BØRNEFAMILIERNES ØKONOMISKE VILKÅR

Transkript

1 10. januar 2005 Af Anita Vium, direkte tlf Resumé: BØRNEFAMILIERNES ØKONOMISKE VILKÅR Selvom børnefamilierne har haft fremgang i deres disponible indkomst de senere år, er de fra 2001 til 2004 blevet økonomisk dårligere stillet i forhold til tilsvarende familier uden børn. Det skyldes bl.a., at institutionstaksterne er steget meget, at børnefamilieydelsen ikke er fulgt med i samme tempo, og at andre udgifter såsom transport og bolig også er steget. Nedenstående tabel viser, at i 2001 havde en LO familie med små børn en disponibel indkomst efter betaling af boligudgifter, fagforeningskontingent, skatter og daginstitutioner, der var godt kroner lavere end en tilsvarende familie uden børn. I 2004 var dette beløb steget til godt kroner. Tilsvarende var forskellen mellem den disponible indkomst for en LO familie med to lidt større børn steget i forhold til familien uden børn. Disponibel indkomst for LO par med henholdsvis store, små og ingen børn LO familie med to børn på henholdsvis 2 og 5 år LO familie med to børn på henholdsvis 5 og 8 år LO familie uden børn Forskel ml. familie med små børn og ingen børn Forskel ml. familie med store børn og ingen børn priser Forskel ml. familie med små børn og ingen børn, Forskel ml. familie med store børn og ingen børn Anm.: Forskellen i 2001 priser er beregnet ud fra en inflation på 5,8 procent. Det er udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2001 (januar-november) til 2004 (januar-november). Kilde: AErådets beregninger på finansministeriets familietype 110. Samtidig betyder den nye (lavere) regulering af børnefamilieydelserne, at børnefamilierne får mindre økonomisk hjælp. I 2004 er tabet ikke så stort, men allerede i f.eks modtager familier med to børn mellem og kroner mindre pr. år, end de ellers ville have gjort. Børnefamiliernes økonomi påvirkes også af de kraftigt stigende boligpriser, der bl.a. betyder at flere og flere vælger at flytte længere og længere væk fra deres arbejde. P:\GS\januar 2005\Børnefamiliernes økonomiske vilkår.doc

2 2 BØRNEFAMILIERNES ØKONOMISKE VILKÅR Flyverdragt, børnehave og bolig; der er mange forskellige udgiftsposter på en børnefamilies budget. Dette notat kigger på udviklingen i børnefamiliernes økonomi fra 2001 til 2004 sammenlignet med udviklingen hos familier uden børn. Der lægges vægt på betalingen til offentlig service og boligudgifterne, der er en stor post på børnefamiliernes budget. Udviklingen i en LO børnefamilies disponible indkomst, Der findes knap børnefamilier i Danmark, så det er svært præcist at beskrive deres økonomiske vilkår. For at illustrere forholdene for en almindelig børnefamilie tages udgangspunkt i finansministeriets familietypeberegninger. Familien, der tages udgangspunkt i, er en LO familie i ejerbolig og med to børn på henholdsvis 5 og 9 år, som går i børnehave hhv. SFO. Det er de økonomiske vilkår for denne type familie, der beregnes. I tabel 1 ses nogen af hovedtallene for økonomien hos en sådan LO familie med to børn. I 2001 havde de et disponibelt beløb på kroner, efter de havde betalt boligudgifter, skatter, daginstitutioner, fagforeningskontingent og A-kasse. I 2004 var dette beløb steget til kroner. Det er en stigning på 14,3 procent. Til sammenligning har den almindelige prisstigning været på 5,8 procent i samme periode. Tabel 1. Disponibel indkomst for LO par med to børn, ejere Bruttoløn Børnefamilieydelse Boligudgifter (reparation, ejendomsskat, prioritetsrenter) Andre udgifter (fagforeningskontingent m.v., skat m.v.) Daginstitutionsbetaling Disp. indkomst efter bolig og daginstitutionsudgifter Anm.: Finansministeriets familietype 110. Afdrag på bolig er ikke inkluderet i boligudgifterne. Kilde: Uddrag af Fordeling og incitamenter 2004 tabel B.13, Finansministeriet. Tabel 2 sammenligner LO børnefamilien med en tilsvarende familie uden børn. I 2001 havde familien med børn et rådighedsbeløb, der var kroner lavere end en tilsvarende familie uden børn. Dette lavere rådighedsbeløb skulle bruges til tøj, mad, transport, ferie og andre udgifter, hvoraf en del poster selvfølgelig også er større, når man har børn.

