DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Mogens Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende redegørelse over status på kartoffelcystenematoden Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 20. december 2010 Direkte tlf.: Den vedlagte redegørelse om Status på kartoffelcystenematoden - Overlevelsesrate, bekæmpelseseffektivitet og nuværende bekæmpelsesstrategi i EPPOregionen er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Punkt 6.13 i aftalens Bilag 2 og præciseret i bestilling af 19. februar 2010). Redegørelsen er udarbejdet af seniorforsker Lars Monrad Hansen, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr. Afs. CVR-nr.: Side 1/1 Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax: djf@agrsci.dk
2 Status på kartoffelcystenematoden Overlevelsesrate, bekæmpelseseffektivitet og nuværende bekæmpelsespraksis i EPPO-regionen Seniorforsker Lars Monrad Hansen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet December
3 Indholdsfortegnelse I. Indledning 3 II. Baggrund. 3 III. Biologi.. 4 A. Patotyper. 5 B. Populationsdynamik. 5 C. Overlevelsesrate 7 D. Effekt på udbyttet... 9 IV. Udbredelse og spredning.. 10 V. Bekæmpelsesstrategier. 11 VI. Bekæmpelsespraksis i EPPO-regionen A. Lande tilhørende EU. 13 B. Lande ikke tilhørende EU. 13 VII. Litteratur. 17 2
4 I. Indledning Plantedirektoratet har den 18 februar 2010 bedt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet udarbejde en rapport vedrørende Status på kartoffelcystenematoden: Overlevelsesrate, bekæmpelseseffektivitet og nuværende bekæmpelsespraksis i EPPO-regionen II. Baggrund Plantedirektoratet står overfor at skulle implementere et nyt EU-direktiv om kartoffelcystenematoden. I det nye direktiv indgår elementer omkring bekæmpelsesstrategi. I gældende praksis behandles vækstmedier og kompostprodukter ved høj temperatur for at bekæmpe evt. kartoffelcystenematod kontamineringer, mens markkontamineringer kan håndteres vha. dyrkning af resistente kartoffelsorter eller forbud mod dyrkning af afgrøder, som er værter for kartoffelcystenematoden. Plantedirektoratet ønsker opdateret status på viden omkring praksis og muligheder for effektiv bekæmpelse i EPPO-regionen, således at Plantedirektoratet kan stå inde for afgørelser omkring korrekt bekæmpelse og erklæringer om kontamineringsfri vækstmedier, kompostbunker og hele marker. Problematikken aktualiseres ved intensiveret prøvetagning, hvor der skal sikres mod spredning af smitte via prøvetagningsudstyr eller brug af små motordrevne køretøjer (ATV er), som kan ansamle jord i dæk og lign. 3
5 III. Biologi Kartoffelcystenematoden består i realiteten af to arter nemlig den gule kartoffelcystenematode (Globodera rostochiensis) og den hvide kartoffelcystenematode (Globodera pallida). Morfologisk er de meget ens, hvilket også førte til, at Wollenweber (1923) oprindeligt beskrev dem som én art Heterodera rostochiensis. Ved hjælp af PCR-teknik er det i dag forholdsvis nemt og hurtigt at bestemme til hvilken art et fund af kartoffelcystenematoder tilhører (Marshall & Crawford, 1987). De danske navne henviser til, at for den ene nematodarts vedkommende gennemløber hunnerne et stadium hvor hunnernes bagkrop ændrer farve fra hvid over gul til den brune cyste. Den anden nematodart forbliver hvid indtil den bliver til en brun cyste. Livscyklus er vist i fig. 1. Fig. 1. Livscyklus for kartoffelcystenematoderne Globodera rostochiensis og Globodera pallida (Evans and Stone, 1977). Cysterne (cyst i fig. 1) ligger i jorden efter endt vækstsæson. De indeholder æg og nyklækkede larver. Efter at diapausen er afsluttet, vil nogle af cysterne klækkes, når æg og larver alle har udviklet sig til larvestadiet J2, og de rette omstændigheder er til stede. Der dannes både hanner og hunner. Larverne trænger ind i rødderne og udvikler sig her videre til larvestadierne J3 og J4. Hunnerne placerer sig herefter således, at deres bagkrop bryder gennem røddernes epidermis. Hannerne forlader rødderne, for at parre sig med hunnerne, hvis kønsåbning sidder på bagkroppen. Herefter dør hannerne. Hunnerne udvikler nu mange æg (i gennemsnit ca. 400), hvorved 4
6 deres bagkrop bliver større og større. Til sidst er bagkroppen reduceret til én stor ægbeholder, og hunnen er død. Farven på bagkroppen er skiftet fra hvid til brun, og betegnes nu som en cyste. Cysten falder af roden og ud i jorden. Livscyklus er nu sluttet. A. Patotyper Det har imidlertid senere vist sig, at ud over de to arter, som blev dannet for flere millioner år siden, er der opstået flere såkaldte patotyper med forskellig virulens. De forskellige patotyper opdagede man, da man fandt ud af, at de samme kartoffelcystepopulationer blev opformeret uens på kartoffelsorter med forskellige genotyper (resistensgener). Der blev derfor udarbejdet et internationalt skema til identifikation af de forskellige arter og patotyper (Canto Saenz & de Scurrah, 1977; Kort et al., 1977). Testen består i, at man dyrker de pågældende kartoffelcystenematoder på en lang række kartoffelsorter med forskellige resistensgener. Resultatet fra en sådan testmatrix