Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække

Transkript

1 BEK nr /04/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j.nr Senere ændringer til skriften BEK nr /07/2010 Bekendtgørelse om ændring bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække 1 I bekendtgørelse nr juli 2010 om jordbrugets anvendelse gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække, etages følgende ændringer: 1. Bilag 1, er m.v., tabel 1: er landbrugsgrøder og grønsager på friland, fattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 2. Bilag 1, er m.v., tabel 3: er andre plantekulturer, fattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse. Bekendtgørelsen træder i krt den 14. april Plantedirektoratet, den 11. april 2011 OLE P. KRISTENSEN / Camilla Riesbeck 1

2 »er m.v. Tabel 1. er landbrugsgrøder og grønsager på friland Bilag 1 2

3 frugtsværdi Vårsæd til modenhed Vårbyg 2 0 Ja 39 (43) (50) (56) (64) (68) 127 1,5 Vårhvede 2 0 Ja 36 (39) (46) (51) (58) (62) 119 1,3 Vårhvede, brødhvede 0 Ja 36 (39) (46) (51) (58) (62) 185 1,7 Havre 0 Ja ,5 Andre kornarter, 0 Ja ,5 vårsået Majs til høst ved 0 Ja ,5 modenhed Korn + bælgsæd, 9 Ja ,5 vårsået, maks. 50 pct. bælgsæd Vintersæd til modenhed Vinterbyg 2 0 Ja 51 (57) (61) (66) (82) (88) 161 1,2 Vinterhvede 2 0 Ja 52 (58) (74) (78) (93) (99) 176 1,3 Vinterhvede, 0 Ja 52 (58) (74) (78) (93) (99) 268 1,7 brødhvede 2 Vinterrug 2 0 Ja 40 (44) (59) (57) (72) (76) 125 1,2 Hybridrug 2 0 Ja 50 (55) (72) (72) (84) (89) 139 1,2 Triticale 2 0 Ja 44 (49) (62) (62) (71) (75) 150 1,2 Andre kornarter, 0 Ja 43 (48) (61) (57) (72) (76) 125 1,2 efterårssået 2 Oliefrø Vårraps 23 Ja ,5 Vinterraps 23 Ja ,5 Rybs 23 Ja ,5 Solsikke 23 Ja Sojabønner 23 Nej Gul sennep 23 Ja ,5 Anden oliefrøart 23 Ja ,5 Bælgsæd Ærter 10 Nej Hestebønner 10 Nej

4 frugtsværdi Sødlupin 10 Nej Ærtehelsæd Nej Flerårig bælgsæd 10 Nej Anden bælgsæd til 10 Nej modenhed Hør og hamp Oliehør 23 Ja Spindhør 23 Ja Hamp 23 Ja Frøgræs Rajgræs, alm. 10 Nej Rajgræs, alm. 1. år, 10 Nej efterårsudlagt Rajgræs, italiensk 10 Nej Rajgræs, italiensk, Nej år, efterårsudlagt Rajgræs, hybrid 10 Nej Rajgræs, hybrid, 10 Nej efterårsudlagt Timothe, 10 Nej knoldrottehale Hundegræs 10 Nej Engsvingel 10 Nej Rødsvingel, 10 Nej fåresvingel Rajsvingel 10 Nej Stivbladet svingel 10 Nej Strandsvingel 10 Nej Engrapgræs 10 Nej (marktype) Engrapgræs 10 Nej (plænetype) Alm. rapgræs 10 Nej Hvene, alm. og 10 Nej krybende Andet markfrø Kløver, hvid, rød, 86 Nej alsikke Græsmarksbælg- 27 Nej

5 frugtsværdi planter (lucerne, sneglebælg m.fl.) Kommen 27 Nej ,0 Valmue 27 Ja ,0 Spinat 27 Ja ,0 Bederoer 27 Ja Andet markfrø til 27 Nej udsæd Kartofler Læggekartofler 0 Ja ,2 Stivelseskartofler 0 Ja ,2 Spisekartofler 0 Ja ,2 Bagekartofler, andre 0 Ja ,2 kartofler Fabriksproduktion Roer til fabrik 14 Ja ,1 Cikorierødder 14 Ja Andre industrigrøder/ rodfrugter 14 Ja Helsæd, vår 19 Vårbyg, helsæd 0 Ja Vårhvede, helsæd 0 Ja Havre, helsæd 0 Ja Blandkorn, vårsået, 0 Ja helsæd Korn + bælgsæd, 9 Ja helsæd (maks. 50 pct. bælgsæd) Ærtehelsæd 18 Nej Silomajs 0 Ja Helsæd, vinter 19 Vinterbyg, helsæd 0 Ja Vinterhvede, helsæd 0 Ja Vinterrug, helsæd 0 Ja Triticale, helsæd 0 Ja Blandkorn, efterårssået, helsæd 0 Ja

6 frugtsværdi Korn, grønkorn 19 Vårkorn, grønkorn 14 0 Ja Korn + bælgsæd, 9 Ja grønkorn, (maks. 50 pct. bælgsæd) Vinterkorn, 0 Ja grønkorn 15 Græs, permanent Permanent græs med 18 Nej meget lavt 4 Permanent græs med 18 Nej lavt 4 Permanent græs med 18 Nej normalt 4 Permanent græs under 86 Nej pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år Permanent græs over 86 Nej pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år Permanent græs uden 18 Nej kløver omlagt min. hvert 5. år 4+17 Permanent græs til 18 Nej fabrik, min. 6 tons 3 Permanent græs til 18 Nej fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 Permanent kløver græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 86 Nej

7 frugtsværdi Permanent lucerne til 86 Nej fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 Permanent lucerne 86 Nej med min. 25 pct. græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 Permanent kløver til 86 Nej fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 Permanent lucerne og 86 Nej lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 4+17 Permanent rullegræs, 0 Nej omlagt mindst hvert 5. år Permanent græs og 18 Nej kløvergræs uden norm 6 Græsmarksplanter i omdrift 19 Græs/kløvergræs 18 Nej under 50 pct. kløver med ekstremt lavt 4+7 Græs/kløvergræs 18 Nej under 50 pct. kløver med meget lavt 4+7 Græs/kløvergræs 18 Nej under 50 pct. kløver med lavt 4+7 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) Nej

8 frugtsværdi Kløvergræs over Nej pct. kløver (omdrift) 4+7 Lucerne og 86 Nej lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift) 4 Græs uden kløver 18 Nej (omdrift) 4 Græs/kløvergræs slæt 0 Nej før vårsået grøde eller ital. rajgræs til frø 4+8 Rullegræs (omdrift) 0 Nej Græs til udegrise 82 Nej Græs og kløvergræs uden norm 6 18 Nej Græs til fabrik 3 18 Nej Kløvergræs til 86 Nej fabrik 3 Lucerne til slæt (inkl. 86 Nej slæt til eget foder) 3 Lucerne med min Nej pct. græs til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 Kløver til slæt (inkl. 86 Nej slæt til eget foder) 3 Andre fodergrøder 19 Fodersukkerroer 14 Ja Kålroer 14 Ja Fodermarvkål 14 Ja Fodergulerødder 14 Ja Udlæg og eftergrøder 19 8

9 frugtsværdi Græs, udlæg/efterslæt 0 Nej efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4+9 Græs, udlæg/efterslæt 0 Nej efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4+9 Græs, udlæg/efterslæt 0 Nej efter korn/sildig frøgræs 4+9 Kløvergræs, udlæg/ 0 Nej efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun 4+10 Kløvergræs, udlæg/ 0 Nej efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4+10 Kløvergræs, udlæg/ 0 Nej efterslæt efter korn 4+10 Græs/kl.græs udlæg 0 Nej til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 Pligtige 17/25 Nej eftergrøder 11 Udlæg og 0 Nej eftergrøder til grøngødning (frivillige eftergrøder) 12 Efterslæt efter brak 0 Nej Eftergrøde til 0 Nej randzoneordningen Mellemgrøder 0 Nej Grønsager, friland, 9

10 frugtsværdi særlige støtterettigheder Asier 0 Ja Asparges 0 Nej Bladselleri 0 Ja Blomkål 0 Ja Broccoli 0 Ja Courgette, squash 0 Ja Grønkål 0 Ja Gulerod 0 Ja ,1 Hvidkål 0 Ja Kinakål 0 Ja Knoldselleri 0 Ja Løg 0 Ja Pastinak 0 Ja Rodpersille 0 Ja Porre 0 Ja Rosenkål 0 Ja Rødbede 0 Ja Rødkål 0 Ja Salat 0 Ja Savoykål, spidskål 0 Ja Spinat 0 Ja Sukkermajs 0 Ja Ærter, konsum 0 Nej Jordskok, konsum 0 Nej Grønsager, andre 0 Ja Krydderurter Bladpersille 0 Ja Purløg 0 Ja Krydderurter, 0 Ja tøtteberettigede Krydderurter, andre 0 Ja Udyrkede arealer, vildtagre o.l. Udyrket mark 0 Nej Arealer til rekreative 0 Nej mål 16 Særlige grødekoder i 10

11 frugtsværdi bindelse med diverse miljøordninger Randzoneordningen 0 Nej Miljøgræs med N- 18 Nej kvote 18 Miljøgræs, MVJordning 22 Nej (80 N) Miljøgræs, MVJordning 22 Nej (0 N) Permanent græs, Ø- 18 Nej støtte Skovtilplantning 0 Nej årig udtagning 0 Nej med skov 20-årig udtagning 0 Nej Miljøgræs brugt som 0 Nej udtagning Vådområder brugt 0 Nej som udtagning Miljøtilsagn, der ikke 0 Nej er landarealer Miljøtilsagn, ej 0 Nej landbrugsarealer Braklagte randzoner 0 Nej

12 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion kvælstofnormen højere ventet etages i hold til normerne angivet i parentes, når frugten er alt andet end korn. Når frugten er korn, sker korrektionen i hold til den først angivne norm. 3) Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. For græs/kløvergræs til fabrik (omdrift) og permanent græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år og permanentgræs til fabrik, min 6 tons samt græs/kløvergræs til fabrik, efterslæt efter grønkorn o. l. høstet maj/juni etages korrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare. For kløvergræs til fabrik (omdrift) og kløvergræs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år etages korrektion med 15 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræseftergrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5) Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof sat på egne MVJ-arealer egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen normproduktionen ved brug felt 319 i gødningsregnskabet. Afgræsses MVJ-arealet dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de satte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet, samt udfylde et Skema B1 ned den satte mængde kg N og DE. 6) Benyttes til græsmarker eller dele græsmarker, der ikke opfylder kravene tildeling norm, jf. oversigtstabellen. 7) Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter. 8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj ud en årssået grøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om året tages et slæt italiensk rajgræs ud høst frø. 9) Normen gælder også efterslæt ikke kvælstoffikserende grøder, der benyttes til græsning eller slæt. n skal medregnes I oversigtstabellen neden. 10) Normen gælder også efterslæt kvælstoffikserende grøder, der benyttes til græsning eller slæt. n skal medregnes I oversigtstabellen neden. 11) Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha»pligtige eftergrøder«, dyrket i efteråret 2010 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2010/2011.»Pligtige eftergrøder«, jf. 30, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i rige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).»Pligtige eftergrøder«, jf. 30, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i rige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). 12) Anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke»pligtige eftergrøder«. 13) Udbytte opgivet i grødeenheder =100 FE pr. a. e. 14) Omfatter normen vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn. 15) Omfatter normen vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn. 16) Arealer til rekreative mål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt gift gødningen, jf. lovens 14, stk ) For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges grødenormerne permanent græs, der ikke er omlagt. 18) Kvælstofkvoten arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet kvælstof sat græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. 19) Udbytte i foderenheder pr. ha. 20) For grønsager på friland og krydderurter gælder det alle jordtyper vandet jord. Beregning norm: en hovedgrøden, som er den grøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som grødens norm (kolonne nr. 6, 8, 10, 12 og 13) fratrukket frugtsværdien (kolonne 3) frugten (hovedgrøden i sidste planperiode). Forfrugtsværdien skal kun fratrækkes, når der dette års hovedgrøde er anført et ja i kolonne 4. Ved dyrkning flere grøder pr. mark pr. vækstsæson, skal frugtsværdien kun fratrækkes én gang. Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. Udbytter: Tildeling norm til en grøde udsætter, at grøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodringen, energigrøder eller andet erhvervsmæssigt mål, hvor og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte normer korn, industrigrøder og frø til udsæd er t ved den grøden gældende basisvandprocent og renhed ved regning. For kartofler angives t som regnet vare, idet der er korrigeret frasortering og lagringssvind. 12

13 For grovfoder er rne i nettofoderenheder. For græs eller grøngrøder, der sælges til grøntørring, kan t omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Normer grovfodergrøder: Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Desuden skal modtager slætgræs dokumentere, at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp foderplaner m.m. Hvis en virksomhed lader græsarealer græsse dyr tilhørende en anden virksomhed, skal græsningen dokumenteres med en kvittering overførsel husdyrgødning (Skema B1). Ved anvendelse eget gårdbiogasanlæg skal grøden indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. Summen græs i slet og græsning må ikke overstige FE pr. græssende DE ved opfodring på egen bedrift. Normer græs i omdrift: Tildeling norm græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet kløver i grøden. Desuden skal tildelingen overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen samt norm, jf. tabel 1, kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13 hængig jordtype. Ved græsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet hvorpå der skal dokumenteres græsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Normer permanent græs: Tildeling norm permanent græs, græsudlæg og græseftergrøder skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slet angivet i oversigtstabellen samt norm, jf. tabel 1, kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13. Ved græsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres græsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Forfrugtsværdi ved randzoneordningen: Eftergrøder udlagt i bindelse med randzoneordningen oppebærer ingen eftervirkning. Mellemgrøder udlagt som alternativ til eftergrøder Der efterregnes ingen eftervirkning mellemgrøder udlagt som alternativ til eftergrøder Oversigtstabel-Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha at normerne græskategorien kan anvendes 5) Græskategori Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger markens samlede areal 1) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2) Permanent græs med meget lavt niveau 1,00 0,2 3) Permanent græs med lavt niveau 1,00 0,5 3) Permanent græs med normalt niveau 0,50 0,9 4) Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 0,50 0,7 Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3) 1,00 0,2 Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,9 13

14 Græskategori Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger markens samlede areal 1) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2) Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt 0,33 1,7 min. hvert 5. år Permanent græs uden kløver omlagt 0,33 2,1 min. hvert 5. år Permanent græs, ø-støtte 1,00 0,2 Permanent lucerne og lucernegræs med 0,33 1,7 over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,9 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,7 Lucerne og lucernegræs med over 50 0,33 1,7 pct. lucerne Græs uden kløver 0,33 2,1 Græs/kløvergræs, slæt før årssået grøde 1,00 0,6 eller ital. rajgræs til frø Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) 1,00 0,2 med ekstremt lavt niveau (omdrift) Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) 1,00 0,5 med meget lavt niveau (omdrift) 3) Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) 0,50 0,9 med lavt niveau (omdrift) 3) Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. 0,33 1,3 høstet maj/juni Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig 1,00 0,8 frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig 1,00 0,3 frøgræs Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn 0,33 1,1 o.l. høstet i maj/juni Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd 1,00 0,6 høstet senest 1. august Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 1,00 0,3 «1) Andelen markens græsareal, som beslaglægges slæt, kan maksimalt være 1,00. 2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Når arealer græsses dyr fra anden virksomhed, skal gødningsanførslen i kg N og DE angives denne virksomhed på skema B1. Det antal DE, der fremgår skema B1, skal multipliceres med 2 at beregne de aktuelle græsningstryk i græssende DE. 3) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion flere DE, skal dette antal benyttes. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden de seneste 5 år, kan normen permanent græs, under 50 procent kløver, omlagt mindst hvert 5. år, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet græs i omdrift, og at t overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå en foderplan med opgørelse det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen FE skal opgøres ud fra normerne alle de dyrkede og indkøbte grovfodergrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderbrug græsgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. 5) Summen græs i slet og græsning må ikke overstige FE pr. græssende DE. 14

15 »er m.v. Tabel 3: er andre plantekulturer Bilag 2 Medicinplanter Forfrugtsværdi frugts-værdi kvælstofnorm Alle jordtyper Kg N/ha Ja/nej Kg N/ha Solhat 0 Nej 75 Medicinplanter, et- og toårige 0 Nej 80 Medicinplanter, stauder og vedplanter 0 Nej 80 Havefrø Chrysanthemum Garland 30 Ja 60 Dild 30 Ja 90 Kinesisk kål 30 Ja 140 Karse 30 Ja 120 Roquette 30 Ja 110 Radis 30 Ja 120 Bladbede, rødbede 30 Ja 210 Grønkål 30 Ja 160 Gulerødder 30 Ja 160 Kål (hvid- og rødkål) 30 Ja 200 Persille 30 Ja 210 Kørvel 30 Ja 180 Majroe 30 Ja 160 Pastinak 30 Ja 120 Skorzonerrod 30 Nej 150 Havrerod 30 Ja 150 Purløg 30 Nej 120 Timian 30 Nej 120 Blomsterfrø 30 Ja 60 Andet havefrø 30 Ja 100 Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland ) Buske og træer 0 Nej 150 Stauder 0 Nej 300 Blomsterløg 0 Nej 300 En- og toårige planter 0 Nej 300 Frugt og bær Melon 25 Ja 135 Græskar 25 Ja 135 Rabarber 50 Nej 100 Jordbær 0 Nej 80 Solbær 0 Nej 160 Ribs 0 Nej 160 Stikkelsbær 0 Nej 100 Brombær 0 Nej 100 Hindbær 0 Nej 100 Blåbær 0 Nej 100 Anden buskfrugt 0 Nej 85 Træfrugt Kirsebær, uden undervækst 0 Nej 150 Kirsebær, med undervækst græs, der udnyttes1) 0 Nej 200 Blomme, uden undervækst 0 Nej 150 Blomme, med undervækst græs, der udnyttes1) 0 Nej 200 Hyld 0 Nej 200 Hassel og valnød 0 Nej 85 Æble 0 Nej 140 Pærer 0 Nej

16 Forfrugtsværdi frugts-værdi kvælstofnorm Alle jordtyper Kg N/ha Ja/nej Kg N/ha Vindruer 0 Nej 140 Spisedruer 0 Nej 140 Rønnebær 0 Nej 100 Hyben 0 Nej 100 Mispel 0 Nej 100 Blandet støtteberettiget frugt 0 Nej 100 Anden træfrugt 0 Nej 100 Væksthuskulturer 2) Tomat2) 0 Nej 2350 Agurk2) 0 Nej 2100 Salat2) 0 Nej 900 Andre grønsager2) 0 Nej 800 Snitblomster og snitgrønt2) 0 Nej 1100 Potteplanter2) 0 Nej 950 Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen 0 Nej 300 frugtbuske) 2) Småplanter (en-årige) 2) 0 Nej 300 Lukket system 1 (en-årige) 3) 0 Nej Udbragt mængde Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3) 0 Nej Udbragt mængde Andre specialgrøder Containerplads 1 (frugtbuske) 4) 0 Nej 550 Containerplads 2 (en-årige) 4) 0 Nej 550 Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen 0 Nej 550 frugtbuske) 4) Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde Humle 0 Nej 175 Trækulturer Skovdrift, alm. 0 Nej 0 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 0 Nej 15 Juletræer og pyntegrønt, JB Nej 75 Juletræer og pyntegrønt, JB Nej 100 Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB Nej 75 Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB Nej 100 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 1 0 Nej 15 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 2 0 Nej 15 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 3 0 Nej 15 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 Energiskov og anden produktion Lavskov6 0 Nej 100 Pil5 0 Nej 120 Poppel6 0 Nej 120 El6 0 Nej 75 Særlige kulturer til energi og anden produktion Elefantgræs 0 Nej 75 Rørgræs 0 Nej 75 Sorrel 0 Nej 150 Øvrige grøder Øvrige grøder 0 Nej 60 Naturarealer, etableret efter driftsloven 0 Nej 0 Naturlignende arealer 0 Nej 0 Åbne arealer i skov 0 Nej 0 Fredskovspligtige lysåbne arealer i skov 0 Nej 0 16

17 Forfrugtsværdi frugts-værdi kvælstofnorm Alle jordtyper Kg N/ha Ja/nej Kg N/ha Fragået og sammenlagte marker Fragået mark 0 Nej 0 Mark sammenlagt med anden mark 0 Nej 0 Producentskiftemark 0 Nej 0 1) Beregnes på den del arealet, der er græsdækket, og som høstes eller græsses i planperioden. 2) erne gælder åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen holdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen salat er baseret på produktion 7 hold pr. år. For virksomheder, der over Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen holdsmæssigt. 3) Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4) En containerplads er et grænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 5) Normen pil gælder kun pil dyrket med henblik på høst, og kun til og med 4. planperiode efter hugning eller plantning. 6) Normen poppel, el og lavskov gælder kun kulturer dyrket med henblik på høst, og kun til og med 10. planperiode efter hugning eller plantning Beregning norm: en hovedgrøden, som er den grøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som grødens norm (kolonne 4) fratrukket frugtsværdien (kolonne 2) frugten (hovedgrøden i sidste planperiode). Der skal kun fratrækkes frugtsværdi, når der ved dette års hovedgrøde er anført et ja i kolonne 3. Ved dyrkning flere grøder pr. mark pr. vækstsæson, skal frugtsværdien kun fratrækkes én gang.«17