3 3 I 2004 er forskellen imellem rådighedsbeløbene steget til kroner - altså en forværring på kroner. Det kan altså meget vel være, at regeringen har indført skattestop fra 2001, men der er ikke sat en stopper for ekstraudgiften ved at have børn i institution. Til sammenligning er den månedlige udgift til børnehavepladsen for LO familien på kroner. Tabel 2. Disponibel indkomst for LO par hhv. med og uden børn LO familie med to børn LO familie uden børn Forskel Forskel, 2001 priser Anm.: Forskellen i 2001 priser er beregnet ud fra en inflation på 5,8 procent. Det er udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2001 (januar-november) til 2004 (januar-november). Kilde: AErådets beregninger på finansministeriets familietype 110 Mange børnefamilier er nye på boligmarkedet, og tager man det faktum med i beregningen, bliver forskellen endnu større. Børnefamilien med ny bolig havde i 2001 næsten kroner mindre end LO familien uden børn. I 2004 var forskellen steget til godt kroner. Tabel 3. Disponibel indkomst for par med børn i ny bolig hhv. uden børn LO familie i ny bolig med to børn LO familie uden børn Forskel Forskel, 2001 priser Anm.: Som tabel 2. Tabellen viser forskellen på en LO familie uden børn, der bor i ejerbolig (teknisk udregnet som gennemsnit over familier, der har købt igennem de sidste 10 år) og en familie, der har været ejere i et år. Kilde: AErådets beregninger på finansministeriets familietype 110 og familietype 110A I ovenstående familietype beregning er der taget udgangspunkt i en LO familie med et barn i børnehave og et i SFO, da det det er den hyppigst forekommende 1. Udviklingen i en LO småbørns families disponible indkomst, Småbørnsfamilier betaler mere i institutionstakst, da dagpleje eller vuggestue typisk er dyrere end børnehave og SFO. I tabel 4 ses budgettet for en typisk LO familietype med ejerbolig og to småbørn på henholdsvis 2 og 5 år. På trods af at familien får mere i børnefamilieydelse, er den disponible 1 Jf. Finansministeriet Fordeling og incitamenter 2004 fodnote 12 side 30.

4 4 indkomst efter bolig og daginstitution cirka kroner lavere i 2004 end en familie med lidt større børn jf. tabel 1. Tabel 4. Disponibel indkomst for LO par med to mindre børn, ejere Bruttoløn Børnefamilieydelse Boligudgifter (reparation, ejendomsskat, prioritetsrenter) Andre udgifter (fagforeningskontingent m.v., skat m.v.) Daginstitutionsbetaling Disp. indkomst efter bolig og daginstitutionsudgifter Anm.: Småbørnsfamilien er en familie med to børn på henholdsvis 2 og 5 år. Afdrag på bolig er ikke inkluderet i boligudgifterne. Kilde: AErådets beregninger baseret på familietype 110 i Fordeling og incitamenter 2004, Finansministeriet. Dagplejetakster på basis af Børnepasning 2004: priser og perspektiver, Bureau Sammenligner man småbørnsfamilien med en tilsvarende familie uden børn, ser man således også, at forskellen i disponibelt beløb er betydeligt større. I 2001 var forskellen på cirka kroner, og den er steget til godt kroner i Altså en stigning i forskellen på kroner eller kroner omregnet til faste 2001-priser. Tabel 5. Disponibel indkomst for LO par hhv. med småbørn og uden børn LO familie med to mindre børn LO familie uden børn Forskel Forskel, 2001 priser Anm.: Forskellen i 2001 priser er beregnet ud fra en inflation på 5,8 procent. Det er udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2001 (januar-november) til 2004 (januar-november). Kilde: AErådets beregninger på finansministeriets familietype 110. I de efterfølgende afsnit dykker vi dybere ned i familiens budget. Daginstitution Som gennemsnit er daginstitutionstaksterne steget ret kraftigt i perioden 2001 til Der er dog store geografiske forskelle på institutionstaksterne og udviklingen i dem. I tabel 6 ses top 10 af de kommuner, der har de højeste takster for dagpleje, børnehave og SFO. Tallene angiver den fulde årlige pris. Har man flere børn i institution, opnår man søskenderabat på de billigste takster. Familier med lave indkomster får også rabat. Vuggestuetaksterne er ikke med i tabellen, da det langt fra er alle kommuner, der har vuggestuer.

5 5 Tabel 6. Top 10 niveau i institutionstakster, årlig betaling Dagpleje Børnehave SFO Kroner Kroner Kroner Lyngby-Taarbæk Albertslund Helle Gentofte Vallensbæk Græsted-Gilleleje Helsingør Sydlangeland Vojens Værløse Kerteminde Hvalsø Karlebo Vallø Hvidebæk Græsted-Gilleleje Thyborøn-Harboøre Ribe Frederiksberg Frederikssund Vejen Birkerød Ryslinge Præstø Dragør Billund Rødovre Søllerød Samsø Hobro Kilde: Beregninger på basis af tal fra Bureau De ti dyreste kommuner på dagplejeområdet ligger alle på Sjælland. Den dyreste er Lyngby-Taarbæk kommune, hvor det i 11 måneder om året koster kroner at have et barn i dagpleje svarende til en årlig udgift på kroner. På børnehave området ligger Albertslund i toppen med en månedlig takst på kroner. De dyreste SFO kommuner er næsten lige så dyre som de dyreste børnehavekommuner. I Helle kommune (i Ribe amt) er den månedlige betaling til SFO således kroner (med halv pris i juli måned). I tabel 7 ses top 10 af de kommuner, der har hævet taksterne mest for dagpleje, børnehave og SFO fra 2001 til For dagpleje ligger Slagelse i toppen med en stigning i de årlige betalinger på næsten kroner efterfulgt af Lejre og Ørbæk. Lyngby-Taarbæk kommune, der har den dyreste dagplejetakst i 2004, har også øget betalingen betydeligt fra 2001 til Albertslund topper listen for stigninger for børnehaver, og er i øvrigt også den kommune, der har de højeste takster for børnehaver i 2004 jf. tabel 6. Her steg den årlige omkostning til børnehaver i perioden med kroner pr. år. Stigningerne på SFO taksterne er af samme størrelsesorden som på børnehaveområdet. I Vissenbjerg, der ligger nr. 1 på listen, er taksterne således steget næsten kroner om året svarende til 67 procent fra 2001 til 2004.

6 6 Tabel 7. Top 10 stigning i institutionstakster, årlig stigning Dagpleje Børnehave SFO Kroner Kroner Kroner Slagelse Albertslund Vissenbjerg Lejre Fredericia Vojens Ørbæk Fjerritslev Vejen Solrød Højreby Langå Frederikssund Bredebro Vallø Haarby Holeby Præstø Lyngby-Taarbæk Bjergsted Skælskør Dragør Tranekær Rødovre Bramming Otterup Rudkøbing Arden Vinderup Lundtoft Anm.: Bornholm er ikke taget med i sammenligningen. Kilde: Beregninger på basis af tal fra Bureau Nu vender vi tilbage til eksemplet med LO familietypen fra tabel 1 og 2 og placerer den i de tre kommuner, hvor de vil blive hårdest ramt af takststigninger indenfor børnehave og SFO. Disse tre kommuner er Holeby, Albertslund og Bredebro 2. Her vil den disponible indkomst fra 2001 til 2004, efter bolig og daginstitution er betalt, blive reduceret næsten kroner om året i forhold til en tilsvarende familie uden børn. Det ses øverst i tabel 8. Tabel 8. Forskel på disponibel indkomst for LO par hhv. med og uden børn Forskel Holeby Albertslund Bredebro Hvalsø Thyborøn-Harboøre Anm.: Tabellen viser forskellen i disponibel indkomst mellem LO par med to børn (hhv. 5 og 8 år) i forhold til LO par i samme kommune uden børn. Kilde: AErådets beregninger på finansministeriets familietype 110. Baseret på daginstitutionstakster fra Bureau Nederst i tabellen kan man også se, at LO familietypen med børn i 2004 er dårligst stillet i Hvalsø i forhold til en tilsvarende familie uden børn. I Hvalsø har familien et disponibelt beløb, der er næsten kroner lavere pr. år end en tilsvarende familie uden børn. Herefter kommer Thyborøn- 2 I beregningerne er anvendt samme landsgennemsnitlige udgifter til f.eks. bolig for at tydeliggøre effekterne af forskellige børnepasningstakster. I en fuld beregning burde der være taget hensyn lokale forskelle. Det spiller dog ingen rolle for resultaterne i tabel 8, da den angiver forskellen mellem en LO familie med og uden børn i samme kommune.

