Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling

Transkript

1 Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling September 2005

2 Årbog om udlændinge i Danmark 2005 Status og udvikling September 2005

3 Årbog om udlændinge i Danmark 2005 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: Fax: E-post [email protected] Redaktion: Maria Wichmann Berkowitz (redaktør), Eva Dahl, Line Hoelgaard Møller Hansen, Emilio Corrales Moreno Hellmers, Mona Lauritzen, Zenia Julie Liljeqvist, Michala Mørup, Christina Sjøberg Petersen, Signe Ravn, Christine Schmitz, Maciej Truszczynski. Redaktionen er afsluttet 5. september ISBN: Elektronisk ISBN: Pris: 150 kr. inkl. moms Oplag: 1200 stk. Forsideillustration: Thomas Borberg, Polfoto Tryk: Schultz Grafisk Publikationen kan købes ved henvendelse til: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: Fax: E-post [email protected] Publikationen er tilgængelig på internettet på 2

4 Indhold Forord 6 Indledning 8 1. Årbogens tema 8 2. Årbogens opbygning 9 3. Definition af udlændinge i Danmark Definition af vestlige og ikke-vestlige lande Definition af personer i den erhvervsaktive alder 13 Sammenfatning Indvandrere og efterkommere i Danmark Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere Indvandreres og efterkommeres beskæftigelse og uddannelse Indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken Flere og flere efterkommere Indvandrere og efterkommere i udsatte boligområder Udlændinge omfattet af integrationsloven 23 Kapitel 1: Befolkningsstatistik Indvandrere og efterkommere i Danmark Oprindelseslande Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Vandringer Opholdstid Naturalisationer Alders- og kønsfordeling blandt indvandrere og efterkommere Udlændinges ægteskabsmønstre Geografisk fordeling af indvandrere og efterkommere i Danmark Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Repatriering 62 Kapitel 2: Asyl og ophold Asyl- og opholdsstatistik Ophold i Danmark Det danske asylsystem Asylansøgere i Danmark Familiesammenføring 79 3

5 2.6 EU/EØS-opholdsbeviser Opholdstilladelser på det øvrige opholdsområde 86 Kapitel 3: Kommunernes integrationsindsats over for udlændinge 91 omfattet af integrationsloven 3.1 Udlændinge omfattet introduktionsprogrammet efter integrationsloven Kommunernes integrationsindsats 104 Kapitel 4: Udsatte boligområder Indvandrere og efterkommere i den almene sektor Beboersammensætningen i de udsatte boligområder 124 Kapitel 5: Uddannelse Igangværende uddannelse Frafald på uddannelserne Fuldført uddannelse Fuldført uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning Beskæftigelsen blandt udlændinge med en erhvervsuddannelse 165 Kapitel 6: Arbejdsmarked og indkomst Definition af arbejdsmarkedsbegreber Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på grupper af oprindelseslande Arbejdsmarkedstilknytning og oprindelsesland Arbejdsmarkedstilknytning over tid Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på generationer og køn Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalder Arbejdsmarkedstilknytning og brancher Indkomstfordeling 181 Kapitel 7: Udlændinge uden for arbejdsstyrken årige uden for arbejdsstyrken Kvinder fra ikke-vestlige lande uden for arbejdsstyrken årige uden for arbejdsstyrken Selvforsørgende indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken 204 4

6 Kapitel 8: Unge efterkommere Udviklingen i antallet af unge efterkommere Familiemæssige relationer Sammenhæng mellem børns karakterer og forældres arbejdsmarkedstilknytning Boligforhold blandt unge efterkommere fra ikke-vestlige lande 219 Bilag A1 A3 223 Bilag B1-B3 238 Bilag C1-C6 243 Referenceliste 249 Oversigt over love, bekendtgørelser etc

7 Forord I maj 2005 fremlagde regeringen integrationsplanen En ny chance til alle, der med en lang række initiativer skal være med til at styrke integrationsindsatsen i Danmark. Regeringen ønsker med planen at forbedre mulighederne for indvandrere og efterkommere, såvel på arbejdsmarkedet, i uddannelsesforløbet som i nærmiljøet. Regeringen har den 17. juni indgået en bred politisk aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om gennemførelsen af planen. Det nye integrationsudspil har bl.a. sat fokus på en bedre integration af de unge indvandrere og efterkommere og vil styrke indsatsen over for børnene i folkeskolen, ligesom der skal være flere muligheder for unge mellem 15 og 17 år, der har forladt skolen. Temaet i Årbog om udlændinge i Danmark 2005 Status og udvikling omhandler gruppen af unge efterkommere i Danmark ud fra deres familieforhold og viser, at de unge efterkommeres forudsætninger for at vokse op i Danmark på flere måder er anderledes end de forudsætninger, som unge danskere har. Det er vigtigt at skabe nogle rammer for de unge indvandrere og efterkommere, så vi sikrer, at de klarer sig på lige fod med andre danske unge. Temakapitlet viser bl.a., at unge efterkommere klarer sig bedre i skolen, når deres forældre og specielt deres mødre - har været tilknyttet arbejdsmarkedet i længere tid. Det har altså ikke alene betydning for forældrene selv, at de er aktive på arbejdsmarkedet, det har generelt også en positiv indvirkning på deres børns udvikling. Regeringen vil sikre at flere indvandrere og efterkommere kommer ud på arbejdsmarkedet og har et mål om at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde frem mod år Årbogen belyser andelen af indvandrere og efterkommere, der ikke indgår i arbejdsstyrken, og sætter blandt andet fokus på de kvindelige indvandrere og efterkommere. Mange af de kvindelige indvandrere og efterkommere, der i dag står uden for arbejdsstyrken, har ikke en dansk uddannelse. Dette er en af barriererne i forhold til integrationen på arbejdsmarkedet. Ikke alle de kvindelige indvandrere og efterkommere ønsker dog at træde ud på arbejdsmarkedet, men dem, der gør, skal have muligheden. Blandt de indvandrere og efterkommere, der står uden for arbejdsstyrken, er der imidlertid også mange, der allerede besidder kvalifikationer, som vil kunne være til gavn og glæde i det danske samfund, hvis de får chancen. 6

8 Der følges i årbogen op på sidste års tema om kommunernes integrationsindsats. I 1999 blev ansvaret for integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge overdraget til kommunerne, og dermed fik kommunerne den centrale rolle i forhold til en integrationsindsats, der tilstræber, at de nyankomne udlændinge hurtigt kommer i arbejde og bliver selvforsørgende. Det er regeringens intention, at kommunerne fremover skal yde en endnu mere aktiv indsats i forhold til integrationen på arbejdsmarkedet, og det indgår i den nye integrationsplan, at ingen indvandrere længere skal overlades til passiv forsørgelse uden at få hjælp fra kommunen. Alle skal have en ny chance, og derfor gives aktive tilbud både til indvandrere, der har været i Danmark i mange år, og til nyankomne indvandrere. Årbogen viser, at flere af Danmarks kommuner har ydet en god indsats på integrationsområdet. Dette måles bl.a. ud fra, hvor hurtige de forskellige kommuner er til at få udlændinge omfattet af integrationsloven i beskæftigelse eller uddannelse. Men Danmark har også stadig kommuner, der kan blive meget bedre til at integrere indvandrere og efterkommere, og som med fordel kan tage ved lære af de kommuner, for hvem integrationen af udlændinge går frem. Endelig viser dette års årbog, at sammensætningen af de personer, der i dag er omfattet af integrationsloven, har ændret sig markant siden Vi modtager væsentligt færre flygtninge i dag end i 1999, hvilket betyder, at kvoteflygtninge udgør en relativt større andel af de nyankomne flygtninge, der visiteres til kommunerne. Anderledes er det med antallet af indvandrere, der får opholdholdstilladelse i forbindelse med erhverv eller studieforløb. Denne gruppe er vokset. Det er bl.a. derfor vigtigt at være opmærksom på forskellen i sammensætningen af udlændinge i Danmark, hvis integrationsindsatsen fremover skal lykkes. Rikke Hvilshøj 7

9 Indledning Årbog om udlændinge i Danmark 2005 Status og udvikling er en statistisk publikation om integrationen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Årbogen indeholder oplysninger om antallet af udlændinge i Danmark og afdækker, hvor langt vi i Danmark er nået med udlændinges integration. Årbogen belyser bl.a. udlændinges integration på arbejdsmarkedet, inden for uddannelsessystemet samt kommunernes integrationsindsats over for nyankomne flygtninge. Årbogens analyser bygger primært på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til via Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik og via Danmarks Statistiks Statistikbank. Flere af årbogens analyser baserer sig endvidere på særkørsler fra Danmarks Statistik, hvor der er tale om nye kombinationer af de registerdata, der er til rådighed. Herudover er en række af de nyeste forskningsresultater på udlændingeområdet beskrevet i årbogen Årbogens tema Vellykket integration afspejles bl.a. i tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt indvandrere og efterkommere. Regeringen fremlagde i maj 2005 en integrationsplan, der har det formål at bidrage til at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde inden år Antallet af efterkommere har været kraftigt stigende de seneste 10 år, svarende til at 73 pct. af alle efterkommere pr. 1. januar 2005 var under 16 år. Derfor har integrationsindsatsen over for unge efterkommere særlig betydning for den fremtidige beskæftigelsesgrad, og det er på den baggrund vigtigt at sikre, at efterkommerne både kommer i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Intentionen med årbogens temakapitel er på baggrund af ovenstående at belyse gruppen af unge efterkommere i alderen 0-15 år. I kapitlet gives indledningsvis en generel beskrivelse af gruppen af unge efterkommere. Desuden gives et billede af det fremtidige antal af efterkommere, der skal i gang med en ungdomsuddannelse samt ud på arbejdsmarkedet. Endvidere beskrives de unge efterkommeres familieforhold, ligesom der gives en beskrivelse af sammenhængen mellem forældres arbejdsmarkedstilknytning og efterkommeres årskarakterer i 9. klasse. 1 I relation til årbogens tabeller skal det bemærkes, at afrunding kan medføre, at tallene i tabellerne ikke summer til totalen. På baggrund af afrunding af de bagvedliggende tal kan der desuden være mindre forskelle mellem tabellernes tal for den samme befolkningsgruppe. 8

10 2. Årbogens opbygning Årbog om udlændinge i Danmark 2005 Status og udvikling indeholder i år 8 kapitler. Kapitlerne beskriver gruppen af udlændinge i det danske samfund samt de forskellige sider af integrationsprocessen. Årbogens opbygning fremgår af faktaboks 1. Faktaboks 1: Årbogens opbygning Forord Indledning Sammenfatning 1. Befolkningsstatistik 2. Asyl og ophold 3. Kommunernes integrationsindsats over for udlændinge omfattet af integrationsloven 4. Udsatte boligområder 5. Uddannelse 6. Arbejdsmarked og indkomst 7. Udlændinge uden for arbejdsstyrken 8. Unge efterkommere Bilag A1. Definitioner og begreber i udlændingestatistikken Bilag A2. Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken Bilag A3. Danmarkskort Bilag B1-B3. Statistiske baggrundstabeller Bilag C1-C5. Baggrundstabeller til undersøgelse i kapitel 8.3 Referenceliste Oversigt over love, bekendtgørelser etc. Årbogen indledes med et kapitel om befolkningsstatistik. Kapitlet indeholder bl.a. en præsentation af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, alder og køn. Der gives i kapitlet desuden en beskrivelse af udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere såvel de seneste 15 år som de næste 45 år. Endelig gives der i kapitlet et overblik over, hvor mange udlændinge, der har dansk statsborgerskab samt hvor stor en andel af udlændingene i Danmark, der forlader landet igen. I kapitel 2 beskrives processen i forbindelse med asyl og ophold i Danmark. Der gives en beskrivelse af udviklingen i antallet af personer, der har søgt om asyl og familiesammenføring samt opholdstilladelse i forbindelse med erhvervs- og studiemæssige aktiviteter de seneste år, og hvor mange der, som følge heraf, får opholdstilladelse. Kapitel 3 omhandler kommunernes integrationsindsats over for udlændinge omfattet af integrationsloven. I kapitlet beskrives reglerne for personer omfattet af loven. Desuden gives bl.a. et billede af udviklingen i antallet af personer på introduktionsydelse samt en beskrivelse af, hvor mange og hvilke flygtninge der er blevet visiteret siden 1. januar 9

11 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft. Endelig ser kapitlet på, hvor gode de forskellige kommuner har været til at integrere de indvandrere, der bor i kommunen. I forlængelse af regeringens ghettoiseringsstrategi indeholder kapitel 4 en beskrivelse af specielt udvalgte boligområder med en høj koncentration af indvandrere og efterkommere, samt en præsentation af de sociale vilkår blandt de indvandrere og efterkommere, der bor i de udvalgte områder. Derudover indeholder kapitlet en præsentation af boligforholdene for indvandrere og efterkommere generelt, men med fokus på den almene sektor, idet 60 pct. af alle indvandrerne og efterkommerne bor i almennyttige boliger. I kapitel 5 ses der nærmere på, i hvor høj grad indvandrere og efterkommere får en uddannelse i samme omfang som danske unge. Ud over en beskrivelse af udlændinges uddannelsesmønster og uddannelsesniveau beskrives bl.a. sammenhængen mellem udlændinges uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. I kapitel 6 om arbejdsmarkedet og indkomst vendes blikket mod indvandreres og efterkommeres tilknytning til det danske arbejdsmarked samt indvandreres og efterkommeres indkomstforhold set i forhold til danskeres. I forlængelse af regeringens integrationsplan En ny chance til alle indgår der i år et kapitel (7) i årbogen, der sætter fokus på den gruppe af indvandrere og efterkommere, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. I størstedelen af kapitlet sættes yderligere fokus på tre persongrupper med særlige kendetegn: Kvinder, årige indvandrere og efterkommere samt selvforsørgende. Som nævnt indledningsvis indeholder årbogen i år et kapitel om unge efterkommere. Kapitel 8 beskriver bl.a. familieforhold og boligforhold for denne persongruppe samt beskæftigelsesgraden og uddannelsesforholdene hos forældrene til de unge efterkommere. Bagerst i årbogen findes bilag med definitioner af de anvendte begreber i udlændingeog arbejdsmarkedsstatistikken. Endvidere er de væsentligste baggrundstabeller med tal på udlændingeområdet optrykt som bilag. 10

12 3. Definition af udlændinge i Danmark Antallet af udlændinge, der bor i Danmark, kan opgøres på flere forskellige måder. I nærværende publikation anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Efter denne definition afgrænses udlændinge som indvandrere og efterkommere. Den del af befolkningen i Danmark, der hverken er indvandrere eller efterkommere, betegnes i denne publikation danskere. I årbogen anvendes udlændinge som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. Opdelingen af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen på indvandrere, efterkommere og danskere, er baseret på oplysninger i Det Centrale Personregister CPR, og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af en indvandrer, efterkommer og dansker fremgår af faktaboks 2. Faktaboks 2: Definition af en indvandrer, efterkommer og dansker En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 1 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. 1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. Som det fremgår af faktaboks 2, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding født i Danmark 2. Endvidere fremgår det af faktaboksen, at det ikke har betydning for den statistiske definition, om udlændinge har dansk statsborgerskab. Dvs. at indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de får dansk statsborgerskab. I faktaboks 3 er det illustreret ved hjælp af fem eksempler, hvornår en person regnes som indvandrer, efterkommer eller dansker, med udgangspunkt i at der findes oplysninger om forældrene. 2 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at den pågældende har opholdstilladelse i Danmark og dermed er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge. 11

