genanvendelse, hvor affaldet udnyttes på et højere trin i affaldshierarkiet og der dermed opnås en bedre ressourceeffektivitet. Vi ønsker en bedre kvalitet i materialeudnyttelse, så vi undgår spredning af uønskede stoffer i miljøet. Fokus på: kildesortering og fraktioner Up-cycle house, Realdaniabyg, demonstrationsbyggeri

66 Støj på byggepladsen Støj påvirker i høj grad menneskers og dyrs livskvalitet. Hvis man permanent udsættes for støj, kan nervesystemet overstimuleres og føre til sundhedsskader. I tæt bebyggede områder med en høj infrastrukturstandard er støj fra byggepladser den væsentligste støjkilde efter trafikstøj. Den enkelte byggeplads planlægges, indrettes og drives således, at byggestøjen ikke overstiger det generelle støjniveau, eller også skal støjen reduceres med egnede foranstaltninger. DGNB Krav 1. Overholdelse af lovgivning 2. Støj- og vibrationssvage maskiner eller arbejdsteknikker 3. Tilrettelæggelsen af arbejdet efter reducering af støj.

67 Støj på byggepladsen Øvelse 5 min Kom med forslag til reducering af energiforbrug

68 Energiforbrug på byggeplads Energiforbruget på byggepladsen bør minimeres med fokus på både metoder til minimering af energiforbrug og løbende overvågning af energiforbruget ved detaljerede bimålere til fx håndværktøj, materiel, udtørring m.m. DGNB krav: 1. Koncept for reduktion af energiforbrug 2. Løbende overvågning og registrering af forbruget fordelt på aktivitet/formål.

69 Energiforbrug på byggeplads Øvelse 10 min Kom med forslag til reducering af energiforbrug

70 Energiforbrug på byggeplads Omkostningerne til udtørring svinger meget afhængig af byggeriets karakter fra stort set nul ved præfab-byggeri til over kr./m2 ved tæt/lavt byggeri med stram tidsplan med forceret udtørring med affugtere. Energiomkostningerne udgør omkring halvdelen af disse omkostninger og kan altså svare til flere års forbrug for et moderne velisoleret hus. Elsparefonden pjece: Gør byggepladsen energirigtig : Rapport om energibesparepotentialer i byggeprocessen, Energistyrelsen

71 Naboinformation Naboer til byggepladser skal informeres om arbejder og indretning som påvirker deres brug af nærområdet. Her tænkes der f.eks. på støjende arbejder, ændrede adgangsforhold som nye tilkørsler eller lignende, som påvirker naboerne. DGNB krav 1. Byggepladsskilte med information 2. Informations- og nyhedsbreve med opdateret information om arbejdets karakter og omfang samt kontaktoplysninger

72 Byggeplads opsamling DGNB krav er punktnedslag, planer og teori DGNB kan benyttes som udgangspunkt for fokus på bæredygtig byggeplads

73 Frokost

74 Agenda 09:30 Intro til bæredygtighed generelt og DGNB 10:00 Overblik miljø og økonomiski kvalitet 10:30 Pause 10:40 Overblik Social, teknisk og proces kvalitet 11:10 Pause 11:25 Byggepladsen: støj, støv, energiforbrug, affaldshåndtering 12:25 Frokost 13:25 Krav til dokumentation af materialer og udførelser 13:40 Byggematerialer: EPD er og livcyklusanalyse - LCA 14:25 Pause 14:40 Byggematerialer: toxicitet og betydning for indeklima 14:55 Byggematerialer: FSC og PECF certificeret træ. 15:10 Eksempler fra virkeligheden 15:40 Afrunding og afslutning 16:00 Tak for i dag

75 Krav til dokumentation af materialer og udførelser ENV1.2 MILJØRISICI RELATERET TIL BYGGEVARER Toxiciteter ENV1.3 Miljøvenlig indvinding af materialer Træprodukter (FSC PEFC) Natursten ECO2.2 ROBUSTHED 2. Byggeteknisk udførelse PRO1.5 VEJLEDNING OM VEDLIGEHOLD OG BRUG AF BYGNINGEN (1 ud af 6). Vejledning om vedligehold, inspektion og drift PRO2.2 DOKUMENTATION AF KVALITET I UDFØRELSEN 1. Dokumentation af de anvendte materialer og hjælpestoffer 2. Målinger med henblik på kvalitetskontrol

76 ECO2.2 Robusthed 2. Byggeteknisk udførelse: Omfang af mangler for den aktuelle byggesag jfr. bygge rating skala Vurderes ud fra Byggeriets Evaluerings Center (BEC) metode til opgørelse af mangler jf. bygge rating skala. Byggeriet behøver ikke at være tilmeldt BEC, men samme metode skal benyttes. Bygge Rating systemet er 'open source', hvilket betyder, at det må anvendes af andre.

