Godkendelse af projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme

Transkript

1 Realskolevej Bjerringbro Att.: Charles W. Hansen Godkendelse af projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme Viborg Kommune har den 13. december 2011 modtaget et projektforslag fra Bjerringbro Varmeværk A.m.b.a. for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos i varmeværkets fjernvarmenet vha. en eldreven varmepumpe. Projektet omfatter etablering af en el-drevet varmepumpe med en effekt på ca. 2,8 MW på Grundfos grund, matr. nr. 8e, Hjermind By, Bjerringbro, ved Jørgens Alle 32. Desuden omfatter projektet etablering af en ca. 300 m lang fjernvarmeledning i DN 100 mellem varmepumpen og Bjerringbro Varmeværks kraftvarmeværk på Jørgens Alle 40, 8850 Bjerringbro. Ledningen etableres dels på Grundfos og Bjerringbro Varmeværks grund og dels i offentligt vejareal. Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Fax.: [email protected] Dato: 2. april 2012 Sagsnr.: 2012/01992 Sagsbehandler: rak Direkte tlf.: Direkte [email protected] Afgørelse Det vedlagte projekt er hermed godkendt. Afgørelsen er truffet efter varmeforsyningslovens 4. Begrundelse Projektet opfylder betingelserne i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg: Projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse. Projektet medfører en samfundsøkonomisk besparelse. Projektet er rentabelt for Bjerringbro Varmeværk. Projektet medfører mindre udledning af drivhusgasser. Klagevejledning I henhold til projektbekendtgørelsens 29 kan Byrådets afgørelse om godkendelse af et projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg påklages til Energiklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den klageberettigede. Klage indgives til Viborg Kommune, Teknik & Miljø, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg, teknik-miljoe@viborg. Viborg Kommune sender derefter snarest klagen til Energiklagenævnet, ledsaget af en udtalelse og det materiale, som har ligget til grund for Byrådets afgørelse. Byrådet skal straks give projektansøger underretning, såfremt godkendelsen er påklaget. I henhold til projektbekendtgørelsens 30 kan en afgørelse truffet af Energiklagenævnet i henhold til 29 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til ovennævnte, er du velkommen til at kontakte Rasmus Trangbæk Kjærsgaard på tlf. nr Med venlig hilsen Karl Johan Legaard Jensen Planchef Rasmus Trangbæk Kjærsgaard Sagsbehandler Kopi til: - HMN Naturgas I/S, Vognmagervej 14, 8800 Viborg - Grundfos A/S, Poul Due Jensens Vej 7, 8850 Bjerringbro Vedlagt: Projektforslag + notat med supplerende projektredegørelse

2 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme December 2011

3

4 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Rapportens indhold Rapportens formål Projektets baggrund Indstilling Ændring i varmeplanens retningslinjer Organisatoriske forhold Ansvarlig for projektet Projektets gennemførelse 6 2 Forhold til overordnet lovgivning og planlægning Varmeplanlægning Styringsmidler Fysisk planlægning Miljøforhold Anden lovgivning Berørte arealer 8 3 Redegørelse for projektet Forudsat behov for varmeproduktion Forsyningsmæssige forhold og driftsforhold Eksisterende varmeproduktion Projekt, udnyttelse af overskudsvarme Anlægsomkostninger 11 4 Konsekvensberegninger Beregningsmetode Energi- og miljømæssige konsekvenser Samfundsøkonomiske konsekvenser Virksomhedsøkonomiske konsekvenser Følsomheder Forbrugerøkonomiske konsekvenser 16

5 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 2 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Forudsætninger Bilag 2: Virksomheds- og samfundsøkonomiske beregninger samt Energi og Miljø, Reference Bilag 3: Virksomheds- og samfundsøkonomiske beregninger samt Energi og Miljø, Projekt Bilag 4: Sammensætning af resultater Bilag 5: Oversigtstegning

6 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 3 1 Indledning 1.1 Rapportens indhold Denne rapport omfatter et projektforslag efter varmeforsyningsloven for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos i Bjerringbro Varmeværks fjernvarmenet. Overskudsvarme skal ved hjælp af en varmepumpe udnyttes i fjernvarmenetssystemet. Projektforslaget fokuserer på den marginale kedelvarmeproduktion. Varmepumpen skal i normaldrift erstatte varme produceret på gasfyrede kedler. Varmepumpen etableres i en bygning på Grundfos' grund, som ligger ud mod Jørgens Alle ud for Jørgens Alle 32. Der etableres et rum til varmepumpen i bygningen, og der etableres en fjernvarmeledning i DN 100 til Bjerringbro Varmeværks kraftvarmeværk på Jørgens Alle 40, hvor varmen afsættes i byens fjernvarmenet. Med hensyn til termisk ligevægt i grundvandet samt andre økonomiske forhold er dette projektforslag betinget af Grundfos' projekt for grundvandskøling.

7 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 4 Bjerringbro Varmecentral Placering af varmepumpe Figur 1 Placering af varmepumpe, Grundfos A/S Poul Due Jensensvej, pumperum ved bygning CS. 1.2 Rapportens formål Rapportens formål er at få godkendt udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos ved hjælp af en varmepumpe og afsætning af varmen i fjernvarmenet samt at belyse muligheder og konsekvenser i henhold til varmeforsyningsloven og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget. Endvidere skal rapporten orientere de parter, der berøres af projektet, og som skal have projektet til høring. Rapporten er udarbejdet efter retningslinjerne i "Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg", Energistyrelsens bekendtgørelse nr af 13. december Der henvises endvidere til Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr. 346 af 17. maj 2005.

8 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme Projektets baggrund Grundfos planlægger at etablere grundvandskøling, så overskudsvarme fra sommerkøling kan flyttes til fyringssæsonen og nyttiggøres til fjernvarme. Hidtil har Grundfos bortskaffet overskudsvarme med el-drevne kølemaskiner. Overskudsvarmen fra Grundfos har form af vand med en temperatur, der er for lav til at kunne direkte udnyttes i fjernvarme. Derfor planlægger Bjerringbro Varmeværk at etablere en varmepumpe, hvor temperaturen af vandet i overskudsvarmen forøges, så den kan udnyttes til fjernvarme i vinterhalvåret. Mængden af overskudsvarme anslås samlet til ca MWh for over ca timer i fyringssæsonen. Efter tilførsel af el til drift af varmepumpen forventes en fjernvarmeleverance fra pumpen på ca MWh. 1.4 Indstilling Det indstilles til Viborg Kommune at gennemføre myndighedsbehandling af projektforslaget efter varmeforsyningslovens retningslinjer. Viborgs kommunalbestyrelse ansøges om at godkende projektforslaget, som beskrevet i denne rapport. 1.5 Ændring i varmeplanens retningslinjer Byrådets godkendelse af projektforslaget indebærer, at overskudsvarme fra Grundfos udnyttes i fjernvarmen. Udnyttelse af overskudsvarme har ingen indflydelse på driften af kraftvarmeværket. 1.6 Organisatoriske forhold Bjerringbro Varmeværk finansierer, ejer, vedligeholder og forestår driften af det nye pumpeanlæg og fjernvarmeledningen. 1.7 Ansvarlig for projektet Ansvarlig for projektet er: Bjerringbro Varmeværk A.m.b.a. Realskolevej Bjerringbro Projektforslaget er udarbejdet af: COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Århus C

9 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme Projektets gennemførelse Projektering og udbud af pumpeanlægget m.m. med henblik på etablering af varmepumpe, kan påbegyndes umiddelbart efter godkendelse af dette projektforslag.

10 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 7 2 Forhold til overordnet lovgivning og planlægning 2.1 Varmeplanlægning Ifølge bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 15 er overskudsvarme, hvor der ikke bliver brugt ekstra brændsel til at producere overskudsvarmen, ikke at betragte som brændsel. Dette gælder uanset, hvilket brændsel der er brugt til den oprindelige proces. El-drevne varmepumper betragtes ligeledes ikke som brændsel. Dette betyder, at projektforslaget kan godkendes i henhold til varmeforsyningslovens retningslinjer. 2.2 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke anvendelse af styringsmidler efter varmeforsyningsloven. 2.3 Fysisk planlægning Varmepumpen etableres i lejede lokaler hos Grundfos i en eksisterende bygning som tilrettes til formålet. Der forventes ingen ydre bygningsmæssige ændringer i den forbindelse. 2.4 Miljøforhold Der rettes henvendelse til Viborg Kommune vedrørende udarbejdelse af en miljøansøgning.

11 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme Anden lovgivning Anlægget vedligeholdes efter gældende normer og standarder. I forbindelse med udførelsen skal de nødvendige tilladelser søges af bygherre og entreprenør. 2.6 Berørte arealer Pumpeanlægget etableres i pumperum på grunden, som ejes af Grundfos. Fjernvarmeledning etableres delvis på Grundfos' og Bjerringbro Varmeværks grund og i offentligt vejareal. Skitse med placering af varmepumpe samt det forudsatte ledningstracé er vist i Bilag 5.

12 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 9 3 Redegørelse for projektet 3.1 Forudsat behov for varmeproduktion Den samlede varmeproduktion for regnskabsåret er oplyst af Bjerringbro Varmeværk og udgør MWh, som graddagskorrigeret giver MWh. Varmeproduktionen omfatter det samlede behov for varmeproduktion an net, som skal dække varmeforbrug til rumopvarmning, opvarmning af varmt brugsvand samt varmetab i ledningsnettet. Bilag 1 indeholder en oversigt over forudsætninger og opgørelse af varme- og effektbehov. Af bilagene 2-3 fremgår den forudsatte udvikling i produktionsbehovet over planperioden. Bjerringbro Varmeværks produktionsanlæg omfatter kraftvarmeværket på Jørgens Alle 40 med 4 stk. gasmotorer, som tilsammen kan producere ca. 13 MW el og 17,2 MW varme samt kedeldrift på Realskolevej 18 på naturgasfyrede kedler, som tilsammen har en varmeydelse på 29 MW. 3.2 Forsyningsmæssige forhold og driftsforhold I dette projektforslag dækkes kedelvarme ved hjælp af: Referencen: MWh fjernvarme produceret på eksisterende naturgasfyrede kedler. Projektet: MWh fjernvarme produceret ud fra MWh overskudsvarme ved hjælp af en ny eldreven varmepumpe med effekt på ca. 2,83 MW og COP på ca. 3, Eksisterende varmeproduktion Kraftvarmeproduktion sker på kraftvarmeværket, mens kedelproduktion sker på central på Realskolevej jf. afsnit 3.1. Gaskedler anvendes til at dække varmebehovet samt spids- og reservelast.

13 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 10 Der er udarbejdet en model for varmeproduktion i 2010 i beregningsprogrammet EnergyPRO fra Energi- og Miljødata i Ålborg. Årlig varmeproduktion ved den nuværende situationen er følgende: Motorer MWh (49 %) Kedler MWh (51 %) Tallet i parentesen angiver andelen af den totale varmeproduktion. Samdrift med grundenheder for referencesituationen er illustreret i den efterfølgende figur. Figur 2 Varmeproduktion ved referencesituation. 3.4 Projekt, udnyttelse af overskudsvarme Projektet indebærer, at der etableres 1 stk. el-drevet varmepumpe med effekt på 2,8 MW til udnyttelse af MWh overskudsvarme fra Grundfos. Varmepumpe får først prioritering ved kedeldriften. Produktionen på kraftvarmeværket fortsætter uændret. Efter etablering af varmepumpen er fordeling af varmeproduktion følgende: Motorer MWh (49 %) 2,8 MW varmepumpe MWh (16 %) 29 MW kedel MWh (35 %) Samdrift med grundenheder for projektsituationen er illustreret i den efterfølgende figur.

14 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 11 Figur 3 Varmeproduktion ved projektsituation. 3.5 Anlægsomkostninger Hvis den nuværende kedelvarmeproduktion fortsætter alene, skal nogle af kedlernes levetid forlænges, idet anlægget skal køre driftssikkert. Beregninger for referencesituationen inkluderer et beløb på 2 mio. kr. fordelt på 1. og 5. år til reinvestering i det gamle kedelanlæg, så det fortsat er i stand til at producere ca MWh varme om året. Projektet omfatter etablering en el-drevet varmepumpe på Grundfos' grund ved bygning CS samt fjernvarmeledning til fremføring af varme produceret på varmepumpe til kraftvarmeværket. Nedenfor vises investeringsoverslaget. Alle priser er eksklusiv moms. Mio. kr. Varmepumpeanlæg med diverse omkostninger i pumperum inkl. 300 m ledning i DN ,260 0,540 Investering i alt 16,800 Tabel 1 Overslag over anlægsomkostninger, prisniveau 2011, ekskl. moms.

15 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 12 4 Konsekvensberegninger 4.1 Beregningsmetode Der er foretaget beregninger på samfundsmæssige og virksomhedsøkonomiske konsekvenser ved gennemførelse af projektforslaget. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet mht. produktion af kedelvarme. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget over en 20-årig betragtningsperiode. Der regnes på: Referencen: MWh varme produceret på naturgaskedler Projektet: MWh varme produceret på varmepumpe fra MWh overskudsvarme fra Grundfos og etablering af 300 m ledning i DN 100. Grundfos sparer ca MWh el/år til eksisterende køleanlæg. Resultatet udgøres af forskellen mellem de ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang, der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af Projektet i forhold til Referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne Projektet og Referencen. En oversigt over beregningsforudsætninger er vedlagt i bilag 1. Beregningsudskrifterne er vedlagt i bilag 2 for Referencen og i bilag 3 for Projektet. En oversigt over hovedresultaterne er vedlagt i bilag 4.

16 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme Energi- og miljømæssige konsekvenser Her præsenteres de beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og for emission. De energi- og miljømæssige konsekvenser er ikke et selvstændigt resultat, men en mellemregning til samfundsøkonomien. Samfundsøkonomien udtrykker det samlede samfundsmæssige resultat inklusiv energi- og miljøkonsekvenser, idet der indregnes samfundsøkonomiske brændselspriser, CO 2 -kvoter og en samfundsmæssig værdisætning af SO 2 og NO x. De energimæssige konsekvenser over den 20-årige betragtningsperiode i henholdsvis Referencen og Projektet er vist i efterfølgende tabel. Brændselstype Naturgas, kedelproduktion El-forbrug, varmepumpe El sparet, køleanlæg Grundfos N-gas MWh Elforbrug MWh Brændselsforbrug i alt Tabel 2 Brændsels- og elforbrug, sum over 20 år. Det ses af Tabel 2, at det direkte energiforbrug reduceres i Projektet. Dette skyldes udnyttelsen af overskudsvarme til varmeproduktion, erstatter varmeproduktion på Bjerringbro Varmeværks naturgaskedler samt el til Grundfos' kølekompressor og tørkøler. Der medgår en brændselsmængde til produktion af elforbruget, som ikke kan opgøres her, idet Energistyrelsens forudsætninger ikke indeholder data for brændselsforbrug, men kun for den resulterende CO 2 -emission, som præsenteres herunder. De miljømæssige konsekvenser, der følger af den ændrede energianvendelse, er beregnet for luftemissionen vedrørende CO 2, CH 4, N 2 O, NO x og SO 2. CH 4 og N 2 O omregnes til CO 2 -ækvivalenter og angives sammen med CO 2. Emissionsstof N-gas ton Elforbrug ton Difference ton CO 2 og CO 2 ækvivalenter SO NO x PM 2, Tabel 3 Ændring i emission over 20 år.

17 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 14 Det ses af ovenstående tabel, at Projektet medfører en reduktion i emissionen af CO 2 og CO 2 ækvivalenter og NO X. 4.3 Samfundsøkonomiske konsekvenser Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i Referencen og Projektet set fra samfundets side. Der er anvendt forudsætninger ifølge "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet" Energistyrelsen april Heri giver Energistyrelsen anvisning på metoden til beregning af samfundsøkonomi samt de samfundsøkonomiske brændselspriser, der skal anvendes. Der er anvendt driftsomkostninger, de aktuelle statsafgifter og investeringer som i virksomhedsøkonomien. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres med en diskonteringsfaktor på 5 %, hvorved nuværdien for henholdsvis Referencen og Projektet fremkommer. Det samfundsøkonomiske resultat er sammenstillet i efterfølgende tabel. Samfundsøkonomi, nuværdi over 20 år Fortsættelse af nuværende n-gaskedeldrift Overskudsvarme vha. eldrevet varmepumpe og sparet el til køleanlæg Difference - 71,2 mio. kr. - 6,2 mio. kr. 65,0 mio. kr. Tabel 4 Samfundsøkonomisk resultat. Des ses af Tabel 4, at samfundet ved de anvendte beregningsforudsætninger opnår en besparelse på ca. 65 mio. kr. i nuværdi over betragtningsperioden ved Projektets gennemførelse. 4.4 Virksomhedsøkonomiske konsekvenser De virksomhedsøkonomiske konsekvenser for varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos er vurderet ud fra en marginalbetragtning. Den samlede likviditetsvirkning for varmepumpe- og kedelproduktion er vist i den efterfølgende figur - beløb i 2011 prisniveau. Tilbagebetalingstid for varmepumpe er sat til 15 år.

18 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 15 Reference, fortsat drift på n-gas kedler Projektet, ny varmepumpe mio. kr Figur 4 Likviditetsvirkning for varmeproduktion over den 20-årige periode. Det ses af Figur 4, at de samlede omkostninger til produktion af MWh varme er lavere i Projektet over den 20-årige beregningsperiode. Likviditetsvirkningen indeholder omkostninger til køb af naturgas og el, driftog vedligeholdelsesomkostninger samt ydelse på nye lån. På baggrund af den årlige likviditetsvirkning er der udregnet produktionsomkostning pr. MWh for produktion af kedelvarme, vist i den efterfølgende figur. Reference, fortsat drift på n-gas kedler Projektet, ny varmepumpe kr./mwh Figur 5 Omkostning pr. produceret MWh over den 20-årige beregningsperiode. 4.5 Følsomheder Til vurdering på projektets følsomhed over for ændringer i forudsætningerne er der foretaget beregninger på de mest betydende økonomiske forudsætninger for Projektet, hvilket er anlægsinvestering og brændselspris.

19 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 16 Der regnes på følgende: Anlægsudgifter til varmepumpe og fjernvarmeledning øges med 20 %. El-pris (tarif) stiger med 20 %. El-pris uden statsafgifter til drift af varmepumpe. Resultater vises i den efterfølgende figur. 600 Reference, fortsat drift på n-gas kedler Projektet, ny varmepumpe Anlægsomkostninger forøges med 20 %, Projekt Elpris (tarif) forøges med 20% Elpris uden statsafgifter kr./mwh Figur Indvirkning på produktionsomkostning pr. MWh ved ændring af anlægsomkostning og brændselspris. Det ses, at en 20 % stigning i anlægsomkostninger til varmepumpe kun har lille indflydelse på produktionsomkostningerne, mens en 20 % stigning på el-pris forøger produktionsomkostningerne med ca.11 %. Den sidste følsomhed viser betydningen af el-statsafgifternes andel af produktionsomkostninger i forbindelse med varmepumpedrift. Statsafgifter udgør i gennemsnit ca. 29 % af produktionsomkostningen. 4.6 Forbrugerøkonomiske konsekvenser Forbrugernes varmeforbrug vil blive afregnet efter gældende tarifblad. Økonomien i fjernvarmeforsyning skal "hvile i sig selv", hvorved de virksomhedsøkonomiske konsekvenser vil blive udbalanceret i forbrugerpriserne. Den varmemængde, som behandles i beregninger udgør ca. 16 % af den totale varmeproduktion og vejer derfor tilsvarende i den totale fjernvarmepris.

20 Projektforslag for etablering af en varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme Bilag 1: Forudsætninger

21 P:\68025A\3_Pdoc\DATA\2011-Projektforslag varmepumpe\[økonomiske beregninger projektforslag xlsm] Bjerringbro Varmeværk A.m.b.a. 13. december 2011 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme Forudsætninger til vurdering på fremtidig varmeproduktion Bemærkninger Varme, produktionsbehov an net Varmeproduktion an net graddagskorrigeret MWh Produktionsanlæg Bjerringbro Varmeværk Grundfos Projektforslag Kraftvarmeværk Gaskedler Køleanlæg Varmepumpe Anlæg Gasmotor Kedel Kølepumpe Varmepumpe Placering Brændsel, N-gas N-gas El El Brændværdi enhed kwh/m³ kwh/m³ MWh MWh værdi 11,0 11,0 COP COP Effekter (MW) El 13,00 0,00 køling varme Varme 17,20 29,00 1,900 3,625 Produk. 30,20 29,00 Indfyret 31,13 28,02 Årsnyttegr. El 42,0% 0% Varme 55,0% 103,5% Produk. 97,0% 103,5% Indfyret 100% 100% Emission faktor kg / GJ indfyret brændsel CO ,700 56,700 opgjort opgjort CH ,4810 0,0001 i beregninger i beregninger N 2 O 310 0,0006 0,0001 CO 2 +ækv. 66,987 56,733 SO2 0,0003 0,0003 NOx 0,1350 0,042 Aske, slagge 0,0002 0,0001 Data for eksisterende fjernvarmeanlæg if. Bjerringbro Varmeværk COP på Grundfos' Køleanlæg if. mail af 26. august 2011 med Rambols opgørelse. Emissionsværdier if. "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet", Energistyrelsen April 2011 Priser ekskl. moms Naturgas Tarif og transport variabel 3,169 kr./m³ = 288,09 kr./mwh Gns. jan.-maj 2011 if. Bjerringbro Varmeværk Energi 2,311 kr./m³ = 210,09 kr./mwh CO 2 0,357 kr./m³ = 32,45 kr./mwh NO x 0,008 kr./m³ = 0,73 kr./mwh Statsafgift i alt, (ikke motorer) 2,68 kr./m³ = 243,27 kr./mwh indfyret 2011 prisniveau Max. statsafgift, varmeproduktion Energi 48,60 kr./gj = 174,96 kr./mwh CO 2 12,80 kr./gj = 46,08 kr./mwh Sum 61,40 kr./gj = 221,04 kr./mwh varme 1/ prisniveau (max. grænse, kedeldrift) Beregnet Energi og CO2 afgift for kedeldrift (overskrider max.) 234,34 kr./mwh varme 2011 prisniveau med afgiftslempelse El-køb Bjerringbro varmeværks forudsatte andel El (puljeel, transport, PSO) 746,30 kr./mwh 433 kr./mwh Omkostningerne til el deles efter forholdet mellem Energiafgift 624,00 kr/mwh kulde- og varmeproduktion. Ved de anvendte forud- Tillægsafgift 60,00 kr/mwh sætninger svarer det til at Bjerringbro Varmeværk Energisparebidrag 6,00 kr/mwh skal betaler ca. 58 % af elprisen. Eldistributionsbidrag 40,00 kr/mwh Energispareafgift (CO2) 63,00 kr/mwh Statsafgifter i alt 793,00 kr./mwh 460 kr./mwh 2011 prisniveau Udligning -1,00 mio.kr. Omkostningerne opgøres efter en fælles årlig referenceberegning. Det angivende beløb er beregnet ved forudsætninger opstillet til projektforslaget, og anvendes over alle 20 år. KADO COWI 1/2

22 P:\68025A\3_Pdoc\DATA\2011-Projektforslag varmepumpe\[økonomiske beregninger projektforslag xlsm] Bjerringbro Varmeværk A.m.b.a. 13. december 2011 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme Forudsætninger til vurdering på fremtidig varmeproduktion Bemærkninger Drift og vedligehold, Eksisterende produktionsanlæg N-gaskedler 2,50 kr./gj indfyret Skønnet Projektet Varmepumpe 20,0 kr./mwh varme Skønnet Lejeomkostning for pumperum ,0 kr./år Skønnet af Bjerringbro Varmeværk Prisudvikling, Inflation: iht. Energistyrelsens anvisninger Investeringsoverslag Eksisterende prod. anlæg mio. kr. Reinvestering i naturgaskedler 2,000 Mere investering i eksist. kedelanlæg i 1. og 5. år. Projekt mio. kr. Etablering af varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme Pumpeanlæg med investeringer indholdt i pumperum 16, m ledning i DN 100 til kraftvarmeværket 0,540 Sum 16,800 Finansiering Profil Annuitet Kurs 100 Rente 4% p.a. Løbetid 15 år Samfundsøkonomi El- og brændselspriser ifølge: Driftomkostninger og investering: Kalkulationsrente til nuværdiberegning: Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, Energistyrelsen april Som i virksomhedsøkonomi 5 % p.a. Nettoafgiftsfaktor 117% Skatteforvridningsfaktor 20% KADO COWI 2/2

23 Projektforslag for etablering af en varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme Bilag 2: Virksomheds- og samfundsøkonomiske beregninger samt Energi og Miljø, Reference

24 P:\68025A\3_Pdoc\DATA\2011-Projektforslag varmepumpe\[økonomiske beregninger projektforslag xlsm] Bjerringbro Varmeværk A.m.b.a. Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 13. december 2011 Virksomheds- og samfundsøkonomi samt energi og miljø Reference - nuværende kedeldrift Beregningsperiode SUM År N-gaskedler Varme 103,5% MWh Brændselsforbrug Varmetarif MWh varme-dækning: 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Restprodukt 0,0001 kg/gj/indf. ton Samlet brændselsforbrug N-gas kedler MWh Virksomhedsøkonomi - Priser m.v. (fast prisniveau) Prisudvikling Pct./år 2,01 2,33 2,54 2,17 2,15 2,20 1,99 2,01 2,16 2,16 2,13 2,12 2,11 2,12 2,14 2,13 2,14 2,10 2,10 2,10 Inflator 1,020 1,023 1,025 1,022 1,022 1,022 1,020 1,020 1,022 1,022 1,021 1,021 1,021 1,021 1,021 1,021 1,021 1,021 1,021 1,021 akkumu. 1,000 1,020 1,044 1,070 1,094 1,117 1,142 1,164 1,188 1,213 1,239 1,266 1,293 1,320 1,348 1,377 1,406 1,436 1,467 1,497 Naturgaspris Tarif kr./mwh -288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09 Statsafgift, kedeldrift kr./mwh varme -229,07-227,89-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25 Drift og vedligehold, eksisterende kedler N-gaskedel kr./mwh indfyret -9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0 Reinvestering i gammel kedelanlæg Mere investering i 1. år 1000 kr Mere investering i 5. år Finansiering Profil Annuitet Kassekredit, rente Kurs 100 Underskud 5,00% Rente 4,0% Overskud 3,00% Løbetid 15 Virksomhedsøkonomi produktion i alt - Opgørelse, kr. (fast prisniveau) Naturgas Statsafgift Drift og vedligehold, eksisterende prod. anlæg N-gaskedler Ledningsnet Vedligehold - bygning I alt, driftsomkostninger Ydelse på 1. lån (deflateret) Ydelse på 2. lån (deflateret) Årets likviditetsvirkning Produktionsudgift kr./mwh varmeprod Akkumuleret likviditetsvirkning Kassekredit, rente Årets likviditetsvirkning Fra tidligere år (deflateret) Akkumuleret -ultimo likviditetsvirkning KADO COWI 1/2

25 P:\68025A\3_Pdoc\DATA\2011-Projektforslag varmepumpe\[økonomiske beregninger projektforslag xlsm] Bjerringbro Varmeværk A.m.b.a. Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 13. december 2011 Virksomheds- og samfundsøkonomi samt energi og miljø Reference - nuværende kedeldrift Beregningsperiode SUM År Energi og miljø Brændselsforbrug N-gas, kedler GJ I alt GJ Emission, n-gaskedel CO 2 56,70 kg/gj ton Ækv. 0,03 kg/gj ton SO 2 0,00 kg/gj ton NO x 0,04 kg/gj ton PM 2,5 0,00 kg/gj ton Lokale kedler i alt CO 2 ton Ækv. ton CO 2 og CO 2 ækv. ton SO 2 ton NO x ton PM 2,5 ton Nordpool el, fortrængt af lokal el-produktion CO 2-ækv. CH4+N2O kg/mwh SO 2 kg/mwh NO x kg/mwh CO 2 og CO 2 ækv. ton 0 SO 2 ton 0 NO x ton 0 Emision, varmeproduktion, netto CO 2 og CO 2 ækv. ton SO 2 ton NO x ton PM 2,5 ton ,1 Samfundsøkonomi - Enhedspriser Pris, 2009 prisniveau Naturgas kr./gj -67,1-72,2-77,4-78,6-79,8-81,0-82,1-83,3-84,1-84,9-85,8-86,6-87,4-88,1-88,8-89,5-90,2-90,2-90,2-90,9 Skadesvirkning, CO 2+ækv. kr./ton SO 2 kr./kg NO x kr./kg PM 2,5 kr./kg omregning til 2011 prisniveau faktor 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 Statsafgifter på brændsel opgjort under virksomhedsøkonomi Drift og vedligehold er opgjort under virksomhedsøkonomi Nuværdi For perioden Ved kalkulationsrente 5 % p.a. Samfundsøkonomi - opgørelse i faktorpriser, kr. Produktionsudgift, Bjerringbro Varmeværk Naturgaskøb Drift og vedligehold Drift i alt Investering Scrapværdi Faktorpriser, i alt Samfundsøkonomi - opgørelse i beregningspriser, kr. Brændsel, d&v, invest 117% Forvridningstab, statsafgift 20% Skadesvirkning, CO 2+ækv SO NO x PM 2, Samfundsøkonomi, i alt KADO COWI 2/2

26 Projektforslag for etablering af en varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme Bilag 3: Virksomheds- og samfundsøkonomiske beregninger samt Energi og Miljø, Projekt

27 P:\68025A\3_Pdoc\DATA\2011-Projektforslag varmepumpe\[økonomiske beregninger projektforslag xlsm] Bjerringbro Varmeværk A.m.b.a. Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 13. december 2011 Virksomheds- og samfundsøkonomi samt energi og miljø Projekt - udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos i fjernvarme Beregningsperiode SUM År Ny varmepumpe Køling MWh Varme 3,63 MWh Brændselsforbrug El MWh varme-dækning: 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% N-gaskedler Varme 104% MWh Brændselsforbrug Varmetarif MWh varme-dækning: 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Restprodukt 0,0001 kg/gj/indf. ton Samlet brændselsforbrug El MWh N-gas MWh Samlet brændselsforbrug Virksomhedsøkonomi - Priser m.v. (fast prisniveau) Prisudvikling Pct./år 2,01 2,33 2,54 2,17 2,15 2,20 1,99 2,01 2,16 2,16 2,13 2,12 2,11 2,12 2,14 2,13 2,14 2,10 2,10 2,10 Inflator 1,020 1,023 1,025 1,022 1,022 1,022 1,020 1,020 1,022 1,022 1,021 1,021 1,021 1,021 1,021 1,021 1,021 1,021 1,021 1,021 akkumu. 1,000 1,020 1,044 1,070 1,094 1,117 1,142 1,164 1,188 1,213 1,239 1,266 1,293 1,320 1,348 1,377 1,406 1,436 1,467 1,497 Naturgaspris Tarif kr./mwh -288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09-288,09 Statsafgift, kedeldrift kr./mwh -229,07-227,89-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25-226,25 El-pris, Bjerringbro Varmeværks andel Elkøb kr./mwh -432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85-432,85 Statsafgift kr./mwh -476,65-474,19-470,78-470,78-470,78-470,78-470,78-470,78-470,78-470,78-470,78-470,78-470,78-470,78-470,78-470,78-470,78-470,78-470,78-470,78 Drift og vedligehold, eksisterende kedler Varmepumpe kr./mwh -20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0-20,0 N-gaskedel kr./mwh -9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0-9,0 Lejeomkostning til pumperum ,0-120,0-120,0-120,0-120,0-120,0-120,0-120,0-120,0-120,0-120,0-120,0-120,0-120,0-120,0-120,0-120,0-120,0-120,0 Investering i nyt kedelanlæg 1000 kr Finansiering Profil Annuitet Kassekredit, rente Kurs 100 Underskud 5,00% Rente 4,0% Overskud 3,00% Løbetid 15 Virksomhedsøkonomi produktion i alt - Opgørelse, kr. (fast prisniveau) Naturgas Statsafgift El Statsafgift Uidligning Drift og vedligehold, eksisterende prod. anlæg Ny varmepumpe N-gaskedler Lejeomkostning til pumperum Ledningsnet Vedligehold - bygning I alt, driftsomkostninger Ydelse på lån (deflateret) Årets likviditetsvirkning Produktionsudgift kr./mwh varmeprod Akkumuleret likviditetsvirkning Kassekredit, rente Årets likviditetsvirkning Fra tidligere år (deflateret) Akkumuleret likviditetsvirkning -ultimo KADO COWI 1/3

28 P:\68025A\3_Pdoc\DATA\2011-Projektforslag varmepumpe\[økonomiske beregninger projektforslag xlsm] Bjerringbro Varmeværk A.m.b.a. Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 13. december 2011 Virksomheds- og samfundsøkonomi samt energi og miljø Projekt - udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos i fjernvarme Beregningsperiode SUM År Energi og miljø Brændselsforbrug Ref. køleanlæg hos Grundfos COP 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 Erstattet elforbrug hos Grundfos MWh El, varmepumpe MWh Ændring i elforbrug MWh N-gas, kedler GJ Emission, varmepumpe (el-forbrug) CO 2 kg/mwh Ækv. kg/mwh 7,1 6,6 5,6 5,3 5,3 5,4 5,5 5,6 5,7 5,9 5,6 5,6 5,5 5,3 5,2 5,1 5,1 5,2 5,3 5,3 SO 2 kg/mwh 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 NO x kg/mwh 0,5 0,5 0,5 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 CO 2 ton Ækv. ton SO 2 ton NO x ton Emission, n-gaskedel CO 2 56,70 kg/gj ton Ækv. 0,03 kg/gj ton SO 2 0,00 kg/gj ton NO x 0,04 kg/gj ton PM 2,5 0,00 kg/gj ton Lokale anlæg i alt CO 2 ton Ækv. ton CO 2 og CO 2 ækv. ton SO 2 ton NO x ton PM 2,5 ton Nordpool el, fortrængt af lokal el-produktion CO 2-ækv. CH4+N2O kg/mwh SO 2 kg/mwh NO x kg/mwh CO 2 og CO 2 ækv. ton 0 SO 2 ton 0 NO x ton 0 Emision, varmeproduktion, netto CO 2 og CO 2 ækv. ton SO 2 ton NO x ton PM 2,5 ton ,0 KADO COWI 2/3

29 P:\68025A\3_Pdoc\DATA\2011-Projektforslag varmepumpe\[økonomiske beregninger projektforslag xlsm] Bjerringbro Varmeværk A.m.b.a. Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme 13. december 2011 Virksomheds- og samfundsøkonomi samt energi og miljø Projekt - udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos i fjernvarme Beregningsperiode SUM År Samfundsøkonomi - Enhedspriser Pris, 2009 prisniveau Naturgas kr./gj -67,1-72,2-77,4-78,6-79,8-81,0-82,1-83,3-84,1-84,9-85,8-86,6-87,4-88,1-88,8-89,5-90,2-90,2-90,2-90,9 El kr./mwh -506,6-473,4-515,9-515,6-545,9-584,0-577,1-606,9-579,8-620,8-665,0-577,2-586,4-596,7-640,7-728,7-742,4-754,2-754,2-754,2 Skadesvirkning, CO 2+ækv. kr./ton SO 2 kr./kg NO x kr./kg PM 2,5 kr./kg omregning til 2011 prisniveau faktor 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 1,0430 Statsafgifter på brændsel opgjort under virksomhedsøkonomi Drift og vedligehold er opgjort under virksomhedsøkonomi Nuværdi For perioden Ved kalkulationsrente 5 % p.a. Samfundsøkonomi - opgørelse i faktorpriser, kr. Produktionsudgift, El-køb Naturgaskøb Drift og vedligehold med lejeomkostning Drift i alt Investering Scrapværdi Faktorpriser, i alt Samfundsøkonomi - opgørelse i beregningspriser, kr. Brændsel, d&v, invest 117% Forvridningstab, statsafgift 20% Skadesvirkning, CO 2+ækv SO NO x PM 2, Samfundsøkonomi, i alt KADO COWI 3/3

30 Projektforslag for etablering af en varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme Bilag 4: Sammensætning af resultater

31 Projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme Sammenstilling af resultater 13. december 2011 Reference Projekt Nuværende kedeldrift Ny varmepumpe Difference (Proj.-Ref.) 1. år sum 20 år 1. år sum 20 år sum 20 år Produktion Samlet varmeproduktion MWh Varme fra kedler MWh Varme fra varmepumpe MWh Køling fra varmepumpe MWh Brændselsforbrug N-gas MWh El til varmepumpe MWh El sparet på Ref. køleanlæg, Grundfos MWh El, netto MWh Fra elforbrug netto (ovenstående): Emission Naturgaskedel Vamepumpe - Kølepumpe hos Grundfos CO 2 og CO 2 -ækvivalenter (NH 4, N 2 O) ton SO 2 ton NO x ton PM 2,5 ton Samfundsøkonomi Nuværdi for den 20-årige beregningsperiode, Konsekvens, direkte af drift (faktorpriser) Brændsel / elkøb kr El-salg kr Drift og vedligehold kr Investering kr Scrapværdi kr Brændsel, d&v, invest, sum i faktorpriser kr Konsekvens for den offentlige sektor (beregningspriser*) Brændsel, d&v, invest, sum kr Forvridningstab, statsafgift kr CO 2 -omkostning (varmeprod.) kr SO 2 -omkostning (middel) kr NO x -omkostning (middel) kr PM 2,5 -omkostning (middel) kr I alt kr * Beregningspriser = faktorpriser x 17% nettoafgiftsfaktor Virksomhedsøkonomi Investering kr Opgørelse, El-salg kr Naturgas kr El-køb, udligning kr D&V kr Ydelse på lån kr Likviditetsvirkning kr Omkostning pr. produceret varmeenhed kr./mwh KADO COWI 1/1

32 Projektforslag for etablering af en varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme Bilag 5: Oversigtstegning

33 Bjerringbro kraftvarmværk Planlagt ledningstracé Planlagt placering af varmepumpe

34 MEMO TITEL Bjerringbro Varmeværk A.m.b.a. DATO 3. februar 2012 TIL Rasmus Trangbæk Kjærsgaard - Viborg kommune KOPI Charles W. Hansen - Bjerringbro Varmeværk FRA Jens Busk - COWI PROJEKTNR ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark TLF FAX WWW cowi.dk SIDE 1/2 Vedr.: HMN' brev af 27. januar 2012: "Høringssvar vedr. projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme. HMN efterlyser effektdiagram med tilhørende varighedskurver for Bjerringbro Varmeværk, som inkluderer de nye produktionsanlæg. Oplysningerne om effekter på eksisterende anlæg og varmepumpen er oplyst i projektforslagets afsnit 3.1 og 3.2. Varmepumpens mulige samdrift med eksisterende anlæg er vist i årsvariationskurven i figur 3 i afsnit 3.4. Effekterne for Bjerringbro Varmeværks eksisterende kedelanlæg og kraftvarmeanlæg, samt den planlagte varmepumpe er vist i efterfølgende tabel: Anlæg Kedler Realskolevej 18 Kraftvarmeanlæg Jørgens Alle 40 Ny varmepumpe v. Jørgens Alle 32 Varmeeffekt MW 29 Eleffekt MW 17,2 13,0 produktion ca. 2,83 ca. 0,78 forbrug Overskudsvarmeeffekt MW ca. 2,05 Varmepumpens effekter er omtrentlige, da de afhænger af en række parametre som først kan optimeres under detailprojekteringen, f.eks. har temperaturniveauerne ved udveksling med Grundfos stor betydning for effektiviteten. Endvidere må forventes forskel i enhedsstørrelsen for de fabrikater som tilbydes, samt den økonomiske fordelagtighed heri. Elforbruget til drift af varmepumpen omsættes til varme, d.v.s. overskudsvarmeeffekt + eleffekt = varmeeffekt. Varmepumpens virkningsgrad kaldes COP (Coefficient Of Performance). COP opgøres i forhold til elforbruget. COP for varmeproduktion ved de forudsatte størrelse bliver 2,83/0,78 = 3,6. P:\68025A\3_Pdoc\DATA\2011-Projektforslag varmepumpe\jsb docx

35 SIDE 2/2 Grundfos etablere grundvandskøling, så der over sommerperioden kan sendes overskudsvarmen til lagring i grundvandet. Over vinterperioden hentes varmen op og udnyttes til fjernvarme, sammen med overskudsvarme der produceres over vinterperioden. Mængden og fordelingen af overskudsvarme er oplyst af Grundfos. Overskudsvarmen transporteres i en vandkreds fra Grundfos. Temperatur er for lav til at kunne udnyttes direkte til fjernvarme, og varmepumpen skal derfor øge temperaturen, så overskudsvarmen kan udnyttes til fjernvarme. Varmepumpen forventes at få en årlig dritstid på ca timer hen over vinteren. Forbruget af overskudsvarme bliver ca MWh (2,05 MW x 5100), varmeproduktionen bliver ca MWh (2,83 MW x 5.100) og elforbruget bliver ca MWh (0,78 MW x 5100). Nedenstående er vist en varighedskurve for varmepumpens planlagte samdrift med Bjerringbro Varmeværks eksisterende anlæg. Varighedskurven viser det samme varmebehov, som er vist i figur 3 i projektforslaget, men varighedskurve viser varmebehovet for hver time over året, sorteret i faldende orden. I figur 3 i projektforslaget er kraftvarmeanlægget vist med den produktion som det havde i Det skyldes, at kraftvarmeanlæggets drift skal tilrettelægges efter elpriserne på Nord Pool. I perioder med lave elpriser erstattes kraftvarmeanlægget af kedler. I nedenstående varighedskurven er kraftvarmanlægget vist med den fulde varmeeffekt MW Kedler Kv-anlæg Varmepumpe Timer P:\68025A\3_Pdoc\DATA\2011-Projektforslag varmepumpe\jsb docx