13 Faktaboks 3: Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere, hvis der findes oplysninger om forældrene Person Personens fødested Personens statsborgerskab Forældrenes fødested A Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet B Tyrkiet, 1951 Dansk Far: Tyrkiet Mor: Danmark C Danmark, 1972 Tyrkisk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet D Danmark, 1975 Dansk Far: Tyrkiet Mor: Danmark E Danmark, 1995 Dansk Far: Danmark Mor: Danmark Forældrenes statsborgerskab Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Dansk Mor: Tyrkisk Personens statistiske kategori Indvandrer Indvandrer Efterkommer Dansker Dansker Det er væsentligt at bemærke, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere, og at definitionen ikke tager hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund. F.eks. vil gruppen af indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, der synes at være fuldt integreret i Danmark og har opholdt sig her i landet i en lang årrække. Omvendt vil der i gruppen af danskere kunne være personer, der ikke synes at være integreret i samfundet. Den statistiske definition anvendes kun, når der skal udarbejdes statistik, og definitionen har således ingen juridisk eller værdimæssig betydning. Det vil også sige, at alle danske statsborgere har de samme rettigheder uanset deres herkomst i statistikken. Enkelte steder i årbogen anvendes også andre begreber end indvandrere og efterkommere. Det gælder bl.a. i kapitel 2 om asyl og ophold, hvor det, på baggrund af oplysningerne i Udlændingeregistret, belyses, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark. Der henvises til bilag A for en detaljeret beskrivelse af definitioner af gruppen af udlændinge og de anvendte begreber i udlændingestatistikken. 4. Definition af vestlige og ikke-vestlige lande I nærværende årbog anvendes følgende landegrupperinger, når indvandrere og efterkommere opdeles ud fra oprindelse: EU 15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU forud for 1. maj Nye EU-lande: De ti lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj Resten af Norden: Island og Norge. 12

14 Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. I årbogen udgør EU 15, nye EU-lande, resten af Norden og andre vestlige lande tilsammen gruppen af vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande. Der fokuseres i årbogen primært på udlændinge fra ikke-vestlige lande. Dette skyldes for det første, at 71 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i et ikke-vestligt land, og samtidig forventes andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande at blive forøget fremover. For det andet er integrationsindsatsen i Danmark primært rettet mod udlændinge fra ikke-vestlige lande, idet denne gruppe af udlændinge generelt har de største vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund, herunder at gennemføre en uddannelse og få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Dette kan bl.a. skyldes, at mange udlændinge fra ikke-vestlige lande kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig væsentligt fra Danmark. 5. Definition af personer i den erhvervsaktive alder Definitionen af personer i den erhvervsaktive alder blev sidste år ændret i forhold til hidtidige årbøger om udlændinge. Ligesom sidste år omfatter gruppen af personer i den erhvervsaktive alder de årige i stedet for som hidtil de årige. Denne ændring skyldes, at pensionsalderen er blevet nedsat til 65 år med reel virkning fra 1. juli 2004, idet personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan gå på pension som 65- årige. 13

