Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling

Transkript

1 Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2003

2 Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2003

3 Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: [email protected] Redaktion: Michala Mørup Pedersen (redaktør), Henrik Torp Andersen, Mette Krüger Andreasen, Line Hoelgaard Møller Hansen, Mona Lauritzen, Jens Sperling, Christina Blach Hansen, Anders Holm, Mie Harding Sørensen, Paul Avery Benjamin Hodges og Christine Schmitz. Redaktionen er afsluttet 22. september Tryk og layout: Schultz Grafisk. Forsideillustration: Hage Toke, Polfoto. ISBN: Oplag: stk. Publikationen er tilgængelig på internettet på Elektronisk ISBN: Pris: 150,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: Danmark.dk s Netboghandel Holsteinsgade København Ø Tlf.: [email protected] På baggrund af afrunding af de bagvedliggende tal kan der være mindre forskelle mellem tabellernes tal for den samme befolkningsgruppe. Desuden kan afrunding medføre, at tallene i tabellerne ikke summer til totalen.

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning Årbogens tema Årbogens opbygning Definition af udlændinge i Danmark Definition af tredjelande Sammenfatning Sammenfatning af årbogens hovedanalyser Sammenfatning af resultaterne i årbogens enkelte kapitler Kapitel 1: Befolkningsstatistik Indvandrere og efterkommere i Danmark Oprindelseslande Alders- og kønsfordelingen blandt indvandrere og efterkommere Opholdstid Naturalisationer Repatrieringer Udlændinges ægteskabsmønstre Vandringer Kapitel 2: Asyl og ophold Asyl- og opholdsstatistik Asylansøgeres vej gennem systemet Asylansøgere i Danmark Meddelte opholdstilladelser Kapitel 3: Bosætning Den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere

5 3.2 Boligplacering af flygtninge Karakteristika for de boligplacerede i Boligens art og størrelse Kapitel 4: Uddannelse Indvandreres og efterkommeres fuldførte uddannelse Indvandreres og efterkommeres igangværende uddannelse Udlændinges overgang mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne Danskundervisning for voksne udlændinge Kapitel 5: Arbejdsmarkedet Definition af arbejdsmarkedsbegreber Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på grupper af oprindelseslande Arbejdsmarkedspolitiske tiltag Arbejdsmarkedstilknytning over tid Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn og generationer Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalder Arbejdsmarkedstilknytning og brancher Gruppen uden for arbejdsstyrken Sammenhængen mellem opholdstidens længde og beskæftigelse Arbejdsløshed og tilknytning til arbejdsstyrken Kapitel 6: Indkomst og indkomsterstattende ydelser Indkomststatistik Gennemsnitlig personindkomst i Indkomsterstattende ydelser Det lovgivningsmæssige grundlag Modtagere af indkomsterstattende ydelser i Kontanthjælp Bilag A1 A Bilag B1-B Referenceliste Oversigt over love, bekendtgørelser etc INDHOLDSFORTEGNELSE

6 Forord Det danske samfund står over for en stor og vedvarende opgave med integration af udlændinge i Danmark, og bedre integration af udlændinge er en af regeringens centrale politiske målsætninger for den fremtidige udvikling. Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling afdækker, hvor langt vi i Danmark er nået med udlændinges integration. Årbogen er et vigtigt bidrag til integrationsdebatten, da den giver mulighed for at føre en saglig debat på grundlag af viden og ny statistik. Endvidere giver årbogen anledning til en vigtig og nødvendig diskussion af, på hvilke områder vi skal gøre en ekstra indsats for at fremme integrationen af udlændinge, og hvor det er vigtigt at sætte ind med nye løsninger. Uddannelse er meget afgørende for en vellykket integration af indvandrerne og deres efterkommere. For det første forbedrer uddannelse mulighederne for beskæftigelse. For det andet giver uddannelse udlændinge større forståelse for og viden om det danske samfund, samtidig med at de får mulighed for at deltage i det sociale liv på uddannelsesinstitutionerne. For det tredje giver uddannelse udlændinge mulighed for at forbedre deres danskkundskaber. Det er derfor af afgørende betydning, at især de unge indvandrere og efterkommere får gode uddannelsesmuligheder og klarer sig godt i uddannelsessystemet. Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling sætter derfor i år fokus på, hvordan udlændinge i Danmark klarer sig i uddannelsessystemet. Der ses bl.a. nærmere på udlændinges medbragte uddannelse fra udlandet, på udlændinges deltagelse i det almindelige danske uddannelsessystem samt på de særlige uddannelsestilbud, der tilbydes til udlændinge, herunder danskundervisning. Årbogens analyser viser, at udlændinge fra tredjelande (dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika) generelt har et lavere uddannelsesniveau end danskere. Efterkommere med baggrund i tredjelande er betydeligt bedre uddannet end de- 5

7 res forældre, men andelen af efterkommere med en erhvervskompetencegivende uddannelse er dog fortsat mindre end andelen blandt danskere. Den befolkningsprognose, som Integrationsministeriets Tænketank har lavet, viser, at antallet af udlændinge fra tredjelande i de yngre aldersgrupper blive øget markant i de kommende årtier. Dette betyder, at integrationen af udlændinge i det danske uddannelsessystem fremover vil blive en stor opgave. Det er derfor meget vigtigt at skabe nogle gode rammer for, at især de unge indvandrere og efterkommere klarer sig bedre i uddannelsessystemet. Regeringen har allerede igangsat en række initiativer på uddannelsesområdet, og regeringen vil styrke indsatsen yderligere for at forbedre udlændinges uddannelsesniveau. I juni 2003 fremlagde regeringen udspillet Regeringens vision og strategier for bedre integration, hvori regeringen har fremsat en række nye initiativer, der skal sikre, at udlændinge gennem uddannelse opnår de nødvendige faglige og sproglige færdigheder, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet. Bertel Haarder 6 FORORD

8 Indledning Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling belyser udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges integration i det danske samfund. Årbogen belyser bl.a. den aktuelle situation og de seneste års udvikling i udlændinges integration inden for uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og på boligområdet. Årbogens analyser bygger primært på registerdata fra Danmarks Statistik samt de nyeste forskningsresultater på udlændingeområdet. 1. Årbogens tema Årbogen er bygget op omkring temaet udlændinges integration i uddannelsessystemet. Uddannelse er et vigtigt element i udlændinges integration i det danske samfund, idet udlændinge gennem uddannelse kan opnå faglige, sproglige og personlige kompetencer, der bl.a. har stor betydning for deres muligheder for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. I de kommende år vil antallet af unge indvandrere og efterkommere med baggrund i tredjelande blive øget markant, hvilket betyder, at integrationen af udlændinge i det danske uddannelsessystem også vil blive et vigtigt fokusområde i de kommende års integrationsindsats. 2. Årbogens opbygning Af faktaboks 1 fremgår de kapitler, der indgår i årbogen. 7

9 Faktaboks 1: Årbogens opbygning Forord Indledning Sammenfatning 1. Befolkningsstatistik 2. Asyl og ophold 3. Bosætning 4. Uddannelse 5. Arbejdsmarkedet 6. Indkomst og indkomsterstattende ydelser Bilag A1. Definitioner og begreber i udlændingestatistikken Bilag A2. Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken Bilag A3. Danmarkskort Bilag B1-B3. Statistiske baggrundstabeller Referenceliste Oversigt over love, bekendtgørelser etc. Årbogen indledes med et baggrundskapitel med befolkningsstatistik. I kapitlet præsenteres bl.a. udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges alders- og kønsfordeling. Endvidere indeholder kapitlet en særlig analyse af ægteskabsmønstrene for forskellige aldersgrupper af udlændinge, der er bosat i Danmark. Formålet med analysen er særligt at belyse, i hvor høj grad unge udlændinge i Danmark er blevet gift med en person bosat i udlandet samt at se nærmere på de unges alder ved indgåelsen af disse ægteskaber. Analysen af udlændinges ægteskabsmønstre viser for det første udlændinges ægteskabsmønstre i 1999 og 2001, dvs. forud for ændringerne af udlændingeloven, der trådte i kraft 1. juli For det andet viser analysen, om der er sket ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med lovændringen i Kapitel 2 om asyl- og opholdsstatistik belyser bl.a., hvor mange personer der ansøger om asyl og familiesammenføring, samt hvor mange personer der har fået ret til ophold i Danmark. 8 INDLEDNING

10 Det følgende kapitel 3 omhandler udlændinges bosætningsmønstre. Kapitlet belyser bl.a. boligplaceringen af udlændinge under integrationsloven samt fordelingen af indvandrere og efterkommere i landets kommuner. Derefter følger et særligt temakapitel om udlændinges integration i uddannelsessystemet. Ud over at gøre status over udlændinges integration i uddannelsessystemet indeholder kapitel 4 en analyse af, hvor stor en andel af de unge udlændinge i kommunerne og inden for forskellige kommunegrupper der fortsætter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Analysen er således et forsøg på at sammenligne effekten af kommunernes indsats på uddannelsesområdet. I kapitel 5 om arbejdsmarkedet gives en beskrivelse af indvandreres og efterkommeres tilknytning til det danske arbejdsmarked. Kapitlet vil i høj grad relatere sig til temaet uddannelse, idet kapitlet indeholder en særlig forløbsanalyse af indvandrere, efterkommere og danskeres arbejdsmarkedstilknytning, hvor der fokuseres på sammenhængen mellem uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Denne analyse adskiller sig fra årbogens øvrige arbejdsmarkeds- og uddannelsesanalyser, ved at den baserer sig på forløbsdata, hvor de samme personer følges år for år. Denne analyseform gør det muligt at analysere, om indvandrere og efterkommere i større udstrækning end danskere går ind og ud af arbejdsstyrken og ind og ud af beskæftigelse. Endvidere er det muligt at analysere, hvor lang tid ledigheden varer for henholdsvis indvandrere, efterkommere og danskere. Kapitel 6 belyser indvandreres og efterkommeres indkomster og indkomsterstattende ydelser. I kapitlet sættes bl.a. fokus på indkomstniveauet blandt udlændinge med forskellige uddannelsesniveauer. Bagest i årbogen findes bilag med definitioner af de anvendte begreber i udlændinge- og arbejdsmarkedsstatistikken. Endvidere er de væsentligste baggrundstabeller med tal på udlændingeområdet optrykt som bilag. 9

11 3. Definition af udlændinge i Danmark Antallet af udlændinge, der bor i Danmark, kan opgøres på flere forskellige måder. I nærværende publikation anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Efter denne definition afgrænses udlændinge som indvandrere og efterkommere. Den del af befolkningen i Danmark, der hverken er indvandrere eller efterkommere, betegnes i denne publikation danskere. Statistikken over indvandrere, efterkommere og danskere er baseret på oplysninger i Det Centrale Personregister CPR, og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Definitionen af en indvandrer, efterkommer og dansker fremgår af faktaboks 2. Faktaboks 2: Definition af en indvandrer, efterkommer og dansker En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 1 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. 1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. Som det fremgår af faktaboks 2, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er født i Danmark. 1 Endvidere fremgår det af faktaboksen, at det ikke har betydning for den statistiske definition, om udlændin- 1 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at den pågældende har opholdstilladelse i Danmark og dermed er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge. 10 INDLEDNING

12 gen har dansk statsborgerskab. Dvs. at indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de opnår dansk statsborgerskab. I faktaboks 3 er det gennem eksempler søgt illustreret, hvornår en person bliver talt med som indvandrer, efterkommer eller dansker, hvis der findes oplysninger om forældrene. Faktaboks 3: Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere, hvis der findes oplysninger om forældrene Person A B C D (Far: A) E (Mor: C) Personens fødested Personens statsborgerskab Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Tyrkiet, 1951 Dansk Danmark, 1972 Danmark, 1975 Danmark, 1995 Tyrkisk Dansk Dansk Forældrenes fødested Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet Far: Tyrkiet Mor: Danmark Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet Far: Tyrkiet Mor: Danmark Far: Danmark Mor: Danmark Forældrenes statsborgerskab Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Dansk Mor: Tyrkisk Personens statistiske kategori Indvandrer Indvandrer Efterkommer Dansker Dansker Det er væsentligt at understrege, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere, og at denne definition ikke tager hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund. F.eks. vil gruppen af indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, der er fuldt integreret i Danmark og har opholdt sig her i landet i en lang årrække. Omvendt vil der i gruppen af danskere kunne være personer, der ikke er integreret i samfundet. Det er desuden vigtigt at bemærke, at det på baggrund af oplysningerne i CPRregistret ikke er muligt at opgøre præcist, hvor mange flygtninge og hvor mange familiesammenførte der har bopæl i Danmark. Med andre ord er det ikke muligt at sige noget om indvandrernes og efterkommernes opholdsgrundlag. Det skyldes, at man ikke hidtil i CPR-registret har registreret, hvilket opholdsgrundlag udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, har. 11

13 Fra udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (Udlændingeregistret) er det muligt at indhente oplysninger om, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark og på hvilket opholdsgrundlag. Derimod vides det ikke, hvad der videre sker med hver enkelt udlænding, dvs. om vedkommende benytter opholdstilladelsen, dør, skifter opholdsstatus, udvandrer osv. Det er således på baggrund af Udlændingeregistret heller ikke muligt at få et samlet overblik over antallet af flygtninge og familiesammenførte i Danmark. Enkelte steder i årbogen anvendes også andre begreber end indvandrere og efterkommere. Det gælder bl.a. i kapitel 2 om asyl og ophold, hvor det, på baggrund af oplysningerne i Udlændingeregistret, belyses, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark. Der henvises til bilag A for en detaljeret beskrivelse af definitioner af gruppen af udlændinge og de anvendte begreber i udlændingestatistikken. 4. Definition af tredjelande I denne publikation er indvandreres og efterkommeres oprindelse opdelt i følgende to landegrupper: - Norden, EU og Nordamerika. - Tredjelande, hvor tredjelande refererer til lande uden for Norden, EU og Nordamerika. I årbogen fokuseres der primært på udlændinge fra tredjelande. Årsagen til, at der primært sættes fokus på denne gruppe af udlændinge, er for det første, at disse udlændinge udgør 75 pct. af alle udlændinge i Danmark, og samtidig kan en stor del af den fremtidige indvandring forventes at komme fra tredjelande. For det andet er udlændinge fra tredjelande den gruppe af udlændinge, der generelt har de største vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund, herunder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Dette kan bl.a. skyldes, at mange udlændinge fra tredjelande kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig væsentligt fra Danmark. 12 INDLEDNING

14 Sammenfatning Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling indeholder oplysninger om antallet af udlændinge i Danmark, og årbogen belyser, hvor langt vi i Danmark er nået med udlændinges integration. Indholdet af publikationen er primært statistiske opgørelser, som belyser udlændinges integration inden for en lang række områder. I de følgende afsnit sammenfattes årbogens vigtigste resultater. Først beskrives de vigtigste konklusioner fra årbogens store hovedanalyser, og dernæst er de væsentligste resultater fra årbogens enkelte kapitler opstillet i punktform. 1. Sammenfatning af årbogens hovedanalyser Årbogen om udlændinge i Danmark er bygget op omkring temaet udlændinges integration i uddannelsessystemet. Årbogens uddannelsesstatistikker viser, at der er forskelle på uddannelsesniveau og uddannelsesadfærd hos udlændinge fra tredjelande og danskere, og at udlændinge generelt har et lavere uddannelsesniveau end danskerne. Betragtes indvandreres højeste fuldførte danske uddannelse, har indvandrere fra tredjelande i alderen år et lavere uddannelsesniveau end danskere i samme aldersgruppe. Blandt indvandrere fra tredjelande har 12 pct. af mændene og 10 pct. af kvinderne fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, mens den tilsvarende andel for danske mænd og kvinder er henholdsvis 66 pct. og 62 pct. Efterkommere med baggrund i tredjelande er betydeligt bedre uddannet end deres forældre, men andelen af efterkommere med en erhvervskompetencegivende uddannelse er dog mindre end andelen blandt danskere. Således har 40 pct. af de mandlige efterkommere og 44 pct. af de kvindelige efterkommere en erhvervskompetencegivende uddannelse. Herudover viser uddannelsesstatistikkerne, at der blandt indvandrerne og efterkommerne er en lavere andel, der er i færd med at tage en uddannelse end blandt danskere. På ungdomsuddannelserne er indvandrere fra tredjelande bety

15 deligt svagere repræsenteret end danske unge, mens efterkommere i lidt mindre omfang end danskere er i gang med en ungdomsuddannelse. Således var kun ca. halvdelen af de unge indvandrere i skoleåret 2001/2002 i gang med en ungdomsuddannelse, mens andelen blandt efterkommere og danskere var henholdsvis 70 pct. og 75 pct. Samme mønster ses også på de videregående uddannelser. I skoleåret 2001/2002 var 12 pct. af de årige indvandrere indskrevet på en videregående uddannelse. Til sammenligning var 26 pct. af efterkommerne og 33 pct. af danskerne i færd med at tage en videregående uddannelse. Årbogens kapitel om uddannelse indeholder endvidere en særlig analyse af, hvor stor en andel af de unge udlændinge i kommunerne og inden for forskellige kommunegrupper der fortsætter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Analysen er således et forsøg på at sammenligne effekten af kommunernes indsats på uddannelsesområdet. Analysen viser, at 87 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der forlod folkeskolen i 1999 og 2000, fortsatte på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af folkeskolen. Blandt folkeskolens indvandrere fra tredjelande gik 84 pct. videre på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, mens det samme gjorde sig gældende for 93 pct. af efterkommerne fra tredjelande. Til sammenligning er overgangsfrekvensen for danske folkeskoleelever 95 pct. Der er imidlertid stor variation i indvandreres og efterkommeres overgangsfrekvenser mellem kommunerne. I Brøndby Kommune går 96 pct. af de unge indvandrere og efterkommere fra tredjelande videre til en ungdomsuddannelse, mens andelen kun er 80 pct. i Århus Kommune. I Ishøj Kommune, der er den kommune, der har den største andel af tosprogede elever i folkeskolen, er overgangsfrekvensen for de unge udlændinge 91 pct. Disse forskelle afspejler bl.a. forskelle i sammensætningen af gruppen af udlændinge i de pågældende kommuner mht. opholdstid, forældres baggrund osv., men kan også skyldes, at opgaverne løses forskelligt fra kommune til kommune SAMMENFATNING

16 Årbogen viser også, at uddannelsesniveauet har stor betydning for muligheden for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Årbogens forløbsanalyse af indvandrere, efterkommere og danskeres arbejdsmarkedstilknytning, hvor de samme personer følges år for år, viser, at blandt indvandrerne i Danmark er ledighedsomfanget mindst for personer med en videregående uddannelse. I årene fra 1995 til 2000 var indvandrere fra tredjelande med en videregående uddannelse i gennemsnit ledige 84 dage om året, mens det gennemsnitlige antal dage om året var 96 for indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse. Ud over uddannelse sætter Årbog om udlændinge i Danmark 2003 også fokus på ægteskabsmønstrene for forskellige aldersgrupper af udlændinge i Danmark. Årbogen belyser for det første, i hvor høj grad unge udlændinge blev gift med en person bosat i udlandet, inden der blev gennemført en række stramninger i de danske familiesammenføringsregler ved en ændring af udlændingeloven pr. 1. juli For det andet viser årbogen, om der er sket ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med lovændringerne i Dette sker på baggrund af data for antal viede indvandrere og efterkommere i henholdsvis første og andet halvår af Analysen af udlændinges ægteskabsmønstre forud for lovændringen viser, at der fra 1999 til 2001 var en stigende tendens til, at udlændinge blev gift med en person bosat uden for Danmark. I 1999 indgik 47 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der blev gift, ægteskab med en person bosat i udlandet, mens andelen var steget til 60 pct. i Herudover viser vielsesstatistikkerne, at alderen på vielsestidspunktet i 2001 spillede en rolle for, hvorvidt både mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere blev gift med en person bosat i udlandet eller en person bosat i Danmark. Sandsynligheden for at blive gift med en person bosat i udlandet var i 2001 generelt faldende, jo ældre indvandreren eller efterkommeren var. Blandt de årige kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2001, blev 68 pct. gift med en person i udlandet, mens andelen blandt de årige var 62 pct. og 55 pct. blandt de årige. Blandt mænd i alderen år indgik 78 pct. ægteskab med en person bosat i udlan

17 det, mens den tilsvarende andel blandt de årige og de årige var henholdsvis 65 pct. og 64 pct. Analysen understreger således, at 24 års-reglen må formodes at føre til, at flere unge udlændinge bliver gift med en person bosat i Danmark. I forbindelse med skærpelsen af reglerne for familiesammenføring pr. 1. juli 2002 er der forekommet markante ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre. I første halvår af 2002 blev indvandrere og efterkommere fra tredjelande gift med en person bosat i udlandet. Dette antal var faldet til 289 i andet halvår af 2002, hvilket svarer til et fald på 86 pct. Desuden er der siden 1. juli 2002 sket et kraftigt fald i andelen af udlændinge, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. I første halvår af 2002 blev 66 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgik ægteskab i dette halvår, gift med en person bosat uden for Danmark. I andet halvår af 2002 var denne andel faldet til 28 pct. I forbindelse med ændringerne i udlændingeloven er der blandt udlændinge fra mindre udviklede tredjelande sket store ændringer i ægteskabsmønstrene for både personer under 24 år og for personer i alderen 24 år og derover. I begge aldersgrupper kan der observeres et kraftigt fald i andelen af viede personer, der indgik ægteskab med en person bosat uden for Danmark. Eksempelvis viser vielsesstatistikkerne, at 80 pct. af de mandlige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande under 24 år, der indgik ægteskab i første halvår af 2002, blev gift med en person bosat i udlandet. I andet halvår af 2002 var andelen faldet til 27 pct. Blandt mandlige indvandrere og efterkommere på 24 år og derover var de tilsvarende andele for første og andet halvår af 2002 henholdsvis 74 pct. og 32 pct. Dette fald blandt begge aldersgrupper kan bl.a. tænkes at hænge sammen med de skærpede krav i forbindelse med familiesammenføring, der gælder for udlændinge i alle aldre. Dette drejer sig bl.a. om tilknytningskravet og forsørgelseskravet. Det skal dog understreges, at der kan gå et vist tidsrum, før indvandrerne og efterkommerne bliver bekendte med de nye regler på familiesammenføringsom SAMMENFATNING

18 rådet, hvilket kan betyde, at effekten af ændringerne i udlændingeloven først kan måles præcist efter nogle år. Desuden kan det tænkes, at nogle indvandrere og efterkommere er blevet bekendte med lovændringerne, allerede inden ændringerne trådte i kraft, hvilket kan have påvirket deres ægteskabsmønstre forud for lovændringen pr. 1. juli Sammenfatning af resultaterne i årbogens enkelte kapitler I dette afsnit er de væsentligste resultater fra årbogens enkelte kapitler opstillet i punktform. Befolkningsstatistik - Pr. 1. januar 2003 var der i alt udlændinge i Danmark, hvilket svarer til 8,0 pct. af hele befolkningen i Danmark. Af de udlændinge er indvandrere, og er efterkommere. - 75,6 pct. af alle indvandrere og efterkommere kommer fra tredjelande. Blandt efterkommere er hele 88,4 pct. fra tredjelande. - Igennem de sidste ti år har der været en kraftig stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Fra 1994 til 2003 er antallet af indvandrere og efterkommere steget fra til personer. Dette svarer til en stigning på 61,9 pct. - Gruppen af personer af tyrkisk oprindelse er den største befolkningsgruppe blandt indvandrere og efterkommere. I alt personer har oprindelse i Tyrkiet, og de tyrkiske indvandrere og efterkommere udgør 12,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. - Blandt indvandrere er andelen af årige markant højere end blandt personer af dansk oprindelse, og blandt efterkommere er der en markant højere andel af børn og unge end blandt danskere. I 2003 er 81,6 pct. af alle efterkommere under 20 år, og 88,2 pct. er under 25 år. - I folketingsåret 2001/2002 blev personer naturaliseret (dvs. fik dansk statsborgerskab ved lov), mens antallet i folketingsåret 2002/2003 var faldet til Dette svarer til et fald på 77 pct. - I alt 170 udlændinge valgte i 2002 at repatriere med støtte fra staten, dvs. vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Fra 2001 til 17 17

19 2002 er antallet af repatrieringer faldet med 54, hvilket svarer til et fald på 24,1 pct. - I 1999 indgik 47 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der blev gift, ægteskab med en person bosat i udlandet. Denne andel steg til 60 pct. i Af de mænd, der i 2001 indgik ægteskab med en person, der havde bopæl uden for Danmark, var 275 under 24 år, mens 463 af de i alt 880 kvinder, der blev gift med en person bosat i udlandet, var under 24 år. Dette svarer til 21 pct. af mændene og 53 pct. af kvinderne. - Alderen på vielsestidspunktet spillede i 2001 en rolle for, hvorvidt både mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere blev gift med en person bosat i udlandet eller en person bosat i Danmark. Sandsynligheden for at blive gift med en person bosat i udlandet var i 2001 generelt faldende, jo ældre indvandreren eller efterkommeren var. Blandt de årige kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2001, blev 68 pct. gift med en person i udlandet, mens andelen blandt de årige var 62 pct. og 55 pct. blandt de årige. Blandt mænd i alderen år indgik 78 pct. ægteskab med en person bosat i udlandet, mens den tilsvarende andel blandt de årige og de årige var henholdsvis 65 pct. og 64 pct. - I forbindelse med skærpelsen af reglerne for familiesammenføring pr. 1. juli 2002 er der forekommet kraftige ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre. I første halvår af 2002 blev indvandrere og efterkommere fra tredjelande gift med en person bosat i udlandet, mens antallet var faldet til 289 i andet halvår af Dette svarer til et fald på 86 pct. - I første halvår af 2002 blev 66 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgik ægteskab i dette halvår, gift med en person bosat uden for Danmark. I andet halvår af 2002 var denne andel faldet til 28 pct. - Siden 1. juli 2002 er der sket ændringer i ægteskabsmønstrene for både personer under 24 år og for personer i alderen 24 år og derover. Blandt begge aldersgrupper af udlændinge fra mindre udviklede tredjelande er der fra første til andet halvår af 2002 sket et kraftigt fald i andelen, der er blevet gift med en person bosat i udlandet SAMMENFATNING

20 - Blandt unge tyrkere under 24 år er andelen, der er blevet gift med en person bosat uden for Danmark, faldet fra 79 pct. i første halvår af 2002 til 36 pct. i andet halvår af Blandt tyrkere på 24 år og derover er andelen faldet fra 70 pct. til 36 pct. - Erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen er lavere for de indvandrere og efterkommere, der udvandrede i 2002, end for den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark. Blandt udvandrede indvandrere og efterkommere var beskæftigelsesfrekvensen 37,3 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen til sammenligning var 52,2 pct. for alle indvandrere og efterkommere i Danmark. - Udvandrede indvandrere og efterkommere med en videregående uddannelse havde forud for deres udvandring en ringere tilknytning til det danske arbejdsmarked end den samlede gruppe af højtuddannede indvandrere og efterkommere i Danmark. Asyl og ophold - I 2002 var der spontane asylansøgere. Heraf havde ca. 30 pct. i forvejen et andet opholdsgrundlag, f.eks. familiesammenførte til flygtninge, som efterfølgende søger asyl. De registrerede spontane asylansøgere kom i 2002 især fra Afghanistan, Irak, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Somalia. - I 2002 blev der indgivet 354 asylansøgninger på danske repræsentationer i udlandet. Efter 1. juli 2002 bortfaldt muligheden for at søge asyl i Danmark via en dansk repræsentation i udlandet. - Der blev i 2002 meddelt opholdstilladelser i asylsager mv. Af disse opnåede flygtningestatus, mens 580 opholdstilladelser blev givet af blandt andet humanitære årsager og ganske særlige grunde. - I 2002 blev der meddelt opholdstilladelser til familiesammenføring, heraf familiesammenføringstilladelser til ægtefæller mv. I 2001 fik opholdstilladelse ved familiesammenføring. - Det var især personer fra Irak, Afghanistan, Tyrkiet, Somalia og Thailand, der fik familiesammenføringstilladelse i

21 - Der blev i 2002 meddelt andre opholdstilladelser 1 på baggrund af beskæftigelse/erhverv, uddannelse og lignende mod i Endelig blev der i 2002 udstedt EF/EØS-opholdsbeviser mod i Det samlede antal meddelte opholdstilladelser var i mod i Bosætning - Der bor flest indvandrere og efterkommere fra tredjelande i hovedstadsområdet, Århus og Odense. Samlet set har 88 pct. af landets kommuner en andel af indvandrere og efterkommere på under 6 pct. - Ishøj, Brøndby og Albertslund Kommuner er fortsat de tre kommuner, der har den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i forhold til indbyggertallet i kommunen. Derimod har de tre kommuner modtaget færrest boligplacerede flygtninge, siden integrationsloven trådte i kraft i De tre kommuner, der har modtaget flest boligplacerede flygtninge i løbet af er Aalborg, Gentofte og Silkeborg Kommuner. Disse kommuner har samtidig oplevet et fald i arbejdsløshedsprocenten blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande. - Halvdelen af de boligplacerede i blev boligplaceret i kommuner med indbyggere. - Kommunerne i Nordjyllands Amt har modtaget flest flygtninge i perioden efterfulgt af kommunerne i Århus og Fyns Amter. Københavns og Frederiksberg Kommuner har modtaget færrest flygtninge i samme periode pct. af de boligplacerede flygtninge i 2002 over 18 år havde ingen medbragt uddannelse fra oprindelseslandet, mens 10 pct. havde en videregående uddannelse. 64 pct. havde erhvervserfaring inden for faglært arbejde, ufaglært arbejde eller militæret. 33 pct. havde ingen erhvervserfaring. Blandt 1 Andre opholdstilladelser på indvandringsområdet (ikke-asyl) omfatter følgende kategorier: A) Tidligere dansk indfødsret. B) Familiemæssig tilknytning o.l. C) Adoption. D) Beskæftigelse/erhvervshensyn (herunder praktikanter, der har ansøgt før 1. juli 2002, specialister/jobkortordning mv.) E) Ganske særlige grunde (herunder uddannelse, au pair, praktikanter, der har ansøgt efter 1. juli 2002, missionærer, dansk afstamning samt danske mindretal og opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde) SAMMENFATNING

22 personer med en videregående uddannelse havde 79 pct. haft et arbejde, der var relateret til deres uddannelse pct. af alle indvandrere fra tredjelande bor i etagebolig, og 27 pct. bor i parcelhus. 80 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande bor på under 50 m 2 pr. person. Uddannelse - 30 pct. af indvandrerne fra tredjelande har grundskolen som højeste fuldførte medbragte uddannelse fra deres oprindelsesland, og 19 pct. har uoplyst/ingen uddannelse. Kun 39 pct. af indvandrerne medbringer en erhvervskompetencegivende uddannelse fra deres oprindelsesland. Der er betydelig variation i det medbragte uddannelsesniveau blandt indvandrere fra forskellige tredjelande. - Hvad angår højeste fuldførte danske uddannelse, har indvandrere fra tredjelande i alderen år et lavere uddannelsesniveau end danskere i samme aldersgruppe. Blandt indvandrere fra tredjelande har 12 pct. af mændene og 10 pct. af kvinderne fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, mens den tilsvarende andel for danske mænd og kvinder er henholdsvis 66 pct. og 62 pct. Blandt efterkommere med baggrund i tredjelande har 40 pct. af de mandlige efterkommere og 44 pct. af de kvindelige efterkommere en erhvervskompetencegivende uddannelse. - Tosprogede elever har i de senere år udgjort en stadig større andel af eleverne i folkeskolen. I skoleåret 1995/1996 udgjorde de tosprogede elever 7 pct. af det samlede antal elever i folkeskolen. Denne andel er steget til 9,6 pct. i skoleåret 2002/ De tosprogede elever i folkeskolen er koncentreret i hovedstadsområdet og i de større provinsbyer. 36 af landets 271 kommuner har en større andel af tosprogede elever end gennemsnittet på 9,6 pct. - I skoleåret 2001/2002 var kun halvdelen af de unge indvandrere fra tredjelande i alderen år i gang med en ungdomsuddannelse, mens andelen blandt efterkommere fra tredjelande og danskere var henholdsvis 70 pct. og 75 pct

23 - I skoleåret 1992/1993 var 34 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra tredjelande i gang med en ungdomsuddannelse, mens denne andel var steget til 54 pct. i skoleåret 2001/ På de erhvervsfaglige uddannelser er indvandrere og efterkommere fra tredjelande overrepræsenteret inden for servicefagene, inden for teknik og industrifag samt handel og kontor. - I skoleåret 2001/2002 var 12 pct. af de årige indvandrere fra tredjelande indskrevet på en videregående uddannelse. Til sammenligning var 26 pct. af efterkommerne fra tredjelande og 33 pct. af danskerne i færd med at tage en videregående uddannelse. - Blandt alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der forlod folkeskolen i 1999 og 2000, fortsatte 87 pct. på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af folkeskolen. Til sammenligning er danske folkeskoleelevers overgangsfrekvens 95 pct. - Der er stor variation i indvandrere og efterkommeres overgangsfrekvenser mellem kommunerne. I Brøndby Kommune går 96 pct. af de unge indvandrere og efterkommere fra tredjelande videre til en ungdomsuddannelse, mens andelen kun er 80 pct. i Århus Kommune. I Ishøj Kommune, der er den kommune, der har den største andel af tosprogede elever i folkeskolen, er overgangsfrekvensen for de unge udlændinge 91 pct. - Samlet set er der ingen forskel i overgangsfrekvensen mellem land- og bykommuner. I begge kommunegrupper starter 87 pct. af indvandrerne og efterkommerne på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. - Fra 1995 til 1997 er antallet af kursister på sprogcentrene steget fra til mere end kursister. Denne udvikling er siden 1997 vendt, og i 2001 var der i alt kursister, som i løbet af året har fulgt undervisningen i dansk på sprogcentrene. Samtidig er antallet af tilbudte lektioner øget, hvilket kan ses som et udtryk for, at den enkelte kursist i gennemsnit har fået tilbudt flere undervisningslektioner. - Langt de fleste kursister på sprogcentrene er henvist til danskundervisning efter integrationsloven. Denne gruppe af kursister udgør 36 pct. af alle kursisterne på sprogcentrene. - Det gennemsnitlige fravær fra danskundervisning udgjorde på landsplan 23 pct. i 2001, svarende til et fald på 1 procentpoint i forhold til året før SAMMENFATNING

24 Arbejdsmarkedet - Den 1. januar 2002 stod indvandrere og efterkommere til rådighed for det danske arbejdsmarked. Indvandrere og efterkommere udgjorde dermed 4 pct. af den samlede arbejdsstyrke pct. af alle årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande var i beskæftigelse den 1. januar 2002, mens 76 pct. af alle årige danskere var i beskæftigelse. - Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika er i højere grad tilknyttet arbejdsmarkedet end indvandrere og efterkommere fra tredjelande. - Efterkommerne er i større udstrækning end indvandrerne tilknyttet arbejdsmarkedet. - En stor andel af de indvandrere og efterkommere, som står uden for arbejdsmarkedet, står midlertidigt udenfor, mens en mindre andel har trukket sig permanent ud af arbejdsmarkedet (efterløn og førtidspension). - Beskæftigelsesfrekvensen er stigende med opholdstidens længde for indvandrere fra tredjelande. - Indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har sværest ved at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. - Danskere er gennemsnitligt længere tid i arbejdsstyrken end indvandrere, men forskellen er blevet mindre i perioden fra 1995 til Både blandt indvandrere og danskere er mænd gennemsnitligt længere tid i arbejdsstyrken end kvinder. - I perioden har indvandrere været arbejdsløse i gennemsnitligt 94 dage om året, mens danskere i gennemsnit har været arbejdsløse 32 dage om året. - Den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioder var for danskere 290 dage i perioden fra 1995 til 2000, mens den var 460 dage for indvandrere. - Efterkommere har længere ledighedsperioder end unge danskere, men forskellen er betydelig mindre end forskellen mellem indvandrere og danskere. - Indvandrere har i gennemsnit haft 1,33 ledighedsperioder i perioden , mens danskere har haft 0,71 ledighedsperioder

25 Indkomst og indkomsterstattende ydelser - I 2002 var danskernes gennemsnitsindkomst 30 pct. større end indvandrernes og 34 pct. større end efterkommernes. Især indvandrere og efterkommere fra tredjelande havde en lavere gennemsnitsindkomst end danskerne. - I 2001 var der stor forskel i gennemsnitsindkomsten mellem udlændinge fra forskellige oprindelseslande. Indvandrere fra Afghanistan, Somalia og Irak havde den laveste gennemsnitsindkomst blandt de udvalgte lande, mens indvandrere fra det tidligere Jugoslavien havde den højeste. - Den gennemsnitlige indkomst var i 2001 generelt stigende med uddannelsesniveauet for alle persongrupper. - På næsten alle uddannelsesniveauer havde danskerne i 2001 en højere gennemsnitsindkomst end indvandrerne og efterkommerne. En indvandrer med en erhvervsfaglig eller en lang videregående uddannelse tjente henholdsvis 75 pct. og 60 pct. af gennemsnitsindkomsten for en dansker med en tilsvarende uddannelse. Efterkommere med en lang videregående uddannelse tjente i gennemsnit stort set det samme som danskere med en lang videregående uddannelse. Forskellene i indkomstniveau mellem de forskellige persongrupper indsnævres dog ikke med stigende uddannelsesniveau. - Danskerne havde i 2001 generelt en højere gennemsnitlig indkomst inden for de forskellige socioøkonomiske grupper end indvandrere og efterkommere. Selvstændige blandt indvandrerne havde en gennemsnitsindkomst, der udgjorde 57 pct. af de selvstændige danskeres indkomst. - For såvel danskere som indvandrere og efterkommere optrådte den laveste gennemsnitsindkomst inden for handel, hotel og restaurationsbranchen, mens den højeste gennemsnitsindkomst optrådte inden for energi- og vandforsyning. - De indkomsterstattende ydelser omfatter bl.a. kontanthjælp, dagpenge og pensioner. I 2001 modtog 6 ud af 10 indvandrere fra tredjelande indkomsterstattende ydelser, mens ca. 5 ud af 10 danskere modtog indkomsterstattende ydelser. Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika modtog indkomsterstattende ydelser i mindre omfang end danskere. - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande modtog i 2001 fortrinsvis midlertidige indkomsterstattende ydelser i form af kontanthjælp som passiv forsørgelse, mens indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika 2424 SAMMENFATNING

