Formålet med dette notat er at give en kortfattet introduktion og en kommenteret gennemgang af praksisundersøgelsen og dens resultater.

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse om stop for udbetaling af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 7 NOTAT Dato: 8. januar 2009 Af: Ebbe Holm 1. Indledning Beskæftigelsesankenævnet i Hovedstaden har i 2008 gennemført en undersøgelse af kommunernes praksis i sager om stop for eller afslag på udbetaling af sygedagpenge, hvor kommunen har vurderet, at borgeren ikke er fuldt eller delvist uarbejdsdygtig, eller lidelsen er stationær, uden at der er ret til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension, jf. dagpengelovens 7, stk Formålet med dette notat er at give en kortfattet introduktion og en kommenteret gennemgang af praksisundersøgelsen og dens resultater. I afsnit 2 redegøres der kort for praksisundersøgelsens baggrund, formål og anvendelse. Afsnit 3 indeholder en kort beskrivelse af undersøgelsens omfang, fokus og metode. Herefter gennemgås og kommenteres resultatet af Beskæftigelsesankenævnets vurdering af de 89 sager og Gladsaxe Kommunes 9 sager i afsnit 4 og Undersøgelsens baggrund, formål og anvendelse I henhold til i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har Beskæftigelsesankenævnet en forpligtelse til at koordinere, at afgørelser, der kan indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Beskæftigelsesankenævnet gennemfører i den forbindelse praksisundersøgelser som et redskab til at få overblik over, om kommunernes afgørelser i regionen generelt set er i overensstemmelse med lovgivningen. Praksisundersøgelserne gennemføres som stikprøveundersøgelser, hvor der kun udtages et mindre antal sager fra den enkelte kommune. Praksisundersøgelser kan på grund af den statistiske usikkerhed derfor ikke anvendes som redskab til at vurdere den enkelte kommunes praksis, men alene til at udlede generelle tendenser i hele regionen. Hvis undersøgelserne afdækker generelle fejl og mangler, giver praksisundersøgelsen nævnet et grundlag for den fremadrettede vejlednings- og undervisningsindsats over for regionens kommuner. Social- og Sundhedsforvaltningens fagspecialist på sygedagpengeområdet har gennemgået undersøgelsen med de konsulenter, der arbejder på området. Fagspecialisten har i den forbindelse skærpet sagsbehandlernes opmærksomhed på rapportens konklusioner og anbefalinger med henblik på at styrke sagsbehandlingens kvalitet. 3. Undersøgelsens omfang, fokus og metode Til brug for undersøgelsen bad Beskæftigelsesankenævnet 14 kommuner i hovedstadsområdet om hver at indsende 10 tilfældigt udvalgte sager om stop eller afslag på udbetaling af sygedagpenge. Alle kommuner havde afgjort sager efter bestemmelsen, men ikke alle kommuner kunne indsende de 10 ønskede sager. 23 af de indsendte sager måtte desuden udgå, fordi de alligevel ikke var truffet efter sygedagpengelovens 7. Der indgår derfor kun 89 sager i undersøgelsen, hvoraf de 9 sager er fra Gladsaxe Kommune. Sagerne er fra perioden 1. juli februar Ingen af sagerne har været anket. J. nr G01

