HANDELSHØJSKOLEN FORÅRET 2011 AARHUS UNIVERSITET FUNDRAISING KURSUS ONSDAG D. 3. SEPTEMBER 2014

Transkript

1 HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET FORÅRET 2011 FUNDRAISING KURSUS ONSDAG D. 3. SEPTEMBER 2014

2 OM MIG Underviser Oplægs- holder Forfa5er FUNDRAISING Fagekspert Projekt- udvikler

3 PROGRAM 1. Velkomst og introduk2on 09:00-09:20 2. Fundraising i dag 09:20-09:40 3. Udviklingstendenser 09:40-10:15 4. Hvordan tænker støbeyder? 10:30-11:30 5. Frokost 11:30-12:00 6. Workshop (gruppearbejde og gennemgang i plenum) 12:00-13:00 7. Ansøgningsteknik og værktøjer 13:00-14:00 8. Præsenta2on af Fonde.dk 14:10-14:40 9. Hvad kan du fundraisere 2l og hvor? 14:40-15: Inspira2on 2l organisering af fundraising 15:15-15: gode fundraising råd 15:30-15: Refleksioner og afslutning 15:45-16:00

4 1. INTRODUKTION FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

5 LAD OS FÅ ANSIGTER PÅ Præsentér din sidemand på 1 minut.

6 OM JER Udfordringer? At få finansieret lønninger og finde projektmidler 2l at lønne ansa5e/projektledere At finde Eden 2l at fundraise og lave en ordentlig gennemarbejdet ansøgning At have adgang 2l konkrete værktøjer 2l fundraising og projektudvikling At skabe et overblik over fonde og hvad de vil/kan støbe At skabe interesse hos fondene på kort og længere sigt At vide præcis, hvilke Eng fondene lægger vægt på At kontakte og vedligeholde relaeoner 2l fonde At finde nye vinkler på ansøgningerne

7 OM JER Forventet udbybe PENGE! Ideelt set en tjekliste med råd og 2ps 2l at skrive succesfulde ansøgninger Gode fif og råd når jeg skriver en ansøgning og 2l fundraising processen At blive skarp på at vinkle en ansøgning, der skiller sig ud fra de andre At blive gjort opmærksom på hvad jeg skal/kan søge og hvornår Liste over værktøjer som jeg kan bruge Bedre overblik og generelle 2ps Intro 2l brugbare netværk

8 ARBEJDSTID PÅ FUNDRAISING 0-25% 26-50% 51-75% %

9 2. FUNDRAISING I DAG FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

10 HVAD ER FUNDRAISING? Fundraising handler om at skaffe penge 2l sit projekt Defini2on: at skaffe et økonomisk grundlag for at nå det formål en organisa2on har med sit virke Pengeskaffer Fundraising handler om samarbejde StøBeydere ønsker medindflydelse og forplig2gende samarbejder med ansøgere Der fokuseres i s2gende grad på bæredyg2ghed, langsigtede perspek2ver og gentagne bevillinger Fundraising handler om synlighed og effekt StøBeydere er begyndt at satse på de udviklingsprojekter, som giver størst synlighed og effekt Der opleves en øget forsig2ghed hos især fonde i forhold 2l valg af støbede projekter

11 HVAD ER FUNDRAISING? Fundraising processen Udvikling Planlægning Ansøgning Afvikling Projektudvikling Projektplanlægning Projektansøgning Projektafvikling Projektvurdering Projektbeskrivelse Lobbyarbejde Projektafslutning StøBemuligheder Økonomi og budget Projektansøgning Afrapportering Benchmarking Fundraising strategi Projektdesign Evaluering

12 FUNDRAISING I MEDIERNE Fondenes kroner forbigår de små aktører Ma$hæus- princippet og ha$edame- princippet. Fondene er blevet mere strategiske i deres uddelinger med øget fokus på bæredyg2ghed. Sværere at 2ltrække penge og opmærksomhed for mindre organisa2oner. Fonde kræver synlighed og effekt for deres penge. Fondenes uddelinger sæber rekord Uddelinger af fondsmidler 2l fx kultur er steget fra 1 2l 2 mia. kr. fra Uddelinger af fondsmidler vil øges med 10-15% i 2012/2013. Stærk s2gende eferspørgsel efer eksponering og betalingsvillighed. Fondenes vil i s2gende grad gerne have øget indflydelse på kulturlivet.

13 KORTLÆGNING AF FONDSMARKEDET Eksplosiv vækst i private fonde

14 NY RAPPORT FRA MANDAG MORGEN 400 mia. kr. i samlede formuer. Top 10 uddeler ca. 6 mia. kr. årligt. Alle ca fonde uddeler ca. 8 mia. kr. årligt. Voksende interesse for fondenes adfærd og uddelinger ikke mindst grundet manglende kontrol og åbenhed. Ønske om at dona2onerne kombineres med langsigtede strategiske satsninger.

15 UDDELING AF EGENKAPITAL De 10 største fonde gav i gennemsnit 3% af deres egenkapital i GennemsniBet for alle fonde er ca. 2%. I USA er fonde forplig2gede 2l at uddele 5% af deres egenkapital årligt. Hvis vi gjorde det samme i Danmark, så ville danske fonde på 10 år bidrage med 200 mia. kr. 2l udvikling af Danmark. Bred og smal uddelingsstrategi.

16 JERES ERFARINGER MED FUNDRAISING

17 3. UDVIKLINGSTENDENSER

18 UDVIKLINGSTENDENSER Projekter kan have mange vinkler Grøn vækst og redukeon af CO2 Intelligente løsninger og velfærdsteknologi Trivsel og sundhedsfremme Byudvikling og ghe5oisering Bedre (livslang) uddannelse El alle AkEvering af frivillige ressourcer Landsdistrikts- udvikling Kultur, Turisme og oplevelsesøkonomi Brugerdreven innovaeon InternaEonalisering og EU samarbejde Flere i arbejde og IntegraEon Iværksæ5eri og styrket konkurrenceevne

19 UDVIKLINGSTENDENSER Flere vinkler skaber flere støbemuligheder Realdania LOA AFF Interreg NKF Aktive unge TURISME IINTERNATIONAL INTEGRATION KULTUR ISM CKU Priv. fonde Regionen

20 UDVIKLINGSTENDENSER FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

21 UDVIKLINGSTENDENSER Paradigmeskif: Kommuner drejer i s2gende grad projekterne efer, hvad der støbes. Projekt Pulje/fond Pulje/fond Projekt

22 UDVIKLINGSTENDENSER 2 frem2dige samarbejdsmodeller Fonde Interessenter Puljer Leverandør Projekt Kommune

23 UDVIKLINGEN I FONDE Fondstyper Erhvervsdrivende fonde Almennykge fonde Selvejende fonde Karakteris2ka Løbende ansøgningsfrister og kortere behandlings2d Lempelige vilkår 2l afrapportering og dokumenta2on Paradigmeskif Fra lukket 2l åben fondskultur På vej mod offentlige partnerskaber og samfundsansvar

24 UDVIKLINGEN I PULJER Puljetyper Ministerielle puljer Regionale puljer Kommunale puljer Nordiske og interna2onale støbeordninger Karakteris2ka Faste årlige ansøgningsfrister, længere behandlings2d og informa2onsmøder Strammere vilkår 2l afrapportering og dokumenta2on Paradigmeskif Fra primær 2l sekundær støbekilde (ansøgers prioritering)

25 4. HVORDAN TÆNKER STØTTEYDER? FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

26 DET STØRRE PERSPEKTIV Store virksomheder Den lokale købmand Erhvervsdrivende fonde (Lundbeck, Velux, Nordea) Herreløse fonde/ alment velgørende fonde Anonym giver Synlighed, Markedsføring Et større perspektiv

27 HVOR MANGE OPNÅR STØTTE? De store danske fonde modtager årligt ml ansøgninger Antallet af fondsansøgninger er ofe baggrunden for etablering af elektroniske ansøgningssystemer Generelt får under 10% af indkomne ansøgninger støbe

28 KOM IGENNEM NÅLEØJET ü Høj faglig kvalitet ü Vær ambi2øs! ü Perspek2v samfundsmæssig nødvendighed ü Organisering, strukturering, ansvarsfordeling ü Nytænkning (nye målgrupper, nye metoder etc.) ü Kend din målgruppe og forhold dig 2l den gerne analyser ü Hvordan vil du følge op på projektet? Skal projektet fortsæbe?

29 DE VISE ORD Kan samfundet undvære dit projekt? SÅ KAN STØTTEYDER OGSÅ!

30 HVORDAN TÆNKER EN FOND? Indledning (Hvad søger du støbe 2l og hvor meget ansøger du om?) Projektbeskrivelse Indhold hvad, hvor og hvornår? Baggrund formål og hensigt hvorfor? (perspek2vet) Succeskriterier (er vi lykkedes med projektet?) Målgruppe for hvem (og hvorfor)? Organisering af hvem (og evt. samarbejdspartnere)? Markedsføring Afrapportering, opfølgning, evaluering og effektmåling Budget et spørgsmål om 2llid Udgifer og finansieringsplan

31 DE VISE ORD Vær omhyggelig og præcis! Vær kor]a5et!

32 DET ALTAFGØRENDE FORARBEJDE ü Er det relevant at ansøge om midler hos denne fond? ü Kontakt fonden og tænk dem ind som samarbejdspartner fra start ü Sæt dig ind i, hvordan lige præcis denne fond tænker og prioriterer ü Fondens mission, vision og værdier ü Find eksempler på allerede støbede projekter på fondens hjemmeside ü Er der særlige krav, du skal være opmærksom på? ü Hvad ønsker denne fond i forhold 2l opfølgning, effektmåling osv.?

33 HVORDAN TÆNKER EN FOND? Afslag Begrundelser I hører Vi begrunder ikke. Der er for mange ansøgninger. Bestyrelsen traf desværre et andet valg. Begrundelser I ikke hører BudgeBet så ud 2l at være oppustet HaBedameprincippet dvs. formål, som vi kan være enige om, men som næppe ændrer noget Mangelfuld defini2on af målgruppe og succeskriterier Mangelfuld finansieringsplan Ukri2sk brug af fundraiser

34 HVAD FORVENTER FONDEN? Projektets nødvendighed og det større perspek2v i fokus Andel i det større perspekev (måske) Kreditering og presseomtale, samarbejde om kommunika2on Evaluering, opfølgning og forankring Ansøgningen er en slags kontrakt ændrer du projektet, skal du kontakte fonden Respons fra målgruppen

35 GÅ SAMMEN MED JERES SIDEMAND Med udgangspunkt i et udvalgt projekt skal følgende spørgsmål overordnet besvares: 1. Hvorfor kan samfundet ikke undvære jeres projekt? 2. Hvad er det innova2ve, som gør projektet 2l mere end en hyldevare?

36 5. FROKOST J FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

37 6. WORKSHOP FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

38 TEATER TIL DANSKE ASYLCENTRE Case Danseteater turné og workshops 2l 16 asylcentre i DK i samarbejde med Ungdommens Røde Kors. Opgave Hvad virker i ansøgningen? Hvad virker ikke i ansøgningen?

39 TEATER TIL DANSKE ASYLCENTRE Hvad virker? Problems2lling med poli2sk bevågenhed Partnerskab med URK (citat på forside) Et kulturelt social- humanitært projekt Høj grad af frivillighed i lokalsamfundet Målbare succeskriterier Bred formidling (medier + workshops) Anmeldelser fra 2dligere fores2llinger Både store og små beløb ansøges Egenfinansiering på ca. 20% + Statens Kunstråd

40 TEATER TIL DANSKE ASYLCENTRE Hvad virker ikke? Hiphop danseteater kan anses for at være for eksperimenterende og hipt Der mangler et resumé 2l at skabe overblik For meget fokus på fores2llingen, da det er processen, som er vig2g i debe projekt Meget presset 2dsplan i forhold 2l ansøgnings2dspunktet Der mangler et par bekræfende udtalelser fra deltagende asylcentre Ansøger er et privat selskab hvor går grænsen? Er 9 fonde for meget at ansøge første gang?

41 TEATER TIL DANSKE ASYLCENTRE Opnået støbe Bikubenfonden: kr. TrygFonden: kr. Det Obelske Familiefond: kr. Ville Heises Legat: kr. I alt kr.