7 7 Harboøre og Albertslund kommuner, hvor familietypen vil have omkring kroner mindre til disposition end en tilsvarende familie uden børn. Et lavere loft over institutionsbetalingerne vil stille børnefamilierne i en bedre økonomisk situation, end de er i dag. I tabel 9 er dette illustreret ved hjælp af LO familietypen med to børn. Tabellen viser det nuværende disponible beløb, efter bolig og daginstitutioner er betalt, for familien med to børn sammenlignet med en tilsvarende familie uden børn. Jf. resultatet i tabel 2 har børnefamilien i dag kroner mindre til sin rådighed end den tilsvarende familie uden børn. Sænker man daginstitutionstakterne således, at man maksimalt betaler kroner for en plads, ændres billedet således, at børnefamilien nu er bedre økonomisk stillet end familien uden børn. Børnefamiliens disponible beløb er nu kroner større end familiens uden børn. Altså er forskel fra i dag på godt kroner pr. år. Tabel 9. Effekt af lavere loft over børneinstitutionstakster Nu Lavere loft LO familie med to børn LO familie uden børn Forskel Anm.: Beregningen er lavet ud fra gennemsnitlige danske skatter og institutionstakter. I eksemplet med lavere loft gives der søskenderabat på samme måde som i dag. Kilde: AErådets beregninger på familietype 110 fra finansministeriets publikation Fordeling og incitamenter I tabel 10 er vist de tre kommuner, hvor småbørnsfamilien bliver hårdest ramt af takststigningerne. I Slagelse er den disponible indkomst faldet med næsten i forhold til familien uden børn i samme kommune. Stigningen i Lejre har haft næsten samme størrelse, imens småbørnsfamilien i Solrød har tabt næsten kroner i disponibelt beløb i forhold til en tilsvarende familie i kommunen uden børn.

8 8 Tabel 10. Forskel på disponibel indkomst for LO par hhv. med små børn og uden børn Forskel Slagelse Lejre Solrød Lyngby-Taarbæk Helsingør Gentofte Anm.: Tabellen viser forskellen i disponibel indkomst mellem LO par med to små børn (hhv. 2 og 5 år) i forhold til LO par i samme kommune uden børn. Børnene går henholdsvis i dagpleje og børnehave. Kilde: AErådets beregninger på finansministeriets familietype 110. Baseret på daginstitutionstakster fra Bureau Nederst i tabel 10 kan man se de tre kommuner, hvor det er dyrest at være småbørnsfamilie i forhold til en tilsvarende familie uden børn. I Lyngby- Taarbæk kommune har familien med to børn på henholdsvis 2 og 5 år cirka kroner mindre i disponibelt beløb i forhold til en tilsvarende familie i kommunen uden børn. Det er mere end kroner om måneden. I Helsingør og Gentofte er forskellen cirka kroner om året. I tabel 11 er det illustreret, hvad effekten vil blive for småbørnsfamilien, hvis der blev sat et lavere loft over institutionstaksterne. Som gennemsnit har en småbørnsfamilie cirka kroner mindre til disposition efter bolig, institution og andre udgifter i forhold til en tilsvarende familie uden børn jf. tabel 5. Blev institutionstakterne sænket til kroner pr. måned, vil småbørnsfamilierne have godt kroner mere om året end den tilsvarende familie uden børn. Det vil altså betyde en økonomisk forskel på godt kroner i forhold til i dag eller mere end kroner pr. måned. Tabel 11. Lavere loft over børneinstitutionstakster for småbørnsfamilie Nu Lavere loft LO familie med to små børn LO familie uden børn Forskel Anm.: Beregningen er lavet ud fra gennemsnitlige danske skatter og institutionstakter. I eksemplet med lavere loft gives der søskenderabat på samme måde som i dag. Kilde: AErådets beregninger på familietype 110 fra finansministeriets publikation Fordeling og incitamenter 2004.

