VÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIG BYUDVIKLING
|
|
- Signe Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIG BYUDVIKLING KØBENHAVNS KOMMUNE - CENTER FOR BYDESIGN DE 14 BÆREDYGTIGHEDSHENSYN
2 Liste over Bæredygtighedshensyn Københavns Kommune har udviklet et værktøj til bæredygtig byudvikling. Opbygning og anvendelse af værktøjet fremgår af det overordnede notat: Værktøj til bæredygtig byudvikling Opbygning, funktionalitet, anvendelse. Dette notat indeholder den liste over bæredygtighedshensyn, der er udviklet til at indgå i værktøjet og er således en del af værktøjets faglige indhold. Dette notat kan kun læses og forstås, når det overordnede notat er læst. For at sikre en bæredygtig byudvikling, skal der tages en række miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn i byplanlægningen. Disse 14 hensyn er præsenteret i nedenstående liste. Det er afgørende at betragte hensynene som aspekter af en helhed. Det er derfor vigtigt både at se isoleret på det enkelte hensyn og tænke på tværs mellem de forskellige hensyn. 1. Area lanvendelse 2. Transp ort 3. Ener gi 4. Vand 5. Mater ialekredsløb 6. Grønne og blå områder 7. Social mangfoldighed 8. Byens rum 9. Byens liv 10. Identitet 11. Erhverv og service 12. Komm unal økonomi 13. Projektøkon omi 14. Lan gtidsholdbarhed
3 2 I det følgende gennemgås hvert enkelt hensyn. Hvert hensyn indeholder: Præsentation af de enkelte hensyn Præsentationsteksten tager udgangspunkt i målsætningerne i Københavns Kommuneplan Relevante sektorplaner, der vedrører det pågældende hensyn er inddraget for en yderligere uddybning af kommuneplanens målsætninger. Støttespørgsmål Under hvert hensyn er der 2-3 centrale spørgsmål, der skal besvares for at give et billede af, i hvor høj grad et projektforslag tilgodeser det pågældende hensyn. Disse understøttes af en række undertemaer, der skal nuancere de centrale spørgsmål og gøre dem nemmere at tage stilling til.
4 3 1. Arealanvendelse København skal v ære en levende og dynamisk by med funktionsblandede bydele og bykv arterer. En b æredygtig by er en t æt by. Der skal arbejdes hen i mo d en synergi mellem bymæssig tæthed, placering af funktioner, primære byrum og trafikale knudepunkter i de enkelte byområder, som kan bid rage til et alsi digt og lev ende bym iljø og samtidig t mindske transportbehovet. Byfortætning og stat ionsnærhed, som princip for lok alisering, skal give pendlere det sidste skub over i den kollektive trafik og herved bidrage til at nedbringe CO 2 udledningen samt luft- og støjforureningen i det lokale bymiljø. Det er afgørende, at alle st ore arbejdspladser i fr emtiden placeres tæt på statio nerne. Me d udg angspunkt i hov edstadsregionens fing erbystruktur og den re gionale trafikst ruktur ska l de største kontor arbejdspladser, store re gionalt orienter ede institutioner o g a ndre større re jsemål, placeres i gangafstand fra velbetjente stationer, især knudepunktsstationerne. Støttespørgsmål A. Hvordan disponeres projektforslaget set i forhold til bebyggelsestæthed og funktionsblanding? - Funktionsblanding mellem boliger, erhverv, servicefunktioner, både horisontalt og vertikalt. - Bebyggelsestæthed og bygningshøjder i projektområdet. - Sammentænkning af bebyggelsestæthed, lokalisering af offentlige funktioner, primære byrum og trafikale knudepunkter i projektområdet. - Rekreative anvendelsesmuligheder til svært udnyttelige restarealer. B. Ligger området stationsnært? - Og i givet fald hvordan udnyttes stationsnærheden ved placeringen af forskellige funktioner? - Lokalisering af detailhandel ift. stationen - Lokalisering af institutioner ift. stationen
5 4 - Lokalisering af erhverv ift. stationen - Lokalisering af boliger ift. stationen Baggrundsmateriale (internt): Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet Den regionale udviklingsstrategi i Hovedstadsområdet Kommuneplan Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/kommuneplanstrategi2010.aspx Klimaplan
6 5 2. Transport Købehavns Kommune ønsker en trafikal struktur, der mindsker luft- og støjforureningen, bidrager til nedbringelse af CO 2 udslippet og en struktur der samtidigt sikrer trafiksikkerhed og tilgængelighed for byens borgere. København skal være verdens bedste cykelby og har en målsætning om, at mindst 50 % af københavnerne tager cyklen på arbejde eller til uddannelse i Københavns Kommune har desuden et mål om en trafikfordeling på transportformer med mindst 1/3 cykeltrafik, mindst 1/3 kollektiv trafik og højst 1/3 biltrafik. Byudviklingen skal generelt bidrage til, at rejsende flyttes fra biler til kollektiv trafik og cykler. Derfor skal der arbejdes for yderligere udbygning af cykelstier, grønne cykelruter og for at sikre optimale forhold for cykelparkering. Den kollektive trafiks andel skal styrkes gennem en fortsat udbygning af metroen, S-banenettet samt forbedring af bussernes fremkommelighed, især i de tætte bykvarterer. Desuden skal en hensigtsmæssig trafikfordeling på transportformer, hastighedsregulering og indførelse af bilfrie områder medvirke til en fredeliggørelse af lokalgader og fremme trafiksikkerheden i projektområdet. Støttespørgsmål A. Hvordan styrkes forholdene for cyklister og fodgængere? - Sammenkobling af projektområdets infrastruktur for cykler og fodgængere til det eksisterende netværk af cykelstier og grønne cykelruter. - Adgang til servicefunktioner såsom indkøb, skoler og andre institutioner til fods og på cykel. - Trafiksikkerhed, komfort og tryghed for cyklister og fodgængere. - Arealreservation til cykelparkering i forbindelse med de enkelte funktioner, herunder ved stationer og busterminaler. B. Hvordan udbygges og forbedres det offentlige transportnet i og omkring projektområdet? - Udbygning af det eksisterende kollektive transportnet i og omkring projektområdet. - Gangafstand til nærmeste station og busterminal. - Tilgængelighed for trafikken i og omkring projektområdet.
7 6 - Trafikfordeling på transportformer og hastighedsregulering med henblik på fredeliggørelse af støjfølsomme områder og lokalgader. C. Hvordan bidrager trafikplanlægningen til at mindske støj- og luftforureningen og dermed sikre bykvalitet i lokalområdet? - Regulering af bil- og lastvognstrafikken til og fra projektområdet. - Kørselsforbud, hastighedsregulering og støjdæmpende foranstaltninger. - Lokalisering af parkeringspladser. - Indpasning af parkering på henholdsvis terræn og i konstruktion. - Indtænkning af zoner forbeholdt miljøvenlige transportteknologier, fx el-biler. Baggrundsmateriale (internt): Trafik- og miljøplanen, 2005 Københavns Kommune Cykelpolitik, Verdens Bedste Cykelby Forslag til grønne cykelruter i København Miljømetrolpol - vores vision CPH ashx Kommuneplan
8 7 Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/kommuneplanstrategi2010.aspx Klimaplan Energi Københavns Ko mmune øns ker at yde s it b idrag t il at nedbringe CO 2 - udslippet og har udpeget alle stø rre byudviklingsområder som lav energiområder. Det kan ske efter lavenergiklasse 1 e ller 2. Mere end halvdelen af Danmarks forbrug af materialer og energi går til byggeri, drift af bygninger, anlæg til infrastruktur og drift af rekreative arealer. Fremtidens bebyg gelse skal d erfor pla nlægges, så en ergibehovet minimeres fra starten af. Det er her afgørende, at energiforbruget ved renovering og drift af eks isterende bebyggelse vurderes i forhold til energiforbruget ved opføre lse o g drift af nyb yggeri. En ergiforsyningen s kal planlægges, så d er opnås den mest optimale miljømæssige og økonomiske løsning i byudviklingsområdet, hvilket blandt andet indebærer en hensigtsmæssig afvejning af kollektiv varmeforsyning og lokale vedvarende energiløsninger. Støttespørgsmål A. I hvilket omfang minimeres bebyggelsens energibehov i projektområdet? - Orientering og indbyrdes placering af bygninger i forhold til en optimal udnyttelse af aktiv og passiv solenergi og vind. - Vurdering af renovering henholdsvis nedrivning med henblik på at øge energi- og ressourceeffektiviteten. B. I hvor høj grad er energiforsyningen i projektområdet energieffektiv og baseret på CO-2 neutrale energikilder? - Vurdering af energieffektiviteten af lokal energiforsyning i forhold til central energiforsyning. - Demonstrationsværdi og synlighed ved implementering af lokale energisystemer i projektområdet.