kan fortælle hvilken patotyper, der med overvejende sandsynlighed er taler om. Et problem er det dog, at kun for en enkelt patotypes vedkommende (Ro1) er der tale om en forholdsvis simpel genetik, mens der for de andre patotypers vedkommende er tale om, at resistensen styres af flere gener. Med den moderne PCR-teknik er det muligt, som tidligere nævnt, ikke alene at adskille de to arter G. rostochiensis og G. pallida fra hinanden, men også forskellige patotyper (virulenstyper). Det betyder derfor også, at hvad angår virulenstyper, er billedet blevet en del mere mudret, end da virulenstyperne udelukkende blev bestemt ud fra deres opformeringsegenskaber på forskellige kartoffelsorter. B. Populationsdynamik Optimumtemperaturen for G. Rostochiensis ligger på 20 C og en smule lavere for G. pallida. G. Rostochiensis kan udvikle sig i temperaturintervallet C og G. pallida i intervallet 8-27 C. G. pallida er således lidt bedre tilpasset et koldere klima. Kartoffelnematodcysterne vil kunne overleve i jorden i år (Turner, 1996). Dette skyldes, at når først 2. stadie larverne har udviklet sig inden i cysten, går de ind i en ekstrem form for dvaletilstand kaldet diapause. I en sådan tilstand, kan cysterne ikke stimuleres til at klække før diapausen er ophørt. Generelt forholder det sig således, at diapausen ophører i god tid inden næste kartoffelafgrøde lægges. Herefter vil de fleste af cysterne klækkes, når de bliver udsat for forskellige kemiske forbindelser (roddiffusat) udskilt af kartoffelrødderne. Hvis kartoffelcystenematoden introduceres 5
7 til et nyt geografisk område vil den i løbet af 2-3 år kunne tilpasse sig en ny vækstsæson for værtsafgrøden, typisk kartofler. Den del af cysterne, der klækker, varierer meget. I mangel af en værtsafgrøde vil nogle af cysterne klække på bestemte tider af året, når jordtemperatur og fugtighed er passende. Man regner med at under europæiske forhold vil omkring 30% af cysterne klække spontant på denne måde (Grainger, 1951). I meget tør jord kan klækningsprocenten komme under 20% og i meget fugtig jord over 50%. I meget kolde jorde kan klækningsprocenten komme helt ned under 4%, som man f. eks, har set det i Norge (Øydvin, 1978). Hvis man betragter de to arter, så klækker G. pallida en smule langsommere end G. rostochiensis, når der ingen værtsafgrøde er til stede. Er der en værtsafgrøde til stede, vil roddiffusat få i størrelsesordenen 60-80% af cysterne til at klække. Flest vil klækkes i sandjord og lidt færre i lerjord og jord med større organisk indhold (Jones, 1970). Uanset hvor ideelle forholdene er, vil 100% af cysterne aldrig klække. Man kan sige, at populationen har udviklet en overlevelsesstrategi, så uanset om alle klækkede cyster og dermed larver bliver udsat for en katastrofe og dør, vil der altid være 20-40% af populationen tilbage, til sikre dens fortsatte eksistens. En sådan katastrofe kunne være dyrkning af en totalt resistent kartoffelsort. Nematoderne klækker i stort tal, men ingen vil kunne gennemføre deres livscyklus. Opformeringsraten af kartoffelcystenematoden på en værtsafgrøde afhænger af begyndelsespopulationen. Der er konkurrence om rødderne, som samtidig har indflydelse på han/hun-forholdet. Larverne har således ikke noget bestemt køn, når de trænger ind i rødderne. De larver, som det lykkes at få placeret sig et sted med mulighed for megen næring, bliver til hunner mens de resterende bliver til hanner (Ross and Trudgill, 1971). Med en begyndelsespopulation på få æg og larver per gram jord kan opformeringsrasten være omkring 60 gange (Winslow and McKenna, 1972). Er begyndelsespopulationen derimod mere end 100 æg og larver per gram jord kan opformeringsraten godt blive negativ. Dette skyldes at rodsystemet hurtigt bliver stærkt angrebet, hvorfor der er mindre plads til den enkelte larves udvikling. I Nordeuropas forholdsvis kolde jorde, udvikles der som regel kun én hel generation af kartoffelcystenematoden hvert år (Jones, 1950). 6
8 C. Overlevelsesrate Her gennemgås overlevelsesraten for kartoffelcystenematoder, som har været udsat for forskellige behandlinger i forbindelse med slambehandling, kompostering mv. Litteraturen, der ligger til grundlag for gennemgangen er: Bøen et al. (2006), Evans (1991), Goffeng et al. (1978), Heinicke, (1989), Munir et al. (2009), Spaull (1992) og Spaull og McCormack (1988). De fleste forsøg er lavet med den gule kartoffelcystenematod (Globodera rostochiensis), da forsøg har vist, at den er mere modstandsdygtig end den hvide kartoffelcystenematod (Globodere pallida). 1. Anaerob stabilisering ved udrådning i opvarmet rådnetank eller behandling i biogasreaktor. Tabel 1. Reduktion af cyster ved udrådning i opvarmet varmetank (20-45 C) Pct. reduktion af levende cyster Dage i behandling G. rostochiensis G. pallida Kontrol Som det fremgår af tabel 1, vil der være sket en kraftig reduktion allerede efter 1 uge, og efter 3 uger vil ingen cyster overleve. I de fleste rensningsanlæg vil processen tage ca. 30 dage og temperaturen være omkring 35 C, hvilket betyder at smitterisikoen med kartoffelcystenematoder er minimal. 2. Aerob stabilisering ved slambeluftning, enten i specielt indrettet slamluftningstank eller i langtidsbeluftet aktiveret slamanlæg. Ved en aerob stabilisering vil antallet af levende cyster kun reduceres med ca. 45% efter 7 uger, hvilket er helt utilstrækkeligt i forhold til et rensningsanlæg. Ved termofil (60 C) aerob stabilisering vil antallet af levende cyster være reduceret med ca. 100% allerede efter 1-2 dage. Denne reduktion må dog tilskrives temperaturen. 7
