2011 i glimt. Foto: Jakob Carlsen. Foto: Jakob Carlsen. Motiv: Leif Sylvester Petersen. Foto: Jakob Carlsen. Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

Transkript

1 Årsberetning 2011

2 2011 i glimt Foto: Henrik Petit Foto: Jakob Carlsen Velkommen, Deres Majestæt! Hendes Majestæt Dronningen, Gigtforeningens protektor, deltog ved fejringen af foreningens 75-års jubilæum den 17. november. Dronningen blev modtaget af Anders Jensen på 7 år. Til venstre ses bestyrelsesformand Mikael Olufsen. Tillykke til og fra ministeren Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF) ønskede Gigtforeningen tillykke. I lige måde, kunne vi sige den 17. november er nemlig også ministerens egen fødselsdag! Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco Motiv: Leif Sylvester Petersen Foto: Jakob Carlsen Foto: Jakob Carlsen Vi er mange Kunstneren Leif Sylvester Petersen står bag motivet, der bl.a. på Gigtforeningens jubilæumsplakat og det store jubilæumsmagasin gengiver den mangfoldighed, som mennesker med gigt repræsenterer. Fornem hæder Hendes Majestæt Dronningen overrakte på jubilæumsdagen Dronning Ingrids Forskerpris til professor, dr.med. Henning Bliddal, Frederiksberg Hospital. Med prisen følger kroner. Læs mere på side 13. Velgørenhedsfrimærket I 2011 støttede Post Danmarks velgørenhedsfrimærke Gigtforeningens arbejde. Frimærket, som koster 50 øre ekstra, blev lanceret den 6. januar, hvor indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder sendte det første brev med det nye mærke. Læs mere på side 8. Jubilæum også i kredsene Gigtforeningens frivillige fejrede jubilæet med videnskabelige foredrag og åbent hus-arrangementer. På Frivilligkonferencen i oktober tog de forskud på festlighederne mange iført de nye smarte veste, som var Gigtforeningens jubilæumsgave til de frivillige. Læs mere på side 15.

3 Gigtforeningens årsberetning 2011

4 Gigtforeningen Udgivet af: Gigtforeningen Gentoftegade Gentofte Telefon: Bestyrelsesformand: Mikael Olufsen Direktør: Lene Witte Protektor: Hendes Majestæt Dronningen Forside: Jubilæumsårets største synlighedskampagne, Pauseboogie, blev lanceret i august. Målet var at få danskerne til at bruge et par minutter i løbet af dagen på små, enkle øvelser, som blev serveret med glad musik og præsenteret af koreografen Toniah Pedersen og pilatesinstruktøren Hannah Dalsgaard. Foto: Mikkel Strange

5 Årsberetning Indhold 75 år ung... 6 Gigtforeningens jubilæum... 8 Øvrige kampagner Forskning Det frivillige arbejde Indsamlinger mv Medlemmer Kommunikation Presse Hjemmeside Sociale medier Påvirkning og interessevaretagelse Center for Sundhed og Træning Kong Christian X s Gigthospital Økonomi Årsregnskab Repræsentantskabet Dronning Ingrids Forskerpris Medaljer og æresmedlemmer Vedtægter Bilag Bilag 1: Procentuel fordeling af bruttoindtægter og bruttoomkostninger Bilag 2: Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne Bilag 3: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede forskningsprojekter Bilag 4: Kredsenes og diagnosenetværkenes regnskaber

6 6 Årsberetning år ung Den 17. november 2011 var det 75 år siden, Gigtforeningen blev stiftet under navnet Rigsforeningen til Bekæmpelse af de rheumatiske Sygdomme. Bag initiativet stod overlæge Aage Nyfeldt fra Gigtsanatoriet i Skælskør og direktør J. E. Heilmann fra den nærliggende Skælskør Frugtplantage. Målet var klart: Der skulle forskes i gigtsygdomme, behandlingsmulighederne skulle forbedres, og mennesker med gigt skulle have bedre vilkår i vores samfund. Den ambition har ikke ændret sig, selvom meget andet har. Vores udgangspunkt er i dag et andet - vi står på skuldrene af 75 års fremskridt skabt af hundredtusindvis af trofaste støtter og medlemmer, tusindvis af engagerede frivillige, medarbejdere, dedikerede forskere og ind imellem også politikere, som har været modtagelige for gode argumenter og visionære løsninger, der holder, både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Vi har fået større viden om årsagerne til, at så mange af os får gigt, og mulighederne for at behandle og forebygge er blevet langt mere effektive. Livet er blevet lettere for langt de fleste mennesker med gigt. Fra Gigtforeningen til hele Danmark Jubilæet blev fejret hele 2011 og det var danskerne, der fik gaverne! I Gigtforeningen ønskede vi at benytte lejligheden til at dele ud af den viden, vi har været med til at skabe og indsamle gennem årene og pakke den ind på en måde, så den blev oplevet som relevant og brugbar for flest mulige mennesker: Med en glad Pauseboogie fik vi tusindvis af børn og voksne til at sætte gang i de ømme led og muskler og masser af nye venner på Gigtforeningens Facebookside. I venteværelserne hos de praktiserende læger kunne patienterne tage foldere med øvelser, som gør godt, hvor det gør ondt. I de lokale kredse fortalte en række af de forskere, der har modtaget støtte fra Gigtforeningen, om deres arbejde og gav på den måde medlemmer og andre interesserede indblik i den nyeste viden inden for forebyggelse og behandling af gigtsygdomme. Og på Den Internationale Gigtdag i oktober inviterede vi sammen med svømmehallerne på en gratis tur i vandet, så endnu flere kunne prøve kræfter med træningskonceptet AquaPunkt. Endelig havde vi den store glæde, at Post Danmarks velgørenhedsfrimærke i 2011 støttede Gigtforeningens arbejde, hvilket udover et kærkomment økonomisk bidrag også har medvirket til at skabe bred synlighed om sagen. Selve dagen markerede vi med masser af arrangementer overalt i landet med åbent hus i kredsene, så medlemmer og andre interesserede kunne få lejlighed til at møde de frivillige og få indblik i det lokale arbejde. I København blev dagen fejret i Tivoli Congress Center med underholdning og indslag om blandt andet forskning, frivilligt arbejde og glæden ved at bevæge sig. Hendes Majestæt Dronningen, Gigtforeningens protektor, deltog sammen med medarbejdere og et par hundrede gæster fra Gigtforeningens store og mangfoldige netværk. En festlig og indholdsrig eftermiddag med gigtsagen i centrum. Valgkamp også for gigtsagen 2011 var samtidig valgår. Det betød valgkamp også i Gigtforeningen. Med daglige kommentarer til de social- og sundhedspolitiske udmeldinger, debatindlæg og skarpe spørgsmål til kandidaterne satte vi gigtsagen på dagsordenen både lokalt og nationalt. Efterfølgende har vi drøftet aktuelle problemstillinger med de nye ministre og relevante ordførere med henblik på at sikre en tæt og frugtbar kontakt til de folkevalgte både i regering og opposition. Gigtsagens pionerer Gigtforeningen eller Rigsforeningen til Bekæmpelse af de rheumatiske Sygdomme blev stiftet af overlæge Aage Nyfeldt fra Gigtsanatoriet i Skælskør og direktør J. E. Heilmann fra Skælskør Frugtplantage. Det skete den 17. november 1936.

