Projekt sommerskole ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Transkript

1 Projekt sommerskole ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Projektrapport, indhold: 1. Formål, tidsplan og økonomi Afdækning af årsager til forlængelser Andre institutioners erfaringer Koncept, planlægning og markedsføring Evaluering Budget Kontaktpersoner november 2010

2 1. Formål, tidsplan og økonomi Projektet er bevilget af Undervisningsministeriet i december 2009 efter en ansøgning om forsøgs- og udviklingsmidler til udvikling af sommerskoler. Sommerskolerne er oprindeligt, fra Undervisningsministeriets side, rettet mod studerende, der allerede læser på de videregående uddannelser, og sommerskolerne skal understøtte målsætningen om, at 50% af de unge gennemfører en videregående uddannelse de unge kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet. Skolerne er endvidere, i oplægget fra ministeriet, karakteriseret ved at være meritgivende (omfanget skal angives) opkvalificerende Journalist- og fotojournalistuddannelserne på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er imidlertid bygget op på en måde, så der er et meget lille potentiale i at målrette en sommerskole til studerende, der allerede går på uddannelserne. Uddannelserne har en størrelse og en struktur, så de unge ikke i nævneværdig grad kan bringes hurtigere gennem forløbet via en sommerskole. Men målet, om at 50% gennemfører en uddannelse, og at de kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet, vil sandsynligvis kunne opfyldes ved at oprette en sommerskole for potentielle studerende på BA i journalistik og fotojournalistik. Vi ved fra løbende undersøgelse over de studerende og fra frafaldsundersøgelser, at en del studerende har forkerte forventninger til faget. For nogle betyder det, at de fortryder valget af uddannelse på Journalisthøjskolen, med deraf følgende frafald, for andre at de har været for længe om at søge ind. I begge tilfælde betyder det, at de studerendes samlede studietid bliver forlænget, fordi de går omgangen via et studium, de fortryder. Nogle studerende falder fra ganske få uger efter studiestart, når de bliver klar over uddannelsens egentlige indhold. For institutionerne betyder frafaldet tab af indtægt. En sommerskole for potentielle studerende vil have afklarende karakter, så deltagerne får indblik i deres forudsætninger for at søge uddannelserne og viden om, på hvilken måde de journalistiske uddannelser adskiller sig fra de fag, de ellers overvejer at søge. Formålet med sommerskolen bliver således at: øge ansøgernes mulighed for at gennemføre studiet på normeret tid. forkorte den tid, der går, fra ansøgerne afslutter deres ungdomsuddannelse, til de påbegynder en videregående uddannelse. En sommerskole for potentielle studerende kan i nogen udstrækning imødekomme kravet om at være meritgivende, da der kan gives merit for 1,5 ects, der dækker eksamen i Grundlæggende sprogkorrekthed, og muligvis også merit for en nye eksamen, vi arbejder på at indføre i samfundsfag. Indholdet i den bliver en test i de studerendes viden om samfundets opbygning og centrale aktører. Derudover vil vi i konkrete tilfælde tage stilling til, om nye studerende kommer med viden, for eksempel fra sommerskolen, som kan give merit i et eller flere af uddannelsens elementer. Ændret tidsplan Projektets tidsplan var i ansøgningen om midler til projektet beskrevet således: 1. afdækning og planlægning: 1. august 1. november markedsføring: start 1. marts start på sommerskolen: sommeren

3 Under arbejdet med projektet blev tidsplanen ændret, idet der er optagelsesprøve til de to uddannelser i foråret, og en sommerskole om sommeren giver et (for) langt spænd mellem sommerskolen og næste optagelsesprøve. Det blev derfor besluttet at fremrykke projektet for hurtigt at kunne afprøve ideerne, og i samme omgang blev det besluttet at fokusere på journalistuddannelsen. Ny tidsplan: 1. afdækning og planlægning: 1. august 1. november markedsføring: start ultimo oktober start på sommerskolen: januar 2010 Den fornyede tidsplan betød en ret intensiv projektperiode, men det lykkedes at få de nødvendige aktiviteter på plads. Der mangler enkelte ting, før sommerskolen kan gennemføres, men de bliver afviklet uden for projektet. Økonomi Der er til projektet bevilget kroner fra de uforbrugte midler i globaliseringspuljen for Pengene administreres via en særlig konto i regnskabsafdelingen, og der aflægges månedsvis regnskab i projektperioden. Der afrapportering senest 1. december 2010 via Udviklingsdatabasen på emu.dk (projektrapport, resume og evt. materiale). Andre kan frit viderebearbejde stoffet med angivelse af kilde. 2. Afdækning af årsager til forlængelser Som en del af forberedelsen er følgende undersøgt: Identifikation af årsager til forlængelse af studiet og forlængelse af tiden imellem afsluttet ungdomsuddannelse og påbegyndt professionsbacheloruddannelse Identifikation af relevante elementer i et sommerskoleforløb via gennemførelse af interview med nuværende studerende Afdækning af andre institutioners resultater med sommerskoler/opkvalificerende kursusforløb Alle hold, der begynder på journalistuddannelsen, skal svare på en række spørgsmål om blandt andet deres baggrund, og ud fra dem ses følgende mønstre: Årgang Deltagelse i Forberedelses kursus Antal år ml. afsluttet UU og studiestart på DMJX Alder i gennemsnit Gymnasial uddannelse Påbegyndt videregående uddannelse før start på DMJH (heraf andel, der har afsluttet denne) F06 22% 23,3 år 92% 42,9% (8,9%) E06 45% 23,6 år 92% 42,5% (20,4%) F07 22% 23,0 år 92% 32,8% (20%) E07 43% 23,8 år 92% 52,7% (8,7%) F08 32% 22,7 år 92% 33,1% (18,6%) E08 41% 3,5 år 23,5 år 98% 43,9% (14,8%) F09 23% 2,4 år 21,8 år 97% 32,2% (10,5%) E09 48% 4,0 år 23,6 år 97% 33,8% (22,7%) F10 24% 2,7 år 22,3 år 91% 23,2% (7,7%) For at identificere områder hvor en sommerskole præcist kan hjælpe de studerende til et hurtigere forløb, blev i alt 15 studerende interviewet, alle fra de tre første semestre, og alle nogle som ikke er gået den lige vej. De har enten været længe om at søge uddannelsen, eller er 3

