Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.

Transkript

1 Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Jobcentret skal som udgangspunkt hjælpe unge ledige til at komme i selvforsørgelse via uddannelse. Dette gøres gennem tilbud af forskellig art, med hensyntagen til den unges ressourcer og kompetencer. Et tilbud jfr. Beskæftigelsesloven skal have et formål; som udgangspunkt skal dette være med til at bringe den unge i selvforsørgelse. For at den unge med udfordringer udover ledighed få det rette tilbud, er det vigtigt at jobcentret ved første samtale eller før, får oplysninger om den unges sociale, faglige og helbredsmæssige udfordringer.

2 Unge der henvender sig i Jobcentret for at søge uddannelseshjælp, bliver målgruppevurderet ud fra deres ressourcer og kompetencer, og unge med udfordringer udover ledighed, bliver oftest vurderet til at være uddannelsesparate, vurderes at kunne gå i ordinær uddannelse på SU indenfor et år, men har behov for støtte til at nå dette mål. aktivitetsparate, vurderes ikke at kunne gå i ordinær uddannelse på SU indenfor et år.

3 Tilbud Virksomhedspraktik/løntilskudsjob Nytteindsats Aktiverende forløb/opkvalificerende forløb Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb Afklaringsforløb (afdækning af ressourcer/funktionsevne) Mentorordninger Revalidering (aktivloven) Hvis disse tilbud ikke er tilstrækkelige, kan der vurderes hvorvidt den unge skal mødes med Rehabiliteringsteamet. Unge med problemer udover ledighed vil ikke være i målgruppen for Nytteindsats. Der er fra politisk side stort fokus på virksomhedsrettede aktiveringer. Derfor har jobcentrerne også dette i fokus, både som almen aktivering, men også i forhold til at få afklaret unges ressourcer ad den vej, hvis muligt. I de fleste tilbud, også igennem de eksterne aktører, indgå virksomhedspraktikker af kortere eller længere varighed.

4 Aktiverende forløb/opkvalificerende forløb Aktiverende forløb/opkvalificerende forløb Kan være alt fra forløb i en kommunes egne projekter eller ved eksterne aktører. Forløbene kan dække over at den unge aktiveres på et værksted, deltager i kurser, med henblik på at afdække eventuelle uddannelsesønsker informationer om praktiske opgaver i forhold til opstart i uddannelse m.m. Når der skal iværksættes forløb, vil det blive vurderet, hvilke tilbud, der er passende i forhold til udfordringer og kompetencer, den unge har, og der vil blive gjort brug af interne eller eksterne aktører, med erfaring i arbejdet med psykisk udfordrede unge. En ekstern aktør kunne eksempelvis være Center for Autisme, Specialisterne eller Empata. Disse aktører tilbyder også STU-forløb.

5 Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb Nogle unge uddannelsesparate vil kunne deltage i ordinær SU berettiget uddannelse med mentorstøtte. Der findes uddannelsesinstitutioner, der har tilbud om gymnasiel uddannelse i mindre klasser, og her kan Jobcentret tilbyde den unge mentorstøtte med henblik på hjælp til fastholdelse i uddannelsesforløbet. KVUC (Københavns Voksen Uddannelses Center) kan tilbyde HF-Inklusion, en 3 årig HF med særlig støtte. Jobcentret betaler for den særlige støtte, og den unges forsørgelsesgrundlag er SU. Andre tilbud kan være ordblindeundervisning, 9. og eller 10. klasses undervisning i dansk, matematik og engelsk på AOF eller andre samarbejdspartnere, med henblik på at den unge i et mindre skolemiljø vil kunne tilegne sig kvalifikationer svarende til karakteren 2 i disse fag, der er adgangsgivende til en ungdomsuddannelse.

6 Såfremt det ikke vurderes realistisk, at den unge vil kunne gennemføre et uddannelsesforløb, vurderes om den unge vil kunne påtage sig ordinært arbejde via anden form for opkvalificering; virksomhedspraktikker eller løntilskudsjob.

7 Afklaringsforløb Unge der ikke har ressourcerne til at deltage i almen aktiverende forløb eller særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, eller hvor ressourcerne ikke kendes, kan tilbydes afklarende forløb, med henblik på afdækning af ressourcer og kompetencer. Et afklarende forløb, i kommunalt eller privat regi, vil typisk indeholde samtaler, aktivering på eventuelle værksteder, praktikker på det ordinære arbejdsmarked. Nogle aktører udbyder forløb, hvor der også kan bestilles psykologisk vurdering. Den unge vil blive udfordret på sine kompetencer, og der vil i slutningen af et sådant forløb blive udfærdiget en funktionsevnebeskrivelse. Et sådant forløb vil blive iværksat, såfremt det ikke vurderes, at andre forløb kan løfte den unges funktionsniveau.

8 Funktionsevnebeskrivelsens formål. Funktionsevnebeskrivelsens formål. Jobcentret kan ud fra en funktionsevnebeskrivelse vurdere på den unges ressourcer og kompetencer, hvilket giver et billede af, hvordan den unge kan hjælpes til selvforsørgelse via uddannelse eller andet. Der vurderes hvorvidt den vil kunne gennemføre et uddannelsesforløb med støtte, herunder EGU eller revalidering.

9 Mentorforløb. Der kan tilbydes mentorstøtte i form af samtaler, hvis den unge ikke umiddelbart kan deltage i andet forløb. Samtalerne skal som udgangspunkt motiver og støtte den unge til på sigt at forberede sig til uddannelse. Mentorstøtte kan også bestå i støtte til fastholdelse i tilbud.

10 Hvis det vurderes at den unges ressourcer og kompetencer, socialt, personligt og-eller fagligt, ikke er tilstrækkelige til at der kan opnås tilknytning til det ordinære uddannelses-eller arbejdsmarked ved hjælp at de førnævnte tiltag, kan det vurderes hvorvidt den unge skal mødes med Rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet, er et af Jobcentret/kommunen uafhængigt team, der er sammensat af en regionslæge, repræsentanter fra Socialpsykiatrien, rådgivere der repræsenterer Socialområdet (arbejder med Servicelovens voksenparagraffer) samt en repræsentant fra beskæftigelsesområdet (arbejder med Beskæftigelseslovgivningen) uu-vejledere efter behov og/eller flere. Kommunerne har indrettet dette team forskelligt, og nogle steder er der kun anbefalingsrettighed andre steder også beslutningskompetence. Rehabiliteringsteamet kan indstille til godkendelse til fleksjob, ressourceforløb eller indstilling til rejsning af sag om førtidspension

11 Fleksjob. Indstilling til fleksjob anbefales, såfremt det vurderes, at den unges funktionsevne er varigt nedsat i en sådan grad, at den unge ikke vil kunne få tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, men at ressourcerne er tilstrækkelige til, at den unge vil kunne arbejde nogle timer (5-15) ugentlig, med hensyntagen til særlige skånebehov. Skånebehovene kan være; en mindre arbejdsplads med få ansatte, særlige arbejdsredskaber, specifikke arbejdsopgaver. Den unge skal som udgangspunkt selv kunne finde en arbejdsgiver og tilbyde sin arbejdskraft.

12 Ressourceforløb. Såfremt rehabiliteringsteamet vurdere, at den unges ressourcer kan udvikles via behandling og eller sociale tiltag, i en sådan grad, at der er mulighed for at den unge på sigt vil kunne gå i ordinær uddannelse eller arbejde, vil et ressourceforløb blive anbefalet. Der skal også indgå beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i videst muligt omfang i et ressourceforløb. Under et ressourceforløb vil der være et tæt samarbejde med egen læge og behandlingssystemet generelt, og rådgiver, der arbejder med Servicelovens voksenparagraffer.

13 Eksempel på et ressourceforløb/plan Der lægges en plan med udgangspunkt i den unges udfordringer. Der skal evt. via egen læge henvises til psykiatrisk- og eller psykologisk behandling. Bevilling af støttekontaktperson/socialpædagogisk støtte via Servicelovens paragraffer, (den socialpædagogiske støtte kan være vigtig, hvis den unge bor i egen bolig). Mentorstøtte med henblik på samtaler om evt. fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse og fastholdelse i diverse aktiviteter. Diverse aktiverende forløb. Et ressourceforløb kan bevilges i op til 5 år ad gangen, og unge under 40 år kan bevilges flere ressourceforløb.

14 Førtidspension Endelig kan Rehabiliteringsteamet pege på indstilling til rejsning af sag om førtidspension. Dette gøres såfremt Rehabiliteringsteamet ikke på nogen måde ud fra sagens akter, kan vurdere, at den unge nu eller på sigt vil kunne få tilknytning til arbejdsmarkedet. Funktionsevnen/erhvervsevnen skal være væsentligt og varigt nedsat i en sådan grad, at det vurderes at den unge kun ville kunne få tilknytning til arbejdsmarkedet i beskyttet beskæftigelse.

15 Kort om sagsbehandlingen. Jobcentret vil løbende afholde jobsamtaler med den unge. Der vil blive indhentet oplysninger/forløbsbeskrivelser fra tilbud. Der vil også ofte være behov for indhentelse af lægelige oplysninger, da Jobcentret skal kunne oplyse sagen, både i forhold til målgruppevurdering, og hvilke tilbud der bliver iværksat samt formålet med disse. Særligt i forbindelse med evt. forestående møde med Rehabiliteringsteamet, skal der indhentes særlig lægeerklæring fra egen læge, og evt. speciallægeerklæringer fra psykiatere eller andre speciallæger.

16 Plan og uddannelsespålæg Jobcentret skal udfærdige en plan og udstede uddannelsespålæg, som den unge skal kvittere for på Jobnet, hvis muligt. Planen bliver lagt i samarbejde med den unge, og skal indeholde en målsætning for tilbuddet Uddannelsespålæg skal udstedes til alle unge under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse. Pålægget består af flere trin: frist for hvornår den unge skal vælge uddannelsesretning, frist for hvornår den unge skal søge optagelse på uddannelse, frist for tilbagemelding til jobcentret om optagelse, sidste trin er at den unge starter uddannelse. Hvis den unge er vurderet uddannelsesparat, er første frist ofte 6 måneder fremme i tiden, hvis den unge er vurderet aktivitetsparat, er friste 1 år fremme i tiden. Der vurderes på målgruppe og uddannelsespålæg ved hver samtale i jobcentret.

17 Overgang fra barn til voksen Nogle kommuner har valgt at lave en god overgang for de unge i forbindelse med at de fra den ene dag til den anden bliver voksne. Der afholdes møder mellem Børnefamiliesagsbehandler, voksensagsbehandler på socialområdet samt rådgiver i jobcentret. Den unge bliver så ved et møde præsenteret for fremtidig sagsbehandlere og der kan udveksles oplysninger om den unge. Den unge bliver ligeledes vejledet i de praktiske handlinger i forbindelse med evt. ansøgning om uddannelseshjælp, og den fremtidige sagsbehandling. Dette giver et godt udgangspunkt for sagsbehandleren i jobcentret, og der kan ret hurtigt iværksættes de rette forløb for den unge.

18 Kort om ydelser Unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse er, såfremt de ikke kan forsørge sig selv ved SU eller arbejdsindtægter, vil som udgangspunkt være berettiget til uddannelseshjælp. Uddannelseshjælp for unge hjemmeboende kr. pr. måned Aktivitetstillæg 821 kr. pr. måned Uddannelseshjælp for unge udeboende kr. pr. måned Aktivitetstillæg kr. pr. måned Aktivitetstillæg kan bevilges, hvis den unge er vurderet aktivitetsparat og gerne vil deltage i tilbud. Evt. 34 støtte, støtte til særlig høje boligudgifter Evt. godtgørelse, kan bevilges i forbindelse med deltagelse i tilbud med op til brutto kr. 1000,00 efter en individuel økonomisk vurdering.

19 Nye regler Kontanthjælpsloftet. Kontanthjælpsloft, for modtagelse af uddannelseshjælp, 34 støtte og boligstøtte. Kontanthjælpsloftet vil som udgangspunkt ikke ramme de unge på lav ydelse. 225 timers reglen Modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, skal for at bibeholde nuværende ydelsesniveau, påtage sig 225 timers ordinært arbejde indenfor et år. Borgere med udfordringer, der nedsætter funktionsevnen/erhvervsevnen i en sådan grad, at de ikke vil kunne påtage sig 225 timers ordinært arbejde i løbet af et år, vil kunne fritages. Fritagelsen sker ved individuel vurdering i jobcentret.

20 Ferieregler. Man har ret til 4 ugers ferie, når man har modtaget hjælpen i sammenhængende 12 måneder. Dog må man kun holde 2 ugers ferie ad gangen. Man skal søge om ferien før afholdelsen, og vil så pr. brev blive meddelt om man er berettiget til ferie med ydelse eller om ydelsen vil blive stoppet i ferieperioden. Det er vigtigt såfremt man ønsker at holde ferie i udlandet, at man kan dokumenter, at man har lov til at rejse, når man modtager hjælp. Dette med baggrund i, at man skal opholde sig i Danmark, for at være berettiget til uddannelseshjælp/kontanthjælp.