42 7. ANSØGNINGSTEKNIK OG VÆRKTØJER

43 FØR DU GÅR I GANG Konkurrencen om både offentlige og private midler er benhård med chancer for succes på under 10 %. Det er derfor vig2gt at følgende spørgsmål overvejes, inden der træffes beslutning om at påbegynde en ansøgning 2l en fond eller pulje: 1. Kan du prioritere din egen eller din bedste medarbejders 2d i op 2l flere uger 2l udarbejdelse af ansøgningen? 2. Kan du s2lle ressourcerne, der skal bruges 2l medfinansiering af projektet 2l rådighed? 3. Kan du s2lle med de rebe kompetencer, der kan overbevise støbeyder og måske en ekstern evaluator om, at I kan løfe opgaven? 4. Er din projek2dé stærk i forhold 2l støbeyders krav; særligt i forhold 2l udfordringer inden for fagområdet og samfundsmæssig gavn ved gennemførelse?

44 FUNDRAISING STRATEGI En fundraising strategi kan defineres som en langsigtet plan, der uds<kker retningslinjer, <dsplan, metode og tak<k for, hvordan en række ak<viteter og ressourcemuligheder skal føre en organisa<on <l et givet indsamlingsmål.

45 FUNDRAISING STRATEGI Strategiske overvejelser Organisering Baggrund Mindre Brandslukning Metoder FUNDRAISING STRATEGI Muligheder Flere Strategiske overvejelser Målsætninger Strategiske valg

46 FUNDRAISING STRATEGI Eksempel på fundraising strategi (Kilde:

47 ANSØGNINGSSTRUKTUR Ansøgnings- skema Følgebrev Resumé Projekt- beskrivelse Bilag Obligatorisk Opmærksomhed Overblik Detaljering Troværdighed Udfyld alle rubrikker Hvorfor denne fond? Hur2gt overblik Baggrund og indhold Budget- og finansiering Henvis ikke 2l bilag Max. 1 side Max. ½ A- 4 side Formål og målgruppe Tilbud fra leverandører Overhold formalia Personlig underskrif Inkluder det vig2gste Organisering StøBebreve

48 ANSØGNINGSSTRUKTUR Ansøgning Ansøgningsskema Følgebrev (1 sides ansøgning) Henvisning til projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Beskriver projektet i detaljer Udarbejdes ofte først (copy/paste) Anvendes også til projektstyring

49 LOBBYARBEJDE Netværk og lobbyisme handler ikke om, hvor mange du kender, men hvem du kender.

50 KUNSTEN AT PÅVIRKE STØTTEYDER Fonds- direkeon Fonds- bestyrelse Sags- behandler Lobbyarbejde

51 LOBBYARBEJDE Direkte eller indirekte henvendelse S2l de rig2ge og vig2ge spørgsmål Kortlæg beslutningstagernes baggrund Skab sympa2, mo2va2on og interesse

52 HVEM SKAL MAN LOBBY OVERFOR? Netværk 2l personer i fonden, bestyrelsen, uddelingsudvalg m.fl. Fagfolk vs. lægmænd i bestyrelsen Netværk 2l personer, som 2dligere har siddet i fonden Sidder bestyrelsesmedlemmerne også i andre fonde? Hvilke og samarbejder de med denne fond? Har fonden præferencer i forhold 2l samarbejde med andre fonde?

53 MÅLRETTET LOBBYARBEJDE 10 gode råd om lobbyarbejde 1 Vælg en løsningsorienteret approach 2 Aktiver og identificer eget netværk 3 Udarbejd et netværks-mindmap 4 Vær godt forberedt 5 Vær tidligt ude 6 Undervurder ikke modtageren 7 Giv modtageren et personligt udbytte 8 Overhold aftaler 9 Kommuniker budskaber bredt 10 Plej løbende relationer og netværk

54 DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE En god projektbeskrivelse fungerer som det fyrtårn, man styrer efer, når der skal tages beslutninger og handles i projektet.

55 ANSØGNINGSTEKNIK Inspira2on 2l projektbeskrivelsens punkter 1. Titel, forside og indholdsfortegnelse 6. Relevans og forventede resultater 11. Usikkerhedsfaktorer / Risici 2. ProblemsElling / Baggrund 7. Målgrupper 3. PræsentaEon af ansøger 8. Nyskabelse og innovaeon 4. Formål og succeskriterier KEEP IT SIMPLE! Indhold hvad og hvornår? Baggrund hvorfor? (perspekevet) Målgruppe for hvem? Organisering af hvem? 12. Formidling 13. Evaluering 9. Tids- og handlingsplan 14. Tilskyndelsesvirkning 5. Metode 10. ProjektorganisaEon og kvalitetssikring 15. Økonomi

56 START MED EN FORESPØRGSEL Før du bruger 2d på en ansøgning, anbefales det, at du udarbejder en forespørgsel. En forespørgsel er en kort og præcis beskrivelse af, hvad du ønsker at søge støbe 2l og kan anvendes både i den telefoniske dialog og som førstegangsmateriale 2l støbeyder: 1. Afsender: Hvem er ansøgeren/ansøgerne? Hvilke andre aktører inddrages? 2. Baggrund: Hvad er baggrunden for / problems2llingen bag projektet? 3. Mål: Hvad vil du opnå med projektet, og hvorfor er det relevant? 4. Målgruppe: Hvem er projektets målgrupper? 5. Projektet: Hvilke 2ltag eller ak2viteter indebærer projektet? 6. Budget: Hvad er totalbudgebet og det forventede støbebehov? Er der modtaget støbe fra andre?

57 DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Et projekt uden mål er som et skib uden sejl man bevæger sig 2lfældigt i den retning, vinder blæser. Det er ikke op2malt.

58 DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE SMART mål Målstyring og formulering af SMARTE mål Skal passe ind i støbeyders overordnede mål Flere udgaver A kan også betyde accepterede mål R kan også betyde realis2ske mål Målstyring på flere niveauer Hos støbeyder (2l vurdering af ansøgninger) Hos projektansøger (2l vurdering af projektmål

59 DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Overordnet mål og projektmål (Kilde: Projektrådgivningen, Guide <l formulering af NGO- projekter, 2010)

60 DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Bilag hvad er vig2gt? Budget og finansieringsplan CV og virksomhedsbeskrivelse Interesse2lkendegivelser Vedtægter og årsrapporter Publika2onslister og udgivelser Ar2kler og presseudklip Tilbud og prisoverslag Tegninger og skitser

61 INTERESSETILKENDEGIVELSER

62 ANSØGNINGSTEKNIK LiBeratur

63 FINANSIERINGSSTRATEGI International Lokal Finansieringsstrategi National Regional

64 LIDT OM ØKONOMI OG BUDGETTER Budget- og finansieringsplan Oversigt over omkostninger og hvordan man har tænkt sig at finansiere disse. Projektansøgere glemmer ofe, at vise: Hvor finansieringen skal komme fra Hvordan man selv vil bidrage (egenfinansiering) Budgetnoter

65 BUDGET- OG FINANSIERINGSPLAN

66 EGENFINANSIERING Penge Frivillig arbejdskraft Medfinansiering EGEN- FINANSIERING Lokaler m.v. Eksisterende aktiviteter Timer

67 CASE: HER KAN I FÅ GRATIS HJÆLP TIL FUNDRAISING

68 HER KAN I FÅ HJÆLP TIL FUNDRAISING (Kilde

69 HER KAN I FÅ HJÆLP TIL FUNDRAISING Projektværkstedet i Københavns Kommune, Case study OpreBet i 2005 som følge af mange henvendelser fra især foreninger Hører under Kultur & Fri2dsforvaltningen Tæller knap 2 årsværk fordelt på 10 personer (1 fuld2dsansat) 260 rådgivningsmøder i 2010 (borgere, ins2tu2oner, forvaltninger m.fl.) Fungerer i dag, som en central fundraising enhed i kommunen Samlet støbeoversigt over alle Københavns Kommunes puljer

70 EN ANSØGNING ER ET SLAGS VISITKORT FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

71 UNDLAD AT SKRÆDDERSY ANSØGNINGEN FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

72 SKRIV IKKE KUN SE BILAG FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

73 SKRIV TYDELIGT! FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

74 BUDGETTET SKAL BALANCERE

75 METODER OG VÆRKTØJER

76 METODER OG VÆRKTØJER Projektbeskrivelsesskabelon 1 Projektets titel 2 Projektets baggrund Beskrivelse af eventuel historik for projektet. Det kan være beskrivelse af en problemstilling. 3 Formål Beskrivelse af hvorfor projektet igangsættes. 4 Målgruppe Beskrivelse af hvem der får gavn af, at projektets igangsættes. 5 Mål Beskrivelse af hvordan formålet/ formålene skal opnås. 6 Succeskriterier Beskrivelse af hvordan vi skal kunne se, at formålet er nået (så konkret og målbart som muligt). 7 Ansøgte beløb 8 Projektperiode Start og sluttidspunkt. 9 Organisering, herunder rolleafklaring Projektejer, styregruppe, projektleder, projektgruppe, referencegruppe 10 Interessenter En nærmere analyse af projektets interessenter, herunder målgruppen. 11 Risici En nærmere vurdering af projektets risici. 12 Tidsplan Herunder angivelse af blandt andet aktiviteter og projektmål 13 Forankring Beskrivelse af hvordan projektets forankres i organisationen 14 Kommunikation 15 Evaluering (Kilde: hbp:// /Projekthjaelp/Projektv%C3%A6rkt%C3%B8jer.aspx)

77 METODER OG VÆRKTØJER GanB- skema (2dsplan) Dato Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Opgave/akEvitet Indsamle data Analysere Skrive rapport Godkendelse Korrektur Aflevering

78 METODER OG VÆRKTØJER Fundraising logbog

79 METODER OG VÆRKTØJER Fundraising arkiv

80 METODER OG VÆRKTØJER Følgebrev Sted og dato Rammende overskrif Projektbudget Ansøgt beløb Ansøgte fonde og puljer Begrundelse for valg af fond Projektets formål Kontaktoplysninger Personlig underskrif

81 METODER OG VÆRKTØJER Interesse2lkendegivelse Præsenta2on Baggrund for interesse Hvorfor støbes der op? Objek2vt og personligt udbybe Hvordan støbes der op? Personlig underskrif Pas på med copy- paste

82 8. PRÆSENTATION AF FONDE.DK FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

83 GRATIS ADGANG TIL FONDE.DK

84 DATABASE FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

85 GEM EGNE LISTER FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

86 FONDE.DK støbemuligheder +40 ar2kler om fundraisingprocessen +20 redigerbare skabeloner Daglig opdaterede nyheder Nyt om trends, tendenser, bevillinger, frister m.v. Eventkalender

87 TILMELDING FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

88 IDENTIFICERING AF STØTTEMULIGHEDER 15 minubers session på Fonde.dk Søg bredt og anvend filtreringsmuligheder Overfør 2l liste Print 2l PDF

89 9. HVAD KAN DU FUNDRAISE TIL OG HVOR?

90 DRIFT OG UDVIKLING: Ansøger Drij Fonde Udvikling

91 HVORFOR GIVES DER STØTTE OG TIL HVAD? Udgifsposter der kan fundraises 2l: Projektledelse og projektadministra2on (indirekte løn) Ekstern konsulentbistand, honorarer og assistance (udviklingsomkostninger) Rejseudgifer og forsikringer Forberedelse og gennemførelse af ak2viteter Materialer og udstyr Kost og logi + lokaleleje/husleje Kurser og eferuddannelse (kompetenceudvikling) Formidling og markedsføring Evaluering Revision

92 HVORFOR GIVES DER STØTTE OG TIL HVAD? Hvilke specifikke udgifer 2l projekter støbes? Interna2onalt samarbejde Nordiske projekter Na2onale kultur- og idrætsprojekter Flygtninge og indvandrere (integra2on) Grønne penge og frilufsak2viteter Humanitære og sociale ak2viteter Sundhedsprojekter Bygge- og anlægsprojekter

93 DE STØRSTE FONDE A. P. Møllers Fond AugusEnus Fonden Bikubenfonden Arbejdsmarkedets Feriefond Det Obelske Familiefond Tuborg- fondet Knud Højgaards Fond Lokale- og Anlægsfonden Nordea- fonden Toyota Fonden OEcon Fonden VKR Fondene Nykredits Fond Egmont Fonden Tryg Fonden Lauritzen Fonden OAK FoundaEon Helsefonden Ole Kirks Fond Rockwool Fonden

