ULYKKER TIL SØS 1997 DANSK SØULYKKESSTATISTIK ARBEJDSSKADER TIL SØS DANSKE ERHVERVSDYKKERULYKKER

Transkript

1 ULYKKER TIL SØS 997 DANSK SØULYKKESSTATISTIK ARBEJDSSKADER TIL SØS DANSKE ERHVERVSDYKKERULYKKER

2 SØFARTSSTYRELSEN - ULYKKER TIL SØS INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... ULYKKER TIL SØS DANSK SØULYKKESSTATISTIK OVERSIGT OVER ÅRET DEFINITIONER...5 ÅRSAGER TIL SØULYKKER...6 SØULYKKER MED HANDELSSKIBE...7 SØULYKKESTYPER, HANDELSSKIBE...9 FORLIS, HANDELSSKIBE... ALVORLIGE ULYKKER, HANDELSSKIBE... HVAD VAR ÅRSAGERNE?...3 SØULYKKER MED FISKESKIBE...9 SØULYKKESTYPER, FISKESKIBE... FORLIS, FISKESKIBE... ALVORLIGE ULYKKER, FISKESKIBE...4 HVAD VAR ÅRSAGERNE?...5 OPKLARINGSENHEDENS BEMÆRKNINGER TIL ÅRET...3 ARBEJDSSKADER TIL SØS...3 ARBEJDSULYKKER I HANDELSSKIBE...3 ARBEJDSULYKKER I FISKESKIBE...4 ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER...44 KOMMENTARER...46 DANSKE ERHVERVSDYKKERULYKKER...48 Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38C, København Ø Telefon Fax Kontakt til Opklaringsenheden: Se indersiden af omslaget bag i publikationen. Indholdet i denne publikation må gengives, men kun med tydelig angivelse af kilde. Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S - MS Word 7. fil: Ulykker til søs ISSN: 9-8

3 SØFARTSSTYRELSEN - ULYKKER TIL SØS 997 Denne publikation indeholder oplysninger om alle de ulykker til søs i 997, som er kommet til Søfartsstyrelsens kendskab inden den. marts 998. Publikationen er opdelt i 3 dele: Dansk Søulykkesstatistik, Arbejdsskader til søs og Danske Erhvervsdykkerulykker. Dansk Søulykkesstatistik er udarbejdet af Opklaringsenheden. En søulykke er i denne forbindelse en hændelse, hvor et dansk, inkl. færøsk og grønlandsk, skib er involveret i en grundstødning, kollision, påsejling, brand, kæntring eller slagside, lækage eller vandfyldning, eller anden hændelse med materiel skade til følge. Arbejdsskader til søs er udarbejdet af Søfartsstyrelsens Søfartssociale Kontor. Denne del af publikationen indeholder såvel arbejdsulykker, hvor besætningsmedlemmer er kommet til skade, som arbejdsbetingede lidelser. Samtlige arbejdsulykkesanmeldelser vurderes af Opklaringsenheden sammen med Kontoret for Arbejdsmiljø og Søfartsmedicin, og i de tilfælde, hvor ulykken skønnes alvorlig, iværksætter Enheden en undersøgelse. Danske Erhvervsdykkerulykker er udarbejdet af Opklaringsenheden i samråd med Søværnets Teknikskole, som administrerer bl.a. Søværnets Dykkerskole. Oplysninger om ulykker i fritidsbåde samt med fritidsdykkere offentliggøres af Søsportens Sikkerhedsråd. Som reference er Skibsregisterets tal for Handels- og fiskeflådens størrelse pr. 3. december 997 gengivet på indersiden af omslaget forrest i denne publikation. Formålet med publikationen er at udbrede kendskabet til ulykker til søs samt at opbygge et statistisk grundlag for iværksættelse af forholdsregler, der tjener til at begrænse antallet af gentagne, beslægtede ulykkestyper. Det årlige antal ulykker er begrænset, og de statistiske sammenhænge bør derfor tages med et vist forbehold. Ved at opsummere ulykkestyper og -årsager, år for år, fås et bedre statistisk bedømmelsesgrundlag. Dele af publikationen indeholder en sådan opsummering for årene 993 til 997, og det er hensigten, i de kommende år, at fortsætte denne opsummering og herved opbygge et veldokumenteret grundlag for en eventuel indsats. 3

4 Opklaringsenheden har ansvaret for opklaring af søulykker og alvorlige personulykker i danske, grønlandske og færøske skibe, fartøjer, havanlæg og i udenlandske passagerskibe på dansk territorium samt andre ulykker efter Søfartsstyrelsens direktørs afgørelse. Undtaget er dog platforme omfattet af Havanlægsloven, d.v.s. på dansk sokkelområde. Opklaringsenheden undersøger endvidere alle personulykker til søs, hvor passagerer er kommet til skade. Opklaringsenheden har endvidere ansvaret for opklaring af dykkerulykker, hvor Dykkerloven finder anvendelse. Endelig har Opklaringsenheden ansvaret for udarbejdelse af en årlig ulykkesstatistik. Formålet med Opklaringsenhedens undersøgelser er: AT klarlægge, hvad der er sket AT klarlægge, hvordan det er sket AT finde årsagen til, hvorfor det er sket AT konstatere, hvad der evt. kan gøres for at nedsætte risikoen for gentagelser AT indsamle materiale til den årlige søulykkesstatistik Formålet er ikke at placere skyld eller ansvar. Opklaringsenheden arbejder som en selvstændig og uafhængig Havarienhed, og Enhedens chef refererer direkte til Søfartsstyrelsens direktør. Opklaringsenhedens opklaringsarbejde foregår helt adskilt fra anden sagsbehandling i Søfartsstyrelsen og er baseret på egne undersøgelser om bord, egne interview af involverede personer, søforklaringer, politirapporter samt andre oplysninger fra inden- og udenlandske kilder. Ved betydelige ulykker afsluttes opklaringsarbejdet med en Søulykkesrapport, som udsendes til de involverede parter og til almindelig offentliggørelse til brug ved undervisning og anden forebyggende virksomhed. Det er vigtigt for opklaringsarbejdet, at rederiet / skibsføreren snarest muligt underretter Opklaringsenheden, når der er sket en søulykke eller en alvorlig arbejdsulykke i et af deres skibe, jf. kontaktlisten på sidste side. Dansk Søulykkesstatistik udgives en gang om året. Statistikken udarbejdes på grundlag af de oplysninger, som indhentes af Opklaringsenheden i forbindelse med opklaring af søulykker. Opklaringsenheden har behandlet 5 søulykker, sket i 997, 6 i handelsskibe og 54 i fiskeskibe. I forbindelse med disse søulykker forliste ét handelsskib og 9 fiskeskibe, heraf 5 færøske og ét grønlandsk. Der omkom ved søulykkerne besætningsmedlemmer og passagerer i handelsskibe, da et lystfiskerfartøj kolliderede med et tankskib i tæt tåge, samt 5 fiskere, de 3 da deres kutter på 44 4

5 BRT kæntrede, én fisker som følge af brand i et lukaf, medens kutteren lå i havn, samt én færøsk fisker, da hans kutter på tons forliste efter grundstødning. Ved søulykkerne kom 9 besætningsmedlemmer og 9 passager til skade i handelsskibe og 3 fiskere, den ene fra Færøerne. Herudover har Opklaringsenheden behandlet 9 near miss, 7 i handelsskibe og i fiskeskibe, samt 37 alvorlige personulykker, 7 i handelsskibe og i fiskeskibe. Ved disse 37 alvorlige personulykker omkom 5 besætningsmedlemmer i handelsskibe og 3 fiskere. besætningsmedlemmer i handelsskibe og 7 fiskere kom til skade. Personulykkerne med besætningsmedlemmer i handelsskibe og fiskere er yderligere behandlet i kapitlet Arbejdsskader til søs på side 3. Statistikken omfatter søulykker i alle danske handelsskibe og alle danske fiskeskibe, inkl. grønlandske og færøske skibe. Ved handelsskibe forstås i denne forbindelse skibe, som ikke er fiskeskibe eller ikkeselvbevægende pramme. I statistikken er handelsskibe igen opdelt i tørlastskibe, tankskibe, passagerskibe og andre skibe (skoleskibe, bugserfartøjer, uddybningsfartøjer og andre specialfartøjer, samt fritidsfartøjer over brt/bt). Ulykker i ikke-selvbevægende pramme er medtaget under det bugserende skib. Ved fiskeskibe forstås skibe, som er optaget i register over fiskefartøjer og derved forsynet med havnekendingsnummer. En søulykke er en hændelse, hvor der er sket skade på et dansk skib. En personulykke er en hændelse, hvor et eller flere besætningsmedlemmer eller passagerer i et dansk skib er omkommet eller er kommet til skade i forbindelse med færden ombord, og hvor der ikke er sket skade på skibet. Kollision mellem danske skibe er i statistikken medtaget som ulykker. Near miss er en hændelse, som meget let kunne have udviklet sig til en ulykke, typisk en næsten-kollision, hvor kollisionen kun blev undgået ved en sidste øjebliks manøvre. Kontaktskade er en ulykke, hvor et skib har påsejlet en mole, et færgeleje el. lign., og Påsejling af skib er en ulykke, hvor et skib har påsejlet et andet skib, som lå til ankers eller var fortøjet ved kaj eller til en bøje. En kæntring er en ulykke, hvor skibet har lagt sig på siden og efterfølgende er forlist, og under Slagside er rubriceret søulykker, hvor skibet på grund af lastforskydning eller andet har fået en større permanent krængning, dog uden at forlise. Forlis som følge af en forudgående ulykke så som grundstødning, lækage eller andet, er opført under den forudgående hændelse. Forsvundet er en ulykke, hvor skibet er forlist med sin besætning på en ukendt position og af ukendt årsag. 5

6 I forbindelse med Opklaringsenhedens undersøgelser af de enkelte søulykker er der foretaget en grovsortering i tre kategorier; Forlis, Alvorlig ulykke og Mindre ulykke. Under Alvorlig ulykke er rubriceret søulykker, som har forårsaget så store skader på skibet, at det må betegnes som usødygtigt, samt søulykker som har medført alvorlig skade på person. Opklaringsenhedens vigtigste opgave i forbindelse med undersøgelse af en søulykke er at finde årsagen til søulykken. Kun herved er det muligt at iværksætte forebyggende foranstaltninger. Ofte er der flere årsager til en søulykke, og man kan tale om, at der foreligger en årsagskæde, som samlet har ført frem til ulykken. I sine undersøgelser bestræber Opklaringsenheden sig på at klarlægge og belyse sådanne årsagskæder. I den statistiske bearbejdning har Opklaringsenheden imidlertid rubriceret en ulykke under den årsag, der er skønnet at være den mest afgørende for, at ulykken skete. Søulykkesårsagerne er opdelt i 5 hovedårsager: Forhold uden for skibet Operative fejl Tekniske fejl Konstruktionsfejl Uopklaret Under Forhold uden for skibet har Opklaringsenheden rubriceret de søulykker, hvor besætningen ikke har haft nogen direkte indflydelse på omstændighederne, som førte til ulykken, eller hvor ulykken ikke kan tilskrives skibets tekniske drift, konstruktion eller udstyr. Operative fejl er i denne forbindelse fejl, som er begået af besætningen i forbindelse med skibets sejlads eller drift, eller - med andre ord - menneskelige fejl. Tekniske fejl omfatter søulykker, som skyldes fejl eller havarier ved skibets maskineri eller øvrige udstyr, og som besætningen ikke umiddelbart har kunne forudse og afværge. Under Konstruktionsfejl har Opklaringsenheden rubriceret søulykker, som skyldes fabrikationsfejl ved skibet, dets maskineri eller øvrige udstyr. Under Uopklaret er rubriceret de søulykker, hvor det under Opklaringsenhedens undersøgelser ikke har været muligt at angive en årsag. Hver hovedårsag er igen opdelt i en række mere specifikke underårsager. 6

7 Søulykker Heraf forlis Døde Tilskadekomne Tabel - Handelsskibe: Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne besætningsmedlemmer som følge af søulykker samt forlis i årene 989 til 997. Der er ikke medtaget arbejds- og passagerulykker. Antal År Søulykker Døde Tilskadekomne Forlis Figur - Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne besætningsmedlemmer som følge af søulykker, samt forlis for handelsskibe 989 til Antal pr Søulykker Døde Tilskadekomne Forlis År Figur - Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne besætningsmedlemmer som følge af søulykker, samt forlis pr. handelsskibe i perioden 989 til

8 I 997 omkom passagerer og 7 kom til skade da et lystfiskerfartøj kolliderede med et tankskib i tæt tåge. Her ud over kom én passager lettere til skade ved et passagerskibs hårde anløb af færgelejet og én passager kom til skade ved en kollision Døde 3 Tilskadekomne Tabel - Antal omkomne og tilskadekomne passagerer som følge af søulykker i årene 989 til 997. Kollision Kontaktskade Brand Slagside Døde besætningsmedlemmer passagerer Tilskadekomne besætningsmedlemmer 8 passagerer besætningsmedlem passager besætningsmedlemmer 4 besætningsmedlemmer Tabel 3 - Antal omkomne og tilskadekomne personer som følge af søulykker i 997 fordelt efter ulykkestyper. 4 3 Tørlastskibe Tankskibe Passagerskibe Andre skibe Figur 3 - Antalsvis fordeling af søulykker på typen af handelsskib i perioden 993 til 997. Antal/ 4 Tørlastskibe Tankskibe Passagerskibe 8 Andre skibe År Figur 4 - Antalsvis fordeling af søulykker pr. handelsskibe af hver type i perioden 993 til

9 7 grundstødninger, kollisioner og 3 kontaktulykker, i alt 4, udgør / 3, eller 67 %, af de 6 søulykker i handelsskibe i 997. Dette er uforandret i forhold til de tidligere år. Brand Slagside Grundstødning Hårdtvejrsskade Kollision Kontaktskade Maskinhavari Andre skibe Passagerskibe Tankskibe Tørlastskibe Påsejling af skib Figur 5 - Antalsvis fordeling af søulykker i detaljer med handelsskibe for Brand Forlis, ukendt årsag Slagside Grundstødning Hårdtvejrsskade Kollision Kontaktskade Lækage & vandfyldning Maskinhavari Påsejling af skib Andet Øvelsesulykke Figur 6 - Antalsvis fordeling af typer af søulykker med handelsskibe for 993 til

10 Forlis 9 Alvorlig ulykke Mindre ulykke 5 Figur 7 - Fordeling af søulykkernes karakter for handelsskibe i Antal Forlis Alvorlig ulykke Mindre ulykke År Figur 8 - Udviklingen i søulykkernes karakter for handelsskibe, Lækage / vandfyldning Kollision Grundstødning Slagside Kæntring Figur 9 - Forlis af handelsskibe, ulykkestyperne,

11 Der er forlist ét handelsskib i 997. Det er under typen "Andre skibe", idet der er tale om et lystfiskerfartøj på 55 tons, som forliste efter en kollision i tåge med et større tankskib Brand Slagside Grundstødning Hårdtvejrsskade Kollision Kontaktskade Lækage / vandfyldning Maskinhavari Påsejling af skib Forlis, ukendt årsag Figur - Alvorlige søulykker med handelsskibe, ulykkestyperne, Opklaringsenheden har karakteriseret 9 af de 6 søulykker i handelsskibe i 997 som alvorlige. Det er 3 kollisioner, grundstødninger, én kontaktskade, én brand, ét maskinhavari og en slagside. I alle 3 kollisioner var det andet skib udenlandsk, og Opklaringsenheden har i alle 3 tilfælde konkluderet, at kollisionen skyldes en operativ fejl i det udenlandske skib. Den ene kollision fandt sted på Kao-Hsiung Red mellem to store containerskibe. Det udenlandske skib passerede foran det danske skib, fra bagbord til styrbord, hvorefter det pludselig drejede 8 rundt, uden mulighed for det danske skib for at manøvrere fri. Den anden kollision, som fandt sted i Ålandshavet mellem en dansk kemikalietanker på BT og et svensk RO/RO-skib på.93 BT, skete fordi det svenske skib, efter en overhaling, pludselig drejede ca. 3 styrbord rundt, formentlig på grund af en fejlbetjening af selvstyreren. Den tredje kollision skete i tåge i Drogden mellem et større dansk passagerskib og en lettisk bulk carrier på.554 BT, som foretog manøvrer i den forkerte side af renden.

12 Ved den ene grundstødning, nord for Fyns Hoved i mørke med svære regnbyger, blev der ikke holdt behørigt udkig i et ca. 3 BRT stort lastskib, ligesom den vagthavende navigatørs stedbestemmelser var usikre. Den anden grundstødning skete i Tragten, hvor den vagthavende navigatør i et ca. 3 BRT stort lastskib forvekslede Skanseodde Fyr med Strib Odde Fyr. Ved kontaktskaden fik et passagerskib betydelige skrogskader, da den vagthavende navigatør fejlbedømte strømmens virkning, og skibet, trods en fuld bakmanøvre, ramte molen og efterfølgende skransede langs kajen. Branden opstod i et kemikalietankskib efter rensning af oliefyret. Kort tid efter start af fyrets blæser slog en stikflamme ud igennem fyrets luftindtag og antændte fuelolie og rensevæske i spildbakken. Branden blev hurtigt slukket, men en maskinmester fik svære forbrændinger, fordi der gik ild i hans kedeldragt. Maskinhavariet skete i et stort lastskib, hvor en maskinmester blev alvorligt forbrændt af damp, da ventilhuset på en dampseparator revnede, formentlig på grund af væskeslag ved for hurtig åbning af afspærringsventilen. Et lastskib på.655 BT fik kraftig slagside i Nordsøen, og var tæt på at kæntre, da dets trælast på dækket og i lastrummet forskubbede sig. Besætningen blev evakueret, men det lykkedes at bringe skibet i havn. Skibet var overlastet.

13 Forhold uden for skibet Operative fejl Tekniske fejl Uopklaret Tørlastskibe Tankskibe Passagerskibe Andre skibe Figur - Handelsskibe - Skibstyper involveret i søulykker fordelt efter antal på hovedårsager, 997. Tørlastskibe 4 9 Tankskibe 5 Passagerskibe 3 3 Andre skibe Forhold uden for skibet Operative fejl Tekniske fejl Konstruktionsfejl Uopklaret Figur - Handelsskibe - Hovedårsager til søulykker fordelt efter antal på skibstyper,

14 Forhold uden for skibet Operative fejl Tekniske fejl Konstruktionsfejl Uopklaret Figur 3 - Handelsskibe involveret i søulykker fordelt på hovedårsager, Figur 3 viser en jævnt stigende tendens i antallet af søulykker, hvor Opklaringsenheden har bedømt hovedårsagen som værende tekniske fejl. Langt de fleste af disse er imidlertid karakteriseret som mindre ulykke. Is Operativ fejl, andet skib 7 Ekstreme vejrforhold 3 Fejl ved fyr, bøjer kort, publikationer o.l. Andre forhold udenfor skibet Figur 4 - Handelsskibe - Fordeling af ulykkesårsager uden for skibet,

15 I 3 søulykker i 997 har Opklaringsenheden bedømt årsagen som "forhold uden for skibet". 6 af disse er kollisioner, hvor Opklaringsenheden har konkluderet, at ulykken primært skyldes fejl i det andet skib, som i 5 af disse kollisioner var udenlandsk. 3 af disse har Opklaringsenheden karakteriseret som alvorlig ulykke. 4 af ulykkerne er grundstødninger på grund af is eller ekstreme vind- og strømforhold. De sidste 3 er kontaktskader, som bl.a. skyldes ekstreme vejrforhold Andre forhold udenfor skibet Ekstreme vejrforhold Operativ fejl, andet skib Anden fejl, andet skib Is Fejl ved fyr, bøjer, kort, publikationer o.l. Figur 5 - Handelsskibe - Fordeling af ulykkesårsager uden for skibet,

