Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder
|
|
- Rebecca Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder Organic white clover production (Trifolium pratense L.), importance of the white clover seed weevil (Apion fulvipes G.) and possibilities for control Lars Monrad Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg Afdeling for plantebeskyttelse DK 4200 Slagelse SAMMENDRAG Hvidkløversnudebillen er et meget betydende skadedyr i hvidkløverfrøproduktionen. Det er ikke helt entydigt, hvor stor en skade de gør, men forsøg viser, at hvis der forekommer et angreb på 1 larve pr. hoved, vil udbyttetabet blive på ca. 35 kg/ha. Der er udført screeningsforsøg for at finde resistente sorter, som ikke kunne opformere hvidkløversnudebillen. Blandt de 11 sorter som blev undersøgt, var ingen resistente. Et forsøg på at fjerne en del af kløversnudebillerne og deres æg og larver ved hjælp af en sen afpudsning viste positive resultater. Et forsøg på at anvende repellerende planter (krydderurter) til at afskrække kløversnudebillerne fra at etablere sig i hvidkløverafgrøden viste, at der ingen virkning var af kommen, timian og oregano. ABSTRACT The white clover weevil is a very significant pest in the white clover seed production. It is not quite distinct how much damage they can do, but experiments shows that 1 larvae per head will cause a yield loss at about 35 kg/ha. Experiments with 11 separate varieties to find resistant ones show no significant differences. Experiments with late defoliation to remove adult beetles, larvae and eggs show promising results. Experiments including repellent crops to prevent the white clover weevils to infest the white clover crop show no results for Caraway, Thyme and Oregano. Key words: White clover seed weevil, organic growing, damage, resistant varieties, late defoliation, repellent crops.
2 INDLEDNING Det er veldokumenteret at kløversnudebiller er væsentlige skadedyr i kløver. De er i mange sammenhænge årsag til, at der høstes et for lille frøudbytte specielt i den økologiske produktion. Der findes 3 arter på rødkløver og 1 art på hvidkløver. Rødkløverarterne er forholdsvis specifikke på rødkløver, mens hvidkløversnudebillen også kan angribe rødkløver i mangel af bedre. De kan dog ikke opformere sig på rødkløver. De voksne biller overvintrer i hegn, skovkanter mv. Når temperaturen kommer op på ca. 12 ºC, begynder de at kravle væk fra overvintringsstederne, og når temperaturen passerer de 20 ºC, går de på vingerne. De kan flyve forholdsvis langt, og kan således nå mange af de fjernest liggende hvidkløvermarker. Man ved ikke helt præcist hvor langt de kan flyve, men vi taler om adskillige kilometer. Hvidkløversnudebillerne kan kendes på deres ringe størrelse (2 mm lang), den lange snude, den sorte krop og ikke mindst de gule ben. Til at begynde med, gør de ikke væsentlig skade, da de lever af hvidkløverens blade, som får et karakteristisk hullet udseende. Når der begynder at komme knopper, indleder billerne deres æglægning. Hunnerne lægger fortrinsvis æg i blomsterknopperne, hvor de laver et hul i småblomsterne, hvorigennem æggene lægges. Der lægges normalt kun ét æg i hver småblomst. Hele udviklingen fra æg til ung bille foregår inde i småblomsten. Her lever larven af frøanlæg og frø. Hver larve æder ca. 5 frø, og i sjældne tilfælde kan op til 45 biller udvikles fra et enkelt hoved. Kløversnudebillerne spreder deres æglægning over ca. 1 måned, og udviklingen fra æg til voksen bille tager ligeledes omkring 1 måned. Det betyder, at der vil være larver i hvidkløverhovederne fra slutningen af maj og ca. 2 måneder frem. Det gælder om at minimere angrebet af kløversnudebiller, og det kan forsøges gjort på flere forskellige måder: Anvendelse af resistente sorter Sen afpudsning Repellerende planter Gasbrænding I det følgende vil de undersøgelser vi har foretaget inden for de enkelte områder blive gennemgået. MATERIALE OG METODER Forekomst og skadevirkning For at finde en sammenhæng mellem antal snudebiller og udbyttetab blev der i 2000 og 2001 anlagt et bekæmpelsesforsøg med parcelstørrelse 2½ 7½ m og 4 gentagelser. I alt 8 parceller, hvor en randomiseret halvdel blev sprøjtet med normal dosis SumiAlpha. Til undersøgelse af snudebilleforekomsten blev ugentligt udtaget 12 kløverhoveder fra hver parcel. De 12 hoveder blev opsat i 30 ml medicinbægre og placeret i minivæksthus, hvor temperatur og luftfugtighed kan styres (20 ºC, lys 16 timer og mørke 8 timer, eller døgnets lysrytme, luftfugtighed høj). Efter ca. 1 måned gennemgås bægrene, og kløversnudebillerne optælles. Anvendelse af resistente sorter I år 2000 blev der anlagt forsøg med 11 forskellige hvidkløversorter, med henblik på at finde eksisterende sorter, som havde mindre gode egenskaber vedrørende opformering af hvidkløversnudebiller. Forsøgsdesign og metode var som ovenfor beskrevet.
