Billedskoler i Danmark. med pensler og pixels

Transkript

1 Billedskoler i Danmark med pensler og pixels 1

2 Forord Udgivet af Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder Åsen Hornslet Tlf Mail: [email protected] eller [email protected] Redaktion Eva Ring, leder Billedskolen i Tvillinghallen, København Lise Munk, leder Billedskolen i Toldkammeret, Helsingør Hanne Algot Jeppesen, leder Aarhus Billed- og Medieskole Karen Marie Demuth, formand Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder Forord og introtekster er skrevet af redaktionen. Grafisk tilrettelæggelse Trine Heller Jensen Tryk narayana press Fotos & Tegninger Billedskolerne i Billund, Favrskov, Gentofte, Helsingør, Herning, Horsens, København, Louisiana, Tåstrup, Vejen, Aabenrå, Aalborg, Århus, Syddjurs og på Bornholm Copyright Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder November 2011 Der kan frit citeres fra BILLEDSKOLER I DANMARK med tydelig kildeangivelse ISBN: Publikationen er støttet af Børnekulturens Netværk Hvis forestillinger udgør grænserne for vores univers og hvis forestillinger er en form for billeder så er beherskelsen og forståelsen af billeder de vigtigste redskaber til udvidelse af vores univers. Det gælder på det store plan, som når Kopernikus i begyndelsen af 1500-tallet anfægter, at Jorden er det stabile centrum i universet, men at den selv cirkulerer i en bane omkring Solen. Det gælder også på det mindre plan, som når barnet opnår evnen til at sætte sig ud over sig selv som det givne centrum og se tingene fra den andens perspektiv. Der er en direkte sammenhæng mellem vores forståelse af billeder og vores evne til at leve os ind i andres situation, at se med andre øjne på tingene. Ligesom der er en direkte sammenhæng mellem vores billedforståelse og vore evne til at visualisere, at se med nye øjne på tingene. Udviklingen af denne relation mellem billeddannelse, viden og muligheder er helt central for at kunne håndtere de udfordringer, et komplekst, foranderligt og globaliseret verdenssamfund står over for. Billedkunstens og ikke mindst samtidskunstens rolle i den sammenhæng kan ikke overvurderes. Billedkunsten er et felt, hvor alle får lov til at lege med muligheden for at fremstille nye billeder, nye forestillinger. Billedkunsten er et grænseløst felt, som ikke holder sig inden for afstukne rammer, men hele tiden afsøger nye horisonter. Billedkunsten lærer os at se med andre øjne, at se med nye øjne. Billedkunsten lærer os at anlægge nye perspektiver på virkeligheden, på os selv og på hinanden. Derved bidrager billedkunsten til vores muligheder for at begribe og håndtere den kompleksitet, tilværelsen byder på. Og den giver os mulighed for at skitsere konturerne af en ny virkelighed, at tilpasse os nye omstændigheder, at tænke innovativt, abstrakt og plastisk ved hjælp af konkrete og håndgribelige materialer. I Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg anser vi det kunstneriske eksperiment som et helt afgørende og vigtigt aspekt af samtidskunsten. Det kunstneriske eksperiment bærer såvel kimen til myldrende vækst som til fiasko. Men det vigtigste er i vores øjne viljen til at risikere noget, at turde udfordre sig selv og verden med nye perspektiver, nye forestillinger. Udviklingen af kompetencen til risikovillighed og nye perspektiver skal på skemaet så tidligt som muligt, både som et vidensfelt og et praksisområde. Billedkunsten er en enestående ressource i den henseende. Vi anser det for afgørende, at børn og unge i Danmark møder samtidskunst af den højeste internationale kvalitet og at de får et kvalificeret førstehåndskendskab til kunstneriske praksisformer. Arbejdet med at sikre dette samt at sikre det en politisk bevågenhed betragter vi som en vigtig del af vores mission. Billedskolerne udgør centrale institutioner i den henseende, idet de løfter den i øvrigt meget forsømte opgave med at tilbyde børn og unge kvalificerede møder med billedkunsten. Derfor velkommer vi udgivelsen af denne antologi, som samler en mængde viden og synspunkter om billedskolerne i Danmark og kan tjene som et inspirations- og debatoplæg på området. Rune Gade, formand for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg 2 3

3 INDHOLD 3 Forord, Rune Gade 5 Indledning 7 Hvorfor billedskoler? 8 Billedkunst og billedskoler, Benedicte Helvad 9 Billedskoler i Danmark 10 Nordisk og internationalt samarbejde 10 Kortlægning af billedkunst for børn og unge 11 Visuel kompetence en nødvendig i en kompleks visuel virkelighed, Helene Illeris 14 At kunne se og opleve billedet, Lisbeth Tolstrup 15 Vi lever af at skabe i virkeligheden, Lars Goldschmidt 16 At fantasere er at forestille sig, Claus Buhl 16 Hvorfor kunst?, Sanne Kofoed Olsen 18 Styrk vores billedskoler og udbyg deres indhold af arkitektur, Jes Vagnby 21 Hvad er en billedskole? 22 Værkstedsfornemmelser, Lise Munk 24 At gå sine egne veje, interview med John Kørner 27 Billedskolen rykker ud af værkstedet 29 Gadekunst, billedskolen maler byens rum, Jytte Andersen 30 Vi vil det hele!, Lisbet Hauge 32 Billedskolen og lokalsamfundet, Eva Lillegaard Hansen 33 Talentudvikling 34 Billedkunstnerisk Grundkursus, Tove Kobberå 36 Øvelse gør mester, interview med Jannik Broz 38 Tegning som kommunikationsredskab, Hugo Dines Schmidt 39 Skolesamarbejde 40 En god investering, Marianne Holst Nielsen 41 Billedskolerne og folkeskolerne, Søren Bechmann 42 Det særlige sted, billedskolernes samarbejde med skolerne, Eva Ring 44 Nye ambitioner, tværgående ud viklingssamarbejde, Elisabeth Momme 46 Film i Fokus, modelforsøg med unge og film, Hanne Algot Jeppesen 49 Billedskoler på kunstmuseerne 50 En symbiotisk helhed, Teresa Nielsen 52 Krøller fra Eckersbergs tid, Bente Sonne 54 Her forstås samtidskunsten med kroppen, Louise Hauerberg 55 Organisation 57 Kulturskoler 57 Fælles ønske om kulturskolelov, Ulla Voss Gjesing 58 Musiske skoler eller en innovativ kulturskole, Lene Degett 60 Musikskole, billedskole og teaterskole under samme hat, Eva Lillegaard Hansen 62 Små billedskoler stor aktivitet, Line Frøslev 65 Faglighed og udvikling 66 Ledelsesmæssige opgaver og udfordringer, Hanne Algot Jeppesen 68 Lærermødet som rum for eksperimenter, refleksion og arbejdsglæde, Eva Ring 70 Progression i undervisningen, Anne-Grethe Lænkholm 72 Fakta om billedskoler i Danmark 73 Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder 74 Fortegnelse over billedskoler i Danmark Indledning Hvad er en billedskole, hvad kan den, og hvilke udviklingsperspektiver har den? Vi ønsker med denne publikation at give et nuanceret billede af Danmarks 110 billedskoler. Derfor har vi bedt et udvalg af billedskoler om at beskrive et særligt område af deres virke, ligesom vi har spurgt en række personer med afsæt i forsker-, erhvervs-, kunst- og undervisningsverdenen, hvordan de ser billedskolerne udefra. I 2010 afsluttede landsforeningen Børn, Kunst og Billeder en landsdækkende billedskoleundersøgelse, som primært dokumenterede faktuelle forhold i landets billedskoler. I kølvandet heraf opstod et behov for en fremadrettet opfølgning, for at komme et spadestik dybere og for at synliggøre og give krop til noget af alt det, der sker i danske billedskoler, indholdsmæssigt, ledelsesmæssigt og organisatorisk. Denne publikation kan forhåbentlig medvirke til at synliggøre den plads i den visuelle fødekæde og i kulturlandskabet, som billedskolerne fortjener. Vi håber og tror, at der også snart på den politiske scene er forståelse for, at alle børn får mulighed for at tilegne sig visuelle kompetencer. Følges der op med handling kan billedkunst for børn dermed få samme muligheder for udvikling, vilkår og rammer som de øvrige kunstarter. Billedskolen er et kvalificeret bud på ønsket om børns møde og interaktion med kunstneren, samtidskunsten og den visuelle kulturarv. Tak til alle bidragyderne for jeres indlæg. Mange flere billedskoler kunne fortjene at være med i publikationen, men vi har i dette udvalg bestræbt os på at vise billedskolernes forskellighed og bredde samt noget af al den kompetence, professionalisme og entusiasme, billedskolerne rummer. Redaktionen og Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder November

4 Hvorfor billedskoler? 6 7

5 Billedkunst og billedskoler for børn og unge - hvorfor det? Billedskoler i Danmark Af Benedicte Helvad, Sekretariatschef Børnekulturens Netværk Børnekulturens Netværk har den vision, at alle børn og unge skal have adgang til kunst og kultur - alle kulturinstitutioner skal bidrage, og alle kunstarter inddrages. Kunsten og kulturen er en del af vores kulturarv. Den medvirker til vores dannelse og identitet, den beriger os og giver os oplevelser. Derfor er det af stor betydning, at børn og unge gennem hele deres opvækst får mulighed for ikke alene at møde kunsten og kulturen, men også at der skabes mulighed for at møde alle kunstarter og forstå de forskellige udtryksformer, som kunstarterne har. For at forstå og opleve en kunstart er det vigtigt, at børn bliver præsenteret for kunsten for børn, at man kan arbejde med kunsten sammen med kunstneren, og endelig at kunstarten kan opleves af børn, nemlig at få lejlighed for prøve udtryksformen selv. Billedkunsten er en stærk kunstart. Vi lever i et visuelt samfund, hvor børn og voksne dagligt konfronteres med et væld af billeder, der indeholder åbne og skjulte budskaber. Børnekulturens Netværk ønsker, at adgangen til billedkunst er en naturlig del af børn og unges hverdag på lige fod med andre kunstarter, og at de tilbud, der gives, er alderssvarende og kontinuerlige gennem hele opvæksten. Billedkunsttilbuddene skal være af høj kvalitet både i dagtilbud, skole og fritid, og professionelle kunstnere skal inddrages. Billedskolernes platform Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder har gennem årene arbejdet med at skabe overblik over billedkunstområdet for børn og unge. Der er indsamlet erfaringer, dokumenteret, igangsat landsdækkende udviklings- og udvekslingsprojekter, konferencer og netværk, og vi har deltaget i nordisk og internationalt samarbejde. Desuden har Børn, Kunst og Billeder været aktiv på det kulturpolitiske og politiske niveau, bl.a. ved deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper, hvor overordnede rammer for undervisning og formidling af billedkunst for børn og unge diskuteres. Mangfoldighed og forskellighed Billedskolerne i Danmark er først og fremmest kendetegnet ved mangfoldighed og forskellighed i forhold til størrelse, geografisk beliggenhed, fysiske rammer og organisering, så der kan ikke gives et entydigt billede af den typiske billedskole. Men der er i et stadigt større fællesskab med netværk, erfaringsudveksling og videndeling, blevet væsentlig flere fællesnævnere. Anerkendelse og ligestilling i lovgivningen Billedskolernes etablering har i stor udstrækning været båret af lokale ildsjæle, men med mange års erfaringer og kvalitativ udvikling og med et generationsskifte i sigte er der brug for en organisering, der ikke er personafhængig eller udelukkende er afhængig af lokale økonomiske og geografiske forhold. Derfor er der brug for en overordnet lovgivning, der med hensyntagen til billedskolernes mangfoldighed ligestiller undervisning i billedkunst for børn og unge med andre kunstarter, og som dækker hele landet. Udvikling forudsætter støtte Mange års frivilligt arbejde har brug for at blive suppleret med en fast og kontinuerlig organisering i form af en sekretariats- og rådgivningsfunktion med lønnet arbejdskraft. En organisering, som vil medvirke til stabilitet og kontinuitet og give mulighed for sammen med billedskolerne at løfte kvaliteten og samle og udvikle området yderligere. Skal disse perspektiver for udvikling virkeliggøres skal billedkunst for børn og unge have sin egen platform, bevågenhed og villighed til handling og støtte såvel politisk som i Kulturministeriet, i Statens Kunstråd og i Statens Kunstråds Billedkunstudvalg. 8 9

6 Nordisk og internationalt samarbejde Billedskolerne er en del af en større, visuel fødekæde, og som det fremgår af denne publikation, har mange billedskoler samarbejde med eller kontakt til de fleste andre billedkunsttilbud for børn og unge. Der har i mange år været et tæt nordisk samarbejde, og der er nu også et kontinuerligt samarbejde med europæiske billedskoleorganisationer, som mødes en gang årligt et sted i Europa i netværket Art4all. Desuden har der lejlighedsvis været udvekslingsprojekter med børn og undervisere (f. eks. Bergen, Riga, Helsinki, Beijing, St. Petersborg, New Delhi). Samarbejdet med nordiske og internationale samarbejdspartnere har tilført billedskolerne megen inspiration og mulighed for at sammenligne vilkår og faglighed. Desværre kan de danske billedskoler af økonomiske grunde sjældent selv bidrage, selv om billedskolerne med en høj faglig standard absolut har noget at bidrage med. De økonomiske forhold og fysiske rammer er de fleste steder i vore nabolande væsentlig bedre end Kortlægning af billedkunst for børn og unge Konsulentbureauet Pluss Leadership arbejder aktuelt med en kortlægning af hele feltet børn/unge og billedkunst. Alle de steder børn, og unge møder billedkunsten i institutioner, skoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og fritidstilbuddene, bliver undersøgt. Opdragsgiverne er Børnekulturens Netværk og Billedkunstudvalget under Statens Kunstråd. Metoden omfatter deskresearch og samtaler med alle de forskellige aktører inden for feltet. Kortlægningen skal omfatte børn og unge i alderen 0 19 år og tilbud både i Undervisningsministeriet og kulturministerielt regi. Opgaven omfatter dels en faktuel kortlægning, dels sammenlignende analyser med de øvrige kunstarter, dels anbefalinger til udvikling/justeringer på henholdsvis statsligt, i Danmark, og der satses i højere grad på de musiske områder, både i grundskolen med obligatorisk undervisning gennem hele skoleforløbet og i billedskolerne, der indgår i lovgivningen. Der er eksempelvis også et mere formaliseret samarbejde med grundskolen, ligesom der er afsat midler til sekretariat med landsdækkende rådgivnings- og udviklingsopgaver. Jeg går på billedskolen for at udfolde mine kreative evner. Skolen har ikke så meget at byde på. Aino 14 år kommunalt og fagligt niveau. Pluss-rapporten er færdig i slutningen af november 2011, og forventes offentliggjort først i Følg med på børnekulturportalen Læs også rapport om kortlægning af de praktsk/ musiske fag i Folkeskolen udført af Rammbøll i samarbejde med Anvendt Kommunalforskning (AKF) og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) på vegne af Undervisningsministeriet. Visuel kompetence en nødvendighed i en kompleks visuel virkelighed Af Helene Illeris, Professor i kunstfagdidaktik, Universitetet i Agder Med jævne mellemrum dukker debatten op om de æstetiske fags overføringsværdi til andre områder. Historisk har man løbende hævdet, at det, at beskæftige sig med kunst, skulle gøre èn til et åndeligt set bedre menneske, et intellektuelt set bedre menneske, et moralsk set bedre menneske eller et følelsesmæssigt set bedre menneske. Da børns frie og kreative udtryk blev indført som en del af skolens undervisning i formning og musik, skete det netop ud fra forestillingen om fagenes personlighedsdannende kvaliteter. En af formningspædagogikkens store fædre, kunstpædagogen Herbet Read 1, mente fx, at børns frie kreative udfoldelser kunne forebygge udviklingen af den neurotiske og autoritetstro personlighedstype, mange psykoanalytikere mente kunne være skyld i grusomhederne under 2. verdenskrig. Det frigjorte og frit skabende menneske ville aldrig være grusomt undervisning i fri skabende kunst var forebyggende mod krig! Sidste skud på stammen er moderne hjerneforskning, som viser, at kreativitet stimulerer hjernen. Jeg skal ikke drage denne forskning i tvivl, men blot påpege at den direkte kobling mellem kreativitet og kunstfag, som bl.a. den britiske forsker Anne Bamford står for 2, er ren vanetænkning. Man kan (selvfølgelig!) være kreativ inden for alle fagområder. Min holdning er, at de æstetiske fag videst muligt bør undgå en argumentation, der handler om, at man bliver bedre til noget andet gennem at beskæftige sig med drama, billedkunst, håndværk og musik, for i stedet at argumentere for væsentligheden af de indlysende vigtige kompetencer, der faktisk udvikles netop i omgangen med disse fagområder. 1. Se Herbert Read (1943/1956): Uppfostran genom konsten, Stockholm: Natur och kultur 2. Se bl.a. Anne Bamford: Accessible, Appropriate, Affordable and Attractive: The challenges of cultural experiences i Kreativitet och mångfald. Kulturarvspedagogik för ett nytt decennium. Rapport fra Nordiskt centrum för kulturarvspedagogiks vårkonferens

7 Visuelle kvalifikationer og visuelle kompetencer I en tidligere artikel 3 har jeg prøvet jeg at skabe et overblik over, hvordan man kan tale om visuel kompetence ved at bruge Lars Qvortrups 4 skelnen mellem kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer omhandler faktuel kundskab eller kundskab om noget. Kompetence er at kunne bringe sine kvalifikationer i anvendelse på en selvstændig og uafhængig måde. På det visuelle område kan centrale visuelle kvalifikationer defineres som visuel opmærksomhed (fx at orientere sig ), visuel produktion (fx at arbejde, skabe, omskabe ) og visuel analyse (fx at se gennem, forstå ). Disse kvalifikationer ligger tæt på Undervisningsministeriets første mål for faget billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel.5 Visuel kompetence handler derimod om mere end at kunne bruge billedsprog som et kommunikationsog udtryksmiddel. Det handler om at kunne bruge sine visuelle kvalifikationer selvstændigt, kreativt og strategisk i omgangen med samtidens visuelle kompleksitet og her er det ikke tilstrækkeligt at forstå billeder som et sprog. Det er i en nutidig virkelighed også nødvendigt at kunne percipere, producere og analysere visuelle fænomener relationelt som indskrevet i forskellige visuelle begivenheder. Visuelle begivenheder handler ikke bare om det vi kigger på, men om hele den situation, der er forbundet med det at skabe eller interagere med visuelle fænomener ved hjælp af synet og de øvrige sanser. For eksempel er der forskel på at se det samme foto i en avis, på et museum eller i et butikscenter, ligesom der er forskel på at fremstille billeder i forskellige kontekster og sociale relationer (alene, i skolen, på nettet, på en ferierejse osv.). Derfor handler visuel kompetence i høj grad om at kunne fremstille og vurdere egne og andres produkter i komplekse relationer. Forholdet mellem visuelle kvalifikationer og kompetencer kan illustreres som i nedenstående skema. Afslutning I et demokratisk funderet videnssamfund er det afgørende, at alle borgere er i stand til at bearbejde de oplevelser, informationer og betydninger vi får gennem vores relationer til billeder og andre visuelle fænomener. Det er vigtigt, at kunne omgås, skabe og omskabe visuel kompleksitet selvstændigt, kreativt og strategisk. At kunne gøre det kræver grundlæggende visuelle kvalifikationer som kan udvikles til visuel kompetence, og det kommer ikke af sig selv - det skal læres! 6 Derfor skal billedkunst lige så lidt som andre æstetiske fag bruges som særligt udviklingsområde for ånden, moralen, følelseslivet eller hjernens synapser. Det skal bruges til at stimulere elevernes visuelle kvalifikationer og kompetencer, så de kan håndtere den komplekse visuelle virkelighed, vi alle er en del af. Visuelle kvalifikationer Visuelle kompetencer Visuel opmærksomhed Viden om synsstrategier Reflekteret anvendelse af visuelle kvalifikationer forstået som strategiske Visuel produktion Viden om produktionsstrategier tilgange til visuel kompleksitet Visuel analyse Viden om analysestrategier 3. Helene Illeris (2008): Visuelle kvalifikationer og visuelle kompetencer bidrag til en begrebsdiskussion. I: Viveka Lindberg og Kajsa Borg (red.): Kunskapande, kommunikation och bedömning i gestaltande utbildning. Stockholms universitets förlag. 4. Lars Qvortrup (2004): Det lærende samfund. Hyperkompleksitet og viden. København: Gyldendal 5. Undervisningsministeriet (2009): Fælles Mål Billedkunst. Faghæfte 8, mine fremhævelser. 6. Disse sætninger er bl.a. inspireret af en pressemeddelelse udsendt af foreningen Danmarks Billedkunstlærere i 2005 på: Pressemeddelelser/Pressemeddeleser.htm 12 13

8 At kunne se og opleve billedet Af Lars Goldschmidt, Direktør i DI Organisation for erhvervslivet Vi lever af at skabe i virkeligheden Af Lisbeth Tolstrup, Lærer i billedkunst, bachelor i kunsthistorie, kunstkritiker og forfatter Det kan forekomme paradoksalt, at mange unge i dag ser væsentligt flere billeder end nogen generation før dem, samtidig med at deres kendskab til billeder som kunstnerisk funderet kulturarv tilsyneladende er forsvindende. Mange unge, jeg har mødt gennem årene, er blevet overraskede og derefter dybt optagede, når de blev præsenteret for de referencer mange af deres digitale billediagttagelser hviler på. Kunstbilledet, filmens billeder og de animerede billedverdener, der kan ses i spil og virtuelle scenarier, får en særlig værdi, når de kan føres tilbage til oldgamle myter, eller genkendelige figurer og forestillinger. Gennem billedskolernes virksomhed skabes nogle muligheder, der kan række fra den nære praksis til en stigende nysgerrighed omkring egen formåen og en livslang forholden sig til værdien af kunst i et samfund. Billedskolerne kan med deres konstruktion og klare fokusering skabe nogle rum for oplevelse, der ikke findes andre steder. Den værdi, der ligger i det, bør styrkes og udbygges, så mange flere børn og unge kan nå at opleve fortryllelsen ved selv at kunne både se og skabe. Kunst, design og arkitektur handler om at tænke og skabe i den fysiske virkelighed. Det er af meget stor værdi, set fra et arbejdsmarkedssynspunkt, at de unge fremtidens medarbejdere har ikke blot mødt dette perspektiv tidligt i deres dannelse men rent praktisk har anlagt perspektivet og brugt metoder og ideer fra de skabende fag i processer, hvor de producerer billeder, design eller andre fysiske artifakter. De fleste af erhvervslivets processer handler om at transformere mange forskellige former for viden og råstoffer om til produkter og services, der fungerer rent teknisk i samspil med de mennesker, der indgår i en servicerelation eller som bruger af et produkt. På baggrund af det voldsomme tilbagetog, der er gennemført for de praktisk kreative fag genem de sidste årtier i grundskolen, så er der et meget stort potentiale for at genopdage og udvikle disse fag i dagens skoler. De kreative discipliner skal ikke bare være tydelige som selvstændige fag men i højere grad være den del af den måde, man arbejder med alle de øvrige fag. Design, matematik og fremstilling i træ eller metal kan være et eksempel på samtænkning af teoretiske og praktiske discipliner. Fremstilling af fantastiske solure kan være en kombination af astronomi, matematik, fremstilling, design og måske en diskussion af tidlige religiøse forestillinger. Operahuset i Sidney kan bruges som udgangspunkt for diskussioner af akustik, arkitektur, geometri osv

9 At fantasere er at forestille sig Af Claus Buhl, Cand. mag. et art. og Ph. D Kreativitet har to udspring. Dels i noget, en faglighed/en kunnen inden for et område. Dels i en relation til dette noget, i en konstruktiv fantaseren. At fantasere er at forestille sig, at billedliggøre. At bruge sit intellekt på at afsøge muligheder. At se muligheder for sig. Også umulige muligheder. Det er især børn rigtig gode til. Biler, der flyver under vandet, og den slags. Børn har, mens de er små, ret nemt ved at tage ting, de kender fra deres erfaringsverden som fx biler og hav, og forbinde dem i deres mentale verden. Den virkelige verdens billeder blander sig med den fantaserede verdens muligheder. Børn er født fantasifulde og med medfødte evner for divergent tænkning. Og har dermed halvdelen af forudsætningen for at kunne være virkelig kreative. Den anden halvdel handler om, at kunne bringe fantasien til anvendelse, så den bliver nyttig. Kreativitet er nyttig fantasi, ikke fantasi i sig selv. Kreativitet er at tage fantasien i anvendelse sammen med et fag for at frembringe noget nyt af værdi. At være konstruktiv, at være skabende, at være formålsrettet. Citat fra bogen Kreativitet - Danmarks vigtigste råstof, L&R Business Forlag, 2007 Kunst er følelser tanker og liv Emma Line 15 år Hvorfor kunst? Af Sanne Kofoed Olsen, Museumsdirektør Museet for Samtidskunst, Roskilde Undervisningen i billedkunst og andre kreative fag er i de seneste år blevet nedprioriteret i Folkeskolen. Dette er sket i takt med, at man i erhvervslivet og fra politisk hold har efterlyst innovation og kreative processer som en væsentlig drivkraft for vækst i samfundet. Men tendenserne modarbejder hinanden! Billedkunst i dag trækker på mange erfaringer og anvender det visuelle sprog og den vilkårlige form, der omgiver os i vores hverdag. Den kan på den ene side ikke bruges til noget, men på den anden side til en hel masse. Den skærper vores sansning og vores sprog og hjælper os til at orientere os i verden. Billedkunst i skolen eller på billedkunstskolerne drejer sig ikke kun om at lave et askebæger i ler eller binde en træpind ind i snor. Billedkunst drejer sig også om at fortælle en historie eller en følelse gennem film eller skabe en atmosfære gennem lyd. Det handler om at udvikle børns og unges evne til at tænke kreativt. En evne, de ikke kun skal bruge til at få kreative kunstneriske ideer, men til at kunne tænke anderledes og frit også i forhold til andre fag. Det handler om at understøtte evnen til at få gode ideer! 16 17

10 Styrk vores billedskoler og udbyg deres indhold af arkitektur Af Jes Vagnby, Arkitekt, Arkitektur & Identitet 110 steder i Danmark er der i dag en billedskole. Kreative værksteder drevet af ildsjæle, der desværre ikke helt har politikernes bevågenhed bevillingsmæssigt. Dette kan måske skyldes at de ikke kender nok til skolernes indhold og dermed deres potentiale. Igennem billedskolerne har vi en enestående chance for at styrke og udvikle en af landets vigtigste ressourcer kreativitet, og kan arkitektur blive en fast del af billedskolernes indhold, vil vores demokratiske fundament også blive styrket. Arkitektur og design er en stor del af den fysiske verden, vi er omgivet af. Inde og ude er vi, de fleste af døgnets timer, brugere af rum eller objekter, der er tænkt og formet af mennesker. De bygninger, hvor vi bor, mødes, arbejder, spiser og sover, er en så naturlig del af vores hverdag, at vi knapt bemærker de påvirkninger, de har på vores liv. Verden er formbar og foranderlig. Vi har indflydelse på vores fysiske verden og på samme måde har den fysiske verden, vi formgiver, indflydelse på os. Ønsker vi, at vores børn vokser op som hele og selvstændige mennesker, er det i deres opvækst vigtigt, at de kan forholde sig til kunst og arkitektur, ligesom vi ønsker, at de får forståelse for sprog, matematik, historie, litteratur, film, biologi osv. Herved giver vi dem også en reel mulighed for aktivt at være med i udviklingen af vores fysiske omgivelser. Flere og flere beslutninger tages internationalt, i Europa og nationalt, væk fra vores nærmiljø. Oparbejder vi et videns og begrebsapparat, der gør os i stand til at indgå i debat og projekter, åbnes der for engagement og impulsivt opståede begivenheder og projekter, hvor initiativet for udformningen og indhold af vores byer kan overtages af borgerne. En sådan udvikling vil skabe øget demokrati, fællesskabsfølelse, omsorg, ansvar og tryghed. Arkitektur i billedskolerne kan være det initiativ, der gør, at borgerne kan blive medskabere af deres by. Byer baseret på et humanistisk fundament, hvor idéen for byens planlægning og udformning er mødet : Mødet mellem mennesker og deres engagement som afstedkommer følelse af sammenhold i et inkluderende fællesskab. En af udfordringerne er at bringe dette op på et mere omfattende og afgørende niveau i byen. Det handler om overordnede strategiske beslutninger - så hvad venter vi på? 18 19

11 Hvad er en billedskole? Indtryk, aftryk & udtryk Overordnet beskæftiger billedskolerne sig som andre dele af børnekulturen med kultur for, med og af børn. Det vil sige, at der arbejdes med den kulturelle trekants tre elementer: den rige oplevelse (indtryk), den nuancerede forståelse (aftryk) og den selvstændige skaben (udtryk). Oversat til billedskolernes undervisning betyder det: børns oplevelse af professionel kunst f.eks. ved museumsbesøg og i mødet med professionelle kunstnere, børns kendskab til egen kultur og tradition, den visuelle kulturarv og demokratiske tænkning, og sidst men ikke mindst betyder det børns eget arbejde med at eksperimentere, tilegne sig færdigheder og skabe egne billedudtryk. Innovativ og demokratisk tænkning Billedskolen er en væsentlig ressource, hvor man udover at styrke den enkeltes lyst til eller behov for at udtrykke sig billedsprogligt, giver eleverne indsigt i billedkunstnerisk arbejde og mulighed for at erhverve almene kompetencer. Kreativitet, fantasi og skaberevne fremhæves i dag som nødvendige redskaber for nutidens mennesker, både i deres fritid, arbejdsliv og i deres vidensbearbejdelse. Derfor strækker billedskolernes arbejde sig længere end til billedarbejde, nemlig til glæden ved at skabe, til identitetsskabelse og til en øvelse i kreativ, innovativ og demokratisk tænkning. Plads til fordybelse I billedskolen kan børn deltage i lange kontinuerlige billedskoleforløb, hvor der er tid og ro til koncentration og fordybelse, til den enkeltes billedoplevelser og til samtaler om egne og andres billeder. Børn og unge kan i billedskolen møde og indgå i et fællesskab med andre med samme interesse, hvilket kan være meget befordrende og motiverende for den enkelte. Eksperimenterende undervisning Der lægges i billedskolen vægt på at arbejde i bredden, i dybden og i højden i en eksperimenterende undervisning med plads til både leg og alvor. En undervisning, som er tilrettelagt for forskellige målgrupper. Billedskolerne arbejder med et bredt billedbegreb, der både skal rumme den visuelle kulturarv, følge samtidskunstens udvikling og udviklingen af børns og unges kulturaktiviteter. Der optages derfor løbende nye billedområder. Installationer, tegneserier, animation og film er efterhånden selvfølgelige muligheder, og senest har der været fokus på street-art, arkitektur og design. Synlighed Deltagelse i billedskolernes tilbud kan være svingende, alt efter strømninger, lokale forhold, sparerunder, osv. I en tid, hvor der er mange kulturtilbud til børn og unge, og hvor børn ofte udskifter deres kulturaktiviteter, er det vigtigt, at man har indsigt i børns hverdag og kulturelle interesser, så man kan give dem kvalitative valgmuligheder. Billedskolerne må derfor være fleksible og synlige, både i egne tilbud, i lokale samarbejdsprojekter og i offentligheden

12 Værkstedsfornemmelser Af Lise Munk, Leder Billedskolen, Børnekulturcentret, Toldkammeret, Helsingør Der er dyb koncentration i værkstedet. Kun den skrattende lyd af kul, der hastigt bevæges over papiret, og et barn der bukker sig for at få fyldt nyt papir på tegnebrættet, bryder stilheden. Vi tegner croquis, og det går stærkt, så der er slet ikke tid til at snakke med sidemanden, eller se på det, man laver. Vi er inde i et flow, et rum fyldt af tilstedeværelse. Vi er inde i den inderste kerne, der hvor vi ser og sanser. Der, hvor vi giver slip og tør lave det grimme, for at komme videre. Jeg er tændt, for jeg husker aha-oplevelsen, da jeg selv lærte at tegne. Og børnene er tændte, fordi de kan se, at der sker noget med dem, men også fordi de kan mærke, at jeg er begejstret for mit fag og for at give det videre. Billedskolens særlige berettigelse er, at vi har skabt et rum for læring, som børnene ikke møder andre steder. Her er plads og tid til at få fingrene i materialerne, svine, eksperimentere, begå fejl og lære af dem. Og her er undervisere, som selv er udøvende kunstnere, voksne, som børnene kan identificere sig med, som ikke er pædagoger, men fagligt forankrede i håndværket og den kreative proces. Den gode billedskoleunderviser investerer sig selv i mødet med børnene og skaber et fagligt fællesskab. At gå i billedskole er som at komme på en opdagelsesekspedition, hvor kroppen er en vigtig medspiller. En vekselvirkning af dyb koncentration og pauser og omveje, hvor vi går væk, kommer tilbage igen og ser værket med nye øjne. Men også den sanselige erkendelse, når vi får maling på tøjet, stikker armene ned i den bløde tapetklister, hamrer mandshøje skulpturer sammen. Vi bruger også hovedet, når vi undervejs taler om processen, hvad børnene har erfaret, og hvordan de kommer videre. Vi forholder os til kunstnere, som har arbejdet med lignende processer. Kunstbegrebet udvides til en måde at tænke på. Gang på gang oplever vi, at forældre overraskes over at se deres børn agere i billedskolen. Oscar, som måske har svært ved at sidde stille i skolen, kan pludselig blive vildt optaget af at bygge en arkitekturmodel. Eller Frederik, som ikke kan få tingene store nok, får stensikkert klattet både sig selv og gulvet til i sin meget målrettede skabertrang. Der er børn, som stikker af i en tidlig alder og simpelthen tænker og agerer som kunstnere, og andre som går i billedskole, fordi den også er et fællesskab for motiverede børn med fælles interesser. Vi har børn, der følges med venner og veninder, men også børn, der helst ikke vil have deres klassekammerater med på holdet, fordi billedskolen er deres eget frirum, som giver barnet sin egen identitet i et fagligt fællesskab. Et frirum, hvor det enkelte barn bliver set. Der er gået tre timer. Hundredvis af tegninger er samlet sammen og et lille udvalg er hængt op. Børnene viser stolt forældrene, hvad de har lavet og forklarer, hvordan de er blevet bedre til at nå at få tegnet hele kroppen. De er trætte og glade. Det er læreren også. Billedskolen i Toldkammeret i Helsingør Billedskolen er del af Børnekulturcentret, kommunalt drevet siden elever på fritidshold 6 hold, 6-15 år 6 undervisere + assistenter Deltidsansat leder

13 At gå sine egne veje John Kørner, billedkunstner Interview: Lise Munk. Hvad var dit første møde med billedkunsten? Min formningslærer i folkeskolen på Lolland var en rigtig, old school kunstner, og så havde han lavet et gavlmaleri i Nakskov, som ved sin tilstedeværelse beviste overfor mig, at samtidskunsten formåede at integrere sig i samtiden. Det gjorde voldsomt indtryk på mig som 8-9 årig, at han kunne få lov til at være kunstner. At man godt kunne lave billedkunst, som ikke kunne måles eller havde en funktion, og så samtidig være en del af samfundet, som ellers var præget af regulære håndværk som roer, køer og skibsbyggeri. Jeg følte en frihed og lethed ved at tegne og male, og jeg blev klar over, at man som kunstner skulle gå sine egne veje, at der ikke var retningslinier, men at jeg bestemte selv. Det var meget motiverende. Hvorfor skal børn beskæftige sig med kunst? Det er dejligt at være uafhængig og fri! De fleste fag har fælles sprog og metoder, men jeg opfatter kunsten som en personlig tilgang. Det er dejligt at være fri af konventionelle tankegange. Hvad gør billedskolerne godt for? Billedskolerne repræsenterer de metoder og den uafhængighed, som samtidskunsten bygger på. Det er ikke bare det tekniske, børnene lærer, men også sproget og måden, hvordan kunsten virker i forhold til det omliggende samfund

14 Billedskolen rykker ud af værkstedet Som supplement til den grundlæggende undervisning har mange billedskoler tilbud om kortere forløb og arrangementer for børn, unge og familier. Det kan f. eks. være sommerbilledskole, der kan introducere børn til billedskolens aktiviteter og dermed rekruttere børn til vinterens længerevarende hold med kontinuerlig undervisning. Omkring en fjerdedel af landets billedskoler har tilbud om sommeraktiviteter, og de er mange steder et tilløbsstykke. Sommerbilledskolen kan give plads til særlige eksperimenter, til fordybelse i et særligt fagområde eller tværfaglige projekter i et sammenhængende forløb. Det er også i sommerbilledskolen man kan afprøve nye samarbejder, nye lokaliteter og invitere nye kunstnere ind i billedskolen. Det giver både nogle øjeblikkelige, gode og anderledes og oplevelser, og det giver nogle erfaringer, der kan bruges fremadrettet i billedskolens undervisningsforløb

15 alle nationaliteter til atgribe Gadekunst billedskolen maler byens rum eller gadekunst var det kit, der fik børn og voksne af TrafficArt maleruller og pensler i Høje-Taastrup. Jytte Andersen, Leder, Høje-Taastrup Billedskole Høje-Tåstrup Billedskole 14 hold klasse 6 undervisningssteder 4 undervisere + gæstelærere fuldtidsleder StreetArt, TrafficArt eller blot gadekunst er en kunstart, som har vundet indpas i samtiden. Her bruger man byen som udstillingsrum og kunstværkerne får dermed byens borgere som publikum. Gadekunst har ofte et formsprog, som er hentet fra tegneserier, punk og hiphop, men Kajols TrafficArt er orientalsk inspireret. Vi valgte ornamentikken som udtryksform, fordi den er en velkendt og bredt forankret i de indvandrede kulturkredse, som bor i området. TrafficArt er megastore ornamentale gademalerier, som billedkunstneren Ra Kajol fra Bangladesh har udviklet. Han arbejder i det offentlige rum og mange storbyer har de senere år haft besøg. Hos os blev det cykelstien fra stationen til Taastrup Teater og Tåstrupgård-kvarteret, der var det lærred vi malede på. Grib dagen og sæt dine spor! Billedskolen inviterede i sommerferien hele byen til at komme og være med til at male og i løbet af få dage spredte rygtet sig, og folk kom! Børn, unge og barnlige sjæle malede - non stop i otte dage - et 150 meter langt gademaleri. 200 borgere greb chancen for at gøre det forbudte, og kastede sig ud i at male på den sti, de gik og cyklede på til hverdag. Mange flere kom og så på. Billedskolen havde sammensat en kernegruppe af 10 erfarne elever som var hovedkræfter i projektet. De havde rolle som mestre, der kendte paletten og satte de forbipasserende ind i arbejdsprocessen og hjalp dem i gang med at male. Et samarbejde med Kulturteam et i Tåstrupgårdbebyggelsen sørgede for at en gruppe børn af indvandrere blev daglige malere. Vi malede fra kl. 10 til solnedgang otte dage i træk. For os, som deltog dagligt, blev det et æstetisk farveorgie i en multietnisk kontekst en oplevelse, som vi aldrig glemmer. Det blev en stor, sanselig og kropslig farveoplevelse, hvor elever og deltagere fik mulighed for at følge kunstneren i arbejdsprocessen. Der opstod nærmest en lejr ved søen og stien hvor vi malede og efterhånden blev det et samlingssted for børn og unge, mødre med barnevogn og pensionister. Også folk på vej hjem fra arbejde lod sig friste til at stille cyklen og gribe penslen en time eller to. Alt imens gik samtalerne på kryds og tværs på: bangla, urdu, arabisk, spansk, italiensk, engelsk og dansk. Vi antager, at de deltagende børn, unge og voksne har fået en kunstnerisk oplevelse og har styrket deres medejerskab til deres boligområde. En regnbue kommer og går På 10.dagen blev cykelstien givet tilbage til cyklister og fodgængere og den nye farvestrålende sti blev straks taget i brug af elever på rulleskøjter og vi andre fik en eventyrlig gåtur. Hvis forundrede smil blandt deltagere og forbipasserende er et vurderingsgrundlag, vil vi betragte projektet som vellykket. Men TrafficArt er et projekt, der rækker længere ud i tiden. Plakater og postkort blev efterfølgende delt ud til alle deltagere og beboere i lokalområdet. En slags visuelle visitkort fra en farveægte multietnisk workshop som stadig står klart på nethinden, selv om værket for længst er slidt væk en regnbue som kom og gik, for at sige det med Kajols ord

16 Vi vil det hele! Med andre øjne - Firmaportrætter fra Herning Herning Billedskole i samarbejde med - skoler, institutioner, kirker, interessegrupper, kultur- og erhvervsliv Af Lisbeth Hauge, Leder Herning Billedskole Ud over vores daglige undervisning her på billedskolen, deltager vi gerne i diverse arrangementer i byen. Vi har flere gange været tovholder/idemager/arrangør af store kulturprojekter i samarbejde med mange forskellige firmaer/organisationer og folkeskoleklasser. I fælles mål står der, at eleverne skal deltage i kulturprojekter. Derfor ser vi det som en af vores vigtige opgaver at kunne tilbyde disse store projekter, hvor enhver elev får en følelse af at være en vigtig brik i et stort projekt. Vi styrer projekterne, så det er overkommeligt at gå til for den enkelte lærer og klasse. Vi har heldigvis fået det ry, at vi har styr på det, så man kan trygt melde sig til et af vore projekter. Her et par eksempler: U21-EM i fodbold Sidste projekt vi var med i var U21- EM. Her blev vi spurgt om vi havde et forslag til noget der kunne byde velkommen til Herning Vores forslag var at få 300 skolebørn til at dekorere fodbolde, der skulle hænge i træerne i Fanzonen. Billedskolen inviterede lærere og deres klasse. Som lærer er det om at være hurtig med tilmeldingen, der går efter først til mølle princippet. Lærerne bliver inviteret til et møde, hvor de hører om projektet, undervisning i forbindelse med U 21 EM, og i dette tilfælde sætte snore i 300 skumfodbolde. Boldene tages med hjem, - dekoreres af klassen, afleveres på Billedskolen. Vi sørger for (i samarbejdet med parkafdelingen) at boldene kommer op i træerne, - og ned igen. Et tilsvarende projekt, dog meget, meget større var vores MØRKE- MÆND i forbindelse med Kulturfestival MØRKE i Midt/Vestjylland. Med andre øjne var et bogprojekt med anderledes firmaportrætter af 90 firmaer i Herning. Bogen blev til ved et samarbejde mellem et reklamebureau, to fotografer, Herning Billedskole og 10 af kommunens 4. klasser. En bog der ser på det enkelte firma med andre øjne. Først ser firmaet sig selv med andre øjne, derefter gør en fotograf det, og endelig ser en 4. klasses elev på firmaet med helt andre øjne, og fortæller Herning Billedskole Herning Billedskole er en forening med en bestyrelse Fritidshold ca. 210 børn og 60 voksne Desuden åbne værksteder, weekendkurser og store kulturprojekter samt projekter for skoler og institutioner 16 faste undervisere + diverse gæsteundervisere Fuldtidsansat leder derefter i billedsprog om firmaet. Med andre Øjne præsenterer menneskene bag virksomheder i Herning Kommune på en ny, spændende og befriende anderledes måde. Et opslag i bogen viser på den ene side et børneværk på den anden den professionelle fotografs værk. Som det sig hør og bør blev bogen udgivet ved et reales party hvor børn og voksne mødtes og diskuterede foto og værk. Her havde voksne og børn (der vel at mærke ikke kendte hinanden) noget at tale sammen om. Alene den oplevelse var det hele værd. Bogen blev en stor succes og udsolgt lynhurtigt. Jeg og de andre initiativtagere fik løn for arbejdet, men derudover fik et krisecenter og Ventilen overskuddet ved salget af bogen. Win win for alle parter. Hvorfor går du i Billedskole? Fordi jeg tegner på mit skrivebord, og så sagde min mor om det ikke var noget at komme på billedskolen. Asta 8 år 30 31

17 Billedskolen og lokalsamfundet Billedskolen i Billund Musik & Kulturskole arbejder blandt andet sammen med LEGO Fonden Af Billedskoleleder Eva Lillegaard Hansen, Billund Musik- og Kulturskole Billund Kommune har indgået et samarbejde med LEGO Fonden om at gøre Billund til Børnenes Hovedstad. Det betyder, at fokus på børnenes muligheder, bl.a. for at udvikle sig kreativt, er blevet større. LEGO Fonden er hermed blevet en aktiv medspiller i Billunds udvikling. Billedskolen indledte i foråret 2011 et frugtbart samarbejde med LEGO Fonden. Elever fra Billedskolens Billundhold blev bedt om at komme med deres drømme om, hvordan Billund kunne udvikle sig i fremtiden for at blive en endnu bedre by for børn. Billedskolen lavede i samarbejde med Camilla Uhre Fog fra LEGO Fonden og kunstner Marianne Steenberg en workshop for billedskolebørnene, hvor de kom ud på en drømmerejse og derefter tegnede deres visioner og drømme ned på papir. De mange tegninger tog Marianne Steenberg med sig hjem og puslede dem ved hjælp af indscanning og en projektor sammen til et stort, flot billede, der blev overrakt til borgmesteren ved offentliggørelsen af de første tiltag i forbindelse med Billund - Børnenes Hovedstad. I sæson udbygger Billedskolen og LEGO Fonden samarbejdet, idet Billedskoleleder Eva Lillegaard Hansen har fået tilført ekstra tid til at udvikle på det kreative område til glæde for Billedskolen, men også mere bredt for kommunens børn. I dette samarbejde er Billunds skoler, som er på vej til at blive én, en vigtig samarbejdspartner. Nye computere og software gør det muligt at starte undervisning op i animation og digitale billeder. De nye bærbare computere er med til at opkvalificere både Billedskolens og skolens undervisning. Det er LEGO Fonden, der donerer midler til computerudstyret og de Smart Boards, der bliver tildelt billedkunstlokalet, hvor nogle af Billedskolens hold også holder til. Igennem flere år har Billedskolen opbygget en mindre skrammelsamling inspireret af ReMiDatanken om kreativt genbrug og af Fantasy Design. Med LEGO Fondens støtte og i samarbejde med skolen arbejder Billedskolen videre på at opbygge et mere systematisk lager. Til glæde for børn og voksne fra hele kommunen arrangeres der dage med åbent værksted, hvor børn og voksne kan komme og være kreative med skrammeltingene, der får en helt ny værdi, når de bliver ordnet og sat i overskuelige systemer. De ekstra timer til billedskolelederen muliggjorde også et ugelangt projekt i forbindelse med Grindsted Festuge 2011, hvor Billedskolen indbød elever fra 4. og 5. årgang på Vestre Skole til et maleri på skolens cykelsti. I løbet af festugen tog Festormen form på asfalten, og børnene fik en anderledes oplevelse med sig. De opfandt sjove ben til ormen og flotte mønstre til kroppen. Ved ferniseringen var børnene klar til at cykle på ormen, så snart snoren var klippet af kommunens kulturkonsulent. Billedskolen har gennem årene samarbejdet med flere partnere i lokalsamfundet. Det har været med til at gøre Billedskolen mere synlig i lokalområdet, og det lokale netværk, kontakterne til erhvervslivet giver, er en stor støtte både på det personlige plan og på det økonomiske og praktiske plan. Talentudvikling Billedskolerne uddanner ikke kunstnere, men giver børn redskaber til at se og opleve billedkunst, til at arbejde med kreativitet og fantasi og til selv at arbejde skabende med billedkunstneriske udtryk. Men billedskolerne er naturligvis også en del af det omgivende samfund og af en visuel fødekæde. I en del større billedskoler, som har eksisteret i en længere årrække, er der derfor efterhånden også blevet behov for fortsætterhold og talentudviklingshold. Nogle er organiseret som BGK-hold (billedkunstnerisk grundkursus), der er en parallel til MGK på musikområdet, og de kan både fungere som forberedelse til de videregående uddannelser og som en videreførelse af billedskolernes arbejde med at styrke innovative og visuelle kompetencer. Det er i den sammenhæng værd at bemærke at BGK, talentudviklingshold og undervisningen i billedskolerne i det hele taget ikke er statsstøttet som musikområdet, men udelukkende kommunalt finansieret