16 Navigatoriske fejl 8 Mangelfuld udkig 4 Mangelfuld brodisciplin Fejlbetjening af udstyr Manøvreringsfejl 8 Overholdt ikke vigepligt Alkohol eller andre rusmidler Mangelfuld sikring af last Utilstrækkelig uddannelse Andre operative fejl Figur 6 - Handelsskibe -Fordeling af ulykkesårsager under gruppen "Operative fejl", 997. I 3 af de 6 søulykker i handelsskibe i 997, 5%, har Opklaringsenheden bedømt årsagen som "operative fejl". Blandt disse er grundstødninger, som skyldes navigatorisk fejl eller mangelfuld brodisciplin - udkig. 5 er kollisioner på grund af mangelfuld udkig og misligholdelse af vigepligt og 8 er kontaktskader - påsejling af færgeleje og påsejling af skib - på grund af manøvreringsfejl. Opklaringsenheden har karakteriseret 5 af disse 3 søulykker som alvorlig ulykke. I gennemsnit for årene er antallet af søulykker på grund af operative fejl 44%. Tallet for 997 er således markant større. 6

17 Andre operative fejl Stor arbejdsbelastning Utilstrækkelig uddannelse Mangelfuld sikring af last Alkohol eller andre rusmidler Sov på vagten Overholdt ikke vigepligt Manøvreringsfejl Fejlbetjening af udstyr Mangelfuld brodisciplin Mangelfuld udkig Navigatoriske fejl Figur 7 - Handelsskibe - Fordeling af søulykkesårsager under gruppen "Operative fejl, I 6 af søulykkerne i handelsskibe i 997 har Opklaringsenheden bedømt årsagen som "tekniske fejl". Det er 6 brande, 5 i maskinrum og én i aptering, hvor Opklaringsenheden har bedømt årsagen til at være af en sådan teknisk karakter, at besætningen ikke umiddelbart har haft indflydelse på fejlens opståen. Apteringsbranden blev forårsaget af antændelse af olie i en frituregryde. Endvidere 4 kontaktskader og én grundstødning, som skyldes svigtende manøvregrej samt én grundstødning, som skyldes black-out på grund af svigt i kølevandssystemet. Endelig er herunder rubriceret 3 maskinhavarier samt én hændelse, hvor et stort containerskib mistede 6 containere i dårligt vejr, fordi surringernes vantskruer opgik sig. 7

18 Opklaringsenheden har karakteriseret alle disse 6 søulykker som mindre ulykke Hovedmaskineri, inkl. propeller mv. Hjælpemaskineri til skibets kraftforsyning Styremaskineri, ror og tilhørende systemer Overvågnings- og kontrolsystemer mm. Øvrige hjælpesystemer /pumper, kedler Lasthåndteringsudstyr Andre tekniske årsager Figur 8 - Handelsskibe - Fordeling af søulykkesårsager som følge af tekniske fejl, Hovedmaskineri, inkl. propeller mv. Hjælpemaskineri til skibets kraftforsyning Styremaskineri, ror og tilhørende systemer Overvågnings- og kontrolsystemer mm. Øvrige hjælpesystemer /pumper, kedler etc.) Lasthåndterings- udstyr Andre tekniske årsager Figur 9 - Handelsskibe - Fordeling af søulykkesårsager som følge af tekniske fejl, Den ene "uopklarede" søulykke i handelsskibe i 997 er en mindre maskinrumsbrand i et 6 tons stort lastskib. Branden opstod i et kabelbundt og blev hurtigt slukket af besætningen. 8

19 Søulykker Heraf forlis Døde Tilskadekomne Tabel 4 - Fiskeskibe: Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fiskere som følge af søulykker samt forlis i årene 989 til 997. Der er ikke medtaget arbejdsulykker. 8 Antal Søulykker Døde Tilskadekomne Forlis År Figur - Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fiskere som følge af søulykker, samt forlis for fiskeskibe 989 til Antal pr Søulykker Døde Tilskadekomne Forlis År Figur - Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fiskere som følge af søulykker, samt forlis pr. fiskeskibe i perioden 989 til

20 Forlis Kæntring Grundstødning Kollision Brand Døde 3 Tilskadekomne Tabel 5 - Antal omkomne og tilskadekomne fiskere som følge af søulykker i 997 fordelt efter ulykkestyper Antal 5 5 Fiskeskibe under 5 brt/t Fiskeskibe 5 - brt/bt Fiskeskibe over brt/bt År Figur - Antalsvis fordeling af søulykker på typen af fiskeskibe i perioden 993 til Antal 3 5 Fiskeskibe under 5 brt/t Fiskeskibe 5 - brt/bt Fiskeskibe over brt/bt År Figur 3 - Antalsvis fordeling af søulykker pr. fiskeskibe af hver type i perioden 993 til 997.

21 5 5 3 Brand Kollision Grundstødning Kontaktskade 3 Kæntring Lækage & vand-fyldning Påsejling af skib Figur 4 - Antalsvis fordeling af typer af søulykker i detaljer med fiskeskibe for 997. kollisioner og grundstødninger, i alt, udgør 4 % af de 54 søulykker i fiskeskibe. Hermed er antallet af disse ulykker under gennemsnittet for årene som var på 9, 47 %, og den kraftige forøgelse til 57 % i 996 er muligvis en enlig svale. Det må til gengæld konstateres, at lækager og vandfyldning er blevet en stigende andel af ulykkerne, ofte med forlis til følge Brand Forlis, ukendt årsag Forsvundet Grundstødning Hårdtvejrsskade Kollision Kontaktskade Kæntring Lækage & vandfyldning Maskinhavari Påsejling af skib Figur 5 - Antalsvis fordeling af typer af søulykker med fiskeskibe for 993 til 997.

22 Forlis Alvorlig ulykke Mindre ulykke Antal Figur 6 - Fordeling af søulykkernes karakter for fiskeskibe i År Figur 7 - Udviklingen i søulykkernes karakter for fiskeskibe, Forlis Alvorlig ulykke Mindre ulykke Brand Kæntring Grundstødning Hårdtvejrsskade Kollision Kontaktskade Lækage / vandfyldning Maskinhavari Påsejling af skib Forlis, ukendt årsag Forsvundet Figur 8 - Forlis af fiskeskibe, ulykkestyperne,

23 I perioden er i gennemsnit forlist fiskeskibe pr. år. I 997 forliste 9 fiskeskibe, og 6 af disse var under BRT. De 3 forliste fiskeskibe, der var større end BRT, var på henholdsvis 3 BRT, 44 BRT og 55 BRT. Fiskeskibet på 3 BRT forliste ved Færøerne, under sejlads fra fiskeplads i godt vejr, på grund af en stor uidentificeret lækage. Besætningen gik i flåden og blev hentet af en helikopter. Fiskeskibet på 44 BRT forliste i Nordsøen under sejlads med tomt skib i dårligt vejr. Skibet kæntrede efter at være blevet ramt af en stor sø. Opklaringsenheden har skønnet, at vandet har samlet sig under overdækningen, samt at garn har forskubbet sig ud af paunerne. 3 af skibets 5 mands store besætning omkom. Fiskeskibet på 55 BRT forliste under fiskeri i færøsk farvand som følge af en brand i maskinrummet. Brandårsagen er uopklaret men kan være opstået som følge af, at oliesprøjt fra et defekt brændstofrør har ramt motorens udstødsrør. Besætningen på 3 mand gik i flåden og blev samlet op af et andet fiskefartøj. 5 af de 6 fiskeskibe under BRT forliste på grund af vandfyldning efter lækage. Det ene sank ved kaj i Klaksvik og blev senere hævet. Et vandfyldtes og sank kort efter afsejling fra havn af uopklaret årsag og blev ikke bjærget. Det tredje fiskeskib blev slået læk under manøvrering i isfyldt grønlandsk havn og blev senere bjærget. En 4 tons kutter ramte en betonklods ved udsætning fra stranden og sank efter ca. én times sejlads på grund af vandfyldning, som for sent blev opdaget af besætningen. Den sidste kutter sank under bugsering på grund af en uidentificeret lækage. Ingen personer kom til skade ved disse 5 forlis. 4 fiskeskibe under BRT forliste efter brand. I de 3 tilfælde var det brand i motorrummet, og det fjerde fiskeskib sank ved kaj efter at været helt udbrændt. Det har ikke været muligt med sikkerhed at fastslå brandårsagerne. Ved den ene brand kom den ombordværende lettere til skade. 3 fiskeskibe under BRT forliste efter grundstødning. I det ene tilfælde sejlede en lille færøsk kutter på land, fordi den ombordværende ikke holdt udkig. Den blev slået læk og sank under bjærgningsforsøget. Den anden kutter fik motorstop og drev på land på Bornholm, fordi den ombordværende, der havde lånt kutteren, ikke kontrollerede positionen. Kutteren blev slået læk og sank under bjærgningsforsøget. En 9 tons kutter stødte på land på Færøerne og sank kort efter. Den ombordværende fisker blev fundet bevidstløs ca. ½ time efter. Han døde uden at være kommet til bevidsthed. fiskeskibe under BRT forliste efter kollision. I det ene tilfælde kolliderede en 6 tons kutter i Kattegat, i dagslys med god sigtbarhed, med et udenlandsk tankskib. Opklaringsenheden har skønnet, at der i ingen af skibene blev holdt behørigt udkig. Begge kutterens besætningsmedlemmer blev reddet. I det andet tilfælde forliste en lille enmands kutter i Kalundborg Fjord efter kollision med en hurtigfærge. Opklaringsenheden har skønnet, at kollisionen skyldes en operativ fejl i hurtigfærgen. Kutterens besætningsmedlem blev reddet. Under sejlads fra en fiskeplads ved Færøerne kæntrede en lille kutter i en pludselig opstået hvirvelvind. Den ombordværende blev reddet ved en hurtig indsats fra to efterfølgende kuttere. På vej fra fiskepladsen ramte en lille færøsk kutter en malflydende genstand, blev slået læk og sank kort tid efter. De to ombordværende reddede sig i flåden. 3

