Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Transkript

1 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013 Referencenummer: Navn naturvejleder: Lars Borch Navn nærmeste leder: Jane Dupont, Ungdomsringen, Nørregade 77 6.sal, 5100 Odense C Arbejdssted: Ungdomsringen og efterskolerne, men arbejder hjemmefra ud fra Adresse: Ryesgade 7 Postnummer/By: 8680 Ry Kort resumé af årets vigtigste begivenheder: - I 2013 har der fortsat været et pres på vores kurser ikke mindst på kurser med kano- og kajakuddannelse, hvor vi har måttet oprette nye bestilte kurser oven i de allerede udbudte kurser. Så de i forvejen travleste perioder er ikke blevet mindre travle. Som noget nyt i 2013 kommer andre områder, hvor sikkerhed og kompetencer er ekstra vigtige, godt med. Det gælder bl.a. klatring, hvor vi har arrangeret flere bestilte kurser, hvor skoler har bestilt deres egne kurser. -I slutningen af januar 2013 blev vores Undersøgelse af barriere, behov og muligheder for naturog friluftslivsaktiviteter hos både medarbejdere, børn og unge færdig. Undersøgelsen fik titlen: friluftsliv i fællesskab. Den samlede rapport om undersøgelsen blev sendt til Friluftsrådet i februar Se også bilag 1. Skal man koge rapporten helt ned, så er konklusionen, at det man ønsker er; mere tid, penge og information. - De nye sejladsregler blev offentliggjort 1.oktober 2012 og dermed er den lange proces endelig færdig og det har givet mere ro på den front. I foråret arrangerede vi den sidste sejladsinformationsdag med 50 deltagere fra hele landet og med forskellig baggrund. Jeg får dog stadig en del henvendelser om sejladsregler. ikke bare fra mit eget bagland, men også fra mange andre sider Søfartsstyrelsen havde varslet og på sejladsinformationsmødet bekræftede oplægsholderen Martin John det også, at der kom regler om passageransvarsforsikring på den type sejlads, der foregår i den pædagogiske verden. De regler trådte i kraft 1. april 2013, men var længe en velbevaret hemmelighed mange steder. Dog ikke i Ungdomsringen og hos efterskolerne, hvor vi var tidligt ude med information. Først i august 2013 sendte Søfartsstyrelsen et informationsbrev ud om dette, men åbenbart ikke bredt nok, for i november var det fremme i pressen at mange kommuner, skoler mv. ikke havde orden i deres passageransvarsforsikring. Så de manglende forespørgsler om sejlads er derfor her i efteråret blevet erstattet af spørgsmål og forespørgsler om passageransvarsforsikringer, hvor der ligefrem fra flere sider henvises til mig som ekspert. Dette er et citat fra sidste års rapport: Det tyder også på, at mange af de steder (skoler, institutioner, grejbanker og kommuner), hvor man havde lukket sejlads ned, nu så småt er ved at komme i gang igen. Desværre tyder meget på, at den samlede pakke med sejladsregler, kravet om passageransvarsforsikring og dommen til forstanderen på Lundby Efterskole risikerer at ramme friluftsliv bredt og sejlads i særdeleshed voldsomt. Det vil fortsat være en meget stor opgave, at sørge for at børn og unge i et 1

2 land med 7000 km kystlinje og gamle søfartstraditioner stadig kan få viden om, færdigheder i, oplevelser og udfordringer med sejlads i klubber, på efterskoler og i resten af landet. Så sent som i dag (18/12-13) kan jeg læse, at en undersøgelse i bladet Frie skoler siger, at 64% af lederne mener, at dommen i Præstø-sagen vil få skolerne til at holde igen mere ture, udflugter, aktiviteter, som kan være forbundet med risici. - I vores serie af undervisningshæfter, er der i 2013 kommet et endags sikkerhedskursus hæfte (se bilag 5). Hæftet bygger på et endags sikkerhedskursus for kano og havkajak, som er udviklet af Københavns Kommune, som et minimumsniveau for sejlads i kommunen (sammen med 12 timers første hjælpskursus). Endags kurset skal ses i sammenhæng med bestemmelser om lav vind, varmt vand og at sejlads KUN må finde sted på - af kommunen godkendte -meget beskyttede farvande. Denne type kurser breder sig til andre kommuner og naturvejlederen har i 2013 lavet et pilotkursus efter denne model i Esbjerg Kommune. -I 2013 fik vi også sat mere fokus på sundhed og friluftsliv og på teknologi og friluftsliv bl.a. gennem en lille undersøgelse hos efterskolerne. Se nærmere ved delmål 3 og 4. Delmål 1: Medarbejdernetværk: Danne, fastholde og udvikle medarbejdernetværk omkring natur- og friluftsliv i hhv. Ungdomsringen og efterskolerne: Vi har i 2013 arbejdet på at målrette og udvide vores kommunikation til medarbejdere i begge foreninger. Vi bruger naturvejledernyhedsbreve og personlige mails, bladet Efterskolen, nyhedsbreve fra Efterefterskoleforeningen, Ungdomsringens Mandag Middag og Digitale Nyheder og direkte mails. Som endnu et nyt tiltag, så bruger vi vores kursuskatalog for natur og friluftsliv som et medie til information, oplysning og tips og tricks udover selve kurserne. Se nærmere i bilag 5. I 2012 fik vi oprettet et Friluftsudvalg i efterskoleforeningen. Udvalget er nu i gang og har bl.a. været med til at flytte inspirationskurset i friluftsliv til foråret. Desværre ramte lockouten i foråret ind i den nye dato for inspirationskurset, så på trods af 20 tilmeldte, så måtte vi alligevel aflyse. I 2013 fik vi udnyttet muligheden for at udnytte efterskolernes årsmøde til at sætte meget mere fokus på natur og friluftsliv. Vi havde en bemandet stand, hvor vi kunne informere om vores kurser, sejladsregler, naturvejlederordningen for efterskolerne, vores friluftsudvalg. Vi fik også indkaldt til et velbesøgt informationsmøde om vores arbejde. Ungdomsringen har en arbejdsgruppe for natur og friluftsliv, som dels virker som sparring for naturvejlederen omkring nye kurser, hvad sker der på området og endelig tager gruppen også ansvar for egne aktiviteter. F.eks. har arbejdsgruppen været med i udviklingen af Copenhagen Adventure for fritidsklubben børn midt på Islands Brygge i København med klatring, GPS og kano og kajak mv.. 2

3 Flere af de bestilte kurser i år har ligget lokalt, hvor grupper på tværs af foreningerne arrangerer kurset i samarbejde med mig. Det har givet lokal netværksdannelse og er en god måde at få flere til at hæve deres kompetencer. Denne model med netværk omkring lokale kurser forsætter i 2014 samt det at benytte de instruktører, vi allerede har uddannet til lokale kurser, er skrevet ind i vores projekt for Kurser er en af grundstenene i vores arbejde både omkring udvikling af netværk og for at fastholde og øge kompetencerne bl.a. medarbejdere i Ungdomsringen og efterskolerne. Et arbejde der er mere aktuelt og nødvendigt end nogensinde før jævnfør kort resumé af årets begivenheder ovenfor. Vi har prøvet at give et forsigtigt kvalificeret skøn på, hvad ringe i vandet effekten af vores kurser betyder for Ungdomsringen og Efterskolerne: For efterskolerne: Vi skønner, at de lærere vi over årene har haft på kursus underviser 10% af eleverne på efterskolerne= Det gør de ca. 10 dage om året, hvilket giver direkte formidlingsdage med natur og friluftsliv på et år. For Ungdomsringen/ klubberne: Vi skønner at de klubmedarbejdere vi over årene har uddannet laver aktiviteter for ca. 5 % af vores medlemmer = Det gør de ca. 5 dage om året, hvilket giver direkte formidlingsdage med natur og friluftsliv per år. I alt for begge foreninger knap formidlingsdage om året! Dette tal satser vi på at kunne øge fremover til gavn for børn og unge i vores nye projekt for Delmål 2: Undersøgelse af barriere, behov og muligheder for natur- og friluftslivsaktiviteter hos både medarbejdere, børn og unge: For at få en grundig undersøgelse, valgte vi at ansætte en fagperson til at lave undersøgelsen. Hun fik masser af sparring med naturvejlederen og begge foreninger og ellers frie hænder til at lave projektdesignet til undersøgelsen. Rapporten fra undersøgelsen med titlen Friluftsliv i fællesskab blev færdig lige omkring 1. februar 2013 og blev sendt Friluftsrådet i februar Rapporten findes i bilag 1. Den helt korte konklusion i rapporten var; giv os mere tid, penge og information! Det uddybes lidt nærmere her. Det er vigtigt at målrette tilbud efter de forskellige behov i de to målgrupper ud fra deres særpræg, samt at målrette tilbuddene mod enten begyndere eller viderekomne. Øget information på området så hurtigt og nemt som muligt. Klubberne efterspurgte primært nyhedsbreve, mens efterskolelærerne primært ønskede en hjemmeside om friluftsliv i forhold til naturvejlederordningen. Siden skulle indeholde information om kurser, regler, inspiration og begivenheder. Måske kunne disse ønsker tænkes sammen for begge foreninger. Inspirationsdage, Netværk og fælles friluftsarrangementer. Her var der også forskel på grupperne, hvor efterskolerne efterspurgte netværk, men klubberne pegede mere på fælles arrangementer. Event/ arrangementer i henholdsvis klub og efterskoleverdenen. Det var svært som menig medarbejder at få det i gang, så anbefalingen er, at vi har øget fokus på at støtte klubber og skoler i at gennemføre arrangementer. 3

4 Vores kursusprogram. Der var faktorer, der havde indflydelse på om medarbejderne kom på kursus. Deltagerbetaling: Så lav betaling som muligt, særligt klubberne havde fokus på det. Lokale kurser: Mindre transport og dermed forbrugt tid. Kan også give øget mulighed for netværk og viden om lokalområdet. (grejbanker, gode områder, ressourcepersoner mv.) Information om kurser: Mere direkte evt. via mail til de lokale klubber eller efterskoler. Det er et problem at nyhedsbreve, kursuskataloget ikke altid når helt ud til de interesserede. Længde og niveau på kurser: Der var primært ønsker om korte kurser pga. tid og økonomi. Man kan overveje at lave forløb med moduler, som kan tages over længere tid. Nye tendenser indenfor natur og friluftsliv. Det anbefales, at foreningerne vejleder i, hvordan man håndterer de udfordringer de nye mere aktion orienterede friluftstendenser. Her ses problemer omkring grej, sikkerhed (certificeringer), ressourcer, økonomi mv. Resultaterne af undersøgelsen er så vidt muligt indarbejdet i vores kommende projekt for og er beskrevet i en artikel blev sendt til NaturvejlederNyt i juni Der er desværre ikke kommet noget blad siden artiklen blev sendt ind, men den kan læses i bilag 2. Delmål 3: Udvikling af naturvejledningens pædagogiske praksis samt opdyrke nye fagområder, herunder indsamle erfaringer omkring brugen af GPS-baseret teknologi i friluftsliv og naturformidling: I 2013 har jeg yderligere samlet erfaringer på området, der meget stort og lidt uoverskueligt. Jeg har i samarbejde med Tomas Vilstrup, FDF fået en grundig introduktion, til den model af GPS/ smartphone-løb, som afholdes på Sletten. Her benyttes en kombination af alm. GPSer og smartphones, da signalet i området er så dårligt, at GPSerne i telefonerne ikke er præcise nok. Smartphones bruges så til QR-koder, der giver opgaverne og informationer. Ungdomsringen har et DJEEO spil, der benytter GPStrackere og Pcer og mobiltelefoner i et samarbejde, hvor en gruppe er i felten og styres af et indehold. Der er to omgange i et spil, hvor man så bytter roller. Spillet sjovt og kan være lærerigt, men teknologien er for omstændelig og prisen er for dyr. Udover anskaffelsen, så koster spillet et årligt abonnement på ca kr. Derfor har vi i Ungdomsringen valgt at stoppe abonnementet fra I arbejdsgruppen i Ungdomsringen er og har der fokus på området i Et fokus der fortsætter fremover. Her har vi prøvet et alternativ til DJEEO af. Det hedder IKWEST og er baseret på smartphones og ikke rene GPSer. Vi har afprøvet spillet med god succes, men her er samme problem med abonnementsbetaling, der gør det for dyrt til vores verden. Arbejdsgruppen samler også løbende information om APPs, der kan bruges til aktiviteter og løb udendørs. Denne information samles og kan gives videre, når vi har et bedre overblik. Arbejdsgruppen pusler også med at prøve, at udvikle et koncept, der minder om DJEEO og IKWEST, men som er billigt og enklere at arbejde og hvor vi evt. kan bruge allerede indkøbt hardware fra DJEEO. Dette er dog kun på idéplanet endnu. Jeg har lavet en lille undersøgelse blandt efterskolelærere for at få et fingerpeg om, hvordan efterskolerne bruger ny teknologi. Kort fortalt, så bruges der: GPSer til at finde rundt og til geocaching, Smartphones til fotodokumentation og naturiagttagelser og kommunikation på løb. Hjemmesider bruges til forberedelse, så som at finde lejrpladser, opskrifter, kort mv. og APPs til at tjekke vejret. Her er der muligheder for fortsat udvikling. I den forbindelse har vi til årsmødet for naturvejleder friluftsnetværkets i januar 2014 inviteret Carsten Nielsen til at holde oplæg om: Teknologi og friluftsliv. Carsten læser master i friluftsliv og skriver netop sin afsluttende opgave om dette emne. Derfor har han beskæftiget sig indgående med emnet og jeg regner med, at han kan give os nogle pejlemærker omkring hvad der virker og hvad der er værd at satse på fremover inden for dette felt. 4

5 Delmål 4: Formidling af naturvejledningens positive sundhedspotentiale til medlemmerne i forhold til både fysisk, psykisk og social sundhed: I 2013 har jeg sat fokus på information om sundhed og friluftsliv. Det er gjort ved, at jeg i forbindelse med en lille undersøgelse bl.a. efterskolelærere omkring friluftsliv og sundhed, har sendt et kort notat om emnet ud til en række lærere sammen med nogle spørgsmål, der bl.a. gik på deres bevidsthed om sammenhængen mellem sundhed og friluftsliv. Notat kan læses i bilag 3. Notatet er også med i informationsdelen af vores kursuskatalog for 2014 som inspiration og information. Resultatet af undersøgelsen var i stikordsform: - Friluftsliv rammer netop ind på alle 3 områder i WHO definition af sundhed - Friluftsliv giver meget gode rammer for arbejdet med det sociale og de bliver både udnyttet bevidst, men det sker også af sig selv - Det giver eleverne selvtillid (og en del andet) at friluftsliv netop hele tiden foregår i naturen og det er netop sjælen i friluftsliv - Mange aktiviteter og ture i friluftsliv giver eleverne øget selvtillid. - Indsigt og viden og naturen er vigtig og skaber tryghed - Det tyder også på, at lærerne ville være villige, til at ændre på undervisningen for at få mere sundhed ind i faget. - Lærerne gav udtryk for, at deres bevidsthed omkring sundhed i friluftsfaget blev øget i forbindelse med undersøgelsen Jeg sidder med i arbejdsgruppen Friluftsliv i folkeskolen, som er nedsat af Friluftsrådet for at komme med et kvalificeret indspil til at styrke friluftsliv i folkeskolen i forbindelse med skolereformen. Her ses nogle af mulighederne for friluftsliv i forbindelse med 45 min. motion og bevægelse og dagen, de sociale og trivselsmæssige i klasserne, den understøttende undervisning og muligheden for friluftsliv, som selvstændigt valgfag. Det passer fint ind i stikordene fra den ovenstående undersøgelse. Delmål 5: Varetagelse af tovholderfunktionen for friluftsnetværket for naturvejledere. Der arbejdes i den kommende periode med at projektsætte netværkets aktiviteter således, at der produceres materiale eller andet, der kan udbredes til resten af naturvejlederordningen og andre interesserede. Endvidere udvikles samarbejdet med andre netværk og medarbejdere i Ungdomsringen og efterskolerne: I 2013 blev årsmødet afholdt på Køge naturskole med ca. 25 deltagere. Mødets hovedpunkt udover vores årsmøde, handlede om, hvordan vi kan udvikle netværket. Til hjælp i den proces havde vi inviteret Thomas Larsen Schmidt fra Friluftsrådet. 5

6 Der blev på årsmødet 2013 tilrettelagt en række workshop, kurser mv hvor forskellige medlemmer af netværket bød ind, som tovholdere og undervisere. Vi udbød 6 tilbud, som blev sendt ud til netværket og som blev lagt på naturvejlederforeningens kursuskalender allerede i marts. Det var bl.a. Sikkerhedskursus i snorkling, Kajak og find vej i Københavns Havn og første hjælp for naturvejledere på Det Maritime Ungdomshus i Amager Strandpark. Gode kurser og workshops. Kun to måtte aflyses i år og nogle havde venteliste. Første hjælps kurset, som nu er meget aktuelt pga. af kravet om 12 timers første hjælp fra Søfartsstyrelsen i forbindelse med AL sejlads, var en stor succes. Kursus tog netop udgangspunkt i vores fælles erfaring som naturvejledere. Jeg deltog selv og fik meget ud af det, fordi det var så naturvejlederrelevant. - Netværket har udover de 6 tilbud i vores kursusprogram fået tilbud om at deltage i Kattetinge Værks kajakkursus til Misterhult skærgården. Enkelte medlemmer fra netværket var med her. - Der er løbende gennem året sendt ca. 5 nyhedsbreve til netværket. Visse nyheder/ materialer har været sendt til hele naturvejlederordningen. Det gælder vores kurser/ workshops, som er åbne for alle naturvejledere og hæftet Endags sikkerhedskursus i kano og havkajak. Information om dette hæfte blev sendt ud til hele ordningen og ligger på foreningens hjemmeside. - Jeg har holdt møde med den nye medtovholder for netværket Martin Machado og vi har planlagt årsmødet i januar i fællesskab. På årsmødet i januar 2014 har vi inviteret Carsten Nielsen til at holde oplæg om Teknologi og Friluftsliv. Carsten har skrevet en masteropgave om netop det emne. Se mere under delmål 3. Delmål: 6: Udvikling og formidling af normer og regler i friluftsliv mht. sikkerhed og færdsel til pædagoger og lærere: Fra arbejdet i samrådene er der sket følgende: Havkajaksamrådet: Arbejdet er gået støt og roligt og systemet har godt fat i skoler mv.. I samarbejde med DKF har vi sørget for, sejladsreglerne nu er en del af uddannelserne. Kanosamrådet: Der er fortsat to kanouddannelsessystemer i Danmark. DKF s EPP-kano og Kanosamrådets uddannelser. Kanosamrådet holdt i september 2013 et kanoseminar. Opdateringen af gamle instruktører kører fint. Dog er der en del gamle instruktører, der ikke sørger for, at blive opdateret. I begge sejladssamråd har vi øget fokus på evt. problematikker omkring sejlads og fugleliv og har aftalt en fællesaften, hvor vi kan blive opdateret på det felt. Klatresamrådet: Klatreforbundet har lavet en helt ny norm for vægklatring sidst i Den har klatresamrådet tilsluttet sig. Vi nåede lige at få information om dette samt at rettet vores vægklatrekurser til i vores kursuskatalog for Vi har fortsat mærket en øget interesse for instruktørkurser på klatreområdet såvel omkring væg som for træer. Derfor udbyder vi flere klatrekurser i Alle tre kano og havkajakshæfter indeholder nu et afsnit om sejladsreglerne. Hæftet havkajakinstruktør 2 er blevet revideret i år med bl.a. sidste nyt om reglerne. Flere kommuner har lavet nye regler for sejlads, hvor man nogle steder indfører et en dags sikkerhedskursus for sejlads, som skal være obligatorisk for alle, der står for sejlads. Når kurset kun en på en dag, så skal det ses i sammenhæng med, at man KUN får ret til at sejle på i forvejen udpegede meget beskyttede sejladsområder. Sejladsreglerne har stadig fyldt en del i år, men som noget nyt har de nye regler om passageransvarsforsikring fyldt en del sidst på året. Ikke mindst efter problematikken var fremme i pressen i starten af november. Der er blevet brugt nogen tid på at besvare mails, telefonopringninger m.m. En del skoler har også bedt om konsulentbistand i forbindelse stikprøvekontrol af deres sikkerhedsinstruks. I år har jeg afholdt en sejladsinformationsdag i marts. Den var tænkt som en opsamling for de, der ikke var med sidste år og for dem, der først senere blev opmærksomme på de nye regler. Der deltog 50 på dagen. Vi har i 2014 valgt at vores kursuskatalog for natur og friluftsliv udover at at være et kursuskatalog også skal bruges til information og inspiration. Derfor er der fra 2014 korte artikler om forskellige emner bl.a. sejlads og forsikringsregler, sundhed og friluftsliv, skolereformen og opskrifter til bålsnacks, ny kanomakkerredning mv. læs nærmere i bilag 5. 6

7 Særlige aktiviteter i forbindelse med NVL-ordningen: Naturvejlederordningen: - Et af delmålene i mit projekt er at være tovholder for netværket for friluftsliv, som beskrevet ovenfor. En del af det arbejde er også at være webmaster for hjemmesiden for friluftslivsnetværket på foreningens hjemmeside. - Udover det deltager jeg aktivt i det østjyske netværk. Jeg holdt et oplæg om sejladsreglerne på netværksdagen i Randers i september, hvor vi også arbejdede med nye forbedrede teknikker til flådedannelse og makkerredning i kano. - Jeg har deltaget i naturvejledernes årskonference på Falster. - Jeg har holdt møde i København med den nye medtovholder i friluftsnetværket; Martin Machado. - Samlet er der brugt ca. 8 dage ud af huset på netværksarbejde mv. i naturvejlederordningen og derudover tid til forberedelse af møder mv. - Jeg har skrevet et nyt hæfte om Endags sikkerhedskursus i kano og havkajak, som er sendt ud til friluftslivsnetværket og via foreningens hjemmeside til alle naturvejledere. Naturvejlederuddannelsen: - Jeg har deltaget i et vejledermøde for vejledere på naturvejlederuddannelsen for vejledere på hold 24 og 25 sammen med skovskolen. Andet: Grundydelsen i jobbet med kurser m.v.: Internt arbejde: Som naturvejleder i to landsdækkende foreninger, der ikke har natur og/eller friluftsliv som deres hovedformål, så bliver en del af arbejdet også koordinerende, formidlende mv.. Afholdelse af kurser og at uddanne instruktører til varetagelse af sikkerhed mv., er en vigtig del af arbejdet for mine arbejdsgivere og mig. Det er også vigtigt, når man læser statistikken at være opmærksom på, at når man arbejder med kurser i sejlads, ja med friluftsliv generelt, så er deltagerantallet nødvendigvis lavt pga. sikkerheden. Uddannelse til sejlads er fortsat steget i Der er stadig storfokus på kompetenceudvikling omkring sejlads og anden sikkerhed, som nævnt i indledningen pga. Præstø-ulykken. Vi har haft flere på kurserne, har måttet lave adskillige ekstra kurser indenfor såvel sejlads som klatring. Vi har i 2014 udvidet kursusprogrammet med flere såvel kano, vægklatreinstruktør og træklatreinstruktørkurser. Det at lærere, pædagoger og klubmedarbejdere kan blive opgraderede omkring natur og friluftsliv er vigtigt. Ikke mindst på områder, hvor sikkerhed spiller ind så som klatring, kanosejlads og havkajak men også mere generelt, så vi sikrer gode og kvalificerede oplevelser, læring og aktiviteter i naturen for børn og unge. Gennem kurserne ligger også en del af implementeringen af det arbejde, jeg er med til at lave i havkajak-, kano- og klatresamrådet, der handler om at øge det faglige niveau og sikkerheden i det pædagogiske arbejde med børn og unge. 7

8 Desuden bruges der også arbejdstid på: - udvikle og arrangere kurser - forberede møder og at forberede kurser mv. - lave kursusbeskrivelser mv. til foreningernes kursuskatalog - konsulentarbejde bredt set - være aktiv i udvalg og netværk i foreningerne for at fremme natur og friluftsliv - orientere via blade og nyhedsbreve - kajak- og kanohæfter samt andet inspirationsmateriale. 2 af kano og havkajakhæfterne er reviderede i Havkajakinstruktør 2 hæftet er revideret i 2013 bl.a. med et opdateret afsnit om sejladsreglerne - nye skud på stammen er et endags sikkerhedskursus i kano og havkajak hæfte, som bygger det sikkerhedskursus, som Københavns Kommune har udviklet i 2013, som en minimums indgang til sejlads. En model, der ser ud til at sprede sig blandt kommunerne. - en vis mængde administration - naturvejlederordningen og naturvejlederuddannelsen (se afsnittet ovenfor) Når man som naturvejleder skal dække i hele landet, så bruges der også en vis mængde transporttid. Samlet har der været brugt ca. 30 dage til møder med forskellige grupperinger, udvalg, arbejdsgrupper, netværk mv. i foreningerne samt årsmøder, bestyrelsesmøder, kompetenceudvikling mv. samt netværksarbejde såvel internt som eksternt. Eksternt samarbejde i 2012 har bl.a. indeholdt følgende: - Jeg sidder i Kanosamrådet, Klatresamrådet og Havkajaksamrådet, og i samarbejdsgruppen mellem Havkajaksamrådet og DKF. Det har i alt givet 6 mødedage i løbet af året. - Jeg har samarbejdet med bl.a. højskoleforeningen, De frie skolers kursusudvalg, UNO Aarhus og flere andre både med sparring samt andre mindre kurser. - Jeg sidder i styregruppen for grejbanker under Friluftsrådet, hvilket har affødt 4 møde- /aktivitetsdage i Har lavet 1 kursus for grønne spirer projektet i Friluftsrådet. - Har deltaget 2 dage i det lokale østjyske naturvejledernetværk, hvor jeg bl.a. har hold oplæg i teori og praksis om sejladsreglerne Egen kompetenceudvikling har bl.a. indeholdt følgende - Fremlæggelsesseminar omkring Tryg i Naturen på SDU - Kursus i mindre kulturspor afholdt af netværket for kulturhistorie - Kajakkursus mv. i Wales på Storey Arms Outdoor Education Center - 15 timers frilufts-/naturvejlederrettet Første hjælp Samlet er der brugt 12 dage på egen kompetenceudvikling. Statistik over formidlingsaktiviteter: 8

9 Jeg arbejder ikke direkte med særlige indsatsområder i mit job. Derfor er der kun 4 skemaer. Eventuelle kommentarer til administrationen: Omkring hele strukturen og samspillet indenfor naturvejlederordningen bredt set føler jeg, at det kan blive bedre. Det er svært at få overblikket og være helt klar på hvem der tegner ordningen år Hvad er Friluftsrådets rolle i forhold naturvejlederforeningen, Naturstyrelsen, Skovskolen, de lokale og faglige netværk mv. Der er en ting der presser sig på helt aktuelt nu: Jeg synes, der mangler koordinering omkring datoer for konferencer, kurser mv. indenfor ordningen lidt jævnfør ovenstående kommentar. I januar 2014 ligger der på 10 dage følgende: 6. jan. Konference om frivillige, arr. Naturstyrelsen, 9. januar årsmøde i Friluftsnetværket for naturvejledere arr. Friluftsnetværket (meldt ud i januar 2013), 17. januar konference om Naturvejledning og skolereformen arr. Naturvejlederforeningen, Friluftsrådet m.fl.. Årsmøde i grejbankerne 14. jan. Alt i alt en arrangementstæthed, der nok vil påvirke flere af arrangementerne. 9

10 Bilagsfortegnelse: Uploades til Friluftsrådet - 1) Rapporten friluftsliv i fællesskab - 2) Artikel til Naturvejledernyt jævnfør delmål 2-3) Notat om sundhed i forbindelse med mindre - 4) Link til Kursuskataloget 2014 for natur og friluftsliv - 5) Link til Endags sikkerhedskursus i kano og havkajak Rapporten er udfærdiget af: Navn: Lars Borch Dato: 15. januar