BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT"

Transkript

1 BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT

2 Baggrundsnotat om data til pjecen Tilbud om screening for tyk- og endetarmskræft Dette dokument beskriver hvilke data der danner grundlag for de tal der præsenteres i Sundhedsstyrelsens pjece Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm. Der er anvendt data fra databasen Nordcan og fra de danske registre Cancerregisteret, Dødsårsagsregisteret og Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase. Herudover er der identificeret data på baggrund af en systematisk litteraturgennemgang i PubMed, EMBASE og Cochrane Library. Antal tilfælde og dødsfald som følge af tyk- og endetarmskræft i Danmark Af Cancerregisteret fremgår det (se tabel 1), at der i 2014 samlet set var 5320 nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft (1). Tabel 1. Nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft, 2014 (1) Kvinder Mænd I alt Kræft i tyktarm Kræft i endetarm I alt Antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft har over en årrække været stigende (1). Af Dødsårsagsregisteret fremgår det, at ca personer hvert år dør af tyk- og endetarmskræft. De fleste, der rammes af tyk- og endetarmskræft, er over 50 år (2). Tabel 2. Antal dødfald som følge af tyk- og endetarmskræft, (2) Kræft i tyktarm Kræft i endetarm I alt Risiko for at dø af tyk-og endetarmskræft Risikoen for at dø af tyk- og endetarmskræft er forskellig i forskellige aldersgrupper. For at hver enkelt borger bedre kan forholde sig til egen risiko, forud for stillingtagen til, om de ønsker at indgå i tarmkræftscreeningsprogrammet, har Sundhedsstyrelsen i informationspjecen valgt at give aldersopdelt information om risikoen for at dø af tyk- og endetarmskræft. Den aldersbetingede risiko for at dø af tyk- og endetarmskræft er i pjecen angivet i absolutte tal som kumuleret 10 års risiko for at dø af tarmkræft for personer med en alder på hhv. 50 og 60 år samt som en akkumuleret 5-års risiko for at dø for 2

3 personer med en alder på 70 år. Disse aldersgrupper er valgt, da tarmkræftscreeningsprogrammet tilbydes til personer i aldersintervallet år. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at årsagen til den lavere kumulerede risiko for 70-årige netop er på baggrund af, at der her kun opgøres risiko over en 5-års periode for dermed at kunne angive absolutte tal for hvor meget dødeligheden reduceres over den samme 5-års periode, hvor personer i aldersgruppen modtager screeningstilbud. Havde man angivet tallene for en 10-årig periode for en person på 70 år, ville der her have været 141 estimerede dødsfald blandt personer. Tallene er beregnet på baggrund af et udtræk fra NORDCAN databasen (2013-tal) (3), hvor der kan hentes procentuel kumuleret risiko for at dø af tyk- og endetarmskræft (se tabel 3). Denne risiko er herefter overført på en population af personer i den pågældende aldersgruppe. Tabel 3. Aldersopdelt, kumuleret risiko for død af tyk- og endetarmskræft (3) Mænd (%) Kvinder (%) Gennemsnit (%) 50 årige, 10 år 0,19 0,17 0,18 60 årige, 10 år 0,60 0,50 0,55 70 årige, 10 år 1,72 1,1 1,41 70 årige, 5 år 0,67 0,33 0,50 På baggrund af den kumulerede 10-års risiko for hhv personer på 50 og 60 år samt den akkumulerede 5 års risiko for personer på 70 år, fremkommer således de i pjecen præsenterede tal: 18 ud af årige vil dø af tyk- og endetarmskræft, før de fylder 60 år, hvis de ikke bliver screenet. 55 ud af årige dø af tyk- og endetarmskræft, før de fylder 70 år, hvis de ikke bliver screenet. 50 ud af årige dø af tyk- og endetarmskræft, før de fylder 75 år hvis de ikke bliver screenet. Relativ risikoreduktion ved deltagelse i screeningsprogrammet En relativ risiko præsenterer en sammenligning af 2 gruppers risiko for en given tilstand. I pjecen Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm præsenteres absolutte tal for, hvor mange dødsfald af tyk- og endetarmskræft (den sygdomsspecifikke risiko reduktion) der kan forhindres ved deltagelse i tarmkræftscreeningsprogrammet i forhold til, hvis man ikke deltager i screeningsprogrammet. Den sygdomsspecifikke dødelighed er generelt det mest anvendte endemål i de store videnskabelige lodtrækningsforsøg (randomiserede effektstudier), der ligger til grund for de faglige anbefalinger på kræftscreeningsområdet. Validiteten af dette endemål er dog afhængigt af, at den specifikke dødsårsag kan identificeres korrekt og at screeningen, og den efterfølgende behandling af påvist kræftsygdom, vil have en ubetydelig effekt på andre årsager til død. Forkert angivelse af dødsårsag kan således lede til, at effekten af screeningsprogrammer fejlestimeres. Nogle fagfolk på screeningsområdet har fremhævet, at man burde se på den totale reduktion i dødelighed, når screeningprogrammers effekt på dødelighed skal vurderes. Anvendes total mortalitet som endemål på screeningsområdet kan det dog medføre at man i givet fald skulle lave urealistisk store og langvarige 3

4 lodtrækningsforsøg, da screeningsprogrammerne er målrettet sygdomme, der samlet set kun er årsag til en lille andel af det samlede antal dødsfald i en befolkning. Sundhedsstyrelsen har valgt at angive reduktion af den sygdomsspecifikke dødelighed i informationspjecen, da dette er, hvad effektstudierne på området er designet til at vise, og dermed også hvad metaanalyserne på området opgør (4, 5, 6, 7). Af de præsenterede data ses det, at der er større risiko for at dø at tyk- og endetarmskræft, jo ældre man er. I forhold til de yngre i screeningsgruppen er der således tale om screening for en sygdom, som man sjældent dør af, men hvor der ses en øget forekomst af sygdommen fra 50 års alderen. Tilbuddet om deltagelse i det danske tarmkræftscreeningsprogram fra 50-års alderen skal ses i lyset af, at formålet med screeningsprogrammet er at nedbringe dødeligheden af tyk- og endetarmskræft ved identificering af tidlige stadier af kræft. Herudover er det, så vidt muligt, også målet at nedsætte forekomsten af cancer ved tidligt at identificere og fjerne forstadier til tyk- og endetarmskræft. I beregningen af den generelle risikoreduktion for død som følge af tyk- og endetarmskræft hos personer, der deltager i screeningsprogrammet, er der anvendt en estimeret relativ risiko på 0,78. Denne er beregnet på baggrund af et Cochrane review fra 2010 (6) hvor der indgik 4 studier. I disse indgik en population i alderen fra år, med en gennemsnitlig deltagelsesprocent på 70 %. Denne population og deltagelsesprocent afviger således fra det danske tarmkræftscreeningsprogram, men det er blevet vurderet, at den kan overføres til en dansk kontekst. Tabel 1 GRADE tabel, der beskriver den relative og absolutte effekt fundet i Cochrane-metaanalysen (6) All Hemoccult Screening Groups Versus Control Groups for colorectal cancer using the faecal occult blood test, Hemoccult Patient or population: asymptomatic patients between 45 and 80 years, Settings: Intervention: All Hemoccult Screening Groups Versus Control Groups Outcomes Illustrative comparative risks* (95% CI) Relative Assumed risk Corresponding risk effect (95% CI) Colorectal cancer mortality (Fixed) Control 101 per 10,000 All Hemoccult Screening Groups Versus Control Groups 85 per 10,000 (7932 to 9141) RR 0.84 (0.78 to 0.9) No of Participants (studies) 329,642 (4 studies) Quality of the evidence (GRADE) moderate 1,2 *The basis for the assumed risk (e.g. the median control group risk across studies) is provided in footnotes. The corresponding risk (and its 95% confidence interval) is based on the assumed risk in the comparison group and the relative effect of the intervention (and its 95% CI). CI: Confidence interval; RR: Risk ratio; OR: Odds ratio; GRADE Working Group grades of evidence High quality: Further research is very unlikely to change our confidence in the estimate of effect. Moderate quality: Further research is likely to have an important impact on our confidence in the estimate of effect and may change the estimate. Low quality: Further research is very likely to have an important impact on our confidence in the estimate of effect and is likely to change the estimate. Very low quality: We are very uncertain about the estimate. 1 Ikke blindet, men man må næsten forvente, at risikoen for at få konstateret koloncancer og dermed et outcome er større i screeningsgruppen. Manglende blinding vil derfor muligvis underestimere effekten. 4

5 2 Alle RCTerne brugte gfobt, mens det danske screeningsprogram bruger ifobt. Alle forsøgene udførte screening hvert år eller hvert andet år. Af GRADE-tabellen (Tabel 1) fremgår det, at der i kontrol gruppen dør 101 personer mod 85 personer i screeningsgruppen pr der inviteres til screening. Forskellen er 16 og det vil sige, at hvis personer på ca. 60 år inviteres screening og følges i 15 år vil 16 færre dø af tarmkræft. Omtrent 70 % deltog mindst én gang i screeningen i lodtrækningsforsøgene. Det vil sige, at de 16 reddede er ud af en omtrentlig population på personer, der deltog i screeningen. Hvis deltog i screeningen svarer dette således til, at 22 reddes. Forskellen på 101 til 79 dødsfald svarer til en relativ risiko for død af tyk- og endetarmskræft på 0,78 hos dem, der deltager i screeningsprogrammet. Den relative risikoreduktion er således baseret på antallet af personer, der deltager i screeningsundersøgelsen. Hvis man i stedet ser på hele populationen som tilbydes screeningsundersøgelse, vil risikoreduktionen være mindre, da ikke alle vælger at deltager. Med en antaget relativ risiko på 0,78 i de tre aldersgrupper kan det således estimeres at: 4 af de 18 forventede dødsfald kan undgås, hvis årige deltager i screeningsprogrammet for tykog endetarmskræft i 10 år. 12 af de 55 forventede dødsfald kan undgås, hvis årige deltager i screeningsprogrammet for tykog endetarmskræft i 10 år. 11 af de 50 forventede dødsfald kan undgås, hvis årige deltager i screeningsprogrammet for tykog endetarmskræft i 5 år. Mulige gavnlige og skadelige virkninger af screeningsprogrammet Data for mulige gavnlige og skadelige effekter af screeningsprogrammet for kræft i tyk- og endetarm i Sundhedsstyrelsens informationspjece tager udgangspunkt i de personer, der vælger at deltage i screeningsprogrammet ved at indsende en afføringsprøve. Siden opstarten af det danske screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft har 64 % af de inviterende borgere taget imod tilbuddet (8). Vælger man at præsentere tal for hele den inviterede befolkning, og ikke kun dem der deltager i undersøgelsesprogrammet, ville tallene være anderledes. Data til at belyse gavnlig og skadelige virkninger af screeningsprogrammet kommer primært fra årsrapporten fra den Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase, og afspejler således både forholdene i den danske befolkning og det danske screeningsprogram. For at gøre tallene mere overskuelige er der i præsentation af data taget udgangspunkt i en gruppe på personer, der deltager i screeningsprogrammet. I figur 1 ses hvor mange deltagere i screeningsprogrammet, hvis afføringsprøve viser spor af blod samt hvor mange, der gennemgår en kikkertundersøgelse (koloskopi) og hvilke fund, der gøres i denne forbindelse. Der tages udgangspunkt i personer, der deltager i screeningsprogrammet. 5

6 personer deltager i screeningsprogrammet 9323 personer har ingen tegn på blod i afføringen 677 personer har tegn på blod i afføringen 16 personer vil alligevel udvikle kræft i tyk- og endetarm* 37 personer får påvist kræft 596 personer får lavet en kikkertundersøgelse 380 personer har hverken kræft eller risikopolypper 179 personer har risikopolypper 1 vil opleve komplikationer til kikkertundersøgelsen Figur 1: Oversigt over forløbet for personer, der deltager i en runde i screeningsprogrammet(4). *Beregnet ud fra data fra Den Danske Tarmkræftscreeningsdatabase med fund af tegn på blod i 6,8 % af afføringsprøverne blandt de screenede, kræft i tyk- og endetarm hos 0,37 % af de screenede og en sensitivitet på 0,7 Ingen tegn på blod afføringsprøven: For hver personer, der deltager i en runde af screeningsprogrammet, vil 9323 personer få at vide, at der ikke var tegn på blod i deres afføringsprøve (4). Disse personer vil blive tilbudt en ny undersøgelse efter ca. 2 år. Tegn på blod i afføringsprøven: Ud af deltagere vil 677 få besked om, at der er tegn på blod i afføringsprøven og blive tilbudt en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm. Af disse tager ca. 88 % imod tilbuddet om en kikkertundersøgelse, hvilket svarer til 596 personer (4). Fund af kræft ved kikkertundersøgelsen: Der påvises kræft i tyk- og endetarmen hos 6,2 % af de personer, der får foretaget en kikkertundersøgelse i forbindelse med screeningsprogrammet. Dvs. at for hver , der deltager i screeningsprogrammet vil 37 personer få påvist kræft i tyk- og endetarm (4). Fund af risikopolypper ved kikkertundersøgelsen: Hos 30 % af de personer, der gennemgår en kikkertundersøgelse, påvises ved kikkertundersøgelsen polypper med moderat risiko (defineret som 1 polyp på mm eller 3-4 polypper uanset størrelse) eller høj risiko (defineret som 5 eller flere små polypper eller en eller flere polypper på 2 cm eller derover) for at udvikle sig til kræft. Dvs. at for hver , der deltager i screeningsprogrammet vil 179 personer vil få påvist polypper med moderat eller høj risiko for at udvikle sig til kræft. Afhængig af antal og størrelse af de fundne polypper, vil den enkelte person vil blive tilbudt et individuelt tilrettelagt kontrolforløb. Intet fund af kræft eller risikopolypper ved kikkertundersøgelsen: Af de 596 personer, der tager imod tilbuddet om en kikkertundersøgelse, vil der være 380 personer, som ikke har tegn på kræft eller risikopolypper ved kikkertundersøgelsen, selvom afføringsprøven viste tegn på 6

7 blod. Årsagen til blodet kan f.eks. rifter eller hæmorider. Disse personer vil have meget lille risiko for at udvikle tyk- og endetarmskræft, hvorfor de først tilbydes ny undersøgelse efter 8 år, hvis de til den tid er under 75 år. Ingen tegn på blod i afføringsprøven, men tyk- og endetarmskræft alligevel I Danmark anvendes testmetoden ifobt til at undersøge afføringsprøverne fra tarmkræftscreeningsprogrammet. I en metaanalyse (9) blev ifobt testen sammenlignet med kikkertundersøgelse som guldstandard for screeningsundersøgelse af tyk- og endetarmskræft. I studierne der indgik i metaanalysen fandtes en sensitivtiet (testens evne til at finde dem der er syge) for ifobt-testen på mellem 0,67 0,87. I Sundhedsstyrelsens informationspjece er der taget udgangspunkt i en sensitivitet på 0,7 for den anvendte ifobt-test. Ud af deltagere i screeningsprogrammet vil 16 personer få at vide, at der ikke var tegn på blod i afføringsprøven, selvom de på undersøgelsestidspunktet har kræft. Denne kræft viser sig således ikke ved undersøgelsen, men forventes i de fleste tilfælde at vise sig senere. Årsagen til dette er dels, at undersøgelsesmetoden, herunder den måde den bliver udført af borgeren, har en vis usikkerhed og derfor ikke påviser blod, som faktisk er til stede i afføringen på undersøgelsestidspunktet. En anden årsag kan være, at der er tale om en kræftsvulst, som ikke på undersøgelsestidspunktet bløder ud i tarmen. I tabel 5 er ovenstående datagennemgang præsenteret i tabelform. Tabel 5. Resultat af screeningstest i forhold til efterfølgende påvist kræft Tegn på blod Ingen tegn på blod I alt Kræft påvist Kræft ikke påvist Total Komplikationer til kikkertundersøgelsen I Sundhedsstyrelsens informationspjece anvendes data fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase, når der angives tal for komplikationer i forbindelse med kikkertundersøgelse som del af screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft. Disse data er valgt, da de direkte afspejler komplikationer i forbindelse med kikkertundersøgelsen i en dansk kontekst. Data fra international litteratur viser meget uensartede komplikationsrater og er svære at overføre til en dansk kontekst. Tal fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase viser, at 0,22 % af de personer, som tager imod tilbuddet om en kikkertundersøgelse, i forbindelse hermed vil opleve en alvorlig komplikation som f.eks. hul på tarmen, blødning eller blodansamling i tarmvæggen. Dvs. at 1 person for hver , der deltager i screeningsprogrammet vil opleve en alvorlig komplikation. I ekstremt sjældne tilfælde kan man dø af komplikationer til kikkertundersøgelser af tarmen. Siden indførsel af det danske screeningsprogram for kræft i tyk- og endetarm er der ikke registreret dødsfald som komplikation til kikkertundersøgelse af tarmen, udført som del af screeningsundersøgelsen (4). 7