77 PRO1.5 Vejledning om vedligehold og brug af bygningen 1. Vejledning om vedligehold, inspektion og drift De fleste bygningsdele skal vedligeholdes med jævne mellemrum. En nøjagtig beskrivelse, der er tilpasset den enkelte aktør i disse vedligeholdelses-, inspektions-, drifts- og plejeanvisninger er nødvendig for en veltilrettelagt drift af bygningen. Dokumenterne skal ikke blot udfærdiges, de skal også forvaltes, så de både bruges på passende vis og arkiveres. DGNB krav: 1. Detaljerede anvisninger om vedligehold, inspektion og drift. 2. Anvisninger overført til et skema for vedligehold og udskiftning/reparation og udspecificeret for de enkelte målgrupper (fagfolk, vicevært, brugere, rengøringsfirma osv.).

78 PRO2.2 Dokumentation af Kvalitet i udførelsen Øvelse: 5 min Vigtig bygningsdokumentation og kvalitetskontrol?

79 PRO2.2 Dokumentation af Kvalitet i udførelsen 1. Dokumentation af de anvendte materialer og hjælpestoffer Kontrol af kvalitetssikringsmateriale med særligt fokus på materialer og hjælpestoffer med dokumentation via CE-mærkning og sikkerhedsdatablade. Let at sige svært at udføre i praksis? 2. Målinger med henblik på kvalitetskontrol Evaluering af udbudsmateriale, tilbud og kvalitetssikringsmateriale, herunder anvendte analyse- og måleprocedurer.

80 PRO2.2 Dokumentation af Kvalitet i udførelsen 2. Målinger med henblik på kvalitetskontrol Måling af lufttætheden og termografisk undersøgelse Måling af lydisolering/støjbeskyttelse Måling af fugtindhold i byggematerialer

81 LCA og LCC

82 LCA MÆNGDEOPGØRELSE POTENTIALE MILJØPÅVIRKNINGER BRUG AF RESSOURCER HELE LIVSCYKLUSEN

83 LCA Global opvarmning Produktfasen(udvinding af ressourcer, produktion af materialer og transport) Drift og vedligeholdelse (energiforbrug + fornyelse/udskiftning af materialer) Bortskaffelse (affaldsbehandling, genanvendelse, bortskaffelse) Nedbrydning af ozonlaget Fotokemisk ozondannelse Forsuring Næringssaltbelastning

84 LCA Primær energi og fornybar energi Ikke fornyelige energiressourcer er begrænsede, samt anvendelse har negativ indflydelse på miljøet Konsekvenser: Udtømning af ressourcerne, samt bidrag til miljøpåvirkninger Indikator: kwh Ikke fornyelig primær energi Total primær energi og andel af fornyelig

85 Global warming potential - Global opvarmning En populær miljøindikator Emissioner bidrager til øget koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren Konsekvenser: Klimaændringer, ændringer i temperatur, smeltning af is, havstigning, påvirkning af flora og fauna mv. Indikator: kg CO 2 ækvivalent Vigtigste luftemissioner: CO 2, metan, CO, lattergas, HCFCs, CFCs,

86 En lille regneopgave: En virksomhed emitterer følgende drivhusgasser: g CO2/år g metan/år g CFC113/år g lattergas/år g CO/år Effektfaktorer for drivhuseffekten CO 2 : 1 g CO2-ækv./g CO2 Metan: 25 g CO2-ækv./g metan CFC113: g CO2-ækv./g CFC113 Lattergas: 320 g CO2-ækv./g N2O Carbon monooxid: 2 g CO2-ækv./g CO

87 Opsamling Opnået viden/konklusion ud fra resultatet Hvilken drivhusgas er mest betydende? Er resultatet tilfredsstillende? Hvorfor fokuseres der i så høj grad på CO 2 (buzz-word)?

88 Hvad kan LCA bruges til? Overblik over miljøpåvirkninger Overblik over ressourceforbrug Finde ud af hvad har størst betydning Sammenligne produkter Finde alternativer Et værktøj!

89 LCA i DGNB? lidt nærmere LCA beregnes for bygningens livscyklus i 50 år og 80 år DGNB har defineret hvorledes LCA skal beregnes (se Bilag 1 i ENV1.1) Inkluderer Produktfasen (udvinding af ressourcer, produktion af materialer og transport) Drift og vedligeholdelse (energiforbrug + fornyelse af materialer, inkl. transport og end-of-life af udskiftede materialer) Bortskaffelse (affaldsbehandling, genanvendelse, bortskaffelse)

90 Raw material supply Transport to manufacturer Manufacturing Transport to building site Installation into building Use /application Maintenance Repair Replacement Refurbishment Operational energy use Operational water use Deconstruction /demolition Transport to EoL Waste processing Disposal Reuse, recovery or recycling potential Afgrænsning System boundaries check box (x = included in LCA) Product Stage Construction Process Stage Use Stage End-of-Life Next Product System A1 A2 A3 A4 A5 B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7 C1 C2 C3 C4 D X X X X X X X X X

91 kg Mængdeopgørelse - materialer Other Paints and primers Glass Plastics Wood based materials Tiles and ceramics Insulation materials Aluminium Steel Concrete, screed, mortar Freja Nygaard Rasmussen, 2012

92 LCA materialedata Værktøj DK-GBC LCA værktøj bruges Data (i prioriteret rækkefølge) 1. Miljøvaredeklarationer (EPD) 2. Europæisk database, ESUCO 3. Tysk database, Ökobau.dat

93 Materialer - Data fra EPD

94 LCA kvantificerer miljøpåvirkninger Global opvarmning for dette kontorbyggeri er 17,3 kg CO 2 ækvivalenter/m 2 /år i 50 år Henning Larsen Architects, Novo Nordisk HQ, M.SC. thesis Freja Nygaard Rasmussen 2012

95 LCA: analyserer hvor i bygningens livscyklus miljøpåvirkningerne opstår 17,3 kg CO ₂ -ækv.* Materialer Driftsenergi *for the whole life cycle of the building Henning Larsen Architects, Novo Nordisk HQ, M.SC. thesis Freja Nygaard Rasmussen 2012

96 Hvilke bygningsdele bidrager til miljøpåvirkningerne 17,3 kg CO 2 - ækv. 8,5 kg CO 2 -ækv. *Materials: ~49% Henning Larsen Architects, Novo Nordisk HQ, M.SC. thesis Freja Nygaard Rasmussen 2012

97 og her også hvilke materialer bidrager 17,3 kg CO 2 - ækv. 7,4 kg CO 2 -ækv. *Materials construction phase: ~43% Henning Larsen Architects, Novo Nordisk HQ, M.SC. thesis Freja Nygaard Rasmussen 2012

98 LCA og LCC værktøjer Energistyrelsen udvikler værktøjer 1. version pr årsskiftet Gratis og tilgængelige DK-GBC udbyder kurser (og andre?)

99 Øvelse Ydervægge - LCA DGNB DGNB konsulent konsulent september nov. marts

100 Levetider i denne øvelse Mursten ydermur > 50 år Mursten indermur > 50 år Træ facade 20 år Beton indermur > 50 år Puds indermur 20 år Isolering > 50 år Gipsplader > 50 år DGNB DGNB konsulent konsulent september nov. marts

101 Øvelse Ydervægge - LCA 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Bricks and mortar Rock wool Bricks and mortar Plaster -20,0 DGNB DGNB konsulent konsulent september nov. marts

102 Øvelse Ydervægge - LCA 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0 Bricks and mortar Rockwool Concrete DGNB DGNB konsulent konsulent september nov. marts

103 Øvelse Ydervægge - LCA 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Wood Gypsum board Glass wool Concrete -10,0-20,0-30,0-40,0 DGNB DGNB konsulent konsulent september nov. marts

104 Øvelse Ydervægge - LCA 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 END-OF-LIFE UDSKIFTNINGER PRODUKTION 20,0 0,0-20,0 WALL 1 WALL 2 WALL 3-40,0 DGNB DGNB konsulent konsulent september nov. marts

105 Pause

106 Agenda 09:30 Intro til bæredygtighed generelt og DGNB 10:00 Overblik miljø og økonomiski kvalitet 10:30 Pause 10:40 Overblik Social, teknisk og proces kvalitet 11:10 Pause 11:25 Byggepladsen: støj, støv, energiforbrug, affaldshåndtering 12:25 Frokost 13:25 Krav til dokumentation af materialer og udførelser 13:40 Byggematerialer: EPD er og livcyklusanalyse - LCA 14:25 Pause 14:40 Byggematerialer: toxicitet og betydning for indeklima 14:55 Byggematerialer: FSC og PECF certificeret træ. 15:10 Eksempler fra virkeligheden 15:40 Afrunding og afslutning 16:00 Tak for i dag

107 ENV1.2 Miljørisici relateret til byggevarer Toxicitet og betydning for indeklima Formål: at minimere risikoen for mennesker og lokale miljø ved at reducere, undgår, eller erstatte byggemateriale og produkter som i løbe af deres livstid fra produktion til bortskaffelse har negative påvirkning på vand, jord, luft og menneskers sundhed. Granske materialer og produkter for 6 problem grupper: Halogeneredeog delvist halogeneredekølemidler Halogeneredeog delvist halogenerededrivmidler Tungmetaller Biocider Farlige stoffer (REACH og CLP) Organiske opløsningsmidler og blødgøringsmidler