18 Billedkunstnerisk Grundkursus, BGK Af Tove Kobberå, Leder af billedlinien på Aalborg Kulturskole Aalborg Kommune har i lighed med en række andre kommuner været med i forsøgsordningen for BGK (Billedkunstnerisk Grundkursus) og har således oprettet BGK Nord, der delvist har været finansieret af statslige midler. Udover at forberede unge i aldersgruppen år til optagelse på videregående uddannelser indenfor billedkunst, scenografi, arkitektur og design er formålet for BGK Nord at styrke og udvikle talentmassen indenfor det billedkunstneriske felt i Region Nordjylland. BGK udfylder således et vigtigt led i billedkunstens faglige og uddannelsesmæssige fødekæde, og med BGK er der sket en ligestilling mellem unge der ønsker at dygtiggøre sig indenfor musik (som kan søge optagelse på Musikalsk Grundkursus) og unge, der ønsker at udvikle deres talent indenfor billedkunst, arkitektur og design. Med vedtagelsen af finansloven for 2010 blev det desværre besluttet, ikke at videreføre den statslige pulje til BGK. BGK Nords fremtid er derfor i lighed med andre BGK er i landet - usikker. Kulturaftale Nordjylland har dog sikret BGK Nords fremtid frem til 2012 og aktuelt har Aalborg Kommunes Skole og Kulturudvalg besluttet, at driften af BGK Nord flyttes til Aalborg Kulturskole fra For BGK Nord har den statslige medfinansiering af BGK både været et økonomisk fundament og incitament for drift og udvikling af BGK. I Kunstrådets evalueringsrapport Huskunstnerordningen og Puljen til forsøg med kulturskoler og Billedkunstneriske Grundkurser (Pluss leadership, 2008) er konklusionerne som bekendt, at ordningerne generelt har været en succes og rapporten anbefaler entydigt en videreførelse af den statslige støtteramme til BGK tilbuddet. Vigtigheden af et fortsat statsligt økonomisk engagement i BGK skal ikke mindst ses i denne sammenhæng, idet Kunstrådet hermed vil kunne fastsætte målsætninger og kvalitative krav for de Billedkunstneriske Grundkurser. BGK Nord undervisningen foregår i egne lokaler i Nordkraft, hvor 3 faste undervisere/kunstnere er tilknyttet. Det ugentlige lektionstal er 12 og eleverne kan benytte værkstedet så ofte de ønsker. I hvert semester afsættes 48 lektioner til gæstelærerundervisning. Pt. har vi 18 elever fordelt på 3 årgange. Ålborg Kulturskole Billedskolen har ca. 600 elever Alle hold undervises i 38 uger. Central og decentral undervisning Aldersgrupper 2. 7 klasse Total 48 hold/ 119 lektioner ugentlig. 21 lærere er tilknyttet billedkunstfaggruppen

19 Øvelse gør mester - værktøjskassen på Horsens billedskole Horsens billedskole holder til på Horsens Kunstmuseum. Jannik Broz (JB) er leder af billedskolen og har desuden gennem en årrække stået for afviklingen af tegne-festivalen for børn og unge, DM i tegning. Her fortæller han om billedskolens tegneundervisning og den grundlæggende værktøjskasse. Interview ved Eva Ring (ER) måske har fået en god ide, at udfordre og diskutere ideen: Hvad nu hvis du i stedet gjorde sådan eller sådan? Hvad er forskellen? ER: Hvad skal eleverne bruge det til? J.B: Eleverne elsker at blive bænket bag et tegnebræt og få en opgave. Men på et tidspunkt når de frem til en proces, hvor de skal til at arbejde mere selvstændigt og søger et mere personligt og i sidste ende kunstnerisk udtryk. Når de har værktøjskassen, får de en meget bedre personlig følelse af at være i fremdrift. Den følelse af flow, når man kan sine redskaber og ikke skal spilde en masse tid på en skitse. Det duer ikke at have friheden, hvis man ikke selv kan lave en struktur. ER: Hvilke kompetencer får eleverne? J.B: Der er jo rigtig meget realitetssans i det her og det eleverne får med sig er meget bredt. Det handler ikke om at lære at tegne på en bestemt måde, men at finde sit personlige tegnesprog gennem opgaver og øvelser. De, som har en god værktøjskasse, er børn, der kan udtrykke sig, som kan udtrykke, hvad de tænker. Og selvfølgelig må man ikke kvæle barnets eget udtryk. Men når man taler om talent i denne her sammenhæng, så fylder talentet i virkeligheden ikke så meget, alle kan lære at tegne. Men det kræver mange timers øvelse at blive rigtig god. Jo større kompetencer eleverne har, jo højere er deres niveau. ER: Handler det også om undervisningsniveauet og billedskolernes placering i fødekæden, når vi taler om de videregående kunstneriske uddannelser? J.B: Det er vigtigt for mig at understrege, at det vi står for på Horsens billedskole, er en ud af mange måder at gøre det på, og vi tager ikke patent på en bestemt metode. Vi har en opgave med at hæve niveauet i forhold til de årige. Billedskolerne skal have det samme niveau for den aldersgruppe, som man har på højskolerne. Når eleverne kommer med et højt niveau fra billedskolerne, hæver vi niveauet generelt på de videregående uddannelser. Det er her vi skal vokse som billedskoler. ER: Hvad er billedskolens opgave? J.B: Det er selvfølgelig grundlæggende at stimulere elevernes almene kreativitet men på den anden side også at sørge for at de, på det rigtige tidspunkt, får lært værktøjskassen. At man henvendt til børn og gennem opgaver egnet til børn arbejder med grundlæggende tegneøvelser og lærer dem at kunne vise form f.eks. ved brug af cirkel og oval. At man i det hele taget giver eleverne nogle specifikke værktøjer, så man ved, hvad eleverne kan. Fra omkring 8 9 års alderen til omkring 13 år synes jeg, at værktøjskassen er meget, meget vigtig at få på plads. ER: Hvordan foregår det? J.B: Gennem øvelser på tid, lærerstyrede øvelser. Værktøjskassen har dels den traditionelle tilgang, altså sæt dig ned og få det lært. Noget mange børn kender f. eks fra fodbold, at man skal øve sig og øve sig for at blive teknisk god. Det nytter ikke noget, at man kun er god med højrebenet, hvis man vil spille elitefodbold. Men det er ikke ren tekniktræning. Sideløbende med det får man selvfølgelig også stillet opgaver af mere kreativ karakter. Det betyder altså ikke, at man ikke skal have det sjovt, men det handler om at få et ordentligt niveau. Elever, der har værktøjskassen, har et højere niveau rent tegnemæssigt end børn, der måske mest har oplevet at få ros for deres fantasi, eller for at lave en god kopi. Et eksempel: En elev kan tegne en side med Anders And, men her må man ind og spørge, om hun så også kan ændre sin tegning og tegne Anders And der kigger efter en flyver oppe i luften. Målet er, at børnene kommer til at kunne tegne det, de gerne vil. Hvis, værktøjskassen skal være god skal vi læringsmæssigt have den til at ligge på rygraden af børnene, det skal være lige så naturligt for dem at tegne som at cykle. Når eleverne når års alderen, og de kan udtrykke sig, er det tid til at gå over til mere projektorienterede opgaver. Udvikle elevens ideer og tale mere om hvad billedet skal kommunikere. Her handler det om at underviseren er meget vågen og kan få eleverne til at prøve nogle forskellige vinkler af, selvom de Horsens Billedskole 5 hold 6 18 år to undervisere sommerskole + sommercamp tilbud til børnehaver og skoler kurser for voksne Tegnefestival og DM i tegning se

20 Tegning som kommunikationsredskab Hugo Dines Schmidt, Arkitekt og industriel designer, partner VE2 Tegning er et kommunikationsredskab som børn bruger, før de formulerer sig skriftligt. De fleste børn mister fortroligheden med deres tegnestil og stopper med at tegne i løbet af de første skoleår. Dette er ikke unaturligt i og med, at folkeskolen har sit store fokus på fakta og knap så meget fokus på fantasi, og derved glemmes tegning som et kommunikationsredskab. Eleverne mister på den måde evnen til kreativ sparring de mister muligheden for kommunikation via tegning. Billedskolerne har fokus på fantasien og tegnelysten. Billedskolerne er med til at nære den kreative ild, som Danmark har en ambition om, at blive ved med at være kendt for. Evnen til at kunne udtrykke sine tanker og idéer grafisk er yderst vigtigt i den kreative udviklingsproces - et internationalt sprog, hvor en god skitse kan sige 1000 gange mere end ord! I mange erhverv er kommunikation via tegning afgørende. Du kan ikke lave arkitektur og design udelukkende ved at skrive - men du kan gøre det via tegning! Skolesamarbejde Billedskolerne har primært undervisningstilbud til børn og unge efter skoletid, men næsten halvdelen af billedskolerne tilbyder også billedprojekter til skoler, børnehaver og SFO. Nogle steder er det indarbejdet som kontinuerlige tilbud, mens det andre steder foregår som enkeltstående projekter. Med stadig flere kunstnere ansat i billedskolerne (ca. to tredjedele af underviserne) er der mange steder et tæt samarbejde i forbindelse med skoler og huskunstnerprojekter, hvor man bruger billedskolens ekspertise og/eller billedskolens ansatte kunstnere som undervisere. Billedskolerne laver i dag kunstprojekter med lige så mange skolebørn som det antal børn, der benytter sig af billedskolerne i fritiden

21 Billedskolerne og folkeskolerne Hvad kan skolerne bruge billedskolerne til? Af Søren Bechmann, fagkonsulent i Undervisningsministeriet (billedkunst og musik) En god investering Når Børn og Ungeforvaltningen i Aarhus Kommune giver økonomisk støtte til Aarhus Billed- og Medieskole, så er det fordi samarbejdet ses som en rigtig god investering, fortæller Marianne Holst Nielsen, som er konsulent i pædagogik og integration, i Børn og Unge Magistraten, Aarhus Kommune. Mange af kommunens lærere benytter sig af Aarhus Billed- og Medieskoles skoletjeneste. På denne måde kommer elever i Aarhus i nærkontakt med professionelle billed- og mediefolk og kan dermed udvikle deres billed- og mediesprog i tilknytning til skolens fag. Desuden er det inspirerende for læreres eget fokus på området at have professionelle lokale samarbejdspartnere. Aarhus Billed- og Medieskole har en tydelig pædagogisk og kunstnerisk profil, der efterstræber en legende, eksperimenterende og skabende tilgang, der giver eleverne mulighed for at reflektere over og forholde sig til verden. Netop disse kvaliteter er med til at gøre tilbuddet særligt værdifuldt. Børn og Unge har et godt samarbejde med Aarhus Billed og Medieskole, som vi ønsker at fastholde og udvikle til gavn for alle børn i byen fortæller Marianne Holst Nielsen. Der findes ikke et entydigt svar på dette brede spørgsmål, hvilket nok især skyldes det faktum, at en billedskole ikke er en entydig størrelse. Nogle billedskoler er organiseret som foreninger, andre er etableret i nær tilknytning til et kunstmuseum eller et bibliotek bare for at nævne nogle af de mere organisatoriske sammenhænge. Billedskolerne har med andre ord et lokalt præg, hvilket helt naturligt også medfører bestemte lokale muligheder. Der findes imidlertid et væsentligt forhold, som kendetegner billedskolerne på tværs af deres organisatoriske struktur billedskolerne gør det muligt for eleverne at komme tættere på den professionelle kunst. Dette kan komme i stand ved dels rent fysisk at fungere under samme tag som et museum eller lign. og dels ved i høj grad at anvende praktiserende og professionelle kunstnere som en slags mestre, der kan skabe en form for kunstnerisk praksis sammen med eleverne. En sådan praksis kan åbne et alternativt læringsrum for eleverne og give dem mulighed for at tilegne sig viden på nogle præmisser, som i højere grad baserer sig direkte på kunsten. Eleverne får så at sige mulighed for at forbinde sig selv og deres læring med den kulturelle virkelighed, som manifesterer sig på museer, i det offentlige rum og på professionelle kunstudstillinger, fordi de kommer tættere på professionelle kunstneriske produkter og arbejdsprocesser. Billedskolerne kan med andre ord trække i en retning, hvor skolens kultur harmoniseres med væsentlige elementer i den omgivende kultur hvis billedskolerne og folkeskolerne altså arbejder sammen. Undervisningsvejledningen for faget billedkunst anfører tydeligt, at: Hvor det er muligt, opsøger lærer og elever museer og udstillinger. 7 Vejledningen angiver i forlængelse heraf en række eksempler på, hvorledes et sådant møde kan indgå i undervisningen. Vejledningen ligger i denne sammenhæng i forlængelse af Fælles Mål, hvor det 7 Fælles Mål, Billedkunst, undervisningsvejledning for faget, side 32. i trinmål efter 5. klassetrin hedder sig, at: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum og internet i eget billedmateriale. Det antydede faglige fokus i Fælles Mål og vejledning knytter sig primært til ét af fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder nemlig Billedkundskab. Med billedskolernes brede tilgang til kunsten kan mødet med den professionelle kunst brede sig ud over det rent kundskabsmæssige til også at nærme sig de øvrige CKF er nemlig Billedfremstilling og Visuel kommunikation. Herved skabes en mere bestandig vekselvirkning mellem fagets indholdsområder i relation til den professionelle kunst, hvilket er helt centralt for udvikling af egentlige kompetencer. Det korte svar på spørgsmålet må på denne baggrund være: Til at komme tættere på kunstens forunderlige univers

22 Det særlige sted billedskolens samarbejde med skolerne Af Eva Ring, Leder af Billedskolen i Tvillingehallen, København Ifølge Anne Bamford-rapporten "The lldsjæl in the Classroom" fra 2006, holdes det skrantende billedkunstfag og de andre musisk-kreative fag i skolen oppe af ildsjæle, og der er stærkt brug for dokumentation af fagenes betydning i hele skoleforløbet og en større videndeling indenfor undervisningen i de musisk - kreative fag i skolerne i det hele taget. I rapporten kædes arbejdet med disse fag sammen med bedre indlæring i andre fag, noget der i øvrigt ikke mangler dokumentation for på internationalt plan. Rapporten efterlyser også partnerskaber og samarbejder, der sikrer at der sker en udvikling på området. Billedkunstfaget i de danske folkeskoler er beskåret ind til benet, og af de elever, der har billedkunst som valgfag, er der flest piger. På mange skoler må man ud i at søge eksterne projektmidler til enkelte klasser for at sikre kvalitet og fordybelse. Med enkeltstående bevillinger til afgrænsede forløb, udvikles der et hav af fantastiske projekter, men de gode landvindinger har det med at fortabe sig ved projektets afslutning, og ofte er det svært at finde en praksisorienteret beskrivelse af projekterne, så de gode erfaringer forplanter sig til skolens øvrige undervisning. Billedskolen griber udfordringen Det er i den sammenhæng interessant at se på, hvordan billedskolerne kan komme til at spille en større rolle som udviklings- og dokumentationsrum for de kunstneriske fags betydning for læring og trivsel i skolerne - dels ved at gå i partnerskab med skolerne, dels ved at insistere på at være særlige steder for læring, med kunstneren i centrum og en procesorienteret, eksperimenterende tilgang. En oase af muligheder I Københavns Kommune er Billedskolen i Tvillingehallen det særlige sted, hvor billedkunstundervisningen har optimale vilkår og hvor undervisningen varetages af undervisere med en kunstnerisk baggrund. Billedskolen er med sine fantastiske rum og lysindfald et stemningsfuldt og roligt sted, der med værkstedsrum og skiftende udstillinger er en oase for eleverne og deres lærere. Skolen repræsenterer billedkunstfaget og er med til at sikre, at lærerne i folkeskolerne kan hente inspiration til egen undervisning gennem deltagelse i billedprojekter, via projektbeskrivelser, billeder på hjemmesiden og gennem tilbud om kurser og workshops. Den vigtige dokumentation for, hvad der virker og hvordan erfaringerne fra projekterne understøtter læringen i andre fag, er noget vi løbende arbejder med gennem evalueringer, tilbagemeldinger fra skolerne og vores netværk af billedkunstlærere. Billedprojekter for skoleklassergennem 20 år Billedskolen i Tvillingehallen har over 20 års erfaring med udvikling af billedprojekter specielt til skoleklasser. Det skyldes, at samarbejdet med skolerne helt fra starten har været en del af skolens grundlag, og at der har været politisk vilje til at sikre projekterne økonomisk. Dermed er billedskolen blevet en vigtig aktør i udviklingen af billedkunstfaget. Gennem 65 årlige projekter af 3-4 dage får 1500 børn og unge mulighed for at opleve det særlige rum for læring, som billedskolen tilbyder. Billedprojekterne kan tage udgangspunkt i en bestemt kunstnerisk retning eller udtryk eller samle sig omkring særlige tematikker eller metoder. Projekterne kan også have karakter af kulturarvsprojekter, hvor samarbejdet med kunstmuseer og andre kulturinstitutioner er med til at kvalificere projektet i Tvillinghallerne yderligere. Her starter projektet ofte med et besøg og en omvisning på en udstilling. Billedprojekterne kan være tværfaglige projekter, hvor billedkunst spiller sammen med matematik, naturvidenskab eller dansk. Projektet kan også være forankret i skolens eget lokalområde, for eksempel som et udsmykningsprojekt. Alle billedprojekter afsluttes med en udstilling et signal til børnene og de unge om, at deres billeder værdsættes og skal ses. Hvad kan billedskolen tilbyde skolerne? Billedprojekterne er med til at sikre, at alle elever, ikke kun de mest privilegerede, får mulighed for gennem deres skole at møde kunsten i øjenhøjde og opleve glæden ved at fordybe sig i en skabende billedproces i fællesskab med andre. Billedprojekterne bidrager til fælles kulturel dannelse og til at gøre eleverne bevidste medskabere og medfortællere i en visuelt orienteret kultur. Hvad er det så billedprojekterne kan tilbyde skolerne? Eleverne bliver inviteret ind som deltagere i kreative processer og udfordret på deres vante metoder og forestillinger. Ideer udvikles i dialog med andre, gennem skitsetegning og modelbyggeri - arbejdsmetoder som kan overføres til andre fag og arbejdsprocesser. Billedprojekterne tilbyder fordybelse og sammenhæng i et 3-4 dages projekt, som ikke altid er mulig i en travl skolehverdag, hvor alt er skemalagt. Mødet med en kunstner, der virkelig brænder for og kan formidle sit felt Eleverne får plads til at udfolde sig, projekterne er planlagt med brug af gode materialer og værktøj tilpasset projektet - og rummet er indrettet, så man kan arbejde i stor skala. Eleverne kommer væk fra A4- arket og får kroppen med. Det sker ofte, at elever, som lærerne kan opleve som problematiske hjemme på skolen, folder sig ud i billedprojekterne og viser nye kompetencer. Lærerne fra skolerne, der følger klasserne på billedskolen, får et blik udefra på deres elever. Lærerne fra skolerne modtager en sidemandsoplæring i billedskolelærernes metoder, når de deltager i projekterne og kan bruge erfaringerne direkte i deres egen undervisning. Billedskolen udfylder en vigtig rolle som et særligt sted, et rum for fordybelse, udforskning og eksperimenter. Men også som rum for faglig dialog og partnerskaber med skolerne

23 Nye ambitioner Hvordan man som billedskole redefinerer sig i et tværgående udviklingssamarbejde Af Elisabeth Momme, Leder af Børnekulturcentret i Toldkammeret, Helsingør Hvad gør vi, hvorfor gør vi det, og hvad er det, vi ikke gør i forvejen? Som billedskole må vi hele tiden stille spørgsmål for at udvikle os. I mange år har vi arbejdet med billedkunstværksteder som tilbud til skoler og dagtilbud og som fritidsundervisning. Vi har skabt unikke møder mellem børn og mesteren, den professionelle kunstner. Fokus har været på kunstens egenværdi. En lille tvivl sniger sig dog ofte ind, når klasserne er draget tilbage til deres skolehverdag. Hvilket aftryk satte vi, og hvilke betingelser har deres erfaringer for at blive anvendt? I kvalificeringen af vores samarbejde med skoler og dagtilbud har vi gjort mærkbare fremskridt, når lærere og pædagoger er blevet inddraget i planlægningen på et meget tidligt tidspunkt. Men indtil nu har denne inddragelse begrænset sig til det praktiske omkring besøget og til en informativ introduktion om roller og metode i billedværkstedet. Billedkunstens nye rolle Med de seneste års globale fokus på nytteværdien af de kreative kompetencer og det deraf følgende adelsmærke til kunsten og de kunstneriske processer, har billedskoler en mulighed for at redefinere sig, fra at være en luksus til at være en væsentlig bidragyder til et bedre samfund. Denne nye rolle er spændende, men er også en udfordring, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden, for ikke at komme til at devaluere værket og kunsten til processer med en samfundsøkonomisk forpligtigelse. Børnekulturcentret i Toldkammeret indgik i begyndelsen af 2011 et samarbejde med Lektor Lotte Darsø ph.d i innovation ved DPU/ AU og Center for Pædagogisk innovation på læreruddannelsen Metropol. Børnekulturcentret stiller sig til rådighed som praktisk platform for KUNSTSKAB laboratoriet for kunst, kreativitet og sansning i et pilotprojekt rettet mod Fremtidens skole. Særlige, faglige kompetencer Børnekulturcentrets motivation for at deltage er at udvikle sig som kulturinstitution. Vi vil undersøge, hvilke særlige faglige kompetencer vi råder over, hvordan vi kan blive bedre til at formulere os omkring disse, og hvordan vi kan bidrage til en tværgående læringsplatform, hvor styrken ligger i de mange forskellige fagligheder, der findes inden for forskning, læreruddannelsen, grundskolen, kulturinstitutionen og hos kunstneren. Udfordret på fagligheden I forberedelsesperioden har der været tæt dialog og en række workshops hvor lærere, skoleledere, pædagogiske konsulenter, børnekulturkonsulenten, Børnekulturcentrets medarbejdere og studievejledere fra Metropol, bachelorstuderende og kunstnere har deltaget. Alle har vi på egen krop Børnekulturcentret i Helsingør Center for kunst, kreativitet og sansning Udvikler og producerer oplevelses- og undervisningskoncepter som udstillinger, koncerter og workshops for institutioner og som fritidstilbud. Forskning og udvikling af tværgående læringsplatforme for kreativitet lokalt og regionalt Kommunal institution siden oplevet at blive revet ud af vante forestillinger, ladet os udfordre på vores faglighed, og ikke mindst har vi arbejdet rigtigt meget med at styrke relationer og finde et fælles sprog om de meget svære begreber kreativitet og innovation. Kunstnere og bachelorstuderende i fagene billedkunst og materielt design har i fællesskab eksperimenteret med innovationsprocesser og har sammen tilrettelagt de praktiske forløb for 15 skoleklasser. Projektet er støttet af huskunstnerordningen og gennemføres i løbet af efteråret Vejen Ved proaktivt at forholde sig til kommunale og nationale strategier og budgetter, finder vi sprækker til ny viden og vækst. Vi dyrker lokale og nationale netværk og tværfaglige alliancer. Vi er aktive, når der skabes politik lokalt såvel som nationalt. Det er gennem omvejen de nye perspektiver dukker frem, og måske viser der sig en genvej

24 Film i fokus - et modelforsøg med unge og film Aarhus Billed- og Medieskole deltager sammen med Station Next, Lommefilm og konsulenter fra Børn og Unge, Aarhus Kommune i et filmprojekt SUB-FILM, som netop har modtaget midler til en 3-årig forsøgsperiode af Børnekulturens Netværk under Kulturministeriet. Af Hanne Algot Jeppesen, Leder af Aarhus Billed- og Medieskole Aarhus Billed- og Medieskole er tovholder i et stort filmprojekt, hvor vi arbejder tæt sammen med øvrige filmaktører i Aarhus. Aarhus Billed- og Medieskole indgår løbende i forskellige samarbejdsprojekter og har mange typer af samarbejdsrelationer. Det giver os mulighed for fordybelse i og udfoldelse af fagområder/kunstarter over en længere periode til glæde for børn og unge i kommunen. I projektet SUB-FILM ønsker vi at lade unge fra Aarhus forstæderne komme til orde og styrke unges fortælleevner. Der er en tydelig tendens til, at unge fra bestemte områder ikke finder vej til de muligheder, der findes for at arbejde med film. Vi mangler historierne fra de miljøer, og filmmiljøet mangler et bredere rekrutteringsgrundlag. Unge fra forstæderne rundt om Aarhus skal have mulighed for at rette kameraerne mod sig selv. De unge skal have mulighed for at komme til orde og vise deres hverdag og ståsted i livet. Med SUB-FILM giver vi med andre ord plads til unges fortællinger, hvor de selv er filmproducenterne. Det kræver organisationer/institutioner med en vis kapacitet ledelsesmæssigt og personalemæssigt - at bære projekter. I veletablerede institutioner kan projekternes erfaringer efterfølgende implementeres og videreføres, hvilket naturligvis er en værdifuld dimension. I SUB-FILM er et langsigtet mål at få forankret filmarbejdet med skoleklasserne som en blivende aktivitet på skolerne med håbet om at i hvert fald en af de deltagende folkeskoler kan opnå status af filmprofilskole. Aarhus Billed- og Medieskole 300 elever på fritidshold elever i skoleforløb 300 elever i projektforløb 19 eftermiddagshold + 15 weekend- og feriehold 65 skoleforløb Løbende udstillinger, åbne workshops og større udviklingsprojekter Vi har en ledelse og administration til den daglige drift og udvikling af skolen. Aarhus Billed- og Medieskole er en selvejende fond, der drives med driftstilskud fra Aarhus Kommune

25 Billedskoler på kunstmuseerne Billedskolernes samarbejde med kunstmuseerne er en meget vigtig del af billedskolernes arbejde, både direkte i undervisningen og som inspiration til og udveksling med underviserne. Mange billedskoler har et besøg på kunstmuseet som fast del af undervisningen. Desuden er der samarbejde med formidlerne på kunstmuseerne, og endelig har mange af landets kunstmuseer billedskoler, som med deres særlige muligheder kan bidrage til ny udvikling af billedskolerne

26 En symbiotisk helhed Vejen Kunstmuseum og Vejen Billedskole Af Teresa Nielsen, Museumsleder Da Vejen Kunstmuseum blev opført i 1924, var det ikke med skiftende udstillinger, og det lå heller ikke i tiden at arbejde med formidling. Siden har området udviklet sig, og nye tankegange om udstillingspraksis og formidling er gradvist kommet til og har fundet sin plads. I dag er formidling på Vejen Kunstmuseum mange ting: det kan være måden vi præsenterer samlingerne, så de taler direkte til publikum og ikke behøver skiltning eller netop måden vi i tekst og billeder kan give gæsterne nøgler til at gå på opdagelse. Stoflighed og taktilitet i værkstedet Formidling på Vejen Kunstmuseum har tidligere handlet primært om ord, øje og øre, men de seneste år har vi udfordret flere sanser. Vores udstillingskerne er værker af billedhugger og keramiker Niels Hansen Jacobsen ( ). Det er ofte tredimensionelle værker med en stoflighed og struktur, som taler til publikums lyst til at røre ved tingene. Siden 2002 har det været muligt for os at afholde værkstedsaktiviteter i både vinter- og efterårsferierne, og der er bl.a. arbejdet med mosaik, grafik, maleri, vævning, animation, stofmaling, eksperimenterende keramik, tegnefilm og meget andet. Ofte har der været en nær sammenhæng mellem vores aktuelle særudstillinger og aktiviteterne i værkstedet. I efteråret 2009 var inspirationen Elof Riseybes mosaik Dødedansen, som affødte mosaikker i ituslået keramik eller perleplade, hvor børnene kunne se deres egne tegnede motiver gennem de gennemsigtige plader. Vejen Billedskole en del af Vejen Museum Fra 2005 har museet dannet rammen om den foreningsdrevne Vejen Billedskole. Billedskolen giver et direkte samspil med de mange småbørnsfamilier, der ellers ikke er museets hyppigste gæster, men de deltager jævnligt i billedskolens særarrangementer. I selve undervisnings-sæsonerne i forår og efterår har billedskolen op til 80 elever i ugen, inklusiv ungdomsskoleelever. Det er især børn i alderen år der bruger billedskolens tilbud, men også de helt små ned til omkring 4 år. Gennem de seneste år har det med løse midler (f.eks. fra Huskunstnerordningen) været muligt at knytte en af billedskolens lærere til museets formidlingsafdeling. Det har betydet et afgørende løft i tilbuddene til skoler og andre grupper. Siden billedskolens oprettelse er der opstået en synergi mellem dens lærere og museet og mellem aktiviteter i billedskolen, museets ferieværksteder og tilbud til skolerne. Hvor vi tidligere hyrede skiftende kunstnere udefra til at stå for ferieværkstederne, er det nu billedskolens egne lærere, der forstår undervisningen. De udfordrende og spændende aktiviteter i billedskolen har desuden været med til at gøre Vejen Kunstmuseum til et sted, som børn og unge gerne bruger på samme måde som de bruger byens bibliotek. Lokaler Vejen Billedskole bor i et istandsat pulterkammerloft oppe over museets sær-udstillingssale. Her kan elever og lærere slå sig løs. Det er et brugsrum, hvor der må arbejdes kreativt. I slutningen af 2010 gav Vejen Kommune stedet et fabelagtigt løft: Da museet fik nyt tag, blev der indsat rytterlys svarende til det ovenlys, der findes i museets ældste sale. Billedskolens loft er blevet åbnet, og der er opstået et velbelyst atelierrum. Når renoveringen er færdig, vil det fremover være muligt at have to billedskolehold hver eftermiddag i forårs- og efterårssæsonen. Kreativitet i undervisningsforløb I arbejdet med billedskolens undervisningsforløb foregår en produktudvikling, hvor der høstes erfaringer om hvor og hvad, der rykker. Helt centralt står koblingen af ord, billede og aktivitet. Det direkte møde med kunsten gennem museets originale værker og de konkrete arbejdsprocesser i værkstedet, giver resultater i skolerne, når en klasse har haft et undervisningsforløb. Samspillet mellem kunstmuseet og billedskolen, og de tilbud vi kan lave sammen, fungerer desuden for nogle unge som et springbræt til at søge videre på kreative ungdomsuddannelser og længerevarende kreative uddannelser, f.eks. designskolerne og animationsskolen. Holdning kan omsættes til handling I forlængelse af de mange gode resultater kunne vi godt tænke os, at kommunens politikere ville opprioritere timer og midler til de kreative fag i skolerne i Vejen Kommune. Det vil med sikkerhed være gavnligt i en tid, hvor vi og vores efterkommere for alvor skal leve af vores kreativitet og især set i lyset af, at de gode oplevelser med kunstens verden smitter beviseligt af på lysten til at arbejde kreativt med skolens øvrige fag! Vejen Billedskole 80 elever 6 hold + weekend- og feriehold 4 14 år Fra 2005 har museet dannet rammen om den foreningsdrevne Vejen Billedskole

