Den Sociale Ankestyrelse Analysekontoret. Anvendelsen af formandsafgørelser og praksiskoordinering i de sociale nævn

Transkript

1 Den Sociale Ankestyrelse Analysekontoret Anvendelsen af formandsafgørelser og praksiskoordinering i de sociale nævn April 2001

2 Tryk: Ankestyrelsens trykkeri København, april 2001 Pris: 25 kr. inkl. moms Salg: Den Sociale Ankestyrelse Telefon: Telefax: ISBN

3 INDHOLD: Resumè: Baggrunden for undersøgelsen Regelsæt Formandsafgørelser og forenklet mødebehandling Undersøgelsens grundlag og indhold Nævnsafgørelser og formandsafgørelser Sagsbehandlingstid Gennemsnitlig sagsbehandlingstid på mødesager og formandsafgørelser Nævnenes mødeplanlægning og mødeafvikling Oprettelsen af Det Sociale Nævn Flere mødesager som følge af Højesterets dom Formanden orienterer oftest hyppigt om praksis i formandssager Særlige kriterier for udvælgelse af sager til formandsafgørelser Særlige generelle kriterier Kriterier for formandsafgørelser på udvalgte lovområder Sager efter aktivloven Sager efter pensionsloven Sager efter serviceloven Sager efter retssikkerhedsloven Det fremgår oftest af afgørelsen af den er truffet af formanden De sociale nævns vejledning og praksiskoordinering Bilag:

4 Resumé Ankestyrelsens Analysekontor har på Socialministeriets foranledning foretaget en undersøgelse af de sociale nævns brug af formandsafgørelser. Baggrunden er, at opgørelser over brugen af formandsafgørelser i de sociale nævn viser, at hovedparten af afgørelserne i de sociale nævn træffes som formandsafgørelser uden forelæggelse i nævnsmøde - og at der er betydelige variationer mellem nævnene med hensyn til hvor stor en andel af sagerne, der afgøres på møde i nævnet. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastsætter, at de ankesager, der er påklaget til det sociale nævn, afgøres af nævnene ved almindeligt flertal. Formanden for nævnet (statsamtmanden eller direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse) kan dog i sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen, selv træffe afgørelse. Formålet med undersøgelsen er at belyse de sociale nævns faktiske anvendelse af formandsafgørelser, herunder betydningen af formandsafgørelser for nævnenes opgaveløsning. Undersøgelsen skal dermed afklare, om der kan være retspolitiske problemer forbundet med den relativt høje andel af formandsafgørelser og de betydelige variationer mellem nævnene indbyrdes. I undersøgelsen indgår en opgørelse af nævnenes mødeafvikling for 2000, nævnenes gennemsnitlige sagsbehandlingstid for forskellige sagstyper afgjort på henholdsvis nævnsmøde og som formandsafgørelser - samt nævnenes praksis i forbindelse med formandsafgørelser, herunder udvælgelsen af sager til formandsafgørelser. Endelig er undersøgt nævnenes vejledning og praksiskoordinering. 64 pct. af de sociale nævns afgørelser i 2000 blev truffet som formandsafgørelser. Der er dog betydelige variationer mellem nævnene. Relativt flest formandsafgørelser træffes af nævnet i Nordjyllands Amt (77 pct.). Færrest formandsafgørelser træffes af nævnet på Fyn (45 pct.). Opgørelser over de sociale nævns afgørelser fordelt på lovområder viser, at afgørelserne oftere træffes administrativt når sagen vedrører hjælp efter aktivloven end når den vedrører hjælp efter serviceloven eller pensionsloven. Sagstypen spiller en stor rolle for afgørelsesmåden. I sager om tilkendelse af førtidspension behandler og afgør nævnene hovedparten af sagerne. I sager om personligt tillæg til pensionister afgøres derimod 80 pct. af sagerne administrativt. Der er stor forskel mellem nævnene med hensyn til hvor ofte nævnet mødes - og hvor mange sager, der afgøres på møderne. Når bortses fra Bornholm, som afgør væsentlig færre sager end de øvrige nævn, er det værd at bemærke, at 6 af nævnene har afholdt under 15 nævnsmøder i 2000 og 2 nævn har afholdt mere end 2

5 dobbelt så mange nævnsmøder. Sammenholdes nævnssekretariaternes oplysninger om antallet af møder, der er afholdt, med den procentvise andel af administrative afgørelser i nævnene, kan det konstateres, at de 4 nævn, der har afholdt færrest nævnsmøder (fra 12-14) i årets løb, samtidig er blandt de nævn, der har den højeste procentandel af formandsafgørelser. 3 af disse nævn har samtidig i deres resultatkontrakt for 2000 fået fastsat en sagsbehandlingstid på under 3 måneder. På baggrund af nævnenes oplysninger om antallet af møder afholdt i perioden 1. januar til 31. oktober 2000 sammenholdt med nævnenes procentvise andel af administrative afgørelser, kan det ikke udelukkes, at balancen mellem hvor mange sager, der afgøres på nævnsmøde og af formanden, for nogle nævns vedkommende kan være dikteret af produktionshensyn. Ændringerne i nævnsstrukturen som led i sociallovsreformen fra1998 har ifølge flertallet af sekretariaternes oplysninger ikke haft indflydelse på udvælgelsesproceduren af sager, der afgøres af henholdsvis formanden eller på nævnsmøde. Derimod er flertallet af sekretariaterne enige om, at Højesterets dom af 22. december 1999 på førtidspensionsområdet har medført, at langt flere førtidspensionssager end tidligere afgøres på nævnsmøde. Halvdelen at nævnene synes at have en hyppig og tæt dialog med formanden om de formandsafgørelser, der træffes i de respektive nævn. 3 af nævnene oplyser dog, at de kun orienteres om praksis relativt sjældent, nemlig henholdsvis kvartalsvist, halvårligt eller årligt. Det kan desuden konstateres, at de kriterier, der har størst betydning for om en sag udvælges til afgørelse af formanden, både generelt men også på udvalgte lovområder, er en klar lovgivning og en fast og klar praksis udmeldt i Ankestyrelsens SM-system. Men andre forhold viser sig ofte at have en næsten lige så stor betydning. 6 nævn har bla. peget på, at det er afgørende, om der generelt og for de særskilte lovområder er fastlagt en praksis i det sociale nævn. Flertallet af nævnssekretariaterne orienterer i den skriftlige afgørelse klageren om, hvis afgørelsen er truffet af formanden for det sociale nævn. Nævnenes vejledning og praksiskoordinering Ifølge retssikkerhedslovens 78 har de sociale nævn pligt til inden for deres område at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale love kan indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. For at sikre en ensartet praksis i hele landet forudsætter loven, at nævnene gennemfører en aktiv praksiskoordinering i samarbejde med Den Sociale Ankestyrelse, herunder at nævnene følger den praksis, som underinstanserne anlægger. 3