3 Sen afpudsning Der er en teori om at snudebillerne lægger hovedparten af deres æg i begyndelsen af deres reproduktive fase. Hvis dette er rigtigt, vil en rettidig afpudsning fjerne de hoveder med mange larver, og i de efterfølgende fremkomne hoveder vil hvidkløversnudebillerne ikke have mulighed for at lægge så mange æg. Det er således målet at finde ud af om en rettidig afpudsning vil kunne bruges som en kontrolforanstaltning mod hvidkløversnudebiller. Der er anlagt 1 forsøg i Hvidkløver - ikke afpudset 2. Hvidkløver - afpudset 30 maj 3. Hvidkløver - afpudset 12 juni 4. Hvidkløver - afpudset 27 juni Repellerende planter Forskellige planter (krydderurter mv.) formodes at have en repellerende virkning over for bl.a. hvidkløversnudebillen. Det er således formålet at undersøge muligheden for at reducere forekomsten af hvidkløversnudebiller ved hjælp af henholdsvis repellerende planter. Der blev i 2000 og 2001 anlagt 1 forsøg. 1. Ubehandlet 2. Kommen 3. Timian 4. Oregano Gasbrænding Vi har endnu resultater fra forsøg med gasbrænding, men i år 2002 vil der dels blive udført forsøg ved Forskningscenter Flakkebjerg og dels udført forsøg hos forskellige avlere. RESULTATER OG DISKUSSION Forekomst og skadevirkning I figur 1 er vist udviklingen i snudebilleangrebet Af figur 1 kan man se, at de første kløversnudebiller begynder at dukke op efter 21 juni. De biller vi her taler om er dem, som bliver klækket i hovederne. Æggene kan således tidligst være lagt i begyndelsen af juni. Det passer med, at der midt i maj var en kort periode med udflyvningstemperaturer (> 20 ºC), hvorefter temperaturen i de næste 3 uger var noget lavere. De biller, som fløj ud til kløvermarkerne midt i maj, har herefter brugt 1-2 uger til ernæringsgnav, således at de kan få gang i ægproduktionen. Æggene er herefter blevet lagt omkring 1 juni. I midten af juni var der igen mulighed for massiv udflyvning, og de æg som lægges på dette tidspunkt forårsager den store stigning i forekomsten frem til midten af juli. Fig.1. Udvikling af snudebille angreb i 2001 Fig. 1. Development of weevil infestation in Weevils/head
4 Hvis man omregner angrebet af kløversnudebiller til billedage, hvor en billedag er forekomsten af 1 kløversnudebillelarve pr, hoved pr. dag, kommer man frem til, at angrebet i 2001 var på 227 billedage (arealet under den fuldt optrukne kurve i fig.1.) I tabel 1 er vist angreb og skade for 2000 og Som det fremgår af tabel 1 er der store forskelle på udbyttetabene de to år, hvor angrebet af kløversnudebiller stort set har været det samme. Tabel 1. Udbytter og udbyttetab i insekticid bekæmpelsesforsøg Table 1. Yield and yield losses in insecticide treatment experiments År Billedage Udbytte kg/ha Udbyttetab kg/ha LSD Udbyttetab/billedag kg/ha Hvis man gennemgår litteraturen, kommer man frem til en skadevirkning på 1.7 kg pr. ha. pr. billedag, hvilket faktisk er et gennemsnit af de her fundne resultater. Det må derfor formedes at billernes skadevirkning ligger i størrelsesorrdenen 1.7 kg pr. ha. pr. billedag, men flere undersøgelser er nødvendige, før man mere præcist kan bestemme den. Da larverne er ca. 3 uger om at blive voksne, kan man beregne skadevirkningen af 1 larve pr. hoved til ca. 35 kg/ha. Forsøget fortsætter. Anvendelse af resistente sorter I tabel 2 er resultaterne fra screening af en række hvidkløvrsorter vist. Tabel 2. Screening af hvidkløversorter Table 2. Screening of white clover varieties Sort Antal hoveder undersøgt Antal biller pr. hoved Antal e pr. hoved Parasiterings procent Abercrest 16 13,4 0,3 2 Alberta 8 15,5 0,3 2 Aran 12 14,9 0,2 1 Avoca 12 12,2 0,1 1 HoKv , Klondike 64 16,4 0,8 5 Lirepa 8 13,3 0,3 2 Milo 32 12,9 0,1 1 Nanouk 12 13,4 0,2 1 Rivendel 12 12,7 0,3 2 Sonja 16 16,8 0,3 2 Variationen i forekomst af kløversnudebiller og snyltehvepse var så stor, at der generelt ikke var forskel på de enkelte sorter. HoKv9262 adskilte sig dog signifikant fra Klondike, hvad
5 angik forekomst af snudebiller og fra alle de øvrige sorter, hvad angik parasiteringsprocent. Det forholdsvis mindre angreb af snudebiller i HoKv9262 kan skyldes, at sorten er småblomstret, hvilket sandsynligvis ikke er optimalt for snudebillerne. Sen afpudsning I tabel 3 er vist resultaterne fra et afpudsningsforsøg udført i Som det fremgår, sker der et signifikant fald efter 12 juni. Desværre var udbytterne her små. Ubehandlet og 30 maj ca. 65 kg/ha; 12 juni og 27 juni 36 kg/ha. Forsøget fortsætter. Repellerende planter I tabel 4 er vist resultaterne af forsøg med repellerende planter i år Den maksimale forekomst var ca.12 kløversnudebiller pr. hoved. Udbytterne meget små og ikke signifikante ca. 35 kg/ha. Forsøg gennem 2 år har nu vist, at metoden ikke virker. Tabel 3. Resultater fra afpudsningsforsøg. Table 3.Results from defoliation experiment Antal dyr pr. hoved Kløversnudebill e Kløvergnaver pct. Ubehandlet 7,8 0,1 2, maj 8,7 0,1 2, jun 7,4 0,1 1, jun 2,0 0,1 0,9 31 Tabel 4. Resultater fra forsøg med repellerende planter, Table 4. Results from experiments including repellent crops Dyr pr. hoved Kløversnudebill e Kløvergnaver pct. Ubehandlet 9,8 0,3 1,3 12 Kommen 11,1 0,3 1,0 8 Timian 10,5 0,4 1,2 10 Oregano 9,1 0,3 1,1 11 Gasbrænding For denne metodes vedkommende gælder det om at vente indtil hovedindflyvningen er overstået, således at man får slået flest mulig biller ihjel. Imidlertid må brændingen heller ikke ske på et tidspunkt, hvor mange blomsterknopper er udviklet, da vi formoder, at brændingen vil ødelægge disse. LITTERATUR Boelt, M. (2000). Økologisk frøforskning. Dansk Frøavl 2, Bovien, P. og Jørgensen, M. (1934). Orienterende undersøgelser over angreb af snudebiller (Apion) i kløverhoveder. Tidskrift for Planteavl, 40,