9 9 Boks 1. Incitament til at arbejde Højere daginstitutionstakster gør det mere attraktivt at gå hjemme frem for at gå på arbejde, da man skal betale en større del af sin løn (afkastet af arbejde) til børnepasning, og man derfor har mindre afkast af arbejde. AErådet har tidligere beregnet, at et loft over institutionstaksterne på 1000 kroner pr. måned pr. barn vil resultere i et højere arbejdsudbud på til personer (primært kvinder). Kilde: De dynamiske effekter af skattereformen, AErådet september Børnecheck Børnechecken er en af de ting, der letter tilværelsen økonomisk for børnefamilierne. Selvom den typisk ikke opvejer udgifterne til daginstitution, dækker den dog noget af omkostningen. På finansloven for 2004 blev det vedtaget at reducere stigningstakten i børnechecken fra satsreguleringstaksten til prisudviklingen. I 2004 har det kostet en børnefamilie med to børn på henholdsvis 5 og 9 år cirka 250 kroner. For en småbørnsfamilie med to børn på henholdsvis 2 og 5 år er tabet 295 kroner. Figur 1. Tab af børnecheck over tid som følge af lavere regulering Kroner pr. år Familie med to børn Familie med to små børn Anm.: Beregningen er lavet under forudsætning af inflation på 2 procent og satsregulering på 3,2 procent. Beløbet er principielt opgjort i nutidsværdi. Familien med to børn modtager en børnefamilieydelse og en småbørnsfamilieydelse. Familien med to småbørn modtager en småbørnsfamilieydelse og en babyydelse. Kilde: AErådets beregninger.

10 10 Selvom beløbet ikke er så stort, vil det med tiden udhule værdien af børnefamilieydelsen. Ser man f.eks. frem til 2010 vil henholdsvis børnefamilien og småbørnsfamilien modtage henholdsvis og kroner mindre om året med den nye regulering 3. I figur 1 er det illustreret, hvor meget børnefamilierne i fremtiden mister om året ved denne lavere reguleringstakst. I forvejen er børnefamiliernes økonomi blevet udhulet de seneste år, idet daginstitutionstakterne er steget hurtigere end børnechecken. I 2004 og årene frem bliver denne tendens forstærket, når børnechecken kommer til at stige endnu langsommere. Nye barselsregler De nye barselsregler har stillet børnefamilierne bedre økonomisk, end de var tidligere. Groft skitseret kan familien nu få fulde barselsdagpenge i 52 uger imod tidligere 32 uger. Til gengæld kan man ikke holde orlov så længe, som man kunne med børnepasningsorloven. Den nye orlov er blevet populær. I første halvår 2003 tog kvinder gennemsnitligt 40,7 ugers barsel (efter fødslen), mens de mænd, der tog orlov, i gennemsnit tog 3,5 uger. Samlet er kvindernes orlov blevet 11 procent længere i forhold til 2001 (inklusive den tidligere børnepasningsorloven) og mændenes er blevet 1 procent længere 4. Det er altså primært kvinderne, der benytter sig at den nye, forbedrede orlov. Det har selvfølgelig også betydet, at arbejdsudbuddet er faldet som følge heraf. I den seneste finansredegørelse vurderer finansministeriet, at den ændrede barselsorlov har reduceret arbejdsudbuddet med omkring Finansredegørelsen redegør ikke for hvilke typer på arbejdsmarkedet, der primært vælger at tage længere barselsorlov efter indførelsen af de nye regler. Men jo lavere løn man har, jo mindre taber man økonomisk ved at gå på dagpenge i en periode, så man må gå ud fra, at de lavest lønnende på arbejdsmarkedet er mere tilbøjelige til at bruge den nye barsel end kvinder med højere løn. 3 Tallet er fremkommet ved at forudsætte en gennemsnitlig prisstigning på 2 procent i forhold til en alternativ stigning på 3,2 procent pr. år. 4 Notat Orlov til at passe børn efter den nye fleksible barselsorlov, Arbejdsdirektoratet, 12. maj 2004.

11 11 I tabel 12 er det illustreret, hvilken økonomisk fordel LO familietypen har af den nuværende ordning i forhold til den tidligere børnepasningsorlov, hvor man kun fik 60 procent af dagpengesatsen, hvis man tog orlov efter de første 26 uger efter fødslen. Den økonomiske gevinst afhænger af, hvor langt tid familien vælger at holde orlov. Den største gevinst i forhold til tidligere opnås, hvis familien netop udnytter de 52 ugers orlov på fulde dagpenge (svarende til 44 uger efter fødslen for kvinden i dette eksempel). Tager man orlov længere strækkes det samme beløb over flere uger, og gevinsten i forhold til den tidligere ordning bliver mindre. I boks 2 fremgår forudsætningerne for beregningerne. Af tabellen fremgår, at hvis de nye barselsregler udnyttes optimalt i forhold til den gamle ordning, det vil sige at kvinden går hjemme i 44 uger efter fødslen, giver det en økonomisk gevinst efter skat på kroner i forhold til den tidligere børnepasningsorlov. Tabel 12. Gevinst ved de nye barselsregler i forhold til tidligere regler. Antal uger efter fødslen Forskel efter skat Kroner pr. år , Anm.: Beregningen er for den gennemsnitlige skat i Danmark. Antagelserne omkring familiens barsel fremgår af boks 2. Holder kvinden 44 ugers orlov efter fødslen, bruger familien samlet de 52 ugers orlov med fulde dagpenge, da manden tager 4 ugers barsel. Kilde: AErådets beregninger på finansministeriets familietype 110. Boks 2. LO familietypen barsel. Det antages, at kvinden har fire ugers orlov inden fødslen, og at manden har to uger lige efter fødslen. Manden har desuden to ugers orlov på et vilkårligt tidspunkt (under den tidligere ordning var disse to uger efter kvindens barsel altså i uge 25 og 26 efter fødslen). Tabellen angiver hvor mange ugers barsel/børnepasningsorlov, kvinden vælger at holde efter fødslen. Under den tidligere ordning kunne hun få fuld dagpenge i 24 uger og herefter 60 procent af dagpengene. Under den nuværende ordning kan hun maksimalt have barsel med fuld dagpenge i 44 uger, således at familien samlet har brugt 52 uger. Holder hun længere orlov strækkes pengene blot over en længere periode, og den økonomiske fordel i forhold til den tidligere ordning bliver mindre. Kvinder tager i gennemsnit 40,7 ugers barsel efter fødslen, og det svarer det en økonomisk gevinst på kroner i forhold til samme orlovslængde

12 12 under de tidligere regler. Tager hun kortere orlov, udnytter hun ikke reglerne så godt og den økonomiske fordel bliver mindre. Udgifter over barnets liv Sammenholder man de økonomiske fordele og ulemper børnefamilierne har oplevet siden 2001, bliver nettoresultatet negativt. Regnestykket for barsel og børnepasning er summarisk vist i tabel 13. Derudover kommer øgede udgifter til bl.a. bolig og transport samt en stadig mindre børnecheck. Regnestykket er et hypotetisk øjebliksbillede, da det tager udgangspunkt i de takststigninger, der har været imellem 2001 og En beregning for et rigtigt barn skulle indeholde de fremtidige institutionstakster. Tabellen viser, at en gennemsnitlig kvinde, der tager 40,7 ugers barsel efter fødslen har en økonomisk gevinst på kroner i forhold til den tidligere ordning. Denne gevinst kan opnås én gang pr. barn. Til gengæld er daginstitutionstaksterne steget fra 2001 til I gennemsnit er den årlige betaling for dagpleje steget kroner. Hvis barnet er i dagpleje fra det er cirka 10 måneder til tre år gammelt, giver det en samlet merudgift på kroner i forhold til Tabel 13. Ændring i udgifter til barsel og pasning for LO typefamilien, i f.t. ingen prisstigninger. Gevinst Antal Samlet Barsel gang Dagpleje år 2 mdr Børnehave år SFO år Samlet Anm.: Beregningerne er lavet ud fra ændringerne i barsel og institutionstakster fra 2001 til Kilde: AErådet, Finansministeriet Fordeling og incitamenter 2004 og Bureau Tilsvarende er udgifterne til børnehave og SFO steget fra 2001 til Samlet set er nettoudgifterne til et barn steget med godt kroner pr. barn i forhold til, hvad det skulle koste, hvis der havde været betalingsstop på børn. Regeringen har indført skattestop men altså langt fra udgiftsstop for børnefamilierne. Man kan også betragte stigningen i institutionstaksterne i forhold til den almindelige prisstigning i samfundet i perioden fra 2001 til I tabel 14

13 13 ses takststigningerne på børnepasning under hensyntagen til de almindelige prisstigninger. I forhold til de almindelige prisstigninger er dagpleje i gennemsnit steget med kroner pr. år, børnehave med kroner og SFO med 872 kroner. Alt i alt er den samlede pris for barsel og pasning af et barn blevet forværret med godt pr. barn i perioden 2001 til 2004 i forhold til, hvis udviklingen skulle følge den almindelige prisstigning. Tabel 14. Ændringer i udgifter til barsel og pasning for LO typefamilien, i f.t. almindelige prisstigninger. Gevinst Antal Samlet Barsel gang Dagpleje år 2 mdr Børnehave år SFO år Samlet Anm.: Beregningerne er lavet ud fra ændringerne i barsel og institutionstakster fra 2001 til Stigningen i institutionstaksterne er opgjort i 2004 priser. Kilde: AErådet, Finansministeriet Fordeling og incitamenter 2004 og Bureau Kollektiv transport Familier, der bruger kollektiv transport, er også blevet ringere stillet i perioden 2001 til Udgifter til transport er ikke med i familietype eksemplet fra tidligere. Udgifterne hertil skal tages af det disponible beløb efter bolig og børnepasning. I perioden fra 2001 til 2004 er priserne på kollektiv transport steget 16,8 procent i forhold til en generel prisstigning på 5,8 procent. I tabel 15 er det illustreret, hvor meget ekstra en familie med to abonnements kort til alle zoner betaler for dette i 2004 i forhold til i Som det illustreres i et senere afsnit, pendler flere og flere længere og længere, hvorfor transportudgifterne får større og større betydning for familiens økonomi. Tabel 15. Meromkostninger til offentlig transport, Storkøbenhavn, I forhold til ingen prisstigning I forhold til den almindelige prisudvikling kroner kroner Anm.: Det antages, at begge voksne bruger et alle zoner kort 11 måneder om året. Kilde: AErådet på baggrund af Danmarks Statistik. Regeringen har gennemført et skattestop, men der er ikke sat stop for stigning i priserne på de offentlige ydelser. Hvis man sidestiller udgifterne til

14 14 kollektiv transport med skattestoppet, er udgiften steget 4510 kroner for meget for familien i forhold til en situation, hvor der var prisstop på offentlige ydelser. Sammenligner man prisudviklingen med den almindelige prisudvikling i samfundet i perioden, er udgifterne kun steget kroner for meget over den tre års periode. Boligsituationen, huspriserne Boligen udgør en stor del af danske familiers budget. I ovenstående familietype eksempler er der sammenlignet med en familie med samme udgifter til bolig eller alternativt til en familie med en bolig til samme pris men med højere renteudgifter, fordi boligen er købt for nyligt. I virkelighedens verden er det dog ikke kun renteudgifterne, der er forskellen på nye og gamle boligejere. Ejendomspriserne er steget kraftigt de seneste år, hvilket har gjort det sværere for nye boligejere at komme ind på boligmarkedet. Prisudviklingen er illustreret i tabel 16. På den anden side har det selvfølgeligt været en fordel for de nye huskøbere, at renten er lav og beskatningen på boliger er reduceret. Den umiddelbare besparelse på den månedlige ydelse ved huskøb er dog blevet nedvæltet i højere priser, idet det typisk er ydelsen folk tager udgangspunkt i, når de køber fast ejendom. Og billigere ydelser som følge af lavere skat eller rente blot giver sig dermed blot udslag i tilsvarende højere priser. Det er altså sælgerne og ikke køberne, der scorer gevinsten ved lavere rente og lavere ejendomsværdiskat. Alt i alt er det klart de ældre husejere, der har haft størst gavn af de seneste 10 års udvikling på boligmarkedet, da de har opnået en betydelig kapital gevinst. I tabel 16 kan man se, at på blot tre år er prisen på enfamilieshuse steget med godt 13 procent sammenholdt med den almindelige prisudvikling på 6 procent over hele perioden. I de kommende år forventes det også, at priserne på fast ejendom vil stige hurtigere end de almindelige priser. Tabel 16. Priserne på ejendomsmarkedet, 1. halvår halvår 2004 Enfamilieshuse Lejligheder Almindelig prisudvikling Stigning i procent 13,4 26,9 6,0 Kilde: Danmarks Statistik

15 15 De høje priser har som nævnt især gavnet de husejere, der har været længe på boligmarkedet. Det er illustreret i figur 2, der viser fordelingen af friværdi i egen bolig fordelt på aldersgrupper. Det ses, at de unge årgange (som typisk har hjemmeboende børn) gennemsnitligt har meget lille friværdi i forhold til de ældre årgange. Figur 2. Friværdi pr. person i husstanden som boligejere, kroner Over 90 Alder Anm.: I beregningen er friværdien i en bolig fordelt ligeligt imellem alle voksne i husstanden. Derfor vil f.eks. hjemmeboende børn tilsyneladende også have friværdi. Kilde: AErådets beregninger på lovmodel databasen. Figuren er med i Fordeling og levevilkår 2005 der forventes at udkomme i løbet af januar Boligsituationen, køb af ejerbolig Uanset om det skyldes de høje boligpriser, at man senere får børn, at flere er under uddannelse eller en helt fjerde forklaring, kan man se en tendens til, at folk køber fast ejendom i en senere og senere alder. Det er illustreret i figur 3, hvor man kan se den andel af en årgang, der bor i ejerbolig. Det skal bemærkes, at figuren viser alle i en årgang og ikke udelukkende børnefamilier. Figuren viser, at i 1994 boede omkring 44 procent af de årige i ejerbolig, og i 2004 var dette tal reduceret til 39 procent. Tendensen er ens for alle de unge årgange, selvom den historiske forskel bliver mindre jo ældre en befolkningsgruppe, man ser på.

16 16 Figur 3. Andel af årgang, der bor i ejerbolig. 80,0 70,0 60,0 50,0 Procent 40,0 30,0 20,0 10,0 0, år år år år år Kilde: AErådets beregninger på tal fra statistikbanken En anden tendens, som har direkte indflydelse på børnenes hverdag, er hvilke områder, man flytter til. Der er en tendens i retning af, at flere pendler og at de pendler længere og længere. De stigende ejendomspriser i de store byer er en medvirkende faktor til denne udvikling. Tendensen er illustreret i tabel 17 og tabel 18. Tabel 17. Stigning i pendling til Storkøbenhavn fra resten af Sjælland Stigning Antal pendlere I procent Frederiksborg amt ,0 Roskilde amt ,1 Vestsjællands amt ,8 Storstrøms amt ,0 Anm.: Tabellen viser antallet af pendlere til Københavns amt, Københavns og Frederiksberg kommune. Kilde: AErådets beregninger på tal fra Danmarks Statistik Tabel 17 viser antallet af pendlere til Storkøbenhavn fra det øvrige Sjælland i 1993 og Fra de nærmeste amter, Frederiksborg amt og Roskilde amt, er pendlingen over de 10 år steget med 4 til 5 procent. Den største stigning er dog sket fra amterne, der ligger længere væk; Vestsjællands amt og Storstrøms amt. Her er pendlingen over de ti år steget med næsten 30 procent. En tilsvarende tendens ses i Jylland illustreret via pendlingen til Århus amt. I tabel 18 ses, at især fra naboamterne Vejle amt, Viborg amt og Nordjyl-

17 17 lands amt, hvor pendlingen i forvejen var størst, er den steget med mere end 50 procent over de sidste ti år. Tabel 18. Stigning i pendling til Århus fra resten af Jylland Stigning Antal pendlere I procent Sønderjyllands amt ,1 Ribe amt ,7 Vejle amt ,8 Ringkøbing amt ,8 Viborg amt ,8 Nordjyllands amt ,2 Anm.: Tabellen viser antallet af pendlere til Århus amt. Kilde: AErådets beregninger på tal fra Danmarks Statistik