94 DE STØRSTE PULJER Forebyggelsesfonden Lokale grønne partnerskaber Kulturministeriets puljer Styrelsen for InternaEonal Udd. Regionale puljer Kommunale puljer Frilujsrådet Socialministeriets puljer Tips- og Lo5omidler Lokaludvalg (fx Kgs. Enghave) Landdistriktsmidler EU s stø5eordninger 18 midler Nordisk Ministerråd (Nordisk Kulturfond) DUF s IniEaEvstø5e Lokale AkEonsgrupper (LAG) Lokale Beskæjigelsesråd (LBR) Satspuljemidler Servicestyrelsen Arbejdsmarkeds- styrelsen

95 LOKALE FONDE OG LEGATER FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

96 GODE RÅD Online fondsdatabaser Abonnér på nyhedsbreve Google underretninger Tjek nyhedsmedier (websites, aviser, m.fl.) Tjek brancheforeninger og interesseorganisa2oner Tjek lokaludvalg, kommunen og regionen Undersøg 2dligere støbemodtagere (benchmarking) hvem gemmer på guldet? Opdater løbende en fundraising logbog og brug den!

97 LINKS TIL STØTTEOVERSIGTER Center for frivilligt socialt arbejde DGI StøBeguiden Dansk Ungdoms Fællesråd Socialministeriets Fondsdatabase Skandias fondsoversigt Frederikshavn Kommunes fondsoversigt Aalborg Kommunes fondsoversigt 2l foreninger Københavns Kommunes Fondsoversigt

98 FUNDRAISING LOGBOG FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

99 NORDEA-FONDEN Nøgletal (2010) Egenkapital: 3 mia. kr. Ansøgninger modtaget: Ansøgninger støbet: 103 Beløb uddelt i alt: 132 mio. kr. StøBeområder Sundhed, mo2on, natur og kultur.

100 BIKUBENFONDEN Nøgletal (2010) Egenkapital: 1 mia. kr. Ansøgninger modtaget: Ansøgninger støbet: 178 Beløb uddelt i alt: 41 mio. kr. StøBeområder Sociale formål, kulturelle formål, natur og miljø samt forskning og uddannelse.

101 LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN Nøgletal (2010) Egenkapital: ca. 150 mio. kr. Ansøgninger modtaget: 152 Ansøgninger støbet: 41 Beløb uddelt i alt: 100 mio. kr. StøBeområder Idrætsfaciliteter, kulturhuse, faciliteter 2l frilufsliv (min. 1 mio. kr. projekter) Mindre projekter som fx mul2baner, ak2vitetspladser med mere 2l maks. 1 mio. kr. fonden.dk

102 OTICON FONDEN Nøgletal (2010) Egenkapital: 3,5 mia. kr. Ansøgninger modtaget: 3772 Ansøgninger støbet: 1746 Beløb uddelt i alt: 96 mio. kr. StøBeområder Kulturelle, sociale, kunstneriske og uddannelsesmæssige formål.

103 REALDANIA Nøgletal (2010) Egenkapital: 21 mia. kr. Ansøgninger modtaget: 583 Ansøgninger støbet: 174 Beløb uddelt i alt: 903 mio. kr. StøBeområder Byen, byggeriet og bygningsarven Hvad fonden ønsker at fremme

104 ARBEJDSMARKEDETS FERIEFOND Nøgletal (2010) Egenkapital: 881 mio. kr. Ansøgninger modtaget:? Ansøgninger støbet: 46 Beløb uddelt i alt: 109 mio. kr. StøBeområder Ferieformål for især børnefamilier, ak2vitets- og oplevelsesmuligheder.

105 KNUD HØJGAARDS FOND Nøgletal (2010) Egenkapital: 2,3 mia. kr. Ansøgninger modtaget: 3454 Ansøgninger støbet: 1060 Beløb uddelt i alt: 73 mio. kr. StøBeområder Uddannelses- og erhvervsmæssige, kulturelle, sociale og kunstneriske formål

106 TRYG FONDEN Tryg Fonden arbejder for at skabe en mere tryg hverdag for alle i Danmark. Alle Fondens ak2viteter er almennykge og dækker kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Trygfondens 11 indsatsområder: Sikkerhed: badesikkerhed, trafiksikkerhed, brandsikkerhed. Sundhed: aku2ndsatser, pa2entsikkerhed, sundhed og sygdomsforebyggelse, indsats for mennesker med kronisk sygdom, bedre 2lbud 2l døende. Trivsel: forebyggelse af vold, forebyggelse af mobning, inklusion.