24 Lækage / vandfyldning Kontaktskade Kollision Hårdtvejrsskade Grundstødning Kæntring Brand Figur 9 - Alvorlige søulykker med fiskeskibe, ulykkestyperne, af de 54 søulykker i fiskeskibe i 997 er af Opklaringsenheden karakteriseret som alvorlige søulykker. Det er 4 grundstødninger, 3 brande, kollisioner og én kontaktskade. Den ene grundstødning skete i en afrikansk havn, hvor skibet forsøgte at komme fra kaj på grund af 6 m høje dønninger. Trossen kom i skruen, slæbetrossen til en assisterende bugserbåd brast, skibet ramte en mole og endte med at støde på grund tæt ved land. Det opstod betydelige skader på skibet, men ingen af besætningsmedlemmerne kom til skade. En 8 tons stor kutter blev alvorligt skadet, da den under indsejling til Hanstholm sejlede op på stensætningen, fordi den vagthavende fisker var faldet i søvn. En 5 tons færøsk kutter ramte et skær tæt ved land, fordi den vagthavende fisker var faldet i søvn. Den ombordværende fisker på en 5 tons stor færøsk kutter var så optaget af fiskeriet, at han ikke bemærkede, at kutteren sejlede mod en grund. I en 65 tons stor kutter, som lå ved kaj, røg en ombordværende fisker i køjen. Lukafet udbrændte og fiskeren omkom. En 53 tons stor kutter lå til ankers efter endt fiskeri, og hele besætningen var gået til køjs. Tilfældigt blev det opdaget, at der var brand i hjælpemotorrummet. Branden udviklede sig kraftigt, men blev efter nogen tid dæmpet med assistance fra andre skibe for herefter igen at blusse op. Ca. timer efter brandens opståen, var den slukket, og det udbrændte skib blev bugseret i havn. Opklaringsenheden har skønnet, at branden skyldes fejl i det elektriske anlæg. Et 5 tons stort fiskeskib var efter endt garnsætning gået til ankers, og hele besætningen var gået til køjs. Om morgenen opdagede et besætningsmedlem tilfældigt, at der var kraftig røgudvikling ved styrehuset. Branden var så kraftig, at besætningen ikke forsøgte at slukke den men straks gik i flåden. Branden blev efterfølgende slukket af et redningsskib, og den udbrændte kutter bugseret i havn. Det har ikke været muligt for Opklaringsenden med sikkerhed at fastslå brandårsagen. Den ene kollision drejer sig om en tons stor kutter, som i Østersøen, i dagslys med god sigtbarhed, kolliderede med et udenlandsk lastskib. De to skibes forklaringer var meget modstridende, hvorfor Opklaringsenheden ikke med fuld sikkerhed har kunne fastslå årsagen til ulykken. Fiskeskibet fik svære ovenbords skader men kunne dog bjærge sig i havn ved egen hjælp. Ved den anden kollision blev et 73 tons stort fiskeskib ramt af en norsk RO/RO carrier 4

25 på. BT. Ved kollisionen, som skete i mørke og tæt tåge, blev fiskeskibet så stærkt skadet, at det var lige ved at synke. Besætningen gik i flåden, og det lykkedes at bjærge skibet i havn. Opklaringsenheden har skønnet, at kollisionen hovedsagelig skyldtes en utilstrækkelig vigemanøvre i det norske skib. Den sidste søulykke, som Opklaringsenheden har karakteriseret som alvorlig, er et tons stort fiskeskib, som ved kaj i Nuuk blev vandfyldt gennem et uforklarligt opstået stort hul i siden. Forhold uden for skibet 6 Operative fejl 9 8 Tekniske fejl 6 8 Uopklaret Fiskeskibe under brt/bt Fiskeskibe over brt/bt Figur 3 - Fiskeskibe - Skibstyper involveret i søulykker fordelt efter antal på hovedårsager, 997. Fiskeskibe under brt/bt Fiskeskibe over brt/bt Forhold uden for skibet Operative fejl Tekniske fejl Uopklaret Figur 3 - Fiskeskibe - Hovedårsager til søulykker fordelt efter antal på skibstyper,

26 Forhold uden for skibet Operative fejl Tekniske fejl Konstruktionsfejl Uopklaret Figur 3 - Fiskeskibe involveret i søulykker fordelt på hovedårsager, Is 4 Operativ fejl, andet skib 7 Ekstreme vejrforhold 4 Andre forhold udenfor skibet Figur 33 - Fiskeskibe - Fordeling af søulykkesårsager uden for skibet, 997. I 7 søulykker i 997 har Opklaringsenheden bedømt årsagen som "Forhold uden for skibet". 7 af disse medførte forlis, og har Opklaringsenheden karakteriseret som alvorlig ulykke. 4 grønlandske fiskeskibe blev skadet af is. Et så alvorligt, at det efterfølgende sank langs kaj. I 7 tilfælde har Opklaringsenheden vurderet, at årsagen til søulykken var en operativ fejl begået af et andet skib. I af disse tilfælde sank fiskeskibet efter at være blevet ramt af hhv. en 6

27 hurtigfærge og et mindre tankskib. I ét tilfælde blev fiskeskibet alvorligt skadet efter at være blevet ramt af en RO/RO færge. De øvrige 4 tilfælde medførte kun mindre skader. 6 af søulykkerne skyldes mangelfuld udkig fra det andet skibs side, og én skyldes alkohol. 4 søulykker skyldes ekstreme vejrforhold og førte til forlis. Endelig skyldes søulykker, at fartøjet har ramt en flydende genstand eller skjult genstand under havbunden. Begge førte til forlis Andre forhold udenfor skibet Ekstreme vejrforhold Operativ fejl, andet skib Anden fejl, andet skib Is Fejl ved fyr, bøjer, kort, publ. o.l. Figur 34 - Fiskeskibe - Fordeling af søulykkesårsager uden for skibet, Navigatoriske fejl Mangelfuld udkig 9 Manøvreringsfejl Sov på vagten 3 Alkohol eller andre rusmidler Andre operative fejl Figur 35 - Fiskeskibe -Fordeling af søulykkesårsager under gruppen "Operative fejl",

28 7 af de 54 søulykker i fiskeskibe i 997, 3%, skyldes "operative fejl". 3 fiskeskibe forliste herved, og 5 har Opklaringsenheden karakteriseret som alvorlig ulykke. 9 af disse 7 ulykker er kollisioner og grundstødninger, hvor "mangelfuld udkig" har været den egentlige eller medvirkende årsag. Det er en mærkbar forbedring i forhold til 996, hvor næsten hver 3. søulykke i fiskeskibe skyldes denne fejl. 3 af dem var grundstødninger, hvor den vagthavende fisker var faldet i søvn. Én søulykke kan henføres til en navigatorisk fejl og til manøvreringsfejl. Ét forlis kan henføres til, at føreren af et færøsk fiskefartøj var beruset, og én brand til, at en fisker røg i køjen Navigatoriske fejl Mangelfuld udkig Mangelfuld brodisciplin Fejlbetjening af udstyr Manøvreringsfejl Overholdt ikke vigepligt Sov på vagten Alkohol eller andre rusmidler Skibet overlastet Mangelfuld sikring af last Utilstrækkelig uddannelse Andre operative fejl Figur 36 - Fiskeskibe - Fordeling af søulykkesårsager under gruppen "Operative fejl,

29 I gennemsnit for årene er antallet af søulykker på grund af operative fejl 44%. Tallet for 997 viser således en markant nedgang i denne årsagstype Hovedmaskineri, inkl. propeller mv. Navigations- udstyr Overvågnings- og kontrolsystemer mm. Øvrige hjælpesystemer /pumper, kedler Lasthåndteringsudstyr Andre tekniske årsager Figur 37 - Fiskeskibe - Fordeling af søulykkesårsager som følge af tekniske fejl, 996. I 3 søulykker har Opklaringsenheden vurderet, at årsagen kan henføres under tekniske fejl. 4 af disse medførte forlis, og har Opklaringsenheden karakteriseret som alvorlig ulykke. brande og lækager førte til forlis af fiskeskibet. Begge brandene formodes at være forårsaget af udstrømmende brændolie på hovedmotoren. Begge lækager skyldes, at skroget sprang læk. Endnu én maskinrumsbrand førte til, at alle måtte forlade skibet, men skibet blev reddet som følge af indsats udefra. 4 mindre brande skyldes henholdsvis selvantændelse af støv i el-radiator, en fuglerede af ledninger bag instrumentpanelet, der blev så varmt, at den antændte træet, varme fra aftræksrør fra produktionsanlæg ombord og et knækket rør til smøreolietryksovervågning. Opklaringsenheden har registreret én større lækage / vandfyldning, hvor det lykkedes at redde skibet ved at overføre pumper fra et andet fiskeskib. Årsagen var utætte nåder. De øvrige søulykker var mindre ulykker, hvor der trængte vand ind i skibet, enten via utætte åbninger eller ventiler. 9

30 Hovedmaskineri, inkl. propeller mv. Hjælpemaskineri til skibets kraftforsyning Styremaskineri, ror og tilhørende systemer Navigationsudstyr Overvågnings- og kontrolsystemer mm. Øvrige hjælpesystemer /pumper, kedler etc.) Lasthåndteringsudstyr Andre tekniske årsager Figur 38 - Fiskeskibe - Fordeling af søulykkesårsager som følge af tekniske fejl, af de 6 uopklarede søulykker, vandfyldninger på grund af ukendte lækager og 3 brande, medførte skibets forlis. Den sidste er en påsejling, hvor skibet lå ubemandet ved kaj og blev påført en lækage af et andet, ukendt skib. Denne er af Opklaringsenheden karakteriseret som alvorlig ulykke. 3

