Renovering af skråtage

Transkript

1 27 Renovering af skråtage Tagpapdækning ved renovering af rejste ventilerede tage med tagsten eller tagplader Tagpapbranchens Oplysningsråd August 2005 Anvisning 27

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Principper Renovering når kun tagdækning udskiftes Renovering når tagdækning bevares (Fibercementtage) Renovering med samtidig efterisolering Arkitektur Bygningsfysik Fugtforhold Ventilationsforhold Varmeisolering Brandtekniske forhold Træpladeunderlag når tagdækning udskiftes Krydsfiner- og OSB-plader Spændvidder Montage Fugtbevægelser Skimmelsvamp Tagpapdækning Detaljer når tagdækning udskiftes Ventilation ved tagfod, gitterspærfag Ventilation ved tagkip samt ved gitterspær/tagrum over hanebåndslofter Ventilation af paralleltage og skrålofter i hanebåndstage Intet undertag Diffusionsåbent undertag Diffusionstæt undertag Tagdækning når fibercementplader bevares Plane plader af fibercement (skifer) Bølgeplader af fibercement Tagpapdækning Detaljer når taget af fibercementplader bevares Specifikationer for tagdækninger Økonomi/levetid Økonomisk overslag Levetid Drift og vedligehold Kvalitetssikring Garanti Byggesagsbehandling, forsikringsforhold, aftaler m.m Byggesagsbehandling Forsikringsforhold Aftaler Belåning Referencer...32 Redaktion og udarbejdelse: Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen Civilingeniør Georg Christensen Tilrettelæggelse: Copyright Tagpapbranchens Oplysningsråd Dr. Neergaards Vej Hørsholm Telefon: (+45) TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning af tagkonstruktioner, hvortil der anvendes tagpap, membranbaner eller folier. TOR har endvidere til formål, at værne om og udbygge branchens omdømme, gennem saglig oplysning om miljømæssige, samfundsmæssige og forbrugermæssige forhold med relation til branchen. 1. udgave august 2005 Oplag eksemplarer 3

4 INDLEDNING Mange ældre skråtage med tagdækning af tagsten eller tagplader - ofte plane plader eller bølgeplader af fibercement - står over for udskiftning på grund af de utætheder, som opstår når tagdækningens levetid er opbrugt. Hertil kommer for ældre nedslidte tage, at der kan afgives asbestfibre, som kan frigøres til omgivelserne og som fx via ventilationskanaler kan brede sig til bygningen, hvilket er uønsket af sundhedsmæssige grunde. Forskellige typer overfladebehandling kan give denne type tage et nyt udseende og mindske fiberafgivelsen, men næppe give den fornødne tæthed på længere sigt. Endvidere må det tages i betragtning, at de rensemetoder, der er nødvendige for at give et egnet underlag for en malebehandling vil kunne gøre taget utæt, idet fugebånd, kitning m.v. kan blive beskadiget ved rensningen. Også anvendelsen af nyere typer tagdækninger som fx visse typer teglsten og fibercementplader med dårlig holdbarhed (utilstrækkelig frostfasthed) vil ofte medføre, at der må ske en total udskiftning af tagbelægningen. Det forventes, at der i tillæg til Bygningsreglement 95 (BR-95) og Småhusreglementet (BRS-98) fra 2006 vil blive stillet krav om, at der under visse omstændigheder skal ske en forbedring af tagkonstruktionens isoleringsevne ved udskiftning af tagdækningen. Dette betyder, at den renoverede tagkonstruktion formentlig skal have en U-værdi, som højest når op på 0,15 W/m 2 K, hvilket svarer til en samlet isoleringstykkelse på mm isolering. Alle disse forhold medfører, at der er behov for en type tagbelægning, der er holdbar, økonomisk attraktiv, giver mulighed for ekstra isolering og samtidig virker arkitektonisk tilfredsstillende. I denne sammenhæng vil en løsning, hvor den gamle tagdækning udskiftes med en tagpapdækning på et træpladeunderlag (krydsfiner- eller OSB-plade) være velegnet. Når det gælder plane plader og bølgeplader af fibercement, er det rent principielt også muligt at udlægge en hård mineraluldsplade med tagpap oven på den eksisterende tagdækning, og rigtigt udført vil en sådan løsning medføre en acceptabel indkapsling, hvis der er asbest i tagpladerne. Men inden der træffes beslutning om indkapsling bør forsvarligheden heraf dog overvejes. Før eller senere vil asbestholdigt materiale således skulle fjernes med de dermed forbundne ulemper. Det må derfor betragtes som forudseende, at fjerne de asbestholdige materialer ved en påtænkt renovering, hvilket i øvrigt også gør det muligt at efterisolere udefra. Denne TOR-anvisning redegør for de overvejelser, som bør gøres inden et tag ændres fra tagsten eller tagplader til en løsning med tagpapdækning samt for tekniske forhold i forbindelse med selve udskiftningen, projekteringen og udførelsen af den nye tagopbygning. Denne TOR-anvisning erstatter TOR-anvisning 21 Renovering af eternittage med tagpap, April 1995 og TOR-vejledning 4 Rejste tage. Renovering af rejste tage med tagsten eller tagplader, Marts

5 GÆLDENDE TOR-ANVISNINGER TOR 20 Renovering af tagpaptaget. April 1994 TOR 22, 2. udgave Projektering. August 2001 TOR 23 Udførelse. August 2004 GÆLDENDE TOR-VEJLEDNINGER TOR Vejledning 1 Fastsættelse af regningsmæssige styrker for fastgørelsessystemer for tagisolering og tagdækning. Juli 1992 TOR Vejledning 2 Fastgørelse af tagdækning og tagisolering. Juli 1992 TOR 24, 2. udgave Specifikationer. Juni 2000 TOR 25 Tagpap og arkitektur. Maj 1998 TOR 26 Fast undertag med tagpap på ventilerede træunderlag. November 2003 TOR 27 Renovering af skråtage tagpapdækning ved renovering af rejste ventilerede tage med tagsten eller tagplader. August