6 Næsten alle nævn har besluttet en fremgangsmåde, når en eller flere kommuner efterspørger skriftlig eller mundtlig vejledning på et konkret område. Hovedparten af nævnene har ligeledes besluttet en fremgangsmåde når en kommune efterspørger skriftlig eller mundtlig vejledning i konkrete sager. Alle 15 nævn har i løbet af 2000 deltaget i møder på kommunal foranledning. De fleste af nævnene tager dog samtidig selv initiativ til undervisning og vejledning af kommunerne. Næsten alle nævn har givet skriftlig vejledning på forespørgsel i konkrete sager, og 11 af nævnene har oplyst, at de udsender nyhedsbreve eller anden form for generel skriftlig vejledning. Praksisundersøgelser har dog kun i meget begrænset omfang givet anledning til, at nævnene har taget initiativ til yderligere vejledning af kommunerne. Det skal bl.a. ses i relation til, at kun 9 nævn i løbet af 2000 gennemførte en praksisundersøgelser, hvoraf 3 ved årets udgang endnu ikke havde afsluttet deres undersøgelse. 4

7 1. Baggrunden for undersøgelsen De sociale nævn er ankeinstans for de afgørelser, som kommuner og amtskommuner træffer efter den sociale lovgivning. Nævnet består af 6 medlemmer med statsamtmanden som formand. Nævnet træffer afgørelse i de enkelte sager ved almindeligt flertal. I følge retssikkerhedslovens 71, stk. 2, kan formanden for det sociale nævn træffe afgørelse i sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen. Af opgørelser fra bl.a. Ankestyrelsen og fra De Samvirkende Invalideorganisationer fremgår, at administrative afgørelser, jf. formandsbemyndigelsen i retssikkerhedsbekendtgørelsens 15, er en afgørelsesform som hyppigt benyttes i de sociale nævn. Disse opgørelser viser også, at der er meget stor forskel på antallet af formandsafgørelser fra nævn til nævn. Gennemsnitligt træffes der formandsafgørelser i 64 % af sagerne. Et meget stort antal formandsafgørelser kan være et retspolitisk problem, da lovgivningens udgangspunkt er, at sagerne i de sociale nævn behandles i nævnsmøde. En endelig stillingtagen til, om der er et problem og i givet fald hvor stort, forudsætter derfor en bedre viden om forholdene. I den anledning har Socialministeriet anmodet Ankestyrelsens Analysekontor om at undersøge anvendelsen af formandsafgørelser i de sociale nævn. Formålet med at iværksætte en undersøgelse af de sociale nævns brug af formandsafgørelser (retssikkerhedslovens 71, stk. 2) er således at få kendskab til den faktiske anvendelse i de sociale nævn af denne afgørelsesmulighed, herunder om betydningen af formandsafgørelser for nævnenes opgaveløsning. Regelsæt Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 44, stk. 1, behandler det sociale nævn klager over afgørelser, der er truffet af kommunen eller amtskommunen, i det omfang det er fastsat i loven. Det sociale nævn er nedsat i hvert amt. Formand for nævnet er statsamtmanden og statsamtet leverer i øvrigt sekretariatsbistand til nævnet. Nævnet består endvidere af 5 medlemmer, der er indstillet af kommuneforeningen i amtet, amtskommunen, LO og DA samt De Samvirkende Invalideorganisationer. For Københavns og Frederiksberg kommuner er der nedsat et socialt nævn med direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse som formand. Sikringsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen og medlemmerne er indstillet af de samme 5

8 organisationer mv., idet den kommunale og amtskommunale repræsentant er indstillet af København og Frederiksberg i fællesskab. I sager, der særligt vedrører arbejdsmarkedsrettede ydelser - f.eks. afgørelser efter sygedagpengeloven - deltager samtlige medlemmer af nævnet. I de øvrige sager deltager ud over formanden medlemmerne indstillet af kommuneforeningen, amtskommunen og De Samvirkende Invalideorganisationer. De sociale nævn blev oprettet 1. juli 1998 i forbindelse med sociallovsreformen. Nævnene afløste de sociale ankenævn og revaliderings- og pensionsnævnene, som blev nedlagt. Dette skete i sammenhæng med, at kommunerne fik kompetencen til at tilkende alle typer førtidspension og klagereglerne på pensionsområdet blev bragt i overensstemmelse med klagereglerne på det øvrige sociale område. Formandsafgørelser og forenklet mødebehandling Retssikkerhedsloven forudsætter, at nævnet behandler de sager, som nævnet har kompetence til at træffe afgørelse i. Men efter lovens 71, stk. 2 træffer formanden afgørelse i sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen. I bekendtgørelse nr. 312 af 4. maj 2000 om retssikkerhed og administration på det sociale område er denne bestemmelse uddybet, hvorefter formanden efter 16, stk. 1 bestemmer, at en sag kan afgøres uden forelæggelse i et møde, hvis formanden skønner, at der er tilvejebragt et forsvarligt grundlag, og at der ikke er tvivl om afgørelsen. Det fremgår ydermere, at formanden skal orientere medlemmerne om nævnets praksis i de sager, hvor formanden har benyttet sin bemyndigelse til at træffe afgørelse uden at forelægge sagen i et møde. Hvis en sag, der er afgjort af formanden, efterfølgende påklages til Den Sociale Ankestyrelse, og Ankestyrelsen antager den til behandling, skal sagen forelægges i et møde i nævnet, der skal tage stilling til om formandens afgørelse skal fastholdes. Efter retssikkerhedsbekendtgørelsens 15 kan formanden for det sociale nævn overlade formandskabet og sine øvrige beføjelser til medarbejdere fra sekretariatet. I praksis vil det således ofte være nævnets sekretariat, der vurderer om sagen skal forelægges på møde, eller om der kan træffes afgørelse uden forelæggelse. Formandsafgørelser betegnes derfor også som administrative afgørelser. I hverken loven, bekendtgørelsen eller lovens forarbejder er der fastsat retningslinier for hvor mange sager nævnene bør mødebehandle. For at kombinere en effektiv sagsafvikling med mødebehandling åbner bekendtgørelsens bestemmelser om nævnenes sagsbehandling mulighed for, at nævnet kan foretage en forenklet mødebehandling af sagerne. Efter bekendtgørelsens 17 kan sager, som formanden skønner egnet til forenklet mødebehandling, udsendes til medlemmerne forsynet med en indstilling til afgørelsen. Disse sager drøftes kun på mødet, hvis mindst et medlem anmoder herom. 6