26 samt danskere overvejende modtog varige indkomsterstattende ydelser i form af folkepension. Forskellene afspejler dels alderssammensætningen i de forskellige persongrupper og for indvandrernes vedkommende dels årsagen til opholdet i Danmark. - Langvarige indkomsterstattende ydelser defineres som ydelser, der modtages i måneder inden for et år. 40 pct. af indvandrerne fra tredjelande, der modtog midlertidige ydelser i form af kontanthjælp og sygedagpenge mv. i 2001, modtog ydelser i måneder, mens den tilsvarende andel var 15 pct. blandt indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika og 26 pct. blandt danskere. - Blandt indvandrere fra Somalia i alderen år modtog 70,5 pct. kontanthjælp, og heraf var 72,6 pct. langvarige modtagere. Blandt libanesere modtog 59,8 pct. kontanthjælp, og heraf var 74,1 pct. langvarige modtagere. - Selv efter 9 års ophold i Danmark udgjorde de langvarige kontanthjælpsmodtagere blandt indvandrere fra tredjelande en forholdsvis stor andel. Andelen af langvarige modtagere fra tredjelande er dog faldende med opholdstidens længde

27 1. Befolkningsstatistik I dette kapitel sættes fokus på befolkningsstatistikken på udlændingeområdet. Kapitlet indledes med en præsentation af antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges andel af den samlede befolkning i landet. Dernæst følger en beskrivelse af sammensætningen af gruppen af udlændinge, med hensyn til køn, alder, oprindelsesland og opholdstid. Disse demografiske forhold har stor betydning for de resultater, der lægges frem i bogens øvrige kapitler, da eksempelvis udlændinges opholdstid i Danmark og deres oprindelsesland spiller en rolle for, hvor godt de klarer sig i det danske uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet. Dette kapitel om befolkningsstatistik indeholder endvidere en særlig analyse af ægteskabsmønstrene for forskellige aldersgrupper af udlændinge, der er bosat i Danmark. Analysen viser, i hvor høj grad unge udlændinge i Danmark er blevet gift med personer bosat i udlandet samt de unges alder ved indgåelsen af disse ægteskaber. 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark I 2003 er der i alt udlændinge i Danmark, jf. tabel 1.1. Dette svarer til 8,0 pct. af hele befolkningen i Danmark. Af de udlændinge er indvandrere og efterkommere, svarende til henholdsvis 6,2 og 1,8 pct. af den samlede befolkning i landet. Kategorien af indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere med en udenlandsk baggrund. I alt har 40,2 pct. af alle udlændingene i Danmark dansk statsborgerskab. Blandt indvandrere er 33,1 pct. danske statsborgere, mens andelen af efterkommere med dansk statsborgerskab er 63,8 pct KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

28 Tabel 1.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på henholdsvis udenlandsk og dansk statsborgerskab pr. 1. januar 2003 Personer Indvandrere Efterkommere I alt Udenlandske statsborgere Danske statsborgere I alt Procent Udenlandske statsborgere 66,9% 36,2% 59,8% Danske statsborgere 33,1% 63,8% 40,2% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef1. Af tabel 1.2 fremgår det, at 75,6 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark kommer fra tredjelande, mens øvrige indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika udgør i alt 24,4 pct. Blandt efterkommere er hele 88,4 pct. fra tredjelande. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgør i alt 6 pct. af Danmarks befolkning. Tabel 1.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper pr. 1. januar 2003 Indvandrere Efterkommere I alt Personer Norden EU Nordamerika Tredjelande I alt Procent Norden 10,7% 4,8% 9,3% EU 15,4% 5,7% 13,2% Nordamerika 2,2% 1,0% 1,9% Tredjelande 71,8% 88,4% 75,6% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef

29 Figur 1.1 viser udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i perioden fra 1994 til Figuren illustrerer, at der igennem de sidste ti år har været en kraftig stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Fra 1994 til 2003 er antallet af indvandrere og efterkommere steget fra til personer. Dette svarer til en stigning på 61,9 pct. i det samlede antal indvandrere og efterkommere over hele perioden. Af figur 1.1 fremgår det endvidere, at denne udvikling hovedsagelig skyldes en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere med oprindelse i tredjelande. I årene 1994 til 2003 er antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande blevet forøget med 84,9 pct. Til sammenligning er antallet af indvandrere og efterkommere med oprindelse i Norden, EU og Nordamerika steget med 16,8 pct. i samme periode. Betragtes udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere inden for det sidste år, er antallet af indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika i 2003 stort set uændret i forhold til året før, mens der har været en tilvækst i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande på knap 5 pct KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

30 Figur 1.1: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper pr. 1. januar Not Indvandrere: Norden, EU og Nordamerika Indvandrere: Tredjelande Efterkommere: Norden, EU og Nordamerika Efterkommere: Tredjelande Indvandrere og efterkommere i alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef Oprindelseslande Tabel 1.3 giver et mere detaljeret billede af indvandreres og efterkommeres oprindelseslande. De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de lande, hvorfra der pr. 1. januar 2003 var flest indvandrere og efterkommere i Danmark. Af tabellen fremgår det, at Tyrkiet er det land, hvor de fleste indvandrere og efterkommere har oprindelse. I alt personer har oprindelse i Tyrkiet, og de tyrkiske indvandrere og efterkommere udgør således 12,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark

31 Gruppen af personer af tysk oprindelse er den næststørste befolkningsgruppe blandt indvandrere og efterkommere, mens personer fra Irak er den tredjestørste gruppe. Personer fra disse lande udgør henholdsvis 5,9 og 5,6 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Blandt efterkommerne har langt de fleste personer oprindelse i Tyrkiet ( personer). Derefter følger Libanon med personer og Pakistan med personer. Årsagen til, at gruppen af tyrkere udgør så stor en andel af alle efterkommerne, er, at mange gæstearbejdere kom til Danmark i 1960 erne og 1970 erne, og disse gæstearbejdere har siden hen fået børn i landet eller har fået deres børn her til landet ved en familiesammenføring. Tabel 1.3: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland pr. 1. januar 2003 Indvandrere Efterkommere I alt Procent af alle indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet ,4% Tyskland ,9% Irak ,6% Libanon ,9% Bosnien-Hercegovina ,8% Pakistan ,4% Somalia ,1% Jugoslavien ,1% Norge ,5% Sverige ,3% Iran ,2% Polen ,0% Vietnam ,8% Storbritannien ,7% Sri Lanka ,4% Øvrige lande ,8% Alle lande ,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

32 Pga. krigen i det tidligere Jugoslavien er antallet af indvandrere og efterkommere fra Bosnien-Hercegovina blev kraftigt forøget i perioden fra 1994 til 2003, jf. figur 1.2. Således var der i 1994 i alt 69 personer i Danmark fra Bosnien- Hercegovina, hvilket er steget til personer i Antallet af personer fra Bosnien-Hercegovina steg særligt fra 1995 til 1996, hvor personer fik opholdstilladelse. I 1994 blev antallet af indvandrere og efterkommere af somalisk oprindelse opgjort til personer, mens antallet pga. borgerkrigen i Somalia er steget til i Tilsvarende er antallet af irakere forøget med i samme periode. Antallet af tyrkere har været jævnt stigende fra 1994 til Figur 1.2: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande pr. 1. januar Tyrkiet Irak Libanon Bosnien-Hercegovina Pakistan Somalia Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef

33 1.3 Alders- og kønsfordelingen blandt indvandrere og efterkommere I figur 1.3 og 1.4 vises alders- og kønsfordelingen for henholdsvis indvandrere og efterkommere. Det fremgår af de to figurer, at indvandreres og efterkommeres aldersfordeling i væsentlig grad afviger fra aldersfordelingen blandt danskere. Blandt indvandrere er andelen af årige markant højere end blandt personer af dansk oprindelse, mens andelen af personer i de unge aldersklasser er mindre blandt indvandrere end blandt danskere. Denne forskel i aldersfordelingen skyldes især, at indvandrergruppen omfatter personer født i udlandet, hvoraf relativt få er kommet til Danmark som børn. Endvidere fremgår det af figuren, at andelen af personer over 55 år er markant lavere blandt indvandrere end blandt danskere. Gruppen af indvandrere er således karakteriseret ved en meget høj andel af personer i den arbejdsdygtige alder. Hvad angår kønsfordelingen, eksisterer der ikke de store afvigelser mellem andelen af mænd og kvinder i de forskellige aldersintervaller blandt henholdsvis indvandrere og danskere. Både blandt indvandrere og danskere ses en højere andel af kvinder end mænd i det højeste aldersinterval KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

34 Figur 1.3: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og danskere pr. 1. januar 2003 Kvinder 70 årige og derover årige årige Mænd årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige 5-9 årige 0-4 årige 15% 10% 5% 0% 5% 10% 15% Procent af befolkningsgruppen Danskere Indvandrere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken Bef1A. Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe. Figur 1.4 illustrerer, at der blandt efterkommere er en betydelig overvægt af børn og unge, mens der næsten ingen efterkommere er over 30 år. Således er 81,6 pct. af alle efterkommerne i 2003 under 20 år, og 88,2 pct. er under 25 år

35 Blandt efterkommere fra tredjelande er de tilsvarende andele 87,1 pct. og 93,9 pct. Denne store overvægt af efterkommere i de yngre aldersgrupper skyldes, at gruppen af efterkommere omfatter personer, der er født af relativt unge indvandrerforældre. Da de fleste indvandrere er under 50 år, er hovedparten af efterkommerne derfor børn eller helt unge. Den lave gennemsnitsalder blandt efterkommere betyder, at langt den overvejende andel af efterkommerne i dag går i den danske grundskole, og at kun få efterkommere har nået en alder for videreuddannelse efter grundskolen. Mange efterkommere vil inden for en årrække færdiggøre grundskolen, og det danske samfund står derfor over for en stor integrationspolitisk opgave med at få de unge efterkommere til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse efter endt grundskole. For en nærmere beskrivelse af udlændinges integration i uddannelsessystemet henvises til kapitel KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

36 Figur 1.4: Den procentvise aldersfordeling blandt efterkommere og danskere pr. 1. januar 2003 Kvinder 70 årige og derover årige årige Mænd årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige 5-9 årige 0-4 årige 35% 25% 15% 5% 5% 15% 25% 35% Danskere Procent af befolkningsgruppen Efterkommere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken Bef1A. Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe. 1.4 Opholdstid Figur 1.5 viser opholdstiden for indvandrere fra udvalgte tredjelande. Det fremgår af figuren, at en stor andel af tyrkerne og libaneserne har opholdt sig i Dan

37 mark i mere end 10 år, mens indvandrere fra Bosnien-Hercegovina og Irak kun har opholdt sig i Danmark i en kort årrække. I 2003 har 51,8 pct. af tyrkerne opholdt sig i landet i over 15 år mod knap 5,8 pct. af irakerne. Den relativt høje andel af tyrkere med en lang opholdstid skyldes, at mange tyrkere kom til landet som gæstearbejdere i 1960 erne og 1970 erne. Et stort antal bosniske krigsflygtninge fik opholdstilladelse i 1995, hvilket betyder, at hele 91 pct. af indvandrerne fra Bosnien-Hercegovina har opholdt sig i Danmark i mellem 5 og 10 år. Figur 1.5: Opholdstid for indvandrere fra udvalgte tredjelande angivet i pct. pr. 1. januar % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-5 år 5-10 år år Over 15 år Uoplyst Tyrkiet Irak Libanon Bosnien-Hercegovina Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef Naturalisationer Figur 1.6 viser antallet af naturalisationer i en tiårig periode, dvs. antallet af udenlandske statsborgere, som har opnået dansk statsborgerskab ved lov fra fol KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

38 ketingsåret 1993/1994 frem til folketingsåret 2002/ Figuren omfatter ikke børn, som har opnået dansk statsborgerskab sammen med deres forældre. Endvidere omfatter tabellen ikke udlændinge, som erhverver dansk indfødsret på anden måde end ved naturalisation, herunder ved adoption eller ved at afgive erklæring over for et statsamt mv. Omkring udlændinge erhverver årligt dansk statsborgerskab gennem erklæring. 2 Som det fremgår af figuren, er der fra folketingsåret 1993/1994 til folketingsåret 2002/2003 sket et kraftigt fald i antallet af naturalisationer. I folketingsåret 2001/2002 blev personer naturaliseret, mens antallet i folketingsåret 2002/2003 var faldet til Dette svarer til et fald på 77 pct. Dette fald skal ses i sammenhæng med, at kravene til personer, som vil opnå dansk statsborgerskab, blev skærpet i De skærpede krav indebærer bl.a., at udlændingen som hovedregel skal have mindst ni års uafbrudt ophold i Danmark for at få dansk statsborgerskab. For nordiske statsborgere er kravet dog kun to år. For flygtninge og statsløse udlændinge er kravet 8 år. For ægtefæller til danske statsborgere er kravet mellem 6 og 8 år, alt efter hvor længe ægteskabet har varet. Endvidere stilles der krav om, at ansøgeren om dansk statsborgerskab skal kunne dokumentere danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved en prøve svarende til minimum den såkaldte almenprøve i dansk. 1 Folketinget bestemmer ved lov, om udenlandske statsborgere kan få dansk statsborgerskab. Undtagelsen herfra er udenlandske statsborgere mellem 18 og 23 år, der kan få tildelt dansk statsborgerskab af statsamtet under forudsætning af, at personen er ustraffet og har boet i Danmark i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 af de sidste 6 år. Tidligere danske statsborgere og nordiske statsborgere kan ligeledes opnå dansk statsborgerskab gennem statsamtet i visse tilfælde. 2 Nogle personer, som er optaget på lovforslag om statsborgerskab, er optaget med den betingelse, at de skal løses fra deres hidtidige statsborgerskab, før de formelt meddeles dansk statsborgerskab. I praksis vil dette dog normalt ske med tiden, og statistikken omfatter derfor også personer, der endnu ikke er løst fra deres tidligere statsborgerskab

39 Figur 1.6: Udviklingen i naturalisationer, folketingsåret 1993/ / / / / / / / / / / /03 Personer optaget på lovforslag om indfødsret Kilde: Integrationsministeriets indfødsretskontor. 1.6 Repatrieringer Hvert år er der udlændinge i Danmark, der vælger at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland (repatriering). Flygtninge og familiesammenførte med opholdstilladelse i Danmark, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland, kan i henhold til repatrieringsloven modtage økonomisk støtte fra den danske stat til repatrieringen. I faktaboks 1.1 er repatrieringsloven beskrevet nærmere KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

40 Faktaboks 1.1: Lov om repatriering Folketinget vedtog den 2. juni 1999 en repatrieringslov. Loven, der trådte i kraft den 1. januar 2000, indebærer en udvidelse af den hjælp, der gives til udlændinge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Tidligere har udlændinge, der ønsker at repatriere, kunnet få hjælp efter bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, men med vedtagelsen af repatrieringsloven er spørgsmålet om hjælp til repatriering mv. nu reguleret i en selvstændig lov. Repatrieringsloven omfatter flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark, og som ikke er danske statsborgere eller statsborgere i et andet nordisk land, et EU-land eller et EØS-land. De danske kommuner skal efter repatrieringsloven udbetale hjælp til repatriering, hvis udlændingen ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl, men ikke har midler hertil. Hjælp til repatriering omfatter udgifter til hjemrejse. Desuden omfatter hjælp til repatriering bl.a. hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere oprindelsesland på kr. pr. voksen og kr. pr. barn samt udgifter til køb af erhvervsudstyr på indtil kr. Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 793 af 18. september 2002 af repatrieringsloven. Figur 1.7 viser antallet af repatrieringer i perioden fra 1993 til I 2002 valgte i alt 170 udlændinge at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland med støtte fra staten. I 2001 var antallet af repatrieringer 224. Fra 2001 til 2002 er antallet af repatrieringer således faldet med 54, hvilket svarer til et fald på 24,1 pct. Det skal bemærkes, at disse tal i figuren alene inkluderer personer, som er udrejst fra Danmark med repatrieringsstøtte fra den danske stat. Det vil sige, at der ud over de 170 repatrierede er en række indvandrere og efterkommere, der udvandrer fra Danmark uden at modtage økonomisk støtte. Årsagen til, at disse personer udvandrer uden støtte fra staten, kan være, at de enten ikke opfylder de lovmæssige krav til at modtage støtte, eller at de har valgt ikke at benytte sig af tilbuddet om støtte. Det fremgår af figur 1.7, at det største antal repatrieringer fandt sted i 1996, hvor 556 personer fik støtte af den danske stat til at vende tilbage til deres 39 39

41 hjemland eller tidligere opholdsland. Personer fra Bosnien-Hercegovina har i perioden udgjort langt størstedelen af alle repatrierede, mens det i 2002 var personer fra Somalia, der udgjorde den højeste andel af alle repatrierede. Således repatrierede 43 somaliere i 2002, hvilket svarer til 25,3 pct. af årets repatrierede. Tilsvarende var antallet af repatrierede fra Bosnien-Hercegovina 24 i 2002, svarende til 14,1 pct. af det samlede antal af repatrieringer. Figur 1.7: Antal repatrieringer fra Danmark, Bosnien-Hercegovina Iran Somalia Øvrige lande Kilde: Dansk Flygtningehjælp, gengivet i Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, Udlændinges ægteskabsmønstre Som en del af regeringens øgede indsats mod tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber vedtog Folketinget i forsommeren 2002 regeringens forslag til en ændring af udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. juli 2002 lov nr. 365 af 6. juni Lovændringerne indebar, at reglerne for bl.a. ægtefællesammenføring blev skærpet i Danmark på en række punkter, idet der blev indført en generel forhø KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

42 jelse af alderskravet i forbindelse med ægtefællesammenføring fra de tidligere 18 år til 24 år. Der kan således i dag som udgangspunkt ikke gives tilladelse til ægtefællesammenføring, hvis én af ægtefællerne er under 24 år. Baggrunden for indførelsen af 24 års-reglen er, at jo ældre man er, desto bedre kan man modstå et pres fra familien eller andre til at indgå et ægteskab imod sin vilje. Formålet med lovændringen var således at modvirke ægteskaber, som indgås mod de unges eget ønske. Endvidere er betingelserne for at få en ægtefælle her til landet blevet skærpet på flere områder. I dag vil der ikke kunne gives tilladelse til ægtefællesammenføring, hvis det må anses for tvivlsomt, at ægteskabet er indgået efter begge parters ønske, ligesom der stilles krav om, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Se faktaboks 1.2 for en oversigt over betingelserne for at få en ægtefælle her til landet. Samtlige betingelser for ægtefællesammenføring gælder som udgangspunkt for alle, herunder også danske statsborgere. Faktaboks 1.2: Betingelserne for at få en ægtefælle til landet Betingelserne for at få en ægtefælle her til landet er skærpet på følgende områder: - Begge ægtefæller skal være fyldt 24 år. - Ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. - Der må ikke være tvivl om, at ægteskabet er indgået frivilligt. - Den herboende ægtefælle skal opfylde et boligkrav. - Den herboende ægtefælle skal som udgangspunkt tjene nok til at kunne forsørge den anden ægtefælle samt stille en bankgaranti på ca kr. til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til den anden ægtefælle. - Den herboende ægtefælle må ikke have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse i det seneste år. Kilde: Regeringen, Regeringens integrations- og udlændingepolitik status marts 2003, På baggrund af disse gennemførte stramninger i de danske familiesammenføringsregler indeholder dette kapitel en statistisk analyse af ægteskabsmønstrene for 41 41

43 forskellige aldersgrupper af udlændinge, der er bosat i Danmark. Formålet med analysen er særligt at belyse, i hvor høj grad unge udlændinge i Danmark er blevet gift med en person bosat i udlandet, samt at se nærmere på de unges alder ved indgåelsen af disse ægteskaber. Første del af analysen viser udlændinges ægteskabsmønstre i 1999 og 2001, dvs. forud for lovændringerne, der trådte i kraft 1. juli En sådan analyse af ægteskabsmønstrene har stor relevans i relation til de gennemførte lovændringer, idet analysen kan vise, om de gennemførte stramninger på familiesammenføringsområdet, herunder indførelsen af 24 års-reglen, kan underbygges statistisk. Anden del af analysen af ægteskabsmønstre ser nærmere på, om der er sket ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med lovændringen i På baggrund af data for antal viede indvandrere og efterkommere i henholdsvis første og andet halvår af 2002 belyses det bl.a., om der er sket et fald i antallet af udlændinge, der er blevet gift med en person bosat i udlandet, og om andelen af indvandrere og efterkommere under 24 år, der er blevet gift med en person bosat uden for Danmark, er faldet. Det er vigtigt at bemærke, at det kan være vanskeligt at vurdere, om en eventuel ændring i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med lovændringen skyldes de skærpede betingelser for familiesammenføring, idet der også vil være andre faktorer end familiesammenføringsreglerne, der kan influere på udlændinges ægteskabsmønstre. Dette kan eksempelvis dreje sig om traditioner, familiehensyn, normer og værdier. Det kan dog forventes, at de ændrede familiesammenføringsregler påvirker antallet af indgåede ægteskaber mellem indvandrere og efterkommere i Danmark og personer bosat uden for Danmark, idet de skærpede betingelser for familiesammenføring begrænser muligheden for samliv i Danmark. En eventuel reaktion på de skærpede betingelser for ægtefællesammenføring vil dog ikke nødvendigvis vise sig i ægteskabsmønstrene umiddelbart efter lovændringen. Dette skyldes, at der kan gå et vist tidsrum, før indvandrerne og efterkommerne bliver bekendte med de nye regler på området. Desuden kan det tæn KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

44 kes, at nogle indvandrere og efterkommere er blevet bekendte med lovændringerne, allerede inden ændringerne trådte i kraft, hvilket kan have påvirket deres ægteskabsmønstre forud for lovændringen pr. 1. juli Analysen af udlændinges ægteskabsmønstre er ikke alene relevant set i lyset af de gennemførte lovændringer. Analysen kan også give et billede af, i hvilket omfang udlændinge er integreret i det danske samfund. Integrationsministeriets Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark har i sin rapport Udlændinges integration i det danske samfund peget på, at et af målene for vellykket integration af udlændinge i Danmark må være, at udlændinge og danskere mødes i hverdagen, f.eks. som venner og kolleger eller gennem ægteskab. Ud fra dette perspektiv har det stor betydning for udlændinges integrationsproces, hvorvidt udlændinge indgår ægteskab med en dansker, en udlænding i Danmark eller en person bosat i udlandet. Analysen af udlændinges ægteskabsmønstre er baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik over antal viede personer i et givent år/halvår med bopæl i Danmark. De tabeller og figurer, der indgår i analysen, må fortolkes med en vis varsomhed, da analysen primært bygger på vielser for enkelte udvalgte år og halvår, og dermed kun omfatter et begrænset antal personer. Ægteskaber mellem udlændinge og personer bosat i udlandet i 1999 og 2001 Tabel 1.4 viser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der blev gift i 2001, giftede sig med en dansker, en indvandrer eller efterkommer bosat i Danmark eller en person bosat i udlandet. Det fremgår af tabel 1.4, at 60 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der blev gift i 2001, giftede sig med en person bosat i udlandet. Det drejede sig i alt om indvandrere og efterkommere. Endvidere fremgår det af tabellen, at de mandlige indvandrere og efterkommere i større udstrækning end de kvindelige indvandrere og efterkommere giftede sig med en person bosat i udlandet. Således indgik ca. to tredjedele af mændene 43 43

45 ægteskab med en person fra udlandet, mens det samme gjorde sig gældende for lidt over halvdelen af kvinderne. Af de mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere, der blev gift i 2001, indgik henholdsvis 13 pct. og 27 pct. ægteskab med en dansker. Tabel 1.4: Indvandrere og efterkommere 1 fra tredjelande, der blev gift i 2001, opdelt på køn og ægtefællens baggrund Mænd Kvinder I alt Person bosat i udlandet 2 68% 51% 60% Indvandrer 3 15% 19% 17% Efterkommer 3 4% 3% 4% Dansker 3 13% 27% 20% I alt 100% 100% 100% Antal personer Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar Disse personer var bosat i udlandet den 1. januar Disse indvandrere, efterkommere og danskere var bosat i Danmark den 1. januar Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antallet af vielser. Sammenholdes tabel 1.4 med tabel 1.5, ses det, at der i perioden fra 1999 til 2001 er sket forandringer i indvandreres og efterkommeres ægteskabsmønstre. Fra 1999 til 2001 steg andelen af indvandrere og efterkommere, der blev gift med en person bosat i udlandet, mens andelen af indvandrere og efterkommere, der indgik ægteskab med en dansker, derimod faldt. I 1999 indgik 47 pct. af de indvandrere og efterkommere, der blev gift, ægteskab med en person bosat i udlandet, mens andelen var steget til 60 pct. i I samme periode faldt andelen af indvandrere og efterkommere, der blev gift med en dansker, fra 27 pct. til 20 pct KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

46 Tabel 1.5: Indvandrere og efterkommere 1 fra tredjelande, der blev gift i 1999, opdelt på køn og ægtefællens baggrund Mænd Kvinder I alt Person bosat i udlandet 2 52% 41% 47% Indvandrer 3 22% 25% 23% Efterkommer 3 4% 3% 3% Dansker 3 22% 31% 27% I alt 100% 100% 100% Antal personer Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar Disse personer var bosat i udlandet den 1. januar Disse indvandrere, efterkommere og danskere var bosat i Danmark den 1. januar Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antallet af vielser. Tabel 1.6 viser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande, der blev gift i henholdsvis 1999 og 2001, giftede sig med en person bosat i udlandet. De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de tredjelande, hvorfra der i 2001 var flest indvandrere og efterkommere i Danmark. Tabellen viser, at andelen af indvandrere og efterkommere, der blev gift med en person bosat i udlandet, steg fra 1999 til 2001 blandt alle de udvalgte oprindelseslande. Blandt indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, der blev gift i 2001, blev 66 pct. gift med en person bosat i udlandet, mens den tilsvarende andel i 1999 var 52 pct

47 Tabel 1.6: Andelen af indvandrere og efterkommere 1, der blev gift i henholdsvis 1999 og 2001, som blev gift med en person bosat i udlandet 2, opdelt på køn og oprindelsesland 2001 Mænd Kvinder I alt Tyrkiet 62% 69% 66% Bosnien-Hercegovina 57% 44% 51% Libanon 77% 84% 80% Pakistan 73% 70% 71% 1999 Tyrkiet 46% 59% 52% Bosnien-Hercegovina 32% 24% 28% Libanon 43% 62% 52% Pakistan 56% 69% 63% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark henholdsvis den 1. januar 1999 og den 1. januar Disse personer var bosat i udlandet henholdsvis den 1. januar 1999 og den 1. januar Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antallet af vielser. Alder ved indgåelse af ægteskaber i 2001 I dette afsnit sættes fokus på indvandreres og efterkommeres alder ved indgåelsen af ægteskab. Afsnittet omhandler alene indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, hvilket drejer sig om landene i Afrika, Syd- og Mellemamerika, Asien (undtaget Japan) og Oceanien (undtaget Australien og New Zealand) samt følgende europæiske lande: Tyrkiet, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien. Figur 1.8 viser antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der i 2001 blev gift med en person bosat i udlandet. I figuren er de herboende indvandrere og efterkommere blevet fordelt på alder. I 2001 blev der indgået ægteskaber mellem mandlige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande og personer bosat i udlandet, mens det tilsvarende antal ægteskaber indgået mellem kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande og personer bosat i udlandet var 4646 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

48 880. Af de mænd, der indgik ægteskab med en person, der havde bopæl uden for Danmark, var 275 under 24 år, mens antallet af kvinder under 24 år var 463, jf. figur 1.8. Dette svarer til 21 pct. af mændene og 53 pct. af kvinderne. Figur 1.8: Antal indvandrere og efterkommere 1 fra mindre udviklede tredjelande, der i 2001 blev gift med en person bosat i udlandet 2, opdelt på den herboendes alder Under 18 år år år år år Mænd Kvinder Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark den 1. januar Disse personer var bosat i udlandet den 1. januar Figur 1.9 og 1.10 viser henholdsvis mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2001, opdelt efter deres alder og deres ægtefælles baggrund. Af figur 1.9 og 1.10 ses en klar tendens til, at alderen på vielsestidspunktet i 2001 spillede en rolle for, hvorvidt både mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere blev gift med en person bosat i udlandet eller en person bosat i Danmark

49 For begge køn kan det observeres, at andelen af indvandrere og efterkommere, der blev gift med en person bosat i udlandet i 2001, er højere blandt de yngre end blandt de ældre aldersgrupper. Derimod er andelen af indvandrere og efterkommere, der blev gift med en dansker, højere blandt de ældre end blandt de yngre aldersgrupper. Sandsynligheden for at blive gift med en person bosat i udlandet var således i 2001 generelt faldende, jo ældre indvandreren eller efterkommeren var. Figur 1.9 og 1.10 kan således underbygge indførelsen af 24 årsreglen, der netop var begrundet med, at jo ældre man er ved vielsen, jo bedre kan man modstå et pres fra familien eller andre til at indgå et ægteskab mod sin vilje. Blandt de årige mænd indgik 78 pct. ægteskab med en person bosat i udlandet, mens den tilsvarende andel blandt de årige og de årige var henholdsvis 65 pct. og 64 pct. Andelen af mænd, der indgik ægteskab med en dansker, var 1 pct. blandt de årige mod 8 pct. blandt de årige og 11 pct. blandt de årige KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

50 Figur 1.9: Mandlige indvandrere og efterkommere 1 fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2001, opdelt på ægtefællens baggrund og den herboendes alder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 18 år år år år år Bosat i udlandet Indvandrer Efterkommer Dansker Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark den 1. januar Note: X-aksen viser den herboende indvandrers og efterkommers alder på vielsestidspunktet, mens Y- aksen illustrerer, hvor mange procent af de herboende indvandrere og efterkommere i den givne aldersgruppe, der blev gift med henholdsvis en person bosat i udlandet, en indvandrer, en efterkommer eller en dansker. For de kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande viser figur 1.10, at 68 pct. af kvinderne i alderen år blev gift med en person i udlandet, mens andelen blandt de årige var 62 pct. og 55 pct. blandt de årige. Sammenhængen mellem alderen på vielsestidspunktet og andelen af personer, der blev gift med en person i udlandet, er således lidt mere udtalt blandt de kvindelige end blandt de mandlige indvandrere og efterkommere. Ses på ægteskaber mellem kvindelige indvandrere og efterkommere og danskere, fremgår det af figuren, at 5 pct. af de årige kvinder blev gift med en dan

51 sker, mens den tilsvarende andel var 12 pct. blandt de årige og 21 pct. blandt de årige. Kvinder bliver således i højere grad end mandlige indvandrere og efterkommere gift med en dansker. Det er især kvinder fra Thailand, der bliver gift med danske mænd. Figur 1.10: Kvindelige indvandrere og efterkommere 1 fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2001, opdelt på ægtefællens baggrund og på den herboendes alder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 18 år år år år år Bosat i udlandet Indvandrer Efterkommer Dansker Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark den 1. januar Note: X-aksen viser den herboende indvandrers og efterkommers alder på vielsestidspunktet, mens Y- aksen illustrerer, hvor mange procent af de herboende indvandrere og efterkommere i den givne aldersgruppe, der blev gift med henholdsvis en person bosat i udlandet, en indvandrer, en efterkommer eller en dansker. Tabel 1.7 og 1.8 belyser alderen ved indgåelse af ægteskab for indvandrere og efterkommere fra udvalgte oprindelseslande, der blev gift med en person bosat i udlandet i De oprindelseslande, der er angivet i tabel 1.7 og 1.8, er de tredjelande, hvorfra der i 2001 var flest indvandrere og efterkommere i Dan KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

52 mark. Oprindelseslandene er listet faldende efter antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark fra det pågældende oprindelsesland. Betragtes de mandlige indvandreres og efterkommeres ægteskabsmønstre, ses det, at mænd fra Tyrkiet, Pakistan og Libanon, der blev gift med en person fra udlandet i 2001, i højere grad end mænd fra de øvrige oprindelseslande blev gift i en relativt ung alder. Således var henholdsvis 49 pct., 33 pct. og 31 pct. af de viede mænd fra disse lande under 24 år ved ægteskabets indgåelse, mens de tilsvarende andele var lavere blandt mandlige indvandrere og efterkommere fra de øvrige tredjelande. Tabel 1.7: Aldersfordelingen blandt mandlige indvandrere og efterkommere 1 fra udvalgte tredjelande, der blev gift med en person bosat i udlandet i 2001 Under 18 år år år år år 30 år og derover Tyrkiet 2% 25% 21% 9% 6% 36% 100% Bosnien-Hercegovina 0% 0% 16% 8% 13% 63% 100% Libanon 1% 14% 17% 8% 17% 44% 100% Pakistan 0% 16% 17% 32% 5% 29% 100% Irak 0% 8% 8% 10% 16% 58% 100% Jugoslavien 2 1% 11% 18% 12% 10% 47% 100% Somalia 0% 9% 9% 4% 13% 65% 100% Iran 0% 0% 3% 7% 7% 83% 100% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. I alt Ses på ægteskabsalderen for kvindelige indvandrere og efterkommere, viser tabel 1.8, at en stor andel af kvinderne fra en lang række tredjelande blev gift med en person bosat i udlandet i en ung alder, og at kvinderne blev gift i en yngre alder end mændene. Blandt de kvindelige indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet og Libanon, der blev gift med en person bosat i udlandet i 2001, var henholdsvis

53 pct. og 81 pct. under 24 år. Den tilsvarende andel blandt kvinder fra Pakistan og Irak var 62 pct. Tabel 1.8: Aldersfordelingen blandt kvindelige indvandrere og efterkommere 1 fra udvalgte tredjelande, der blev gift med en person bosat i udlandet i 2001 Under 18 år år år år år 30 år og derover Tyrkiet 9% 40% 25% 9% 6% 12% 100% Bosnien-Hercegovina 2% 17% 26% 24% 10% 21% 100% Libanon 21% 44% 16% 6% 5% 7% 100% Pakistan 4% 28% 31% 21% 6% 11% 100% Irak 6% 38% 18% 12% 4% 22% 100% Jugoslavien 2 1% 23% 28% 18% 12% 18% 100% Somalia 0% 14% 5% 10% 20% 51% 100% Iran 0% 12% 16% 8% 12% 52% 100% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. I alt Ægteskaber indgået i halvåret henholdsvis før og efter lovændringen 1. juli 2002 I dette afsnit ses nærmere på, om der er sket ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med stramningerne i de danske familiesammenføringsregler pr. 1. juli Analysen foretages på baggrund af data for antallet af viede personer i henholdsvis første og andet halvår af Tabel 1.9 viser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der blev gift i henholdsvis første og andet halvår af 2002, giftede sig med en dansker, en indvandrer eller efterkommer bosat i Danmark eller en person bosat i udlandet. Af tabellen fremgår det, at der i forbindelse med ændringerne i udlændingeloven er sket en ændring i udlændinges ægteskabsmønstre. Fra første til andet halvår af 2002 er antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgik 5252 KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

54 ægteskab med en person bosat i udlandet, faldet markant. I første halvår af 2002 blev indvandrere og efterkommere fra tredjelande gift med en person bosat i udlandet, mens antallet var faldet til 289 i andet halvår af Dette svarer til et fald på 86 pct. Af tabel 1.9 fremgår det endvidere, at der fra første til andet halvår af 2002 forekom et kraftigt fald i andelen af indvandrere og efterkommere, der blev gift med en person bosat i udlandet. I første halvår af 2002 blev 66 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgik ægteskab i dette halvår, gift med en person bosat uden for Danmark. I andet halvår af 2002 var denne andel faldet til 28 pct. Tabel 1.9: Indvandrere og efterkommere 1 fra tredjelande, der blev gift i 2002, opdelt på køn, ægtefællens baggrund og halvåret for vielsen Mænd Kvinder I alt 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår Personer Person bosat i udlandet Indvandrer Efterkommer Dansker I alt Procent Person bosat i udlandet 2 74% 32% 57% 24% 66% 28% Indvandrer 3 14% 29% 20% 27% 17% 28% Efterkommer 3 3% 11% 2% 7% 3% 9% Dansker 3 9% 28% 21% 42% 15% 35% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar Disse personer var bosat i udlandet den 1. januar Disse indvandrere, efterkommere og danskere var bosat i Danmark den 1. januar Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antallet af vielser

55 Figur 1.11 og 1.12 viser henholdsvis mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2002, opdelt efter deres alder, deres ægtefælles baggrund og halvåret for vielsen. Blandt indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande har ægteskabsmønstrene for både personer under 24 år og for personer i alderen 24 år og derover ændret sig efter 1. juli 2002, jf. figur 1.11 og Blandt begge aldersgrupper af udlændinge er der sket et kraftigt fald i andelen, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. Dette fald blandt begge aldersgrupper kan bl.a. tænkes at hænge sammen med de skærpede krav i forbindelse med familiesammenføring, der gælder for udlændinge i alle aldre. Dette drejer sig bl.a. om tilknytningskravet og forsørgelseskravet. Betragtes gruppen af mandlige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, fremgår det af figur 1.11, at 80 pct. af de unge under 24 år, der blev gift i første halvår af 2002, giftede sig med en person bosat i udlandet. I andet halvår af 2002 var andelen faldet til 27 pct. Blandt mandlige indvandrere og efterkommere på 24 år og derover var de tilsvarende andele for første og andet halvår af 2002 henholdsvis 74 pct. og 32 pct. Blandt de mandlige indvandrere og efterkommere under 24 år er andelen, der er blevet gift med en efterkommer, steget kraftigt fra første til andet halvår af 2002, mens der blandt de mandlige indvandrere og efterkommere på 24 år og derover er sket en kraftig stigning i andelen, der er blevet gift med en dansker KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