7 Årsberetning Tak De mange udadvendte aktiviteter i 2011 har betydet, at endnu flere har lært Gigtforeningen at kende som den moderne, handlekraftige organisation, vi gerne vil opfattes som. En forening, der kan og vil gøre en forskel både for det enkelte menneske og for de mange. Jubilæet gav os samtidig mulighed for at takke alle de mennesker medlemmer, bidragydere, frivillige, forskere, samarbejdspartnere og mange andre som på hver deres måde har bakket op om sagen. Det er alle disse mennesker, der med deres støtte og engagement har skabt de fremskridt, vi kan glæde os over. Og det er også dem, der skal bringe os videre. Mikael Olufsen Bestyrelsesformand Lene Witte Direktør For den enkelte og for de mange Flere har lært Gigtforeningen at kende som en moderne, handlekraftig organisation, der kan og vil gøre en forskel både for det enkelte menneske og for de mange.

8 8 Årsberetning 2011 Gigtforeningens jubilæum 2011 var præget af en række aktiviteter og kampagner i anledning af Gigtforeningens 75-års jubilæum. Målet var at gøre vores viden endnu mere tilgængelig og brugbar for vores omverden, så mange flere kunne opdage og opleve Gigtforeningen som en moderne, handlekraftig forening, der er relevant for alle danskere. Vi ønskede således også at rykke ved omverdenens opfattelse af gigt og at øge kendskabet til Gigtforeningens arbejde, og det ser ud til at være lykkedes. To målinger i slutningen af henholdsvis 2010 og 2011 viste, at flere er klar over, at gigt kan forebygges, og at kendskabet til Gigtforeningens arbejde er blevet større. Gigtforeningen forbindes nu i højere grad med træningsøvelser, varmtvandsbassiner, AquaPunkt og smertehåndtering. Gigtforeningen på mærkerne I 2011 støttede Post Danmarks velgørenhedsfrimærke Gigtforeningens arbejde. Frimærket, som koster 50 øre ekstra, blev lanceret den 6. januar, hvor indenrigs- og sundhedsministeren sendte det første brev med det nye mærke. Også de frivillige var på banen på lokale posthuse landet over og da det årlige landevejsløb, Post Danmark Rundt, løb af stabelen i august. Samarbejdet med Post Danmark har givet Gigtforeningen et kærkomment økonomisk bidrag og en unik mulighed for at nå bredt ud med en række vigtige budskaber om især forebyggelse. Posthuse og postbutikker landet over bakkede således kampagnen op med plakater, gratis foldere med nyttige og relevante oplysninger, gode øvelser mv. Venteværelset En anden kampagne var rettet mod de praktiserende lægers venteværelser, hvor omkring hver syvende patient kommer på grund af problemer i led, ryg eller muskler. I forsommeren distribuerede vi med uvurderlig hjælp fra frivillige foldere med forebyggende øvelser for knæ, skuldre, ryg og fødder til praktiserende læger og lægehuse. Materialet er blevet vældig godt modtaget både blandt læger og patienter, og aktiviteten fortsætter i Pauseboogie Jubilæumsårets største synlighedskampagne, Pauseboogie, startede den 17. august og sluttede ved udgangen af den uge, hvor Gigtforeningen fejrede selve 75-års dagen. Målet var at få danskerne til at bruge et par minutter i løbet af dagen på små, enkle øvelser, som blev serveret med glad musik og præsenteret af koreografen Toniah Pedersen og pilates-instruktøren Hannah Dalsgaard. Pauseboogien kan hentes gratis via Gigtforeningens Facebook-side og downloades som applikation til smartphones. Desuden annoncerede vi på en række udvalgte hjemmesider og tv-kanaler, og DR viste et OBS-spot om aktiviteten. Pauseboogie gav Gigtforeningens Facebookside mange likers (mennesker, der følger Gigtforeningen via Facebook). Da kampagnen gik i luften, havde vi lidt over 500 ved afslutningen over Pauseboogieapplikationen blev i løbet af kampagneperioden downloadet af over brugere. Den blev kåret som Ugens app i Børsen med en fin anmeldelse, den lå på et tidspunkt som nr. 2 på What s hot-listen på iphones App Store og nr. 1 på listen over gratis apps i kategorien Health and Fitness. Der var desuden stor efterspørgsel på at få Pauseboogie i andre formater f.eks. som et program, der kan downloades på computeren. Det arbejder vi videre med i Pauseboogie formåede at ramme meget bredt og blev positivt modtaget på såvel arbejdspladser som ude i de danske skoleklasser. Historien om Pauseboogie, der bliver brugt til eleverne via skolernes smartboards, nåede også TV2 Lorrys nyhedsudsendelse, og via mails og Facebook strømmede det ind med positive tilkendegivelser. Pauseboogie det skrev brugerne: Pauseboogie, så enkelt og herlig effekt Dejligt positivt indslag hvor vi alle kan deltage ;-) Super idé med Pauseboogie, bliver i helt godt humør :O) 3 minutters pause og vupti blev dagen lidt lysere og humøret lidt højere :-) Prøv det :-) det er fantastisk

