Bo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler.
|
|
- Mikkel Mathiasen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler. I et væld af hamborgere, rejnlændere og polkaer 1 fra sidste århundrede er de enkelte repriser 2 opbygget over et skelet jeg har valgt at kalde en variabel spillestilsformel. En variabel spillestilsformel (VSF) indeholder en sekvenseringsidé, et eller flere udgangsmotiver og evt. et temamotiv. 72,3 Reinlænder '72, G-dur 3 Ill. 1 Det kan f.eks. komme til udtryk således: I denne reprise af Svenske Niels på otte takter (ill. 1) i 2/4.-del præsenteres udgangsmotivet i hele takt 2. Det behandles efter en sekvenseringsidé (ikke kun i klassisk forstand) i takt 4 og gentages i takt 6. Temamotivet (som kan have en kontrasterende karakter i forhold til udgangsmotivet) præsenteres i takt 1. Det behandles efter en lignende sekvenseringsidé som udgangsmotivet i takt 3 og gentages i takt 5. Takt 7, danner ud fra det sekvenserede temamotiv i takt 3, et afrundende tema sammen med tre 8.-dels grundtoner i takt 8. Temamotivet og udgangsmotivet danner i denne reprise et to takts motiv. 36,1 Bryllups Polka, G-dur Ill. 2 Det kan også komme til udtryk således: I denne reprise af Svenske Niels på otte takter (ill. 2) i 2/4.- del præsenteres udgangsmotivet i hele takt 2. Det behandles efter en sekvenseringsidé i takt 3 og 4. Takt 6 er en gentagelse af takt 2. Temamotivet præsenteres i takt 1 og gentages i takt 5. Takt 7, danner ud fra det sekvenserede temamotiv i takt 3, et afrundende tema sammen med tre 8.-dels grundtoner i takt 8. Mens temamotivet sjældent findes magen til hos den samme komponist kan udgangsmotivet findes flere steder, også i andre variable spillestilsformler, hos den samme komponist og hos andre beslægtede komponister. Formlerne kan måske være udviklet ud fra de mere enkle systematiske spillemandsmelodityper, ved en forædling, og påvirket af den klassiske musik og den lidt ældre underholdningsmusik. Eller måske er den teknisk sværere musik fra de højere samfundslag blevet forenklet / transformeret til anvendelig dansemusik i traditionel overlevering. En skematisk opstilling af de 4 første takter i de to spillestilsformler kunne se således ud: Type Komponist Værk Formel takt 1-4 I Svenske Niels 72,3 Polka Ta Um Tb Un II Svenske Niels 36,1 Bryllups Polka Ta Um Un Uo hvor T = temamotiv, U = udgangsmotiv, a eller m = den oprindelige form, b eller n = første forandrede motiv, c eller o = andet forandrede motiv.
2 Bo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler. Side 2/6 75,3 Polka '71, F-dur Ill. 3 Den første VSF findes noget lignende hos Svenske Niels flere gange. Den findes med forskellige sekvenseringsideer (ill. 3) og et mere enkelt temamotiv (ill. 4). 116,2 Polka, C-dur Ill. 4 Det kræver måske et meget stort udgangsmateriale at finde nøjagtig den samme VSF (dvs. samme sekvenseringsidé, udgangsmotiv og evt. temamotiv) hos en enkelt eller endog flere komponister. Men det findes - se bare her (ill. 5 og 6)! Læg især mærke til at reprisen fra ill. 2 er lidt anderledes end reprisen fra ill. 5. Hvilket underbygger teorien om både at udnævne et udgangsmotiv og et temamotiv. Ill. 5 Afskrift af Bryllups Polka. Denne nodeskrift tilhører Jens Peter Dam ( ). Han nedskrev efter melodier fra nodebøger i Vendsyssel og Himmerland. I hvert enkelt tilfælde har han oplyst om kildematerialet, i dette tilfælde efter originalnoder lånt hos Leonhard Nygaard, Aas Mark, i Jens Peter Dam overdrog i 1954 samlingen til Dansk Folkemindesamling. Dette er første og noget af anden reprise.
3 Bo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler. Side 3/6 Ill. 6 Afskrift af Paaske-Polka. Denne nodeskrift tilhører Christian Olsen, der i perioden ordnede og nedskrev bl.a. ca. 500 melodier af Mads Brems. Både afskrifterne og Mads Brems originalnoder er på Dansk Folkemindesamling. Dette er første og noget af anden reprise. Svenske Niels ( ) holdt til i Vendsyssel og Himmerland. På samme tid levede omkring Vejle en komponist, der hed Mads Brems ( ). Han har komponeret værker som i høj grad benytter samme VSFer som Svenske Niels. De to komponister har ikke kendt hinanden, måske hørt om hinanden, men i hvert fald komponeret værker som minder om hinanden. Jeg har fundet en reprise med næsten samme udgangsmotiv som ill. 1 (ill. 7). De to komponister benytter lidt forskellige sekvenseringsidéer. Ill. 7 60,1 Polka '72, D-dur I forlængelse af de to komponisters løbebaner levede næsten lige langt fra Vejle og Vendsyssel en musikdirektør D.T.S. Bjerregaard ( ) i Kjellerup ved Viborg. Hvor udgangsmotivet fra ill. 1 er centralt i hvert fald i Svenske Niels og i nogen grad i Mads Brems melodier, benytter D.T.S. Bjerregaard det i mindre grad i de første mange årgange af hans polkaer (han skrev ca. 250) og kun nogle få gange med en lignende sekvenseringsidé (som type I over 4 takter), og kun i de sidste 8 takter af en 16-takters reprise (ill. 8). 34,3 Justine Polka '79, C-dur Ill. 8
4 Bo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler. Side 4/6 Ill. 9 Originalen til Justine Polka. Nodeskriften tilhører komponisten D.T.S. Bjerregaard. Han nedskrev selv sine værker i arrangementer for 9 stemmer, lod dem trykke og solgte dem i subskription. Fra komponerede og udgav han ca. 900 melodier. Dette er tredje reprise. Vender man blikket mod København, hvorfra mange musikalske ideer kom også dengang, falder det umiddelbart på H.C. Lumbye ( ). Han havde også en stor polkaproduktion bag sig (han skrev ca. 125) men man finde ikke umiddelbart det omtalte udgangsmotiv, den samme sekvenseringsidé eller det samme temamotiv. Det mest vellignende eksempel jeg har fundet hos H.C. Lumbye er den velkendte Britta Polka (ill. 10). Men sekvenseringsidéen er noget forandret, udgangsmotivet er lidt anderledes, og det ellers meget enkle temamotiv kan jeg ikke genfinde hos de andre føromtalte komponister. Ill. 10 Britta Polka på tryk. Melodien er udgivet første gang i juli Denne melodi har også været trykt i Udvalgte Dandse af yndede Componister udsatte for een Violin, hæfte 30 fra 1866; Udvalgte Komposistioner, 2 bind fra 1874, Lumbye Album 1-10 fra 1884; Folkeudgave, Kompositioner, 2 bind fra 1893 og i Lumbye Melodier for violin fra 1930, hvorfra illustrationen er taget. Dette er forspillet og første reprise. Det samme kan siges at gøre sig gældende hvis man vender blikket sydpå mod den største inspirationskilde, Johann Strauss (den ældre, ). Udgangsmotivet og temamotivet er originalt, men sekvenseringsidéen kan siges at være type I (ill. 11).
5 Bo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler. Side 5/6 Ill. 11 Afskrift af Annen Polka. Melodien er sandsynligvis nedskrevet af Anders 'Top' Andersen fra Kragelund, Engesvang, Midtjylland, i 1880'erne. Melodien er næsten identisk med Johann Strauss (senior): Annen Polka Nr. 3 fra ca Dette er første reprise. Af de viste eksempler på 16 takters længde kan man umiddelbart se at der også må eksistere sammensatte VSFer. I eksemplet af Svenske Niels (ill. 4) er der to 8 takters næstens ens VSFer lige efter hinanden i samme reprise: med lidt forskellige sekvenseringsidéer, det samme udgangsmotiv, det samme temamotiv. I eksemplet af D.T.S. Bjerregaard (ill. 8 og 9) er der to forskellige 8 takters VSFer lige efter hinanden. Ill del af melodien til Kim Larsen: Papirsklip Denne hurtige og overfladiske gennemgang rejser utrolig mange spørgsmål. For at nævne de mest iøjnefaldende: Hvorfra fik de danske komponister deres inspiration til at komponere polkaer? Hvorledes kan Svenske Niels og Mads Brems sidde i henholdsvis Vendsyssel og Vejle og nedskrive melodier som er så ens (ill. 5 og 6)? Skyldes det musikkens miljø at polkaer ikke er mere ens i Wien, København og Jylland? Hvor mange forskellige typer af VSFer har hver enkelt komponist anvendt og i hvor høj grad minder de om hinanden? Er variable spillestilsformler genkendelige i andre danserytmer (de kan f.eks. findes i tyroler vals )? Er anvendelsen af VSFer en universel måde at komponere melodier på i flere danserytmer (polka, vals, mazurka) som let spilles, huskes og er populære? Hvorfra kommer idéen til at anvende den variable spillestilsformel i vor tids popmusik (ill. 12) og i andre sange (ill. 13)? Ill. 13 Melodien til Per Nielsen: Fastelavn Disse og andre spændende spørgsmål forbliver ubesvarede indtil nogen får lejlighed til at forske i emnet!
6 Bo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler. Side 6/6 Noter: 1 En definition af de enkelte betegnelsers betydning, en typebeskrivelse, vil være meget omfattende (og eksisterer endnu ikke) - og der er flere sjældnere benyttede betegnelser. Men de fleste af de melodier jeg har valgt er anført som, eller indeholder i titlen, en af disse betegnelser. Ikke typeangivne melodier ligner, på grund af den sammenhæng de optræder i, eller på nodebilledet. 2 Udtrykket»reprise«(eller»reptis«) dækker i denne artikel over en 8- eller 16-takters melodi, der som regel gentages. Et helt nummer består traditionelt af 2, 3 eller 4 repriser. 3 Forklaring til melodieksempler og kilder: Det første tal svarer til melodiens nummer i samlingen og det andet til reprisens nummer i melodien (fra 1 til 4). En evt. datering af værket vises som '72 = Den anførte toneart er originaltonearten, idet stroferne i nodeeksemplerne alle er transponeret til G-dur for at lette forståelsen af sammenligningen. Pilen efter tonearten angiver om der er transponeret, op eller ned. De anførte numre for Svenske Niels melodier henviser til Henry Mark(ed.): Svenske Nils. Spillemandskredsens Forlag ApS, Danmark, s. Mads Brems til Christian Olsens Samling på Dansk Folkemindesamling, 5 Mads Brems: Danse (med Aarstal). D.T.S. Bjerregaard til min nummerering af hans værker, som bl.a. kan lånes på Musikhistorisk Museum og Det Kongelige Bibliotek, Dan Fogs Samling.
Ligesom vals, kan man danse tyroler-hopsa, og tyroler-hopsa i kreds er almindeligt i forlængelse af tyrolervals i kreds.
HOPSA. I ingen andre lande, har de en folkemelodi som hopsa. Titlen optræder i nodebøger fra sidste halvdel af 1800-tallet, og dansen er måske blot et mere præcist navn for en tidligere valseform, eller
Læs mereMozarts symfoni nr. 34
Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,
Læs mereOm Seksture. Kjeld Nørgård, Aarhus, skriver
Kjeld Nørgård, Aarhus, skriver Om Seksture Så vidt jeg er orienteret, er der til dato ikke skrevet ret mange artikler om dansenavnenes oprindelse. I»Holm og Vedel: Folkedansen i Danmark«, side 91-95, er
Læs mereDet er velkendt, at Det Kongelige
Fra revyviser til filmhits Spændende nodesamling er nu katalogiseret af seniorforsker, ph.d. Claus Røllum-Larsen Det er velkendt, at Det Kongelige Bibliotek har en stor og interessant samling af småtryk,
Læs mereEine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang
Læs mereSøren Christiansen. Strøby 1865
Uddrag af nodebog fra Sren hristiansen Strby 1865 Vagn ahl Hansen Forord en 3. august 2002 holdt min gode ven Sren Lond sin 60 års fdselsdag med masser af mad, venner og regnvejr i en ellers på alle måder
Læs mere-qcmimeldaws hmdsholm-clanse-masik i levende tracuiion
«Rynkeby-loA&tvf {øudd«mer( tirjrfy ty I-1995 UZMZ -qcmimeldaws hmdsholm-clanse-masik i levende tracuiion Rynkeby -Kølstrup Folkedansere tirsdag den 17/1-1995, kl 20-22 fra SKOMAGERDRENGENE spiller: Violin:
Læs mereHer kan du downloade noder i digital udgave. "358 Danske Folkedansemelodier"
Her kan du downloade noder i digital udgave Xml-filerne bruges af nodeprogrammer finale musescore sibelius primus o.m.a. Filerne læses forskellig af de forskellige nodeprogrammer specielt becifringer kan
Læs mere3 x 1 times danseprogram til brug i skolen - et begyndermateriale
Forord I skolerne hersker der nok ingen tvivl om, at man for at tilgodese trinmål i såvel idræt som musik har brug for at inddrage dans i undervisningen. Der er nok heller ingen tvivl om det gavnlige ved
Læs mereLæringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?
Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne
Læs mereFra "LIV I LAUGET" nr. 150, april 2015
Fra "LIV I LAUGET" nr. 150, april 2015 De tre Ting fra Fyn I folkedansernes hæfte "Gamle Danse fra Fyn og øerne" står dansen "Tre Ting". Hæftet blev udgivet i 1933 på baggrund af indsamling af Ane Marie
Læs mereVers (V) Et egentligt stykke, der har ny tekst, hver gang det optræder, kaldes et vers.
Form Musikkens hus 1. Stykker Numre kan opdeles i en række stykker (formdele). Der er dels tale om egentlige stykker (længere stykker såsom vers og omkvæd), men derudover kan der optræde mindre stykker,
Læs mereC a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger
C a r l N i e l s e n E d v a r d G r i e g J e a n S i be l i u s Nordiske fortællinger m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Nordiske fortællinger I dette hæfte skal du arbejde med tre nordiske
Læs mereSøren Kierkegaard Kulturproduktion & Edition NONSK Kultur
H.C. Andersen Lykke-Peer Lykke-Peer er et af H.C. Andersens mest kendte og elskede værker. Det er en fortælling om hovedpersonen Peers opstigen til en fremtrædende operasanger og komponist. Den kendte
Læs mereSøren Kierkegaard Kulturproduktion. & Edition NONSK Kultur
Martin Luther Om de gode Gerninger En litterær-musikalsk oplæsningsarrangement med tekster fra Martin Luthers Om de gode Gerninger. - Med oplæsningens grand old man, kongelig skuespiller Paul Hüttel og
Læs mereDisse sider er udarbejdet af Arne Damsted Rasmussen - Odense 11. april 2017.
Hans Damsteds nodesamling af egne kompositioner nedskrevet i perioden 8. september 1946 til 22. november 1948 medens han boede på alderdomshjemmet i Otterup. Hans Damsted stående på gårdspladsen i Gyrup
Læs mereDen tragiske Schuberts 4. symfoni
Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en
Læs mereSøren Kierkegaard Kulturproduktion & Edition NONSK Kultur. PAUL HÜTTEL læser BERTOLT BRECHT - oplæsning & musik
Søren Kierkegaard produktion & Edition NONSK PAUL HÜTTEL læser BERTOLT BRECHT - oplæsning & musik Oplæsningens grand old man, kongelig skuespiller Paul Hüttel også kendt og elsket som Bertolt Brecht alter
Læs mereBeethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.
Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,
Læs merefra DR Julekalenderen 2014
Klavernoder, melodi, tekst & akkorder til Titelsangen + Soundtracket i klaverarrangement fra DR Julekalenderen 201 Titelsang af Caroline Castell og Lasse Lyngbo - Soundtrack af Flemming Nordkrog Inkl.
Læs mereKoncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2
Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Komponisten Poul Ruders Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre orkestret spille et musikværk, der hedder Concerto in
Læs mereGUTTERMANN KULTURPRODUKTION
GUTTERMANN KULTURPRODUKTION GK Books GK Live www.guttermann-kultur.dk Skriv til os på: guttermannkultur@gmail.com Eller ring på: mobil +45 23 72 31 22, mobil +45 40 59 22 83 eller fastnet +45 33 24 02
Læs mereMUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt
MUSIK PÅ TVÆRS Hanedans Lærerveledning til Elevlyt Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 1 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere:
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereDet at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.
Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for
Læs mereGold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)
Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig
Læs mereKomponisten Gustav Mahler
Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereNattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik
Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Stravinsky (1882-1971) påbegyndte operaen Nattergalen efter H.C. Andersens eventyr i 1908. Arbejdet blev
Læs mereTEMATISKE FORTEGNELSER
En introduktion Peter Ryom dr. phil. DEFINITION AF BEGREBET Ved tematiske fortegnelser forstås i almindelighed en genre inden for den musikvidenskabelige litteratur, der har til formål: 1. at indeholde
Læs mereTørdans (Db) - side 1
Tørdans (Db) - side 1 Tempo: 126 bpm, - - = 4/4 Hardinger/Thorup v1 (Tale er angivet i parentes og kursiv: J: = Jørgen, M: = Michael.) Tema: Db Dbsus4/h Db Dbsus2/h (x2) (J: Vi hedder "Kaptajn Voms Kor
Læs mereÉn for Alle Alle for Én
Én for Alle Alle for Én 1 Palle spiller guitar Mathias spiller tromme og vibrafon 2 Sille spiller ukulele og guitar Her kan du se de instrumenter de 3 Musikterer spiller på: Vibrafon Ukulele Trommer Guitar
Læs mereFolkemusikseminar irebild
Folkemusikseminar irebild i bededagsferien d. 17.-20. april 2008 Arr.: Folkemusikhusringen, Spillemandsmuseet i Rebild og Spillemandsmuseets Musikskole Bededagsseminar i Rebild, d. 17.-20. april Velkommen
Læs mereHarmonika og højskole
2016 Harmonika og højskole Uge 31 31/7 7/8 2016 Side 2 Send harmonikaen på højskole Livsstilshøjskolen i Gudum inviterer til et fuldstændig fantastisk harmonikakursus, hvor harmonikaen er i centrum. Vi
Læs mereRoms fontæner og pinjer
Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.
Læs mereStudieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 09 Htx
Læs mereProces med DR Radiosymfoniorkestret 2008
Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs merePrætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen
Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,
Læs mereSend din harmonika på højskole
2014 Send din harmonika på højskole Uge 31 27/7 3/8 2014 Side 2 Send harmonikaen på højskole Livsstilshøjskolen i Gudum inviterer til et fuldstændig fantastisk harmonikakursus, hvor harmonikaen er i centrum.
Læs mereRejs med os tilbage i musikhistorien!
Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette
Læs mereLe Sacre du Printemps
Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en
Læs mereHvor længe vil du udmyge dig (Bb)
Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) (Vend...) Danser med drenge Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) - side 1 Tempo: 105 bpm Danser med drenge v1 Intro: Gm / Bb Gm F7 / Gm / Nogen kommer til verden med tårer
Læs mereFædrelandspolka af Svenske Niels. ø øøø ø ø øøø
Fædrelandspolka af Svenske Niels & # # 24 L L & # #L L & # ##L L E &nn#{ E Trio & # / 7 { & # ##{ L Himmerland { Fine.. al Fine poi Trio{ { / En fædrelandspolka Himmerland(K) Oplysning fra Niels Jrn Østergård:
Læs mereø ø ø ø ø ø ø ø ø & # 24 ø ø ø ø & # ø ø ø ø ø ø ø Gø ø ø ø ø ø ø ø ø { Ane Louises fynbo & # ø ø ø ø ø ø Cø ø ø ø ø ø
& # 24 ne Louises fynbo 3 Thomas Thomsen & # 3 & # C & # C ne Louises fynbo af Thomas Thomsen (Node fra Folkets Hus Spillefolk: www.folketshus.dk) & # 24 L & # L Ly scottish C ëél LL ëél L & # ëëë Å L
Læs mere- et bidrag til fælles-repertoiret. Af Tage Aabech, 1994.
O M T R A D I T I O N E L FYNSK D A N S E M U S I K - et bidrag til fælles-repertoiret. Af Tage Aabech, 1994. INDLEDNING. Man kan starte med at spørge: hvad er folkemusik? Det finders der mange definitioner
Læs mereSlutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse
MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved
Læs mereMUSIK I MIDDELALDEREN
MUSIK I MIDDELALDEREN Musik i middelalderen Middelalderens musikhistorie strækker sig fra år 600 til 1500 e. Kr. og danner på fl ere områder grundlag for den vestlige musikkultur. Den kristne kirke var
Læs mereOpgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:
Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr
Læs mereKære lærere. Rigtig go arbejdslyst!
Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid
Læs mereHvad er opera kort fortalt?
Opera Hvad er opera kort fortalt? En opera er et teaterstykke med musik. I stedet for at sige ordene, synger man dem. Det er altså ikke skuespillere, men sangere, der optræder på scenen. De første operaer
Læs mereDet Klingende Museum. på besøg i musikkens verden
Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs mereMusik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n
Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare
Læs mereProgram 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V
Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Grundtvigsk Foredragsforening - Sædding Den 26. april 1983 blev den grundtvigske foredragsforening i Sædding
Læs merePeriodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum
Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet
Læs mereMØDER MED H.C. ANDERSEN
MØDER MED H.C. ANDERSEN DE FØRSTE JÆGERE I DANMARK Et besøg i Krikkebjerghuse, Sagnlandet Lejres husmandssted fra midten af 1800-tallet, stofliggør den ældre litteratur. Flere kanon-forfattere er samtidige
Læs mereKomponisten Gustav Mahler
Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereFuldt Navn. Fødselsdag. Biografi
Fuldt Navn Jens Mohr Larsen (Kunstner navn: Jens Mohr) Fødselsdag 16. Juli 1992 Biografi Jens Mohr Larsen (Kunstnernavn: Jens Mohr), født den 16. Juli 1992, voksede op i en lille landsby, Øster Vedsted,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 11 Htx
Læs mereHamonika og højskole. Uge 31 26/7 2/8 2015
2015 Hamonika og højskole Uge 31 26/7 2/8 2015 Side 2 Harmonika og højskole Livsstilshøjskolen i Gudum inviterer til et fuldstændig fantastisk harmonikakursus, hvor harmonikaen er i centrum. Vi skal spille
Læs mereKØBENHAVN. skildret af danske forfattere. En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG
KØBENHAVN skildret af danske forfattere En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG Indhold Rastnus Ny er up: Danmark i Compendium*) 9 Fra»Kjøbenhavns Beskrivelse«, 1800 Jacob Paludan: Midnatsjunglen
Læs mereORGELBOG 2004. indeholdende 12 orgelstykker inspireret af melodier som er nye i brug til "Den danske Salmebog 2003"
ORGELBOG 2004 indeholdende 12 orgelstykker inspireret af melodier som er nye i brug til "Den danske Salmebog 2003" Bidragydere til samlingen er: Mikkel Andreassen, Povl Christian Balslev, Peter Gawol,
Læs mereTil GB hjemmeside: Meld dig til Hip Hop workshop!
Til GB hjemmeside: Meld dig til Hip Hop workshop! Praktiske oplysninger: Tid: Lørdag 24. august kl. 13.00 15.00 Sted: Galgebakkens Beboerhus Deltagere: 30 børn og unge fra ca. 10 ca. 20 år. Pris: Gratis
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs mereRytmer og Noder. Nodelængder og pauser. 1.g-teori Rytmer og Noder Side 2. 1.g-teori Rytmer og Noder
Side 1 Side 2 Rytmer og Noder Alle noder har et hoved (enten udfyldt eller åbent) og alle på nær helnoden har en hals. Om halsen peger nedad eller opad er kun et spørgsmål om hvor der er plads. Gert Uttenthal
Læs mereDanmarks berømte spillemænd i 1900-tallet - om markante personligheder og kollektiv selektion
1 Danmarks berømte spillemænd i 1900-tallet - om markante personligheder og kollektiv selektion (Foredrag af John Bæk i forbindelse med Myllargut seminar november 2001 på Musikhistorisk Museum i København)
Læs mereø L ø L ø ø # ø Lø #ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø & b ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø #ø ø Ù Schottis från Haverö Dm Bas:d ( Gm) Dm A7 F c Schottis från Haverö (S)
Schottis från Haverö & b 24 # # > É É ë ë L L # J Å { # & b # Ù Ù # L É ë # &b { Ù b& # L b ëé # J L Å { Bas:d c h a Bas:d cis F c h B b 7 ( m) 1 ( m) 7 2 7 7 7 Schottis från Haverö (S) : Folkets hus spillefolk
Læs mereRådhusdage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune
Rådhusdage 2017 på Gentofte Rådhus Tirsdag d. 10/10 Onsdag d. 11/10 Torsdag d. 12/10 Fredag d. 13/10 et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer til
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx
Læs mereMusik i Tide skolekoncerter 2012-13
Middelalderensemblet GIÒIA Det fortryllede orgel Middelalderensemblet GIÒIA Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk, fortælling, tidlig musik onid=540 I en medrivende strøm af instrumental
Læs mereSpil efter mønstre i kendte numre
Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot
Læs merePå rejse med musikken
Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereTom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson
En aften med Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson Synger/sangskrivere før og nu Med nomineringen af Tom Frederiksens debut-album Synger/sangskriver ved Danish Music Awards 2008 blev idéen til
Læs mereFind stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet.
Anden del Stavefejl Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Lyd og støj Lydstyrk måles i decibel. Forkortelsen for decibel er db. Meget kraftig lyd kan
Læs mereHer kan du skrive noter til dit oplæg
Her kan du skrive noter til dit oplæg 1 2 Dette er Danmarks Statistiks definition på hvad statistik er 3 Danmarks Statistik kategoriserer deres statistikker i statistik om hhv. personer, erhverv og økonomi
Læs mereKapital- og rentesregning
Rentesregning Rettet den 28-12-11 Kapital- og rentesregning Kapital- og rentesregning Navngivning ved rentesregning I eksempler som Niels Oles, hvor man indskyder en kapital i en bank (én gang), og banken
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen
Læs mereI dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.
I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Jeppe Just Christensen i sit værksted. Derefter skal de først lytte til Song no. 2 (varighed 6:33) og efterfølgende opleve
Læs mereDøøøøøø Ù. øøøl ø. CD: Rebild Spillemændene: "TRADITIONER MØDES" (2001) CD: Elof & Wamberg 12 ornli syge tracks for ukulele og kontrabas (2012)
& # # 24 J Jens Frederiksens polka e. Jens Frederiksen ls i Himmerland & # # { & # #{ J L L & # # J { Ù & # # Ù J { & # #{ J Jens Frederiksens polka e. Jens Frederiksen, ls i Himmerland(K) Også kaldet
Læs merePowered by TCPDF ( Node fra Folkets Hus Spillefolk: (Filnavn: pk-gammelfynbo, node sidst revideret 19/8-2018)
Powered by TPF (www.tcpdf.org) Node fra Folkets Hus Spillefolk: www.spillefolk.dk (Filnavn: pk-gammelfynbo, node sidst revideret 19/8-2018) Ebbas Polka & # # 24 Marianne Waarkjær & # # Em ú { & # #{ 7
Læs mereVores projekt/vores undervisningsmateriale
Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25
Læs mereKlods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase
Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen
Læs mere& # 24 ø ø øøø # ø ø ø ø ø øøø øl øøøøø & # ø ø øøø # ø ø. ø øøø øø ø ø øøø ) ø ø ø. ø ø øl ø ø ø ø ø øøøøø ø ø ø ø { & # #{ Tivoli polka nr.
Tivoli polka nr. 1 & # 24 # L & # # # { 2. gang ( & # # { &n#{ L & # m L { m & # #{ ) Tivoli nr. 1 (polka) (K) Node fra Folkets Hus Spillefolk: www.spillefolk.dk (Filnavn: pk-tivoli1, Lavet 23/1-1999 og
Læs mereFløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014
Søndag den 25. august 2013 kl. 13.00 FDF Gladsaxe Brass Band Friluftskoncert foran Sognets Hus I tilfælde af dårligt vejr gennemføres koncerten i Sognets Hus FDF Gladsaxe Brass Band byder på en varieret
Læs mereEn Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting
En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil
Læs merePå vandring med Blicher
Hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 6 øverste grønne menupunkter henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier, artikler, video og lydfortællinger
Læs mereKeyboard og DIM. 1. lektion side 1
1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,
Læs mereLæs og lær om. Lukas Graham
Læs og lær om Lukas Graham Lukas Graham Forchhammer Lukas Graham er et dansk band. Forsangeren i bandet hedder Lukas Graham Forchhammer. Lukas blev født på sine forældres sofa i Christiania d. 18. september
Læs mereEksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån
19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig
Læs mereMadsbøl polka nr. 1 Hurrapolka. ø øøø. ø ø ø ø ø ø nø
Madsbl polka nr. 1 Hurrapolka & # # 24 e. Svend Madsbl Thy & # # Fine{ & # ## E { &nn# L L. al Fine poi Trio E Trio{ L L & # L L & # m m { { # & # ## # & # # # n m Madsbl polka nr. 1 e. Svend Madsbl, Thy(K)
Læs mereHARDSYSSEL HISTORISK SAMFUND AF 1906
HARDSYSSEL HISTORISK SAMFUND AF 1906 Nyhedsbrev nr. 20 - februar 2019 Hardsyssel Historisk Samfund udsender med jævne mellemrum et elektronisk nyhedsbrev til vores medlemmer med stort og småt om arrangementer,
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereMusik Fælles Mål 2019
Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereLARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND
Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen
Læs mere