Lige muligheder og politisk indflydelse

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Lige muligheder og politisk indflydelse"

Ella Carlsen
7 år siden
Visninger:

1 Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard.

2 Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder i politisk teori 2.1. Klassiske tekster 2.2. Princippet om mulighedslighed 2.3. Lighed af hvad? 2.4. Et fundamentalt problem for lighedsidealet (?) 3. Lige muligheder i Danmark? 4. Lige muligheder for politisk indflydelse 5. Lige muligheder for politisk indflydelse i Danmark? 6. Nye veje i forskningen inden for lighed 2

3 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed VK-regeringen i lige muligheder (2007): Det er vigtigt, at alle borgere får chancen for at skabe sig et godt liv og benytte sig af tilværelsens muligheder. Derfor er ikke nok, at der formelt er lige muligheder for alle. Vi skal også skabe betingelser for, at den enkelte kan gribe mulighederne og ikke på forhånd er begrænset af opvækstvilkår LO s hvidbog om ulighed (2007): lighed betyder, at alle skal have lige muligheder EU (2007): Europæisk år for lige muligheder for alle Gordon Brown:... all deserve to be given an equal chance in life to fulfil the potential with which they are born (Equality Then and Now in The New Labour Reader, ed. By Chadwick and Heffernan) 3

4 2. Lige muligheder i politisk teori 2.1. klassiske tekster John Rawls A Theory of Justice/En teori om retfærdighed (1971) Amartya Sen, Equality of What, 1979 Ronald Dworkin, What Is Equality?: Equality of Welfare and Equality of resources, PPA, 1981 G.A. Cohen, On the Currency of Egalitarian Justice (1989) Derek Parfit, Equality or Priority (1991) Nils Holtug (KU), Kasper Lippert-Rasmussen (ÅU) N. Holtug og Kasper Lippert-Rasmussen (red.), Lige Muligheder for Alle: Social arv, kultur og retfærdighed (Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2009) [herefter LMA] 4

5 5

6 2.2. princippet om mulighedslighed Mulighedslighed: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har ringere mulighed for at opnå goder end andre (LMA: 24) Udfaldslighed: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har færre goder end andre (LMA: 24) En minimal udgave af idealet om mulighedslighed: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis ikke udvalgte goder (fx jobs) fordeles på baggrund af kvalifikationer (LMA: 25)/Equality as careers open to talents (TJ: 57) Princippet om social mulighedslighed: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har færre goder end andre, som følge af deres sociale omstændigheder (LMA: 26)/fair equality of opportunity (TJ: 63) Princippet om lighed under ansvar: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har færre goder end andre, uden selv at være ansvarlige herfor (LMA: 27)/Luckegalitarianism) Luck-egalitarismens ideologiske fordele (jf. Cohen, 1989) 6

7 2.3. lighed af hvad? Sen s oprindelige dybe spørgsmål (motiveret af en utilfredshed med utilitarismens standard - nytte) Ressourceegalitarisme (Dworkin, Rawls) Velfærdsegalitarisme (Cohen, Arneson) Hybridpositioner (Cohen) Capabilityegalitarisme (Sen) 7

8 2.4. Et fundamentalt problem for lighedsidealet (?) Nivelleringsindvendingen 8

9 3. Lige muligheder i Danmark? Markante problemer med hensyn til at opfylde idealet om social mulighedsulighed Risikoen for at mangle uddannelse som 25-årig er 5,5 pct., hvis en af forældrene er akademikere, mod 35,1 pct., hvis ingen af forældrene selv har en uddannelse. Et barn, der vokser op i en parfamilie med akademikerbaggrund, har hele tretten gange større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse, end den jævnaldrende, der bor hos en enlig ufaglært mor på kontanthjælp. Hvis den unge er indvandrer fra efter 1987 fra et 3. verdensland, er risikoen for ikke at have uddannelse som 25-årig 59,8 pct (LMA: 38. Tallene er fra Hansen, 2003, Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv og fra LO, Hvidbog om ulighed, 2007). Uddannelsesniveau er den vigtigste faktor til at forklare forskelle i indkomst (LMA: 13) 9

10 4. Lige muligheder for politisk indflydelse Formel politisk mulighedslighed: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har mindre indflydelse end andre som følge af formelle begrænsninger (fx fravær af lige og frie valgret) Princippet om social mulighedslighed hvad angår politiske indflydelse: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har mindre indflydelse end andre som følge af deres sociale omstændigheder Princippet om lige politisk indflydelse under ansvar: Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har mindre indflydelse end andre uden selv at være ansvarlige herfor 10

11 5. Lige muligheder for politisk indflydelse i Danmark? Partikanalens reducerede betydning: alt andet lige uheldigt i lyset af idealet om social mulghedslighed hvad angår politisk deltagelse, da denne kanal tenderede til at kompensere for uligheder i deltagelse (overrepræsentation af lavtuddannede) Indvending: partikanalen har gjort sit arbejde i form af en indkomstudligning der tilfredsstiller et ideal om tilstrækkelighed med hensyn til politisk deltagelse: det er alt andet lige uretfærdigt hvis nogle har for få ressourcer til at kunne deltage politisk Modovervejelse: ikke klart at en tilstrækkelighedsovervejelsen er relevant med hensyn til lige muligheder for politisk indflydelse; idealet omhandler grundlæggende den relative position. 11

12 6. Nye veje i forskningen inden for lighed En kritik af det underliggende fordelingsparadigme (Anderson og Wolff) Anvendelsesorientering (fx sundhedspolitik) Bidrag til aspekter af de uafklarede (måske eviggyldige) problematikker: ex. Et forsvar for ressourceegalitarisme med hensyn til førstepersons-princippet, der siger at et individ A kun er ringere stillet end et individ B hvis A ifølge sin egen opfattelse er ringere stillet end B. Velfærdsegalitarisme involverer kompensation, hvod dette princip ikke overholdes Idealets rækkevidde: ex. Det er alt andet lige uretfærdigt, hvis nogle har færre goder end andre, uden selv at være ansvarlige herfor indbefatter uligheder mellem nationer [kosmopolitisme] vs. Princippet bliver kun relevant i en særlig kontekst, nemlig som et princip der kan retfærdiggøre statslig tvang. 12

Relaterede dokumenter

Pensum i Politisk teori, forår 2019

Pensum i Politisk teori, forår 2019 * Grundbog: Will Kymlicka (2002). Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Kan købes i Politologisk Bogformidling (lokale