4 undervejs i uddannelsen blevet forlænget af forskellige årsager. De studerende har en række individuelle årsager til at have søgt sent og/eller have forlænget journalistuddannelsen, men sammenfattes de, kan man ud fra interviewene blandt andet drage følgende konklusioner: mange potentielle studerende er ikke tilstrækkeligt informerede om uddannelsen. det er vanskeligt at motivere de unge til at begynde tidligere på studiet, når det handler om den store gruppe, der nok bærer på en lille drøm om at blive journalist, men gerne først vil ud i verden og have oplevelser og erfaring, før de går i gang med en videregående uddannelse. der kan være mere potentiale i at oplyse mere om uddannelsens indhold over for unge, der er bevidste om deres egne potentialer, men ikke har fået ideen om at søge ind. de interviewede opfatter uddannelsens første del som ufleksibel i forhold til krav om på bestemte tidspunkter at bestå forløb og eksamener. Et forsøg på at give flere fleksible muligheder, der imødekommer individuelle udfordringer, hilses velkomment. flere har kendskab til sommerskoler på andre videregående uddannelse og udtrykker begejstring for en idé om noget tilsvarende på Journalisthøjskolen. De mener, at de kunne føle sig lokket af tilbud om supplerende fag, input fra journaliststuderende fra andre lande og/eller undervisning af forskere fra andre lande. 3. Andre institutioners erfaringer For at få inspiration fra andre uddannelsesinstitutioner har der været kontakt til følgende institutioner, som udbyder sommerskoler: Handelshøjskolen i Århus (Aarhus School of Business, ASB), som i sommeren 2010 havde en sommerskole med knap 800 studerende fordelt på 31 fag. AU Summer University, Aarhus Universitet, hvor man er i gang med at udbrede konceptet med sommerskole. Copenhagen Business School (CBS), som i sommeren 2010 havde ca deltagere på deres sommerskole. Sammenfattende er institutionerne glade for deres sommerskoler, som hjælper allerede indskrevne studerende til at komme hurtigere gennem deres studier. Derudover betyder sommerskolerne, at nogle institutioner kan tilbyde undervisning, de ellers ikke kunne tilbyde, blandt andet fra udenlandske forskere. Trods disse institutioners gode erfaringer og de studerendes ønske om lignende sommerskoler på Journalisthøjskolen, er konklusionen, at journalistuddannelsens struktur og sammenhæng med de øvrige tilbud fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på nuværende tidspunkt ikke er særlig egnet til sommerskole i den form. Studentergrundlaget er for lille til at gennemføre kurser med det nødvendige antal deltagere, så hverken indholdsmæssigt eller finansielt er der grundlag for at oprette sommerskole under de givne forhold. Input fra disse tre institutioner vil imidlertid blive inddraget i den løbende udvikling af udbuddene fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det er ikke udelukket, at sommerskoler i denne form kan komme på institutionens dagsorden på et senere tidspunkt. 4. Koncept, planlægning og markedsføring I forlængelse af ovenstående konklusioner blev det besluttet at fastholde udgangspunktet fra ansøgningen om midler til projektet, nemlig at udforme et koncept målrettet til potentielle ansøgere med det formål, at få deltagerne hurtigere i gang med uddannelsen, hvis de beslutter sig for at søge ind. mindske frafald på selve uddannelsen, hvis deltagerne søger og kommer ind, fordi de kender uddannelsen bedre og ikke har forkerte forventninger. 4