9 3. Kompostering hvor temperaturen ikke kontrolleres. Temperaturen i en sådan kompostering kan i det yderste af anlægget risikere at være temmelig lav (omkring 20 C), hvilket er helt utilstrækkeligt til at reducere antallet af levende cyster. 4. Kontrolleret kompostering Her udsættes alt materialet for minimum 55 C i 2 uger, hvorefter 99.9% af cysterne vil være døde. I en norsk komposteringsundersøgelse var begyndelsestemperarturen i milen 8-9 C, men kom i løbet af 10 dage op på 50 C med en efterfølgende maksimum temperatur på ca. 60 C. Der blev i hver af 9 gentagelser tilsat 60 cyster. Resultaterne fremgår af tabel 2. Tabel 2. Resultater fra komposteringsforsøg. 540 cyster tilsat. Temperatur op til 60 C. Dage komposteret Komposteret (æg/larver) Kontrol (æg/larver) Ved et efterfølgende forsøg, forsøgte man at opformere 20 cyster fra den komposterede del såvel som 20 cyster fra kontrollen. Der blev fundet ikke fundet nogen levende cyster fra den komposterede del og i gennemsnit 600 levende cyster fra kontrollen. Jeg har selv i samarbejde med Hedeselskabet lavet et forsøg med kontrolleret kompostering, og her fandt vi 0 levende cyster fra det indre af kompostmilen og mange levende cyster fra det ydre af kompostmilen. Det kan således konkluderes, at hvis kompostmilen vendes et tilstrækkeligt antal gange, vil smitterisikoen med kartoffelcystenematoder fra den frembragte kompost være minimal. 5. Anerob kold udrådning Undersøgelser viser, at en anaerob kold udrådning vil reducere antallet af levende cyster med 97% efter ca. 6 uger og med 100% efter ca. 9 uger. 8
10 6. Kemisk stabilisering ved tilsætning af kalk Ved at hæve ph fra 5.5 til 11.5 og lade cysterne eksponeres ved 20 C i 24 timer, vil der ske en reduktion af levende cyster på ca. 40%. Udsættes levende cyster for en ph-værdi på 10 i 14 dage, dør de alle. 7. Temperaturafhængighed i fugtigt miljø 72 C: reduktion med 99.9% efter ½ time 60 C: reduktion med 99.9% efter 4 timer 55 C: reduktion med 99.9% efter 4 timer 50 C: reduktion med 99.9% efter 7 timer Temperaturafhængighed i tørt miljø 100 C: reduktion med 0% efter ½ time 80 C: reduktion med 66% efter 16 timer 65 C: reduktion med 99.9% efter 72 timer D. Effekt på udbyttet Kartoffelplanter kan reagere på en lang række forskellige måder over for angreb af kartoffelcystenematoder. Det er dog således, at ved stærke angreb reduceres udbyttet væsentligt. Generelt kan man sige, at når forekomsten af kartoffelcystenematoder overstiger omkring 1.5 æg/larver pr. g jord, vil det kunne måles på udbyttet (Seinhorst, 1982). Ved lave nematodtætheder kan de fleste planter tolerere invasionen, og den lille skade de udøver på rodsystemet, vil ikke påvirke planternes udvikling væsentligt. Faktisk kan invasionen ligefrem styrke rodnettet, da kartoffelplanterne vil reagere ved at danne mange laterale rødder, således at det totale rodsystem bliver større (Jones, 1956). Dette fænomen kaldes for overkompensation, og ses også andre steder i naturen. Eksempelvis vil et lille angreb af glimmerbøsser på vinterraps føre til større udbytte, end hvis angrebet ikke havde været til stede. Når graden af nematodangrebets størrelse øges, er planterne ude af stand til at kompensere for det, hvilket medfører at rodsystemet bliver dårligt udviklet og ineffektivt, hvad angår optagelse af vand og næringsstoffer. Det betyder derfor, at det kan være svært på forhånd at estimere en eventuel udbyttenedgang, da den er afhængig af dels nematodangrebets størrelse men også af vejret. 9
11 Som en generel regel kan man sige, at øges kartoffelcystenematod-angrebet med 2 æg/larver pr. g jord så vil udbyttetabet øges med 1%. Denne sammenhæng gælder op til omkring 75 æg/larver pr. g jord. Her er kartoffelcystenematod-angrebet så stort, at nematoderne vil begrænse hinanden, så sammenhængen ikke mere er lineær (Brown and Sykes, 1983). IV. Udbredelse og spredning. Kartoffelcystenematoden er nu konstateret i 65 lande (EPPO, 1994), hvor G. rostochiensis er repræsenteret. I 41 af disse lande er også G. pallida repræsenteret. I Danmark har vi kun fundet den gule kartoffelcystenematod (G. rostochiensis) i landbrugsafgrøderne (videncenter for Landbrug, 2010). Udbredelsen af kartoffelcystenematoden i de mange lande må formodes at være sket sammen med udbredelsen af kartoffeldyrkningen. I Danmark blev den konstateret for første gang i De infektive juvenile nematoder, der lever i jordens vandhinder, vil kun bevæger sig aktivt maksimalt 1 m (ofte langt mindre) i forsøget på at finde en vært. Den største transport inden for den enkelte mark og markerne imellem sker derfor passivt. Efterfølgende nævnes de mest udbredte veje til smitte med kartoffelcystenematoder er: 1. Smitte med ucertificerede læggekartofler 2. Flytning af landbrugsmaskiner herunder mekanisk jordprøvetagningsudstyr hvor cysterne transporteres fra smittede områder på dæk osv. til usmittede områder. 3. Flytning af husdyr, hvor cysterne kan transporteres på dyrenes fødder. 4. Bevægelse af personer, som arbejder på landbrugsbedriften, hvor cyster kan transporteres på støvler og sko. 5. Introduktion af jord fra smittede områder, eksempelvis i forbindelse med jordsammenlægninger, større byggerier osv. 6. Introduktion af forurenede afgrøder til rene områder, eksempelvis flytning af enhver plante med rod til en planteskole. Her vil altid hænge lidt jord vil, som kan være forurenet med kartoffelcystenematoder. 7. Kraftig vandafstrømning fra smittede områder. 8. Stærk vind kan fra udsatte områder med let sandjord blæse cyster til områder som hidtil ikke har haft kartoffelcystenematoder. 10
12 Som det fremgår, vil en praksis med høj hygiejne hjælpe meget på at reducere spredning af kartoffelcystenematoder væsentligt. Det er dog usandsynligt, at et område, som er blevet kraftigt angrebet med kartoffelcystenematoder, nogen sinde igen vil blive helt fri for en forekomst. Uanset hvilke bekæmpelsesforanstaltninger man anvender, vil en lille restpopulation altid være tilbage. V. Bekæmpelsesstrategier Hvis man dyrker kartoffelcystenematod-modtagelige kartoffelsorter for tæt i sædskiftet i en mark, som er angrebet af kartoffelcystenematoder, vil der kun gå få sæsoner, før der ikke kan dyrkes kartofler mere på grund af for lille udbytte. Bekæmpelseseffektivitet Til at holde forekomsten af kartoffelcystenematoderne nede har man forskellige værktøjer : Sædskifte. Det nødvendige antal år, der skal gå mellem to værtsafgrøder, fra man har et kraftigt angreb, til man igen kan få et normalt udbytte afhænger af forskellige klimatiske forhold. Imidlertid vil der hvert år spontant klækkes et sted mellem 20 % og 50 % af cysterne. Hvis vi regner med 30 % spontan klækning, vil der gå ca. 14 år før marken er nede på 1 % af det oprindelige angrebsniveau. Hvis man dyrker nematomodtagelige sorter anbefales som tommelfingerregel, at der går 7 år mellem hver kartoffelafgrøde. På disse 7 år vil en population af kartoffelcystenematoder kunne reduceres fra 20 til omkring 2 æg/larver pr. g. jord. Dyrkning af helt eller delvist resistente sorter. Er sorterne helt resistente vil ingen opformering være mulig. Reduktionen i antallet af nematoder vil kunne reduceres med omkring 80% om året. Det betyder, at det kun tager 4 år, at komme ned på 1% af det oprindelige angrebsniveau. Er resistensen kun delvis - eksempelvis 60%, vil det tage 6 år. Er nematodangrebet meget kraftigt, vil også udbyttet i resistente sorter nedsættes betragteligt. Nematodlarverne vil klækkes og angribe rodsystemet som derved skades, men de vil ikke kunne fuldføre deres livscyklus. Der forekommer således ingen opformering. Man skal imidlertid være uhyre forsigtig med at dyrke nematodresistente kartofler for tæt i sædskiftet, som en løsning på kartoffelcystenematod-problemet. Resistente 11
13 sorter vil selektere for nye patotyper af kartoffelcystenematoder, hvorved resistensen i løbet af en forholdsvis kort årrække vil brydes. Det er set adskillige gange. Kemisk bekæmpelse med nematicider. Mange forskellige nematicider har været testet i tidens løb. Få har vist sig effektive, og langt de fleste er aldrig blevet kommercielt anvendt primært på grund af prisen samt deres toksikologiske effekter. De mest effektive er de nematicider, der udbringes på dampform. De har en effektivitet på op til 80% reduktion af kartoffelcystenematoderne. En lang række EU-lande incl. Danmark har dog forbudt disse, da de er voldsomt miljøskadelige. Det kan derfor konkluderes, at problemer med kartoffelcystenematoden er et sædskifteproblem. Med et fornuftigt sædskifte og fornuftig brug af resistente sorter vil man kunne holde forekomsten af kartoffelcystenematoder nede på et acceptabelt niveau. 12
14 VI. Nuværende bekæmpelsespraksis i EPPO-regionen EPPO-regionen består i dag af 50 lande. For overskuelighedens skyld deler jeg disse lande op i to grupper, nemlig lande tilhørende EU og lande ikke tilhørende EU. A. Lande tilhørende EU Det drejer sig om i alt 27 lande. Disse lande er forpligtiget til at implementere vedtagne EU-forordninger på området udmøntet i en bekendtgørelse BEK nr 743 af 24/06/2010 Fødevareministeriet (2010). Det må således formodes, at det er disse mindstekrav, som er eller vil blive implementeret i samtlige EU-lande. I Danmark er bekendtgørelsen trådt i kraft 30. juni 2010 og indeholder følgende bestemmelser: På marker hvor der er konstateret kartoffelcystenematoder, skal markerne afgrænses til omgivende arealer med en effektiv barriere. Marken må ikke anvendes til produktion af kartofler eller plantning eller oplagring af planter nævnt i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 743 af 24/06/2010. Før en kartoffelcystenematod-kontamineret mark igen kan anvendes til kartoffelproduktion, skal der gennemføres en bekæmpelse, hvorved arealet ikke anvendes til dyrkning af kartofler i mindst seks år. Bekæmpelsen går dels ud på ikke at dyrke kartofler samt at dyrke resistente kartoffelsorter (forskellige sorter) i to på hinanden følgende år. Plantedirektoratet udtager jordprøver og afgører, hvornår et areal er fri for kartoffelcystenematoder. Det kan endvidere oplyses, at for ikke at få opformeret eventuelle kartoffelcystenematoder anbefaler Videncenter for Landbrug, at man ikke dyrker kartofler på samme areal mere end hvert fjerde år. B. Lande ikke tilhørende EU Det drejer sig om i alt 21 lande plus Jersey og Guernsey. Jersey og Guernsey er Britiske øer, som ikke er medlem af EU. Imidlertid følger man her, ifølge deres præsentation på EPPO s hjemmeside, EU-lovgivningen tæt. Jersey og Guernsey er således ikke behandlet særskilt. På EPPO s hjemmeside ( er der oplysning om kontaktpersoner i de forskellige lande. Med henblik på at få op- 13
15 lysning om bekæmpelsesstrategi, har jeg taget kontakt til disse personer. I langt de fleste tilfælde er opgivet en mail-adresse, som virker. I de tilfælde hvor mail-adressen ikke virkede, lykkedes det at finde (google) en virksom mail-adresse på de pågældende personer. Kun i et et enkelt tilfælde (Hviderusland), hvor der ikke er opgivet nogen mail-adresse, og det heller ikke var muligt at finde nogen, blev der afsendt en fax. Alle EPPO-lande, der ikke tilhører EU, har således fået en forespørgsel stilet til den på EPPO s hjemmeside opgivne kontaktperson. Resultatet fa forespørgslen følger nedenfor: EPPO lande i alfabetisk orden: Kroatien De regler man anvender til at bekæmpe samt forhindre spredning af kartoffelcystenematoder er harmoniseret med EU direktiv 2007/33. Når man tidligere har harmoniseret med et EU direktiv er det vel forventeligt, at man også forsøger at harmonisere med den nye EU bekendtgørelse BEK nr 743 af 24/06/2010. Kilde: Sandra Andrlić, senior advisor, Plant Health Department, Directorate of Agriculture and Food Industry, Ministry of Agriculture,Fishery and Rural Development ( sandra.andrlic@mps ). Norge Den hvide- og gule kartoffelcystenematod er reguleret i forskriften: FOR nr. 1333: Forskrift om planter og tiltak mot planteskadegjørere ( d html ). Heri står bl.a. at det er forbudt at introducere og sprede den gule- og den hvide kartoffelcystenematode. Der stilles endvidere krav om, at produktionsstedet skal være kendt og konstateret fri for kartoffelcystenematoder (og andet) ved indenlands omsætning af jord og organiske dyrkningsmedier. I forbindelse med eksport af jord og dyrkningsmedier stilles der ligeledes krav om at produktionsstedet skal være konstateret fri for kartoffelcystenematoder, hvis importlandet kræver det. En undersøgelse har vist, at spredningen af kartoffelcystenematoder er større end hidtil antaget. Det konkluderes derfor, at den forvaltningspraksis, som blev indført i 2001, ikke har været tilstrækkelig. Man har derfor sat sig en ny målsætning. 14
16 Den er for hvid kartoffelcystenematod og resistensbrydende patotyper af gul kartoffelcystenematod at forhindre smitte fra inficerede arealer samt reducere populationerne. For gul kartoffelcystenematod er målsætningen at begrænse smitte fra inficerede arealer samt reducere populationerne. Når et areal bliver fundet smittet med kartoffelcystenematoder, skal ejer (lejer) have udførlig information vedrørende nematoderne og dermed kendskab til, hvordan kartoffelcystenematoder spredes (vidensbaseret forvaltning). I modsætning til tidligere gives der nu mulighed for at dyrke industri- og spisekartofler på ejendomme, som er smittet med hvid- og resistensbrydende patotyper af gul kartoffelcystenematod. Forudsætningerne er, at der skal tages jordprøver på arealet, som viser, at det er fri for smitte med kartoffelcystenematoder. Der indføres endvidere et krav om 4-årigt sædskifte for kartofler, og hvert 8. år skal der udtages jordprøver til analyse for forekomst af kartoffelcystenematoder. For at kunne nå målsætningen med den vidensbaseret forvaltning af kartoffelcystenematoderne, er det vigtigt at hele kartoffelbranchen og hver enkelt dyrker påtager sig et ansvar for at være opdateret med lovgivning og aktuelle tiltag fra myndighedernes side. Det er derfor af afgørende betydning at der hurtigst muligt udarbejdes en branchestandard, som skal omfatte forebyggende tiltag og faglig forsvarlig drift både på produktionsstederne med og uden fund af kartoffelcystenematoder. Kilde: Randi Knudsen, Mattilsynet Hovedkontoret, Tilsynsavdelingen, Seksjon planter og vegetabilsk mat (Randi.Knudsen@mattilsynet.no) Tunesien I forbindelse med produktion af læggekartofler kræver lovgivningen et sædskifte på 3 år for certificerede og 4 år for basic. I forbindelse med forebyggende foranstaltninger mod Globodera spp. skal der inden man dyrker læggekartofler udtages 4 jordprøver á 2 liter per ha. I tilfælde af angreb med Globodera spp. anbefales det, at man ikke anvender samme areal igen, da arealet vil være smittet med kartoffelcystenematoder i mange år. I forbindelse med produktion af konsumkartofler anbefales, såfremt angreb konstateres, et sædskifte på minimum 4 år, anvendelse af tolerante sorter samt kemisk bekæmpelse med et godkendt nematicid. Kilde: Prof Bouzid NASRAOUI, Protection et Contrôle de la Qualité des Produits Agricoles, Ministère de l'agriculture, 30 rue Alain Savary, 1002 TUNIS 15
17 Albanien, Algeriet, Aserbaijan, Bosnien og Herzegovina, Hviderusland, Israel, Jordan, Kasakhstan, Kirgisistan, Makedonien, Marokko, Moldova, Rusland, Serbien, Schweiz, Tyrkiet, Ukraine og Usbekistan har ikke svaret. 16
18 VII. Litteratur Berry, M. M., Stone, A. R. And Parrot, D. M. (1977). Nematology Department. In: Report of Rothamsted Experimental Station for Part 1, p Brown, E. B. And Sykes, G. B. (1983). Assessement of the damage caused to potatoes by potato cyst nematodes Globodera rostochiensis and G. pallida. Annals of Applied Biology 103, Bøen, A., Hammeraas, B., Magnusson, C. & aasen, R. (2006). Fate of The potato cyst nematode Globodera rostochiensis during composting. Compost Science & Utilization 14 (2), Canto Saenz, M. and de Scurrah, M. M. (1977). Races of the potato cyst nematode in the Andean region and a new system of classification. Nematologica 23, EPPO (1994). EPPO Distribution list EPPO Secretariat, Paris. Evans, K. (1991). Lethal temperatures for eggs og Globodera rostochiensis, determined by staining with new blue R. Nematologica 37, Evans, K. And Stone, A. R. (1977). A review of the distribution and biology of the potato cyst nematodes Globodera rostochiensis and G. pallida. PANS 23 (2), Fødevareministeriet (2010). BEK nr 743 af 24/06/2010. Grainger, J. (1951). The golden eelworm. Studies of the ecology and control of the potato root eelworm, Heterodera rostochiensis. Research Bulletin of West of Scotland Agricultural College 10, 72pp. Goffeng, G., Øydvin, J., Hammeraas, B. & Løwe, A. (1978). Overlevelse av potetcystenematode Globodera rostochiensis (Woll.) under frilandskompostering av kommunalt avfall. Kongsvingerundersøkelsene, Melding nr. 11, Ås, Norge. Heinicke, D. (1989). Verbreitung von nematoden mit Klärschlamm und Abvasser. Der Kartoffelbau, 40 Jg., 6. Jones, F. G. W. (1950). Observations on the beet eelworm ant other cyst forming species of Heterodera. Annals of Applied Biology 37, JONES, F.G.W. (1956). Soil populations of beet eelworm (Heterodera schachtii Schm.) in relation to cropping. II. Microplot and field plot results. Ann. appl. Biol. 44: Jones, F. G. W. (1970). The control of the potato cyst nematode. Journal of The Royal Society of Arts 118, Kort, J., Ross, H., Rumpenhorst, H. J. And Stone, A. R. (1977). An international sceme for identifying and classifying pathotypes of the potato cyst nematodes Globodera rostochiensis and G. pallida. Nematologica 23, Marshall, J. W. and Crawford, A. M. (1987). A cloned DNA fragment that can be used as a sensitive probe distinguish Globodera pallida from Globodera rostochiensis. Journal of Nematology 19, 541. Munir. A., Phillips, M. S. & Trudgill, D. L. (2009). Effect of exposure to high temperatures on the hatching and reproduction of Globodera rostochiensis, Parkistan journal of Nematology 27 (2), Ross, G. J. S. and Trudgill, D. L. (1971). The effect of population density on the sex ratio of Heterodera rostochiensis: a two dimensional model. Nematologica 15, Seinhorst, J. W. (1982). The relationship in field experiments between population densuty of Globodera rostochiensis before planting potatoes and yield of potato tubers. Nematologica 28, Spaull, A. M. (1992). Effects of anaerobiosis on the survival of Globodera pallida and possibilities for control. Nematologica 38,
19 Spaull, A. M. & McComrack, D. M. (1988). The incidence and survival of potato cyst nematodes (Globodera spp.) in various sewage sludge threatment processes. Nematologica 34, Turner, S. J. (1996). Population decline of potato cyst nematodes (Globodera rostochiensis, G. pallida) in field soils in Northern Ireland. Annals of Applied Biology 129, Videncenter for Landbrug (2010). Dyrkningsvejledning i kartofler., Skejby Winslow, R. D. and McKenna, L. A. (1972). Comparative rates of development of strains of potato cyst nematodes, Heterodera rostochiensis in outdoor pot experiments. Record of Agricultural research, Ministry of Agriculture, Northern Ireland 20, Wollenweber, H. W. (1923). Krankheiten und Beschadigungen der Kartoffel. Arbeit der Forschungs Institut Kartoffel Berlin 7, Øydvin, J. (1978). Studies on Potato Cyst-Nematodes Globodera spp. and the use of Plant resistance against G. rostochiensis in Norway. Växtskyddsrapporter, Avhandlinger nr. 2, Uppsala, Sweden, 37 pp. 18
Anbefalinger vedrørende bekæmpelsesstrategi i marker med angreb af kartoffelcystenematoder
Anbefalinger vedrørende bekæmpelsesstrategi i marker med angreb af kartoffelcystenematoder Seniorforsker Lars Monrad Hansen Institut for Agroøkologi Science and Technology, Aarhus Universitet November
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder 1)
BEK nr 452 af 16/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 11-0114-000002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNotat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler
Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009
Læs mereInstruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves
Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereKend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg
Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/2-2018 v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg Agenda 1. Lidt om jordens frugtbarhed 2. Hvad gør vi ved de mange skader fra 2017? 3. Jordprøver hvordan
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereL 156/12 Den Europæiske Unions Tidende DIREKTIVER
L 156/12 Den Europæiske Unions Tidende 16.6.2007 DIREKTIVER RÅDETS DIREKTIV 2007/33/EF af 11. juni 2007 om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder og om ophævelse af direktiv 69/465/EØF RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
Læs mereRoecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster
Roecystenematoder Heterodera schachtii Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Tyskland Nordzucker monitering 2008-2010 0: 14 pct Under 3000: 45 pct 3.000-10.000:
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereVejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Planter Nyropsgade 30, 1780 København V. E-mail: xkar@naturerhverv.dk Vejledning i at anmelde arealer til avl af
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om NaturErhvervstyrelsens generelle retningslinjer for kategorisering af smittetryk af kartoffelbrok
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereEfterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker. skadedyr? Temadag 30. nov Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion
Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker det sygdomme og skadedyr? Temadag 30. nov. 2009 Ghita Cordsen Nielsen, Planteproduktion Relevante efterafgrøder Olieræddike Sennep Raps Græsser Rug Korsblomstrede efterafgrøder
Læs mereVejledning til bekæmpelse af rodgallenematoder og rodsårsnematoder i økologiske gulerødder
Vejledning til bekæmpelse af rodgallenematoder og rodsårsnematoder i økologiske gulerødder Nematoder er af stor betydning for økosystemet i jorden. Nematoder skal således være der, og vi hverken ønsker
Læs mereGrøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher
Grøn Viden Coloradobillen Biologi og bekæmpelse Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher 2 Coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata Say) er et meget betydeligt
Læs mereTEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR?
TEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR? Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret, Planteproduktion EFTERAFGRØDER SOM OMTALES: Olieræddike Sennep Græsser Rug/havre
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereVejledning for produktion af præbasis. miniknolde
Vejledning for produktion af præbasis planter og - miniknolde December 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereMarkbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel
Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereKartoffelcystenematoder. Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder
Kartoffelcystenematoder Vejledning om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder Juni 2016 Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Planter & Landbrugslov Grafiker/bureau: - Tryk: - Fotos: EPPO Oplag: - ISBN:
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mere: Laboratorieundersøgelse/ Marksyn
Oversigt over eksportbetingelser : for læggekartofler 2016/17 Albanien CMS See enclosed... Quality certificate, Albania Algeriet CMS + RS Voir appendice Angola Nej Ingen The seed potatoes are free from
Læs mereTyper af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark
Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark Steen Lykke Nielsen & Tina Tønnersen, AU, DJF Lars Bødker, Videncenter for Landbrug 1 Erwinia-komplekset Tidligere navn Nye navn Erwinia
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV. om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder. (forelagt af Kommissionen)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 151 endelig 2005/0058 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder (forelagt af Kommissionen)
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereOvervågningsprogram 2008. Skadegørere på friland I 2008 bliver følgende skadegørere på friland overvåget:
Overvågningsprogram 2008 Her kan du se overvågningsprogrammet for 2008. Skadegørere på friland I 2008 bliver følgende skadegørere på friland overvåget: Anoplohora glabripennis, A. chinensis og andre træbukke
Læs mereKontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok revideret udgave
Dato: 3. september 2015 Sagsnummer: 15-379-000040 Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok revideret udgave Kolofon Kontrolinstruks til undersøgelseszone
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Læs mereTEMADAG 26. OKTOBER 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER/ PÅVIRKER DET SKADEGØRERE?
TEMADAG 26. OKTOBER 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER/ - PÅVIRKER DET SKADEGØRERE? Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret, Planteproduktion EFTERAFGRØDER SOM OMTALES: Olieræddike Sennep Græsser Rug/havre
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mere: Laboratorieundersøgelse/ Marksyn
Oversigt over eksportbetingelser : for læggekartofler 2018/19 Albanien CMS See enclosed... Quality certificate, Albania Algeriet CMS + RS Voir appendice Angola Nej Ingen The seed potatoes are free from
Læs mereResultater fra ENDURE
& Per Kudsk Institut for Aarhus Universitet Jens Erik Jensen Videncentret for Landbrug 1 Hvad er ENDURE? ENDURE et EU Network of Excellence med deltagelse af 15 partnere fra 10 lande, heriblandt DJF og
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereAdhoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af første møde, den 14. november 2014.
NaturErhvervstyrelsen Den 8. december 2014 Sagsnr.:14-3041-000001 Adhoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af første møde, den 14. november 2014. Tilstede: Jens Kristian Ege Olsen (Landbrugets
Læs mereBILLER OG BROK To af rapsens udfordringer
BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer Irene Skovby Rasmussen Bladribbesnudebillen det nye store skadedyr i raps? 2,5-3,5 mm 1 Bladribbesnudebillen hvem er nu det? Kendetegn Biologi Afgrødeskade og
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereAnmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen.
Justitsministeriet Bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 424-428 om minks velfærd fra Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereAd hoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af andet møde, den 17. december 2014
NaturErhvervstyrelsen Den 2. februar 2015 Sagsnr.: Ad hoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af andet møde, den 17. december 2014 Tilstede: Jens Kristian Ege Olsen (Landbrugets Kartoffelfond,
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereHva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig
Læs mereNotat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet
Læs mereStatus for kartoffelvirus Y i Danmark
Plantekongres 2013 Kartoffelsektionen Steen Lykke Nielsen, Mogens Nicolaisen & Lars Bødker præsen TATION Disposition Introduktion til kartoffelvirus Y (PVY) Hvilke PVY-linier har vi pt. i Danmark? Symptomer
Læs mereNematoder noget vi taler om eller noget vi gør noget ved. Elo West Larsen
Nematoder noget vi taler om eller noget vi gør noget ved Elo West Larsen Gæt hvilken sort til højre Noget vi kan se 2 26.11.2009 Elo West Larsen Vi ligger, som vi har redt Roedyrkning er blevet koncentreret
Læs mereAgertidsler - biologi og bekæmpelse
Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2014
Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereIntroduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport
Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk
Læs mereØkologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder
Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder Organic white clover production (Trifolium pratense L.), importance of the
Læs mereDesuden laver Plantedirektoratet generel kontrol for karantæneskadegørere i forbindelse med flere af Plantedirektoratets kontroller som fx:
Overvågningsprogram 2009 Her kan du se overvågningsprogrammet for 2009. Desuden laver Plantedirektoratet generel kontrol for karantæneskadegørere i forbindelse med flere af Plantedirektoratets kontroller
Læs mereVæggelus biologi. Væggelusarter
Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen
Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen
Læs mereBetydning af efterafgrøder for angreb af fritlevende nematoder i kartofler
Betydning af efterafgrøder for angreb af fritlevende nematoder i kartofler Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A., Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N. Konsulent Stine Styrup
Læs mereLæggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016
Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET FødevareErhverv Vedrørende udpegning af landdistriktsområder Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 09.
Læs mere8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17
8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Notat vedrørende krav til brug af resistente sorter i forbindelse med bekæmpelse
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Kartoffelafgiftsfonden Kilde: AKV Langholdt Titel Bekæmpelse af skimmel i nye resistente stivelsessorter Projektansvarlig og deltagere Ansvarlig: Jens G. Hansen, Forskningscenter Foulum, Institut for Agroøkologi,
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Kvælstof i have- og parkaffald (HPA) Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 10. maj 2010 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereKan vi helt undvære pesticider?
Kan vi helt undvære pesticider? Med fokus på forebyggelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU L. Sigsgaard koppert 26/05/2018 2 EU -Integrated Pest Management, IPM Fokus på forebyggelse
Læs mereTidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel
Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereGold hejres spiring og etablering
Gold hejres spiring og etablering Jeppe Berner Hansen Kandidatstuderende Agriculture (Production & Environment) Dias 1 Dias 2 Landbrugsinfo.dk (2016) Uniprot (2016) Dias 3 Udbredelse CABI (2016) Dias 4
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereTil Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereVedr. evaluering af den danske lovgivning om slagtekyllinger og implementering af slagtekyllingedirektivet.
Justitsministeriet Susanne Elmholt Dato: 17. november 2008 Vedr. evaluering af den danske lovgivning om slagtekyllinger og implementering af slagtekyllingedirektivet. I henhold til skrivelse af 7. oktober
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs merePå grundlag af disse meddelelser fastsættes i vedlagte skemaer datoen, fra hvilken den diagonale kumulation gælder.
C 67/8 DA Den Europæiske Unions Tidende 20.2. Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsesdatoen for den regionale konvention om pan-euro- Middelhavsregler for præferenceoprindelse eller protokollerne om
Læs mereIntroduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011
Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Statusrapport 2011 Ansøger: Landbrugets Kartoffelfond Grindstedvej 55 7184 Vandel
Læs mereLandbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Læs mereHvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?
Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette
Læs mereVækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2
Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Høringssvar over delrapport om Avl af svin afgivet af arbejdsgruppen om avl af dyr Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 16. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereSlutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress
Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mere