31 Som tidligere nævnt skal man være forsigtig med at drage for bastante konklusioner på grundlag af dette forholdsvis spinkle statistikgrundlag. Ud fra Tabel samt Figur og Figur kan Opklaringsenheden konstatere, at der ikke er nogen markant udvikling i antallet af søulykker i handelsskibe. Som i de foregående år er det søulykkestyperne grundstødning, kollision og kontaktskade, der tegner sig for det største antal. Det kan endvidere af Figur konstateres, at der siden 989 har været en stigende tendens i antallet af søulykker, bl.a. på grund af et uforholdsmæssigt stort antal i 993. Dog synes denne tendens at være vendt i 996 og 997, hvor kurven i Figur er faldende, hvilket især skyldes et faldende antal søulykker i tørlastskibe, jf. Figur 3. Som nævnt på side 6, kan der konstateres en stigning i antallet af søulykker, som skyldes operative fejl begået af vagten på broen. Kun få af disse, 5 i 997 og hermed det mindste antal i perioden , er dog karakteriseret som alvorlig ulykke. Som nævnt på side 4 har der i 5-års perioden vist sig en stigende tendens i antallet af søulykker under hovedårsagen tekniske fejl. Kun få af disse, ingen i 997 og 9 i perioden, er dog karakteriseret som alvorlig ulykke. Også i 997 er der forlist mange fiskeskibe, 9, hvoraf de 6 var under brt/bt. Forlisene er kort beskrevet på side. Det kan herunder konstateres, at af et samlet antal søulykker på 54 medførte de 9, 35%, at skibet forliste. Det drejer sig om 6 tilfælde af lækage, 5 brande, 3 grundstødninger, kollisioner, kontaktulykker og én kæntring. Opklaringsenhedens undersøgelser i forbindelse med disse forlis bekræfter, at mindre skader på grund af grundstødning eller kollision meget hurtigt kan vise sig fatale for små kuttere. Det kan konstateres, at dårligt vedligehold har været medvirkende årsag til forlis på grund af brand og lækage. Ud fra Figur kan der konstateres en faldende tendens i antallet af søulykker i fiskeskibe. Endelig kan det, som nævnt på side 9, konstateres, at det forholdsmæssige antal af søulykker i 997 på grund af operativ fejl, 3 %, er betydelig mindre end gennemsnittet for årene , 44 %, og meget mindre end i 996, 53 %. Af de 7 søulykker under denne hovedårsag i 997 er det fortsat mangelfuld udkig, som har forårsaget de fleste, 9. 3

32 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 Arbejdsskader til søs omfatter opgørelser, analyser og kommentarer til arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser blandt søfarende og fiskere i dansk registrerede skibe. Til arbejdsulykkerne henregnes, ud over egentlige arbejdsulykker sket som en direkte følge af arbejdet om bord, også personskader sket som følge af søulykker og skader som følge af andre akutte hændelser indtruffet under forhyringen. Registreringen af arbejdsskader foregår i Søfartsstyrelsens Søfartssociale Kontor. Anmeldelser af arbejdsulykker til søs har været lovbefalet siden 988. Alle arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, der sker om bord i et dansk skib, herunder pramme, lægtere, teater- og restaurationsskibe, bevægelige boreplatforme og fritidsskibe med forhyret besætning, skal, hvis ulykken eller forgiftningen har medført uarbejdsdygtighed i en dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, anmeldes til Søfartsstyrelsen. Anmeldelsespligten påhviler skibsføreren. Det er pålagt landets læger m.fl. at anmelde arbejdsbetingede eller mistænkt arbejdsbetingede lidelser hos patienter, de ser som led i deres arbejde. Anmeldelsen skal indsendes til Arbejdstilsynet/Arbejdsskadestyrelsen. Alle anmeldelser, der vedrører nuværende eller tidligere arbejdstagere på skibe videresendes fra Arbejdstilsynet til Søfartsstyrelsen. Formålet med anmeldelse af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er at samle erfaringer med henblik på forbedringer af arbejdsmiljøet. Alle arbejdsulykker vurderes i fællesskab af skibsinspektører fra Styrelsens Kontor for Arbejdsmiljø og Søfartsmedicin og Opklaringsenheden. Dette kan føre til, at der tages initiativer i den enkelte sag med henblik på at sikre arbejdsforholdene det sted, hvor ulykken er sket. Mere generelle forhold har betydning for udarbejdelsen af regler og retningslinier med henblik på sikring af arbejdsmiljøet. Anmeldelser af arbejdsbetingede eller mistænkt arbejdsbetingede lidelser er med til at danne baggrund for synsindsatsen på skibene. I 997 modtog Søfartsstyrelsen ialt 7 anmeldelser af arbejdsulykker. Heraf vedrørte de 584 ulykker last- og passagerskibe og de resterende 36 ulykker fiskeflåden. I det følgende præsenteres ulykkerne i handelsflåden og fiskeflåden hver for sig. Derefter følger et afsnit om arbejdsbetingede lidelser og endelig følger Søfartsstyrelsens kommentarer til året. I 997 modtog Søfartsstyrelsen i alt 584 anmeldelser af arbejdsulykker i handels- og passagerskibe. Otte af anmeldelserne var fra handelsskibe hjemmehørende i grønlandsk havn og fra skibe hjemmehørende i færøsk havn. Blandt de 584 tilskadekomne var de 99 kvinder og de resterende 485 var mænd. Af samtlige 584 anmeldte skader skete de 3 (53%) blandt besætningsmedlemmer på passagerskibe. På DAS-skibe udgjorde danske og færøske statsborgere 97% af de tilskadekomne. På DISregistrerede skibe udgjorde danske og færøske statsborgere 7% af de tilskadekomne. Fraregnes anmeldte skader på DIS-registrerede passagerskibe faldt andelen af danske og færøske statsborgere til 64%. Den største gruppe udlændinge bestod af filippinske statsborgere med 36 tilskadekomne og herefter fulgte polakker med i alt 5 anmeldte ulykker. 3

33 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 Der er indberettet arbejdsulykker fra i alt 6 skibe, heraf 6 skibe registreret i DAS/Fartøjsfortegnelsen og 65 registreret i DIS. Antallet af anmeldte arbejdsulykker per skib varierede mellem én og 4. Der var per registreret mønstrede fra 48 skibe i DIS. Der er således registreret arbejdsulykker på godt /3 (34%) af samtlige skibe i DIS. På grund af af- og nyregistrering har der dog været lidt flere skibe i drift i årets løb, hvorfor andelen af skibe med anmeldte arbejdsulykker reelt er lidt lavere. Nedenstående Tabel 6 giver en samlet oversigt over ulykker med personskade i last- og passagerskibe i 997 samt antal dødsulykker i hver hovedkategori af arbejdsulykker. Type af arbejdsulykke Antal tilskadekomne Antal omkomne Personskader som følge af søulykker 9 Personskader som følge af egentlige arbejdsulykker (skader sket som en følge af arbejdet om bord) Andre skader blandt påmønstrede (færdsel til og fra skibet, skader i fritiden, sportsskader, madforgiftning mv.) Samlet antal skader i last- og passagerskibe Tabel 6 - Antallet af anmeldte tilskadekomne og omkomne i handelsflåden 997. De 9 tilskadekomne og omkomne som følge af søulykker er sket ved 7 forskellige søulykker (4 kollisioner, påsejlinger, én brand). Disse søulykker indgår i den første del af denne publikation. For at give et groft billede af hvilke typer af arbejde, der giver risiko for ulykker, er samtlige 584 anmeldte ulykker blevet delt op på arbejdets art på ulykkestidspunktet. Statistikken er opdelt i ulykker om bord på henholdsvis DIS- og DAS-skibe. Sidstnævnte gruppe omfatter også skibe registreret i Fartøjsfortegnelsen samt skibe hjemmehørende i færøsk eller grønlandsk havn. Samlet blev der anmeldt 3 ulykker som følge af arbejde på dækket (45% af samtlige ulykker). Ulykker i maskinrummet var samlet 83 (4%) mens der som følge af arbejde i kabys og ved catering var ulykker (9%). Ulykker sket i forbindelse med afprøvning af sikkerhedsudstyr omfatter hovedsagelig ulykker sket i forbindelse med båd- og brandøvelser. En del er sket som følge af utilstrækkelig kendskab til brug af redningsmidlerne. Se også afsnittene om Dødsulykker og om Alvorlige arbejdsulykker undersøgt af Opklaringsenheden. 33

34 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 Personskader som følge af søulykker 5 6 Dæksarbejde: Arbejde med grej 3 59 Dæksarbejde: Fortøjning, ankring 6 7 Dæksarbejde: Lastning og losning 4 5 Dæksarbejde: Andet arbejde på dæk Maskinrum: Vedl. af maskineri Maskinrum: Andet arbejde DAS DIS Servicearbejde: Tilberedning af mad 9 9 Servicearbejde: Servering, afrydning, 7 Servicearbejde: Rengøring m.v Ombordtagning og stuvning af stores 7 Skader sket ved båd- og brandøvelser 5 4 Andet skibsarbejde 43 Andre skader blandt påmønstrerede Figur 39 - Handelsskibe. Anmeldte ulykker fordelt på arbejdets art på ulykkestidspunktet Alvorligheden af ulykkerne kan groft vurderes ud fra, hvilken type skade den tilskadekomne har fået samt varigheden af sygemeldingen. I Figur 4 ses fordelingen af skadestyper i anmeldelser fra henholdsvis DAS- og DIS-skibe. Fordelingen er angivet i procent af samtlige ulykker inden for hver gruppe for at gøre data fra DAS og DIS sammenlignelige. Af figuren ses, at der er relativt flere mere alvorlige anmeldelser fra DIS-skibe, idet der er langt flere knoglebrud og mistede legemsdele (oftest fingre). Der er derimod færre forstuvninger og forvridninger, der som oftest er mindre alvorlige skader. De relativt set mange forbrændinger og forfrysninger i DAS-skibe skyldes hovedsagelig et stort antal skoldninger i kabyssen om bord 34

35 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 på færger og passagerskibe. Forskellene kan også til dels afspejle forskellig anmeldepraksis i de skibsgrupper. Mistet legemsdel (amputation) Knoglebrud,8,9 5,3,7 DAS DIS Forstuvninger og forvridninger 33, 48, Bløddelsskade uden sår,6 9,9 Åbne sår 6,4 6, Forbrændinger og forfrysninger 3,4 6,5 Ætsninger og forgiftninger 3, 3, Andre skader samt uoplyst skade 7,3 9,6, 5,, 5,, 5, 3, 35, 4, 45, 5, Figur 4 - Handelsskibe. Skadeart for anmeldte ulykker, 997. Hver skadeart er vist som procent af samtlige ulykker inden for henholdsvis DAS og DIS. Varigheden af fraværet i forbindelse med ulykken er opgjort i Figur 4. Fordelingen er angivet i procent af samtlige ulykker inden for hver gruppe for at gøre data fra DAS og DIS sammenlignelige. Dæks- og maskinoff.: dag - uge 53 DAS DIS Dæks- og maskinoff.: mere end uge eller død Dæks- og maskinbes.: dag - uge Dæks- og maskinbes.: mere end uge eller død Kabys- og servicepers.: dag - uge 3 65 Kabys- og servicepers.: mere end uge eller død Figur 4 Handelsskibe. Varighed af fravær ved arbejdsulykker i henholdsvis DAS og DIS-skibe angivet i procent af samtlige ulykker inden for hver besætningskategori og register (DAS eller DIS). 35

36 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 Af figuren ses, at i samtlige 3 grupper af besætningsmedlemmer (officerer på dæk og i maskinen, menige på dæk og i maskinen, kabys- og cateringbesætning) er andelen af ulykker med fravær på mere end en uge (eller død) væsentligt højere i DIS-skibe end i DAS-skibe. Dette skyldes formodentlig, som ovenfor anført, at anmeldelser fra DIS-skibe generelt omhandler mere alvorlige ulykker end anmeldelser fra DAS-skibe. Alle af- og påmønstringer om bord registreres i Register over Søfarende. Ud fra mønstringsstatistikken er det muligt at opgøre hyppigheden af anmeldte arbejdsulykker for forskellige stillingsgrupper om bord. I Figur 4 er antallet af anmeldte ulykker i forhold til antal arbejdspladser om bord opgjort for DIS-skibe. Som anført i figuren er der anmeldt 5. ulykker per stillinger. Da der i praksis er op imod personer per stilling svarer tallet til, at der i 997 blev anmeldt ca. ½ ulykke per DIS-søfarende per år. Skibsførere, Styrmænd 3, Maskinchefer,9 Maskinmestre 4,4 Bef. skibsass., matroser 7,6 Ubef. skibsass. matroser, styrm.asp. Maskinbes. inkl. aspiranter 6,9 6,8 Kabyspersonale 4,5 Servicepersonale (catering) 6,8 Gennemsnit, besætning i DIS-skibe 5,,,, 3, 4, 5, 6, 7, 8, Figur 4 - Handelsskibe. Det relative antal arbejdsulykker per stillinger per år i forskellige stillingskategorier. Antallet af stillinger er fastlagt ud fra antallet af udmønstrede i hver stillingsgruppe den

37 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 Som anført i indledningen til dette afsnit var de 8 af de i alt 584 anmeldte ulykker i handelsskibe dødsulykker. Desuden er en udenlandsk havnearbejder omkommet som følge af en ulykke om bord på et dansk skib og passagerer omkom, da et lystfiskerfartøj kolliderede med et større tankskib i tæt tåge. Da disse 3 forulykkede ikke var beskæftiget af skibet, indgår de ikke i årets statistik. I Tabel 7 er de enkelte ulykker nærmere beskrevet. Samtlige dødsulykker, såvel dem som var forårsaget af søulykker, som dem, der skyldtes arbejdsulykker, har været nærmere undersøgt af Opklaringsenheden og der er, fraset en enkelt af ulykkerne, udarbejdet Søulykkesrapporter i forbindelse med disse ulykker. Stilling Ulykkestype Hændelse Skibsfører Søulykke Lystfiskerfartøj kollideret med større tankskib i tæt tåge. Matros Søulykke Samme søulykke som ovenstående. Styrmand Arbejdsulykke Sket under redningsøvelse med fritfaldsbåd. Båden var kommet i vandet og forulykkede kom herefter i klemme mellem redningsbåden og skibets skrog. Maskinmester Arbejdsulykke Under reparation af hydrauliksystemer om bord på uddybningsfartøj stødt ind i el-installationer og pådraget sig elektrisk stød. Overstyrmand Arbejdsulykke Under inspektion på dækket i dårligt vejr antagelig ramt af sø og skyllet ud over siden. Matros Arbejdsulykke Var på ulykkestidspunktet i gang med at flytte mellemdæksluger bort fra dækket. Blev ramt af sø og skyllet ud over siden og forsvandt. Skibsassistent Arbejdsulykke Under bådøvelse blev udstyret på en redningsbåd fejlbetjent, og forulykkede, der befandt sig oven på redningsbåden, styrtede meter ned og blev dræbt. Kok Anden ulykke På vej om bord efter landlov falder forulykkede på en glat kaj og styrter i havnebassinet, hvor han drukner. Tabel 7 - Handelsflåden. Beskrivelse af dødsulykker i handelsflåden 997. Antallet af dødsulykker i 997 svarer nogenlunde til, hvad der gennemsnitlig har været de senere år. Der er i perioden gennemsnitlig sket 7.6 dødsulykker/år i handelsflåden. Det bemærkes, at der i 997 var dødsulykker sket i forbindelse med afprøvning af redningsudstyr. Også i 996 skete der en dødsulykke i forbindelse med en redningsøvelse. Udviklingen i antallet af dødsulykker i last- og passagerskibe fremgår af Figur 43. Oversigten starter i 989, som var det første hele år, hvor Søfartsstyrelsen registrerede arbejdsulykker. Dødsulykker på skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland er ikke medtaget i denne oversigt. Der er i perioden anmeldt i alt 5 dødsulykker på handelsskibe hjemmehørende på Færøerne og ingen fra Grønland. 37

38 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS Søulykker Egentlige arbejdsulykker Andre ulykker Figur 43 - Handelsskibe. Antallet af dødsulykker på last- og passagerskibe, 989 til 997. Omfatter ikke dødsulykker på skibe hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland. Opklaringsenheden har, ud over undersøgelser af søulykker og dødsulykker, i 997 undersøgt i alt udvalgte ikke-dødelige arbejdsulykker med personskade i lastskibe og passagerskibe, der enten blev vurderet som specielt alvorlige eller mere principielle. De undersøgte ulykker er ikke nødvendigvis repræsentative for arbejdsulykker sket i året løb, men kan give et billede af typer af arbejdsulykker i handelsflåden og sætte fokus på farlige arbejdsopgaver med speciel risiko for ulykker. Undersøgelsen kan enten være startet ved den gennemgang, der sker af alle anmeldelser af arbejdsulykker eller ved, at Opklaringsenheden på anden vis har fået oplysning om en ulykke. I Tabel 8 beskrives kort et udvalg af de ulykker, der er blevet undersøgt af Opklaringsenheden i 997. Der er i forbindelse med en del af ulykkerne udarbejdet en søulykkesrapport. 38

39 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 Arbejdets art Hændelse Færdsel på togdæk Tilskadekomne er antagelig gledet på det glatte dæk og faldet så uheldigt, at han er blevet ramt af en rangerende togstamme og efterfølgende fået hånden under et toghjul. Hånden svært skadet. Påspoling af kraftig wire Under påspolingen kom wiren i bekneb mellem en rulle og en på et ankerhåndteringsspil udluftningsventil. Kom pludselig fri igen og ramte en skibsassistent, som brækkede underarmen. På vej ned i lastrum på Gled på en glat lejder og faldt ned på tanktoppen. Pådrog sig et coaster mindre brud på rygsøjlen. Forulykkede bar sikkerhedsko og der blev ved undersøgelse af lejderen ikke fundet forhold, der umiddelbart kunne forklare uheldet. Eftersyn og rensning af Efter rensningen blev en blæser startet. Kort tid efter bevirkede oliefyr til kedel en stikflamme, at der skete antændelse af tilskadekomnes kedeldragt. Tilskadekomne blev alvorligt forbrændt. Kedeldragtens materiale var formodentlig medvirkende til det alvorlige forløb. Klargøring af kraner til Under klargøringen opstrammes en kæde, der holdt krogen, så losning meget at kæden sprang. Krogen ramte tilskadekomne, der slynges ned i åben container. Alvorligt kvæstet. Losning af containere til En sø brød over dækket og forskubbede nogle containere. To olieplatform skibsassistenter kom i klemme mellem containere. Den ene pådrog sig alvorlige kvæstelser og blev evakueret. Arbejde i bovpropellerrum besætningsmedlemmer arbejdede i små aflukkede rum under dæk. Den ene af dem udvikler symptomer på iltmangel, men situationen blev bragt under kontrol. Der har formodentlig været utilstrækkelig ilt i rummene. Redningsøvelse med Under ophejsning af MOB-båden faldt båden ud af krogen, MOB-båd umiddelbart inden krog er i top af davidarm. Båden faldt frit m. ned med besætningsmedlemmer om bord. Arbejde på skibets Under åbning af en ventil på dampledning sprang ventilen og dampanlæg tilskadekomne forbrændtes alvorligt af udstrømmende damp under højt tryk. Skaden blev begrænset af effektiv førstehjælp. Reparation af kompressor Hovedstrømafbryder var ikke afbrudt under reparationsarbejdet. Kompressoren startede mens tilskadekomne havde hånden inde i krumtaphuset. Hånden blev alvorligt beskadiget. Påsvejsning af gelænder Under svejsningen pressede tilskadekomne sig selv ind mod gelænderet, der derved knækkede i den ene ende, da det endnu ikke var færdigsvejset. Faldt ned på underliggende lugedæksel og pådrog sig brud på begge arme og hovedskade. Skibet devierede og landsatte tilskadekomne. Inspektion af slæb Besætningsmedlem på slæbebåd i international fart. På vej tilbage fra slæbet til slæbebåden kom tilskadekomne i klemme mellem slæbebåden og slæbet og pådrog sig meget alvorlige skader af underben. Bragt i land af amerikansk marineskib. Tabel 8 - Handelsskibe. Uddrag af ikke-dødelige arbejdsulykker undersøgt af Opklaringsenheden,

