Erfaringer fra et å-restaureringsprojekt Vegetationsudviklingen på engene langs en restaureret strækning af Gels Å
|
|
- Harald Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erfaringer fra et å-restaureringsprojekt Vegetationsudviklingen på engene langs en restaureret strækning af Gels Å Af Stine Cortzen og Anna Bodil Hald Studier af vegetationsudviklingen på retablerede enge kan give os en idé om, hvad vi fremover kan få ud af de våde enge, der genskabes i forbindelse med Vandmiljøplan II. I dette studium er der taget udgangspunkt i et naturgenopretningsprojekt i en ådal i Sønderjylland, hvor vegetationsudviklingen er fulgt igennem 11 år. Der er i Danmark kun udført ganske få undersøgelser af vegetationsudviklingen på enge i forbindelse med vandstandshævning. Vi har derfor kun sporadisk viden om, hvilken type vegetation, der vil opstå på enge, når de genoprettes ved at hæve vandstanden, hvilket f.eks. bliver tilfældet på de såkaldte Vandmiljøplan II-vådenge. Mange af de kårfaktorer, der forudsætter vegetationstyperne, har ændret sig siden dengang engene kun blev brugt til at skaffe græs og hø til dyrene som en del af landbrugsdriften. På de lavbundsarealer, der har været under opdyrkning, har jordbunden sat sig som følge af mange års dræning og den deraf følgende omsætning af tørven (Larsen & Vikstrøm 1995). Derudover er der sket en berigelse af lettilgængelig næring i jorden, dels pga. næringsstoffers frigivelse ved tørvens omsætning og dels pga. gødskning. Sidst, men ikke mindst, er der blevet langt imellem de arealer, der indeholder en naturlig engvegetation, hvilket har medført, at en spredning af engarter fra et område til et andet er blevet næsten umulig (Hald 1999). Alle disse faktorer tilsammen gør det svært at gisne om den fremtidige vegetationsudvikling på retablerede enge. En anden betydende faktor for vegetationsudviklingen på retablerede enge er vandregimet en betegnelse for vandets strømningsmønster og vandstand (Hald et al. 2003). Partier med stillestående overfladevand resulterer i en anden flora end trykvandspåvirkede områder, hvor grundvand siver gennem tørven og risler hen over jordoverfladen. Formålet med projektet beskrevet i denne artikel, var at bidrage med viden og erfaringer, der kan anvendes i kommende naturgenopretnings- og vådeng-projekter Figur 1, øverst: Flyfoto af Gels Å-dalen før genopretning. Foto: Sønderjyllands Amt. Figur 1, nederst: Flyfoto af Gels Å-dalen efter genopretning. Foto: Danmarks Digitale ortofoto, Kampsax Geoplan, COWI. 131 URT 27:4 november 2003
2 sende ved eller i vand forkortet: Vand, Kultur- og ruderatarter, Arter med et andet voksested, f.eks. skov eller overdrev forkortet: Andet ). Græsser og medvirke til, at vi kan få mere natur af indsatsen. Projektområdet De enge, der er undersøgt i dette projekt, ligger langs en ca. 1,5 km lang strækning af Gels Å ud for byen Bevtoft i Sønderjylland. Ligesom så mange andre af landets vandløb blev store strækninger af Gels Å rettet ud i starten af 1950 erne (fig. 1, øverst). Dette skete for at skabe bedre dyrkningsforhold i de omkringliggende jorde. Arealerne i ådalen ved Bevtoft har dog kun været dyrket kortvarigt, og er ellers blevet brugt til afgræsning med heste og kreaturer eller har været uden drift. Et enkelt areal var dog i årlig omdrift helt frem til I slutningen af 1980 erne tog borgerforeningen i Bevtoft initiativ til at genoprette åen ud for byen, og i 1989 blev den ca. 1,5 km lange strækning af Gels Å genslynget i samarbejde med Sønderjyllands Amt (fig. 1, nederst). Inden gravearbejdet gik i gang, udførte Danmarks Miljøundersøgelser blandt andet en vegetationsundersøgelse af engene (Kronvang et al. 1994). Det skal dog bemærkes, at det kun var åen, der var Tokimbl. Figur 2. De 99 indvandrede arter fordelt efter taxonomisk gruppe og voksested. målet for genopretningsprojektet. Analysen af engene blev gentaget i 2000, dvs. 11 år efter vandløbsrestaureringsprojektet. Analysemetoder Kortlægningen af vegetationen blev begge år udført vha. en såkaldt kartering. Ved denne metode inddeles området i dette tilfælde ådalen i vegetationsmæssigt ensartede delområder, og for hvert af disse delområder laves en floraliste. I vores undersøgelse er arterne endvidere givet points for deres hyppighed inden for delområderne. Nedenfor anvender vi primært ådalens samlede artsliste fra de to