TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

Transkript

1 TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten?

2 DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab til at få gang i en dialog med sine idrætsudøvere om den gode idrætsoplevelse. Vi tror på, at kun ved dialog og idrætsudøvernes egen involvering i sagen opnår man et godt idrætsmiljø, hvor alle har det godt, og ingen føler sig udenfor. Materialet lægger op til, at man sætter et par timer af til at arbejde med det, f.eks. på en klubaften eller til et spillermøde. Målgruppen er primært børn og unge i teenagealderen. Materialet til Hva med respekten? består af fire elementer: Trænervejledning Spørgeark til idrætsudøverne Svarkort til Holdets leveregler Plakat med holdets egne leveregler (tilsendes) Hårdt slid og taktiske oplæg gør det ikke alene Sportslig succes består af mange ingredienser. God træning, teknisk og taktisk kunnen, engagement, talent og flid er nogle af dem. En vigtig faktor er også det sociale liv på holdet. De bedste resultater opnås, når der er en god stemning på holdet, og alle udøvere trives i fællesskabet. Det gode samvær bunder i respekten for hinanden, både udøverne imellem og mellem træner og udøvere. Den gode træner fokuserer derfor ikke kun på de fysiske og tekniske kompetencer hos sine idrætsudøvere, men lægger lige så meget vægt på det psykiske og sociale aspekt af idrætsudøvelsen. Den gode træner er en menneskeudvikler, som det står i DIFs etiske kodeks. Mobning i idrætten Desværre er den gode idrætsoplevelse ikke altid en selvfølge. Også i idrættens verden er fænomenet mobning et faktum, som træneren og holdet bliver nødt til at forholde sig til. Ofte er mobning i idrætten vanskeligere at opdage end mobning i skolen. Fordi idrætten er frivillig, kan man som offer undgå mobning ved at blive væk, dvs. holde op med at dyrke idræt. Mange steder er der i idrætten en rå, men hjertelig tone, hvor de fleste forhåbentlig oplever tonen som mere hjertelig end rå, men hvor nogle desværre oplever det omvendte. Dårlig social trivsel på holdet kan derfor betyde frafald blandt unge i idrætten.

3 De fem trin 1 Læs introduktionen og denne vejledning helt til ende, før du går i gang med selve processen det er vigtigt, at du er helt med på, hvad idéen med materialet er. du ved, hvordan materialet skal bruges. du ved, hvordan du skal guide snakken med dit hold. du ved, hvad snakken skal munde ud i. 2 Uddel spørgeskemaet til alle på holdet/i gruppen det er vigtigt at finde et tidspunkt, hvor der er passende tid til at udfylde skemaet. (ca min.) at alle på holdet får spørgeskemaet. at understrege over for idrætsudøverne, at spørgeskemaet er 100 % anonymt. Tryghed omkring anonymitet er afgørende for at få ærlige svar. Udøverne skal kunne stole på, at de ikke senere bliver konfronteret direkte med deres egne svar eller på anden måde bliver afsløret. at idrætsudøverne svarer personligt og ikke snakker med andre om, hvad de vil svare. at indsamle spørgeskemaerne umiddelbart efter de er udfyldt. Husk at folde dem sammen inden aflevering af hensyn til anonymiteten.

4 DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD 3 Læs alle svarene igennem og dan dig et billede af, hvordan dit hold vurderer den sociale trivsel på holdet Spørgeskemaet lægger op til refleksion hos den enkelte udøver. Han/hun skal i hvert spørgsmål udvælge eller prioritere en række udsagn eller selv formulere en forklaring. Du får indsigt i, hvordan dine udøvere tænker om og har det med holdets sociale trivsel. Via snakken skal du hjælpe dem til at blive bevidste om deres egen adfærd over for kammeraterne. Når du gennemlæser svarene, skal du være opmærksom på følgende temaer og evt. have dem med i bagagen når du snakker med dit hold. Sprogbrugen Hvordan taler vi til hinanden i det daglige (udøverne imellem og/eller træner/udøver)? Er der sladder, grimt sprog, bagtalelse, sarkasme, snak i kodesprog /indforstået snak? Hvis ja, kan det skyldes jalousi, misundelse, manglende viden, forsøg på at gøre sig interessant og skaffe sig venner/tilhørere, behov for opmærksomhed, afløb for egne frustrationer eller, der kan være tale om ren og skær mobning. Kropssprog Hvordan er vores kropssprog? Åbent og imødekommende eller det modsatte? Med vores kropssprog viser vi hinanden, hvem vi vil være sammen med, og hvem vi ikke ønsker kontakt med. Primadonnanykker Kan man dele sin glæde over et godt resultat eller en vellykket detalje med andre på en positiv måde eller, stiger det én til hovedet? Hævder man sig og forventer særlige privilegier på holdet, eller er man en positiv rollemodel? Udstyrsræs Det kan hurtigt blive en trend i klubben at have udstyr af et bestemt mærke. Det kan både være inden for beklædning og rekvisitter. Det kan give anledning til mobning og udelukkelse af dem, der ikke kan eller vil hoppe med på vognen. Traditioner og ritualer i foreningen Kanindåb, en tur i springgraven når du bliver klubmester, fysiske jokes og andre ritualer - de værste med seksuelle og intimiderende undertoner - er også en del af idrætslivet. Hvis man er en del af den faste klike i klubben, synes man måske, det er helt i orden. Men der er måske også nogle, som føler, det kommer for tæt på og er krænkende eller ydmygende.

5 4 Snakken med holdet Nu er du klar til at tage en snak med dit hold om det gode hold. Du har via svarene fra udøverne fået et praj om, hvordan dit hold vurderer det sociale aspekt på holdet. Vælg et tidspunkt, hvor I har god tid, mindst et par timer. Snakken skal helst finde sted inden for 14 dage efter de har udfyldt skemaerne. Dit mål er, at holdet bliver enige om, hvordan rammerne for det sociale samvær skal være, når I dyrker jeres idræt. (Se det orange svarkort). Din rolle er at være ordstyrer i snakken og sørge for, at alle kommer til orde, og at der kommer gang i dialogen. Du skal stille uddybende spørgsmål, primært hv-spørgsmål (hvad tror du..., hvordan tror du..., kan du sige noget mere om...?) Du skal med andre ord hjælpe dem gennem en afklaringsproces, hvor de selv sætter ord på, hvad det gode sociale hold er. Brug gerne nedenstående guide i gennemgangen af spørgeskemaet. Guide: Gennemgå alle spørgsmålene i rækkefølge start med spørgsmål 1. Her er nogle forslag til, hvordan du kan spørge ind til svarene, når I tager snakken i fællesskab: Spørgsmål 1: Du vil få et overblik over, hvordan dit hold vægter de overordnede elementer i deres idræt. Bed evt. holdet om at sætte flere ord på, hvorfor der er sat flere krydser ved det ene frem for det andet. Spørgsmål 2: Du vil sikkert se en stor spredning her. Spørg hvorfor de tror, at nogle har givet et 4-tal og andre måske kun et 2-tal. Spørgsmål 3: Spørg hvad det betyder, hvis der er klikedannelser på holdet. Hvad betyder det for stemningen, gejsten og ikke mindst lysten til at komme til træning? Spørgsmål 4: Spørg hvorfor det er vigtigt at have gode kammerater i klubben. Har det betydning for, om man overhovedet har lyst til at gå til idræt? Spørgsmål 5: Spørg hvad det betyder for den enkelte, hvis der ikke er opbakning, men snarere skældud og sure miner, hvis man laver en fejl for holdet. Hvis det kniber med at bakke hinanden op, er det måske værd at tage en særskilt snak om betydningen af at bakke hinanden op, sportsligt såvel som kammeratligt. Spørgsmål 6: Spørg hvordan man skal behandle nye på holdet. Hvordan vil man selv gerne blive modtaget? Spørgsmål 8: Spørg ind til betydningen af at føle sig i trygge rammer. Hvad tør man/tør man ikke, hvis man føler sig i trygge/utrygge rammer? Spørgsmål 9: Spørg hvad der vil ske, hvis en eller to af tingene ikke er til stede. Spørgsmål 10: Svarer alle nej, behøver du ikke gå nærmere ind på dette svar. Er der nogle, der svarer ja, er der grund til at se på årsagen alt efter, hvad der er forklaringen på svaret.

6 DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD 5 Formulér i fællesskab holdets leveregler Når du vurderer, at I har været hele vejen rundt, skal I på stedet formulere og nedskrive holdets leveregler. Levereglerne skal formuleres positivt og konkret, dvs. at de skal sige noget om, hvad man skal gøre i en bestemt situation, i stedet for hvad man ikke skal gøre. Her er et par eksempler på, hvordan leveregler kunne se ud: Vi vil have en ordentlig omgangstone på holdet, både på banen og udenfor, også i omklædningsrummet. Vi skifter opvarmningspartner en gang om ugen. På vores hold bruger vi positive ord, når vi giver kritik. Vi opmuntrer hinanden til at komme igen, når én har lavet en brøler. Der skal være min. fem leveregler og ca ord pr. regel. Nedskriv levereglerne på den orange svarblanket og indsend den til DIF sammen med de udfyldte spørgeskemaer, som anonymt vil indgå i en vidensbase. Benyt den frankerede svarkuvert. Inden for ca. 14 dage vil holdet modtage en flot plakat med jeres egne leveregler. Blandt alle de sæt Holdets leveregler, der indsendes hver måned, trækkes der lod om 1.000,- kr. til et socialt arrangement for hele holdet.

7 Eftertanke Dit hold har nu været igennem en proces, hvor den enkeltes bevidsthed om det sociale aspekt er blevet skærpet. Du har måske også selv fået blik for, hvor meget det sociale sammenhold betyder for dit holds præstation og glæde ved at dyrke idræt. I har i fællesskab formuleret jeres helt egne leveregler, som alle har bidraget til. Selv om det er svært at lave regler om god opførsel og kammeratskab, har I sat ord på, hvordan I synes, det skal være at dyrke idræt sammen i jeres forening. Og reglerne er gode at kaste et blik på, hvis der senere opstår tvivl om den gensidige respekt på holdet. Så langt så godt... Der er altid en risiko for, at ubehagelige problemstillinger dukker op, når man bevæger sig ind på at snakke om samvær mellem mennesker. Det kan være alvorlige mobningsproblemer eller personlige problemer. Det er ikke din opgave som træner at løse tunge mobningsproblemer eller personlige konflikter, som rækker ud over samværet om idrætten. Støder du på sådanne problemstillinger, skal du inddrage andre relevante personer, f.eks. forældre og evt. skolelærere. Du har også mulighed for at henvise til Børnetelefonen eller Forældretelefonen hos Børns Vilkår - I åbningstiden, som er mandag - torsdag fra kl og fredag fra kl , sidder kyndige rådgivere parat til at tale med både børn, unge og forældre om problemer, der trænger sig på. Du kan også henvende dig til DIF v. konsulent Helle Carlsen tlf.nr.: , [email protected], som vil være behjælpelig med at henvise til relevant hjælp.

8 Danmarks Idræts-Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby