Første del: indsatsen
|
|
|
- Ida Groth
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb mellem matematik og billedkunst Eleverne arbejder efter en designmodel, så de lærer at arbejde med processen fra idé til handling Elever skal producere flere produkter med samme design på forskellige materialer Elever arbejder aktivt med et softwareprogram og en vinylcutter Skoleugen udvides i projektforløbet med to timer. Konkretisering af aktiviteterne følger nedenstående 5 faser. Aktiviteter planlagt ud fra følgende designmodel: Fase 1
2 Eleverne introduceres til emnet design først gennem individuelle refleksionsøvelser og senere gennem gruppedrøftelse (her bruges metoder fra CL) - flg. spg. behandles : Hvad er udsmykning? Eleverne ser billeder til inspiration: Kan en udsmykning fortælle en historie? Hvad betyder det? Kom med ex. Eleverne påbegynder arbejdet med at lave en individuel mappe til alle opgaverne. Ansvarlig underviser: Pædagogisk profilleder Elevernes lærer gennem teori og praksis om drejning og spejling. Nogle af opgaverne foregår på klassen andre udenfor. Ansvarlig underviser: Matematiklærer og billedkunstlæreren Fra den 21.2 til den Fase 2 Elever, to lærere fra skolen, pædagogisk profilleder, viceskoleleder og de 8 lærerstuderende, der er knyttet til projektet introduceres gennem teori og praksis til FabLab@school- undervisning. Til vinylcutter og den tilhørende software. Ansvarlig underviser: Arkitekt og FabLableder Den Fase 3 Eleverne arbejder med identitet. De arbejder først med at formulere spørgsmål, som giver svar på en klassekammerats personlighed. Herefter interviewe alle eleverne en kl.kammerat og gennem tegning visualisere, de den viden de får om han/hende. Interviewet optages på telefonen. Hovedspg.: Hvem er min ven? Ansvarlig underviser: Billedkunst og matematiklærer. Eleverne, de to lærere fra skolen og nogle af de lærerstudernede arbejder med det softwareprogram, de skal bruge i FabLab@school - vinylcutteren Ansvarlig underviser: Arkitekt Eleverne præsenteres for den udfordring, de skal arbejde med: Du skal designe et mønster til din klassekammerat, der fortæller noget om han/hendes personlighed Ansvarlig underviser: Arkitekt På baggrund af svar på interview fra Fase 2 tegner hver elev en råskitse i hånden Ansvarlig underviser: Billedkunstlærer Fra den til den Fase 4 Eleverne,skolens lærere, pædagogisk profilleder og nogle af de studerende trænes i softwareprogrammet til vinylcutteren. Eleverne gør efterfølgende deres designs klar til print. Ansvarlig underviser: Arkitekt Eleverne arbejde sideløbende med at gøre deres skitsetegning i hånden færdig. Ansvarlig underviser: Matematik og billedkunstlærer Eleverne arbejder i FabLab@school med print af deres design.
3 Ansvarlig underviser: Arkitekt Fra den 17.3 til den 21.3 Fase 5 Eleverne arbejder sammen med den tilknyttede pædagog, billedkunstlæreren og nogle af de studerende på at gøre udstillingen klar/færdig til fernisering. Hver elev har en særlig rolle. Den defineres først senere. Ansvarlig underviser: Pædagog De studerende, der ikke er tilknyttet undervisningen direkte, er med i undervisningen, som observatører og har en særlig rolle omkring evaluering og videndeling. Fra den 24.3 til den Hvordan adskiller indsatsen sig fra det, som I allerede gør i dag? Forløbet adskiller sig ved: Eksterne parter, der kvalificerer emnet og formålet med de indsatser der knytter sig til forløbet, inddrages konkret i undervisningen. Elever, lærere og lærerstuderende undervises sammen i nogle af de discipliner, der knytter sig til FabLab@school At teori og praksis knyttes sammen i et tværfagligt samarbejde mellem i matematik og billedkunst Alle faser i læringsforløbet synliggøres via en udstilling, som først er på skolen derefter flyttes den ned i byen. Et af produkterne bliver til en udsmykning på en glasvæg i byen. Der anvendes en designdidaktisk tilgang til at udvikle konkrete produkter. Hvilke aktører, fx lærere, elever eller andre samarbejdspartnere, skal inddrages i indsatsen? Følgende parter inddrages: Elever i 5.a FabLab@school leder Arkitekt Matematiklærer Billedkunstlærer Pædagog Lærerstuderende Repræsentanter fra skolens ledelse Er der særlige forhold, som kan få betydning for, om indsatsen vil virke, fx forældreopbakning, itudstyr, fysiske rammer og lign.? Forløbet kan kun gennemføres, hvis eleverne har adgang til computere med et specifikt softwareprogram. Skolen har ikke mulighed for at stille disse computere til rådighed over 5 uger, hvorfor der er lånt bærbare computere på Center for Undervisningsmidler.
4 Anden del: målet Beskriv jeres mål med indsatsen Hvad ønsker I i sidste ende, at jeres indsats skal føre til? Hvad er målet på kort sigt, og hvad er målet på lang sigt? Overvej fx hvem indsatsen skal gøre en forskel for, eller hvilken problemstilling den skal bidrage til at løse. Målet på den korte bane: at de elever, der normalt har svært ved at koncentrere sig i matematik, når der undervises fra bogen, udviser koncentration og er i flow at eleverne bliver i opgaven uden tanke for, hvem de arbejder sammen med, og at de arbejder videre i frikvarterne. at eleverne oplever en mere motiverende undervisning at eleverne får større forståelse for, hvordan teorietisk viden kan bruges til skabelse af konkrete produkter i en innovativ proces at eleverne kan visualisere deres ideer På den lange bane er målene: Revitalisere forbindelse mellem fysisk aktivitet og abstrakt tænkning Bidrage til forståelse af en bagvedliggende model for alle digitale teknologier Styrke elevernes design kompetence fra idéudvikling over skabelsesprocessen til endelig foretagesomhed =entreprenørskab Skabe en dyb forståelse for det digitale liv og det medierede samfund Brobygge mellem formellem og uformelle læringsmiljøer
5 På den korte bane ønsker vi ligeledes, at elever, lærere og andre undervisere i forløbet kan se værdien i at arbejde sammen om at kvalificere undervisningsforløbet. At alle parter tager ansvar for at eleverne bliver så dygtige som de kan. På den lange bane ønsker vi ligeledes, at eleverne og undervisere kan transformere den viden, de får under dette forløb til andre forløb, og at de får lyst til at bruge de faciliteter FabLab@school giver - også i deres fritid og gerne sammen med andre - heriblandt deres forældre. Beskriv hvilke succeskriterier I har for jeres indsats. Hvornår er jeres indsats en succes? Vores succeskriterier afspejler vores mål både på den korte og den lange bane. Hvilke tegn/indikatorer vil kunne vise, at I har nået jeres mål? Beskriv fx den adfærd, de omstændigheder, de holdninger eller øvrige forhold, som I vil se forandret som følge af jeres indsats. Vi ser, at de elever som normalt har svært ved at koncentrere sig, når der er undervisning fra bogen er mere aktive. Flere elever bliver i arbejdet, når det ringer eller tager det med hjem og arbejder videre. At færre elever søger over i deres normale fællesskaber under arbejdet. At færre elever fokusere på ringetider og spisepause osv. Elever siger fx vi har jo glemt at holde pause. At eleverne kan koble den teoretiske viden de får om programmering, spejling og drejning til et konkret produkt. At eleverne kan tegne deres ideer i hånden.
6 Tredje del: sammenhængen mellem indsats og mål Antagelse Indsats Mål Beskriv hvordan jeres indsats fører til det ønskede mål Beskriv hvordan I forventer, at indsatsen og de konkrete aktiviteter vil føre til jeres mål. Overvej hvad der vil ske trin for trin fra I sætter indsatsen i gang og til I når jeres mål. Træk på den viden I allerede har fra egne erfaringer eller fra forskning og undersøgelser. Indsats: Vi arbejder med spejlinger og drejninger i matematik i teori, men med hovedvægt på den praktiske kobling Antagelse: At praksislæring er god til at inkludere de elever, som har svært ved det boglige. En stor del af vores elever har en anden etnisk baggrund, så deres dansk- og læsefaglighed kan være udfordret. Mål: At de elever, der normalt har svært ved at koncentrere sig i matematik, når der undervises fra bogen, udviser koncentration og er i flow Indsats: Vi sætter eleverne i tilfældige og blandede grupper uden en bevidst skelen til faglige styrker eller svagheder og træner opgavefokus. At vi har fokus på at opgaven er mangfoldig og tilgodeser flere intelligenser Antagelse: At elevernes evne til at arbejde sammen på tværs af køn og kompetencer øges ved at italesætte, at det er opgaven, der er interessant og ikke personsammensætningen. At opgaven gøres mere interessant, hvis der er forskellige vinkler og valgmuligheder i at løse opgaven. Mål: At eleverne bliver i opgaven uden tanke for, hvem de arbejder sammen med, og at de arbejder videre i frikvarterne. Indsats: Vi arbejder struktureret med processen fra idé til konkret handling/produktfremstilling Antagelse: At vi kan skabe større motivation ved at gribe fat i en teknologi, som kan programmeres til et endelig produkt et produkt, der er fremkommet af elevernes egne idéer. At motivationen øges, hvis idéen kan ses og røres ved. Mål: At eleverne oplever mere motiverende undervisning. Indsats: Vi fortæller om teknologierne og prøver dem af i praksis på forskellige måder Antagelse: At eleverne får et øget kendskab til programmering og skabelsen af konkrete produkter ved at prøve tingene af i praksis og her selv erfare, hvad der virker og hvordan programmeringen hænger
7 samme med produktet. Ved at arbejde innovativt antages, at elevernes opnår øget kendskab til procesarbejde. Mål: at eleverne får større forståelse for, hvordan teorietisk viden kan bruges til skabelse af konkrete produkter i en innovativ proces. Indsats: Vi arbejder målrette med at visualisere idéerne både digitalt og i hånden som tegning Antagelse: At elevernes bliver dygtigere til at sætte tegn på deres idéer, så de giver værdi for andre Mål: at eleverne kan visualisere deres idéer. Hvordan ser I sammenhængen mellem jeres mål for projektperioden og de overordnede mål for folkeskolereformen? Beskriv bl.a. hvordan jeres indsats bidrager til, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Sammenhængene mellem projektets mål og 3 af de overordnede mål for reformen; 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Ad 1 Konkretiseres ved at forløbet dels forlænges med 2 timer mere om ugen til fordybelse, og dels ved at undervisningen styrker sammenhængen mellem teori og praksis ved at lade eleverne lave konkrete produkter. De laver dels et tryk på en bluse til en kammerat. Det samme design trykkes på glas og andre materialer, så eleverne kan se og lære om flere tilgange. Ad2 Konkretiseres ved at elevernes arbejder sammen i grupper på tværs af køn, etnicitet og social baggrund, fordi opgavefokus bevidst trænes. Endvidere styrkes den praktiske - og anvendelsesorienterede læring, hvilket forhåbentlig giver større læring hos de elever som er boglig udfordrede. Ad3. Konkretiseres ved at samarbejde med eksterne parter med det formål at kvalificere forløbet og supplere opgaven med viden og materialer, som ikke er på skolen. Ved at hente professionel viden i lokalsamfundet, på seminariet eller i forældregruppen kvalificeres og muliggøres forløbet.
8 Fjerde del: evalueringsplanen Beskriv hvordan I vil holde øje med forandringerne Hvordan vil I undervejs vurdere, om der sker de forandringer, som I forventer? Overvej fx om I vil observere undervisningen, interviewe elever og/eller lærere, registrere elevernes aktive deltage i undervisningen, gennemføre tests, osv. Overvej også hvornår det vil være relevant at indsamle disse data. Forandringerne undervejs vurderes ved; At vi har inviteret lærerstuderende med i undervisningen, hvis primære opgave bliver at observere og indsamle data, der er relevante for viden om den forandring, vi ønsker at se. De studerende laver notater til de forskellige discipliner under faserne. De interviewer ligeledes elever og forældre. Beskriv hvem der er ansvarlige for at følge og registrere de forandringer, som jeres projekt gerne skal medføre. Er det fx lærerne, skoleledelsen, den kommunale konsulent eller andre involverede, der er ansvarlige for at følge virkningerne af jeres indsats? De studerende er ansvarlige for indsamling og bearbejdelse i samarbejde med pædagogisk profilleder og underviserne i FabLab. Kommune Skole Kontaktpersons mailadresse Vejle NOVAskolen [email protected]
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Matematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Ledelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Kompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole
Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen
Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen Hvad er en skolefilmfestival og hvorfor prioriterer en sådan? Flere klasser/skoler deltager fra samme kommune Dyster om at vinde priser ved
Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse
Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole
Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musikog billedskoler, museer eller andre lokale foreninger.
Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler
Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