undersøgelsesår til at give et overblik over floraens udvikling. For at kunne give en karakteristik af vegetationen i ådalen før og efter restaurering, er de fundne arter inddelt i forskellige taxonomiske og økologisk definerede grupper ud fra Dansk Feltflora (Hansen 1981). Grupperne er følgende: Taxonomiske grupper (Græsser, Halvgræsser, Andre enkimbladede, Tokimbladede og Karsporeplanter). Voksested (Engarter, Arter vok- Referenceeng For at undersøge hvorvidt artssammensætningen i ådalen har udviklet sig i retning af den, der forekommer i en mere naturlig engvegetation, er ådalen ved Gels Å sammenlignet med et referenceområde. Dette område består af en eng på ca m 2, der aldrig har været drænet eller gødsket, og som ligger ud til et naturligt slynget vandløb. Referenceengen har endvidere altid været græsset med kreaturer, og det betyder, at den i dag fremstår nogenlunde som man må formode, engene ved Gels Å så ud før åen blev rettet ud i 1952, og som håbet er, at ådalen vil udvikle sig til her efter genopretningen. Resultater af genopretningen Overordnet set har genopretning af åen medført, at engene er blevet mere fugtige og oversvømmes hyppigere og kraftigere end tilfældet var før åens genopretning. Mange steder i ådalen, især i gamle mæandere og vældområder, hvor grundvand siver frem, er der nu blevet så vådt, at kreaturerne vanskeligt kan færdes uden at synke i. Dette varer indtil langt hen på sommeren. Artsdiversiteten i ådalen er stærkt forøget i løbet af de 11 år siden genopretningen fandt sted, idet det samlede artsantal for hele ådalen er steget fra 99 arter i 1989 til 181 arter i år Langt størsteparten (88 %) af de indvandrede arter er tokimbladede (fig. 2). Dette er en god udvikling for vegetationen, da netop de tokimbladede arter er ønskværdige i en vegetation, der ellers er domineret URT 27:4 november
3 af græsser. Det viser sig imidlertid, at hovedparten af de indvandrede tokimbladede arter udgøres af arter, der ikke er naturligt hjemmehørende på enge. Således udgør kultur- og ruderatarterne 33 % af de indvandrede tokimbladede arter, mens arter med Andet voksested tilsvarende udgør 24 %. Af de indvandrede tokimbladede arter udgør engarterne derimod bare 13 %, dvs. 9 nye engarter i ådalen efter 11 år. Artsoverlap med referenceengen Sammenlignes artslisterne fra ådalen (før og 11 år efter genopretning) med artslisten fra referenceområdet, ses en stigning i antallet af arter, der forekommer fælles i de to områder. Dette betyder, at de nye engarter i ådalen ved Gels Å tilhører reference engsamfundet (Tabel 1). Men tilstedeværelsen af det store antal arter, der ikke er naturligt hjemmehørende på enge betyder, at der floristisk set er blevet større afstand til referenceengen, idet procentdelen af fælles Figur 3. Billeder fra hhv og 1995, der viser en øget udbredelse af Høj Sødgræs omkring masten til højre i billedet. (Foto: Anna Bodil Hald). arter er faldet fra 60 % i 1989 til 46 % i år Sammenlignet med 1989 er engarternes floristiske betydning i vegetationen i Gels Å-dalen også blevet mindre efter åens restaurering. Engarter udgjorde således 48 % af arterne i 1989 mod 35 % i De engarter, der er kommet til ådalen siden 1989, er hovedsageligt almindelige engarter såsom Eng-Rævehale, Bidende Ranunkel og Kær-Dueurt. De få engarter hvis tilstedeværelse er tegn på en god naturkvalitet, såkaldte indikatorarter for natureng, findes meget sporadisk og som små individer. Dette gælder f.eks. for Eng- Kabbeleje, Eng-Nellikerod, Tråd- Siv og arter af Star. På trods af at mange tokimbladede arter er indvandret til ådalen, er det stadig græsserne, der dominerer i vegetationen. En af de arter, der er let at få øje på, er Høj Sødgræs (fig. 3). Den har bredt sig markant i ådalen siden 1989, og findes i 2000 i ca. dobbelt så mange afdelinger som i 1989 og med højere hyppighedspoints. Artens forøgede udbredelse og hyppighed er tegn på øget vandgennemstrømning i tørvens rodzone, men også et udtryk for husdyrenes fravalg af netop denne art. Også arter som Rørgræs og Mosebunke breder sig. Dette sker primært på de arealer, der afgræsses af heste, da de helst ikke vil æde det stride græs, og på arealerne hvor græsningen helt er ophørt. Betydningen af gamle mæandere Før genopretningen var der stor forskel på arealernes fugtighedsgrad, mens der nu efter genopretningen, er blevet mere ensartede