9 2. Undersøgelsens grundlag og indhold Undersøgelsen om nævnenes anvendelse af formandsafgørelser er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i alle statsamter og Den Sociale Sikringsstyrelse. Undersøgelsen omfatter desuden en belysning over nævnenes håndtering af praksiskoordinering overfor kommunerne. Spørgeskemaet blev udsendt til statsamterne og Sikringsstyrelsen den 2. november 2000 med svarfrist den 1. december Spørgeskemaet til undersøgelsen er vedlagt som bilag 1. Alle statsamter og Sikringsstyrelsen har svaret på det udsendte spørgeskema. I undersøgelsen er der bl.a spurgt om. S nævnenes mødeplanlægning og -afvikling for 2000 S S S nævnenes gennemsnitlige sagsbehandlingstid for forskellige sagstyper afgjort på henholdsvis nævnsmøde og som formandsafgørelser nævnenes praksis i forbindelse med formandsafgørelser, herunder udvælgelsen af sager til formandsafgørelser nævnenes vejledningsopgaver og praksiskoordinering 7

10 8

11 3. Nævnsafgørelser og formandsafgørelser pct. af alle nævnsafgørelser i 2000 blev truffet som formandsafgørelser. Der er dog betydelige variationer mellem nævnene. Relativt flest formandsafgørelser træffes af nævnet i Nordjyllands Amt, hvor næsten 77 pct. af sagerne afgøres administrativt. Også nævnene i Roskilde, Ribe og Sønderjyllands amter har andele over 70 pct. Relativt færrest formandsafgørelser træffes af nævnene på Fyn (45 pct.), Den Sociale Sikringsstyrelse (52 pct.) og i Ringkøbing Amt (56 pct.). Tabel 1. Antal nævnsafgørelser i 2000, fordelt på statsamter og afgørelsesmåde Statsamt Afgjorte sager i alt (1) Afgørelser på møde Administrative afgørelser Administrative afgørelser i pct. Den Sociale Sikringsstyrelse Københavns Statsamt Frederiksborg Statsamt Roskilde Statsamt Vestsj ællands Statsamt Fyns Statsamt Storstrøms Statsamt Bornholms Statsamt Sønderjyllands Statsamt Ribe Statsamt Vejle Statsamt Ringkøbing Statsamt Århus Statsamt Viborg Statsamt Nordjyllands Statsamt Hele landet Anm: Opgørelsen er inkl. ca afviste/henviste sager og ca bortfaldne sager. Opgørelsen vedrører i øvrigt kun afgørelser efter lovgivning gældende fra 1. juli Kilde: Ankestyrelsens statistik over afgørelser truffet af de sociale nævn. 9

12 Når de sociale nævns afgørelser fordeles på lovområder, fremkommer ligeledes relativt markante forskelle med hensyn til andelen af formandsafgørelser. Afgørelserne træffes oftere administrativt når sagen vedrører hjælp efter aktivloven end når den vedrører hjælp efter serviceloven eller pensionsloven: Tabel 2. Nævnenes afgørelsesformer fordelt på lovområder i 2000 Lovområde Afgjorte sager i alt (1) Afgørelser på møde Administrative afgørelser Administrative afgørelser i pct. Pensionsloven tilk. af førtidspension personligt tillæg Aktivloven kontanthjælp/aktivering revalidering enkeltydelser Serviceloven hjemmehjælp hjælpemidler Dagpengeloven dagpenge ved sygdom Øvrige lovbestemmelser I alt En væsentlig del af forklaringen er, at nævnene behandler et meget stort antal sager om hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens 81, hvor der i helt overvejende grad træffes afgørelse administrativt. Men også i sager om kontanthjælp og aktivering har formanden truffet afgørelse i 70 pct. af sagerne. Sager om ydelser efter serviceloven forelægges i større udstrækning på nævnsmøder, her bliver 61 pct. afgjort af formanden. Der er dog en væsentlig spredning på de enkelte ydelsestyper: I det relativt store antal hjælpemiddelsager afgøres 66 pct. af formanden, hvorimod i de væsentlig færre hjemmehjælpssager blev 54 pct. afgjort administrativt. I sager efter pensionsloven er der en meget markant forskel mellem sager om tilkendelse af førtidspension og sager om udbetaling af personligt tillæg. Mens de 10

13 sidstnævnte for langt hovedpartens vedkommende behandles administrativt, afgøres de fleste sager om tilkendelse af førtidspension på et nævnsmøde. Afgørelser om tilkendelse af førtidspension er således det lovområde, hvor der foregår den mest intense mødebehandling af sagerne. Ikke desto mindre har der også for denne sagstype været en tendens til, at flere sager behandles administrativt. I 1995 blev 81 pct. af ankesagerne afgjort ved møde i revaliderings- og pensionsnævnene (af i alt sager) - i 2000 var det kun lidt over halvdelen, nemlig 54 % af ankesagerne om tilkendelse af førtidspension, der blev mødebehandlet i det sociale nævn. Denne udvikling skal ses i lyset af, at før 1. juli 1998 behandlede revalideringsog pensions-nævnene alene pensions- og invalidebilsager - herunder et stort antal 1. instans-sager. Alle øvrige sociale ankesager blev afgjort af det sociale ankenævn, der ikke havde første instans-behandlinger. Praksis på pensions- og invalidebilområdet var, at revaliderings- og pensions-nævnene i overvejende grad mødebehandlede ankesagerne, hvorimod hovedparten af første instans-sagerne blev afgjort administrativt. Som resultat heraf mødebehandlede revaliderings- og pensionsnævnene en større andel af ankesagerne på pensions- og bilområdet end de sociale ankenævn gjorde på de øvrige sagsområder. Da revaliderings- og pensionsnævnene blev nedlagt og alle ankesager fra 1. juli 1998 blev samlet i ét og samme nævn, kunne det derfor forventes, at fordelingen mellem sager, der blev afgjort af formanden, og sager, der blev afgjort på nævnsmøde, for pensionssagernes vedkommende ville tilnærme sig den fordeling, der var gældende for de øvrige ankesager. Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik viser i øvrigt, at sager, hvor der tilkendes højeste førtidspension, behovsbestemt førtidspension efter 14, stk. 3, nr.3, samt invaliditetsydelse, fortsat afgøres i overvejende grad på møde. Omvendt afgøres hovedparten af de sager, hvor der er givet afslag, administrativt. Specielt for invalidebilsager - som indgår i hjælpemiddelsager efter serviceloven - kan nævnes, at Ankestyrelsens invalidebilstatistik for 1999 viser, at fordelingen mellem mødebehandlinger og formandsafgørelser er nøjagtig Også bilsagerne er blevet berørt af nævnsomlæggelserne pr. 1. juli Der er i bilsagerne tendens til at mødebehandlinger anvendes oftere i sager, hvor der bevilges bilstøtte (77 pct.), end i det relativt store antal sager, hvor der gives afslag (40 pct.). 4. Sagsbehandlingstid Ser man på de sager, som nævnene faktisk mødebehandlede og afgjorde i 2000, varierer deres sagsbyrde kraftigt - fra 30 sager eller mindre i gennemsnit pr. måned for nævnene i Roskilde, Bornholms og Sønderjyllands amter til over 160 sager om måneden for nævnet i Fyns amt og over 110 sager i Århus amt. 11