107 A.P. MØLLERS FOND Nøgletal (2012) Egenkapital: 85 mia. kr. Ansøgninger modtaget: anslået Beløb uddelt i alt: 1 mia. kr. StøBeområder Det mari2me, Syddanmark, danskheden, alment velgørende formål og hvad fonden ellers lige besluber at støbe som fx kunstgræsbaner

108 OLE KIRKS FOND Nøgletal (2011) Egenkapital:?? mia. kr. Ansøgninger modtaget: Beløb uddelt i alt: 42 mio. kr. StøBeområder Lokalområdet, leg og læring, børn og unge

109 AUGUSTINUSFONDEN Nøgletal (2012) Egenkapital: 11,7 mia. kr. Ansøgninger modtaget: Beløb uddelt: 145 mio.kr. StøBeområder Kulturelle formål Sociale formål Undervisning Bogudgivelser

110 TUBORGFONDET Nøgletal (2010) Egenkapital: 1 mia. kr. (formentlig højere) Beløb uddelt i 2010: 14 mio. kr. Ansøgninger modtaget: Ca Hitrate på 20%! StøBeområder Frivillige, foreninger, ildsjæle. Anskaffelser af 2ng At gøre en forskel

111 10.ORGANISERING AF FUNDRAISING FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

112 FUNDRAISING STRATEGI Organisering af fundraising Intern eller ekstern funk2on (awænger bl.a. af organisa2onens størrelse) Hvem varetager hvilke arbejdsopgaver (videreformidler, ansøgning, m.v.)? Professionelle fundraisere Fra No Cure No Pay (NCNP) og succesfee 2l fast honorar og 2meløn Succesfee: 5-20%, fast honorar: kr., 2meløn: kr.

113 UDBYTTE Organisatorisk succes med fundraising Opbakning Ressourcer Kompetenceudvikling Succes med fundraising!

114 OPSKRIFTEN PÅ ET AFSLAG

115 OPSKRIFTEN PÅ ET AFSLAG 1. For lavt og kortsigtet ambi2onsniveau 2. Idéen passer ikke 2l støbeyders formål 3. U2lstrækkelig beskrivelse af kompetencer 4. Begrænset målgruppe 5. Oppustede budgeber 6. Brug af copy- paste- ansøgninger 7. Manglende egenfinansiering 8. Manglende innova2on og nyskabelse 9. Projektet mangler samfundsrelevans 10. For mange ansøgninger ude på samme 2d

116 10 GODE FUNDRAISING RÅD

117 10 GODE FUNDRAISING RÅD 1. Løs flere problemer på én gang find lokale alliancer 2. Beskriv det epokegørende 3. Spild hverken jeres eller fondenes 2d kend deres formål og vedtægter 4. Overvej 2ming 2dlig kontakt, men 5. Tag personlig kontakt med en konsulent få en ambassadør 6. Vid hvilket projekt, I vil have! 7. Vurdér trends 8. Søg evt. hjælp hos professionel projektmager privat eller offentlig 9. Fortæl, hvem I ellers har søgt hos 10. Beskriv livet efer fondsstøben daglig drif

118 VIL DU VIDE MERE? FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

119 FRIVILLIGHED.DK FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

120 TILMELD NYHEDSBREV FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

121 KØB HÅNDBOGEN Sælges for 200 kr. ekskl. porto (normalpris 268 kr. + porto) ved køb i dag. Få et eksemplar med hjem i dag eller bes2l via linket på forsiden af

122 LÆS ABC-GUIDEN FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

123 ODA UDGIVELSE FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

124 KONSULENTHJÆLP FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

125 KONTAKTOPLYSNINGER FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014

126 NÆSTE SKRIDT? FUNDRAISING, BOLIGSOCIALNET 3. SEPTEMBER 2014