9 8 Baggrundsmateriale (internt): Miljø i byggeri og anlæg, ationer/tmf_publikationer.aspx?mode=detalje&id=684 Kommuneplan Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/kommuneplanstrategi2010.aspx Klimaplan
10 9 4. Vand Københavns Kommune ønsker en bæredygtig håndtering af grund- og overfladevand i byudviklingen for dels at sikre grundvandsressourcerne og dels at f remtidssikre by gninger og infrast rukturer m od e n forv entet øget ov ersvømmelsesrisiko so m følge af k limaforandringerne. Bla ndt målsætningerne i kommunen kan nævnes, at det gennemsnitlige vandforbrug i 2010 ikke må overstige 110 liter pr. person pr. døgn i husholdninger og ikke overstige 34 liter pr. person pr. døgn i erhvervsbyggeri. Københavns Kom mune ar bejder for at etablere nye off entlige sp ildevandsanlæg efter LAR principper (Lokal Afledning af Regnvand). Dette vil i fremtiden modv irke spidsbel astningen af kloak systemet v ed v oldsomt nedbør og samtidigt kan synliggørelse af vandet i byens rum og parker styrke områdets rekreative indhold. Desuden kan vandet bidrage til de n bio logiske ma ngfoldighed i by en. E ndelig s kal der in dtænkes muligheder for gena nvendelse a f regnv and og ren set spildev and til vanding og andre vandbesparende tiltag i byudviklingsområdet. Støttespørgsmål A. Hvad er strategien for håndtering af sekundavand (vand, der ikke overholder drikkevandskvaliteten) i projektforslaget? - Lokal Afledning af Regnvand (LAR) til rekreative formål, herunder etablering af nye vandelementer i byens rum samt mulighed for vanding mm. - Arealopgørelser over henholdsvis befæstede og ikke befæstede arealer med henblik på nedsivning af regnvand på uforurenet undergrund. - Grønne strukturer og beplantninger til forsinkelse og fordampning af regnvand. B. I hvor høj grad er der taget højde for en forventet fremtidig øget oversvømmelsesrisiko som følge af klimaforandringerne? - Fremtidssikring af bygninger og infrastrukturer mod en forventet højere risiko for oversvømmelse fra mere voldsom nedbør. - Fremtidssikring i kystnære byområder for at modvirke effekten af forventede højere vandstande og kraftigere storme.
11 10 Baggrundsmateriale (internt): Spildevandsplan 2008 høringsudgave spx Lokal afledning af regnvand (LAR) e/nyttiginformation/lokalafledningafregnvand.aspx Københavns Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan.aspx
12 11 5. Materialekredsløb Københavns Komm une ønsker e n bær edygtig hå ndtering af affald og materialer i byudv iklingen, hv ilket ind ebærer foreby ggelse og genanvendelse af affald frem for bortskaffelse. Københavns Kommune har som mål at udvikle et logisk og brugervenligt affaldssystem i byområder, hvor der reserveres areal til affaldssortering i tilk nytning til ge nbrugsstationer og kv artermiljøstationer. De t er væsentligt, at hå ndteringen af affald tilpasses byens struktur, karakteristika o g be byggelse. Affaldsm ateriel og - håndtering k ræver pla ds, og derfor er det vigtigt, at affaldssystemerne designes, så byens rum forbliver attraktive. I byudviklingen skal der undersøges muligheder for indarbejdelse af innovative og klimavenlige affaldsløsninger i form af fx alternativ affaldstransport, nedgravede containere og automatisk skraldesug. Samtidigt er det v igtigt at indt ænke genanvendelse af bygninger, byggematerialer og ov erskudsjord i omd annelsen af pro jektområdet fra starten af projektet. En stor del af de bygninger, d er ska l n edrives/renoveres, er af en såda n ka rakter, at d et er nødv endigt me d en detaljeret b ygningsgennemgang, der s ikrer at miljøsk adelige stoffer fjernes, ligesom overskudsjorden ofte vil indeholde forskellige typer affald. Støttespørgsmål A. Hvordan er håndteringen af affald tænkt ind i planlægningen af området? - Lokalisering og arealreservation til kildesortering, genanvendelse og genbrug af affald fra projektområdet. - Tilgængelighed og gangafstand til nærmeste genbrugsstation og kvartermiljøstation. - Arealreservation og indpasning af innovative affaldsløsninger i byens rum i form af eksempelvis nedgravede containere og automatisk skraldesug. B. I hvilket omfang omdannes og bevares eksisterende bygninger og anlæg? - Vurdering af energi- og ressourceeffektiviteten ved renovering og omdannelse af eksisterende bygninger set i forhold til nybyggeri.
13 12 - Genanvendelse af eksisterende byggematerialer og reduceret bortskaffelse af nedrivningsmaterialer. - Genanvendelse af overskudsjord i projektområdet. Baggrundsmateriale (internt): Affaldsplan 2012, Københavns Kommune se1dialog/~/media/1db5caedeab544e abc65ee0.ash x Regler og retningslinjer, der gælder for håndtering af affald fra byggeog anlægsaktiviteter i Københavns Kommune A2A548AB273B Miljø i byggeri og anlæg px Strategi for jorden i København porter/publikationer/tmf_publikationer.aspx?mode=detalje&id= 731 Strategien som pdf jxulfnw.pdf
14 13 6. Grønne og blå områder Københavns grønne og blå om råder indeholder en værdifuld naturressource og udgør samtidigt en rekreativ ressource, som har stor bet ydning for borgernes sundhed og livskvalitet samt for oplevelser for byens gæster. I d ag har ca. 63 % af alle b orgere i Købe nhavn adgang til et grønt område inden for ca. 15 minutters gang. Målet er, at 90 % af b orgerne i København i 2015 skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter. De grønne og blå områder skal beskyttes og udvikles, så der skabes en mangfoldighed af naturtyper o g d ermed et v arieret dyr e- og p lanteliv. Områderne skal v ære storby ens oaser, der giver plads til rek reation, fysiske udfoldelsesmuligheder og varierede naturoplevelser. I planlægningen af rek reative arealer og nyanlæg, er de t derfor v igtigt, at der sikr es plad s til det grønn e, så naturv ærdier ikk e forring es e ller går tabt. Støttespørgsmål A. Hvordan styrkes områdets naturindhold? - Biofaktoren og den biologiske variation i beplantning i gårdanlæg, haver, parker, gaderum, på facader og tage. - Beskyttelse og integrering af eksisterende værdifulde grønne og blå arealer i projektområdet. - Spredningskorridorer for dyre- og planteliv mellem projektområdet og byen som helhed. - Indarbejdelse af grønne strukturer og beplantning til forbedring af mikroklimaet i projektområdet. B. I hvor høj grad beskyttes og integreres naturindholdet i udviklingen af rekreative arealer og nyanlæg? - Sammentænkning og balance mellem udvikling af rekreative faciliteter og beskyttelse af områdets naturindhold. - Beskyttelse og udvikling af bynatur, som kan åbne op for oplevelsesværdier og rekreation. C. Hvordan styrker projektforslaget områdets æstetiske og rekreative indhold?