14 Der er således meget store forskelle i nævnenes sagsbyrde, der kun delvist kan forklares med forskellene i nævnenes samlede sagsantal. Det store antal mødebehandlinger på Fyn og i Århus afspejler, at det er de to største nævn med hensyn til antal sager - men også at især nævnet i Fyns amt har en væsentlig lavere andel administrative afgørelser end gennemsnittet. De store udsving i nævnenes sagsbyrde viser også, at der er vide rammer for hvor mange sager, der kan mødebehandles af nævnene, selvom hensynet til nævnsmedlemmernes arbejdspres, herunder mødehyppighed og -længde samt forberedelsestid, sætter nogle begrænsninger for, hvor mange sager nævnene kan nå at behandle på møde. Statsamternes offentliggjorte virksomhedsregnskab for 1999 viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de sociale nævn varierede fra ca. 60 dage i de hurtigste nævn (Bornhom og København) til 133 dage for nævnet i Århus Amt. Der ingen klar sammenhæng mellem andelen af formandsafgørelser og sagsbehandlingstid, som det fremgår af nedenstående diagram. Det er derfor meget vanskeligt med de statistiske oplysninger, der er tilgængelige, at vurdere, om en hyppig anvendelse af formandsafgørelser kan være dikteret af produktionshensyn. Diagram 1. Forholdet mellem de sociale nævns gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dage og andelen af administrative afgørelser i procent oplysninger. Anm.: Eksklusive afgørelser truffet af Sikringsstyrelsen samt de sociale nævn i Ribe og Vejle Amt. Kilde: Statsamternes virksomhedsregnskab

15 For året 2000 er der i statsamternes resultatkontrakter fastsat måltal for sagsbehandlingstiden på de væsentligste sagsområder, herunder for sager under de sociale nævn. Som det fremgår af tabel 3, er der typisk fastsat en forventet sagsbehandlingstid på 3 måneder - men der er betydelige variationer: fra 65 dage i Bornholms Statsamt til 120 dage i Århus Statsamt. Sikringsstyrelsen, der er sekretariat for det sociale nævn for København og Frederiksberg kommuner, har på tilsvarende vis indgået en resultatkontrakt med Socialministeriet, der fastsætter et måltal for sagsbehandlingstiden, der er differentieret inden for intervallet 3-4,5 måneder. Tabel 3. De sociale nævns kontraktbelagt sagsbehandlingstider i 2000 Antal dage Antal måneder Den Sociale Sikringsstyrelse Københavns Statsamt Frederiksborg Statsamt Roskilde Statsamt Vestsj ællands Statsamt Storstrøms Statsamt Bornholms Statsamt Fyns Statsamt Sønderj yllands Statsamt Ribe Statsamt Vejle Statsamt Ringkøbing Statsamt Århus Statsamt Viborg Statsamt Nordjyllands Statsamt Kilde: Resultatkontrakter for statsamterne 2000, publiceret på Indenrigsministeriets hjemmeside - samt Sikringsstyrelsens hjemmeside Gennemsnitlige sagsbehandlingstider fordelt på mødesager og formandsafgørelser I undersøgelsen er de sociale nævn blevet bedt om at opgøre deres gennemsnitlige sagsbehandlingstider i 2000 (indtil 1. november), opgjort på afgørelsesmåde (formandsafgørelse eller afgørelse på nævnsmøde) og udskilt på udvalgte 13

16 sagstyper: S enkeltudgifter efter aktivlovens 81 S revalidering efter aktivlovens 47 S tilkendelse af mellemste førtidspension ( ) S tilkendelse af (forhøjet) almindelig førtidspension ( ) S personlige tillæg efter pensionslovens 17 S hjælpemidler efter servicelovens 97 De fleste nævnssekretariater har dog ikke været i stand til at foretage en sådan opgørelse over deres sagsbehandlingstid. Årsagen hertil er, at de eksisterende EDB-systemer, der udskiftes i år, ikke muliggør udtræk af denne type oplysninger. Nævnssekretariaterne har generelt oplyst, at de ikke har ressourcer til at foretage en manuel gennemgang af sagerne med henblik på en opgørelse af sagsbehandlingstiderne fordelt som angivet. 2 sekretariater har dog supplerende oplyst, at alene det forhold at sagerne behandles på nævnsmøde medfører, at sagsbehandlingstiden er længere for den type sager end for sagerne der afgøres af formanden. Andre sekretariater har oplyst, at sagerne - uanset afgørelsesmåde - søges afgjort i samme tempo med mindre sagen har hastende karakter. 3 nævnssekretariater har dog indsendt den ønskede opgørelse over sagsbehandlingstiden opgjort på afgørelsesmåde, jf. tabel 4 nedenfor: Tabel 4. Gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager afgjort i 2000 (opgjort pr. 1. november 2000), fordelt på nævn, afgørelsesmåde og udvalgte sagstyper. Opgjort i måneder. Vejle 4) Sønderjylland Sikringsstyrelsen Nævn Nævn Nævn Formand Formand Formand Aktivlovens 81 1) Aktivlovens 47 2) Pensionslovens Pensionslovens Pensionslovens Servicelovens 97 3) Alle sager ) For Sikringsstyrelsen, dog