6 1. PRINCIPPER Ved montering af en ny tagdækning med tagpap på et træpladeunderlag er det for fx tegleller betontagsten nødvendigt at fjerne denne tagdækning. Hvis der er tale om plane plader eller bølgeplader af fibercement kan det vælges enten af fjerne tagdækningen eller bevare den. Ved anvendelse af hårde mineraluldsplader som underlag for tagpap kan de eksisterende plane plader eller bølgeplader bevares. Hvis der ved renoveringen samtidig sker en udvendig efterisolering af taget fjernes tagdækningen og normalt også lægterne. Alt arbejde i forbindelse med asbestholdige tagplader skal ske i henhold til arbejdstilsynets regler (Ref. 1, 2 og 3). Ventilation Ny tagdækning Nyt træpladeunderlag Eksisterende lægter Overkant spær 1.1 RENOVERING NÅR KUN TAGDÆKNINGEN UDSKIFTES Når en tagdækning med fx tegl- eller betontagsten erstattes med et træplademateriale med tagpap bliver den lodrette last formindsket og det skal derfor sikres, at lægter, spær og vindafstivning samt forankring kan overføre de i reglen større opadrettede vindkræfter til fundament og jord. Når en tagbelægning af fibercementplader fjernes og erstattes af et træbaseret pladeunderlag med tagpap, vil belastningen på taget stort set blive den samme, men det bør sikres, at den ændrede belastning kan optages i konstruktionerne. Ved plader fastgjort til lægter skal det sikres, at lægterne er tilstrækkeligt fastgjort. Fjernelse og borttransport af asbestholdige materialer skal ske efter arbejdstilsynets bestemmelser (Ref. 2), hvilket bl.a. indebærer, at deponering skal ske efter kommunens anvisninger på en kontrolleret modtagestation. Figur 1.1.1: Tagdækning udskiftes. Ventilation Figur 1.1.2: Tagdækning bevares. Ny tagdækning Nyt træpladeunderlag (evt. hård mineraluldsplade) Eksisterende tagdækning (f.eks skifer af asbestcement) Eksisterende lægter Overkant spær 1.2 RENOVERING NÅR TAGDÆKNINGEN BEVARES Hvis en asbestholdig tagdækning bevares og afdækkes med tagpap på et træbaseret plademateriale eller hårde mineraluldsplader, er det nødvendigt at være opmærksom på de regler, 6

7 som findes i forbindelse med arbejde med asbestholdige materialer. Også her skal arbejdstilsynets bestemmelser (Ref. 1) følges, hvilket bl.a. indebærer, at der fx ved boring af huller skal anvendes åndedrætsværn. 1.3 RENOVERING MED SAMTIDIG EFTERISOLERING Ved udvendig efterisolering fjernes tagdækningen og normalt også lægterne. Det ventilerede hulrum og en påbygning med krydslægter udfyldes med isoleringsmateriale, således at den samlede isoleringstykkelse i taget kommer til at svare til mm mineraluld. Over isoleringen og under det træbaserede underlag for tagpapdækningen etableres ved påforing eller krydslægter et ventileret hulrum på mindst 50 mm. Ved indvendig efterisolering bør det undersøges om ventilationsforholdene over isoleringen er i orden. Endvidere er det vigtigt, at den nyetablerede dampspærre udføres lufttæt. Spær Ny tagdækning Nyt træpladeunderlag Nye eller gamle lægter Ventilationsspalte (min.50 mm) Eksisterende isolering Eksisterende dampspærre fjernes Indvendig beklædning Ny dampspærre Ny isolering Figur 1.3.2: Indvendig efterisolering. Spær Ny tagdækning Ny træpladeunderlag Påforing Ventilationsspalte (min.50 mm) Ny isolering Eksisterende isolering Eksisterende dampspærre Indvendig beklædning Figur 1.3.1: Udvendig efterisolering. 7

8 2. ARKITEKTUR Uanset om den eksisterende tagdækning udskiftes helt, det vil sige fra fx et tegl- eller betontagstenstag eller en tagdækning af fibercement bevares under en ny tagpapdækning, så vil der ske en meget væsentlig ændring i husets arkitektoniske fremtoning, som også vil kunne blive forstærket som følge af en eventuel ændring af afslutningsdetaljer langs tagkanterne. Dette gælder ikke mindst når der i forbindelse med en udskiftning af tagdækningen sker en udvendig efterisolering. En renovering af taget bør derfor underkastes en arkitektonisk vurdering for at afgøre, om ændringen er acceptabel ud fra et æstetisk synspunkt. Herudover skal det naturligvis sikres, at der ikke findes lokalplaner m.h.t. bygningens tagdækning, som udelukker en renovering med en tagpapdækning. Tagpapdækningen kan i nogen grad tilpasses bygningens arkitektur og materialevalg ved valg af tagdækningens form og struktur. Således vil en listedækning i mange tilfælde kunne tilføre en bygning nye arkitektoniske kvaliteter. Herudover er der en række muligheder for valg af tagdækningens farve, spændende fra de traditionelle sorte og grå til nuancer af rød, grøn, blå og hvid. En ændring af tagdækningsmaterialet, en forøgelse af tagkonstruktionens højde samt nye detaljer langs tagkanter er alle alvorlige indgreb i en bygnings arkitektur. Det må derfor anbefales, at inddrage kvalificeret arkitektassistance, som kan vurdere om den påtænkte renovering i det givne tilfælde er arkitektonisk tilrådelig rent formmæssigt og i givet fald tage stilling til farve og struktur på tagpapdækningen. 8

9 3. BYGNINGSFYSIK 3.1 FUGTFORHOLD I alle fugtteknisk velfungerende ventilerede tage er der på årsbasis den rette balance imellem fugt som tilføres og som fjernes fra tagkonstruktionen gennem utætheder i tagfladen eller ved ventilation under tagbeklædningen, uden at der på noget tidspunkt af året sker en utilladelig fugtophobning i nogen dele af tagkonstruktionen. Ved renovering af et tag, hvor en tagdækning enten erstattes eller suppleres med et lag krydsfiner med tagpap, vil denne balance i de fleste tilfælde ændres så meget, at der må træffes foranstaltninger for at sikre, at der opnås en ny tilfredsstillende balance. Således er fx ældre understrøgne tegltage eller tagdækninger af fibercementplader dels så diffusionsåbne og dels så utætte overfor luftgennemstrømning imellem de enkelte tagsten eller plader, at fugt forsvinder til det fri selv om dagens formelle krav til ventilationsarealer og dampspærre ikke er overholdt. Dette forhold kræver derfor ved en renovering, at der normalt må etableres bedre ventilation af tagkonstruktionen. Uanset om der er tale om en udskiftning af en eksisterende tagdækning af fx tegl eller fibercement eller der sker en supplering af tagdækningen af fibercement med en tagpapbelagt træbaseret plade eller hård mineraluldsplade, så skal ventilationsforholdene bringes op til dagens standard og det skal sikres, at fugt nedefra ikke kan få adgang til tagkonstruktionen fx igennem en utæt dampspærre eller loftlem. Tilstrækkelig ventilation af tagkonstruktionen skal således sikre, at fugtforholdene i den renoverede tagkonstruktion bliver acceptable. I modsat fald er der risiko for angreb af råd og svamp ikke alene i den nye del af tagkonstruktionen, men også i fx eksisterende lægter og spær. 3.2 VENTILATIONSFORHOLD Både ved udskiftning af en tagdækning af fx tegl- eller betontagsten med en tagpapdækning og når et tag med tagplader af fibercement afdækkes med tagpap, vil der ske så væsentlige ændringer i fugtforholdene i tagkonstruktionen, at det må sikres, at ventilationsforholdene er etableret korrekt. Hvis bølgetagplader af fibercement fjernes og træbaserede plader monteres på lægterne vil ventilationsarealet blive reduceret fordi det tidligere ventilationsareal i bølgerne ikke mere kan medregnes til det ventilationsareal, som vil kunne passeres af ventilationsluft. Generelt kan man ikke gå ud fra, at et tag som før har været i god fugtbalance måske selv om ventilationsarealerne har været meget beskedne også vil give et fugtteknisk godt resultat efter at tagfladen er blevet dækket med tagpap med mindre ventilationsforholdene forbedres. Både ved udskiftning af tagsten og tagplader og ved afdækning af en tagdækning af fibercementplader gælder de sædvanlige erfaringsbaserede regler for ventilation af tage, det vil sige: Ventilationsåbningerne skal have et areal svarende til mindst 1/500 af det bebyggede areal. Ventilationsåbningerne skal placeres jævnt fordelt, så der ikke forekommer uventilerede områder i taget. Ventilationen sker bedst gennem jævnt fordelte åbninger ved tagfod og kip, hvor ca. halvdelen af det samlede udluftningsareal placeres ved kip, mens resten fordeles langs de to sider ved tagfod. Ved anvendelse af insektnet eller snefang skal arealerne fordobles. 9