2 Beskæftigelsesankenævnet har foretaget en legalitetsvurdering af de 89 sager. Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af, om afgørelserne er korrekte i forhold til lovgivning og praksis på området, og dels en formel vurdering af sagerne i forhold til de forvaltningsretlige regler. Beskæftigelsesankenævnet har særligt vurderet, om afgørelsen samlet set er rigtig, herunder om betingelserne for at stoppe udbetalingen af sygedagpenge er opfyldt sagen er tilstrækkeligt oplyst kommunen har fulgt de særlige sagsbehandlingsregler, der gælder for vurderingen af uarbejdsdygtighed, og hvornår vurderingen er foretaget kommunen har overholdt formelle sagsbehandlingsregler som begrundelse, korrekt lovhenvisning, partshøring og klagevejledning. 4. Resultater af den materielle vurdering af sagerne I det følgende gennemgås og kommenteres resultaterne af Beskæftigelsesankenævnets vurderinger af de 89 sager, idet Gladsaxe Kommunes resultater er angivet i parentes. 4.1 Har kommunerne truffet en rigtig afgørelse på det fornødne oplysningsgrundlag? Tabel 1: Oplysningsgrundlag i sagerne sammenholdt med afgørelsens korrekthed I hvilket omfang forelå de nødvendige oplysninger? Ingen oplysninger Enkelte mindre væsentlige oplysninger Afgørende oplysninger og/eller utilstrækkelig ressourceprofil, jf. tabel 5 Afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Afgørelsen ville blive hjemvist eller ændret, hvis den var anket I alt 69 (6) 1 70 (6) (3) 9 (3) I alt 79 (6) 10 (3) 89 (9) Det fremgår af tabel 1, at Beskæftigelsesankenævnet har vurderet, at langt de fleste sager har været tilstrækkeligt oplyst. I de sager, hvor der afgørende oplysninger, har det drejet sig om, at kommunen efter nævnets opfattelse ikke har indhentet aktuelle lægelige oplysninger, som kunne belyse, om den sygemeldte fortsat var uarbejdsdygtig i forhold til det vurderingsgrundlag, som skulle anvendes i den konkrete sag. Dette er også tilfældet i to af Gladsaxe Kommunes sager, mens der i den sidste sag fra Gladsaxe Kommune ikke er anvendt arbejdsevnemetode, jf. tabel 5. Sagerne er som nævnt i afsnit 3 fra perioden 1. juli februar Gladsaxe Kommunes har efterfølgende vedtaget en ændret strategi på sygedagpengeområdet, BIU , sag nr. 22, som bl.a. indebar en ændret organisering af sygedagpengeteamet og en systematisk sagsbehandlingsstrategi med henblik på hurtigere sagsafklaring. Det indebærer bl.a., at der sættes ekstra fokus på sagsbehandlernes egne handlekompetencer og benyttes færre eksterne vurderinger. For at understøtte sagsbehandlernes handlekompetencer er der indført et mål om, at der i hver sag som udgangspunkt maksimalt indhentes 2 vurderinger fra læge/sygehus eller anden aktør og træffes hurtig beslutning på dette grundlag. J. nr G01 2

3 4.2 Kommunernes vurdering af arbejdsdygtighed i forhold til andet arbejde I undersøgelsen indgår 51 sager, hvor kommunen har truffet afgørelse om stop for udbetaling af sygedagpenge på baggrund af en vurdering af arbejdsdygtighed i forhold til den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde. Tabel 3: Tidspunktet for kommunens vurdering af arbejdsdygtigheden i forhold til den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde (vurderingen skal som udgangspunkt foretages efter 3 måneders sygdom) På hvilket tidspunkt vurderede kommunen arbejdsdygtig- heden i forhold til den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde? Inden for 3 måneder måneder efter sygemeldingen 4 (1) 8 (14) Efter mere end 3 måneder 41 (6) 80 (85) Fremgår ikke 4 8 I alt 51 (7) 100 Tabel 4: Forelå der oplysninger om særlige grunde, der kunne tale for en tidligere eller senere vurdering af arbejdsdygtigheden i forhold til den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde? Er der oplysninger i sagen om særlige grunde, der taler for et andet vurderingstidspunkt end efter 3 måneder? Ja 17 (2) 33 (29) Nej 30 (5) 59 (71) Fremgår ikke 4 8 I alt 51 (7) 100 (100) I 14 af de 17 sager blev ledighed oplyst at være en særlig grund. Ud af disse 14 sager blev 12 opsagt eller fratrådte, inden der var gået 3 måneder fra sygemeldingen. Undersøgelsen vedrører som nævnt i afsnit 3 perioden 1. juli februar Gladsaxe Kommunes har efterfølgende vedtaget en ændret strategi på sygedagpengeområdet, BIU , sag nr. 22, som bl.a. indebar en ændret organisering af sygedagpengeteamet. I den forbindelse er der etableret en gruppe af sagsbehandlerne, som er specialiseret i den tidlige indsats. Denne gruppe har ansvaret for sagsbehandlingen i de første 20 uger af et dagpengeforløb og har særligt fokus på vurdering af arbejdsdygtighed. I starten i forhold til evt. nuværende arbejdsplads og senere i forhold til den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, dvs. i forhold til andre virksomheder og beslægtede brancheområder, hvor den syge kan anvende sine kompetencer og erfaring fra uddannelse eller tidligere beskæftigelse. Disse sagsbehandlere foretager ovennævnte vurdering i forbindelse med hver opfølgningssamtale fra 8. til 20. uge efter sygemeldingen. Der er desuden etableret et godt samarbejde mellem sygedagpengeteamet og de statslige medarbejdere i jobcenteret om sygemeldte, der fratræder/afskediges tidligt i sygeforløbet med henblik på vurdering af tidlig overgang fra sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge. J. nr G01 3

4 4.3 Anvendelse af arbejdsevnemetoden i sager, hvor lidelsen vurderes at være stationær I undersøgelsen indgår 4 sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om stop af sygedagpenge med henvisning til, at lidelsen var stationær, og borgeren ikke var fundet berettiget til revalidering, fleksjob eller pension, jf. sygedagpengelovens 7, stk. 5, 2. punktum. I henhold til lovbestemmelsen skal afgørelsen træffes på grundlag af en ressourceprofil udarbejdet efter arbejdsevnemetoden. Tabel 5: I hvilket omfang har kommunerne anvendt arbejdsevnemetoden som grundlag for stop af sygedagpenge i sager, hvor kommunerne har vurderet, at lidelsen var stationær, og borgeren ikke blev fundet berettiget til revalidering, fleksjob eller pension, jf. sygedagpengelovens 7, stk. 5, 2. punktum. I hvilket omfang har arbejdsevnemetoden været an- vendt? I nogen grad 1 I ringe grad 1 (1) Nej 2 (1) I alt 4 (2) Sagen under nej, er afgjort i henhold til 7, stk. 3, hvor der ikke er krav om ressourceprofil, og ikke i henhold til 7, stk. 5. Men i begrundelsen fremgår ordet stationær. Den indgår derfor heller ikke i Beskæftigelsesankenævnets opgørelse af sager i tabel 1, hvor det bemærkes som en mangel, at ressourceprofilen ikke er udfærdiget. I sagen under i ringe grad forelå ressourceprofilen i kladdeform, men uden at der endnu var foretaget endelig vurdering af arbejdsevnen og muligheden for revalidering, fleksjob eller pension. Det er præciseret over for sagsbehandlerne, at ressourceprofil skal være udarbejdet og gennemgået/partshørt med borgeren, før sygedagpenge stoppes med henvisning til, at lidelsen er stationær. 5. Resultater af formalitetsvurderingen af sagerne Beskæftigelsesankenævnets formalitetsvurdering har omfattet, i hvilket omfang kommunernes afgørelser opfylder følgende udvalgte formelle krav til sagsbehandlingen Er der givet fyldestgørende begrundelse for afgørelsen Er der korrekt og fyldestgørende henvisning til lovgrundlaget Er der foretaget partshøring i de tilfælde, hvor dette er nødvendigt Indeholder afgørelsen korrekt klagevejledning I det følgende gennemgås og kommenteres resultaterne af Beskæftigelsesankenævnets vurderinger af de 89 sager, idet Gladsaxe Kommunes resultater er angivet i parentes. 5.1 Begrundelse Tabel 6: Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med forvaltningsloven? I hvilket omfang opfylder afgørelsen forvaltningslovens krav? I høj grad 11 (1) 12 (11) I nogen grad 47 (4) 53 (45) I ringe grad 15 (3) 17 (33) Nej 16 (1) 18 (11) J. nr G01 4

5 Undersøgelsen viser, at kommunernes begrundelser i de endelige afgørelser i 35 % af sagerne i ringe grad eller slet ikke lever op til forvaltningslovens krav om begrundelse i I 52 af sagerne mangler der korrekt lovhenvisning. Men Beskæftigelsesankenævnet gør opmærksom på, at mange kommuner i forbindelse med partshøring sender en agterskrivelse med oplysninger om det forventede indhold i den kommende afgørelse. Begrundelsen i disse agterskrivelser er for en stor dels vedkommende i overensstemmelse med forvaltningslovens krav om begrundelse for afgørelsen. Dette gælder også for Gladsaxe Kommune. Beskæftigelsesankenævnet anbefaler, at kommunerne klipper begrundelserne fra agterskrivelserne over i de endelige afgørelser. Gladsaxe Kommune har implementeret anbefalingen. 5.2 Klagevejledning Tabel 7: Er der givet korrekt klagevejledning? Er klagevejledning korrekt? Ja 37 (8) 42 (89) Nej 40 (1) 45 (11) Ikke medsendt Partshøring Tabel 8: Er der foretaget korrekt partshøring? Har der været foretaget korrekt partshøring? Ja 72 (9) 81 (100) Nej Ikke relevant 1 1 J. nr G01 5