9 Årsberetning Jubilæumsforedrag Jubilæet blev også markeret i kredsene med i alt 44 foredrag, hvor en række af de forskere, der i tidens løb har modtaget støtte fra Gigtforeningen, fortalte om deres forskning. Foredragene blev annonceret og fik presseomtale i relevante lokalaviser, og de blev gennemført med stor tilslutning og god fordeling over hele landet. En vellykket aktivitet, som har givet positive tilbagemeldinger fra såvel foredragsholdere som kredse. Desuden sendte DR2-programmet Danskernes Akademi den 1. december tre meget oplysende og interessante foredrag om gigt: Forebyggelse af nakkesmerter ved professor Karen Søgaard fra Syddansk Universitet Fysisk aktivitet og slidgigt ved professor Michael Kjær, Bispebjerg Hospital Kronisk leddegigt, ny revolutionerende behandling ved professor Kristan Stengaard-Pedersen, Aarhus Universitetshospital. Store Vanddag Store Vanddag blev afviklet på Den Internationale Gigtdag den 12. oktober. 14 varmtvandsbassiner holdt åbent hus, og 64 Aqua- Punkt-svømmehaller inviterede gratis indenfor til en gang AquaPunkt-træning. Kampagnen Ska du med i svømmeren? kørte i ugerne op til dagen, og en lille invitationsfilm blev brugt til at sprede budskabet via Facebook. Alle de nye likers på siden blev således eksponeret for kampagnen. Derudover blev der hængt plakater op i landets 14 største byer, og annoncer i lokale medier var med til at skabe opmærksomhed om eventen. Omkring kom gratis i svømmehallen og trænede i vand, og arrangementerne fik overvældende pressedækning i både aviser, radio og på tv (se side 22). Jubilæumsdagen Den 17. november fejrede kredse og lokalgrupper landet over Gigtforeningens 75- årsdag. Den blev markeret med åbent husarrangementer og jordbærtrifli sponsoreret af Skælskør Frugtplantage/Scandic Food A/S. Virksomheden har i kraft af Skælskør Frugtplantages daværende direktør J. E. Heilmann, som var med til at stifte Gigtforeningen, en historisk tilknytning til gigtsagen, som blev markeret med en donation på 50 øre for hver solgt pakke jordbærgrød. Også på behandlingsstederne blev der serveret trifli til både patienter og medarbejdere. I Tivoli Congress Center i København holdt Gigtforeningen en jubilæumsfest på selve dagen med deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen og omkring 200 inviterede gæster samt medarbejdere. Gæsterne var blandt andre repræsentantskabet, medlemmer, frivillige, major donors, forskere, sundhedspolitiske interessenter, andre patientforeninger, eksterne samarbejdspartnere med flere. Programmet bød på underholdning, taler, overrækkelse af Dronning Ingrids Forskerpris (se side 13) og efterfølgende buffet. Et flot og værdigt punktum for et jubilæumsår fyldt med gode og relevante aktiviteter for hele Danmark. Av, min nakke! Professor Karen Søgaard, Syddansk Universitet, i Danskernes Akademi på DR2: Ca. 50% af befolkningen oplever i løbet af et år at have nakke-skulderbesvær af kortere eller længere varighed. Det rammer ca. dobbelt så hyppigt kvinder som mænd.

10 10 Årsberetning 2011 Øvrige kampagner AquaPunkt AquaPunkt er et forebyggende træningskoncept i vand, som stilles gratis til rådighed for svømmehalsbrugerne. Det er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Dansk Svømmebadsteknisk Forening og med støtte fra TrygFonden. Som AquaPunkt-svømmehal får man en mobil træningsstation med redskaber og beskrivelser af de forskellige øvelser, og et antal livreddere uddannes til AquaCoaches, så de er i stand til at vejlede og instruere brugerne. AquaPunkt består af øvelser for arme og skuldre, lænd og mave, hofter og ben samt afkobling og velvære. I 2010 udvidede vi konceptet med fem øvelser for børn og børnefamilier og i marts 2011 med AquaMama, en særlig træningsserie for gravide. To ud af tre kvinder døjer med ondt i ryg og bækken under graviditeten. Efterhånden som barnet vejer til, ændres kroppens tyngdepunkt, og nogle muskler bliver slappe, mens andre bliver mere spændte. Det tager de seks øvelser hånd om. Samtidig letter vandet belastningen, så kvinden kan bevæge sig frit og ubesværet og de gode øvelser gavner både mor og barn. Undersøgelser viser nemlig, at kvinder, der holder sig i form under graviditeten, blandt andet har lavere risiko for at føde for tidligt. Konceptet er udviklet i samarbejde med en jordemoder, en fysioterapeut og en professor i obstetrik alle fra Rigshospitalet. I forbindelse med lanceringen af AquaMama modtog svømmehallerne baggrunds- og PRmateriale, foldere til brugerne, idékatalog, nye redskaber og øvelsesbeskrivelser m.m. AquaMama fik også sin egen Facebook-side en effektiv platform for den direkte kontakt med brugerne og ikke mindst et levende forum for udveksling af erfaringer blandt gravide (se side 25). I efteråret 2011 gennemførte yderligere 105 livreddere det AMU-certificerede AquaPunktkursus, så vi kunne lancere konceptet i 34 nye svømmehaller i forbindelse med Store Vanddag den 12. oktober (se side 9). Det betyder, at AquaPunkt nu er tilgængeligt i 122 svømmehaller landet over. I 2011 tog vi desuden en række initiativer for at styrke kommunikation og sparring også på tværs af svømmehallerne. Vi arrangerede blandt andet i maj en teambuilding-event på Bosei Idrætshøjskole ved Præstø med deltagelse af 44 AquaCoaches. Dagen var en stor succes med livlig udveksling af erfaringer og idéer. I forlængelse heraf har vi taget initiativ til at etablere erfa-grupper, så svømmehallerne også får mulighed for selv at arrangere møder med erfarings- og idéudveksling, f.eks. i forbindelse med events. Desuden har vi besøgt flere af svømmehallerne med det formål at opretholde en tæt kontakt til AquaCoachene. Samtidig fik vi et godt indtryk af, hvordan AquaPunkt fungerer i hverdagen i den enkelte svømmehal. Hvad siger brugerne? I forbindelse med en omfattende evaluering af AquaPunkt gennemførte vi i efteråret 2011 en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne. Den viste, at 97% syntes enten rigtig godt (76%) eller godt (21%) om AquaPunkt. Også de små skriftlige kommentarer fra respondenterne var overvældende positive, og mange påpeger den gode effekt, træningen har på forskellige skavanker. Evalueringen omfatter desuden interviews med AquaCoaches og svømmehalsledere, og også de er overordentligt positive. De beskriver AquaPunkt som et populært tilbud, der navnlig har slået an blandt kvinder og som har skabt mere liv og godt humør i svømmehallerne. AquaPunkt det skrev brugerne: Som frisør står jeg meget, og det er en god måde at strække ud på God måde at motionere på, når man har dårlige knæ Træner med 2 børnebørn. Dejlig motion og godt for min gigt Har en dårlig skulder og til det er det perfekt. Ingen overbelastning ½ års træning har hjulpet godt på min ryg

11 Årsberetning Forskning DORG banebrydende resultater i slidgigtforskningen Regeringen besluttede i 2007 at styrke indsatsen inden for forebyggelse og behandling af folkesygdommen slidgigt og afsatte derfor 15. mio. kr. Midlerne, som over tre år blev udmøntet via en særlig pulje, blev afsat efter opfordring fra bl.a. Gigtforeningen og det faglige netværk DORG (Danish Osteoarthritis Research Group) under ledelse af professor, overlæge, dr.med. Michael Kjær fra Bispebjerg Hospital. Bevillingen blev suppleret med 5,5 mio. kr. i forskningsstøtte fra Gigtforeningen og fordelt mellem en række forskningsmiljøer i Danmark. Dertil kommer, at vi efterfølgende blandt mange andre indsatser inden for slidgigt har støttet to professorater i fysioterapi, som er gået til Ewa Roos, Syddansk Universitet (2007) og Peter Magnusson, Bispebjerg Hospital (2009). Denne store satsning på øget forskning i slidgigt har gennem de sidste år manifesteret sig i form af en lang række banebrydende resultater inden for: Forekomst og risikofaktorer (herunder alder og overvægt) Slidgigt og livsstil (herunder betydningen af fysisk aktivitet samt fysisk belastende arbejde) Diagnostik og operation (herunder nye operationsteknikker) Smertebehandling (herunder bedre forståelse af smertesensibilisering, hvor lokale smerters påvirkning af centralnervesystemets smertebaner gør smertesystemet mere følsomt) Grundforskning samt hormoners betydning (herunder betydningen af forekomsten af bestemte proteiner for vævsudvikling og knogleheling samt østrogens betydning for udviklingen af slidgigt). Resultaterne har vakt opsigt både herhjemme og i udlandet. De har været afsæt for andre forskningsprojekter og lagt nye spor ud for den fremtidige forskning i slidgigt. Desuden er det glædeligt at se, hvorledes en del af den nyeste forskning allerede er taget i anvendelse i praksis til glæde for de mange mennesker med slidgigt. Der er på nuværende tidspunkt publiceret knapt 70 videnskabelige originalartikler og gennemført 12 ph.d.-studier på baggrund af DORG-bevillingen, og flere forskningsresultater og ph.d.-stipendiater er på vej. Fra CIMESTRA til OPERA Den store CIMESTRA-undersøgelse, som blev søsat af Gigtforeningen i 1999, viste, at tidlig og konsekvent behandling efter velkendte principper kan forbedre udsigterne for leddegigtpatienter betydeligt. I projektets næste fase, OPERA, inddrages også de biologiske lægemidler i den tidlige behandling. Biologisk medicin bruges i dag mod leddegigt, når den gængse behandling med f.eks. methotrexat ikke har tilstrækkelig effekt. For flertallet af patienterne er tidlig behandling med methotrexat effektivt mod leddegigt, men i OPERA-studiet, hvori 180 mennesker med nyopdaget leddegigt deltager, undersøger forskerne, om leddegigten kan bringes endnu mere under kontrol, hvis sygdommen behandles med biologisk medicin, allerede fra den bliver konstateret. Håbet er, at man ved at sætte ind med biologisk medicin med det samme kan opnå endnu bedre resultater ved straks at slå sygdommen tilbage og dermed mildne det videre forløb. Deltagerne i studiet får således ud over methotrexat også biologisk medicin i ét år, hvorefter den biologiske behandling indstilles for at se, om den positive effekt fortsætter, også efter behandlingen er afsluttet. I efteråret 2011 blev de første resultater af forskningsstudiet præsenteret på den amerikanske kongres i reumatologi, American College of Rheumatology Annual Scientific Forskning, der rykker DORG blev etableret på Gigtforeningens initiativ. Målet var at give forskningen i slidgigt et tiltrængt løft og det har virket! Det tværfaglige forskningsinitiativ har skabt gennembrud både herhjemme og internationalt.

12 12 Årsberetning 2011 Meeting. Resultaterne viser, at sygdommen hos op mod halvdelen af patienterne kan bringes helt i ro inden for det første år. Kommende resultater vil afdække, om denne succes kan fastholdes på længere sigt uden biologisk behandling. 10,9 mio. kr. til forskning Gigtforeningen har i 2011 uddelt ca. 10,9 mio. kr. til forskning i form af blandt andet projektstøtte, forskningsstipendier og forskerpriser. Støtten er primært faldet inden for vores tre særlige indsatsområder: kronisk leddegigt (reumatoid artrit), slidgigt (artrose) samt muskelfunktion og fysisk aktivitet. Gigtforeningens projektstøtte dækker kun undtagelsesvist alle udgifter. Imidlertid er forskningsrådets kvalitetsvurdering og anerkendelse i de relevante forskningsmiljøer et blåt stempel og fungerer dermed som løftestang for yderligere bevillinger fra andre kilder. Det betyder, at værdien af Gigtforeningens støtte er langt højere end det beløb, der tildeles i de enkelte tilfælde. Eksempler på projekter støttet af forskningsrådet En komplet oversigt findes på side Kronisk leddegigt (reumatoid artrit) Optimering af behandling med biologiske lægemidler. Gennem en analyse af genetiske faktorer skal det undersøges, om man kan forudsige virkningen af de biologiske lægemidler, TNF-alfa hæmmere. Kan man det, får man mulighed for at anvise patienten den mest effektive behandling allerede fra begyndelsen. Dette vil have stor betydning for det enkelte menneske, og samfundsøkonomisk vil det medføre, at disse kostbare lægemidler alene gives til de patienter, som har gavn af dem. To molekylers betydning for leddegigt. Nyere forskning tyder på, at to bestemte molekyler i kroppens medfødte immunsystem opfører sig anderledes hos mennesker med leddegigt. Projektet vil afdække disse molekylers betydning for sygdommens udvikling og forløb. Viser der sig at være en sammenhæng mellem de to molekyler og udviklingen af leddegigt, er det på længere sigt hensigten at finde en måde, hvorpå disse molekyler kan reguleres. Slidgigt (artrose) Kirurgiske metoder ved indsættelse af kunstige hofter. Der anvendes i Danmark to forskellige operationsteknikker, når man indsætter en kunstig hofte hos patienter med slidgigt. Gennem en sammenligning af metoderne undersøges operationernes betydning for smerte, patientvurderede resultater og gangfunktion. Resultaterne kan danne grundlag for en mere vidensbaseret beslutning om, hvilken type operation der er bedst. Smertelindring og forebyggelse af slidgigt. Træning og smertestillende medicin har den samme smertelindrende effekt, men det har vist sig, at smertestillende medicin medfører en øget belastning af det indre ledkammer i knæet. Projektet skal afdække, om den øgede belastning i ledkammeret er mindre ved neuromuskulær træning end ved medicinsk behandling. Derudover måles effekten af træningen sammenlignet med medicinsk behandling på smerte, funktion og livskvalitet. Muskelfunktion og fysisk aktivitet Sammenhængen mellem træning, blodtryk og kroniske smerter. Træning giver en umiddelbar stigning i blodtrykket, og meget tyder på, at denne stigning kan være med til at reducere kroniske smerter. Ved at kende de underliggende mekanismer vil det være muligt at optimere træningens smertelindrende effekt. På længere sigt er det målet at kunne anbefale patienter med smerter i bevægeapparatet individuelle træningsforløb. Tilløbsstykke DORG: Et større forskningsprojekt har udviklet og beskrevet de gode resultater, det giver at operere yngre voksne med hoftedysplasi med en minimalt invasiv operationsteknik. De nye metoder har medført, at utallige ortopædkirurger fra alle verdensdele har besøgt danske hospitaler for at tilegne sig og implementere denne teknik.

13 Årsberetning Smertelindring gennem fysisk aktivitet. Træning anvendes ofte som en del af behandlingen af mennesker med kroniske smerter. Der mangler imidlertid klarhed over, hvilken form for fysisk aktivitet og hvilken intensitet og varighed, der har størst virkning på smertetærsklen. Det er også usikkert, hvorvidt køn, alder og typen af kroniske smerter påvirker smerteoplevelsen ved fysisk aktivitet. Gennem undersøgelser af disse problemstillinger vil projektet skaffe ny viden om, hvordan træning tilrettelægges bedst muligt for at opnå smertelindring. Udskiftning i forskningsrådet Professor, dr.med. Peter Junker, Reumatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, valgte efter mange års deltagelse i Gigtforeningens arbejde de sidste fire år som medlem af forskningsrådet at udtræde af rådet. Nyt medlem er overlæge, lektor, ph.d. Ellen Hauge, Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (se listen over samtlige medlemmer på side 52). Sundhedsøkonomiske projekter I forbindelse med nedlæggelsen af Gigtforeningens udviklingspulje ved udgangen af 2010 blev der frigivet økonomiske midler til at iværksætte undersøgelser og analyser inden for det sundhedsøkonomiske område. Statens Institut for Folkesundhed har således på Gigtforeningens foranledning udarbejdet rapporten De samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdomme og rygsmerter i Danmark, som viser, at hver tredje af os døjer med rygproblemer. Det koster samfundet ca. 17 mia. kr. om året til behandling, sygedagpenge og førtidspension. Desuden har Rambøll Management udarbejdet en analyse af Forbruget af reumatologiske sundhedsydelser. Analysen viser, at gigtpatienter, der bor i regioner med få reumatologer (f.eks. Nordjylland), har et lavere forbrug af reumatologiske ydelser end patienter, der bor i regioner med mange reumatologer (f.eks. Hovedstaden). Patienter, der bor i regioner med få reumatologer, forsøger at kompensere for manglen ved at søge behandling uden for regionen - men dette udenregionsforbrug formår ikke at kompensere for den manglende behandlingskapacitet. Yderligere to rapporter er i støbeskeen: At leve med en kronisk gigtsygdom. Konsekvenser for patienternes livskvalitet og økonomi (udarbejdes af Anvendt Kommunal- Forskning) samt Analyse af forsinkelse i udredning og behandling af patienter med leddegigt (gennemføres af Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering/CAST). De sidstnævnte rapporter offentliggøres i Dronning Ingrids Forskerpris Dronning Ingrids Forskerpris blev i 2011 tildelt professor, overlæge, dr.med. Henning Bliddal. Bliddal er til daglig leder af Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital, som han har været med til at oprette og udvikle. Prisen på kr. blev indstiftet i 1978 i forbindelse med Dronning Ingrids 25-års jubilæum som protektor for Gigtforeningen. Den gives til en markant forskerprofil, som gennem sin indsats har bidraget til bedre forebyggelse og behandling af gigt. Henning Bliddal har en stærk og alsidig forskerprofil. Sammen med sin forskergruppe udfører han bl.a. internationalt anerkendt forskning, som dokumenterer betydningen af vægttab ved slidgigt i knæ, samt inden for områder som muskuloskeletal ultralydsdiagnostik, smerter ved fibromyalgi og biostatistiske tilgange til vurdering af effekt og sikkerhed ved reumatologisk behandling. Henning Bliddal er desuden en efterspurgt foredragsholder ved udenlandske kongresser, og som engageret vejleder, underviser og leder på specialekurserne i reumatologi har han været med til at tiltrække mange unge læger til det reumatologiske område. Dronning Ingrids Forskerpris Hendes Majestæt Dronningen, Gigtforeningens protektor, overrakte på Gigtforeningens jubilæumsdag den 17. november 2011 Dronning Ingrids Forskerpris til professor Henning Bliddal.

14 14 Årsberetning 2011 Jubilæumsstipendier Hvert år uddeler Gigtforeningen fire introduktionsstipendier, som dækker seks måneders løn. I denne periode kan modtageren planlægge eller iværksætte et større forskningsprojekt, typisk et ph.d.-studie. Formålet er at tiltrække flere unge forskere til det reumatologiske område. I anledning af jubilæet uddelte Gigtforeningen i 2011 yderligere tre stipendier, som gik til to unge læger og en fysioterapeut. De skal blandt andet undersøge, om man ud fra antistoffer i blodet kan afgøre, hvilke leddegigtpatienter der har gavn af biologisk medicin, om man kan forudsige virkningen af biologisk medicin ved at analysere genetiske faktorer hos patienten samt til at udvikle et nyt skema, der skal forbedre mulighederne for at vurdere patienter med skuldergener. Studenterpriser Gigtforeningens studenterpriser har i 2011 eksisteret i fem år. På linje med tidligere blev der uddelt kr. til hver 10 medicinstuderende. Priserne belønner en selvstændig, valgfri opgave inden for det reumatologiske forskningsfelt. Opgavernes titel og navnene på prisvinderne kan læses på side Overrækkelsen af priserne fandt sted i forbindelse med Gigtforeningens repræsentantskabsmøde i maj Mobileprisen Sundhedskonsulent i Ringsted Kommune Malene Søbygaard modtog i 2011 Gigtforeningens Mobilepris. Den tildeles hvert år en person eller et initiativ, som gør livet bedre, lettere eller rigere for mennesker med gigt. Prisen var en anerkendelse af Malene Søbygaards store indsats for at sikre mennesker med gigt forebyggende tilbud og gode patientforløb i det nære miljø. Det er således især Malene Søbygaards fortjeneste, at Ringsted Kommune i dag kan tilbyde gigtpatienter nogle ganske unikke og sammenhængende patientforløb, og at kommunen er helt i front, når det gælder forebyggende aktiviteter. Sammen med æren følger en mobile, designet af Flensted Mobiles, og kr. Forskningsseminar om bindevævssygdomme status og fremtidsperspektiver Gigtforeningen har afholdt årlige forskningsseminarer siden Formålet med seminarerne er at præsentere den nyeste viden inden for muskel- og skeletsygdomme, at tiltrække flere yngre læger til det reumatologiske speciale og at fremme forskningen ved at pege på nye udfordringer og muligheder inden for området. Temaet for Gigtforeningens forskningsseminar 2011 var Bindevævssygdomme status og fremtidsperspektiver. På seminaret, som blev holdt på Syddansk Universitet i Odense, fik 145 deltagere indsigt i mulighederne for at behandle og forebygge følgerne af disse sygdomme. Samtidig præsenteredes nye udfordringer og muligheder inden for forskningen i bindevævssygdomme. Forskningsadministration og -formidling Gigtforeningen effektiviserer løbende forskningsadministrationen gennem udvikling af vores digitale ansøgnings- og afrapporteringssystem kombineret med justeringer af procedurerne. Desuden har vi styrket formidlingen og forbedret synligheden af vores forskningsindsats (se side 24). Forskerspirer Gigtforeningens studenterpriser blev indstiftet ved Gigtforeningens 70-års jubilæum og således i 2011 uddelt for femte gang. Med priserne ønsker Gigtforeningen at belønne selvstændige opgaver inden for muskel- og skeletsygdomme og at tiltrække flere af de kommende behandlere til det reumatologiske felt.

15 Årsberetning Det frivillige arbejde Gigtforeningens omkring 500 frivillige yder en stor og særdeles vigtig indsats i lokalsamfund og kommuner. De står hvert år for flere hundrede arrangementer landet over fra faglige foredrag og forebyggende motionsaktiviteter til sociale sammenkomster og ikke mindst individuel støtte og rådgivning til mennesker med gigt. I sin tale ved Gigtforeningens 75-års jubilæum den 17. november beskrev kredsformand Hanne Dahl- Nielsen fra Trekantsområdet det frivillige arbejde: Som frivillig i Gigtforeningen er man med til at bringe viden og indsigt om gigt videre til syge og raske både i den personlige kontakt med den enkelte og i forbindelse med vores aktiviteter i kredsene. Og de spænder vidt fra foredrag om emner, der har betydning for mennesker med gigt og patientuddannelse, der skal gøre livet lettere til erfaringsudveksling og socialt samvær i diagnosegrupperne. Og gigt-zumba i det lokale fitnesscenter. Vi hjælper også en anden gruppe, der sommetider virkelig har behov for hjælp, nemlig vores lokale politikere så de kan gøre deres arbejde ordentligt. Det er nemlig ikke altid, de helt forstår, hvad der skal til, for at vores samfund kan få gavn af de ressourcer, mennesker med gigt repræsenterer. For eksempel når de i stedet for at tilbyde os genoptræning efter en operation, så vi kan komme i gang med at passe vores arbejde igen, foretrækker at sende os hjem i seng. Godt, de har os til at puste sig i nakken Vi frivillige hjælper også hinanden. Når man i sit civile arbejde ind imellem rammer muren, er det godt at snakke med nogle, der forstår, hvad man taler om og som er klar til at tage over. I det fællesskab findes der ikke nederlag. Det er den oplevelse, vi så gerne vil give videre til andre. Og vi får så meget igen af de mennesker, der tror, det kun er os, der giver til dem. Jubilæum Aktiviteterne i kredsene har båret præg af, at 2011 var jubilæumsår. Jubilæumsforedragene (se side 9) var en stor succes med over 100 tilhørere flere steder, og også forskerne gav udtryk for, at det var udbytterigt på denne måde at møde nogle af de mennesker, deres forskning skal gavne. Derfor vil der nu blive oprettet en forskerdatabase, så de frivillige fremover får nem adgang til relevante oplysninger om de forskere, de gerne vil invitere til at holde foredrag. Selve jubilæumsdagen blev som tidligere nævnt fejret med lokale åbent husarrangementer, hvor gæsterne fik lejlighed til at møde de lokale frivillige (se side 9). Kredsaktiviteter og lokalgrupper generelt: Der er i 2011 oprettet flere nye lokalgrupper, mens andre er opløst. Status er således, at antallet ved årets udgang er uændret i forhold til året før. I 2012 præsenteres opstartspakker med relevant oplysningsog andet materiale og økonomisk tilskud til annoncering mv. Det skal gøre det nemmere og mere attraktivt at etablere nye lokalgrupper, så vi kan skabe endnu flere relevante aktiviteter tæt på borgerne. Folkemøde på Bornholm I juni var der Folkemøde på Bornholm, hvor Gigtforeningen som den eneste sygdomsbekæmpende organisation var repræsenteret. Bornholmskredsen stod for Gigtforeningens tilstedeværelse. På grund af opgavens omfang - Folkemødet strakte sig over fire dage havde flere andre kredse tilbudt hjælp med at få Gigtforeningens stand bemandet. Oplevelsen af at arbejde sammen på tværs af kredse om store opgaver var meget positiv så det vil vi fokusere mere på i fremtiden. Hanne Dahl-Nielsen ved 75-års jubilæet den 17. november om at være frivillig i Gigtforeningen: I det fællesskab findes der ikke nederlag. Det er den oplevelse, vi så gerne vil give videre til andre. Og vi får så meget igen af de mennesker, der tror, det kun er os, der giver til dem.

16 16 Årsberetning 2011 Kommunebesøg Gigtforeningens frivillige har deltaget i de møder, som sekretariatet har haft med kommunerne (se side 26). Nordsjællandskredsen har været særligt opsøgende. I ugerne før jubilæet besøgte kredsrepræsentanter således borgmestre og formænd for sundhedsudvalgene i otte kommuner i området medbringende en jubilæumsplakat og jubilæumstrifli. De frivillige repræsentanter fik lejlighed til at fortælle om Gigtforeningens arbejde generelt og om de frivilliges aktiviteter i området. Uddannelse og kurser Gigtforeningen ønsker, at det skal være attraktivt at være frivillig for sagen, og at de mennesker, der melder sig under fanerne, er klædt på til at løse de mange opgaver i lokalsamfund og kommuner. Derfor tilbyder vi løbende uddannelse af de frivillige i 2011 har vi således afholdt kurser i Ledelse og organisation, Kommunikation, Rekruttering og netværk samt Dialog og konflikthåndtering. Til alle kurser har der været fin tilslutning, og evalueringerne har været meget positive. Mange frivillige giver udtryk for, at det giver et løft at komme på kursus og få større viden og ny inspiration med hjem. Frivilligkonference Frivilligkonferencen, som afholdes hvert andet år, var en stor succes. Med 17 forskellige workshops om alt fra politisk arbejde til zumba, sex, særlige tilbud til yngre med gigt og mindfulness meditation havde de ca. 140 deltagere god mulighed for at blive udfordret og inspireret til deres videre arbejde i kredse, oplysningskredse og diagnosenetværk. Frivilligstrategi Arbejdet med at udvikle en frivilligstrategi er godt i gang. Strategien skal beskrive retningen for det frivillige arbejde fremover med særligt fokus på en udbygning af de lokale netværk og rekruttering af flere frivillige. Desuden ønsker vi at gøre aktiviteterne mere alsidige, så vi kan appellere til en endnu bredere målgruppe. De frivillige har været inddraget i processen på frivilligkonferencen, og strategien udarbejdes desuden i samarbejde med frivilligudvalget. Arbejdet afsluttes i løbet af første halvår Gigtforeningens OplysningsKredse For Gigtforeningens OplysningsKredse (GOK) har der været afholdt grundkursus i bassintræning i Esbjerg samt inspirationskurser i henholdsvis Lem, Gråsten og Næstved. Kurserne har haft stor søgning og resulterede i meget positive evalueringer fra deltagerne. De frivillige bestyrelser og daglige ledere af Gigtforeningens 38 oplysningskredse har ytret ønske om mere regionalt samarbejde, lokale temamøder og kurser. Derfor inviterede Gigtforeningen som noget nyt til temakurser for GOK s bestyrelsesmedlemmer i Horsens, Gråsten og Næstved. Kurserne havde fokus på den nye folkeoplysningslovs konsekvenser for handicap- og specialområdet og blev afviklet i samarbejde med Dansk Oplysningsforbund. Deltagerne udtrykte stor tilfredshed med indholdet, og med at de som bestyrelsesmedlemmer nu også har mulighed for at komme på kursus. Diagnosenetværk I Gigtforeningens diagnosenetværk har der været fin aktivitet. Udover de fem eksisterende netværk, der dækker hypermobilitet, polymyositis-dermatomyositis, Sjögrens syndrom, SLE/lupus og Wegeners granulomatose er der i år kommet yderligere tre netværk til: Takayasus arteritis er allerede godt i gang og har holdt flere møder, mens netværk for polymyalgi og Behcets syndrom er i deres vorden. Den september var diagnosegruppen for SLE/lupus vært for den årlige konference for det europæiske netværk, Lupus Europe. Konferencen afholdes et sted i Europa og sponsoreres af blandt andre en Klædt på som frivillig Det skal være attraktivt at være frivillig i Gigtforeningen, og man skal føle sig ordentligt klædt på til de mange opgaver. Derfor tilbyder Gigtforeningen spændende kurser, der giver masser af nyttig viden og inspiration til arbejdet.

17 Årsberetning række medicinalfirmaer. GlaxoSmithKline, Roche og Novo Nordisk bidrog således i 2011 med henholdsvis , og kr. 27 delegerede fra 12 lande, alle lupus-patienter eller pårørende, deltog i konferencen foruden en række hjælpere fra det danske netværk samt oplægsholdere og gæster. Konferencen omfattede både åbne møder med oplæg om den nyeste forskning inden for lupus, patientrettigheder med videre og lukkede møder for de delegerede. Konferencen åbnede med et besøg på Københavns Rådhus, hvor sundhedsborgmesteren bød delegationen velkommen med en fin og vedkommende tale og rådhuspandekager! Alt i alt et både udbytterigt og inspirerende program, som satte skub i den videre udvikling af det europæiske arbejde på SLE/lupus-området. Gigtforeningens diagnosenetværk Der findes omkring 200 forskellige gigtsygdomme. I Gigtforeningens otte diagnosegrupper har mennesker, der lever med den samme sygdom, mulighed for at mødes og udveksle erfaringer.

18 18 Årsberetning 2011 Indsamlinger mv. Gigtforeningen styrker fortsat indsatsen på indsamlingsområdet, og indtægterne er igen i år steget (se side 45), så vi fortsat kan styrke indsatsen inden for forskning, oplysning og andre aktiviteter. Stigningen skyldes bl.a. salg af velgørenhedsfrimærket, direct mails og indtægter fra den face-to-face-kampagne på virksomheder, som vi igangsatte i 2010 og har fortsat i Desuden kontakter vi løbende medlemmer via telefonen for at høre, om man ønsker at bidrage til sagen med et fast månedligt beløb. Temaet for jubilæums- og juleindsamlingen var støtte til forskningen i kroniske smerter. De senere års forskning har givet ny indsigt i, hvorfor smerter opstår, og hvordan de kan behandles. Denne udvikling vil Gigtforeningen gerne støtte. Sommerindsamlingen, som var særdeles populær at støtte, omhandlede sammenhængen mellem inflammatoriske gigtsygdomme og hjerte-karproblemer. GigtForskere Omkring 700 medlemmer er såkaldte Gigt- Forskere. De støtter hver måned forskningen med mindst 150 kr. og modtager to gange om året magasinet GigtForskeren med informationer om de projekter, de igennem deres bidrag er med til at støtte. Indsamling i Københavns Lufthavn I maj fik vi mulighed for at opstille en indsamlingsmontre i Københavns Lufthavn. Her kan de rejsende støtte sagen med dansk eller udenlandsk valuta en aktivitet, som giver både synlighed og et kærkomment bidrag til Gigtforeningens arbejde. Arv og testamente Arv er en særdeles vigtig indtægtskilde for Gigtforeningen. De bidrag, vi i årenes løb har modtaget fra mennesker, der på et tidspunkt i deres liv har besluttet at betænke Gigtforeningen i deres testamente, har afgørende betydning for vores arbejde. Blandt de aktiviteter, vi iværksætter for at styrke Gigtforeningens arveindtægter, kan nævnes annoncering i relevante medier og udsendelse af en lille introduktionsfolder om arv og testamente til alle medlemmer i slutningen af året. Desuden afholder Gigtforeningens advokat med jævne mellemrum velbesøgte foredrag om arveloven i kredsene. Fonde, offentlige puljer mv. Gigtforeningen modtog i 2011 knap 30 mio. kr. fra fonde og offentlige puljer, heraf formålsbestemte donationer på i alt 28,5 mio. kr. Udmøntningen af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Renoveringspulje tegner sig for ca. 23 mio. kr., som er gået til modernisering og renoveringsarbejde på Center for Sundhed og Træning i Middelfart, Skælskør og Aarhus (se side 30). Derudover har vi til Gigtforeningens arbejde modtaget godt 1,2 mio. kr., som ikke er formålsbestemte, fra private fonde. En liste over de samtlige fondsbevillinger findes på side Jo mere vi får, jo mere kan vi give Penge er ikke et mål i sig selv, men et middel, der sætter os i stand til at gøre det, vi er til for: At støtte, udvikle og gennemføre aktiviteter, der gør den størst mulige forskel. Som privat sygdomsbekæmpende organisation er vi helt afhængige af de bidrag, vi modtager fra medlemmer, bidragydere, fonde og de mennesker, der har betænkt gigtsagen i deres testamente.

19 Årsberetning Medlemmer Gigtforeningens medlemstal steg i 2011 fra til omkring En glædelig udvikling, der gør det muligt for os at nå ud til flere. Et medlemskab giver os mulighed for at formidle den viden, vi indsamler og skaber, direkte til de mennesker, der har brug for og gavn af den ikke mindst gennem medlemsbladet LedSager. Et solidt medlemsgrundlag sikrer samtidig det økonomiske fundament for vores aktiviteter og giver vores stemme styrke, når vi over for politikere og andre beslutningstagere kæmper for bedre vilkår for mennesker med gigt. Blandt de initiativer, der især har givet os flere medlemmer, er face-to-face-hvervning på virksomheder og member-get-memberaktiviteter, hvor eksisterende medlemmer hverver nye medlemmer og som tak for hjælpen modtager en gave. Også de frivillige gør en stor indsats for at tiltrække nye medlemmer. Desuden betaler PensionDanmark fortsat et års medlemskab til førtidspensionister, der netop har forladt arbejdsmarkedet på grund af en sygdom i led, ryg eller muskler, ligesom alle gæster på behandlingsstederne tilbydes et års gratis medlemskab. LedSager Medlemsbladet LedSager har i 2011 fastholdt et stabilt og tilfredsstillende læsertal på omkring pr. nummer. Bladet har været præget af jubilæumsårets mange aktiviteter, blandt andet med et tema i augustnummeret om Pauseboogie (se side 8) og betydningen af træningsøvelser. Andre bærende emner har været fremskridt i behandlingen af mennesker med leddegigt, komorbiditet i form af hjerte-kar-lidelser ved leddegigt og artikler om kroniske smerter. Sammen med LedSager udsendes to gange om året bladet Rundt om med en oversigt over det kommende halvårs aktiviteter i kredsene henholdsvis øst og vest for Lillebælt. Vi bestræber os på, at LedSager fortsat giver foreningens medlemmer god og anvendelig information om livet med en gigtsygdom. Jo flere vi er Gigtforeningens medlemstal stiger støt. Ved udgangen af 2011 havde vi ca medlemmer. Det er flere end året før og godt flere end for 10 år siden. En glædelig udvikling for jo flere vi er, jo mere kan vi gøre.

20 20 Årsberetning 2011 Kommunikation Jubilæumsmagasin I anledning af jubilæumsåret blev LedSager i oktober 2011 omskabt til et ekstra stort og flot jubilæumsmagasin, som udover medlemmerne også blev sendt til kredse, bidragydere m.fl. Magasinet gør status over behandlingen af en række gigtsygdomme og Gigtforeningens indsats gennem de forløbne år. Bærende artikler havde blandt andet fokus på forskning og fremskridt inden for smertelindring og behandling af leddegigt og slidgigt. Der var artikler om Gigtforeningens behandlingssteder og forord af Hendes Majestæt Dronningen, Gigtforeningens protektor. Magasinet blev meget vel modtaget hos såvel medlemmer som samarbejdspartnere. Andre udgivelser Blandt udgivelserne i 2011 var en helt ny type publikation. I pjecen Seks fortællinger om træning i vand fortæller forskellige mennesker om, hvordan de bruger vandtræning til at styrke deres sundhed og velbefindende, hvad enten de eksempelvis døjer med skuldersmerter, slidgigt, dårlig balance, rygsøjlegigt eller har lænderygproblemer på grund af graviditet. De meget personlige beretninger skal inspirere og motivere flere til at træne i vand. Desuden har vi udgivet en særdeles efterspurgt kogebog med sunde opskrifter, udviklet af Gigthospitalets diætist. Bogen omfatter også faglige afsnit om gigt og kost samt en række gode råd om indkøb og madlavning, hjælpemidler mv. En cd med mindfulness meditationsøvelser har ligeledes vist sig at imødekomme et stort behov blandt medlemmer og andre smerteplagede danskere, som har købt mere end cd er i Gigtforeningens web-butik. Endelig har vi revideret en række af vores hæfter, pjecer og andre udgivelser om blandt andet leddegigt, varmtvandstræning og stavgang, og nye gratisfoldere er kommet til f.eks. i forbindelse med lanceringen af AquaMama. Film om Gigtforeningen Vi har i slutningen af året produceret en præsentationsfilm om Gigtforeningen. I løbet af godt seks minutter fortæller filmen gennem relevante repræsentanter om Gigtforeningens arbejde og livet med en gigtsygdom. Filmen kan bruges som introduktion i kredsene i forbindelse med foredrag og andre arrangementer eller på sundhedsmesser o.lign., hvor vi ønsker at præsentere foreningen. Filmen bindes sammen af en lille animeret dame, en aktiv og munter ildsjæl, der samtidig er et billede på og en hyldest til foreningens mange frivillige. Den frihed, det er at kunne bevæge sig, som man vil, bliver ikke ved med at være en selvfølge. Til gengæld erfarer man med tiden, at der er mange måder at bevæge sig på. At man kan tænke, drømme og læse sig længere væk, end man nogensinde i virkeligheden kan komme. Den frihed kan ingen tage fra os. Hendes Majestæt Dronningen i Gigtforeningens jubilæumsmagasin