40 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 Søfartsstyrelsen har i 997 fået kendskab til 5 dødsfald om bord i handelsskibe sket som følge af sygdom. I det første tilfælde blev afdøde fundet død, uden at nogen om bord havde kendskab til, at afdøde skulle være syg. Senere undersøgelser viste, at afdøde havde fået en blodprop ved hjertet. I det andet tilfælde havde den afdøde sukkersyge og døde med stor sikkerhed heraf. I det tredje tilfælde døde den søfarende som følge af en meget hurtig udviklende kræftsygdom. Den fjerde døde som følge af en ukendt febersygdom. I det femte, og sidste, tilfælde blev den søfarende fundet død efter at have været syg i nogle dage. Der er i årets løb sket selvmord blandt påmønstrede søfarende. Formodentlig var begge to akut psykisk syge. Andre søfarende, begge udlændinge, forsvandt fra deres skibe i rum sø. Det har ikke været muligt at klarlægge årsagen til deres forsvinden. I 997 modtog Søfartsstyrelsen i alt 36 anmeldelser af tilskadekomne besætningsmedlemmer i fiskeskibe. 6 anmeldelser kom fra skibe hjemmehørende på Færøerne og 9 fra fiskeskibe hjemmehørende i Grønland. Samtlige tilskadekomne var mænd. Nedenstående Tabel 9 giver en samlet oversigt over ulykker med personskade i fiskeskibe i 997 samt antal dødsulykker i hver hovedkategori af arbejdsulykker. Type af arbejdsulykke Antal tilskadekomne Antal dødsulykker Personskader som følge af søulykker 3 5 Personskader som følge af egentlige arbejdsulykker (skader sket som en følge af arbejdet om bord) Andre skader blandt påmønstrede (færdsel til og fra skibet, anden skade uden direkte forbindelse til arbejdsfunktioner om bord) 3 4 Samlet antal skader i fiskeskibe 8 8 Tabel 9 - Antallet af anmeldte tilskadekomne og omkomne i fiskeflåden 997. De 3 tilskadekomne og 5 omkomne som følge af søulykker er sket ved 6 forskellige hændelser (én kollision, forlis, brande, én grundstødning). Disse 6 hændelser indgår i Opklaringsenhedens del af denne publikation. 4

41 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 For at give et billede af, hvilke typer arbejde, der giver risiko for ulykker er samtlige 36 anmeldte ulykker blevet delt op på arbejdets art på ulykkestidspunktet. Andre skader (færdsel til og fra skibet m.v.) 3 Arbejde i maskinrum 4 Andet arbejde på dæk og i kabys 9 Andet arbejde direkte forbundet med fiskeriet 4 Behandling og konservering af fisk 5 Bjærgning af fiskeredskaber 39 Udsætning af fiskeredskaber Klargøring og stuvning af redskaber Figur 44 - Fiskeskibe. Fordelingen af arbejdets art på ulykkestidspunktet, 997. Af oversigten ses, at bjærgning af redskaber hører til en af de mest risikofyldte arbejdsopgaver. Der blev i 997 ikke anmeldt skader som følge af arbejde med isbånd. Ligesom i 996 er der sket andre ulykker i islasten, idet der er anmeldt i alt 5 ulykker sket under arbejde med is. I de tilfælde drejede det sig om, at isen skred og forulykkede blev ramt af store mængder is. Det ene tilfælde er nærmere omtalt i nedenstående afsnit Alvorlige ulykker undersøgt af Opklaringsenheden Alvorligheden af ulykkerne kan groft vurderes ud fra, hvilken type skade den tilskadekomne har fået. I Figur 45 ses fordelingen af skadestyper for alle 36 anmeldte ulykker. Som anført i Figur 45 udgjorde amputationer (mistet legemsdel) 4% af samtlige ulykker svarende til 5 tilskadekomne. Det drejede sig i alle 5 tilfælde om helt eller delvis mistede fingre. Tilsvarende drejede de 5% af skaderne sig om knoglebrud svarende til 34 skader. I 4 tilfælde drejede det sig om brud på fingre, i 8 tilfælde om brud på håndens knogler, 4 var armbrud, 4 var ribbensbrud, var brud på tæer og i 3 tilfælde drejede det sig om benbrud, heraf et tilfælde af dobbelt åbent lår- og underbensbrud. 4

42 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 Mistet legemesdel (amputation) 4 Knoglebrud 5 Forstuvninger og forvridninger 6 Åbne sår 7 Andre skader samt uoplyst skade 4 Drukning Figur 45 - Fiskeskibe. Skadeart for anmeldte ulykker, 997. Hver skadeart er vist som procent af samtlige ulykker. Stilling Ulykkestype Hændelse!" #! samme forlis som ovenstående samme forlis som ovenstående Søulykke $! % Arbejdsulykke!! % Arbejdsulykke &!! &% Arbejdsulykke '& ("!! & Tabel - Fiskeskibe. Beskrivelse af dødsulykker i fiskerflåden

43 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 Som anført i indledningen til dette afsnit var de 8 af de i alt 36 anmeldte ulykker i fiskeskibe dødsulykker. I Tabel er de enkelte ulykker nærmere beskrevet. Samtlige dødsulykker, såvel dem som var forårsaget af søulykker, som dem, der skyldtes arbejdsulykker, har været nærmere undersøgt af Opklaringsenheden, og der er udarbejdet søulykkesrapport i forbindelse med alle ulykkerne. Udviklingen i antallet af dødsulykker i fiskeskibe fremgår af nedenstående Figur 46. Oversigten starter i 989, som var det første hele år, hvor Søfartsstyrelsen registrerede arbejdsulykker. Der er i perioden gennemsnitlig sket 8.8 dødsulykker/år i fiskeskibe (ekskl. skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland) Andre ulykker Egentlige arbejdsulykker Søulykker Figur 46 - Fiskeskibe. Antallet af dødsulykker i fiskeskibe, 989 til 997. Ulykker på fiskeskibe hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland er ikke medtaget. De to af dødsulykkerne i 997 skete på færøske skibe og indgår derfor ikke i denne figur. Der er i perioden anmeldt i alt 6 dødsulykker på fiskeskibe hjemmehørende på Færøerne. De 5 af disse skyldtes søulykker, heraf en i 997, og den sidste er den i tabellen over dødsulykker anførte arbejdsulykke på færøsk skib. Fra grønlandske fiskeskibe er der i samme periode anmeldt 4 dødsulykker, hvoraf de 4 var arbejdsulykker, og de resterende dødsfald skyldtes søulykker. Opklaringsenheden har i 997 undersøgt i alt 7 udvalgte ulykker med ikke-dødelig personskade i fiskeskibe. De er enten fundet specielt alvorlige eller blev vurderet som mere principielle. Nogle af ulykkerne undersøgt af Opklaringsenheden er kort beskrevet i nedenstående Tabel. Ulykkerne er ikke repræsentative for arbejdsulykker i fiskeriet sket i årets løb, men kan give et billede af typer af arbejdsulykker og sætte fokus på farlige arbejdsopgaver med risiko for ulykker. To af ulykkerne skete på fartøjer hjemmehørende på Grønland. 43

44 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 Arbejdets art Hændelse Bjærgning af trawl Ramt i hovedet af roterende og bøjet styrestang. Pådrog sig skade i panden. Bragt i land med helikopter. Arbejde i islasten Isen skrider og tilskadekomne får store mængder is over sig. Beskadigede ben og bækken. Bragt i land med helikopter. Indhivning af redskaber Et lønningsrør ryger op og rammer tilskadekomne i ansigtet. Harpunering af finhval På grund af hvalens træk i wire rev en blok sig løs og ramte forulykkede, der pådrog sig alvorlige kvæstelser på begge ben. Bjærgning af trawl Til ophaling af trawlet blev benyttet en jernkrog på en stålwire. Krogen slap pludselig sit tag i trawlet og rammer tilskadekomne i hovedet, der pådrager sig alvorlig hjernerystelse. Tabel - Fiskeskibe. Uddrag af ikke-dødelige arbejdsulykker undersøgt af Opklaringsenheden, 997. Søfartsstyrelsen har modtaget i alt 4 anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser, heraf 99 anmeldelser vedrørende søfarende fra handelsflåden og 5 anmeldelser vedrørende fiskere. Der har de foregående 8 år i gennemsnit været 7 anmeldelser per år. Søfartsstyrelsen modtager anmeldelserne fra Arbejdstilsynet, der videresender alle anmeldelser som vedrører personer, der aktuelt eller tidligere har arbejdet til søs. En væsentlig del af anmeldelserne vedrører tidligere søfarende. Alle anmeldelserne vil blive viderebehandlet af Arbejdsskadestyrelsen på samme måde som anmeldelser fra landerhverv. Ikke alle kan forventes at blive anerkendt som arbejdsbetingede lidelser efter lov om forsikring af arbejdsskade. Diagnoserne på anmeldelserne fordeler sig for handelsskibenes vedkommende som i Figur 47 og for fiskeskibenes vedkommende i Figur 48. Som det fremgår af figurerne, er høreskader fortsat den hyppigste anmeldeårsag fra søfarende fra handelsskibe, men også blandt fiskere er andelen stor. En del af de høreskadede har også udviklet kronisk øresusen. Denne til tider stærkt invaliderende tilstand kan også være en følge af udsættelse for støj. Hovedparten af anmeldelserne vedrører maskinbesætning, men der er også anmeldelser fra søfarende, der har arbejdet på dækket, herunder flere anmeldelser vedrørende personer, der har arbejdet på ralsugere samt på vogndæk på færger. Støj udgør fortsat et væsentligt arbejdsmiljøproblem i specielt maskinrum, men også andre steder om bord er der fortsat støjniveauer, der kan medføre varig høreskade. De anmeldte hjerneskader og mistænkte hjerneskader omfatter 3 matroser og én motormand, der alle har arbejdet på færge og der været udsat for udstødningsgasser og organiske opløsningsmidler i maling og andre produkter om bord. Hudsygdommene vedrører i 9 ud af de anmeldte tilfælde cateringpersonale, der har udviklet allergiproblemer og andre hudproblemer i forbindelse med arbejde med rengøringsmidler og andre stoffer i kabyssen. Den sidste anmeldelse i denne gruppe drejer sig om en motormand, der har udviklet hudproblemer som følge af langvarig udsættelse for olieprodukter. 44

45 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 Skader på arme, skuldre, ben mv. og rygproblemer omfatter for handelsskibenes vedkommende hovedsagelig anmeldelser fra yngre og midaldrende kabys- og cateringpersonale, som har været beskæftiget med ensidigt løftearbejde og andet ensidigt arbejde som køjeredning og betjening af kasseapparater. Anmeldelserne vedrørende nuværende og tidligere fiskere omfatter i større omfang end i handelsflåden skader på bevægeapparatet, herunder specielt ryggen. Fiskerierhvervet er fortsat et meget belastende erhverv, ikke kun fordi der ofte er mange og tunge løft, men også på grund af de samtidige bevægelser af skibet, der øger belastningen væsentligt. Til forskel fra en del af anmeldelserne fra handelsflåden drejer anmeldelserne af bevægeapparatsskaderne fra fiskeskibe sig oftest om kroniske nedslidningstilstande. Svulster 3 Hjerneskader eller mistænkte hjerneskader 4 Høreskader 43 Hudsygdomme Luftvejssygdomme 3 Rygskader 7 Skader på arme, skuldre, ben, m.v. 7 Andre lidelser Figur 47 - Handelsskibe. Fordeling af diagnoser på anmeldte arbejdsbetingede lidelser 997. Høreskader 8 Hudsygdomme Rygskader 9 Skader på arme, skuldre, ben, m.v Figur 48 - Fiskeskibe. Fordeling af diagnoser på anmeldte arbejdsbetingede lidelser

46 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 Antallet af anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er lavere end, hvad der har været anmeldt i de senere år. Der blev i 997 anmeldt 78 skader mod 87 i 996. Der har været et jævnt fald siden 994, hvor der var.6 anmeldelser. Nedgangen i antallet af anmeldte arbejdsulykker i 997 skyldes formodentlig til dels, at en række arbejdspladser på Store Bælt er blevet nedlagt. Der har også været et jævnt fald i antallet af anmeldelser fra fiskerierhvervet i de senere år. Dette kan formentlig også tilskrives et fald i antallet af fiskeskibe. Der er registreret relativt set færre arbejdsulykker i DIS-skibe i 997 i forhold til året før. Faldet i DIS-skibe er dog så beskeden, at det ikke er muligt med sikkerhed at konkludere nogen sikker tendens. Det skal indskærpes, at det er vigtigt for alle parter, at alle anmeldelsespligtige skader, det vil sige skader, der medfører mere end en fraværsdag ud over skadesdagen, anmeldes. Søfartsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen indførte den januar 998 en fælles anmeldelsesblanket, således at der nu kun skal udfyldes et skema mod tidligere. Den administrative byrde skulle herved blive mindre. Søfartsstyrelsen anmoder om, at man ikke længere anvender de gamle blanketter. Der var i 997 en dødsulykke som følge af drukning i havne. Dette er et markant fald, idet der sidste år blev registreret 6 af denne type ulykker. Det samlede antal dødsulykker er dog stort set uændret i forhold til de foregående år og fortsat langt højere end gennemsnittet i andre erhverv. Fra handelsflåden er anmeldt ulykker sket i forbindelse med redningsøvelser. var dødsulykker, og 5 var meget alvorlige ulykker. Der er fortsat behov for skærpet opmærksomhed vedrørende sikkerhedsrisici i forbindelse med båd- og brandøvelser. Der sker fortsat mange alvorlige ulykker i fiskeskibe. Det bemærkes, at der i 997 ikke er registreret nogle ulykker med isbånd, men at der fortsat er sket 5 ulykker i islaster, herunder flere meget alvorlige. Søfartsstyrelsen har de sidste - 3 år gennemført syns- og oplysningskampagner på isbåndsområdet. Styrelsen udstedte. maj 997 en ny teknisk forskrift om beskyttelsesanordninger ved istransportører i fiskeskibe. De nye regler giver en bedre sikkerhed ved ishåndtering i industrikutterne. Som et led i en bred forebyggelsesindsats mod ulykker og nedslidning i fiskeriet har Søfartsstyrelsen i 997 fortsat arbejdet med at gennemføre projekt Sundt fiskeskib. Erfaringer fra flere hændelser i årenes løb gør, at Søfartsstyrelsen ønsker at gøre opmærksom på, at Radio Medical bør anvendes på et meget tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet. Såfremt skibet har været i tropiske områder inden for de foregående måneder er det er vigtigt at gøre Radio Medical opmærksom på dette, idet det kan medføre, at der må tages specielle forholdsregler. Radio Medical bør også anvendes i tilfælde af akut psykisk sygdom om bord. Den vagthavende læge på Radio Medical vil kunne give rådgivning i håndtering af situationen eller foranstalte, at skibet kaldes op af en psykiater. Der var et eksempel i 997, hvor den psykisk syge og besætningen om bord havde god gavn af kontakt til Radio Medical i en sådan situation. De anmeldte arbejdsbetingede lidelser kan - selvom de til dels afspejler fortiden - anvendes som et groft udtryk for karakteren af arbejdsmiljøproblemer til søs. 46

47 SØFARTSSOCIALT KONTOR SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 997 Støj udgør fortsat et væsentligt problem, og der er fortsat behov for en indsats i såvel handels- som fiskeflåden. Søfartsstyrelsen har i januar 998 sat en ny teknisk forskrift i kraft, der sigter på at nedbringe støjniveauet på både handels- og fiskeskibe. Da arbejdsmiljøindsatsen normalt vil medføre et øget antal anmeldte arbejdsskader (der sættes fokus på problemerne), vil man ikke kunne forvente, at et bedre arbejdsmiljø umiddelbart kan afspejles i statistikken. Ud fra Søfartsstyrelsens synsaktivitet på handels- og fiskeskibe er der stadig problemer inden for en række velkendte arbejdsmiljøområder. Udsættelse for kemikalier, som kan give langtidsskade som f.eks. kræft, hjerneskade o.l., udgør fortsat et problem. Lidelser i arme, ben og ryg fra cateringpersonale i passagerskibe udgør et væsentligt arbejdsmiljøproblem. Der er behov for en forbedring af arbejdstilrettelæggelsen for cateringpersonale, indretning af storesrum samt brug af tekniske hjælpemidler. Der er næppe tvivl om, at risici for dødsfald som følge af arbejde i stærk varme, ulykker i relation til redningsøvelser, ulykker generelt og ikke mindst - risici for erhversbetingede lidelser fra et støjfyldt miljø, udsættelse for kemiske stoffer og uhensigtsmæssige ergonomiske belastninger - vil kunne reduceres ved konsekvent brug af arbejdspladsvurderinger (APV) på skibene, som foreskrevet i Teknisk forskrift af 6/8 996 om arbejdets udførelse om bord i skibe. En arbejdspladsvurdering omfatter en kortlægning af arbejdsmiljøproblemerne samt en prioriteret handlingsplan, der reducerer eller eliminerer belastningerne. Søfartens Arbejdsmiljøråd har udarbejdet en anvendelig arbejdsmiljømanual, der med fordel kan anvendes i arbejdet med APV. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er i gang med at udarbejde en sikkerhedshåndbog, der kan anvendes efter samme metode. For generelt at forbedre arbejdsmiljøet til søs vil Søfartsstyrelsen således understrege betydningen af, at rederier, kutterejere og arbejdsledere - i samarbejde med sikkerhedsorganisationerne - medvirker til gennemførelse af skriftlige arbejdspladsvurderinger for de arbejdsprocesser, der erfaringsmæssigt kan medføre sikkerheds- og sundhedsmæssige risici for søfolk og fiskere. Søfartsstyrelsen vil i de kommende år arbejde for, at de lovbefalede skriftlige arbejdspladsvurderinger bliver en central del af arbejdsmiljøarbejdet til søs. 47

48 SØFARTSSTYRELSEN - ULYKKER TIL SØS 997 Ved erhvervsdykning forstås arbejdsopgaver, der udføres i vand under anvendelse af åndemiddeludstyr, og som normalt udføres imod vederlag, og ved tunnelarbejde forstås arbejdsopgaver, der udføres som komprimeret luftarbejde, d.v.s., at arbejdsstedet er vandfrit og under et højere tryk end atmosfæretrykket. Administrationen af dykkerlovgivningen ligger hos Søfartsstyrelsen. Opklaring og behandling af ulykkessager i forbindelse med erhvervsdykning udføres af Opklaringsenheden. Endvidere opklarer og sagsbehandler Opklaringsenheden ulykker i forbindelse med fritidsdykning i det omfang, som politiet anmoder herom. Søværnets Teknikskole varetager uddannelse af militære og civile erhvervsdykkere. Teknikskolen udfører behandling af personer, der har været udsat for trykrelaterede sygdomme, som f.eks. dykkersyge eller lungesprængning, eller med symptomer herpå. Søværnets Teknikskole er endvidere rådgiver for Søfartsstyrelsen i spørgsmål vedrørende dykning. En del ulykker er kommet til Opklaringsenhedens kendskab i forbindelse med hyperbar oxygen behandling, som er den behandlingsprocedure, der gives i behandlingstanke, hvor patienten under tryk indånder oxygen i bestemte tidsintervaller - populært, behandling mod dykkersyge. Søværnet råder over tre sådanne behandlingsanlæg, og opretholder et døgnbemandet beredskab ved Søværnets Teknikskole. Der er i alt registreret én erhvervsdykkerulykke i 997. Dykkeren skulle dykke fra en arbejdsplatform ca. 4 meter over havoverfladen. På platformen stod en selvkørende kran monteret med en grab. Dykkeren blev sat i vandet siddende i den lukkede grab med fødderne i bunden af grabben. Ca. 4 meter under overfladen kom dykkerens ene ben i klemme mellem grabbens kæber. Opklaringsenheden har angivet årsagen til ulykken som værende anvendelse af helt uegnet materiel for udsætning af dykkeren. Søværnets Teknikskole har ikke haft nogle erhvervsdykkere i hyperbar oxygen behandling i