5 mindske forlængelser undervejs i studiet, hvis deltagerne søger og kommer ind, fordi de er bekendt med undervisningens form og krav til dem. I den rammebeskrivelse, der udgjorde oplægget til konceptet, blev det præciseret, at konceptet blandt andet skal tage højde for, at: ansøgerne har forskellig baggrund aldersmæssigt, socialt og geografisk. nogle ansøgere har behov for at afklare, hvad det kræver af dem at gå på uddannelsen. nogle ansøgere søger afklaring i forhold til journalistfagets afgrænsning til beslægtede fag. nogle ansøgere er afklarede i forhold til ønsket om at gå på uddannelserne, men de ønsker af forskellige grunde at forbedre deres muligheder for dels at blive optaget, dels at kunne gennemføre, hvis de kommer ind. nogle ansøgere søger ikke afklaring, men alene opkvalificering for at forbedre deres muligheder, men faktisk har de et forkert billede af både faget og uddannelsen og burde først afklare disse forhold. Ansøgere i denne gruppe udgør en del af det frafald, der er på især journalistuddannelsen. Konceptet faldt forholdsvis hurtigt på plads, og det blev derfor besluttet, at gennemføre en sommerskole i januar 2011, og den tidsmæssige placering betød at sommerskolen blev omdøbt til vinterskole at vinterskolen i første omgang blev målrettet journalistuddannelsen og ikke også fotojournalistuddannelsen. Rammen for det færdige koncept er derefter blevet: 14 dages kursus, heraf 12 dages undervisning. en undervisningsform, der afspejler de forhold og udfordringer, der ligger på journalistuddannelsen, så deltagerne får en god baggrund for at kunne bruge kurset som afklaring i forhold til et uddannelsesvalg. undervisere rekrutteret blandt underviserne på Journalistuddannelsen, så der er sikkerhed for, at indholdet matcher journalistuddannelsen, og at de spørgsmål, deltagerne måtte have, besvares af personer, der har den fornødne baggrund for at kunne give de helt rigtige svar. kurset vægter 5 ects. Indholdsmæssigt bliver kurset en introduktion til journalistuddannelsen, hvor deltagerne får: praktisk erfaring med journalistiske værktøjer kendskab til journalistuddannelsen, herunder kendskab til hvad der adskiller denne uddannelse fra andre studier, ansøgerne kan overveje, for eksempel medievidenskab, statskundskab, kommunikation og dansk. afprøvet de arbejdsformer, der er en væsentlig del af journalistuddannelsen, for eksempel professionelt samarbejde i grupper og feedback. oplevet studiemiljøet på Journalisthøjskolen. adgang til at tage den sprogeksamen, der ligger på journalistuddannelsens 1. semester. afsluttende bedømmelse af, hvad den enkelte skal arbejde videre med, hvis vedkommende ønsker at søge ind på en journalistuddannelse. mulighed for at bruge det lærte i andre sammenhænge, hvis deltageren ikke ønsker at søge en journalistuddannelse. Planlægningen af indholdet er sket i samarbejde mellem de rekrutterede undervisere og andre undervisere på Journalisthøjskolen. Markedsføring Vinterskolen udbydes af Update, Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles center for efter- og videreuddannelse og kursusarrangør. Markedsføringen er målrettet unge mellem 20 og 24 år, nogle uden for uddannelsessystemet, andre i gang med en uddannelse. 5

6 En del af markedsføringen skal køre via internettet, for eksempel Facebook og egen hjemmeside, men der vil også være materiale til Studievalgscentrene og trykte annoncer i studenterblade. I håb om at vinterskolen bliver en tilbagevendende begivenhed har Danmarks Medie- og Journalisthøjskole desuden købt domænet 5. Evaluering Projektet udløb med udgangen af oktober 2010, men det er naturligvis planlagt at evaluere vinterskolen, når den er afviklet i januar På nuværende tidspunkt er det planen, at vinterskolen skal udbydes hvert år, men både form og indhold vil blive overvejet ud fra de kommende erfaringer. 6. Budget Der er som fastlagt lavet et særskilt regnskab for projektet via en særlig konto i regnskabsafdelingen. I projektperioden er der aflagt månedsvis regnskab, og derefter er det færdige regnskab gjort op i november Regnskabet holder sig inden for de fastlagte rammer, dog er hele bevillingen ikke brugt. Det er især budgetpunktet Rekruttering og træning af undervisere, der ikke er taget penge fra. Dels er underviserresurserne hentet fra institutionen selv, så rekrutteringen ikke har kostet. Dels kommer træningen i forhold til kurset til at ligge efter projekts afslutning, og resurserne til det hentes derfor andetsteds. 7. Kontaktpersoner Projektet var været styret af en projektgruppe bestående af: Daglig leder af studieadministrationen Karin Degn-Andersen Fagchef Søren Dalsgaard Udviklingschef Karen Tambo Faglig leder Solveig Schmidt Gruppen har undervejs inddraget en række personer i arbejdet, både ansatte på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og personer uden for skolen, for eksempel en journalist med speciale i kvalitative undersøgelser. Alle spørgsmål vedrørende denne rapport kan stilles til Faglig leder Solveig Schmidt direkte telefon mail sos@journalisthojskolen.dk Eventuelle spørgsmål vedrørende regnskabet dog til Controller Kirsten Andersen direkte telefon mail kan@dmjx.dk 6