Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling

Transkript

1 Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling September 2005

2 Årbog om udlændinge i Danmark 2005 Status og udvikling September 2005

3 Årbog om udlændinge i Danmark 2005 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: Fax: E-post inm@inm.dk Redaktion: Maria Wichmann Berkowitz (redaktør), Eva Dahl, Line Hoelgaard Møller Hansen, Emilio Corrales Moreno Hellmers, Mona Lauritzen, Zenia Julie Liljeqvist, Michala Mørup, Christina Sjøberg Petersen, Signe Ravn, Christine Schmitz, Maciej Truszczynski. Redaktionen er afsluttet 5. september ISBN: Elektronisk ISBN: Pris: 150 kr. inkl. moms Oplag: 1200 stk. Forsideillustration: Thomas Borberg, Polfoto Tryk: Schultz Grafisk Publikationen kan købes ved henvendelse til: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: Fax: E-post inm@inm.dk Publikationen er tilgængelig på internettet på 2

4 Indhold Forord 6 Indledning 8 1. Årbogens tema 8 2. Årbogens opbygning 9 3. Definition af udlændinge i Danmark Definition af vestlige og ikke-vestlige lande Definition af personer i den erhvervsaktive alder 13 Sammenfatning Indvandrere og efterkommere i Danmark Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere Indvandreres og efterkommeres beskæftigelse og uddannelse Indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken Flere og flere efterkommere Indvandrere og efterkommere i udsatte boligområder Udlændinge omfattet af integrationsloven 23 Kapitel 1: Befolkningsstatistik Indvandrere og efterkommere i Danmark Oprindelseslande Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Vandringer Opholdstid Naturalisationer Alders- og kønsfordeling blandt indvandrere og efterkommere Udlændinges ægteskabsmønstre Geografisk fordeling af indvandrere og efterkommere i Danmark Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Repatriering 62 Kapitel 2: Asyl og ophold Asyl- og opholdsstatistik Ophold i Danmark Det danske asylsystem Asylansøgere i Danmark Familiesammenføring 79 3

5 2.6 EU/EØS-opholdsbeviser Opholdstilladelser på det øvrige opholdsområde 86 Kapitel 3: Kommunernes integrationsindsats over for udlændinge 91 omfattet af integrationsloven 3.1 Udlændinge omfattet introduktionsprogrammet efter integrationsloven Kommunernes integrationsindsats 104 Kapitel 4: Udsatte boligområder Indvandrere og efterkommere i den almene sektor Beboersammensætningen i de udsatte boligområder 124 Kapitel 5: Uddannelse Igangværende uddannelse Frafald på uddannelserne Fuldført uddannelse Fuldført uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning Beskæftigelsen blandt udlændinge med en erhvervsuddannelse 165 Kapitel 6: Arbejdsmarked og indkomst Definition af arbejdsmarkedsbegreber Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på grupper af oprindelseslande Arbejdsmarkedstilknytning og oprindelsesland Arbejdsmarkedstilknytning over tid Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på generationer og køn Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalder Arbejdsmarkedstilknytning og brancher Indkomstfordeling 181 Kapitel 7: Udlændinge uden for arbejdsstyrken årige uden for arbejdsstyrken Kvinder fra ikke-vestlige lande uden for arbejdsstyrken årige uden for arbejdsstyrken Selvforsørgende indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken 204 4

6 Kapitel 8: Unge efterkommere Udviklingen i antallet af unge efterkommere Familiemæssige relationer Sammenhæng mellem børns karakterer og forældres arbejdsmarkedstilknytning Boligforhold blandt unge efterkommere fra ikke-vestlige lande 219 Bilag A1 A3 223 Bilag B1-B3 238 Bilag C1-C6 243 Referenceliste 249 Oversigt over love, bekendtgørelser etc

7 Forord I maj 2005 fremlagde regeringen integrationsplanen En ny chance til alle, der med en lang række initiativer skal være med til at styrke integrationsindsatsen i Danmark. Regeringen ønsker med planen at forbedre mulighederne for indvandrere og efterkommere, såvel på arbejdsmarkedet, i uddannelsesforløbet som i nærmiljøet. Regeringen har den 17. juni indgået en bred politisk aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om gennemførelsen af planen. Det nye integrationsudspil har bl.a. sat fokus på en bedre integration af de unge indvandrere og efterkommere og vil styrke indsatsen over for børnene i folkeskolen, ligesom der skal være flere muligheder for unge mellem 15 og 17 år, der har forladt skolen. Temaet i Årbog om udlændinge i Danmark 2005 Status og udvikling omhandler gruppen af unge efterkommere i Danmark ud fra deres familieforhold og viser, at de unge efterkommeres forudsætninger for at vokse op i Danmark på flere måder er anderledes end de forudsætninger, som unge danskere har. Det er vigtigt at skabe nogle rammer for de unge indvandrere og efterkommere, så vi sikrer, at de klarer sig på lige fod med andre danske unge. Temakapitlet viser bl.a., at unge efterkommere klarer sig bedre i skolen, når deres forældre og specielt deres mødre - har været tilknyttet arbejdsmarkedet i længere tid. Det har altså ikke alene betydning for forældrene selv, at de er aktive på arbejdsmarkedet, det har generelt også en positiv indvirkning på deres børns udvikling. Regeringen vil sikre at flere indvandrere og efterkommere kommer ud på arbejdsmarkedet og har et mål om at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde frem mod år Årbogen belyser andelen af indvandrere og efterkommere, der ikke indgår i arbejdsstyrken, og sætter blandt andet fokus på de kvindelige indvandrere og efterkommere. Mange af de kvindelige indvandrere og efterkommere, der i dag står uden for arbejdsstyrken, har ikke en dansk uddannelse. Dette er en af barriererne i forhold til integrationen på arbejdsmarkedet. Ikke alle de kvindelige indvandrere og efterkommere ønsker dog at træde ud på arbejdsmarkedet, men dem, der gør, skal have muligheden. Blandt de indvandrere og efterkommere, der står uden for arbejdsstyrken, er der imidlertid også mange, der allerede besidder kvalifikationer, som vil kunne være til gavn og glæde i det danske samfund, hvis de får chancen. 6

8 Der følges i årbogen op på sidste års tema om kommunernes integrationsindsats. I 1999 blev ansvaret for integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge overdraget til kommunerne, og dermed fik kommunerne den centrale rolle i forhold til en integrationsindsats, der tilstræber, at de nyankomne udlændinge hurtigt kommer i arbejde og bliver selvforsørgende. Det er regeringens intention, at kommunerne fremover skal yde en endnu mere aktiv indsats i forhold til integrationen på arbejdsmarkedet, og det indgår i den nye integrationsplan, at ingen indvandrere længere skal overlades til passiv forsørgelse uden at få hjælp fra kommunen. Alle skal have en ny chance, og derfor gives aktive tilbud både til indvandrere, der har været i Danmark i mange år, og til nyankomne indvandrere. Årbogen viser, at flere af Danmarks kommuner har ydet en god indsats på integrationsområdet. Dette måles bl.a. ud fra, hvor hurtige de forskellige kommuner er til at få udlændinge omfattet af integrationsloven i beskæftigelse eller uddannelse. Men Danmark har også stadig kommuner, der kan blive meget bedre til at integrere indvandrere og efterkommere, og som med fordel kan tage ved lære af de kommuner, for hvem integrationen af udlændinge går frem. Endelig viser dette års årbog, at sammensætningen af de personer, der i dag er omfattet af integrationsloven, har ændret sig markant siden Vi modtager væsentligt færre flygtninge i dag end i 1999, hvilket betyder, at kvoteflygtninge udgør en relativt større andel af de nyankomne flygtninge, der visiteres til kommunerne. Anderledes er det med antallet af indvandrere, der får opholdholdstilladelse i forbindelse med erhverv eller studieforløb. Denne gruppe er vokset. Det er bl.a. derfor vigtigt at være opmærksom på forskellen i sammensætningen af udlændinge i Danmark, hvis integrationsindsatsen fremover skal lykkes. Rikke Hvilshøj 7

9 Indledning Årbog om udlændinge i Danmark 2005 Status og udvikling er en statistisk publikation om integrationen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Årbogen indeholder oplysninger om antallet af udlændinge i Danmark og afdækker, hvor langt vi i Danmark er nået med udlændinges integration. Årbogen belyser bl.a. udlændinges integration på arbejdsmarkedet, inden for uddannelsessystemet samt kommunernes integrationsindsats over for nyankomne flygtninge. Årbogens analyser bygger primært på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til via Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik og via Danmarks Statistiks Statistikbank. Flere af årbogens analyser baserer sig endvidere på særkørsler fra Danmarks Statistik, hvor der er tale om nye kombinationer af de registerdata, der er til rådighed. Herudover er en række af de nyeste forskningsresultater på udlændingeområdet beskrevet i årbogen Årbogens tema Vellykket integration afspejles bl.a. i tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt indvandrere og efterkommere. Regeringen fremlagde i maj 2005 en integrationsplan, der har det formål at bidrage til at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde inden år Antallet af efterkommere har været kraftigt stigende de seneste 10 år, svarende til at 73 pct. af alle efterkommere pr. 1. januar 2005 var under 16 år. Derfor har integrationsindsatsen over for unge efterkommere særlig betydning for den fremtidige beskæftigelsesgrad, og det er på den baggrund vigtigt at sikre, at efterkommerne både kommer i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Intentionen med årbogens temakapitel er på baggrund af ovenstående at belyse gruppen af unge efterkommere i alderen 0-15 år. I kapitlet gives indledningsvis en generel beskrivelse af gruppen af unge efterkommere. Desuden gives et billede af det fremtidige antal af efterkommere, der skal i gang med en ungdomsuddannelse samt ud på arbejdsmarkedet. Endvidere beskrives de unge efterkommeres familieforhold, ligesom der gives en beskrivelse af sammenhængen mellem forældres arbejdsmarkedstilknytning og efterkommeres årskarakterer i 9. klasse. 1 I relation til årbogens tabeller skal det bemærkes, at afrunding kan medføre, at tallene i tabellerne ikke summer til totalen. På baggrund af afrunding af de bagvedliggende tal kan der desuden være mindre forskelle mellem tabellernes tal for den samme befolkningsgruppe. 8

10 2. Årbogens opbygning Årbog om udlændinge i Danmark 2005 Status og udvikling indeholder i år 8 kapitler. Kapitlerne beskriver gruppen af udlændinge i det danske samfund samt de forskellige sider af integrationsprocessen. Årbogens opbygning fremgår af faktaboks 1. Faktaboks 1: Årbogens opbygning Forord Indledning Sammenfatning 1. Befolkningsstatistik 2. Asyl og ophold 3. Kommunernes integrationsindsats over for udlændinge omfattet af integrationsloven 4. Udsatte boligområder 5. Uddannelse 6. Arbejdsmarked og indkomst 7. Udlændinge uden for arbejdsstyrken 8. Unge efterkommere Bilag A1. Definitioner og begreber i udlændingestatistikken Bilag A2. Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken Bilag A3. Danmarkskort Bilag B1-B3. Statistiske baggrundstabeller Bilag C1-C5. Baggrundstabeller til undersøgelse i kapitel 8.3 Referenceliste Oversigt over love, bekendtgørelser etc. Årbogen indledes med et kapitel om befolkningsstatistik. Kapitlet indeholder bl.a. en præsentation af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, alder og køn. Der gives i kapitlet desuden en beskrivelse af udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere såvel de seneste 15 år som de næste 45 år. Endelig gives der i kapitlet et overblik over, hvor mange udlændinge, der har dansk statsborgerskab samt hvor stor en andel af udlændingene i Danmark, der forlader landet igen. I kapitel 2 beskrives processen i forbindelse med asyl og ophold i Danmark. Der gives en beskrivelse af udviklingen i antallet af personer, der har søgt om asyl og familiesammenføring samt opholdstilladelse i forbindelse med erhvervs- og studiemæssige aktiviteter de seneste år, og hvor mange der, som følge heraf, får opholdstilladelse. Kapitel 3 omhandler kommunernes integrationsindsats over for udlændinge omfattet af integrationsloven. I kapitlet beskrives reglerne for personer omfattet af loven. Desuden gives bl.a. et billede af udviklingen i antallet af personer på introduktionsydelse samt en beskrivelse af, hvor mange og hvilke flygtninge der er blevet visiteret siden 1. januar 9