17 2) For Sikringsstyrelsen, dog ) For Sikringsstyrelsen, dog ) Opgørelse baseret på skøn Det fremgår af tabel 4, at sagsbehandlingstiden i sager, der afgøres af nævnet på et møde, er længere end for sager, der afgøres af formanden. Hvis de 3 nævn, som er omfattet af tabellen, betragtes som repræsentative for nævnene under ét, kan det konstateres, at mødebehandling indebærer en forlængelse af sagsbehandlingstiden på typisk pct. Det må således antages, at nævnssekretariaternes praksis med hensyn til at afgøre ankesager administrativt kan have betydelig indflydelse på sagsbehandlingstiderne. En fordeling med et stort antal mødebehandlinger i nævnet vil - alt andet lige - betyde en længere gennemsnitlig sagsbehandlingstid end en fordeling med et tilsvarende sagsantal, hvor en større andel af sager afgøres af formanden. Resultatkontrakternes fastsættelse af måltal for sagsbehandlingstiden, der for statsamternes vedkommende er indført fra 2000, kunne således have den virkning, at flere sager søgtes afgjort af formanden for at undgå et pres på sagsbehandlingstiden. Men i følge nævnssekretariaternes egen vurdering, har den kontraktbelagte sagsbehandlingstid ikke haft særlig betydning for tilrettelæggelsen af møderne i nævnene i Et enkelt sekretariat har oplyst, at kontraktmålet har medført flere nævnsmøder hvis det er nødvendigt og et andet, at det har medført færre formandsafgørelser! Ellers har nævnssekretariaterne samstemmende oplyst, at den kontraktbelagte sagsbehandlingstid ikke har medført beslutninger vedrørende hverken færre nævnsmøder, flere formandsafgørelser, flere forenklede sager på nævnsmøderne eller ændringer i afviklingen af møder med det store og lille nævn. Årsagen hertil kunne være, at de kontraktfastsatte sagsbehandlingstider i det store og hele afspejler nævnenes eksisterende produktionstempo, hvilket understøttes af, at andelen af formandsafgørelser i 2000 stort set svarer til andelen i Kilde: Ankestyrelsens statistik over afgørelser truffet af de sociale nævn 1999 og

18 5. Nævnenes mødeplanlægning og mødeafvikling 2000 I undersøgelsen er nævnssekretariaterne blevet anmodet om at oplyse om der er lagt en fast plan for afholdelsen af nævnsmøder, om der er afholdt eller forventes afholdt ekstraordinære nævnsmøder og om det efter nævnsformandens opfattelse er muligt uden større problemer at fastsætte et passende antal nævnsmøder i forhold til de indkomne sager. Alle 15 sekretariater har angivet at der er fastlagt planer for afholdelsen af nævnsmøder, og 8 sekretariater har tillige angivet at de har afholdt eller forventer at afholde ekstraordinære møder. 14 sekretariater har desuden tilkendegivet, at det har været muligt at tilpasse antallet af nævnsmøder i forhold til antallet af indkomne sager. Et sekretariat har bemærket, at det er aftalt med nævnsmedlemmerne, at der udover en fast månedlig mødedato yderligere er reserveret en anden fast mødedato om måneden, som skal kunne benyttes efter behov. I praksis viser det sig dog imidlertid ofte vanskeligt at samle nævnet på de reserverede datoer, når der undtagelsesvist er behov herfor. Andre har påpeget, at fristerne i sager om magtanvendelse efter servicelovens 109 ff kan give problemer i forhold til mødeplanlægningen og kan nødvendiggøre, at der afholdes ekstraordinære nævnsmøder. Det kan herefter konstateres, at alle sekretariater lægger faste planer for afholdelse af nævnsmøder, at godt halvdelen har afholdt eller forventet at afholde ekstraordinære møder, og at sekretariaterne generelt ikke har haft problemer med at tilpasse antallet af nævnsmøder med antallet af indkomne sager. For så vidt angår mødeplanlægningen er det søgt belyst, hvor mange møder der er afholdt i nævnene frem til den 1. november 2000, herunder om der er fastsat en øvre grænse for antallet af sager, også forenklede, der behandles på hvert nævnsmøde. Nævnssekretariaterne er desuden bedt om at oplyse, hvor mange sager der i alt og i gennemsnit behandles på møderne, samt hvor mange forenklede sager der i gennemsnit behandles på hvert møde. Sekretariaternes svar fremgår af nedenstående tabel 7 på side

19 Tabel 7. Nævnenes mødeafvikling i perioden til , antal møder og antal sager på møder Antal nævnsmøder frem til Antal sager i alt i gennemsnit på hvert møde (inkl. forenklede) Antal forenklede sager i gennemsnit på hvert møde Københavns Statsamt Sikringsstyrelsen Frederiksborg Statsamt Roskilde Statsamt Vestsj ællands Statsamt Storstrøms Statsamt Bornholms Statsamt Fyns Statsamt Sønderjyllands Statsamt Ribe Statsamt Vejle Statsamt Ringkøbing Statsamt Århus Statsamt Viborg Statsamt Nordjyllands Statsamt Det fremgår af tabellen, at der er stor spredning i antallet af afholdte nævnsmøder og i antallet af sager der afgøres på de enkelte møder i de respektive nævn. Når bortses fra Bornholm, som er det mindste amt og dermed har færrest sager, er det værd at bemærke, at 6 af nævnene har afholdt under 15 nævnsmøder i 2000 (indtil 1.11) og 2 nævn har afholdt mere end dobbelt så mange nævnsmøder. Ses der på antallet af sager, som nævnene afgør på deres møder, viser der sig også her at være stor variation mellem nævnene. Et enkelt nævn behandler i gennemsnit kun 12 sager på hvert møde, mens flertallet af nævnene i gennemsnit behandler over 20 sager på hvert møde. 2 nævnssekretariater har oplyst, at de har fastsat en øvre grænse på 30 sager som kan behandles på hvert nævnsmøde. 17

20 Af tabellen fremgår, at anvendelsen af forenklede mødesager, jf 17 i bkg. om retssikkerhed og administration på det sociale område, ikke er særligt udbredt i nævnene. Kun 5 nævnssekretariater har angivet, at de har haft forenklede sager på møde i perioden fra 1. januar til 1. november Sammenholdes nævnssekretariaternes oplysninger om antallet af møder, der er afholdt, med opgørelsen i tabel 1 vedrørende den procentvise andel af administrative afgørelser i nævnene, kan det konstateres, at 6 nævn samt nævnet på Bornholm har afholdt under 15 nævnsmøder i af disse nævn, nemlig Sønderjylland, Ribe, Viborg og Nordjylland, har samtidig meget høje procentandele af formandsafgørelser ( 70 og derover). 3 af disse nævn havde i deres resultatkontrakt for 2000 fået fastsat en sagsbehandlingstid på under 3 måneder. På baggrund af ovenstående kan det ikke udelukkes, at balancen mellem hvor mange sager der afgøres på nævnsmøde og af formanden, for nogle nævns vedkommende kan være dikteret af produktionshensyn. Bemærkelsesværdigt er det også, at det nævn med det næsthøjeste antal afgjorte sager i 2000, nemlig Fyn, samtidig er det nævn, der har den laveste procentandel af formandsafgørelser. Oprettelsen af Det Sociale Nævn Med virkning fra den 1. juli 1998 blev de tidligere revaliderings- og pensionsnævn og de sociale ankenævn i statsamterne nedlagt. Samtidig oprettedes de sociale nævn som fremover skulle behandle alle sager vedrørende klager over afgørelser der er truffet af kommunen og amtskommunen i det omfang det er fastsat i loven. Nævnssekretariaterne har til undersøgelsen skulle vurdere, om disse ændringer i nævnsstrukturen har medført beslutninger om ændrede procedurer i relation til udvælgelsen af pensionssager til henholdsvis formandsafgørelser og nævnsmødebehandling 5 ud af de 15 nævnssekretariater har svaret bekræftende på, at oprettelsen af det sociale nævn har medført beslutninger om ændrede procedurer i relation til udvælgelsen af pensionssager der skal afgøres som formandsafgørelser eller skal behandles på et nævnsmøde. Et af sekretariaterne har oplyst at vi behandler generelt flere af de indkomne pensionssager som nævnssager, da vi nu udelukkende er ankeinstans, og et andet i starten tog vi flere sager på møde, for at de nye medlemmer kunne lære området at kende. 2 nævn har udarbejdet særskilte retningslinier for hvilke sagstyper, der afgøres henholdsvis af formanden og af nævnet, ligesom der efter drøftelse med nævnsmedlemmerne er fastsat mere ensartede og overordnede kriterier for udvælgelsen af sager, der afgøres af formanden for nævnet. 18

21 Et enkelt sekretariat har peget på betydningen af indførelsen af 20 a i pensionsloven (hvorefter kommunalbestyrelsen skal behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning), indtil nævnet havde afholdt et principielt møde og Ankestyrelsen havde udsendt SM ere, hvilket formentlig skal tolkes således, at man forud for dette havde udtaget flere sager vedrørende denne problemstilling til behandling i nævnsmøde. Flere mødesager som følge af Højesterets dom Den 22. december 1999 afsagde Højesteret for første gang dom i en sag om tilkendelse af førtidspension. Ved dommen ændrede Højesteret en forhøjet almindelig førtidspension, tilkendt af Ankestyrelsen, til en mellemste førtidspension. Ved dommen fastslog Højesteret, at domstolene i vidt omfang kan efterprøve pensionsmyndighedernes afgørelser og lagde bl.a. vægt på, at pensionsmyndighederne under sagens behandling ikke havde henvist pensionsansøgeren til revalidering eller arbejdsprøvning. Da dommen måtte anses for at være en lempelse af den praksis vedrørende invaliditet, som myndighederne hidtil havde fulgt, medførte det, at pensionsmyndighederne måtte genoptage en række tidligere afgjorte pensionssager med lignende problemstilling. 12 ud af 15 nævnssekretariater har da også svaret bekræftende på, at Højesterets dom på førtidspensionsområdet har haft indflydelse på hvordan sagerne afgøres. 10 af sekretariaterne har oplyst, at den ændring af praksis, som blev indført som følge af højesteretsdommen, har medført, at der afgøres langt flere sager på nævnsmøde i 2000 end tidligere for at få indarbejdet den nye praksis. Nævnssekretariaterne har i øvrigt som begrundelse for de flere mødesager om pension bl.a. angivet at: antallet af utvivlsomme (glatte) pensionssager er faldet syndromsager og sager, der har medført ophold på revalideringsklinik, lægges oftere til drøftelse i det sociale nævn alle førtidspensionssager ( i 1 nævn), der er blevet genoptaget med henvisning til Højesterets dom af , er blevet forelagt nævnet til afgørelse. Nyankede førtidspensionssager, der skulle afgøres efter de principper, som har kunnet udledes af Højesterets dom og Ankestyrelsens ændrede praksis, er ligeledes i overvejende grad blevet forelagt nævnet til afgørelse dommen har ikke betydet en ændring af de kriterier, der er vedtaget for sagernes fordeling. Men den usikkerhed vedrørende praksis som dommen og øvrige domspraksis har medført, har naturligvis gjort at 19

22 flere sager end før har måttet vurderes som rummende tvivl, ligesom sekretariatet i visse tilfælde har valgt at lade sager, der for så vidt vurderedes som utvivlsomme, passere nævnet, for at øge nævnsmedlemmernes kendskab til praksis på sagsområdet. der er truffet færre formandsafgørelser og typen af sager, der afgøres som formandssager er efter nævnets ønske ændret. Tidligere var det et væsentligt kriterium, om der var uoverensstemmelse mellem kommunens afgørelse og sekretariatets indstilling. Nu er sager, hvor kommunen ikke har tilkendt mellemste eller højeste førtidspension, som hovedregel mødesager. Formanden orienterer oftest hyppigt om praksis i formandssager Ifølge 16, stk.1 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område kan formanden for det sociale nævn bestemme, at en sag kan afgøres uden forelæggelse i møde, hvis formanden skønner at der er tilvejebragt et forsvarligt grundlag og der ikke er tvivl om afgørelsen. Efter 16, stk. 2, har formanden samtidig en forpligtigelse til at orienterer nævnet om praksis i de sager, der er afgjort som formandssager. Det er ikke fastlagt nærmere hvor ofte eller under hvilken form formanden skal orientere om praksis og undersøgelsen viser da også, at formændene for de sociale nævn håndterer denne opgave forskelligt. 3 sekretariater har oplyst, at formanden orienterer nævnsmedlemmerne om praksis på månedlig basis og 3 sekretariater har oplyst, at de foretager denne orientering henholdsvis kvartalsvist, halvårligt eller årligt. Et af de 3 sidstnævnte sekretariater har i øvrigt påpeget, at det normalt foregår omvendt, idet nævnet lægger praksis i bestemte typer sager, hvorefter nævnsformanden får bemyndigelse til at træffe afgørelse i tilsvarende sager. Et andet har oplyst følgende: Det bør her bemærkes, at Det Sociale Nævns medlemmer (ligesom det hidtil havde været kotume i de nævn, det afløste) tidligere modtog kopi af afgørelse eller opgørelse og oplæg i samtlige afgjorte formandssager. På hvert møde udleveredes de afgørelser, der var truffet siden sidst, hvorefter nævnsmedlemmerne kunne tage materialet med hjem og på det følgende møde evt. kommentere afgørelsernes indhold/det forhold, at afgørelsen var truffet af formanden. I hvert fald siden 1992 har ingen af de skiftende nævns medlemmer nogensinde haft kommentarer. Det Sociale Nævns medlemmer bad efter det første halvårs virke om, at de ikke længere fik dette materiale, da de ikke fandt behov herfor. De ønskede i stedet halvårsvis information af mere generel karakter. Heller ikke denne information har sekretariatet modtaget bemærkninger til. Sekretariatet gør ved disse lejligheder opmærksom på, hvor høj procenten af formandsafgørelser ligger i forhold til nævnenes gennemsnit. Der har ved drøftelser heraf været enighed mellem 20

