Grønt Miljø 3 / MARTS 2011

Transkript

1 4 Standard for højstammede træer 12 Bindende krav til pesticider på golfbaner 14 Jordpakningen skal forebygges 22 I pose og sæk 26 Driftssikre robotter der klipper godt 30 Gødningen styrer græssets vinterhærdning 32 Sådan kapsler træet råddet ind 38 Med mobilen ud i det grønne 46 Husets kværn 54 Parkpolitik i sogn og købstad år med landskabsarkitektur 68 Ingeniør, arkitekt, akademiker og menneske 3 / MARTS 2011 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 3/2011 1

2 Velkommen til en verden af grønne fingeraftryk. SKÆLSKØR: ØLSTYKKE: ODENSE: KALUNDBORG: T Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør - [email protected] T Frederikssundsvej Ølstykke - [email protected] T Peder Wessels Vej Odence SØ - [email protected] T Flakagervej Kalundborg - [email protected] VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax [email protected] 2 GRØNT MILJØ 3/2011

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT 25 års jubilæum KOMMENTAR GRATIS TIL RÅDIGHED Et forslag til ny kvalitetsstandard for højstammede træer præsenteres i dette nummer af Grønt Miljø. Og i sidste nummer kunne man læse en ny standard i prækvalifikation til grønne driftsopgaver. I begge tilfælde er der tale om at faget selv i samarbejdende netværk løser et aktuelt og presserende problem, i det første tilfælde PartnerLandskab, i det andet Den Grønne Tænketank. Problemer analyseres, og der fremstilles en løsning, en faglig standard, som stilles gratis til rådighed. Det er ligesom dengang det navnkundige Plant & Plej blev til midt i 70 erne. SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Gratis normer og standarder kender vi også fra bl.a. juridiske regler som AB92 og fra de fagtekniske regler som staten står bag, f.eks. vejreglerne. Ellers er normer og standarder noget man må punge ud for. Ofte særdeles meget som ikke mindst udgivelserne fra Dansk Standard og BIPS er eksempler på. I disse to tilfælde skal salget af udgivelserne finansiere en væsentlig del af den udgivende virksomheds arbejde. I andre tilfælde spiller salget kun en mindre rolle, men man tager alligevel det man kan få ud fra en merkantil betragtning. Det er f.eks. Danske Anlægsgartneres normer et eksempel på Ringsted Tlf [email protected] To modstridende ønsker står over for hinanden når en organisation eller et fag udgiver normer og standarder. Det ene er at man gerne vil give normen så stor gennemslagskraft som muligt og derfor vil have at så mange så muligt anskaffer sig og bruger den. Det opnås bedst ved at lade den være gratis - uden selvfølgelig at gå på kompromis med kvaliteten og den faglige opbakning fra de aktører normen vedrører. Indtjeningen må komme senere som en indirekte følge af at normen følges og at man derfor f.eks. sparer arbejdstid og forebygge mangler. Det andet ønske er at benytte anledningen til at få finansieret det arbejde der er forbundet med at udgive normen. Og måske lidt mere til. Til gengæld må man acceptere at den ikke får samme udbredelse og gennemslagskraft. Sidstnævnte princip har domineret i mange år. Normer og standarder ses som enhver anden vareproduktion som en virksomhed fremstiller og sælger til det man kan få for den. De to seneste eksempler hører ganske vist til blandt de mindre normer og standarder, men de er alligevel eksempler på at der er et alternativ. Et alternativ som i sidste ende kan vise sig at være det mest lønsomme. Søren Holgersen FORSIDEN. Lyset og solen signalerer forår, men det er stadig koldt den 2. marts oppe i Huskvarna hvor fagpressens gentlemen lokkes til at prøve de nye maskiner. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). [email protected]. Tlf Abonnement: Inge Andersen, [email protected]. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. [email protected]. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 3/2011 3

4 Forhåbentlig vil kun de færreste mene at dette træ lever op til de forventninger man kan have til et planteskoletræ. Ikke desto mindre støder man undertiden på sådanne leverancer. Med udgangspunkt i Plantestandarden fra 2002 kan modtageren have svært ved helt konkret at pege på om og hvorfor træet ikke lever op til standarden. Foto: Palle Kristoffersen Umiddelbart et træ som de fleste vil karakterisere som et godt planteskoletræ med ret stamme og en velformet krone. Imidlertid er træet vanskeligt at udvikle. Det har en meget fast afsat kronebund i lav højde og består af mange tykke og stærkt forgrenede sidegrene. De kan vanskeligt fjernes ved beskæring, og det kan blive svært at udvikle træet videre. Foto: Palle Kristoffersen. Standard for højstammede træer Ny standard giver mere præcis definition af højstammede træer og vil gavne både producenter og aftagere. Forslaget er nu til fri rådighed for alle Af Palle Kristoffersen og Oliver Bühler Den nuværende Plantestandard definerer allétræer i ret brede vendinger. En projektgruppe i netværket PartnerLandskab har derfor udarbejdet et forslag til en ny standard for højstammede træer: Kvalitetsstandard for vejtræer. Højstammede træer til byog vejformål. Den beskriver træerne mere præcist end tidligere. Træerne bruges typisk som gade- og vejtræer, og standarden sikrer at de er godt forberedt til at vokse og udvikle sig i livet efter planteskolen. Desuden bliver det nu lettere for landskabsarkitekter og andre at bedømme den plantevare de modtager. Mere præcision Den nye standard udspringer af behovet for mere præcise beskrivelser og for træer der er forberedt til videreudvikling på voksestedet. Standarden kan betragtes som en detaljering af den almene Plantestandard fra Danske Planteskoler (2002). Her er definitionerne ret brede. Det betyder at kvalitetsbedømmelsen i dag afhænger meget af den enkeltes faglige vurdering, både i 4 GRØNT MILJØ 3/2011

5 Et bud på et træ der er mere i overensstemmelse med intentionerne i den nye standard. Det har ingen fast kronebund, men sidegrene fordelt jævnt op ad stammen. Det giver mulighed for løbende at afvikle sidegrenene når man vil stamme træet op. Sidegrenene er desuden uforgrenede og passende tykke i forhold til stammen. Foto: Palle Kristoffersen. planteskolen og på byggepladsen. Rådgiverne har svært ved at beskrive produktet træer præcist nok over for bygherren. Bagefter kan det også være vanskeligt at bedømme træerne når man modtager dem. Der findes ingen klare kriterier for at godkende eller kassere leverancen. Derfor var målet med projektet i første omgang at gøre beskrivelsen af træer mere konkret ved at indføre kriterier der kan måles og vejes. Arbejdet skiftede dog hurtigt karakter og kom til at omfatte helt nye beskrivelser af hvordan det ideelle træ skal være udformet. Fokus var på de specielle krav man må stille til bytræer der skal kunne stammes op. Beskrivelserne forholder sig både til kravene til højstammede træer og til produktionsprocessen i planteskolen. Vejtræer skal give plads Den nye kvalitetsstandard beskæftiger sig med de træer der produceres til en fremtid som gade- eller vejtræ. Det er træer der plantes ved veje, gader og pladser. Her skal de med tiden kunne stammes op til minimum 4,5 meters stammehøjde for at give plads til lastbiler, busser og lignende. Derfor er det kun relevant at producere en begrænset del af sortimentet efter den nye standard. Kvalitetsstandarden omfatter træer mellem størrelse 14 og 30 målt som stammeomfang i cm i en meters højde. Størstedelen af de gade- og vejtræer der plantes, ligger i dette interval. Principperne kan dog også bruges ved andre størrelser træer. Livet efter planteskolen Kvalitetsstandarden definerer hvordan det kvalitetsmæssigt acceptable planteskoletræ er opbygget. Desuden beskriver den hvilke tiltag træet gennemgår i produktionen. Målet er at skabe de bedst mulige betingelser for at træerne udvikler sig hensigtsmæssigt på deres endelige voksested. Den vigtigste udfordring ligger i at udplantningen reducerer væksten de første år. Det ændrer vækstrytmen sådan at træerne typisk vokser mindre i toppen og mere i bunden af kronen. Denne udvikling modarbejder ønsket om en stammehøjde på 4,5 meter. Projektgruppen forventer at den GRØNT MILJØ 3/2011 5

6 nye standard kan afhjælpe disse meget udbredte problemer ved at stille nye krav til træets form. Forankret på begge sider Den nye standard er solidt forankret på begge sider af bordet. Teksten er blevet til i et tæt samarbejde mellem Danske Planteskoler, P. Kortegaards Planteskole, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og Danske Anlægsgartnere. Projektet er gennemført i regi af netværket PartnerLandskab Seniorrådgiver Palle Kristoffersen og adjunkt Oliver Bühler fra Skov & Landskab stod for målinger, proces og skrivearbejde med førstnævnte som projektleder. Hele projektgruppen har godkendt kvalitetsstandarden, og den er derfor et vigtigt bidrag til at sikre fremtidens bytræer. Et lindetræ (bagerst) i Bytræarboretet der er systematisk opbygningsbeskåret og opstammet fem gange i løbet af de første ti år efter plantning. Herfra vil det være meget let at udvikle træet videre som gade- eller vejtræ. Træet er oprindeligt plantet i samme størrelse som træerne på de foregående billeder. Foto: Palle Kristoffersen. Kan blive branchestandard Med denne artikel stilles kvalitetsstandarden til rådighed for foreninger, organisationer og virksomheder der kan bruge den frit. Derfor er der ingenting i vejen for at gå i gang med det samme. Projektgruppen opfordrer til at den nye standard med tiden indgår i normer og standarder. I den nuværende Plantestandard omfatter produktgruppe 14 Træer i alt seks undergrupper inklusiv Højstammede træer (SHO). Danske Planteskoler overvejer at supplere afsnittene om standarder for træer på foreningens hjemmeside med den nye standard for produktgruppen Højstammede træer til byer og veje. Fra man indfører standarden vil der gå 1-3 år inden planteskolernes omlægning af produktionen slår endeligt igennem. Det gælder især de store størrelser træer. Her kan det blive nødvendigt at planteskolerne korrigerer kroneopbygningen sådan at den afspejler overgangen til den nye praksis. I processen har det vist sig at rådgivere og kunder også gerne ser at vejtræer følges af et dokument som redegør for træets historik, genetiske oprindelse og dyrkningsmæssige 6 GRØNT MILJØ 3/2011

7 GRØNT MILJØ 3/2011 7

8 Kvalitetsstandard for vejtræer Højstammede træer til by- og vejformål STØRRELSESANGIVELSER Stammestørrelse Roddiameter Klumpfacon Stammehøjde Totalhøjde Omfang i 1 m højde cm Diameter i 1 m højde cm Barrodet minimum cm Klump fast mål cm Typiske Forberedt til opstamning højde, cm Vejledende højde cm Kronebredde Vejledende bredde cm 14 til 16 4,5 til 5, kugle/rund til 18 5,1 til 5, kugle/rund til 20 5,7 til 6, kugle/rund til 25 6,4 til 8, kugle/halvrund til 30 8,0 til 9, halvrund/flad Stammestørrelse. Højstammede træer størrelsesangives efter deres stammeomkreds målt i cm 1 m over terræn målt i planteskolen. Stammehøjde. Højstammede træer er opstammet eller kan opstammes til de i tabellen anførte højder. Under den angivne stammehøjde kan der være kronegrene forberedt til opstamning ved at have tykkelser under 1/3 stammediameter. Totalhøjde. Højstammede træer har en vejledende minimumshøjde svarende til deres stammeomfang som anført i tabellen. Angivelserne dækker det arts- og sortsmæssige sortiment for vejtræer. Kan som vejledning suppleres for den enkelte art og sort. Højde måles til knoppen på topskuddet. Kronebredde. Højstammede træer har en vejledende minimumskronebredde svarende til deres stammeomfang og højde som anført i tabellen. Angivelserne dækker det arts- og sortsmæssige sortiment for vejtræer. Kan som vejledning suppleres for den enkelte art og sort. Bredde måles fra knop til knop. Størrelse inden for partier. Ved partier bestående af flere træer i samme størrelseskategori fordeler træerne sig jævnt inden for størrelsesintervallet og er ensartede i højde og kronebredde. STAMME OG TOP Stammerethed. Stammen er den del af aksen som er to vækstsæsoner eller ældre. Stammen udgør sammen med toppen en gennemgående akse hele vejen op gennem træet. Stammen er ret i hele sin højde. Stammen afviger maksimalt +/- 3 cm fra centerlinien målt fra bund til top. Gælder også ved basis af podede træer og ved reguleringer foretaget ved opbinding af nyt topskud. Topskud. Topskuddet er den del af aksen som er yngre end to vækstsæsoner. Der er ét tydeligt markeret topskud der i højde og struktur afviger fra øvrige kronegrene. Beskæring for at regulere højden er foretaget på ét-årige skud. Stammeafsmalning. Stammen har jævn afsmalning fra bund til top der betyder en stigende stivhed ned gennem træet. Træet kan stå selv uden støtte af stammen. Opstamninger. Opstamning er foretaget så der ikke er friske afskæringssår på stammen ved levering. KRONE Kronegrene. Kronen udgøres af kronegrene som er to vækstsæsoner eller ældre, og som årligt er reguleret på længde og i struktur. Kronegrene er uden flerårige forgreninger tættere end ½ m på stammen. Korrigerende beskæring er foretaget på 1-2 års grene. Længde. Kronegrenes længde er bestemt af deres placering på stammen. Kronegrenes længde aftager op ad stammen. Tykkelse. Kronegrenes tykkelse målt uden for grenkraven er under ½ af stammens diameter målt under sidegrenen. Kronegrenes tykkelse aftager op ad stammen. Antal kronegrene. Antallet af kronegrene per meter stamme er afpasset efter art og klon og hensynet til fremtidig opstamning og kroneudvikling. Typisk grenantal er fra 6 til 9 grene per meter stamme. Inden for partier må antallet af kronegrene maksimalt variere 50%. Fordeling op ad stammen. Kronegrene er jævnt fordelt op ad stammen. Maksimalt to kronegrene i samme højde. Fordeling rundt om stammen. Kronegrene er jævnt fordelt rundt om stammen. Der er maksimalt 90 o uden kronegrene. RØDDER Størrelse. Røddernes størrelse overholder de mål der er anført i tabellen. Rodens struktur. Den alsidige rod har mindst tre kraftige hovedrødder med højest 150 o mellem disse. Barrodstræer. Roden er optimeret til plantning ved at have en rig forgrening og mange finrødder. Visse arter leveres ikke barrodede i alle størrelser. Klumper. Stammen er centreret i klumpen. Klumper er faste opgravede jordklumper emballeret i omsætteligt net af naturjute og trådnet af ubehandlet jern. Klumpform bestemmes af træstørrelse og klumpstørrelse. Særlige ønsker til størrelse og form skal specificeres og aftales. Omplantning. Omplantning er foretaget 2-5 vækstsæsoner før levering. Tidsintervallet er tilpasset de enkelte arter og sorter. Korteste interval for kraftigt voksende arter og sorter. PartnerLandskab GRØNT MILJØ 3/2011

9 GRØNT MILJØ 3/2011 9

10 For rådgivere og kunder er ensartethed inden for de enkelte partier en meget åbenlys kvalitetsparameter som planteskolen arbejder med i produktionen. Foto: Palle Kristoffersen. tiltag i produktionen. Om det kommer til at ske, bliver en sag mellem leverandører og kunder. Standarden stiller ikke krav på dette område. Standard i fire punkter Kvalitetsstandarden er gengivet på side 8. Den beskriver træet i fire ligeværdige punkter: Størrelsesangivelser, stamme og top, krone og rødder. Første punkt er en specifikation. For hvert af de tre andre punkter er den ønskede tilstand beskrevet. De skal hver især være opfyldt for at man har et kvalitetsmæssigt acceptabelt træ. Hver punkt kan kontrolleres særskilt. Ved partier forstås her en samling af salgbare træer. i produktionen og kan have udviklet kraftige grene i den nederste del af kronen. Modsat må træerne ikke have stået så tæt at de bortskygger de nederste grene i kronen eller gør dem lange og tynde. Specifikationer af højde og bredde bruges til at kommunikere med rådgivere og kunder. De kan også bruges til at sikre ensartethed når man sammensætter partier af træer. Stammehøjden skal ikke opfattes som et fast mål, men er en minimumshøjde hvortil træet er forberedt til opstamning. Dette princip gør op med den tidligere fast definerede kronebund der har været en hæmsko for fortsat at udvikle træerne. øverste unge tops rethed. Standardens grænseværdi med en maksimal afvigelse på +/- 3 cm fra centerlinien skal efterprøves før den besluttes endeligt. Kravet om at der ikke må være friske afskæringssår henviser til at beskæringer på stammen senest skal være udført om sommeren før salg i vinterperioden. Det kan skelnes ved at der er begyndende kallusdannelse. 3. Krone Standarden lægger op til at planteskolen en gang om året foretager en korrigerende beskæring af alle kronegrene. Det skal sikre deres struktur og længde. Projektgruppen vurderer at man på den måde kan opfylde alle kvalitetsparametre og sikre ensartethed i og mellem partier. Ud over de toårige kronegrene findes årsskud som standarden ikke stiller krav til. 4. Rødder Antallet af omplantninger indgår ikke i standarden da det ikke er relevant og kontrollerbart under de ændrede produktionsmetoder. I stedet angiver standarden det maksimale interval siden sidste omplantning. SKRIBENTER Palle Kristoffersen er seniorrådgiver, Oliver Bühler adjunkt, begge på Skov & Landskab, Københavns Universitet. 1. Størrelsesangivelser Det optimale træ har et passende forhold mellem højde og bredde samtidig med at det opfylder kvalitetsbeskrivelserne under punkt 2-4. Træer der er høje og smalle i forhold til stammestørrelse, har typisk stået tæt i produktionen. Efter udplantning kan de have svært ved at balancere kronen og vil kræve opbinding. Træer, der er lave og brede, har typisk stået på stor afstand 2. Stamme og top Standarden gør op med at stammerethed kun kræves op til kronebunden, idet den faste kronebund er afskaffet. Gruppen vurderer at kravet til stammerethed i den to-årige og ældre stamme er en nyttig måde at gøre det på. Det skal ses i lyset af produktionsmetoderne og hensynet til praksis med at fjerne stokken før træet leveres. Derfor giver det ikke mening at stille krav til den Partner Landskab PartnerLandskab er et fagligt netværk med mulighed for at udveksle erfaringer og igangsætte udviklingsprojekter. Skov & Landskab på Københavns Universitet står bag. Læs mere på partnerlandskab.dk. MEDLEMMER BAT og 3F - Den grønne gruppe Birkholm Planteskole Byggros A/S Dansk Golf Union Dansk Træplejeforening Danske Anlægsgartnere Danske Skov- og Landskabsingeniører Danske Planteskoler Foreningen Danske Kirkegårdsledere Kommunale Park- og Naturforvaltere Odense Kommune, Park og Natur P. Kortegaards Planteskole Praktiserende Landskabsarkitekters Råd 10 GRØNT MILJØ 3/2011

11 GRØNT MILJØ 3/

12 Bindende krav til pesticider på golfbaner Den frivillige aftale fra 2005 er erstattet af en bindende aftale. Andre grønne områder kan også blive omfattet af den nye aftale Fra Fanø Vesterhavsbads Golfklub. Banen blev anlagt i 1901 som den første i Danmark. Det er såkaldt linksbane (naturbane) som er fint indpasset i klitområdet på øens nordlige del. Golfklubberne skal tvinges til at bruge færre og mere skånsomme pesticider. Det fremgår af en aftale som et bredt politisk flertal i Folketinget aftalte den 8. februar for at skåne både mennesker og miljø. På længere sigt er det meningen at pesticiderne helt skal udfases i takt med at der udvikles flere erfaringer med sprøjtefri pleje. Det er også muligt at andre offentligt tilgængelige grønne områder end golfbaner kan blive omfattet af de nye regler. Den nye beslutning afløser den frivillige Aftalen om fremtidens golfbaner fra 2005 mellem golfklubberne og Miljøministeriet. Den gik ud på at klubberne skulle sætte forbruget ned til 0,1 kg aktivstof pr. hektar, men i 2009 brugte de ifølge Miljøministeriet i gennemsnit stadig 0,24 kg og hver tiende klub brugte op mod ni gange så meget som de måtte. Det samlede pesticidforbrug på de i alt ha golfbane var i ,5 tons aktivstof. Det er ikke tilfredsstillende, lyder det i aftalen hvor de frivillige krav uden sanktionsmuligheder er afløst af bindende krav. Som følge af aftalen har miljøministeren også fremsat forslag om at ændre kemikalieloven så der er hjemmel til at stille de nye bindende krav. Lovforslaget behandles i Folketinget i øjeblikket. Er ikke klar til forbud Golfklubberne mener at det er nødvendigt at man stadig har pesticider til rådighed, i hvert fald et stykke tid endnu. Der er visse typer af svampeangreb vi endnu ikke kan behandle på anden vis. Det så vi sidste år hvor angrebene kostede en del klubber flere hundrede tusinde kroner, forklarer Dansk Golf Unions banechef Torben Kastrup Petersen. Han mener dog også at politikerne har lyttet til golfklubbernes argumenter og er i øvrigt grundlæggende enig i at pesticidforbruget skal længere ned: Det er også det vi ønsker Sneskimmel sidste vinter kostede en del klubber flere hundrede tusinde kroner. Foto: Torben K. Petersen. og arbejder for. Vi har blot behov for mere tid til at finde alternativer hvis vi skal kunne nå målet, og hvis vi skal have en chance for at golfbanerne skal have et udtryk der minder om det vi ser i dag, siger han. Golfklubberne arbejder også selv for at klare sig bedre uden pesticider. Dansk Golfunion har indledt syv forskningsprojekter for at udvikle alternative plejemetoder. Og i alle tilfælde kan man konstatere at pesticidforbruget for 2010 bliver mindre end De næsten endeligt opgjorte tal for 2010 viser ifølge Torben Kastrup Petersen et pesticidforbrug på 0,19 kg/ha i gennemsnit eller et fald på 20%. Lavest mulige niveau I første omgang bliver der heller ikke tale om et fuldstændigt forbud, men det lavest mulige niveau for pesticidforbrug på golfbaner når der fortsat skal være mulighed for en drift af banerne, som det fremgår af aftalen. Niveauet skal fastlægges efter en faglig undersøgelse blandt eksterne eksperter. Resultatet skal være klar inden sommerferien. Derefter udstedes en bekendtgørelse hvorefter kun pesticider med lav risiko må bruges. Risikograden fastlægges ud fra et pointsystem baseret på de enkelte pesticiders sundheds- og miljøegenskaber. Det gamle delmål på 0,1 kg aktivstof pr. ha afløses dermed af et loft med udgangspunkt i pesticidernes reelle sundheds- og miljøbelastning. Golfklubberne skal nu til kun at anvende de mest skånsomme pesticider. Det betyder måske lidt flere tusindfryd, men også et bedre miljø for både natur og mennesker. Nogle klubber i Danmark har allerede vist vejen og holder banerne helt uden brug af pesticider, og det er vores endelige mål, siger miljøminister Karen Ellemann. Flere klubber har i mange år dokumenteret deres forbrug via et grønt regnskab som også er offentliggjort på klubbernes hjemmesider og andre ste- 12 GRØNT MILJØ 3/2011

13 der. Denne adfærd ser nu ud til fremover at blive et krav. Det fremgår nemlig af aftalen at det skal undersøges om der skal indgå nærmere regler om offentliggørelse af pesticidforbruget på de enkelte baner. Direktiv med bredere sigte De nye regler er følge af EU s rammedirektiv om bæredygtig pesticidanvendelse. Af direktivet fremgår bl.a. at man under hensyn til miljø og sundhed skal sikre at pesticidforbruget enten nedbringes til et minimum eller forbydes. Kravet ventes i første omgang alene at gælde golfbaner. Men forslaget til ændring af kemikalieloven giver også mulighed for at regulere pesticidanvendelsen på andre arealer med offentlighedens adgang, bl.a. sportspladser og parker. Om der i fremtiden indføres restriktioner for pesticidanvendelse på andre grønne områder er ikke afgjort endnu, oplyser funktionsleder Anita Fjelsted fra Miljøstyrelsen. Det er helt op til miljøministeren at træffe den afgørelse. Pesticidforbruget på de offentlige arealer er faldet med 82% fra 1995 til Miljøstyrelsen skal nu undersøge pesticidforbruget i Hvis den viser at udviklingen går i en anden retning end hidtil, er det op til miljøministeren at vurdere om der er behov for at indføre restriktioner, f.eks. på arealer ved børneinstitutioner, nær hospitaler eller på andre arealer med offentlig adgang, forklarer Fjeldsted. Kontrol genoptages Den nye bekendtgørelse om golfklubbernes pesticidforbrug skal træde i kraft senest 26. november hvor EU s rammedirektiv samtidig skal være realiseret. Af den nye aftale fremgår også at man følge pesticidforbruget på golfbanerne tæt. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil derfor i år genoptage sin kontrol på golfbanerne. Klubber der gribes i grove eller gentagne overtrædelser vil nu som før blive politianmeldt. Ved første overtrædelse vil kravet normalt blot være en lovliggørelse: Klubben skal fjerne det ulovlige produkt og dokumentere de har gjort det. Under inspektionen i 2009, hvor 25 klubber fik besøg, lå de 18 inde med pesticider der enten er forbudt i Danmark eller ikke er godkendt til golfbaner. Uacceptabelt, kaldte den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen det dengang. Nu strammes det politiske greb. Måske også for mere end bare lige golfbaner. sh KILDER Miljøministeriet (2011): Flere tusindfryd på golfbanerne. Pressemeddelelse på Miljøministeriet (2011): Aftale om udfasning af pesticidforbruget på danske golfbaner. Aftale mellem V, K, DF, S, SF og RV. Samtale og korrespondance med Anita Fjeldsted, Miljøstyrelsen, og Torben Kastrup Petersen, Dansk Golfunion PLAZA DESIGN DIN EGEN FLISE Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som Plaza by Starka giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som smelter ind i dit design/miljø. Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er 6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed, og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By Starka kan evt. produceres med børstede overflade. Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan andre har brugt vores produkter på en kreativ vis. Og frem for alt Lad dig inspirere Velkommen! [email protected] GRØNT MILJØ 3/

14 Jordpakningen skal forebygges Dybdekomprimeringen er næsten permanent, viser de senere års forsøg i landbrugsforskningen Jordpakning i dybden er ikke noget som naturen selv løser. Pakningen er næsten permanent. Man kan ikke forebygge skaderne med brede dæk, for lavt dæktryk hjælper kun i det øvre jordlag. Og grubning hjælper kun hvis man ikke belaster jorden tungt bagefter. Det kan til nød lade sig gøre i byggeriet, men ikke på landbrugsjord. I stedet må man forebygge og det gør man ved at holde hjullasten nede. Altså bruge relativt små maskiner eller maskiner med meget gode bælter. Det er vigtige konklusioner fra de senere års forskning på landbrugsjord. Vi kender dem i forvejen, men nu er det ikke længere antagelser, men sikker viden vi kan overføre til byggepladserne. Her er jordpakning et problem som landskabsarkitekter og anlægsgartnere har kæmpet med i de sidste 50 år takket være de tunge maskiner. Jordens vand- og luftskifte hæmmes, og rødderne bremses. Resultat: misvækst og regnvejrspladder. Udbyttet falder Jordpakning er et problem alle steder i verden hvor man kører med tunge maskiner i vækstjord. På landbrugets marker kan man måle store udbyttetab år gamle forsøg med 5 ton hjullast har vist et udbyttetab på 15% første år og vedvarende nedgang på 2-3%. Hjullasten er den del af køretøjets samlede belastning der ligger på det enkelte hjul. I dag er køretøjernes vægt blevet større, især er gyllevognene blevet meget tunge, typisk med 6-8 tons pr. hjul og de kører tilmed gyllen ud om foråret når jorden er våd og følsom. Nye forsøg fra 2010 peger på 19% udbyttetab første år. Desuden kan klimaændringerne betyde at man må køre mere i fugtig jord som derfor tager mere skade. Jordpakning anses - sammen med humusudpiningen - som den største langsigtede trussel mod den frugtbare jord. Pakket jord giver endvidere stigende problemer med såkaldt bypass-strømning. Jorden mættes med vand hvorefter meget af det ledes til dybere lag i enkelte lodrette regnormegange der virker som nedløbsrør. Det kan forklare hvorfor man måler glyphosat i grundvandet. Glyphosaten binder sig til lerpartiklerne der skylles med i nedløbsrørene. Derfor forskes der. I Danmark finder forskningen især sted på Aarhus Universitet, i mange år med seniorforsker Per Schjønning som primus motor. Forskningen føres i dag mest som samarbejde i projekter og netværk. Det sker for tiden bl.a. gennem Poseidon der er et samarbejde mellem nordiske universiteter og Soilit-is der er et forskernetværk med deltagere fra Danmark og flere andre lande. Grove porer forsvinder Jordpakningen betyder at der bliver færre af jordens grove porer. Det hæmmer luftens og vandets bevægelser i jorden. Og det hæmmer rodvæksten og dermed røddernes evne til finde vand og næring. At de grove porer forsvinder anskueliggøres i et forsøg i en skånsk roemark. Den blev i 1995 overkørt fire gange med en selvkørende roeoptager på 35 tons. Siden blev marken drevet med almindeligt lettere grej. I 2009 udtog man i cm dybde intakte prøver i cylindre der bagefter blev scannet i en medicinsk CT-scanner. Prøver fra de 14 år gamle belastede spor havde kun enkelte grove porer. Prøver uden for sporene havde derimod et tæt netværk. De grove porer er over cirka 0,3 mm og består mest af regnorme- og rodkanaler. Forskellen blev bekræftet af målinger af jordens porøsitet, luftpermeabilitet og vandledningsevne i dybder fra 30 til 90 cm. Her var alle tal klart bedst fra prøverne uden for sporene. Især var vandledningsevnen bedre ned til omkring 70 cm, men i 90 cm dybde var forskellen dog udlignet. Maskinernes vægt Den pakning af jorden der sker i dybder under pløjelaget bliver ikke løsnet af den årlige pløjning. Og jorden løsner heller ikke sig selv ret meget. Der opstår derfor et lag komprimeret jord, en pløjesål, lige under pløjelaget. Det er målt i flere undersøgelse, se bl.a. figuren til højre. Pakningen i dybden bestemmes overvejende af maskinernes vægt (hjullasten), ikke af deres dæktryk. Det er senest bekræftet af forsøg på Aarhus Universitet hvor to forskellige DE GROVE PORER FORSVINDER De blå årer viser grovporer (over cirka 0,3 mm i tværsnit) i CT-scannede jordprøver. Til venstre en prøve fra en mark drevet med standardudstyr. Til højre en prøve fra en jord overkørt fire gange med en tung roeoptager 14 år før prøven blev taget. Prøverne er taget i cm dybde i en skånsk markmuld og overført til aluminiumscylindre, 20 cm høje og 20 cm i diameter. CT-scanningens resultat er bearbejdet digitalt af Dorthe Wildenschild fra Oregon State University i samarbejde med forskningsprojekterne Poseidon og Soil-it-is. Efter P. Schjønning, G. Heckrath, B.T. Christensen (2009). 14 GRØNT MILJØ 3/2011

15 Penetreringsmodstand (mpa) Forsøg med tunge gyllevogne på over 50 tons peger på udbyttetab på op til 19%. De enkelte hjul trykker med op til 12 tons. Foto: Per Schjønning. dæk er testet ved to hjullaster, 3 og 6 tons. Som man kan se herunder er det i den øvre del af jorden dæktrykket der bestemmer hvilke kræfter jorden udsættes for. Længere nede er det hjullasten - uanset dæktype og dæktryk. Man kan altså ikke dækudruste sig ud af de store hjullaster. Pakningsskaderne i dybden er stort set permanente. Det er bl.a. bekræftet af nyere svenske undersøgelser. De viser at en forårsvåd jord begynder at blive permanent pakket i jordlag under 50 cm når overfladen påvirkes med over 50 kpa (kilopascal). Denne kraft opstår typisk når man kører med en hjullast på over 3-4 tons. Det er mindre end den hjullast mange af land- og skovbrugets tunge maskiner har. Løsningen i landbruget er derfor at forebygge. En god Dybde (cm) Målinger i østjysk moræne, henholdsvis i mark, skov og park. I marken optræder der en tydelig pløjesål i cm dybde. Efter P. Schjønning, G. Heckrath, B.T. Christensen (2009) Dybde (meter) Gennemsnitligt tryk i trædeflade HJULLASTEN AFGØR PAKNINGEN I DYBDEN En forårsvåd jord blev overkørt af en testvogn med fire forskellige kombinationer af dæktype og hjullast. Der blev brugt to slags dæk: Et mindre Nokian 560/45R22.5 og et større Nokian 800/50R34. Begge dæk blev testet ved to hjullaster: 3 ton (blå) og 6 ton (orange). Hjullasten var dog i praksis lidt over eller under på grud af de forskellige dæk. Dæktrykket afhang af kombinationen. I det lille dæk var det 1,4 bar ved 3 ton og 3,4 bar ved 6 ton. I det store dæk var det henholdsvis 0,5 og 1,0 bar. Resultatet viser klart at det i den øvre del af jorden er trædefladen der bestemmer hvilke kræfter jorden udsættes for. Længere nede løber kurverne sammen. Påvirkningen i dybden er med andre ord den samme uanset dækudrustningen. Efter M. Lamande & P. Schjønning (2011) Nokian mm bredt 165 cm højt Stress (kpa) Nokian mm bredt 107 cm højt GRØNT MILJØ 3/

16 Nokian 800/50R34 6,1 tons hjullast 0,71 m 2 trædeflade 0,87 kg/cm 2, 1 bar, kontakttryk På tværs af kørespor (meter) Nokian 560/45R22.5 2,9 tons hjullast 0,33 m 2 trædeflade 0,88 kg/cm 2, 1,4 bar, kontakttryk På tværs af kørespor (meter) 0 kpa 50 kpa 100 kpa 150 kpa 200 kpa 250 kpa TRYK (STRESS) MÅLT UNDER HJULET Det forsøg som skemaet på omstående side viser, kan også forklares i disse to profiler. De viser trykket i dybden fra de samme to dæk. Kontaktrykket er ens, men hjullasten varierer. Og den laveste hjullast (2,9 tons) trykker mindst i dybden. Efter P. Schjønning (2011) og M. Lamande & P. Schjønning (2011). tommelfingerregel er kravet: En forårsvåd jord bør ikke udsættes for påvirkninger over 50 kpa i jordlag dybere end 50 cm. Forsøgene viser også at den jorddybde hvor en given belastning optræder, øges med dæktrykket og hjullasten. For våd jord ned til cirka 40 cm dybde er sammenhængen udtrykt i 8-8 reglen : Dybden for maksimal tilrådelig stress (50 kpa) øges med 8 cm for hver ton ekstra hjullast og med 8 cm hver gang dæktrykket fordobles. Det sætter nogle snævre grænser når dybden ikke må nå under pløjelaget. Dæktryk og kontakttryk Inden for vej og anlæg taler man mere om akseltryk end Dæktryk: 1 kg/cm 2 Overjord Underjord end om hjullast. Sammenhængen er dog åbenbar. Udgangspunktet er i begge tilfælde køretøjets samlede vægt som fordeles på enten hjul eller aksler. En mere forbeholden sammenhæng er der mellem dæktrykk og kontakttryk. Dæktrykket måles inde i dækket, mens kontakttrykket er det tryk jorden påvirkes med i trædefladen. Kontaktrykket er hjullasten divideret med trædefladearealet. Dæktrykket og kontakttrykket er ens hvis man enten måler kontakttrykket som et gennemsnit over hele dækkets trædeflade. Det forudsætter dog et ideelt dæk der fordeler trykket helt jævnt på trædefladen. Et sådant dæk findes ikke. Kontakttrykket varierer derfor hen over dækkets profil og har spidsbelastninger på 0,5-1 bar over dæktrykket. På byggepladser siger en velkendt tommelfingerregel at kontakttrykket ikke må være over 0,75 kg/cm 2. (= 7,5 N/cm 2 = 75 kpa). Når man hertil lægger 1 bar (100 kpa), så når man op omkring 175 kpa. Altså langt over de 50 kpa der er den kritiske grænse hvor markerne begynder at få en varig pakning. Set i lyset af landbrugsforskningen kan man derfor overveje at justere grænsen på de 75 kpa. Cyklen, bilen og traktoren træder lige hårdt i deres spor. Men jo bredere sporet er, desto mere påvirkes underjorden. Hernede skal kraften i et punkt ses som summen af flere delkræfter. Tegning: Mathieu Lamandé. Efter P. Schjønning (2011). Pløjelag og underjord I pløjelaget er pakning ikke et langsigtet problem. Jorden løsnes jo hver gang der pløjes. Alligevel kan man få en udbyttenedgang alene på grund af den midlertidige komprimering der sker på grund af kørsler på jorden mellem hver pløjning. Skotske forsøg på pløjejord viser at en kombination af højt dæktryk og flere overkørsler kan give en mærkbar udbyttenedgang - i dette tilfælde i vinterbyg. I overjorden er det dæktrykket og i underjorden hjullasten der afgør den påvirkning jorden får. En cykel, en bil og en stor traktor kan have det samme kontakttryk fordi dækkenes trædeflader går lige op med køretøjets vægt. De påvirker derfor overjorden lige meget i deres spor. Længere nede ser det anderledes ud. Reglen lyder: Hvis trykket i trædefladen er ens, fås i en given dybde en kraft der stiger proportionalt med trædefladens størrelse. Eller med andre ord: Kraften i et punkt i underjorden er summen af en række delkræfter. Man kan generelt sige at i de øverste 20 cm (pløjelaget) er det dæktrykket der påvirker jorden. I et mellemlag fra 20 til 50 cm er det både dæktrykket og hjullasten der påvirker jorden. Og under 50 cm er det overvejende hjullasten. Og hernede er skaderne næsten permanente. Forsigtighedsprincippet For at skåne markerne anbefaler Schjønning & co. gode lavtryksdæk, og at man er opmærksom på at bruge det anbefalede dæktryk. På en forårsvåd jord bør man ikke bela- 16 GRØNT MILJØ 3/2011

17 F or en stilfuld udformning af deres indgang. Takket være mange års erfaring med planter og blomster kan vi give kommuner og virksomheder en stilfuld og dekorativ udstråling. Bed om vores brochure for yderligere information. Tidsbesparelse: arbejdsbesparelse på vedligeholdelse og vanding ekstra væksttid Village Sensation Poldermolen PV Noordwijkerhout Netherlands T: F: GRØNT MILJØ 3/ Create your own stylish Entrance!

18 På byggepladserne giver det mening at løsne underjorden. Her er - i hvert fald i teorien - mulighed for at undgå at belaste den tungt bagefter. ste hjulene med mere end 3½ ton. Og så skal man efterspørge bæltesystemer med en helt ensartet fordeling af vægten, lyder rådet. De findes nemlig endnu ikke på markedet. Desuden anbefales forsigtighedsprincippet. Brug ikke maskiner der pakker jorden permanent under cm dybde. Spørgsmålet er bare hvornår det er. Jord har f.eks. en højere mekanisk styrke ved lavere vandindhold. Derfor arbejder danske og schweiziske forskere på det interaktive beslutningsstøttesystem Terranimo på internettet. Her kan landmænd taste jordtype, jordens vandindhold og maskiner ind, og derefter få at vide om udstyret passer til jordens tilstand. Systemet viser også i grafiske profiler hvor stor jordens styrke er, og hvordan hjulet påvirker jorden i dybden. Indtil Terranimo er klar, kan man bruge det eksisterende, men mindre avancerede system Jordværn Online på I et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Videncenter for Landbrug er man i gang med et markforsøg hvor man ser på hvordan pakningen ændrer jordens struktur og påvirker plantevæksten og udbyttet når hjullasten er op til 12 tons. Med en stor gyllevogn på 50,6 tons belaster man forskellige parceller mere eller mindre tungt og undersøger hvad der sker i forskellige dybder. Man har f.eks. målt at jorden helt i 90 cm dybde påvirkes med op til 100 kpa og i 60 cm dybde op mod 160 kpa. Det er altså langt mere end de kritiske 50 kpa hvor jorden begynder at tage varig skade. Det er dog først efter nogle år at man kan få nogle resultater der fortæller hvordan planterne påvirkes. Ineffektiv grubning I flere forsøg har man set på om det hjælper at grubbe komprimeret jord. Det gør det, men kun når en række forudsætninger er opfyldt. Man skal grubbe når jorden er tilpas tør så jorden smuldrer og ikke barer deformerer plastisk. Man skal bruge en grubbetand der passer til grubningens dybde. Og så skal jorden absolut ikke belastes med tungt grej bagefter. Denne viden passer med de erfaringer man har fra byggepladserne. Hvis man ikke kan undgå tungt grej bagefter, er det bedre ikke at løsne jorden, i hvert fald på landbrugsjord. Det et påvist i forsøg hvor man grubbede komprimeret markjord ned til 60 cm dybde og bagefter målte hvor længe rødderne var om at finde vej gennem jorden. Det ikke hurtigere i den grubbede jord. Forklaringen er at selv komprimeret jord har en struktur med enkelte biokanaler (ormegange m.v.) hvor vand, luft og rødder kan finde vej. De ødelægges når en pakket jord løsnes mekanisk. Hvis den bagefter belastes tungt, får man en lejring der alene er bestemt af kornstørrelsesfordelingen, ikke af strukturen. Jorden genpakker. Hårdt. Skånes jorden derimod bagefter, er jordløsning heldigvis stadig en brugbar nødløsning. Også på byggepladserne. sh KILDER Ellen Ø. Andersen (2011): Dansk jord er under pres. Rødderne får sværere ved at finde vej. Politiken Mathieu Lamande, Per Schjønning (2011): Transmission of vertical stress in a real soil profile. Part II: Effect of tyre size, inflation pressure and wheel load. Soil & Tillage Research. Per Schjønning, Mathieu Lamandé, Frede A. Tøgersen, Jørgen Pedersen og Poul Otto Møller Hansen (2006): Minimering af jordpakning. Størrelse og fordeling af stress i trædefladen mellem hjul og jord. Danmarks Jordbrugsforskning. DJF rapport Markbrug nr Per Schjønning, Goswin Heckrath, Bent Tolstrup Christensen (2009): Threats to soil quality in Denmark. A review of existing knowledge in the context of the EU Soil Thematic Strategy. DJF Report Plant Science no Per Schjønning m.fl. (2011): Jordpakning. Processer, effekter og forebyggelse. Faculty of Agricultural Sciences, Aarhus University. Powerpoint fra Bioforsk-konferencen Per Schjønning m.fl. (2011): Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten og hvordan forebygger vi? Faculty of Agricultural Sciences, Aarhus University. Powerpoint fra Plantekongres Per Schjønning (2011): Jordpakning: maskinstormeri eller sund eftertanke? Agrologisk, februar GRØNT MILJØ 3/2011

19 Dokumentation for udført arbejde Hans - vogn 115 Lene - vogn 86 Ib Morten - vogn 123 Lars - vogn 129 Med en klokkeklar dokumentation for udført arbejde med tidspunkt og adresse bliver timesedlen altid korrekt udfyldt, og du behøver ikke diskutere med kunden om fakturaen stemmer. Ved hjælp af en monteret GPS enhed i f.eks. servicevogne eller maskiner. Safefleet er internetbaseret og kan således tilgås overalt i verden via en internet- forbindelse. En GPS løsning fra Safetrack giver dig desuden: Storskærmsvisning med køretøjets placering og status Automatisk kørebog som dokumentation over for skat Servicemodul med driftinfo Oprettelse af egne zoner og punkter på kort Brugervenligt og med fri support Genfinding af køretøj efter tyveri Få vores iphone app gratis på itunes SafeFleet Lite STORSKÆRMSVISNING RAPORTMODUL MED BL.A. KØREBOG ALARMMODUL MED BL.A. ZONE OG PUNKTER RUTE PÅ KORT SERVICMODUL MED DRIFTINFO HURTIG GENFINDIG AF KØRETØJ EFTER TYVERI Se flere muligheder samt udpluk af referencer på Ring allerede i dag for online demonstration på tlf Vi er billigere end du tror. Om Safetrack. Vi er veletableret og Danmarks største udbyder af software til GPS sporing, flådestyring og servicehåndtering. Vi sælger høj kvalitet til fornuftige priser. Softwaren er udviklet af vores egne programmører der er således mulighed for kundetilpasset rapporter eller eksportering af data til f.eks. lønsystemer m.m. Vi er certificeret Microsoft Partner. Vi har pt. over GPS enheder koblet på systemet. GPS enheden er Dansk produceret. GRØNT MILJØ 3/

20 Affaldet dumpes på stedet Moralen falder og mængden af henkastet affald stiger. Kommunerne søger at få overblik 44% af landets kommuner har siden 2007 oplevet stigende mængder af henkastet affald, dvs. affald som folk dropper på veje og offentlige grønne arealer. 35% vurderer at mængderne er uændrede, mens kun 6% har set et fald. Det viser en undersøgelse som Jysk Analyse har gennemført for Hold Danmark Rent og Hedeselskabets tidsskrift Vækst. Ifølge kommunernes vurderinger er det holdningsændringer i befolkningen samt mere mad på farten som er hovedårsagen. Mange synes ikke længere at det er så slemt at efterlade ispapiret i naturen eller at smide burgeremballagen ud ad bilvinduet. Dette problem forstærkes af at vi spiser mere på farten og mindre derhjemme. Nogle kommuner gør også opmærksom på at når borgerne skal betale for at komme af med affaldet, kan det være fristende at efterlade det på en rasteplads, i skoven eller lige uden for genbrugsstationen efter lukketid. Enkelte har desuden svaret at en årsag kan være kommunale besparelser som har ført til lukning af genbrugsstationer og færre affaldsstativer i det fri. Undersøgelsen viser også at 25% af de 79 adspurgte kommuner er i gang med at kortlægge og registrere henkastet affald, mens 20% har en handlingsplan for at reducere mængden af henkastet affald. Flere kommuner har oplyst at de vil i gang med at kortlægge og registrere affaldet. Kortlægningens formål er bl.a. at synliggøre hvor mange skattekroner der bruges når burgerpapiret ryger ud ad bilvinduet. Hvad det reelt koster at indsamle og håndtere henkastet affald, er det endnu kun de færreste kommuner der præcist ved. En tidligere Problemet stiger. Her er er plastikposen er endt helt oppe i træet. analyse har ifølge Hold Danmark Rent vist et omkostningsniveau på 500 mio. kr. om året til henkastet affald. Penge der ellers kunne være gået til daginstitutioner, skoler og plejehjem. Vi så helst at omkostningerne var 0 kroner. Vi vil hellere give borgerne en mere givtig service, lyder en af kommentarerne fra de 79 telefoninterviews. Ifølge direktør Anne Holm Hansen fra Hold Danmark Rent afspejler undersøgelsen det som kommunerne flere gange har givet udtryk for at de er pressede økonomisk og mangler gode metoder til indsatsen. Hold Danmark Rent samarbejder i øjeblikket med en række kommuner om at udvikle værktøjer til at kortlægge henkastet affald. sh KILDE Hedeselskabet (2011): Henkastet affald presser kommunerne. Nyhedsbrev Hedeselskabet (2011): Holdningsændringer er årsag til mere henkastet affald. Nyhedsbrev Jysk Analyse (2011): Undersøgelse af kommunernes arbejde med henkastet affald. 20 GRØNT MILJØ 3/2011

21 Vilde stauder kan også bruges i haven To års prøvedyrkning peger på indtil flere interessante arter Den danske natur byder på vildtvoksende stauder som også kan udnyttes i haven. De kan faktisk bringe et frisk naturligt pust ind i det eksisterende staudesortiment. Det konkluderer stud.hort. Bjarne Larsen og lektor Marian Ørgaard efter at de gennem to sæsoner har prøvedyrket en række flerårige danske urter på friland ved Det Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. De har udvalgt nogle arter de beskriver som relativt konkurrencedygtige og tørketolerante. De har vist sig fuldt hårdføre når de overvintrer på friland i ubeskyttede potter. I forsøget blev der mest brugt 3-liter potter der gav kraftige velproportionerede planter. Til de udvalget hører den ret sjældne Salvia pratensis, engsalvie, der i naturen bliver op til 80 cm høj. Den er et fint indslag i staudebeddet og udvikles smukt i havens blomstereng, lyder det. Efter såning i det tidlige forår dannede planten det første år en kraftig roset og fik andet år en rig blomstring med blå blomster. Ved at knibe planten én gang i maj fik man en velforgrenet cm høj plante der blomstrede omkring Sankt Hans. Dianthus deltoides, bakkenellike, vokser i naturen på Dunet vejbred, fra forsøget Strand-vejbred, fra forsøget tørre overdrev og skrænter. Den er med sin lave, pudeformede, kompakte vækstform god som bunddække i et solrigt bed. Den har røde blomstring fra juni til august og et fint græsgrønt løv der holder farven langt ind i vinteren. Campanula trachelium, nælde-klokke, vokser i naturen i lysåbne skovpartier. Den er fin i både staudebeddet og som solitær plante. Første år danner den en roset. Andet år får den en rig blomstring i juli-august med ret store, himmelblå klokkeformede blomster. Planten er cm høj. Plantago media, dunet vejbred, og Plantago, strand-vejbred, har kun uanselige blomster, men kan med deres enkle former og sarte farver alligevel indtage en plads i staudesortimentet, vurderer Larsen og Ørgaard. De cirka 30 cm høje planter blomstrer allerede første år efter såning i det tidlige forår og remonterer let når man afklipper de visne aks. Blomstringen kan vare lige fra maj til ind i september. Dunet vejbred vokser på tørre sandede skrænter og enge. Den vurderes som et fint indslag i græs, i steppebeddet eller som krukkeplante. Strandvejbred der i naturen vokser på strandenge, vurderes som velegnet til sammenplantningen med andre tørketolerante planter i krukker og i steppeog græsbeddet. sh KILDE. Bjarne Larsen, Marian Ørgaard (2011): Dyrk de danske stauder. Gartner Tidende 5/2011. Nælde-klokke, fra forsøget Øverst eng-salvie, nederst bakke-nellike. GRØNT MILJØ 3/

22 I POSE OG SÆK Mobil drypvanding sikrer gadetræerne mere vand end traditionel vanding. Man sparer tid og træerne vokser bedre Af Oliver Bühler, Lars Christensen og Henrik Parche Nyplantede træer har brug for vanding i etableringsprocessen. De har efterladt en stor del af deres rodnet i planteskolen, så derfor er den naturlige nedbør ikke nok. Men det kan være svært at sikre at vandet også når rødderne. Her kan vanding med vandingsposer være en mulighed. Det viser forsøg der er gennemført i København og Berlin. Vandingsposerne blev sammenlignet med den almindelige vandingspraksis og det viste sig at der var klare fordele ved poserne. Får ikke vand nok Det er ikke nødvendigvis nemt at tilføre vand til det forholdsvis begrænsede jordvolumen, hvor det nyplantede træs rødder ligger. I et vandingsforsøg på Frederikssundsvej i København, hvor træerne stod i plantebede på 6,4 m 2 omgivet af en kantsten, kunne der ikke tilføres mere end liter, inden vandet løb ud af kummen og ind i et afløb. Og jo mere udtørret jorden var, jo vanskeligere var det at genopfugte den. For nyetablerede træer bruger man derfor ofte vandingsvolde som skal holde på vandet og sikre at det infiltrerer Carpinus avnbøg Liriodendron tulipantræ Tilia lind Ulmus elm Slange Vandingspose Slange Vandingspose Slange Vandingspose Slange Vandingspose der hvor rødderne er. Eller også benytter man sig af diverse underjordiske vandingssystemer som dog ikke kan rumme særlig meget vand. En drænslange med en diameter på 80 mm kan kun indeholde cirka 5 liter vand pr. meter slange. Lægges der en ring omkring en klump på 60 cm, kan ringen indeholde cirka 10 liter vand. Det er langt fra nok i forhold til et træs behov. Indtil videre har vandingsvolde sikret den bedste vandforsyning for nyplantede træer. Men målinger af jordens vandindhold over, i og under rodklumpen på nyetablerede lindetræer sætter spørgsmålstegn ved metodens generelle egnethed. Som Lars Bo Pedersen, seniorforsker ved Skov & Landskab, siger: Vi har i flere tilfælde ikke kunnet påvise en effekt af vanding via vandingsvold i eller under rodklumpen. Det kunne godt tyde på at vandet simpelt hen flyder rundt om klumpen uden at gennemfugte den. Forskere ved Beuth Hochschule für Technik i Berlin er kommet frem til et lignende billede. De har undersøgt hvordan vanding virker når rodklump og omgivende jord er af forskellig tekstur. Deres Tilvækst i stammeomfang (mm) Poserne hver især kan rumme 75 liter vand. Poserne har lynlås og kan enkelt- eller parvis fastgøres omkring træstammerne. forsøg viser at jo større forskel der er mellem substrat/plantejord og rodklumpen, jo sværere er det at opnå et tilfredsstillende resultat. Enten risikerer man, som i Lars Bo Pedersens eksempel, at vandet slet ikke trænger ind i klumpen, eller også kan man risikere at klumpen står i et vandbad som kun meget langsomt optages af den omkringliggende jord. 75 liters vandingsposer En ny vandingsmetode gør det muligvis nemmere at sikre en TILVÆKST I STAMMEOMFANG FOR DE UNDERSØGTE PLANTNINGER Der er statistisk sikker forskel i vækst mellem vandingsbehandlingerne for Carpinus, Tilia, og Ulmus, men ikke for Liriodendron. Bemærk også den store tilvækst for elmene i deres første vækstperiode efter plantning. vandtilførsel til rødderne. Den kan beskrives som en mobil drypvanding. Vandet tilføres ved hjælp af vandposer som hver især kan rumme 75 liter vand. Poserne har lynlås og kan enkelt- eller parvis fastgøres omkring træstammerne. Poserne er vandtætte, men udstyret med perforeringer i bunden og en påfyldningsåbning foroven. Gennem perforeringerne drypper vandet langsomt ud af posen og kan infiltrere i jorden. En pose tømmes helt i løbet af omkring 9-12 timer. Metoden blev i 2010 afprøvet af Center for Park og Natur under Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune sammen med Skov og Landskab på fire træarter fordelt over tre plantninger med i alt 91 træer: Avnbøg (Carpinus betulus) og tulipantræ (Liriodendron tulipifera) etableret 2009/10 på Carl Jacobsens Allé. Elm (Ulmus Rebona ) etableret 2009/10 på Vigerslev Allé Storbladet lind (Tilia platyphyllos Örebro ) etableret omkring 2007 ved Søpavillonen. 22 GRØNT MILJØ 3/2011

23 Det kan være vanskeligt at vande træer i grusbelægninger. Her har vandingsvolden sine begrænsninger. I hver af plantningerne blev en del af træerne vandet med vandingsposer med to poser lynet sammen til en kapacitet på 150 liter pr. vanding. En anden del blev vandet med slange, hvor der efter almindelig vandingspraksis blev tilført så meget som muligt - uden at denne størrelse dog kunne opgøres mere præcist. Begge behandlinger modtog samme antal vandinger. Forsøget kørte i vækstsæsonen Bedre vækst Tilvækstmålinger viste at vandingsposerne for tre ud af de fire slægter medførte øget stammevækst. Kun for tulipantræ var der ikke målbare forskelle mellem traditionel vanding og vandingsposer. For de andre tre arter var der endda betragtelig forskel på op til 75% mervækst (Carpinus betulus) med vandingsposer. De praktiske erfaringer viser også at vandingsposen er et godt redskab for træer etable- ret i grusoverflader hvor det hidtil har været vanskeligt at få infiltreret vandingsvandet. Disse gode resultater understøttes af et lignende forsøg foretaget i regi af Beuth Hochschule für Technik i Berlin. Her tilførte man 150 liter vand til nyplantede birketræer i en midterrabat enten på traditionel vis med slange eller med vandingsposer. Der blev også her målt en - om end lille - mertilvækst på træerne vandet med vandingsposerne. Mere interessant er det måske at jordens vandindhold i hele forsøgsperioden var højere omkring træerne vandet med vandingsposer, i perioder målte man her således op til 7% mere vand i jorden. En yderligere fordel ved brug af vandingsposerne ligger i den tid vandingen tager. At fylde to poser med i alt 150 liter tager 1 minut og 10 sekunder. Til sammenligning tog det 2-3 minutter at vande 100 liter vand med slange i vandingsforsøget på Frederikssundsvej. Det tog op til 10 minutter at vande 150 liter med slange i forsøget i Berlin. Mulige ulemper En mulig ulempe ved poserne kan være at de ikke umiddelbart er pæne. Et problem kan endvidere være at de små huller på undersiden af posen kan stoppe til som erfaringerne fra den daglige drift viser. Man bør derfor undgå at der kommer jord eller sand ind i posen, f.eks. når de fyldes med vand. Hærværk kan også være et problem - selv om det endnu ikke rigtigt har været det. Men poserne er potentielt sårbare, og frygten for hærværk er da også grunden til at f.eks. mange tyske forvaltninger tøver med at bruge poserne. Kan vandalisme undgås, må man overordnet konkludere at vandingsposerne kan bidrage til en optimeret vandingspraksis. Gevinsten i forhold til trævækst og forhold til tidsforbruget under udførelsen af vanding er målbar og tydelig. To vandingsposer er koblet sammen omkring træet med lynlås. Foto: Lars Christensen. Overfladeafløb ved vanding med slange. Foto: Lars Christensen. SKRIBENTER Oliver Bühler er adjunkt på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Lars Christensen er driftsplanlægger i Center for Park og Natur, Københavns Kommune. Henrik Parche er hortonom ansat på Beuth Hochschule für Technik, Berlin. GRØNT MILJØ 3/

24 De amerikanske aske kan også få asketoptørre Modtageligheden er dog uafklaret, ikke mindst for sorten Zundert Længe troede man kun Fraxinus excelsior, almindelig ask, blev angrebet af den invaliderende sygdom asketoptørre. Senere dukkede der beretninger op om angreb på andre arter, og nu er der også melding om angreb på de amerikanske askearter der allers var anset som resistente. Fra Skov & Landskab konstaterer professor Erik Dahl Kjær at hverken F. americana eller F. pennsylvanica næppe kan anses for at være resistente, men at man ikke ved hvor modtagelige de er. Der foreligger endnu nemlig endnu kun én videnskabelig artikel hvor angrebet er påvist. Seniorrådgiver Iben M. Thomsen oplyser, at der endnu ikke set skader i samme omfang som F. excelsior, men det kan jo skyldes at de amerikanske arter kun står hist og pist. Hvad med Zundert? I artiklen 800 nye træer efter gammel opskrift (Grønt Miljø 2/2011) beskrives hvordan Københavns Kommune planter nye træer i stedet for dem der måtte fældes eller stynes i kommunens moseparker. Især drejer det sig om pil og poppel, men også ask, og her plantes samme art som man fældede, nemlig amerikansk ask. Og den anføres som resistent over for asketoptørre. Den sort der er brugt, er hanklonen Zundert der kommer fra P. Kortegaards Planteskole. Og den kan stadig vise sig at være resistent, siger direktør Jørn Jørgensen. Han kender i hvert fald ikke selv til dokumenterede rapporter om naturlig infektion. I naturen har Zundert mig bekendt hidtil klaret frisag fordi den som en af de første ask modner af om efteråret og derfor lukker af for svampen, forklarer han. Derfor er sorten heller ikke ramt i planteskolen. Da asketoptørre kom til vores planteskole stod Zundert side om side med diverse andre kloner. F.excelsior-kloner blev angrebet i så voldsom grad at vi valgte at destruere samtlige excelsior, men knivskarpt adskilte Zundert sig, og fremstod sunde og grønne og uden tørre grenspidser, og det gør de stadig. Det er på Fraxinus pennsylvanica, rødask, har ofte et gult løvfald. den baggrund vi rådgiver vore kunder, forklarer han. Kan skyldes andre forhold Lars Strarup fra Møllegårdens Planteskole plantede for 3-4 år siden cirka 50 Fraxinus americana. De viste især andet og tredje år tegn på asketoptørre. Sidste sommer begyndte flere af dem at få mere livsmod igen. Imidlertid har vi dog besluttet at skifte dem her i for- Fra P. Kortegårds Planteskole. Den symptomfri Zundert står til højre i billedet omgivet af toptørre F. excelsior. året. Men hvis ikke det kan være asketoptørre de lider af, synes jeg da det bør overvejes engang mere, skriver han til Grønt Miljø. Hans planteskolekollega Jørn Jørgensen understreger at dårlig etablering kan skyldes andre forhold end asketoptørre, f.eks. dårligt akklimatiserede træer eller dårlig plantning. I en plantning på Svendborg Havn opstod der mistanke om asketoptørre. Der blev derfor plantet et sammensat parti af dansk producerede og træer importeret fra Holland. De danske etablerede sig fint, men mange af de hollandske tørrede tilbage i toppen, nok på grund af dårlige planter og dårlig plantning, men der blev i alle tilfælde ikke konstateret asketoptørre, forklarer Jørn Jørgensen. De forvirrende navne Til de amerikanske askearter hører både F. americana og F. pennsylvanica. Strarup kalder F. americana for amerikansk ask. Det man har plantet i Københavns Kommune, er ifølge Liv Oustrup, Center for Park og Natur, F. americana Zundert. Denne sort er imidlertid ikke F. americana, men F. pennsylvanica. Zundert henføres til tider fejlagtigt til F. americana, skriver Poul Erik Brander i Træer og buske i by og land. Her kaldes F. americana hvidask og F. pennsylvanica rødask, alt ifølge standarden Plantenavne, dyrkede og vilde arter. Forvirringen bliver ikke mindre af at F. pennsylvanicas engelske navn er green ash. Udtrykket amerikansk ask er i praksis brugt om alle askearter fra Amerika. Rødask og hvidask er da også meget identiske og er begge mellemstore træer. Rødask har dog mindre blade, et ofte gult løvfald og blomstrer efter løvspring hvor hvidask blomstrer før løvspring. Planteskoleejer Jørn Jørgensen, P. Kortegaards Planteskole forklarer at Fraxinus americana var det navn som sorten Zundert blev introduceret under da planteskolen for år siden begyndte at producere den. Siden har den beholdt betegnelsen. Zundert vil dog fremover blive kaldt for en F. pennsylvanica. sh 24 GRØNT MILJØ 3/2011

25 GRØNT MILJØ 3/

26 Driftssikre robotter der klipper godt Især de store klipperobotter har et potentiale i grønne områder og kan allerede nu tages i brug Af Anne Mette Dahl Jensen Klipperobotter kan være fremtiden mange steder hvor der skal klippes græs. Både golfbaner og kirkegårde ser store muligheder i teknologien, og driftsfolket ser gerne at robotterne i fremtiden indgår som en del af plejemaskinellet. Især ser man et potentiale i de store robotklippere med en kapacitet på m 2. De leverer en god kvalitet og er meget driftsikre samtidig med at de klipper et forholdsvis stort areal. Det fremgår af et projekt i PartnerLandskabs regi hvor Skov & Landskab har arbejdet sammen med Danske Anlægsgartnere, Dansk Golf Union, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Kommunale Parkog Naturforvaltere og 3F. Formålet var at se på robotklippernes potentiale i forhold til de behov brugerrepræsentanterne havde skitseret. Som en del af projektet er der afprøvet udvalgte maskiner på en driving range på Roskilde Golfbane og på tre fællesurnegrave og den store kapelplæne på Gladsaxe Kirkegård. De fem arealer var af forskellige størrelse og tilbød forskellige udfordringer. Den største klipper, en Bigmow med en kapa- citet på m 2, blev kun prøvet på golfbanen. På kirkegården blev der prøvet fire klippere med kapacitet fra 400 til 6000 m 2, men den største af dem kun på kapelplænen. Afprøvningen har dog sin begrænsning. Der er flere typer af plæner hvor robotternes potentiale ikke er afprøvet, bl.a. på skråninger. Her vil det ellers være interessant hvis de kunne erstatte den traditionelle klipning som visse steder foregår i meget belastende arbejdsstillinger. Indtil videre har robotterne også en begrænsning på offentlige arealer, navnlig de der besøges af mange mennesker og hvor plejepersonalet ikke er til stede dagligt. Her er der stor sandsynlighed for at maskinerne ikke kan få lov at køre i fred, men bliver stjålet eller udsat for hærværk. Klipper som et får Græsning med får giver en perfekt plæne da dyrene græsser lidt, men hele tiden og fuldstændig tilfældigt over hele arealet. Får ses dog sjældent på vores plæner. De klippes i stedet af et hav af benzin- eller eldrevne græsklippere. Herunder klipperobotter. Producenterne fremhæver at de er selvkørende og giver en kvalitet der ligner den som får giver - fordi robotterne klipper døgnet rundt og i et tilfældigt mønster. Der findes i dag en mængde klipperobotter på markedet, men de henvender sig primært til private. Langt de fleste græsarealer i Danmark er dog offentlige eller halvoffentlige, og det er derfor interessant at få belyst om der findes modeller der kan bruges i den grønne sektor. De fleste klipperobotter er el-drevne og får afgrænset deres klippeareal af en ledning der definerer hvortil klipperen skal køre og vende. Ledningen er lagt ned i jorden eller ligger oven på den. Sådan er princippet for de fleste mindre klipperobotter på markedet i dag. Robotklipperne klipper nogle timer hvorefter de har brug for at køre til opladestationen for at blive opladet inden de igen kan klippe. Opladestationen er typisk placeret i et hjørne af plænen. Der findes dog også større robotter som styres ved hjælp af GPS og infrarødt lys, men de er ikke afprøvet i projektet. Udviklingen går dog hurtigt Bigmow er ude en driving range. Klipperen var med en kapacitet på m 2 størst blandt de afprøvede. inden for denne type klippere, og det er nok kun et spørgsmål om tid før vi finder flere af disse avancerede robotter i Danmark. Et udvalg af de mindre klipperobotter med forskellig kapacitet indgik i afprøvningen i PartnerLandskabs regi. Den mindste robot kunne klare 400 m 2 hvorimod den største havde en kapacitet på m 2. Maskinerne er afprøvet på plæner med forskellige udfordringer, f.eks. ujævne belægninger, huller, kanter, blomsterbede, golfbolde og pilfingre der får robotterne til at stoppe. Afprøvningen er foretaget af de fagfolk der til dagligt arbejder med vedligehold af græsarealerne. Der er primært fokuseret på hvordan maskinerne har klaret de udfordringer der er på de arealer de nu var sat til at klippe. En fin klippekvalitet Alle klippemaskinerne løste deres opgave, og klipperesultatet var bedre end ved den traditionelle klipning. Arealerne var jævnt klippet uden at plænerne fremstod med græstotter. Klippekvaliteten afhænger dog af arealet. Er det ujævnt og hullet, bliver klippekvaliteten også lavere. Der kan f.eks. ligge lange frøstængler som ikke er klippet af. Afprøvningerne tyder dog på at man faktisk kan forbedre græssets kvalitet ved at bruge klipperobotter. Flere steder er man blevet i stand til at klippe tættere end med det traditionelle udstyr, og det har resulteret i en tættere og pænere plæne, mener driftsfolkene. Det kan bl.a. forklares med at klippefrekvensen af de enkelte græsstrå er højere end ved den traditionelle klipning. Det gør at der kan klippes lavere uden at græsset tager skade. En lavere klippehøjde er med til at danne flere sideskud som gør græsset tættere. Når der klippes traditionelt 26 GRØNT MILJØ 3/2011

27 Klipperobotten Parcmow fra Belrobotic på kapelplænen på Gladsaxe Kirkegård. Klippekvaliteten var bedre end ved den traditionelle klipning. Efter 2½ måned vurderede driftspersonalet at ukrudtsmængden var faldet. (cirka 1 gang pr. uge) bliver græsset ofte langt imellem klipningerne. Desuden lægger afklippet sig i klumper hvis det er langt og vådt. Det er ikke tilfældet med robotklipperen. Her klippes der hele tiden, også i regnvejr, så græsset når aldrig at blive langt, og plænen ser altid nyklippet ud. Gødning og ukrudt Det at der klippes hele tiden, og at afklippet kontinuerligt lægges på plænen, er måske også med til at give en løbende gødningstildeling. Det er bedre for græsset end hvis afklippet tilføres i større doser med cirka 1 uges mellemrum. Driftspersonalet bedømte efter cirka 2½ måneds afprøvning at plænerne indeholdt mindre ukrudt og mos. Der er ikke lavet optællinger der underbygger vurderingen, men sammenhængen er yderst interessant, ikke mindst set i lyset af at der ikke må bruges pesticider eller at forbruget skal reduceres meget. Det betyder bl.a. at vi skal finde nye måder at bekæmpe ukrudt på. For nogle er det af mindre betydning at der står en tusindfryd eller mælkebøtte i plænen. For andre er det. Her kan robotklipperne være en del af løsningen der samlet sikrer græsset en tæt og god vækst. Driftsikkerhed Et vigtigt element når ny teknologi skal implementeres, er driftsikkerheden. Klipperobotterne er principielt selvkørende, men de kan stoppe på grund af forskellige problemer. Det optimale er så få stop som muligt så man slipper for jævnlig tilsyn med dem. Driftssikkerheden varierede en del mellem maskinerne. Flere havde en del stop bl.a. på grund af forskellige tekniske problemer, på grund af påkørsler af forskellige genstande, og fordi de blev løftet op af nysgerrige folk udefra. De fleste grunde til at maskinerne stoppede, kunne dog elimineres rent teknisk. I ét tilfælde blev der monteret et tilbehør så golfbolde ikke stoppede maskinen. For så vidt er der kun tale om stop der vil opstå i opstartsfasen. Derimod kan man aldrig gardere sig mod at uvedkommende mennesker udefra løfter eller piller ved maskinerne da de kører på offentligt tilgængelige arealer. Man kan dog tilkoble et alarmsystem så der tikker en sms ind på driftfolkenes mobiltelefon hvis maskinen stopper. Så behøver man ikke kontrollere maskinen flere gange om dagen. Driftssikkerheden er altså ikke noget der taler mod robotteknologien. Det er betjeningen heller ikke. Robotterne er lette at sætte op og betjene. Driftspersonalet på de to afprøvningssteder var alle enige om at robotterne ikke er en maskine hvor man skal lade sig skræmme af teknologien. Skader på forhindringer Når der køres med de traditionelle græsklippere sker det jævnligt at de forårsager skader på træer når der køres for tæt på. Skader som kan være meget alvorlige for træerne, og som på længere sigt kan forringe deres vitalitet og udseende. Robotklipperne derimod forårsager ingen skader på træerne. Når de nærmer sig et træ - eller en anden forhindring, f.eks. mennesker sætter de farten ned. Når de lige så stille rører træet, stopper de, vender rundt og kører i en anden retning. Ergonomi og arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er et vigtigt element når man skal vurdere om klipperobotter kan erstatte traditionel klipning. Og her viser testen at det klart vil være gavnligt hvis græsklipning udføres med klipperobotter. Den traditionelle klipper skal vedligeholdes, rengøres og smøres cirka en gang om ugen. Her er der ergonomisk problematiske arbejdsstillinger af længere varighed. Robotklipperen skal også efterses hvis den stopper eller knivene skal renses. Her skal maskinen dog kun vippes op (vægt 7-65 GRØNT MILJØ 3/

28 kg). Når den vippes, stopper knivene så ingen kan komme til skade. Det vil sige man slipper for dårlige arbejdsstillinger af længere varighed. Støj der kan være til gene for driftsfolkene, taler også til fordel for robotklipperne. Mange af de traditionelle klipper udsender omkring decibel, mens robotklipperne udsender mellem decibel. Lige væsentligt er det dog at driftspersonalet må sidde på eller gå ved siden af den traditionelle klipper og derfor er udsat for støjen hele tiden, mens man ikke behøver være i nærheden når robotten klipper. På mange af græsarealerne i bynære områder med trafik er baggrundsstøjen ofte højere end den der kommer fra robotterne. Når man skal sidde på eller holde på maskinen er man endvidere udsat for belastning af helkrobsvibrationer. Det elimineres totalt med robotter. Det samme gælder i forhold til udstødningsgas. Det er der ikke på robotklippere. Det økonomiske valg Et incitament for at skifte en traditionel klipper ud med en robotklipper er nok i sidste ende økonomisk. Er der penge at spare ved at anvende robotter og kan vi spare mandskab? For det første skal man se på holdbarheden. Hvad er den gennemsnitlige holdbarhedstid for den traditionelle klipper i forhold til robotterne? Belgiske erfaringer med robotter der har kørt siden 2002, er at hvis man passer på dem og vedligeholder dem, har de nok en levetid på cirka 10 år. Fremtiden vil vise om det holder. For det andet skal man se på omkostningen til at nedlægge ledningen til afgrænsning af arbejdsområdet og etablere en opladestation. Det er en éngangsomkostning der kan variere meget. Hvis der ikke er strøm i nærheden, skal der indregnes udgifter til at føre strøm til området. For det tredje skal man se på den energi klipperne bruger. Robotterne bruger strøm, de traditionelle klippere diesel eller benzin. Priserne kan variere en del. I afprøvningerne var udgifterne i forhold til energiforbrug dog nogenlunde ens for den traditionelle klipper og robotklipperen. For det fjerde skal man se på Klippeskær på Husqvarna-robotten. Når man vipper maskinen, stopper knivene automatisk så ingen kommer til skade. vedligeholdelsen. Den vil afhænge meget af det enkelte sted der klippes og af den stand som det traditionelle udstyr er i. For robotterne omfatter vedligehold primært at knivene skal skiftes et par gange om året, og at batteriet udskiftes cirka hver fjerde år. De to steder robotterne er blevet afprøvet, har økonomiberegningerne vist at klipperobotterne er billigere i anskaffelse, drift og vedligehold. Man skal dog have med at den traditionelle klipper kan bruges andre steder hvor robotten ikke kan køre. Det gælder f.eks. på skråninger eller hvor der er mange forhindringer f.eks. gravsten og vaser på en kirkegård. Tid til andre opgaver Afprøvningen i Roskilde Golfklub viser at hvis man havde en robotklipper til driving rangen kunne man årligt få frigivet cirka 120 timer. Regnestykket på Gladsaxe Kirkegård (for robotten der kørte på kapelplænens 6000 m 2 ) er, at cirka 60 timer om året kan frigives. Den generelle opfattelse blandt driftspersonalet på afprøvningsstederne er dog at man ikke skal se en investering i en robotklipper som en mulighed for at spare en mand væk, men derimod som en mulighed for at få frigivet arbejdstimer til andet arbejde. Vi har brug for mere arbejdskraft når vi skal praktisere næsten pesticidfri pleje, efterleve EUdirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider og har et vandrammedirektiv der træder i kraft i PROJEKTDELTAGERE Projektet har ikke kunnet lade sig gøre uden at en række producenter/ importører gratis har stillet maskiner til rådighed i afprøvningen. En stor tak til OmTech Elektro, Husqvarna og BeckImport for deres hjælp og ekspertise. Projektet har også været afhængigt af brugere der har stillet arealer til rådighed. En stor tak til Roskilde Golfklub, Gladsaxe Kirkegård og Vejle Kirkegårde. Robotten forårsager ingen synlige skader på træerne. Når de nærmer sig sætter de farten ned, rører lige så stille træet, vender rundt og kører i en anden retning. SKRIBENT Anne Mette Dahl Jensen er seniorrådgiver i plænegræs på Skov & Landskab, Københavns Universitet. 28 GRØNT MILJØ 3/2011

29 TITAN Større, stærkere, mere effekt Brug din Titan året rundt Stiga Titan er produceret til professionel vedligeholdelse af områder i bl.a. parker og boligselskaber året rundt. Maskinen opfylder nutidens krav til en rationel, effektiv og bekvem arbejdsplads, der ydermere har et flot design. Titan har ægte Stiga knækstyring, så baghjulene følger i forhjulenes spor, og i kombination med de frontmonterede redskaber, de kraftige hjulmotorer samt den permanente 4WD giver den en fantastisk fremkommelighed. Discharge-on-demand er to klippemetoder i én, der ændres trinløst fra førerpladsen: Stigas berømte Multiclip system klipper græsset flere gange samt bagudkast, der anvendes til højt græs og i ujævnt terræn. Med disse to systemer får du det perfekte klipperesultat. Stiga Titan har et stort tilbehørssortiment, så den kan anvendes året rundt. Se mere på GRØNT MILJØ 3/

30 Gødningen styrer græssets vinterhærdning Både gødningsniveauer, balancen mellem næringsstofferne og timingen har betydning Af Asbjørn Nyholt Samspillet mellem de enkelte næringsstoffer og græsbestanden har stor betydning for hvor godt idrætsanlæg lever op til forventningen. Der er god grund til at tage gødskningen af sine baner seriøst efter to hårde vintre og dermed mange ubrugelige forårsbaner. Det gælder specielt for baner domineret af de vinterfølsomme arter som almindelig rajgræs og enårig rapgræs. Belastede idrætsanlæg har behov for næring for at kunne producere slidstyrke, men lige så vigtigt bliver det efter de to sidste sæsoner at producere vinterhærdning så græsset kommer så godt som muligt gennem perioder med snedække. Her har både balancen mellem de enkelte næringsstoffer, gødningsniveauet og timingen stor betydning. Problematikken er blevet forstærket af at vi generelt har forsømt at efterså med det vinterstærke engrapgræs gennem de seneste år. Ser vi på de tre hovednæringsstoffer kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) har græsset behov for at optage cirka 12 kg P og 60 kg K pr. ha for hver gang græsset optager 100 kg N pr. ha. Det er i grove træk den mængde af næring som jorden - vækstlaget - skal stille til rådighed for græsset i løbet af en sæson. Kvælstof er gashåndtaget På en næringsrig lermuld, som er den naturlige landbrugsjord i Østdanmark, vil jorden oftest af sig selv kunne levere den nødvendige fosfor og kalium til græsset. Græsafklippet bliver jo på banen, omsættes, og næringsstofferne føres tilbage til jorden. Anderledes ser det ud med kvælstof (N) der ikke bindes i jorden. Her skal vi tilføre en stor del af det græsset har behov for. Kvælstof bliver derfor gashåndtaget hvor vi styrer hvor meget græsset skal vokse. På lermuld kan man derfor stort set nøjes med at gødske med kvælstof (f.eks. svovlsurammoniak (N 21), kalksalpeter eller kalkammonsalpeter). Det er straks mere kompliceret at dosere gødningen til en sandjord fordi den ikke på samme måde som lerjord tilbageholder kalium og andre positivt ladede ioner. Vil du gøre det godt for græsset, skal du hver gang bruge en bredt sammensat gødning som tilfører både N, P og K. Mange baner er anlagt med et vækstlag domineret af grovsand for at sikre tilstrækkelig dræning og en lang brugssæson, men uden evnen til at holde på næringsstoffer- ne. På denne type baner vil behovet for kalium være højere end kvælstof set over året hvis græsset skal kunne nå at optage tilstrækkeligt med kalium. En traditionel vare til dette formål er NPK I praksis vil man ofte tage en jordprøve af vækstjorden og lade den analysere for indholdet af kalium (Kt), fosfor (Pt) og magnesium (Mgt). Det giver god viden når man skal vælge gødningsprodukt. Græsset reagerer kraftigt på ekstra kvælstof (N). Som her hvor et dyr har tisset på en næringsfattig bane. I passende doser Efter du har valgt det gødningsprodukt som passer til dit vækstlag, mangler du at tage stilling til hvor meget gødning der skal udbringes, og hvornår det skal udbringes. Spreder du meget lidt gødning eller måske slet ingenting på en boldbane, vil du over årene få meget ukrudt og en meget ringe slidstyrke. Vi spreder med andre ord gødning for at holde slidstyrken oppe og ukrudtsmængden nede. Niveauet ligger typisk mellem 80 og 120 kg N pr. ha over året, men der er god 30 GRØNT MILJØ 3/2011

31 I foråret 2010 var det svært at skabe regenerering efter vinterens skader ved eftersåning i den kolde jord. Udløberne af engrapgræs (ved pilene) var lige så hurtigt på færde som nye frøplanter af enårig rapgræs (ved kniven). Billedet er fra 1. maj logik i at give lidt ekstra på de baner hvor slitagen er størst. Du får dog ikke ekstra slidstyrke ved at gå over 200 kg N pr. ha om året. Mange vil tænke at mere gødning giver større behov for klipning, og det er jo også rigtigt. Det bliver nu ikke så dramatisk hvis man spreder gødningen af mange gange. Det giver ikke græsset et ordentligt spark med buldervækst til følge. 4 til 5 udbringninger over sæsonen er passende. Topdressing er en vigtig plejeopgave set i forhold til at opretholde plane og faste baner. Hvis du bruger kompostblandet topdressing som BoldMix og udbringer måske en lagtykkelse på 6 mm over året, tilfører du cirka 20 kg fosfor og 60 kg kalium pr. ha, men blot 10 kg kvælstof. Regelmæssig brug af topdressing vil på lermuld dække banes behov for P og K. Efterså med engrapgræs Eftersåning med frøblandinger alene bestående af rajgræs og den almindelige invasion af ukrudtsgræsset enårig rapgræs har på mange baner givet en meget sårbar græsbestand i forhold til at overleve strenge vintre som de sidst to. Disse to arter er langt mere vinterfølsomme end for eksempel engrapgræs. Det kan være relevant nok at efterså med rajgræs i det tidlige forår hvor behovet for hurtig regenerering er stor, men når der eftersås op til sommerferien - og specielt i sensommeren - vil det være en langsigtet fordel at bruge en frøblanding som også indeholder 30-50% engrapgræs. En blandet bestand der også indeholder engrapgræs, kan langt bedre modstå vinteren end en grønsvær af rajgræs og enårig rapgræs. Og hvis skaden er sket, kan engrapgræs hurtigt komme i gang igen fra dens underjordiske udløbere. Ikke ekstra kalium Vi går og fortæller hinanden at vi skal sørge for at give ekstra kalium i efteråret for at sikre vinterhærdningen. Men det er en skrøne. Al nyere forskning peger på at det som er afgørende er at vi drosler tilførslen af kvælstof (N) ned i tide. I sensommeren oplagrer planten kulhydrater som den skal leve af hele vinteren hvor planten ikke kan lave fotosyntese. Planten lægger naturligt kulhydrater på lager i sensommeren og i efteråret når planten registrerer at temperaturen, mængden af lys og mængden af let tilgængelig næring falder. Presser du væksten med ekstra næring bliver madpakken simpelthen for lille. Det gælder derfor om at være meget påpasselig med mængden af gødning du kommer ud med efter sommerferien. SKRIBENT Asbjørn Nyholt er hortonom og selvstændig rådgiver. Græsblandinger af høj kvalitet til grønne arealer Barenbrug leverer topblandinger til alle typer anlægsog renoveringsarbejder. For eksempel blandingen BAR 41 / Solide Enestående finbladet struktur Stor skudtæthed Høj slidtolerance Dansk repræsentant Barenbrug Finn Linnet Juul, mobil Michael Møller Larsen, mobil GRØNT MILJØ 3/

32 Væg 3 = til siderne Væg 1 = op Væg 4 = udad mod barken (kan også være væg 2) Væg 1 = ned Væg 2 = ind mod træets centrum Væg 3 = til siderne Figur 1 Den rumlige orientering af Shigos fire vægtyper TRÆBIOLOGIEN ÅR 2011 Det er over 25 år siden at Grønt Miljø første gang skrev om den nye videnskabeligt funderede træpleje, primært med udgangspunkt i Alex Shigos forskning. Siden er den praktiske træpleje lagt fuldstændigt om. I en artikelrække af Christian Nørgaard Nielsen samler vi op på forskningens resultater. I første omgang om sårreaktioner og i denne artikel om den anatomiske og fysiologiske basis for indkapsling af råd. Hvordan laver træet disse barrierer? Sådan kapsler træet råddet ind Sårreaktionen har et anatomisk og fysiologisk grundlag der er bredere end CODIT-modellen Af Christian Nørgård Nielsen Figur 2. Vedstrukturen hen over to årringe I den indeste vises ledningsbaner og fibre. I den ydre årring vises kun marvstrålerne uden ledningsbaner og fibre. Vertikalt - mod træets top De store kar leder vand opad De små kar (små huller) giver mest fysisk støtte Marvstrålerne består af levende parenkymceller. De ses som plader (spejl) i snit på tværs af årringene eller som lodrette bundter parellelt med barken. Marvstrålerne er basis i væg 3 Alle kar består af døde celler. Når ledningsbanerne stoppes, dannes væg 1 Plader (spejl) Alex Shigos model for indkapsling af sår i træer er efterhånden kendt stof i dansk træpleje. Undertiden bruges forkortelsen CODIT (Compartmentalization of Decay in Trees) idet compartment betyder rum. Vi har lært at sætte vores lid til træets egen evne til at skabe vægge og barrierer for patogenernes udbredelse i veddet. Shigo arbejdede med fire typer vægge i træets forsvar: Vægtype 1 er en barriere for svampenes udbredelse opad og nedad i stammen. Vægtype 2 er barrierer i det radiale plan, det vil sige indad mod stammens centrum og eventuelt udad mod barken. Lodrette bundter Vægtype 3 er en afgrænsning af angrebet i tangentiel retning, dvs. til siderne i samme retning som årringene. Vægtype 4 er en afgrænsning af rådangrebet ind mod det nye ved som dannes udenfor det rådangrebne område, efter at råddet har etableret sig. Det mest almindelige eksempel på vægtype 4 er den barriere som dannes i kallusved hen over såret udadtil, men vægtype 4 kan også være i andre retninger. Vægtypernes rumloge orientering er vist i figur 1. Styrken i barriererne tiltager fra vægtype 1 mod type 4. Sagt på en anden måde: Træets evne til at bremse rådangrebet er svagest op- og nedadtil, intermediært indad og til siden og stærkest ud mod det nydannede ved. Vægtype 1 Træets vanskeligste opgave er at hindre råddets udbredelse opad og nedad i stammen. Det skyldes at svampens hyfer forholdsvis let kan brede sig i træets ledningsbaner ( kar i løvtræ og tracheider i nåletræ). Se de store vertikale kar i figur 2 og 3. Men dels har træet porer i overgangen mellem de enkelte karceller, dels forsøger træet at lukke disse porer med giftige vokslignende stoffer. De biokemiske stoffer som Årringsgrænser dannet af høstveddet, væg 2 ledningsbanerne fyldes med, leveres af de levende parenkymceller i marvstrålerne. Vægtype 3 Figur 2 og 3 illustrerer også basis for vægtype 3 idet den dannes af træets marvstråler. Marvstrålerne består af levende parenkynceller som således meget let kan omdanne sig selv til en svampegiftig væg. Figur 4 viser et tangentialt snit (dvs. langs med årringene og parallelt med barken) af veddet i henholdsvis skovfyr (venstre) og ask (højre). Det ses hvordan marvstrålerne er organiseret meget forskelligt i forskellige træarter. Nogle træarter har forholdsvis meget 32 GRØNT MILJØ 3/2011

33 Figur 4. Tangentialt snit af veddet Skovfyr til venstre og ask til højre. Bemærk de forskellige marvstråler. Ind mod centrum i træet 1 cm Figur 5. Årringsforløbet før og efter et barksår i rødgran De mørke striber er høstveddet som adskiller de enkelte årringe, og som er en vigtig bestanddel af Shigos væg type 2. En ask i et fortov har fået en del knubs. Halvdelen af kronen mangler beløvning. Gammelt barksår Årringens høstved er ring 2. Den forstærkes her på grund af såringen Plader Vertikalt - mod træets top Lodrette bundter De store kar leder vand opad De små kar (små huller) giver mest fysisk støtte. Alle kar består af døde celler Ud mod barken Figur 3 Vedstrukturen i en terning taget ud midt i en årring Man ser altså ikke årringsafslutningerne (= høstveddet). Marvstrålerne består af levende parenkymceller. De ses som plader (spejl) i snit på tværs af årringene eller som lodrette bundter parellelt med barken. parenkymvæv (f.eks. lind). Andre arter har meget mindre symplast (levende væv). det gælder f.eks. fyr og gran. En høj forekomst af symplast er vigtig for et effektivt forsvar mod angribende organismer. Vægtype 2 Væggene indad mod træets kerne (og undertiden også udad) består i første omgang af årringenes høstved. Indenfor den enkelte årring dannes generelt løsere ved med mange og/eller tykke ledningsbaner i forår og sommer, men sidst på sommeren dannes kun meget tynde fibre med tykke og stærkt lignifiserede vægge. Høstveddet ses som de mørke årringsgrænser (figur 5). Dette høstved har særlig stor mekanisk styrke, men udgør også en særlig kraftig barriere for patogeners udbredelse. Som det ses på figur 5 kan materiale fra parenkynceller tilføres til yderligere forstærkning af høstveddet ved såring. Væggene/barriererne 1, 2 og 3 baserer alle på strukturer, som blev skabt under normale forhold uden angreb af patogener. Derfor er strukturerne (bortset fra marvstrålerne) heller ikke 100% optimerede til at indkapsle et angreb. Hverken ledningsbanerne eller årringsafslutningen er i første omgang dannet til dette formål. Uanset retning vil der og- GRØNT MILJØ 3/

34 Figur 6. Et stammetværsnit med et stort barksår. Kallus-væksten hen over såret indeholder også den meget stærke væg type 4 (røde cirkler) som er meget modstandsdygtige over for patogenerne. så ofte dannes barrierer ved at cellerne imprægneres med garvestoffer og voksstoffer op imod det angrebne område (se figur 6, grøn pil). Det er parenkymcellerne som leverer materiale og energi til dannelse af disse barrierer. Vægtype 4 Derimod er vægtype 4 skabt i nyt ved som dannes i patogenens nærvær. Derfor kan træet, mens vedcellerne skabes (celledeling, cellestrækning, celledifferentiering), optimalt indbygge forsvar mod patogenen. Sådant nyt ved som dannes af cambiet (ofte kallus fra sårranden af cambiet), forsøger ofte at overvokse det angrebne område og omslutte det med nyt modstandskraftigt ved (se figur 6). Styrken i væggene Som forklaret er styrken af vægtype 4 absolut den stærkeste. Vægtype 1 (vertikalt) er den svageste fordi det er forholdsvis let for patogenen at sprede sig gennem ledningstrengene. Vægtype 2 (indad) består som udgangspunkt kun af årringens høstved som er Væg nr. 4 dannes af nyt ved rundt om det rådne ved Misfarvninger fra bakterier/svampe samt træets barrierer særlig tæt og hårdt, men til gengæld ikke særlig tykt og effektivt. Vægtype 2 er derfor heller ikke særlig stærk. Vægtype 3 (til siden) er som udgangspunkt effektiv hvis veddet er rigt på marvstråler, men man må også huske at marvstrålerne ikke hænger sammen men er spredte i bundter. Ægte kerne eller ej CODIT-modellen er stadig helt central, men ikke tilstrækkelig. CODIT beskæftiger sig primært med det levende ved som er levende fordi det indeholder marvstråler med levende parenkymceller. Parenkymceller kan populært betragtes som en slags levende stamceller blandt døde vedceller fordi de kan omformes til mange forskellige funktioner. Men har alt ved nu levende marvstråler? Slet ikke. En række arter danner med alderen en ægte kerne. I takt med at det levende parenkymvæv i kernen dør, sker der to ting: dels en lukning af ledningsbanerne ved at de fyldes med propper (tyller), dels en imprægnering af cellevæggene med garvesyre og fenolholdige stoffer. Herved farves kernen rødlig til brunlig. Ofte, men slet ikke altid, følger kernen en årringsgrænse. Nogle arter har en bred splintved udenom kernen. Andre arter (f.eks. robinie) har kun 2-5 levende årringe uden om kernen. Eksempel på arter med ægte kerne er eg, robinie, fyr, lærk og douglasgran. Er det en fordel med en ægte kerne? Det er svært at sige. På den ene side nedbrydes kerneveddet meget langsommere end det yderste vandledende splintved. På den anden side mangler kerneveddet det levende parenkym som muliggør opbyggelse af akutte aktive barrierer. Splintved Taxus baccata Ægte kerne Andre arter danner aldrig en ægte kerne. Hertil hører arter som bøg, lind, ahorn, poppel, rødgran, ædelgran, æble og pære. Det forhindrer ikke at de f.eks. kan få en misfarvet rødkerne, men det er kun en farvning af veddet, ikke en egentlig imprægnering. Disse arter har levende parenkym i hele stammens tværsnit. Er det en fordel? Både og. For nok kan det centrale parenkym arbejde aktivt, men det antages at parankymvævets vitalitet tiltager fra marven ud mod barken. Endvidere belaster det træets kulstofbalance når så meget parenkymvæv skal holdes i live (vedligeholdelsesrespiration). De fleste nåletræer har harpikskanaler. Nogle løvtræer, f.eks. særligt udtalt i kirsebær, danner flydende gummi. Disse sårvæsker er stærkt aktive i at hindre patogener i at få fodfæste i sådanne arter. Ud over de standardmæssigt dannede harpikskanaler kan mange arter også ad hoc skabe nye harpikskanaler når der opstår sår. Det må antages at harpiks og gummi kan bidrage til træets indkapsling af råd. Indkapslingens effektivitet Om det lykkes træet at indkapsle patogenerne i et sår eller ej afhænger af mange forhold. Frem for alt afhænger det af sårets størrelse. Dernæst af træets almene vitalitet og patogenets natur. Et ungt træ har - alt andet lige - større chancer end et gammelt træ. Større sår i gamle træer har desværre en tendens til at brede sig og hastigheden afhænger ganske meget af de involverede svampe. Nogle træer kan leve godt og længe med en hul stamme, hvor kernen er rådnet væk (f.eks. eg og lind), mens andre træer degenererer hurtigere når først kernen er angrebet (f.eks. bøg). Både Skov & Landskab og forfatteren kan hjælpe træejere med at undersøge råddets udbredelse inde i stammen med en nondestruktiv impulstomograf. SKRIBENT Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat og dr.agro. Han har i mange år forsket i træer og skovens økologi på Skov & Landskab, Københavns Universitet, og har nu eget rådgivende firma, SkovByKon GRØNT MILJØ 3/2011

35 GRØNT MILJØ 3/

36 Prodanas rullegræs kan hentes i Ishøj Fra i år kan man hente Prodanas rullegræs på Sjælland, nemlig i Ishøj. Vi har ledt længe efter at finde den helt rigtige afhentningsplads og nu har vi fundet den, siger salgschef Niels-Jørgen Mogensen. Græsset afhentes hos Rygaard Transport nær motorvejen, lige fra klokken 7, om mandagen dog klokken 8. Mange kunder har ønsket at hente græs tidligt på dagen, og det har vi naturligvis lyttet til, siger Niels-Jørgen Mogensen. Hanix HO9D AMMI skifter navn og sælger Hanix AMMI Maskinhandel ApS er ny dansk eneforhandler af Hanix entreprenørmaskiner med minigravere fra 800 kg til 7,5 ton. AMMI er samtidig - under navnet Hanix Danmark - blevet en del af Hanix Europe. Firmaet har eksisteret siden 2007 og er i forbindelse med den nye aftale flyttet fra Ryomgård til Randers. Firmaet vil, ud over at forhandle Hanix, fortsætte med at købe, istandsætte og sælge brugte entreprenørgrej af andre mærker. Åbent hus 9. april kl AUSA-jorddumpere gennem Løwener Løwener har overtaget importen af de spanske AUSA-dumpere. Importen omfatter dumpere fra 850 kg til 10 tons, typisk med knækstyring, hydrostatisk transmission, Kubotamotor og joystick med frem/ bak. AUSA er verdens største producent af dumpere med 38 modeller. Et helt træ ligger og rådner i Grib Skov. Endnu ikke et ret almindeligt syn i de danske skove. Foto: S.L. Larsen. Skovens døde ved øger biodiversiteten Der er bare mindre dødt ved i danske skove end i udenlandske skove Af både skovpolitiske målsætninger og certificeringsordninger som PEFC og FSC fremgår at der for naturens og biodiversitetens skyld skal efterlades dødt ved i skoven. Men hvor meget er der egentligt i forvejen? Og hvordan måler man det? Den danske skovstatistik oplyser at der er 4,7 m 3 dødt ved pr. hektar i gennemsnit. En ny opgørelse for skovdistriktet Kronjylland oplyser at der er 6,7 m 3 dødt ved pr. haktar. Det er i alle tilfælde mindre end i vores nabolande. Sverige har 8,1 m 3 og Tyskland 11,5 m 3. Mest mindre stykker Undersøgelsen i Kronjylland viser at ud af de 6,7 m 2 dødt ved er de 2,1 m 3 stående dødt ved (døde træer), mens 4,6 m 3 er liggende dødt ved. Der er ingen væsentlig forskel på løvskov (7,2 m 3 ) og nåleskov (6,1 m 3 ). Til gengæld er der stor forskel mellem urørt skov (19,4 m 3 ) og skov i drift (4,9 m 3 ). I en dansk urskov kan der i teorien være omkring 50 m 3. Ganske enkelte prøveflader er oppe på dette niveau, mens mange flader er helt uden dødt ved. Det døde ved er mest små størrelser der ikke er ret nedbrudt. 40% af vedmassen er i emner under 20 cm. Store nedbrudte træer er der ikke mange af. Alle tal afspejler at princippet om at efterlade dødt ved er ret nyt i danske skove. I danske statsskove skal der ifølge Naturstyrelsen være mindst 3-5 træer pr. ha til na- turlig død og forfald, dog mindst 5-10 træer hvor der er plukhugst. Hertil kommer urørt skov. Til skove i almindelighed er der kun generelle anbefalinger om at efterlade mere dødt ved - og til det formål at bruge træer og trædele af mindst økonomisk værdi. Undersøgelser og praksis fra andre lande peger på at man får mest biodiversitet ved at prioritere det døde ved tæt på urørt skov og omkring nøglehabitater for beskyttede eller truede arter. Sådan måler man Målemetoden der er brugt til undersøgelsen i Kronjylland er stort set den sammen som man bruger i den danske skovstatistik og i lignende undersøgelse i andre europæiske lande. Man spænder et net ud over landkortet (her 500 x 500 me) og udvælger et tilfældigt udsnit af nettets kryds som ligger i skov (her 58). Hvert kryds er centrum i et kvadrat (her 200 x 200 m) hvor man i hvert hjørne definerer prøvefladerne som cirkler med 15 meters radius. I prøvefladerne måler man både stående og liggende dødt ved. Det liggende døde ved måles kun når det har en diameter over 10 cm og en længde over 130 cm. Det stående døde ved måles helt ned til en diameter på 4 cm målt i brysthøjde, men dog kun på en del af prøvefladen, inden for 3,5 meters radius. Dødt ved med en diameter op til 10 cm måles inden for 10 meters radius. Kun dødt ved over 40 cm diameter måles i hele prøvefladen. Desuden registeres nedbrydningsgraden på en skala fra 1 (ikke nedbrudt) til 4 (næsten helt formuldet). Endelig registreres bevoksningens hovedtræart og alder. Ud fra prøvefladerne beregnes tallene for hele skovarealet. Spiller en stor rolle At dødt ved har stor betydning for biodiversiteten er påvist i flere internationale undersøgelser hvor dødt ved beskrives som en nøgleindikator for biodiversitet. En finsk undersøgelse viser f.eks. at op mod 5000 arter er afhængige af habitater i dødt ved. Det svarer til 20-25% af alle de finske skovarter. I den danske rødliste over truede arter er en stor andel knyttet til dødt ved. Dødt ved er nemlig et biologisk hotspot. Svampe og bakterier nedbryder veddet. Det giver føde til smådyr som bænkebiddere og tusindben, borebiller der igen jages af skolopendre, rovbiller og myrer. De er igen føde for fugle der samtidig yngler og sover i de døde træer. Dødt ved kan desuden være grobund for laver og mosser og i sidste nedbrydningsstadie danne såbed for nye træer og planter. sh KILDE. Sigrid Lynæs Larsen, Thomas Nord-Larsen (2011): Forvaltning af dødt ved - målsætning og status for Skov- og Naturstyrelsen Kronjylland. Skoven 1/ GRØNT MILJØ 3/2011

37 En robust vandpost til udemiljøet En ny vandpost til skolegårde, legepladser m.v. er præsenteret af Water Sculpture A/S. Drikkevandsfontænen som den også kaldes, er en robust stålkonstruktion med antigrafittibehandling. Den kræver kun vandtilslutning, intet el. Fontænen er udviklet i samarbejde med Københavns Energi og Københavns Kommune der har ønsket et brugervenligt design så man f.eks. let kan fylde sin flaske, let vedligeholdelse og hærværkssikkerhed. Natursten klæbes uden på betonen Snyd eller ej. Men når betonvægge beklædes med natursten giver de et helt andet indtryk. Kongebro har til formålet introduceret skifer- og granitpaneler under mærket Stone- Panel i et væld af forskellige farver og strukturer. Der er tale om håndhuggede og frostsikre sten til udendørs brug - og i øvrigt beskrives som vedligeholdelsesfri. Naturstenene er støbt fast i moduler på betonbund og sættes op med fliseklæb. AMU kurser på Selandia CEU Målrettede kurser inden for: Anlægsgartneri Jord og planter Kirkegårde Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- gave du beskæftiger dig med. Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV Individuel individuelle mål. Se også vores kursuskalender på Eller kontakt os for yderligere information på telefon: Muligheder med mere... C.A. Olesensvej Slagelse Hako Citymaster 2000 E hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor Vedligeholdelsesfrit sod- og partikelfilter i helt lukket system - som det kendes fra personbiler Reducér CO 2 og dieselpartikler! NYHED! Ingen udgifter til at vedligeholde partikelfilter Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster Rustfri beholder 2,0 m 3, tiphøjde 1,45 m Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste Miljørigtig fejning i din by Leveres også i en version med 3 børster Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf [email protected] GRØNT MILJØ 3/

38 Med mobilen ud i det grønne Naturformidlingen står i en teknologisk revolution baseret på mobiler med gps og internet Af Søren Præstholm og Jørgen Nimb Lassen Foto: Lars Schmidt Jeg nyder forårssolen og udsigten over Øresund ved Eremitageslottet. Det summer i lommen. Det er mobiltelefonen der er klar med en lille fortælling. En kort tekst fortæller mig historien bag det fornemme jagtslot. Det er opført af Lauritz de Thurah og er et af senbarokkens ypperste værker i Danmark. Her kunne jagtglade konger være i fred og dinere uden tjenere. På fransk: en hermitage. Med et enkelt klik åbner en lille film der byder mig med inden døre i det ellers lukkede slot. Mulighederne er mange med den nye teknologi, især via smartphones med indbygget gps, internetadgang og trykfølsomme skærme. Snart vil mobiltelefonen være den primære kilde når man vil have viden til at supplere den fysiske oplevelse. Det kan være både navigation, baggrundsviden, små historier, lyd og film. Glemt er de krøllede foldere. Mobiltelefonen ved præcis hvor du er og giver dig den information du har valgt på rette tid og sted. Den kan samtidig anvendes til f.eks. virtuel skattejagt, små interaktive spil eller som led i motionsturen. Mobiltelefonen bliver morgendagens følgesvend når vi tager ud i det grønne. Talende pæle De seneste år har der været eksperimenteret med at bruge mobiltelefonen til at formidle natur og kultur. Et af de første forsøg bestod groft sagt i at udskifte den traditionelle informationstavle med en talende pæl. En pæl med et telefonnummer man kunne ringe til og få en lille historie om det sted man var. Teknikken blev bl.a. afprøvet i pilotprojektet for Nationalpark Mols Bjerge. I dag anvendes denne form i flere naturområder, bl.a. Grib Skov og Lille Vildmose. Teknikken er baseret på at brugeren har en mobiltelefon med sig. Og hvem har ikke det? Men metoden har dog også sine begrænsninger. Man slipper ikke for en fysisk pæl i landskabet som folk skal få øje på. Dernæst skal de selv ringe op. Og informationen er udelukkende baseret på lyd. Med bluetooth udvider mulighederne sig. I dag kan de fleste mobiltelefoner modtage og sende data via bluetooth som er en lille lokal radioforbindelse mellem to enheder. Når man nærmer sig en sender, kan man få en besked og overføre data i form af tekst, lyd, billeder eller filmklip om det sted man er. Metoden har dog den ulempe at der skal være en lokal sender. Ude i landskabet giver det udfordringer i forhold til elektricitet, vedligehold osv. Derfor har teknikken særligt været i spil på museer. I lille Vildmose har Aage V. Jensen Naturfond opstillet talende pæle i samarbejde med Audioguide. Man kan ringe til telefonnummeret og få en historie om stedet. Foto: Landskabsværkstedet. Trods disse ulemper anvendes metoden dog også til formidling i landskabet. Under overskriften Put Danmark i lommen har Friluftsrådet med partnere iværksat et projekt der anvender bluetooth til at sende små korte film til de besøgende. I marts 2011 lancerede man projektet i et område omkring Ribe i Nationalpark Vadehavet. Foreløbigt er der fem poster hvor man kan downloade film via bluetooth. De ligger med flere kilometers afstand, så det er foreløbigt begrænset hvor ofte man får formidlet historier. GPS og mobilt bredbånd Et alternativ til bluetooth-sendere i landskabet er de nyere smartphones. Ved hjælp af den indbyggede gps åbnes f.eks. mulighed for at formidle stedbestemt information uafhængigt af pæle eller bluetooth-teknik. Telefonen registrerer selv hvor man er. Udelukkende ved hjælp af et defineret gps-punkt kan man modtage information, f.eks. i form af et foto, en lille lydfil eller en filmstrimmel der hvor det er mest hensigtsmæssigt. For at få det til at fungere downloader man typisk en ap- 38 GRØNT MILJØ 3/2011

39 GRØNT MILJØ 3/

40 plikation - et lille program - til sin mobiltelefon. Desuden forudsætter teknikken varierende grad af dataoverførsel via telefonnettet. Alene gps-positioneringen kræver normalt at mobiltelefonen har netdækning, og det kan være et problem i nogle naturområder. Et af de tidlige forsøg med denne teknik er fra Sunkne Verdener ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Her var det muligt at anvende mobiltelefonen til at se hvad der er fundet under havet når man sejlede på Roskilde fjord. Den virtuelle befæstning Et andet eksempel finder man i forbindelse med projektet Københavns Befæstning. Her kan man hente en gratis applikation ved at sende en sms med teksten KBHB til Mobilapplikationen er baseret på layar-teknologien. Med applikationen kan alle med en smartphone (iphone, Android) opdage hele befæstningsringen virtuelt og hente flere informationer, video, lyd og slideshows direkte ned på telefonen. Man kan desuden bru- Med sin telefon kan man panorere på opdagelse efter små historier på Trekroner. På skræmen ses små screenshots fra den nye app som lanceres 30. maj. Den er udviklet af Bysted, Nodes og Tripledesign. 40 GRØNT MILJØ 3/2011

41 ge telefonen som elektronisk kikkert. Når man står på Trekroner, kan man få overblik over hele befæstningsringen og se skjulte historiske spor. Applikationen er såkaldt Augmented Reality hvor der lægges et virtuelt informationslag oven på virkeligheden via telefonens kamera, gps og kompas. Den retning telefonen peger, afgør hvilke informationspunkter der vises på skærmen. På den måde kan man let danne sig et indtryk af hvor de enkelte anlæg er placeret og hente mere information om dem. NATURMOBILEN Naturmobilen arbejder med fire grundlæggende formidlingstemaer: Naturguide Kulturguide Friluftslivs & sundhedsguide Fødevareguide. Derudover kan man foretage en række tilvalg og f.eks. blive guidet til ugens aktiviteter og arrangementer, lokale spisesteder, cafeer, overnatning, toiletter og parkering eller til lokale besøgs- og servicevirksomheder. Eller man kan få adgang til et bruger- og debatforum hvor man kan fortælle om egne oplevelser, uploade foto, lyd og film. Mulighederne er mange Telefonernes gps giver mulighed for at afløse eller supplere papirfoldere og skilte, men åbner også helt nye perspektiver. F.eks. kan der udvikles interaktive lege og spil. Forestil dig f.eks. en hel skoleklasse på jagt efter en virtuel ræv - et gps-punkt der flytter sig rundt i en skov, og som eleverne skal arbejde sammen om at omringe og fange. Gerlev Idrætshøjskole er et af de steder hvor man har eksperimenteret med sådanne interaktive lege, bl.a. for at inspirere til fysisk aktivitet og motion. Bag dette står partnerskabet Fremtidens Milliardindustrier hvor navnet i sig selv siger noget om hvilke perspektiver nogle aktører ser. Mulighederne er mange, og teknikken kan synes oplagt for mange aktører: kommuner og styrelser der vil lancere stier og løberuter til borgere og besøgende, museer som vil bringe museet historier og fund ud i landskabet, turismeaktører der vil tiltrække turister, naturskoler der vil formidle natur og kulturværdier. Der er også flere udbydere der arbejder med denne type formidling og mange planlægger at gøre det. Det gælder bl.a. Naturmobilen som er udviklet i samarbejde mellem Foreningen Landskabsværkstedet og Bysted A/S. Naturmobilen er en nonprofit platform for mobil-applikationer til formidling af natur- og kulturoplevelser, friluftsliv og bevægelse samt lokale fødevarer og andet der er koblet til det konkrete landskab. Hver applikation tilpasses det enkelte projekt, og når det er sket, kan udbyderen selv lægge sit indhold ind. En lav årlig licensbetaling for hosting og udvikling sikrer en løbende teknologi- og indholdsudvikling så udbyderen ikke står med en forældet applikation når teknikken eller indholdet ændrer sig. Ambitionen med Naturmobilen er bl.a. at undgå at alt for mange aktører hver især genopfinder den dybe tallerken. Her vil Naturmobilen sikre at teknologi- og indholdsudvikling, udvikling af spil, leg og læring kan komme andre aktører gratis til gode. Selv om mulighederne er mange er der også udfordringer. Der kan være døde områder hvor mobiltelefonen ikke har netdækning. Batterikapaciteten kan være et problem. Det er heller ikke alle naturgæster der ejer en tidssvarende mobiltelefon eller er fortrolige med dens muligheder. Omvendt er det et faktum at teknologierne hele tiden forbedres, og at der næsten kun sælges smartphones. Og selv om nogle især ældre brugere måske forsat vil foretrække mere traditionel formidling, så vil de nye teknologier appellere til nye naturbrugere. Og den kan skabe nye facetter og muligheder i naturformidlingen til unge som har mobiltelefonen som uadskillelig følgesvend. SKRIBENTER Søren Præstholm er geograf og Jørgen Nimb Lassen forstkandidat. De er begge tilknyttet Foreningen Landskabsværkstedet. GRØNT MILJØ 3/

42 På opdagelse i den japanske havekunst Haven i Seigan-ji-templet bød på beskæring af kameliatræer, nåleudtynding og fejning af mos Af syv landskabsarkitektstuderende på rejse Først fjerner gartnerne de treårige nåle. Derefter nogle af de toårige, og til sidst ses de etårige nåle efter. Når nålefæstet er færdigplukket, skal der kun være omkring 12 nåle tilbage på hvert nålefæste. Sådan gennemgås alle nålefæster på hele træet. Det sker hvert år. Gren for gren, nål for nål. Vi er i Seigan-jis tempelhave i Kyotos udkant. Men den omhyggelige pleje er ikke så speciel endda, ikke i Japan i hvert fald. I Japans tempelhaver og kejserlige haver behandles alle de karakteristiske fyrretræer på denne måde, store som små. Alene i Kyoto er der 3000 tempelhaver. Da vi besøger Seigan-ji midt i oktober er det store fyrretræ midt i haven næsten nippet færdig. Kun få grene står tilbage, så vi kan se forskellen. Vi får alle lov til at nippe nåle og beskære grene - under vagtsomme øjne og hjælpende hænder. Lære den japanske tradition At opleve tempelhaven og få indblik i dens pleje med bl.a. beskæring, nåleudtynding og mosfejning var et af højdepunkterne på vores studierejse til Japan i efteråret I de to uger vi var af sted, besøgte vi haver, parker og grønne anlæg i både Tokyo og Kyoto, historiske haver og moderne anlæg. Herunder tempelhaver der spænder fra de minimalistiske Zen-haver fra 1600-tallet og lige til moderne havekunst. Syv danske landskabsarkitektstuderende fra Skov & Landskab var vi, foruden syv studerende fra henholdsvis Sverige og Norge og den svenske landskabsarkitekt og professor Ann Bergsjö. Rejsen var en del af kurset Garden Design and Landscape Architecture in Japan udbudt af Sveriges Lantbruksuniversitet i samarbejde med Skov & Landskab og Universitetet for miljø- og biovitenskap i Norge. Kurset blev indledt med et weekendseminar hvorefter hele holdet drog til Japan. Her blev vi fulgt af de japanske undervisere professor Kamakura og professor Terada fra Kyoto University of Art and Design. Japanske landskabsarkitektstuderende viser de skandinaviske hvordan man udtynder nåle. At feje mos er ikke kun pleje. Det er en del af havens meditative aspekt. Formålet var bl.a. at lære om beskæring og pleje af træer efter japansk tradition samt pleje af mos som ofte bruges som bunddække i de japanske haver, særligt i Kyoto. Workshoppen blev holdt af den japanske professor Amasaki fra Kyoto University of Art and Design. Japanske landskabsarkitekturstuderende fra samme universitet arbejder frivilligt med pleje af haven og var med til at demonstrere de forskellige metoder. Beskærer kameliatræer Haven i Seigan-ji Templet er hovedsageligt beplantet med fyr, løn og kamelia - alle sorter der er højt værdsat i japansk havekunst. Beskæring af træerne foregår fra oktober til november og udføres for at skabe en særlig lethed i haven - et udtryk der efterstræbes i den japanske havekunst. Da vi besøger templet, er det tid til at beskære kameliatræer og nippe fyrnåle. Vi overværer beskæringen af et kameliatræ som professor Amasaki leder og gartnerne udfører. Træerne i denne have må ikke blive for store og beskæres derfor ofte. Deres vækst styres og begrænses med det formål at skabe balance mellem havens og templets proportioner. Beskæringen er mest omfattende i havens centrum og mindskes gradvist i overgangen til den omkringliggende skov. 42 GRØNT MILJØ 3/2011

43 Lodrette og krydsende grene fjernes, mens mere vandrette fremhæves. Der udtyndes kraftigst øverst i kronen for at sikre lys til alle kronens grene. Ved denne type beskæring opnås den lethed og gennemsigtighed i træet der kendetegner den japanske have. Ved beskæring af træerne lægges der vægt på det rum der skabes når en gren fjernes og den træform der bliver tilbage. På samme måde er det også fraværet af nåle der skaber det rigtige udtryk i fyrretræet. Et fyrretræ i en japansk have skal ikke være busket og tæt, men vredet, knudret og lysåbent som om det har modstået århundreders blæst. Dette udtryk opstår ikke af sig selv i en beskyttet tempelhave. Den mentale fejning Afslutningsvis får vi også lov til at udføre fejning af mosset. Det er et vigtigt landskabeligt element der dækker hele havens bund. Håndteringen og plejen af mosset tages generelt i den japanske havetradition meget seriøst. Den væsentligste pleje er fejning som styrker mossets vækstvilkår og understreger havens æstetiske udtryk. Haven fremstår mere ren og med en blødere finish. Kosten er et meget traditionelt redskab der består af et bundt tørrede kviste bundet sammen i den ene ende. Den holdes i hånden som en blyant og bruges med meget let hånd for ikke at skade mosset. Det er en teknik der kræver øvelse, ikke mindst for en flok skandinaver der er vant til at gå til værks med et grovere håndelag. Fejningen udføres først på de højereliggende dele af haven med kosten i den ene hånd og en bakke til at opsamle affald i den anden. Man bevæger sig gradvist nedad i haven for at ende i bunden. Fejning af mosset er ikke kun havearbejde. Der lægges også vægt på den mentale indvirkning som denne teknik kan medføre. Plejen bliver derved til en del af det meditative aspekt i haven. Det er en generel tankegang at haveoplevelsen og havearbejdet ikke blot har en fysisk og visuel indvirkning, men også en mental og religiøs. Derfor udføres fejningen af mosset altid i dyb koncentration. Enestående oplevelse Efter vores besøg i Sejgan-jis fantastiske tempelhave er vi nok alle blevet mere opmærksomme på dem der arbejder i de flotte haver vi har besøgt under vores ophold. Forståelsen af den arbejdsindsats der ligger bag hvert enkelt løv- og fyrtræs elegante udtryk og de fløjlsagtige mostæpper giver grund til eftertanke og er i sammenhæng med vores øvrige oplevelser i Japan en værdifuld indsigt som vi tager med os i vores videre studie og arbejde. Vi takker Kirsten Wiedemanns Mindelegat for deres økonomiske støtte til studierejsen. Grøn fagmesse 16. juni 2011 Kom og se de grønne fags nyheder på den store brancheudstilling. Se nyhederne, deltag i aktiviteterne, få mulighed for at sammenligne maskiner, udstyr og produkter - og meget, meget mere. I løbet af dagen byder Sandmoseskolen på lækker mad fra den store grill. Drikkevarer til maden kan købes. På gensyn torsdag den 16. juni kl Følg med i dagens program på Indstillinger til Dansk Landskabspris 2011 Sandmosevej Brovst tlf Kommunale Park- og Naturforvaltere, Danske Landskabsarkitekter og Praktiserende Landskabsarkitekters Råd vil igen i år uddele Dansk Landskabspris. Prisen uddeles 29. september 2011 på Danske Parkdage i København. Temaet er frodighed. Man kan - senest 5. maj - indstille projekter, personer, organisationer, offentlige og private virksomheder inden for alle kategorier af landskabsarkitektfaget. Få yderligere information på SKRIBENTER. Rejsens danske deltagere: Ellen Sofie Holmboe, Hanne Johnsrud, Signe Lund, Rie Celina Nielsen, Ellen Oll og Anna Stine Wad, alle landskabsarkitektstuderende på Skov & Landskab, KU. Harley Powerrake - suveræn maskine til grønne områder Igen en effektiv maskine fra: En gartner nipper nåle. Der skal kun at være 12 på hver nålefæste. C. HAVEMOSE MASKINFABRIK ApS Svoldrupvej 18 DK-9640 Farsø Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 3/

44 Bøgetræerne bag elefanthuset er nu alle fældet. Stubben i forgrunden har cirka 120 årringe. BAGHAVEN 4 Bøgetræerne fældes et efter et Igen i vinter er mange af de store gamle træer faldet i Frederiksberg Have. Enkelte i stormen 8. februar hvor jorden lige var tøet op i vinterens eneste længere frostpause. Men de fleste er fældet. Især de store gamle bøgetræer som dominerer bevoksningerne i den romantisk landskabelige park. Fældninger foretages hvert år, men der har været særligt mange de seneste år, forklarer slotsgartner Lars Friis. Mange af bøgetræerne har nogenlunde samme høje alder og er begyndt at blive farlige. Og foryngelsen har førhen været forsømt. Der har været et slip på omkring 50 år. Foryngelsen var derfor blevet presserende som det hed i parkens udviklingsplan fra Gamle, farlige bøgetræer ser man i mange af landets parker. De præges af toptørhed, døde topgrene, stagnerende vækst og har problemer med angreb af især kulsvamp, kæmpeknippeporesvamp og tøndersvamp. Og er de først angrebet af svamp, varer det ikke længe før man kan blive nødt til at fælde dem, især hvis de står nær stierne. Af hensyn til brugernes sikkerhed kontrolleres Frederiksberg Haves træer løbende. De fleste af de bøgetræer der fældes i Frederiksberg Have er omkring 100 år. Ikke alverden. Det meste af parken ligger lavt og er til dels en gammel mose. Derfor var det i sin tid oplagt at grave kanaler i parken. Det betyder til gengæld høj grundvandsstand der ikke bekommer bøgetræer vel. Som H. A. Henriksen skriver i Skoven og dens dyrk- ning er flad og stiv jord tit uegnet for bøgens trivsel, navnlig hvis grundvandsstanden veksler fra år til år. Eller som Poul Erik Brander skriver i Træer og buske i by og land : Jordbundsmæssigt foretrækker bøgen en god, gerne leret jord, men ikke tørvejord. Den er en art der ikke tåler høj grundvandsstand, og rødderne er meget iltkrævende... Man kan undre sig over hvorfor man plantede så mange bøgetræer, ikke bare i Frederiksberg Have, men i mange andre danske parker med flad og stiv jord. Lars Friis vurderer at mange af træerne kan være selvforyngede. Eller måske havde man bare gratis bøgeplanter til rådighed fra de andre slotsparker. Enkelte bøge er dog alligevel blevet ældre, op til 175 år. Så gammel var en stor flot bøg tæt ved en af hovedstierne da den blev fældet 22. januar Før Foto: Lars Friis fældningen viste en rådmåling at der var meget råd. Efter fældningen kunne man se at det stod endnu værre til. Det var på høje tid at træet blev fældet. Bøgene har haft det særligt dårligt bag Zoologisk Have, et fugtigt område med kildevæld for foden af Valby Bakke. Det blev værre da det nye elefanthus blev bygget for 3-4 år siden, og man regulerede terrænet. Et nyt dræn var ikke nok. Siden er alle syv store bøge fældet i området. De sidste to i vinter. Foryngelsen sigter mod en mere etageret bevoksning med træer i flere forskellige aldre, arter og mønstre. Der plantes eg, birk, poppel, acer og valnød. Ikke hestekastanje, men andre kastanjer. Og bøg som ikke er dømt ude. Vi breder paletten ud, men tager samtidig udgangspunkt i de historiske plantelister fra slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet og som danner grundlag for den romantiske haves udtryk, forklarer Lars Friis. Man går samtidig efter et mere varieret busklag hvor snebær som man begyndte at plante ind i 50 erne, har spredt sig og nu dominerer. Nu plantes også f.eks. Lonicera, benved, kornel, både for at tilpasse arterne til jorden og skabe forskellige udtryk. Man skover for tiden omkring 150 m 3 hvert år. Tager de træer der er dårligst og farligst og skeler samtidig til at sikre sigtelinjerne og udsigterne i parken. Det foregår med motorsav, ikke med skovningsmaskiner der ville have svært ved at komme ind og ville ødelægge jorden for meget. Som det er nu, er det svært nok med udkørselsmaskinerne der dog i vinter har haft frossen jord at køre på det meste af tiden. Nu er den frosne jord tøet op. Vi venter på foråret og en blomstrende grøn baghave. sh BAGHAVEN. Grønt Miljø bor klos op ad Frederiksberg Have - i samme gård som slotsgartneren, parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i en serie hvor vi tager afsæt i en sag der er konkret i parken, men har et bredere perspektiv. Vi kalder i denne sammenhæng Frederiksberg Have for Baghaven. Det er den for os. Og med det anonyme navn understreger vi det almene sigte. Foto: I.M. Thomsen og O.S. Jakobsen Den store bøg der blev fældet 22. januar Træet var hult langt ned i roden og angrebet af kæmpeknippeporesvamp (blå cirkel) og kulsvamp (grøn cirkel). Kulsvampen var ikke opdaget på forhånd. 44 GRØNT MILJØ 3/2011

45 VROOM 360 Design: Espen Voll Tore Borgersen Michael Olofsson Photo: Adam Stirling 2011 VESTRE.COM VIA DIALOG APRIL BLOC ACCEPTOR DIALOG KYOTO GRØNT APRIL MILJØ 3/2011 APRIL VROOM URBAN 45

46 HUSETS KVÆRN Den gamle våbenproducent Husqvarna er blevet verdens største producent af motorsave og græsklippere med et utal af varemærker. To nye frontklippere eksemplificerer udviklingen Model 112 SV, cc. Når man rejser fra syd er det gennem Smålands uendelige og ensformige nåleskove. Ved sydspidsen af den store sø Vättern når man Jönköping og forstaden Huskvarna. Med virksomheden af samme navn. Bare stavet med q hvor byen staves med k. Så kan man i hvert fald se forskel. Virksomheden er i dag verdens største producent af motorsave, buskryddere, plæneklippere og andet grej som er uundværligt i den grønne sektor. Det er virksomhed der satser stærkt på teknologi- og produktudvikling og nye markeder. Et godt eksempel er de to nye frontklippere P 524 og P520 D hvor Husqvarna tager et trin op i størrelse, men beholder den avancerede teknik fra de mindre, ældre søstre tallets musketter Både byen og virksomheden er opstået ved et vandfald hvor en elv - der i dag hedder Huskvarna-åen - munder ud i Vättern. Her var der grundlag for at drive en kraftig vandmølle. På stedet lå 1300-talsborgen Rumlaborg der skulle bevogte adgangen fra syd og op i Östergötland. Vandmøllen var husets kværn som navnet Huskvarna er dannet af. Hus blev brugt om borg ligesom f.eks. Koldinghus. Fra 1630 fremstilles våben ved vandmøllen hvor der i 1689 anlægges en egentlig våbensmedje. I Sverige havde Den grå motorsav øverst er en forsøgsmodel. I 1959 kom den første model til salg. Motorsaven nederst er model 1969 hvor selve konceptet var færdigudviklet som vi kender det i dag. Mange ting er dog blevet bedre siden: sikkerhed, vægt-ydelsesforhold, vibrationsdæmpning, brændstofforbrug og udstødning. man længe brudt malm og udvundet jern. Det var en del af det økonomiske grundlag for landets agressive krigsførelse i 1600-tallet. Jernet var sammen med vandkraften også grundlaget for en våbenproduktion. Med energien som den vigtigste lokaliseringsfaktor. Det første produkt var musketter, 1600-tallets tunge og store geværer. De blev forsynet med et sigtekorn der den dag i dag stadig danner Husqvarnas bomærke. Nu blot med et stort H inden i. Den egentlige industriproduktion begyndte i 1867, først med de nye militære bagladegeværer, men fra 1877 også med pistoler, revolvere og jagtvåben til det civile våbenmarked. Men det blev ikke ved våben. Der opstod en stor produktion af husholdningsprodukter som kødhakkere, strygejern, komfurer og symaskiner foruden cykler, bådmotorer, motorcykler og knallerter. Motorcykelproduktionen var central i 1900-tallets første del, og da efterspørgslen efter motorcykler faldt var motorsave og plæneklippere to af de produktioner der trådte i stedet. I 1959 kom den første motorsav og den første motoriserede håndklipper. Senere fulgte buskryddere, løvblæsere, hækklippere, specialmaskiner til græspleje, vandingsanlæg samt beklædnings- og sikkerhedsudstyr. Først blandt de grønne produkter var dog en håndskubbet græsklipper fra Allerede i 1947 kunne man også præsentere den første motorplæneklipper der var beregnet til boldbaner og andre store græsarealer tallets klippere Det er blandt grejet til have, park og skov man finder de produkter der i dag dominerer Husqvarnas sortiment. Derudover finder man stort set kun skære- og poleremaskiner til stenindustrien. De andre, gamle produktyper er solgt fra eller bare stoppet fordi tiden var løbet fra dem. Våbenproduktionen blev afhændet i 1969 bortset fra en lille specialproduktion der stoppede i Da var den sidste motorcykel allerede trillet fra fabrikken i Husqvarna blev selv - i en økonomisk trængselsperiode - solgt til Elektrolux i Herefter fulgte en ekspansion med opkøb og en stigende satsning på skov-, have- og parkprodukter. I 2006 blev firmaet igen et selvstændigt børsnoteret selskab, nu ejet af store kapitalfonde, overvejende svenske. Det er blevet en multinational virksomhed med hovedsæde i Stockholm. Hele Husqvarna omsatte i milliarder svenske kroner. 52% af salget fandt sted i Europa og Asien, 40% i Amerika. Firmaet har ansatte, produktion i 19 lande og eksport til over 100, også til Danmark hvor Husqvarna Danmark A/S er importør. De mange mærker Husqvarna er ikke kun virksomhedens navn. Det er også et varemærke, og ét der skal toppe i kvalitet blandt virksomhedens mange opkøbte mærker. Til kernevaremærkerne hører - ud over Husqvarna - McCulloch og Gardena. De tre står sammen for cirka 60% af salget. McCulloch er især kendt for motorsave og sælges mest i Nordamerika. Med Gardena der blev opkøbt i 2006, kom også automatiske vandingsanlæg på programmet. De er sammen med robotklip- 46 GRØNT MILJØ 3/2011

47 Huskvarna-åen falder på et ret kort stykke 143 meter og danner et vandfald der tidligt er udnyttet i en vandmølle. Billedet er fra den 2. marts 2011 hvor det meste af åen endnu er frosset til. Det meste af vandet ledes i dag via et stort rør til en turbine der producerer el. Cykler blev fremstillet fra 1902, og indtil man solgte cykel- og knallertafdelingen til Monark i Modellen her er en transportcykel med lad fra krigens tid. Husqvarna var også i 50 erne sponsor for Sverigesloppet hvor man de første år skulle køre på Husqvarnas standardcykler - dog i en model med tre indvendige gear. perne en del af idéen om de selvpassende haver som man forsøger at udvikle grej til. De enkelte mærker overlapper hinanden meget. Det betyder dog ikke at man har en række ens produkter der bare adskilles af farven og klistermærket. Husqvarna understreger at der er tale om forskellige konstruktioner og designs selv om nogle basale konstruktionsdele godt kan være ens. Mærkerne henvender sig til forskellige målgrupper hvor det mest basale skel er mellem hobbybrugeren og den professionelle bruger. Varemærket Jonsered dækker dog stort set de samme produkter som Husqvarna og i samme kvalitet. Det er et såkaldt taktisk varemærke der opretholdes for at bevare en større del af markedet. Man vil holde på de gamle Jonsered- Prototype af Husqvarnas selvkørende frontklipper fra Farve, form og konstruktion - inklusiv centerstyring - går igen på 2009-modellen. GRØNT MILJØ 3/

48 brugere der er vant til mærkers særkender. Andre taktiske mærker er Poulan Pro, Dixon, WeedEater og Zenoah. Ikke alle markedsføres i Danmark. Husqvarna har endelig nogle regionale mærker der kun henvender sig til enkelte lande. Det er f.eks. næsten kun i Norden at man kender Klippos teknisk enkle, men meget solide håndskubbede rotorklippere. Andre eksempler er Flymo, Bluebird og Zenoah. Lægges det hele sammen er Husqvarna det firma der sælger flest motorsave, buskryddere, skæremaskiner og plæneklippere i hele verden. For havetraktorer ligger man på en delt førsteplads og med hensyn til vandingsanlæg er man mest sælgende i Europa. Inden for motorsave m.v. er den store konkurrent først og fremmest tyske Stihl. Den første grønne maskine fra Husqvarna var den håndskubbede cylinderplæneklipper fra Dengang et nicheprodukt. Man havde dengang næppe troet at græsklippere skulle blive et hovedprodukt. Buskrydderen fra 1968 ligner næsten en buskrydder fra i dag, og med 4 hk og 11,3 kg er vægt-ydelsesforholdet heller ikke langt fra nutidens. Men som med motorsave er miljøforholdene blevet bedre. Den mørke maskine til venstre er Husqvarnas første motoriserede plæneklipper fra Den var beregnet til professionel pleje af boldbaner og andre større græsarealer. Den røde klipper til højre er Husqvarnas første motoriserede haveplæneklipper fra Stor produktudvikling Baggrunden for produktionen er en enorm produktudvikling som marketing manager Sven-Erik Bengtsson understreger. Et eksempel er motorteknologien X-Torq der sænker emissionsniveauet med op til 75% og brændstofforbruget med op til 20%. Samtidig med at motoren der anvendes til motorsave, buskryddere m.v.. udvikler mere kraft. Et andet eksempel er Auto Tune der sørger for at motoren altid justerer sig selv optimalt, f.eks. i forhold til luftfugtighden og luftfiltrets tilstand. Samtidig satses mere og mere på robotteknologien. Den første græsklipperrobot til mindre haver dukkede op i Seneste model i serien, som i dag hedder Automower, er model 305 beregnet til almindelige villaplæner. En selvgående planterobot til skovsektoren hører til et af de spetakulære fremtidsstudier. En præcis styring Med frontklipperserien P 500 går Husqvarna ind på et nyt marked, nemlig klippere i den størrelsesmæssige mellemklasse hvor konkurrenter som Ransomes, Jacobsen, Toro, Kubota, Iseki, Shibaura og Yanmar venter. De to første modeller i serien der lanceres i juni, er tilpasset det europæiske marked. Det er den ben- 48 GRØNT MILJØ 3/2011

49 zindrevne P 524 og den dieseldrevne og tungere P 520D. Set i forhold til de eksisterende mindre modeller er der tale og helt nye, større og kraftigere konstruktioner, men baseret på samme principper: En rotorklipper i maskinens front og centerstyring. Det gør det nemt at sætte sig over i de nye modeller hvis man er vant til de gamle, lover Husqvarna. Centerstyring kan ses som en mellemting mellem knækog baghjulsstyring. Bagakslen og transmissionen er bygget sammen i en bagkonsul der knækker i forhold til resten af maskinen. Det betyder at man kan svinge skarpt og præcist med maskinen og være sikker på at bagenden følger med uden at støde på forhindringer. Man skal ikke engang øve sig først, kunne Grønt Miljøs udsendte konstatere efter at have prøvet maskinen. Klipperaggregatet er konstrueret så det er lavt og let kan komme ind under forhindringer som buske og bænke. Sammen med svingteknikken og den kompakte konstruktion betyder det at der er mindre behov for at klippe efter med småmaskiner i hjørner og kanter. På et typisk parkareal klipper de store maskiner ofte højst 65% af græsarelaet, viser Husqvarnas studier. Det vil Husqvarna hæve til mindst Det er hele bagkonsollen - med aksel og transmission - der drejer når frontklipperne drejer. Under svinget vippen rumpen lidt op så de hjul der vender ind i svinget, får mere vægt. Systemet der kaldes Dogbone, øger stabiliteten. Model P 520 D med Combi-rotorklipper. Skjoldet er presset i ét stykke. I det hele taget gælder det om at bruge så store stykker som muligt i den basale konstruktion. Det gør den mest enkel og holdbar. Den flade kant inde i skjoldet give vacuummet bedre mulighed for at rejse de fladkørte græsstrå før rotoren når dem. Vagn Petersen fører an på frontklipperen P 520D. Vagn Petersen kom til Husqvarna i 1978 og blev siden direktør for det danske importfirma og for Svenska Försäljning. Han går af på velfortjent pension i år. 80% for at effektivisere driften. Det er de nye modeller et stort skridt på vej hen til. Passe på barkskader Barkskader på træers stamme og rodudløb er et stort problem i grønne områder. De forårsages bl.a. af påkørsler, hyppigt fordi græsklippere kommer for tæt på træerne. Kan dette problem ikke forværres med maskiner der er designet til at gå meget tæt på bl.a. træer? Nej, ikke nødvendigvis, understreges det fra Husqvarna der i sin markedsføring selv viser hvordan de nye klippere kører meget tæt på træer. Ifølge global product manager Kalle Lind er det op til føreren at klippe græsset uden at skade træerne. Det giver de præ- cist styrende maskiner og det uhindrede overblik god mulighed for. Og instruktionen må være derefter, forklarer han. I skråt terræn Husqvarna understreger også klipperens terrængående evne og stabilitet på skråninger. Det opnås bl.a. takket være et lavt tyngdepunkt, firehjulstræk og en konstruktion hvor maskinen under sving lægger mere vægt på de inderste hjul. De vil ellers let kunne komme til at miste grebet, navnlig på skråninger. Konstruktionen betyder at klipperens rumpe kækt løfter sig lidt i svingene. Maskinernes stabilitet hænger også sammen med transmissionen der er en blanding af hydrostatisk og mekanisk transmission med kardantræk. Selve hjulene og rotorklipperen drives mekanisk. Alle produkterne overholder de europæiske krav om arbejdsmiljø. Hertil hører ikke mindst at isolere føreren fra vibrationer. Husqvarnas nye klippere har ikke affjedringer i klipperaggregatets hjul. Det er den pris man må betale for at få den ønskede lave konstruktion. Affjedringen er derfor udelukkende indbygget i sædet. Føreren får samtidig en ergonomisk rigtig arbejdsstilling med et uforstyrret over- GRØNT MILJØ 3/

50 men hvor man også har brug for andre redskaber. Den nye zeroturn - her dieselmodellen PZ 29D - har især sin styrke på de store græsarealer. I baggrunden Husqvarnas gamle direktørbolig der nu er hotel og konferencecenter. I dag sidder toplederne i Stockholm. blik og pedaler og håndtag der sidder hvor de skal. Kun den tunge P 520 D har styrtbøjle ( ROPS ). Det skal maskinerne først have når de vejer over 600 kg. Hvis de vejer over 400 kg skal den også have styrtbøjle hvis de ikke klarer en prøve på kørsel på en 30 grader stejl skråning. Men det kan P 524, så den har ingen bøjle. Det er arbejdsgiverens ansvar om maskinen skal bruges i et farligt arbejdsmiljø og derfor skal have styrtbøjle. Mulch og bagudkast De nye klippere er som udgangspunkt rotorklippere med tre rotorer og bioklip (mulch). Takket være det vacuum der dannes under det højt hvælvede skjold suges afklippet op og klippes flere gange før det falder ned i plænen. Man slipper for afklip i kager og opsamling og får tilmed ført næringsstofferne tilbage til græsset. Græsset må bare ikke blive så højt at klipperen kløjs i det. Vacuummet sørger også for at græsstråene rejses helt op før de slås over. Det er især en fordel under nordeuropæiske forhold hvor stråene er mindre sprøde end længere sydpå. De globalt forskellige behov er en del af baggrunden for de mange varemærker. Yderst i klipperskjoldet er der en flad kant hvor vacuummet kan virke uden for rotorens rækkevidde. Det betyder at de strå der er lagt helt ned af forhjulene bedre kan nå at rejse sig før de slås. Klipperaggregatet kan også indstilles til bagudkast hvilket er en fordel i længere græs. Modellen kaldes derfor Combi. Klippebredden er op til 132 cm. Klippehøjden stilles i syv trin, men det sker mekanisk for hver rotor. Klipperne kan forsynes med andre redskaber og kan til en vis grad opfattes som redskabsbærere. Der er foreløbig forberedt slagleklipper, kost, sneslynge og V-plov. Man kan også montere alle de redskaber man måtte have fra andre og mindre Husqvarna-modeller. Redskaberne fremstilles normalt ikke af Husqvarna selv. Det gælder også den italiensk producerede kabine der kan monteres på P 520D. Denne model har også hydraulisk udtag til redskaber hvor P 524 må nøjes med remtræk. Andre fabrikater kan også - som det ikke mindst ses i Danmark - monteres hvis de altså har den særlige Husqvarna-tilkobling. Det har Husqvarnafolket intet problem med, men redskabet falder bare uden for garantien. Netop på grund af muligheder for at tilkoble andre redskaber ser Husqvarna de nye frontklippere som et oplagt emne for bl.a. anlægsgartnervirksomheder, kirkegårde og boligselskaber hvor græsklipningen nok betyder meget, Den nye zeroturn En zeroturn-klipper har Husqvarna selvfølgelig også. Zeroturn føres med styrestænger. De regulerer farten på hvert sit hjul der har hver sin oliemotor. Maskinen kan derfor rotere om sin akse og er i det hele taget meget manøvredygtig. Typen er derfor blevet gængs på større græsarealer der skal slås med rotor. Husqvarna kan i foråret præsentere to nye modeller, den benzindrevne PZ 29 og den dieseldrevne PZ 29 D. De kan udstyres med rotorklippere på op til 155 cm klippebredde. Man kan også få en model med sideudkast og opsamling til en beholder der monteres bag på maskinen. Set i forhold til Husqvarnas frontklippere er de betydeligt hurtigere på større græsarealer, men de meget levende maskiner er ikke lige så lette at klippe præcist rundt om forhindringer med. Og så kan de kun bruges til græsklipning. De skal klippe dagen lang. Derfor er det affjedrede sæde også monteret i en affjedret plade. Og tanken er stor nok til en hel dags arbejde. sh FABRIKSMUSEET De historiske billeder er taget i Husqvarna Fabriksmuseum. Her kan man se et bredt udsnit at de produkter som er produceret siden 1600-tallet, bl.a. cykler, motorcykler, motorsave, buskryddere, græsklippere, symaskiner m.m. Det er ikke kun fabrikshistorie. Det er også samfundshistorie. KILDER Artiklens kilder er brochurer, informationer på Husqvarna Fabriksmuseum samt indlæg af og samtaler med direktør Vagn Petersen og demonstratør Jørgen Jensen, Husqvarna Danmark A/S samt følgende ansatte ved Husqvarna AB: Regional marketing manager Mathias Damberg, markering manager Sven-Erik Bengtsson, global product manager Kalle Lind, pr-ansvarlig Ingrid Ekström, grönyteinstruktör Jan Karlsson og grönyteinstruktör Magnus Moberg. INVITERET AF HUSQVARNA Artiklen er baseret på et inviteret besøg på Husqvarna marts NØGLETAL FOR DE FIRE NYE KLIPPERE Klippertype Motor Topfart Vægt 1 Længde 1 Bredde 1 Klippehøjde Klippebredde Pris Husqvarna P 524 Frontklipper 13,9 kw benzin 13 km/t 385 kg 205 cm 98 cm mm cm kr. Husqvarna P 520D Frontklipper 14,5 kw diesel 16 km/t 600 kg 208 cm 112 cm 24,5-125 mm 132 cm kr. Husqvarna PZ 29 Zeroturn 18,9 kw benzin 19,3 km/t 500 kg 210 cm 132 cm mm cm kr. Husqvarna PZ 29D Zeroturn 18,6 kw diesel 22,5 km/t 578 kg 210 cm 132 cm mm cm kr. 1) Kun basismaskinen. 2) Eksklusive moms og klippeaggregat. 50 GRØNT MILJØ 3/2011

51 De uskønne antennemaster er en trist side af mobiltelefonien. Det forsøger Bystrup Arkitekter og Pihl & Søn A/S nu at gøre noget ved med Mobilprismet. Masten består af et stålrør der afsluttes af et rør i polykarbonat. Med polykabonat er det muligt at lægge antennerne inde i masten så det visuelle udtryk bliver så roligt som muligt. Masten kan leveres i fire standardhøjder fra 8 til 48 meter - og i farve og overflade efter behov. Mobilantennemaster placeres om muligt på hustage, på høje skorstene m.v., men når det ikke er muligt, er det at masterne skal tages i brug. Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Fra at være et luksusbunddække er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m 3 excl. moms SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark, fra , ,- Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra , ,- Vedflis/træflis, fra , ,- Spagnum, fra , ,- Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf ) i.h.t. RGS prisliste. Ved større mængder: indhent venligst tilbud Antennemaster med et roligt visuelt udtryk DSV Transport A/S Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf Fax Richard Nielsen, mobil [email protected] GRØNT MILJØ 3/

52 gmpublikationer Vejledning i planteværn Af Jens Erik Jensen m.fl. (red.) Landbrugsforlaget, Videncentret for Landbrug og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet s. Oversigt over godkendte plantebeskyttelsesmidler, primært henvendt til landbruget, men også med de midler der må bruges i haver og andre grønne områder. List of names og woody plants. List of names of perennials. European Nurserystock Association og Praktijkonderzoek Plant & Omgeving og 45 euro. Revideret udgave af den standardiserede liste over plantenavne for planteskoleplanter. De to lister omfatter navne, synonymer og handelsnavne for vedplanter og urteagtige planter. I den nye liste er der tilføjet omkring navne, men ingen taxonomiske ændringer. Man kan søge i listerne online på internationalplantnames.com. Complete Pebble Mosaic Handbook. Af Maggy Howarth. Frances Lincoln s. franceslincoln.com. plantarum.dk. Inspiration til at skabe billedmosaikker og mosaikker i klassiske mønstre i belægninger i haver og på pladser. Der præsenteres desuden kunstneriske værker af bl.a. canadiske Glen Andersen der inspireres af vandets bevægelser og græske Yiannis Loukianos som inspireres af blomster og stjerner. Der er også tegninger af mønstre og dyr lige til at kopiere. Revideret udgave af 2003-udgave. Inspirationen fra de engelske haver Flotte billeder og smukt sprog i Claus Dalbys nye havebog Gennem de senere år har blomsterentusiasten og tv-manden Claus Dalby hvert år udgivet en have- eller blomsterbog - ofte så tilpas at den har ligget under mange juletræer kort efter udgivelsen. Nogle fagfolk har undret sig: Kan ham Dalby da blive ved? Til det kan kun svares: Ja, det kan han. I allerhøjeste grad. Med Mit haveliv sætter han igen en ny standard for danske havebøger: Særdeles gode billeder og et smukt, flydende sprog. Sådan skal dét gøres. På de mange sider kommer Dalby langt omkring, men tager udgangspunkt i sine egne oplevelser og sin egen have med diverse omlægninger. Udgangspunktet for de fleste kapitler er haver og blomster i England hvor Dalby ofte færdes på egen hånd - og med sin naturlige nysgerrighed også har opsøgt de mere ukendte og lidt løjerlige steder. Bogens røde tråd er dog hans indtryk fra de klassiske, romantiske, engelske landskabshaver som f.eks. Barnsley House, Hidcote Manor og David Austin-Roser - tilsat nogle indtryk fra Holland. Og det er lige netop beskrivelserne af disse steder som kan bruges af danske fagfolk som anlægsgartnere, havearkitekter, havedesignere og andet havegodtfolk som inspiration til egne projekter. Dalbys enkle, men fængslende beskrivelser af disse haver og parker vil kunne henrykke talrige danske havefolk og blomsterelskere, og samtidig vil de smagfulde billeder kunne bruges af både begyndere og gamle rotter i faget, idet man kan vejlede kunder ved hjælp af de yderst varierede billedmotiver. Gennem flere kapitler fører han læseren rundt i en række engelske haver, alle med store mængder blomster svarende til Dalbys egen have i Risskov ved Århus. Hans beskrivelse af den berømte have ved Barnsley og af parken ved Hidcote Manor er anderledes end set i andre bøger på dansk. Dalbys adskiller sig ved sin yderst personlige tilgang til selve haven og ved sit eminente blik for detaljerne: en figur, en bænk, et lysindfald. Det er flot og smagfuldt gjort. Og vel at mærke gjort på en sådan måde at man hele tiden fornemmer hvorledes de engelske havedetaljer har påvirket ham i havevirket hjemme. Det er en af styrkerne ved denne glimrende fagbog. Claus Dalby kan det der med at begynde på et emne og så fabulere videre, for så at ende et helt andet sted. I sin beretning om sine oplevelser med de mange smukke roser i England og egen have bevæger han sig langsomt videre til rosers selskabsplanter som Geranium, stjerneskærm, floks, tvetand og salvie. Og slutter med gulerødder. Tankevækkende. Desuden beskriver bogen på glimrende vis hvordan man kan få dejlige oplevelser med dyr og fugle i haven. Ikke mindst en fremragende billedserie med egern og et spøjst dueslag er fint beskrevet og giver et behageligt afbræk fra de mange plantebilleder. For den der som jeg har fulgt Claus Dalby gennem en årrække er det ganske naturligt at også denne bog har et afsnit om en af hans mange favoritter: Dahlia. Dette korte afsnit er præget af en række ualmindeligt smukke og velvalgte billeder. Bogens fine billeder supplerer på bedste vis de korte tekststykker, så bogen kan læses sammenhængende, men i lige så høj grad bruges i mindre bidder. Nogle vil mene at billederne hos Dalby efterhånden har taget overhånd, men have- og plantestof er nu engang lettere at formidle med mange illustrationer. I en tid med massive visuelle virkemidler er det ganske naturligt. Det er desuden med til at gøre emnet mindre akademisk så man måske kan lokke flere læsere og brugere til. Bogen kan nydes i de mørke aftener og tages med i bilen på kundebesøg. Claus Dalby: Mit haveliv. Klematis. 352 sider. 400 kr. klematis.dk. ANMELDER Ole Fournais er cand.mag. og faglærer på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus. Dalby: Jeg elsker at fotografere purpursolhat fordi den er så grafisk. Det er med garanti den blomst jeg har taget flest billeder af. Deter en rigtig dejlig plante som trives hvis den får en solrig vokseplads. 52 GRØNT MILJØ 3/2011

53 GRØNT MILJØ 3/

54 gmpublikationer ANMELD EN KLASSIKER 5 Parkpolitik i sogn og købstad C.Th. Sørensens manifest fra 1931 var fremsynet, men er for længst blevet historie. En god én Det var her at idéen om skrammellegepladser første gang blev nævnt. Og her at man kunne læse den kontroversielle tanke at parkpolitik ikke bare var noget for storbyen, men også for mindre byer og sogne. Bogen der siden har været opfattet som meget fremsynet, er Dansk Byplanlaboratoriums debatbog Parkpolitik i sogn og købstad fra Forfatteren var havearkitekten Carl Theodor Sørensen ( ). Han er unik i den danske landskabsarkitekturs historie, ikke kun fordi C.Th. - som han ofte kaldes - var en kreativ designer. Også fordi han var en dygtig planlægger og formidler der skrev flere af de bøger vi i dag regner som fagets klassikere. Parkpolitik i sogn og købstad skrev han som 38-årig. Og det er en meget socialt engageret skribent man møder. Parkpolitik var dengang allerede et velkendt begreb i flere andre lande, men mest som et storbyfænomen. I bogen henvises der da også uafbrudt til udenlandske eksempler, især fra Tyskland. Med Parkpolitik i sogn og købstad blev begrebet slået fast i Danmark og tilmed som noget der også var relevant uden for storbyen. Stor udbredelse fik bogen også, for den blev med støtte fra Ny Carlsbergfondet sendt gratis til alle de daværende 1400 kommunalbestyrelser og sogneråd. Etagehusets forbandelse Parkpolitik er meget mere end bare pynt. Det handler om rekreation i bred forstand, understreger C.Th. Og den langsigtede og konsekvente løsning er at alle boliger har have, medens opførelsen af haveløse boliger i etagehuse hemmes mest muligt og standses helt hvor det på nogen måde er muligt. Som mange på sin tid forbinder C.Th. kun den tætte by med skummelt mørke og social armod, ikke med nutidens kulturby med grønne gårde og levende byrum. Til gengæld accepterer han små haveboliggrunde så arealspørgsmålet ikke bliver for påtrængende. Rækkehusene - den tids tæt-lav - beskrives som et godt kompromis, helst uden forhave som bare er spild af plads. Og så bør haveboligerne trods alt også helst suppleres af mindre fællesarealer til samling, leg og de store træer der ellers skygger haverne for meget. Kolonihaverne er vigtige, men kun som et nødvendigt supplement til etageboligerne så længe man har dem. Og nok skal både boligens have og kolonihaven anvendes til dyrkning, men faktisk skal de være mindre nyttehaver end haver med rekreative formål. Bortset fra målet om at alle boliger skal have haver, fremhæves legepladsen som det første og vigtigste punkt i byernes parkprogram i de større provinsbyer. Men igen kun noget som etagehusene nødvendiggør. Her slår det sociale engagement stærkt igennem i de basale krav om at give børnene adgang til den stiliserede natur af sand, græs og vand. Og det er bedre at arealet er stort end det er flot udstyret. C.Th. advokerer desuden stærkt for at der etableres skolehaver - og præsenterer altså for første gang sine tanker om skrammellegepladser. Parkerne skal først og fremmest være alsidige brugsparker uden malplacerede stenhøje og blomsterklatter. Et bedre program kan udtrykkes i det ene ord: græs, fastslås det. Blomster er ellers helt ok, Forsidens tegninger afspejlr tre af debatbogens nøglebegreber. de præsenterer sig bare bedre i særlige blomsterhaver. Og så gør det heller noget at det arkitektoniske og æstetiske er i orden. Den gengivne billedserie antyder hvordan. C.Th. s arkitektoniske grundsyn slår igennem i hans forslag. Han taler for de klare løsninger, ofte med monokulturer frem for blandede bevoksninger. Og det er ikke bare bedre, desto flere træer der er. Hellere undvære dem hvis de f.eks. slører den klassiske landsbykirkegård der er et af vort kulturlandskabs aller skønneste elementer. Vejtræer uden fremtid Også træer i gaderne er C.Th. meget loren ved. Det er bare at bede om problemer, ikke mindst på grund af den beskæring som datidens luftledninger krævede. Og så er gadetræerne dyre i forhold til den rekreative værdi selv om de dog tilfører et grønt element. I C.Th. s optik anno 1931 har gadetræerne ingen stor fremtid. Heller ikke på landet er vejtræer et hit. Pengene kan bedre bruges andre steder mener han - bortset fra særlig oplagte tilfælde hvor man dog bør holde sig fra frugttræer og ikke bruge alt for meget krudt på at bevare gamle vejtræer. Så hellere være god ved de unge opvoksende træer. I landsognene er der fokus derimod på punktvise indgreb, navnlig rydning og etablering af bevoksninger på kirkegårde, i præstegårdshaver og ved gadekær samt etablering eller forbedring af badepladser og boldbaner som ellers ofte bare er græsmarker uden læ. Små lystanlæg i små byer har C.Th. intet tilovers for. Unødvendigt købstadssnobberi! Fornuftsbestemte indgreb Naturfredning var et nyt og varmt emne i Det har fået en stor vægt i C.Th. s bog hvor han redegør for fredningens muligheder i parkpolitik- 54 GRØNT MILJØ 3/2011

55 En hurtig designmanual til parker og anlæg kan C.Th. Sørensen ikke nære sig for at præsentere. pel. Lighedstanken præger også hans opfattelse af kirkegården. Også derfor foretrækker han landsbykirkegårdene frem for de store bykirkegårde hvis luksusgravsteder er noget aldeles udemokratisk. En gartner til flere sogne Parkopgavens størrelse virkede nok stor i 1931 i forhold til de små ressourcer. Men set med nutidens briller er den særdeles overskuelig sådan som det også fremgår af bogens fire eksempler på hvordan parkpolitikken kan konkretiseres i fire landsogne. C.Th. foreslår at ansætte én enkelt gartner til alle opgaver i flere sogne på én gang! Tilgangen er realpolitisk. Alligevel var mange af C.Th. s tanker uden tvivl meget diskutable dengang. Det er de ikke mindre i dag hvor vilkårene er så forandrede at flere af den gamle mesters betragtninger er helt ude af trit med både tidsånden og tidens opgaver. Derfor er det hurtigt læste manifest fra 1931 reduceret til historie, men en der er en fornøjelse at læse. Man får et fint billede af tiden og de parkpolitiske udfordringer man stod over for. Og fremsynet var bogen - på nogle punkter. Bogen er forsynet med mange avisklip der giver et levende billede af tidens debat. Også dengang diskuterede man fordele og ulemper ved store træer i boligområder og om friliftsliv trives bedst i naturprægede end parkprægede områder. Det er ikke alt der har forandret sig. sh ken, og hvordan naturen kan bruges i rekreativ sammenhæng. Ganske fremsynet, undtagen da talen falder på balancen mellem nytte og æstetik. Det er ganske urimeligt at se fornuftsbestemte indgreb som vandalisme, skriver C.Th. og bruger som eksempel en å der kan være lige så smuk som en udrettet kanal som en slynget å i en eng. Her har tiden for længst overhalet C.Th. som i det hele taget ikke ser parkpolitikken som et middel til at løse miljømæssige og økologiske problemer. I dag er den slyngede å smukkere end en kanal, bl.a. fordi vi ved at den er økologisk langt mere værdifuld og renser landbrugets drænvand. De rekreative arealer skal være til nytte til hele befolkningen og derfor ligge nær byen. Og der skal være god adgang til skov og strand for alle - og ikke kun for de velhavende med automobil. Dyrehaven er selvfølgelig overordentlig smuk, men en ganske ordinær kulturskov som lå nærmere ved København kunne være meget mere værd end dyrehaven, skriver han i et sjældent københavnsk eksem- C. Th. Sørensen: Parkpolitik i sogn og købstad. Dansk Byplanlaboratorium Udgivet med støtte fra Ny Carlsbergfondet. 122 sider, 25 x 17,5 cm. Kartonomslag. Bogen er genoptrykt med hårdt omslag på Christian Ejlers Forlag i Begge udgaver kan i dag kun skaffes antikvarisk. At skaffe gamle bøger aktikvarisk kan lettest ske på antivariaternes fælles hjemmeside Her fandt jeg f.eks. den her anmeldte bog i originaludgave til 150 kr. Eksemplaret kom to dage efter med posten. Det var i perfekt stand og har tilsyneladende aldrig været læst før. GRØNT MILJØ 3/

56 Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Mobil Uvildig rådgivning Græspleje: Strategi og sparring Jordprøver: Analyse og tolkning Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde gmpublikationer Naturplejeportalen. Naturstyrelsen Ny naturplejeportal rettet mod de ansvarlige for at tilrettelægge og udføre naturpleje. Den indeholder korte beskrivelser af naturtyperne og den drift, pleje og vedligeholdelse der skal til at sikre og udvikle et rigt plante- og dyreliv. Desuden henvises til hvor man kan få mere information. Portalen omfatter primært naturtyper beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 samt egekrat og småbiotoper. Inspiration til planlægning i kystnærhedszonen. Naturstyrelsen s. Eksempler og generelle anvisninger der kan inspirere kommunerne når de planlægger nye aktiviteter og anlæg i den såkaldte kystnærhedszone fra stranden og tre kilometer ind i landet. Baggrunden er bl.a. en lang række afgørelser fra naturklagenævn og domstole. Gennem kommuneplanlægningen har kommunerne ifølge publikationen gode muligheder for at gennemføre strategisk og helhedsorienteret byudvikling der også sikrer kystinteresserne. Public Parks. The Key to livable cummunities. Af Alexander Garvin. W.W. Norton s. plantarum.dk. wwnorton.com. Amerikansk belysning af parkernes baggrund, behovet for parker, deres funktion, deres formgivning og værdier, finansiering, forvaltning samt en redegørelse for det indhold der skaber succesrige parker. Lære- og håndbog for landskabsarkitekter. Kommunal planlægning - politik der viser vejen til udvikling. Niras og Kommunernes Landsforening kl.dk. 24 s. Inspirationshæfte der sætter fokus på de udfordringer kommunerne bør tage politisk stilling til hvis de vil bruge planloven som redskab til at skabe udvikling. Udgangspunktet er konkrete visionære tiltag der er sat i gang i kommuner landet over, bl.a. erhvervsplanlægning på Lolland og Hillerød, klimaplanlægning i Greve, grøn landsbyfornyelse på Mors og værdibaseret planlægning i Svendborg. Ændringer i arealet af beskyttede naturtyper en stikprøveundersøgelse. Af B. Nygaard m.fl. Danmarks Miljøundersøgelser s. Stikprøveundersøgelse der dokumenterer hvor dækkende registreringen af den beskyttede natur i kommunerne ( 3- naturen) er. Det viser at ikke al natur er med i registreringen, og at en del del natur (2-5,5%) er forsvundet siden Undersøgelsen er omtalt i Grønt Miljø 10/2010, side 28, men den egentlige undersøgelsesrapport er først udkommet nu. 56 GRØNT MILJØ 3/2011

57 Historisk identitet Sven Bech A/S udgiver jubilæumsbog i anledning af sit 90-års jubilæum Det er landets ældste, endnu eksisterende anlægsgartnerfirma. Og den 1. april bliver det præcis 90 år. Sven Bech A/S er også et af de største i landet med omkring 70 medarbejdere. Sven er ganske vist ikke mere. Han døde med løbeskoene på i Dyrehaven i 2001, 84 år og aktiv i firmaet lige til året før. Det var hans far Axel Bech der oprettede firmaet 1. april Den vestsjællandske gartner havde før verdenskrigen været på valsen i udlandet som almindeligt var dengang. Tilbage og nygift flyttede han til Ordrup, gartnernes paradis hvor store villaer med haver skød op. I 1916 arbejdede han på villaen Sølyst. Herfra stammer det berømte billede med Axel og Sorte Jakob der senere skulle blive hans formand. Billedet pryder også bogens forside. I 1920 fik den nu 29-årige Axel arbejde i Gentofte Kommunes anlægsafdeling. Uden succes. En af de første dage blev han lokket til at hente øl selv om det dengang var forbudt at drikke alkohol i arbejdstiden. Formanden opdagede Axel med øllerne - og fyrede ham. Det er derefter han blev selvstændig. Firmaets historie kunne begynde. Det var i flere år et lille firma, mest med pasning af private haver, men dog også med pleje og snerydning for kommunen. Den ældste søn Sven blev i 1946 medejer af firmaet der nu hed Axel Bech & Søn. Og det voksede. En tolver i tips finansierede den første traktor. I 60 erne og 70 erne tog firmaet ivrigt del i byggeboomet. Med Sven ved roret voksede det nu meget anlægsorienterede firma til 180 mand da det var størst. Længe før da var Axel dog død i 1961, 69 år, men først i 1972 omdøbtes firmaet til det nuværende. Festen fik en brat ende i 1980 da firmaet gik i betalingsstandsning fordi et par af tidens byggematadorer - som Sven Bech A/S var underentreprenør for - gik konkurs. Men man klarede skærene, bl.a. fordi Steen Hegnet Knudsen skød penge i firmaet og blev medejer. Det samme gjorde senere en anden gammel medarbejder Poul Østergaard. De loyale medarbejdere har været en væsentlig del af historien. Firmaet blev snittet ned til 30 mand, samtidig med at gårdrydninger blev en stor opgave. I 80 erne kom tre lærlinge til som senere blev de nuværende ejere: Lars Jensen og brødrene Henrik og Michael Dall - med sidstnævnte som direktør. Han understreger at virksomheden også i dag står over for udfordringer hvis den skal fortsætte med både at være en god arbejdsplads og en god forretning. Vi slæber stadig rundt på nogle gamle traditioner og måder at gøre tingene på som ikke altid er lige hensigtsmæssige, siger Michael Dall. Nogle historiske værdier står dog ikke til diskussion: Man skal bevare traditionen for at levere god kvalitet og være lette at samarbejde med. Ikke sende ekstraregninger, men beregne prisen rigtigt eller selv bære tabet. Stå ved de uundgåelige fejl og tage ansvaret for dem. Og behandle folkene godt og bevare den kammeratlige ånd. Den lille bog omfatter 30 siders firmahistorie og 20 siders portrætter af centrale nuværende og forhenværende medarbejdere og ejere. Og så sluttes der - inklusive en del gentagelser - med 18 siders firmaanekdoter, rosende udtalelser fra kunder og forretningsforbindelser, kronologisk oversigt og referenceliste over større anlægsarbejder udført fra 1958 til Bogen er ikke en fortælling om branchens eller fagets historie, men en kort fortælling om et af branchens firmaer med vægt på personalhistorien. Lidt for kort. Man kunne f.eks. godt have bedt de gamle medarbejdere fortælle noget mere om hvordan det var at drive virksomhed før, og hvordan arbejdet blev udført. Bogen er ikke epokegørende faghistorisk forskning, men mindre kan også gøre det. I alle tilfælde er den et fint eksempel på hvordan en virksomhed fastholder sin historie og bruger den til at fastholde og styrke sin profil. Hos os møder du Danmarks mest erfarne anlægsgartnerteam. Vi ved hvad vi har med at gøre, og vi sætter en ære i at udføre have- og anlægsarbejde af bedste kvalitet, hedder det på firmaets hjemmeside. Når man kender historien ved man at det ikke bare er tom pr-snak. Det er glædeligt at anlægsgartneriet ikke bare dyrker jorden, men også historien. Hvis man skal være positivt fremadrettet, er det en fordel at kende sit afsæt. sh Frank Ulstrup: Sven Bech A/S Opgang, nedgang og opgang igen. 90-års jubilæumskrift. Sven Bech A/S. 81 s. Beskæringsværktøj Stangsakse Knivtandssave Topsave SITAS GRØNT MILJØ 3/

58 BRANCHE Byggeri og anlæg er stadig i knæ Erhvervslivet fik set under ét lidt gang i hjulene i Omsætningen steg 2,4% i forhold Men i bygge- og anlægsbranchen måtte man indkassere et fald på 9,1%, viser Danmarks Statistiks tal. Faldet var dog ikke så stort som fra 2008 til I 2011 er nedgangen desuden fladet næsten helt ud, men fremgang i 2011 som sådan skal man næppe vente sig. Når vi kigger i krystalkuglen for 2011, så bliver det en smule dårligere end 2010, spår Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri. Nyt navn og logo Dansk Planteskoleejerforening hedder det ej mere, men Danske Planteskoler. Det blev vedtaget på foreningens generalforsamling 19. januar Samtidig fik den 112-årige brancheorganisation nyt logo. Danske Planteskoler har med de seneste års ændrede struktur nu fokus på såvel erhvervspolitik som faglige arrangementer og overordnet markedsføring under overskriften Vi planter os til et grønnere og sundere samfund, forklarer formanden Peter Schjøtt. For- og bagside fra det midlertidige landskabsudvalg i Memorandummet er en del af grundlaget for det nye permenente udvalgs arbejde. Akademirådets nye landskabsudvalg Skal rådgive om miljø- og planforhold knyttet til landskabets æstetik Akademirådet har oprettet Akademiraadets Landskabsudvalg. Dermed genoptages en gammel tradition, idet Akademiraadet frem til 2004 havde et permanent landskabs- og havekunstudvalg. Sigtet med det nye faste udvalg er at kvalificere Akademiraadets udtalelser om æstetiske forhold knyttet til landskab, miljø og planlægning. Fra 2004 til i dag har der kun eksisteret et tidsbegrænset ad hoc-landskabsudvalg. Det udgav i 2008 redegørelsen Landskabssyn og planreform, et memorandum der er en del af grundlaget for det nye faste udvalg. Her tales for at rydde op i by- og landskabsforvaltningen og praktisere nye dynamiske forvaltningsprincipper for at forbedre landskabets udformning. Det betyder at man er imod zonetænkning som f.eks. i by- og landzoner. Det nye udvalg kan bestå af op til ti personer. Det er fra en start Jeppe Aagaard Andersen og Kristine Jensen (der begge sidder i Akademiraadet), Hanne Bat Finke og Jacob Kamp (Danske Landskabsarkitekters gamle og nye formand), Marianne Jørgensen, Morten Stræde, Inge Lise Westman, David Zahle, Erland Knudssøn Madsen og Lars Østerbye (stadsgartner i Herning). Udvalget er en blanding af landskabsarkitekter og billedkunstnere der bruger landskabet i deres arbejde. Medlemmerne har for det meste deres uddannelsesmæssige udgangspunkt i Kunstakademiets Arkitektskole og Billedkunstskolen som Akademiet har tætte bånd til, historisk som fysisk. Sammensætningen afspejler at det æstetiske og kunstneriske er udgangspunktet. Det er det for Akademiet i det hele taget. Med sine egne ord virker Akademiet til kunstens fremme og som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål inden for områderne arkitektur og billedkunst og tilgrænsende kunstarter. Akademiet kan på eget initiativ indhente oplysninger fra og fremsætte erklæringer over for statslige myndigheder og offentlige institutioner og udtale sig over for offentligheden. En del af Akademiets virke og rådgivning sker gennem de mange personer rådet udpeger til komiteer, bestyrelser, udvalg m.v. Akademiet udskriver desuden konkurrencer og uddeler en række medaljer hvor C.F. Hansen-medalje er den fineste. Oprettelsen af det faste landskabsudvalg falder sammen med en modernisering af Akademirådet med nye vedtægter. Ændringen træder i kraft 1. april Den indebærer bl.a. at man ikke længere skelner mellem malere og billedhuggere, men samler dem som billedkunstnere. Akademiraadet består efter vedtægtsændringen af seks arkitekter og seks billedkunstnere. De vælger et forretningsudvalg og udpeger medlemmer til udvalg. Af udvalg er der Udvalg for Kirkekunst. Og altså nu også Akademiraadets Landskabsudvalg. Medlemmerne i Akademiraadet vælges af Akademiet der består af 30 arkitekter og 30 billedkunstnere. De vælges igen af Kunstnersamfundet der består af cirka 1350 arkitekter og billedkunstnere. Kunstnersamfundet vælger også den jury der tager stilling til hvem der kan blive medlem af Kunstnersamfundet. Man skal være arkitekt eller det der ligner for at blive det. Strukturen betyder - nu som før - at ingen politikere, myndigheder eller interesseorganisationer er med til at vælge hvem der sidder i Akademiet og Akademirådet. Det betyder selvfølgelig ikke at der ikke kan eller skal argumenteres om meninger og defineres holdninger. Men man må hele tiden holde det institutionelle ideal for øje ved at insistere på det faglige argument og holde sig fri af både positive og negative lobbyister og interessekampe, som Akademirådets formand Kristine Jensen udtalte ved Akademiets stiftelsesfest Læs mere på sh 58 GRØNT MILJØ 3/2011

59 Offentligt udbud med indbudt kvalitet En ny kombineret udbudsform er prøvet af Offentlige licitationer og indbudte licitationer har hver deres fordele og ulemper. En ny udbudsform - offentligt udbud med indbudt kvalitet - er et forsøg på at skabe en hybrid til de ikke alt for store opgaver. En hybrid der har begge licitationsformers fordele og ingen af deres ulemper. Bag den nye licitationform står den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll i samarbejde med Fredericia, Syddjurs og Randers Kommuner der har lavet hver deres testudbud. Med succes - bortset fra at entreprenørerne alle er gået ned. Fordelen ved indbudt licitation er at udbyder selv vælger hvem der skal deltage. Så er man normalt mere sikker på at entreprenøren har erfaringer fra lignende opgaver, men man kan også begrænse konkurrencen og fornyelsen. I offentlig licitation kan alle byde. Det giver som regel de laveste priser, men man risikerer at få bud fra uerfarne entreprenører. Denne ulempe imødegås gerne med en prækvalifikation, men den kan - især til mindre opgaver - kræve uforholdsmæssig meget tid og ressourcer. Man kan også udbyde efter princippet om økonomisk mest fordelagtigt. Det indebærer dog en - tit udslagsgivende - subjektiv vurdering som kan være problematisk i en politisk organisation. Den nye kombinerede model er et offentligt udbud hvor der i udbudsmaterialet opstilles to kriterier for at få en entreprise. Der kan i princippet opstilles hvad som helst, bare det ikke er i strid med tilbudsloven. På licitationsdagen gennemgår man tilbudene fra den billigste ende af og går videre med det første der overholder de opstillede kriterier. I et testudbud brugte Fredericia Kommune de to kriterier Fra Fredericia Vold. Kommunen havde succes med den nye udbudsform. at entreprenøren skulle fremvise en omsætning for 2009 på mindst 20 millioner og en referenceliste med tre anlægsarbejder over 5 millioner. Udbudsformen var lige så hurtig og næsten så billig at gennemføre som en offentlig licitation. Otte entreprenører gav bud, og man fik et billigt bud der lå 40% under overslaget og 50% under det dyreste bud. Og ingen kunne anfægte sagsbehandlingens objektivitet. Fordelene kunne også konstateres i de to andre kommuner der prøvede modellen. Desværre er alle de tre involverede entreprenører gået i betalingsstandsning eller konkurs. Det har ikke nødvendigvis noget med modellen at gøre, lyder det fra projektleder Allan Therkelsen Rambøll og civilingeniør Troels Andersen Fredericia Kommune. Umiddelbart kan man vel også konkludere at modellen ikke udvirker for høje priser. Det er dog en lidt ærgerlig måde at konstaterer det på, skriver de. Og overvejer at udvikle modellen med et kriterium om soliditet. sh KILDE Allan Therkelsen, Troels Andersen (2011): Offentligt udbud med indbudt kvalitet til mindre anlægsopgaver. Trafik & Veje 2/2011. GRØNT MILJØ 3/

60 Det er de grønne maskiner der har holdt salget bedst. Her fra Have & Landskab 09. Til 2011-udstillingen går standsalget da også strygende. Fortsat lavt maskinsalg - bare ikke til vej- og parkområdet Konjunkturerne i bygge- og anlægsbranchen falder næsten ikke mere. Men de er heller ikke steget endnu. Ifølge Dansk Byggeri lå omsætningen i sidste kvartal i ,5% under omsætningen i samme periode i Situationen afspejles i maskinsalget. Tal fra Maskinleverandørernes Entreprenørsektion viser at der er solgt endnu færre entreprenørmaskiner i 2010 end i Salget var nede på 19% af salget i 2007, idet navnlig de største maskintyper trækket tallet ned. Ser man på vej- og parkmaskiner er billedet ikke nær så broget. Foreningens sektion Park, Vej & Anlæg har publiceret salgstal for fire kategorier jf. skemaet. De viser at salget i 2010 har været klart bedre end i 2009, og ligger oppe på 68% af salget i det store år Selv om der kun er tale om fire maskintyper og kun fra sektionens medlemmer, peger tallene på at krisen ikke har ramt park- og vejområdet nær så hårdt som entreprenørområdet. Nok især fordi park- og vejområdet er lige så meget drift som anlæg. Krisen var hovedemnet på Maskinleverandørernes generalforsamling den 4. februar i Kolding. Det har været et meget svært år for rigtig mange medlemsvirksomheder. Mange har måttet indsende endnu et regnskab med røde tal. Og mange har løbende tilpasset på personalesiden gennem året, forklarede formanden for Entreprenørsektionen Hans Holm. Der blev samtidig MASKINSALGET Fra Maskinleverandørernes medlemmer Entreprenørsektionen Gravemaskiner på bånd < 5 tons Gravemaskiner på bånd > 5 tons Gravemaskiner på hjul Grave-læssemaskiner Gummihjulslæssere < 5 tons Gummihjulslæssere > 5 tons Minilæssere Teleskoplæssere Larvebåndsdozere Larvebåndlæssere Dumpere Tromler SUM Park, Vej & Anlæg Redskaber Traktorer/redskabsbærere Selvopsugende fejemask./trucks Selvkørende græsklippere SUM luftet en vis optimisme for fremtiden, både på grund af den generelle økonomiske vækst og de store anlægsinvesteringer i bl.a. baner, motorveje, metro og tunneller. Deltagelsen på fagmesserne blev som vanligt berørt. Der var bred tilfredshed med den fælles deltagelse på Agromek 2010 selv om det med Hans Holms ord var svinedyrt. Ellers er Park, Vej & Anlæg også med i Have & Landskab i år, mens Entreprenørsektionen er med i Entreprenør & Håndværk I Entreprenørsektionen er bestyrelsen uændret: formand Hans Holm, JMM Group, Benny Svenningsen, Svenningsens Maskinforretning og Gregers Hastrup, ConenCo. I sektionen Park, Vej og Anlæg stoppede formand Kristian Helms, Helms TMT-Centeret, efter fire år. Ny formand er Niels Kirkegaard, GMR Maskiner. Han suppleres i bestyrelsen af de genvalgte John Overgaard, Epoke, og Jan Andersen, Hako Danmark. Medlemstallet er trods krisen svagt stigende. Entreprenørsektionen har nu 14 medlemmer efter to tilmeldinger i årets løb. Park, Vej og Anlæg er oppe på 23 efter to tilmeldinger og en udmelding. De håber alle at sælge mere i år end i De får i alle tilfælde en bedre salgsstatistik. Den skal nemlig moderniseres i samarbejde med ND-data der laver den tilsvarende statistik for landbrugmaskinerne. sh KILDER Maskin & Materialmagasinet, 2/2011. Byggeteknik Nilfisk-Advance har opkøbt Egholm Egholm, den danske producent af mindre redskabsbærere, er fra 3. januar opkøbt af det ligeledes danske Nilfisk- Advance. Nilfisk-Advance laver ikke kun støvsugere, men bl.a. også feje- og rengøringsmaskiner til udemiljøet. Med dette opkøb tager vi et vigtigt skridt frem på det udendørs vedligeholdelsesområde, især i segmenter som kommuner, driftsentreprenører og store boligselskaber der har brug for multifunktionelt kvalitetsudstyr, udtaler Jørgen Jensen, administrerende direktør i Nilfisk-Advance. Opkøbet er en del af firmaets strategi om at udvide sit udendørs produktsortiment og markedsdækning og dermed tilbyde bedre service. Egholm der ligger i Lemvig, begyndte i 1992 at fremstille sine små grønne knækstyrede redskabsbærere hvor frontmodellerne i dag er Egholm Egholm 2200 med en af de senere nyheder: en kombienhed af en rotorklipper og en græsopsamler. City Ranger 2200 og Egholm Park Ranger Firmaet beskæftiger 80 ansatte og sælger sine produkter i 14 europæiske lande. Egholm fortsætter som en selvstændig del i Nilfisk-Advance Gruppen. Med Nilfisk-Advances salgskanaler og effektive virksomhedsstruktur vil Egholm kunne udnytte sit fulde potentiale og udvikle sig på både eksisterende og nye markeder i Europa og Asien, udtaler de gamle Egholm-ejere Kaj og Jens Christian Egholm. sh 60 GRØNT MILJØ 3/2011

61 Danske Råstoffer er klar til indsats Den nydannede brancheforening Danske Råstoffer har udpeget råstofloven og den kommunale sagsbehandling som de vigtigste indsatsområder i de næste fem år. Vi har dannet Danske Råstoffer fordi vi ved vedtagelsen af den sidste råstoflov blev kørt fuldstændig over af politikerne. Der er ikke blevet taget tilstrækkelig hensyn til de væsentlige kompetencer som branchen ligger inde med, fortæller foreningens formand Kim Fynbo Nielsen fra NCC. Danske Råstoffer har sekretariat hos Dansk Byggeri. Foreningen er dannet af Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier og Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere. Kunstig stigning i nybyggeriet Investeringerne i boligbyggeri steg i 2010 s sidste kvartal med 7,3% forhold til kvartalet før. Det er første gang siden 2006 at der overhovedet er sket en stigning. Men derfor er byggekrisen ikke ovre. Det fine tal skyldes nemlig især stigende nybyggeri af almene boliger hvor to specielle forhold gør sig gældende: For det første at kommunerne hamstrede tilsagn inden 1. januar 2011 hvor det kommunale grundkapitalindskud blev hævet fra 7 til 14% af anskaffelsessummen. For det andet fordi der samme dato kom moms på erhvervsmæssigt salg af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde. Derfor blev en del projekter rykket frem til så kører det godt Nye modeller Bredt redskabsprogram Med en Ferrari er du klar til sne Importør Sønderup Maskinhandel A/S Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg. Det er trods alt nemmere af finde vej når man ser labyrinten oppefra. Dette overblik bør virksomhedslederen have. Dyrk virksomheden med grønne fingre Det kræver grønne fingre at dyrke sin virksomhed. Under dette slogan har Danske Anlægsgartnere lanceret en ny lederuddannelse for sine medlemmer. En uddannelse der er tilpasset branchen og sætter fokus på at bruge ledelse til at øge resultaterne og relationerne i virksomheden, hedder fra Danske Anlægsgartnere. Resultater betyder bedre indtjening og målrettet udvikling. Det drejer sig om flere ordrer, mere effektive arbejdsgange og sikker kundehåndtering hos alle medarbejdere. Relationer er det der sker mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og ledelsen. Ved hjælp af de gode relationerne har vi mulighed for at motivere vores medarbejdere og sikre deres trivsel - samti- digt undgår vi bekostlige konflikter, lyder det i introduktionen til uddannelsen. Uddannelsen gennemføres i AMU-regi og er fordelt på fem todages moduler fra marts til november. Hensigten med denne model er bedre at kunne fokusere på sammenhængen mellem hvad der bliver drøftet i undervisningen, og hvad der foregår hjemme i virksomhederne. Modul 1 om ledelse foregik marts på Kold College i Odense. Modul 2 om forretningsudvikling følger april. Herefter følger modul 3 om kommunikation og motivation juni, modul 4 om salg og forhandlingsteknik september og modul 5 om konflikthåndtering november. med Landskab og anlæg som speciale! AMU kurser 1. halvår 2011 (Kursusnr.) (Kursustitel) (Dage) (Starttidspunkt) Brug af PC på arbejdspladsen dage Anvendelse af præsentationsprogrammer dage Etablering af mindre anlæg med 20 dage Plantevækst og etablering af grønne 15 dage anlæg Brandforanstaltninger ved ukrudtsbekæmpelse 1 dage Opmåling og tegning af mindre grønne anlæg 5 dage Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 5 dage Træbiologi, træpleje og byøkologi 5 dage Træpleje og vækstudvikling 5 dage Yderligere information og tilmelding eller se mere på GRØNT MILJØ 3/

62 Forskningscenter Årslev rummer Institut for Havebrugsproduktion. Her arbejdes der bl.a. med at øge sortimentet af prydplanter. Strukturstormen på Aarhus Universitet er gået i gang Der bliver færre hovedområder og institutter, og gamle adresser skal forlades, bl.a. i Årslev Velkendte navne som Danmarks Miljøundersøgelser, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Institut for Havebrugsforskning er ved at forsvinde. Det sker som led i en omfattende reorganisering på Aarhus Universitet. Det sætter samtidig gang i en række adresseskift hvor Roskilde, Silkeborg, Kalø, Flakkebjerg og Årslev bliver taberne. Under den store universitetsreform i 2007 fik Aarhus Universitet de to store sektorforskningsinstitutioner Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning - der blev omdøbt til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. De omfatter tilsammen omkring 1600 medarbejdere, heraf omkring 750 videnskabelige. Nu bliver de fuldstændigt intregreret i universitetet gennem den nye struktur. Den 1. januar 2011 blev universitetets ni gamle hovedområder - herunder Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet - samlet i fire med nye hovedområder med engelske navne: Faculty of Sciences, Faculty of Arts, School of Business and Social Sciences - samt Faculty of Science and Technology hvor hele miljø- og jordbrugsområdet placeres. Fra 1. juli gennemføres næste trin med etableringen af 26 nye institutter der afløser de 55 gamle. Det betyder ikke mindst at man samler beslægtede områder, f.eks. fra Danmarks Miljøundersøgelser og Biologisk Institut. Til nye institutter med relevans for det grønne område hører Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab hvor Danmarks Miljøundersøgelsers hidtidige opgaver placeres. Jordbrugsforskningen placeres i Institut for Husdyrvidenskab, Institut for Agroøkologi og i Institut for Fødevarer hvor planteskoleforskningen anbringes. Der bliver desuden oprettet et Nationalt Center for Miljø og Energi som vil tage sig af samarbejdet med myndigheder og erhverv. Mange af de nye institutter er spredt på flere adresser landet over, men universitetet vil arbejde for at samle tropperne noget mere. Det betyder bl.a. at Danmarks Miljøundersøgelses afdelinger i Silkeborg og på Kalø skal flyttes til Århus (Campus Aarhus), mens afdelingerne i Roskilde senere ventes at skulle til København (Campus Emdrup). Landbrugets forsøgsvirksomhed skal koncentreres i Århus og i det nuværende Forskningscenter Foulum ved Viborg der i forvejen er hovedadressen for universitetets jordbrugsforskning. De funktioner der ligger på det nuværende Institut for plantebeskyttelse og skadedyr i Flakkebjerg skal udfases. Funktionerne på det nuværende Institut for Havebrugsproduktion i Årslev på Fyn - hvor planteskoleforskningen foregår - skal inden for 3-4 år flyttes til Århus. I hvert fald det meste af det. Indtil videre fortsætter forsøgsstationen dog med en tilstrækkelig bemanding, men behovet herfor må afklares efter en nøjere analyse som det fremgår af universitetets hjemmeside. Institutleder Ole Callesen bekræfter at forskerne i Årslev skal til Århus, men at universitetet vil bevare faciliteterne i det omfang man har brug for markerne, drivhusene og planterne. Det har de ikke plads til i Århus, og frugttræer og grøntsager er ikke noget man bare lige flytter, siger han. Fra universitets ledelse er det foreslået at det gamle forskningscenter eventuelt kan bevares i en ny form gennem samarbejde med andre aktører, f.eks. private virksomheder. Men hvem skulle de være? Jeg ser ikke den mulighed, siger Callesen. Formålet med den nye organisationsstruktur er at stå stærkere blandt de førende europæiske universiteter hvilket bl.a. skal opnås ved at skabe dybere sammenhænge på tværs af universitetets mange fagdiscipliner og opnå en markant styrkelse af universitetets videnskabelige miljøer. Citaterne er fra den stillingsannonce hvor der søges nye institutledere til 19 af de 26 nye institutter. sh 62 GRØNT MILJØ 3/2011

63 De tvivlsomme sociale klausuler Antallet af lærlinge er nært knyttet til aktiviteten i byggeriet. Jo flere opgaver virksomhederne har, jo flere lærlinge tager de. Sociale klausuler der er dyre at administrere, er derfor unødvendige. Det mener i hvert fald Dansk Byggeri i sit nye Dansk Byggeri Barometer (3/2011). Sociale klausuler er et krav i en udbudskontrakt om at den der vinder opgaven skal påtage sig en social forpligtelse, f.eks at tage praktikanter. Efter at krisen fik tag i byggeriet og antallet af praktikaftaler er faldet, er der opstået politiske ønsker om sociale klausuler. Bl.a. overvejer flere kommuner at indføre dem, så virksomhederne skal tage lærlinge hvis de ønsker at udføre opgaver for kommunen. Men sociale klausuler er ikke den rigtige vej at gå. Det vil straffe de virksomheder der allerede løfter et uddannelsesansvar - og frem for alt er det spild af tid. Både for virksomhederne og kommunerne, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri. Man risikerer at virksomheder der normalt ansætter lærlinge, afventer udbud med sociale klausuler. Dertil kommer at de er tunge at administrere. En analyse fra Dansk Byggeri påviser at omsætningen i bygge- og anlægsområdet hænger nøje sammen med antallet af uddannelsesaftaler. Virksomhederne opretter selv praktikpladser i det omfang de har opgaver til det. Under boomet var der også et boom i praktikpladser. Problemet er at byggeriet kan komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft når konjunkturerne vender. Set i dette lys roser Dansk Byggeri praktikpladspræmien der har fået antallet af praktikpladser til at stige. Det er en gulerod der virker. Sociale klausuler er ifølge Dansk Byggeri derimod en pisk der ikke virker. sh GRØNT MILJØ 3/

64 50 år med landskabsarkitektur Fra at være en uddannelse for de få med en enkelt professor i spidsen, er uddannelsen blevet en af de mest søgte på LIFE-KU og med 6 professorer og 32 igangværende ph.d.-studerende Af Grete Bertelsen og Karen Sejr Hvad skulle man dog med disse havefrisører? Sådan blev der sagt i begyndelsen af 60 erne om den nye uddannelse der skulle uddanne havearkitekter. Der blev kigget lidt skævt til den i starten på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) som den hed dengang. Det gør der ikke mere. Uddannelsen er gået fra at være en for de få med en enkelt professor i spidsen til at være én af de mest søgte uddannelser på uddannelsesstedet der nu er Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) på Københavns Universitet. Der er et optag på 75 studerende om året, seks professorer og 32 igangværende ph.d.-studerende. Uddannelsens start KVL s havebrugsuddannelse (hortonom) blev i 1960 ændret så uddannelsen fik to linjer: En HG-linje der stod for Havebrugsvidenskab - linjen for Gartneri og Frugtavl, og en HA-linje der stod for Havebrugsvidenskab - linjen for Ha- TRE TALER OM 50-ÅRS JUBILAREN Landskabsarkitektuddannelsen på Skov & Landskab (Københavns Universitet) havde 50-års jubilæum i september Det blev markeret på åstedet den 28. januar 2011, bl.a. med flere foredrag og taler. Grete Bertelsen fortalte om uddannelsens mere formelle historie. Per Stahlschmidt fortalte om den mere uformelle, mens Jacob Kamp havde nogle ønsker til fremtidens uddannelse. Disse tre indlæg gengives her i en bearbejdet form. ve og Landskab, i daglig tale blot anlægslinjen. Før linjedelingen blev der også uddannet landskabsarkitekter på KVL. En del havebrugsstuderende specialiserede sig og tog kurser inden for anlægsgartneri og havekunst - eller tog kurser på Kunstakademiets Arkitektskole. Ideen med at oprette en selvstændig Anlægslinje på KVL var ikke ny. Allerede i 1946 skrev professor Georg Georgsen en betænkning om linjedeling af havebrugsuddannelsen. Men først i 1960 var tiden moden og linjedelingen en realitet. De første ni studerende startede i september 1960 og i 1964 blev de første otte kandidater færdige. Forskning og fusion Indtil midt i firserne var det begrænset hvor meget forskning der blev udført på KVL inden for landskabsarkitektur. De få lærere brugte stort set al deres tid på undervisning. Det blev der rådet bod på i slutningen af firserne hvor Parkteknisk Institut blev oprettet efter ønske fra både branchen og KVL. Samtidigt blev faggruppen på KVL også tildelt lidt flere ressourcer, så der var mere tid til forskning. Det er vigtigt at universitetsuddannelser er forskningsbaserede, og siden etableringen af Parkteknisk Institut er der sket adskillige fusioner der har haft overordentlig stor betydning for den undervisning og forskning som LIFE i dag leverer inden for fagområdet landskabsarkitektur. Den første fusion fandt sted i 1991 hvor Forskningscentret for Skov & Landskab blev etableret ved at fusionere Parkteknisk Institut og Skovteknisk Institut med Statens Forstlige Forsøgsvæsen, skovforeningens pyntegrøntsektion og Danmarks Tekniske Højskoles skovøkosystemgruppe og Afdeling for Landskabsplanter. Den næste var i 2004 hvor Skov & Landskab blev etableret som en del af KVL ved at fusionere Forskningscentret for Skov & Landskab med dele af KVL s Institut for Skov, Økonomi og Landskab, Skovskolen og Danida Skovfrøcenter. Og endelig - den tredje fusion i hvor KVL blev en del af Københavns Universitet og blev til KU-LIFE. Resultatet af disse mange Landskabsarkitektuddannelsen har altid været populær. I dag optages der 75 studerende om året. Foto: Niels Boje Groth. 64 GRØNT MILJØ 3/2011

65 Fra uddannelsens unge år: Studerende på ekskursion med professor Georg Boye og assistenten Jette Abel. fusioner er at LIFE i dag står med en forskningsgruppe inden for landskabsarkitektur og landskabsforvaltning der nyder stor anerkendelse, såvel nationalt som internationalt, og som i dag omfatter 70 medarbejdere. En udvikling der sikkert ville have glædet gamle professor Georg Boye, uddannelsens store fortaler der i 1971 sagde sin stilling op på grund af stor skuffelse over at professorat nr. to ikke kom igennem ministeriet. At der virkelig er kommet gang i forskningen inden for landskabsarkitektur og landskabsforvaltning de sidste ti år, kan også ses på det stigende antal ph.d.-studerende der er ansat og uddannet inden for fagområdet de seneste år. Indtil år 2000 var der kun uddannet seks ph.d ere, men gennem de sidste ti år er der uddannet 15 ph.d. ere. I øjeblikket er der 32 igangværende ph.d.-studerende inden for fagområderne landskabsarkitektur, landskabsforvaltning og bydesign på LIFE, Københavns Universitet. Fra slutningen af 90 erne er forskningsgruppen inden for landskabsarkitektur og landskabsforvaltning vokset betydeligt. I dag er der hele seks professorer ansat - og to nye professorater er ved at blive besat. De seneste år Siden linjedelingen i 1960 har uddannelsen gennemgået nogle forandringer. I 1992 etablerede KVL en selvstændig bachelor- og kandidatuddannelse i Landskabsarkitektur. Det skete i forbindelse med implementering af Bolognaaftalen. Landskabsarkitektuddannelsen var dermed ikke længere en linje man skulle vælge på havebrugsuddannelsen/hortonomuddannelsen, men en selvstændig uddannelse. Som følge heraf kunne fremtidige kandidater supplere den videnskabelige titel med et arch - altså cand.hort. arch. I år 2000 blev der endvidere oprettet en selvstændig kandidatuddannelse i landskabsforvaltning. De nye tiltag stopper ikke her: I 2010 startede en ny spe- GRØNT MILJØ 3/

66 BESKÆFTIGELSESOMRÅDER 40% af landskabsarkitekterne arbejder på private virksomheder og 60% inden for det offentlige hvor kommunerne udgør langt den største del. DIMITTEREDE LANDSKABSARKITEKTER FRA KVL & LIFE Der er uddannet cirka 720 kandidater gennem de sidste 50 år. De seneste 10 år er det især gået stærkt. Nye studieprojekter bedømmes af en forhenværende tegnelærer og en af hendes gamle elever. Nedenunder er receptionen i fuld gang. så den anden vej. Et internationalt studiemiljø og undervisning på engelsk gør det muligt for danske studerende at tage på udveksling på nogle af de bedste universiteter og arkitektskoler rundt omkring i verden - kvit og frit! LANDSKABSARKITEKTUDDANNELSEN PÅ LIFE cialisering inden for Urban Design på kandidatuddannelsen. 24 studerende følger i øjeblikket denne specialisering. Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur foregår på engelsk. Ønsket er at uddanne til et globalt arbejdsmarked - og samtidig at gøre det attraktivt for resten af verden at studere landskabsarkitektur på LIFE. Cirka 25% af de studerende der optages på kandidatuddannelsen, er internationale studerende, og hvert år modtager landskabsarkitektuddannelsen cirka 50 internationale gæstestuderende. Det giver et levende studiemiljø og internationale kompetencer. Ønsket om at uddanne til et globalt arbejdsmarked går ogret, en tværvidenskabelig og international uddannelse med et godt studiemiljø. Det er en uddannelse med kontakt til virkeligheden. En kontakt der måske kommer mest til udtryk gennem de tre måneder hvor bachelorstuderende i landskabsarkitektur laver deres bachelorprojekt på og sammen med en tegnestue eller en parkforvaltning i en kommu- Landskabsarkitektuddannelsen på LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, optager i dag ca. 75 studerende om året. Uddannelsen er delt i en bachelordel og en kandidatdel hvor det er muligt at specialisere sig inden for hovedområderne Landskabsdesign og Urban Design. Læs mere om uddannelsen på Kendetegn anno 2011 Landskabsarkitektuddannelsen på LIFE, KU er forskningsbasene. Dette samarbejde og denne udveksling er en stor styrke for uddannelsen. Landskabsarkitektuddannelsen havde en lidt svær start. Men i dag er havefrisørerne blevet til urbane designere, parkforvaltere og selvfølgelig: landskabsarkitekter. Et fagfolk med forstand på klima, planter, samfund, sociale strukturer, arkitektur og æstetik. Uddannelsen er i dag et af LIFE s flagskibe. Den grimme ælling er blevet en smuk svane. SKRIBENTER Grete Bertelsen, er prodekan for uddannelse, LIFE, Københavns Universitet. Karen Sejr er kommunikationsmedarbejder, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet. Artiklen er baseret på Grete Bertelsens indlæg ved 50-årsjubilæet. 66 GRØNT MILJØ 3/2011

67 Nu yderligere tre grunde til at vælge Sportsvan Sportsvan fra kr. ekskl. moms Variabel rente fra kun 2,45 %4 Tre udstyrspakker nedsat med op til 75 % TNS 5101 Navigationssystem Læderpakke2 Beskyttelsespakke3 Nu kun kr. Nu kun kr. Nu kun kr. Alle priser er ekskl. moms og inkl. montering. Priserne gælder indtil 31. marts 2011 eller så længe lager haves. Helt særlig rabat på navigation, lædersæder eller beskyttelsespakke Går du og leger med tanken om at købe ny Sportsvan, så er det måske nu: Vi slår nemlig op til 75 % af prisen på tre udvalgte udstyrspakker. Køber du en ny Sportsvan, kan du med den helt særlig rabat vælge enten indbygget navigation, læderinteriør eller en beskyttelsespakke. Eller alle tre dele, hvis du har svært ved at vælge. Er det ikke argument nok, kan en attraktiv rente på 2,45 % eller vores konkurrencedygtige erhvervsleasingpriser måske overbevise dig. Er du klar til at gå lidt mere op i gear og udrustning, kan du også komme ned og opleve den PHUH U PHQ RJV VWLOLJH [ 9L KDU QHWRS IDFHOLIWHW RƩ URDGHUHQ RAV4 Van. Læs mere på toyota.dk/sportsvan. Vejl.pris er kr. ekskl. moms, metallak kr., lev.omk kr., momsfrit nr. pladegebyr kr. Helårlig vægtafgift kr. Tillæg for privatanvendelse kr. /år 1 TNS 510 Navigationssystem. Touch screen-betjening på 5,8 farveskærm, integreret radio, en wma/mp3/cdx-kompatibel cd-afspiller, udvidet for Bluetooth -streaming og kommunikation samt usb-stik. Førpris kr. 2 Lædersæder og dørbeklædning. Førpris kr. 3 Beskyttelsespakke med beskyttelsesplade til bagkofanger, varerumsbakke GRØNT MILJØ 3/2011 og gummimåtter. Førpris kr. 4 Nominel rente fra 2,48 %. Renten gælder Sportsvan og til og med 31. marts De viste modeller kan være med ekstraudstyr. 67

68 Ingeniør, arkitekt, akademiker og menneske Landskabsarkitektuddannelsens fire kernekompetencer har fundet balancen efter 50 år Af Per Stahlschmidt Jeg begyndte som hortonomstuderende, linjen for Have og Landskab, Landbohøjskolen i 1964, og sluttede som lektor og studieleder ved Skov & Landskab, Københavns Universitet, i Det vil sige at jeg har været vidne og aktør i udviklingen i 44 af de 50 år uddannelsen har eksisteret. Med friske streger vil jeg skitsere udviklingen som jeg har oplevet den. Den færdige kandidat er en landskabsarkitekt der har fire slags kompetencer: Ingeniørmæssig viden Akademisk forståelse Arkitektmæssig kunnen Personlig væren. Hvordan har undervisningen imødekommet dem gennem de 50 år? For enkeltheds skyld skelner jeg mellem uddannelsens første 15-årige barnestadium, de næste 15 ungdomsår og de seneste 20 års voksenperiode. Ingeniørmæssig viden I husbyggeri har arkitekten en ingeniør som samarbejdspartner når det gælder husets konstruktion og installationer. Det har landskabsarkitekten ikke, men må være sin egen ingeniør der ved hvordan et træ skal komme til at gro. Ingeniørkompetencerne - og her medregner jeg biologi og botanik - var vildt overprioriteret i barndommen. Det krævede flid og hjernevindinger at kunne skrive alle kemiske formler i processerne, fra en solstråle rammer et grønkorn i et kartoffelblad til stivelsen er oplagret nede i kartoflen. Problemet var den uoverstigelige kløft mellem grundvidenskab og landskabsarkitektur. Hvor interessante grundvidenskaberne end var, forblev de - med undtagelse af jordbundslære og botanik - irrelevante. Meget grundvidenskab skar vi hurtigt væk, men geologi, jordbund, økologi og botanik er ikke godt at undvære. Problemet var at få den teknisk-biologiske basisviden i en tilpasset form. Men sådan en tilpasning anså mange grundvidenskabslærere for prostitution af videnskabens helligste principper. Kampen var sej, men det er stort set lykkedes så vi i voksenstadiet trækker på LIFEs enorme viden i en relevant og ønskværdig form. Samtidig er faget teknologi i landskabsarkitektur der er den anvendte ingeniørkompetence, udviklet fra at bygge på erfaring til at hvile på forskning og generelle principper. Alt i alt mener jeg at ingeniørkompetencerne har fået den plads de tilkommer, og at de er på et godt niveau. Akademisk forståelse Kandidaten skal være akademiker i den forstand at han/ hun forstår hvad det er for samfundsmæssige vilkår det faglige arbejde indgår i. Kandidaten kan behandle et problem teoretisk og har bevidsthed om fagets historiske udvikling så man ikke bliver løbet overende af tilfældige modestrømninger. Når det gælder de akademiske kompetencer, er der et plus ved det nuværende kursus i videnskabsteori. Med bævende hjerte gav vi for år tilbage videnskabsteori fra os til Institut for Fødevareøkonomi. Og så viste det sig minsandten at kurset blev bedre end da vi selv drev det. Vi har i tidens løb måske haft en tendens til at blive lovligt selvberoende. Men havekunstens historie giver til gengæld minus i regnskabet. Til alle tider har landskabsarkitekturens virkemidler været jord, sten, vand og planter og bl.a. af den grund er det dumt at være så karrig med at give et fagligt, historisk perspektiv som man er i øjeblikket. Også kandidatens almindelige samfundsforståelse har trangere tider nu end den havde i ungdomsårene. Da bachelor/kandidatstrukturen blev indført mistede vi den obligatoriske praktik i en planteskole og et anlægsgartnerfirma. Og i disse år lykkes det politikerne - alt for godt - at få studenten til straks at springe på studiet, uden først at have været kassedame i Netto, højskoleelev i Holbæk og fårehyrde i Australien. Indlevelse i mennesker med andre vilkår, værdier og livsformer end dem man kender fra sig selv, er ellers en god ting når man skal tegne deres bymiljø og grønne områder. Sammenfattende har de akademiske kompetencer vundet ved den generelle akademisering af uddannelsen, fra empiri til et teoretisk og forskningsbaseret udgangspunkt. Men her er plads til forbedringer når det gælder landskabsarkitekturens historie. Arkitektmæssig kunnen Landskabsarkitektens spidskompetence er at formgive, 68 GRØNT MILJØ 3/2011

69 The noble art of digging Med en engcon tiltrotator skaber du dine egne mesterværker. Den er et professionelt stykke værktøj, som garanterer et topresultat ganske enkelt et suverænt konkurrencemiddel. Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg Tel Fax engcon, Box 111, SE Strömsund Tel +46 (0) Fax +46 (0) Ingeniører, arkitekter, akademikere og mennesker lytter til Per Stahlschmidts indlæg. Elkær Maskiner præsenterer Grønt_92x134_DK_golf.indd Elkær Ter ermit 1300 hækkeklipper til kom ompaktmaskiner det vil sige mestre at identificere problemet i et bymiljø eller friareal og give løsningen en kvalificeret form. Desuden skal landskabsarkitekten kunne forklare løsningen mundtligt, skriftligt og grafisk. Den arkitektmæssige kunnen består bl.a. i at udvikle evnen til at tænke med blyanten i stedet for at tænke med sit intellekt. Gennem skolesystemet bliver man opdraget til at tænke først og nedfælde idéen på papiret bagefter. Derfor er det uvant at skulle udvikle en løsning gennem en skitseringsproces med den fede blyant - eller for den sags skyld med computerens tegneprogram. At mestre skitseringsprocessen er et håndværk der ikke er løst med et enkelt kursus, tværtimod, det kræver plads på alle fem studieår hvis det skal lykkes rigtigt. I uddannelsens barndom var skitsering en kompetence der havde ringe kår. Siden blev det bedre, uden dog at træerne voksede ind i himlen. De mange slags kundskaber som en kandidat ønsker sig, begrænser den tid der er til at blive skrap til at skitsere. Og jo mere lærerne er forskere i stedet for at være udøvende landskabsarkitekter, des sværere er det at holde den skitseringsmæssige fane højt. Hvis man sammenligner den grafiske kvalitet af projekterne fra min studietid med nutidens, er der en verden til forskel. I dag kan de studerende trylle med computeren, så plotterne udspyr tegninger der er mere præcise, illustrative og smukke end vi i gamle dage turde drømme om. En forbedring man kun kan glæde sig over da den professio- Kan monteres på de fleste større græsklippere, f.eks. Stiga Park/Titan og Husqvarna PT 26D. Slut med dårlige arbejdsstillinger Nem og enkel manøvrering Fleksibilitet. Højre, venstre, vandrette, skrå og lodrette positioner klares let Flot og ensartet resultat hver gang Et must til dig som vil klippe alt fra thuja til bøgehække uden at blive anstrengt. Kontakt os venligst for henvisning til nærmeste forhandler! Odensevej 82, DK-5853 Ørbæk Tlf [email protected]. GRØNT MILJØ 3/

70 nelle præsentation ikke er sket på bekostning af den indholdsmæssige kvalitet. At frihåndstegningen ikke dyrkes så intenst som tidligere, må man lære at leve med. Der er ikke direkte undervisning i mundtlig formidling. Men evnen til at kunne præsentere sit projekt på en kompetent måde er forbedret i de 50 år. Det er en fornøjelse så fri og utvungen en studerende i dag kan stille sig op foran en forsamling og gå i positiv dialog med tilhørerne. Det fremgår ikke af alle tidens projekter, men jeg vil alligevel påstå at planterne er det vigtigste virkemiddel i landskabsarkitekturen. Kyndig brug af plantematerialet bør derfor være et adelsmærke for en landskabsarkitekt som skal forvalte eller projektere grønne områder. Men står ens hu til bydesign er andre emner naturligvis vigtigere. Et klogt plantevalg aktiverer næsten alt hvad studiet har at byde på, både grundviden og anvendt viden. Hullet efter de lærere der har undervist i planteanvendelse er svær at fylde ud, men jeg ved at der er forståelse for at netop det fag er af vital betydning for uddannelsesprofilen. Facit for de arkitektmæssige kompetencer er at forbedringerne er i overtal, men skitsering og planteanvendelse kræver en særlig bevågenhed i øjeblikket. Personlig væren Kandidaten skal have personlige egenskaber der betyder at man både kan samarbejde og arbejde selvstændigt, har empati og gennemslagskraft. Det er de talenter som næsten alle stillingsannoncer begynder med: personlig gennemslagskraft, serviceorientering, energi, engagement, humoristisk sans, omstillingsparathed osv. Når jeg i tidens løb i medierne så hvordan tilstanden var hos den aktuelle ungdom - det ene år var den venstredrejet, så var den apatisk og næste år igen karrierefikseret - så funderede jeg over om jeg kunne genkende karakteristikken på det nye hold der begyndte på studiet. Men de mennesker jeg mødte, kunne jeg ikke spejle i den påståede tidsånd. Ligesom Stahlschmidt: Evnen til at præsentere sit projekt er forbedret i de 50 år. Det er en fornøjelse så fri og utvungen en studerende i dag kan stille sig op foran en forsamling og gå i positiv dialog med tilhørerne. hver studerende har sin personlighed, så havde hvert hold sin særlige ånd og personlighed. Tyngdepunktet i interessen på holdet har vekslet mellem socialt engagement, økologiske processer og æstetisk perfektion. Men uden at negligere de andre to hensyn. Karakteristisk for de stude- rende i de 50 år er at opbygningen af faglige kompetencer efter min vurdering ikke er sket på bekostning af de personlige kompetencer. Aflæring kan jo ellers være en risiko i en uddannelse ved at ekspertisen æder sig ind på den personlige væren. I uddannelsens første år kendte vi ikke til gruppearbejde, og lærerne var i højere grad uantastede autoriteter end i dag. Så både samarbejdsevne og selvstændighed har senere fået mere vokseplads. Og samtidig med at landskabsarkitektur de sidste ti år har fået højere status, ikke blot her på LIFE, men også i samfundet generelt, fornemmer jeg en øget selvfølelse, for ikke at sige stolthed, over at være landskabsarkitekt fra KU. Og det er jo ikke en dårlig ballast at have når man skal tilkæmpe sig en plads på det for tiden pressede jobmarked. En stolt og smuk svane Set gennem de store briller er konklusionen for udviklingen af de fire slags kompetencer gennem de forgangne 50 år eventyrlig: Den grimme ælling i Landbohøjskolens andegård blev tålt og nogle gange kanøflet, men ved hjælp af egen sejhed, tidernes gunst og mange gode menneskers indsats er den blevet til en livsduelig, stolt og smuk svane. Landskabsarkitektuddannelsen har været den vigtigste opgave i mit arbejdsliv. Derfor er det en stor glæde for mig at den har god søgning, at den trives og er i gode hænder. SKRIBENT Per Stahlschmidt er landskabsarkitekt og tidligere lektor og studieleder på Skov & Landskab - en del af LIFE (tidligere KVL = Landbohøjskolen) som igen er en del af Københavns Universitet (KU). Artiklen er - med enkelte ændringer - identisk med Per Stahlschmidts indlæg ved 50-års jubilæet. I gang med hovedopgaven - som den hed i Det er varmt og så smider da man da bare tøjet. Og man skriver meget mere end man tegner. Men det er også en af årgange hvor tyngdepunktet i interessen på holdet mere lå i det sociale engagement end i den æstetiske perfektion. Foto: Torben Dam. 70 GRØNT MILJØ 3/2011

71 Grundejerforeningen er ejer af den blinde vej. Den har nu fået større beføjelser. Ny privatvejlov går private ejere i møde Ejerne af private fællesveje har fået større beføjelser, og det er blevet sværere for kommuner at nedklassificere offentlige veje til private fællesveje. Det er de væsentligste ændringer i den ny lov om private fællesveje (privatvejloven) som Folketinget vedtog inden jul. Hvis ejerne af en privat fællesvej - typisk en grundejerforening - f.eks. vil opsætte bomme eller andre foranstaltninger for at begrænse trafikken, kræves der nu kun flertal i foreningen. Før skulle der være enighed. Reglen er indført for at undgå at en enkelt part - f.eks. kommunen som ejer af en institution på vejen - kan blokere en beslutning. Kommunen kan nu heller ikke uden videre lade egen vejafdeling udføre arbejde på private veje. Kommunen skal først dokumentere at der også er indhentet tilbud fra private virksomheder, og at kommunens tilbud er det billigste. Ejerne af fællesveje kan også vælge selv at indhente tilbud fra private entreprenører. Reglerne for hvordan kommunerne skal nedklassificere offentlige veje til private fællesveje er også ændret. Hvis den nye tiltænkte ejer påpeger problemer med vedligeholdelsen og ansvarsfordelingen mellem de vejberettigede, skal kommunen forholde sig til problemet. Kommunen - der i alle tilfælde er vejmyndighed - kan altså ikke bare sende en nedslidt vej videre til grundejerforeningen. sh Transportministeriet (2010): Lov om private fællesveje. Lov nr af Loven kan ses på Kommunerne passer godt på naturen Kommunerne passer lige så godt på naturen som amterne gjorde. Det konkluderer Miljøministeriet efter et serviceeftersyn af de søer, enge, heder og andre små naturområder der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Kommunerne fik med kommunalreformen ansvar for at registrere, tilse og administrere disse naturtyper der udgør 10% af landet. Eftersynet afslører dog også at kommunerne afgør lidt færre sager end amterne gjorde. De afgjorde i sager som amterne der i 2006 afgjorde 1391 sager. Men de er afgjort på næsten samme måde. Sidste år var der ellers beskyldninger fremme i dagspressen om at kommunerne ikke var gode nok til at passe på vilde dyr og planters levesteder. Derfor blev servicetjekket sat i gang den 1. februar Foruden en analyse af kommunernes administrationspraksis omfatter eftersynet også en bedre registrering af 3- naturen. De kort der viser hvor 3-naturen findes, har vist sig ikke at være gode nok. Derfor er der afsat 36 mio. kr. til at finkæmme Danmark for beskyttelsesværdig natur. SOMMERANLÆG: DIT FLYVEFÆRDIGE SOMMERBED KLAR TIL AT BLOMSTRE! Lad dig inspirere på AGENT THUESEN JENSEN A.S kvalitet ind til mindste detalje ELIET KOMPOSTKVÆRN ELIET har udviklet og patenteret sit eget skæresystem kaldet Chopping Principle. Knivene skærer med årerne af træet, hvilket giver en høj ydelse med lille motoreffekt. Se alle modelller på Priser fra12.700,- incl. moms ,- ELIET KS240 KANTSKÆRER Kraftig og enkel konstruktion, 6 indstillinger af skæredybde/vinkel, 5,0 hk. Honda GC160 motor. Vejl.pris 6.396,- incl. moms 7.996,- Priser fra7.396,- incl. moms 9.245,- Hvidemøllevej Randers NV Tlf Fax [email protected] ELIET VERTIKALSKÆRER Kraftige vertikalskærere specielt til udlejning og professionelt brug. Findes i 40 og 50 cm arbejdsbredde. Vejl.pris ,- incl. moms ,- ELIET EDGE STYLER PRO Kantskærer som skærer græsset helt fri. Motor 4,0 hk Honda GX120. Variabel hastighed (1 2,5 km/t.), afvibreret multijusterbart håndtag. GRØNT MILJØ 3/

72 Historie, omverden fællesskab Tre formaninger til uddannelsen, de studerende, underviserne og alle i faget Af Jacob Kamp Det var en stor glæde at være med til landskabsarkitektstudiets 50-års jubilæum, både som tidligere studerende og som formand for Danske Landskabsarkitekter. Da jeg snakkede med Karen Sejr - der har været med til at arrangere jubilæet - om at sige et par ord, sagde hun straks: Åh kan du ikke sige dét og dét til de studerende, de lytter ikke til os ansatte. Og jo det ville jeg da gerne, men jeg udvidede det lidt og tog udgangspunkt i mine egne gode minder fra studiet. Det blev til tre formaninger til uddannelsen, til de studerende og underviserne, og til os alle sammen i landskabsarkitektfaget. Mit første minde hedder havekunstens historie, et fag der ikke findes mere hvilket er intet mindre end en skandale. Vi er generationer af landskabsarkitekter der har haft fornøjelsen af Jette Abels manøvrer med overheads og lysbilleder og derigennem har fået en fond af viden om fagets traditioner og udtryk gennem tiderne. Det giver på en gang en udmyghed over for faget men samtidig er det også en befrielse at vide at man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Der er nogen der har gjort forarbejdet! Det kan ikke understreges nok hvor vigtigt og hvilken uendelig bank af inspiration det er at kende sin faglige historie. Så min første formaning må gå til skolen om at få genindført faget havekunstens historie igen hurtigst muligt. Mit andet minde er slet ikke her fra skolen, men er det år hvor jeg tog væk og læste på skolen i Versailles. Det er så usædvanligt givende at lære Jacob Kamp: Få genindført faget havekunstens historie igen hurtigst muligt. og opleve en anden tradition inden for landskabsarkitekturen. Vi kan godt blive lidt selvfede herhjemme og tro at vi bare har så meget styr på hvad der rykker, samtidig med vi har traditionen tilbage til G.N. Brandt og C.Th. Der er det rigtig sundt at se det vi kan herhjemme lidt udefra, se på det med andre øjne og lære at de bestemt også kan en helt masse i resten af verden. Så min anden formaning må være til de studerende - og det er her jeg kan hilse fra Karen Sejr - men i høj grad også til underviserne her på stedet: tag ud i verden for at studere og arbejde i en kortere eller længere periode, man kommer både stærkere og klogere hjem. Mit tredje og sidste gode minde fra min studietid handler om det gode faglige og sociale fællesskab der var på skolen dengang - og efter hvad jeg hører stadig er herude. Det netværk der opstod i de lange og sene timer på tegnesalene oppe under loftet, er et netværk jeg stadig trækker på, både fagligt og socialt. Så min tredje formaning kan kun lyde: meld jer ind i Danske Landskabsarkitekter, for her fortsætter det gode fællesskab og det faglige netværk. Vores forening er medlemmerne, og hvad de bidrager med fagligt, og det er vigtigt for os at have en så bred forening som muligt hvor alle dele af faget er repræsenteret. Det føles mærkeligt at skulle ønske noget så abstrakt som en uddannelse tillykke, men uddannelsen og faget er jo OS, færdiguddannede, undervisere og studerende, så et stort tillykke til os allesammen, til uddannelsen og faget. Må det gro, vokse og trives. SKRIBENT Jacob Kamp er landskabsarkitekt MDL årgang 1993 og formand for Danske Landskabsarkitekter. Artiklen er - med enkelte ændringer - identisk med Jacob Kamps indlæg ved 50-års jubilæet. 72 GRØNT MILJØ 3/2011

73 Bad Boys zeroturn og MTV via HCP HCP Nordic aftalt med Bad Boy Mowers USA og Bad Boy Europe om at distribuere, sælge og servicere Bad Boys produkter i hele Norden. Det drejer sig primært om zeroturn-græsklippere og MTVer. Som tekniske fordele nævner den nyslåede importør kraftigt chassis, stor motor, enkel og effektiv affjedring, nem service og lang Løgene lægges maskinelt i jorden Skal man lægge mange blomsterløg i græs kan det ske hurtigt og nemt med maskine. Verver Exports plantemaskine lægger op til løg på en halv dag. Maskinen der monteres bag en hk-traktor, har en stor tragt til løgene der lægges i jorden via to bånd. Græsset klippes, tørven snittes og løftes, løgene lægges ind under tørven og tørven trykkes på plads igen. Med en arbejdsbredde på en meter kan man lægge mønstre, f.eks. gule bånd med narcisser langs en levetid. Desuden fremhæves et design med attitude. Alt sammen noget der har gjort Bad Boy til et hit i USA. vej. Verver byder på flere løgblandinger, herunder flere der er tilpasset mekanisk lægning under græsplæne ( Tapettas ). Læggetætheden skal vurderes i forhold til løgenes selvspredning. F.eks. kan narcisser, krokusser, muscaris og visse tulipaner fordoble deres antal på få år. GRØNT MILJØ 3/

74 Skudskader på golfbanen Mange træer rammes og kan tage skade På golfbaner kan træer få skudskader af golfbolde, mest i form af knækkede smågrene og knusninger af bark og ved. Det viser en undersøgelse som Johnnie Hansen har lavet i sit bachelorprojekt som skov- og landskabsingeniør. Skudskader er ikke noget vi tidligere har været opmærksomme på og set som et problem. Men resultaterne viser klart at de er af stor betydning og giver mange skader på banens træer, konkluderer Johnnie Hansen og Anne Mette Dahl Jensen der var vejleder sammen med Iben M. Thomsen, begge Skov & Landskab. En indledende rundgang på fire baner viste mange og voldsomme skudskader, mest i kronerne, men også på stammerne. På to baner blev der lavet en nærmere optælling i banens semi-rough. Det var på Hørsholm Golfbane og på Sydsjællands Golfbane. Begge steder er der mange træer, også på semi-rough hvor træerne bl.a. er spilstyrende elementer. Begge steder har man også en plan for træernes drift. I Hørsholm var der 40 træer med skader, 35% af alle. De 4 havde over 10 skudskader hver, mens 6 træer havde 5-10 skudskader. De sidste 30 træer havde under 5 skudskader hver. På Sydsjælland var der 18 træer med skader, 13% af alle. De 3 havde over 10 skudskader. 2 træer havde 5-10 skader og 13 havde under 5 skader. Omfanget af skudskader er dog nok dobbelt så stort, vurderer Hansen og Jensen. Optællingen blev nemlig lavet mens der var løv, så det var svært at se skudskader i kronen. Tallene dækker derfor mest skudskader på stammer. Skaderne kan påvirke træernes langsigtede sundhed og levetid. Det gælder især unge træer hvor barken er tynd og en skudskade fylder relativt meget. Og det koster når træerne før tid skal fældes, ryddes og erstattes af nye træer. Eksempel på en skade opstået på grund af en golfbold. Foto: Anne Mette Dahl Jensen. Når man nu ikke kan forbyde golfspillerne i at slå skævt, foreslår Hansen og Jensen at man beskytter de unge træer og de mest værdifulde træer i skudfeltet. De unge træer kan f.eks. beskyttes af rør eller net eller af en beskyttende kuvøse af buske ind til de bliver store. Man kan også gå over til kun at plante større træer der bedre tåler mosten. Undersøgelsen har afdækket et problem, men det er endnu uklart hvor store biologiske konsekvenser for træerne skudskaderne reelt får, hvilket træarter der er mindst følsomme, hvilke dele af golfbanen der er mest problematisk og hvor stort problemet på landsplan er. sh KILDER Johnnie Hansen, Anne Mette Dahl Jensen (2010): Trusler mod golfbanens træer - en undersøgelse af skudskader. Greenkeeperen 4/2010. Fotos er gengivet herfra. Johnnie Hansen (2010): Trusler mod golfbanens træer - en undersøgelse af påkørsels- og skudskader. Bachelorprojekt. Skov & Landskab. Køb Normer & NovaTjek Og mange andre fagbøger for den grønne branche. Se hele udvalget af bøger i butikken på Danske Anlægsgartneres hjemmeside ProVerte A/S Danske Anlægsgartneres serviceselskab 74 GRØNT MILJØ 3/2011

75 Skær der efterlader en jævn sneflade Hvis vinteren er jævnt hård og trafikken ikke er alt for voldsom og hurtig kan det være en fordel at droppe saltningen og køre på en jævn sneflade. Sådan som det kendes fra længere oppe i Skandinavien. Det kan man - under indtryk af de sidste to vintre - også overveje i Danmark. Men det kræver at man skraber på den rigtige måde - uden at gå i bund. Det opnår man nærmest automatisk med et særligt skær der nu markedsføres af Special Maskiner. Skæret - et Olufsfors P300 - er perforeret og med små riller. Det efterlader et passende lag sne og langsgående riller som øger bilernes bremseevne. Olufsfors fremstiller også andre skær, Fire forskellige skær fra Olufsfors - med det perforerede P300 forrest. herunder de hærdede stålskær i serien Sharqedges og et særligt isrivningsskær. Skærene kan monteres til alle standardsneplove ved hjælp af kilebolte. Special Maskiner har også fået de svenske sneplove fra Mählers på programmet. KALENDER KURSER & KONFERENCER APRIL Publika parker och trädgårdarplattform för hållbar utveckling. Malmø 6-7/4. Movium, SLU, Swedish Society of Public Parks and Gardens, Helsingborg og Malmø Kommuner. Miljøvurdering af planer. Kolding 7-8/4. DB. Grønne områder, branding & brugerinddragelse. Nødebo 27/ 4. SL. Perspektiverne for vildtforvaltning i den nye danske skovpolitik. Nødebo 28/4. SL. Fornyelse af Fælledparken. København 29/4 kl LAF. Danske Byers Potentiale. Randers 28-29/4. Kulturministeriet, Region Midtjylland m.fl. MAJ 2011 Etablering af cykel- og vandreruter. Vejle 10/5. VEU. Bytræarboretet - særlig rundvisning. 12/5 og 16/6. SL. Beplantning langs veje. Nyborg 24/5. VEU. Lokalsamfund i landdistrikter. København 26/5. SL. Verden i Danmark 2011: Fear of Nature. København 27/5. SL. JULI 2011 Åben Land Konference Esbjerg 9-10/6. SL. DB. Cities without limits. København 23-25/6. SL og European Urban Research Association. Studietur til Sävsjö & Enköping - de moderne parkers byer. Sverige 27-30/6. KPN. AUGUST 2011 Fokus på haven og rosenkåring. København, Valbyparken Stevns Klint og koldkrigsmuseum. Stevns 21/8. LAF. OKTOBER Vinduer til verden. Det 61. Danske Byplanmøde. Ålborg 6-7/10. DB. AMU-kurser: Se 3F s Vejviser - ud i det grønne. Længere efteruddannelser: Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning, Diplomuddannelse i parkvirksomhed Fleksibel master i friluftsliv, Friluftsvejleder, Naturvejleder, se UDSTILLINGER Manmade Environment - en udstilling om ny nordisk landskabsarkitektur København Stone+tec. Nürnberg 22-25/6. Nürnberg Messe. Grøn fagmesse. Brovst 16/6. Have & Landskab Slagelse 24-26/8. DB Dansk Byplanlaboratorium. T LAF Landskabsarkitekternes Forening. T SL Skov & Landskab, KU. [email protected]. T KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). T GRØNT MILJØ 3/

76 VINDUET Børnene leger på kunstværkerne Kunsten bliver mere og mere brugskunst i byens rum. I København kan børn lege på kunsten på udvalgte steder uden kustoders løftede pegefingre som landskabsarkitekt Louise Banke Kristensen skriver i Landskab 1/2011: En fordel ved at inddrage kunstnere er at de går åbne og legende til sagen og ikke er fortrolige med den gældende praksis. De lader sig i udgangspunktet ikke begrænse af sikkerhedsregler og driftsspørgsmål, og det resulterer i at de nytænker den klassiske legeplads form og indhold. Derudover kommer legepladserne til at rumme en æstetisk værdi og bliver et inspirerende og overraskende opholdssted får både forældre, børn og tilfældigt forbipasserende. På kunstlegepladserne får børnene en særlig kunstoplevelse - en oplevelse af at kunst kan være andet end det man kan opleve på et museum, at kunst kan have legeværdi og være noget man må røre ved, ja sågar hoppe rundt på. Landskabsarkitekturen har svarene Dansk Arkitekturcenter har åbnet to udstillinger, Manmade Environment om ny nordisk landskabsarkitektur og Den globale have af Steen Høyer. I sin anmeldelse i Politiken giver Karsten R.S. Ifversen blandede karakterer, men tror på landskabsarkitekturen: Landskabsarkitektur er en disciplin der er i rivende udvikling i disse år. Byrum får ny betydning når fragmenter af vild natur blandes med stenbro og gummibelægninger til nye aktiviteter og tilfældige møder i byens rum. Ude i mere vild natur kan små indgreb gøre den tilgængelig for beskuelse og rekreation, store forurenede industriområder ændres til klimaforbedrende zoner ved at flytte jord og berige biodiversiteten. Landskabsarkitekturen tegner sig i disse år stadig tydeligere og tydeligere frem som den disciplin der sidder inde med opskrifter på hvordan den moderne verdens sygdomme kan heles. Ikke nok at være bedst De politiske krav om mindre pesticidforbrug på golfbaner modtages køligt i golfverdenen. Som i denne sarkastiske kommentar fra Jacques Borggild og Karsten Bjergå i Greenkeeperen 4/2010: I 2009 havde vi opnået en reduktion på 37% hvilket vore miljøpolitikere bestemt ikke mente var tilstrækkeligt. Man burde måske tænke på at det er nemmere at tabe sig 15 kg hvis man vejer 200 kg end hvis man vejer 75 kg. Danske Et legehovede ved Hyrdevangen i Utterslev Mose. Kunstneren Peter Land skaber et legerum der overrasker og stimulerer børns fantasi og motorik samt sprog og materialesans. golfbaner står anno 2009 for 0,006% (læs 6 promille) af det samlede forbrug af virksomme stoffer inden for pesticidområdet, og vi er da heldigvis også verdens no. 1 med hensyn til lavt forbrug af pesticider, men da vore politikere ikke mener at der er ført endegyldigt bevis for at dette minimale forbrug ikke kan skade grundvandet, skal vi naturligvis endnu længere ned. Ufaglærte, men lige så gode Flemming Kjærs firma Daglejeren påtager sig alt, f.eks. brødlevering og pasning af blomsterbutik. Og tager det grønne med hvis der er tid. Kjær er oprindelig landmand, men er som sine folk ufaglært som gartner. Intet problem siger han til Byggeteknik : Vi er lige så gode som en uddannet anlægsgartner. Den eneste forskel på dem og os er at vi typisk er 10 procent billigere fordi vi ikke skal leve af at lave anlæg. For kunderne gør det ingen forskel om vi har et eksamensbevis eller ej. Jeg er kun en enkelt gang blevet spurgt om jeg var uddannet anlægsgartner, og da jeg svarede nej, ville de ikke bruge os. Det er deres eget valg, men vi kan det samme. Jeg har lavet kampestensmure, lagt fliser og rullegræs, plantet og klippet hække og træer. Jeg kan også sagtens lave en stregtegning af et haveprojekt så de private kan forstå den. Urban Gardening på krigsstien Urtehaver og andre haver vinder frem i byen, men i ny, varieret og nogle gange vild form hvor også facader og tagflader inddrages. Havebogsforfatter Signe Wenneberg skriver i Haven (marts 2011): Haven er ikke bare hip. Den er også politisk. Den er et sted hvor bevidste forbrugere tager stilling og kan gøre noget aktivt med deres sociale indignation. Tendensen med at gøre haven politisk, og dermed til mere end et sted hvor man slikker sol efter arbejde og planter en rose om søndagen, udspringer fra græsrodsorganisationer og økopolitiske nørder der ser haven som en scene for udfoldelse af bæredygtigt bevidsthed. De laver køkkenhaver, taghaver, skolehaver, fælleshaver, de dyrker grøntsager på altaner, op ad mure og på steder hvor de ikke må. Her har især yngre byhaveentusiaster fundet sammen i civil ulydighed med frø som våben. Internettet gør det muligt at møde ligesindede og koordinere haveaktioner. Ikke brug for flere sommerhuse Regeringen vil lempe planloven så udkantskommuner lettere kan bygge i det åbne land og nær kyster. Begejstringen er til at overse, også i landets største sommerhuskommune, Odsherred. Borgmester Thomas Adelskov udtaler i Politiken : Vi har ikke brug for flere sommerhuse. Det ville ødelægge vores natur. Vi er ikke løbet ind i de helt store konflikter med kystnærhedszonen og overvældes heller ikke ligefrem med ansøgninger om byggeri i den (...) Vi ønsker at værne om naturen, for den lever vi af. Vi har heller ikke behov for mere erhverv i landzone, vi har rigeligt med tomme erhvervsgrunde rundt omkring i kommunen. Under overskriften Vinduet refererer Grønt Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til [email protected] med debatforslag eller kommentarer. 76 GRØNT MILJØ 3/2011

77 Tiltman udvikler kompakt tiltskovl Oddervirksomheden Tiltman har udviklet en ny tiltskovl til minigravere. En skovl der både er kompakt og præcis at styre - og efter mange hundrede timers brug. Det er opnået ved at bruge to cylindre og montere dem på ryggen af skovlen og ikke som vanligt oven på skovlen. Det reducerer ophænget så skovlen kommer tættere på sit drejningspunkt. Den nye skovl fås i forskellige standardmodeller fra 80 til 110 cm og i specialfremstillede udgaver. Nælden er den mest mindelige Brændenælden - også kendt som stor nælde, Urtica dioeca - er ikke bare ubehaling at komme i nærkontakt med. Den er også den mest almindelige plante i Danmark. Det er konklusionen fra biolog Martin Vestergaard fra Cowi efter at han gennem 15 år har undersøgt tusinder af steder i Danmark når han har været ude for at udføre miljøvurderinger. Brændenælden vokser faktisk på dobbelt så mange steder som den næsthyppigste planteart, påviser Vestergaard. KILDE Feature. Nyhedsmagasin fra COWI om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. November ENEMARK GRUPPEN H.G. ENEMARK A/S Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj hge-enemark.dk Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden for snerydningsmateriel. 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere forskellige modeller med både diesel- og benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner Ring for oplysning om nærmeste forhandler. GRØNT MILJØ 3/

78 Danske Anlægsgartnere MENS VI VENTER PÅ FORÅRET Sneen faldt allerede den 21. november sidste år. Det var selvfølgelig til glæde for de medlemmer som har aftaler om snerydning og glatførebekæmpelse, men det var slut med at komme i jorden og udføre anlægsarbejde s første tre måneder var også præget af masser af frost og sne. Og da foråret endelig kom, var det med masser af smeltevand der forhindrede os i at komme i jorden. Så blev det endelig sommer, men så gik man på ferie. Sommerferien blev efterfulgt af en længere regnperiode i august. Man kan derfor sige at anlægsgartnere i 2010 skulle udføre et års arbejde på den halve tid og årsagen var vejret! Det var så den dårlige nyhed. Den gode er at klimaændringerne giver nye muligheder for erhvervet. Vi ser en klart stigende efterspørgsel på produkter som har at gøre med den øgede mængde nedbør. Mange steder er der nu efterspørgsel på løsninger som skåner afløb og kloakker. Der er stigende efterspørgsel på permeable belægninger og nedsivningsanlæg. Der anlægges taghaver i landets største byer, ikke bare på grund af den klimamæssige gunstige effekt, men også fordi det åbner helt nye muligheder for den rekreative udnyttelse af byens rum. Der er begyndt at opstå hængehaver. Med andre ord åbner klimaændringerne nye døre for faget. Lette broer af FSC-certificeret hårdttræ Den østjyske producent af træbroer Wood-ways.com har lanceret et program af vedligeholdelsesfri træbroer fremstillet 100% af FSC-certificeret tropisk hårdttræ. Wood-ways anvender kun træsorter fra varighedsklasse 1 (DS/EN 350-2), f.eks. angelim, vermelho, muiracatiara, ipé, louro Itauba, tatajuba og cumaru. De har en så tæt struktur at de ikke nedbrydes af biologiske svampe. Den nok mest kendte tropiske træart, den afrikanske azobé anvendes ikke da træet i ventilerede konstruktioner som broer udvikler svindrevner og derfor kun tilhører varighedsklasse 2. Derimod er azobé velegnet til jord- og vandkontakt. Broerne tilbydes som lige eller buede konstruktioner til fodgænger- og cykeltrafik eller til bilveje med begrænset køretøjslast. De bærende vanger er planker der dels er skruet, dels boltet sammen. Limen er en opskummende polyuretanlim der er med til at hindre nedbrydende vandlommer. Broerne fremstilles i intervaller fra 3 til 28 meter. De kan leveres med forskellige typer værn, skridsikring og præfabrikerede fundamenter. Priserne er ifølge firmaet billigere end både stål og beton, både i anskaffelse og vedligeholdelse. Som selvstændig anlægsgartner har man udfordringer nok. Skal vejret nu også være på tværs? Svaret er: For det første kan man ikke gøre så meget ved vejret. Og for det andet afhænger det meget af én selv hvorledes man vil tage disse udfordringer. Jeg vil helt klart opfordre til at man fokuserer på det positive i at der stadig er rigtig mange i Danmark som efterspørger fagligt veludførte løsninger på de udfordringer klimaet giver os. I nordisk regi arbejder vi med klimaløsninger på tværs af landegrænserne. I januar måned mødtes man i Sorø og drøftede en fælles nordisk klimaportal. Udfordringen er den samme, men løsningerne varierer, afhængig af forskellige geografiske faktorer. Vi i Danske Anlægsgartnere og vore nordiske kolleger håber at dette initiativ kan stimulere medlemmernes muligheder på et marked hvor efterspørgslen på klimaløsninger er stigende. Vi håber at kunne præsentere dette initiativ senere på året. Ole Kjærgaard, landsformand VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER Komatsu-graver med komfort En rummelig, støjsvag kabine med fin ergonomi. Det kan føreren glæde sig over i Komatsus nye bæltegraver PC 55MR- 3 der med 5,3 ton nettovægt og 38 hk hører til i mellemklassen. I den løbende fornyelse af gravemaskinerne er komfort og arbejdsmiljø generelt i fokus sammen med mere alsidig anvendelse, lavere brændstofforbrug og lettere service. På den nye Komatsu kan servicefolkene nu bare vippe motorhjelmen op og udføre deres eftersyn. Importør er Scantruck A/S, Klippehovede til gule gravemaskiner Minigravere, rendegravere og andet grej med en arm kan også monteres med klippehoveder til grøn pleje. Scantruck, der er mest kendt for sine gule entreprenørmaskiner, har derfor præsenteret et klippehovede med knivtyper tilpasset forskellige opgaver (buskads, græs, brak) og i flere størrelser. Udstyret, der er fra Italien, er et nicheprodukt i Scantruck. Men vi satser hårdt på at have en bred udstyrspakke så vi kan levere de produkter kunderne efterspørger, lyder det GRØNT MILJØ 3/2011

79 GAMLE NYHEDER 75 år siden STADSGARTNER SØGES Vi har mangeårig erfaring for det ukendskab der råder hos administerende autoriteter med hensyn til gartnerfagets mangfoldighed. Blot en mand er gartner kan han bruges til alt enten det så er frugtavl, blomstergartneri, planteskoledrift eller det drejer sig om samarbejde med arkitekter og ingeniører ved fastsættelse at en stor bys udvidelse og ved udformning af sportsparker, kolonihaveparker, skolehaver, legepladser og alt det, der ganske vist forudsætter gartnerisk indsigt hos den projekterende, men en ganske speciel art der ikke har meget tilfældes med den viden som er nødvendig for en dygtig blomstergartner, en frugtavler, en planteskolemand eller andre plantekultivatører. Og ud over denne særlige gartneriske viden og forståelse fordrer stadsgartnerstillingen en teknisk og æstetisk erfarting der kun kan erhverves ved arbejde med opgaver af havearkitektonisk art. Der har desværre gang på gang vist sig en beklagelig mangel på forståelse af disse forhold ved betydningsfulde stillingers besættelse. (E. Erstad-Jørgensen, Havekunst, 1936). Europavej III i Belgien. Anlægsgartneren, marts 1961, hvor der refereres fra de anlægsgartneriske fags dag. Her fortalte arkitekt Hans Erling Langkilde om vejen i landskabet. Foto: Eyvind Langkilde. 50 år siden DE GRØNNE VEJE Fællesrådet for havekultur og landskabspleje afholdt mandag d. 27. februar de anlægsgartneriske fags dag over emnet: de grønne veje. Mødet var godt besøgt og Nationalmuseets foredragssal var så afgjort et velegnet lokale. Nogle vil måske mene, at emnet var ensidigt, men så blev det til gengæld drøftet på højeste plan af de rette folk, og meget fyldestgørende. (H.B. i Anlægsgartneren, marts 1961). 25 år siden DEN DØDELIGE TOPKAPNING I Det må her være på sin plads at advare mod en beskæringsform, der er skabt tradition for inden for gartnerpraksis: tilbageskæring eller styning af træer. Foryngelse af træerne kaldes det i gartnersproget, måske fordi løvet i den nydannede krone synes så friskt og grønt. Dødelig beskæring ville være en bedre betegnelse herfor. (Stefan Rye i Grønt Miljø, april 1986). For 10 år siden DEN DØDELIGE TOPKAPNING II Topkapning er måske den mest skadelige form for træbeskæring man kan anvende. Topkapning er når man skærer træets top og side tilbage i en sådan grad at der kun er hovedstammen med korte stabbe tilbage. Selv efter mere end 25 års litteratur og seminarer der har forkastet dets skadelige virkning, er topkapning stadig i brug som normal praksis. Det er uacceptabelt og unødvendigt. Efter den nye guide Beskæring af træer er det også forbudt (Mikkel Pedersen i Grønt Miljø, marts 2001). Hako Citymaster 1200 Citytrac 4200 Professionel gadefejemaskine og redskabsbærer 45 hk Yanmar dieselmotor Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio 2 fuldramme døre med oplukkelige ruder Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m Automatisk 4 WD i arbejdsgear Transporthastighed 28 km/t To automotive kørepedaler til frem og bak Hydraulisk tippelad på redskabsbærer Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf [email protected] GRØNT MILJØ 3/

80 ANNONCØRER I GRØNT MILJØ 3/2011 MASKINER Birkelyriven, 57 C. Havemose Maskinfabrik, 43 Elkær Maskiner, 69 Engcon, 69 Flex Trading A/S, 71 GGP Denmark A/S, 29 HCP Danmark A/S, 40 H.G. Enemark, 77 Hako Danmark A/S, 37, 79 Husqvarna, 7 Ketner Outdoor, 25 MaskinhandlerIndkøbs., 20 Nellemann Agro A/S, 53 Nilfisk Egholm, 82 OG Maskiner A/S, 51 Safetrack, 19 SC Svend Carlsen A/S, 35 SITAS, 57 Special Maskiner A/S, 56 Stihl, 39 Svenningsens Maskinforr., 59 Sønderups Maskinhandel, 61 TIMA A/S, 11 Toyota, 67 Vermeer Danmark A/S, 81 PLANTER & JORD Birkholm, 63, 77 DSV Transport, 51 Hjorthede Planteskole A/S, 75 Johansens Planteskole, 2 Leopolds Rullegræs, 3 Lynge Naturgødning, 2 P. Kortegaards Planteskole, 2 Prodana Seeds A/S, 73 RGS 90, 84 Semenco, Barenbrug, 31 Solum, 63 Verver Export, 71 Vognmand Kold, 3 INVENTAR & BELÆGNING Betongruppen RBR A/S, 9 Fokdal Springvand, 83 G9 Udventar, 21 Noles A/S, 81 Norleg, 56 Starka, 13 Vestre, 45 Village Sensation, 17 Planter skal kunne spore sprængstoffer Fremtidens lufthavne vil måske være fyldt med planter der kan afsløre sprængstof ved at skifte farve. I hvert fald har amerikanske forskere publiceret et studie hvor de får tobaksplanter (Nicotiana tabaum) og gåsemad (Arabidopsis thaliana) til at blegne når de kommer nær sprængstoffet TNT (trotyl). Det amerikanske projekt er støttet af det amerikanske forsvar, formodentlig på grund af sikkerhedsperspektiverne. Et andet perspektiv er at planternes farveskift kan bruges til at identificere forurenende stoffer i jorden. Virkningen er opnået ved at tage et protein udefra - fra en colibakterie - og sætte den ind i planten. Proteinet genkender TNT-molekylet og danner en signalkæde som får planterne til at reagere. Responstiden er omkring tre døgn, men forskerne vil forsøge at forbedre teknikken så responstiden forkortes så man også i praksis kan fange bombemænd. Udviklingen minder om den landmineplante som den danske plantemolekylærbiolog Carsten Meier præsenterede i Planten skifter farve fra grøn til rød når den står oven på en landmine. Virkningen er i dette tilfælde dog baseret på en manipulering med plantens egne gener. Foreløbig er planters anvendelse som indikatorer for fremmedstoffer mest oplagt til at identificere jordforurening med pesticider og andre organiske forbindelser, vurderer Carsten Meier. Planter er et billigt værktøj, når f.eks. store områder af landbrugsjord skal undersøges. Her spiller en rela- Tobaksplantens reaktion på TNT. Efter 72 timer (øverste højre hjørne) er der markant blegning af tobaksplanten. tiv lang responstid ingen rolle. Meier glæder sig til at se den videre udvikling af projektet. Det er lovende, men endnu er der meget baggrundsstøj ved forsøgene fordi forskerne arbejder med et naturligt system, siger han. sh KILDE. Maj Bach Madsen (2011): Planter skal spore sprængstof ENTREPRENØR & RÅDGIVER Asbjørn Nyholt, 56 Henrik Ravn Træpleje, 58, 83 Krogh & Molin, 2 K&S Treecare, 83 P. Malmos, 2 Plantefokus, 83 Skælskør Anlægsgartnere, 2 Sven Bech, 83 UDDANNELSE Jordbrugets Udd.Center, 61 Roskilde Tekniske Skole, 73 Selandia CEU, 37 UDSTILLINGER AMU Nord., Grøn Fagmesse, 43 Nürnberg Messe, Stone+tec, 41 STILLINGSANNONCER Rohden Gods, 81 DIVERSE ProVerte A/S, 74 Se også med alle årets annoncører og lænker til deres hjemmesider. Pictorial Meadows Classic Standard der giver blomster fra sent i juni til november. Farvedominansen skifter sæsonen igennem. Til de vigtigste arter i blandingen hører kornvalmue, kalifornisk guldvalmue, kornblomst, hør, kongekommen, skønhedsøje, gul okseøje, solhat, rød havemælde og ridderspore. Den generelle højde er 60 cm. der foreslås en udsæd på 2-3 gram pr. m 2. Engelske frøblandinger der giver langvarig blomstring Frøblandinger med enårige sommerblomster sammensat så man får et frodigt blomsterudtryk med lang blomstring for kun få midler. Det er en del af konceptet bag det engelske frøfirma Pictorial Meadows Annual Mixes. De er nu også tilgængelige i Danmark - og i Sverige - gennem Florum.dk ved Jan S. Iversen. Der er otte forskellige blandinger der er testet i Skandinavien. De har bl.a. været brugt i Wisley Garden, Eden Project og Chelsea Flower Show. Frøkonceptet er udviklet af Dr. Nigel Dunnet på University of Sheffield. Konceptet omfatter også frøblandinger til tagbevoksninger, vilde arter samt stauder. De vil også blive forhandlet af Florum.dk. Florum.dk henvender sig pri- mært til kommuner, anlægsgartnere og boligselskaber der arbejder med blomsterløg, sommerblomster og relaterede produkter. Ud over Pictorial Meadows samarbejder Florum.dk med Fluwel (løg) Gartneriet Haarkilde (sommerblomster) og Weibulls-Horto (frø, småplanter, jord, plantekummer, gartneriartikler). sh 80 GRØNT MILJØ 3/2011

81 Havenetværk kan fremme haveturisme Haver kan være attraktion, et nicheprodukt, der kan tiltrække visse turister. Men det kræver et samarbejde mellem haveejere, private som offentlige. Et samarbejde der kan tage form af et havenetværk med fælles markedsføring. Det fremgik af et seminar den 10. januar i Fredericia hvor repræsentanter fra besøgshaver, kommunale parkforvaltere og turistbureauer diskuterede hvordan man kan udvikle haveturisme. Et af de største ønsker fra deltagerne var fælles markedsføringstiltag så ha- Fuglene holder sig væk fra Tipperne Ænder og andre svømmefugle holder sig stadig væk fra Tipperreservatet i Ringkøbing Fjord. Og hvis der skal gøres noget ved det, er det især nødvendigt at reducere tilførslen af kvælstof og fosfor til fjorden, oplyser Danmarks Miljøundersøgelser i DMUnyt 5/ De første årtier efter oprettelsen af Tipperreservatet i Ringkøbing Fjord i 1928 kunne der tælles titusinder af ænder ver og parker bliver mere synlige for potentielle gæster. Et andet markant ønske var produktudvikling og videndeling som kan gøre haveturisme mere erhvervsorienteret og professionelt. Vi bør jo huske på at haveturister er meget krævende og stiller store faglige krav til formidlingen, siger Ole Fornais fra Cultours, der har mange års erfaring med at arrangere haverejser. Seminaret blev holdt af Syddansk Turisme og eksemplerne var derfor alle fra Region Syddanmark. sh og andre svømmefugle. For 12 arter var der tale om forekomster af stor international betydning. I kollapsede fjordens økosystem som følge af overbelastning med næringsstoffer, så titusinder af ænder og andre svømmefugle forsvandt. Trods gentagne forsøg er det ikke lykkedes at løfte tilstanden i reservatet der de sidste 15 år kun har haft få tusinde svømmefugle. GRØNT MILJØ 3/

82 Rohden Gods søger anlægsgartner Vi har brug for en dygtig anlægsgartner, hvor ekspertise og kvalitet er vigtig til store anlægsopgaver samt vedligeholdelse af parken. Kvalifikationer Vi forventer at du kan genkende dig selv i følgende: Udlært anlægsgartner Interesse for grøn vedligeholdelse samt anlægsarbejde Kan kører store maskiner Kørekort til bil Desuden er du en person som Har gode samarbejdsevner Er struktureret og samvittighedsfuld Har et godt humør Vi kan tilbyde En moderne arbejdsplads se Ordnede arbejdsforhold Dygtige og gode kollegaer Gode muligheder for faglig og personlig udvikling Spændende og udfordrende arbejdsopgaver Løn efter kvalifikationer. For flere oplysninger: Ellen Andersen, [email protected]. Ansøgning og CV sendes til: Rohden A/S, Rohdenvej 4, 7140 Stouby, att. Ellen Andersen Rohden Gods er en arbejdsplads med fokus på kvalitet og udvikling. Godset ligger ved Stouby, mellem Vejle og Juelsminde. Den lysende interaktive fodboldvæg Nu behøver nørdede fodboldknægte ikke - som undertegnede engang - bare stå og sparke fodbold op ad en mur. Nu kan de bruge UNO s interaktive boldvæg Sutu Wall der integrerer boldkunst, konkurrence og leg. Boldvæggen er som et rigtigt mål inddelt i 16 felter. De lyser op og giver lyd når de rammes og registrerer hvert enkelt skud. Det gør træningen mere udfordrende og konkurrence betonet. Boldvæggen kan bruges på legeog sportspladser og i centre og ved byfester. Omkring målet er der transparente plader der fanger skæve skud og net der dæmper støjen GRØNT MILJØ 3/2011

83 GAMLE NORMER PÅ Plant & Plej. Plantgruppens klassiske og basale paradigma fra Generel vejledning i plantning. Plantgruppens praktiske råd fra Normer for anlægsgartnerarbejde. Anlægsgartnerforeningens faglige normer mv. der har været siden den første i inkl. Pleje af grønne områder fra Man kan dog ikke se de normer der nu gælder. Steen Kristensen Tlf.: Kim Poulsen Tlf.: Ingegårdsvej Tølløse Fax: [email protected] Østerled Holbæk Fax: Tel.: Ejeren af det areal vejen passerer må tåle at moderne skovkøretøjer kan svinge om hjørnet. Billedet er dog ikke fra den aktuelle sag. Vejretten følger med tiden Når man har vejret hen over en anden ejendom, har man også ret til den plads der er nødvendig for at udnytte vejretten. Også selv om maskinerne kræver mere plads end de gjorde dengang vejretten blev fastlagt. Det viser en principiel dom fra Højesteret der den 20. januar stadfæstede Østre Landsrets dom. Sagen vedrører en tinglyst servitut fra 1924 hvor Køberen af Parcellen maa taale den over Parcellen i Retningen øst til vest førende Markvej. Vejen går fra en skovejendom og ud til en offentlig vej. Helt Foto: Søren Fodgaard, Dansk Skovforening konkret var spørgsmålet om ejeren af den jord hvor vejen ligger, skulle tåle hjørneafskæringer på i alt 103 m 2 ved markvejens udmunding. Afskæringer der er nødvendige for at de tunge og lange køretøjer kan svinge ind og ud. Og ja, det skal ejeren tåle. Tunge og lange køretøjer er en del af skovens drift, og indog udkørselsforholdene skal være så man kan komme ind og ud med køretøjerne. Ellers er vejretten illusorisk, fastslog retten. Ejerne skal også holde hjørnearealerne fri for hegn, sten og andre faste indretninger. Det var et problem i den aktuelle sag hvor en nabo med sten og planter havde søgt at få de store lastvogne med træ på lidt større afstand. Det er første gang i mange år at Højesteret har haft anledning til at tage stilling til principielle spørgsmål om en gammel vejservitut. Retten har for første gang fastslået at der til enhver vej hører de fornødne svingningsarealer, forklarer advokat Anders Stoltenberg der førte sagen for skovejeren. I et større perspektiv peger afgørelsen på at gamle uspecificerede vejrettigheder følger med tiden selv om de ikke beskriver trafikken nærmere. Sagen vil formentligt få betydning for mange grundejere og vejberettigede landet over, mener Stoltenberg. Ikke blot hvor der er problemer med at svinge ind og ud, men i det hele taget hvor en ejer hindrer en erhvervsmæssig brug af vejen, f.eks. med hegn og plankeværker tæt på vejen. sh KILDE Anders Stoltenberg (2011): Man skal kunne svinge om hjørnet - også med store maskiner...! Skoven 2/2011. Svend Andersen Professionel træ- og planterådgivning Din direkte vej til faglig sparring og udvikling. Tlf.: GRØNT MILJØ 3/

84 Maskinel Magasinpost ID-nr Al henvendelse: 84 GRØNT MILJØ 3/2011