6 Bovien, P. og Jørgensen, M. (1936). Fortsatte undersøgelser over angreb af snudebiller (Apion) i kløverhoveder. Tidskrift for Planteavl, 41, Engelhardt, Chr. (1903). Danske arter af slægten Apion Herbst. Ent. Medd., 2, Fritsen, H. et al. (1987). Produktion af hvidkløverfrø. Dansk frøavl 10, Gønget, H. (1997). The Brentidae (Coleoptera) of Northern Europe, Fauna Entomologica Scandinavica, 34, Jarvis, M. A., Kidd, N. A. C., Fitton, M. G., huddleston, T. and Dawah, H. A. (1993). Flower visiting by hymenopteran parasitoids. Journal of Natural History, 27: 1, Munk, T. (1977). e. Natur og Museum nr. 3, Notini, G. (1935). Undersökningar rörande på rödklöver levande spetsvivlar (Apion Herbst.). 1. Deres förekomst, levnadssått och utviklingshistoria. Statens Växtskyddsanstalt, Medd. Nr. 9, 1-63 Notini, G. (1938). Undersökningar rörande på rödklöver levande spetsvivlar (Apion Herbst.). 2. Ekologiska undersökningar. Statens Växtskyddsanstalt, Medd. Nr. 22, Pedersen, M. B. (2000). Øko-hvidkløver på kort og langt sigt. Dansk Frøavl 2, 8-9. Pedersen, A. (1941). Frøavl af tidlig rødkløver: blomstring, bibesøg og snudebilleangreb i afhugningsforsøgene. Tidskrift for Planteavl, 45, Pedersen, A. Og Sørensen, N. Aa. (1934). Undersøgelser over rødkløverens bestøvning og angreb af spidsmussnudebiller på rødkløver. Tidskrift for Frøavl, Pedersen, A. Og Sørensen, N. Aa. (1935). Undersøgelser over rødkløverens bestøvning og angreb af snudebiller på rødkløver. Tidskrift for Frøavl, Pedersen, A. Og Sørensen, N. Aa. (1936). Undersøgelser over rødkløverens bestøvning og angreb af snudebiller på rødkløver. Tidskrift for Frøavl, Zolotarev, V. N. (1992). Evaluation of the susceptibility of white clover to Apion. Selektsiya i Semenovodstvo, Moskva, no 4-5,
Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel
Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereAfprøvning af græsfrøsorter med forskellig geografisk oprindelse
Afprøvning af græsfrøsorter med forskellig geografisk oprindelse Evaluation of grass seed cultivars with varying geographic origin Birte Boelt, Rene Gislum, Anne Mette Dahl Jensen & Lise C. Deleuran Danmarks
Læs mereInsektbejdsning Insecticide seed treatments against pests in sugar beet , Annual Report
460, 461 2013 Annual Report Insektbejdsning 2013 Insecticide seed treatments against pests in sugar beet 2013 Åsa Olsson ao@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereSamspil mellem varroa og virus
Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne. af Birte Boelt
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne af Birte Boelt 21. MAJ 2014 ØKOLOGISK HVIDKLØVER, RØDKLØVER OG LUCERNE Birte Boelt Institut for Agroøkologi Aarhus
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning
Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele
Læs mereUkrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug
Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter
Læs mere+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide
Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2014
Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereSalat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.
Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange
Læs mereMekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003
20. Danske Planteværnskonference 2003 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes Ilse A. Rasmussen & Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i frøafgrøder
Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Landskonsulent Christian Haldrup Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl SAMMENDRAG For at kunne dyrke frø af høj kvalitet, og der er behov for at kunne
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002
Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs merePopulationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00
KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereBælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter
sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereVÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,
Læs mereNye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium arvense) i økologisk jordbrug
8 februar 2011 National seminar, Flerårige ugras i eng og åker, Sarpsborg, d. 8 feb. 2011 Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium
Læs mereForsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs merePlanlægning af sortsudvikling: trin for trin
Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mereDet fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB
1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres pension
FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereRAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter
RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter Til fødselsdagsselskabet, beach party, picnic, familiedagen eller på legepladsen til enhver tid. Fra 6 til 90 år. Indeholder
Læs mereOVERENSKOMSTSTATISTIK 2014
OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereFigensorter til danske forhold
Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i kartofler
1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo
Læs mereDK79134282I. Bayer CropScience DK. Country: DK Colour: CMYK
Front cover WG 70 200 g Insektmiddel tomat, agurk og peber i væksthuse Opbevares tørt og køligt. is a registered trademark of the Bayer Group ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereNaturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig
Naturdagpleje Stadil Vedersø Fra spirende idé til naturlig hverdag Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig Det er præcis ét år siden at idéen til Stadil Vedersø Natur Dagpleje opstod, og så er tiden vel
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereStrategi til forebyggelse af græsmarksparasitter
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -
Læs mereBeretning nr Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle Roskilde
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1542 Afbrænding af halm og udnyttelse af genvæksten efter frøhøst hos rød svingel (Festuca
Læs mereGennemgang af søgekøen
Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereSprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereGrundlÄggende variabelsammenhänge
GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.
Læs mereLØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.
NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning
Læs mereLopper og flæskeklanner. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting
Lopper og flæskeklanner Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper på minkfarme 1. Hvilke lopper finder man på mink? 2. Hvorledes påvirker lopper mink? 3. Hvordan bekæmper man lopper? Loppeproblemerne
Læs mereSygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.
ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereKirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86
Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon
Læs mereEffekten af kasernelukninger på beskæftigelse
Effekten af kasernelukninger på beskæftigelse Hvad er effekten på private job af at udflytte statslige job? Ikke noget evidens fra Danmark. Problem: Få eksempler på udflytning og få antal arbejdspladser.
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereInternational matematikkonkurrence
Facit til demoopgaver for 6. og 7. klassetrin Navn og klasse 3 point pr. opgave Facit 1 Hvilken figur har netop halvdelen farvet? A B C D E 2 På min paraply fra Australien står der KANGAROO: Hvilket af
Læs mereGlyphosat som vækstfremmer? Claus Felby, Jens Streibig og Nina Cedergreen
Glyphosat som vækstfremmer? Claus Felby, Jens Streibig og Nina Cedergreen Herbiciders vækststimulering Udviklingen af de auxin-lignende herbicider (MCPA, 2,4- D etc.) blev igangsat som vækststimulerings-projekter
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mereVarighedsbegrænsning på sygedagpenge
Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere
Læs mereSlutrapport over GEP forsøg 820/06 823/06. BEKÆMPELSE AF AGERPADDEROK - additiver til forbedring af MCPA s effekt
Slutrapport over GEP forsøg 820/06 823/06 BEKÆMPELSE AF AGERPADDEROK - additiver til forbedring af MCPA s effekt Peter Hartvig December 2007 Rapport til Banedanmark samt Produktionsafgiftsfonden for Juletræer
Læs mereDuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: 23814720. www.dupontagro.dk. DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København
DuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København Tlf.: 32662000 1 Agenda Avaunt - effektiv bekæmpelse af glimmerbøsser
Læs merehttp://192.168.1.217/www.nelostuote.fi/tanska/pakkeasletregler.html Indhold:
1 / 5 25.6.2008 9:00 Indhold: 1 bro, 1 æsel i træ med plastik kurv, 55 kort, 4 bakker til at samle frugt på, 9 tosidet bro-stykker., 9 æbler, 9 pærer, 9 appelsiner, 9 blommer Før spillet starter 2 / 5
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mere3. Alternativ kontrol af indvoldsorm hos svin
3. Alternativ kontrol af indvoldsorm hos svin Helena Mejer & Allan Roepstorff Center for Eksperimentel Parasitologi Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 3.1 Indledning De fleste almindelige indvoldsorm
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere
Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereEdderkopper - målestok
Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at
Læs mereFlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013
FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger
Læs mereNyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015 ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Økologisk Inspirationsdag d. 10. nov. 2015 Mild vinter, 2015 i frugtplantagen tidligt
Læs mere