Børne- og Skoleudvalget Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Punkt 2 Tilsyn med privatinstitutioner under dagtilbudsloven.

Transkript

1 Published on ( Hjem > kl. 08:00 Mødecenter C, Lokale 29 på Ballerup Rådhus Deltagere Peter Als (A) - Deltog Maria Lundahl Assov (A) - Deltog Bjarne Rasmussen (A) - Deltog Jan Møller (A) - Deltog Kim Schulz Larsen (V) - Deltog Martin Jonassen (C) - Deltog Mette Hedegaard (Ø) - Deltog Eik Møller (direktør) - Deltog Ulla Blom Kristensen (centerchef for Skoler og Institutioner) - Deltog Åben dagsorden Punkt 1 Meddelelser a. Centerchef Ulla Blom Kristensen, Skole og Institutioner, orienterer om centrets opbygning. b. Ballerup Kommune har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet om udsugning i fysik- og kopirum på Grantofteskolen i Ballerup. c. Henvendelser til. 12 bilag Taget til efterretning Punkt 2 Tilsyn med privatinstitutioner under dagtilbudsloven

2 Sammendrag Der orienteres om udført tilsyn med tre private dagtilbud for børn fra 0 til 5 år. Ifølge dagtilbudsloven har Kommunalbestyrelsen tilsynsforpligtelsen overfor kommunale og private dagtilbud. I Ballerup Kommune varetager denne tilsynsforpligtelse. Sagsfremstilling Der har i efteråret 2013 været udført tilsyn med de tre private dagtilbud, som er beliggende i Ballerup Kommune. Det drejer sig om: Skovlunde Menighedsbørnehave, Torvevej 17 i Skovlunde Børnehaven Brombærhuset, Stokholtbuen 25 i Herlev Børnehuset Rosenlund, Tangevej 46 i Skovlunde (privat fra den 1. januar 2014). I Ballerup Kommune gennemføres der tilsyn med det enkelte dagtilbud hvert andet år. Tilsynet varetages af konsulenter i Center for Skoler og Institutioner og tager udgangspunkt i dagtilbudslovens krav, som er de samme til kommunale og private dagtilbud. På baggrund af tilsynet udarbejdes der et kort notat. I tilsynsnotaterne (bilag) redegøres der for rammer og indhold i de private dagtilbud. Konklusionen på tilsynene er, at de alle lever op til krav og intentioner i dagtilbudsloven. Ingen økonomiske konsekvenser 3 bilag en træffes af Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at A. Orienteringen om tilsyn i de private dagtilbud tages til efterretning.

3 Taget til efterretning Punkt 3 Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne Sammendrag Center for Skoler og Institutioner har udarbejdet forslag til tids- og handleplan for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne samt vejledning til skolebestyrelserne om bl.a. valgets gennemførelse og konstituering. skal godkende, at planen sendes i høring. Bekendtgørelse nr. 28 af 14. januar 2014 (skolebestyrelsesbekendtgørelsen). Sagsfremstilling Den 20. december 2013 vedtog Folketinget første del af den lovpakke, der skal implementere folkeskolereformen. Som en del af lovpakken er der nye retningslinjer for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. I modsætning til de øvrige lovændringer, som først gælder fra skoleåret 2014/15, gælder disse ændringer for skolebestyrelsesvalget i foråret På baggrund heraf har Center for Skoler og Institutioner udarbejdet tids- og handleplan for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne 2014 samt tilhørende vejledning. Skoleforum blev orienteret om tidsplanen den 6. februar Tids- og handleplan samt vejledning skal sendes i høring i skolebestyrelserne og efterfølgende godkendes i. 4. marts behandler forslag om tids- og handleplan for afholdelse af valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser 2014 og vejledning for skolebestyrelser 4. marts sender forslagene i høring hos skolebestyrelserne 28. marts Høringsfristen er kl

4 1. april behandler og godkender endeligt tids- og handleplanen samt vejledningen efter endt høring. Valgene gennemføres efter tidsplanen: 21. marts Sidste frist for information til forældre om hvornår forældre kan henvende sig til skolen for at sikre sig, at de er opført på valglisten hvornår interesserede kan rette henvendelse til skolen om optagelse på valglisten. tidspunktet for afholdelse af valgmødet til skolebestyrelsen hvor og hvornår kandidatopstilling skal indleveres og frist for evt. aflevering af holdninger og synspunkter tidsperiode for en evt. afstemning april Valglister forefindes på skolerne. Sidste frist for indsigelse vedrørende valglister er den 24. april 2014, kl april Seneste frist for valgbestyrelserne for at behandle indsigelser og orientere ansøgere april Indkaldelser til valgmøder. 28. april-5. maj Valgmøder på skolerne maj Frist for indlevering af kandidatnavne maj Valgbestyrelsen indhenter tilsagn og underskrifter fra alle kandidater maj Møder for alle kandidater, for afklaring af, om der skal være freds- eller kampvalg.

5 28. maj Frist for valgbestyrelserne til at meddele Center for Skoler og Institutioner om freds- eller kampvalg. Ved fredsvalg orienteres de valgte repræsentanter og stedfortrædere. Ved kampvalg orienteres på skolens hjemmeside og intra. Center for Skoler og Institutioner orienterer om resultat for de enkelte skoler på ballerup.dk 2. juni Stemmemateriale udsendes juni Afstemning foregår. Skal være afsluttet senest torsdag den 12. juni 2014, kl juni Valgbestyrelsen tæller stemmerne. 13. juni Skolerne offentliggør valgresultatet og giver Center for Skoler og Institutioner besked. 1. august Skolebestyrelserne tiltræder august Konstituerende møder afholdes senest 22. august For at valget kan gennemføres inden fristen, skal forældrene informeres allerede den 21. marts 2014, selvom høringsperioden ikke er afsluttet. Ingen økonomiske konsekvenser 2 bilag en træffes af Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at A. Tids- og handleplan samt vejledning for valg af forældrerepræsentanter til skolebesyrelserne sendes i høring i skolebestyrelserne efter ovennævnte plan.

6 Indstillingen godkendt Punkt 4 Antal 0. klasser i skoleåret 2014/15 Sammendrag Den samlede fordeling af elever i de kommende 0. klasser forelægges til godkendelse. Forældrene til alle børn født i 2008 har skrevet deres børn ind i skolen med start til august Forældrene har givet distriktsskolen besked om, at deres barn skulle indskrives på distriktsskolen eller de ønskede en anden skole (folkeskole eller privatskole). Center for Skoler og Institutioner har lavet en fordeling af eleverne i forhold til frit skolevalg ud fra de kriterier, som er besluttet af Kommunalbestyrelsen den 26. november Indskrivningen er denne gang foregået digitalt, og det har 78 pct. af forældrene benyttet sig af. Sagsfremstilling I alt skal 575 børn starte i 0. klasse på en af Ballerup Kommunes skoler til august På baggrund af indskrivningen har Center for Skoler og Institutioner lavet følgende forslag til klassedannelse: Skolerne i nedenstående skema er forkortet således: Egebjergskolen (EG), Grantofteskolen (GR), Hedegårdsskolen (HE), Højagerskolen (HØ), Lundebjergskolen (LU), Måløv Skole (MÅ), Rosenlundskolen (RO), Rugvængets Skole (RU) og Østerhøjskolen (ØS). EG GR HE HØ LU MÅ RO RU ØS i alt Elever i alt Antal Klasser

7 Klassekvotient 23,0 24,7 23,3 20,5 22,0 22,0 23,0 25,0 23,5 23,0 Forældre til 29 børn fra Ballerup Kommune søger om, at deres barn optages på en anden skole end distriktsskolen. Heraf er der plads til 14 børn på den ønskede skole. De 15, som der ikke kan findes plads til, fordeler sig på 9 med ønske om Egebjergskolen, 3 med ønske om Grantofteskolen, 1 med ønske om Hedegårdsskolen, 1 med ønske om Rosenlundskolen, 1 med ønske om Rugvængets Skole og 1 med ønske om Østerhøjskolen. Fra andre kommuner søger 6 børn om plads på en af kommunens skoler. Der er plads til 3 af børnene. Af de 3 der ikke tildeles plads, har 2 af disse ældre søskende på henholdsvis Egebjergskolen og Rosenlundskolen. Udover de 35 børn, der søger om frit skolevalg, er 28 børn automatisk indskrevet på en anden skole end distriktsskolen på grund af søskendekriteriet. I alt har 64 forældre fra Ballerup Kommune ønsket deres børn indskrevet på en anden skole end distriktsskolen. Hvordan ansøgningerne om frit valg fordeler sig fremgår af bilag. Indskrivningsregler er ligeledes vedlagt som bilag (fra bilag 5 i styrelsesvedtægten for skolerne). Der er i budget 2014 afsat ressourcer til klasser, hvilket resulterer i en klassekvotient på 23,0. Elevtallet er som forventet. Konsekvenserne af det endelige klasseantal tages med i budgetopfølgningen. 2 bilag en træffes af Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at A. Der oprettes klasser i skoleåret 2014/15 efter den fordelingsnøgle, der er

8 beskrevet i skemaet i sagsfremstillingen. Indstillingen godkendt Punkt 5 Elevinddragelsesprojekt for 8. klasserne Sammendrag Der orienteres om Ballerup Kommunes deltagelse i et elevinddragelsesprojekt for 8. klasser. Aarhus Universitet og Danske Skoleelever (DSE) har forespurgt, om Ballerup Kommune vil være med i et elevinddragelsesprojekt i skoleåret 2014/15. Sagsfremstilling Elevinddragelsesprojektet er et forsøgs- og forskningsprojekt, der er organiseret som et forsøgs- og udviklingsprojekt i samarbejde med Undervisningsministeriet og Aarhus Universitet. Det er forskere ved Aarhus Universtitet, der har ansvar for projektets indholdsdele. Ved at deltage i projektet, tilmelder kommunen 8. klasserne på sine folkeskoler til et kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse. Da det er et forsøgs- og udviklingsprojekt, vil ikke alle 8. klasser komme til at deltage. Ved lodtrækning blandt de tilmeldte klasser, vil ca. en 8. klasse pr. kommune blive trukket ud, og en 8. klasse bliver kontrolgruppe. På landsplan vil klasser fra de deltagende kommuner blive udtrukket til deltagelse i projektet. De udtrukne klasser vil hver modtage en af tre projektindsatser, der bl.a. indbefatter kompetenceudviklingsforløb for dansk- og matematiklærere samt elever. Alle deltagende klasser skal i skoleåret 2014/15 medvirke i før- og eftermålinger af elevernes faglighed, trivsel, samfundsengagement og graden af elevinddragelse i klassen. Disse før- og eftermålinger gennemføres henholdsvis i starten og slutningen af skoleåret og vil eksempelvis indbefatte deltagelse i de frivillige nationale tests og besvarelse af spørgeskemaer. Center for Skoler og Institutioner vil understøtte det centralt, bl.a. gennem Ballerup Kommunes Fælles Elevråd (BAFE), fordi elevers trivsel er et vigtigt fokuspunkt i Ballerup Kommune. Derudover kan det bidrage til visionen Skole med Viljes mål "Alle skaber fællesskaber i skolen", som har bl.a. kendetegnet Børnene har medindflydelse på hele skoledagen og inddrages i demokratiske beslutninger.

9 Ingen økonomiske konsekvenser 0 bilag en træffes af Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at A. Orienteringen om deltagelse i elevinddragelsesprojekt for 8. klasserne tages til efterretning. Taget til efterretning med denne bemærkning: ønsker at blive orienteret om resultatet. Punkt 6 Deltagelse i forsøg med gruppeprøver ved folkeskolens afgangsprøve Sammendrag Egebjergskolen har tilmeldt alle 9. klasser til en forsøgsordning med gruppeprøver i engelsk og fysik i forbindelse med folkeskolens afgangsprøve (FSA). skal godkende, at forsøget gennemføres under forudsætning af, at Undervisningsministeriet imødekommer ansøgningen. Deltagelse i forsøgsprøver for folkeskoler kræver godkendelse af Kommunalbestyrelsen. I Ballerup Kommune godkender forsøgene på vegne af Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling I skoleåret 2013/14 er der mulighed for at deltage i forsøg med folkeskolens prøver. Formålet med forsøgene er at undersøge mulighederne for at skabe en styrket sammenhæng mellem undervisning, arbejdsformer og prøver i grundskolen. Initiativet er en del af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen.

10 Forsøgsordningen har fokus på gruppeprøver, inddragelse af it og produkt- og projektorienterede prøveformer. en er et ønske om at skabe mere virkelighedsnære og tidssvarende prøveformer, der kan styrke elevernes engagement og motivation. Egebjergskolen søger om tilladelse til at gennemføre gruppeprøver i fysik og engelsk for alle 9. klasser. Ingen økonomiske konsekvenser 0 bilag en træffes af Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at A. Egebjergskolens forsøg med gruppeprøver i fysik og engelsk ved folkeskolens afgangsprøve 2014 godkendes under forudsætning af Undervisningsministeriets godkendelse. Indstillingen godkendt Punkt 7 Elevers deltagelse i projekt om digital dysleksitest Sammendrag Der orienteres om, at elever i Ballerup Kommune medvirker i et projekt vedrørende udvikling af ny digital test, som skal afdække ordblindhed (herefter anvendes fagtermen dysleksi) hos børn. Center for Læseforskning ved Københavns Universitet er i gang med at udvikle en ny digital læsetest for Undervisningsministeriet. Når testen er færdig, skal den være en hjælp til at finde de elever, som har svært ved at læse eller stave på grund af ordblindhed. Sagsfremstilling

11 Forskere fra Københavns Universitet arbejder på elektronisk dysleksiscreeningstest, som forventes at være klar om et års tid. Testen skal nu kvalificeres med en norm dvs. en skæring for, hvornår der kan være tale om, at en elev er i risiko for dyslektiske vanskeligheder. Til denne kvalificering skal de bruge testresultater fra elever, som man allerede ved er i risiko for dyslektiske vanskeligheder. Ballerup Kommune er blevet bedt om at deltage, idet vi her screener alle elever i 3. klasse. I Ballerup Kommune anvendes Dansk Videnscenter for Ordblindheds (DVO) screeningstest, som giver et billede af, hvilke elever i 3. klasse, som er i risiko for dyslektiske vanskeligheder. I forskerkredse er man enige om, at det er det bedste redskab, der på nuværende tidspunkt kendes. Forskergruppen ønsker at lade de nuværende 3. klasseselever i Ballerup Kommune, som vi ved har dysleksi eller er i risiko for dysleksi, gennemføre den nye test elektronisk. Det er således kun disse elever, som er målgruppen for testningen, og deres forældre skal give tilladelse til medvirken. Forskergruppen står for udførelse af selve testen, mens skolerne bistår med kontakten til forældrene og koordinering i forhold til øvrig undervisning. Læsekonsulenten vil bistå forskerne og sikre at den indsamlede viden kan viderebringes til brug for det samlede skolevæsen. Ingen økonomiske konsekvenser 0 bilag en træffes af Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at A. Orienteringen om elevers medvirken i projektet om dysleksiscreening tages til efterretning. Taget til efterretning Punkt 8 Ophævelse af tidligere beslutninger vedrørende timetal og BFO'ernes virksomhed (folkeskolereformen)

12 Tidligere behandling Skole- og Uddannelsesudvalget den 5. oktober 2011 Punkt 1 Sammendrag skal tage stilling til, om de tidligere beslutninger om kreative/musiske fag i indskolingen, idræt i BFO og en ekstra dansktime på mellemtrinnet kan ophæves. Folkeskolereformen betyder nye muligheder og vilkår for skolerne, herunder BFO, hvilket gør det aktuelt at revurdere tidligere trufne beslutninger om opgaver og indhold. Sagsfremstilling I 2011 besluttede Skole- og Uddannelsesudvalget at give et løft til folkeskolen i Ballerup Kommune bestående bl.a. af disse elementer: En ekstra lektion i faget musik om ugen i 1., 2., og 3. klasse evt. erstattet af engelsk En ekstra lektion i faget billedkunst om ugen i 1. klasse To lektioner færre i idræt i skolen erstattet af 2-3 timers bevægelse og idræt om ugen i BFO En ekstra lektion i dansk i 4., 5. og 6. klasse. Når folkeskolereformen implementeres fra skoleåret 2014/15, bliver der totalt set flere dansktimer end nu og de musisk/kreative fag i indskolingen vil kunne tilgodeses i den sammenhængende skoledag, hvorfor der ikke er grund til at opretholde beslutningerne om et øget timetal. Angående bevægelse og idræt er der krav om, at dette indeholdes med 45 min. pr. dag i undervisningstiden, samtidig med at BFO'erne vil få forkortet åbningstiden og dermed begrænset deres mulighed for at varetage denne opgave. Derfor anbefales det, at BFO'erne ikke længere pålægges opgaven. Omprioritering af timer i indskolingen er udgiftsneutral, og BFO'erne har ikke fået tilført midler til løsning af idrætsopgaven. De ekstra dansktimer på mellemtrinnet koster 1,5 mio. kr. pr. år. Beløbet er allerede indregnet i det samlede finansieringsforslag som Kommunalbestyrelsen vedtog med budget 2014 for folkeskolereformen. 0 bilag en træffes af

13 Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at A. De ekstra lektioner som følge af "Et løft til folkeskolen" (en lektion musik og en lektion billedkunst i indskolingen samt en lektion dansk på mellemtrinnet) ophæves. B. BFO'erne fremover ikke forpligtes til at tilbyde 2-3 timers bevægelse og idræt om ugen. Indstilles til godkendelse, idet sagen oversendes til Kommunalbestyrelsen. Punkt 9 Udsættelse af ansættelse af skoleleder på Rugvængets Skole Tidligere behandling den 7. januar 2014 Punkt 7 Sammendrag Der orienteres om, at ansættelsen af skoleleder på Rugvængets Skole udsættes. Eventuelle ændringer i skolestrukturen i Ballerup Kommune. Sagsfremstilling På grund af usikkerheden pt. om den kommende skolestruktur i Ballerup Kommune er der indgået en aftale med Skolelederforeningen om, at de nuværende konstitueringer fortsætter, indtil der er sket en afklaring af, hvad der skal ske på de berørte skoler. Det betyder, at administrationen indstiller, at Ballerup Kommune ikke på nuværende tidspunkt opslår den ledige stilling som skoleleder på Rugvængets Skole. Ingen økonomiske konsekvenser 0 bilag

14 en træffes af Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at A. Orienteringen om udsættelse af ansættelse af skoleleder på Rugvængets Skole tages til efterretning. Taget til efterretning Punkt 11 Skoleidrætsklubber Sammendrag skal tage stilling til, om skolernes forpligtelse til at oprette skoleidrætsklubber for "idrætsusikre" børn kan ophæves. Folkeskolereformen betyder nye muligheder og vilkår for skolerne, herunder BFO, hvilket gør det aktuelt at revurdere tidligere trufne beslutninger om opgaver og indhold. Sagsfremstilling I 2009 besluttede Skole- og Uddannelsesudvalget, at alle skoler skulle tilbyde deltagelse i skoleidrætsklub til "idrætsusikre" børn på 0. til 3. klassetrin. Tilbuddet omfatter en ugentlig dobbeltlektion med leg og alsidig kropstræning efter endt skoledag. En idrætslærer og idrætspædagog forestår undervisningen/aktiviteten. Når folkeskolereformen implementeres fra skoleåret 2014/15, vil skoleidrætsklubbernes virksomhed kunne rummes i den sammenhængende skoledag, hvor der er krav om, at bevægelse og idræt skal indgå med hvad der svarer til 45 min. pr. dag i gennemsnit. Administrationen indstiller derfor, at skolerne ikke længere forpligtes til at oprette skoleidrætsklubber. Skolerne er fortsat forpligtet til særlig opmærksomhed på "idrætsusikre" børn. Ophævelse af forpligtelsen til at drive skoleidrætsklubber frigør ikke økonomiske ressourcer, da opgaven er løst indenfor skolernes/bfo'ernes lønsum.

15 0 bilag en træffes af Indstilling Center for Skole og Institutioner indstiller, at A. Det godkendes, at skolerne fremover ikke skal tilbyde skoleidrætsklubber til "idrætsusikre" børn. Indstillingen godkendt Punkt 12 Skolestruktur - drøftelse af nye løsninger Tidligere behandling den 4. februar 2014 Punkt 2 Sammendrag Kommunalbestyrelsen besluttede i 2012 i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 at iværksætte en skolekvalitetsanalyse med det formål at sikre, at Ballerup Kommune har den rette skolestruktur i forhold til visionen Skole med Vilje og den kvalitet, der ønskes. Skolekvalitetsanalysen er nu afsluttet, og administrationens forslag til en skolestruktur, der kan skabe fundamentet for, at Skole med Vilje og forståelsen blandt folkeskolens interessenter for, hvad der er god kvalitet, blev drøftet af den 4. februar Udvalget ønskede at få belyst yderligere tre løsningsforslag, og de forelægges nu til drøftelse i udvalget. Kommunalbestyrelsen besluttede i 2012 i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 at iværksætte en skolekvalitetsanalyse med det formål at sikre, at Ballerup Kommune har den rette skolestruktur i forhold til visionen Skole med Vilje og den kvalitet, der ønskes. Analysen skulle begynde i efteråret 2012 og afsluttes med et eller flere forslag til ændringer, der understøtter visionen. Det blev besluttet, at eventuelle ændringer skal træde i kraft ved skoleårets start i Et væsentligt element i analysearbejdet var en høj grad af inddragelse og involvering af borgere, brugere, ledere og medarbejdere med henblik på indsamling af input og inspiration.

16 På baggrund af bl.a. alle inputtene til kvalitetsforståelsen og relevante undersøgelser har den administrative styregruppe opstillet tre kriterier for bæredygtighed: Pædagogisk, ledelsesmæssig og økonomisk, som både den nuværende skolestruktur og forslagene til ændret skolestruktur er holdt op imod. På baggrund af ovenstående har administrationen udarbejdet et forslag til ny skolestruktur i Ballerup Kommune, der blev forelagt Børne- og Skoleudvalget den 4. februar besluttede på mødet at bede administrationen om at belyse yderligere tre scenarier. Sagsfremstilling: besluttede den 4. februar 2014 at få undersøgt følgende: 1) Belyse konsekvenser og muligheder ved at lave en ledelsesmæssig sammenlægning af Måløv Skole og Østerhøjskolen, Rosenlundskolen og Lundebjergskolen, Egebjergskolen og Højagerskolen samt Grantofteskolen, Rugvængets Skole og Hedegårdsskolen. 2) Belyse konsekvenserne af, at der på alle de nuværende folkeskoler sikres minimum to spor fra klasse og samle udskolingselever fra klasse på fire skoler (en for hvert område). 3) Belyse, hvordan man ved at ændre i skoledistrikterne kan skabe bæredygtige skoler på alle nuværende folkeskoler for klasse (min. to spor). Forslagene er kort beskrevet nedenfor og er yderligere beskrevet i bilag: Notat med belysning af tre spørgsmål stillet af den 4. februar 2014 ( ). Der er ikke set på konsekvenserne for specialundervisningsområdet, og der er ikke set på de anlægsmæssige konsekvenser af forslagene. 10. klasse indgår ikke i forslagene. Ad 1: Konsekvenser og muligheder ved at lave en ledelsesmæssig sammenlægning af Måløv Skole og Østerhøjskolen, Rosenlundskolen og Lundebjergskolen, Egebjergskolen og Højagerskolen samt Rugvængets Skole, Grantofteskolen og Hedegårdsskolen. Det er ikke muligt at foretage en ren ledelsesmæssig sammenlægning af skoler med mere end 300 elever (jævnfør folkeskolelovens 24, stk. 3).

17 Konsekvensen af forslaget er derfor, at alle almenskoler nedlægges og der oprettes én ny skole i hvert af de fire områder. Ved en administrativ samling i storskoler skal der tages stilling til, hvorledes ledelsesteamet skal sammensættes. Det kan betyde: a. Fire nye overordnede lederstillinger, uden reduktion af den samlede ledelse b. Reduktion af de såkaldte strategiske skoleledere fra 9 til 4. Ad 2: Konsekvenserne af at der på alle de nuværende folkeskoler sikres minimum 2 spor fra klasse og samle udskolingseleverne fra klasse på 4 skoler (en for hvert område). Område A: Ballerup Syd (Lundebjergskolen og Rosenlundskolen) I Ballerup Syd ligger Lundebjergskolen og Rosenlundskolen. Da begge skoler forventes at være tosporede i hele prognoseperioden, vil der ikke være nogen ændringer af distriktet for 0. til 6. klasse. Da Rosenlundskolen har flest klasselokaler, foreslås udskolingen placeret her. Område B: Ballerup Nord (Højagerskolen og Egebjergskolen) I Ballerup Nord ligger Højagerskolen og Egebjergskolen. Der er ikke elever nok på de to skoler i alt til at have to spor på alle årgange på begge skoler. En mulighed er derfor at tilføre Højagerskolen en del af distriktet fra Grantofteskolen. Forslag til ny distriktsgrænse findes i bilag. Udskolingen for Højagerskolen og Egebjergskolen vil kunne placeres på Egebjergskolen, sammen med Egebjergskolens indskoling og mellemtrin. Område C: Ballerup By (Grantofteskolen, Hedegårdsskolen og Rugvængets Skole) Alle tre skoler i Ballerup by har klasse og Grantofteskolen har den samlede udskoling. En del af Grantofteskolens distrikt flyttes til Højagerskolen for at gøre Højagerskolen tosporet. Område D: Ballerup Vest (Måløv Skole og Østerhøjskolen) For at skabe to spor fra 0.-6.klasse på både Måløv Skole og Østerhøjskolen er en del af Måløv Skoles distrikt flyttet til Østerhøjskolen. Da Måløv Skole har flere klasselokaler vil udskolingen kunne placeres her sammen med Måløv Skoles indskoling og mellemtrin. I bilag 1 til notatet er forslag til nye distriktsgrænser (0.-6. klasse) indtegnet.

18 I bilag 2 til notatet er en oversigt over antallet af elever og klasser, hvis distriktsændringer gennemføres, så der sikres mindst to spor pr. årgang pr. klasse og udskoling på Rosenlundskolen, Egebjergskolen, Grantofteskolen og Måløv Skole. Ad 3: Belyse hvordan man ved at ændre i skoledistrikterne kan skabe bæredygtige skoler på alle nuværende folkeskoler for klasse (min. to spor). Område A: Ballerup Syd (Lundebjergskolen og Rosenlundskolen) Begge skoler er mindst tosporede i hele befolkningsprognoseperioden, der er derfor ingen distriktsændringer. Område B: Ballerup Nord (Højagerskolen og Egebjergskolen) For at skabe to spor fra klasse på både Højagerskolen og Egebjergskolen er en del af Grantofteskolens distrikt flyttet til området. Område C: Ballerup By (Hedegårdsskolen, Rugvængets Skole og Grantofteskolen) Alle tre skoler er tosporede. For at gøre Højagerskolen tosporet er en del af Grantofteskolens distrikt flyttet til Højagerskolen. Område D: Ballerup Vest (Måløv Skole og Østerhøjskolen) Hvis både Østerhøjskolen og Måløv Skole skal have to spor skal en del af Måløv Skoles distrikt flyttes til Østerhøjskolens. I bilag 3 til notatet er en oversigt over antallet af elever og klasser, hvis distriktsændringer gennemføres, så der sikres mindst to spor pr. årgang pr. klasse. I bilag 1 er forslag til nye distriktsgrænser indtegnet. I budget 2013 er følgende forventede besparelse indskrevet: i kr

19 Skolestruktur proces bilag en træffes af Indstilling Center for Skoler og Institutioner indstiller, at A. Sagen om nye løsninger for skolestruktur drøftes. Sagen blev drøftet. besluttede at få yderligere undersøgt følgende: 1) Økonomiske konsekvenser og potentialer ved at etablere tresporede skoler belyses. 2) Anlægsudgifterne ved udbygning af Måløv Skole og Rosenlundskolen ved lukning af Østerhøjskolen og Lundebjergskolen. 3) Mulighederne for samarbejder mellem naboskoler om valgfag med henblik på at øge mulighederne for flere og bedre valgfag. 4) Hvordan en struktur med fire overordnede skoleledere og daglig nærværende faglig ledelse på alle skoleafdelinger kan se ud: a. Hvor der er klasse på alle afdelinger? b. Samme model dog med klasse på alle afdelinger og udskoling på fem afdelinger? (Præmisen ved begge modeller for en samlet ledelse og en skolebestyrelse i hvert af de fire områder).