27 Krøller fra Eckersbergs tid Formidling af Guldalderen til frisørskolen, billedskolen og museets gæster Af Bente Sonne, Formidlingsinspektør Museum Sønderjylland Kunstmuseet Brundlund Slot Formidlingsprojektet har flere formål: Kunstmuseerne er for alle, og vi vil i Museum Sønderjylland gerne åbne døren for så mange samfundsgrupper som muligt. Ikke kun i bogstavelig forstand, men også ved at være inviterende i den måde, vi henvender os på og formidler kunsten. Eckersberg som rollemodel Som kunstformidler i Sønderjylland så jeg et særligt potentiale i C.W. Eckersberg med hensyn til at formidle Guldalderen til mange mennesker på egnen. Eckersberg havde trådt sine barnesko tæt på Aabenraa og nåede toppen af dansk kunst i Guldalderen, hvor han kom til at præge kunstlivet i København. Eckersberg var en kunstner, der både var lokal og havde succes nationalt. Der var der mulighed for både identifikation og ejerskabsfølelse for børn og voksne i Sønderjylland og samtidig var han eksemplarisk, et positivt eksempel på, at det kan lykkes, hvis man kan og vil noget med kunst. Åbenrå Billedskole 40 børn 4 hold 2 undervisere + deltidsleder aldersgrupper fra 4. klasse Eget værksted På Kunstmuseet Brundlund Slot har vi gennemført en række formidlingstiltag med C.W. Eckersberg som omdrejningspunkt for at styrke børns, unges og voksnes interesse for ham, som lokal maler, vi kan være stolte af, og som den kunstner, han var i sin tid. Men det har også været vigtigt for os at vise, hvordan han kan være til inspiration for os i nutiden. En vifte af projekter Vi har f. eks. haft et stort skoleprojekt, Eksperimenter med Eckersberg, hvor skoleklasser i faget billedkunst lod sig inspirere af et bestemt værk og bagefter udstillede deres arbejde på museet. Billedskolen har arbejdet med paletten i et af hans billeder eller med blonder og transparente malemåder, hvor erfaringerne blev brugt i egne billeder. I 2009 og 2011 gennemførte vi to workshops Kjoler og Krøller fra Eckersbergs Tid, hvor frisørskolens elever, billedskolens elever og børn fra Aabenraas skoler fik mulighed for at arbejde med Guldalderens stil og design på en nutidig måde. Formidling til frisørelever Frisøren er en hårdesigner, der har brug for inspiration til nye måder at formgive frisurer. Eleverne skal lære at finde kilderne til inspiration, og en af de mulige kilder er billedkunsten. Frisøreleverne er unge mennesker, og museet vil gerne medvirke til, at de opdager Guldalderen som inspirationskilde gennem mødet med maleren C.W. Eckersberg. Eleverne fra Hair Academy, Aabenraa, fik på deres besøg på udstillingen på museet foræret en bog om C.W. Eckersberg af museet. Bogen indeholder gengivelser af Eckersbergs værker, hvor man kan se datidens frisurer i mange udgaver med en del forskellige detaljer. Bogen blev brugt hjemme på skolen som et redskab til at planlægge skolens del af formidlingsprojektet. På den aftalte dag kom en lærer og seks elever fra skolen. Tre af eleverne skulle være model og tre skulle skabe en frisure under ledelse af læreren og med udgangspunkt i Eckersberg. De etablerede en salon i et udstillingsrum med en ophængning af kunstnerens værker på væggene. De arbejdede med en gengivelse af en guldalderfrisure, men også med at bruge detaljer fra Guldalderens hårmode i en mere nutidig frisure (modellen i den røde kjole). Billedskoleelever tegner krøller De fleste af Billedskolens elever syntes umiddelbart, at C. W. Eckersberg tegnede og malede virkeligt godt, fordi han var dygtig til at gengive ting efter virkeligheden. Det er et træk, der næsten altid vækker børns respekt. Alligevel oplever de ofte hans ting gennem et filter af fortid. De mørke farver, personernes tøj og fremtræden, de gamle rammer. Der bliver let en afstand mellem børnene og værkerne, og det er svært for dem at forestille sig, at det er virkelige mennesker af kød og blod, der har malet billedet eller er billedets motiv. Eleverne blev inviteret til at tegne på skift i udstillingen, mens frisøreleverne arbejdede med frisurerne. De syntes, det var en spændende udfordring at tegne, mens håret blev sat a la Eckersberg, og det var klart, at der blev et NU over det hele, som løftede C.W. Eckersberg op af støvet for dem. Et NU som både blev skabt af frisørelevernes arbejde, og af billedskoleelevernes egen aktive og handlende tilstedeværelse i det samme rum. At tegne er at se. Og det man kan tegne, fæstner sig. Det er klart, at stil og form blev set i længere tid af billedskolens elever, mens de tegnede. Er det pop-formidling? Det er min egen oplevelse, at god kunst kan sælge sig selv uden formidlingsprojekter, i hvert fald til mennesker, der i forvejen er tilstrækkeligt nysgerrige, interesserede og kyndige. Men det er også min erfaring, at man ikke skal være bange for tiltag, der kan skabe og stimulere en interesse hos både børn og voksne både blandt de, der i forvejen har nogen forudsætninger og i særdeleshed hos mennesker, der måske besøger et museum for første gang. Når man ser det ske i virkeligheden, forstummer al snak om pop-formidling. Den gode og spændende udstilling er stadig kunstmuseets vigtigste formidlingstiltag, og vi skal ikke tivolisere museerne. Men andre formidlende arrangementer i udstillingen kan i høj grad forstærke publikums interesse og udbytte af den

28 Her forstås samtidskunsten med kroppen Af Louise Hauerberg, Leder af Børnehuset, Lousiana Louisiana Børnehus har med stor succes kørt billedskoler for børn i mange år. Sigtet med Billedskolen er at formidle kunsthistorie, samtidskunst og kunstnernes kreative processer gennem en dialog med en kunstformidler. Hver billedskolegang har sin egen ramme med et tema, en kunstner eller en teknik. Vi starter med at tage børnene med ud på museet, så de sidder foran værkerne og derved får en autentisk oplevelse med kunstværket. Sammen men en kunstformidler udforsker børnene igennem dialog, hvordan værket er blevet til, hvilke materialer og teknikker der er brugt, hvilken kunstner, der har skabt det. Fingrene i materialet Kunstformidleren og børnene åbner i fællesskab kunstværket op, og kigger sammen på det. På den måde er børnene aktive i læringsprocessen, og det bliver meningsfuldt for børnene, når de selv får sat deres ord på, hvad de ser, og på hvad kunst er for en størrelse. Mødet med kunsten må gerne være en sanselig oplevelse, for det lejrer sig godt i kroppen og i hjernen. Så de små børn skal bruge deres krop i formidlingen f.eks. stå som en skulptur, male med hånden og kroppen som i actionpainting, og de kan også tegne eller forme en skitse med blyant eller modellervoks. Når børnene får fingrene i materialerne, lagrer det sig i langtidshukommelsen. Sanselige erkendelser Vi skaber sanselige erkendelser ved at gribe i børnenes eget livsunivers, ved at vi i dialogen bruger børnenes egne ord og erfaringer samt deres nysgerrighed, således at der opstår en betydning for dem og kunsten bliver relevant for dem. Efter mødet med kunstværket på museet skal børnene ned i værkstedet og arbejde med udgangspunkt i de kunstværker de har set pågældende dag. Her afprøver de selv de samme teknikker og materialer, som de lige har set og snakket om ude på museet. Og her skal de selv afprøve kunstnernes kreative processer og selv foretage valg i udtryk. Fortrolighed med samtidskunsten Louisiana Billedskole tager afsæt i det konkrete møde mellem elev, værk og underviser. Den dialogbaserede undervisning foran kunstværkerne bruger vi til at stimulere elevernes visuelle indtryk og åbne for forskellige betydningsdannelser i mødet med kunsten. Således bliver børnene fortrolige med samtidskunsten og den visuelle verden, der omgiver dem, og vi håber på at de via de gode, autentiske oplevelser bliver fremtidens museumsgæster der ikke kan undvære kunst! Organisation En tredjedel af billedskolerne er en del af eller har et administrativt samarbejde med en samlet kulturskole. Andre er eksempelvis organiseret som foreningsdrevne billedskoler med kommunalt tilskud, kommunale billedskoler, private billedskoler eller som en del af et kulturhus eller kunstmuseum. Den mangfoldighed og forskellighed, der er i billedskolernes organisering, opfattes oftest af billedskolerne som en styrke, der giver dynamik og gensidig inspiration, både lokalt/ kommunalt, regionalt og nationalt. Dog må man konstatere, at der stadig mangler ansættelse af ledere, og at der stadig lægges megen frivillig, ulønnet arbejdskraft i området. Der er både hos billedskoler og samarbejdspartnere et udbredt ønske om landsdækkende overordnede lige vilkår, rammer og økonomi for alle kunstarter, hvilket ikke betyder et ønske om kunstarternes ensliggørelse eller om samme organisering i alle kommuner. Det er derimod vigtigt, at særfagligheden og udviklingsmulighederne styrkes, og at synligheden af fagområdet og den faglige ledelse kan bibeholdes, når billedskolerne indgår i samarbejde med andre områder. Louisiana Billedskole Hold: 4-6 år, 7-10 år og år Louisiana Børnehus har haft billedskoler for børn i mange år Billedskolen har aldersdifferentieret undervisning Børnehus/Billedskole 54 55

29 Kulturskoler I landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og i flere ledernetværksgrupper i billedskolerne arbejdes der på at skabe lige vilkår for kunstarterne og dermed en overordnet fælles lovgivning. Desuden indgår landsforeningen i tværgående arbejdsgrupper med samme formål, eksempelvis Kulturskolesamrådet. Det er sjovt at lave en megastor edderkop af hønsenet og papmaché. Niels 7 år Fælles ønske om en kulturskolelov Af Ulla Voss Gjesing, Kulturskoleleder, Den Kreative Skole, Silkeborg formand DMKL (Danske Musik- og Kulturskoleledere), medlem af Kulturskoleudvalget og Kulturskolesamrådet Alle børn og unge i Danmark skal have mulighed for at modtage kvalificeret undervisning i alle kunstarter. For at opfylde denne målsætning, har Danmark brug for en kulturskolelov på linje med, hvad man har i Norge og Sverige! DMKL deltager i øjeblikket i to landsdækkende grupper, som arbejder for sagen: Kulturskolesamrådet, som er bredt sammensat af folk fra billedkunst-, danse-, teater-, tekst- og filmverdenen samt DMKL s Kulturskoleudvalg. Vi ønsker, at få den nuværende musikskolelov med tilhørende økonomi udvidet til at blive en musik- og kulturskolelov med tilhørende udvidet økonomi. Det kan være svært i disse tider at se, hvor en udvidet økonomisk ramme skal komme fra, men det forhindrer os ikke i at arbejde for at tilvejebringe lige vilkår for alle børn og unge i hele landet uanset om de brænder for at spille, male eller danse. Vi vil i fællesskab sætte kulturskolevirksomhed på dagsordenen på alle niveauer fra de enkelte kommuner over Folketingets Kulturudvalg til Kulturministeriet, idet vi opfatter vores målsætning som en statsopgave, der hurtigst muligt bør lovgives om. Må musikskolelovens mangeårige succes brede sig til alle kunstarter og må højt fagligt niveau udbredes over hele landet til inspiration og dygtiggørelse af Danmarks kreative potentiale: alle vores børn og unge. DMKL (Danske Musik- og Kulturskoleledere) er en ret ny forening, som danner fælles forum for alle kommunernes ledere indenfor Musik- og Kulturskoler, der arbejder under musikskoleloven. se

30 Musiske skoler eller en innovativ kulturskole Lene Degett, Leder af Billedskolen i Bornholms Musik- og Billedskole Billedskolen blev fysisk tænkt med ind i et nyt kulturhus, Raschs Pakhus, som udvidelse af Bornholms Musikhus midt i Rønne med VUC, Musikskolen og Musikhuset som nærmeste naboer. Biografen, Museet, Hjorths keramikfabrik og Teateret med Dramaskole i 5 minutters afstand. En ideel placering med de kulturbærende institutioner indenfor rækkevidde, børn og voksne i daglig omgang og regionalbusser til hele øen rundt om hjørnet. Samarbejdet var lige for, etablerede institutioner og frivillige kulturstøtter i området, kunst- og kulturformidling til børn og unge var på alles læber i dette kulturcentrum. Dramaskolen, Billedskolen og Musikskolen udviklede DRAMUBILprojeketer (læs DRAma, MUsik og BILlede) for at lære hinanden at kende og udfordre hinanden i et fælles forum. Her kunne både elever og lærere eksperimentere, udvide grænser og udvikle nye musiske udtryk. Arbejdet udviklede sig i dialog med Daginstitutionsområdet, Folkeskolen og Pædagogisk og var båret af opstartens eufori, huskunstnerordninger og innovative tanker. Arbejdet med de mange intelligenser og kreative udtryk i et mangefacetteret musisk miljø skabte et udviklende fællesskab for en stund. Billedskolen og galleriet blev tvunget til flytning i I en lokalitet lidt væk fra centrum i en gammel Badstue/Elværk blev der sat skub i nye drømme med nye samarbejdsmuligheder med Multietnisk Kulturhus og med unge og kunstnere i Kunstnerisk legestue. Vi blev genhuset i et mere ensomt sted og samarbejdet blev mere uformelt og båret af ren frivillighed uden økonomisk medvind. Samtidig tonede DRAMUBIL-samarbejdet og de kreative samarbejdsprojekter mellem skolerne ud. Tid, råd og kræfter til at holde et inspirerende samarbejde oppe i en uformel kulturskole er begrænsede. Skolerne ligger måske for langt fra hinanden. Vi falder ikke over hinanden i det daglige, vi har meget forskellige vilkår og kultur og kæmper for at varetage vores kerneydelser under budgetterne. Vores samarbejde bliver derfor mere til den fælles folder under overskriften Musiske skoler. Vi understøtter hinandens arrangementer med udsmykning, indslag og musik og forsikrer hinanden om at vi gerne vil hinanden meget mere i et udviklingssamarbejde. Billedskolen samarbejder bredt med øens kunstnere og kulturinstitutioner. Det er meget tidskrævende og selvfølgelig svært for en lille billedskole at holde samarbejdsdampen oppe i en økonomisk trængt tid på en stor ø med dyr og dårlig udbygget infrastruktur og et faldende børnetal. Kulturskolen eller Musiske Skoler med en mere formaliseret tilgang til at udvikle og udbygge det musisk-kreative felt i et spændende fælles miljø er velkomment, så der kan skabes visionære ideer til glæde for børn og unges kunstneriske og kulturelle udvikling. Viljen til at styrke hinanden og et kreativt samarbejde er stort på alle lokale fronter, men tid og økonomi til at udvikle og søsætte en innovativ kulturskole mangler. Tiden må snart være moden til at støtte udkantsområder med nye innovative tiltag, så børn og unge får de musiske kvalifikationer, der efterspørges så kraftigt. Bornholms Billedskole Bornholms Billedskole blev i 2000 oprettet med fælles administration under Bornholms Musikskole. 3-4 billedkunsthold á 24 uger, 4-6 lørdagskurser og en uges sommerbilledskole i samarbejde med mange forskellige aktører indenfor det kulturelle felt

