Vers (V) Et egentligt stykke, der har ny tekst, hver gang det optræder, kaldes et vers.

Transkript

1 Form Musikkens hus 1. Stykker Numre kan opdeles i en række stykker (formdele). Der er dels tale om egentlige stykker (længere stykker såsom vers og omkvæd), men derudover kan der optræde mindre stykker, der fungerer som indledning, mellemstykker, overledninger osv. og som for eksempel kan være forkortede udgaver af et af de egentlige stykker. Til betegnelse af stykker anvendes store bogstaver. Variationer kan angives ved at forsyne bogstavet med et mærke (A', A") eller et tal (A 1, A 2,...). Det kan ofte være en fordel at bruge bogstaver, der indikerer hvilken slags stykke, der er tale om, f.eks. V for»vers«. Der er visse typer af stykker, der ofte optræder. Disse stykker vil kort blive gennemgået: Vers (V) Et egentligt stykke, der har ny tekst, hver gang det optræder, kaldes et vers. Omkvæd (O) Et egentligt stykke, der har ens eller næsten ens tekst og musik, hver gang det optræder, kaldes et omkvæd. Kontrast (K) Ofte forekommer et kontrast-stykke, der blot optræder én eller nogle få gange i løbet af et nummer. Et sådant»ekstra«stykke kaldes på engelsk middle-eight, bridge, release, channel, inside eller patter og på svensk stick, mens der desværre ikke er et almindeligt dansk navn. Jeg foreslår»kontrast«. Ofte kaldes en kontrast for et C-stykke, hvilket kommer af, at vers og omkvæd ofte betegnes A og B det tredje stykke bliver så til et C-stykke. Dette navn er nu blevet så almindeligt, at en kontrast ofte kaldes for»cstykke«uanset antallet og benævnelsen af de øvrige stykker i nummeret. Indenfor jazzens standardrepertoire af ældre populære sange er det i øvrigt ret ualmindeligt med deciderede omkvæd, og derfor er B-stykke her en almindelig betegnelse for en kontrast. Af og til bruges betegnelsen mellemstykke. Desværre bruges denne betegnelse undertiden også for et kortere stykke med en anden rolle i nummeret (se nedenfor). Derfor kan det være at foretrække at bruge den mere præcise betegnelse kontrast. 1

2 Intro (I) Det er meget almindeligt at starte et nummer med en kortere eller længere indledning, der kaldes en intro. Outro (U) Et nummer afsluttes på den anden side ofte med en outro. Et nummer kan fades (eller fades ud), dvs. at der langsomt skrues ned for lyden på nummeret. Ofte sker dette, mens en del gentages. Bro (B) Inden omkvædet kan der være et kortere stykke, der leder op til omkvædet. Dette stykke kaldes ofte en bro (engelsk: pre-chorus eller bridge). En bro har som regel samme tekst hver gang. Det er sjældent berettiget at tale om et egentligt stykke (som vers og omkvæd). Mellemstykke (M) Mellem omkvæd og vers eller mellem to vers er der undertiden et lille instrumentalt mellemstykke, som regel blot 1-4 takter. Andre stykker Det er almindeligt, at der optræder et eller flere stykker uden tekst, men med en instrumental, ofte improviseret. Som regel svarer stykket til et af de andre stykker i nummeret, for eksempel til et vers; man siger, at der er» over et vers«. Der kan også være tale om, at et stykke, der plejer at have tekst, bare spilles uden sang. I begge tilfælde anvendes bogstavet for det oprindelige stykke, men eventuelt med en bemærkning over. Selv om stykket ofte er opbygget som et af de øvrige stykker og altså ikke er et decideret kontraststykke optræder det dog som en form for kontrast. 2. Strofisk form En form, hvis hovedide er en stadig gentagelse af et fast skema, kaldes en strofisk form. Det gentagne skema kaldes indenfor jazz et kor, men denne betegnelse er knapt så almindelig indenfor pop og rock. I den simpleste strofiske form består koret, det gentagne skema, blot af et enkelt stykke, et vers. En strofisk form kan indledes af en intro. Tilsvarende kan der afslutningsvis forekomme en outro. Inde i selve den strofiske form kan der optræde et eller flere kontrasterende afsnit enten en egentlig kontrast eller over et eller flere vers (eller begge dele). 2

3 Nogle eksempler: Elvis Presley: Heartbreak Hotel V V V V V V Dire Straits: Sultans of Swing I V V' V V' V' V' V' U The Beatles: I Feel Fine I V V K V V' V K V U Tekstlig sammenhæng mellem versene Ofte er der en eller anden tekstlig sammenhæng mellem versene, for eksempel: Sidste del (f.eks. sidste linie) af hvert vers er ens. Som regel finder man her nummerets titel. Et af versene gentages. Dette vers har samme melodi som de øvrige vers, men har som regel en tekst, der opsummerer eller konkluderer nummeret. Faktisk fungerer dette vers rent tekstligt som et omkvæd, men det er altså musikalsk identisk med de øvrige vers. Eventuelt kan begge former kombineres, som det sker i Elvis Presleys Hound Dog, der faktisk kun har tre forskellige tekstlinier:

4 8. AABA-form (VVKV) En ret almindelig gruppering af vers og kontraststykke er formen VVKV. Denne form kaldes en AABA-form, hvor A er verset og B kontrasten. Dette giver dog en ret kort form og bruges derfor mest til langsomme numre. I hurtigere numre gentages for eksempel de afsluttende KV eller oftere hele VVKV-formen (evt. med en over de to første vers i anden AABA-gruppering): (I) V V K V (U) AABA (I) V V K V K V (U) AABA BA () (I) V V K V V V K V (U) AABA AABA Flere gentagelser af en AABA-gruppering Blandt ældre populærmelodier (Tin Pan Alley mm.) er AABA-formen også almindelig. Som regel er hvert stykke 8 takter, således at AABA tilsammen er 32 takter. Når sådanne melodier bruges som grundlag for længere numre med improviserede er i jazz, gentages AABA ofte flere gange. Tilsammen kaldes AABA så som tidligere nævnt for et kor. A A B A A A B A A A B A A A B A A A B A A A B A 1. kor 2. kor 3. kor 4. kor 5. kor 6. kor Tema Solo Solo Solo Solo Tema Her er det, der gentages i den strofiske form (koret) altså ikke et enkelt stykke, men en gruppering af stykker, AABA. Dette er dog ikke almindeligt i rock og pop. NB: Det er vigtigt, at man er på vagt med hensyn til de engelske betegnelser, da de har flere betydninger: På engelsk kaldes et kor for chorus, hvilket også kan betyde omkvæd! Af og til indledtes et nummer med et ofte recitativisk stykke, en intro, der så på engelsk kaldes verse, hvilket også kan betyde vers. Dette stykke er dog ofte udeladt, når nummeret fremføres udenfor sin oprindelige sammenhæng, for eksempel som grundlag for improvisationer i jazz. Det er da også typisk, at disse indledninger, verses, som regel er udeladt i nodesamlinger som The Real Book. 4

5 3. Vers-Omkvæd-form En form, hvis væsentligste kendetegn er en vekslen mellem vers og omkvæd, kaldes en vers-omkvæd-form. (eller en Pop-form) Også en vers-omkvæd-form kan indledes af en intro. Tilsvarende kan en outro eventuelt afslutte nummeret. Endelig kan der af og til efter versene være indføjet en bro, som leder op til omkvædet, ligesom der inden versene kan være et mellemstykke. Nogle eksempler: Diana King: Shy Guy (i hovedtræk) I O' V O V O V O O U The Four Tops: It's The Same Old Song I V O V O O V O O The Hollies: I'm Alive instr. I V O V O V O' Overordnet AABA-opbygning Det er endvidere ret almindeligt med en kontrast. Kaldes vers/omkvæd med kontraststykke eller udvidet popform Som regel optræder kontrasten således, at den overordnede opbygning er AABA, hvor A er etvers-omkvæd-par (VO) og B er en kontrast (K). Dette kan for eksempel ses i Otis Reddings Dock Of The Bay og The Beatles' She Loves You: I V O V O K V O U A A B A 5