23 sekretariat og nævn om, at det i sig selv udgør et problem, at procenten for formandsafgørelser ligger lavere i andre nævn. Sekretariatet har drøftet med nævnet, om kriterierne for hvilke sager der bliver formandssager evt. skulle ændres, hvilket nævnet ikke har ment. Under hensyn til, at der på ankestyrelseskonferencen i juni i år blev rejst kritik af vor procent af formandsafgørelser, har sekretariatet imidlertid orienteret nævnet om, at vi agter at søge at øge antallet af nævnssager, indenfor de allerede eksisterende kriterier for udvælgelse af sager. Nævnet har taget dette til efterretning. Udmeldingen har dog haft til konsekvens, at DSI s mangeårige medlem af nævnet har valgt at træde tilbage, idet han finder det vil være en for stor arbejdsmæssig belastning at skulle forberede sig på flere nævnssager. Et enkelt sekretariat har ikke markeret hvor ofte formanden orienterer nævnet om formandsafgørelserne. Det er dog supplerende angivet at i begyndelsen af nævnets funktionsperiode fik nævnsmedlemmerne tilbud om at få udleveret kopi af de afgjorte sager. Kun et medlem benyttede sig heraf og kun i nogle måneder. Medlemmerne har fået udleveret lister over de administrative afgjorte sager, men det ophørte, da medlemmerne ikke fandt udleveringen nødvendig. Medlemmerne har adgang til at se i de administrative afgjorte sager, og de får kvartalsvis statistik over alle afgjorte sager. 8 nævnssekretariater har derimod oplyst, at formanden for nævnet håndterer denne orientering på anden måde. Det foregår typisk i forbindelse med hvert nævnsmøde. Enten foretages orienteringen ved mundtlig forelæggelse, eller ved statistiske opgørelser over formandsafgørelser, eller ved at sagerne ligger til gennemsyn i mødelokalet inden møde. Nævnsmedlemmerne får i nogle tilfælde på ugentlig basis udleveret kopi af de formandsafgørelser og eller oplæg i de sager der er truffet afgørelse i i perioden, og nogle nævnsformænd orienterer løbende om formandsafgørelserne og når der i øvrigt er behov herfor. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der for de fleste nævns vedkommende synes at være en hyppig og forholdsvis tæt dialog mellem formændene og de sociale nævn om de formandsafgørelser der træffes i de respektive nævn, omend der er i 3 af nævnene kun orienteres om praksis relativt sjældent, nemlig henholdsvis kvartalsvist, halvårligt eller årligt. 21

24 6. Særlige kriterier for udvælgelse af sager til formandsafgørelser Nævnssekretariaterne er anmodet om at oplyse, om de har besluttet at anvende særlige kriterier for udvælgelsen af sager til formandsafgørelser herunder på udvalgte lovområder. Det er aktivlovens 47 vedrørende revalidering og 81 vedrørende enkeltudgifter, pensionslovens 14.stk. 3 nr. 1 og 14, stk. 2, nr. 1, personligt tillæg efter pensionslovens 17, hjælpemidler efter servicelovens 97 og endelig vedrørende helhedsvurdering efter 6 i retssikkerhedsloven. Særlige generelle kriterier Af sekretariaternes besvarelser, jf. tabel 9, fremgår at det generelt og som altovervejende hovedregel er klar lovgivning og fast og klar praksis, der er udmeldt i Ankestyrelsens SM-system, som er afgørende for om en sag udvælges til afgørelse af nævnets formand. Men også andre kriterier ses at have stor betydning. Tabel 9. Nævnssekretariaternes generelle kriterier for udvælgelse af sager til formandsafgørelser Antal nævnssekretariater Klar lovgivning 11 Fast og klar praksis udmeldt i SM-system 11 Sagen hastende pga. alvorlig sygdom, store gener for ansøger eller lign. 5 Ingen kriterier besluttet 2 Andre kriterier 9 11 nævnssekretariater har således angivet at de som kriterier for udvælgelse af formandssager anvender både klar lovgivning og fast og klar praksis udmeldt i SM-systemet. 7 af disse nævnssekretariater har dog samtidig angivet, at de anvender andre kriterier som grundlag for at udvælge sager til afgørelse af nævnsformanden. 5 sekretariater anvender både klar lovgivning, fast praksis i SM-systemet og kriteriet om at sagen er hastende på grund af alvorlig sygdom, har store gener for ansøger eller lignende. 3 nævn har angivet, at de anvender både klar lovgivning, fast praksis, at sagen er hastende på grund af alvorlig sygdom eller lignende samt andre kriterier til udvælgelsen af formandssager. 2 sekretariater har angivet, at de ikke har besluttet nogen kriterier, men et 22

25 sekretariat har samtidig bemærket, at de selvfølgelig følger klar lovgivning og fast praksis udmeldt i SM-systemet. Af eksempler på andre kriterier, som anvendes til udvælgelse af sager til formandsafgørelse har sekretariaterne oplyst følgende: Når sagen vurderes som oplagt, når der ikke et tvivl om afgørelsens udfald, eller når der er et ubetydeligt/ intet skøn i de sager der skal afgøres. Det er også oplyst, at formandsafgørelser træffes i sager, hvor der er fastlagt en klar nævnspraksis, når der er tilvejebragt et forsvarligt grundlag eller at sagen ikke kan anses for at være af principiel betydning. 1 nævn har som svar indsendt deres skriftligt vejledning om Retningslinier for afgørelsesformer i sager der afgøres af Det Sociale Nævn af ", og et andet har indsendt deres skriftlige vejledning om Sagstyper i Det sociale Nævn Vejledningerne indeholder retningslinier for udvælgelse af sager til mødebehandling, herunder forenklede sager samt til formandsafgørelser. De indsendte retningslinier er vedlagt rapporten som bilag 2 og 3. Hastesager på grund af alvorlig sygdom eller lignende afgøres i et nævn af formanden, hvis sagen har en rimelig grad af klarhed, og et andet behandler den type sager som foreløbige formandsafgørelser med senere obligatorisk fremlæggelse for nævnet 2 nævnssekretariater har iøvrigt oplyst, at formanden jævnligt drøfter udvælgelseskriterier og antal formandsafgørelser med nævnsmedlemmerne herunder også om nævnet har ønsket at få sager forelagt på særlige områder. Kriterier for formandsafgørelser på udvalgte lovområder Nævssekretariaternes særskilte kriterier for udvælgelse af formandsafgørelser vedrørende aktivloven, pensionsloven, serviceloven og retssikkerhedsloven fremgår af de følgende afsnit. 7 sekretariater har dog henvist til, at sagerne på de følgende lovområder udtages til formandsafgørelser efter de samme kriterier som anvendes generelt, jf oplysningerne i tabel 9 med efterfølgende bemærkninger. Sager efter aktivloven Vedrørende sager efter aktivlovens har sekretariaterne skullet angive, hvilke forhold, der har betydning for at en sag udvælges til afgørelse af nævnets formand, herunder om det er klar lovgivning, fast og klar praksis udmeldt i SM-systemet, om der ikke er nogen erhvervsevnenedsættelse (vedr. 47) eller andre forhold. Såfremt det er andre forhold, der har betydning for udvælgelse, er sekretariatet anmodet om at beskrive hvilke. Nævnssekretariaternes svar fremgår af nedenstående tabel 10 og

