Handleplan for klimatilpasning

Transkript

1 Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere vintre varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i November 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Baggrund for handleplan for klimatilpasning 4 3. Resultatet af kortlægningen 5 4. Fremtidsscenarier og datagrundlag - Usikkerhed 8 5. Prioritering - principper Vidensopbygning Konkretisering af risikoområder Konkrete projekter Ansvar og roller Handleplan 12 2

3 1. Indledning Klimaet i Danmark ændrer sig gradvist. Kommunerne og staten har aftalt, at der i alle kommuner udarbejdes handleplaner for klimatilpasning. Målet er, at indsatsen prioriteres, så der kan findes langsigtede løsninger, der hvor ændringerne sker. Klimaændringer Mere regn. Vi får mere regn særligt om vinteren og lidt mere om sommeren. Stigning i kraftigere regnskyl, særligt sommer og sensommer (hyppigere skybrud). Mildere vintre. Vintrene vil blive mildere og vådere. Det betyder, at grundvandsspejlet og overfladeafstrømning vil stige. Varmere somre. Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere tørkeperioder afbrudt af kraftige nedbørshændelser. Hvis vi ingenting gør, vil disse ændringer give risiko for oversvømmelser, et øget pres på kloakkerne, og det ville give behov for meget store investeringer i kloaksystemer. Der er de seneste år, - foruden kravet om klimatilpasningsplaner kommet ændrede regler for finansiering af anlæg over spildevandstaksterne. Nu er det muligt for forsyningsselskaber at finansiere andre tiltag end kloakker, og der er kommet nye muligheder for i lokalplanlægningen at stille krav om klimatilpassede løsninger, eksempelvis lokal afledning af regnvand, LAR. På baggrund af klimakortlægning har Billund kommune i samarbejde med Billund Vand, udarbejdet en klimatilpasningsplan som falder i 2 dele: 1. Kommuneplantillæg nr. 11, som rummer retningslinjer for den kommunale administration. 2. Handleplan for klimatilpasning som fastlægger indsatser på kort og lang sigt. 3

4 2. Baggrund for handleplan for klimatilpasning Arbejdet med klimatilpasning er sket i et tæt samarbejde mellem Billund Vand og. I foråret 2013 resulterede dette i vedtagelsen af følgende målsætninger for klimatilpasning: Billund Vand og s fælles målsætning for klimatilpasning i : Vi vil i samarbejde med borgere og virksomheder i Billund kommune indrette os kreativt på klimaændringer relateret til øget nedbør og højere grundvandsstand. Vi vil gennem tværgående samarbejde sikre en robust udvikling gennem klimasikring af: Arealplanlægningen Infrastruktur og spildevandsanlæg Beredskab ved ekstrem regn. Vi vil udvikle klimatilpasningsprojekterne på en måde, så de indgår som en naturlig del af den leg og læring, der er et af kendetegnene ved Børnenes Hovedstad og ressortturismen. Arealplanlægning Vi vil klimasikre arealplanlægningen, så vi opnår synergi og sammenhæng Vi vil udnytte mulighederne for at få blå og grønne elementer i byen til gavn for borgere og turister Vi vil klimasikre fremtidens erhvervs- og turismeområder, så vi kan tiltrække nye virksomheder. Infrastruktur og spildevandsanlæg Vi vil klimatilpasse vandløbsindsatsen Vi vil klimatilpasse spildevandshåndteringen, så vi udnytter spildevandssystemet bedst muligt Vi vil prioritere klimatilpasningsindsatsen, så der opnås størst mulig effekt af investeringerne. Beredskab ved ekstrem regn Vi vil i samarbejde med berørte virksomheder finde løsninger ved ekstrem regn Vi vil lave beredskabsplaner for kloakker og handleplaner for situationer med ekstrem regn. Som det fremgår af kommuneplantillægget, er der i første omgang overvejende fokus på samfundsmæssige værdier i byerne. 4