11 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft. Endelig ser kapitlet på, hvor gode de forskellige kommuner har været til at integrere de indvandrere, der bor i kommunen. I forlængelse af regeringens ghettoiseringsstrategi indeholder kapitel 4 en beskrivelse af specielt udvalgte boligområder med en høj koncentration af indvandrere og efterkommere, samt en præsentation af de sociale vilkår blandt de indvandrere og efterkommere, der bor i de udvalgte områder. Derudover indeholder kapitlet en præsentation af boligforholdene for indvandrere og efterkommere generelt, men med fokus på den almene sektor, idet 60 pct. af alle indvandrerne og efterkommerne bor i almennyttige boliger. I kapitel 5 ses der nærmere på, i hvor høj grad indvandrere og efterkommere får en uddannelse i samme omfang som danske unge. Ud over en beskrivelse af udlændinges uddannelsesmønster og uddannelsesniveau beskrives bl.a. sammenhængen mellem udlændinges uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. I kapitel 6 om arbejdsmarkedet og indkomst vendes blikket mod indvandreres og efterkommeres tilknytning til det danske arbejdsmarked samt indvandreres og efterkommeres indkomstforhold set i forhold til danskeres. I forlængelse af regeringens integrationsplan En ny chance til alle indgår der i år et kapitel (7) i årbogen, der sætter fokus på den gruppe af indvandrere og efterkommere, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. I størstedelen af kapitlet sættes yderligere fokus på tre persongrupper med særlige kendetegn: Kvinder, årige indvandrere og efterkommere samt selvforsørgende. Som nævnt indledningsvis indeholder årbogen i år et kapitel om unge efterkommere. Kapitel 8 beskriver bl.a. familieforhold og boligforhold for denne persongruppe samt beskæftigelsesgraden og uddannelsesforholdene hos forældrene til de unge efterkommere. Bagerst i årbogen findes bilag med definitioner af de anvendte begreber i udlændingeog arbejdsmarkedsstatistikken. Endvidere er de væsentligste baggrundstabeller med tal på udlændingeområdet optrykt som bilag. 10

12 3. Definition af udlændinge i Danmark Antallet af udlændinge, der bor i Danmark, kan opgøres på flere forskellige måder. I nærværende publikation anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Efter denne definition afgrænses udlændinge som indvandrere og efterkommere. Den del af befolkningen i Danmark, der hverken er indvandrere eller efterkommere, betegnes i denne publikation danskere. I årbogen anvendes udlændinge som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. Opdelingen af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen på indvandrere, efterkommere og danskere, er baseret på oplysninger i Det Centrale Personregister CPR, og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af en indvandrer, efterkommer og dansker fremgår af faktaboks 2. Faktaboks 2: Definition af en indvandrer, efterkommer og dansker En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 1 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. 1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. Som det fremgår af faktaboks 2, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding født i Danmark 2. Endvidere fremgår det af faktaboksen, at det ikke har betydning for den statistiske definition, om udlændinge har dansk statsborgerskab. Dvs. at indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de får dansk statsborgerskab. I faktaboks 3 er det illustreret ved hjælp af fem eksempler, hvornår en person regnes som indvandrer, efterkommer eller dansker, med udgangspunkt i at der findes oplysninger om forældrene. 2 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at den pågældende har opholdstilladelse i Danmark og dermed er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge. 11

13 Faktaboks 3: Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere, hvis der findes oplysninger om forældrene Person Personens fødested Personens statsborgerskab Forældrenes fødested A Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet B Tyrkiet, 1951 Dansk Far: Tyrkiet Mor: Danmark C Danmark, 1972 Tyrkisk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet D Danmark, 1975 Dansk Far: Tyrkiet Mor: Danmark E Danmark, 1995 Dansk Far: Danmark Mor: Danmark Forældrenes statsborgerskab Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Dansk Mor: Tyrkisk Personens statistiske kategori Indvandrer Indvandrer Efterkommer Dansker Dansker Det er væsentligt at bemærke, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere, og at definitionen ikke tager hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund. F.eks. vil gruppen af indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, der synes at være fuldt integreret i Danmark og har opholdt sig her i landet i en lang årrække. Omvendt vil der i gruppen af danskere kunne være personer, der ikke synes at være integreret i samfundet. Den statistiske definition anvendes kun, når der skal udarbejdes statistik, og definitionen har således ingen juridisk eller værdimæssig betydning. Det vil også sige, at alle danske statsborgere har de samme rettigheder uanset deres herkomst i statistikken. Enkelte steder i årbogen anvendes også andre begreber end indvandrere og efterkommere. Det gælder bl.a. i kapitel 2 om asyl og ophold, hvor det, på baggrund af oplysningerne i Udlændingeregistret, belyses, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark. Der henvises til bilag A for en detaljeret beskrivelse af definitioner af gruppen af udlændinge og de anvendte begreber i udlændingestatistikken. 4. Definition af vestlige og ikke-vestlige lande I nærværende årbog anvendes følgende landegrupperinger, når indvandrere og efterkommere opdeles ud fra oprindelse: EU 15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU forud for 1. maj Nye EU-lande: De ti lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj Resten af Norden: Island og Norge. 12

14 Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. I årbogen udgør EU 15, nye EU-lande, resten af Norden og andre vestlige lande tilsammen gruppen af vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande. Der fokuseres i årbogen primært på udlændinge fra ikke-vestlige lande. Dette skyldes for det første, at 71 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i et ikke-vestligt land, og samtidig forventes andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande at blive forøget fremover. For det andet er integrationsindsatsen i Danmark primært rettet mod udlændinge fra ikke-vestlige lande, idet denne gruppe af udlændinge generelt har de største vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund, herunder at gennemføre en uddannelse og få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Dette kan bl.a. skyldes, at mange udlændinge fra ikke-vestlige lande kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig væsentligt fra Danmark. 5. Definition af personer i den erhvervsaktive alder Definitionen af personer i den erhvervsaktive alder blev sidste år ændret i forhold til hidtidige årbøger om udlændinge. Ligesom sidste år omfatter gruppen af personer i den erhvervsaktive alder de årige i stedet for som hidtil de årige. Denne ændring skyldes, at pensionsalderen er blevet nedsat til 65 år med reel virkning fra 1. juli 2004, idet personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan gå på pension som 65- årige. 13

15 Sammenfatning I dette kapitel sammenfattes de væsentligste resultater fra Årbog om udlændinge i Danmark 2005 Status og udvikling. Det skal bemærkes, at sammenfatningen ikke følger rækkefølgen for årbogens kapitler. 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark Gennem de seneste 25 år er der sket en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket primært kan henføres til en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande. I 1980 udgjorde indvandrere og efterkommere 3,0 pct. af befolkningen, mens andelen i 2005 er steget til 8,4 pct. Pr. 1. januar 2005 var der i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 8,4 pct. af Danmarks befolkning. En stor andel af indvandrerne og efterkommerne i Danmark har oprindelse i et ikke-vestligt land. Af de udlændinge havde personer oprindelse i et ikke-vestligt land, svarende til 70,9 pct. af Danmarks udlændinge, mens den tilsvarende andel af udlændinge fra vestlige lande udgjorde 29,1 pct. 3 I årbogen fokuseres primært på udlændinge fra ikke-vestlige lande, idet integrationsindsatsen primært er rettet mod denne persongruppe. Gruppen af indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere med udenlandsk baggrund. I alt har 42,5 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark dansk statsborgerskab. Der blev i 2004 i alt meddelt opholdstilladelser i Danmark. Heraf blev opholdstilladelser givet på asylområdet, og givet på området for familiesammenføring. Hvorimod opholdstilladelser blev givet til ophold i erhvervs- og uddannelsesmæssige sammenhænge, og blev udstedt som EU/EØS-opholdsbeviser. Det samlede antal opholdsbeviser er steget med 8,5 pct. fra 2003 til 2004, hvilket skyldes en stigning i antallet af opholdstilladelser i de to sidstnævnte kategorier. Antallet af udstedte opholdtilladelser i forbindelse med asylsager og familiesammenføring er faldet ca. 25 pct. fra 2003 til I forlængelse af, at flere personer kommer til Danmark i forbindelse med erhvervs- og uddannelsesforløb, og færre personer søger om asyl, er antallet af årlige nettoindvandringer (dvs. indvandringer fratrukket udvandringer) faldet. I 2001 lå antallet af nettoindvandringer på personer. Siden 2001 er nettoindvandringen aftaget og omfatte- 3 Vestlige lande omfatter dels alle EU-lande (inkl. de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004), dels Island, Norge, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. 14

16 de i personer. Dette fald kan dels henføres til en reduktion i antallet af nyankomne indvandrere i forhold til år 2001, dels til en stigning i antallet af udvandrede indvandrere og efterkommere på fra 2001 til Det samlede fald i nettoindvandringen mellem 2001 og 2004 udgør 45 pct. 2. Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere Ifølge fremskrivningsprognoser fra Danmarks Statistik vil hele Danmarks befolkning være vokset fra personer i 2005 til personer i 2050, svarende til en stigning på 1,6 pct. Mens det forventes, at antallet af danskere vil falde med 5,1 pct., forventes det, at antallet af udlændinge fra vestlige og ikke-vestlige lande vil vokse med henholdsvis 33,1 pct. og 92,3 pct. Dette betyder, at antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark kommer til at udgøre 14,4 pct. af hele befolkningen i Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vil alene udgøre 11,2 pct. Det forventes samtidig, at andelen af såvel indvandrere som danskere i den erhvervsaktive alder vil falde frem til Det mest markante fald vil ske blandt årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor andelen i 2050 vil falde til 72,7 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dette er et fald på 12,8 procentpoint i forhold til Andelen af personer i den erhvervsaktive alder vil i 2050 udgøre 56,3 pct. af danskere og 71,6 pct. af indvandrerne fra vestlige lande. Den modsatte tendens ses blandt efterkommerne, hvor kun 20,8 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande var mellem 16 og 64 år, og altså i den erhvervsaktive alder, pr. 1. januar Andelen af årige efterkommere fra ikke-vestlige lande vil vokse markant frem til 2050, for i 2050 at udgøre 62,2 pct. af alle efterkommere fra ikke-vestlige lande. På trods af, at andelen af indvandrere i den erhvervsaktive alder forventes at falde, vil der ske en stigning i antallet af udlændinge mellem 16 og 64 år. Antallet af udlændinge fra vestlige lande i alderen 16 til 64 år vil vokse med 18,9 pct., mens antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder vil vokse med 97,8 pct. Det forventes altså, at der vil ske en fordobling i antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder i perioden Indvandreres og efterkommeres beskæftigelse og uddannelse Ovennævnte udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder kan have en gavnlig virkning på den danske samfundsøkonomi, såfremt udlændinge kommer i beskæftigelse i samme omfang som danskere. 15

17 Årbogens afsnit om arbejdsmarkedet viser imidlertid, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere er væsentlig lavere end blandt danskere. Pr. 1. januar 2004 var beskæftigelsesfrekvensen 46 pct. blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvilket vil sige, at mindre end halvdelen af alle årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande havde på samme tidspunkt en beskæftigelsesfrekvens på 62 pct. Blandt danskere var beskæftigelsesfrekvensen 76 pct. pr. 1. januar Især indvandrere og efterkommere fra Somalia, Libanon, Afghanistan og Irak har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er faldet 1 procentpoint fra 2003 til 2004, samtidig med at arbejdsløsheden er steget fra 11 pct. i 2002 til 15 pct. i Dette skal dog ses i lyset af, at det faktiske antal beskæftigede blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget i sammen periode. Den faldende beskæftigelsesfrekvens og den stigende arbejdsløshed skyldes således, at der fra 2003 til 2004 er kommet væsentligt flere personer fra ikke-vestlige lande ud på arbejdsmarkedet. Samtidig med at indvandrere fra ikke-vestlige lande altså har en lavere beskæftigelsesfrekvens end andre i Danmark, har indvandrere fra ikke-vestlige lande generelt også lavere indkomster end indvandrere fra vestlige lande og danskere. Ved at se på niveauet for timelønninger gives i arbejdsmarkedskapitlet et billede af lønniveauet uafhængigt af antallet af arbejdstimer. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er i højere grad repræsenteret nederst i timelønsfordelingen og lønspredningen er mindre end blandt danskere. Niveauet for timelønnen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere skal dog selvsagt ses i sammenhæng med, at uddannelsesniveauet blandt beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande gennemsnitligt er lavere end blandt danskere (jf. kapitel 5), og at det primært er personer med lavere kvalifikationer, der ikke deltager på arbejdsmarkedet. Dette kan tyde på, at niveauet for mindstelønninger i højere grad end for den øvrige befolkning afskærer dele af indvandrer- og efterkommergruppen fra arbejdsmarkedet. Det relativt høje niveau for mindstelønninger og effektive mindstelønninger kan altså betyde, at jobs, der matcher personer med relativt lave kvalifikationer, ikke bliver udbudt. Omvendt kan der, for mange indvandrere, være en relativt lille forskel mellem den mulige lønindkomst og en overførselsindkomst. 16

18 For den enkelte udlænding og for samfundet er der betydelige fordele ved, at udlændinge gennem uddannelse tilegner sig kompetencer og sprogkundskaber. I kapitel 5 om uddannelse fremgår det, at der er en positiv sammenhæng mellem udlændinges arbejdsmarkedstilknytning og deres uddannelsesniveau, idet unge, der får en uddannelse, generelt har væsentlig større chancer for at finde beskæftigelse end unge, der ikke uddanner sig. Årbogens kapitel om uddannelse viser, at indvandrere med en længere dansk uddannelse generelt har en større tilknytning til det danske arbejdsmarked end udlændinge med et lavere uddannelsesniveau. Blandt de årige indvandrere og efterkommere, der har den danske grundskole som højeste fuldførte uddannelse, er beskæftigelsesfrekvensen henholdsvis 54 pct. og 55 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen tilsvarende er 74 pct. og 78 pct. for henholdsvis indvandrere og efterkommere, der har fuldført en dansk erhvervsfaglig uddannelse. Også uddannelse taget i oprindelseslandet har betydning for indvandreres integration på det danske arbejdsmarked. Uddannelsessystemet Stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere har blandt andet betydet, at tosprogede folkeskoleelever, dvs. elever, der har et andet modersmål end dansk, er steget. I skoleåret 2004/2005 var elever tosprogede, svarende til 9,9 pct. af det samlede elevtal på i alt elever. Til sammenligning var antallet af tosprogede elever i skoleåret 1994/1995, svarende til 6,0 pct. af eleverne i folkeskolen. Siden 1994/1995 har den gennemsnitlige årlige vækst i antallet af tosprogede elever været 6,9 pct. eller børn årligt, mens den gennemsnitlige årlige vækst i det samlede elevtal i folkeskolen har været 1,6 pct. eller børn siden. Denne stigning betyder, at den samlede vækst i den 10-årige periode udgør 94 pct. for tosprogede elever alene, mens det samlede antal elever i folkeskolen er steget med 17 pct. I forhold til ungdomsuddannelserne viser tallene i uddannelseskapitlet, at indvandrere fra ikke-vestlige lande var betydeligt svagere repræsenteret på de danske ungdomsuddannelser end danske unge i skoleåret 2003/2004. Til gengæld var efterkommere fra ikke-vestlige lande kun i lidt mindre omfang end danskere i gang med en ungdomsuddannelse. Det er i denne sammenhæng væsentligt at fremhæve, at forskellen mellem andelen af udlændinge og danskere, der tager en ungdomsuddannelse, er indsnævret de seneste ti år. I skoleåret 1993/1994 startede 70 pct. af danskerne i alderen 16 til 19 år på en ungdomsuddannelse, mens andelen blandt indvandrere og efterkommere var henholdsvis 26 pct. og 61 pct. Andelen af danskere, der startede på en ungdomsuddannelse i 17

19 skoleåret 2003/2004, steget til 74 pct., mens andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var steget til henholdsvis 53 pct. og 71 pct. Dette betyder, at andelen af de årige danskere, der tager en ungdomsuddannelse, over en tiårig periode, er vokset med 4 procentpoint, mens andelen blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget med henholdsvis 27 procentpoint og 10 procentpoint. På de videregående uddannelser ses samme mønster som på ungdomsuddannelserne, idet efterkommere kun er lidt svagere repræsenteret på de videregående uddannelser end danskere, mens indvandrere er langt svagere repræsenteret end både danskere og efterkommere. 17 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var indskrevet på en videregående uddannelse ved starten af uddannelsesåret 2003/2004. Til sammenligning var 27 pct. og 33 pct. af de årige efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere indskrevet på en videregående uddannelse. Indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande udgør hver især 5 pct. af det samlede antal studerende, der er i færd med at uddanne sig på en videregående uddannelse. Men andelen af indvandrere og efterkommere varierer meget mellem de forskellige faglige retninger. På de sundhedsfaglige uddannelser, herunder medicinstudiet, er indvandrere og efterkommere fx stærkt repræsenteret. Således udgør indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande tilsammen 18 pct. af de studerende på dette fagområde. Blandt de udlændinge 4, der kommer til Danmark for at tage en dansk uddannelse, forlader omkring en tredjedel af såvel indvandrere fra vestlige som ikke-vestlige lande Danmark igen indenfor et år efter, at de har afsluttet deres bacheloruddannelse, lange videregående uddannelse eller forskeruddannelse. Til sammenligning udvandrer 3,7 pct. af danskerne inden for et år, efter de har fuldført en af de ovennævnte uddannelser, mens henholdsvis 13,9 pct. og 2,4 pct. af de øvrige indvandrere og efterkommere udvandrer inden for et år efter afsluttet uddannelse. Praktikordningers betydning for arbejdsmarkedstilknytning I år indgår et særligt afsnit om praktik i uddannelseskapitlet. Dette afsnit sætter fokus på beskæftigelsessituationen for udlændinge med en erhvervsuddannelse, der har været i skolepraktik sammenlignet med udlændinge, der har været i ordinær praktik i en virksomhed. 4 Indvandrere, der er rejst ind i Danmark inden for et år inden studiestart. 18

20 Afsnittet viser, at både udlændinge og danskere har en højere beskæftigelsesfrekvens, hvis de har været i ordinær praktik, end hvis de har været i skolepraktik. Blandt indvandrere og efterkommere fra årgang 2002, som var i skolepraktik under deres uddannelse, var 49 pct. i beskæftigelse ultimo november året efter endt uddannelse. Til sammenligning var 74 pct. af de indvandrere og efterkommere, der var i ordinær praktik i en virksomhed under deres uddannelse, i beskæftigelse. Desuden viser afsnittet, at både danskere, indvandrere og efterkommere på årgang 2000 og 2002, der har fulgt praktikadgangsvejen, har en højere beskæftigelsesfrekvens end de personer, der har fulgt skoleadgangsvejen. Således var beskæftigelsesfrekvensen 4 procentpoint højere blandt de indvandrere og efterkommere, der har fulgt praktikadgangsvejen, end blandt de indvandrere og efterkommere, der indledte deres uddannelse på en skole, og som på deres hovedforløb kom i ordinær praktik i en virksomhed. Endelig viser tallene i afsnittet, at danskere modsat indvandrere og efterkommere i højere grad er kommet i ordinær beskæftigelse ét år efter endt erhvervsuddannelse, uanset hvilken praktikform eleverne har været i. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem udlændinge og danskere er dog en smule lavere blandt de elever, der har været i skolepraktik, end blandt de elever, der har været i ordinær praktik i en virksomhed. 4. Indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken Andelen af indvandrere og efterkommere, der står uden for arbejdsstyrken, er væsentlig højere blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere. Antallet af indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsstyrken var pr. 1. januar 2004 knap personer fra ikke-vestlige lande og knap personer fra vestlige lande, svarende til henholdsvis 34 pct. og 46 pct. af personerne i den erhvervsaktive alder. Til sammenligning stod knap 20 pct. af danskerne pr. 1. januar 2004 uden for arbejdsstyrken. Der er altså relativt flere indvandrere og efterkommere end danskere, der, som følge af sygdom, revalidering, barsel, orlov mv., ikke er arbejdsmarkedsparate. Samtidig er andelen af personer, der er selvforsørgende eller forsørget af ægtefællen, hvilket vil sige, at de hverken har tilknytning til arbejdsmarkedet eller modtager nogen form for offentlig ydelse, væsentlig større blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere. Generelt står flere kvinder end mænd uden for arbejdsstyrken. Andelen af kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder, der stod uden for arbejdsstyrken 1. januar 2004, udgjorde hele 52 pct. af befolkningsgruppen. En fjerdedel af denne gruppe var såkaldt selvforsørgende, altså i en position hvor de enten 19

21 forsørgede sig selv som følge af formue eller lignende, eller blev forsørget af ægtefælle mv. Til sammenligning stod 38 pct. af de kvindelige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande uden for arbejdsstyrken, hvoraf knap halvdelen var selvforsørgende, altså en større andel end blandt kvinderne fra ikke-vestlige lande. Blandt danske kvinder stod 22 pct. uden for arbejdsstyrken, hvoraf ca. en tiendedel var selvforsørgende. En del af denne forskel specielt mellem kvinder fra vestlige lande og danske kvinder, som på anhjemmegående blandt danske kvinder, som der er blandt kvinder fra vestlige dre områder har lighedspunkter, skyldes, at der ikke er samme tradition for at være lande. Endelig har 92 pct. af alle årige kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande uden for arbejdsstyrken ikke taget en uddannelse i Danmark. Blandt de 8 pct., som har taget en uddannelse i Danmark, har langt de fleste taget en grundskoleuddannelse som den højeste. 5. Flere og flere efterkommere Årbogens tema er unge efterkommere. Dette tema er valgt som følge af, at andelen af efterkommere under 16 år bliver større og større, hvilket fremkalder en særlig opmærksomhed i forhold til integrationen af 0-15-årige børn og unge, der er født og opvokset i Danmark. Ikke mindst fordi det er vigtigt, at gruppen af unge efterkommere fremover opnår samme muligheder på arbejdsmarkedet som resten af den danske befolkning. Andelen af 0-4-årige efterkommere udgjorde pr. 1. januar pct. af alle efterkommere, mens andelen af 5-9-årige efterkommere udgjorde 24 pct. og andelen af årige efterkommere udgjorde 21 pct., svarende til at 73 pct. af alle efterkommere 1. januar 2005 var under 16 år. Ser man på udviklingen i antallet af 0-15-årige efterkommere, vil der, med udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, de næste 15 år gennemsnitligt være ca efterkommere fra ikke-vestlige lande, der fylder 16 år hvert år. Til sammenligning var dette antal pr. 1. januar 2005 knap personer. Under forudsætning af, at beskæftigelsesfrekvensen for årige efterkommere fra ikke-vestlige lande fortsat vil være 43 pct., og at antallet af efterkommere fra ikkevestlige lande i alderen 16 til 19 år, der påbegynder en ungdomsuddannelse også fremover vil være 71 pct., beregnes i kapitel 8 hvor mange efterkommere, der må forventes at træde ud på arbejdsmarkedet henholdsvis starte på en ungdomsuddannelse i perioden 2005 til

22 Resultatet af beregningerne viser, at der ud over de efterkommere fra ikkevestlige lande, der som udgangspunkt de næste 15 år påbegynder en uddannelse hvert år, vil være en yderligere tilstrømning til ungdomsuddannelserne på op mod årige efterkommere fra ikke-vestlige lande frem til år Tilsvarende kan det, på baggrund af beregningerne i kapitel 8, forventes, at der ud over de knap efterkommere, der i dag og 15 år frem træder ud på arbejdsmarkedet, vil være en yderligere tilstrømning til arbejdsmarkedet på omkring årige efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det er på baggrund af ovenstående vigtigt, at unge efterkommere fremover har lige så gode muligheder og forudsætninger for at komme i uddannelse og i arbejde som unge med dansk oprindelse. Tabellerne i kapitel 8 viser, at efterkommere fra ikke-vestlige lande har forældre, der, oftere end danske børns forældre, er på kontanthjælp eller af anden årsag står uden for arbejdsstyrken. 54 pct. af mødrene til efterkommere fra ikke-vestlige lande stod pr. 1. januar 2004 uden for arbejdsstyrken. Til sammenligning udgjorde denne andel 10 pct. blandt mødrene til danske børn. Fædrene til såvel danske børn som børn med efterkommerstatus er i højere grad end mødrene aktive på arbejdsmarkedet. Sammenlignes den socioøkonomiske status hos forældre til børn med dansk baggrund med den socioøkonomiske status hos forældre, der har børn med efterkommerstatus, var forældrene til børn med dansk oprindelse i højere grad lønmodtagere på højt niveau pr. 1. januar Til gengæld var flere fædre til efterkommere end fædre til børn med dansk baggrund selvstændige. Mødrene til efterkommere i alderen 0-15 år fra ikke-vestlige lande havde i højere grad end fædrene pr. 1. januar 2004 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvor 37 pct. af mødrene havde en kompetencegivende uddannelse, var det kun tilfældet for 26 pct. af fædrene. Til sammenligning havde henholdsvis 70 pct. og 71 pct. af mødrene og fædrene til danske børn en kompetencegivende uddannelse pr. 1. januar Blandt børn med efterkommerstatus er der i forhold til børn med dansk baggrund relativt flere tilfælde, hvor begge forældre ikke har en kompetencegivende uddannelse. En statistisk kobling af årskarakterer givet til efterkommere fra ikke-vestlige lande i 9. klasse og graden af beskæftigelse blandt forældrene til disse efterkommere viser, at der 21

23 er en tendens til, at eleverne klarer sig bedst i de tilfælde, hvor forældrene har haft en længere tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser bl.a., at henholdsvis 28 pct. og 32 pct. af eleverne fik mere end 8 i årskarakter i skriftligt dansk, hvis enten moderen eller faderen havde været beskæftiget 5 ud af de 5 forudgående år forud for elevernes afslutning af 9. klasse, hvorimod kun henholdsvis 18 pct. og 20 pct. af eleverne fik over 8, hvis enten moderen eller faderen havde været i beskæftigelse 1 år eller mindre i løbet af de seneste 5 år forud for karaktergivningen. Undersøgelsen viser også, at lidt flere af eleverne fik en bedre karakter, hvis moderen havde været beskæftiget frem for faderen. Der er således en tendens til, at det har lidt større betydning for efterkommere fra ikke-vestlige lande, at moderen frem for faderen har været i beskæftigelse. 6. Indvandrere og efterkommere i udsatte boligområder Dette års årbog indeholder både en generel beskrivelse af udlændinges boligforhold og en beskrivelse af den andel af indvandrere og efterkommere, der bor i mere udsatte boligområder. Andelen af indvandrere og efterkommere, der er bosat i den almene sektor, er steget op gennem 1980 erne og 1990 erne. Således udgjorde persongruppen i pct. af beboerne i de almene boliger. Set i forhold til at indvandrere og efterkommere udgør 8,4 pct. af befolkningen, er der tale om en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere i den almene sektor. Der kan være en række forklaringer på denne udvikling, bl.a. at kommunerne, særligt i de større byer, i stadig større grad benytter sig af anvisningsretten i de almene boliger. Dertil kommer, at det kan være svært for udlændinge at komme ind på ejerboligmarkedet på grund af bl.a. høje huspriser, eller på det private lejemarked, hvor netværk ofte spiller en afgørende rolle. I forlængelse heraf boede udlændinge fra vestlige lande i højere grad end udlændinge fra ikke-vestlige lande uden for den almene sektor i Således boede 84 pct. af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande uden for den almene sektor, mens dette kun gjorde sig gældende for 40 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Særligt efterkommere fra ikke-vestlige lande var stærkt repræsenterede i den almene sektor; 69 pct. af denne gruppe boede i en almen bolig mod 22 pct. af efterkommerne fra vestlige lande. I alt boede 60 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra 22

24 ikke-vestlige lande i den almene sektor i Der er altså en tendens til, at denne gruppe koncentreres i de almene boliger. Udlændinge i de udsatte boligområder har generelt endnu større vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund end den samlede gruppe af udlændinge i Danmark. Dette viser årbogens analyse af integrationen i seks udvalgte udsatte boligområder; Akacieparken og Mjølnerparken i København, Taastrupgård i Høje Taastrup, Vollsmose i Odense, Gellerupparken og Bispehaven i Århus. Som led i regeringens strategi mod ghettoisering, som blev offentliggjort i maj 2004, nedsatte regeringen den 1. september 2004 en programbestyrelse, der skal medvirke til at igangsætte og fastholde en positiv udvikling i de mest udsatte ghettoområder i Danmark. Pr. 1. januar 2004 var der i alle områderne en væsentlig overrepræsentation af indvandrere og efterkommere, men der var samtidig stor forskel på beboersammensætningen mellem de forskellige områder. Indvandrere og efterkommere udgjorde i pct. af beboerne i Vollsmose og 93 pct. af beboerne i Mjølnerparken. Den høje andel i Mjølnerparken skyldes til dels, at området havde den højeste andel af efterkommere (45 pct.). Ses der alene på andelen af indvandrere, havde Bispehaven med 52 pct. den største andel efterfulgt af Mjølnerparken med 48 pct. Andelen af danskere var størst i Vollsmose, hvor 34 pct. af beboerne i 2004 var danskere. Sammenlignes udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i områderne i perioden 1998 til 2004, er der i næsten alle områderne sket en stigning i beskæftigelsen. Den største stigning har fundet sted i Akacieparken, hvor beskæftigelsen er steget med 14 procentpoint. Også Taastrupgård og Mjølnerparken har oplevet relative store stigninger på henholdsvis 13 og 11 procentpoint, mens beskæftigelsen blandt beboere i Bispehaven og Gellerupparken steg med henholdsvis 10 og 8 procentpoint. Vollsmose er det eneste boligområde, hvor beskæftigelsesfrekvensen er faldet fra 1998 til 2004, dog kun minimalt med 1 procentpoint. 7. Udlændinge omfattet af integrationsloven Med integrationsloven, der trådte i kraft 1. januar 1999, blev integrationsindsatsen omlagt på en række punkter. Ansvaret for integrationsindsatsen og danskundervisningen blev samlet hos kommunerne, der blev indført et introduktionsprogram på op til tre år for såvel flygtninge som familiesammenførte, aktiveringsindsatsen blev øget markant, og der blev indført en ny visitation af flygtninge, hvorefter nyankomne flygtninge visiteres 23

25 til de kommuner, der har forholdsvis færrest indvandrere og efterkommere. Omlægningen af integrationsindsatsen har bl.a. haft til formål at sikre en bedre arbejdsmarkedsintegration og en mere jævn fordeling af flygtninge mellem landets kommuner 5. Både sammensætningen og antallet af udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, har ændret sig markant, siden integrationsloven trådte i kraft i Der kommer fx færre flygtninge til Danmark i dag end i 1999, ligesom gruppen af kvoteflygtninge fylder relativt mere. Antallet af udlændinge omfattet af integrationsloven var i personer, hvilket er knap personer mindre end i Det svarer til en reduktion på 23 pct. fra 2002 til Faldet i antallet af udlændinge omfattet af integrationsloven skyldes såvel et fald i antallet af flygtninge som et fald i antallet af familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre end flygtninge. Siden 2002 er antallet af flygtninge faldet med 17 pct., og antallet af familiesammenførte til flygtninge er faldet med 20 pct., mens antallet af familiesammenførte til andre end flygtninge er faldet med 27 pct. Samlet set har andelen af kvinder blandt alle under integrationsloven i perioden fra 2000 til 2004 udgjort ca. 60 pct. hvert år. Denne andel har ikke ændret sig væsentligt, selvom antallet af udlændinge omfattet af integrationsloven er faldet i de senere år. Med indførelsen af integrationsloven fik kommunerne overdraget det samlede ansvar for integrationen af nyankomne udlændinge. Kernen i kommunernes integrationsindsats er det særlige introduktionsprogram, som skal tilbydes til alle nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er fyldt 18 år, når kommunen overtager integrationsansvaret. Udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge, familiesammenførte til flygtninge eller familiesammenførte til andre, er omfattet af integrationsloven. Loven omfatter dog ikke statsborgere i et nordisk land eller et EU/EØS-land. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram 6, og som ikke kan forsørge sig selv, eller som ikke forsørges af andre, er som udgangspunkt berettigede til at modtage introduktionsydelse. Udlændinge omfattet af integrationsloven, som kommunerne har overtaget ansvaret for efter den 1. juli 2002, er alene berettiget til en introduktionsydelse på 5 Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. Lovbekendtgørelse nr af 21. november 2003 med seneste ændring ved 2 i lov nr. 402 af 1. juni Introduktionsprogrammet, der har en varighed på op til tre år, tager udgangspunkt i en individuel kontrakt mellem den enkelte udlænding og bopælskommunen. Den individuelle kontrakt skal være målrettet mod, at udlændingen hurtigst muligt opnår beskæftigelse eller en uddannelse, som er rettet mod beskæftigelse. 24

26 starthjælpsniveau, mens udlændinge, der er ankommet før denne dato, modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Ud over introduktionsydelsen kan udlændinge omfattet af integrationsloven modtage hjælp i særlige tilfælde, fx hjælp til medicin og sundhedsbehandling, hjælp til transport, hjælp til flytning mv. Hjælp i særlige tilfælde er således en individuel ydelse, som kan variere afhængigt af den enkelte udlændings situation. Antallet af modtagere af såvel introduktionsydelse som hjælp i særlige tilfælde steg i perioden 2000 til 2002, hvor integrationsloven var under indfasning. Siden 2002 er antallet af modtagere faldet fra personer i 2002 til personer i 2004, og på baggrund af antallet af berørte modtagere i marts 2005 forventes et yderligere markant fald fra 2004 til Faldet i antallet af introduktionsydelsesmodtagere og modtagere af hjælp i særlige tilfælde afspejler det faldende antal udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet. Boligplacering af flygtninge omfattet af integrationsloven Siden 1999 er alle nyankomne flygtninge omfattet af integrationsloven blevet boligplaceret i de enkelte kommuner på baggrund af kvoter, der sikrer, at de kommuner, som i forvejen har mange indvandrere, får boligplaceret få nyankomne flygtninge havde det højeste antal visiterede flygtninge siden integrationsloven ikrafttrædelse, hvor godt udlændinge blev fordelt til de danske kommuner. I 2004 var det kun knap flygtninge, der blev boligplaceret. Antallet af flygtninge, der er blevet boligplaceret, er således faldet fra 2001 til 2004 med ca. 70 pct. I 2004 var det følgende 10 kommuner, der fik flest udlændinge boligplaceret: Gentofte, Silkeborg, Hørsholm, Sæby, Lyngby-Taarbæk, Århus, Middelfart, Skagen, Mariager og Hals Kommuner. Gentofte fik 26 personer, hvilket udgjorde det største antal boligplacerede flygtninge. I 2004 var hovedparten af de nyankomne flygtninge, der blev boligplaceret, under 40 år ved deres ankomst, svarende til at 42 pct. var under 18 år, og 45 pct. var mellem 18 og 40 år. 25