HVIDBOG FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN Behandling af henvendelser i for-offentlighedsfasen

Transkript

1 HVIDBOG FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Behandling af henvendelser i for-offentlighedsfasen December 2015

2 Læsevejledning Hvidbog Hvidbogen er opdelt i to dele. Første del omhandler bemærkninger angående redegørelsen og debatoplægget samt bemærkninger med mere generel karakter som f.eks. grundvand og forsyningsstruktur. Anden del af hvidbogen omhandler udlæg af graveområder fordelt på kommuner. Indeholder en bemærkning kommentarer om f.eks. flere udlæg til graveområder er bemærkningen delt op og vil derfor opleves fragmenteret. Dette gøres for at sikre, at der vurderes ensartet på alle indkomne bemærkninger. Alle indkomne bemærkninger og forslag til nye graveområder læses i venstre spalte, mens administrationens indstilling og vurdering læses i højre spalte. Hvor der er indkommet flere bemærkninger om samme emne eller samme graveområde vil der være én samlet vurdering. en læses inden de enkelte bemærkninger er listet. Under de enkelte bemærkninger er der henvist til den samlede vurdering af hovedgruppen. /God læselyst Eksempel på opbygningen af hvidbogen med den indkomne bemærkning i venstre spalte og administrationens indstilling og vurdering i højre spalte. Eksempel på opbygningen af hvidbogen med den samlede vurdering først i et kapitel før de enkelte bemærkninger.

3 Side 1 af 203 Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan Redegørelse om revision af råstofplan. Indkomne bemærkninger Hovedgruppeoversigt 01. Redegørelse om revision af Råstofplan Debatoplæg til Råstofplan 2016 (generelt) Kortlægning af nye råstofforekomster i Thy/Vendsyssel (sp. debatoplæg) Efterbehandling i højere grad til natur (sp. debatoplæg) Efterbehandling i højere grad til rekreative formål nær byområder (sp. debatoplæg) Retningslinjer / forudsætninger, der i højere grad styrer indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde (sp. debatoplæg) Egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler (sp. debatoplæg) 03. Retningslinjer 04. Grundvand og drikkevandsinteresser 05. Transport af råstoffer 09. Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (generelt) 10. Udlæg af graveområder - Brønderslev Kommune 10.1 Udlæg af graveområder - Brønderslev Kommune - Rebsenge 10.2 Udlæg af graveområder - Brønderslev Kommune - Kirkholt 11. Udlæg af graveområder - Frederikshavn Kommune 12. Udlæg af graveområder - Hjørring Kommune Udlæg af graveområder - Hjørring Kommune - Sejlstrup 12.2 Udlæg af graveområder - Hjørring Kommune - Hundelev 13. Udlæg af graveområder - Jammerbugt Kommune 13.1 Udlæg af graveområder - Jammerbugt Kommune - Klim 13.2 Udlæg af graveområder - Jammerbugt Kommune Nr. Halne 13.3 Udlæg af graveområder - Jammerbugt Kommune - Gøttrup 13.4 Udlæg af graveområder - Jammerbugt Kommune - Kaas 14. Udlæg af graveområder - Læsø Kommune 15. Udlæg af graveområder - Mariagerfjord Kommune 15.1 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord Kommune - Visborg 15.2 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord Kommune - Gunderup og Nonneholt Plantage 15.3 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord Kommune - Tisted 15.4 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord Kommune - Øster Doense 15.5 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord Kommune - Hvornum 16. Udlæg af graveområder - Morsø Kommune Udlæg af graveområder - Morsø Kommune - Mosebjerg Udlæg af graveområder - Morsø Kommune - Stærhøj Udlæg af graveområder - Morsø Kommune - Molerområder Udlæg af graveområder - Morsø Kommune - Sønder Herreds Plantage 17. Udlæg af graveområder - Rebild Kommune 17.1 Udlæg af graveområder - Rebild Kommune - Korup 17.2 Udlæg af graveområder - Rebild Kommune - Siem Skov 18. Udlæg af graveområder - Thisted Kommune 19. Udlæg af graveområder - Vesthimmerlands Kommune 19.1 Udlæg af graveområder - Vesthimmerlands Kommune - Oudrup 19.1 Udlæg af graveområder - Vesthimmerlands Kommune - Skatskov 20. Udlæg af graveområder - Aalborg Kommune Udlæg af graveområder - Aalborg Kommune - Vadum 20.2 Udlæg af graveområder Aalborg Kommune - Rørdal

4 Side 2 af Redegørelse om revision af Råstofplan 2012 Afsender: Banedanmark BANEDANMARK - lb.nr. 199 bemærkningen tages til efterretning. Indkaldelse af ideer og forslag til Råstofplan Redegørelse om revision af råstofplan Banedanmark har ingen kommentarer til råstofplan 2016 og sender derfor ikke et høringssvar.

5 Side 3 af Debatoplæg til Råstofplan 2016 (generelt) Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Rebild DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, REBILD - lb.nr. 221 Kommentarer i idéfasen - Råstofplan 2016 bemærkningen tages til efterretning. Hermed DN Rebilds kommentarer til Region Nordjyllands debatoplæg vedr. Råstofplan Vi gør opmærksom på, at der arbejdes på en fælles skrivelse fra samrådet for samtlige nordjyske DN-afdelinger i Nordjylland. Det er udelukkende af praktiske årsager, at DN Rebild indsender kommentarer separat. Vi forventer således, at de to breve vil give udtryk for de samme holdninger Angående de enkelte graveområder henviser vi for nuværende til DN Rebilds kommentarer i forbindelse med revision af Råstofplan 2012.

6 Side 4 af 203 Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet i Nordjylland DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, SAMRÅDET I NORDJYLLAND - lb.nr. 236 Danmarks Naturfredningsforening ved Samrådet i Nordjylland takker for debat oplægget om Råstofplan 2016, som Region Nordjylland har sendt i høring. Vi ønsker hermed at bidrage til oplægget. Danmarks Naturfredningsforening har nogle generelle synspunkter, som til dels er gentagelser fra tidligere høringsbidrag, fordi vi synes, de er vigtige. Vi mener, at en god planlægning er en planlægning alle myndigheder tager ejerskab til. Det er vigtigt, at den vedtagne plan respekteres, så der ikke i en 4-årige planperiode gives dispensationer til ændringer for de udlagte Råstofområder. Ligeledes ønsker vi at anføre, at DN er imod indvinding af råstoffer i områder, der ikke er udlagt i råstofplanen. Det udhuler hele arbejdet i planprocessen. Nu da Regionen er blevet myndighed for gravetilladelser og efterbehandling, ønsker Danmarks Naturfredningsforening fortsat, at Den Regionale Råstofplan skal opstille disse generelle retningslinier eller vejledninger for råstofgravningen og efterbehandlingen. Ingen gravning under grundvandsspejlet. Krav til en effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne, så de enkelte kvaliteter kun bruges, hvortil det er teknisk nødvendigt. Herved spares sjældne råstoffer til den rigtige udnyttelse. Regionen skal styre dette gennem kortlægning af råstofferne og gennem retningslinier i råstofplanen, som regionen eller kommunerne skal føre tilsyn med. Styringen af brugen af de forskellige kvaliteter af råstoffer skal ikke alene overlades til markedskræfterne. Krav om etapeopdelinger i større råstofområder. Hver etape skal gøres færdig inden der åbnes nye områder eller nye delområder. Overordnede retningslinier/vejledninger for gode efterbehandlingsplaner med formål for retablering, visualisering af området efter afgravning, tidsplaner, økonomisk sikkerhedsstillelse for at planens opfyldes. Certificering af råstof indvinderne for at sikre, at indvinding og efterbehandling altid sker i henhold til de tilladelser, der gives af myndighederne og til det formål, hvortil råstoffet er nødvendigt. bemærkningerne tages til efterretning. Med hensyn til indvinding udenfor de udlagte graveområder: Der findes situationer, hvor det af forskellige grunde kan være behov for at indvinde råstoffer, der ikke er udlagt i råstofplanen. I de fleste tilfælde vil det være sådan, at disse indvindinger vil medføre, at der gennemføres en planproces med offentlighedens inddragelse, inden der gives tilladelse til råstofindvinding, og langt hovedparten af disse indgår i den ordinære planrevision. I enkelte, særlige tilfælde, som er oplistet i retningslinjen har regionen dog givet tilladelse til at fravige planlægningen. Regionen har i disse tilfælde vurderet, at en tilladelse betød en bedre udnyttelse af råstofforekomsterne eller at en indvinding betød, at der blev sparet på transport af råstofferne. Med hensyn til forslag til generelle retningslinjer i råstofplanen: Regionen er blevet myndighed for gravetilladelser og efterbehandling af råstofindvindinger, dog med den bemærkning, at efterbehandlingen foregår i samarbejde med kommunen jvf. 10a i råstofloven. Det vil begrænse væsentlige dele af råstofindvindingen i Region Nordjylland, hvis der ikke kan indvindes råstoffer under grundvandsspejlet, blandt andet gulbrændende ler til teglværkerne og kridt til cementfremstilling, og desuden en række vigtige grusindvindinger af kvalitetsmaterialer. Det er altid et ønske, også fra Regionsrådet, at råstofferne bruges i forhold til deres kvalitet. Råstoflovens 4 giver Miljøministeren mulighed for at fastsætte, at bestemte råstoffer bruges til bestemte formål, men en retningslinje i råstofplanen om dette vil kun kunne få vejledende karakter. Det er muligt at fastsætte etapeopdeling af råstofindvindingen som vilkår i den enkelte tilladelse, men når det drejer sig om den overordnede planlægning, er det ikke muligt at opstille krav om etapeopdeling i forhold til, hvor der skal gives nye tilladelser indenfor de udlagte graveområder. Der arbejdes løbende på at forbedre de vejledninger, regionen har til råstofindvinderne om udarbejdelse af grave- og efterbehandlingsplaner. Certificering af råstofindvindere - En sikring af, at indvinding og efterbehandling sker i henhold til tilladelserne sker ved, at regionens medarbejdere holder tilsyn med indvindingen.

7 Side 5 af Kortlægning af nye råstofforekomster i Thy/Vendsyssel (sp. debatoplæg) der igangsættes kortlægning af råstoffer i tilknytning til eksisterende råstofgrave i Thy, men også i Vendsyssel, hvor der kan peges på muligheder for at finde nye forekomster. Fra naturens side er der en ulige fordeling af råstofforekomsterne i regionen. Det betyder, at store mængder råstoffer transporteres over betydelige afstande mellem indvindingssted og der hvor materialerne anvendes. Transport af råstoffer udgør en væsentlig del af lastbiltrafikken på vejene og dermed bidrager transporten af råstoffer også til miljøbelastningen generelt. For sand, grus og sten er de bedste kvaliteter kun tilgængelige i få områder, særligt i Himmerland. I Thy og i Vendsyssel er der til sammenligning begrænsede mængder kvalitetsmaterialer indenfor sand, grus og sten. Det betyder, at der er en skævhed i fordelingen af kvalitetsmaterialer mellem landsdelene i regionen, der i væsentligste omfang er begrundet af de naturgivne forhold. Nordjyllands Amt har gennem årene gennemført en række kortlægninger i Vendsyssel, men bortset fra sand til beton og fyld- og bundsikringsmaterialer, er det begrænset, hvad der er fundet. Der er kendskab til kvalitetsmaterialer fra råstofgrave i Thy, men der er ikke gennemført kortlægninger, der har kunnet afdække supplerende forekomster i tilknytning til de eksisterende råstofgrave. Spørgsmålet er her, om sådanne regionale skævheder bør have yderligere fokus, for at se om det er muligt at udligne en del af disse skævheder. Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy. Er det muligt, vurderes det, at det samtidig vil have en afsmittende indvirkning på miljøbelastningen, idet en god lokal forsyning med råstoffer kan bidrage til at reducere behovet for transport. Lang transport af de indvundne råstoffer fra indvindingssted til forbrugssted er noget af det, der kan reguleres, hvis der blev kortlagt råstofforekomster, der kunne være med til at minimere transportafstandene i regionen. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, MARIAGERFJORD - lb.nr. 272 Indlæg til debatten om Region Nordjyllands råstofplan 2016 bemærkningen tages til efterretning. Region Nordjylland rejser i debatoplægget om råstofplan 2016 en række spørgsmål. DN Mariagerfjord har denne holdning til spørgsmålene: Der spørges: Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy, med henblik på at udligne de regionale skævheder for disse materialer? Der er store regionale skævheder, og der indvindes langt mest råstof i Himmerland. Dette er en stor belastning for Himmerlands natur, men det giver også meget transport og dermed energiforbrug og påvirkning af miljøet. DN Mariagerfjord anbefaler derfor, at regionen bruger resurser på, at finde og udnytte råstofforekomster i Thy og Vendsyssel.