15 14 - Den rekreative værdi af de grønne og blå områder, herunder nye rekreative kvaliteter og arealer i området. - Tilgængelighed til de grønne og blå områder, herunder sammenhæng med områdets infrastruktur for fodgængere og cyklister. - En varieret æstetisk og funktionel struktur i de grønne og blå områder, der forbedrer udfoldelsesmuligheder, fritidsanvendelser og oplevelsesværdier for stedets brugergrupper. Baggrundsmateriale og handleplaner (internt): Det grønne København Blå plan spx Lommeparker, træer og andet grønt ~/media/7f9ca dc9351d180abac3f36.ashx Kommuneplan Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/~/media/14cd0b69c9de4f1c936c2550b6ca69e0.ashx Idrætspolitisk Statusredegørelse Publikationer/~/media/AE8F03283EB04AF8B47D99EB4C42D86B.ashx
16 15 7. Social mangfoldighed Københavns Kommune ønsker en byudvikling, hvor mangfoldighed og diversitet danner udgangspunkt for planlægningen og udformningen af offentlige byrum og boligområder. Tendenser til social opdeling af byen er en af de store udfordringer som København står ov erfor, hvis byen fortsat skal være en mangfoldig by, hvor kvartererne har en bredt sammensat befolkning. Boliger ne er b levet dyrer e i Køb enhavn, og det er vanskeligt at få en hverdag til at hænge sammen, hvis man ikke har en høj indkomst. Derfor skal byudviklingen planlægges, så byen kan levere boliger til alle. P lanlægningen sk al indtænk e blan dede boligtyp er og ejerformer, som tilgo deser befolkningsgrupper med for skellige indkomster og boligpræferencer. Samtidigt skal der planlægges for akt iviteter, der vil tiltrække forskellige befolkningsgrupper. København skal være en tolerant by, hvor forskellige livsformer mødes og intera gerer i d et offentlige r um. Det er d erfor afgøre nde, at d et offentlige rum ikke ekskluderer, men så vidt muligt inkluderer forskellige livsformer og befolkningsgrupper. Dette in debærer blandt andet, at d er funktionelt efterstræbe s en integration af akt iviteter i byens r um, d er appellerer til forsk ellige liv sformer. At man i indr etningen af by en er åben overfor forskellige opfattelser af pænhed, orden og skønhed. Støttespørgsmål A. I hvor høj grad bidrager projektforslaget til at fremme en mangfoldighed blandt de fremtidige indbyggere i området? - Blandede bebyggelsestypologier, boligtyper og størrelser. - Blandede ejer- og lejerforhold.. B. Hvad gøres for at skabe offentlige byrum, der appellerer til befolkningsgrupper med forskellige aldre og interesser? - Offentlige byrum, der er attraktive for henholdsvis unge, familier og ældre. - Offentlige byrum, der er attraktive for en bred vifte af livsformer. (se link til beskrivelse af livsformer)
17 16 Baggrundsmateriale og handleplaner (internt): Byfornyelse % /Referat/ % / PDF Boligpakke II AAEEA004872B2473.ashx Hovedaftalen, samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og de almene organisationer % /Dagsorden/ % / PDF Områdefornyelse 90F644FFDCF894A2.ashx Helhedsplaner i almene boligområder F191DABFE87F2BE.ashx Strategi for udsatte boligområder
18 17 8. Byens rum København skal v ære en bo ligby og en m etropol. Bye n skal u dvikles både som en unik europæisk metropol, med en stærk identitet og s e- værdige byrum, og so m en rækk e attraktive lokalområder, hvor københavnerne b or og færd es til d agligt. Inv esteringer i by rum ska ber og fastholder positive sociale, kulturelle og øk onomiske forandringer i byen. Gode byrum skaber høj livskvalitet. I plan lægningen af et byom råde er det så ledes v igtigt at udform e og indrette byens strøggader, forbindelser, pladser, gågader og promenader, så der skab es o plevelseskvaliteter, opholdsmuligheder o g s ikres tilgængelighed for alle brugergrupper. Der sk al arbejdes for en in dretning af byens rum og beplantede arealer, der tager højde for mikroklima og v ejrlig. Det er samtidigt v æsentligt, at udformningen af bye ns r um, kan bidrage til at skabe tryghed blandt dem, der færdes i området. Desuden er det vigtigt, at planlægning af byrumsprojekter skaber synergi og sammenhæng med udviklingen af de grønn e og blå o mråder samt det offentlige transportnet i byen. Støttespørgsmål A. Hvordan bidrager planen æstetisk og rumligt til at skabe opholdsmuligheder og oplevelseskvaliteter i byens rum? - Udformning af byrum, som kan byde på oplevelser for alle brugergrupper. - Indretning af byrum, så der skabes muligheder for at gå, stå, sidde, se, tale, høre og udfolde sig. - En æstetisk helhed i byrums- og bygningsarkitekturens udtryk i projektområdet. - Dimensionering af byrummet i forhold til det omkringliggende byggeri. - Mikroklimaet i de enkelte byrum herunder tilpasning til det lokale vejrlig, dominerende vindretning, solorientering og nedbør.