forhold mht. fugtighed (x-aksen, fig. 4). Det skyldes at den gradient, der før fandtes i vegetationen fra de mere tørre til de mere fugtige arealer, efter genopretningen er blevet indsnævret i begge ender. Baggrunden herfor er sandsynligvis udformningen af det valgte entreprenørprojekt. Øvrige væsentlige kårforhold er stort set uændrede (y-aksen, fig. 4). Tabel 1: Opgørelse over antal og procent af fællesarter og indikatorarter for god naturkvalitet i området ved Gels Å (1989 og 2000) og i referenceområdet. Gels Å 1989 Gels Å 2000 Reference Totalt antal arter Arter fælles med referenceområde % arter fælles med reference 60% 46% - Antal indikatorarter % indikatorarter 12% 8% 20% 133 URT 27:4 november 2003
4 Figur 4. Skitse af Gels Å-dalens vigtigste plantefordelende gradienter i 1989 og er almindelige arter, som findes i vegetationen i forvejen. Det er derfor ikke herfra de mere interessante engarter kan tænkes at etablere sig. Efter åens genopretning er de tidligere driftsformer fortsat på engene ved Bevtoft. Enkelte områder afgræsses af kreaturer, mens andre afgræsses af heste. Et område bliver slet ikke afgræsset og et område ligger brak. Arealer med manglende pleje gør det ikke lettere for engarterne at etablere sig. Inden gravearbejdet blev påbegyndt i ådalen i 1989, bestod den hovedsageligt af tørre arealer, men der eksisterede også områder med fugtige partier, primært i form af gamle mæandere og vældområder, og her fandtes måske på grund af trykvand en forholdsvis artsrig fugtigbundsflora. Da man skulle beslutte, hvor i ådalen det nye, slyngede vandløb skulle placeres, valgte man et forløb så tæt på dets oprindelige løb som muligt. Det betød, at de fleste af de gamle mæandere blev gravet op til det nye åløb, uden at nye mæandere blev etableret. Udgangspunktet for engenes retablering efter restaureringen var derfor den mere ensartede og tørre del af ådalen, dvs. den mindre heterogene del hvad fugtighed og flora angår. Årsager til engarternes fravær Hvorfor har engfloraen så svært ved at etablere sig i ådalen, mens kultur-og ruderatarterne trives i stor stil? En af grundene til at det går så langsomt for engarterne at indvandre til ådalen, skyldes sandsynligvis manglen på spredningsmuligheder fra andre enge. Den pulje af arter, der findes i områderne omkring og opstrøms ådalen, består hovedsageligt af kultur- og ruderatarter og arter med Andet voksested. Ruderatarter nyder specielt godt af de mange ådale med driftsophør og bræmmer uden drift. Derfor har disse arter, der ud over at være udbredt forekommende også har et iboende stort spredningspotentiale, frit spil i perioden inden en ny ligevægt indstiller sig i vegetationen i Gels Å-dalen. En anden medvirkende årsag er sikkert den næringsstofberigelse, der er sket som følge af tørvens omsætning og tidligere tiders gødskning. Dette giver især kultur- og ruderatarterne gode vilkår, mens mange engarter kun kan konkurrere på en mindre næringsrig jordbund, og derfor ikke har mulighed for at etablere sig under de mere næringsberigede forhold. Stor Nælde er et eksempel på en art, der vokser ved højt næringsniveau, og den har bredt sig betydeligt i ådalen, mens den i referenceengen er helt fraværende. At arterne skal komme fra omkringliggende, artsrige engarealer er en nødvendighed, da engarter har en meget kortlevende eller helt mangler en frøbank (Hald 1999). Undersøgelser af frøbanken i forbindelse med nærværende undersøgelse ved Gels Å samt ved Fussingø (Hald et al. 2003) viser, at de engarter, der spirer frem fra jorden, hovedsageligt Publikums adgang I projektet ved Gels Å blev der lagt stor vægt på, at borgerne i Bevtoft skulle have gode adgangsforhold til ådalen, og der blev derfor anlagt en grussti igennem ådalen. På en del af strækningen anlagdes stien tæt på vandløbets brink. Dette har betydet, at vandet fra vældene ikke kan komme væk fra engene, men lukkes inde og skaber sumpede områder til langt hen på sommeren (fig. 5). Enkelte steder har det været nødvendigt at lægge dræn under stien for at kunne lede vandet væk fra engene. En løsning som måske er effektiv til bortledning af vand, men ikke særlig hensigtsmæssig set i et naturgenopretningsperspektiv. Hvad har vi lært? Gels Å-projektet havde det ene formål at give bedre miljø i vandløbet. Projektet blev derfor gennemført uden særlige hensyn til ådalen som helhed. Vores analyse og erfaring har derfor afdækket flere uhensigtsmæssigheder, som vi vil opfordre til at tage hånd om ved kommende vandløbsprojekter. I Gels Å-dalen kunne man måske have fremmet spredningen af engarter ved at have bibeholdt de bedste af de eksisterende områder med fugtigbundsflora. De URT 27:4 november
5 kunne have fungeret som spredningskilder til de øvrige arealer i ådalen. Bevaring af de tidligere mæandere og at efterlade enkelte utildækkede stykker af det udrettede vandløb som mæander-erstatning ville sandsynligvis have haft en gavnlig effekt på engarternes succes i ådalen. Heterogenitet i jordfladeniveau og forskellige vandregimer giver en udvidet fugtighedsgradient og dermed nicher og plads til flere arter. I stedet for at grave ud hvor der var fugtigst, kunne der således med fordel dels være bygget videre på den natur, der fandtes i ådalen i forvejen, og dels søgt at placere vandløbet gennem områderne med den dårligste engflorakvalitet. Hensyntagen til åens tidligere placering i ådalen bør være mindre væsentlig, da det oprindelige løb jo i princippet kan have ligget hvor som helst i ådalen pga. åens tidligere frie mæandreren. I ådalen ved Bevtoft var der en stor interesse og velvilje blandt lodsejerne og forpagterne for at få det bedste ud af genopretningsprojektet. Det kunne være udnyttet til at skabe gode plejeaftaler. Figur 5: Foto fra afdeling i Gels Å- dal med oversvømmet område midt på sommeren (Foto: Stine Cortzen). Desværre fik lodsejere og forpagtere ikke efterfølgende information om, hvordan engene skal plejes bedst muligt for at fremme etableringsforhold for engfloraen. Det betyder, at forvaltningen af engene ikke er optimal, og at der sker overgræsning af nogle og tilgroning af andre af arealerne. Samtidig får de dominerende græsser som tidligere nævnt lov at brede sig. For at sikre de bedst mulige vilkår for engenes flora efter en genopretning, er det vigtigt at få en dialog med lodsejerne om græsningens og andre driftsformers betydning for engvegetationen og så at følge op og justere hen ad vejen (Hald et al. 2003). Hvis man ønsker at genoprette en ådal, bør der skabes en naturlig dynamik mellem eng og vandløb, så vand fra vældene naturligt kan løbe over engen og ned i åen. Adgangsforholdene til området bør derfor etableres med hensyntagen til områdets hydrologi herunder oversvømmelser om vinteren. I dette tilfælde kunne det f.eks. være gjort ved at etablere stien ovenfor vældene eller ved at lave en gangbro. Hvorvidt det havde gjort forskel om man havde tænkt på disse ting, er svært at sige. I sidste ende er tilstedeværelsen af en nærliggende artspulje af engarter meget afgørende for en succesfuld genopretning. Uden engarter kan man ikke stille meget op. Derfor er det også vigtigt at Vandmiljøplan II vådeng-projekterne tænkes ind i et større perspektiv. Ét er at genoprette, noget andet er om naturen selv kan komme videre fra det udgangspunkt man giver den. Forfatternes adresse: Stine Cortzen, Æblevangen 24A, 2765 Smørum, stine@smorumnet.dk Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde, abh@dmu.dk Referencer Anonym Bekendtgørelse om kriterier for tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder. Bekendtgørelse nr. 966 af 16. december Miljø- og Energiministeriet. Anonym Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II. Årsberetning Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Cortzen, S Genopretning af ferske enge - vegetationsudviklingen på engene langs en restaureret strækning af Gels Å. Speciale fra Botanisk Institut, Københavns Universitet. Hald, A.B Landbrugets & agerlandets natur. Samspil modspil. Fremtidigt samspil? I: Natur og landbrug. Temarapport nr. 1. Naturrådet. pp Hald, A.B., Hoffmann, C.C., Nielsen, L Ekstensiv afgræsning af ferske enge. Botanisk diversitet, småpattedyr, miljø og produktion. DJF rapport Markbrug, nr. 91. Hansen, K Dansk Feltflora. Nordisk Forlag A/S. København. Kronvang, B., Græsbøll. P., Svendsen, L.M., Friberg, N., Hald, A.B., Kjellsson, G., Nielsen, M.B., Petersen, B.D. & Ottosen, O Restaurering af Gelså ved Bevtoft. Miljømæssig effekt i vandløb og de vandløbsnære arealer - Faglig Rapport, Danmarks Miljøundersøgelser nr pp. Larsen, S.N. & Vikstrøm, T Ferske enge en beskyttet naturtype. Miljø- og Energiministeriet. 135 URT 27:4 november 2003