26 Et enkelt nævnssekretariat har bemærket, at punkterne om klar lovgivning ikke af afkrydset, da det drejer sig om vage, elastiske lovbestemmelser, hvor afgørelsen for en stor del hviler på et skøn. Nævnet har samtidig oplyst, at for så vidt angår andre kriterier om enkeltudgifter efter aktivlovens 81, så udvælges tiltrædelses- og hjemvisningssager, hvor der i øvrigt ikke er tvivl om afgørelsen, herunder når nævnet har udmeldt fast og klar praksis, samt sager hvor der gives pålæg i overensstemmelse med tidligere afgjorte sager, der har været forelagt nævnet. Vedrørende enkeltudgifter efter aktivlovens 81 har ingen nævn angivet, at klar lovgivning har betydning. Derimod er det afgørende kriterium, at der er fast og klar praksis udmeldt i Ankestyrelsens SM-system, ligesom 8 nævn har angivet at andre forhold har betydning for udvælgelsen af formandssager. Tabel 10. Forhold af betydning for udvælgelse af formandssager vedr. enkeltudgifter efter aktivlovens 81 Antal nævnssekretariater Klar lovgivning 0 Fast og klar praksis udmeldt i SM-system 12 Andet 8 Et sekretariat hjemviser sager ved formandsafgørelser når retsgrundsætninger og forvaltningsregler ikke er overholdt, og et andet udvælger sager vedrørende økonomisk trangsvurdering som i øvrigt forelægges nævnet med mellemrum med henblik på fastlæggelse af niveauet. Et tredje har angivet, at sager som beror på et skønsmæssigt forhold og som vedrører ret små beløb, kan være afgjort administrativt. De andre forhold, som flere nævn derudover har oplyst har indflydelse på udvælgelsen af formandsafgørelser er, at der er fastlagt en klar praksis på det pågældende lovområde. Men flere nævn har desuden henvist til de samme kriterier nævnt under tabel 9, herunder at sagen ikke frembyder tvivl eller der er et ubetydeligt eller intet skøn. Tabel 11. Forhold af betydning for udvælgelse af formandssager vedr. revalidering efter aktivlovens 47 Antal nævnssekretariater Klar lovgivning 8 Fast og klar praksis udmeldt i SM-system 12 Når der ikke er nogen erhvervsevnenedsættelse 5 24

27 Andre forhold 5 Af tabel 11 fremgår, at udvælgelsen af formandssager vedrørende revalidering efter 47 oftest foretages når der er udmeldt en klar og fast praksis i SM-systemet, og i modsætning til sager om enkeltudgifter, også når der er tale om klar lovgivning. 5 sekretariater har peget på, at i sager hvor der ikke er nogen erhvervsevnenedsættelse, kan sagerne udtages til afgørelse af formanden og 5 sekretariater har angivet andre forhold som afgørende. Vedrørende andre forhold har flere nævn henvist til deres oplysninger om andre forhold vedrørende udvælgelse af sager generelt (tabel 9) og om enkeltudgifter ( tabel 10). Sager efter pensionsloven Vedrørende sager om førtidspension og personligt tillæg er sekretariaternes ligeledes anmodet om at oplyse, om det er klar lovgivning eller fast praksis i SMsystemet, der har betydning for om en sag afgøres af formanden. For førtidspensionssagernes vedkommende desuden om særlige diagnoser har betydning, eller om der er andre forhold og i givet fald hvilke. For så vidt angår sager om personlige tillæg er der spurgt til, om det har betydning, når sagen vedrører kommunalbestyrelsens politisk besluttet formuegrænse eller når der er tale om varmetillæg. Sekretariaternes svar fremgår nedenstående af tabel 12 og 13. Tabel 12. Forhold af betydning for udvælgelse af formandssager vedr. forhøjet almindelig og mellemste førtidspension Antal nævnssekretariater Klar lovgivning 8 8 Fast og klar praksis udmeldt i SM-system Når der er tale om særlige diagnoser 1 1 Andre forhold 8 8 Når der drejer sig om førtidspensionssager, så er det særligt fast og klar praksis der er udmeldt i SM-systemet, der er afgørende for om sagen afgøres af formanden. Andre forhold ses her at have lige så stor betydning som klar lovgivning. 25

28 Vedrørende disse andre forhold har 3 nævnssekretariaterne bl.a. angivet, at fast og klar praksis udmeldt af nævnet har betydning. Et har angivet at diagnoser med et hurtigt og livstruende forløb udtages, og et andet at sager som er utilstrækkeligt belyst kan udtages til afgørelse af nævnets formand. Et sekretariat har fremhævet, at udvælgelsen beror på en samlet vurdering af alle sagens aspekter i det konkrete tilfælde. Et sekretariat har vedrørende punktet om klar lovgivning bemærket at retsfaktum i 14,2,1 er ikke så præcist og detaljeret beskrevet, at sagerne umiddelbart og indlysende kan indordnes under reglen. Tabel 13. Forhold af betydning for udvælgelse af formandssager vedr. personligt tillæg Antal nævnssekretariater Klar lovgivning 8 Fast og klar praksis udmeldt i SM-system 10 Når sagen vedrører kommunalbestyrelsens politisk besluttet formuegrænse 1 Når der er tale om varmetillæg 2 Andre forhold 6 Af tabel 13 fremgår at udmeldinger om praksis i SM-systemet og klar lovgivning også er afgørende for udvælgelse af sager om personligt tillæg til afgørelse af nævnsformanden. 6 sekretariater har desuden angivet at andre forhold kan have betydning herfor, bl.a at fastlagt praksis af nævnet har betydning for sagsudvælgelsen til formandsafgørelse. Også her har flere sekretariater henvist til deres foregående besvarelser, jf. ovenfor tabel 9 til 12 med bemærkninger. Sager efter serviceloven Når det drejer sig om hjælpemidler er der, udover de gennemgående kriterier: klar lovgivning, fast praksis udmeldt i SM-systemet og andre forhold, undersøgt om sager der vedrører genbevillinger udtages til afgørelse af nævnsformanden. Svarene fremgår af tabel 14. Tabel 14. Forhold af betydning for udvælgelse af formandssager vedr. hjælpemidler efter servicelovens 97 Antal nævnssekretariater Klar lovgivning 10 26