Metoden i politisk teori
|
|
- Anne Lærke Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Søren Flinch Midtgaard 1 Metoden i politisk teori politica, 43. årg. nr , Angloamerikansk analytisk politisk teori eller filosofi 2 er et felt med en meget stærk faglighed og metode. Selv den mest uvenlige læser af nyere hovedværker i feltet såsom John Rawls A Theory of Justice (1971/1999/2005), Robert Nozicks Anarchy, State, and Utopia (1974), Joseph Raz The Morality of Freedom (1986), Ronald Dworkin s Sovereign Virtue (2000), og G.A. Cohens Rescuing Justice & Equality (2008) vil anerkende den begrebslige klarhed og de grundige og avancerede argumenter med hensyn til centrale offentlige temaer, der kendetegner disse. Det er imidlertid sparsomt, hvad der i feltet eksplicit siges om metoden. Det kan delvist forklares med henvisning til en udbredt forståelse af god politisk teori eller filosofi som et håndværk, der ikke kan læres ved at studere deltaljerede metodiske opskrifter eller vejledninger, men snarere må tilegnes som en form for mesterlære (sml. Rawls, 2000: XVII; Cohen, 2011: 225). I Cohens formulering af denne opfattelse: Det er umuligt at forklare nogen, hvordan filosofi skal bedrives. Den eneste måde, hvorpå man kan lære folk at udøve filosofi, er ved at lade dem kigge på, lytte og imitere (Cohen, 2011: 225, min oversættelse). Robert Goodin ytrede noget lignende ved en konference i Uppsala arrangeret af Nordic Network for Political Ethics i 2010 (NNPE, 2010) om metoden i politisk filosofi: Det bedste bud angående metoden i politisk filosofi var, ifølge Goodin, i tråd med Nikes slogan Just do it!. Selvom mesterlære er afgørende for den politiske teori, synes det ikke at udgøre en gyldig undskyldning for at undlade at søge at eksplicitere centrale aspekter af metoden i feltet og drøfte dem. Det gælder vel for ethvert videnskabeligt felt, at mesterlære er en central indgang til det videnskabelige samfund, herunder dets standarder og metoder (sml. Kuhn, 1970: kap. IV), men at det uanset er vigtigt at træde tilbage og eksplicitere og reflektere over den videnskabelige praksis (sml. Jacobsen, Lippert-Rasmussen og Nedergaard, 2010: 11-19). For politisk teori er dette måske specielt vigtigt i hvert fald i mindst en sammenhæng. Politisk teori udgør nemlig institutionelt ofte en del af et generelt metodisk bevidst statskundskabsmiljø, og andre områder i statskundskaben kan med rette i flere sammenhænge spørge til metoden i politisk teori. De kan måske endda med nogen ret tillade sig at drille politiske teoretikere, hvad angår elementer af deres metode, der for udenforstående synes suspekte. Som et eksempel på det sidste spurgte professor i statskundskab Peter Munk Christiansen mig engang i forbindelse med min anmeldelse af Holtugs, Kappels og Lippert-Rasmussens bog Det retfærdige samfund: om lighed som ideal i etik og 272
2 politik (1997), hvad der lå i begrebet intuitioner, som han kunne forstå på anmeldelsen indgik centralt i begrundelsen af normative principper (som han sagde, forbandt mange det med noget, som nogen hævdede, specielt kvinder havde!). Nærværende temanummer er et forsøg på et bidrag til at eksplicitere og drøfte centrale aspekter af metoden i politisk teori. Den angloamerikanske analytiske tradition er centralt optaget af at begrunde fundamentale normative principper eller politiske idealer. Der er især tale om to typer normative principper. Den ene type er principper for, hvad vi bør gøre, eller handlingsvejledende principper, mens den anden er principper for rangordning af situationer eller fordelinger, såkaldt aksiologiske principper (Holtug, 2007a: 126; 2007b: 46; Sen og Williams, 1982: 3-4). Et helt centralt aspekt af begrundelsen af normative principper er appellen til moralske intuitioner eller velovervejede moralske domme. Den grundlæggende ide er, at vi har en relativt veludviklet evne til at fælde velovervejede moralske domme, og