8 Side 6 af 203 Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet i Nordjylland DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, SAMRÅDET I NORDJYLLAND - lb.nr. 236 I debatoplægget stiller Regionen nogle spørgsmål, som DN ønsker at svare på. Vi synes, det er fint, hvis regionen laver kortlægning af råstof forekomster af sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy. Vi ønsker at potentielle nye råstofområder altid screenes efter lov om miljøvurdering af planer og programmer inden de udlægges, og at der i vurderinger indgår DN s ønsker om ingen udvinding af råstoffer i Natura 2000 områder, fredede områder og i områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Desuden mener vi, at nye udlagte råstofområder i planen, der blev vedtaget i 2012 ikke udnyttes, hvis der findes egnede muligheder i Vendsyssel og Thy. Der er jo udlagt til 24 års forbrug. bemærkningen tages til efterretning. Afsender: Enhedslisten Nordjylland ENHEDSLISTEN NORDJYLLAND - lb.nr. 274 Debatoplægget om Råstofplan 2016 bemærkningen tages til efterretning. Enhedslisten Nordjylland til Region Nordjylland redegørelse og debat om revision af Råstofplan Vi har i Enhedslisten Nordjylland taget udgangspunkt i de spørgsmål som region Nordjylland stiller i debatoplægget. Dernæst har vi konkrete forslag til nogle af graveområderne. 1. Spørgsmålet er... Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy, med henblik på at udligne de regionale skævheder for disse materialer? Enhedslisten Nordjylland ønsker ikke, at der skal igangsættes kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i forbindelse med råstofplan Tabel 1 i debatoplægget kan tolkes på forskellig måde. Men umiddelbart synes der er at være tilstrækkeligt med kortlagte ressourcer i relation til råstofplan Enhedslisten Nordjylland ønsker en meget mere detaljeret analyse af behovet for disse råstoffer - også det behov for råstoffer der vil være for fremtidige generationer, - så der også i fremtiden er råstoffer til byggeri og anlæg - inden der bruges knappe ressourcer på en kortlægning. Tabel 1 - Restressourcer forselt på kommuner fordelt på kvaliteter samt forventet forbrug i årene (Bilag).

9 Side 7 af 203 Afsender: Rebild Kommune REBILD KOMMUNE - lb.nr. 271 Høringssvar til oplæg til debat om Råstofplan 2016 bemærkningen tages til efterretning. I det vi henviser til Region Nordjyllands oplæg til debat om Råstofplan 2016, sender vi hermed et høringssvar fra Rebild Kommune. Rebild Kommune har valgt at kommentere på de spørgsmål, som Regionen har medtaget i sit oplæg samt inddrage øvrige kommentarer/ønsker til den fremtidige planlægning i vores høringssvar. Region Nordjylland har i sit oplæg lagt op til, at følgende spørgsmål skal være en del af debatten: 1) Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy, med henblik på at udligne de regionale skævheder for disse materialer? Ad 1) Råstoffernes skæve geografiske fordeling, deres indbyrdes kvalitetsforskelle og den mangelfulde viden om udviklingen af efterspørgslen efter disse råstoffer gør det vanskeligt at planlægge en både økonomisk og økologisk udnyttelse af råstofferne i fremtiden hvad angår placeringen af regionale og lokale graveområder, da det ligeledes er uklart, hvordan den lokale efterspørgsel vil udvikler sig. Transportoptimering er selvfølgelig vigtigt af hensyn til miljømæssige, økonomiske og etiske årsager og der bør så vidt muligt tages hensyn til dette i den overordnende planlægning. Rebild Kommune er dog usikker på, om råstofferne ved en stram transportstyring vil kunne udnyttes optimalt.

10 Side 8 af Efterbehandling i højere grad til natur (sp. debatoplæg) samarbejdet styrkes med kommuner, indvindere og lodsejere i forbindelse med konkrete ansøgninger om råstofindvinding. Derved kan der informeres om de forskellige muligheder for efterbehandling og et samarbejde omkring en helhedsplan for et graveområde kan etableres. I dag er der fokus på de naturværdier der opstår og findes i mange råstofgrave. Råstofgravenes værdi og potentiale som refugium med stor biodiversitet bygger på, at der under indvinding af råstoffer blotlægges næringsfattigt mineraljord. I sådanne områder går der mange år før et tæt plantedække genetableret, og der opstår nye miljøer for næringsfattige arter, der bidrager til forøget biodiversitet i disse områder. Spørgsmålet er.. Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Efterbehandling af et areal skal tilpasses med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden. Regionsrådet kan sætte begrænsninger for arealanvendelsen, men må ikke fastsætte bindende retningslinjer for et områdes anvendelse efter endt råstofindvinding (jf. en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet i 2010). Regionerne må give anbefalinger til overvejelser om, hvordan der skal efterbehandles. Det vurderes, at en konkret zonering af områderne til f.eks. natur eller landbrug vil stride mod Natur- og Miljøklage nævnets afgørelse om, at Regionerne ikke kan fastsætte bindende retningslinjer. Det er Regionsrådets intension at styrke samarbejdet med kommuner, indvindere og lodsejere i forbindelse med konkrete ansøgninger om råstofindvinding. Det er af stor betydning, at der etableres en god dialog med de implicerede parter allerede tidligt i processen. Gerne allerede når et forslag til graveområde eventuelt medtages i en revideret råstofplan. Derved kan der informeres om de forskellige muligheder for efterbehandling og et samarbejde omkring en helhedsplan for et graveområde kan etableres. Regionsrådet har ifølge råstofloven samordningspligt. Regionsrådet har ansvaret for at forelægge ansøgninger til råstofindvinding for andre myndigheder. Samordningspligten vil derfor kunne bidrage til et samarbejde om konkrete forhold for en aktuel ansøgning om råstofindvinding. Graveområder der ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til vandværker vil efter endt indvinding være mere sårbare overfor den efterfølgende arealanvendelse. Ved at opstille forudsætninger for graveområderne, vil der kunne tages hensyn til grundvandets beskyttelse udfra den betragtning, at der i områder med sårbart grundvand skal sikres en efterfølgende arealanvendelse uden brug af pesticider og gødning. Derfor vil de graveområder være oplagte fremtidige områder, hvor der kan etableres ny natur, som skov, overdrev, skråninger eller andet, der kan øge både faunaen og floraen, fungere som økologiske forbindelser og skabe mere sammenhængende naturområder.

11 Side 9 af 203 Afsender: Brønderslev Kommune, Naturgruppen BRØNDERSLEV KOMMUNE, NATURGRUPPEN - lb.nr. 231 Forslag til Råstofplan 2016 Hermed fremsendes Brønderslev Kommunes forslag og kommentarer til råstofplan Brønderslev Kommune henviser endvidere til kommuneplanens retningslinje Areal anvendelse efter endt råstofgravning hvori det fremgår, at råstofgrave som udgangspunkt skal efterbehandles til natur formål, ekstensiv landbrugsdrift, ekstensiv skovdrift eller rekreative formål. Råstofgrave skal altid efterbehandles til et af de ovennævnte formål, hvis råstofgraven ligger i et område med særlige drikkevands interesser, indvindings opland til almene vandværker, hvis der graves under grundvandspejlet eller hvis råstofgravningen foregår indenfor kommuneplanudpegningerne: naturområder, særligt værdifulde naturområder, økologiske forbindelser, særligt værdifulde landskaber eller øvrige højt prioriterede landskaber. Region Nordjylland skal sikre, at efterbehandlingsplaner og gravetilladelser ikke strider mod kommuneplanens udpegninger. Brønderslev Kommune giver gerne regionen bistand med udtalelser herom i forbindelse med regionens sagsbehandling. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, MARIAGERFJORD - lb.nr. 272 Indlæg til debatten om Region Nordjyllands råstofplan 2016 Region Nordjylland rejser i debatoplægget om råstofplan 2016 en række spørgsmål. DN Mariagerfjord har denne holdning til spørgsmålene: Der spørges: Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? Ved landbrugsdrift i færdigudnyttede råstofgrave vil der være forøget risiko for nedsivning af både gødningsstoffer og pesticider til grundvandet, når afstanden er blevet reduceret. DN Mariagerfjord anbefaler derfor, at man i høj grad tilstræber at lave næringsfattige biotoper i de udnyttede råstofgrave.

12 Side 10 af 203 Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Rebild DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, REBILD - lb.nr. 221 Kommentarer i idéfasen - Råstofplan 2016 Fra debatoplægget: Spørgsmålet er her om der i planlægningen og arbejdet med tilladelser til råstofindvinding skal være et større fokus på at lokalisere og udvikle områder, hvor anvendelsen af de afsluttede råstofgrave til natur- og rekreative formål er muligt. DN Rebild ønsker, at der i planlægningen sættes størst muligt fokus på natur-, miljø-, landskabs- og kulturhistoriske værdier. Råstofindvindingen, der vil forringe eksisterende natur- og landskabsværdier bør altid undgås, ligesom der fortsat skal udvises maksimal forsigtighed i forhold til beskyttelse af grundvandet. Også oplevelsesværdien af kulturhistoriske elementer i det åbne land skal beskyttes mod forringelse. At udvælge graveområder, efter områdernes potentiale som naturområder ved afsluttet indvinding, ser vi som optimalt. Regionen kan således i samarbejde med kommunerne medvirke til en målrettet indsats for den biologiske mangfoldighed, både når graveområderne placeres i områder, som mangler levesteder for dyr og planter, og når graveområderne placeres i nærheden af eksisterende naturområder, som efter end indvinding kan udvides og evt. indgå i Det Grønne Danmarkskort. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet i Nordjylland DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, SAMRÅDET I NORDJYLLAND - lb.nr. 236 I Danmarks Naturfredningsforening ønsker vi selvfølgelig, at efterbehandlingen af råstofgrave i størst mulig omfang sker til attraktiv natur. Men afhængig af graveområdernes geografi, geologi, størrelse og dybde kan der også ske efterbehandling til ekstensivt landbrugsformål og skovrejsning. Man skal være opmærksom på, at efterbehandling til næringsfattige naturtyper kan ske ved ikke at lægge overjorden tilbage igen. Andre steder er overjorden vigtig for at mindske sårene i landskabet eller for at sikre grundvandet. Dette skal nøje vurderes ved udarbejdelsen af efterbehandlingsplanerne. Man skal også være opmærksom på, at de geologiske strukturer i landskabet bedst kan ses, hvor stejle skrænter efterlades uden udjævning. Disse skrænter kan også være til gavn for bl.a. digesvaler. DN ønsker, at råstofgrave efterbehandles til attraktiv natur og at geologiske profiler bibeholdes. En god planlægning kan gøre rekreation mulig i råstofgravene ved udlægning af stier, etablering af vandhuller o.l.

13 Side 11 af 203 Afsender: Enhedslisten Nordjylland ENHEDSLISTEN NORDJYLLAND - lb.nr. 274 Debatoplægget om Råstofplan 2016 Enhedslisten Nordjylland til Region Nordjylland redegørelse og debat om revision af Råstofplan Vi har i Enhedslisten Nordjylland taget udgangspunkt i de spørgsmål som region Nordjylland stiller i debatoplægget. 2. Spørgsmålet er... Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nærbyområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? Ja, der må udvikles en bæredygtigheds-tankegang omkring råstofgravning. Det er en væsentlig samfundsinteresse, at råstofgravning ikke forringer landskabelige kvaliteter på langt sigt. Ved råstofgravning forandres landskabet for altid, og det er vigtigt, at det ændrede landskab indeholder nye kvaliteter, som mindst opvejer de landskabelige kvaliteter, der fandtes for indvindingen. Det er endvidere væsentligt at gravetilladelserne gives i kortest mulig tidsbegrænset periode, så naboer, der oftest er generet af støj og støj ikke leve med generne i år. Før der meddeles gravetilladelse, bør der udarbejdes en detaljeret plan for efterbehandling, der både bidrager til at tilføre natur og rekreative kvaliteter. Efterbehandlingen skal ske etapevis. det skal fremgå af gravetilladelsen, at indvindingen skal stoppes såfremt efterbehandlingen ikke sker som planlagt. Borgerinddragelse er også helt afgørende. Følgende parter skal høres, naboer, lokale borgerforeninger, lokale interesseorganisationer for natur- og fritidsliv, og interesserede enkeltpersoner skal gennem opslag opfordres til at fremsende forslag i høringsperioden.

14 Side 12 af 203 Afsender: Jammerbugt Kommune JAMMERBUGT KOMMUNE - - lb.nr. 266 Høringssvar fra Jammerbugt Kommune - supplerende bemærkninger Medlem af TMU vil gerne have præciseret, at udvalgets holdning er, at såfremt lodsejer ønsker, at der retableres til landbrugsformål, skal dette ønske respekteres. Det fremgår af nedenstående tekst (tidligere fremsendt), men er hermed præciseret. Det udsendte Oplæg til debat om Råstofplan 2016 har været drøftet i Grønt Råd for Jammerbugt Kommune og efterfølgende d. 9. marts 2015 i Teknik og Miljøudvalget. Råstofgrave bør som udgangspunkt, hvis det er foreneligt med ejers interesser, retableres til naturformål. Grundvandsinteresser i området skal ind-tænkes i forbindelse med krav til retablering. Ved retablering til naturformål skal det overvejes, om råstofgraven skal retableres uden overjord for at give mulighed for etablering af næringsfattige naturtyper, og for at man kan se de geologiske formationer. Råstofgrave skal retableres gradvist i takt med at ressourcen er udnyttet og indvindingen ophører. Rådets bemærkninger er efterfølgende blevet drøftet i Teknik og Miljøudvalget, der vedtog, at bemærkningerne skal være Jammerbugt Kommunes høringssvar med følgende to tilføjelser. Såfremt ejer ønsker at retablere til jordbrugsformål, skal dette ønske respekteres. Region Nordjylland skal i samarbejde med Jammerbugt Kommune udarbejder en overordnet plan for hvordan og til hvilket formål, råstofområderne skal retableres. Derforuden skal der sikres indflydelse på de krav til retablering, der fastlægges i indvindingstilladelsen til de enkelte råstofgrave. Denne plan skal indgå som en del af Jammerbugt Kommunes Helhedsplan (kommuneplan).

15 Side 13 af 203 Afsender: Mariagerfjord Kommune, Natur og Miljø - Natur og Grundvand MARIAGERFJORD KOMMUNE, NATUR OG MILJØ - NATUR OG GRUNDVAND - lb.nr. 232 Anbefalinger og kommentarer til Råstofplan 2016 Nedenstående er Mariagerfjord Kommunes anbefalinger og bemærkninger til Råstofplanen for Region Nordjylland Der er kommenteret og skrevet anbefalinger for emnerne grundvand, transport og natur. Natur Igennem de senere år er der kommet stor fokus på den naturmæssige værdi i råstofgrave. Det sker bl.a. på baggrund af at der i råstofgrave er nogle helt særlige jordbundsmæssige forhold, som er sjældne i Danmark. Det drejer sig om næringsfattig jord, som ofte medfører et tilhørende plante og dyresamfund, som er sjældne og i mange tilfælde truede i landet. Kommunerne har som myndighed en særlig forpligtigelse over for arter der forekommer på diverse EU-direktiver, og flere af disse kan have deres levested i råstofgrave. Yderligere rummer råstofgrave potentielt mulighed for at etablere interessante og attraktive rekreative områder. Mariagerfjord kommune anbefaler derfor, at der i den kommende Råstofplan for Region Nordjylland også bliver et fokus på at råstofgrave kan efterbehandles under hensyn til natur og rekreative muligheder i regionen. Det opfordres til at inddele regionens graveområder i 4 zoner. Det være sig: - Landbrugszone, hvor der efterbehandles til landbrugsjord. Det vil være steder hvor der ikke vurderes at være et grundvands-, frilufts- eller naturmæssigt hensyn/potentiale. - Naturzone, hvor råstofgraven efterbehandles med skråninger der overlades til fri succession, som er potentielle overdrev. Dette kan ske ved at lade gruset ligge, eller ved indskiftning hvor overjord og ikke salgbart muld indbygges i skråninger som ved afslutning påfyldes et næringsfattigt gruslag af min. 50 cm tykkelse. Der etableres mindre vandhuller på m2, med en dybde på ca. 1 m. - Facilitetszone der kan understøtte rekreative aktiviteter, f.eks. shelters, bålpladser, mindre fiskepladser, geologiske profiler med vedligehold og informationsmateriale samt andre formidlingsmæssige anlæg. - Friluftszone hvor der kan etableres anlæg og aktiviteter, der kan understøtte rekreative aktiviteter, f.eks. husbåde, marina, kanoudlejning, robane eller ikke-motoriseret sejlads. Udpegning til frilufts, landbrugs eller facilitetszone, udelukker ikke at der efterbehandles til naturzone.

16 Side 14 af 203 Afsender: Rebild Kommune REBILD KOMMUNE - lb.nr. 271 Høringssvar til oplæg til debat om Råstofplan 2016 I det vi henviser til Region Nordjyllands oplæg til debat om Råstofplan 2016, sender vi hermed et høringssvar fra Rebild Kommune. Rebild Kommune har valgt at kommentere på de spørgsmål, som Regionen har medtaget i sit oplæg samt inddrage øvrige kommentarer/ønsker til den fremtidige planlægning i vores høringssvar. Region Nordjylland har i sit oplæg lagt op til, at følgende spørgsmål skal være en del af debatten: 2) Skal råstofgrave i højre grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? Ad 2) Det er Rebild Kommunes opfattelse, at der i forbindelse med udlægning af områder til råstofgravning skal tages hensyn til den eksisterende arealanvendelse. Rebild Kommunes ønsker i forbindelse med efterbehandlingen af råstofgrave, er at der skal stilles krav om, at arealet føres tilbage til tilstanden før råstofudvinding. Afsender: Vesthimmerlands Kommune VESTHIMMERLANDS KOMMUNE - lb.nr. 81 Høringssvar fra Vesthimmerlands Kommune Råstofplan 2016 har været forelagt Udvalget for Teknik og Miljø på mødet den 2. februar Både ved planlægning og retablering af udgravede områder bør både natur og rekreative ineresser tilgodeses

17 Side 15 af 203 Afsender: Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen AALBORG KOMMUNE, BY- OG LANDSKABSFORVALTNINGEN - lb.nr. 245 Høringssvar - indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2016 Region Nordjylland har den 9. januar 2015 anmodet om idéer og forslag til Råstofplan Nedenstående høringssvar har ikke været politisk behandlet, hvorfor Aalborg Kommune forbeholder sig retten til at komme med bemærkninger til graveområde Vadum i den offentlige høring af forslag til Råstofplan Til information kan det oplyses, at By- og Landskabsudvalget den 5. marts 2015 blev orienteret om Aalborg Kommunes høringssvar, men der blev ikke gennemført en konkret politisk behandling. Miljø- og Energiudvalget bliver orienteret om høringssvaret den 21. marts Aalborg Kommune har følgende bemærkninger: Natur og rekreative formål: Det er et ønske at råstofgrave i høj grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur til områderne efter endt indvinding. Dette ønske er grundet i at råstofgravene har et stort potentiale som levested for arter, der kan trives på næringsfattige jorde. Disse særlige levesteder vil bidrage til en forøgelse af biodiversiteten, men efterbehandling af råstofgravene til natur vil også medvirke til en beskyttelse af grundvandet. En udlægning af råstofgravene til natur kan også understøtte visse rekreative formål som MTB-, vandre- eller løberuter. For inspiration kan der henvises til rapporten: Mere natur i råstofgrave udgivet af KTC i 2014.

18 Side 16 af Efterbehandling i højere grad til rekreative formål nær byområder (sp. debatoplæg) efterbehandling til rekreative formål i afsluttede råstofgrave nær byområder styrkes både i form af tilknyttede forudsætninger til udvalgte bynære graveområder, men også ved at der etableres gode samarbejder med lokale borgerforeninger og lokale interesseorganisationer. Regionsrådet ønsker at styrke de rekreative formål i afsluttede råstofgrave nær byområder. Der kan knyttes forudsætninger til udvalgte graveområder, der findes nær byområder. Disse forudsætninger bør være bindende og er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende areal. Forudsætningerne kan derfor ikke fraviges, medmindre det godtgøres, at den interesse, de skal tilgodese, ikke tilsidesættes. Der vil i fremtidige udlæg af graveområder nær byområder blive opstillet forudsætninger for efterbehandling med rekreative formål. Rekreative formål kan give lokalbefolkningen mulighed for naturoplevelser i det omfang, at det ikke vil skade naturen. I råstofgrave, hvor der efterbehandles til natur, vil det også være muligt at understøtte visse rekreative formål. For at styrke efterbehandlingen til de rekreative formål er borgerinddragelse helt afgørende - allerede i planlægningen af råstofplanen kan der med fordel etableres gode samarbejder. Lokale borgerforeninger og lokale interesseorganisationer skal høres og opfordres til at bidrage med løsninger og forslag. Der bør sikres velvillighed fra lodsejer, sådan at der sikres adgang. Lokale borgergrupper i lokalområdet bør i samarbejde med kommunen og lodsejer definere et projekt, der kan understøtte de rekreative aktiviteter. Rekreative projekter kan være etablering af en trampesti, bålplads, shelter, tilhørende informationsmateriale, mountainbike / rideruter osv. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, MARIAGERFJORD - lb.nr. 272 Indlæg til debatten om Region Nordjyllands råstofplan 2016 Region Nordjylland rejser i debatoplægget om råstofplan 2016 en række spørgsmål. DN Mariagerfjord har denne holdning til spørgsmålene: Spørgsmålet om anvendelse til rekreative formål kan ikke besvares entydigt - der er mange former for rekreation. Men DN Mariagerfjord vil anbefale, at man giver folk mulighed for naturoplevelser, hvis det ikke skader naturen. Overvej at placere landbaserede vindmøller nær eller på kanten af tidligere råstofgrave i forbindelse med reetablering. Begrundelsen er, at råstofgravene i forvejen er udtryk for kraftig menneskelig påvirkning af naturgrundlaget, og at råstofgravene ofte ligger højt i landskabet og fri for ruheds-skabende elementer som skove og bakker (ruheds-begrebet bruges om vindmøllers omgivelser mange vindbegrænsende elementer =høj ruhedsklasse)

19 Side 17 af 203 Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Rebild DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, REBILD - lb.nr. 221 Kommentarer i idéfasen - Råstofplan 2016 Fra debatoplægget: Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? DN Rebild ønsker ikke, at der etableres graveområder nær byområder, med mindre der er indgået aftale om efterbehandling til natur med rekreative muligheder. Det er rimeligt, at de belastninger, som et graveområde påfører beboerne i nærområdet i form af øget trafik, støv og støj, opvejes ved at borgerne kan se frem til etablering af rekreativt områder inden for en tidshorisont, som er defineret i aftalen. Afsender: Enhedslisten Nordjylland ENHEDSLISTEN NORDJYLLAND - lb.nr. 274 Debatoplægget om Råstofplan 2016 Enhedslisten Nordjylland til Region Nordjylland redegørelse og debat om revision af Råstofplan Vi har i Enhedslisten Nordjylland taget udgangspunkt i de spørgsmål som region Nordjylland stiller i debatoplægget. 2. Spørgsmålet er... Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nærbyområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? Ja, der må udvikles en bæredygtigheds-tankegang omkring råstofgravning. Det er en væsentlig samfundsinteresse, at råstofgravning ikke forringer landskabelige kvaliteter på langt sigt. Ved råstofgravning forandres landskabet for altid, og det er vigtigt, at det ændrede landskab indeholder nye kvaliteter, som mindst opvejer de landskabelige kvaliteter, der fandtes for indvindingen. Det er endvidere væsentligt at gravetilladelserne gives i kortest mulig tidsbegrænset periode, så naboer, der oftest er generet af støj og støj ikke leve med generne i år. Før der meddeles gravetilladelse, bør der udarbejdes en detaljeret plan for efterbehandling, der både bidrager til at tilføre natur og rekreative kvaliteter. Efterbehandlingen skal ske etapevis. det skal fremgå af gravetilladelsen, at indvindingen skal stoppes såfremt efterbehandlingen ikke sker som planlagt. Borgerinddragelse er også helt afgørende. Følgende parter skal høres, naboer, lokale borgerforeninger, lokale interesseorganisationer for natur- og fritidsliv, og interesserede enkeltpersoner skal gennem opslag opfordres til at fremsende forslag i høringsperioden.

