VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling
|
|
- Ellen Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling Dette efteruddannelsesforløb er en mulighed for natur/teknologi-lærere, der ønsker at få styrket udvalgte faglige områder og få en fælles opdatering på aktuel fagdidaktik. Forløbet er tilrettelagt, så det er muligt at få individuel undervisning i faglige lokalt på egen skole fra lokale resursepersoner. Formål Formålet er professionel udvikling af natur/teknologi-læreres spraksis igennem brug af lokale resurser, kollegial faglig sparring på temadage med didaktisk indhold. Der bliver mulighed for at vælge fordybelse i faglige, som der ønskes personlig opkvalificering indenfor (mikrokurser). Didaktik, faglige kurser og personlig refleksion Forløbet er baseret på 5 fælles teamdage med aktuel didaktik, 4 individuelle møder med en ekspert om et fagligt emne og et aktionslæringsforløb over hele året, hvor der gives kollegial sparring på undervisningen i praksis (Se figur side 2). De didaktiske temadage er obligatoriske for alle. Det er frivilligt om man deltager aktivt i aktionslæringsforløbet, men alle forventes at give sparring til andre. De lokale mikrokurser kan vælges på listen over mikrokurser (Se figur sidste side) og der er frit valg for den enkelte lærer. Det er altså muligt at få ene-undervisning. Men hvis I er flere på samme skole som ønsker samme oplæg, så koordinerer vi naturligvis et fælles møde. Mikrokurserne skal vælges for hele året umiddelbart efter første temadag. Der kan ikke skiftes undervejs. De fem temadage: Dette er et kompetenceudviklingstilbud til natur/teknologi-lærere. Forløbet giver ikke formelle undervisningskompetencer, men der udstedes diplom for deltagelse. Organisering (Se figur næste side): Vi mødes i Naturvidenskabernes Hus 5 gange i løbet af året til temadagene Mikrokurserne: I mikrokurserne tages der udgangspunkt i dit faglige ståsted. De indeholder undervisningseksempler og teori. Afprøvning på egen skole Aktionslæringsforløb
2 Fælles Didaktik og lokale mikrokurser Centrale kursusdage væk fra skolen Møder på egen skole I Mandag 7. september 1. didaktiske temadag Præsentation af mikrokurser Afprøve undersøgende naturfagsundervisning (IBSE) Kendskab til Naturfagsdidaktik i bred forstand. Kendskab til flyde/synke, September 1. mikrokursus Tirsdag 6. oktober 2. didaktiske temadag Indsigt i elevers hverdagsforståelser og evaluering Brugen af apps i undervisningen Individuel planlægning af aktionslæringsforløb Oktober 2. mikrokursus Oktober/november 1. aktion eller faglige i Onsdag 9. december 3. didaktiske temadag Indsigt i udeskolepædagogik Kollegial faglig sparring af afprøvede aktioner Planlægning af nye aktioner Januar 3. mikrokursus Februar 2. aktion eller faglige i Torsdag 25. februar 4. didaktiske temadag Indsigt i fagets mål Kollegial faglig sparring af afprøvede aktioner Planlægning af nye aktioner Kendskab til lokale og nationale undervisningsressourcer marts 4. mikrokursus Marts/april 3. aktion eller faglige i Fredag 15. april 5. didaktiske temadag Præsentation af afprøvede undervisningsaktiviteter Tid: 5 dage af 6 timer. I alt 30 timer + evt. transport Tid: 4 x 2 timers møder I alt 8 timer. Tid: egen forberedelseog undervisningstid
3 Mål Fagligt kompetente inden for de 4 mikrokursers temaer. Afprøver forskellige undervisningsmetoder i egen praksis. Fx udeskole, undersøgende nat urfagsundervisning, brugen af it. Kvalificeres til at udvikle undervisningen gennem kollegial sparring. Kendskab til lokale resurser og nationale tilbud. Lærer at planlægge og evaluere målstyret undervisning med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål. Kendskab til fagets bidrag til almendannelse. Program Dag 1: 7 september Dagens mål: Præsentation af mikrokurser Afprøve undersøgende naturfagsundervisning (IBSE) Kendskab til Naturfagsdidaktik i bred forstand. Kendskab til flyde/synke, densitet, massefylde, fiskens anatomi 9.00 velkomst og præsentation af forløbet. 9.15: Præsentation af mulige mikrokurser 9.30 Undersøgende naturfagsundervisning (IBSE) Forskellige aktiviteter omkring fiskens anatomi, flyde/synke, densitet, massefylde frokost forsat praktisk aktivitet 14.00: kaffe og kage oplæg: Naturfagsdidaktikkens mange facetter i praksis. (evt. naturfagslærerhåndbogen.) Dag 2: 6. oktober Indsigt i elevers hverdagsforståelser og evaluering Brugen af apps i undervisningen Individuel planlægning af aktionslæringsforløb Kl Velkomst 9.15: Oplæg: Elevernes hverdagsforståelser og evaluering 10:45: Aktivitet: Brugen af apps i natur/teknologiundervisningen 12:00: frokost Aktionslæringsforløb Kaffe og kage individuel planlægningstid til aktionerne. Dag 3: 9. december
4 : Indsigt i udeskolepædagogik Kollegial faglig sparring af afprøvede aktioner Planlægning af nye aktioner 9.00: velkomst og opsamling på aktioner. 9.30: Udeskolepædagogik 13:45: Kage 14.00: aktionslæring Dag 4: 25. februar Indsigt i fagets mål Kollegial faglig sparring af afprøvede aktioner Planlægning af nye aktioner Kendskab til lokale og nationale undervisningsressourcer 9:00: Velkomst og opsamling på aktioner 9:30: Oplæg: Naturvidenskab og teknologi som en nødvendig del af almendannelsen. 10:30: Drøftelse: Forskellige natursyn i FFM. 11:00: Kulturelt læringscenter Viborg 11:30: Frokost Nationale events i undervisning og fagteamsaktiviteter (Birthe eller Thora) 14.00: Aktionslæring Dag 5: 15. april Præsentation af afprøvede undervisningsaktiviteter 9.00: velkomst og afslutning på aktionslæringsforløbet 10.00: Konferencen med videndeling. Alle præsenterer et undervisningsforløb frokost Festlig faglig afslutning.
5 Mikrokurser: Afholdes fortrinsvis af lokale ressourcepersoner fra skoler, naturskolen i Hald, Energimuseet o.l. Krav til oplæggende: Der skal perspektiveres til lokale resurser, omgivelser. Der skal gives eksempler på undervisningsaktiviteter eller undersøgelsesområder. Faglig tema Elektriske kredsløb og magnetisme Kendskab til grundstoffer Kendskab til stoffers opbygning Landskabers udvikling gennem tiden. Menneskets blodkredsløb og fordøjelsessystem. Vandets kredsløb og vejret Planter Dyr Universets og Jordens udvikling Undersøg et sted? Øjet og øret Energiomsætninger Uddybning Introduktion til atomer Istider, sten, kort. Lokale forhold, jordtyper. Klassifikation, levesteder, livsvilkår, fotosyntese, respiration. Klassifikation, levesteder, livsvilkår. Big Bang, solsystemets udvikling, jorden og månen, livets begyndelse og udvikling. Inspiration til at anvende lokalområdet som et læringsrum. Optik, højtaler, lys og skygge, lyd. Fx vind til el, biomasse til varme, lysenergi til varme og elektricitet. Kemisk energi til bevægelse, osv.
Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereAnimationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereMålet"med"kursusmodulet"er,"at"den"enkelte"lærer"styrker"sine"muligheder"for"at"
AnneDissingRasmussen,konsulentiBørnogUnge,AarhusKommune JørgenKorsgaard,konsulentiBørnogUnge,AarhusKommune ArneMogensen,VIA,konsulentiQuest 26.juni2013 QUESTModul3 Tværgåendeundersøgelsermedåbneopgaverogteknologi
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereNatur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs mereRevidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20
Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
Læs mereKursuskatalog efteråret 2010
P. E. Eriksensvej 1-8850 Bjerringbro www.nvhus.dk Kursuskatalog efteråret 2010 Hvad skal jeg i natur og teknik? Bioteknologi i grundskolen Edvotek Anvendelsesorienteret bioteknologi i gymnasiet Arbejdsmåder
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Midtjylland Skanderborg 24. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereDen studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.
11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Sjælland Sorø. 30. januar 2019 Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret for at udvikle og styrke
Læs mereNationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur og teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereNatur/teknologi Fælles Mål
Natur/teknologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 4. 6 Efter 6. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Undersøgelse 8 Modellering 9 Perspektivering
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereÅrsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020
Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020 Undervisningen i fysik/kemi er delt mellem en teoretisk gennemgang og praktisk arbejde med forsøg. Undervisningen arbejder frem til eksamen i 9. klasse. Der tages
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen
Læs mereAlt er på hjemmesiden
En NY Folkeskole - Esbjerg kommune Velkommen til kursusdag 2 for ressourcepersoner Onsdag den 22.oktober Vi starter kl. 9.15 efter kaffen Alt er på hjemmesiden nyfolkeskole.wordpress.com 1 MÅL LÆRING EFFEKT
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Hovedstaden Hvidovre 23. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret
Læs mereRådgivning til store kvægbedrifter
Kvæg Rådgivning til store kvægbedrifter Tid og sted 5.-7. februar 2003 på AgroForum Koldkærgård. Baggrund Der stilles forskellige krav til management og organisering alt efter, om der er én eller flere
Læs mereSpor 1 Inklusionsindsatsen. Læringsuge 46 Østbirk skole
Spor 1 Inklusionsindsatsen Læringsuge 46 Østbirk skole Østbirk skole uge 46/2012 Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Klasserumsledelse Relationskompetence Didaktik Forældresamarbejde Kl. 08.00 Kl.
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereÅrsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål
Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereNaturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen
Læs mereIDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER
FÆLLÆSFAGLIGE FOKUSOMRÅDER IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER Fokusområde Jorden Månen årstider - klima vejr Månens dannelse Eleverne undersøger på nettet, hvilke indicer der er for sammenstødsmodellen.
Læs merekravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige
Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereVelkommen til Naturfagsdag. Hanstholm den 1. april
Velkommen til Naturfagsdag Hanstholm den 1. april 2016 1 Målet med dagen er at I får: Viden om hvordan Naturfagsstrategien sætter rammer for naturfagsundervisningen i Thisted Kommune. Viden om landskabsdannelsen
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mereLOGBOG. Upgrade NAVN:
LOGBOG Upgrade NAVN: De syv karaktertræk Selvkontrol Engagement Vedholdenhed Social intelligens Taknemmelighed Optimisme Nysgerrighed 2 Introduktion til din Logbog HVAD SKAL DU BRUGE DIN LOGBOG TIL? På
Læs mereKompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag
Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag Det overordnede formål med kompetenceudviklingen i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag er at skabe nær kompetenceudvikling for
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereKompetenceudvikling for børnehaveklasseledere
Pædagogisk diplomuddannelse Kompetenceudvikling for børnehaveklasseledere Diplommodulet Pædagogfaglighed og læreprocesser særligt tilrettelagt for børnehaveklasseledere i Sønderborg Kommune Hold 2 Oktober
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Syd Vejle 22. maj 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret for at udvikle
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen,
Læs mereKurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed
Kurser Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Indhold Der afholdes 4 gange 4 kurser af 3 lektioners varighed i løbet af skoleåret. Kurserne er delt op i et humanistisk og et naturfagligt forløb. Kurserne
Læs mereFriluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen
Friluftsliv i Skolen Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Program for mødet 1. Velkomst 2. Præsentation af deltagerne 3. Information om projektet 4. Pause
Læs mereElizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April
ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs merePræsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereStille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.
Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:
Læs mereastronomi og astrofysik
Fysik/ Kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereFORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mereFIP-arbejdsmøde om international økonomi Netadgang: Havea9ce10me. Marts 2017
FIP-arbejdsmøde om international økonomi Netadgang: Havea9ce10me Marts 2017 Dagsorden for i dag 9.30-10.00 Morgenkaffe 10.00-11.00 Opsamling fra sidst - Kort oplæg om de nye læreplaner til faget. Claus
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereTræningsprojekt på Frb. VUF
2009 Træningsprojekt på Frb. VUF Af Thorbjørn Jensen Frederiksberg VUF Idræt 0-B Formalia På Hf og stx s C-niveau er der krav om udarbejdelse og gennemførelse af eget træningsprojekt af henholdsvis 6 og
Læs mereAktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde
Gør tanke til handling VIA University College Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Jeanette Svendsen jesv@via.dk 1 Jeg vil sige noget om Kort introduktion til FoU-projektet:
Læs mereInvitation til konference om kirkens sociale ansvar
Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen,
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereRe-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereAmbassadørdag. Ankerhus kl 12-16
Ambassadørdag Ankerhus 14.03.18 kl 12-16 Velkommen til CFU ambassadørdag 12.00 CFU hotspots lige nu CFUs tilbud til arbejdet med PLC 13.00 Frokost 13.35 Kort præsentation af Søg Smart 13.45 Kaffe, kage
Læs mereALLERØD GYMNASIUM. Velkommen til AG Faglige Workshops 2017/18 for klasse. Kære kollega i grundskolen
Kære kollega i grundskolen Velkommen til AG Faglige Workshops 2017/18 for 8.-10. klasse Samfundsfag Idræt Science: Fysik, Biologi, Biotek, Kemi og Astrofysik Kære kollega i grundskolen Kom på besøg på
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereUNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK
Kursus i Universitetspædagogik for adjunkter Universitetspædagogisk netværk Torben K. Jensen Koordinator Dato: 31. oktober 2011 Side 1/5 Universitetspædagogisk Netværk, AU afholder også i foråret 2012
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereFaglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med
Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mereFagene i Haver til Maver
Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der
Læs mere