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereØget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt
Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereBiodiversitet i vandløb
AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereUrtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen
Læs mereVåd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert
Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af
Læs mereAugust 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV
VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre
Læs mereTillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å. Amtsvandløb 113
Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å Amtsvandløb 113 Teknik og Miljø Naturkontoret juli 2005 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 3 2. Betegnelse af vandløbet...
Læs mereKultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.
e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng
Læs mereOdder Ådal - besigtigelsesnotat
Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i
Læs mereDrift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Læs mereFiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereHelt enkelt går systemet til prioritering af enge til naturvenlig drift ud på:
Prioritering mellem engarealer til naturfremmende landbrugsdrift Dynamoprojektet i Viborg Amt - naturplaner og SFL-områder Ved Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, april 2006 Forskelligt potentiale for naturfremmende
Læs mereSumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet sumpet bræmme er en samlebetegnelse for vidt forskellige artsfattige, høje, tætte plantesamfund, som har det til fælles, at de forekommer på vandmættede jorder med langsomt rindende vand
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereÅ-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?
18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereNaturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Læs mereOG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS
HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN OG KAN VI DET? KLIMATILPASNING OG NATURBESKYTTELSE: CENTRALE SPØRGSMÅL: Hvor længe, hvor tit og hvornår kan vandløbene oversvømme
Læs mereNaturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Læs mereNaturgradienter i enge på tørveholdig bund
Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?
Læs mereProjektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder HSK/NASPE
Projektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder 03-10-2018 HSK/NASPE Kort 1 Oversigt projektområder Hovedtal: Påvirket areal 57,4
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)
Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereNorddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereNOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard
NOTAT Sagsnr.: 14/10818 Dok.nr.: 95799/17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Carsten Horup Bille 55 36 24 91 caho@vordingborg.dk NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereSimested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune
Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs merePartnerskabsprojekt i Lilleådalen:
Partnerskabsprojekt i Lilleådalen: Naturgenopretning af vældengene langs Lilleåen, mellem Hårvadsbro og Hinnerup. Formidling og dokumentation. Naturkonsulent Anna Bodil Hald. August 29. www.natlan.dk Projektetresumé
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs meresammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde
sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv
Læs mereOpretholdelse og genskabelse af engarealer
Opretholdelse og genskabelse af engarealer A f Vibeke Solvang Engens betydning har igennem tiderne ændret sig som følge af udviklingen i landbruget. Engen var før udskiftningen en altafgørende faktor som
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereLIFE RigKilde Svenstrup Kær
Naturgenopretningsprojekt LIFE RigKilde Svenstrup Kær Jammerbugt Kommune igangsætter et større naturprojekt, der skal løfte naturværdien i Svenstrup Kær samt bedre vandløbskvaliteten i Svenstrup Å. Orkidé
Læs mereSkov- og Naturstyrelsen, Midtjylland
Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereSundby Sø (Areal nr. 24)
Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N 5 Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb.
NOTAT Naturstyrelsen Himmerland J.nr. NST-422-01029 Ref. elchv Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N 5 Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb. Forslag
Læs mereRumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl
Rumlige analyser Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper For at kunne beregne indikatorer for status og naturpotentiale for den lysåbne natur havde vi brug for et grundkort, som indeholder information
Læs mereOversigt over projektet
Hvem er ansøger Oversigt over projektet Navn på organisation: Favrskov Kommune, Natur og Miljø Adresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Tlf: 8964 1010 Evt. web-adresse: www.favrskov.dk : Rikke Milbak Mortensen
Læs mereTeknisk notat. Bilag 6. Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND
Bilag 6 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse 4. maj 2015 Vores reference: 31.1014.04
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereHelhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal
Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereVandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013
Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mereRigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Læs mereKAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK?
KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK? ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN, JES RASMUSSEN OG TENNA RIIS WILHJELMKONFERENCE, 18. NOVEMBER 2016 DER ER EN NATURLIG
Læs mereNy eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Læs mereFly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereRegionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø
Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Tilføjelser til Regionplan 200 side 4 Redegørelse side 5 Det
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereOvervågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004
Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult
Læs mereBallerup Kommunes afgørelse Ballerup Kommune godkender hermed etablering af ny undervisningsplatform
Kâthe Bruun-Jensen Vandspejlet Brydegårdsvej 41 2760 Måløv BY, ERHVERV OG MILJØ Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2017 Tlf. dir.: 4175 0132 E-mail: micr@balk.dk
Læs mereVISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September
VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,
Læs mereTeknisk notat. Bilag 6. Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND
Bilag 6 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse 13. maj 2015 Vores reference: 31.1014.04
Læs mereKYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE
KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE S Agenda Projektområdet Den værdifulde natur Naturprojektet Lodsejerundersøgelse Tidslinje & Samarbejdsparter Entreprisen
Læs mereSmedebæk. Februar 2014
Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...
Læs mereTEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.
TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereHVIDBOG den 23. april 2013
HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 1095 Havlampret Vurderet Ugunstig Genopretning af gunstig status Spærringer i vandløb Genskabelse af naturlig dynamik
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 134 1014 Skæv vindelsnegl Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Naturpleje Tilgroning
Læs mereVådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster. Ann Fuglsang Fyn
Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster Odense Å Reguleret strækning Odense Å ureguleret strækning Ann Fuglsang Fyn Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster Den historiske udvikling ift. forøgelse
Læs mereNaturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift
Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær
Læs mereNæringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier
Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel
Læs mereTeknisk notat. Bilag 5. Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND
Bilag 5 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse 23. juli 2015 Vores
Læs mereAvneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede
ns vegetation er høj med rørsump-karakter, og plantesamfundet findes langs bredden af søer eller i uudnyttede eller ekstensivt udnyttede moser i de østlige dele af landet, hvor kalkforekomster i undergrunden
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereBedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning
Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning Afledning af regnvand fra separatkloakerede områder er ikke nødvendigvis et problem: Sikring eller genskabelse af våd natur vandhuller, ellesumpe,
Læs mereVådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Læs mereBestyrelsen FUGLEVANGEN
Bestyrelsen FUGLEVANGEN E-mail: fuglevangen@gmail.com Grundejerforening 3120 Dronningmølle Hjemmeside: www.fuglevangen.dk Hej, Vi har et punkt i dette Nyhedsbrev nr. 9: Vores fredede fællesareal ved Pandehave
Læs mereAnsøgning modtaget 14. marts 2017
Ansøgning modtaget 14. marts 2017 Ansøgning om tilladelse til at etablere en mættet randzone på hos Jesper Thomsen, Intrupvej 2 7800 Skive, Matr.nr.: 11f, V. Lyby By, Lyby. Jesper Thomsen, SEGES og Landbo
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mere