10 Ved udvekslinger for ovenlys, skorstene etc. skabes ventilation ved hjælp af ventilationsstudse (såkaldte fisk) når den gamle tagbelægning er fjernet og erstattet med en pladebelægning med tagpap. Hvis der er tale om en tagdækning af fibercementplader, som afdækkes med tagpap kan der i stedet anvendes traditionelle ventilationshætter. Bemærk, at supplerende ventilation med fisk eller hætter kan give anledning til fugtopstrømning i tagkonstruktionen, såfremt der ikke er en god lufttæthed i loftkonstruktionen (dampspærren). Det skal bemærkes, at for meget store tagflader må der gennemføres særlige fugttekniske beregninger for at vurdere, om ventilationsforholdene er acceptable. I skitserne på figur 5 er vist principper for ventilation af forskellige tagtyper. Detaljer i forbindelse med udformning af ventilationsåbninger er vist i afsnit 5 Detaljer når tagdækningen udskiftes. Bemærk, at ved renovering af et ældre hanebåndstag med understrøgne tegltagsten eller betontagsten vil isoleringsmateriale i skrålofter i det eksisterende tag ofte støde helt op mod taglægterne. For at få den fornødne ventilationsspalte er det derfor nødvendigt at fjerne taglægter på hele taget og påfore spær med mindst 50 mm. Hvis der i et tag findes et diffusionstæt undertag (ofte en armeret eller anden form for plastfolie) med underliggende ventilation, kan den fornødne ventilation i den nye tagkonstruktion ofte opnås ved at bortskære undertaget. Hvis der derimod findes et diffusionsåbent undertag (ofte en halvhård træfiberplade eller en diffusionsåben folie) kan denne bevares, men det vil være nødvendigt at skabe bedre ventilationsforhold over det diffusionsåbne 1/1000 1/1000 1/2000 a b 1/2000 1/2000 L<12m a 1/2000 a >25 o b<20 m Gitterspærfag a >11 o Paralleltag 1/1000 a 1/1000 1/1000 b a <25 o b<10 m 1/2000 b 1/2000 Gitterspærfag b<20 m Hanebåndsspærfag Figur 3.2.1: Principper for ventilation af forskellige typer tagkonstruktioner. Ved spændvidder større end angivet må der foretages en særlig fugtteknisk vurdering. 10

11 undertag (min. 50 mm) end hvad der kan opnås med en ventilationsspalte med en højde som den eksisterende afstandsliste. Det er da nødvendigt at demontere lægterne og montere afstandslister med en højde på mindst 50 mm. Hvis der ved renoveringen samtidig foretages en udvendig efterisolering fjernes undertaget normalt uanset typen. Efter påbygning af et lægtesystem eller påforing på spær og montering af yderligere isolering etableres en mindst 50 mm ventilationsspalte over isoleringen. Principperne for udførelse af ventilationsåbninger ved tagfod og tagkip er angivet i afsnit VARMEISOLERING Som omtalt i forordet vil der formentlig fra 2006 blive stillet krav om, at der under visse omstændigheder skal ske en forbedring af tagkonstruktions isoleringsevne i forbindelse med udskiftning af tagbeklædningen. Hvis et tag skal bringes op til dagens varmeisoleringsstandard skal der isoleres således, at U-værdien maksimalt bliver 0,15 W/m 2 K. Dette betyder, at den samlede isoleringstykkelse skal være mm afhængig af det anvendte isoleringsmateriales varmeledningsevne og tagkonstruktionens indhold af træ. Hvis der i taget findes et ventileret tagrum kan den forøgede isoleringstykkelse forholdsvis enkelt opnås ved at udlægge isoleringsmateriale på den eksisterende loftisolering. Anderledes stiller sagen sig, hvis der er tale om en paralleltagskonstruktion eller skråvægge i et hanebåndstag. Her fjernes tagdækning og lægter og der opbygges et krydslægtesystem eller der påfores på spær, hvorefter der indlægges isoleringsmateriale. Dette kan dog arkitektonisk give en meget tung tagkonstruktion fordi det medfører, at stern og vindskeder skal forhøjes med fx mindst mm, hvis der i taget i forvejen er 100 mm isolering. Det kan derfor komme på tale i stedet at efterisolere fra indersiden. I dette tilfælde må det påses, at en eventuel dampspærre i det eksisterende tag fjernes og erstattes med en ny på den varme side af isoleringsmaterialet. Eventuelt kan dampspærren anbringes 1/3 inde i isoleringen fra den varme side for at skabe et område bag loftbeklædningen, hvor der kan føres elektriske installationer uden at gennembryde dampspærren. Det må uanset valg af efterisoleringsmetode undersøges, om tagkonstruktionens bæreevne er tilstrækkelig. 3.4 BRANDTEKNISKE FORHOLD En tagpapdækning skal i den konstruktion, hvori den indgår, kunne klassificeres som en klasse T tagdækning, som i dag benævnes med klassebetegnelsen B roof (t2). Det er således ikke blot tagdækningen, men tagdækningen anbragt på det aktuelle underlag, som skal kunne klassificeres. Normalt vil krydsfiner- eller OSB-plader samt hård mineraluld med tagpap kunne klassificeres som B roof (t2), men dokumentation herfor bør foreligge. Ved arbejdet skal brandteknisk vejledning nr. 10A Varmt arbejde, Tagdækning fra Dansk Bandteknisk Institut følges. Bygningsreglement 95 henviser i noterne til BtV og dermed også til BtV 10A, som dermed er en del af Bygningsreglementet. Se ref. 4. Ved renoveringsarbejde vil gammelt støv i tagkonstruktionen udgøre en brandteknisk risiko. Ved underlag af krydsfiner eller OSB-plader, hvor alle huller og sprækker er tætnet er der imidlertid i princippet et tæt underlag, der ikke burde byde på en brandteknisk risiko ved svejsning af første lag pap. Vær dog opmærksom på, at de på grund af fugtbetingede bevægelser fornødne afstande imellem OSB- 11