56 Figur 1.11: Mandlige indvandrere og efterkommere 1 fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2002, opdelt på ægtefællens baggrund, den herboendes alder og halvåret for vielsen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 24 år 1. halvår Under 24 år 2. halvår 24 år og derover 1. halvår 24 år og derover 2. halvår Bosat i udlandet Indvandrer Efterkommer Dansker Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark den 1. januar Note: X-aksen viser den herboende indvandrers og efterkommers alder på vielsestidspunktet samt halvåret for vielsen, mens Y-aksen illustrerer, hvor mange procent af de herboende indvandrere og efterkommere i den givne aldersgruppe og i det givne halvår, der blev gift med henholdsvis en person bosat i udlandet, en indvandrer, en efterkommer eller en dansker. For de kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande viser figur 1.12, at der i første halvår af 2002 var 76 pct. af de viede kvinder under 24 år, der indgik ægteskab med en person bosat uden for Danmark, mens andelen i andet halvår af 2002 var 38 pct. For de kvindelige indvandrere og efterkommere i alderen 24 år og derover var de tilsvarende andele 53 pct. og 23 pct

57 Figur 1.12: Kvindelige indvandrere og efterkommere 1 fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2002, opdelt på ægtefællens baggrund, den herboendes alder og halvåret for vielsen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 24 år 1. halvår Under 24 år 2. halvår 24 år og derover 1. halvår 24 år og derover 2. halvår Bosat i udlandet Indvandrer Efterkommer Dansker Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark den 1. januar Note: X-aksen viser den herboende indvandrers og efterkommers alder på vielsestidspunktet samt halvåret for vielsen, mens Y-aksen illustrerer, hvor mange procent af de herboende indvandrere og efterkommere i den givne aldersgruppe og i det givne halvår, der blev gift med henholdsvis en person bosat i udlandet, en indvandrer, en efterkommer eller en dansker. Tabel 1.10 belyser, hvor stor en andel af indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande, der blev gift i 2002, som blev gift med en person bosat i udlandet, opdelt på aldersgrupper og halvåret for vielsen. Tabellen viser, at der blandt indvandrere og efterkommere fra alle oprindelseslande er sket et kraftigt fald i andelen, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. Dette gælder både blandt indvandrere og efterkommere under 24 år og blandt indvandrere og efterkommere i alderen 24 år og derover KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

58 Blandt unge tyrkere under 24 år er andelen, der er blevet gift med en person bosat uden for Danmark, faldet fra 79 pct. i første halvår af 2002 til 36 pct. i andet halvår af Blandt tyrkere på 24 år og derover er andelen faldet fra 70 pct. til 36 pct. Tabel 1.10: Andelen af indvandrere og efterkommere 1 fra udvalgte tredjelande, der blev gift i 2002, som blev gift med en person bosat i udlandet opdelt på den herboendes alder og halvåret for vielsen Under 24 år 24 år og derover 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår Tyrkiet 79% 36% 70% 36% Bosnien-Hercegovina 38% 23% 60% 33% Libanon 84% 42% 77% 33% Pakistan 80% 35% 80% 26% Irak 70% 44% 73% 57% Jugoslavien 2 76% 30% 66% 30% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. 1.8 Vandringer Sidste års årbog om udlændinge i Danmark indeholdt en analyse af omfanget af ind- og udvandring af personer til og fra Danmark. Analysen fokuserede særligt på, hvorvidt højtuddannede udlændinge i stort omfang udvandrer fra Danmark, dvs. om der sker et såkaldt brain drain blandt udlændinge i Danmark. Resultatet af sidste års udvandringsanalyse var, at antallet af højtuddannede udlændinge fra tredjelande, der udvandrede i 2001, var relativt begrænset, og at der derved næppe kan tales om et egentligt brain drain af højtuddannede udlændinge. Dette års analyse af ind- og udvandring til og fra Danmark følger op på sidste års analyse. Ud over at gøre status over antallet af udlændinge, der er indvandret og udvandret i 2002, vil der blive set nærmere på sammenhængen mellem udvan

59 drede udlændinges uddannelsesniveau og deres beskæftigelsessituation forud for udvandringen. Analysen vil således give svar på, om henholdsvis højt- og lavtuddannede udlændinge, der forlader Danmark, har været i arbejde forud for deres udrejse, og om de således har været i stand til at gøre brug af deres uddannelse på det danske arbejdsmarked. Som noget nyt vil dette års årbog også indeholde en analyse af, hvilken opholdstilladelse de ind- og udvandrede indvandrere og efterkommere har. Årbogens opgørelse over indvandringer omfatter personer fra et EU- eller EØSland, som har anmeldt flytning til Danmark, hvilket, der er krav om skal ske, hvis opholdet varer mere end 6 måneder. Endvidere omfatter statistikken personer, som tilflytter fra det øvrige udland. Personer fra det øvrige udland har pligt til at anmelde flytningen til Danmark, hvis opholdet varer mere end 3 måneder. Hvis en person har opholdt sig i Danmark i disse henholdsvis 6 og 3 måneder, vil personen som udgangspunkt være CPR-registreret og dermed regnes som indvandret. Opgørelsen over indvandrere medtager ikke vandringer af asylansøgere, turister, personer med kortvarig opholdstilladelse under 3 måneder og nordiske statsborgere, der ikke tager fast bopæl i Danmark. Udvandringer omfatter personer med fast bopæl i Danmark, som rejser til udlandet og opgiver deres bopæl i landet. Både i indvandrings- og udvandringsstatistikken medregnes flytninger til og fra Færøerne og Grønland. Det skal bemærkes, at opgørelsen omfatter antallet af vandringer og ikke antallet af personer, som vandrer. Således vil en person, der flere gange i løbet af et år vandrer, optræde flere gange i statistikken. Hvis en person eksempelvis både er indvandret og udvandret inden for en given periode, tæller dette både som en indvandring og en udvandring. Omfanget af ind- og udvandring I tabel 1.11 ses en opgørelse over antallet af ind- og udvandringer i 2002 samt antallet af nettoindvandringer til Danmark. En positiv nettoindvandring er udtryk for, at antallet af indvandringer til Danmark er større end antallet af udvandringer fra Danmark KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

60 I 2002 blev der i alt foretaget indvandringer til Danmark og udvandringer fra Danmark, hvorved nettoindvandringen var Det fremgår af tabellen, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande står for størstedelen af nettoindvandringerne til Danmark. I 2002 var nettoindvandringen blandt personer fra tredjelande på vandringer svarende til 85,8 pct. af den samlede nettoindvandring til Danmark. Danskere har derimod en negativ nettoindvandring. Tabellen viser ligeledes, at der generelt er flere mænd end kvinder, der udvandrer fra Danmark, hvorimod der ikke er et klart mønster omkring køn og indvandring. Tabel 1.11: Antal vandringer til og fra Danmark opdelt på oprindelseslandegrupper og køn, 2002 Danskere Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika Indvandrere og efterkommere fra tredjelande Indvandring Mænd Kvinder I alt Udvandring Mænd Kvinder I alt Nettoindvandring Mænd Kvinder I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særtabel 1. Note: Antallet af ind- og udvandringer foretaget af indvandrere og efterkommere omfatter også vandringer foretaget af personer, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. I alt I figur 1.13 vises udviklingen i antallet af vandringer foretaget af indvandrere og efterkommere siden Af figuren ses det, at antallet af årlige nettoindvandringer var faldende i perioden , stigende i perioden for derefter at falde igen fra 2001 til

61 Betragtes udviklingen i antallet af nettoindvandringer fra 2001 til 2002, har der været et fald i antallet af nettoindvandringer på Dette svarer til et fald på 20,7 pct. Dette fald skyldes dels, at der i 2002 blev foretaget 685 flere udvandringer end året før, og dels, at antallet af indvandringer til Danmark er faldet fra i 2001 til i Faldet i antallet af indvandringer hænger bl.a. sammen med det faldende antal af meddelte opholdstilladelser fra 2001 til 2002, jf. kapitel 2 om asyl og ophold. Figur 1.13: Udviklingen i antallet af vandringer foretaget af indvandrere og efterkommere, Indvandring Udvandring Nettoindvandring Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særtabel 1. Note: Antallet af ind- og udvandringer, foretaget af indvandrere og efterkommere, omfatter også vandringer foretaget af personer, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. Ind- og udvandredes opholdsgrundlag Figur 1.14 og figur 1.15 viser opholdsgrundlaget for indvandrere og efterkommere, der henholdsvis indvandrede og udvandrede i Vandringer foretaget af indvandrere og efterkommere, hvis opholdsgrundlag er ukendt, indgår ikke i figu KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

62 rerne. 3 For en nærmere beskrivelse af figurernes nævnte former for opholdsgrundlag henvises til kapitel 2 om asyl og ophold. Figur 1.14 og 1.15 viser, at de familiesammenførte står for hovedparten af indvandringerne til Danmark, mens personer med et EF/EØS-opholdsbevis står for langt den største del af udvandringerne. Således er 36,5 pct. af indvandringerne fortaget af familiesammenførte, mens personer med et EF/EØS-opholdsbevis står for 32,1 pct. af udvandringerne. De familiesammenførte står for 23,2 pct. af alle udvandringerne fra Danmark. Figur 1.14: Indvandringer foretaget af indvandrere og efterkommere i 2002 opdelt på kendt opholdsgrundlag 20,4% 0,4% 15,5% 7,1% 20,0% 36,5% Asyl mv. Familiesammenføring EF/EØS-opholdsbevis Arbejdsopholdstilladelse Andre særlige grunde Øvrige opholdstilladelser Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særtabel 1. 3 Blandt indvandrere og efterkommere, der vandrede i 2002, havde 47 pct. ukendt eller ingen opholdstilladelse. Denne høje andel skyldes bl.a. problemer med registrering af opholdsgrundlaget for visse indvandrere og efterkommere

63 Betragtes gruppen af personer, der har fået flygtningestatus på baggrund af deres asylansøgning, står denne gruppe af udlændinge for 15,5 pct. af alle indvandringerne og 5,8 af alle udvandringerne. Figur 1.15: Udvandringer foretaget af indvandrere og efterkommere i 2002 opdelt på kendt opholdsgrundlag 22,1% 0,2% 5,8% 23,2% 16,6% 32,1% Asyl mv. Familiesammenføring EF/EØS-opholdsbevis Arbejdsopholdstilladelse Andre særlige grunde Øvrige opholdstilladelser Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særtabel 1. Udvandreres karakteristika I 2002 blev der foretaget udvandringer fra Danmark. Heraf blev udvandringer foretaget af danskere, og de resterende blev foretaget af indvandrere og efterkommere. Dette svarer til henholdsvis 51,6 og 48,4 pct. af udvandringerne. Figur 1.16 viser udvandringer foretaget af personer i alderen år 4, opdelt på oprindelseslandegrupper, herkomst og uddannelsesniveau. Højeste fuldførte uddannelse omfatter både den højeste fuldførte uddannelse, som indvandrerne 4 Den nedre aldersgrænse på 25 år er fastsat på baggrund af, at personer under 24 år som udgangspunkt ikke har nået en alder, hvor de kan have fuldført en lang videregående uddannelse KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

64 bringer med sig fra deres oprindelsesland, og den uddannelse, som indvandrerne har taget efter ankomsten til Danmark. 5 Af figuren ses det, at ca. 40 pct. af de danskere, der udvandrer, har en videregående uddannelse, mens andelen med en videregående uddannelse blandt indvandrere og efterkommere er langt lavere. Således har 23 pct. af indvandrerne og 19 pct. af efterkommerne fra Norden, EU og Nordamerika en videregående uddannelse, mens andelen blandt både indvandrere og efterkommere fra tredjelande er 19 pct. Blandt udvandrede indvandrere fra både Norden, EU og Nordamerika samt tredjelande er andelen med uoplyst/ingen uddannelse over 40 pct. På baggrund af figur 1.16 kan det således konkluderes, at andelen af højtuddannede udlændinge, der forlader Danmark, ikke er større end andelen af udvandrede lavtuddannede udlændinge. Endvidere er andelen af højtuddannede udlændinge, der forlader landet, langt lavere end andelen af højtuddannede danskere. Der er således ikke tale om et brain drain blandt højtuddannede udlændinge. 5 Statistikken om medbragt uddannelse indeholder ikke oplysninger om medbragt uddannelse for de indvandrere, der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. For en nærmere beskrivelse af uddannelsesdata henvises til kapitel 4 om uddannelse

65 Figur 1.16: Udvandringer foretaget af årige opdelt på højeste fuldførte uddannelse, oprindelseslandegrupper og herkomst, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danskere Indvandrere: Norden, EU og Nordamerika Efterkommere: Norden, EU og Nordamerika Indvandrere: Tredjelande Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse Grundskole Uoplyst/ingen uddannelse Efterkommere: Tredjelande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særtabel 5. Note: Udvandringer foretaget af personer, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik, indgår ikke i figuren, da disse vandringer ikke kan opdeles på gruppen af indvandrere og efterkommere. Tabel 1.12 viser arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere, der udvandrede i 2002, sammenlignet med arbejdsmarkedstilknytningen for alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Af tabellen ses det, at erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen er lavere for de udvandrede indvandrere og efterkommere end for den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark. Blandt udvandrede indvandrere og efterkommere var beskæftigelsesfrekvensen 37,3 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen til sammenligning var 52,2 pct. for alle indvandrere og efterkommere i Danmark KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

66 Tabel 1.12: Arbejdsmarkedstilknytning for udvandrede årige indvandrere og efterkommere og alle årige indvandrere og efterkommere i Danmark opdelt på oprindelseslandegrupper, 2002 Udvandrede fra Norden, EU og Nordamerika Erhvervsfrekvens 1 Beskæftigelsesfrekvens 2 Arbejdsløshed 3 40,3 % 38,2 % 5,2 % Udvandrede fra tredjelande 39,9 % 36,3 % 9,0 % Udvandrede indvandrere og efterkommere i alt 40,1 % 37,3 % 6,9 % Alle indvandrere og efterkommere i Danmark fra Norden, EU, og Nordamerika Alle indvandrere og efterkommere i Danmark fra tredjelande 67,0 % 63,8 % 4,7 % 53,4 % 47,7 % 10,7 % Alle indvandrere og efterkommere i Danmark 57,2 % 52,2 % 8,7 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særtabel 5 og Udd17. 1 Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen. 2 Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen. 3 Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Note: Antallet af udvandrede indvandrere og efterkommere omfatter også personer, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik. Tabel 1.13 viser sammenhængen mellem udvandrede udlændinges uddannelsesniveau og deres beskæftigelsessituation forud for udvandringen. Tabellen omfatter kun den højeste fuldførte uddannelse taget i Danmark. Det fremgår af tabellen, at udvandrede med en videregående uddannelse forud for deres udvandring havde en ringere tilknytning til det danske arbejdsmarked end den samlede gruppe af højtuddannede indvandrere og efterkommere i Danmark. Dette gælder både udvandrede fra Norden, EU og Nordamerika og udvandrede fra tredjelande. Blandt indvandrere og efterkommere med en erhvervsfaglig uddannelse ses samme mønster som blandt de højtuddannede, idet de udvandrede indvandrere og efterkommere havde sværere ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked end alle indvandrere og efterkommere med samme uddannelsesbaggrund

67 Kun blandt de lavtuddannede udvandrede indvandrere og efterkommere med uoplyst eller ingen uddannelse samt grundskolen kan der opserveres en arbejdsløshedsprocent, der er den samme eller bedre end blandt alle indvandrere og efterkommere med samme uddannelsesniveau. Det kan således aflæses af tabellen, at de udvandrede udlændinge inden for stort set alle uddannelsesniveauer har en svagere tilknytning til det danske arbejdsmarked end gruppen af udlændinge generelt KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

68 Tabel 1.13: Arbejdsmarkedstilknytning for udvandrede årige indvandrere og efterkommere og alle årige indvandrere og efterkommere i Danmark opdelt på højeste fuldførte danske uddannelse og oprindelseslandegrupper, 2002 Uoplyst/Ingen uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst/Ingen uddannelse Grundskole Udvandrede fra Norden, EU og Nordamerika Erhvervsfrekvens 1 Beskæftigelsesfrekvens 2 Arbejdsløshed 3 Erhvervsfrekvens 1 Udvandrede fra Tredjelande Beskæftigelsesfrekvens 2 Arbejdsløshed 3 29% 28% 3% 34% 32% 4% 43% 43% 1% 42% 38% 9% 58% 53% 8% 64% 62% 4% 74% 65% 13% 81% 63% 22% 74% 64% 13% 75% 66% 13% Alle indvandrere og efterkommere i Danmark fra Norden, EU, og Nordamerika Alle indvandrere og efterkommere i Danmark fra tredjelande 63% 60% 5% 47% 41% 12% 51% 48% 7% 57% 51% 9% Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse 71% 69% 4% 70% 67% 4% 75% 71% 5% 85% 77% 9% 84% 81% 4% 86% 80% 7% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særtabel 5 og udd22c. 1 Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen. 2 Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen. 3 Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Note: Antallet af udvandrede indvandrere og efterkommere omfatter også personer, hvis herkomst er uoplyst i Danmarks Statistik

69 2. Asyl og ophold I dette kapitel beskrives den statistiske udvikling på hhv. asyl- og opholdsområdet. Der vil blive foretaget sammenligninger i forhold til tidligere år, ligesom der vil blive foretaget sammenligninger mellem forskellige nationaliteter. Hvor det er relevant, er der foretaget en opdeling på henholdsvis før og efter den 1. juli 2002, hvor ændringen af udlændingeloven lov nr. 365 af 6. juni 2002 trådte i kraft. Afsnit 2.1 indeholder en præsentation af asyl- og opholdsstatistikken. I afsnit 2.2 beskrives i korte træk asylsystemet i Danmark samt den såkaldte Dublinprocedure, der går forud for en evt. egentlig asylsagsbehandling. I afsnit 2.3 beskrives udviklingen i antallet af personer, der søger om asyl i Danmark. Forskellige asylansøgertal introduceres og forklares. Udviklingen i ansøgertallene ses ligeledes i forhold til, hvilke lande ansøgerne kommer fra. I afsnit 2.4 beskrives antallet af opholdstilladelser samt udviklingen heri der gives på henholdsvis asyl- og opholdsområdet, herunder familiesammenføringsområdet. 2.1 Asyl- og opholdsstatistik Asyl- og opholdsstatistikken omfatter statistiske opgørelser over asylområdet, familiesammenføringsområdet, det øvrige opholdsområde (herunder praktikanter, specialister, forskere og uddannelsessøgende) samt EF/EØS-området. De statistiske opgørelser vedrører oplysninger om udlændinges adgang til og ophold i Danmark. Tallene opgøres ved hjælp af Udlændingeregistret, som er et elektronisk sags- og journaliseringssystem. Udlændingeregistret indeholder oplysninger om udenlandske statsborgere, der har eller har haft en sag under behandling efter udlændingelovens bestemmelser mv., frem til det tidspunkt, hvor de pågældende meddeles opholdstilladelse eller endeligt afslag. Udlændinge, der får opholdstilladelse, 6868 KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

70 registreres i CPR-registret ved indrejse til Danmark og indgår herefter i det samlede befolkningstal i Danmark. 2.2 Asylansøgeres vej gennem systemet Udlændinge kan rejse ind i Danmark og søge om asyl her i landet. Disse asylansøgere kaldes spontane asylansøgere. Heri medregnes tillige personer, der allerede befinder sig lovligt i Danmark, men f.eks. ønsker beskyttelse som flygtninge i Danmark. Før den 1. juli 2002 havde udlændinge endvidere mulighed for at indgive ansøgning om asyl ved en dansk repræsentation i udlandet, såfremt de havde tilknytning til Danmark. Når en asylansøgning indgives i Danmark, tager Udlændingestyrelsen stilling til, om sagen skal behandles her i landet eller i et andet EU-land, eller om ansøgeren evt. skal afvises til et sikkert tredjeland uden for EU. Dublin-konventionen regulerer, hvilket EU-land der har ansvaret for at behandle en asylansøgning og har til formål at sikre, at en asylansøgning behandles i ét og kun ét EU-land. Det fremgår af tabellen nedenfor, at Danmark i har tilbagesendt markant flere asylansøgere til andre EU-lande i medfør af Dublin-konventionen, end Danmark har modtaget

71 Tabel 2.1: Fremsættelse af anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen (antal personer) Procent 2002 Dansk fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublinkonventionen Fremsatte anmodninger i alt % - Heraf accepteret % - Heraf nægtet % - Heraf vers. sager pr % Anden EU-stats fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen Fremsatte anmodninger i alt % - Heraf accepteret % - Heraf nægtet % - Heraf vers. sager pr % Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, Note: Dublin-konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. september De asylansøgere, der får deres sag realitetsbehandlet i Danmark, registreres som spontane asylansøgere. Figur 2.1 viser en oversigt over en spontan asylansøgers vej gennem asylproceduren fra det tidspunkt, hvor vedkommende henvender sig til myndighederne med henblik på at søge asyl, til sagen er endeligt afgjort KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

72 Figur 2.1: En spontan asylansøgers vej gennem systemet Ankomst 1. Udlændingestyrelsen vurderer, om Danmark eller et andet EU-land er ansvarlig for asylansøgningens behandling efter Dublin-konventionen. Hvis asylansøgeren er kommet til Danmark fra et ikke-eu-land, undersøger Udlændingestyrelsen, om asylansøgeren kan afvises til dette land. Afvisning kan kun ske til sikre lande. Dublin-konventionen A. Hvis asylansøgeren er indrejst fra et EU-land, retter Udlændingestyrelsen henvendelse til det relevante EUland med anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse af asylansøgeren. B. Asylansøgeren overføres til dette land, hvis landet accepterer. C. Asylansøgeren kan klage over en afgørelse efter Dublin-konventionen til Integrationsministeriet, men asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark, mens ministeriet behandler klagen. Indrejse og indkvartering 2. Asylansøgere, der ikke afvises, registreres af Udlændingestyrelsen som asylansøgere og overføres til modtagecenter Sandholm, som drives af Dansk Røde Kors. Asylansøgere kan også indkvarteres privat. 3. Udlændingestyrelsen viser asylansøgeren en video om asylproceduren. Samtidig får asylansøgeren udleveret en vejledning om asylproceduren og om asylansøgeres rettigheder og pligter i Danmark. Efter at have set asylvideoen udfylder asylansøgeren et skema, som danner grundlag for den senere asylsamtale. eller Afvisning A. Udlændingestyrelsens beslutning om afvisning meddeles asylansøgeren. B. Asylansøgeren kan klage over afvisningen til Integrationsministeriet, men asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark, mens ministeriet behandler klagen. C. Asylansøgeren har altid mulighed for at søge om opholdstilladelse af humanitære grunde. Åbenbart grundløs-proceduren Asylsamtale 4. Udlændingestyrelsen interviewer asylansøgeren på baggrund af oplysningerne i det udfyldte skema. Herefter afgøres det, om sagen skal fortsætte i normal procedure eller i åbenbart grundløs-procedure. Normal asylsagsbehandling 5. Udlændingestyrelsen vurderer, om sagen kan afgøres på det foreliggende grundlag, eller om der skal indhentes flere oplysninger. Der meddeles enten tilladelse eller afslag med klageadgang til Flygtningenævnet. A. Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at ansøgningen er udsigtsløs eller grundløs, sendes sagen til Dansk Flygtningehjælp. B. Er Dansk Flygtningehjælp enig i styrelsens vurdering, får asylansøgeren afslag uden mulighed for at klage og skal udrejse straks. Er Dansk Flygtningehjælp uenig, kan sagen indbringes for Flygtningenævnet som normalt, jf. pkt. 6.b-9. C. Asylansøgere har altid mulighed for at søge opholdstilladelse af humanitære grunde. Afslag 6b. Hvis asylansøgeren får afslag, sendes sagen automatisk for Flygtningenævnet. 7. Asylansøgeren får en beskikket advokat. Opholdstilladelse 6.a. Hvis asylansøgeren får asyl, beslutter Udlændingestyrelsen, i hvilken kommune vedkommende skal bo. Kommunen står herefter for integrationen af flygtningen og er ansvarlig for f.eks. at tilbyde flygtningen et introduktionsprogram. 8. Møde i Flygtningenævnet. Sagen forelægges som udgangspunkt mundtligt for nævnet. 9. Flygtningenævnet kan fastholde afgørelsen om afslag, og asylansøgeren kan således udrejse straks. Nævnet kan også ændre den og meddele asyl. Humanitær opholdstilladelse 10. Asylansøgeren kan søge om opholdstilladelse af humanitære grunde. Integrationsministeriet behandler sådanne ansøgninger. Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002,

73 2.3 Asylansøgere i Danmark Bruttoansøgertallet Bruttoansøgertallet angiver samtlige personer, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark inkl. de personer, der allerede har et andet opholdsgrundlag (f.eks. familiesammenførte). Af tabel 2.2 fremgår udviklingen i bruttoansøgertallet fra 1998 til Tabel 2.2: Bruttoansøgertallet fordelt på nationalitet Afghanistan Bosnien-Herc Forb. Jugoslavien Irak Rusland Somalia Øvrige I alt Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, Forbundsrepublikken Jugoslavien skiftede den 4. februar 2003 navn til Serbien og Montenegro. Som det fremgår af tabel 2.2, er bruttoansøgertallet mere end halveret fra 2001 til Især blev der indgivet færre asylansøgninger fra personer fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. I nedenstående tabel 2.3 er bruttoansøgertallet for 2002 opgjort på månedsbasis. Tabellen viser, at bruttoansøgertallet generelt er faldet fra primo 2002 til ultimo Tabel 2.3: Bruttoansøgertallet på månedsbasis Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

74 Indrejsetallet Bruttoansøgertallet kan opdeles på personer med og uden forudgående opholdsgrundlag i Danmark. Indrejsetallet omfatter samtlige personer, som uden forudgående opholdsgrundlag er rejst ind over den danske grænse for at søge om asyl. Indrejsetallene for 1998 til 2002 fremgår af tabel 2.4. Som det fremgår, har der været et markant fald i indrejsetallet fra 2001 til 2002 fra til personer svarende til et fald på 58 pct. Faldet i indrejsetallet kan især henføres til færre indrejste fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. Tabel 2.4: Indrejsetallet fordelt på nationalitet Afghanistan Bosnien-Herc Forb. Jugoslavien Irak Rusland Somalia Øvrige I alt Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, Forbundsrepublikken Jugoslavien skiftede den 4. februar 2003 navn til Serbien og Montenegro. Af nedenstående figur fremgår indrejsetallene i 2001 og 2002 samt første halvår af 2003 opgjort på ugebasis. I de første ni måneder af 2001 lå indrejsetallet på ca. 200 om ugen, hvorefter det har været jævnt faldende. Ultimo 2002 indrejste 50 om ugen, mens det ugentlige antal af indrejste i 2003 har svinget mellem 50 og

75 Figur 2.2: Antal personer uden opholdsgrundlag, som har søgt asyl, opgjort uge for uge i 2001 og 2002 og første halvår af Uger Kilde: Rigspolitiet. Registreringstallet Bruttoansøgertallet og indrejsetallet angiver ikke, hvor mange der får deres asylsag realitetsbehandlet i Danmark. Nogle personer udsendes til et sikkert tredjeland, overføres/tilbageføres til et andet EU-land efter Dublin-konventionen eller forsvinder/frafalder deres ansøgning i den indledende asylfase. Registreringstallet angiver antallet af personer, som får realitetsbehandlet deres asylsag i Danmark. Tabel 2.5: Registreringstallet Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

76 Antallet af registrerede spontane asylansøgere lå i perioden på omkring pr. år. I 2000 var antallet af registrerede spontane asylansøgere steget til , jf. tabel 2.5. I 2002 var antallet af registrerede asylansøgere faldet til De nuværende tendenser for 2003 tyder på, at registreringstallet for 2003 kommer til at ligge omkring I 2002 blev der indgivet 354 ansøgninger om asyl på en dansk repræsentation i udlandet heraf vedrører 231 Afghanistan. Muligheden for at indgive ansøgning om asyl på en dansk repræsentation i udlandet bortfaldt som tidligere nævnt pr. 1. juli 2002 som følge af en ændring af udlændingeloven. Sammensætningen af gruppen af registrerede spontane asylansøgere Asylansøgere i Danmark kan inddeles i ansøgere med og uden forudgående opholdsgrundlag. Visse spontane asylansøgere har i forvejen et andet opholdsgrundlag i Danmark end asyl, f.eks. i medfør af familiesammenføring. De bor således allerede i landet, når de søger om asyl. Andre asylansøgere har ikke noget opholdsgrundlag, når de søger om asyl. Kategorien uden opholdsgrundlag omfatter således udlændinge, der ikke i forvejen er meddelt opholdstilladelse på andet grundlag i Danmark på tidspunktet for registrering af deres asylansøgning. Heri indgår også personer med gyldigt visum eller personer på visumfrit ophold i Danmark. Denne inddeling i ansøgere henholdsvis med og uden opholdsgrundlag muliggør en registrering af, om meddelelse af opholdstilladelse medfører en ny indvandring i landet. Tabel 2.6 viser en oversigt over indrejsegrundlaget for registrerede spontane asylansøgere i

77 Tabel 2.6: Indrejsegrundlag for registrerede spontane asylansøgere fordelt på nationalitet i 2002 Nationalitet Alle registrerede spontane asylansøgere Heraf personer uden opholdsgrundlag Afghanistan % Bosnien-Hercegovina % Forb. Jugoslavien % Irak % Iran % Rusland % Somalia % Statsløse palæstinensere % Tyrkiet % Øvrige % I alt % Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, Forbundsrepublikken Jugoslavien skiftede den 4. februar 2003 navn til Serbien og Montenegro. Det fremgår af tabel 2.6, at ca. 30 pct. af de registrerede spontane asylansøgere i forvejen havde et andet opholdsgrundlag på ansøgningstidspunktet i Blandt de største befolkningsgrupper var det særligt ansøgere fra Afghanistan og Somalia, der i forvejen havde et andet opholdsgrundlag i Danmark. Således havde henholdsvis 58 pct. og 41 pct. af de registrerede spontane asylansøgere fra Afghanistan og Somalia i forvejen et andet opholdsgrundlag. 2.4 Meddelte opholdstilladelser Det samlede antal meddelte opholdstilladelser i 2002 udgjorde mod i 2001, jf. tabel 2.7. Heraf blev opholdstilladelser meddelt i asylsager, mens blev meddelt i familiesammenføringssager. Desuden blev der meddelt andre opholdstilladelser, mens der blev udstedt EF/EØSopholdsbeviser. Tabel 2.7 viser en samlet oversigt over antallet af meddelte opholdstilladelser i Danmark i perioden , og i det følgende er kategorierne nærmere forklaret KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

78 Tabel 2.7: Antal meddelte opholdstilladelser fordelt på kategori Kategori (A) Asyl mv Flygtningestatus heraf konventionsstatus heraf b-status heraf de facto-status heraf kvoteflygtninge heraf asylans. indgivet i udlandet Andet grundlag heraf humanitær opholdstilladelse heraf ganske særlige grunde (B) Familiesammenføring (C) Andre opholdstilladelser heraf arbejde heraf uddannelse (D) EF/EØS-opholdsbeviser I alt (A + B + C + D) Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på Udlændingeområdet 2002, De statistiske opgørelser over antallet af opholdstilladelser kan ikke direkte sammenlignes med indvandringsstatistikken dvs. hvor mange personer, der indrejser til Danmark. Dels kan der være en tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for tilladelsen og det faktiske tidspunkt for indvandringen, dels vil en opholdstilladelse ikke betyde en merindvandring i de tilfælde, hvor personen i forvejen er meddelt opholdstilladelse efter en anden bestemmelse i udlændingeloven. Dette gælder f.eks. personer, som har fået opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring, og som senere søger om et selvstændigt opholdsgrundlag. Opholdstilladelser i asylsager mv. Asylansøgere, som har søgt om asyl inden den 1. juli 2002, kan få opholdstilladelse som konventionsflygtning eller som de facto-flygtning. Asylansøgere, som har søgt om asyl fra og med den 1. juli 2002, kan få opholdstilladelse som konventionsflygtning eller opholdstilladelse med beskyttelsesstatus. Herudover gives der 77 77

79 efter aftale med UNHCR konventionsstatus til et nærmere fastsat antal kvoteflygtninge hvert år. Konventionsflygtninge omfatter asylansøgere, der opfylder de betingelser, der er opstillet i FN s Flygtningekonvention for, hvornår en person er flygtning. Lovændringen pr. 1. juli 2002 indebærer ikke ændring af konventionsflygtningebegrebet. De facto-flygtninge omfatter asylansøgere, der ikke opfylder betingelserne i FN s Flygtningekonvention, men som kan få asyl af andre lignende eller i øvrigt tungtvejende grunde end dem, der er nævnt i Flygtningekonventionen, hvis de nævnte grunde medfører en velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb. Opholdstilladelse med beskyttelsesstatus omfatter asylansøgere, der ved en tilbagevenden til deres hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Lovændringen indebærer ikke ændringer af konventionsflygtningebegrebet. Der henvises til bilag A1. Såfremt en asylansøger meddeles endeligt afslag på en asylansøgning, er der mulighed for at udstede opholdstilladelse på andet grundlag. Det drejer sig blandt andet om humanitær opholdstilladelse samt opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde (som f.eks. til uledsagede mindreårige asylansøgere og til visse asylansøgere på grund af udsendelseshindringer) KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

80 Figur 2.3: Meddelte opholdstilladelser i asylsager mv., Konventionsstatus De facto-status Kvoteflygtninge Beskyttelsesstatus Andet grundlag Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, Figur 2.3 viser en samlet oversigt over antallet af meddelte opholdstilladelser i asylsager mv. i perioden Det fremgår af tabel 2.7 og figur 2.3, at langt størstedelen af det samlede antal meddelte opholdstilladelser i 2002 blev udstedt til personer med flygtningestatus, hvilket omfatter konventionsstatus, de facto-status, beskyttelsesstatus og kvoteflygtninge, mens kun en mindre andel af det samlede antal opholdstilladelser blev udstedt på andet grundlag. Således blev der i 2002 i alt meddelt opholdstilladelser med flygtningestatus og 580 på andet grundlag i asylsager mv. Af de meddelte opholdstilladelser med flygtningestatus blev meddelt til personer med konventionsstatus, blev meddelt til personer med de facto-status og 3 til personer med beskyttelsesstatus. Endvidere blev der meddelt 490 opholdstilladelser til kvoteflygtninge. Den danske flygtningekvote fastsættes hvert år af Folketinget i tilknytning til finansloven

81 Familiesammenføringer En herboende person uanset om den pågældende er flygtning, indvandrer eller dansk eller nordisk statsborger kan få sine nærmeste familiemedlemmer her til landet. Det drejer sig om ægtefæller, registrerede partnere, faste samlevere og mindreårige børn. Reglerne for familiesammenføring blev ændret pr. 1. juli Det har bl.a. medført, at retskravet på familiesammenføring er afskaffet, og at adgangen til familiesammenføring med forældre over 60 år er ophævet. Som tidligere nævnt i afsnit 1.7 om udlændinges ægteskabsmønstre, er betingelserne for at få ægtefællesammenføring endvidere blevet skærpet. Blandt andet gives der som udgangspunkt ikke længere tilladelse til ægtefællesammenføring, hvis én af ægtefællerne er under 24 år. Dog vil der i visse undtagelsesvise tilfælde kunne være ganske særlige forhold, der bevirker, at der må gives tilladelse til ægtefællesammenføring, selvom parterne ikke opfylder betingelsen om, at begge parter skal være fyldt 24 år. Som eksempel herpå kan nævnes en herboende person med opholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus, som inden udrejsen var og fortsat er gift med en person fra sit hjemland, og som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse eller dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. De ændrede regler for familiesammenføring beskrives nærmere i bilag A1. Figur 2.4 viser en oversigt over det samlede antal af familiesammenføringstilladelser i perioden KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

82 Figur 2.4: Familiesammenføringstilladelser, Ægteskab eller fast samlivsforhold Forældre over 60 år Mindreårige børn Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, Det fremgår af figuren, at antallet af familiesammenføringstilladelser er steget fra tilladelser i 1999 til tilladelser i 2001, hvorefter antallet af tilladelser i 2002 faldt til Stigningen fra 1999 til 2000 og 2001 kan primært tilskrives en teknisk ændring i reglerne for opholdstilladelser til børn født i Danmark af herboende udenlandske statsborgere. Ændringen betyder, at alle børn født her i landet af udlændinge med permanent opholdstilladelse fra maj 2000 i modsætning til tidligere skal have en særskilt opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen skønner, at ca af det samlede antal familiesammenføringstilladelser i 2000, i 2001 og i 2002 kan forklares ved denne tekniske ændring. Tabel 2.8 viser en oversigt over antal familiesammenføringstilladelser fordelt på udvalgte nationaliteter i perioden

83 Tabel 2.8: Familiesammenføringstilladelser fordelt på udvalgte nationaliteter, Afghanistan Bosnien-Hercegovina Forb. Jugoslavien Irak Iran Marokko Pakistan Polen Rusland Somalia Statsløse palæstinensere Thailand Tyrkiet USA Øvrige I alt Justerede tal (i alt) Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, Forbundsrepublikken Jugoslavien skiftede den 4. februar 2003 navn til Serbien og Montenegro. 2 Ekskl. børn født af udlændinge her i landet. Det fremgår af tabel 2.8, at det især var personer fra Irak, Afghanistan, Tyrkiet, Somalia og Thailand, der fik familiesammenføringstilladelse i Tabel 2.9 viser antal afgørelser om familiesammenføring i 2002 fordelt på lovgivningsgrundlag gældende hhv. før og efter 1. juli KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

84 Tabel 2.9 Antal afgørelser om familiesammenføring i 2002 fordelt på kategori Ans. efter 1/ (dvs. ny lov) Ans. før 1/ (dvs. tidl. lov) Kategori Tilladel. Afslag Tilladel. Afslag Tilladel. Afslag (A) Ægteskab eller fast samlivsforhold I alt heraf til herboende flygtning heraf til herboende indvandrer heraf til herboende dansk/nordisk (B) Mindreårige børn heraf børn i udlandet af herboende flygtning heraf børn i udlandet af andre heraf børn født i Danmark (C) Forældre over 60 år heraf til herboende flygtning heraf til herboende indvandrer heraf til herboende dansk/nordisk I alt (A+B+C) Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, Det fremgår af tabel 2.9, at ud af de i alt afgørelser om familiesammenføring i 2002 blev de afgørelser, svarende til 91 pct., truffet efter den tidligere lovgivning fra før 1. juli Det fremgår ligeledes, at ud af det samlede antal familiesammenføringer i 2002 er 4.880, svarende til ca. 41 pct., af tilladelserne efter den tidligere og den nye lovgivning meddelt til ægtefæller/faste samlevere og 6.941, svarende til ca. 58 pct., meddelt til mindreårige børn. 219 tilladelser er meddelt til forældre over 60 år. Med ændringerne af udlændingeloven gives der ikke længere tilladelse til familiesammenføring med forældre over 60 år. Som supplement til det officielle familiesammenføringstal anvender Udlændingestyrelsen et justeret tal for familiesammenføringstilladelser, hvor tilladelser til børn født i Danmark er fratrukket. Det fremgår af tabel 2.8, at de justerede tal for 2000, 2001 og 2002 er henholdsvis , og tilladelser til fami

85 liesammenføring, hvilket kan sammenlignes med tallene i perioden til og med 1999, jf. tabel 2.8. Andre opholdstilladelser Ud over opholdstilladelser i asylsager og førnævnte familiesammenføringssager giver udlændingeloven visse muligheder for, at udlændinge kan rejse ind i Danmark og opholde sig her med forskellige formål. Andre opholdstilladelser på indvandringsområdet (ikke-asyl) kan f.eks. gives til personer med tidligere dansk indfødsret, med nær familiemæssig o.l. tilknytning eller adoption. Desuden kan andre opholdstilladelser udstedes af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn, f.eks. til specialister mv./jobkort-ordning, musikere og artister, montører mv., undervisere, ansatte med arbejdsmarkedsrådets godkendelse og ambassadepersonale. Pr. 1. juli 2002 blev der endvidere indsat en bestemmelse i udlændingeloven om opholdstilladelser på grund af beskæftigelse til flygtninge og familiesammenførte, som har fået inddraget eller nægtet forlænget deres opholdstilladelse. Herudover kan der gives opholdstilladelse af ganske særlige grunde, f.eks. uddannelse, au pair, praktikanter, missionærer, dansk afstamning og danske mindretal mv. Det skal bemærkes, at praktikanter før 1. juli 2002 blev meddelt opholdstilladelse på erhvervsområdet, men i dag bliver meddelt af ganske særlige grunde. Tabel 2.10 viser en oversigt over andre afgørelser på indvandringsområdet opdelt efter ansøgningstidspunkt - hhv. før og efter 1. juli 2002 dvs. før og efter lovændringen KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

86 Tabel 2.10: Andre opholdstilladelser på indvandringsområdet 2002 fordelt på kategori (førstegangsansøgninger, ikke-asyl) Ans. efter 1/ (dvs. ny lov) Ans. før 1/ (dvs. tidl. lov) Kategori Tilladel. Afslag Tilladel. Afslag Tilladel. Afslag (A) Tidligere dansk indfødsret (B) Familiemæssig o.l. tilknytning (C) Adoption (D) Beskæftigelses-/erhvervshensyn heraf til praktikanter specialister/jobkortordning (E) Ganske særlige grunde heraf til uddannelse heraf til au pair heraf til praktikanter I alt (A+B+C+D+E) Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, I alt I 2002 blev ca. 64 pct. af opholdstilladelserne på indvandringsområdet (ikke-asyl) meddelt af ganske særlige grunde. Det fremgår af figur 2.10, at opholdtilladelser, svarende til 35 pct. af kategorien andre opholdstilladelser, blev givet til uddannelse. Endvidere blev opholdstilladelser, hvilket svarer til 32 pct. af andre opholdstilladelser, meddelt af beskæftigelses-/erhvervshensyn. Godt 5 pct. af det samlede antal andre opholdstilladelser blev givet til specialister/jobkortordning mv. Ud over disse opholdstilladelser er der givet en række EF/EØS-opholdsbeviser, jf. nedenfor. EF/EØS-opholdsbeviser Statsborgere fra medlemsstater af EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) kan rejse ind i Danmark uden visum og opholde sig her i op til 3 måneder. Hvis de ønsker at opholde sig i Danmark ud over 3 måneder, skal de søge om opholdstilladelse. Såfremt de er arbejdssøgende, har de dog ret til at opholde sig i Danmark i op til 6 måneder. EU/EØS-statsborgere vil kunne få udstedt et særligt EF/EØS-opholdsbevis, hvis de har lønnet beskæftigelse, hvis de driver selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis de udfører eller modtager tjenesteydelser i Dan

87 mark, eller hvis de er omfattet af opholdsdirektiverne for studerende, lønmodtagere og pensionister eller tilhører restgruppen af selvforsørgende personer. Figur 2.5 illustrerer antallet af udstedte EF/EØS-opholdsbeviser i perioden Figur 2.5: Antallet af udstedte EF/EØS-opholdsbeviser, EF/EØS-opholdsbeviser Kild Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, Det fremgår af figur 2.5, at antallet af udstedte EF/EØS-opholdsbeviser er steget fra knap i 1993 til omkring i I perioden har antallet dog ligget relativt stabilt omkring opholdsbeviser KAPITEL 2. ASYL OG OPHOLD

88 3. Bosætning Dette kapitel fokuserer på indvandreres og efterkommeres bosætning i Danmark. I kapitlet belyses den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Desuden analyseres boligplaceringen af nyankomne flygtninge, siden integrationsloven trådte i kraft i 1999, bl.a. for at vise lovens effekt på bosætningen. Endvidere gives der en kort karakteristik af de flygtninge, der blev boligplaceret i landets kommuner i Afslutningsvis vil der være en kort analyse af boligforholdene for indvandrere fra tredjelande. 3.1 Den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere Kort 3.1 viser antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i pct. af kommunernes befolkning. Kortet viser, at der bor flest indvandrere og efterkommere fra tredjelande i hovedstadsområdet og de største bykommuner. Det skyldes, at hovedparten af de indvandrere, der kom til Danmark, før integrationsloven trådte i kraft, bosatte sig her

89 Kort 3.1: Indvandrere og efterkommere fra tredjelande i pct. af kommunens befolkning pr. 1. januar ,5 pct. 2,6-3,8 pct. 3,9-6,6 pct. 6,7-8,2 pct. 8,3-24,3 pct. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk. Note: I bilag A3 forklares konstruktionen af danmarkskortet. I dag har i alt 70 kommuner en befolkningsandel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande på under 2 pct., 137 kommuner har fra 2 til 3,99 pct., 47 kommuner har fra 4 til 7,99 pct., 8 kommuner har fra 8 til 9,99 pct., og 9 kommuner har en befolkningsandel på over 10 pct. Samlet set har 88 pct. af landets kommuner således en befolkningsandel på under 6 pct KAPITEL 3. BOSÆTNING

90 Tabel 3.1 viser de ti kommuner, hvor befolkningsandelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande er størst. Tabel 3.1: De ti danske kommuner med den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande pr. 1. januar 2003 Kommune Andel af kommunens samlede indbyggertal Ishøj 24,3 % Brøndby 20,3 % Albertslund 19,2 % København 14,1 % Karlebo 14,0 % Høje-Taastrup 14,0 % Herlev 11,2 % Farum 11,1 % Hvidovre 10,3 % Rødovre 9,5 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13. Ishøj, Brøndby og Albertslund Kommuner er de tre kommuner, der har den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i forhold til indbyggertallet i kommunen. Derimod har de samme tre kommuner, som det fremgår af næste afsnit, modtaget færrest boligplacerede flygtninge, siden integrationsloven trådte i kraft. 3.2 Boligplacering af flygtninge Integrationsloven fastsætter nærmere regler for fordelingen af nyankomne flygtninge i landets nu 271 kommuner. Formålet med loven er at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af flygtninge i alle landets kommuner. Reglerne for fordelingen af flygtningene på landets kommuner beskrives i faktaboks

91 Faktaboks 3.1: Boligplacering af flygtninge i Danmark Fordelingen mellem kommunerne tager udgangspunkt i Udlændingestyrelsens skøn over, hvor mange flygtninge der skal boligplaceres det såkaldte landstal. Når Udlændingestyrelsen har fastsat landstallet, skal kommuneforeningerne søge at indgå aftale om fordelingen af flygtninge mellem amterne. På baggrund af amtskvoterne skal kommunalbestyrelserne i hvert amt søge at aftale fordelingen mellem kommunerne. Hvis der ikke opnås enighed om fordelingen, fastsættes amts- og kommunekvoterne af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen fastsætter amtskvoterne ved en matematisk fordeling, som beregnes med udgangspunkt i en opgørelse fra Danmarks Statistik over antallet af udenlandske statsborgere med bopæl i amtet, bortset fra statsborgere fra Norden, EU og EØS, pr. 1. januar. Denne beregningsmetode anvendes også, hvis der ikke opnås enighed om fordelingen mellem kommunerne i amtet. Idet kvoterne fastsættes på baggrund af antallet af udenlandske statsborgere, der er CPR-registreret i kommunen, får de kommuner, der i forvejen har mange udlændinge, en lavere eller ingen kvote til boligplacering medmindre der er særlige årsager, der gør, at dette er nødvendigt, herunder en flygtnings særlige tilknytning til en kommune. Kommuner, der har mange udlændinge i dag, vil dog fortsat opleve en tilgang af nye udlændinge i form af familiesammenførte til flygtninge og indvandrere. Samlet set er der i perioden i alt blevet boligplaceret flygtninge: personer i 1999, personer i 2000, i 2001 og i Udlændingestyrelsens skøn over antallet af flygtninge, der skal boligplaceres i 2003, er Kort 3.2 viser fordelingen af boligplacerede flygtninge i landets kommuner, siden integrationsloven trådte i kraft den 1. januar 1999, dvs. i årene KAPITEL 3. BOSÆTNING

92 Kort 3.2: Antal boligplacerede flygtninge fordelt på kommuner Kilde: Udlændingestyrelsen. De tre kommuner, der har modtaget flest flygtninge til boligplacering i løbet af de fire år, er Aalborg, Gentofte og Silkeborg Kommuner. Disse tre kommuner har modtaget henholdsvis 280, 235 og 207 flygtninge til boligplacering i perioden Derimod har bl.a. Ishøj, Brøndby, Albertslund, Karlebo, Høje- Taastrup, Herlev og Farum Kommuner modtaget færre end fem personer i samme periode, især fordi befolkningsandelen af udenlandske statsborgere i disse kom

93 muner er høj. Boligplaceringen sikrer således en mere jævn fordeling af udlændinge i landet. Tabel 3.2: Antal boligplacerede flygtninge fordelt på kommunestørrelse Antal indbyggere Antal kommuner Antal boligplacerede I alt pr indb I alt , , , , , , ,5 I alt ,6 Kilde: Udlændingestyrelsen og Danmarks Statistik. Det fremgår af tabel 3.2, at det er de helt små kommuner med under indbyggere og de store kommuner med over indbyggere, der har fået boligplaceret færrest nyankomne flygtninge. Halvdelen af de boligplacerede er blevet bosat i kommuner med til indbyggere. Af tabel 3.3 fremgår fordelingen af flygtninge for 1999, 2000, 2001 og 2002 på de 13 amter, Bornholms Regionskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner KAPITEL 3. BOSÆTNING

94 Tabel 3.3: Antal boligplacerede flygtninge fordelt på amter Amter I alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Kilde: Udlændingestyrelsen. Det fremgår af tabellen, at kommunerne i Nordjyllands Amt har modtaget flest flygtninge i perioden efterfulgt af kommunerne i Århus og Fyns Amter. Københavns og Frederiksberg Kommuner har modtaget færrest flygtninge i den fireårige periode, hhv. 96 og 73 personer. 3.3 Karakteristika for de boligplacerede i 2002 I 2002 blev der boligplaceret personer fra 46 forskellige oprindelseslande. Fordelingen på oprindelseslande fremgår af figur 3.1. Den største gruppe af flygtninge var fra Irak, som udgjorde 22 pct. af de boligplacerede flygtninge

95 Figur 3.1: Boligplacerede flygtninge fordelt på oprindelseslande i % 21% 9% 15% 11% 11% 12% Irak Somalia Jugoslavien Bosnien Iran Afghanistan Øvrige Kilde: Udlændingestyrelsen. 64 pct. af de boligplacerede flygtninge i 2002 blev boligplaceret sammen med et eller flere familiemedlemmer. De resterende 36 pct. blev boligplaceret alene i en kommune, heraf havde 55 pct. familiemedlemmer uden for Danmark. I 2002 blev der boligplaceret 121 uledsagede mindreårige flygtninge til kommunerne. Heraf var 34 børn ledsaget af anden familie (f.eks. søskende) end forældremyndighedsindehaverne. Ud af de 121 børn havde 70 familie i Danmark. De yngste uledsagede børn var 3 år. 27 pct. af de uledsagede mindreårige flygtninge kom fra Afghanistan og 21 pct. fra Somalia. Udlændingestyrelsen har indsamlet oplysninger vedrørende uddannelsesmæssig baggrund og erhvervsmæssige forhold for de boligplacerede flygtninge i Oplysningerne vedrører alene de personer, der var fyldt 18 år på tidspunktet for boligplaceringen. 37 pct. af mændene over 18 år har oplyst, at de har en 9494 KAPITEL 3. BOSÆTNING

96 uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt kvinder er 25 pct. Som det fremgår af figur 3.2, har 32 pct. af de boligplacerede flygtninge en uddannelse, heraf har 10 pct. en lang videregående uddannelse. Personer, der har påbegyndt, men endnu ikke afsluttet en uddannelse, er ikke omfattet heraf. Samlet har 64 pct. af de boligplacerede flygtninge over 18 år ingen uddannelse. Figur 3.2: Medbragt uddannelse blandt boligplacerede flygtninge over 18 år i % 1% 4% 10% 3% 8% 64% Uden uddannelse Håndværksudd. Kort udd. Mellemlang udd. Lang videreg. udd. Ikke-civil udd. Uoplyst Kilde: Udlændingestyrelsen personer, eller 64 pct., af alle de boligplacerede flygtninge over 18 år har erhvervserfaring inden for faglært arbejde, ufaglært arbejde eller militæret (ikke-civil), jf. figur pct. har ingen erhvervserfaring, mens erhvervserfaringen er uoplyst for 3 pct. Blandt personer med en videregående uddannelse har 79 pct. haft et arbejde, der var relateret til deres uddannelse

97 Figur 3.3: Erhvervsmæssig baggrund blandt boligplacerede flygtninge over 18 år i % 22% 33% 1% 41% Faglært Ufaglært Ikke-civil Uden arbejde Uoplyst Kilde: Udlændingestyrelsen. 3.4 Boligens art og størrelse 69 pct. af indvandrerne bor i etageboliger og 27 pct. i parcelhuse, jf. figur 3.4. Således bor langt hovedparten af indvandrerne fra tredjelande i etageboliger, men i forhold til 1999, hvor der var 71 pct. i etagebolig og 24 pct. i parcelhuse, er der sket et lille fald i etagebeboelsen og en stigning i andelen, der bor i parcelhuse KAPITEL 3. BOSÆTNING

98 Figur 3.4: Indvandrere fra tredjelande fordelt på boligtyper i % 1% 2% 27% 69% Parcelhuse mv Kollegieboliger Uoplyst Etageboliger Fælleshusholdning - helårsbolig Kilde: Udlændingestyrelsen. Som det fremgår af figur 3.5, bor 80 pct. af alle indvandrere på 1-50 m 2 pr. person. 19 pct. bor på 1-19 m 2 pr. person, 31 pct. bor på m 2 pr. person, mens 19 pct. bor på m 2 pr. person

99 Figur 3.5: Indvandrere fra tredjelande fordelt på antal m 2 pr. beboer i % 3% 2% 1% 19% 7% 12% 30% 19% 1-19 kvm kvm kvm kvm kvm kvm kvm kvm. Uoplyst Kilde: Udlændingestyrelsen KAPITEL 3. BOSÆTNING

100 4. Uddannelse I juni 2003 fremlagde regeringen rapporten Regeringens vision og strategier for bedre integration, hvori regeringen fremhæver, at det er vigtigt, at indvandrere og efterkommere får bedre uddannelse og gode danskkundskaber. Uddannelse åbner ikke alene vigtige indgange til arbejdsmarkedet. Det øger også mulighederne for at deltage som aktiv medborger i sociale og demokratiske sammenhænge og for at forstå og tilslutte sig det samfund og det fællesskab, som den enkelte er en del af. I dette kapitel belyses udlændinges uddannelsesniveau og deres uddannelsesadfærd. I kapitlet sættes både fokus på udlændinges medbragte uddannelse, på udlændinges deltagelse i det almindelige danske uddannelsessystem samt på de særlige danskundervisningstilbud, der tilbydes til udlændinge. Ud over at gøre status over udlændinges integration i uddannelsessystemet indeholder kapitlet en analyse af kommunernes indsats på uddannelsesområdet. Kommunernes indsats vurderes på baggrund af, hvor stor en andel af kommunernes udlændinge der fortsætter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. 4.1 Indvandreres og efterkommeres fuldførte uddannelse I dette afsnit præsenteres indvandreres og efterkommeres fuldførte uddannelse. Indvandrernes uddannelsesressourcer kan belyses ved både at se på den uddannelse, som indvandrerne har taget i deres oprindelsesland og den uddannelse, som de har taget efter ankomsten til Danmark. Derfor belyses først indvandrernes højeste fuldførte medbragte uddannelse, og dernæst sættes fokus på indvandrernes og efterkommernes højeste fuldførte danske uddannelse. Medbragt uddannelse Dette afsnits oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indvandrere i Danmark i 1999 og 2000 samt efterfølgende registreringer af nyankomne indvandreres medbragte uddan

101 nelse. For en nærmere beskrivelse af datamaterialet om indvandreres medbragte uddannelse henvises til faktaboks 4.1. Statistikken om medbragt uddannelse indeholder ikke oplysninger om medbragt uddannelse for de indvandrere, der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil sige, at en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse i statistikken altid har forrang for en udenlandsk uddannelse, også i de tilfælde, hvor den medbragte uddannelse formelt set er på et højere niveau end uddannelsen taget i Danmark. 100 KAPITEL 4. UDDANNELSE

102 Faktaboks 4.1: Beskrivelse af datamaterialet om indvandreres medbragte uddannelse I løbet af blev Danmarks Statistiks registre opdateret med oplysninger om udlændinges medbragte uddannelse, hvor de tidligere kun indeholdt oplysninger om uddannelse taget i Danmark. Undersøgelsen af indvandreres medbragte uddannelse er blevet til i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har stået for den konkrete udformning og gennemførelse af undersøgelsen. Indvandreres medbragte uddannelse blev undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de indvandrere, som pr. 1. januar 1999 var i alderen år, og som var 16 år eller derover på indvandringstidspunktet. Indvandrere, som ifølge Danmarks Statistiks uddannelsesregister på dette tidspunkt havde fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, blev dog ikke medtaget i undersøgelsen. Målgruppen omfattede indvandrere af disse udgik af undersøgelsen. De fleste fordi de ikke kunne opspores på den senest opgivne adresse, eller fordi de i mellemtiden havde fået ny adresse i udlandet. Fra de indvandrere, som modtog et spørgeskema, blev der opnået gyldige besvarelser fra personer, svarende til 49,7 pct. Danmarks Statistik har derfor foretaget en statistisk korrektion for de manglende besvarelser via en særlig imputeringsmetode, hvormed der bl.a. er taget højde for en højere svarprocent blandt de bedre uddannede. Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik indeholder således uddannelsesoplysninger for alle indvandrere, idet det dog bemærkes, at den anvendte metode sandsynligvis gør, at omfanget af medbragt uddannelse overestimeres. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet fulgt op med løbende registreringer af nyankomne indvandreres medbragte uddannelse, således at registret med oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse løbende er blevet opdateret. Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrernes uddannelse,

103 Tabel 4.1 viser niveauet for medbragt uddannelse hos årige 1 indvandrere fra tredjelande, der ikke har fået en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Af tabellen fremgår det, at hele 30 pct. af indvandrerne fra tredjelande har grundskolen som højeste fuldførte medbragte uddannelse, og 19 pct. har uoplyst/ingen uddannelse. Kun 39 pct. af indvandrerne har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse i deres oprindelsesland. Til de erhvervskompetencegivende uddannelser hører de erhvervsfaglige uddannelser og de videregående uddannelser. Af tabellen fremgår det endvidere, at der er forskel på mænd og kvinders uddannelsesressourcer, idet de mandlige indvandrere generelt har opnået et højere uddannelsesniveau i oprindelseslandet end kvinderne. Blandt de mandlige indvandrere har 43 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse fra hjemlandet, mens andelen af kvinder med en medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse er 34 pct. Tabel 4.1: Højeste medbragte uddannelse 1 for årige indvandrere fra tredjelande pr. 1. januar 2002 Mænd Kvinder I alt Ingen uddannelse/uoplyst 18% 20% 19% Grundskole 2 27% 33% 30% Gymnasial uddannelse 12% 12% 12% Erhvervsfaglig uddannelse 24% 19% 22% Videregående uddannelse 19% 15% 17% I alt 100% 100% 100% Antal Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24d. 1 Oplysningerne om medbragt uddannelse inkluderer ikke personer, der har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Det totale antal personer udgør således ikke hele populationen af årige indvandrere fra tredjelande. 2 Det skal bemærkes, at grundskole i denne sammenhæng dækker over 1-10 års skolegang. Det fremgår af figur 4.1, at der er betydelig variation i det medbragte uddannelsesniveau blandt indvandrere fra forskellige tredjelande. Af figuren ses det bl.a., 1 Den nedre aldersgrænse på 25 år er fastsat på baggrund af, at personer under 24 år som udgangspunkt ikke har nået en alder, hvor de kan have fuldført en lang videregående uddannelse. 102 KAPITEL 4. UDDANNELSE

104 at der blandt personer med tyrkisk oprindelse er den højeste andel af personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Således har 84 pct. af tyrkerne ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt indvandrere fra Libanon og Somalia er andelen af personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse henholdsvis 78 pct. og 75 pct. Figur 4.1: Andelen af årige indvandrere uden en medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på oprindelsesland pr. 1. januar % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 54% 84% 41% 75% 61% 62% 78% 72% Jugoslavien Tyrkiet Bosnien-Hercegovina Somalia Irak Iran Libanon Pakistan Andel uden erhvervskompetencegivende uddannelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24d. Note: Det skal bemærkes, at oplysningerne om medbragt uddannelse ikke er opgjort for personer, der har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Figuren viser således de årige indvandrere uden en medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse som en procentvis andel af alle indvandrere fra det pågældende oprindelsesland uden dansk uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse omfatter de erhvervsfaglige og de videregående uddannelser. Indvandrere, hvis højeste fuldførte uddannelse er ingen uddannelse/uoplyst, grundskole eller gymnasial uddannelse, hører således under kategorien uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. 103

105 Dansk uddannelse Fokus flyttes nu fra indvandreres højeste medbragte uddannelse til indvandreres og efterkommeres højeste fuldførte danske uddannelse. Tabel 4.2 giver en oversigt over uddannelsesniveauet hos årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere. Det er vigtigt at bemærke, at efterkommerne i tabellen kun omfatter personer, hvilket skyldes, at gruppen af efterkommere er karakteriseret ved en markant høj andel af børn og unge. Som nævnt i kapitel 1 om befolkningsstatistik er 93,9 pct. af efterkommerne fra tredjelande under 25 år. Det fremgår af tabel 4.2, at indvandrere fra tredjelande i alderen år har et lavere uddannelsesniveau end danskere. Blandt indvandrere fra tredjelande har 12 pct. af mændene og 10 pct. af kvinderne fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, mens den tilsvarende andel for danske mænd og kvinder er henholdsvis 66 pct. og 62 pct. Efterkommere i alderen år med baggrund i tredjelande er betydeligt bedre uddannet end deres forældre, men andelen af efterkommere med en erhvervskompetencegivende uddannelse er dog mindre end andelen blandt danskere. Således har 40 pct. af de mandlige efterkommere og 44 pct. af de kvindelige efterkommere en erhvervskompetencegivende uddannelse. Forskellen mellem indvandreres og efterkommeres uddannelsesniveau skal bl.a. ses i sammenhæng med, at efterkommerne er født i Danmark og dermed er vokset op i det danske uddannelsessystem, mens indvandrerne derimod ikke har levet hele livet i Danmark og dermed ikke har haft mulighed for at følge et almindeligt dansk skoleforløb. Det skal bemærkes, at de kvindelige indvandrere generelt har et lavere dansk uddannelsesniveau end de mandlige indvandrere, mens de kvindelige efterkommere generelt er bedre uddannet end de mandlige efterkommere. 104 KAPITEL 4. UDDANNELSE

106 Tabel 4.2: Højeste fuldførte danske uddannelse for årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere pr. 1. januar 2002 Indvandrere fra tredjelande Efterkommere fra tredjelande Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ingen uddannelse/uoplyst 1 79% 84% 6% 6% 2% 2% Grundskole 8% 5% 37% 30% 26% 30% Gymnasial uddannelse 1% 1% 17% 18% 6% 6% Erhvervsfaglig uddannelse 6% 5% 21% 24% 43% 35% Videregående uddannelse 6% 5% 19% 20% 23% 27% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Antal Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24d, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, Hfu2. 1 Personer i denne kategori kan have en medbragt (udenlandsk) uddannelse. 4.2 Indvandreres og efterkommeres igangværende uddannelse I det foregående afsnit blev der sat fokus på indvandreres fuldførte uddannelse fra oprindelseslandet og indvandreres og efterkommeres højeste fuldførte danske uddannelse. I dette afsnit vendes blikket mod de unge indvandrere og efterkommere, der stadig er undervejs i det danske uddannelsessystem. Dette drejer sig både om indvandrere og efterkommere, der er i gang med grundskolen, en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det skal bemærkes, at det pga. frafald ikke er alle indvandrere og efterkommere, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, som fuldfører deres uddannelse. Integrationsministeriets Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark er i færd med at udarbejde en rapport om uddannelse, der bl.a. omhandler indvandreres og efterkommeres frafald i uddannelsessystemet. Folkeskolen På de følgende sider, der omhandler udlændinge i folkeskolen, anvendes begrebet tosprogede elever frem for begreberne indvandrere og efterkommere. Dette 105

107 skyldes, at der ikke forefindes registerdata for antallet af indvandrere og efterkommere i folkeskolen forud for 8. klassetrin. Analysen af tosprogede elever i folkeskolen er baseret på data fra Undervisningsministeriet og omfatter alle elever i folkeskolen, der kommer fra et hjem, hvor der fortrinsvis tales et andet sprog end dansk. 2 Folkeskolen dækker over skoleundervisningen i den offentlige grundskole og omfatter ikke friskoler og private grundskoler. Tosprogede elever har i de senere år udgjort en stadig større andel af eleverne i folkeskolen, jf. figur 4.2. I skoleåret 1995/ udgjorde de tosprogede elever 7,0 pct. af det samlede antal elever i folkeskolen, en andel, der er steget til 9,6 pct. i skoleåret 2002/2003. I skoleåret 2002/2003 udgør de tosprogede elever i folkeskolen personer ud af folkeskolens samlede elevtal på personer. 2 Om en elev er tosproget eller ej, er således ikke knyttet til herkomsten, men bestemmes af, hvilket sprog der primært tales i elevens hjem. 3 Antallet af tosprogede elever er opgjort ved skoleårets begyndelse. 106 KAPITEL 4. UDDANNELSE

108 Figur 4.2: Andelen af tosprogede folkeskoleelever ud af det samlede elevtal i folkeskolen opgjort pr. skoleår 1995/ /2003 Procent ,0 7,6 7,9 8,3 8,6 9,0 9,3 9, / / / / / / / /03 Kilde: Undervisningsministeriet. Note: Folkeskolen omfatter ikke friskoler og private grundskoler. Af kort 4.1 fremgår det, at de tosprogede elever i folkeskolen i skoleåret 2002/2003 er koncentreret i hovedstadsområdet og i de større provinsbyer. I skoleåret 2002/2003 har 36 af landets 271 kommuner en større andel af tosprogede elever end gennemsnittet på 9,6 pct. I 6 kommuner udgør de tosprogede folkeskoleelever mere end 20,0 pct. af det samlede elevtal, mens andelen af tosprogede elever ikke overstiger 5,0 pct. i 173 kommuner. Til trods for, at integrationsloven fra 1999 har betydet, at nyankomne flygtninge er blevet mere jævnt fordelt mellem kommunerne, er de tosprogede folkeskoleelever således fortsat koncentreret i få kommuner. 107

109 Kort 4.1: Andelen af tosprogede elever ud af det samlede elevtal i folkeskolen fordelt på kommuner, skoleåret 2002/ ,3 pct. 4,4-6,0 pct. 6,1-11,1 pct. 11,5-14,9 pct. 15,0-45,7 pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Note: I bilag A3 forklares konstruktionen af danmarkskortet. Tabel 4.3 viser koncentrationen af tosprogede elever i de ti kommuner, der har den største andel af tosprogede folkeskoleelever. Af tabellen fremgår det, at Ishøj Kommune, med 45,7 pct. tosprogede folkeskoleelever, er den kommune, der har den største koncentration af tosprogede elever. I folkeskolerne i Brøndby 108 KAPITEL 4. UDDANNELSE

110 Kommune er 35,6 pct. af eleverne tosprogede, mens den tilsvarende andel i Københavns Kommune er 30,6 pct. Af tabel 4.3 fremgår endvidere den gennemsnitlige årlige vækst i antallet af tosprogede i kommunerne i perioden 1993/1994 til 2002/2003. Blandt de ti listede kommuner har Rødovre Kommune, med en gennemsnitlig årlig vækst på 8,3 pct., oplevet den største stigning i antallet af tosprogede elever, mens Albertslund Kommune, med en gennemsnitlig årlig vækst på 2,8 pct., har haft den laveste stigning. Tabel 4.3: Tosprogede elever i folkeskolen i de ti kommuner der har den største andel af tosprogede folkeskoleelever, skoleåret 2002/2003 Antallet af tosprogede, 2002/2003 Andelen af tosprogede, 2002/2003 Gennemsnitlig årlig vækst 1993/1994 til 2002/2003 Ishøj Kommune ,7% 5,3% Brøndby Kommune ,6% 5,2% Københavns Kommune ,6% 5,5% Albertslund Kommune ,6% 2,8% Høje-Taastrup Kommune ,8% 4,7% Karlebo Kommune ,4% 5,0% Frederiksberg Kommune ,6% 3,9% Rødovre Kommune ,0% 8,3% Århus Kommune ,5% 7,2% Slagelse Kommune ,3% 7,8% Kilde: Undervisningsministeriet. De tosprogede elever i den danske grundskole har generelt ringere læsefærdigheder end de danske elever. Ifølge en omfattende OECD-undersøgelse 4 har en meget stor del af de tosprogede elever læsefærdigheder på et niveau, som internationalt anses for utilstrækkeligt til at kunne klare en senere uddannelse samt 4 OECD-undersøgelsen benævnes også PISA-undersøgelsen, idet det er PISA (Program for International Student Assessment), der er et program under OECD, som har stået for undersøgelsen. PISA har til formål at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne fra informationssamfundet. I 32 lande undersøges 15-åriges kompetencer i læsning, matematik og naturfag. 109

111 udfordringerne på arbejdsmarkedet. Samtidig har elever med indvandrerbaggrund i gennemsnit svagere matematikfærdigheder end danske elever. Danmark er det eneste OECD-land, hvor andengenerationsindvandrere ikke i gennemsnit har bedre matematikkundskaber end førstegenerationsindvandrere. Der er dog tale om små stikprøver, og forskellene er ikke statistisk signifikante. Desuden tog elever med meget ringe sprogkundskaber ikke testen og indgår derfor ikke. Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet har i bogen "Tosprogede og dansksprogede - forskelle mellem faglige og sociale færdigheder for de årige unge" analyseret resultaterne fra OECD-undersøgelsen. Analysen viser, at de tosprogede elever i Danmark i gennemsnit er væsentligt dårligere til at læse end deres dansksprogede jævnaldrende. 18 pct. af de danske elever, der er omfattet af undersøgelsen, har læsefærdigheder på et sådant niveau, at de ikke er i stand til at leve op til de krav, der stilles i forbindelse med ungdoms- og erhvervsuddannelserne. For de tosprogede drejer det sig om hele 49 pct. 110 KAPITEL 4. UDDANNELSE

112 Faktaboks 4.2: Sprogundervisning i folkeskolen Tosprogede elever i folkeskolen tilbydes støtte i dansk som andetsprog i børnehaveklassen og i klasse, hvis de har behov herfor. Elever, som har behov for støtte, men som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog på hold eller lignende, eller der etableres støtteundervisning i klassen. Timetallet til undervisningen fastsættes efter elevens behov. Elever, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, henvises til undervisning uden for klassens rammer. Dette kan eksempelvis dreje sig om undervisning i modtagelsesklasser eller enkeltmandsundervisning. I folkeskolen tilbydes der i begrænset omfang modersmålsundervisning til tosprogede elever. Med en ændring af folkeskoleloven i juni 2002 blev kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning delvis ophævet, idet kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til alle tosprogede elever i folkeskolen blev afskaffet og erstattet af en pligt til alene at tilbyde modersmålsundervisning til tosprogede børn fra EU- og EØS-lande samt Grønland og Færøerne. Kommunerne kan frit vælge, om kommunen skal tilbyde modersmålsundervisning til børn fra øvrige lande. Såfremt kommunerne vælger at tilbyde modersmålsundervisning til børn fra øvrige lande, skal kommunerne selv afholde udgifterne hertil. Kilde: Bekendtgørelse nr. 63 af 28. januar 1998 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog samt bekendtgørelse nr. 618 af 22. juli 2002 om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. Ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne består af de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser. De almengymnasiale uddannelser omfatter gymnasium, studenterkursus og højere forberedelseseksamen samt adgangskurser til videregående uddannelser. Uddannelserne fører ikke i sig selv til erhvervskompetence, men giver adgang til de videregående uddannelser. De erhvervsgymnasiale uddannelser er HHX og HTX samt adgangseksamen til ingeniøruddannelser. Ligesom de almengymnasiale uddannelser giver disse ikke erhvervskompetence, men adgang til videregående uddannelse. 111

113 De erhvervsfaglige uddannelser er som de eneste ungdomsuddannelser i sig selv erhvervskompetencegivende. De dækker over faglige uddannelser, hvoraf flere er afløsere for de traditionelle mesterlære-uddannelser. De erhvervsfaglige uddannelser omfatter skoleforløb og hovedforløb, hvor skoleforløb ofte har længere teoretisk præget undervisning, mens hovedforløb overvejende består af praktik. Dette forhold varierer dog væsentligt inden for de enkelte områder på de erhvervsfaglige uddannelser. I tabel 4.4 vises, hvor stor en andel af de årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande der ved starten af skoleåret 2001/2002 var indskrevet på en ungdomsuddannelse. Tabellen viser, at indvandrere er betydeligt svagere repræsenteret på ungdomsuddannelserne end danske unge, mens efterkommere i lidt mindre omfang end danskere er i gang med en ungdomsuddannelse. Således er kun ca. halvdelen af de unge indvandrere i gang med en ungdomsuddannelse, mens andelen blandt efterkommere og danskere er henholdsvis 70 pct. og 75 pct. Det skal bemærkes, at andelen af kvindelige efterkommere i alderen år, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er større end andelen af danske kvinder. Det skal dog bemærkes, at der kun er få kvindelige årige efterkommere fra tredjelande, idet denne persongruppe, som anført i tabellen, kun omfatter personer. 112 KAPITEL 4. UDDANNELSE

114 Tabel 4.4: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse fordelt på køn og uddannelsestype, skoleåret 2001/2002 Indvandrere fra tredjelande Efterkommere fra tredjelande Danskere Almengymnasial uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Ikke i gang med en ungdomsudd. 1 I alt Antal personer Mænd 16% 10% 23% 51% 100% Kvinder 25% 7% 15% 52% 100% I alt 20% 9% 19% 52% 100% Mænd 24% 16% 28% 32% 100% Kvinder 37% 14% 21% 28% 100% I alt 30% 15% 25% 30% 100% Mænd 24% 18% 32% 26% 100% Kvinder 44% 14% 16% 25% 100% I alt 34% 16% 25% 25% 100% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd34b, samt særtræk fra Danmarks Statistik af Statistikbankens U13, hvorved uddannelsesoplysninger fra september/oktober 2001 er blevet kombineret med befolkningsoplysninger pr. 1. januar Inklusive uoplyst. Note: De årige, der stadig går i grundskolen (10. kl.), samt de få årige, der er i gang med en videregående uddannelse, indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller kunne have været det. Opdeles på oprindelsesland, fremgår det af tabel 4.5, at kun en lille andel af indvandrerne og efterkommerne fra Somalia og Irak er i gang med en ungdomsuddannelse sammenlignet med indvandrere og efterkommere fra de øvrige oprindelseslande. Blandt somaliere er kun 28 pct. i gang med en ungdomsuddannelse, og blandt irakere er andelen 34 pct. Til sammenligning er 79 pct. og 69 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra henholdsvis Bosnien-Hercegovina og Pakistan i færd med at tage en ungdomsuddannelse. 113

115 Tabel 4.5: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande, der er i gang med en ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsestype, skoleåret 2001/2002 Almen gymnasial uddan. Erhvervsgymnasial uddan. Erhvervsfaglig uddan. Ikke i gang med en ungdomsuddan. 1 I alt Antal personer Tyrkiet 18% 10% 27% 45% 100% Irak 17% 5% 12% 66% 100% 921 Libanon 19% 9% 26% 46% 100% 984 Bosnien-Hercegovina 28% 15% 36% 21% 100% Pakistan 35% 15% 19% 31% 100% Somalia 5% 4% 18% 72% 100% 652 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd34b. 1 Inklusive uoplyst. Note: De årige, der stadig går i grundskolen (10. kl.), samt de få årige, der er i gang med en videregående uddannelse, indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller kunne have været det. Som det fremgår af figur 4.3, er andelen af årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, steget i løbet af en tiårig periode. I skoleåret 1992/1993 var 34 pct. af indvandrerne og efterkommerne i gang med en ungdomsuddannelse, mens denne andel er steget til 54 pct. i skoleåret 2001/2002. I løbet af ovennævnte tiårige periode er der særligt sket en stigning af andelen af indvandrere og efterkommere, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Således er andelen af indvandrere og efterkommere på de erhvervsfaglige uddannelser steget fra 11 pct. til 21 pct. i perioden fra 1992/1993 til 2001/2002. I samme periode er andelen af unge indvandrere og efterkommere under uddannelse på de almene gymnasier og erhvervsgymnasierne øget fra henholdsvis 18 og 5 pct. til 23 og 10 pct. 114 KAPITEL 4. UDDANNELSE

116 Figur 4.3: Udviklingen i andelen af årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleåret 1992/ / % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 Almengymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Ingen uddannelse/uoplyst Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd34b. Note: De årige, der stadig går i grundskolen (10. kl.), samt de få årige, der er i gang med en videregående uddannelse, indgår ikke i beregningerne. Figur 4.4 og tabel 4.6 illustrerer indvandreres og efterkommeres valg af faglig retning på de erhvervsfaglige uddannelser. Som det fremgår af den første søjle i figur 4.4, udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande 6,8 pct. af alle eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser. Denne andel dækker dog over betydelige forskelle mellem de forskellige faglige områder. I 2001/2002 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande overrepræsenteret inden for servicefagene, hvilket bl.a. omfatter fagene frisør, tandklinikassistent, beklædningshåndværker og optometrist. Her udgør indvandrere og efterkommere 9,7 pct. af eleverne. Desuden er indvandrere og efterkommere overrepræsente- 115

117 ret inden for teknik og industrifag samt handel og kontor, hvor de udgør henholdsvis 9,5 pct. og 8,7 pct. af eleverne. Figur 4.4: Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande ud af samtlige studerende ved de erhvervsfaglige uddannelser fordelt efter fag, skoleåret 2001/2002 Procent Alle eud Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri i øvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv. Sundhed Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28, samt særtræk fra Danmarks Statistik af Statistikbankens U13, hvorved uddannelsesoplysninger fra september/oktober 2001 er blevet kombineret med befolkningsoplysninger pr. 1. januar Af tabel 4.6 fremgår det, at knap halvdelen af de kvindelige indvandrere og efterkommere fra tredjelande på erhvervsuddannelserne er i gang med en uddannelse inden for handel og kontor, mens en fjerdedel af kvinderne er under uddannelse inden for sundhedsområdet. Til sammenligning er 42 pct. og 23 pct. af de danske kvinder i gang med henholdsvis en handels- og kontoruddannelse og en sundhedsuddannelse. 116 KAPITEL 4. UDDANNELSE

118 Blandt de mandlige indvandrere og efterkommere er 25 pct. i gang med en handels- og kontoruddannelse, og 34 pct. er i gang med en uddannelse inden for jern og metal. Betragtes gruppen af mandlige danskere, er de tilsvarende andele inden for disse fag 16 pct. og 29 pct. Tabel 4.6: Indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere fordelt på køn og faglig retning ved de erhvervsfaglige uddannelser, skoleåret 2001/2002 Indvandrere og efterkommere fra tredjelande Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Pædagogisk 0% 4% 0% 3% Handel og kontor 25% 49% 16% 42% Bygge og anlæg 20% 1% 34% 4% Jern og metal 34% 2% 29% 3% Grafisk 2% 1% 3% 2% Teknik og industri i øvrigt 2% 3% 1% 2% Service 2% 9% 1% 7% Levnedsmiddel og husholdning 7% 6% 8% 11% Jordbrug og fiskeri 1% 1% 3% 3% Transport mv. 3% 0% 4% 1% Sundhed 2% 25% 1% 23% Total 100% 100% 100% 100% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28, samt særtræk fra Danmarks Statistik af Statistikbankens U13, hvorved uddannelsesoplysninger fra september/oktober 2001 er blevet kombineret med befolkningsoplysninger pr. 1. januar Videregående uddannelser De videregående uddannelser er alle uddannelser, der i princippet kræver en afsluttet ungdomsuddannelse. De videregående uddannelser omfatter korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. De korte videregående uddannelser (kvu) varer ofte 1-3 år. Herunder befinder sig tillige kortere former for efteruddannelser såsom merkonom osv. 117

119 Mellemlange videregående uddannelser (mvu) tager mellem 3 og 4 år. De mellemlange uddannelser omfatter bl.a. pædagogiske og sundhedsmæssige uddannelser såsom seminarieuddannelserne og sygeplejeuddannelsen. Lange videregående uddannelser (lvu) er kandidatuddannelser, som tages på universiteter og højere læreanstalter. Tabel 4.7 viser, at indvandreres og efterkommeres repræsentation på de videregående uddannelser i høj grad afspejler forholdene på ungdomsuddannelserne, idet efterkommerne både på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser er langt bedre repræsenteret end indvandrere, men dog fortsat er lidt dårligere repræsenteret end danskerne. I skoleåret 2001/2002 var 12 pct. af de årige indvandrere indskrevet på en videregående uddannelse. Til sammenligning var 26 pct. af efterkommerne og 33 pct. af danskerne i færd med at tage en videregående uddannelse. Både blandt indvandrere, efterkommere og danskere er en større andel af kvinder end mænd i færd med at tage en lang videregående uddannelse. Forskellen mellem kønnene gør sig imidlertid særligt gældende blandt efterkommerne. Således er 16 pct. af de kvindelige efterkommere i gang med en lang videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt mændene er 11 pct. 118 KAPITEL 4. UDDANNELSE

120 Tabel 4.7: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere, der er i gang med en videregående uddannelse fordelt på køn og uddannelsestype, skoleåret 2001/2002 Indvandrere fra tredjelande Efterkommere fra tredjelande Danskere Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ikke i gang med en videregående uddan. 1 I alt Antal personer Mænd 3% 3% 6% 88% 100% Kvinder 2% 3% 7% 88% 100% I alt 2% 3% 7% 88% 100% Mænd 5% 5% 11% 78% 100% Kvinder 5% 10% 16% 69% 100% I alt 5% 8% 13% 74% 100% Mænd 5% 6% 17% 73% 100% Kvinder 4% 17% 19% 61% 100% I alt 4% 11% 18% 67% 100% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd34b, samt særkørsel af Danmarks Statistik af Statistikbankens U13, hvorved uddannelsesoplysninger fra september/oktober 2001 er blevet kombineret med befolkningsoplysninger pr. 1. januar Inklusive uoplyst. Note: De årige, der er i gang med grundskolen eller en ungdomsuddannelse, indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de årige, der er i gang med en videregående uddannelse eller kunne have været det (herunder personer, der er i beskæftigelse). Personer, der er i gang med en bacheloruddannelse, indgår i kategorien lang videregående uddannelse. Det fremgår af tabel 4.8, at indvandrere og efterkommere fra Bosnien- Hercegovina og Pakistan har stor søgning til de videregående uddannelser sammenlignet med indvandrere og efterkommere fra de øvrige lande. I skoleåret 2001/2002 er 23 pct. af de årige indvandrere og efterkommere fra Bosnien-Hercegovina og 22 pct. af de pakistanske indvandrere og efterkommere indskrevet på en videregående uddannelse, mens andelen af somaliske indvandrere og efterkommere på de videregående uddannelser kun er 2 pct. 119

121 Tabel 4.8: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande, der er i gang med en videregående uddannelse fordelt på uddannelsestype, skoleåret 2001/2002 Kort videregående uddan. Mellemlang videregående uddan. Lang videregående uddan. Ikke i gang med en videregående uddan. 1 I alt Antal personer Tyrkiet 2% 4% 4% 90% 100% Irak 1% 2% 5% 92% 100% Libanon 1% 3% 4% 92% 100% Bosnien-Hercegovina 3% 7% 13% 77% 100% Pakistan 5% 6% 10% 78% 100% Somalia 0% 1% 1% 98% 100% 966 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd34b. 1 Inklusive uoplyst. Note: De årige, der er i gang med grundskolen eller en ungdomsuddannelse, indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de årige, der er i gang med en videregående uddannelse eller kunne have været det (herunder personer, der er i beskæftigelse). Personer, der er i gang med en bacheloruddannelse, indgår i kategorien lang videregående uddannelse. 4.3 Udlændinges overgang mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne De foregående afsnit har belyst udlændinges deltagelse i det danske uddannelsessystem fra folkeskolen til de videregående uddannelser. I forlængelse heraf sættes i dette afsnit fokus på overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, idet afsnittet indeholder en analyse af, hvor stor en andel af de unge udlændinge der fortsætter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Analysen adskiller sig fra tidligere analyser af overgange mellem uddannelsesniveauerne, idet denne analyse særligt fokuserer på, hvor stor en andel af de unge udlændinge i kommunerne og inden for forskellige kommunegrupper der forsætter på en ungdomsuddannelse. Analysen er således et forsøg på at sammenligne effekten af kommunernes indsats på uddannelsesområdet. Kommunernes indsats kan bl.a. være udtryk for det faglige niveau i kommunens skoler, kvaliteten af vejledningen af de unge udlændinge i forbindelse med deres valg af uddannelse efter grundskolen samt kvaliteten og omfanget af dialog med de unge udlændinges forældre. Analysen tager dog ikke højde for, at kommunerne har forskellige 120 KAPITEL 4. UDDANNELSE

122 betingelser for deres indsats, herunder f.eks. at elevernes forudsætninger kan variere mellem kommunerne, ligesom sammensætningen af udlændingegruppen (oprindelsesland, opholdstid, social og økonomisk baggrund) kan være med til at forklare forskellene mellem kommunerne. Kommunernes indsats på uddannelsesområdet vurderes på baggrund af såkaldte overgangsfrekvenser, der viser, hvor stor en andel af kommunens afgangselever, herunder indvandrere og efterkommere, der starter på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af grundskolen. Beregningerne er baseret på data fra Undervisningsministeriet og omfatter personer, der har afsluttet enten 9. eller 10. klasse i 1999 og For at skabe et bredt statistisk grundlag omfatter analysen således afgangselever fra 1999 og Analysen omfatter alene elever fra folkeskolen. Analysen indeholder således ikke andelen af unge, der fortsætter i uddannelsessystemet efter friskoler, private grundskoler og efterskoler. Det skal i den forbindelse bemærkes, at andelen, der går i frie grundskoler, varierer mellem kommunerne og er særligt høj i bl.a. hovedstadsområdet. I 1999 og 2000 afsluttede i alt danskere og indvandrere og efterkommere grundskolen fra folkeskolen. Af de indvandrere og efterkommere var fra tredjelande. I analysen vil der primært blive sat fokus på disse indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Overgangsfrekvenserne fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne I tabel 4.9 illustreres overgangsfrekvensen for indvandrere og efterkommere samt danskere, der afsluttede folkeskolen i 1999 og Det fremgår af tabellen, at 93 pct. af alle unge, der forlod folkeskolen i 1999 og 2000, startede på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af folkeskolen. Blandt de danske folkeskoleelever er overgangsfrekvensen 95 pct. Til sammenligning er overgangsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og 121

123 Nordamerika 90 pct. og 87 pct. for indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Af tabellen fremgår det endvidere, at andelen af indvandrere fra tredjelande, der starter på en ungdomsuddannelse, er væsentligt lavere end den tilsvarende andel af efterkommere fra tredjelande, der starter på en ungdomsuddannelse. Således går 84 pct. af folkeskolens indvandrere videre på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, mens det samme gør sig gældende for 93 pct. af efterkommerne. Tabel 4.9: Andelen af indvandrere og efterkommere samt danskere, der starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen Danskere 95% Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika 90% Indvandrere og efterkommere fra tredjelande 87% - Heraf indvandrere fra tredjelande 84% - Heraf efterkommere fra tredjelande 93% Total 93% Kilde: Undervisningsministeriet samt egne beregninger. Note: Tabellen omfatter personer, der har afsluttet enten 9. eller 10. klasse i folkeskolen i 1999 og 2000, og som er startet på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af folkeskolen. Kommunernes indsats på uddannelsesområdet Tabel 4.10 viser andelen af indvandrere og efterkommere samt danskere, der starter på en ungdomsuddannelse, opgjort for de ti kommuner, der har flest tosprogede folkeskoleelever. 5 Som det fremgår af tabellen, er der stor variation i indvandreres og efterkommeres overgangsfrekvenser mellem kommunerne. I Brøndby Kommune går 96 pct. af de unge indvandrere og efterkommere fra tredjelande videre til en ungdomsuddannelse, mens andelen kun er 80 pct. i Århus Kommune. I Ishøj Kommune, der 5 I mange kommuner er det kun et relativt lille antal af indvandrere og efterkommere, der afsluttede enten 9. eller 10. klasse i 1999 og Derfor viser tabel 4.10 kun overgangsfrekvensen for indvandrere og efterkommere i de ti kommuner, hvor der er flest tosprogede elever. 122 KAPITEL 4. UDDANNELSE

124 er den kommune, der har den største andel af tosprogede elever i folkeskolen, er overgangsfrekvensen for de unge udlændinge 91 pct. Det skal bemærkes, at overgangsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra tredjelande i Brøndby og Frederiksberg Kommuner er højere end kommunernes overgangsfrekvenser for de danske elever. Tabel 4.10: Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere, der starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen opgjort for de ti kommuner, der har flest tosprogede folkeskoleelever Indvandrere og efterkommere Danskere fra tredjelande Ishøj Kommune 91% 96% Brøndby Kommune 96% 91% Københavns Kommune 86% 92% Albertslund Kommune 85% 92% Høje-Taastrup Kommune 85% 94% Karlebo Kommune 93% 98% Frederiksberg Kommune 93% 92% Rødovre Kommune 93% 95% Århus Kommune 80% 94% Slagelse Kommune 85% 94% Kilde: Undervisningsministeriet samt egne beregninger. Note: Tabellen omfatter personer, der har afsluttet enten 9. eller 10. klasse i folkeskolen i 1999 og 2000, og som er fortsat på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af folkeskolen. Af figur 4.5 fremgår overgangsfrekvenserne for indvandrere og efterkommere samt danskere i landkommuner og bykommuner. 123

125 Landkommunerne er opdelt i henholdsvis udkantskommuner og øvrige landkommuner, mens bykommunerne er opdelt i henholdsvis bykommuner i hovedstadsregionen og øvrige bykommuner. 6 Figuren viser, at der er forskel på indvandreres og efterkommeres overgangsfrekvenser kommunegrupperne imellem. I bykommunerne i hovedstadsregionen går 89 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra tredjelande videre på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilket er den højeste andel blandt de fire kommunegrupper. Til sammenligning går 85 pct., 85 pct. og 88 pct. af eleverne i henholdsvis øvrige bykommuner, udkantskommunerne og de øvrige landkommuner videre i uddannelsessystemet. Overgangsfrekvensen for danske unge er nogenlunde den samme i de fire kommunegrupper. Samlet set er der ingen forskel i overgangsfrekvensen mellem land- og bykommuner. I begge kommunegrupper starter 87 pct. af indvandrerne og efterkommerne på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. 6 Landkommunerne afgrænses som kommuner, hvis største by pr. 1. januar 1994 havde mindre end indbyggere. De øvrige kommuner afgrænses som bykommuner. Landkommunerne er opdelt i udkantskommuner og øvrige landkommuner. Udkantskommunerne afgrænses, hvor ikke andet er nævnt, som landkommuner, hvis største by havde mindre end indbyggere i 1994, som er beliggende mere end 40 km fra nærmeste stærke geografiske center, og som er beliggende mere end 30 km fra nærmeste geografiske center i øvrigt. Desuden er landkommuner, der er mindre ø-kommuner, med undtagelse af Fanø Kommune, afgrænset som udkantskommuner. Bykommunerne er opdelt i henholdsvis bykommuner i hovedstadsregionen og øvrige bykommuner. Hovedstadsregionen omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt. Landkommunerne omfatter i henhold til afgrænsningen 109 kommuner, heraf 33 udkantskommuner, mens bykommunerne omfatter 166 kommuner, heraf 44 bykommuner i hovedstadsregionen. Denne afgrænsning af land- og bykommuner stammer fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 124 KAPITEL 4. UDDANNELSE

126 Figur 4.5: Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere, der starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, fordelt på kommunegrupper 96% 94% 95% 95% 95% 94% 94% 94% 92% Ki 90% 88% 89% 87% 88% 87% 86% 84% 85% 85% ilde: Integrationsministeriets 82% danskundervisningsdatabase. 80% Indvandrere og efterkommere Danskere Bykom. i hovedstadsreg. Øvrige bykommuner Bykom. i alt Udkantskommuner Øvrige landkommuner Landkom. i alt Kilde: Undervisningsministeriet samt egne beregninger. Note: Figuren omfatter personer, der har afsluttet enten 9. eller 10. klasse i folkeskolen i 1999 og 2000, og som er fortsat på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af folkeskolen. 4.4 Danskundervisning for voksne udlændinge Det er afgørende for en vellykket integration af udlændinge i det danske samfund, at udlændinge har de nødvendige danskkundskaber til at klare sig på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. Danskundervisning er derfor et vigtigt element i indsatsen for at integrere udlændinge i samfundet. I dette afsnit sættes fokus på danskundervisningen til voksne udlændinge, og på de følgende sider vil lovgivningen på danskundervisningsområdet samt aktiviteten på de danske sprogcentre blive belyst nærmere. 125

127 Danskundervisningsloven Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre trådte i kraft den 1. januar Lovens overordnede formål er at sikre, at udlændinge har mulighed for at lære det danske sprog, således at de kan indgå i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked på lige fod med danskere. Danskundervisningen skal gennemføres i overensstemmelse med Integrationsministeriets model for det samlede undervisningstilbud i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. (undervisningsmodellen), jf. figur 4.6. Indtil 1. januar 2003 har det alene været sprogcentre, som kunne udbyde danskundervisning i henhold til loven. Fra 1. januar 2003 har regeringen gennemført en lovændring, der betyder, at kommunerne også kan indgå aftale med andre udbydere af danskundervisning, når der er tale om at kombinere undervisningen med kursistens beskæftigelse, uddannelse eller aktivering. Som illustreret i figur 4.6 er danskundervisningen efter undervisningsmodellen tilrettelagt i spor, trin og niveauer. Undervisningen på de tre spor tilrettelægges i forhold til kursisternes forudsætninger og mål med undervisningen. Undervisningen på spor 1 er tilrettelagt for analfabeter, mens undervisningen på spor 2 og 3 er tilrettelagt for personer, der vurderes at have henholdsvis en kortere og længere uddannelsesmæssig baggrund fra hjemlandet. Undervisningen er som udgangspunkt vederlagsfri for kursisterne og finansieres af kursistens bopælskommune. Den enkelte kursist skal henvende sig til sin kommune og derfra henvises til danskundervisning. Forsikrede ledige kan henvises til danskundervisning fra AF som en del af et aktiveringstilbud. Folketinget har vedtaget en ny lov (Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.), der med virkning fra 1. januar 2004 afløser danskundervisningsloven. Denne nye lov vil blive beskrevet senere i dette afsnit om danskundervisning for voksne udlændinge. 126 KAPITEL 4. UDDANNELSE

128 Figur 4.6: Illustration af undervisningsmodellen Kilde: Integrationsministeriet. Note: Danskprøve 2 er med virkning fra prøveterminen maj/juni 2002 ændret til Studieprøven. Aktiviteten på sprogcentrene i 2001 Som tidligere beskrevet har undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. indtil 1. januar 2003 alene været gennemført af sprogcentre. Der 127

129 er i dag i alt 51 sprogcentre, hvoraf flere tilrettelægger undervisningen på undervisningssteder placeret forskellige steder geografisk. Sprogcentrene administreres af centerkommunerne. Der findes 43 centerkommuner i Danmark. Centerkommunerne har ansvaret for tilsynet med undervisningen på egne sprogcentre og på sprogcentre, som centerkommunalbestyrelsen har indgået driftsoverenskomst med. Aktivitetsoplysningerne vedrørende danskundervisningen er baseret på statistiske indberetninger fra centerkommunerne i 2001, som er de senest opdaterede tal på området. Af tabel 4.11 fremgår antallet af kursister og kursistårsværk fordelt på de tre spor. Tabel 4.11: Antal kursister og kursistårsværk fordelt efter undervisningsspor, 2001 Undervisningsspor Antal kursister Antal kursister i pct. Kursistårsværk Kursistårsværk i pct. Spor % % Spor % % Spor % % Andet/uoplyst % % I alt % % Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Note: Tallene giver et statusbillede af aktiviteten og vedrører den senest observerede indplacering på spor. Der er således ikke taget højde for eventuelle sporskift inden for det pågældende år. Som det kan ses af tabellen, udgør kursisterne på spor 3 52 pct. af det samlede antal kursister, mens kun 47 pct. af det samlede undervisningsomfang (kursistårsværk) 7 foregår på spor 3. Omvendt udgør kursisterne på spor 2 30 pct. af det samlede antal kursister, mens undervisningsomfanget på spor 2 udgør 36 pct. Dette kan hænge sammen med, at der er langt flere selvforsørgende kursister på spor 3, som har et arbejde ved siden af danskundervisningen, og som derfor føl- 7 Et kursistårsværk (fuldtidskursist) defineres som en kursist, der deltager i undervisning 18 lektioner om ugen i 42 uger pr. år. Et kursistårsværk er således 756 undervisningslektioner. Ved at opgøre undervisningsomfanget i antal kursistårsværk fås et mere korrekt billede af tyngden i undervisningen, da der er store forskelle på, hvor mange undervisningslektioner den enkelte kursist deltager i. 128 KAPITEL 4. UDDANNELSE

130 ger undervisningen i færre timer om ugen. Antallet af kursister på spor 1 udgør 14 pct. af det samlede antal kursister på sprogcentrene. Ligeledes udgør undervisningsomfanget på spor 1 14 pct. Fordelingen af kursister på de tre spor svarer nogenlunde til fordelingen i Der er således ikke sket nogen ændring af kursisternes fordeling på spor i forhold til året før. Fra 1995 til 1997 er antallet af kursister steget fra til mere end kursister, jf. tabel Denne udvikling er siden 1997 vendt, og i 2001 var der i alt kursister, som i løbet af året har fulgt undervisningen i dansk på sprogcentrene. Samtidig er der fra 1995 til 2001 sket en stigning i det samlede antal af tilbudte lektioner, hvilket kan ses som et udtryk for, at den enkelte kursist i gennemsnit har fået tilbudt flere undervisningslektioner. I 2001 blev der således i alt tilbudt knap 15 mio. undervisningslektioner, svarende til kursistårsværk. Der er således gennemsnitligt blevet tilbudt 324 undervisningslektioner pr. kursist i Tabel 4.12: Aktiviteten på sprogcentrene fra 1995 til Antal kursister Tilbudte lektioner pr. kursist Årsværk (tilbudte lektioner/756) Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase Kursisternes henvisningsbaggrund mm. En udlænding kunne i 2001 blive henvist til undervisning i dansk på et sprogcenter fra kommunen i medfør af integrationsloven eller af lov om aktiv socialpolitik (tilbudet om danskundervisning bliver i dag givet i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Ligeledes kan forsikrede ledige blive henvist til danskundervisning fra AF. Kom- 129

131 munen kan derudover henvise selvforsørgere til danskundervisning, ligesom private virksomheder eller lignende kan rekvirere undervisning hos sprogcentrene. Figur 4.7: Kursister fordelt efter henvisningskategori, % 42% 40% 35% 30% 25% 36% 27% 28% 33% 20% 15% 15% 10% 5% 0% 6% 6% 4% 3% 0% 0% Kursister Lektioner Rekvireret undervisning Henvist af AF Øvrige og uoplyst Integrationsloven Selvforsørger Aktiv socialpolitik Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Af figur 4.7 ses det, at langt den største andel af kursisterne på sprogcentrene er henvist til danskundervisning efter integrationsloven. Denne gruppe af kursister udgør 36 pct. af alle kursisterne på sprogcentrene. Men også kursister henvist efter lov om aktiv socialpolitik samt selvforsørgere udgør to store grupper af kursister. Disse grupper udgør henholdsvis 28 og 27 pct. af det samlede antal kursister på sprogcentrene i Opgjort ud fra antallet af lektioner er det også de kursister, som er henvist efter integrationsloven, samt de kursister, som er henvist efter lov om aktiv socialpolitik, som modtager det største omfang af undervisningen. Omvendt ses det, at selvforsørgende kursister kun modtager 15 pct. af det samlede undervisningsom- 130 KAPITEL 4. UDDANNELSE

132 fang, selv om de udgør 27 pct. af det samlede antal kursister på sprogcentrene. Dette hænger sammen med, at de selvforsørgende typisk har færre ugentlige lektioner. Fravær fra danskundervisningen i 2000 Fravær fra danskundervisningen er opgjort som forholdet mellem antal tilbudte timer og antal fraværstimer. Det gennemsnitlige fravær fra danskundervisning udgjorde på landsplan 23 pct. i 2001 svarende til et fald på 1 procentpoint i forhold til året før. Hvis der ses på fraværsprocenterne fordelt på henvisningskategorier, kan det ses, at fraværsprocenterne varierer mellem 20,8 og 26,1 pct. på daghold og mellem 21,1 og 26,5 pct. på aftenhold. Det største fravær findes for kursister på aftenhold, som er henvist efter lov om aktiv socialpolitik, mens kursister på daghold, som er henvist fra AF, har det laveste fravær. Der synes ikke at være stor forskel på fraværet på henholdsvis dag- og aftenhold. Tabel 4.13: Fravær og antal kursister fordelt efter henvisningskategori og aften/daghold, 2001 Henvisningskategori Antal kursister Fravær i pct. Dag Aften Dag Aften Lov om aktiv socialpolitik ,3 26,5 Selvforsørger ,5 23,9 Integrationsloven ,3 22,6 Henvist af AF ,8 22,6 Rekvireret undervisning ,9 - Øvrige kursister ,7 21,1 Andet ,1 24,3 Antal kursister i alt Det gennemsnitlige fravær ,2 23,7 Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase, Note: kursister inkluderer aktive studerende og studerende, som enten slet ikke mødte op eller var i undervisning tilknyttet til danskundervisningsområdet, men ikke nødvendigvis gik til danskundervisning. Det kan f.eks. have været IT-undervisning. Dette gælder primært personerne i kategorien Andet. 131

133 Ny danskuddannelseslov fra 1. januar 2004 Fra 1. januar 2004 træder den nye danskuddannelseslov i kraft. Den nuværende forholdsvis detaljerede regelstyring af danskundervisningen afløses af friere rammer for udbydere og kommuner til at organisere og tilrettelægge danskuddannelserne. Som hidtil gives et tresporet tilbud om danskundervisning, men således, at de hidtidige tre undervisningsspor afløses af tre nye danskuddannelser, der benævnes Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Den nuværende niveau- og trinopdeling erstattes af en opdeling af uddannelserne på 6 moduler, jf. figur 4.8. Samtidig bliver udbyderkredsen udvidet, så danskuddannelserne kan udbydes af sprogcentre (kommunale og private), andre offentlige uddannelsesinstitutioner samt andre private udbydere, når der er tale om virksomhedsbaseret danskundervisning. Selvforsørgende, der ikke modtager aktiveringstilbud, får mulighed for selv at vælge udbyder. 132 KAPITEL 4. UDDANNELSE

134 Figur4.8: Illustration af den nye undervisningsmodel for 2004 Studieprøven Modul 6 Prøve i Dansk 3 Prøve i Dansk 2 Mundtligt Modul 5 Skriftligt Prøve i Dansk 1 Modul 6 Mundtligt Modul 6 Modul 5 Modul 4 Skriftligt Modul 5 Modul 4 Modul 3 Modul 4 Modul 6 Modul 3 Modul 2 Modul 3 Modul 1, 2, Modul 2 Modul 2 3, 4 og 5 Modul 1 Modul 1 Modul 1 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Kilde: Integrationsministeriet. 133

135 Danskuddannelserne sigter mod, at udlændinge kan opnå ordinær beskæftigelse, og på den baggrund er erhvervsretningen af uddannelsernes indhold styrket. De indholdsmæssige mål vil fortsat være så rummelige, at undervisningen på alle moduler vil kunne tilpasses kursisternes og virksomhedernes samt øvrige aktiveringssteders individuelle behov. Der forudsættes et tæt indholdsmæssigt, tidsmæssigt og geografisk samspil mellem danskundervisningen og den enkelte udlændings beskæftigelse eller aktivering. Alle tre danskuddannelser afsluttes med en centralt stillet prøve. Danskuddannelse 1 afsluttes med en nyudviklet Prøve i Dansk 1, Danskuddannelse 2 afsluttes med en justeret Prøve i Dansk 2, der erstatter den hidtidige Almenprøve 1, og Danskuddannelse 3 afsluttes efter modul 5 med Prøve i Dansk 3, der erstatter den hidtidige Almenprøve 2 og de to modulprøver DAF og DUF, medens modul 6 afsluttes med den hidtidige Studieprøve. Modulerne 1 og 2 på alle uddannelserne udgør introduktionsfasen, hvor den særligt tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark er koncentreret. Efter hvert modul skal udbyderne gennemføre en intern testning af de enkelte kursisters dansksproglige status, hvor læreren vurderer, hvorvidt bekendtgørelsens mål for modulet er nået. Integrationsministeriet udarbejder det nødvendige evalueringsmateriale, der kan danne baggrund for denne vurdering. Med den nye lov begrænses uddannelsesretten for alle til tre år som en hovedregel. Personer, der har været afskåret fra at deltage i uddannelsen på grund af sygdom, barsel mv. eller på grund af ustøttet fuldtidsbeskæftigelse, får forlænget treårsperioden. Danskuddannelse er efter 1. januar 2004 stadig gratis for udlændinge omfattet af integrationsloven, medens kommunalbestyrelsen kan pålægge andre udlændinge at betale et gebyr for at deltage i undervisningen efter regler fastsat af integrationsministeren. 134 KAPITEL 4. UDDANNELSE

136 5. Arbejdsmarkedet Som det bl.a. fremgår af regeringsudspillet Regeringens vision og strategier for bedre integration, er et af hovedformålene med integrationspolitikken i Danmark at skabe rammerne for, at alle har adgang til arbejdsmarkedet og dermed mulighed for ikke blot at være selvforsørgende, men også at bidrage til en positiv samfundsudvikling i bred forstand. I dette kapitel beskrives udlændinges tilknytning til det danske arbejdsmarked pr. 1. januar 2002 sammenholdt med arbejdsmarkedstilknytningen for danskere. Arbejdsmarkedstilknytningen beskrives ved at se på, hvor stor en andel af indvandrerne og efterkommerne der står til rådighed for arbejdsmarkedet, samt hvor stor en andel af disse der er i beskæftigelse. Arbejdsmarkedstilknytningen beskrives desuden i forhold til faktorer som køn, opholdstid og indvandringsalder, da disse faktorer alle har indflydelse på arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere. Kapitlet indeholder endvidere en forløbsanalyse over sammenhængen mellem indvandreres og efterkommeres arbejdsmarkedstilknytning, opholdstid i Danmark samt deres uddannelsesbaggrund, som er inspireret af Rockwool Fondens Forskningsenheds analyse i bogen Mislykket integration, Forløbsanalysen er lavet ved at følge en kohorte af indvandrere, dvs. at den samme gruppe af indvandrere følges over en årrække. Denne analyseform gør det muligt at se, hvorvidt arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere bliver bedre, jo længere tid de har opholdt sig i Danmark, og hvorvidt opholdstiden har større betydning for indvandrere med ingen eller kun kort uddannelse set i forhold til indvandrere med en længerevarende uddannelse. Endelig indeholder kapitlet en forløbsanalyse over, hvorvidt indvandrere og efterkommere har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere, som er inspireret af AKFs analyse i bogen Etniske minoriteter, integration og mobilitet, Dette gøres ved at se på, hvorvidt kohorter af indvandrere og efter- 135

137 kommere i gennemsnit er tilknyttet arbejdsstyrken i kortere eller længere perioder end danskere, samt at se på, hvorvidt indvandrere og efterkommere i gennemsnit har flere ledighedsperioder inden for en given årrække. Kapitlet er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1. januar 2002 og AKF s forløbsregister over indvandrere og efterkommere i Danmark. 5.1 Definition af arbejdsmarkedsbegreber I arbejdsmarkedsstatistikkerne opereres der med en række begreber som beskæftigelsesfrekvens, erhvervsfrekvens og arbejdsløshed. I faktaboks 5.1 nedenfor er angivet, hvordan de mest almindelige begreber defineres. 136 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

138 Faktaboks 5.1: Definition af arbejdsmarkedsbegreber Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe f.eks. alle årige udlændinge i Danmark pr. 1. januar Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse f.eks. førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller hjemmegående. Arbejdsløse defineres som personer uden for beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse. Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af ILO. 5.2 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på grupper af oprindelseslande Tabel 5.1 viser, hvor mange indvandrere og efterkommere i alderen år fra henholdsvis tredjelande, Norden, EU og Nordamerika samt danskere som var enten beskæftigede, arbejdsløse eller stod uden for arbejdsstyrken den 1. januar Endvidere fremgår erhvervsfrekvensen, beskæftigelsesfrekvensen samt arbejdsløshedsprocenten for de nævnte befolkningsgrupper. Af tabellen ses det, at erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande var 53 pct. den 1. januar 2002, svarende til at 53 ud af 100 indvandrere og efterkommere i alderen år stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Blandt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika var erhvervsfrekvensen 67 pct., mens erhvervsfrekvensen blandt danskere var 80 pct. 137

139 Der er således stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt de nævnte befolkningsgrupper i Danmark. Tabel 5.1: Arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper samt danskere pr. 1. januar 2002 Tredjelande Norden, EU og Nordamerika Indvandrere og efterkommere i alt Danskere Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Personer i alt Erhvervsfrekvens 53 % 67 % 57 % 80 % Beskæftigelsesfrekvens 48 % 64 % 52 % 77 % Arbejdsløshed 11 % 5 % 9 % 4 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistiks Statistiske Efterretninger arbejdsmarked, 2003:13. Arbejdsløsheden blandt danskere var den 1. januar 2002 på 4 pct., hvilket er uændret i forhold til Arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika var 5 pct., hvilket ligeledes er samme niveau som året før. Derimod er der sket et fald i arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande, idet arbejdsløsheden er faldet fra 13 pct. i 2001 til 11 pct. i 2002, altså et fald på 2 procentpoint. Som det fremgår af figur 5.1, beregnes arbejdsløshedsprocenten som de arbejdsløses andel af den gruppe, der er aktive på arbejdsmarkedet som enten beskæftigede eller arbejdsløse. En ændret arbejdsløshedsprocent kan således opstå alene ved, at andelen af personer, som er aktive på arbejdsmarkedet, ændres, uden at der nødvendigvis er sket en ændring i det faktiske antal arbejdsløse. Herudover er en stor andel af kontanthjælpsmodtagerne mv. ikke registreret som arbejdsløse, f.eks. fordi de har andre problemer end ledighed eller er i gang med et uddannelsestilbud. Det giver således et forkert billede af arbejdsmarkedssituationen, hvis der konkluderes på arbejdsløshedsprocenten alene. 138 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

140 Beskæftigelsesfrekvensen giver et mere præcist billede af arbejdsmarkedssituationen blandt en gruppe personer, da beskæftigelsesfrekvensen beregnes som de beskæftigedes andel af hele befolkningsgruppen. Af tabel 5.1 ses det, at beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika var 64 pct. den 1. januar 2002, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande var 48 pct. Mindre end halvdelen af indvandrerne og efterkommerne fra tredjelande mellem 16 og 66 år, som boede i Danmark den 1. januar 2002, var således i beskæftigelse. Dette er dog en stigning på 1 procentpoint i forhold til For danskere var beskæftigelsesfrekvensen 77 pct. den 1. januar 2002 svarende til en stigning på 1 procentpoint i forhold til Forskellen på arbejdsmarkedstilknytningen blandt de tre befolkningsgrupper er illustreret grafisk i figur 5.1. Her ses det klart, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt danskere er forholdsvis høj, mens den for indvandrere og efterkommere fra tredjelande er væsentligt lavere. Arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika ligger på et niveau, som er nogenlunde midt imellem de to øvrige grupper. 139

141 Figur 5.1: Arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper samt danskere pr. 1. januar % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 80% 77% 67% 64% 53% 48% 11% 5% 4% Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Tredjelande Danskere Norden/EU/Nordamerika Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistiks Statistiske Efterretninger arbejdsmarked, 2003: Arbejdsmarkedspolitiske tiltag Med regeringens nye integrationspolitik og arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde har regeringen foretaget en lang række ændringer i integrationsloven, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. kapitel 4 om uddannelse, samt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som dels skal øge kommunernes incitament til at styrke integrationsindsatsen og dels skal give kommunerne forenklede og harmoniserede redskaber til den arbejdsmarkedsrettede indsats. Lovændringerne indebærer bl.a., at kommunerne og arbejdsformidlingen fremover har tre redskaber, der er fælles for hele den arbejdsmarkedsrettede indsats, jf. faktaboks 5.2. Formålet er at skabe en større overskuelighed samt at lette mulighederne for at inddrage virksomhederne i opkvalificeringen af ledige. Formålet er således at forbedre mulighederne for at finde beskæftigelse til såvel de arbejdssøgende som dem, der står midlertidigt uden for arbejdsmarkedet. 140 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

142 Faktaboks 5.2: De tre redskaber De tre redskaber er vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik samt ansættelse med løntilskud. Vejledning og opkvalificering: Kan f.eks. bestå i danskundervisning, herunder fagspecifik danskundervisning, AMU-kurser eller andre uddannelsestilbud. Virksomhedspraktik: Foregår på en privat eller offentlig virksomhed og har til formål at træne den enkelte lediges faglige og sproglige kvalifikationer mv. ved introduktion til en arbejdsplads. Ansættelse med løntilskud: Tilbydes bl.a. til ledige, der har behov for et oplæringsforløb på en arbejdsplads for at gøre den pågældende kvalificeret til at varetage et job uden tilskud. Kommunerne har samtidig fået mulighed for at yde tilskud til opkvalificering og til mentorer til ledige udlændinge, der ansættes uden løntilskud eller deltager i tilbud under integrationsloven. Regeringen har endvidere skabt økonomisk mulighed for, at kommunerne kan give virksomhedsbaserede tilbud til selvforsørgende udlændinge, herunder familiesammenførte udlændinge, som i langt højere grad end danskere er hjemmegående. Denne gruppe har ikke pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men udgør en stor arbejdskraftreserve, hvorfor gruppens arbejdsmarkedstilknytning skal styrkes. Endelig medfører integrationslovens ændrede finansieringsregler, at kommunerne vil få et større økonomisk incitament til at styrke den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats. Staten yder således fremover et resultattilskud til kommunerne, når nyankomne indvandrere er kommet i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder inden for den treårige introduktionsperiode, samt et resultattilskud, når de har bestået deres danskprøve på et individuelt fastsat niveau. 141

143 5.4 Arbejdsmarkedstilknytning over tid Figur 5.2 nedenfor viser arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande i årene 1992 til Af figuren ses det, at den registrerede arbejdsløshed blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande er faldet kraftigt siden Figur 5.2: Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen for årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande pr. 1. januar % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd27 og Udd6b. Af figuren fremgår det ligeledes, at der i årene er sket en stigning i beskæftigelsesfrekvensen, som er udtryk for den faktiske beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Stigningen i beskæftigelsen har dog ikke været helt så kraftig som faldet i arbejdsløsheden. Beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere afhænger af en række forskellige faktorer. Dette fremgår bl.a. af en analyse i Årbog om udlændinge i Danmark 2002, som viste, at faktorer som oprindelsesland, indvandringsalder, 142 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

144 uddannelse mv. har stor betydning for, hvorvidt indvandrere deltager på arbejdsmarkedet. De samme faktorer har ligeledes stor betydning for sandsynligheden for at være i beskæftigelse blandt de indvandrere, som er aktive på arbejdsmarkedet. Samspillet mellem beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere og enkelte af disse faktorer beskrives i det følgende. 5.5 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn og generationer Der er stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen mellem mænd og kvinder og ligeledes mellem generationer af udlændinge. Dette ses af tabel 5.2. Generelt står mænd i højere grad end kvinder til rådighed på arbejdsmarkedet. Det gælder både blandt danskere og blandt indvandrere og efterkommere. Hvor stor forskellen er mellem kønnene varierer dog mellem de forskellige befolkningsgrupper. Mens forskellen i erhvervsfrekvensen mellem danske mænd og kvinder er 7 procentpoint, er forskellen blandt indvandrede mænd og kvinder væsentligt større. Blandt indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika er forskellen mellem mænd og kvinder på 8 procentpoint, mens der er en forskel på 15 procentpoint mellem indvandrede mænd og kvinder fra tredjelande. Den store forskel mellem mænd og kvinder fra tredjelande skyldes, at en stor andel af kvinderne fra tredjelande ikke er repræsenteret på arbejdsmarkedet. Efterkommerne er i højere grad repræsenteret på arbejdsmarkedet end deres forældre. Dette gælder både blandt mænd og kvinder og blandt efterkommere fra tredjelande og fra Norden, EU og Nordamerika. Især kvindelige efterkommere er i højere grad repræsenteret på arbejdsmarkedet end kvindelige indvandrere, og der er ikke nævneværdigt stor forskel på erhvervsfrekvenserne mellem mandlige og kvindelige efterkommere. Dette viser en tendens til, at det har stor betydning for arbejdsmarkedstilknytningen, om en person er født og opvokset i Danmark. I denne forbindelse skal det dog bemærkes, at gruppen af efterkommere i Danmark endnu ikke er så stor, jf. tabel 5.2, samt at efterkommerne har en lav gennemsnitsalder. Pr. 1. januar 2002 var kun 18 pct. af efterkommerne fra tredjelande over 15 år. Der vil som følge af forskellen i gennemsnitsalderen være en større andel af efterkommerne, som står uden for arbejdsmarkedet, end blandt danskere, da en større andel f.eks. er i gang med en uddannelse. 143

145 Tabel 5.2: årige indvandreres og efterkommeres samt danskeres arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn, oprindelseslandegrupper og herkomst pr. 1. januar 2002 Indvandrere Tredjelande Norden, EU og Nordamerika Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens 60 % 45 % 70 % 62 % - - Beskæftigelsesfrekvens 53 % 40 % 67 % 59 % - - Arbejdsløshed 11 % 11 % 5 % 5 % - - Personer i alt Efterkommere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens 69 % 66 % 79 % 75 % - - Beskæftigelsesfrekvens 65 % 62 % 75 % 72 % - - Arbejdsløshed 6 % 6 % 5 % 4 % - - Personer i alt Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens % 76 % Beskæftigelsesfrekvens % 73 % Arbejdsløshed % 4 % Personer i alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistiks Statistiske Efterretninger arbejdsmarked, 2003:13. Af tabel 5.2 fremgår endvidere arbejdsløsheden, blandt indvandrere og efterkommere, som opgøres ud fra antallet af tilmeldte ledige. Blandt indvandrerne er arbejdsløsheden højest blandt gruppen fra tredjelande for både mænd og kvinder. For begge køn var der 11 procents arbejdsløshed den 1. januar 2002, hvilket er et fald på 2 procentpoint for mænd i forhold til 2001 og et fald på 3 procentpoint for kvinder. Blandt mandlige og kvindelige indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika var arbejdsløsheden på 5 pct., mens den for danske mænd og kvinder var henholdsvis 3 og 4 pct., hvilket er uændret i forhold til KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

146 5.6 Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalder Som tidligere angivet er indvandringsalderen en væsentlig faktor for arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere i Danmark, og indvandringsalderen har vist sig at have betydning for, hvorvidt indvandrere er tilknyttet arbejdsmarkedet, og for indvandrernes sandsynlighed for at finde beskæftigelse. Analysen i Årbog om udlændinge i Danmark 2002 viste, at jo yngre en person var på indvandringstidspunktet, jo større er sandsynligheden for, at den pågældende er tilknyttet arbejdsmarkedet og er i beskæftigelse. Figur 5.3 giver et billede af denne sammenhæng for gruppen af indvandrere fra tredjelande. Figur 5.3: Arbejdsmarkedstilknytning for årige danskere og indvandrere fra tredjelande fordelt på indvandringsalder pr. 1. januar % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danskere 0-5 år 6-12 år år år år år Over 60 år Uoplyst Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd21. Det fremgår af figuren, at de indvandrere fra tredjelande, som er indvandret, før de var 12 år, havde den største andel i beskæftigelse. Ca. 60 pct. af denne gruppe var i beskæftigelse den 1. januar Det er ligeledes denne gruppe, som 145

147 har den mindste andel arbejdsløse. Andelen i beskæftigelse blandt de indvandrere, som var i alderen år på indvandringstidspunktet, var ca. 50 pct., mens andelen i beskæftigelse af de indvandrere, som var mellem 30 og 59 år på indvandringstidspunktet, var ca. 35 pct. 5.7 Arbejdsmarkedstilknytning og brancher I tabel 5.3 nedenfor ses hvilke brancher danskere og indvandrere og efterkommere fra tredjelande er beskæftigede inden for. Som det fremgår, er der stor forskel på, i hvilke brancher de to grupper er beskæftiget. Blandt danske mænd i beskæftigelse er 11 pct. beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed, 10 pct. er beskæftiget inden for jern- og metalindustri, og 9 pct. er beskæftiget inden for forretningsvirksomhed. Blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande er 9 pct. beskæftiget inden for jern- og metalindustrien, mens kun 3 pct. er ansat inden for bygge- og anlægsvirksomhed. Derimod er 12 pct. af de beskæftigede mænd blandt indvandrere og efterkommere beskæftiget inden for forretningsservice, og 11 pct. er beskæftiget inden for hotel- og restaurationsvirksomhed mv. Blandt kvinder er billedet anderledes. Danske kvinder er hovedsageligt ansat inden for social- og sundhedsområdet. Således er 22 pct. af danske kvinder i alderen år beskæftiget inden for sociale institutioner mv., mens 10 pct. er beskæftiget inden for sundhedsvæsenet. Blandt kvindelige indvandrere og efterkommere er 14 pct. ansat inden for sociale institutioner, mens 5 pct. er ansat inden for sundhedsvæsenet. Både forretningsvirksomhed samt hotel- og restaurationsvirksomhed er brancher, hvor en stor del af kvindelige indvandrere og efterkommere er beskæftiget, ligesom det er gældende for mandlige indvandrere og efterkommere. Således er 18 pct. at de beskæftigede kvinder fra tredjelande beskæftiget inden for forretningsvirksomhed, og 7 pct. er beskæftiget inden for hotel- og restaurationsvirksomhed. 146 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

148 Tabel 5.3: Beskæftigede indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere fordelt på erhverv pr. 1. januar 2002 Indvandrere og efterkommere fra tredjelande Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Landbrug, gartneri og skovbrug 2 % 2 % 4 % 1 % Fiskeri mv. 0 % 0 % 0 % 0 % Råstofudvinding 0 % 0 % 0 % 0 % Nærings- og nydelsesmiddelindustri 5 % 5 % 3 % 3 % Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 1 % 1 % 0 % 1 % Træ-, papir- og grafisk industri 2 % 1 % 3 % 2 % Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. 3 % 2 % 2 % 2 % Sten-, ler- og glasindustri mv. 1 % 0 % 1 % 0 % Jern- og metalindustri 10 % 5 % 10 % 4 % Møbelindustri og anden industri 1 % 1 % 1 % 1 % Energi- og vandforsyning 0 % 0 % 1 % 0 % Bygge- og anlægsvirksomhed 3 % 0 % 11 % 1 % Handel m. biler, autorep., servicestationer 2 % 0 % 3 % 1 % Engros- og agenturhandel undt. m. biler 5 % 3 % 8 % 4 % Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 9 % 9 % 5 % 8 % Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. 12 % 8 % 2 % 3 % Transportvirksomhed 9 % 2 % 7 % 2 % Post og telekommunikation 3 % 1 % 2 % 2 % Finansierings- og forsikringsvirksomhed 1 % 1 % 3 % 3 % Udlejning og ejendomsformidling 1 % 1 % 2 % 1 % Forretningsservice mv. 14 % 20 % 9 % 9 % Offentlig administration mv. 2 % 3 % 6 % 6 % Undervisning 4 % 7 % 6 % 9 % Sundhedsvæsen mv. 2 % 6 % 2 % 10 % Sociale institutioner mv. 4 % 16 % 3 % 22 % Renovation, foreninger og forlystelser mv. 3 % 4 % 5 % 5 % Uoplyst erhverv 0 % 0 % 1 % 1 % Andet 2 % 2 % 0 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd

149 5.8 Gruppen uden for arbejdsstyrken Som beskrevet tidligere i kapitlet er en stor andel af indvandrerne og efterkommerne uden for arbejdsmarkedet, og dette gør sig især gældende for indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande var der personer mellem 16 og 66 år, som stod uden for arbejdsmarkedet den 1. januar 2002, svarende til, at næsten halvdelen af denne befolkningsgruppe mellem 16 og 66 år ikke er aktive på arbejdsmarkedet. På samme tidspunkt stod lidt mere end 3 ud af 10 indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika uden for arbejdsmarkedet, mens 2 ud af 10 danskere mellem 16 og 66 år stod uden for arbejdsmarkedet. Både blandt danskere og blandt indvandrere og efterkommere er færre kvinder end mænd tilknyttet arbejdsmarkedet. Som det fremgik af tabel 5.2, er forskellen mellem mænds og kvinders erhvervstilknytning dog væsentligt større blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande end blandt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og danskere. Af tabel 5.4 fremgår det, at mere end halvdelen af danske mænd og kvinder uden for arbejdsstyrken enten er gået på pension eller har trukket sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er således ikke en målsætning, at personer i denne gruppe på et tidspunkt skal vende tilbage til arbejdsmarkedet. Andelen af pensionerede/tilbagetrukne indvandrere og efterkommere er derimod væsentligt mindre. Især blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande gør dette billede sig gældende. Det skal dog ses i lyset af, at gruppen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i Danmark gennemsnitligt er yngre end de øvrige befolkningsgrupper. Der er således forholdsvis færre indvandrere og efterkommere fra tredjelande, som har nået en alder, hvor pension eller tilbagetrækning er en mulighed. 148 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

150 Tabel 5.4: årige indvandrere og efterkommere samt danskere uden for arbejdsstyrken fordelt på køn og oprindelseslandegrupper pr. 1. januar 2002 Tredjelande Norden, EU og Nordamerika Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Antal uden for arbejdsstyrken Andel uden for arbejdsstyrken 40 % 53 % 29 % 37 % 17 % 24 % Heraf: Uddannelsessøgende 1 12 % 10 % 12 % 11 % 17 % 15 % Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 2 19 % 20 % 6 % 6 % 9 % 11 % Tilbagetrækning 3 5 % 2 % 11% 14 % 27 % 25 % Pensionister 4 15 % 9 % 14 % 18 % 31 % 33 % Øvrige uden for arbejdsstyrken 5 49 % 59 % 58 % 51 % 17 % 17 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistiks Statistiske Efterretninger - Arbejdsmarkedet, 2003:13. 1 Studerende, der tjener over kr. om året, bliver kategoriseret som beskæftigede og indgår derfor ikke i denne kategori. 2 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter beskæftigede uden løn, orlov, arbejdsmarkedsaktivering, uddannelsesforanstaltning, særlig aktivering, anden aktivering, barselsdagpenge, sygedagpenge samt revalidering. Gruppen omfatter ikke personer, der har en formel tilknytning til et job, mens de er på orlov eller fraværende på grund af sygdom, dvs. at de f.eks. modtager løn eller har en formel aftale om at vende tilbage til jobbet. Ligeledes omfatter gruppen ikke de revaliderede og aktiverede, der får udbetalt løn i ansættelsesforholdet. De to sidste grupper indgår i stedet i gruppen af beskæftigede. 3 Tilbagetrækning omfatter efterlønsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere. 4 Pensionister omfatter tjenestemandspensionister og førtidspensionister. 5 Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter modtagere af kontanthjælp eller introduktionsydelse med problemer ud over ledighed, integrationsuddannelse (undervisning på sprogcentrene for udlændinge omfattet af integrationsloven) samt hjemmegående. Det ses af tabel 5.4, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande i højere grad er repræsenteret i gruppen midlertidigt uden for arbejdsstyrken end danskere. Knap 2 ud af 10 indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken indgår i denne gruppe. Gruppen omfatter bl.a. aktiveringsforanstaltninger, revalidender, barsels- og sygedagpengemodtagere, og gruppen omfatter således personer, som forventes at træde ind på arbejdsmarkedet igen. 149

151 Ligeledes er mere end halvdelen af alle indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken repræsenteret i gruppen øvrige uden for arbejdsstyrken. Dette gælder både indvandrere og efterkommere fra tredjelande og indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika. Gruppen omfatter bl.a. kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af introduktionsydelse, som ikke er tilmeldt AF som ledige. Gruppen omfatter således personer, som enten er i gang med et integrationsforløb med danskundervisning mv., eller som er i gang med et aktiveringsforløb, som har til formål at forbedre den enkeltes kvalifikationer, således at pågældende vil få bedre muligheder for at finde beskæftigelse. Denne gruppe omfatter således også personer, som forventes at vende tilbage til arbejdsmarkedet. 5.9 Sammenhængen mellem opholdstidens længde og beskæftigelse Som det fremgik af figur 5.3, afhænger arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere meget af indvandringsalderen. Tilsvarende er det velkendt, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere afhænger af, hvor længe de har været i Danmark. Efterhånden som indvandrere tilbringer tid i Danmark, hvor de har mulighed for at tilegne sig kvalifikationer, såsom færdigheder i at tale og skrive dansk og kendskab til institutionelle forhold, vil deres mulighed for at finde beskæftigelse alt andet lige blive forbedret. Det må derfor antages, at forskellen mellem indvandreres og danskeres arbejdsmarkedstilknytning bliver mindre med opholdstidens længde. Opholdstidens betydning for beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere I det følgende afsnit beskrives, hvilken betydning opholdstiden i Danmark har for indvandrernes beskæftigelse. Analysen er foretaget af AKF på baggrund af beregninger, der viser, hvordan beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere afhænger af opholdstiden i Danmark. Analysen er inspireret af Rockwool Fondens Forskningsenheds analyse i bogen Mislykket integration, I analysen ses alene på gruppen af indvandrere fra tredjelande i alderen år. I analysen er indvandrerne desuden fordelt efter indvandringstidspunkt, hvor indvandringstidspunktet er opdelt i intervaller på 5 år. Tidligste indvandringstidspunkt er KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

152 Beskæftigelsesfrekvensen 1 er beregnet fra det år, indvandrerne første gang fik opholdstilladelse i Danmark. For indvandrere, der ankom før 1984, har det dog kun været muligt at beregne beskæftigelsesfrekvensen fra 1984 og frem. Figur 5.4: Opholdstidens betydning for beskæftigelsesfrekvensen for årige indvandrere fra tredjelande Beskæftigelsesfrekvens 75% 50% 25% Indvandringstidspunkt % Opholdstid (år) Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni Figur 5.4 viser sammenhængen mellem beskæftigelsesfrekvensen og opholdstiden for forskellige kohorter 2 af indvandrere fra tredjelande. Som det fremgår af figuren, er der en tydelig positiv sammenhæng mellem opholdstiden og beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra tredjelande, idet beskæftigelsesfrekvensen er stigende med opholdstiden i Danmark. Indvandrere, der kom til Danmark i perioden , har f.eks. en beskæftigelsesfrekvens på 17 pct. på indvandringstidspunktet, mens beskæftigelsesfrekvensen for gruppen efter 15 års ophold i Danmark er steget til 49 pct. Sammenligner man de forskellige kohorter ved samme opholdstid, er det vanskeligt at se, hvorvidt de kohorter, der ankom senest til Danmark, klarer sig bedre eller dårligere efter en vis opholdstid end kohorter, som er kommet tidligere. 1 Beskæftigelsesfrekvensen er her beregnet som antal beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i forhold til antal personer i alt. 2 En kohorte af indvandrere er defineret som en gruppe indvandrere, som alle er indvandret inden for den samme periode. 151

153 Konjunkturerne har en stor betydning for beskæftigelsen, og det slører således billedet, når konjunkturerne ændrer sig. Hvis man f.eks. ser på kohorten af indvandrere, der indvandrede i årene , falder deres beskæftigelsesfrekvens fra det tidspunkt, hvor de har været i Danmark i 9 år, og frem til det tidspunkt, hvor de har været i Danmark i 15 år. Årsagen er, at denne periode falder sammen med lavkonjunkturen i sidste del af 1980 erne og i begyndelsen af 1990 erne. Modsat finder man, at kohorten, der indvandrede i årene , oplevede en kraftig stigning i beskæftigelsesfrekvensen for de samme opholdstider (9-15 år), idet perioden her er sammenfaldende med højkonjunkturen, der startede i Herudover er sammensætningen af udlændingegruppen i de enkelte kohorter ret forskellig. Eksempelvis omfatter gruppen af indvandrere, der kom til Danmark i perioden , især flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, mens perioden især har været præget af flygtninge fra Irak og Afghanistan. Kohorteanalysen kan således alene illustrere, hvordan den overordnede sammenhæng er mellem opholdstiden og beskæftigelsen i perioden, idet man for de samme opholdstider har personer, der på det givne tidspunkt befinder sig i forskellige konjunkturfaser. Det overordnede billede er, at opholdstiden har en klar positiv indflydelse på beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra tredjelande i Danmark. Effekten er umiddelbart størst i de første år, indvandrerne er i Danmark, og aftager derefter gradvis. Uddannelsens og opholdstidens betydning for beskæftigelsesfrekvensen Uddannelse har en stor betydning for, hvor hurtigt indvandrernes beskæftigelsesfrekvens stiger i takt med, at opholdstiden stiger. Beskæftigelsesprofilerne for indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er vist i figur 5.5. Tilsvarende viser figur 5.6 beskæftigelsesprofilerne for indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse, mens figur 5.7 viser beskæftigelsesprofilerne for indvandrere med en videregående uddannelse. 152 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

154 Af figurerne ses det, at indvandrere fra tredjelande med en erhvervsfaglig uddannelse har lettere ved at komme i beskæftigelse end de øvrige uddannelsesgrupper. De har således en højere beskæftigelsesfrekvens allerede det første år, de er i Danmark. Figur 5.5: Opholdstidens betydning for beskæftigelsesfrekvensen for årige indvandrere fra tredjelande uden en erhvervskompetencegivende uddannelse 75% Indvandringstidspunkt Beskæftigelsesfrekvens 50% 25% % Opholdstid (år) Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni Indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har sværest ved at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er den uddannelsesgruppe, hvor beskæftigelsesfrekvensen stiger mindst, når opholdstiden forøges. 153

155 Figur 5.6: Opholdstidens betydning for beskæftigelsesfrekvensen for årige indvandrere fra tredjelande med en erhvervsfaglig uddannelse Beskæftigelsesfrekvens 75% 50% 25% Indvandringstidspunkt % Opholdstid (år) Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni Indvandrere med en videregående uddannelse er karakteriseret ved at være den gruppe af indvandrere, hvor beskæftigelsesfrekvensen er lavest i begyndelsen af opholdet i Danmark. Beskæftigelsesfrekvensen stiger dog lige så hurtigt for denne gruppe som for indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse. Sammenfattende viser analysen, at indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse har forholdsvis lettere ved at komme i beskæftigelse end de øvrige uddannelsesgrupper. Derimod har indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse sværest ved at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. På alle figurerne ses endvidere, at konjunkturerne har stor betydning for beskæftigelsesfrekvenserne blandt indvandrere i Danmark. For alle grupperne er der således sket en næsten parallel stigning i beskæftigelsesfrekvenserne i slutningen af 1990 erne uafhængigt af, hvor længe de pågældende grupper har opholdt sig i Danmark. 154 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

156 Figur 5.7: Opholdstidens betydning for beskæftigelsesfrekvensen for årige indvandrere fra tredjelande med en videregående uddannelse Beskæftigelsesfrekvens 75% 50% 25% Indvandringstidspunkt % Opholdstid (år) Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni Arbejdsløshed og tilknytning til arbejdsstyrken I dette afsnit beskrives, i hvor høj grad indvandrere og efterkommere fra tredjelande er tilknyttet arbejdsstyrken sammenlignet med danskere. Desuden ses der på, i hvor høj grad de, der er i arbejdsstyrken, er arbejdsløse. Analysen er inspireret af AKFs analyse i bogen Etniske minoriteter, integration og mobilitet, Analyserne er foretaget ved dels at se på, hvor mange dage om året indvandrere og efterkommere gennemsnitlig er i arbejdsstyrken, samt hvor mange dage om året de gennemsnitlig er arbejdsløse sammenlignet med danskere. Endvidere belyses det, hvor lange perioder ad gangen indvandrere og efterkommere er arbejdsløse, samt i hvor mange perioder de har været arbejdsløse i årene 1995 til 2000 sammenlignet med danskere. Formålet med analysen er at se på, hvorvidt indvandrere og efterkommere har en løsere tilknytning til det danske arbejdsmarked end danskere. Datagrundlaget for analysen i dette afsnit er månedsfordelte oplysninger om arbejdsmarkedstilknytning, som AKF har konstrueret på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Fordelen ved disse data er, at det er muligt at analysere, 155

157 hvor lang en sammenhængende periode en person f.eks. er arbejdsløs. Denne information er vigtig, når man skal analysere arbejdsløsheden, idet mange analyser peger på, at varigheden af ledighedsperioden i sig selv har betydning for mulighederne for at komme i beskæftigelse igen. En af årsagerne hertil er, at langvarig arbejdsløshed kan blive opfattet som et negativt signal af potentielle arbejdsgivere og derfor mindske beskæftigelsesmulighederne. En anden årsag er, at langvarig arbejdsløshed bevirker, at den lediges arbejdsmarkedsmæssige kvalifikationer alt andet lige vil være faldende i takt med, at den ledige tilbringer længere og længere tid i ledighed. En person, der har en lang sammenhængende ledighedsperiode, vil derfor være dårligere stillet på arbejdsmarkedet end en person, der over en periode har en række korterevarende ledighedsperioder. Dertil kommer, at korterevarende ledighedsperioder kan være mere eller mindre almindelige inden for visse brancher og derfor ikke i sig selv er et stort problem for den enkelte. Data for ledighedsperioderne er konstrueret således, at en ledighedsperiode ikke brydes, hvis den ledige deltager i aktiveringsforanstaltninger. Årsagen til dette valg er, at det ikke er varigheden indtil første aktivering, der er i fokus, men derimod varigheden indtil pågældende kommer i ordinær beskæftigelse. Derfor regnes perioder i aktivering med som en del af ledighedsperioden. Med samme argument medregnes perioder på sygedagpenge i ledighedsperioden, hvis sygedagpengeperioden ligger i forlængelse af en ledighedsperiode. Valget af datagrundlag bevirker dog også, at det ikke er muligt direkte at sammenligne med de officielle arbejdsstyrketal og de officielle ledighedstal. Dage i arbejdsstyrken fordelt på uddannelse Danskere er gennemsnitligt længere tid i arbejdsstyrken end indvandrere, men forskellen er blevet mindre i perioden fra 1995 til 2000, jf. tabel KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

158 Tabel 5.5: Det gennemsnitlige antal dage i arbejdsstyrken pr. år for årige indvandrere fra tredjelande og danskere fordelt på uddannelse, Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Årligt gennemsnit Danskere Indvandrere Erhvervsfaglig uddannelse Danskere Indvandrere Videregående uddannelse Danskere Indvandrere Alle Danskere Indvandrere Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni En mulig forklaring kan være, at en del af de indvandrere, som ikke tidligere var registreret som en del af arbejdsstyrken idet de modtog kontanthjælp uden at være tilmeldt Arbejdsformidlingen i højere grad er kommet ind på arbejdsmarkedet under højkonjunkturen. Ser man på forskelle mellem uddannelsesgrupper, har personer med en videregående eller erhvervsfaglig uddannelse gennemgående tættere tilknytning til arbejdsmarkedet målt ud fra det gennemsnitlige antal dage i arbejdsstyrken om året, mens personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har en mindre tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette gør sig gældende både blandt indvandrere og danskere. Sammenlignet med indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse var indvandrere med en videregående eller erhvervsfaglig uddannelse gennemsnitligt ca pct. længere i arbejdsstyrken i perioden Af tabel 5.6 fremgår det, at efterkommere ligeledes generelt har en mindre tilknytning til arbejdsstyrken end unge danskere. Forskellen er mindst for efter- 157

159 kommere med en erhvervsfaglig uddannelse, mens den er ganske betydelig både blandt personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og blandt personer med en videregående uddannelse. En del af forklaringen kan være, at efterkommere generelt er meget unge sammenlignet med danskere. Selv inden for aldersgruppen årige er der en betydelig overrepræsentation af personer under 20 år blandt efterkommere. Det betyder, at en meget stor del af de personer, der er registreret uden en kompetencegivende uddannelse, stadig kan være under uddannelse og derfor ikke indgår i arbejdsstyrken. Det er dog langtfra sikkert, at dette er hele forklaringen. Tabel 5.6: Det gennemsnitlige antal dage i arbejdsstyrken pr. år for årige efterkommere fra tredjelande og danskere fordelt på uddannelse, Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Årligt gennemsnit Danskere Efterkommere Erhvervsfaglig uddannelse Danskere Efterkommere Videregående uddannelse Danskere Efterkommere Alle Danskere Efterkommere Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni Dage i ledighed Ud over at indvandrere i mindre omfang indgår i arbejdsstyrken, er de indvandrere, der er i arbejdsstyrken, i højere grad end danskere arbejdsløse. Af tabel 5.7 fremgår det, at mens danskere gennemsnitligt er arbejdsløse i 32 dage om året, er indvandrere gennemsnitligt arbejdsløse i 94 dage om året, altså i tre gange så lang tid. 158 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

160 Tabel 5.7: Det gennemsnitlige antal dage i ledighed pr. år for årige indvandrere fra tredjelande og danskere fordelt på uddannelse, Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Årligt gennemsnit Danskere Indvandrere Erhvervsfaglig uddannelse Danskere Indvandrere Videregående uddannelse Alle Danskere Indvandrere Danskere Indvandrere Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni Både blandt danskere og indvandrere er ledighedsomfanget mindst for personer med en videregående uddannelse. Blandt indvandrere er der ingen forskel på ledighedsomfanget for indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse og indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens danskere med en erhvervsfaglig uddannelse har et ledighedsomfang, der er lidt mindre end for danskere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Af tabel 5.8 fremgår det gennemsnitlige antal dage i ledighed for årige efterkommere og danskere. Efterkommerne har gennemsnitligt flere ledighedsdage end unge danskere, men forskellen mellem de to grupper er mindre end forskellen mellem årige indvandrere og danskere. Specielt efterkommere med en erhvervsfaglig uddannelse er ledige i flere dage end unge danskere. 159

161 Tabel 5.8: Det gennemsnitlige antal dage i ledighed pr. år for årige efterkommere fra tredjelande og danskere fordelt på uddannelse, Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Årligt gennemsnit Danskere Efterkommere Erhvervsfaglig uddannelse Danskere Efterkommere Videregående uddannelse Danskere Efterkommere Alle Danskere Efterkommere Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni Ledighedsperiodernes længde i perioden Som det fremgår af tabel 5.9, er indvandrere generelt arbejdsløse i længere perioder ad gangen end danskere. Den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioder er for danskere 290 dage i perioden fra 1995 til 2000, mens den er 460 dage for indvandrere. Forskellen i varigheden af ledighedsperioder mellem indvandrere og danskere er relativt større for mænd end for kvinder, hvilket umiddelbart er lidt overraskende. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at en større andel af kvinderne er uden for arbejdsmarkedet og derfor ikke optræder i ledighedsstatistikken. Det ses endvidere af tabel 5.9, at der stort set ingen forskel er på længden af ledighedsperioder mellem de tre uddannelsesgrupper. 160 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

162 Tabel 5.9: Ledighedsperioders gennemsnitlige længde i dage i perioden for årige indvandrere fra tredjelande og danskere fordelt på køn og uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Mænd Kvinder I alt Danskere Indvandrere Erhvervsfaglig uddannelse Danskere Indvandrere Videregående uddannelse Danskere Indvandrere Alle Danskere Indvandrere Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni Både blandt danskere og indvandrere har kvinder generelt meget længere ledighedsperioder end mænd. Dette gør sig dog ikke gældende for de personer, der har en videregående uddannelse. Af tabel 5.10 ses det, at efterkommere har længere ledighedsperioder end unge danskere, men forskellen er betydelig mindre end forskellen mellem indvandrere og danskere. 161

163 Tabel 5.10: Ledighedsperioders gennemsnitlige længde i dage i perioden for årige efterkommere fra tredjelande og danskere fordelt på køn og uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Mænd Kvinder I alt Danskere Efterkommere Erhvervsfaglig uddannelse Danskere Efterkommere Videregående uddannelse Danskere Efterkommere Alle Danskere Efterkommere Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni Den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioder er på 294 dage for efterkommere, mens den er 240 dage for unge danskere. Både blandt efterkommere og unge danskere synes der at være en stor forskel mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Efterkommere med en videregående uddannelse har i gennemsnit kortere ledighedsperioder end efterkommere i de øvrige grupper. Antal ledighedsperioder i perioden Ovenstående afsnit om ledighedsperiodernes længde viste, at der stort set ingen forskel er på længden af ledighedsperioder for henholdsvis danskere og indvandrere med forskelligt uddannelsesniveau. Årsagen til, at personer med en erhvervsfaglig uddannelse og personer med en videregående uddannelse alligevel har en mindre samlet ledighed end personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, er, at disse grupper har mindre sandsynlighed for at blive ledige. Dette bekræftes af tabel 5.11, der viser antallet af ledighedsperioder i årene for henholdsvis indvandrere og danskere mellem 16 og 66 år. Af tabellen fremgår det, at indvandrere med en videregående uddannelse i gennemsnit har færrest ledighedsperioder af de tre uddannelsesgrupper. Således har 162 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

164 indvandrere med en videregående uddannelse 1,10 ledighedsperioder i gennemsnit i perioden , mens indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse har 1,27 ledighedsperioder, og indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har 1,41 ledighedsperioder. Forskellene i antal ledighedsperioder mellem de forskellige uddannelsesgrupper er dog mindre blandt indvandrerne end blandt danskerne. Tabel 5.11: Det gennemsnitlige antal ledighedsperioder for årige indvandrere fra tredjelande og danskere fordelt på køn og uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Mænd Kvinder Samlet Danskere 0,88 0,87 0,88 Indvandrere 1,53 1,30 1,41 Erhvervsfaglig uddannelse Danskere 0,61 0,71 0,65 Indvandrere 1,34 1,17 1,27 Videregående uddannelse Danskere 0,37 0,47 0,42 Indvandrere 1,19 0,99 1,10 Alle Danskere 0,68 0,74 0,71 Indvandrere 1,43 1,23 1,33 Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni Tabel 5.12 viser antallet af ledighedsperioder for henholdsvis efterkommere og danskere mellem 16 og 30 år. Det ses, at efterkommere med en videregående uddannelse har 0,85 ledighedsperioder i perioden , mens efterkommere med en erhvervsfaglig uddannelse har 1,45 ledighedsperioder, og efterkommere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har 1,44 ledighedsperioder. De efterkommere, som har en videregående uddannelse, har således i gennemsnit færrest ledighedsperioder. Det samme billede gør sig gældende blandt unge danskere. 163

165 Blandt unge danskere har kvinder samlet de fleste ledighedsperioder, mens dette billede er omvendt blandt efterkommere. Dette skal igen ses i sammenhæng med, at en større andel af kvinder blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere står helt uden for arbejdsmarkedet og derfor ikke fremgår i arbejdsløshedsstatistikken. Tabel 5.12: Det gennemsnitlige antal ledighedsperioder for årige efterkommere fra tredjelande og danskere fordelt på køn og uddannelse Mænd Kvinder Samlet Uden erhvervskompetencegivende udannelse Danskere 1,17 1,24 1,20 Efterkommere 1,59 1,28 1,44 Erhvervsfaglig uddannelse Danskere 0,98 1,20 1,08 Efterkommere 1,60 1,33 1,45 Videregående uddannelse Danskere 0,83 0,96 0,90 Efterkommere 0,76 0,93 0,85 Alle Danskere 1,09 1,20 1,14 Efterkommere 1,56 1,27 1,42 Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni Sammenfattende viser ovenstående analyse af indvandreres og efterkommeres arbejdsmarkedstilknytning samt ledighed, at indvandrere og efterkommere i gennemsnit har flere ledighedsperioder end danskere. Desuden er indvandrere og efterkommere i gennemsnit ledige i flere dage ad gangen end danskere. Dette antyder, at indvandrere og efterkommere generelt har vanskeligere ved at fastholde en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Efterkommere synes dog, at have en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end deres forældre. Analysen viser ligeledes, at uddannelse har en væsentlig betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. Dette gør sig også gældende for danskere. 164 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET

166 6. Indkomst og indkomsterstattende ydelser I dette kapitel ses nærmere på udlændinges indkomstforhold og typer af indkomst. Udlændinges indkomst er en indikator for udlændinges integration i det danske samfund, herunder tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dette afspejles bl.a. i, at et af de overordnede formål i integrationsloven er, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Kapitlet belyser indvandreres og efterkommeres gennemsnitlige indkomstniveau sammenlignet med danskeres gennemsnitlige indkomstniveau, og forskellige forklarende variable inddrages, herunder socioøkonomisk status, uddannelsesbaggrund og branche. I forlængelse af afsnittet om indkomst belyses indvandreres og efterkommeres repræsentation blandt personer, som modtager indkomsterstattende ydelser. Repræsentationen blandt personer, som modtager indkomsterstattende ydelser, afspejler i et vist omfang forskelle i indkomstniveauet, som belyses først i kapitlet. Indvandrere og efterkommere er især overrepræsenteret blandt modtagere af kontanthjælp. Sidst i kapitlet ses der derfor nærmere på indvandrere, som modtager kontanthjælp, og forskellige variable såsom oprindelsesland og opholdslængde i Danmark inddrages. Kapitlet tager udgangspunkt i indkomststatistikken, sammenhængende socialstatistik samt kontanthjælpsstatistikken fra Danmarks Statistik. Indkomststatistikken vedrører indkomståret 2002, mens den sammenhængende socialstatistik og kontanthjælpsstatistikken vedrører Indkomststatistik Indkomststatistikken, som anvendes i dette kapitel, bygger på Danmarks Statistiks registre og omfatter personer, som ved årets slutning var fyldt 15 år. I ind- 165

167 komststatistikken er det centrale begreb personindkomsten, der beregnes ud fra de indkomsttyper, der entydigt kan henføres til enkeltpersoner inden for familien. Formueindkomster, børnetilskud og boligstøtte medtages derfor ikke i personindkomsten. Personindkomsten omfatter løn mv. som ansat, overskud af selvstændig virksomhed samt overførselsindkomster, bortset fra boligstøtte og børnetilskud. I faktaboks 6.1 er persongruppen, som indgår i opgørelsen af personindkomsten, nærmere afgrænset. Indkomstniveauet vil bl.a. afhænge af uddannelsesniveau, alder, tilknytningen til arbejdsmarkedet samt konjunkturerne i samfundet. Gruppen af indvandrere og efterkommere adskiller sig som belyst i de foregående kapitler fra den øvrige danske befolkning på en række af de ovenfor nævnte områder. Dette giver anledning til, at indvandrere og efterkommere generelt har en lavere gennemsnitlig indkomst sammenlignet med danskerne. Ved sammenligninger af indkomster skal man være opmærksom på, at indvandrere og efterkommere har en anden alderssammensætning end danskerne. Som belyst i kapitel 1 om befolkningsstatistik er ca. 74 pct. af indvandrerne fra tredjelande i alderen år, mens ca. 95 pct. af efterkommerne er under 25 år. Heraf er 80 pct. under 15 år, og de indgår derfor ikke i indkomststatistikken. Grundet gruppens begrænsede størrelse skal statistikken tolkes med varsomhed. Blandt udlændinge fra EU, Norden og Nordamerika er der dog relativt mange personer i alderen år, og disse indgår typisk i arbejdsstyrken. Denne gruppe har en højere gennemsnitlig personindkomst sammenlignet med indvandrere og efterkommere fra tredjelande, hvilket bl.a. afspejler et højere uddannelsesniveau, men også de store forskelle i aldersfordelingen. 166 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

168 Faktaboks 6.1: Afgræsning af personkreds, som indgår i opgørelsen af personindkomsten Persongruppen, som indgår i opgørelsen af personindkomsten, omfatter følgende: - Personer med fast bopæl her i landet. - Personer, der inden for de seneste 4 år har haft bopæl i Danmark, medmindre de er undergivet indkomstbeskatning til en fremmed stat, Grønland eller Færøerne. - Personer, der uden at have bopæl her i landet, opholder sig her i mindst 6 måneder. - Danske statsborgere, der gør tjeneste på eller varigt opholder sig på danske skibe, medmindre de har bopæl i udlandet eller aldrig har haft bopæl i Danmark. - Danske statsborgere, som af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget. Kilde: Varedeklaration for indkomststatistik, Danmarks Statistik. 6.2 Gennemsnitlig personindkomst i 2002 Personindkomst, herkomst og oprindelseslandegrupper I tabel 6.1 ses den gennemsnitlige personindkomst i 2002 fordelt på indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og fra tredjelande samt danskere. Tabel 6.1: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 fordelt på herkomst og oprindelseslandegrupper, kr. pr. år Indvandrere Efterkommere Danskere Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Norden, EU og Nordamerika Tredjelande Danskere I alt Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 167

169 Tabel 6.1 viser overordnet, at indvandrere og efterkommere har en lavere gennemsnitlig personindkomst end danskerne, dog bortset fra efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika. Samlet set er danskernes gennemsnitsindkomst 30 pct. større end indvandrernes og 34 pct. større end efterkommernes. Den gennemsnitlige indkomst for efterkommere må dog ses i sammenhæng med, at kun ganske få efterkommere er over 25 år. Indvandrere fra tredjelande har en personindkomst, der er 37 pct. mindre end danskernes, mens indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika har en personindkomst, der er 10 pct. mindre end danskernes. Forskellen i den gennemsnitlige personindkomst mellem indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika og indvandrere fra tredjelande udgør ca. 30 pct. og afspejler dels tilknytningen til arbejdsmarkedet, dels hvilke jobtyper de enkelte grupper varetager. Forskellen skal bl.a. ses på grundlag af baggrunden for opholdet i Danmark. Indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika tager typisk ophold i Danmark med henblik på at arbejde eller at uddanne sig, mens baggrunden for opholdet i Danmark blandt indvandrerne fra tredjelande i stigende grad er flugt fra hjemlandet eller familiesammenføring i Danmark. Endvidere har indvandrere fra tredjelande generelt et lavere uddannelsesniveau sammenlignet med indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og danskere, jf. kapitel 4 om uddannelse. Efterkommere fra tredjelande har en gennemsnitlig personindkomst, der er ca. 50 pct. mindre end danskernes, mens den gennemsnitlige personindkomst blandt efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika er 2,5 pct. større end danskernes. Som nævnt i indledningen til kapitlet har efterkommere fra tredjelande en meget lav gennemsnitsalder, og der er forholdsvis få personer, som indgår i indkomststatistikken, ligesom en stor del fortsat er under uddannelse og har begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. I forhold til Årbog om udlændinge i Danmark 2002, som baserede sig på indkomståret 2001, er den gennemsnitlige personindkomst når der korrigeres for pris- og lønudviklingen blandt indvandrere fra tredjelande vokset med 2,6 pct., 168 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

170 mens indkomsten for indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika samt danskere er vokset med gennemsnitligt 1,7 pct. Den gennemsnitlige personindkomst blandt efterkommere fra tredjelande er vokset med 7,9 pct. Udviklingen i den gennemsnitlige personindkomst siden 2001 afspejler, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande nu indgår på arbejdsmarkedet i lidt større omfang end i 2001, hvilket bekræftes i faldet i ledigheden og den stigende beskæftigelse, jf. kapitel 5 om arbejdsmarkedet. Personindkomst og udvalgte oprindelseslande Tabel 6.2 viser den gennemsnitlige personindkomst i 2002 opdelt på en række udvalgte oprindelseslande. 169

171 Tabel 6.2: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 fordelt på udvalgte oprindelseslande, kr. pr. år Indvandrere Antal personer Gnsnt. indkomst Efterkommere Antal personer Gnsnt. indkomst Tyrkiet Pakistan Jugoslavien Efterfølgerstater til det tidl. Jugoslavien Afghanistan Irak Iran Libanon Somalia Øvrige Afrika Øvrige tredjelande Norden EU-lande Nordamerika I alt Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. 2 Efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien omfatter Kroatien, Slovenien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien samt Forbundsrepublikken Jugoslavien. Forbundsrepublikken Jugoslavien skiftede den 4. februar 2003 navn til Serbien og Montenegro. Tabel 6.2 viser, at den gennemsnitlige personindkomst svinger meget mellem de forskellige oprindelseslande, og desuden fremgår det af tabellen, at indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika har en markant højere gennemsnitlig personindkomst sammenlignet med indvandrere og efterkommere fra tredjelande, jf. også tabel 6.1. Indvandrere fra Afghanistan, Somalia og Irak har den laveste gennemsnitlige personindkomst blandt de listede oprindelseslande, mens indvandrere fra Jugoslavien har den højeste gennemsnitlige personindkomst. Forskellene i den gennemsnitlige personindkomst kan bl.a. forklares ved opholdslængden i Danmark samt 170 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

172 den uddannelsesmæssige baggrund fra hjemlandet, jf. nedenfor. Indvandrere fra Somalia og Irak har ofte ingen eller kun meget begrænset uddannelsesmæssig baggrund fra hjemlandet, jf. også kapitel 4 om uddannelse. Indvandrere fra Afghanistan, Somalia og Irak optræder samtidig hyppigt blandt kontanthjælpsmodtagere, jf. afsnit 6.6. Personindkomst og højeste fuldførte uddannelse Som nævnt ovenfor kan indkomstforskelle bl.a. forklares med forskelle i uddannelsesniveau. I tabel 6.3 er den gennemsnitlige personindkomst opdelt efter herkomst og uddannelsesniveau. Uddannelsesniveauet er opgjort ved den højeste fuldførte uddannelse, hvori er medregnet indvandreres højeste fuldførte medbragte uddannelse fra hjemlandet for personer, der er fyldt 15 år. Tabel 6.3: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 fordelt på herkomst og højeste fuldførte uddannelse, kr. pr. år Indvandrere Efterkommere Danskere Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Grundskole Gymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse Uoplyst I alt Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Statistikken stammer fra BUE-databasen, som indeholder data over befolkning og erhverv. Indvandrere og efterkommere omfatter personer fra Norden, EU, Nordamerika samt tredjelande. 171

173 Tabellen viser, at indkomstniveauet generelt er stigende med uddannelsesniveauet. På næsten alle uddannelsesniveauer har danskerne den højeste gennemsnitlige personindkomst. Endvidere ses, at for de laveste uddannelsesniveauer har indvandrere en højere gennemsnitlig personindkomst end efterkommerne, mens efterkommerne når uddannelsesniveauet overstiger det erhvervsgymnasiale niveau har en højere gennemsnitlig personindkomst end indvandrerne. Der er en betydelig forskel i indkomstniveau imellem persongrupperne inden for de forskellige sammenlignelige uddannelsesniveauer. En indvandrer med en erhvervsfaglig uddannelse tjener ca. 75 pct. af den gennemsnitlige indkomst for en dansker på det tilsvarende uddannelsesniveau. Indvandrere med en lang videregående uddannelse tjener ca. 60 pct. af den gennemsnitlige indkomst for en dansker med en lang videregående uddannelse. Efterkommere med en lang videregående uddannelse tjener i gennemsnit stort set det samme som danskere, der har en lang videregående uddannelse. Generelt ses dog, at forskellene i indkomstniveau mellem de forskellige persongrupper ikke indsnævres med stigende uddannelsesniveau. Personindkomst og socioøkonomisk status Som beskrevet tidligere er indkomstniveauet også afhængigt af, i hvilket omfang man deltager på arbejdsmarkedet, herunder om man er under uddannelse. I tabel 6.4 er den gennemsnitlige personindkomst fordelt på herkomst og socioøkonomisk status. 172 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

174 Tabel 6.4: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 fordelt på herkomst og socioøkonomisk status, kr. pr. år Indvandrere Efterkommere Danskere Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Alle beskæftigede Heraf: Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Heraf: Under uddannelse Uddannelsessøgende Uden for arbejdsstyrken Uddannelsesforanstaltninger Integrationsuddannelse Pensionister Førtidspensionister Folkepensionister Efterlønsmodtagere Øvrige uden for arbejdsstyrken Hele befolkningen Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik opgjort pr. 1. januar Arbejdsløse omfatter modtagere af kontanthjælp og dagpenge, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Uddannelsesforanstaltninger omfatter personer i aktivering i en uddannelsesforanstaltning. Integrationsuddannelse omfatter undervisning på sprogcentrene for udlændinge omfattet af integrationsloven. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer, som er på orlov fra ledighed, revalidering, aktivering ud over uddannelsesforanstaltninger, personer på overgangsydelse, modtagere af kontanthjælp med problemer ud over ledighed samt hjemmegående og skjulte ledige. Note: Indvandrere og efterkommere omfatter personer fra Norden, EU, Nordamerika og tredjelande. Tallene hidrører fra RAS (Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik), hvor den enkelte person optræder én gang i statistikken efter den primære status. Tabel 6.4 viser med få undtagelser at danskerne har en højere gennemsnitlig personindkomst inden for de forskellige socioøkonomiske grupper. Forskellene i den gennemsnitlige personindkomst er mere markant inden for visse socioøkonomiske grupper end andre. Selvstændige blandt indvandrere har en indkomst, der er lavere end selvstændige efterkommeres og danskeres. Således 173

175 har indvandrere med status som selvstændige en gennemsnitlig personindkomst, der udgør ca. 57 pct. af den gennemsnitlige personindkomst blandt selvstændige fra den danske del af befolkningen. På pensionsområdet gælder, at indvandrere har en gennemsnitlig pensionsindtægt, der udgør ca. 90 pct. af den gennemsnitlige pensionsindtægt blandt danskere, mens efterkommernes gennemsnitlige pensionsindtægt stort set svarer til danskernes. Denne forskel kan primært henføres til forskelle i, hvor mange i gruppen som er tilkendt højere førtidspension. Personindkomst og branche Indkomstniveauet vil også afhænge af, hvilken branche man er beskæftiget inden for. I tabel 6.5 fremgår den gennemsnitlige personindkomst fordelt på herkomst og branche. 174 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

176 Tabel 6.5: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 fordelt på herkomst og branche i 2002, kr. pr. år Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Indvandrere Efterkommere Danskere Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel-, hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed mv. og forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst erhverv I alt Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Uoplyst erhverv omfatter arbejdsløse samt personer uden for arbejdsstyrken (herunder personer under uddannelse og pensionister). Tabel 6.5 viser, at danskerne har en højere gennemsnitlig personindkomst inden for samtlige brancher sammenlignet med både indvandrere og efterkommere. For såvel indvandrere og efterkommere som for danskere optræder den laveste gennemsnitlige personindkomst inden for handel, hotel og restaurationsvirksomhed, når der ses bort fra uoplyst erhverv. Inden for denne branche har danskerne en gennemsnitlig personindkomst, der er 29 pct. højere end indvandrernes og 74 pct. højere end efterkommernes. Det kan hænge sammen med, at indvandrere og efterkommere inden for denne branche generelt har et lavere uddannelsesniveau sammenlignet med danskernes og derfor i højere grad er beskæftiget i ufaglærte job. 175

177 Den højeste gennemsnitlige personindkomst optræder for såvel indvandrere og efterkommere som for danskere inden for energi- og vandforsyning. Det er samtidig inden for denne branche, at der er den mindste forskel i personindkomsten mellem de tre persongrupper, hvilket dog skal ses i sammenhæng med, at få indvandrere og efterkommere er beskæftiget inden for denne branche. 6.3 Indkomsterstattende ydelser I ovenstående afsnit er vist, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande har en væsentligt lavere gennemsnitsindkomst end indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika samt danskere. Samtidig er det vist, at især indvandrere fra tredjelande optræder hyppigt i gruppen af øvrige uden for arbejdsstyrken, hvilket bl.a. omfatter kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Til nærmere belysning af indvandreres og efterkommeres indkomstforhold er det derfor interessant at se på den del af gruppen, der modtager indkomsterstattende ydelser. Indkomsterstattende ydelser defineres som en overførsel fra det offentlige til den enkelte person eller familie, der har til formål at sikre opretholdelsen af personens eller familiens økonomiske grundlag ved indkomstbortfald. De indkomsterstattende ydelser vedrører en persongruppe, som er midlertidigt eller varigt uden beskæftigelse, og opdeles derfor i midlertidige og varige indkomsterstattende ydelser 1, jf. faktaboks Det bemærkes, at alle ordninger, som har til formål at sikre personen eller familien et økonomisk grundlag ved indkomstbortfald, er omfattet af statistikkens område, hvorimod en række supplerende tilskudsordninger som f.eks. børnefamilieydelse og boligstøtte falder uden for statistikken. 176 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

178 Faktaboks 6.2: Indkomsterstattende ydelser i 2001 Varige indkomsterstattende ydelser omfatter folkepension, førtidspension og efterløn/overgangsydelse. Midlertidige indkomsterstattende ydelser omfatter arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp (forsørgelse, herunder introduktionsydelse), revalideringsydelser, kommunal aktivering, AF-aktivering, orlovsydelser og ledighedsydelse. Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2002: 22. De varige ydelser skal dække et varigt indkomstbortfald, som f.eks. opstår som følge af invaliditet, alderdom eller et ønske om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Berettigelsen til at modtage folke- og førtidspension er reguleret i lov om social pension, mens betingelserne for at modtage efterløn og overgangsydelse er reguleret i lov om arbejdsløshedsforsikring. De midlertidige ydelser skal dække et midlertidigt indkomstbortfald, og størstedelen af ordningerne har derfor til formål at bidrage til, at modtageren efter et stykke tid atter kan forsørge sig selv. Kontanthjælp, revalideringsydelser, kommunal aktivering og ledighedsydelse 2 reguleres i lov om aktiv socialpolitik, og disse ydelser er ikke betinget af en tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er disse ydelser af særlig relevans for en stor del af de udlændinge, som får opholdstilladelse i Danmark, hvis de ved meddelelsen af opholdstilladelse ikke har et forsørgelsesgrundlag i Danmark. I forhold til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge må det som udgangspunkt forventes, at der blandt de nyankomne udlændinge er en vis overrepræsentation blandt modtagerne i forhold til deres andel af befolkningen. Tallene vedrørende indkomsterstattende ydelser er baseret på den sammenhængende socialstatistik fra 2001, som er en årlig opgørelse over personer, som har 2 Ledighedsydelsen er en ny ydelse i opgørelsen. Den gives til personer i forbindelse med fleksjob, hvor der af en eller flere årsager ikke opnås indkomst i en given periode. 177

179 modtaget en indkomsterstattende ydelse i året. I statistikken kan en person optræde som modtager af flere forskellige ydelser i løbet af året. Med henblik på at få et overblik over antallet af modtagere af indkomsterstattende ydelser ses der i det følgende alene på den dominerende ydelse, som er den ydelse, personen har modtaget i længst tid inden for året. Dette udelukker således, at en person kan tælle med i statistikken mere end én gang. 6.4 Det lovgivningsmæssige grundlag Introduktionsydelse, kontanthjælp og dagpenge Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark kan, såfremt de opfylder betingelserne herfor, modtage ydelser fra det offentlige. Udlændinge, der har fået opholdstilladelse før den 1. januar 1999, modtager hovedsageligt ydelser efter lov om aktiv socialpolitik (ikke-forsikrede ledige) eller lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (forsikrede ledige). Udlændinge uden for Norden, EU og EØS over 18 år, som har fået asyl eller er blevet familiesammenført i Danmark, og som har fået opholdstilladelse efter den 1. januar 1999, er som udgangspunkt omfattet af integrationsloven og modtager fortrinsvis ydelser efter denne lov i de tre første år af deres ophold i Danmark. Udlændinge omfattet af integrationsloven, som tilbydes et introduktionsprogram, og som ikke er selvforsørgende eller forsørges af andre, er berettiget til at modtage introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret ifølge integrationsloven overgår til kommunalbestyrelsen. Udlændinge, som opfylder betingelserne for at modtage Statens Uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension, er ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse. Pr. 1. juli 2002 trådte nye regler i kraft, hvorefter udlændinge omfattet af integrationsloven, som kommunerne har overtaget ansvaret for den 1. juli 2002 eller senere, er berettiget til en introduktionsydelse svarende til niveauet for starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. I sager om familiesammenføring til en herboende udlænding vil der som regel blive stillet krav om, at den herboende ægtefælle skal kunne forsørge den fami- 178 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

180 liesammenførte. Såfremt der i en familiesammenføringssag er stillet forsørgelseskrav, er den familiesammenførte ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse eller kontanthjælp mv. Pensioner En person har ret til folkepension i Danmark, hvis den pågældende enten er dansk statsborger, har flygtningestatus eller har boet i Danmark i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og 65. år. Af disse 10 år skal personen mindst have boet 5 år i landet, umiddelbart før folkepensionen ydes. Danmark har herudover indgået aftale med flere lande, hvorefter visse udenlandske statsborgere kan få udbetalt folkepension, hvis ansøgeren opfylder særlige betingelser. 3 For alle andre borgere end flygtninge afhænger retten til fuld folkepension af antallet af år, den pågældende person har haft fast bopæl i Danmark. Det er dermed uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller indbetalt skat. For at få ret til fuld folkepension er det en betingelse, at den pågældende har haft 40 års fast bopæl i Danmark mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Hvis en person ikke har haft bopæl i Danmark i det antal år, der kræves for at kunne få en fuld folkepension, kan der udbetales en brøkpension. Brøkpensionen bliver fastsat efter forholdet mellem antallet af bopælsår og 40 års fast bopæl. Disse optjeningsprincipper gælder ikke for flygtninge, idet bopælstiden i oprindelseslandet sidestilles med bopæl i Danmark. 4 Betingelserne for at modtage folkepension kan betyde, at visse udlændinge ikke er berettiget til at modtage folkepension, selv om de ud fra et aldersmæssigt kriterium ville være berettiget hertil. I disse tilfælde vil udlændinge være henvist til andre ydelser, oftest kontanthjælp eller starthjælp. 3 Statistikken vedrører året 2001, hvor lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 var gældende. I dag gælder lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 om lov om social pension. 4 Såfremt flygtningen er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, skal den pågældende være fyldt 67 år for at kunne modtage folkepension. Såfremt flygtningen er fyldt 60 år efter den 1. juli 1999 eller senere, skal den pågældende være fyldt 65 år for at kunne modtage folkepension. 179

181 6.5 Modtagere af indkomsterstattende ydelser i 2001 I tabel 6.6 ses antallet af udlændinge over 17 år, som modtog en indkomsterstattende ydelse i Tallene i tabel 6.6 og de senere figurer og tabeller tager ikke højde for, at en del af indvandrerne kun har opholdt sig i Danmark i en kort periode, ligesom der ikke tages højde for aldersforskellene mellem persongrupperne. Såfremt integrationen har været vellykket, må det forventes, at andelen af modtagere af indkomsterstattende ydelser vil falde med længden af opholdstiden i Danmark. Som anført i indledningen til kapitlet har indvandrere og især efterkommere fra tredjelande en lavere gennemsnitsalder sammenlignet med danskerne. Grundlaget for at drage konklusioner om efterkommere, som modtager indkomsterstattende ydelser, er derfor begrænset. De personer, som indgår i tabel 6.6 og de senere figurer og tabeller, er antallet af personer, som i en kortere eller længere periode i 2001 har modtaget en indkomsterstattende ydelse. Der skelnes således ikke mellem, om den enkelte har modtaget en eller flere ydelser. Udlændinge uden flygtningestatus, som er omfattet af integrationsloven, og som aldersmæssigt er i pensionsalderen, men som grundet optjeningsreglerne ikke er berettiget til at modtage folkepension, kan i stedet være berettiget til at modtage introduktionsydelse. 180 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

182 Tabel 6.6: Modtagere af indkomsterstattende ydelser over 17 år, 2001 Tredjelande Antal personer Pct. af alle Norden, EU og Nordamerika Antal personer Pct. af alle Antal personer Danskere Pct. af alle Indvandrere ,8% ,9% - - Efterkommere ,4% ,3% - - Den øvrige befolkning ,3% I alt ,0% ,7% ,3% - heraf årige ,4% ,8% ,1% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, soc2, Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2002: 22, samt Integrationsministeriets egne beregninger. 1 Det samlede antal danskere, som modtog indkomsterstattende ydelser i 2001, er her opgjort for alderskategorien år, hvorfor også personer i alderen 65 og 66 år inkluderes i opgørelsen, mens indvandrere og efterkommere kun inkluderer personer i alderen år. Note: Pct. af alle angiver antallet af modtagere i pct. af alle personer over 17 år i samme persongruppe. Af tabel 6.6 ses det, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande i større grad modtager indkomsterstattende ydelser end indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og danskere. Således modtager 6 ud af 10 indvandrere fra tredjelande indkomsterstattende ydelser, mens godt hver anden person blandt danskerne modtager indkomsterstattende ydelser. Andelen af indvandrere, der modtager indkomsterstattende ydelser i forhold til alle indvandrere, er inden for de seneste par år faldet, mens det faktiske antal af modtagere er steget ca. 8 pct. Med henblik på at udskille efterlønsmodtagere og modtagere af folkepension er persongruppen i tabel 6.6 begrænset til kun at omfatte personer i alderen år. Herved ses, at en forholdsvis stor andel af danskerne samt indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika modtager efterløn og alderspension (varige ydelser), mens indvandrere og efterkommere fra tredjelande kun modtager efterløn og alderspension i noget mindre omfang, jf. også nedenstående afsnit. 181

183 Både for så vidt angår indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og danskerne, er antallet af personer, som har modtaget indkomsterstattende ydelser, faldet både absolut og relativt siden Endvidere modtager både indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika indkomsterstattende ydelser i mindre omfang end danskerne. Denne tendens har været gældende over en årrække, men synes sammenlignet med tidligere års statistik at være blevet forstærket siden Som tidligere nævnt kan de indkomsterstattende ydelser opdeles i varige og midlertidige ydelser, og af figur 6.1 fremgår fordelingen af varige og midlertidige ydelser for henholdsvis indvandrere og efterkommere med forskellig oprindelse og danskere. Figur 6.1: Indvandrere, efterkommere og danskere over 17 år, der modtog varige og midlertidige indkomsterstattende ydelser i % Indvandrere Efterkommere 80% 60% 40% 20% Kilde: 0% Indenrigsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2 og Bef20 samt egne beregninger Tredjelande Norden, EU, Nordamr. Tredjelande Norden, EU, Nordamr. Danskere Varige Midlertidige Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2 og Bef20, samt egne beregninger. 182 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

184 Af figur 6.1 fremgår det, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande fortrinsvis modtager midlertidige ydelser, mens indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika samt danskerne overvejende modtager varige ydelser. Fordelingen mellem varige og midlertidige ydelser er desuden mere ligelig for danskerne. Der er flere forhold, som er relevante i forbindelse med at forklare ovenstående figur. Længden af indvandrernes opholdstid i Danmark spiller en vigtig rolle, idet denne bl.a. er afgørende for, hvorvidt den enkelte er berettiget til fortrinsvis de varige ydelser, jf. ovenstående afsnit om det lovgivningsmæssige grundlag. Det betyder således, at nogle indvandrere grundet utilstrækkelig opholdstid i Danmark ikke kan efterkomme optjeningsprincipperne i pensions- og tilbagetrækningsordningerne. Det betyder sammen med eventuelt manglende medlemskab af arbejdsløshedskasse - at de i stedet er henvist til ydelser af midlertidig karakter, typisk kontanthjælp. Som nævnt adskiller den demografiske sammensætning af indvandrer- og efterkommergruppen fra tredjelande sig væsentligt fra sammensætningen af indvandrer- og efterkommergruppen fra EU, Norden og Nordamerika samt danskerne. Indvandrer- og efterkommergruppen fra tredjelande har en markant lavere gennemsnitsalder. Dette vil i forbindelse med de indkomsterstattende ydelser afspejle sig i, at relativt flere modtager midlertidige ydelser sammenlignet med de varige ydelser, som det netop fremgår af figuren. Samtidig er opholdsgrundlaget ofte forskelligt for persongrupperne. Indvandrere fra EU, Norden og Nordamerika tager som oftest ophold i Danmark af erhvervsmæssige årsager mv. og har dermed oftest et indkomstgrundlag. Indvandrere fra tredjelande tager oftest ophold i Danmark som følge af flugt fra hjemlandet eller med henblik på familiesammenføring i Danmark, og denne gruppe har som oftest intet indkomstgrundlag. Indkomsterstattende ydelser opdelt efter ordning Som tidligere beskrevet består de varige indkomsterstattende ydelser af pensioner og efterløn, mens de midlertidige ydelser bl.a. består af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. I tabel 6.7 er de forskellige ydelser, som 183

185 enten er af varig eller midlertidig karakter, opdelt efter ordning. Tabel 6.7: Ydelser fordelt på ordning for personer over 17 år i 2001 Tredjelande Norden, EU og Nordamerika Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Danskere Varige ydelser i alt Heraf: Folkepension 32% 13% 61% 53% 62% Førtidspension 53% 85% 21% 39% 22% Efterløn/overgangsydelse 15% 1% 17% 8% 16% Midl. ydelser i alt Heraf: AF-dagpenge 17% 26% 32% 31% 31% Sygedagpenge 9% 14% 27% 24% 33% Barselsdagpenge 3% 8% 9% 9% 10% Kontanthjælp 1 43% 25% 14% 18% 9% Uddannelse/revalidering 5% 2% 2% 3% 3% Ledighedsydelse 0% 0% 0% 0% 0% Kommunal aktivering 2 15% 17% 7% 8% 6% AF-aktivering 5% 3% 5% 3% 4% Orlovsydelser 2% 5% 4% 4% 4% Modtagere i alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2, Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2002: 22, samt Integrationsministeriets egne beregninger. 1 Kontanthjælp angiver passiv forsørgelse og indeholder derfor ikke personer, som aktiveres efter lov om aktiv socialpolitik. 2 Kommunal aktivering indeholder både personer, som er i aktivering, og personer, som efter lov om aktiv socialpolitik skal deltage i aktivering, men som grundet ventetid, barsel og andet endnu ikke er påbegyndt aktiveringen. Kommunal aktivering indeholder desuden kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt AF. Note: Introduktionsydelsen opgøres ikke selvstændigt i statistikken, men er placeret under kommunal aktivering. 184 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

186 Tabellen viser, at fordelingen af de varige ydelser for de forskellige persongrupper er meget varieret. Således modtager 62 pct. af danskerne, som har modtaget en varig indkomsterstattende ydelse i 2001, folkepension. Nogenlunde tilsvarende tendens kan registreres for udlændinge med oprindelse i EU, Norden og Nordamerika, men for indvandrerne med oprindelse i et tredjeland er det kun godt halvdelen, nemlig 32 pct., der modtager folkepension. Endvidere har hele persongruppen med oprindelse i tredjelande en meget klar overrepræsentation i forhold til danskere samt indvandrere fra EU, Norden og Nordamerika, når det drejer sig om modtagelse af førtidspension. Fordelingen af de varige indkomsterstattende ydelser har ikke ændret sig nævneværdigt mellem de tre persongrupper siden Tilsvarende er der i forhold til de midlertidige ydelser heller ikke registreret væsentlige forskydninger iblandt de tre persongrupper. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande modtager fortrinsvis kontanthjælp, hvilket er en ydelse, som angiver passiv forsørgelse. 5 Både kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og kommunal aktivering reguleres i lov om aktiv socialpolitik, hvilket betyder, at 63 pct. af modtagerne af midlertidige ydelser blandt indvandrerne fra tredjelande ydes hjælp efter denne lov, mens den tilsvarende andel udgør 23 pct. blandt indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika og 18 pct. blandt danskerne. Den store forskel mellem grupperne afspejler forskelle i graden af tilknytning til arbejdsmarkedet. Når persongruppen med oprindelse i tredjelande fortrinsvis modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, kan det tyde på, at de som gruppe i et vist omfang står uden for arbejdsmarkedet. Dette understreges af den store andel, der modtager kontanthjælp som passiv forsørgelse. Persongruppen med oprindelse i EU, Norden og Nordamerika modtager derimod midlertidige ydelser, som i langt højere grad svarer til danskerne. Begge disse grupper modtager hyppigst arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Disse to ydelser afspejler en højere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet end ydelser, som ydes efter lov om aktiv socialpolitik. 5 Modtagere af passiv forsørgelse deltager ikke i aktive tilbud efter lov om aktiv socialpolitik, jf. også noten til tabel

187 Langvarige indkomsterstattende ydelser Tallene, som er præsenteret i de tidligere tabeller, er opgjort således, at hvis en person modtager en indkomsterstattende ydelse, vil denne person tælle med i denne opgørelse én gang uafhængigt af, hvor længe personen har modtaget den pågældende ydelse. Som nævnt i det foregående afsnit er der stor forskel på, hvilken type ydelser de forskellige persongrupper modtager. Eftersom udlændinge med oprindelse i tredjelande i højere grad modtager ydelser, som betragtes som passiv forsørgelse og ofte forbindes med en lang tidshorisont for ydelsens udbetaling samt løs tilknytning til arbejdsmarkedet, er det interessant at se på, hvor længe en modtager rent faktisk har modtaget en given ydelse. En langvarig ydelse defineres som en ydelse, der ydes i måneder inden for et år. I dette afsnit ses alene på langvarige midlertidige ydelser, idet pensioner mv. (dvs. varige ydelser) pr. definition er langvarige og allerede er blevet beskrevet ovenfor. En svaghed ved denne opgørelsesmetode er dog, at kun langvarige modtagere af samme type ydelse registreres som langvarige modtagere, fordi det ikke opgøres, om en modtager har modtaget forskellige ydelser i måneder inden for et år og på den måde i princippet er en langvarig modtager. 186 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

188 Tabel 6.8: Udvalgte midlertidige ydelser for personer over 17 år fordelt på varighed måneder inden for året 2001 Tredjelande Norden, EU, Nordamerika Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Danskere Midlertidige ydelser i alt Heraf mdr. 40% 13% 15% 15% 26% Heraf: AF-dagpenge heraf mdr. 9% 5% 8% 5% 20% Sygedagpenge heraf mdr. 12% 5% 7% 5% 10% Kontanthjælp heraf mdr. 58% 23% 37% 39% 57% Uddannelse/revalidering heraf mdr. 67% 51% 62% 56% 78% Kommunal aktivering heraf mdr. 51% 15% 33% 31% 54% AF-aktivering heraf mdr. 22% 18% 20% 15% 64% Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2, Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2002: 22, samt Integrationsministeriets egne beregninger. jf. endvidere anmærkninger til tabel 5.4. Note: For den øvrige befolkning er opgørelsen for 18 år og derover, mens opgørelsen for indvandrere og efterkommere er for 17 år og derover. I tabel 6.8 ses det, at indvandrere fra tredjelande adskiller sig væsentligt fra de fire andre grupper ved at modtage langvarige midlertidige ydelser i større omfang. For så vidt angår modtagere af revalideringsydelse, må der her tages højde for, at revalideringsforanstaltninger ofte er af længerevarende karakter, ligesom revalidering først er et relevant tilbud, når andre muligheder er udtømte, herunder aktivering, hvilket forklarer den store andel, som optræder under uddannelse/revalidering. 187

189 Endvidere ses, at danskerne i højere grad er langvarige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge (AF-dagpenge og AF-aktivering). Dette skyldes, at der er visse betingelser for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, som bl.a. kræver en vis forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. 6 Disse krav for at modtage dagpenge understreger, at indvandrere generelt har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Endelig kan det nævnes, at som det gjorde sig gældende i tabel 6.7, er der siden 1999 ikke forekommet nævneværdige forskydninger blandt andelen af modtagerne af langvarige midlertidige ydelser. 6.6 Kontanthjælp I de foregående afsnit om indkomsterstattende ydelser fremgik det bl.a., at indvandrere fra tredjelande især er overrepræsenteret blandt personer, der modtager kontanthjælp (herunder introduktionsydelse). Antallet af kontanthjælpsmodtagere opgøres her som antallet af modtagere af hjælp til forsørgelse, som omfatter passiv forsørgelse, kontanthjælp i forbindelse med aktivering samt revalidering. Denne opgørelse af modtagere af hjælp til forsørgelse sikrer, at en modtager kun optræder i statistikken én gang, selv om vedkommende har modtaget såvel passiv forsørgelse som forsørgelse i forbindelse med aktivering i løbet af året. Kontanthjælp og oprindelsesland I tabel 6.9 ses dels antallet af modtagere af hjælp til forsørgelse blandt indvandrere og efterkommere, dels antallet af modtagere af langvarig hjælp til forsørgelse som her er defineret ved at modtage hjælp i måneder i året, jf. også afsnittet om langvarige ydelser. Antallet af modtagere er herefter sat i forhold til alle indvandrere og efterkommere i de enkelte grupper i alderen år. 6 En forudsætning for at modtage dagpenge er, at man er optaget i en arbejdsløshedskasse enten på baggrund af beskæftigelse eller på baggrund af en erhvervsuddannelse af mindst 18 måneders varighed. Såfremt man optages på baggrund af beskæftigelse, skal man have været medlem i mindst 1 år. Optages man på baggrund af en erhvervsuddannelse, kan der tidligst udbetales dagpenge en måned efter uddannelsens afslutning. 188 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

190 Tabel 6.9: Modtagere af hjælp til forsørgelse i 2001 fordelt på oprindelsesland Modtagere af hjælp til forsørgelse, år Heraf langvarige, år Modtagere i pct. af indvandrere år Langvarige i pct. af alle modtagere Øvrige EU ,5% 41,3% Norden ,2% 37,7% Nordamerika ,0% 38,0% Udvalgte indvandrerlande Tyrkiet ,2% 50,5% Pakistan ,3% 57,6% Jugoslavien ,8% 63,8% Udvalgte flygtningelande Efterfølgerstater til tidl. Jugoslavien ,0% 66,3% Somalia ,5% 72,6% Sri Lanka ,6% 52,2% Irak ,1% 73,9% Iran ,2% 60,7% Libanon ,8% 74,1% Vietnam ,0% 61,0% Øvrige tredjelande ,7% 58,8% I alt ,2% 61,8% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Kon13 og Bef20, samt Integrationsministeriets egne beregninger. Note: Det har kun været muligt at opgøre modtagere af hjælp til forsørgelse i alderen år, mens antallet af indvandrere og efterkommere er opgjort i alderen år. Disse forskelle vurderes dog ikke at påvirke resultaterne nævneværdigt. Se bilag A1 for en afgrænsning af henholdsvis indvandrer- og flygtningelande. Af tabel 6.9 ses, at det især er indvandrere fra flygtningelandene, som modtager kontanthjælp, mens indvandrere fra de udvalgte indvandrerlande modtager kontanthjælp i lidt mindre omfang. Opgøres antallet af de langvarige modtagere i forhold til alle modtagere, ses der at være mindre forskel mellem de udvalgte indvandrerlande og de udvalgte flygtningelande. 189