at en vigtig opgave for den politiske teoretiker er at formulere principperne bag disse domme (Rawls, 2005: 4; Nagel, 1999). Vi søger at skabe sammenhæng i vores vurderinger på forskellige niveauer, herunder mellem vores konkrete domme og moralske principper, men også i forhold til fx. overordnede vurderinger angående, hvordan man plausibelt argumenterer for politiske principper (Daniels, 1979; 1996). Der er her tale om en form for kohærentisme med hensyn til begrundelsen af normative domme: kohærentister med hensyn til begrundelse [hævder] at hvorvidt en given dom er begrundet afhænger af den helhed eller det netværk af domme, som det indgår i, og de egenskaber, denne helhed har, in casu om den er mere kohærent end andre konkurrerende sæt af domme (Lippert-Rasmussen, 2005: 281). Nils Holtugs bidrag til temanummeret er det, der mest grundigt introducerer til denne metode inden for politisk teori, der efter Rawls sædvanligvis omtales som reflekteret ligevægt (sml. Holtug, 2010: 7-10). Den nærmere karakter og status af moralske intuitioner, og hvorvidt vi har grund til at stole på dem som centrale elementer i vores begrundelse af moralske principper, er imidlertid omdiskuteret. Den såkaldte eksperimentelle politiske filosofi, der udforsker vores intuitioner gennem den empiriske videnskabs gængse metoder, udfordrer således intuitioners evidensmæssige status og dermed tilsyneladende metoden reflekteret ligevægt som sådan. Kasper Lippert- Rasmussens bidrag i temanummeret tager denne udfordring op. Mens han mener, at den politiske teori kan og bør lære af denne udfordring, så afviser han, at den begrunder en generel skepsis over for moralske intuitioner eller metoden reflekteret ligevægt. 273
3 Hvad angår begrundelsen af moralske principper, har G.A. Cohen rejst en række spørgsmål og formuleret en prægnant position, der i øjeblikket optager politiske teoretikere meget. Cohens arbejde angår især to forhold. Det ene er relationen mellem normative principper og kendsgerninger: Hvilken rolle (om nogen) spiller kendsgerninger i begrundelsen af fundamentale normative principper? Der tænkes her på en speciel type kendsgerninger, nemlig princippernes virkninger eller konsekvenser. Cohen svarer kontroversielt, at mens kendsgerninger sådan forstået spiller en afgørende rolle for vores accept (forkastelse) af anvendte principper eller reguleringsprincipper, så accepterer vi disse principper i lyset af mere fundamentale principper, der ikke afhænger af kendsgerninger. De sidste principper forklarer, hvorfor et givet princips virkninger støtter det. Hvis vi fx. delvist begrunder Rawls princip om, at uligheder er acceptable, så længe de er til gavn for de dårligst stillede, med, at det ikke vil generere ekstreme uligheder, så accepterer vi et overordnet kendsgerningsuafhængigt princip om, at ekstreme uligheder er uacceptable; og det er det princip, der forklarer, hvorfor den angivne virkning støtter differensprincippet (Cohen, 2008: kap. 6). På den baggrund mener Cohen, at Rawls og rawlsianere, der påstår, at fundamentale principper er kendsgerningsafhængige, begår en alvorlig fejl: De forveksler det, der ret beset er anvendte principper (såsom differensprincippet) med fundamentale principper. Med en ganske anden vinkel har politiske teoretikere, der er skeptiske over for den herskende tilgang i angloamerikansk politisk filosofi, kraftigt kritiseret, hvad de ser som den herskende verdensfjerne og urealistiske (ikke tilstrækkeligt kendsgerningsbaserede) politiske teori, inklusive den, rawlsianere bedriver. Det andet spørgsmål, Cohen tager op, er, hvilken rolle (om nogen) andre principper spiller i begrundelsen af et givet princip, fx. et retfærdighedsprincip: Skal vores accept af et sådant princip fx. afhænge af, hvilke konsekvenser det har for værdierne frihed og effektivitet eller principper, der indfanger disse? Cohen svarer igen, modsat fx. rawlsianere og dworkinianere, benægtende: Hvis vi vil have sandheden om fx, hvad retfærdighed er, må vi ikke i vores valg af retfærdighedsprincip lade os influere af et givet princips implikationer for andre principper det ville være det samme som at inddrage uvedkommende ikke-retfærdighedsmæssige overvejelser. Disse skal naturligvis inddrages alt taget i betragtning, men ikke i en undersøgelse, der er rettet mod at afklare, hvad retfærdighed er. Den første del af problematikken, Cohen rejser, tages op i Sune Lægaards og mit eget bidrag. Sune drøfter det generelle spørgsmål, herunder både det cohenske syn på kendsgerningers rolle samt det realistiske syn. Han giver også en redegørelse for vigtigheden af den centrale bestræbelse i politisk teo- 274
4 ri, nemlig at formulere og begrunde fundamentale principper. Jeg drøfter et mere afgrænset sæt af kendsgerninger og deres mulige rolle i forhold til at gøre moralske principper, især retfærdighedsprincipper, relevante (irrelevante). Det drejer sig om de såkaldte retfærdighedsomstændigheder, dvs. omstændigheder, der skal være til stede, før vi kan tale om uretfærdighed. Jeg argumenterer for, at der kun er en uretfærdig fordeling, hvor nogen er ansvarlig for den. Da det globale samfund ikke, givet plausible betingelser for kollektivt ansvar, er ansvarligt for den globale fordeling af fordele og ulemper mellem individer, er den ikke uretfærdig. Det kan derimod godt holdes ansvarlig for det sæt af mellemstatslige eller folkeretslige principper, der gør sig gældende globalt. Den anden del af problematikken forholdet mellem et givet moralsk princip og andre moralske principper tages op i Rasmus Sommer Hansens bidrag. Rasmus angriber Cohens puristiske position, der ønsker at holde vores accept af fx. et retfærdighedsprincip adskilt fra overvejelser, der angår retfærdighedsprincippets implikationer for andre værdier. Han forsvarer heroverfor en dworkiniansk integreret position, ifølge hvilken sådanne relaterede værdier netop er centrale for vores begrundelse af et givet princip, blandt andet fordi de hjælper os til at forklare, hvorfor vi handler forkert, hvis vi ikke behandler individer i overensstemmelse med princippet. Noter 1. Tak til Rasmus Sommer Hansen og Kasper Lippert-Rasmussen for gode kommentarer til denne introduktion. 2. Her som i temanummeret som sådan anvendes politisk teori og politisk filosofi udskifteligt. Litteratur Cohen, G.A. (2008). Rescuing Justice & Equality, Cambridge, MA: Harvard University Press. Cohen, G.A. (2011). On the Currency of Egalitarian Justice and other Essays in Political Philosophy, Princeton, NJ: Princeton University Press. Daniels, Norman (1979). Wide Reflective Equilibrium and Theory Acceptance, The Journal of Philosophy, 76. årg., nr. 5, pp Daniels, Norman (1996). Justice and Justification: Reflective Equilibrium in Theory and Practice, Cambridge: Cambridge University Press. Dworkin, Ronald (2000). Sovereign Virtue: The Theory and Practice of Equality, Cambridge, MA: Harvard University Press. 275
5 Holtug, Nils (2007a). Prioritarianism, kap. 5 i Nils Holtug og Kasper Lippert-Rasmussen (red.), Egalitarianism: New Essays on the Nature and Value of Equality, Oxford: Clarendon Press. Holtug, Nils (2007b). A Note on Conditional Equality, Economics and Philosophy, 23. årg., nr. 1, pp Holtug, Nils (2010). Persons, Interests, and Justice, Oxford: Oxford University Press. Holtug, Nils, Klemens Kappels og Kasper Lippert-Rasmussen (1997). Det retfærdige samfund: om lighed som ideal i etik og politik, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Jacobsen, Michael Hviid, Kasper Lippert-Rasmussen og Peter Nedergaard (2010). Videnskabsteori i Statskundskab, Sociologi og Forvaltning, København: Hans Reitzels Forlag. Kuhn, Thomas S. (1970). The Structure of Scientific Revolutions, 2nd ed., enlarged, Chicago: The University of Chicago Press. Lippert-Rasmussen, Kasper (2005). Erik Rasmussens