19 18 B. Hvordan understøttes tilgængeligheden til byens offentlige rum? - Indretning af det enkelte byrum, så den frie offentlig adgang til stedet understreges. - Trafikbetjening og offentlige forbindelser, der binder byens rum og offentlige funktioner sammen. - Tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelser, så de nemt kan færdes i området. C. Hvad er der gjort for at designe byrummene så de fremstår trygge for brugerne? - En kriminalpræventiv indretning og belysning af de offentlige rum i området. - Indretning af infrastruktur og offentlige forbindelser i området, så alle brugergrupper kan færdes trygt. Baggrundsmateriale (internt): Handlingsplan for Københavns byrum, df Handicappolitisk strategi appolitik.pdf.ashx Planen den tilgængelige by tre scenarier for en københavnermodel ed1/715376f5fdb5e0aec1256f9d002d32f2/$file/_sahkmopshdpjmar39 ctk6ap1089kmoob740p0_.pdf Natten i byens lys 564BBCBC083BA1A8350C81.ashx Flere går mere
20 19 ingsplaner/metropolformennesker/~/media/297da3ee04414a1aba a 91A57E.ashx Metropol for mennesker ingsplaner/~/media/8a4ceb3cff794fe8ad a ashx Arkitekturby København DBE7A26ECB7655.ashx Idrætspolitisk Statusredegørelse Publikationer/~/media/AE8F03283EB04AF8B47D99EB4C42D86B.ashx
21 20 9. Byens liv København skal v ære en lev ende by, der skaber f aciliteter, byru m og arealer, so m und erstøtter et mangfo ldigt og udfo rdrende byliv med plads til alle. Byens offentlige rum skal være funktionelle og indbydende og ikke ku n tag e afsæt i nuværende b rugergruppers behov. De s kal også kunne transformeres til fremtidige anvendelsesmuligheder. København skal ti lbyde als idige og fremsy nede fac iliteter båd e i ndendørs og udendørs, der fremmer muligheden for en sund livsstil. Der skal skabes fysiske rammer og opholdsarealer, som inviterer til bev ægelse, leg og r ekreation. Byliv et kan un derstøttes ved at ud pege st eder eller strækninger, hv or tæthede n øges, og der s kabes mulighed for detailhandel, erhvervsvirksomheder eller større institutioner. Det er v igtigt at indtænke midlertidi ge funktioner og a ktiviteter, der k an bidrage til at skabe et spirende nyt byliv allerede i de f ørste etaper af nye byudviklingsområder. Endvidere er d et afgørende, at en bre d vifte af de fremtidige brugere og interessenter, der skal bidrage til et levende bymiljø, inddrages i pla nlægningen og får en mulighed for at sætte deres præg på udviklingen. Støttespørgsmål A. Hvordan bidrager den planlagte placering af funktioner til at skabe et alsidigt og oplevelsesrigt byliv? - Synergi som effekt af den funktionsblandede by. - Byrummets disponering set i forhold til muligheden for at tilvejebringe kommercielle aktiviteter og kulturelle oplevelser. - Placering af offentlige funktioner, som kan understøtte livet i byrummet. F.eks. erhverv i stueetagen. - Projektområdets planlagte funktioner og deres rolle i forhold til naboområder og byen som helhed. - Placering af attraktioner i byområdet, som kan tiltrække borgere både udefra og lokalt. - Etablering af midlertidige funktioner i omdannelsesfasen.
22 21 B. Hvordan er de fremtidige brugergrupper og interessenter, der skal udgøre bylivet, indtænkt i projektforslaget? - Strategiske overvejelser om relevante interessenter og brugergrupper, der skal inddrages for at udvikle det ønskede byliv i projektområdet. - Muligheder for forskellige formelle og uformelle mødesteder for en bred vifte af brugere. - Brugernes muligheder for at tage ejerskab og sætte præg på byudviklingen. C. Hvordan bidrager planlægningen af byområdet til en bred vifte af fysiske aktiviteter? - Udformning af parker, pladser og gaderum, der inviterer til leg, bevægelse. - Indretningen af det offentlige rum, som giver mulighed for fysisk aktivitet for forskellige brugergrupper. - Faciliteter til et aktivt idrætsliv, der bidrager til bylivet. Baggrundsmateriale (internt): Sundhedspolitik, ti/rapporter_dokumentation/endelig%20udgave%20dec%202006%20s undhedspol.pdf.ashx Idrætspolitisk Statusredegørelse Publikationer/~/media/AE8F03283EB04AF8B47D99EB4C42D86B.ashx Kulturpolitisk Redegørelse Metropol for mennesker ingsplaner/~/media/8a4ceb3cff794fe8ad a ashx
23 Flere går mere ingsplaner/metropolformennesker/~/media/297da3ee04414a1aba a 91A57E.ashx 22
24 Identitet København skal være en unik, europæisk metropol med en stærk identitet og profil. Udviklingen af det enkelte byområde skal bidrage til byens samlede profil. Såvel det enkelte byområdes identitet som hele byens profil er et prod ukt af stedets s ærlige kar akter og h istorie kom bineret med de nye strukturer, livsformer og aktiviteter, der introduceres i området. De kulturhistoriske b evaringsværdier o g ku lturmiljøer, h ar stor b etydning for bor gernes tilhørsforhold til byens historiske udvikling. Kulturarven skal st yrkes v ed at fremh æve de historiske tr æk og linier, s om f.eks. kystlinien, der tegner byens samlede mønster og profil. Inden for det enkelte bykvarter handler det om, at kv arterets historiske særpræg respekteres gennem udformningen af v ejnet, bygningsskala, byggeskik og arkitektur. De v ærdifulde ku lturhistoriske værd ier sk al derfor be vares samt idig med, at nyt indhold og nutidig arkitektonisk kvalitet integreres i byudviklingen. Københavns un ikke ka rakterer sk al styr kes, ved hjælp af kom munens strategiske fokusområder; byen som miljømetropol, byen for alle, byen ned til v andet og den dynamiske by, så byen fo rsat er konk urrencedygtig sammenlignet med andre europæiske hovedstæder. Støttespørgsmål A. Hvordan fremhæves og videreføres områdets kulturarv og historie? - Bevaring og fornyelse af kvaliteterne ved de eksisterende sociale og historiske kulturmiljøer. - Projektområdets historie og særpræg som et aktiv for den fremtidige anvendelse og udvikling. B. I hvor høj grad bidrager planen til en positiv udvikling af Københavns identitet og internationale profil? - Indtænke byens fokusområder: byen som miljømetropol, byen for alle, byen ned til vandet og den dynamiske by. - Opbygning og fremhævning af pejlemærker og særlige kendetegn i projektområdet.
25 24 Baggrundsmateriale (internt): Arkitekturby København DBE7A26ECB7655.ashx Værdifulde kulturmiljøer i København
26 Erhverv og Service København skal være en dynamisk vidensby, der fastholder og tiltrækker kvalificeret arbejdskraft nationalt såvel som internationalt for herved at styrke erhvervsudviklingen og byens position i den internationale storbykonkurrence. Byen skal tilbyde et varieret udbud af attraktive erhvervslokaliseringsmuligheder og styrke det centrale byområdes attraktion. En attraktiv lokalisering kan opnås ved en høj regional kollektiv trafiktilgængelighed fra hele Hovedstadsområdet, Sjælland og Øresundsregionen. Iværksættere og kreative miljøer skal integreres bedre i byen gennem udvikling af de udpegede kreative zoner. Tidligere industriområder kan danne ramme om de kreative vækstmiljøer. København skal være en dynamisk by, der byder på alsidige oplevelser til såvel byens borgere som gæster. Derfor skal udviklingen af et attraktivt handelsliv og et stort udbud af kulturelle oplevelser understøttes i udviklingen af nye byområder. Støttespørgsmål A. Hvordan bidrager planen til en lokal erhvervsudvikling? - Plangrundlaget for arbejdspladser i lokalområdet. - Attraktive områder for iværksættere, herunder i evt. udpegede kreative zoner i projektområdet. - Fokus på erhvervsgrupper med særlige behov. - Fordelingen mellem små og store virksomheder samt eksisterende og nye virksomheder i projektområdet. - Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. B. Hvordan bidrager planen til at levere et varieret og tilstrækkeligt udbud af lokale servicefunktioner, der supplerer tilbudene i den omkringliggende by? - Indtænkning af kulturfaciliteter i projektområdet.
VURDERING AF PROJEKTHELHED Lokalplan
VURDERING F PROJEKTHELHED Lokalplan æredygtighedshensyn 1 RELNVENDELSE Hvordan disponeres projektforslaget set i forhold til bebyggelsestæthed og funktionsblanding? Funktionsblanding mellem boliger, erhverv,
Læs mereBæredygtighedsvurdering sådan gør du
ilag 4 æredygtighedsvurdering sådan gør du I det følgende vejledes der i, hvad bæredygtighedsvurderingen indeholder, hvad arbejdsgangen er, samt hvordan du udfylder det efterfølgende skema. De 14 bæredygtighedshensyn
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereMiljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereCarlsberg - rammelokalplan
Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki
Læs mereCarlsberg - rammelokalplan
En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereKan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereKlima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef
Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereForslag til Højhusstrategi for København
Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereVisionerne for Aarhus Kommunes byudvikling
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereBæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning
Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereGlostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse
Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereOPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ
FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt
Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt Lokalplanforslag nr. 657 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Lov nr. 448
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mere7. juni Sagsnr Dokumentnr Udkast Valby Lokaludvalgs høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Valby Lokaludvalg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 Udkast Valby
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereTeknik- og Miljøudvalgets høringssvar til Økonomiudvalget om forslag til Kommuneplan Verdensby med ansvar
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2 22. marts 2019 Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar til Økonomiudvalget om forslag til Kommuneplan 2019 - Verdensby med ansvar
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereKlimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereOdense Bæredygtighedspris
Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Læs mereRoskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).
Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen
Læs mereNordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København
Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereVæsentlige påvirkninger
Titel: Screening for Miljøvurdering af Udført af: sst Dato: 10/1 2017 SagsID: Lokalplanforslag 85.2 for etageboligbebyggelse ved Glamsbjergvej /Knarreborgvej Ikke relevant Ikke væsentlig Væsentlige påvirkninger
Læs mereSCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig
Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning. Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord
Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord Dagsorden Center for Byplanlægning Organisering og kerneopgaver Grundlaget for vores arbejde Politikker
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs merearkitekturpolitik for Ballerup Kommune
arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat
Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereKøbenhavns. Projektleder Annette Egetoft
Københavns Kommune Bæredygtighed i lokalplaner Projektleder Annette Egetoft Projekt Bæredygtighed i lokalplaner Hvordan indarbejdes bæredygtighed d i lokalplaner? Udgangspunkt: Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereKøbenhavn Grønne visioner
København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereHøringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring
Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest
Læs mereVision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010
Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles
Læs mere- To mål videreføres direkte og fire mål videreføres delvist i Fællesskab København.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om videreførelse af mål fra visionerne Miljømetropolen og Metropol for Mennesker til visionen
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt
Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplanforslag nr. 629 Planens indhold Den eksisterende lokalplan, nr. 58 Gadstrup Erhvervspark,
Læs mereHvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3
BILAG 3 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Hvidbog 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge november 2015 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade
Læs mereDel II Bæredygtigheds vurdering
Del II Bæredygtigheds vurdering Bæredygtighedsvurdering Den overordnede ambition for omdannelsen af området ved Bryggervej er, at området skal udvikles som et bæredygtigt område, hvor miljømæssig, kulturel
Læs mereR E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL
R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL JENS KVORNING PROFESSOR CENTER FOR BYPLANLÆGNING KUNSTAKADEMIETS SKOLER FOR ARKITEKTUR,
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereHAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE
Læs mereTillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade
Tillæg nr. 2017.21 til Kommuneplan 2017-2029 Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Forslag Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade
Læs mereKOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den
KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den 26.09.2017-24.10.2017 1 Metroens banetracé Nordre Fasanvej Kommuneplan
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs mereSTRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereKendte til Lokaludvalget i forvejen
Samlet data fra bydelsplanundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet gennem Østerbro Borgerpanel i perioden 2.-24. januar 217 (5 dage). Spørgeskemaet er blevet sendt ud på
Læs mereKøge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse
Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig
Læs mere