31 Musikskole, billedskole & teaterskole under samme hat Af Eva Lillegaard Hansen, Afdelingsleder for Billedskolen, Billund Musik- og Kulturskole Billund Kulturskole blev til ved kommunesammenlægningen i Grindsteds og Billunds musiske skoler, som var opstået i løbet af 1990 erne, blev lagt sammen. Traditioner blev videreført og fornyet. De tre afdelinger, musik-, teater- og billedskole har levet side om side fra begyndelsen, og det er måske en af grundene til, at det fungerer godt. Selv om musikskolen er storebror, er der fokus på, at hele skolen skal udvikle sig. Billedskolen har sin egen afdelingsleder, men drager nytte af den fælles administration og ledelse. Den faglige frihed til at prøve nye veje er stor, og det giver en kultur, hvor begejstringen for arbejdet får næring. Der lægges vægt på, at de enkelte afdelinger skal udvikle sig fagligt, men der er også lyst til fælles projekter. I 2012 spiller hele Kulturskolen sammen ved et stort gallashow, hvor kulturskolens elever bidrager, så teater, billeder og musik går hånd i hånd. To professionelle solister binder det hele sammen. Billedskolen i Billund har undervisning på flere af kommunens skoler. Eleverne fra de forskellige byer mødes en gang om året til billedskoleweekend, hvor der arbejdes ud fra et fælles tema. Venskaber dannes på tværs af kommunen, og børnene synes, det er hyggeligt at overnatte sammen. Ved planlægningen af det fælles arrangement, mødes lærerne, og det giver et godt sammenhold, som det kræver noget ekstra at opbygge, når undervisningen er spredt ud over et stort område. Billedskolen i Billund I gennemsnit 147 elever fra 7-16 år i sæson Heraf 99 på 30-ugershold og 48 på 10-ugershold 12 elever på voksenholdet Billedskolen tilbyder pt. undervisning i Grindsted, Billund, Vorbasse, Sdr. Omme og Hejnsvig

32 Små billedskoler -stor aktivitet Af Line Frøslev, Leder Hinnerup Billedskole Favrskov Kommune i Østjylland rummer tre små, selvstændige og ret forskellige billedskoler: Hammel Billedskole (15 år gammel), Den Skæve Billedskole i Hadsten (7 år) og Hinnerup Billedskole (5 år). Billedskolerne fungerer hver især som en forening med kommunalt tilskud og egen bestyrelse. Fælles projekter Siden kommunesammenlægningen i 2007, har vi I de tre billedskoler haft et tæt samarbejde. Vi blev fra kommunalt hold opfordret til at gå sammen om først og fremmest - ansøgning af kommunalt tilskud, men samarbejdet har medført mere end det, da vi kunne mærke den gode energi i samarbejdet. Hurtigt etablerede vi det overordnede organ Favrskovs Billedskolers Fællesudvalg. I fællesudvalget sidder der undervisere og bestyrelsesmedlemmer fra de tre billedskoler. Billedskolernes dag Udover at søge det kommunale tilskud, er det nu fællesudvalgets opgave at arrangere den årlige Billedskolernes Dag, som vi holdt første gang i En del af vores kommunale tilskud er øremærket til Billedskolernes Dag, og arrangementet kan enten være en inspirationsdag for undervisere i billedskolen og andre billedkunstlærere i kommunen eller et stort åbent billedkunstarrangement for alle kommunens børn og unge. Vi har bl.a. holdt inspirationsdag for undervisere med besøg af forfatteren og billedkunstneren Britta Johanson, holdt maledag for 250 børn og unge og transformeret to gamle biler på torvet i Hinnerup. Sparringspartnere Udover at søge tilskud og arrangere billedskolernes dag, bruger vi på tværs af billedskolerne hinanden som sparringspartnere, både på lederplan, kollegialt og fagligt. Det er dejligt at være en del af et lidt større netværk, når man er så lille en enhed. Vi udveksler idéer og visioner, og I øjeblikket har vi en arbejdsgruppe, som er i gang med at undersøge hvilke fordele og ulemper der kunne være ved en evt. sammenlægning. Stram økonomi At være en lille billedskole rummer nogle særlige udfordringer. Den Det er godt at gå i billedskole, for vi laver nogen ting, som jeg ikke må derhjemme. For min mor vil ikke have, at jeg maler i sofaen. Thilde 7 år største er den økonomiske. Vi får i øjeblikket 7500 kr. i kommunalt tilskud pr. hold pr. sæson. Det betyder at økonomien i de tre billedskoler er ret stram, og at vi bl.a. ikke kan aflønne vores ledere for al den tid de bruger på lederarbejde. På den måde kommer en del af arbejdet til at figurere som frivilligt arbejde. Heldigvis har vi i alle de tre billedskoler gode bestyrelser som bakker vores arbejde op og hjælper til med fx regnskab, søgning af fondsmidler og sponsorater samt div. praktiske opgaver i fx i forbindelse med arrangementer. Lokalemæssige udfordringer Endnu en udfordring er lokalerne. To af billedskolerne booker sig ind i billedkunstlokaler på folkeskoler, og den tredje lejer sig ind i et kulturhus, hvor de deler værksted med bl.a. patchwork-, træ- og glasfolk. Det, at vi ikke har vores egne lokaler betyder at vi ikke kan præge rummene som vi vil, og at vi efter hver undervisningsgang er nødt til at pakke dagens værker væk i et depot. Desuden er der ikke ret meget plads til materialer, og de må transporteres fra undervisningssted til undervisningssted. Til gengæld føler vi os alle steder meget velkomne i lokalerne. En ting, vi som underviser ude på skolerne savner, er kontakten med kollegerne. Hvis vi havde haft et hus eller bare sammenhængende lokaler, som var vores, kunne vi mødes i pauserne og dyrke det kollegiale fællesskab. I Hinnerup har vi derfor slået to hold sammen, så det ene af vores tre hold kører som et dobbelthold med to undervisere. Del af lokalsamfundet Der er også fordele ved at være en lille billedskole. Vi er meget tæt på vores elever, og kender de enkelte familier. Vi møder dem nede i byen, og vi er sammen med dem i andre kulturelle sammenhænge i lokalsamfundene. Vi oplever generelt, at når et barn først er kommet ind i billedskolen, fortsætter de i mange år, og det tilskriver vi bl.a. den tætte og personlige kontakt. Når tilmeldingsfristen er slut og vi fx ikke har hørt fra en gammel elev, ringer vi lige og spørger om det var en fejl. Og sådan kan vi faktisk godt lide, at det er. Vi ledere og undervisere er billedskolernes ansigter udadtil. Ventelister Derudover kender vi de lokale politikere gennem flere års samarbejde, og det er jeg sikker på er i vores favør. Vi oplever stor moralsk opbakning fra politisk hold - nu mangler vi bare, at den økonomiske del kommer til at følge med. To ud af de tre billedskoler har lange ventelister, på trods af at vi er holdt op med at annoncere i lokalpressen. Det viser, at der er et stort behov for et alternativ tilbud til sport og musik. Men så længe vores tilskud ikke er større, kan vi ikke give ventelisteeleverne plads. Synlige i bybilledet Generelt spiller billedskolerne en stor rolle i det lokale kulturliv. Hver sæson afsluttes med fernisering og udstilling i det lokale kulturhus til stor glæde for både elever og folk i byen. Vi laver events og happenings, og bliver inviteret med til at deltage i de kulturelle arrangementer og udviklingsprojekter, der er lokalt. Fx har vi samarbejdet med Favrskovs Musikskole om kulturskolepilotprojekter, deltaget i børnenes dag, hestemarked, handelsstandsforeningsarrangementer og udført blivende udsmykninger i både Hammel og Hinnerup. Med andre ord: Vi er meget synlige - både i bybilledet og i de lokale medier. Ildsjælene savner midler Favrskovs Billedskoler er langt hen af vejen båret af ildsjæle, men for at flammerne ikke skal brænde ud, er vi i konstant dialog med lokalpolitikerne om flere midler, så vi bl.a. kan aflønne lederne for det arbejde de gør, og give plads til ventelistebørn og måske engang - få vores egne lokaler. Vi har sat skibe i søen som efterhånden sejler sikkert af sted, og nu er næste mål at få den økonomiske opbakning som svarer til den indsats vi gør. For selvom vi er små billedskoler, spiller vi en stor rolle - både i for enkelte barn udvikling og for lokalsamfundet. Favrskov Fælles for de 3 billedskoler Hver har 3 hold (Hammel 2) Sommerbilledskole for 24 børn Elevbetaling: 550 kr. pr. sæson Holdstørrelse: 12 børn/unge Delvist frivillige ledere

33 Faglighed & udvikling På det faglige område er der stor forskellighed i billedskolerne, men med en større udveksling og videndeling i mødefora, lederog undervisernetværk, på konferencer og seminarer både i og uden for Danmark, får man et generelt indtryk af en høj standard af den billedkunstneriske faglighed. Det er typisk de store billedskoler, der med en ansat leder har ressourcer til udvikling og personalepleje, mens det er i mange mindre billedskoler er svært at finde økonomi til at imødekomme ønsker om opkvalificering. Derfor forsøger landsforeningen Børn, Kunst og Billeder at tage landsdækkende initiativer, som kan være med til at understøtte netværk, videndeling og udvikling i alle dele af landet

34 Ledelsesmæssige opgaver og udfordringer personaleudvikling Af Hanne Algot Jeppesen, Leder Aarhus Billed- og Medieskole I organisationer med mange løst ansatte er der risiko for, at medarbejderne bliver øer i landskabet små enheder, der måske ikke opfatter sig som en del af den organisation/ billedskole, de er ansat i. De fleste billedskoler i Danmark er fælles om følgende vilkår: Underviserne er løst ansatte, de har forskellige undervisningstidspunkter - og steder, og de arbejder oftest alene. Det er ingen tvivl om, at det er en særlig ledelsesmæssig udfordring at skabe stabilitet og rum for udveksling, udvikling og tilhørsforhold for medarbejderne i organisationer med mange løst ansatte. Udviklingstiltag i Aarhus Billed- og Medieskole Aarhus Billed- og Medieskole er en af landets største billedskoler. Vi er en fire år gammel organisation, en fusion af en Billedskole og et Medieværksted. Fra at have en række forskellige fritidshold, som hver enkelt underviser varetog og var meget selvstyrende omkring, har vi i Aarhus Billed- og Medieskole igennem de sidste par år skabt en grundskole i billedkunst, som et team af undervisere sammen udvikler og varetager. Grundskoleteamet består af 3-4 kunstnere, som underviser på hver deres grundhold i billedkunst men sammen opbygger forløbene. Underviserne i Aarhus Billed- og Medieskole er nu inddelt i teams i forhold til deres primære undervisningsområde: skoleforløb, fritidshold, grundskolehold mm. En ledelsesmæssig prioritering har været at skabe gode tilknytningsforhold til skolen for underviserne. Der er bl.a. afsat midler til at underviserne kan mødes ud over deres undervisning. Der er blevet skabt arbejdsforhold, hvor en daglig udveksling med leder og kolleger er en del af arbejdstiden som på enhver anden arbejdsplads og ikke noget man som underviser selv skal finansiere. Hver underviser har fået timer til teammøder, som fungerer som rum for sparring, planlægning og inspiration. Teammøderne skaber gode forstyrrelser mellem underviserne, hvor de får indblik i hinandens fagligheder og kvaliteter. Det er med til at skabe fællesskabsfølelse omkring skolen, udveksling og udvikling. Strukturen med teams er med til at styrke samarbejdet og undervisernes tilknytning til skolen. Et andet tiltag i forhold til at skabe udveksling og udvikling er muligheden for at invitere gæstelærere i sin undervisning et par gange årligt, hvor der så er to lønnede undervisere på en gang. Underviserne i Aarhus Billed- og Medieskole bruger ofte hinanden som gæstelærere, hvilket skaber indblik i hinandens arbejdsmetoder og områder. Til medarbejdermøder (som også er lønnede) og i andre personalesammenhænge arrangerer vi af og til workshops, som en af underviserne står for. Ad den vej gives også indblik i hinandens interessefelter og i sidste ende en større forståelse for alt det, der foregår på skolen. En stadig udviklingsproces og politisk prioritering Ledelsesmæssige visioner og strategier er sammen med engagerede undervisere med til at skabe billedskoler med et godt og frugtbart miljø, hvor udvikling og udveksling kan foregå, hvilket i sidste ende fører til målet: undervisning på et højt kvalitativt niveau for vores elever. I Aarhus Billed- og Medieskole har det været muligt at ansætte et par undervisere på fast kontrakt, så de er i huset nogle dage om ugen en vej, vi gerne vil gå længere ad, hvis økonomien tillader det. En af de kontrakt-ansatte formulerer det således: At blive fastansat giver større tryghed i ansættelsen, mere økonomisk ro og frustrationer omkring honorering fjernes. Mulighederne for at engagere sig i skolen udvides! Det er nødvendigt at gøre opmærksom på, at det kræver politiske beslutninger, hvis billedskolerne i Danmark skal have økonomisk stabilitet til at skabe bæredygtige arbejdsmiljøer, hvor der kan udvikles undervisning af høj kvalitet til børn og unge