5 3. Resultatet af kortlægningen Der er udarbejdet værdi- og risikokortlægning. Til det formål er kortlagt bluespot, kloakkapacitetskort, kortlægning af fremtidigt grundvandsspejl og et skadesværdikort baseret på den aktuelle anvendelse af arealerne. Kortlægningen er ført over til 2 risikoprioriteringskort for hhv. nedbørshændelser og et fremtidigt grundvandsspejl. For hvert kort nedbør og grundvandsstigning - er der opstillet en model, som beregner skadesomfanget ved oversvømmelse ved den aktuelle anvendelse af arealet (bygninger, veje mm). Der summeres op på udvalgte delområder i byerne kendetegnet ved en ensartet arealanvendelse, på baggrund af principper fastlagt i fællesskab mellem kommunerne i Trekantområdet. Princippet fremgår af figur 1. Oversvømmelseskort Temalag med værdier GIS-baseret model Beregning af skade Figur 1. Princip for risikokortlægningen Prioriteringskort Kortlægningen af nedbør er foretaget på baggrund af Blue spots og beregnet kloakkapacitet i en Mike urban model for hele afløbssystemet. Risikokortet er et udtryk for den maksimale forventede årlige skadesomkostning (EAD) summeret indenfor hvert risikoområde. Der er beregnet skadesomkostninger ved forskellige regnintensiteter, beskrevet som hændelser med gentagelsesperioder på hhv. 5, 10, 20, 50 og 100 år. 5

6 ± ± 8 10 Risikoområder Prioritering for regnvand Billund turisme (inkl. lufthavn) Billund industri Billund by Grindsted øst Grindsted syd - Sønderby Ekstreme regnhændelser 5 år 10 år 20 år 50 år 100 år By Perspektiv Grindsted nord Vorbasse Sdr. Omme Billund Staghøj Filskov Hejnsvig Stenderup Grindsted syd - Horsbøl Billund fremtidigt byområde 7 Regnvand Figur 2. Kortlægning af sårbarhed ved nedbør Kapacitet i kloaksystemet Risikokort Kortlægning af grundvandsspejlet viser hvor grundvandsspejlet forventes at ligge mindre end 0,5 meter under terræn i år Risikokortet for grundvandsspejl er udtryk for den forventede skadesomkostning (ED) summeret indenfor hvert risikoområde. ± ± 6 9 Risikoområder Prioritering for grundvand Billund Turisme (inkl. lufthavn) Grindsted Nord Vorbasse Billund By Billund Industri Sdr. Omme Grindsted øst Grindsted Syd - Sønderby Stigende grundvand Grundvandsspejl > 0,5 m under terræn By Perspektiv Filskov Stenderup Billund Staghøj Hejnsvig Billund fremtidigt byområde Billynd Syd - Horsbøl 3 Grundvand Risikokort Figur 3. Kortlægning af sårbarhed ved stigende grundvandsspejl. 6

7 For en nærmere beskrivelse af, hvordan kortene er udarbejdet henvises til det tekniske baggrundsnotat fra Grontmij. Notatet er vedlagt som bilag. De to risikokort for henholdsvis nedbør ved ekstrem regn og for stigende grundvandsspejl er hver især prioriteret, og kortene udtrykker de forventede skadesomkostninger. Det er på baggrund af de 2 prioriteringer vurderet, at de områder som bør undersøges først med henblik på en videre undersøgelse og konkretisering er: 1. Billund turisme 2. Grindsted nord 3. Billund by 4. Billund industri. Disse områders afgrænsning er skitseret i figur 4 ± Risikoområder - Samlet prioritering 1. Billund Turisme (inkl. lufthavn) 2. Grindsted Nord 3. Billund By 4. Billund Industri By Perspektiv Figur 4. Udpegning af områder som vil indgå i videre konkretisering,

8 4. Fremtidsscenarier og datagrundlag - Usikkerhed Den gennemførte kortlægning er et første bud på et klimascenarie for Billund kommune. Der er usikkerhed forbundet med både datagrundlaget og de anvendte klimamodeller. Risikokortene vil således formentlig ændre sig i takt med at der opbygges en bedre viden om de faktiske forhold eksempelvis kloaksystemets tilstand, omfanget af dræn og afvandingskanaler. Ligeledes vil en nøjere analyse af grundvandsdata, som kan uddrages af Region Syddanmarks og GEUS grundvandsmodel give os et bedre billede af variationer i grundvandsspejlet nu og i fremtiden. Endelig vil de klimamodeller og fremtidsscenarier som er lagt til grund for fremskrivningerne løbende blive forbedret. Det er derfor vigtigt at kortlægningen anvendes på en måde, så det bliver muligt at justere handlinger, efterhånden som vidensgrundlaget forbedres. Der var vand på startbanen i Billund Lufthavn i august

9 5. Prioritering - principper Med udgangspunkt i de vedtagne målsætninger for klimatilpasning fordeler de planlagte handlinger sig i tre forskellige perspektiver.: Vidensopbygning Konkretisering af risikoområder Konkrete projekter 5.1. Vidensopbygning Vidensopbygning er her tænkt bredt. Den nye viden og nye regelsæt giver behov for, at der på alle niveauer opbygges viden om virkemidler og handlemuligheder. Her tænkes på såvel borgere og virksomheder som på kommunens nye handlemuligheder i forbindelse med spildevandsplanlægning, lokalplanlægning og i forhold til finansiering af klimatilpassede løsninger. Som en del af vidensopbygningen ligger også forbedringer af datagrundlaget. Billund Vand arbejder målrettet på at fjerne uvedkommende vand (drænvand og grundvand fra indsivning) fra kloaksystemet. I takt med at dette projekt skrider frem, vil der opstå behov for tilpasning af kloakkapacitetskortet. 5.2 Konkretisering af risikoområder En nærmere analyse skal belyse, hvilke udfordringer der gør sig gældende i de byområder, som er prioriteret højt i risikokortlægningen. Der skal skabes overblik over afvandingsstrukturerne og opstilles konkrete løsningsforslag for omkostningseffektive klimatilpasningstiltag i disse områder. Prioriteringen af områder vil her i første omgang følge risikokortlægningen, dvs. 1. Billund Turisme 2. Grindsted Nord 3. Billund By 4. Billund industri Herudover er der behov for at skabe overblik over forholdene i de områder, der skal byudvikles. Hensigten er at sikre, at den nye viden bliver inddraget i aktuelle planlægningsprojekter. 9

10 5.3. Konkrete projekter Flere af de konkrete projekter der indgår i selve handleplanen, har længe været planlagt og er derfor en naturlig del af denne. På denne måde skabes overblik over indsatsen på både kort og lang sigt. Klimatilpasningsprojektet i Billund midtby er et igangværende projekt. Her er målet at klimasikre bymidten i forbindelse med de store anlægsprojekter, som er i gang. Projektet omfatter en delvis åbning af Billund Bæk. En helhedsplan for afvanding af Billund lufthavn indgår som et parallelt projekt, da man her forventer højt grundvandsspejl og har et behov for at få en langsigtet plan for afvanding. Endelig er der igangværende projekter som er besluttet. Det drejer sig om spildevandsprojekter i byområderne, hvor der er kendskab til oversvømmelsesrisiko i dag. Billund Vands prioritering i forhold til projekt uvedkommende vand og kloakrenoveringsplan vil fremadrettet rumme en del af denne type af klimatilpasnings relaterede projekter. 10

11 6. Ansvar og roller Klimatilpasningsaktiviteter sker på mange niveauer og vil afhængigt af typen blive finansieret af både private, virksomheder, vandselskab og kommune. Udgifter til kommunale aktiviteter vil indgå i budgetlægningen for de enkelte år. Der var vand på startbanen i Billund Lufthavn i august

12 7. Handleplan På de følgende sider oplistes handlinger og aktiviteter for perioden Inddelingen følger den skitserede prioritering i de tre perspektiver: 1. Vidensopbygning a. Kloak, vandløb og grundvand b. Byplanlægning, Lokalplanlægning, veje, byggerier og regnvandsafledning 2. Konkretisering af risikoområder 3. Konkrete klimatilpasningsprojekter 12

13 Emne: Vidensopbygning vedr. kloak, vandløb og grundvand Vidensopbygning vedr. Kloak, vandløb og grundvand vedr. Byplanlægning, Lokalplanlægning, veje, byggerier og regnvandsafledning Konkretisering af risikoområder Konkrete klimatilpasningsprojekter 13