8 Referencer 1 Sundhedsdatastyrelsen. Tabel over nye kræfttilfælde Sundhedsdatastyrelsen. Tabel over dødsårsager Engholm G, Storm H, Ferlay J, et al. NORDCAN (accessed 26 May 2016) 4 Towler B, Irwig L, Glasziou P, et al. A systematic review of the effects of screening for colorectal cancer using the faecal occult blood test, hemoccult. BMJ 1998;317: Hewitson P, Glasziou P, Irwig L, et al. Screening for colorectal cancer using the faecal occult blood test, Hemoccult. Cochrane Database Syst Rev 2007;:CD doi: / cd pub2 6 Elmunzer BJ, Singal AG, Sussman JB, et al. Comparing the effectiveness of competing tests for reducing colorectal cancer mortality: a network meta-analysis. Gastrointest Endosc 2015;81: e3. doi: /j.gie Heresbach D, Manfredi S, D halluin PN, et al. Review in depth and meta-analysis of controlled trials on colorectal cancer screening by faecal occult blood test. Eur J Gastroenterol Hepatol 2006;18: Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport. 9 Launois R, Le Moine J-G, Uzzan B, et al. Systematic review and bivariate/hsroc random-effect metaanalysis of immunochemical and guaiac-based fecal occult blood tests for colorectal cancer screening. Eur J Gastroenterol Hepatol 2014;26: doi: /meg

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016 Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi

Læs mere

Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft

Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft I dette dokument redegøres for det datagrundlag, som er anvendt i Sundhedsstyrelsens patientrettede informationspjece

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Screening for tarmkræft

Screening for tarmkræft Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft

Læs mere

FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM

FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them

Læs mere

National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser. 2 diabetes

National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser. 2 diabetes National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2 diabetes Titel National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSENS MONITORE- RINGSRAPPORT

SUNDHEDSSTYRELSENS MONITORE- RINGSRAPPORT 2018 Opstart af det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft, 2014-2016 SUNDHEDSSTYRELSENS MONITORE- RINGSRAPPORT Opstart af det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft, 2014-2016

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Tilbud om screening for brystkræft

Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Status på screeningsprogrammer

Status på screeningsprogrammer Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Direkte +4529630195 mona.buss@rn.dk 22. november 2016 NOTAT Status på screeningsprogrammer På landsplan findes tre kræftscreeningsprogrammer livmoderhalskræft,

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

af screening for tarmkræft Screening

af screening for tarmkræft Screening Screening Screening for tarmkræft Af Morten Rasmussen Biografi Forfatter er ansat som overlæge ved Kolorektal Sektion på Bispebjerg Hospital, har skrevet ph.d.-afhandling om fleksibel sigmoideoskopi som

Læs mere

2. møde i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer

2. møde i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer R E F E R A T Emne 2. møde i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer Mødedato 15. september 2015 Sted Sundhedsstyrelsen, bygning Møllen, mødelokale 501 Deltagere Afbud Gunnar Baatrup,

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj?

Bliver man syg af trafikstøj? Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT

ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT 2010 Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft Sundhedsstyrelsen, 2010, Enhed for Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for

Læs mere

[ ] Debat. Screening for tarmkræft det lønner sig. Det fynske screeningsprojekt

[ ] Debat. Screening for tarmkræft det lønner sig. Det fynske screeningsprojekt 700 [ ] Debat Screening for tarmkræft det lønner sig I artiklen af Brodersen et al (1) fremhæves alle tænkelige negative sider af screening for tarmkræft uden skyldigt hensyn til de positive. Der er imidlertid

Læs mere

Anbefalinger vedrørende screening for tyk- & endetarmskræft

Anbefalinger vedrørende screening for tyk- & endetarmskræft Anbefalinger vedrørende screening for tyk- & endetarmskræft 2012 Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft Sundhedsstyrelsen, 2010 og 2012. Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300

Læs mere

Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med?

Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med? Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med? Forskningstræningsmodul Den Lægelige Videreuddannelse Region Nord Region Nordjylland og Region Midtjylland Almenmedicinsk forskningstræning

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING Titel: National klinik retningslinje for KOL rehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET 2014 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede

Læs mere

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

National klinisk retningslinje. trommehindedræn. - Diagnostik af mellemørebetændelse. for trommehindedræn mv. blandt børn i aldersgruppen

National klinisk retningslinje. trommehindedræn. - Diagnostik af mellemørebetændelse. for trommehindedræn mv. blandt børn i aldersgruppen National klinisk retningslinje for mellemørebetændelse og trommehindedræn - Diagnostik af mellemørebetændelse og indikationer for trommehindedræn mv. blandt børn i aldersgruppen 0-5 år National klinisk

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Kræ$pakker - kliniske eksempler

Kræ$pakker - kliniske eksempler Kræ$pakker - kliniske eksempler Rikke Pilegaard Hansen Trøjborg Lægehus Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Sundhedsstyrelsens pakkeforløb Beskrivelser af pakkeforløb

Læs mere

HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer

HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/11-2017 Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal

Læs mere

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.) EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk

Læs mere

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft Et overblik med fokus på ulighed CT screening for lungekræft Først lidt tal 4856 3878 2/3 Fik lungekræft i 2017 mænd og kvinder (50%/50%) døde af lungekræft flere end andre kræfttyper diagnosticeres i

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Screening for tarmkræft

Screening for tarmkræft Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm

Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

National klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL

National klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL 2014 Titel: National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Blod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".

Blod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt okkult blod. Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Ernæring

Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket

Læs mere

BILAGSDEL TIL National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

BILAGSDEL TIL National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese BILAGSDEL TIL National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese 2013 UDKAST TIL HØRING Bilagsfortegnelse Bilag 1: Medlemmer

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Caerphilly studiet Design og Data Biostatistik uge 14 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Poisson regression En primær tidsakse og ikke stykkevise konstante rater Cox proportional hazard

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Patientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling Patientinformation - om Koloskopi Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Den udføres

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Volumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK

Volumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK Volumen og kvalitet i cancerkirurgi Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK IS BIG BEAUTIFUL???? Eller: Er antallet af indgreb ligefrem proportional med

Læs mere

Tidlig Diagnosticering hvordan kommer vi hurtigere fra start?

Tidlig Diagnosticering hvordan kommer vi hurtigere fra start? Tidlig Diagnosticering hvordan kommer vi hurtigere fra start? Berit Andersen Ledende overlæge i Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers Klinisk professor i screeningsadfærd og organisering

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Orientering om tarmkræftscreeningen i Region Midtjylland

Orientering om tarmkræftscreeningen i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Hospitalsplanlægning Sundhedsplanlægning Notat Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Orientering om tarmkræftscreeningen i Region Midtjylland Baggrund Tarmkræftscreeningsprogrammet

Læs mere

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen

Læs mere

Kræft i tyktarm og endetarm

Kræft i tyktarm og endetarm Medicinsk Teknologivurdering 2001; 3 (1) Kræft i tyktarm og endetarm Diagnostik og screening Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V Medicinsk Teknologivurdering 2001; 3 (1) Kræft i tyktarm

Læs mere

Kreftscreening generelt

Kreftscreening generelt Nationalt Råd for Kvalitet og Prioritering i Helsetjenesten Helse i Utvikling 10, Fagseminar om Kreftscreening Oslo, Torsdag 28. oktober 2010 Kreftscreening generelt Elsebeth Lynge elsebeth@pubhealth.ku.dk

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse. Gennemførlighedsundersøgelse af screening for tarmkræft i Københavns Amt

Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse. Gennemførlighedsundersøgelse af screening for tarmkræft i Københavns Amt Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse Gennemførlighedsundersøgelse af screening for tarmkræft i Københavns Amt Maj 2007 Indhold Sammenfatning Bilag 1 Evaluering af organiseringen af screening for tarmkræft

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere