Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år

Transkript

1 Tema: 140 år Af Kenneth Grothe Toustrup/ Foto Dansk Farmacihistorisk Fond Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet Pharmadanmark kunne den 11. oktober fejre 140 års jubilæum og se tilbage på et fagligt område, der har forandret sig fra et hæderkronet håndværk på apoteket til et lægemiddelområde, der bl.a. har overhalet landbruget som landets største eksportsektor og banet vejen for klinisk farmaci i den offentlige sektor. Et kig frem antyder, at fremtiden byder på ligeså mange forandringer, herunder et stigende foreningsfokus på medico, fordi lægemiddel- og medicoområdet kommer til at ligne hinanden mere og mere. 14 pharma oktober 2013

2 Pharmadanmark 140 år I 2007 blev Dansk Farmaceutforening til Pharmadanmark og åbnede dermed et nyt kapitel i foreningens historie. Det nye navn understregede, at foreningen nu ville være for alle akademikere på lægemiddelområdet.»i løbet af de sidste 15 år har vi gennemgået en omfattende udvikling fra udelukkende at være en forening for farmaceuter og humanbiologer til at være en forening for alle akademikere på lægemiddelområdet. Vi er vokset markant og tæller i dag mere end medlemmer. Det er sket parallelt med, at farma-industrien har overhalet landbruget som Danmarks største eksportområde, og at vi i Danmark har fået en stor og innovativ medicoindustri en industri som på mange måder begynder at ligne lægemiddelindustrien, fx i forhold til myndighdernes krav om dokumentation for produkternes kvalitet og sikkerhed. En anden markant forandring er, at det offentlige område er vokset, især fordi klinisk farmaci på hospitalerne for alvor er blevet en realitet. Som forening favner vi alle kompetencer på apotek, i lægemiddel- og medicoindustrien, i det offentlige og inden for forskning. Uanset stillingsbetegnelse og sektor samler vi akademikerne,«siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark. Hun er selv uddannet farmaceut og har baggrund i den danske lægemiddelindustri. Nu har hun en lederstilling inden for medicoindustrien, og dermed er hun også et godt eksempel på en af pointerne bag Pharmadanmarks strategi: Den klassiske opdeling af de akademiske fagforeninger baseret på kandidatuddannelser kommer til kort på et arbejdsmarked, hvor kun uddannelserne men ikke jobfunktionerne adskiller sig klart fra hinanden. Det gør det naturligt for foreningen at optage alle akademikere, der har beskæftigelse på lægemiddelområdet, eller som har en lægemiddelfaglig uddannelse. Et nyt universitetsbillede et nyt navn At Dansk Farmaceutforening i 2007 skiftede navn til Pharmadanmark handlede ikke om navnet alene, men var samtidig et klart signal om en ny strategi og en ny tilgang til fremtidens lægemiddelområde.»i tiden frem til navneskiftet, stod det klart, at der var forandringer på vej. Vi havde en masse møder med bl.a. Danmarks Farmaceutiske Universitet, og det var tydeligt, at vi stod over for et nyt universitetsbillede med fusioner og nye uddannelser over hele landet. Derfor satte vi gang i en større strategiproces,«fortæller Steffen Bager, tidligere formand i Pharmadanmark. Han forklarer videre, at selvom optakten gav diskussioner og rejste mange spørgsmål i foreningen, så var der gennemgående en stor tilslutning til den nye strategi på tegnebrættet. pharma oktober