værdirelativisme: indhold og gyldighed, Politica, 37. årg., nr. 3, pp Nagel, Thomas (1999). The rigorous compassion of John Rawls. Justice, Justice, Shalt Thou Pursue, The New Republic, Issue date: , Post date: NNPE (2010). Uppsala/SCAS Workshop/Conference on Political Ethics, June 16-18, organiseret af Mats Lundström og Kasper Lippert-Rasmussen. Nozick, Robert (1974). Anarchy, State, and Utopia, Oxford og Cambridge: Blackwell. Rawls, John (1971). A Theory of Justice, Cambridge, MA: Harvard University Press. Rawls, John (1999). A Theory of Justice, rev. ed., Oxford: Oxford University Press. Rawls, John (2000). Lectures on the History of Moral Philosophy, Cambridge, MA: Harvard University Press. Rawls, John (2005) En teori om retfærdighed. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen. Indledning og efterskrift ved Mogens Chrom Jacobsen og Asger Sørensen, Frederiksberg: det lille forlag. Raz, Joseph (1986). The Morality of Freedom, Oxford: Clarendon Press. Sen, Amartya og Bernard Williams (1982). Introduction, pp i Amartya Sen og Bernard Williams (red.), Utilitarianism and Beyond, Cambridge: Cambridge University Press. 276
Politica er indekseret i International Political Science Abstracts, som udgives af IPSA.
Redaktion: Søren Flinch Midtgaard (ansvh.) Derek Beach, Anne Binderkrantz, Viola Burau, Niels Ejersbo, Mogens Kamp Justesen, Mette Kjær, Robert Klemmensen, Michael Baggesen Klitgaard, Asbjørn Sonne Nørgaard,
Læs merePensum i Politisk teori, forår 2019
Pensum i Politisk teori, forår 2019 * Grundbog: Will Kymlicka (2002). Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Kan købes i Politologisk Bogformidling (lokale
Læs merePensum i Politisk teori, forår 2014
Pensum i Politisk teori, forår 2014 Grundbog: Will Kymlicka (2002), Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Til de enkelte ugers emner vil der før semesterstart
Læs merePensum i Politisk teori, forår 2018
Pensum i Politisk teori, forår 2018 * Grundbog: Will Kymlicka (2002). Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Kan købes i Politologisk Bogformidling (lokale
Læs merePensum i Politisk teori, forår 2015
Pensum i Politisk teori, forår 2015 * Grundbog: Will Kymlicka (2002), Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Kan købes i Politologisk Bogformidling (locale
Læs mereLige muligheder og politisk indflydelse
Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard. Midtgaard@ps.au.dk Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder
Læs mereRetfærdighedens omstændigheder
politica, 43. årg. nr. 3 2011, 334-351 Søren Flinch Midtgaard Retfærdighedens omstændigheder Omstændighederne, hvorunder retfærdighed opstår som problem, er et klassisk spørgsmål i retfærdighedsteorien.
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereMetode i politisk filosofi
Nils Holtug Metode i politisk filosofi politica, 43. årg. nr. 3 2011, 277-295 Metoden i moderne analytisk politisk filosofi kendetegnes ved følgende fire elementer; begrebsanalyse, konsistens/universaliserbarhed,
Læs mereKendsgerninger og normativ politisk teori 1
politica, 43. årg. nr. 3 2011, 315-333 Sune Lægaard Kendsgerninger og normativ politisk teori 1 Normativ politisk teori søger at formulere og begrunde politiske principper. Principper er generelle bud
Læs mereUndervisningsplan/pensumliste for:
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Tore Vincent Olsen, Kasper Lippert-Rasmussen, og Søren Flinch Midtgaard Undervisningsplan/pensumliste for: Videnskabsteori Undervisningsplan: KOMP = teksten er optrykt i et kompendium,
Læs mereCitation for pulished version (APA): Nielsen, L., (2017). Sådan skriver du gode opgaver i politisk teori og politisk filosofi: Et undervisningsnotat
Syddansk Universitet Sådan skriver du gode opgaver i politisk teori og politisk filosofi Et undervisningsnotat Nielsen, Lasse Publication date: 2017 Citation for pulished version (APA): Nielsen, L., (2017).
Læs mereErik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard
politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,
Læs mereKAPITEL Metode i politisk teori INDHOLD maj 2016.indd /05/
KAPITEL 9 VÆRDITEORIENS ME TODE Nils Holtug 1. INDLEDNING Værditeori (aksiologi) omhandler, hvad der er godt, hvorfor det er godt, hvordan det er godt, og hvor godt det er. 41 Nogle værditeoretiske spørgsmål
Læs mereBemærk: Poulsen-teksten er et landkort for U6-U9, og der refereres tilbage til den i U6-U9, samt i afslutningen U20
Politisk Teori 2013 Gennemgangen baseres på en ny struktur, der kombinerer en teoretisk isme -gennemgang vha. Will Kymlickas Contemporary Political Philosophy: An Introduction med et fortsat begrebs/problem-fokus,
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereDimensionskursus - Videnskab & Filosofi - Hold: HUM-A-2016 Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Tilmelding Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/studieordninger-knyttet-til-faellesreglernefra-2012/
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereLader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste?
politica, 45. årg. nr. 2 2013, 217-232 Andreas Albertsen Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste? Held-egalitarismen er en indflydelsesrig teori om fordelingsmæssig retfærdighed, der
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs mereFilosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.
Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og
Læs mereEtik på grænsen mellem filosofi og sociologi
Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.
Læs mereKontraktteori John Rawls
Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE. 1 MOTIVATION. 2 PROBLEMFORMULERING. 3 PROBLEMFELT. 3 AFGRÆNSNING. 4 OPGAVENS OPBYGNING. 6 GRUPPENS ARBEJDE.
INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 MOTIVATION... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 PROBLEMFELT... 3 AFGRÆNSNING... 4 OPGAVENS OPBYGNING... 5 DIMENSIONSFORANKRING... 6 GRUPPENS ARBEJDE... 7 REFLEKTERET
Læs mereKvalitetssikring og undervisererfaring
Kvalitetssikring og undervisererfaring Anne-Marie S. Christensen, ph.d., adjunkt Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, SDU Torsdag den 28. maj, 2009 DUNK09 Kvalitetssikring af undervisning?
Læs mereFair mulighedslighed og sundhed
politica, 46. årg. nr. 2 2014, 187-203 Lasse Nielsen Fair mulighedslighed og sundhed Når vi skal diskutere de normative spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med ulighed i sundhed, er Norman Daniels
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF
Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau
Læs mere2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereLader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste?
politica, 45. årg. nr. 2 2013, 217-232 Andreas Albertsen Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste? Held-egalitarismen er en indflydelsesrig teori om fordelingsmæssig retfærdighed, der
Læs mereEtik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereOm metoden i normativ politologi 1 Lasse Nielsen Ph.d.-studerende, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Om metoden i normativ politologi 1 Lasse Nielsen Ph.d.-studerende, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Normativ politologi omhandler en del af statskundskaben, der beskæftiger sig med normative
Læs merePensum for Politisk teori og idehistorie Efterår 2014
Pensum for Politisk teori og idehistorie Efterår 2014 (E) E-artikel via bibliotekets søgebase REX: www.polsci.ku.dk/bibliotek. Opslag på tidsskriftets titel (skrevet med kursiv) giver fuldtekstadgang.
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereEksperimentel politisk teori?
Kasper Lippert-Rasmussen Eksperimentel politisk teori? politica, 43. årg. nr. 3 2011, 296-314 Nutidig, mainstream politisk teori arbejder inden for rammerne af den forståelse af metode og begrundelse,
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 VUF,
Læs mereForside til projektrapport 2. semester, BP2:
Forside til projektrapport 2. semester, BP2: År: 2014 Semester: 2. semester Hus: 22.1 Projekttitel: Ulighed Projektvejleder: Christel Stormhøj Gruppenr.: 8 Studerende (fulde navn og studienr.): 52958 -
Læs merePaternalisme, sundhedsfremme og lighed 1
politica, 46. årg. nr. 2 2014, 170-186 Søren Flinch Midtgaard Paternalisme, sundhedsfremme og lighed 1 Folks sundheds- eller livsstilsvalg, fx hvorvidt de ryger, drikker, spiser fed og salt mad, børster
Læs merePolitisk Teori 2 Forår Bog Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987.
Politisk Teori 2 Forår 2018 Pensum Bog Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987. Artikler og kapitler Arendt, Hannah. Ideologi og
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens
Læs mere1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori
1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)?
DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)? Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Gregersen (1976) definerer
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereHurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.
Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereRedaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015/2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Filosofi C Frederik Bo
Læs mereJerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Læs mereTilstrækkelighed og retfærdig fordeling
767 Tilstrækkelighed og retfærdig fordeling Lasse Nielsen Sufficiency and Distributive Justice The doctrine of sufficiency, originated by Harry Frankfurt, has over the past years grown into a prominent
Læs merePublikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015
Lektor Institut for Statskundskab Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark E-mail: shp@sam.sdu.dk Telefon: 65502130 Publikationer Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 19 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereSeminartekst Obligatorisk: som over (Kant)
Fil 121 h17 Uke for uke tekster (Boka Critique of Pure Reason kan kjøpast på t.d. Akademika. Artiklane vil kunne kjøpast digitalt i Litteraturkiosken eller lesast gratis via Oria (Universitetsbiblioteket
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: dsd@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2017 VUC Vestegnen Hfe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Filosofi c René Staustrup
Læs mereKlage over udsendelsen Detektor 23/ afvises af redaktør Troels Jørgensen 1
Klage over udsendelsen Detektor 23/5 2013 afvises af redaktør Troels Jørgensen 1 Fra: Troels Jørgensen Redaktør, Detektor, DR2 Kære Steen Ole Rasmussen. Tak for din henvendelse vedrørende vores indslag
Læs mereCL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Filosofi c Margaret
Læs mereForandringsprocesser Læseplan
SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,
Læs mereukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden
Findes der ukropslig Viden? Typisk adskillelse Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden.To slags viden Kropslig Boglig Handlinger Automatik Non verbal Kropslig viden Knowing how Implicit viden
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...
Læs mereErhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke
28. FEBRUAR 2016 THOMAS RYAN JENSEN Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke Erhvervsfilosofi i praksis: Benedikt var en italiensk munk, der levede 480-547. Han blev helgenkåret, fordi han lagde grunden
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereValgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis
Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis ECTS point 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense NØ Valgfagsansvarlig uddannelse
Læs merehttp://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1
Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null
Læs mereBoganmeldelser. Einsteins univers
Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereSTUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN
ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereDemokratikanon Demokratiets udfordringer O M
Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereKøbenhavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012
Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022
Læs mereDydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet
Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,
Læs mere4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne
Læs mereDet Moderne Danmark. E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning
Læs mereDOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005
1 1» DOUtiCaS _ N,2 Maj2005 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab * w» m i Ole Borre Social tillid i Danmark»i Michael Baggesen Klitgaard At beskytte et politisk våben Stefan Mazanti, Mikael Skov Mikkelsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Vinter 2014 (eksamen
Læs mereRedegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown
Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4
Læs mereEvaluering sker løbende gennem kurset. Vil både være mundtlig og af skriftlig karakter.
Kursus i videnskabsteori Om kurset Uddannelse Kursustype Undervisningssprog Psykologi Sommerkursus Dansk Kursus starter 01-07-2015 Kursus slutter 21-08-2015 Formål Kurset introducerer de studerende til
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mere