12 plader kan indebære en risiko for antændelse af underliggende materiale. Hvis det vurderes, at der er risiko for at antænde støv i underliggende bygningsdele, skal første lag pap enten sømmes på eller koldklæbes. Overlæg koldklæbes eller der anvendes selvklæbende tagpap. Hvis det vurderes, at der ikke foreligger en brandteknisk risiko opnås den mindste risiko for folder etc. ved punktsvejsning på pladeunderlag. Se ref. 5. En nærmere beskrivelse af en række andre brandtekniske forhold fremgår også af ref. 5. Demontering af tagdækningen skal ske uden at beskadige lægter, tagrender og lignende. Ved demontering af asbestholdige plader skal arbejdstilsynets regler overholdes. (Ref. 1). Da de eksisterende taglægter sædvanligvis er i god stand, kan de efterfølgende benyttes som underlag for krydsfiner- eller OSB-pladerne. Det må dog undersøges om Arbejdstilsynets generelle regler vedrørende risiko for gennemtrædning overholdes. 12

13 4. TRÆPLADEUNDERLAG NÅR TAGDÆKNING UDSKIFTES Tagrender, ventilationshætter, rendejern etc. vil i mange tilfælde kunne genanvendes. For at undgå, at disse materialer beskadiges under arbejdet bør de lægges i depot, mens renoveringen står på. Der bør naturligvis foregå en vurdering af, om de pågældende materialer har en levetid, som retfærdiggør at de genanvendes. 4.1 KRYDSFINER- OG OSB-PLADER Underlaget for tagpapdækningen har afgørende betydning for taget og tagdækningens levetid og funktion. Der må derfor stilles krav til tagdækningsunderlagets egenskaber og oplægning. Både krydsfiner- og OSB-plader skal være CE-mærkede og mærket med, at de må anvendes til tagpapunderlag, hvis de overholder reglerne i Nationalt annex, NA til EN: 13986:2002. Krydsfiner- eller OSB-plader kan normalt monteres direkte oven på eksisterende lægter. Pladelaget vil i reglen give den fornødne vindstivhed i konstruktionen og det skal derfor blot sikres, at skivekræfterne i pladeunderlaget kan overføres til de underliggende konstruktioner. Hvis træpladerne udnyttes til at give vindstivhed i tagkonstruktionen, skal afstandsreglerne for fastgørelse og sømafstande i DS 413 følges. Da fladerne oftest er synlige anbefales det, at gå en dimension op i forhold til, hvad der er angivet i tabel 4.2.1, idet selv små nedbøjninger vil kunne ses i tagfladen. Materiale Tykkelse Spændvidde mm mm Krydsfiner OSB/3, OSB/4 12, Tabel 4.2.1: Gængse sammenhænge mellem pladetykkelse og spændvidder for ikke synlige tage. 4.3 MONTAGE Krydsfinerplader skal lægges med yderfineren på tværs af understøtningerne, det vil i denne forbindelse ofte sige lægterne. Pladerne skal lægges i lodret forbandt (se figur 4.3.1), og de korte kanter må kun stødes over understøtninger. De langsgående kanter skal være forsynet med fer og not. 4.2 SPÆNDVIDDER I tabel er angivet de maximale dimensioner på typiske pladeunderlag, som kan antages at give den fornødne styrke og stivhed. Da der findes mange forskellige pladefabrikater med forskellige egenskaber, skal pladetykkelse og spændvidde afpasses med pladegodkendelser. For valg af pladematerialer og spændvidder henvises til byggeblad BB35 MK-godkendt krydsfiner til undergulv eller underlag for tagpap (Ref. 6) og til CEmærkningen for den aktuelle plade. 13

14 Pladebredde 1200 mm ca mm Fer og notsamling Mellemunderstøtning Endeunderstøtning på lægte Spær Taglægte Pladekant med fer/not Figur 4.3.1: Oplægningsmønster for krydsfiner- og OSB-plader. Da lægteafstanden afhænger af den tidligere tagdækningstype, kan det være svært at få pladeformatet til at passe med lægterne, når alle pladesamlinger skal være understøttede. For at minimere pladespild, kan der i disse tilfælde udlægges understøtningslægter ved pladesamlinger. Ved oplægning af nye lægter skal anvendes T1-taglægter i dimensionen 38 x 73 mm. Nærmere omtale af lægter findes i TOP-byggeblad BB01 (Ref. 7). Hvis lægterne fjernes og pladerne spænder imellem spær oplægges pladerne i vandret forbandt som vist på figur Alle de korte sider skal være understøttede og langsiderne skal være forsynet med fer og not. 14

15 Spærafstand 1 m, pladedimension 2,00 x 1,22 m Figur 4.3.2: Oplægningsmønster for krydsfiner- og OSB-plader på spær, hvis lægter fjernes. OSB-plader oplægges efter samme retningslinier dvs. at alle stød imellem de korte pladekanter skal være understøttet og de langsgående kanter skal være forsynet med fer og not. Pladerne sømmes til lægterne med kamsøm eller tilsvarende. De skal være korrosionsbeskyttede fx varmforzinkede FE/Zn 40, se tabel Disse søm er ikke i alle tilfælde tilstrækkelige til at optage opadrettede vindkræfter på taget. For huse i én etage vil det dog være tilstrækkeligt, hvis den yderste pladerække langs sider og gavle sømmes med en afstand på 150 mm, i mellemunderstøtninger dog pr. 300 mm. For højere huse og huse med særlig udsat beliggenhed må den nødvendige fastgørelse eftervises for den enkelte bygning. Da vindsugkræfter skal føres fra lægterne videre ned i spærene, skal det kontrolleres, at lægternes sømning til spærene er tilstrækkelig til at overføre disse kræfter. Detaljerede oplysninger vedrørende sømdimensioner, sømning etc. findes i ref. 9. Kamsøm 3,0 x 55 Sømafstand i mm langs: Pladekant 150 Mellemunderstøtning 300 Tabel 4.3.1: Sømdimensioner for fastgørelse af pladematerialer 15

16 4.4 FUGTBEVÆGELSER Både ved krydsfinerplader og OSB-plader skal der tages hensyn til pladernes fugtbevægelser. Krydsfinerpladerne må ved oplægning højest have et fugtindhold på 18 % og de skal oplægges med en fugeafstand langs alle sider på 1 mm. OSB-plader leveres ofte med et fugtindhold på kun 6-8 % hvilket medfører, at de ved normale pladestørrelser skal oplægges med en afstand på 2 mm ved sidekanter og 3 mm ved enderne. Da OSB-plader ved levering kan have et meget lavt fugtindhold bør de konditioneres til fx 12 % for at undgå folder i tagpapdækningen. 4.5 SKIMMELSVAMP For at undgå senere angreb af skimmelsvamp, skal pladerne opbevares på byggepladsen således, at de ikke udsættes for uhensigtsmæssigt vejrlig, opsprøjt etc. ligesom de skal beskyttes mod nedbør efter montagen og inden pålægning af første lag tagpap. Det bedste vil være, at første lag tagpap i en to-lags tagpapdækning pålægges umiddelbart efter at pladerne er oplagt eller at pladerne leveres med første lag tagpap og strimles umiddelbart efter oplægning. I åbne tagrum og udhæng, hvor der kan forekomme underafkøling af tagfladen anbefales det, at overfladebehandle pladerne med et skimmeldræbende træbeskyttelsesmiddel. Taget skal vedligeholdes således, at der ikke opstår utætheder med opfugtning til følge, se afsnit TAGPAPDÆKNING Afhængig af de arkitektoniske ønsker kan den nye tagpapdækning opbygges som en plan tagpapdækning, listedækning, shingels etc. Specifikationer for de enkelte typer er angivet i afsnit 8, medens forhold vedrørende økonomi, levetider etc. er angivet i afsnit 9. Forhold i forbindelse med arbejdsudførelsen findes i TORanvisning 23 Udførelse (Ref.5). Der er en vis risiko for at der opstår skimmelsvampevækst i de første par år på grund af byggefugt m.v. For at undgå dette, kan der anvendes imprægnerede krydsfinerplader eller de kan overfladebehandles på stedet. I brugstilstanden skal der sikres den fornødne ventilation af hulrum imellem pladerne og isoleringen. 16

17 5. DETALJER NÅR TAGDÆKNINGEN FJERNES 5.1 VENTILATION VED TAGFOD, GITTERSPÆRFAG Det er vigtigt at sikre sig, at den ventilation ved tagfod, som tidligere fandt sted i profileringen af tagsten eller i bølgerne på fibercementpladers bagside erstattes af ventilation under krydsfiner- eller OSB-plader eller lægter. Dette vil i reglen medføre, at tagfoden skal ændres således, at der bliver en spalte på mm imellem vindplade (afdækning af isoleringen) og pladerne, der danner underlag for tagpapdækningen. Hvis der monteres insektnet i ventilationsspalterne bør disse afstande fordobles. For at opnå tilstrækkeligt ventilationsareal kan det eventuelt blive nødvendigt at flytte en eller to lægter. Fodblik Insektnet Ventilationsspalte mm Vindplade Eksempler på udformning af ventilationsåbninger ved tagfod henholdsvis med og uden udhæng er angivet på figur og figur Figur 5.1.2: Eksempel på udformning af tagfod uden udhæng. Lægte skal evt. flyttes for at sikre ventilationen Fodblik Ventilationsspalte mm Vindplade 5.2 VENTILATION VED TAGKIP SAMT VED GITTERSPÆR/TAGRUM OVER HANEBÅNDSLOFTER Ventilation ved tagkip kan etableres med såkaldte fisk, som placeres nær tagkip som vist på figur Andre løsninger fx i form af spalteformede åbninger langs kip er vist i TOR-anvisning 25 Tagpap og arkitektur. I tagrum med gitterspærfag af begrænset længde samt i tagrum over hanebåndslofter kan den fornødne ventilation også opnås gennem åbninger i gavle eller ved en kombination af fisk og åbninger i gavle. Insektnet Figur 5.1.1: Eksempel på udformning af tagfod med udhæng. 17

18 "Fisk" "Fisk" INTET UNDERTAG Hvis der er velventileret under lægterne - hvilket forudsætter en afstand på mindst 50 mm imellem underside af lægter og overside af isolering - kan lægterne umiddelbart benyttes som underlag for den tagpapdækkede træpladebeklædning (se figur ). Bevarelse af lægterne forudsætter således, at eventuel yderligere isolering sker på undersiden af tagkonstruktionen. Tagsten Ventilationsspalte (min.50 mm) Figur 5.2.1: Eksempel på ventilation af åbent tagrum nær tagkip ved hjælp af fisk. 5.3 VENTILATION AF PARALLELTAGE OG SKRÅLOFTER I HANEBÅNDSTAGE Paralleltage ses også benævnt som skråtage eller bjælkespærtage. I både paralleltage og skrålofter vil den bestående ventilation under tagbeklædningen finde sted dels igennem profileringen i tagbeklædningen - som kan være fibercementplader eller tagsten - og dels igennem en ventilationsspalte imellem lægter og eksisterende isolering. I forbindelse med udskiftningen af den gamle tagdækning med en helt lufttæt tagpapdækket pladebeklædning vil det ofte være nødvendigt at skabe en veldefineret ventilationsspalte på mindst 50 mm under det nye tagpapdækkede træpladeunderlag. Ved indvendig efterisolering af taget, hvor tagfladen stort set kommer til at ligge i den oprindelige højde, kan ventilationsspalten indpasses i den nye tagkonstruktion på tre forskellige måder afhængigt af, om der i forvejen findes et undertag og i givet fald om dette er diffusionsåbent eller diffusionstæt. Ny tagdækning Træpladeunderlag Ventilationsspalte (min.50 mm) Figur : Eksisterende lægter anvendt som underlag for pladebeklædning. I mange ældre tage er isoleringen imidlertid ofte skubbet helt op mod lægterne eller der er kun en afstand på et par cm op til lægteundersiden. I dette tilfælde må ventilationsspalten etableres ved at fjerne lægter og påfore min. 50 mm på overside af spær inden der lægtes igen, hvilket ofte vil kunne ske i forbindelse med opretning eller forstærkning af spær. Dette er vist på figur

19 Tagsten Tagsten Diffusions bent undertag Ny tagdækning Træpladeunderlag Ventilationsspalte (min.50 mm) (påforing) Ny tagd kning Tr pladeunderlag Ventilationsspalte (min.50 mm) Diffusions bent undertag Figur : Påforing på eksisterende spær. Lægter kan udelades, hvis påforing danner vederlag og der anvendes tykkere plader. Figur : Afstandsliste fjernet og påforing på spær. Lægter kan udelades, hvis påforing danner vederlag og der anvendes tykkere plader DIFFUSIONSÅBENT UNDERTAG Isoleringen vil her ligge an mod bagsiden af undertaget. Undertaget vil i reglen være fastholdt med en afstandsliste på mm. For at få den fornødne ventilationsspalte fjernes afstandslisten og erstattes af en min. 50 mm påforing. Dette er vist på figur Ventilation ved kip i form af fisk er vist på figur Krydsfiner og tagpap Ventilationsspalte, mindst 50 mm under lægter (påforing) "Fisk" i hvert spærfag Figur : Eksempel på ventilation nær tagkip i paralleltag ved hjælp af fisk. Alle hulrum imellem spærfag skal ventileres. Ventilationsarealet gennem fisk (typisk 30 cm 2 ) skal modsvare retningslinierne angivet i figur

20 5.3.3 DIFFUSIONSTÆT UNDERTAG I dette tilfælde findes normalt en ca. 50 mm ventilationsspalte under det diffusionstætte undertag. Ved renoveringen kan undertaget skæres bort og der opnås herefter et ventileret hulrum med en højde på 50 mm plus afstandslistens højde (ofte 25 mm). Dette er vist på figur Ventilation ved kip er vist på figur For at opnå ventilationsforhold som tidligere vist på figur vil det i mange tilfælde være nødvendigt med ventilation ved kip ved hjælp af fisk som vist på figur Krydsfiner og tagpap Ventilationsspalte, mindst 50 mm Evt. påforing på spær "Fisk" i hvert spærfag Tagsten Afstandsliste Diffusionstæt undertag Ventilationsspalte (min.50 mm) Figur : Eksempel på påforing af spær og ventilation nær tagkip ved hjælp af fisk. Alle hulrum imellem spærfag skal ventileres. Ventilationsarealet gennem fisk (typisk 30 cm 2 ) skal modsvare retningslinierne angivet i figur Ny tagdækning Træpladeunderlag Afstandsliste Ventilationsspalte (min. 50mm) N.B! Diffusionstæt undertag fjernet. Figur : Diffusionstæt undertag fjernet og eksisterende lægter anvendes som vederlag for pladebeklædning. 20

21 6. TAGDÆKNING NÅR FIBERCEMENTPLADER BEVARES 6.1 PLANE PLADER AF FIBERCEMENT (SKIFER) Ved udlægning af en tagpapdækning direkte på plane fibercementplader skal pladerne renses grundigt og fladen grundes, for at sikre en god vedhæftning af tagpapdækningen. Der skal altid anvendes mekanisk forankring af tagdækningen langs tagkanterne. Ved rensning af asbestholdige tage fra før 1987 skal Asbestbekendtgørelsen (AT-meddelelse nr. 3.01, af maj 1988) overholdes. (Ref. 2). Dette indebærer blandt andet, at højtryksspuling ikke må anvendes. Der findes dog afrensningssystemer, som er godkendt, idet spulehovedet er indkapslet under arbejdet, og det anvendte vand opsamles. En del tage vil kunne renses ved en behandling med algefjerner, som får lov at virke i mindst en uge. Herefter kan taget kostes rent. Er denne metode ikke tilstrækkelig, må der anvendes et af de godkendte afrensningssystemer. Ved meget nedslidte tage kan der være risiko for vandindtrængen i forbindelse med spulesystemer og det kan derfor fx i åbne tagrum være nødvendigt at afdække loftkonstruktionen. Der kan normalt anvendes en et-lags tagpapdækning, der pålægges som vist på figur Overl g fuldkl bes Overpap punktkl bes Figur 6.1.1: Renovering af tag med plane fibercementplader med 1-lags tagpapdækning. 21

22 Hvis der som underlag for en tagpapdækning anvendes krydsfiner- eller OSB-plader kan afrensning normalt undlades, med mindre det ikke er muligt at opnå et plant underlag. Der skal anvendes mindst 12 mm tykke træbaserede tagplader, der er CE-mærkede og mærket med, at de må anvendes til tagpapunderlag, hvis de overholder reglerne i Nationalt annex, NA til EN: 13986:2002. Pladerne skal være forsynet med fer og not langs alle kanter og oplægges med en kantafstand som omtalt i afsnit 4.4. Fastgørelse af krydsfiner- og OSB-plader sker med spånskruer gennem de plane fibercementplader og ned i de underliggende taglægter. Der anvendes 4,2 x 55 mm rustbeskyttede skruer pr. 300 mm i hver lægte langs pladekanterne og pr. 600 mm i midten af pladerne. Ved særligt vindudsatte bygningsdele skal der udføres en beregning. Et eksempel er vist på figur Hvis der anvendes hårde mineraluldsplader som underlag for tagdækningen, skal de være minimum 20 mm og af typen TF (trædefast). Mineraluldsplader fastgøres mekanisk sammen med tagdækningen ned i de eksisterende lægter, som vist på figur Der anvendes beslag med teleskopvirkning som omtalt i TOR-anvisningerne 22 og 23, se ref. 5 og 9. Specifikationer for tagpap til den omtalte anvendelse findes i afsnit 8. Overpap fuldkl bes Underpap punktkl bes Tagkrydsfiner Fastg relse Figur 6.1.2: Renovering af tag med plane fibercementplader med min. 12,5 mm krydsfiner- eller OSB-plade og 2-lags tagpapdækning, hvor underpappen er punktklæbet. 22

23 Overpap fuldkl bes Underpap Mineraluld TF-plade Mekanisk fastg relse Figur 6.1.3: Renovering af tag med plane fibercementplader med minimum 20 mm mineraluld TF plade og 2 lags tagpapdækning, hvor underpappen er mekanisk fastgjort. Det har tidligere været almindeligt at klæbe tagpap på den mekanisk fastholdte mineraluldsplade, hvilket dog ikke længere anbefales, da mineraluldens delamineringsstyrke ikke kan garanteres. 6.2 BØLGEPLADER AF FIBERCEMENT Ved renovering af bølgepladetage, hvor der pålægges en tagpapdækning, skal der først skabes et plant underlag for tagdækningen. Dette underlag kan bestå af krydsfiner-/osbplader eller af hårde mineraluldsplader. Dette er vist på henholdsvis figur og

24 Tagkrydsfiner Overpap punktkl bes Fastg relse af l gte Fastg relse af tagkrydsfiner Figur 6.2.1: Renovering af bølgeplader af fibercement med krydsfiner- eller OSB-plade som fastgøres til lægter og 1 lag tagpap som punktklæbes eller fastgøres mekanisk. Mineraluld TF-plade Overpap fuldkl bes Underpap fastg res mekanisk Mineraluldsstav Fastg relse Figur 6.2.2: Renovering af bølgeplader af fibercement med isolering og tagpapdækning, hvor isolering og første lag tagpap fastgøres mekanisk til de eksisterende lægter. 24

25 Ved renovering med krydsfiner- eller OSB-plader fastgøres lægter på langs af bølgerne i bølgebunden. Lægterne fastgøres med skruer gennem bølgepladerne og ned i de oprindelige taglægter. For at ramme lægterne, må der foretages en omhyggelig opmåling af lægternes nøjagtige placering. Når lægterne fastgøres på denne måde undgås, at der fra bølgeplader med asbestfibre ved boringen frigøres fibre, som kan spredes til omgivelserne, idet fibrene bliver spærret inde imellem lægter og bølgepladen. Lægterne skal gå 10 mm op over bølgetoppene for at sikre plads til skruerne i bølgepladetaget. risiko for nedstyrtning under udførelse af tagrenoveringen. Ved tage med en lægteafstand på over 0,55 m svarende til 2-fods plader anbefales det derfor, at anvende en løsning med en lægte udlagt i bølgebundene, også ved renovering med mineraluld som vist på figur Hvis der anvendes en mindst 12 mm krydsfiner- eller OSB-plade må afstanden mellem lægterne maximalt være 600 mm. Pladerne skal være CE-mærkede og mærket med, at de må anvendes til tagpapunderlag, hvis de overholder reglerne i Nationalt annex, NA til EN: 13986:2002. Ved renovering med hårde mineraluldsplader fastgøres pladerne sammen med første lag tagpap med skruer og skiver ned gennem bølgepladerne til de oprindelige taglægter. Fastgørelsen af mineraluldspladerne og første lag tagpap skal ske igennem bølgebunden, hvor der først er udlagt en bølgestav (se figur 6.2.2). Herved undgås at asbestfibre, der frigøres ved iskruning, spredes til omgivelserne. Der skal anvendes en hård mineraluldsplade med en tykkelse på min. 45 mm for at kunne spænde imellem bølgetoppene, og pladen skal være af TF (trædefast) kvalitet. Det har tidligere været almindeligt at klæbe første lag tagpap til mineraluldspladen, hvilket dog ikke længere anbefales. Arbejde på bølgepladetage af fibercement kan være forbundet med en vis risiko. Således kan disse tage være udlagt med en lægteafstand på op til 1,1 m. Hvis plader ved sådanne spændvidder er nedbrudte af ældning, er der 25

26 Mineraluld TF-plade Overpap fuldkl bes Fastg relse af l gte Underpap fastg res mekanisk Figur 6.2.3: Renovering af bølgeplader af fibercement med hårde mineraluldsplader på lægter udlagt i bølgebunden. Mineraluldsplader og underpap fastgøres mekanisk til de nye lægter. Lægter kan fx udlægges med en afstand på 0,9 m svarende til underpappens dækbredde, således at underpappen kan fastholdes mekanisk ned i lægterne. Specifikationer for tagpap på krydsfiner og hård mineraluld fremgår af afsnit TAGPAPDÆKNING Afhængig af de arkitektoniske ønsker kan den nye tagpapdækning opbygges som en plan tagpapdækning, listedækning, shingels etc. Specifikationer for de enkelte typer er angivet i afsnit 8, medens forhold vedrørende økonomi, levetider etc. er angivet i afsnit 9. Forhold i forbindelse med arbejdsudførelsen findes i TORanvisning 23 Udførelse (Ref. 5). 26

27 7. DETALJER NÅR TAGET AF FIBERCEMENTPLADER BEVARES Når den eksisterende tagbeklædning af plane eller bølgeformede fibercementtagplader bevares, sker der ikke nogen ændring i ventilationsforholdene for det eksisterende tag. Det er vigtigt, at ventilationsforholdene er mindst lige så gunstige som angivet i afsnit 3.2 Ventilationsforhold. Vandafledningen fra tagfladen vil rykke nogle cm længere ud fra facaden, hvilket kan medføre at rendejern skal flyttes eller udskiftes for at vandet fra tagfladen bliver ledt rigtigt ud i tagrenden. Figur 7.1 og 7.2 viser forslag til tagfodsløsning henholdsvis ved åbent og lukket udhæng Asbestcementbølgeplade Tagskrue Asfaltimprægneret skumbølgeklods Vindplade Opklodsning af bølgeplade 8-10 mm Asfaltpap Trykfast mineraluldsisolering, 50 mm Tagpapdækning 9 Vandnæse Asbestcementbølgeplade Tagskrue Plastudhængsklods med ventilation Vindplade Asfaltpap Sternplade Trykfast mineraluldsisolering, 50 mm Tagpapdækning Vandnæse Figur 7.1: Åbent udhæng. Figur 7.2: Lukket udhæng. 27

28 8. SPECIFIKATIONER FOR TAGDÆKNINGER I nedenstående skema er angivet de specifikationer, som anses for velegnede i forbindelse med de tre forskellige typer underlag, der er omtalt i publikationen. I skemaet angiver PF/X, at der er tale om en tagpaptype med hovedarmering af polyesterfilt, hvor der efter skråstregen af producenten kan være oplyst, at det er en kombination med supplerende materiale. De fire cifre angiver produktets nominelle vægtklasse (g/m 2 ), uden at dette er en direkte kvalitetsbetegnelse. De sidste tre bogstaver angiver bitumentypen. Er der ikke angivet noget, betyder dette, at der er anvendt oxyderet bitumen, mens SBS angiver, at der er anvendt SBS-modificeret bitumen, som er tilsat for at sikre større fleksibilitet i bitumenmassen. Underlag Underpap Overpap Fastgørelse af tagdækning Plane - PF/X 5000 SBS Punktsvejses fibercementplader PF/3000 SBS PF/X 5000 SBS Underpap punktsvejses og PF/3000 PF/X 5000 overpap punkt- eller fuldsvejses Krydsfiner eller - PF/X 5000 SBS Punktsvejses eller OSB-plader fastgøres mekanisk - PF/X 5000 PF/X 3000 SBS PF/X 5000 SBS Underpap punktsvejses og overpap punkt- eller fuldsvejses PF/X 3000 PF/X 5000 SBS Underpap punktsvejses og overpap punkt- eller fuldsvejses PF/X 2800 SBS PF/X 5000 SBS Underpap fastgøres mekanisk og overpap punkt- eller fuldsvejses PF/X 2800 PF/X 5000 Underpap fastgøres mekanisk og overpap punkt- eller fuldsvejses Trædefast - PF/X 5000 SBS Fastgøres mekanisk mineraluld - PF/X 5000 Fastgøres mekanisk PF/X 2800 SBS PF/X 5000 SBS Underpap fastgøres mekanisk og overpap punkt- eller fuldsvejses PF/X 2800 PF/X 5000 Underpap fastgøres mekanisk og overpap fuldsvejses Tabel 8.1: Specifikationer for tagdækninger ved taghældninger over 1:5 (11 o ). Se også TOR-anvisning 24, 2. udgave. 28

29 9. ØKONOMI/LEVETID 9.1 ØKONOMISK OVERSLAG Omkostningerne til renovering, hvad enten det drejer sig om udskiftning af en tagdækning (evt. i forbindelse med en efterisolering) eller en renovering med bevarelse af et underliggende fibercementtag, vil afhænge af projektets kompleksitet og størrelse. Ved udskiftning af tagdækningen og bevaring af taglægterne, vil prisen ligge på kr. pr. kvadratmeter. Heri indgår også nedtagning af den gamle tagdækning. Hvis der herudover efterisoleres forøges prisen med kr. pr. kvadratmeter. Hvis et fibercementtag bevares ligger priserne på en renovering på kr. pr. kvadratmeter. Hvis der i begge tilfælde ønskes en efterisolering ved påforing af spær og bibeholdelse af et ventileret hulrum over isoleringen ligger prisen på kr. pr. kvadratmeter. Prisindeks er april Disse priser forudsætter, at det kan påvises, at tagets bæreevne er tilstrækkelig. Hvis der er tale om erstatning af et tungt tag fx af tegl eller betontagsten, er dette næppe et problem, men kan være det, hvis der er tale om et fibercementtag. Her kan det blive nødvendigt at indskyde hjælpespær. Omkostninger hertil er det ikke muligt at angive, da et sådant væsentligt indgreb i tagkonstruktionen vil kunne udløse en lang række yderligere byggetekniske ændringer. 9.2 LEVETIDER Den forventede levetid af de forskellige tagpapbelægninger vil ligge i området år. Se i øvrigt (Ref. 9). Det renoverede tag vil dog i realiteten have en betydelig længere levetid og når den formelle levetid er opbrugt, kan taget renoveres ved udlægning af en ny overpap direkte oven på den oprindelige tagdækning. Denne enkle renoveringsforanstaltning betyder en god totaløkonomi for den samlede tagkonstruktion. Det skal påpeges, at det selvfølgelig er en forudsætning, at der er en god arbejdsudførelse af tagdækningsarbejdet ligesom de enkelte detaljer er korrekt udført. 9.3 DRIFT OG VEDLIGEHOLD Tagpap har en overfladebelægning af skiferkorn, som beskytter bitumen i tagpappen mod nedbrydning af UV-lys m.v. I perioden efter renoveringen vil en del skiferkorn kunne løsrives fra tagpappen, men dette er helt normalt, da der er tale om en overskudsmængde, som ikke er bundet af tagpappens bitumen. Det må derfor anbefales, at der i begyndelsen af perioden efter en renovering sker en rensning af afløbssystemet, det vil sige tagrender og brønde. Alle tagets detaljer bør inspiceres en gang om året. Hvis der er tegn på nedbrydning, må der udføres forebyggende vedligehold. Endelig må det anbefales, at gennemgå eventuelle fuger ved fugeskinner o.lign. hvert 5. år samt udføre forebyggende vedligeholdelse af inddækninger ved tilstødende bygningsdele hvert år. 29

30 9.4 KVALITETSSIKRING Kvalitetssikring i forbindelse med renovering følger de samme regler som ved nybyggeri. Reglerne omfatter således dels kvalitetssikring i forbindelse med projekteringen, modtagekontrol af materialerne og arbejdsudførelsen. De detaljerede regler findes angivet i TORanvisning 22, 2. udgave Projektering (Ref. 9) samt TOR-anvisning 23, Udførelse (Ref. 5). De heri angivne regler kan tillempes den pågældende renoveringsopgave. Tagdækningsarbejdet bør udføres af tagpapentreprenører med uddannede tagdækkere. 9.5 GARANTI Der vil kunne opnås 10 eller 15 års forsikringsdækket garanti på alle de viste tagpapløsninger. Garantien omfatter skader og mangler ved materialer og udførelse samt følgeskader på bygning og løsøre. 30

31 10. BYGGESAGSBEHANDLING, FORSIKRINGSFORHOLD, AFTALER M.M BYGGESAGSBEHANDLING I nogle boligområder kan der være deklarationer eller lokalplaner, som fastsætter anvendelsen af bestemte typer tagdækning. Det skal derfor undersøges hos den lokale bygningsmyndighed om der eventuelt foreligger begrænsninger, som forhindrer brug af tagpap. Selv om der normalt ikke skal søges om byggetilladelse til udskiftning af en tagdækning, så må det alligevel tilrådes at orientere Bygningsmyndighederne skriftligt om renoveringen. Der henvises i øvrigt til Bygningsreglementerne BR-95 og BR-S FORSIKRINGSFOHOLD Ændring af tagdækning fra fx tegltagsten, betontagsten eller fibercement vil ofte medføre en ændring i de fugttekniske forhold i taget. Derfor skal husejerens forsikringsselskab for svampeforsikring og brandforsikring orienteres inden arbejdet påbegyndes. Normalt er dette dog en formalitet, da forsikringsselskaberne sjældent har noget imod en renovering med en tagpapdækning AFTALER Aftaler om renovering bør aftales på grundlag af AB92 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer af 1992). Dette sikrer, at entreprenøren hæfter i 5 år for skjulte fejl og mangler, og at der kan gennemføres et 5 års eftersyn inden perioden udløber BELÅNING Renoveringen vil give huset et tæt tag med en levetid på mindst 30 år, hvilket svarer til de normale lånerammer. Det vil derfor normalt i ejerboliger være muligt at opnå kreditforeningslån til finansiering af renoveringen. 31

32 11. REFERENCER 1. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 med ændringer i form af bekendtgørelserne nr. 139 af 23. marts 1987, nr. 906 af 8. november 2002, nr. 859 af 22. oktober 2003, nr. 984 af 11. december 1992, nr. 288 af 17. maj 1998, nr. 403 af 24. maj 2004, og nr af 21. december Asbestbekendtgørelsen. AT-meddelelse nr af oktober AT-cirkulæreskrivelse 1/1997 Inddækning af asbestholdige eternittage. 4. Brandteknisk Vejledning 10A, BtV 10A, Varmt arbejde, tagdækning. Dansk brandteknisk institut, TOR-anvisning 23, Udførelse. Tagpapbranchens Oplysningsråd, TOP-byggeblad 35 (BB35) MK-godkendt krydsfiner til undergulv eller underlag for tagpap. Træbranchens oplysningsråd, TOP-byggeblad (BB01), Lægtning af tage. Træbranchens Oplysningsråd, TOP-håndbog 51, Taglægter. Træbranchens oplysningsråd, TOR-anvisning 22, 2.udgave. Projektering. Tagpapbranchens Oplysningsråd, TOR-anvisning 24, 2. udgave. Specifikationer. Tagpapbranchens Oplysningsråd, Marts

33 NOTER 33

34 NOTER 34

35 NOTER 35

36 Tagpapbranchens Oplysningsråd Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm, telefon: (+45) , fax (+45) , -