3 Pharmadanmark 140 år»vi konstaterede, at vi ikke længere skulle være en fagforening for farmaceuter og humanbiologer alene. Vi skulle favne lægemidler, kemi og brugen af lægemidler. I efteråret 2006 blev vi formelt enige om at være en forening rettet mod uddannede eller ansatte på lægemiddelområdet, så muligheden for at blive medlem fremover også skulle afhænge af arbejdsområdet og ikke uddannelsen alene. Vi præsenterede en samlet pakke på repræsentantskabsmødet i november med nyt navn og logo m.m. Det rejste en del spørgsmål, men generelt blev det godt modtaget. Det var meget flot og fremsynet af medlemmerne, at vi kunne indføre så store forandringer helt uden kampvalg og konflikter,«mener Steffen Bager. Et område i vækst De mange nye uddannelser på vej var en væsentlig årsag til den nye strategi, men også den hastige vækst af den danske lægemiddelindustri spillede ind.»vi havde en diskussion af, hvor stort fokus vi skulle have på det private område. Vi var klar over, at vi med den nye strategi skulle være skarpere på de individuelle forhandlinger og styrke det private område. Derfor blev øvelsen at finde en balance mellem de tre områder apotek, offentlig og privat og sikre, at Pharmadanmark blev fagforening for alle medlemmer. Og det må siges, at vi fik succes med det. Vi satte nogle mål for den forventede medlemsfremgang, og de blev overskredet markant. Og siden er foreningen vokset år for år,«siger Steffen Bager. At beslutningen om at skifte identitet var rigtig og fortsat er det i dag, peger Antje Marquardsen også på. Især den store tilgang af studerende er et signal om, at Pharmadanmark også på universiteterne er etableret som foreningen for akademikere på tværs af lægemiddelområdet.»vi er et område præget af flere og flere forskellige uddannelser og kulturer et globalt område, der forandrer sig hele tiden. Farma-virksomhederne er stærke, og den store vækst tiltrækker nye uddannelser. Vi ser det på vores studerende, hvis medlemstal nu er på over Pharmadanmark har fulgt med udviklingen af lægemiddelområdet fra apotek til industri, og årene har vist, at det var rigtigt at udvide. Det er lykkedes at tiltrække rigtig mange nye medlemmer, der fremstår som en ressourcestærk, højtuddannet og eftertragtet faggruppe på et område i rivende udvikling,«siger Antje Marquardsen. Uddannelse banede vejen Et kig tilbage på historien viser, at lægemiddelområdet har gennemgået store forandringer, så det på knap 100 år er gået fra at være præget af håndværk og mesterlære til at være et område med forskning og uddannelse på højt akademisk niveau.»det var oprindeligt et meget fint håndværk at fremstille lægemidler på apotekerne, og det var nærmest andagtsfuldt at træde ind på et apotek som i et tempel og man blev ikke lærling på apoteket, men discipel. Der duftede af kamfer og krydderier, alt omkring lægemidlerne foregik på latin, og man måtte ikke informere patienterne. Det var en opgave for lægerne. Farmaceuten havde oprindeligt meget praktisk arbejde med produktion og ekspedition, så alt i alt må man sige, at der er sket meget med lægemiddelområdet siden dengang,«fortæller Poul R. Kruse, dr.pharm. og formand for Dansk Farmacihistorisk Fond. Han peger her på en række milepæle, der har medvirket til at forandre området og trække det i den akademiske retning.»det var en stor milepæl, da vi i 1892 fik det første selvstændige uddannelsessted for farmaceuter i Stockholmsgade på Østerbro, og det var en anden stor milepæl, da skolen flyttede til Universitetsparken i 1942 her fik uddannelsen akademisk status. Det var også en milepæl, at man i 1970 fik en selvstændig skole for apoteksassistenter, for det medvirkede til at fjerne en stor del af de praktiske opgaver omkring ekspedition og produktion fra farmaceuterne. Endelig skete der en stor udvikling med faget gennem 1970 erne, hvor tendenserne gik mod patientrådgivning og information. Og 16 pharma oktober 2013

