Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
|
|
|
- Carl Laursen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik på skolerne, hvad de arbejder med, hvordan de arbejder med målstyret undervisning (Fælles Mål), hvad de mødes om, hvor meget tid der afsættes til fagteam samarbejdet Undervisningsministeriet har derfor igangsat en kortlægning af fagteamorganiseringen og udvikling af understøttende materiale til fagteamets samarbejde.
2 Udvalgte resultater om fagteam og matematikvejledning Overraskelser Store variationer Flest team har ingen eller kun kort tid til samarbejde 50+ % har en vejleder Men kun 55 % af dem har passende rammer Anbefalinger Hold flere fagteammøder Få ledelsens opbakning Få en (PD )uddannelse (mange har / er i gang) Arbejdsbeskrivelse! Efterse teamarbejdet (jf. et godt samarbejde )
3 Fagteam er ikke en entydig størrelse? Alle matematiklærere på en skole Et team for både en skoles begyndertrin, mellemtrin og afsluttende trin. Eller en noget mindre gruppe undervisere (måske blot 4 lærere), evt. fordi man højest kan indgå i to fagteam. Hvilke resurser, opgaver og vurderinger har fagteamet? Data fra: SurveyXact (950 respondenter) Interviews (9 fagteam)
4 Kortlægning (kvantitativ) Udvikle spørgeskema, høre ekspertgruppen Pilotafprøvning Henvendelse til skoleledere SurveyXact skema til vejledere Statistik fra survey Adresser Ledersvar "Vejledere" "Vejleder" svar Kommunale folkeskoler Private og frie grundskoler Efterskoler Andet 7 I alt
5 Har skolen et fagteam i matematik? (dvs. en gruppe lærere, der samarbejder om relevante forhold for skolens matematikundervisning)
6 Hvor stor en andel af skolens matematiklærere er med i et fagteam i matematik?
7 Hvor mange arbejdstimer har hvert medlem af fagteamet til dette arbejde i indeværende skoleår?
8 Hvor enig er du i følgende udsagn? Fagteamet beskæftiger sig især med materialeindkøb og økonomi
9 Hvor enig er du i følgende udsagn? Fagteamet samarbejder ofte om planlægning, gennemførelse og/eller evaluering af undervisning
10 Hvor enig er du i følgende udsagn? Fagteamsamarbejdet har stor betydning i forhold til at implementere Fælles Mål
11 Hvor enig er du i følgende udsagn? Der er et passende forhold mellem tiden afsat til fagteamets arbejde og de opgaver, som er væsentlige for at sikre kvalitet og udvikling af skolens matematikundervisning
12 Hvor har fagteamet haft en væsentlig betydning for skolens matematikundervisning?
13 Matematikvejleder / koordinator / En matematikvejleder vejleder kolleger om matematikundervisning. På nogle skoler kaldes det noget andet. Arbejdet er ikke altid beskrevet, men kan også være klart afgrænset. Vi ved mere nu om resurser opgaver vurderinger
14 Har skolen en matematikvejleder? Rambøll undersøgelse april folkeskoler, 729 svarede Ca. 50 % af dem havde en matematikvejleder
15 Hvilken uddannelse har skolens matematikvejleder?
16 Hvilke funktioner har skolens matematikvejleder? (sæt gerne flere krydser)
17 Andet Videndeling og pædagogisk sparring Holde orden og indkalde til møder Tovholder i projekt tidlig matematikindsats Deltage i årlige årgangskonferencer, deltage i møder med kommunens andre matematikvejledere, testansvarlig Sætte ny viden om matematikundervisning på skolens dagsorden Fingren på pulsen i forhold til nyt fra Fink Vejlede ledelse og forældre Planlægge brugen af IT Deltage i skolen ressourcecenter og kommunalt netværk Opfølgning på nationale test med årgangsteamene Samarbejde omkring mundtlige prøveoplæg.
18 Hvor enig er du i følgende udsagn? Matematikvejlederens funktion er hovedsageligt at lede fagteammøder samt administrere fagets økonomi og post
19 Hvor enig er du i følgende udsagn? Matematikvejlederen understøtter ofte nye initiativer for at udvikle skolens matematikundervisning
20 Hvor enig er du i følgende udsagn? Der er et passende forhold mellem tiden afsat til arbejdet som matematikvejleder og de opgaver, som er væsentlige for udviklingen af skolens matematikundervisning
21 Hvor enig er du i følgende udsagn? Matematikvejlederen har stor betydning for implementering af Fælles Mål
22 Hvor mange arbejdstimer er der tildelt en matematikvejleder, koordinator eller lign. i dette skoleår?
23 Hvilken betydning har ledelsen for din mulighed for at udføre vejledning, koordinering o. lign.?
24 Er der tilfredsstillende vilkår for arbejdet som vejleder/ressourceperson på din skole?
25 Ja, fordi der i år er givet mange timer Jeg har meget frie hænder. Jeg har ledelsens fulde tillid Er i gang med at blive uddannet Det sikrer en sammenhængende og koordineret undervisning fra klassetrin til klassetrin Der bakkes godt omkring arbejdet Fordi det er spændende arbejde og en gavnlig indsats for faget, men der er ikke nok tid Ledelsen tager ambitionerne om bedre matematikresultater alvorligt
26 Nej, fordi Tiden ikke er der Mangler uddannelse For få ressourcer til at løse vejlednings, og udviklingsdelen Der er ikke præciseret målsætninger der handler om at udvikle faget eller vejlede, Det er svært at få samarbejdet med de andre matematiklærere i gang, når der ikke er givet tid til vejledning og de kurser og tiltag til samarbejde med CVU, som jeg har forsøgt Modsat dansk/læsevejledere har vi andre vejledere ikke tid til indsats i undervisning Rammerne er for uklare
27 Er der aftalt en arbejdsbeskrivelse med skolens ledelse for matematikvejlederen/ressourcepersonen?
28 Er der mulighed for, at matematikvejlederen løbende kan hente inspiration uden for skolen via deltagelse i kurser, konferencer o.l.?
29 Er du med i et matematikvejledernetværk for flere skoler?
30 Kortlægning (kvalitativ, interviews i ni fagteam) Hvordan er organisation og aftaler omkring jeres fagteamsamarbejde? Er der afsat tid / lavet arbejdsbeskrivelse til deltagelsen? Hvem deltager? Er der mødepligt? Konsekvens ved manglende tilstedevær? Struktur på møder? Hvem er ordstyrer? Laver dagsorden? Indkalder? Referat? Noget I vil ændre/forbedre, hvis I kan?
31 Hvad siger lærerne om det gode fagteam? Skovly Det er også fordi det foregår i en god ånd. Altså det er den vej igennem at jeg vil ikke sige at man tør mere men at man vil stille sin professionalisme ind og sige det skal være endnu bedre end det her. (22:48) Ravnsholt Der er en faglig tryghed ved, at man godt kan være usikker på noget, og det er der plads til og man kan opleve frustrationer og så får man hjælp. (11:52) Trekroner Jeg synes stemningen er god. Jeg synes folk er åbne omkring problematikker, som de oplever i dagligdagen. (8:20) Det er derfor man gider at komme, det er for at få noget. (28:25)
32 Inspiration fra forskning? Hvad siger forskning om det gode team? Tingleff skriver (i Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet En kulturhistorisk analyse af læreres læring i team, UCC 2012): at jo mere teamet bekræfter hinanden i, at man har det godt sammen, des vanskeligere bliver det for teamet at introducere et fælles arbejde om elevernes læring. Det ikke at have fælles fodslag i teamet, forstået som sammenfaldende faglige overbevisninger, opleves om en udfordring af de sociale relationer.
33 Hattie skriver ( Synlig læring for lærere. Dafolo 2014): Planlægning kan foregå på mange måder, men den mest effektive er, når lærere arbejder sammen om at udvikle planer og kommer frem til en fælles forståelse af, hvad der er værd at undervise i, samarbejder om at forstå hinandens udfordringer og fremskridt og arbejder sammen om at evaluere deres planers virkning på elevernes resultater. (s. 73) At dele en fælles forståelse af progression er den mest afgørende succesfaktor for enhver skole. (s. 107) Den fælles planlægning af lektionerne hører blandt de arbejdsopgaver med størst sandsynlighed for at gøre en markant positiv forskel for elevernes læring. (s. 115)
34 Workshop spørgsmål (side 14) Hvornår rykker et samarbejde mellem matematiklærere? 1. Beskriv en situation i jeres fagteam, der har været særlig udbytterig. Konkretiser: Hvad gjorde du? Hvad gjorde dine fagkollegaer? 2. Hvilke muligheder og begrænsninger ser du som matematikvejleder, for at udvikle konkrete og situationsbundne spørgsmål fra kolleger til mere generelle problemstillinger i fagteamet? 3. Hvilke muligheder og begrænsninger ser du i at være fælles om forberedelse, undervisning og/eller efterbehandling. Giv et eksempel på en metode, der kunne gøre det interessant og udbytterigt?
35 Med i hæftet er også To modeller til analyse af det lokale arbejde på skolen, der tilbyder hver sit spejl på arbejdet i fagteam. Et kollegialt minikursus om undersøgelse og eksperimenter i tre faser. Dvs. ét eksempel på, hvordan man lokalt kan programsætte fagdidaktik udvikling med en lokal tovholder. Kort beskrivelse af sigte og udformning af lesson study (lektionsstudier) som ramme for kollegial, faglig sparring Oplæg til tre forskellige drøftelser i fagteam: Målfastsættelse, Kompetencer og Evaluering
36 Og der kommer mere på EMU en
Skolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Gå i dialog med din leder om opgaveoversigten
Gå i dialog med din leder om opgaveoversigten Du skal have en opgaveoversigt, og du har ret til at drøfte den med din skoleledelse. Du kan bruge guiden her, både inden og når du snakker med din leder.
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Hvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske
Løbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Matematik og målfastsættelse
Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik
Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Skole- og fagudvikling gennem fagteam
Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December
Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Midtjylland Birgitte Pontoppidan Lektor Dagens program Den Åbne skole Hvad kan temahæftet?
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring
Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Aarhus Modul 4 er det sidste modul, designet efter QUEST-rytmen, i projektets første fase, implementerings fasen. Kursets
Kompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning
Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,
Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder
Forberedelsestid Understøttende undervisning Undervisning Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Gribskov Lærerkreds og Gribskov Kommune er blevet
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007
Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte
Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud
Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Dagsorden: Emne Indhold OBS = at der skal handles af
Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16
Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