35 Lærermødet som rum for eksperimenter, refleksion og arbejdsglæde Af Eva Ring, Leder af Billedskolen i Tvillingehallen, København Det var jo lagt op som en leg og en øvelse, og eleverne syntes det var rigtig sjovt at tegne videre på hinandens tegninger, der var noget der boblede, og de greb inspirationen fra hinanden, når tegningen blev sendt videre. Vi gjorde det på tid, og derfor er der ikke meget tid til at tænke, men det forudsætter en masse mod til at tegne og det får dem i gang. Senere satte vi tegningerne sammen så de dannede en stor ø på gulvet og herfra tegnede de videre på det fælles univers." Det summer af liv på lærermødet. Efter en god start med fælles aftensmad og en runde med informationer og nyt fra huset er vi i gang med et fast punkt på dagsordenen gennem mange år: Fremlæggelser fra undervisningen. Annemette, som underviser skolens ældste elever i tegning og illustration, har fuld opmærksomhed fra kollegerne, der stiller uddybende spørgsmål og tager noter. Fremlæggelsen rundes af med en snak om, hvordan det at løse opgaver i fællesskab kan fremme en god holdstart for eleverne. Feedback og selvrefleksion som en del af lærermødet Gennem mine 8 år som leder af Billedskolen i Tvillingehallen har en af udfordringerne været at skabe en åben dialog på tværs af mangfoldigheden og bruge dynamikken i undervisernes meget forskellige baggrund og spidskompetencer som en fælles ressource. Derfor har jeg sammen med min souschef arbejdet med forskellige strategier for at skabe det særlige rum, hvor udvikling af undervisningen på holdene og elevernes udvikling og trivsel bliver et fælles anliggende. Her har det været vigtigt at fastholde de seks årlige lærermøder, med fremlæggelser fra undervisningen som et rum for læring, hvor man åbent kan dele ideer og få reel feedback fra fagkolleger. Refleksion over egne og andres undervisningsmetoder fremmer en kultur, hvor vi deler vores erfaringer og sætter fokus på eleverne: Hvordan blev eleverne inviteret ind i idéfasen, hvorfor valgte du det materiale, hvordan gik eleverne ind i opgaven, og hvad viste sig undervejs i processen? Samtidig foregår der en bevidstgørelse for den enkelte underviser, når man hører de forskellige reaktioner og får sit eget undervisningsprojekt reflekteret igennem de andre. Vi får en sidemandsoplæring i gang, når en begejstret kollega finder løsningen på et praktisk problem, forlader mødet med en stille undren, eller får lyst til at prøve noget nyt af på sit eget billedskolehold. Hvad er det vi gør og hvornår virker det? Undersøgelser og eksperimenter er ikke kun noget, der udfolder sig i undervisningssituationen med eleverne, men starter med underviserens egen opmærksomhed på, hvad det egentlig er der virker i egen praksis. På Billedskolen i Tvillingehallen opfordres underviserne til at lave planer med mål for undervisningen, fordi det fastholder idéen og sammenhængen (hvad var det, jeg ville?) Brug af logbog fastholder det, der sker undervejs og bevidstgør (hvad skete der så?) For at sætte gang i teamsamarbejdet på skolen, afsatte vi over en længere periode midler til udviklingstimer, som frit kunne benyttes til møder mellem underviserne. Tiden kunne for eksempel bruges til diskussion, fordybelse i undervisningsmetoder og teknikker eller til sammen at planlægge udflugter og galleriture for eleverne. Ind imellem styrker vi fagligheden ved at invitere en industriel designer til at lave en workshop med lærergruppen, eller vi inviterer en oplægsholder, der kan sætte gang i debatten om billedkunstfaget. Personaleledelse, dialog og fælles oplevelser Et vigtigt redskab til udvikling og synliggørelse af de mange kompetencer er den årlige lærersamtale, hvor vi sammen laver en status og taler om ideer og ønsker. En ildsjæl skal også ses, høres og forstås, og som ledelse kan man tage en pejling på underviserens engagement og lyst til nye udfordringer. Med få fastansatte og mange timelønnede medarbejdere er det også vigtigt at skabe fælles begivenheder og tage initiativer for at styrke forbindelserne mellem underviserne. Den årlige udflugt til et inspirerende sted, en teateroplevelse eller et udstillingsbesøg er guld værd for fællesskabet og arbejdsglæden, og den smitter af på eleverne. Billedskolerne har ligesom alle arbejdspladser et ansvar for at skabe et godt og udfordrende arbejdsmiljø. En høj faglighed og kvalitet er ikke noget der bare er der, men handler også om at skabe kontinuitet og arbejdsglæde og fastholde de gode undervisere. Når Billedskolerne mange steder er særlige rum som børn, unge og ikke mindst deres forældre tiltrækkes af, er det ikke kun på grund af ildsjælene, men også fordi bevidste mål og strategier for udviklingen af Billedskolerne garanterer en høj faglighed og kvalitet i undervisningen. Billedskolen Tvillingehallen, Københavns Kommunes Billedskole 385 elever 33 hold, 65 projekter for skoleklasser, 25 årlige udstillinger og et væld af events. Vi er en stor fast stab til at køre den daglige drift af Billedskolen Gennem de senere år har skolen fået flere fastansatte undervisere og hermed har vi opnået en større kontinuitet og fordybelse i samarbejdsrelationerne

36 Progression i undervisningen hvorfor overhovedet tale om det? Af Anne-Grete Lænkholm, leder af Gentofte Billedskole På vores billedskole er der et stort ønske fra børn og forældre om at kunne se, at man lærer noget, at man udvikler sig færdighedsmæssigt og kreativt og ikke bare laver det samme år efter år. For os, der driver billedskolen, er det vigtigt, at vi er os bevidst, at vi har med et fritidstilbud at gøre, som også er en skole, et professionelt sted af høj kvalitet, hvor man uden at miste glæden ved det skabende, udvikler sin kreativitet og sin faglighed og absolut sin selvtillid. Man må godt kæmpe lidt med opgaverne og finde glæde og selvindsigt ved at overskride egne grænser. Billedskolen er for alle, der har lyst, men vi har også et ønske om på sigt at skabe en uddannelsesmulighed for den talentfulde elev, hvor eleverne efter en grunduddannelse, møder lærere med forskellige kompetencer i en slags overbygning. Overbygningen kan igen udvikle sig til en basis for et talenttilbud, der bygger bro til de professionelle kunstskoler. På Billedskolen underviser udelukkende kunstnere, som netop ikke har en skolet, pædagogisk tilgang til undervisningen. Det kan være en kæmpe gevinst i forhold til den dialog, der foregår mellem elev og lærer i de skabende processer, fordi kunstneren kender til disse på egen krop. Hvad er progression? Hvordan gør man? Hvad gør vi? Fundamentet i undervisningen på Gentofte Billedskole er en bred faglighed, et bredt kendskab til grunddiscipliner, teknikker og materialer. Ud fra dette skal den enkelte elev eksperimentere, lege og undersøge muligheder for egne udtryk og gerne udvikle en større koncentration til den fordybelse, der er forudsætningen for en kreativ proces. Der vælges et fælles tema for hele billedskolen, som der arbejdes med i kortere eller længere tid. Alle elever er repræsenteret på den årlige udstilling i foråret. Hvert år skal hver enkelt underviser lave en undervisningsplan for de enkelte hold. Planen skal have den åbenhed, der er nødvendig for inddragelse af elevernes aktuelle ønsker og behov, men den sikrer også, at børnene møder en række grunddiscipliner og teknikker, der er alderssvarende. Materialeudbuddet skal være bredt og varieret, og som underviser skal man ikke bare ride sine kæpheste, men også udfordre sig selv. Undervisningsplanen afspejler progressionen i forhold til grunddiscipliner og elevernes alder og dermed formodede udviklingstrin. Fordybelsesprocesser Vi skal møde den enkelte elev på det udviklingstrin, hun/han er og samtidig føre hende/ham i dialog så langt i fordybelsesprocesserne, som det er muligt. Hos os lægger eleverne arbejdet væk for en tid og beskæftiger sig med andre udtryksformer og teknikker for så at vende tilbage til et tidligere arbejde og gå videre med det. Eleverne opfordres til at se nye muligheder og finde ny inspiration til at lægge et lag mere i den skabende proces. Dette forudsætter åbne opgaver, der ikke nødvendigvis bliver færdige på to timer, men kan udvikles, så længe eleven i samråd med læreren kan se mening i det. Pædagogisk ledelse af progression Som ledelse skal vi skabe rammer for, at billedskolen er et kreativt sted med en egen kontinuitet og udvikling. Vi afholder to lærermøder om året og en pædagogisk dag. Vi har lavet en treårsplan med det formål at komme ind under huden på begrebet progression, så vi kan synliggøre, hvad der foregår og fastholde den ønskede kontinuitet og udvikling i undervisningen. Opgaven er udfordrende for alle. Hvordan finder man en vej uden at klemme livet ud af spontaniteten og det kunstneriske drive. Det har været en kæmpe udfordring for den enkelte kunstner at beskrive sin egen praksis skriftligt. Beskrivelserne er også meget forskellige, men vi er på vej. Vi har åbnet for en bevidstgørelse omkring formidlingen af billedkunst. Kreativitet spiller en større og større rolle i vores samfund i dag. Billedskolerne bliver flere, men Gentofte Billedskole Gentofte Billedskole har eksisteret i 11 år. Den er en del af Drama og Billedskolen, der er en kommunal institution. Skolen er for alle, der er 7-18 år i Gentofte Kommune Billedskolen har 148 elever Billedskolen har 5 faste lærere og 2 løst ansatte Fuldtidsleder drama_og_billedskolen aktiviteter og kvalitet er meget forskellig og aldeles udefineret. Det er et ikke umiddelbart et målbart område. Vi er nu ved det tredje år i denne udviklingsproces hen imod en synliggørelse af billedskolens aktiviteter og de strategier, der skaber kreativiteten i undervisningen. Ønsket er at professionalisere undervisningen og højne kvaliteten indenfor det kreative felt, der er så vigtigt for vores børn og unge i fremtidens innovative samfund

37 Fakta om billedskoler i Danmark Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder Kunst skal være der, for at verden ikke bliver kedelig. Man kan udtrykke sig og glæde andre Albert 15 år Antal billedskoler: ca.110 Antal børn: ca (inkl. skoleprojekter) Antal hold: 468 hold (hovedparten af billedskolerne har 5 10 hold) Antal timer per sæson: størstedelen af billedskolerne har mellem 37 og 72 lektioner årligt Aldersgrupper: primært skolebørn (9 14 år), ¼ har ungdomshold/ talenthold, få har småbørns- eller voksenhold Sæsonlængde: undervisningsgange årligt i størstedelen af billedskolerne (antal lektioner pr. gang varierer) Elevbetaling: ca kr. pr. halvår i størstedelen af billedskolerne Organisering: forening med kommunalt tilskud (1/3), tilknytning til kulturskole (1/3), tilknytning til institutioner som kunstmuseer, kulturhuse, biblioteker og oplysningsforbund, desuden er der en lille gruppe private billedskoler Aktiviteter: de fleste billedskoler deltager i lokale og tværfaglige arrangementer og projekter. Disse er ofte ulønnede Sommerbilledskoler: ca. en fjerdedel af billedskolerne tilbyder sommerbilledskolehold Undervisere: en tredjedel har kunstnere (og andre faggrupper) ansat, en tredjedel har kunstnere og folkeskolelærere, andre har kun folkeskolelærere, Ledelse: kun få billedskoler har ansat en ledelse, der svarer til arbejdsopgaverne. I en stor del af billedskolerne varetages ledelse af frivillige f.eks. undervisere eller bestyrelse Lokaler: halvdelen har egne lokaler, andre har egne lokaler + decentrale lokaler, andre låner lokaler på folkeskoler, kulturhuse eller lignende. En gruppe undervisere på skoler har ingen skabs eller depotplads og må fragte materialer til og fra undervisningen. Økonomi: 1/3 af billedskolerne får kommunalt tilskud mellem 50 og kr. I nogle billedskoler indgår økonomien i et samlet budget for institutionen (f.eks. museum eller kulturhus) Se mere nuancerede fakta fra billedskoleundersøgelsen på: (baseret på hovedtal fra billedskoleundersøgelse 2010) Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder er en landsdækkende forening, som gennem sine aktiviteter har skabt et forum, hvor forskellige faggrupper mødes for at debattere, udveksle erfaringer, få inspiration og nye synsvinkler på arbejdet med børn og billeder. Målgruppen er kunstnere, kunsthåndværkere, arkitekter og folk, der arbejder med børn og billedkunst i skoler, daginstitutioner, billedskoler, museer, biblioteker og kulturhuse eller i tværgående projekter. Landsforeningens formål er: at øge forståelsen for børns arbejde med kunstneriske udtryksformer at støtte, inspirere og igangsætte medlemmer og andre i arbejdet med børn og kunst, i, udenfor og på tværs af institutioner, organisationer og fagområder at indsamle og formidle erfaringer fra arbejdet med børn, kunst og billederat rådgive og koordinere initiativer, bl.a. i forbindelse med billedskoler og musiske skoler at medvirke til synliggørelse af børns kultur Landsforeningens væsentligste opgaver er: at deltage i kulturpolitiske diskussioner og forhandlinger at dokumentere og formidle at afholde landskonferencer og seminarer at iværksætte udviklingsprojekter fungere som konsulenter i forbindelse med etablering af nye billedskoler, billedkunstprojekter mm. Læs mere om foreningen på

38 Billedskoler i Danmark Aabenraa Aabenraa Billedskole Kunstmuseet Brundlund Slot Aalborg Aalborg Kulturskole Albertslund Albertslund Billedskole Allerød Allerød Billedskole c/o Allerød Musikskole Billund Billund Musik- og Kulturskole Bornholm Bornholms Musik- og Billedskole Brønderslev- Dronninglund Brønderslev Billedskole Dragør Dragør Musik- og Kulturskole Egedal Egedal Musikskole Egedal Billedskolen i Kokkedal Esbjerg Esbjerg Kulturskole Fanø Fanø Kulturskole Favrskov Hammel Billedskole Favrskov Hinnerup Billedskole Favrskov Den Skæve Billedskole Fredensborg Louisiana Billedskole Louisiana Museum Fredericia Den Kreative Skole Billedkunstlinien Frederiksberg Musikhøjskolen Frederikshavn Billedkunstskolen Musikskolen i Frederikshavn Frederiksværk/ Halsnæs Kulturskolen i Halsnæs Furresø Billedskolen i Farum Fåborg-Midtfyn Fåborg Billedskole Fåborg-Midtfyn Ringe Billedskole Fåborg-Midtfyn Billedskolen i Fløjte Emils Hus Fåborg-Midtfyn Rudme Børnebilledskole Gentofte Kulturskolerne Drama- og Billedskolen Gladsaxe Gladsaxe Musik- og Billedskole Glostrup Billedskolen Vestervangsskolen Greve Greve Billedskole Gribskov Kulturskolen Gribskov Billedskolen Guldborgsund Nykøbing Falster Billedskole Kulturmejeriet Haderslev Haderslev Kunstskole Haderslev Billedskolen i Gram Hedensted Hedensted Billedskole Helsingør Billedskolen i Toldkammeret Herlev Herlev Billeskole Herning Herning Billedskole Hillerød Klaverfabrikken Billedskolen Hjørring Hjørring Musiske Skole Holbæk Billedskolen i Holbæk og Tølløse Holstebro Holstebro Billedskole FOF Horsens Billedskolen på Horsens Kunstmuseum Hvidovre Billedskolen Paletten Medborgerhuset Hvidovre Brønshøj Billedskole Børnekulturhuset Høje Taastrup Høje-Taastrup Billedskole Ishøj Ishøj Billedskole Jammerbugt Jammerbugt Kulturskoles Billedskole Kalundborg Kalundborg Billedskole Bispegårdens værksted Kerteminde Kerteminde Billedskole Johannes Larsen Museet Kolding Kolding Kommunale Billedskole Listen opdateres løbende på København Billedskolen Tvillingehallen København Børnekulturhus Ama`r børnekulturhus-amar København Rytmisk Børneskole København Billedskolen på Statens Museum for Kunst København Kunstskolen i Vanløse København Billedlaboratoriet Køge Billedskolen på KØS Lejre Lejre Billedskole Lemvig Biohusets Billedskole for Børn Lolland Billedskolen Nakskov Mariagerfjord Mariagerfjord Kulturskole Middelfart Middelfart Billedskole Morsø Billedskolen på Mors Norddjurs Kulturskolen Norddjurs Næstved Næstved Musik- og Kulturskole Odense Brandts Billedskole Odense Billedskolen på Fyrtøjet Odense Børneskolen på Glasværket Odsherred Billedværkstedet Rebild Rebild Kulturskole Ringkøbing-Skjern Tim Billedværksted Ringkøbing-Skjern Tryllestaven Billedskole Ringsted Ringsted Musik- og Kulturskole Roskilde Roskilde Musiske Skole Roskilde Roskilde Kulturskole Rudersdal Rudersdal Billedskole Rødovre Kunstskolen på Heerup Museum Silkeborg Den Kreative Skole Silkeborg Serup Billedskole Skanderborg Billedværkstedet Søkilden Skive Kunstskolen, Skive Kunstmuseum Slagelse Skælskør Billedskole Sorø Sorø Musiske Skole, Kunstskolen Stevns Kunst og billedskolen i Kridhuset Svendborg Børnenes Tegneskole, Egebjerg Svendborg Børnebilledskolen Sydfyns Kunstskole, Syddjurs Syddjurs Billedskole Sønderborg Sønderjyllands Kunstskole Sønderborg Billedskolen Nordals Thisted Sydthy Billedskole, Heltberg Museum Tønder Tønder Kulturskoles Billedskole Tårnby Billedskolen Kastrupgårdsamlingen Varde Musik- og Billedskolen Varde Kommune Vejen Vejen Billedskole Vejen Kunstmuseum Vejle Balle Billedskole Vejle Kunstskabet /billedskolen Vejle Billedskolen Stjernedrys Vejle Billedskolen Tukan Vesthimmerland Vesthimmerlands Kulturskole Viborg Viborg Billedskole Vordingborg Vordingborg Billedskole Århus Århus Billed- og Medieskole Århus Børneværkstedet Århus Kunstakademi

39 76 ISBN: