Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed

Transkript

1 AF PIA RINDOM Nationalparker i Danmark: Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed Efter to års forundersøgelser er forventningerne til de fremtidige nationalparker i Danmark store. På en temadag i april blev der sat fokus på de vigtigste resultater Siden sommeren 2003 er Danmarks måske kommende nationalparker de syv pilotområder - analyseret på kryds og tværs i brede samarbejder mellem myndigheder, interesseorganisationer og privatpersoner lokalt i områderne. Der er peget på fordele og ulemper, muligheder og begrænsninger og tilbage står nu den politiske proces, der kommer til at afgøre, hvorvidt en, to eller måske flere danske nationalparker endelig udmøntes. Temadagen var arrangeret af Skov & Landskab og præsenterede resultater fra flere undersøgelser, der relaterer til nationalparkprocessen - og efterlod inspiration til de kommende politiske drøftelser. Cirka 30 deltagere fra henholdsvis interesseorganisationer, offentlige institutioner og lokale myndigheder deltog i arrangementet, hvor der blev spurgt ivrigt og udvekslet meninger undervejs. Lokale tanker i centrum Nationalparken skal have fokus på beskyttelse af natur. Det mener hovedparten af 500 tilfældigt udvalgte personer i hvert af de syv pilotområder. Resultatet afspejler sig i en undersøgelse gennemført af Skov & Landskab og Fødevareøkonomisk Institut ved KVL. De har spurgt lokalbefolkningerne i de syv områder om deres syn på en nationalpark og deres betalingsvilje for den. Undersøgelsen kunne også afsløre en positiv holdning til rekreative initiativer, som dog ikke vægtes ligeså højt som nationalparkens potentielle betydning for en bæredygtig, økonomisk udvikling. - Men alle formål er positive, så hvor meget det ene er bedre end det andet, er uklart med denne målemetode, sagde forskningschef Bo Jellesmark Thorsen, Skov & Landskab, der er en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, og han påpegede samtidig, at der er stor forskel på holdningerne i lokalområderne, men prioriteringerne imellem tiltagene ligner hinanden. Når det kommer til betalingsviljespørgsmålet, skinner den samme positive holdning igennem - men igen er der stor forskel på, hvor meget den enkelte vil betale. 8 SKOV & LAND MAJ 2006 NR. 5

2 Foto: Ole Malling venligst udlånt af Skov- og Naturstyrelsen. I Nordsjælland er folk således parate til at betale op mod 753 kr. om året pr. husstand, mens læsøboerne gennemsnitligt vil betale 248 kr. om året pr. husstand. - En lokal betalingsvilje siger ikke noget om den samfundsøkonomiske værdi af en nationalpark i området. Men den siger noget om lokal opbakning og forankring, sagde Bo Jellesmark Thorsen og udledte heraf, at beboerne i Nordsjælland i forhold til Læsø i højere grad signalerer en positiv vilje. Bo Jellesmark Thorsen lod samtidig vide, at man må tage højde for forskelle i indkomst, da det viser sig, at betalingsvilligheden stiger med 3 % for hver kroner indkomsten stiger. Kulturværdier i centrum Lignende resultater er man nået frem til i en undersøgelse i Store Åmose ved Tissø på Vestsjælland. I 2001 udarbejdede Skov og Naturstyrelsen og Vestsjællands Amt tre forskellige scenarier for, hvordan man kunne forstille sig Danmarks største lavmose genoprettet med henblik på bevarelse af blandt andet fortidsminder. Området er unikt på dette punkt, og selv om mosen ikke er udpeget som pilotområde, kan der drages paralleller mellem undersøgelsen i Store Åmose og tilsvarende kulturværdier i pilotområderne. De tre scenarier adskiller sig på mængden af biologisk mangfoldighed, graden af sikring af fortidsminder, adgangsforhold og størrelsen af området. Og formålet med den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse var at få en værdisætning af området på baggrund af tilbagemeldinger fra tilfældige udsnit af lokalbefolkningen og befolkningen i hele Danmark. Det viser sig, at befolkningen såvel i lokalområdet som i hele landet har en stor vilje til at betale, både for at forbedre vilkårene for naturen og for at sikre fortidsminderne. Det fortalte ph.d. studerende Thomas Lundhede, KVL, der har været med til at gennemføre undersøgelsen. Faktisk løber den summerede betalingsvilje op i cirka kr. pr. år. pr. individ. Og det er rigtig mange penge, når man ganger op med 4,2 millioner svarende til antallet af individer i Danmark over 18 år, konstaterede Thomas Lundhede. - Så dét man kan diskutere, når man skal bruge sådan nogle tal her, det er: Hvor valide er de? Har folk opfattet det som om, at betalingsviljen er husstandens og ikke det enkelte individs? Kan man forestille sig, at folk har misforstået det her at de tror, det er engangsbetaling og ikke en årlig tilbagevendende betaling? Man kan diskutere: Er det hele Danmark, man skal bruge som befolkningsgrundlag, eller er det kun lokalom- NR. 5 MAJ 2006 SKOV & LAND 9

3 SYV PILOTPROJEKTER Arbejdsgrupperne for hver af de syv pilotprojekter afleverede i efteråret deres slutrapporter, der efterfølgende er vurderet af Den Nationale Følgegruppe. Følgegruppen overdrog den 1. marts sine anbefalinger til miljøminister Connie Hedegaard - og således ventes et lovforslag om nationalparker i Danmark fremsat i løbet af efteråret rådet? Og hvad er i øvrigt betalingsvilligheden for den halvdel, der ikke har svaret? - Spørgsmålet er, om niveauet er rigtigt for det her. Og det kan vi ikke sige noget om ikke andet end selvfølgelig er niveauet for højt ingen er villige til at betale knap kr. pr. år for det her, sagde Thomas Lundhede og understregede, at størrelsen på betalingsviljen hovedsagelig kan give en indikation af en positiv præference og prioriteringer mellem mulige tiltag. Landskabskarakter i centrum Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, og Ole Hjorth Caspersen, RUC, præsenterede en ny metode til landskabskarakterkortlægning, der blandt andet har været brugt i fem af pilotområderne. Metoden kan medvirke til at styrke grundlaget for planlægningen - ikke bare i nationalparker, men også i det åbne land generelt. Anvendeligheden af metoden eller»forvaltningsredskabet«er i de senere år blevet afprøvet i flere lande - blandt andet i UK og Norge. Metoder kan sige noget om det:»det særlige samspil mellem et områdets naturgrundlag, arealanvendelse og fremtræden, der kendetegner området og adskiller det fra omkringliggende landskaber«- hvilket Vibeke Nellemann uddybede, og hun gav samtidig flere eksempler på, hvordan metoden er anvendt i pilotområderne. I et nationalparkperspektiv kan landskabskarakterkortlægningsmetoden blandt andet bidrage til afgørelser om: Afgræsning af nationalparken Landskabsmål, der tilgodeser: - en variation af landskaber med hver deres karakter - landskabernes særlige oplevelsesværdier - de sammenhængende landskabsstrøg Afsæt for borgerinddragelse og lokale initiativer Forvaltning af landskabsværdierne Biodiversiteten i centrum Hvis der ses på bevarelse af biologisk mangfoldighed, indeholder pilotområderne ikke ekstraordinært mange arter og naturtyper sammenlignet med andre gode naturområder. Det gælder især for truede arter og andre EU-arter, hvilket konkluderes i rap- 10 SKOV & LAND MAJ 2006 NR. 5

4 porten»naturværdier i Danske Nationalparker«. Rapporten er udarbejdet af forskere fra Center for Makroøkologi, Københavns Universitet. 32 større sammenhængende naturområder indgår i analysen. De er prioriteret på basis af en landsdækkende udbredelse af 1008 arter, heraf flere truede arter og arter af særlig interesse for EU. Og bemærkelsesværdigt viser det sig, at de syv bedste områder dvs. områder der tilsammen repræsenterer fx flest arter, truede arter eller EU-arter - er nogle andre end de syv pilotområder. Det samme gælder, hvis man prioriterer på basis af 3 naturtyper og 51 naturtyper fra habitatdirektivet samt områdernes rekreative værdi. Ifølge undersøgelsen er det kun områderne på Møn og i Nordsjælland, som er på listen over de syv bedste områder. Dog gjorde rapportens hovedforfatter, konsulent Anders Højgård Petersen, det klart, at prioriteringen af områder varierer med målsætningen for de konkrete analyser. - Det skal man holde sig for øje, og derfor er der heller ikke en facitliste. Men alligevel kom der nogle generelle områder frem som de vigtigste - nem- LÆS RAPPORTERNE HER: lig naturen omkring København og Værdisætning af syv Bornholm. Begge områder kom ud mulige nationalparker som 1. og 2. prioritet på tværs af alle i Danmark analyser. - Den vigtige konklusion er, at nationalparkerne ikke kan stå alene genopretning og Værdisætning af natur- små naturområder er vigtige, mens bevarelse af fortidsminder i Store Åmose den interessante konklusion er, at naturen rundt om København og Bornholm gennemgående er de to højest i Vestsjælland prioriterede områder og har enorme rekreative værdier, sagde Anders melse af landskabs- En metode til bestem- Højgård Petersen. karakter i Danmark Og derfor er rapportens hovedkonklusion: At hvis formålet med na- Naturværdier i Danske tionalparker i Danmark er, at de skal Nationalparker - bidrage markant til bedring af dansk biodiversitet i forhold til FNs biodiversitetskonvention, EU s 2010 målsætning og den nuværende regerings egen målsætning for dansk naturforvaltning så skal der meget stærke argumenter til for kun at tage pilotområderne i betragtning ved den kommende udpegning af nationalparker i Danmark. Hvad mener danskerne? I sammenhæng med undersøgelsen om lokalbefolkningernes syn på en nationalpark og deres betalingsvilje for den har Skov & NR. 5 MAJ 2006 SKOV & LAND 11

5 Landskab og Fødevareøkonomisk Institut ved KVL også set på hele den danske befolknings syn på nationalparker - og på hvor meget den er villig til at betale for en nationalpark i ét af de syv forskellige potentielle områder. Resultaterne viser, at befolkningen har en betydelig betalingsvilje for en nationalpark i Danmark. Befolkningen mener, at en forbedret naturbeskyttelse er det væsentligste formål med at oprette en nationalpark hvilket også ses på, at den samlede betalingsvilje for naturbeskyttelseselementer er på 580 kr. pr. år pr. husstand I en rangordning af områderne skiller Lille Vildmose og Vadehavet sig ud som de højst prioriterede, mens Læsø og Nordsjælland ligger lavest (samme resultat viser betalingsviljeundersøgelsen). Betalingsviljen for en fuldt udbygget nationalpark varierer mellem kr. pr. år pr. husstand afhængig af området. - Men den realiseres ikke uden videre, sagde Bo Jellesmark Thorsen og understregede, at den forudsætter en væsentlig ekstra indsats for generel naturbeskyttelse og genopretning, en væsentlig indsats for områdets særlige truede dyr og planter og yderligere adgangsmuligheder og stier. Bo Jellesmark Thorsen påpegede også, at variationer i graden af naturbeskyttelse betyder mere end områdevalget VORSØ OPLEV EN UNIK NATURPERLE Forstkandidatforeningens aktivitetsudvalg tilbyder en eksklusiv tur til øen, hvor naturens kræfter og konflikter har frit spil i et dynamisk univers. En enestående mulighed for at plante sine gummistøvler i statsskovenes bedst gemte naturskat. Fredag den 2. juni kl. 11 til ca Ud over den helt fantastiske oplevelse af øen vil du se urørt skov, elmesyge, skarvkoloni, stormfald, egeskov og skovens indvandring på tidligere landbrugsarealer. Der bliver rundvisning med Tommy Dahl og Peter Fabricius, som har fulgt og registreret skovenes udvikling på øen, og Jens Gregersen, som har det daglige tilsyn med øen på Silkeborg Statsskovdistrikt. Arrangementer er gratis for medlemmer af Forstkandidatforeningen, for ikkemedlemmer er prisen 100 kroner. Der vil blive sørget for frokost og drikkevarer, som vi dog selv skal bære på turen - så husk tur-rygsæk. Du skal også selv sørge for noget varmt at drikke. Der bliver budt på noget til kaffen. Vi skal vade til øen i gummistøvler; men hvis du fortæller, at du har problemer med at gå, eller der er højvande, vil vi sørge for transport. Vil du gå uden gummistøvler, bør du have sandaler eller noget andet på fødderne. Muslingerne er skarpe - ligesom lugten fra skarverne! Sådan finder du vej Kør til Søvind mellem Horsens og Odder og videre ad Vorsøvej helt ned til nordkysten af Horsens Fjord, hvor vi mødes kl. 11. Tilmelding på Jordbrugsakademikernes hjemmeside > Kalenderen senest mandag den 29. maj. Skov- og Landskabsingeniører skal skrive»sling«ved tilmeldelsen. NB: Pladserne er begrænset, så skynd dig! 12 SKOV & LAND MAJ 2006 NR. 5