108 1. Halogenerede kølemidler CFC + HCFC problematisk ozonlaget og drivhuseffekt HFC problematisk drivhuseffekt Naturlige kølemidler fortrukket: R290 (propan) R600a (isobutan) R717 (ammoniak) R744 (kuldioxid) Hvor i bygning? Køleanlæg og køleskabe Se Miljøstyrelsens fokus på særlige produkter / kølemidler: kter/koelemidler/

109 2. Halogenerededrivmidler HCFCs, CFCs og HFCs probelmatisk Hvor? pistoler med ekspanderende skum isolering isolering EPS, XPS, PUR Erstattet med:drivmiddelet propandrivmiddelet butan

110 3. Tungmetaller Bly og tin, maks. < 0,1% Hvor? I bløde gulve, PVC, i væg beklædning og plast vinduer Bly, cadmium og chromiumvi (hexavalentchrom) -forbudt Hvor? Byggekomponenter overflade behandlet på fabrikken, såsom facadeelementer, døre, radiatorer, og overflade behandling af rustfristål og aluminium facade elementer Bly, kobber, zink Hvor? Tagdækning, tagrender, nedløbsrør anvendelse er tilladt, men kan kræver etablering af en tungmetal filter Miljøstyrelsens bly info: /Bly/

111 4. Biocider Biocidmidler er kemiske stoffer som bekæmpe levende organismer --konserverings-og beskyttelsesmidler Hvor i byggeriet? Konserveringsmidler til maling Konserveringsmidler til overfladefilm Træbeskyttelsesmidler Beskyttelsesmidler til fibermaterialer, læder, gummi Bekæmpelse af møl i tæppe Beskyttelse fra skimmel i tæppe og gulvbelægning Se Miljøstyrelsens fakta ark:

112 5. SVHC og byggemateriale Eksampler SVHC (Substances of Very High Concern) kandidatliste: HBCDD bromerede flammehæmmer i EPS isolering, møbler 5 stoffer brugt i metal overfladebehandling til forkromning og til korrosionsbeskyttelse 6 blødgørere som anvendes i blød PVC i koncentrationer på ca. 30% i nogle tilfælde op til 50% Gult og rød farvepigment som kan forekomme i plastprodukter Træbeskyttelsesmidler som kan forekomme specielt i importeret træ Farvestof kalium dichromatsom anvendes som farvestof i træbejdse

113 6. Organiske opløsningsmidler og blødgøringsmidler VOC (Volatile Organic Compounds) -bidrager til troposfærisk ozondannelse SVOC (Semi-Volatile Organic Compounds= blødgøringsmidler) Svanemærket maling Krav til miljø: VOC indhold DIM maling Krav til indeklima: VOC afgasning

114 Opsamling Toxiciteter Produkt kategori krav 4 kvalitetsniveauer Datablad Sikkerhedsdatablad Erklæring fra producenten EPDs Environmental Product Declarations indeholder LCA oplysninger, men mangler oplysninger om VOC indeholdt og toksicitet

115 Miljøvenlig indvinding af materialer: træ Formål: at minimere den dramatiske ødelæggelse af verdens skove. Fremme af anvendelsen af træ og træ produkter materialer fra bæredygtigt forvaltede skove, som kan modvirke denne ødelæggelse Vurdering 3 kvalitetsniveauer Dokumenteret FSC og/eller PEFC-certificeret og/eller genbrugstræ % % %

116 TRÆ - dokumentationskrav FSC eller PEFC certificeret træ Leverandørens sporbarheds-/chain of Custody (CoC) certifikat og Følgeseddel eller faktura fra leverandøren, der specificerer produktet også er leveret/indkøbt til projektet som FSC eller PEFC certificeret. Genbrugstræ Erklæring for at træ er genbrugstræ. Erklæring skal indeholde omfang af genbrug og tidligere brug/oprindelse af træ. Producenterklæring for at træprodukter er lavet af genbrugstræ.

117 Miljøvenlig indvinding af materialer: natursten Formål: overholdelse af ILO konventione 182: at undgå børne og tvangsarbejde og dermed hindre at børn udsættes for lidelser, vold og uretfærdighed Vurdering 1 kvalitetstrin: 1. Der må udelukkende anvendes natursten uden brug af børneog tvangsarbejde.

118 Natursten dokumentationskrav CE mærkninger for natursten fra EØS-lande og Schweiz F.eks. XertifiX og Fair Stone mærket for øvrige lande Mængdeopgørelse

119 Opsamling og afslutning Dagens forløb - refleksioner og kommentarer Kamelen, Nordhavn CCO Arkitekter DGNB Bronze

120 Tak for i dag!