14 Emne: Vidensopbygning vedr. kloak, vandløb og grundvand Handling - Behov for viden Formål uddybning Prioritering Ansvarlig Skabe samlet prioritering af kloakrenoveringsprojekter Billund Vands målsætning om at reducere uvedkommende vand i afløbssystemerne lægger op til en detaljeret gennemgang af afløbssystemet i visse områder. Kort sigt ( ) Billund Vand En samlet prioritering i den kommende kloakrenoveringsplan vil sikre omkostningseffektive investeringer. Afkobling af regnvand I Billund kommune er der generelt gode forhold til nedsivning af regnvand og mange frie arealer til forsinkelse af regnvand. Billund Vand ønsker mindre regnvand i afløbssystemet, og der igangsættes et program med henblik på at afkoble regnvand fra kloaksystemet (dog ikke planer om udbredt separatkloakering). Kort og lang sigt Billund Vand Udveksling af vand (ind og ud af afløbssystemet) I dag optager uvedkommende vand kapacitet i afløbssystemerne. Billund Vand kører et program for at reducere uvedkommende vand. Det er tanken, at dette program skal suppleres med undersøgelser af fx vandløbenes påvirkning af afløbssystemerne og fejlkoblede dræn osv. Kort sigt (<2016) Billund Vand og Analysere GEUS modelberegninger af grundvand Region Syddanmark og GEUS har opstillet en detaljeret kalibreret Mike SHE model for grundvand og overfladevand i en del af Billund kommune. Som en del af forståelsen af udfordringen ift. grundvand vil Billund kommune analysere resultaterne nærmere og inddrage dette i sagsbehandlingen og planlægningen. Kortsigtet ( ) Vandløbsmodeller og oversvømmelse Formålet med at modellere vandløbene er at kortlægge og evaluere risici af oversvømmelse fra vandløb samt at opnå større viden om fx kapacitet i vandløbene. Kort til mellem sigt ( ) Etablering af lokale målestationer i vandløb Formålet er at kende afstrømningsforhold, kalibrere modeller og herigennem at få et bedre beslutningsgrundlag for udveksling af vand (ind og ud af afløbssystemet). Kort sigt ( ), evt. i samarbejde med Billund Vand Lokale terrænsætninger Formålet er fortsat udbygning af terrænmodellen i kommunen. Kort og lang sigt Billund kommune og evt. samarbejde med Billund Vand 14

15 Emne: Vidensopbygning vedr. byplanlægning, lokalplanlægning, veje, byggerier og regnvandsafledning Handling - Behov for viden Formål uddybning Prioritering Ansvarlig Vurdering af byudvikling ift. Vand Den nye viden tilegnet gennem udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen afstedkommer behovet for at vurdere, om der er behov for yderligere klimatilpasning i nogle af de nyere eller planlagte byområder. Samtidig skal det sikres, at der ikke byggemodnes i særligt sårbare områder uden passende foranstaltninger. Kort til mellem sigt ( xx) Procedure for klimatilpasning Klimatilpasning skal i høj grad implementeres gennem planstrukturen, herunder revidering af eksisterende og fremtidige lokalplaner. Kortsigtet (2015) Kort over nedsivningsegnede områder ønsker at fremme nedsivning af regnvand i de områder, hvor det er teknisk og praktisk muligt. Kommunen vil derfor udføre et kort, som viser hvor det er muligt at nedsive, hvor der potentielt kan nedsives med supplerende undersøgelser og hvor nedsivning ikke vurderes mulig. Kortsigtet (2015) Kortet skal bruges i kommunens forvaltninger og af Billund Vand. Endvidere udarbejdes informationsmateriale, ansøgningsproces og proces for fravigelse af nedsivningskrav. Kort over klimatruede Veje Kortlægge klimatruede veje med henblik på at inddrage klimatilpasning i den normale vejvedligeholdelse og fremtidige investeringer. Kortsigtet (2015) Vurdere egne bygninger samt sagsbehandling Formålet er at sikre funktionen af kommunale bygninger under skybrud. Handlinger inkluderer forundersøgelser, gennemgang af bygninger og mulige tiltag for at forhindre skybrudsskader og fugtskader i fx kældre mm. Løbende Borgere- og virksomhedsinddragelse ift. klimatilpasning Der udarbejdes informationsmateriale om ansvarsfordeling, løsningsmuligheder og muligheder for finansiering til brug for borgere og virksomheder. Kortsigtet (2015) og Billund Vand 15

16 Konkretisering af risikoområder Konkretiseringen forventes at omfatte: analysere oversvømmelses- og risikokortlægning, skabe overblik over afvandingsstrukturerne, vurdere LAR potentiale opstille opdateret og mere detaljeret model af afvanding og kloaknet samt udpege konkrete løsningsforslag for omkostningseffektiv klimatilpasning og reduktion af oversvømmelsesrisiko i de prioriterede byområder. Prioritering Byområde Tidshorisont 1 Billund turisme Kortsigtet (opstart 2014-afslutning 2016) 2 Grindsted nord Kortsigtet (Opstart afslutning 2016) 3 Billund by Kort til mellem sigt (Opstart afslutning 2018) 4 Billund industri Mellem sigt (Opstart afslutning 2018) Handling - Behov for viden Formål uddybning Prioritering Ansvarlig Forbedring af Mike Urban - øge modellens præcision Mike Urban modellen, anvendt til risikoberegningerne, er første generation fra Billund Vand. Der igangsættes en procedure med systematisk at verificere og opdatere modellens oplands- og netværksdata samt kalibrering af afstrømning i visse områder med henblik på at styrke modellens præcision og sikre rimelig tilnærmet overensstemmelse mellem modellen og virkeligheden. Kort sigt ( ) Billund Vand Kalibrering af Mike Urban Handlingen har som formål at forbedre output af modelresultater, som bruges til evaluering af ledningskapacitet og udpegning af risikoområder. En forbedring på resultater ved kalibrering opnås, fordi man kan fjerne sikkerhedsfaktor på 1,2 i beregninger. Udgangspunkt til kalibrering er målinger på forskellige steder i ledningssystemer. Kort sigt ( ) Billund Vand Mike Flood for udvalgte byområder Mike Flood-beregninger giver Forsyninger og Kommunen mulighed for at se stuvningshøjde og vandudbredelse på terræn med forskellige gentagelsesperioder. Dette detaljerede billede er et stærkt beslutningsværktøj for nødvendige indsatsområder samt acceptable oversvømmelsesområder. Kortsigtet (2017) Billund Vand 16

17 Konkrete klimatilpasningsprojekter Lokalitet Handling Formål Udfordring Prioritering Ansvarlig Lillevang Afhjælpe oversvømmelser Ved kraftig regn har der tidligere været skadesvoldende oversvømmelser i Lillevangområdet. og Billund Vand vil i samarbejde gennemføre investeringer med henblik på at forbedre afvandingsforholdene og derigennem forebygge fremtidige oversvømmelsesskader. Nedbørsbestemte oversvømmelser Kortsigtet (2014) Billund Vand Grindsted Syd Afkoble grundvand Billund Vand gennemfører en analyse af mulighederne for reduktion af uvedkommende vand i Grindsted by. Derved frigives kloakkapacitet, og oversvømmelsesrisikoen reduceres. Kloakkapacitet samt at grundvandsspejl ligger højt Kortsigtet ( ) Billund Vand Morsbøl LAR i byområde (Lokal Afledning af Regnvand) står over for at byggemodne et større område ved Morsbøl i Grindsted. Projektet gennemføres med regnvandshåndtering ved LAR-principper og skybrudssikring. Nedbør og grundvand i byudviklingsområde Kort til mellem/ langtsigtet ( ) Billund Vand og Billund bæk Åbne Billund Bæk og tilpasse kloak De kommende års byudvikling og investeringer i Billund Midtby afstedkommer behovet for at undersøge omfanget af den langsigtede proces med at klimatilpasse midtbyen. Projektet omfatter en delvis åbning af Billund Bæk, tilpasning af afløbssystemet i området og skybrudssikring af byrummet. Byudvikling af Billund Midtby. Højt grundvandspejl samt nedbør. Kort til mellem/ langtsigtet ( ) Billund Vand og Billund syd Fokus på LAR i byområde står over for at byggemodne et større område i den sydlige del af Billund by. Projektet gennemføres med regnvandshåndtering ved LAR-principper og skybrudssikring Byudvikling Kortsigtet (2016) Billund Nord Helhedsplan for Billund Nord I helhedsplan for Billund Nord indgår afvanding af lufthavn og fremtidige erhvervsområder i Billund Nord. Nedbør og et højt grundvandsspejl Kort til langsigtet ( ), Billund Vand samt interessenter. 17