191 Indvandrere fra Norden, øvrige EU og Nordamerika modtager kun kontanthjælp i beskedent omfang, men til gengæld udgør de langvarige modtagere heraf ca. 40 pct. Tabellen viser, at blandt indvandrere fra visse oprindelseslande er der dels en meget stor andel, som modtager kontanthjælp, og ud af disse er langt den overvejende andel langvarige modtagere. Dette ses f.eks. for indvandrere fra Somalia, hvor 70,5 pct. modtager kontanthjælp, hvoraf 72,6 pct. modtager langvarig hjælp. Tilsvarende for indvandrere fra Libanon. 59,8 pct. af alle libanesere modtager således kontanthjælp, hvoraf 74,1 pct. modtager langvarig hjælp. Tallene i tabel 6.9 er et klart udtryk for, at det for visse indvandrere er svært at komme ind på det danske arbejdsmarked. Tallene siger ikke noget om årsagerne til forskellene imellem indvandrerne fra de forskellige oprindelseslande. I forhold til gennemgangen i de foregående kapitler er der dog ingen tvivl om, at eksempelvis uddannelseskvalifikationer, danskkundskaber og den kulturelle baggrund spiller en væsentlig rolle i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet. Kontanthjælp og opholdslængde i Danmark I tabel 6.10 er antallet af indvandrere, som modtager hjælp til forsørgelse, opdelt efter herkomst og opholdslængde i Danmark. 7 Endvidere er antallet af modtagere af langvarig kontanthjælp sat i forhold til det samlede antal modtagere af hjælp til forsørgelse med samme opholdstid. Det bemærkes, at der her er valgt at se bort fra de tre første år, hvor flygtninge og familiesammenførte fra tredjelande som udgangspunkt vil være omfattet af integrationsloven og derfor ikke modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. 7 Også her vælges udelukkende at se på indvandrere. Gruppen af efterkommere har en så begrænset størrelse, at der ikke kan drages konklusioner om gruppens repræsentation i kontanthjælpsstatistikken. 190 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER

192 Tabel 6.10: Modtagere af hjælp til forsørgelse i 2001 fordelt på oprindelseslandegrupper og opholdstid i Danmark Modtagere af hjælp til forsørgelse år Tredjelande I pct. af alle årige indvandrere Norden, EU og Nordamerika Modtagere af hjælp til forsørgelse år I pct. af alle årige indvandrere Modtagere i alt ,4 % ,9 % - heraf måneder i pct. 63,6 % 18,7 % 39,5 % 2,3 % Opholdstid 3-6 år ,1 % 612 7,2 % - heraf måneder i pct. 71,1 % 27,1 % 31,9 % 2,3 % Opholdstid 6-9 år ,2 % 451 8,3 % - heraf måneder i pct. 67,4 % 42,6 % 37,0 % 3,1 % Opholdstid over 9 år ,0 % ,7 % - heraf måneder i pct. 60,8 % 16,4 % 48,6 % 2,3 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Kon17, og Udd6 samt egne beregninger. Note: Tabellen omfatter kun indvandrere og ikke efterkommere. I pct. af alle er antallet af modtagere sat i forhold til det samlede antal indvandrere i alderen år. Tabel 6.10 viser ud over de markante forskelle mellem indvandrere fra tredjelande og indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika at selv efter 9 års opholdstid i Danmark udgør de langvarige modtagere blandt indvandrere fra tredjelande en forholdsvis stor andel af alle modtagere af hjælp til forsørgelse. Andelen af langvarige modtagere fra tredjelande ses dog at falde med opholdstidens længde. Tabellen viser dog ikke, om det er de samme personer, der modtager hjælp til forsørgelse år efter år. Endvidere ses der at være en forholdsvis stor andel af indvandrere fra tredjelande med 6-9 års ophold, som modtager indkomsterstattende ydelser (63,2 pct.). Opgjort i forhold til alle indvandrere fra tredjelande i alderen år med en opholdstid på 6-9 år modtager 42,6 pct. langvarig hjælp til forsørgelse. 191

193 Bilag A1: Definitioner og begreber i udlændingestatistikken I dette bilag introduceres udlændingestatistikken generelt, og der redegøres nærmere for de definitioner og begreber, der anvendes i udlændingestatistikken. Bilaget indeholder bl.a. en skematisk illustration af relationen mellem de vigtigste begreber ved opgørelsen af antallet af udlændinge i Danmark og antallet af udlændinge, der ansøger om ophold i Danmark. Hvad er udlændingestatistik? Udlændingestatistik er en fællesbetegnelse for statistiske oplysninger vedrørende på den ene side udlændinges adgang til Danmark (blandt andet antallet af asylansøgninger og andre ansøgninger om opholdstilladelse) og på den anden side oplysninger om antallet af og karakteristika for udlændinge i Danmark. Omfang og kvalitet af statistikker på udlændingeområdet Adgangen til tal på udlændingeområdet i Danmark bygger på systemer baseret på CPR-registreringen, hvilket gør det muligt at koble oplysninger fra forskellige registre og dermed opnå et mere detaljeret kendskab til sammenhængen mellem forskellige fænomener, f.eks. uddannelse og arbejdsløshed. I Danmark findes derfor i modsætning til hovedparten af de øvrige europæiske lande et meget bredt udbud af statistikker på udlændingeområdet. Hvilke typer af statistik findes på udlændingeområdet? Man kan sondre mellem flere typer af statistikker på udlændingeområdet. Statistikkerne stammer fra følgende kilder: 1. Udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (baseret på Udlændingeregistret (UR), som anvendes som arbejdsregister af udlændingemyndighederne). Statistikkerne indeholder blandt andet oplysninger om antallet af asylansøgere og meddelte opholdstilladelser til familiesammenførte. 192 BILAG A1-A3

194 2. Statistik over antal udlændinge i Danmark (baseret på CPR-registret). Statistikkerne indeholder tal vedrørende antallet af udenlandske statsborgere, f.eks. opdelt på køn, alder, kommune mv. 3. Statistik om indvandrere og efterkommere. Der er tale om statistiske begreber, der defineres ved hjælp af oplysninger i CPR-registret om personers fødested, statsborgerskab og forældres fødested og statsborgerskab. Statistikkerne belyser f.eks. antallet af indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland. 4. Integrationsrelateret statistik (baseret på en kobling mellem CPR-registret og andre registre). Disse statistikker indeholder bl.a. tal vedrørende udenlandske statsborgeres, indvandreres og efterkommeres bolig, uddannelse, indkomst og arbejdsløshed. Hvilke myndigheder mv. udarbejder statistikker på udlændingeområdet? Oplysningerne i denne publikation er primært hentet fra Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik og Udlændingestyrelsen. Herudover råder enkelte andre myndigheder mv. over statistiske oplysninger vedrørende udlændinge, som er anvendt i publikationen. Det gælder blandt andet Rigspolitiet (f.eks. visse asyltal og tal vedrørende udsendelse af afviste asylansøgere), Dansk Flygtningehjælp (repatrieringstal) og Undervisningsministeriet (tal om tosprogede elever). Oversigt over begreberne i udlændingestatistikken Definitioner af de forskellige udlændingebegreber varierer efter, hvilken sammenhæng de anvendes i. Der kan skelnes mellem definitioner baseret på bestemmelser i udlændingeloven om udlændingens opholdsgrundlag, på udlændinges statsborgerskab (udenlandske statsborgere) eller på udlændinges herkomst (indvandrere og efterkommere). I nærværende publikation anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge, hvor udlændinge afgrænses som indvandrere og efterkommere. I figur A1 ses en skematisk illustration af relationen mellem de vigtigste begreber ved opgørelsen af antallet af udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i 193

195 Danmark, og antallet af udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse i Danmark. Figur A1: Oversigt over begreber i udlændingestatistikken Ikke tilmeldt CPR, men fremgår af UR. Ikke ophold i Danmark Ikke tilmeldt CPR, men fremgår af UR. Ophold i Danmark Tilmeldt CPR Ansøgninger om ophold i Danmark Udenlandske statsborgere Danske statsborgere Asylansøgninger fra udlandet Spontane asylansøgere Asyl mv. Indvandrere Ansøgninger om familiesammenføring Familiesammenføring EF/EØS-opholdsbeviser Ansøgninger om EF/EØS-opholdsbeviser Andre opholdstilladelser Andre ansøgninger om ophold Nordiske statsborgere Efterkommere Kilde. Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, Note: UR er en forkortelse for Udlændingeregistret. Figuren kan læses vertikalt og horisontalt. Den vertikale opdeling afspejler, hvorvidt der er tale om ansøgninger om ophold i Danmark, udenlandske statsborgere eller danske statsborgere med udenlandsk baggrund. Kun udenlandske statsborgere og danske statsborgere med opholdstilladelse i Danmark indgår i CPRregistret, mens personer, der søger om opholdstilladelse i Danmark, indgår i Udlændingeregistret, men ikke i CPR-registret. 194 BILAG A1-A3

196 Aflæses figuren horisontalt, skelnes der inden for kolonnerne danske statsborgere og udenlandske statsborgere mellem indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere kan altså både være danske statsborgere og udenlandske statsborgere. Indvandreres opholdsgrundlag er opdelt i fem kategorier. Dette drejer sig om følgende kategorier: - Personer der meddeles asyl og får flygtningestatus. - Personer der meddeles opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. - Personer der får EF/EØS-opholdsbeviser (EU/EØS-statsborgere). - Personer der får andre typer af opholdstilladelser på opholdsområdet med henblik på et særligt tidsbegrænset ærinde i Danmark (blandt andet specialister, praktikanter, studerende og au pairer). - Nordiske statsborgere. Det bemærkes, at den statistiske definition af indvandrere i figuren adskiller sig fra den juridiske definition af indvandrere, idet den statistiske definition dels omfatter danske statsborgere, dels ikke er knyttet til udlændingens opholdsgrundlag. Efterkommere er født i Danmark og har derfor som udgangspunkt ikke noget opholdsgrundlag. Kolonnen ansøgninger om ophold i Danmark angiver, hvilke ansøgninger der kan indgives med henblik på at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark. Nogle få personer vil indgå i flere rubrikker i figuren. Hvis en person har opholdstilladelse, f.eks. efter familiesammenføringsreglerne, udelukker det ikke, at den pågældende tillige ansøger om og eventuelt bliver meddelt asyl. Tilsvarende udelukker det forhold, at en person er asylansøger, ikke nødvendigvis, at den pågældende tillige ansøger om opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. Efter en ændring af udlændingeloven i sommeren 1998 kan asylansøgere dog kun i ganske særlige tilfælde søge om familiesammenføring. Disse regler er yderligere skærpet ved en lovændring i sommeren I det følgende redegøres der nærmere for en række af begreberne i oversigten. 195

197 Asylansøgere En asylansøger er en person, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning. Udlændinge kan rejse ind i Danmark og søge om asyl her i landet. Før den 1. juli 2002 havde udlændinge endvidere mulighed for at indgive ansøgning om asyl ved en dansk repræsentation i udlandet, såfremt de havde tilknytning til Danmark. Denne adgang blev afskaffet med ændringerne af udlændingeloven (lov nr. 365 af 6. juni 2002 med virkning fra 1. juli 2002), således at det i dag kun er muligt at ansøge om asyl her i landet. Når en asylansøgning indgives i Danmark, tager Udlændingestyrelsen stilling til, om sagen skal behandles her i landet eller i et andet EU-land, eller om ansøgeren eventuelt skal afvises til et sikkert tredjeland uden for EU. Den aftale, der regulerer, hvilket EU-land der har ansvaret for at behandle en asylansøgning, der er indgivet i ét af medlemslandene, kaldes for Dublin-konventionen. Formålet med Dublin-konventionen er at sikre, at en asylansøgning behandles i ét og kun ét EUland. I praksis fungerer konventionen således, at når en udlænding søger om asyl i Danmark, iværksætter politiet en undersøgelse vedrørende den pågældendes identitet og rejserute. Såfremt der er en formodning om, at en asylansøger er indrejst fra et andet EU-land, skal efterforskningen vise, om ansøgeren er kendt i et af disse EU-lande og i bekræftende fald på hvilket grundlag. Hvis et andet EU-land som følge af kriterierne i Dublin-konventionen er ansvarligt for at behandle sagen, anmoder Udlændingestyrelsen dette land om at overtage/tilbagetage ansøgeren. Accepteres dette af det pågældende land, bliver asylansøgeren udsendt af Danmark til det pågældende EU-land, uden at der tages stilling til asylansøgningen i Danmark. Hvis der derimod ikke er andre EU-lande, som efter Dublin-konventionen er forpligtet til at behandle sagen, og hvis asylansøgeren ikke skal afvises til et sikkert 196 BILAG A1-A3

198 tredjeland uden for EU, påbegyndes asylsagsbehandlingen i Danmark. Ansøgeren bliver på dette tidspunkt registreret som asylansøger og indgår først på dette tidspunkt i statistikken over registrerede spontane asylansøgere. Under asylsagens behandling bor asylansøgeren som udgangspunkt i et asylcenter. I visse tilfælde kan asylansøgeren også bo privat. Det er Udlændingestyrelsens opgave at sørge for indkvartering mv. af asylansøgere, indtil de pågældende enten får opholdstilladelse eller rejser ud af landet. Opgaven løses i samarbejde med en række operatører, der står for den daglige drift af asylcentrene. Dansk Røde Kors er den operatør, der driver de fleste centre. Endvidere driver Beredskabscenter Fyn et antal centre, ligesom Hanstholm Kommune har ansvaret for ét. Integrationsministeriet offentliggør på baggrund af tal fra Udlændingestyrelsen en gang årligt antallet af indkvarterede asylansøgere fordelt på kommuner i publikationen Udlændinge i danske kommuner og amtskommuner. Asyl En flygtning er en person, der har opnået asyl. For at få asyl, dvs. få opholdstilladelse efter udlændingelovens 7-8, skal man opfylde de betingelser, der er nævnt i FN's Flygtningekonvention, eller de betingelser, der er nævnt i udlændingeloven om beskyttelsesstatus. I Danmark gives opholdstilladelse til følgende grupper af flygtninge: - Konventionsflygtninge: En udlænding kan få opholdstilladelse, hvis udlændingen opfylder betingelserne i FN s Flygtningekonvention. Efter konventionen er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser, og som befinder sig uden for det land, hvor personen er statsborger. - Personer med beskyttelsesstatus: Der gives opholdstilladelse til en udlænding, der risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur, umenneskelig 197

199 eller nedværdigende behandling eller straf ved tilbagevenden til sit hjemland. Dette afspejler den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. - Kvoteflygtninge: Kvoteflygtninge er omfattet af FN s Flygtningekonvention og udvælges på baggrund af en henvendelse fra FN s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Når flygtningen udvælges, lægger Udlændingestyrelsen afgørende vægt på behovet for beskyttelse. Folketinget fastsætter hvert år i finansloven kvoten for antallet af kvoteflygtninge, Danmark skal modtage. Såfremt en asylansøger meddeles endeligt afslag på en asylansøgning, er der mulighed for at udstede opholdstilladelse på andet grundlag. Det drejer sig bl.a. om humanitær opholdstilladelse samt opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde (f.eks. på grund af udsendelseshindring) Før ændringerne af udlændingeloven pr. 1. juli 2002 kunne der gives asyl til såkaldte de facto flygtninge, som ikke opfyldte betingelserne i FN s Flygtningekonvention, men som af andre lignende eller i øvrigt tungtvejende grunde havde en velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb. Bestemmelsen blev afskaffet med ændringerne af udlændingeloven og erstattet af den ovenfor nævnte beskyttelsesstatus. Asylansøgere, der har ansøgt om asyl før 1. juli 2002, vil fortsat kunne blive meddelt de facto-status. Familiesammenførte Udlændinge, som har familie i Danmark, har mulighed for at få opholdstilladelse her i landet efter reglerne om familiesammenføring i den danske udlændingelov. Opholdstilladelse kan, når visse betingelser er opfyldt, gives til: - Ægtefæller, samlevere og registrerede partnere - Børn under 18 år Familiesammenføring med forældre blev afskaffet ved ændring af udlændingeloven den 1. juli Ved samme lovændring blev der indført skærpede betingel- 198 BILAG A1-A3

200 ser for familiesammenføring i Danmark, og retskravet på familiesammenføring blev afskaffet. Der kan efter gældende regler gives tilladelse til familiesammenføring med ægtefælle, fast samlever eller registreret partner, hvis personen, der bor i Danmark, er dansk eller nordisk statsborger, har opholdstilladelse som flygtning eller har haft permanent opholdstilladelse i mere end de sidste tre år. Følgende krav skal være opfyldt, for at ægtefællesammenføring kan finde sted i Danmark: - Begge parter skal være fyldt 24 år. - Begge parter skal uden tvivl selv have ønsket at indgå ægteskabet. - Ægteskabet eller samlivsforholdet må ikke være etableret med det formål at få opholdstilladelse i Danmark. - Parrets samlede tilknytning til Danmark skal være større end tilknytningen til et andet land. - Personen, der bor i Danmark, skal tjene nok til at kunne forsørge sin ægtefælle/samlever. Den indkomst, som personen i Danmark har, skal mindst svare til det beløb, som de to parter ville være berettiget til at modtage i starthjælp. - Personen, der bor i Danmark, skal stille en bankgaranti på kr. (pr. 1. januar 2003) til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til ægtefællen/samleveren. - Personen, der bor i Danmark, må ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på 1 år, inden ansøgning om opholdstilladelse indgives. - Personen, der bor i Danmark, skal råde over en bolig af rimelig størrelse. Flere af disse krav i forbindelse med ægtefællesammenføring kan ifølge udlændingeloven fraviges, hvis ganske særlige grunde taler herfor. Samtlige betingelser for ægtefællesammenføring gælder som udgangspunkt for alle, også danske statsborgere. 199

201 Familiesammenføring med mindreårige børn er muligt for personer, der bor i Danmark og enten er danske eller nordiske statsborgere, har opholdstilladelse som flygtning eller har permanent opholdstilladelse eller opholdstilladelse med henblik på varigt ophold. Følgende betingelser gælder for familiesammenføring med børn: - Barnet skal være mindreårigt, dvs. under 18 år. - Barnet må ikke have stiftet egen familie. - Personen, der bor i Danmark, skal enten have forældremyndighed over barnet, være i færd med at adoptere barnet eller skal fungere som plejeforælder for barnet. I særlige tilfælde kan der ske familiesammenføring med nær familie, der ikke har forældremyndigheden. - Hvis særlige grunde taler for det, kan der stilles krav om, at personen, der bor i Danmark, har pligt til at forsørge barnet og skal råde over en bolig af rimelig størrelse. EF/EØS-opholdsbeviser Statsborgere fra medlemsstater af EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) kan rejse ind i Danmark uden visum og opholde sig her i op til 3 måneder. Hvis EF/EØS-statsborgeren leder efter et arbejde eller arbejder under opholdet, må han eller hun være her helt op til 6 måneder. Ophold ud over de 3 eller 6 måneder kræver et EF/EØS-opholdsbevis. EU/EØSstatsborgere vil kunne få udstedt et særligt EF/EØS-opholdsbevis, hvis de har lønnet beskæftigelse, hvis de driver selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis de udfører eller modtager tjenesteydelser i Danmark, eller hvis de er omfattet af opholdsdirektiverne for studerende, lønmodtagere og pensionister eller tilhører restgruppen af selvforsørgende personer. Andre opholdstilladelser Ud over opholdstilladelser i asylsager og familiesammenføringssager samt EF/EØS-opholdsbeviser giver udlændingeloven visse muligheder for, at udlændinge kan rejse ind i Danmark og opholde sig her med forskellige formål. Disse opholdstilladelser betegnes andre opholdstilladelser. Når begrebet andre op- 200 BILAG A1-A3

202 holdstilladelser anvendes i denne publikation, omfatter det følgende tilladelsestyper: - Opholdstilladelser til personer med tidligere dansk indfødsret. - Opholdstilladelser til personer med nær familiemæssig tilknytning. - Opholdstilladelser i forbindelse med adoption. - Opholdstilladelser af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn. - Opholdstilladelser af ganske særlige grunde, f.eks. til uddannelse, au pair og praktikanter. Nordiske statsborgere Statsborgere fra de nordiske lande kan indrejse og opholde sig frit i Danmark uden særskilt tilladelse. Udenlandske statsborgere Udenlandske statsborgere er personer, som har statsborgerskab i et andet land, og som enten har opholdstilladelse i Danmark eller er fritaget fra krav om opholdstilladelse i Danmark. I gruppen findes således flygtninge, familiesammenførte, personer med opholdstilladelse på andet grundlag og personer omfattet af EF/EØS-opholdsreglerne. Endvidere indgår nordiske statsborgere. Når udlændinge får dansk indfødsret (dansk statsborgerskab), udgår de af opgørelsen over antallet af udenlandske statsborgere. Indvandrere og efterkommere En person betegnes efter den gængse statistiske definition som dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 1 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. 1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. 201

203 Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de opnår dansk statsborgerskab. I statistisk forstand kan en familie i flere generationer være efterkommere, hvis forældrene bibeholder deres udenlandske statsborgerskab. Indvandrere og efterkommere sammenlignes oftest i denne publikation med danskere. Det skal bemærkes, at Danmarks Statistik betegner denne gruppe personer med dansk oprindelse. Det bemærkes endvidere, at personer, som Danmarks Statistik betegner andre personer med udenlandsk baggrund (f.eks. adoptivbørn), i denne publikation indgår i gruppen danskere. I nogle tilfælde sammenlignes indvandrere og efterkommere endvidere med hele befolkningen, dvs. summen af indvandrere, efterkommere og danskere. Udlændinge omfattet af integrationsloven Integrationsloven omfatter nyankomne flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt andre familiesammenførte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse den 1. januar 1999 eller senere. Introduktionsprogrammet omfatter udlændinge, der på det tidspunkt, hvor kommunen overtager integrationsansvaret, er fyldt 18 år. Programmet kan dog tilbydes uledsagede flygtningebørn under 18 år. Integrationsloven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, er EU/EØS-statsborgere eller er omfattet af EU s regler om visumfritagelse. Det bemærkes, at personkredsen pr. 1. januar 2003 er ændret, således at familiesammenførte til udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål, heller ikke er omfattet af loven. 202 BILAG A1-A3

204 I Vejledning om ydelser efter integrationsloven m.m. (Integrationsministeriet, juli 2003) findes der i afsnit 1.3 en mere udførlig beskrivelse af, hvilke udlændinge der er omfattet af integrationsloven, og hvilke der ikke er. Tredjelande I nærværende publikation er indvandreres og efterkommeres oprindelse opdelt i følgende to landegrupper: - Norden, EU og Nordamerika. - Tredjelande, hvor tredjelande refererer til lande uden for Norden, EU og Nordamerika. I figur A2 findes en illustration af denne landeopdeling. Figur A2: Landeopdeling på Norden, EU, Nordamerika og tredjelande Finland Sverige Norden Danmark EU- lande Tredjelande Nordamerika 203

205 Flygtninge- og indvandrerlande Som nævnt i indledningen til årbogen kan det ikke opgøres præcist, hvor mange personer med opholdstilladelse som flygtning og hvor mange personer med opholdstilladelse som indvandrer, der har bopæl i Danmark. Det skyldes, at man ikke hidtil i CPR-registret har registreret, hvilket opholdsgrundlag udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, har. Af Udlændingeregistret fremgår det, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark og på hvilket opholdsgrundlag. Derimod findes der ikke oplysninger om, hvad der videre sker: Om opholdstilladelsen bliver benyttet, og om personerne herefter bliver i landet, genudvandrer eller dør. Derfor er det ikke muligt at få et samlet overblik over antallet af flygtninge og indvandrere i Danmark på et bestemt tidspunkt. For at få et tilnærmet tal for, hvor mange flygtninge og indvandrere der er i Danmark, er der udarbejdet et nationalitetsbaseret flygtninge- og indvandrerbegreb. Det er baseret på følgende landegrupperinger: Flygtningelande omfatter Vietnam, Iran, Irak, Libanon, Sri Lanka, Etiopien, Afghanistan, Somalia, Rumænien, efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien samt statsløse. Indvandrerlande omfatter alle lande, som ikke tilhører Norden, EU, Nordamerika eller gruppen af flygtningelande. På baggrund af denne definition er det muligt f.eks. at opgøre antallet af udenlandske statsborgere eller antallet af indvandrere og efterkommere fra typiske flygtningelande og indvandrerlande. De nævnte flygtningelande er de lande, der inden for de sidste 10 år har været karakteriseret ved at have en høj andel af personer, som er blevet meddelt opholdstilladelse med flygtningestatus eller med andet opholdsgrundlag end asyl på asylområdet. Definitionen af, hvilke lande der skal indgå som flygtningelande, udarbejdes hvert år i forbindelse med opgørelse af tilskud til kommunal udligning 204 BILAG A1-A3

206 vedrørende flygtninge og indvandrere. Kommunerne modtager et tilskud pr. flygtning, som er afhængigt af opholdstiden. Ved opholdstider på over 10½ år modtager kommunen ikke længere tilskud. Kun de lande, som i et givent år udløser tilskud, er inkluderet som flygtningelande i denne definition. Definitionen af flygtningelande varierer derfor fra år til år. Således indgår Chile og Polen i modsætning til i 1998 ikke længere i definitionen, idet kommunerne ikke længere kan modtage tilskud for udenlandske statsborgere fra disse lande. Det skyldes, at det er over 10 år siden, der blandt de flygtninge, der har opnået asyl i Danmark, har været betydelige antal fra disse to lande. Fra og med den 1. januar 1999 har en systematisk overførsel af opholdsgrundlag fra Udlændingeregistret til CPR-registret fundet sted. Det vil således fremover være muligt for de personer, der har opnået opholdstilladelse efter den 1. januar 1999 at opgøre, på hvilket grundlag de pågældende opholder sig i Danmark. Det vil dog fortsat ikke være muligt præcist at opgøre det samlede antal af henholdsvis flygtninge og indvandrere i Danmark. Fra og med den 1. januar 1999 vil det tillige være muligt at opgøre antallet af børn, som er født i Danmark, men fritaget fra krav om opholdstilladelse. Det gælder eksempelvis børn, der fødes i Danmark af udenlandske forældre. Såfremt disse personer meddeles et selvstændigt opholdsgrundlag blandt andet i forbindelse med ansøgning om pas vil sådanne oplysninger bliver overført til CPRregistret. Generelle betegnelser på udlændingeområdet Ovenfor er der gennemgået forskellige juridiske og statistiske definitioner på udlændingeområdet. Herudover findes der forskellige betegnelser, som anvendes i daglig tale, men som hverken har en præcis juridisk eller statistisk definition. Det drejer sig f.eks. om betegnelserne udlændinge, nydanskere, andengenerationsindvandrere, etniske minoriteter, personer med en anden etnisk baggrund end dansk, fremmede og gæstearbejdere. Tilsvarende anvendes betegnelsen danskere også generelt for den gruppe af personer, som ikke er udlændinge. 205

207 Bilag A2: Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken Faktaboks A1: Definition af arbejdsmarkedsbegreber Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe f.eks. alle årige udlændinge i Danmark pr 1. januar Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse f.eks. førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller hjemmegående. Arbejdsløse defineres som personer uden for beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse. Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af ILO. 206 BILAG A1-A3

208 Bilag A3: Danmarkskort I det følgende forklares konstruktionen af de fleste danmarkskort, der indgår i årbogen. Danmarkskortene inddeler kommunerne i fem grupper, i det følgende eksempel efter, hvor stor en andel af kommunens befolkning der er indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Den første inddeling (50-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 50 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Den anden inddeling (75-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 75 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra tredjelande, fratrukket kommuner omfattet af 50-procentsfraktilen. Den tredje inddeling (90-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 90 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra tredjelande, fratrukket kommuner omfattet af 75-procentsfraktilen. Den fjerde inddeling (95-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 95 pct. af kommunerne, der har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra tredjelande, fratrukket kommuner omfattet af 90-procentsfraktilen. Den femte inddeling angiver intervallet med befolkningsandelen for de 5 pct. af kommunerne, der har den højeste befolkningsandel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande. 207

209 Bilag B1-B3: Statistiske baggrundstabeller Tabel B1: Indvandrere og efterkommere pr. 1. januar 1980 og Indvandrere og efterkommere i alt - Norden, EU og Nordamerika Tredjelande Udvalgte lande og landegrupper - Tyrkiet Irak Øvrige Asien Libanon Bosnien- Hercegovina Pakistan Somalia Jugoslavien Øvrige Afrika Iran Polen Vietnam Sri Lanka Afghanistan Marokko Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2003:5, samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Note: Indvandrere og efterkommere i alt omfatter indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og tredjelande. 208 BILAG B1-B3

210 Tabel B1 (fortsat): Indvandrere og efterkommere i procent pr. 1. januar 1980 og Indvandrere og efterkommere i alt Norden, EU og Nordamerika 59,1 33,8 33,1 30,8 29,7 28,9 28,1 27,1 26,1 25,0 24,4 - Tredjelande 40,9 66,2 66,9 69,2 70,3 71,1 71,9 72,9 73,9 75,0 75,6 Udvalgte lande og landegrupper - Tyrkiet 9,2 14,2 14,1 13,3 13,0 13,0 12,9 12,9 12,7 12,6 12,4 - Irak 0,1 2,1 2,3 2,4 2,7 3,0 3,5 3,9 4,6 5,2 5,6 - Øvrige Asien 4,2 5,0 5,0 4,8 4,7 4,8 4,9 5,0 5,1 5,2 5,4 - Libanon 0,1 5,3 5,4 5,2 5,1 5,1 5,1 5,0 5,0 5,0 4,9 - Bosnien-Hercegovina 0,0 0,0 0,0 5,1 5,4 5,5 5,4 5,2 5,0 4,9 4,8 - Pakistan 5,1 5,4 5,3 4,9 4,8 4,7 4,7 4,6 4,6 4,5 4,4 - Somalia 0,1 1,4 1,9 2,3 3,0 3,5 3,7 3,9 4,1 4,2 4,1 - Jugoslavien 1 4,9 4,8 4,7 4,5 5,0 4,8 4,7 4,5 4,4 4,2 4,1 - Øvrige Afrika 2,1 2,9 3,0 2,9 3,0 3,0 3,1 3,2 3,3 3,3 3,4 - Iran 0,2 4,1 4,0 3,7 3,6 3,5 3,5 3,4 3,4 3,3 3,2 - Polen 4,2 4,2 4,0 3,7 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 3,0 3,0 - Vietnam 0,9 3,3 3,3 3,1 3,0 3,0 2,9 2,9 2,9 2,8 2,8 - Sri Lanka 0,2 2,5 2,6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,4 2,4 - Afghanistan 0,0 0,4 0,4 0,5 0,6 0,6 0,7 0,9 1,2 1,9 2,2 - Marokko 1,4 2,1 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 2,1 2,0 2,0 2,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2003:5, samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Note: Indvandrere og efterkommere i alt omfatter indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika og Tredjelande. 209

211 Tabel B2: Udenlandske statsborgere pr. 1. januar 1980 og Udenl. Statsborgere i alt Norden, EU og Nordamerika Tredjelande Udvalgte lande og landegrupper - Tyrkiet Irak Bosnien-Hercegovina Somalia Jugoslavien Øvrige Asien Afghanistan Øvrige Afrika Pakistan Polen Thailand Iran Vietnam Statsløse Sri Lanka Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2003:5, samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef1. 1 Statsborgere fra Jugoslavien har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Note: Udenlandske statsborgere i alt omfatter udenlandske statsborgere fra Norden, EU og Nordamerika og Tredjelande. 210 BILAG B1-B3

212 Tabel B2 (fortsat): Udenlandske statsborgere i procent pr. 1. januar 1980 og Udenl. statsborgere i alt Norden, EU og Nordamerika 54,8 32,7 33,0 30,8 30,4 30,2 30,3 30,4 30,8 30,3 31,0 - Tredjelande 45,2 67,3 67,0 69,2 69,6 69,8 69,7 69,6 69,2 69,7 69,0 Udvalgte lande og landegrupper - Tyrkiet 14,1 18,3 17,8 16,0 15,5 15,0 14,8 14,1 13,6 12,5 12,0 - Irak 0,1 2,8 3,1 3,2 3,4 3,8 4,4 4,9 5,3 6,2 6,8 - Bosnien-Hercegovina 0,0 0,0 0,0 7,3 7,7 7,9 7,8 7,8 7,8 7,4 6,7 - Somalia 0,1 1,9 2,6 3,1 4,1 4,8 5,1 5,5 5,6 5,5 5,0 - Jugoslavien 1 7,1 6,0 5,5 5,0 5,4 5,1 4,9 4,7 4,5 4,3 4,1 - Øvrige Asien 3,7 3,5 3,5 3,2 3,2 3,3 3,3 3,4 3,5 3,7 4,0 - Afghanistan 0,0 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,1 1,6 2,6 3,1 - Øvrige Afrika 2,0 2,2 2,3 2,3 2,3 2,4 2,6 2,7 2,8 2,9 2,9 - Pakistan 6,4 3,4 3,3 2,9 2,8 2,8 2,8 2,7 2,7 2,7 2,6 - Polen 1,0 2,7 2,7 2,4 2,2 2,2 2,1 2,1 2,1 2,2 2,1 - Thailand 0,4 1,2 1,3 1,2 1,3 1,3 1,5 1,6 1,7 1,8 2,0 - Iran 0,2 4,2 3,9 3,3 3,0 2,7 2,5 2,2 1,9 1,8 1,8 - Vietnam 1,3 2,5 2,5 2,2 2,1 2,1 2,0 1,9 1,8 1,7 1,6 - Statsløse 1,0 5,5 5,3 4,7 4,3 4,0 3,4 2,9 2,1 1,9 1,6 - Sri Lanka 0,2 3,1 2,9 2,6 2,3 2,2 2,0 1,9 1,7 1,5 1,4 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2003:5, samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef1. 1 Statsborgere fra Jugoslavien har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Note: Udenlandske statsborgere i alt omfatter udenlandske statsborgere fra Norden, EU og Nordamerika og Tredjelande. 211

213 Tabel B3: Meddelte opholdstilladelser Opholdstilladelser i absolutte tal Asyl mv Familiesammenføringer EF/EØS-opholdsbeviser Beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn Andre tilladelsestyper/uddannelse I alt Opholdstilladelser i procent Asyl mv. 19,4 13,9 53,7 27,0 20,1 15,3 15,2 14,8 16,2 10,9% Familiesammenføringer 28,6 29,7 16,7 27,0 26,1 31,2 32,2 36,0 34,2 32,3% EF/EØS-opholdsbeviser 16,0 21,4 10,0 18,2 20,1 19,7 19,5 17,0 15,4 16,2% Beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn 11,7 10,5 5,9 8,5 10,4 10,5 10,5 10,4 13,3 12,9% Andre tilladelsestyper 24,3 24,5 13,7 19,3 23,4 23,3 22,6 21,8 20,9 27,6% I alt ,% Opholdstilladelser (indeks 1993=100) Asyl mv Familiesammenføringer EF/EØS-opholdsbeviser Beskæftigelses- og erhvervsmæssige hensyn Andre tilladelsestyper I alt Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, Note: Opgørelsen vedrører kun opholdstilladelser meddelt på baggrund af førstegangsansøgninger. Tallene vedrører alle instanser. Visumtilladelser er ikke medtaget i tabellen. Andre tilladelsestyper på indvandringsområdet kan f.eks. gives til personer med tidligere dansk indfødsret, til personer med nær familiemæssig tilknytning eller ved adoption. Nærmere definitioner findes i bilag A1. Fra maj 2000 skal alle børn født her i landet af udlændinge med permanent opholdstilladelse i modsætning til tidligere have en særskilt opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen skønner, at ca af det samlede antal familiesammenføringstilladelser i 2000, i 2001 og i 2002 kan forklares ved denne tekniske ændring. 212 BILAG B1-B3

214 Referenceliste Andersen, Annemarie Møller m.fl., Forventninger og færdigheder danske unge i en international sammenligning, Danmarks Statistik, Indvandrernes uddannelse, Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2002:22. Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Befolkning og valg, 2003:5. Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Arbejdsmarked, 2003:13. Egelund, Niels, Tosprogede og dansksprogede forskelle mellem faglige og sociale færdigheder for de årige unge, Hummelgaard, Hans m.fl., Etniske minoriteter, integration og mobilitet, AKF, Integrationsministeriet, Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling, Integrationsministeriet, Rapport om aktiviteten på sprogcentrene 2001, Integrationsministeriet, Udlændinge i danske kommuner og amtskommuner 2002, Regeringen, Regeringens integrations- og udlændingepolitik status marts 2003, Regeringen, Regeringens vision og strategier for bedre integration,

215 Regeringen, Handlingsplan for regeringens indsats i perioden mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Mislykket integration?, Spektrum, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Udlændinges integration i det danske samfund, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb, Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2002, REFERENCELISTE

216 Oversigt over love, bekendtgørelser etc. Bekendtgørelse nr. 63 af 28. januar 1998 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Bekendtgørelse nr. 618 af 22. juli 2002 om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. Cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring mv.). Lov nr. 412 af 6. juni 2002 om ændring af lov om folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler mv. (modersmålsundervisning og sprogstimulering). Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Lov nr. 425 af 10. juni 2003 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven. Lovbekendtgørelse nr. 793 af 18. september 2002 af repatrieringsloven. Lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003 af lov om dansk indfødsret, Lovbekendtgørelse nr. 316 af 28. april 2003 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven). 215

217 Lovbekendtgørelse nr. 685 af 24. juli 2003 af udlændingeloven. 216 OVERSIGT OVER LOVE, BEKENDTGØRELSER ETC.

218