4 pharma oktober

5 Tidslinje 140 år med lægemidler 1873: Foreningen blev stiftet den 11. oktober under navnet Pharmaceutisk Medhjælperforening. 1892: Første selvstændige uddannelsessted for farmaceuter, Den Farmaceutiske Læreanstalt i Stockholmsgade, blev oprettet.. Bygningen huser i dag Dansk Psykologforening. Fra slutningen af 1800-tallet og frem: Udviklingen af den danske læge middelindustri. 1909: Foreningens navn ændres til Dansk Farmaceutforening. 1942: Den Farmaceutiske Læreanstalt flytter til Universitetsparken i København og får navnet Danmarks Farmaceutiske Højskole. Ved samme lejlighed får uddannelsen formelt akademisk status. Samtidig indføres den farmaceutiske doktorgrad. 1954: Den farmaceutiske licentiatuddannelse indføres skifter i 1992 betegnelse til ph.d. 1970: Apoteksassistentskolen indvies i dag Pharmakon a/s i Hillerød erne: Udvikling af apotekernes patientrådgivning om sikker brug af lægemidler, sundhedsfremme og forebyggelse. 1994: Humanbiologer får mulighed for at blive optaget i foreningen. 2007: Foreningen åbner for medlemskab for alle akademikere på lægemiddelområdet og skifter navn til Pharmadanmark. 18 pharma oktober 2013

6 Pharmadanmark 140 år når vi taler om milepæle, så har udviklingen af den danske lægemiddelindustri haft meget stor betydning for det lægemiddelområde, vi ser i dag,«siger Poul R. Kruse. Et lille land med en global lægemiddelindustri Hvorfor har et lille land som Danmark en så stor og global lægemiddelindustri? Det er et spørgsmål Poul R. Kruse jævnligt må svare på ikke mindst i forbindelse med, at lægemiddelindustrien har overhalet landbruget som eksportsektor. Der findes ikke noget entydigt svar, men en del af forklaringen ligger i historien om udviklingen fra mesterlære til uddannelse på akademisk niveau.»der sker flere ting, som medvirker til udviklingen af industrien herhjemme. Først og fremmest har vi i slutningen af 1800-tallet en teknisk udvikling og en fremvoksende lægemiddelindustri i udlandet især i Tyskland, England, Frankrig og Schweiz. Det er selvfølgelig med til at bane vejen, men helt kon- kret kan man sige, at udviklingen er betinget af fire faktorer. Vi har idérigdom, kvalifikationer til at lede og organisere en lægemiddelproduktion, finansiering og forretningssans. Og som en vigtig forudsætning har vi gennem en årrække overuddannet farmaceuterne til et fagligt niveau, som strengt taget ikke var nødvendigt på apotekerne. Især havde man kemi på et højt niveau, og det skete med en intention om, at farmaceuterne på sigt skulle være rustet til at indgå i farmaceutiske virksomheder. Da virksomhederne begyndte at dukke op, havde vi allerede veluddannede farmaceuter stående klar,«siger Poul R. Kruse. Han fremhæver desuden historien om apoteker Alfred Benzon, der var indehaver af Svane Apoteket i København, og som i 1863 købte en fabriksbygning på Halmtorvet. Han oprettede Alfred Benzons kemiske Fabrik til fremstilling af kemisk-tekniske artikler til husholdning og til håndværkere samt apotekslægemidler, der blev solgt til apotekerne i bulk, hvis de ikke ønskede selv at fremstille dem. Fabrikken, der lå ved siden af Kødbyen, bragte i 1893 de første danske farmaceutiske specialiteter i handelen. Det drejede sig om to kirtelpræparater til behandling af myxødem, der var fremstillet af slagteriaffald, nemlig skjoldbruskkirtler fra kalve. Den tidlige danske lægemiddelindustri var hæmmet af manglen på en hjemlig kemisk industri, der kunne levere udgangsmaterialer til syntetisering af lægemiddelstoffer. Vi havde ikke som konkurrenterne i udlandet minedrift og kemiske fabrikker. Men vi havde andelsslagterierne og kunne anvende slagteriaffaldet til fremstilling af lægemiddelstoffer, således som Alfred Benzon og senere også Nordisk Insulinlaboratorium og andre virksomheder gjorde det«, fortæller Poul R. Kruse. pharma oktober