20 Side 18 af 203 Afsender: Vesthimmerlands Kommune VESTHIMMERLANDS KOMMUNE - lb.nr. 81 Høringssvar fra Vesthimmerlands Kommune Råstofplan 2016 har været forelagt Udvalget for Teknik og Miljø på mødet den 2. februar Både ved planlægning og retablering af udgravede områder bør både natur og rekreative ineresser tilgodeses Afsender: Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen AALBORG KOMMUNE, BY- OG LANDSKABSFORVALTNINGEN - lb.nr. 245 Høringssvar - indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2016 Region Nordjylland har den 9. januar 2015 anmodet om idéer og forslag til Råstofplan Nedenstående høringssvar har ikke været politisk behandlet, hvorfor Aalborg Kommune forbeholder sig retten til at komme med bemærkninger til graveområde Vadum i den offentlige høring af forslag til Råstofplan Til information kan det oplyses, at By- og Landskabsudvalget den 5. marts 2015 blev orienteret om Aalborg Kommunes høringssvar, men der blev ikke gennemført en konkret politisk behandling. Miljø- og Energiudvalget bliver orienteret om høringssva-ret den 21. marts Aalborg Kommune har følgende bemærkninger: Natur og rekreative formål Det er et ønske at råstofgrave i høj grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur til områderne efter endt indvinding. Dette ønske er grundet i at råstofgravene har et stort potentiale som levested for arter, der kan trives på næringsfattige jorde. Disse særlige levesteder vil bidrage til en forøgelse af biodiversiteten, men efterbehandling af råstofgravene til natur vil også medvirke til en beskyttelse af grundvandet. En udlægning af råstofgravene til natur kan også understøtte visse rekreative formål som MTB-, vandre- eller løberuter. For inspiration kan der henvises til rapporten: Mere natur i råstofgrave udgivet af KTC i 2014.

21 Side 19 af Retningslinjer / forudsætninger, der i højere grad styrer indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde (sp. debatoplæg) der for udvalgte graveområder skal være opstillet forudsætninger for udlægget af et graveområde. Disse forudsætninger er bindende og er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende areal. Forudsætningerne kan derfor ikke fraviges medmindre det godtgøres, at den interesse de skal tilgodese ikke tilsidesættes. Miljømæssige forudsætninger vil reducere påvirkningen af det omgivende miljø. Derved kan der tages et mere ensartet hensyn til naturen, miljøet og menneskers sundhed. I Råstofplan 2012 er der opstillet enkelte retningslinjer for specifikke graveområder. De opsætter miljømæssige hensyn, dels til bl.a. naturgenopretning i et moseområde, maksimal indvindingsmængde af hensyn til transportbelastningen i en mindre landsby samt begrænser gener for sommerperiodens gæster i de nærliggende fritidshuse. Regionsrådet ønsker at der for udvalgte graveområder skal være opstillet forudsætninger for udlægget af graveområdet. Disse forudsætninger er bindende og er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende areal. Forudsætningerne kan derfor ikke fraviges medmindre det godtgøres, at den interesse de skal tilgodese ikke tilsidesættes. Emner som deponering af afgravet jord og håndtering af forurenende stoffer er forhold tages der højde for og planlægges for i forbindelse med en konkret ansøgning. En ansøgning behøver ikke at omfatte hele graveområdet. Der vil i en tilladelse til råstofindvinding altid indgå vilkår, der sikrer håndteringen af bl.a. opsamling af spildolie og oplag af olie. Med hensyn til tilførsel af slam og jord kan Region Nordjylland efter reglerne i jordforureningslovens 52 meddele dispensation for forbud om tilkørsel af rent eller forurenet jord til råstofgrave. Naturklagenævnet fastslog i en afgørelse over for Region Sjællands råstofplan i marts 2010, at regionerne i råstofplanens retningslinjer ikke kan stille krav til efterbehandling og arealanvendelse efter endt råstofindvinding og derfor heller ikke til områdets anvendelse efter endt råstofindvinding. Anvendelse af gødning og bekæmpelsesmidler Kun i graveområder der ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsopland kan Regionsrådet opstille forudsætninger for begrænsning af pesticider og gødning i efterbehandlede råstofgrave. Miljømæssige forudsætninger vil reducere påvirkningen af det omgivende miljø. Derved kan der tages et mere ensartet hensyn til naturen, miljøet og omkringboende. Der kan sikres minimumskrav i områder med drikkevand som forbud mod tilførsel af pesticider og gødning efter endt indvinding. Forudsætninger kan derfor understøtte efterbehandlingsplanerne i et vist omfang. Såfremt råstofplanen kun indeholder overordnede retningslinjer vil alt for meget blive overladt til lokale skøn. De tre eksisterende retningslinjer (Retningslinje 6, 7 og 8) vil blive omskrevet til forudsætninger. Derudover vil der blive opsat forudsætninger, der omhandler grundvand og rekreative anvendelser efter endt indvinding.

22 Side 20 af 203 Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, MARIAGERFJORD - lb.nr. 272 Indlæg til debatten om Region Nordjyllands råstofplan 2016 Region Nordjylland rejser i debatoplægget om råstofplan 2016 en række spørgsmål. DN Mariagerfjord har denne holdning til spørgsmålene: Der spørges: Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? Hvis råstofplanen kun indeholder overordnede retningslinjer, bliver alt for meget overladt til lokale skøn, og der vil opstå store forskelle fra kommune til kommune i sagsbehandlingen. DN Mariagerfjord ønsker mere detaljerede retningslinjer, så der bliver taget mere ensartede hensyn til naturen og miljøet. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Rebild DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, REBILD - lb.nr. 221 Kommentarer i idéfasen - Råstofplan 2016 Fra debatoplægget: Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? DN Rebild ønsker regningslinjer vedrørende de enkelte graveområder, for at sikre at områderne efterbehandles til gavn for naturen og beboerne i området. Inden for vandværkernes indvindingsoplande og inden for områder med særlige drikkevandsinteresser ønskes retningslinjer med forbud mod anvendelse af pesticider, sprøjtemidler og gødning. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet i Nordjylland DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, SAMRÅDET I NORDJYLLAND - lb.nr. 236 DN ønsker at råstofplanen styrer indvinding og efterbehandling med særlige retningslinier.

23 Side 21 af 203 Afsender: Enhedslisten Nordjylland ENHEDSLISTEN NORDJYLLAND - lb.nr. 274 Debatoplægget om Råstofplan 2016 Enhedslisten Nordjylland til Region Nordjylland redegørelse og debat om revision af Råstofplan Vi har i Enhedslisten Nordjylland taget udgangspunkt i de spørgsmål som region Nordjylland stiller i debatoplægget. 3. Spørgsmålet er... Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? Ja, der er brug for grundigt bearbejdede forudsætninger detaljerede retningslinjer. Retningslinjerne og forudsætningerne for råstofindvindingen skal ses i sammenhæng med planerne for efterbehandlingen, og gravningen bør tilrettelægges med henblik på at understøtte efterbehandlingen bedst muligt. Der bør i forbindelse med hver meddelt gravetilladelse stilles garanti/erlægges depositum, således at der er penge nok til at efterbehandle gravefelterne i overensstemmelse med de lagte planer. Under hensyntagen til hvor lang tid det tager for beplantninger at nå en passende højde, bør der umiddelbart efter planens vedtagelse etableres skærmende beplantninger i graveområder som udlægges (eller allerede er udlagt) tæt på beboelser. Dette skal ske af hensyn til støv, støj og visuelle gener Afsender: Rebild Kommune REBILD KOMMUNE - lb.nr. 271 Høringssvar til oplæg til debat om Råstofplan 2016 I det vi henviser til Region Nordjyllands oplæg til debat om Råstofplan 2016, sender vi hermed et høringssvar fra Rebild Kommune. Rebild Kommune har valgt at kommentere på de spørgsmål, som Regionen har medtaget i sit oplæg samt inddrage øvrige kommentarer/ønsker til den fremtidige planlægning i vores høringssvar. Region Nordjylland har i sit oplæg lagt op til, at følgende spørgsmål skal være en del af debatten: 3) Skal råstofplanen i højre grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? Ad 3) Rebild Kommune har besluttet at punkt nr. 3 udgår.

24 Side 22 af 203 Afsender: Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen AALBORG KOMMUNE, BY- OG LANDSKABSFORVALTNINGEN - lb.nr. 245 Høringssvar - indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2016 Region Nordjylland har den 9. januar 2015 anmodet om idéer og forslag til Råstofplan Nedenstående høringssvar har ikke været politisk behandlet, hvorfor Aalborg Kommune forbeholder sig retten til at komme med bemærkninger til graveområde Vadum i den offentlige høring af forslag til Råstofplan Til information kan det oplyses, at By- og Landskabsudvalget den 5. marts 2015 blev orienteret om Aalborg Kommunes høringssvar, men der blev ikke gennemført en konkret politisk behandling. Miljø- og Energiudvalget bliver orienteret om høringssva-ret den 21. marts Aalborg Kommune har følgende bemærkninger: Aalborg Kommune er derfor også positive overfor spørgsmålene: Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer/forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? Indskrevne retningslinjer/forudsætninger i Råstofplanen vil kunne sikre en række minimumskrav i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande. Eksempler på retningslinjer/forudsætninger i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, der er udpeget som sårbare overfor nitrat og miljøfremmede stoffer: Deponi af afgravet jord Det skal sikres at al jord, som afgraves for at råstofferne kan indvindes, opmagasine-res i bestemte områder på grunden og bruges i efterbehandlingen, når råstofferne i området er udvundet. I forlængelse heraf skal det sikres, at afgravet og opmagasine-ret jord ikke med tiden overgår til 3 område, og på den baggrund ikke kan anvendes i efterbehandlingen af grusgraven. Håndtering af forurenende stoffer Der skal stilles krav til opmagasinering af forurenende stoffer som f.eks. spildolie. Det bør præciseres, at forurenende stoffer ikke må opbevares og håndteres i råstofgraven. Områdets anvendelse efter råstofindvinding Det skal fremgå at arealer, efter endt råstofindvinding, ikke kan anvendes til konventionel landbrugsdrift, men alene til ekstensiv landbrugsdrift eller som alternativ efterbehandles til naturområde. Anvendelse af gødning og bekæmpelsesmidler Der skal stilles krav om, at der ikke må anvendes gødning og bekæmpelsesmidler. Et led i efterbehandlingen bør være, at ejeren af arealet lader tinglyse en varig deklaration, med aktuelle kommune som påtaleberettiget. Deklarationen skal forbyde brugen af bekæmpelsesmidler samt begrænse brugen af gødning, så nedsivningen af nitrat overholder den gældende indsatsplan. Tilførsel af slam og jord Der skal stilles krav om, at der ikke må tilføres slam og jord. Undtaget herfra er tilførsel af ren muldjord med det formål at give mulighed for dække af vegetation.

25 Side 23 af Egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler (sp. debatoplæg) mulighederne for at erstatte de naturbundne råstoffer med genbrug understøttes. En del af de råstoffer, som vi i dag graver i Region Nordjylland ligger ofte i områder med store naturinteresser. Det drejer sig blandt andet om indvindingen af tørv og moler. Et alternativ til indvinding af tørv er kompostering af have- og husholdningsaffald, som sættes stadig mere i system. Hvorvidt kompostering fremadrettet vil få en reel betydning som erstatning for tørveindvindingen er dog usikkert. Nordjyllands Amt besluttede i forbindelse med fredningen af Lille Vildmose, at begrænse mulighederne for indvinding af sphagnum-tørv, og en betydelig del af den hidtidige indvinding er i dag erstattet af importeret tørv fra de baltiske lande. Med hensyn til moler er det også her et spørgsmål, om der kan findes alternative materialer til nogle af de formål, som moler anvendes til i dag. Det drejer sig også om, om det er muligt at finde molerforekomster som ikke i samme grad, som dem der er til debat i denne råstofplan, ligger i områder, hvor der samtidig er store landskabelige, kystlandskabelige og geologiske interesser på spil. Spørgsmålet er... Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler? Ifølge råstoflovens 3 indgår erhvervsmæssige hensyn også i afvejningen når der skal gives tilladelse til råstofindvinding. Disse hensyn skal således vejes op imod de naturinteresser, der findes, hvor råstofferne graves. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, MARIAGERFJORD- lb.nr. 272 Indlæg til debatten om Region Nordjyllands råstofplan 2016 bemærkningen tages til efterretning. Region Nordjylland rejser i debatoplægget om råstofplan 2016 en række spørgsmål. DN Mariagerfjord har denne holdning til spørgsmålene: Der spørges: Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler? Udvinding af både tørv og moler er stærkt belastende for naturen, og man bør gøre en stor indsats for at finde alternativer. En øget indsats for kompostering af såvel husholdningssom haveaffald kan måske mindske behovet for indvinding af tørv. Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet i Nordjylland DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, SAMRÅDET I NORDJYLLAND - lb.nr. 236 Med hensyn til alternativer for tørv og moler vil vi gerne pege på kompost som et alternativ til tørv. Vi foreslår savsmuld og flis, som alternativ til moler produktionen af kattegrus, plantegranulat og kemikalieabsorbenter. bemærkningen tages til efterretning.