15 Sammenfatning I dette kapitel sammenfattes de væsentligste resultater fra Årbog om udlændinge i Danmark 2005 Status og udvikling. Det skal bemærkes, at sammenfatningen ikke følger rækkefølgen for årbogens kapitler. 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark Gennem de seneste 25 år er der sket en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket primært kan henføres til en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande. I 1980 udgjorde indvandrere og efterkommere 3,0 pct. af befolkningen, mens andelen i 2005 er steget til 8,4 pct. Pr. 1. januar 2005 var der i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 8,4 pct. af Danmarks befolkning. En stor andel af indvandrerne og efterkommerne i Danmark har oprindelse i et ikke-vestligt land. Af de udlændinge havde personer oprindelse i et ikke-vestligt land, svarende til 70,9 pct. af Danmarks udlændinge, mens den tilsvarende andel af udlændinge fra vestlige lande udgjorde 29,1 pct. 3 I årbogen fokuseres primært på udlændinge fra ikke-vestlige lande, idet integrationsindsatsen primært er rettet mod denne persongruppe. Gruppen af indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere med udenlandsk baggrund. I alt har 42,5 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark dansk statsborgerskab. Der blev i 2004 i alt meddelt opholdstilladelser i Danmark. Heraf blev opholdstilladelser givet på asylområdet, og givet på området for familiesammenføring. Hvorimod opholdstilladelser blev givet til ophold i erhvervs- og uddannelsesmæssige sammenhænge, og blev udstedt som EU/EØS-opholdsbeviser. Det samlede antal opholdsbeviser er steget med 8,5 pct. fra 2003 til 2004, hvilket skyldes en stigning i antallet af opholdstilladelser i de to sidstnævnte kategorier. Antallet af udstedte opholdtilladelser i forbindelse med asylsager og familiesammenføring er faldet ca. 25 pct. fra 2003 til I forlængelse af, at flere personer kommer til Danmark i forbindelse med erhvervs- og uddannelsesforløb, og færre personer søger om asyl, er antallet af årlige nettoindvandringer (dvs. indvandringer fratrukket udvandringer) faldet. I 2001 lå antallet af nettoindvandringer på personer. Siden 2001 er nettoindvandringen aftaget og omfatte- 3 Vestlige lande omfatter dels alle EU-lande (inkl. de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004), dels Island, Norge, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. 14

16 de i personer. Dette fald kan dels henføres til en reduktion i antallet af nyankomne indvandrere i forhold til år 2001, dels til en stigning i antallet af udvandrede indvandrere og efterkommere på fra 2001 til Det samlede fald i nettoindvandringen mellem 2001 og 2004 udgør 45 pct. 2. Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere Ifølge fremskrivningsprognoser fra Danmarks Statistik vil hele Danmarks befolkning være vokset fra personer i 2005 til personer i 2050, svarende til en stigning på 1,6 pct. Mens det forventes, at antallet af danskere vil falde med 5,1 pct., forventes det, at antallet af udlændinge fra vestlige og ikke-vestlige lande vil vokse med henholdsvis 33,1 pct. og 92,3 pct. Dette betyder, at antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark kommer til at udgøre 14,4 pct. af hele befolkningen i Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vil alene udgøre 11,2 pct. Det forventes samtidig, at andelen af såvel indvandrere som danskere i den erhvervsaktive alder vil falde frem til Det mest markante fald vil ske blandt årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor andelen i 2050 vil falde til 72,7 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dette er et fald på 12,8 procentpoint i forhold til Andelen af personer i den erhvervsaktive alder vil i 2050 udgøre 56,3 pct. af danskere og 71,6 pct. af indvandrerne fra vestlige lande. Den modsatte tendens ses blandt efterkommerne, hvor kun 20,8 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande var mellem 16 og 64 år, og altså i den erhvervsaktive alder, pr. 1. januar Andelen af årige efterkommere fra ikke-vestlige lande vil vokse markant frem til 2050, for i 2050 at udgøre 62,2 pct. af alle efterkommere fra ikke-vestlige lande. På trods af, at andelen af indvandrere i den erhvervsaktive alder forventes at falde, vil der ske en stigning i antallet af udlændinge mellem 16 og 64 år. Antallet af udlændinge fra vestlige lande i alderen 16 til 64 år vil vokse med 18,9 pct., mens antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder vil vokse med 97,8 pct. Det forventes altså, at der vil ske en fordobling i antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder i perioden Indvandreres og efterkommeres beskæftigelse og uddannelse Ovennævnte udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder kan have en gavnlig virkning på den danske samfundsøkonomi, såfremt udlændinge kommer i beskæftigelse i samme omfang som danskere. 15

17 Årbogens afsnit om arbejdsmarkedet viser imidlertid, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere er væsentlig lavere end blandt danskere. Pr. 1. januar 2004 var beskæftigelsesfrekvensen 46 pct. blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvilket vil sige, at mindre end halvdelen af alle årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande havde på samme tidspunkt en beskæftigelsesfrekvens på 62 pct. Blandt danskere var beskæftigelsesfrekvensen 76 pct. pr. 1. januar Især indvandrere og efterkommere fra Somalia, Libanon, Afghanistan og Irak har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er faldet 1 procentpoint fra 2003 til 2004, samtidig med at arbejdsløsheden er steget fra 11 pct. i 2002 til 15 pct. i Dette skal dog ses i lyset af, at det faktiske antal beskæftigede blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget i sammen periode. Den faldende beskæftigelsesfrekvens og den stigende arbejdsløshed skyldes således, at der fra 2003 til 2004 er kommet væsentligt flere personer fra ikke-vestlige lande ud på arbejdsmarkedet. Samtidig med at indvandrere fra ikke-vestlige lande altså har en lavere beskæftigelsesfrekvens end andre i Danmark, har indvandrere fra ikke-vestlige lande generelt også lavere indkomster end indvandrere fra vestlige lande og danskere. Ved at se på niveauet for timelønninger gives i arbejdsmarkedskapitlet et billede af lønniveauet uafhængigt af antallet af arbejdstimer. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er i højere grad repræsenteret nederst i timelønsfordelingen og lønspredningen er mindre end blandt danskere. Niveauet for timelønnen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere skal dog selvsagt ses i sammenhæng med, at uddannelsesniveauet blandt beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande gennemsnitligt er lavere end blandt danskere (jf. kapitel 5), og at det primært er personer med lavere kvalifikationer, der ikke deltager på arbejdsmarkedet. Dette kan tyde på, at niveauet for mindstelønninger i højere grad end for den øvrige befolkning afskærer dele af indvandrer- og efterkommergruppen fra arbejdsmarkedet. Det relativt høje niveau for mindstelønninger og effektive mindstelønninger kan altså betyde, at jobs, der matcher personer med relativt lave kvalifikationer, ikke bliver udbudt. Omvendt kan der, for mange indvandrere, være en relativt lille forskel mellem den mulige lønindkomst og en overførselsindkomst. 16

18 For den enkelte udlænding og for samfundet er der betydelige fordele ved, at udlændinge gennem uddannelse tilegner sig kompetencer og sprogkundskaber. I kapitel 5 om uddannelse fremgår det, at der er en positiv sammenhæng mellem udlændinges arbejdsmarkedstilknytning og deres uddannelsesniveau, idet unge, der får en uddannelse, generelt har væsentlig større chancer for at finde beskæftigelse end unge, der ikke uddanner sig. Årbogens kapitel om uddannelse viser, at indvandrere med en længere dansk uddannelse generelt har en større tilknytning til det danske arbejdsmarked end udlændinge med et lavere uddannelsesniveau. Blandt de årige indvandrere og efterkommere, der har den danske grundskole som højeste fuldførte uddannelse, er beskæftigelsesfrekvensen henholdsvis 54 pct. og 55 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen tilsvarende er 74 pct. og 78 pct. for henholdsvis indvandrere og efterkommere, der har fuldført en dansk erhvervsfaglig uddannelse. Også uddannelse taget i oprindelseslandet har betydning for indvandreres integration på det danske arbejdsmarked. Uddannelsessystemet Stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere har blandt andet betydet, at tosprogede folkeskoleelever, dvs. elever, der har et andet modersmål end dansk, er steget. I skoleåret 2004/2005 var elever tosprogede, svarende til 9,9 pct. af det samlede elevtal på i alt elever. Til sammenligning var antallet af tosprogede elever i skoleåret 1994/1995, svarende til 6,0 pct. af eleverne i folkeskolen. Siden 1994/1995 har den gennemsnitlige årlige vækst i antallet af tosprogede elever været 6,9 pct. eller børn årligt, mens den gennemsnitlige årlige vækst i det samlede elevtal i folkeskolen har været 1,6 pct. eller børn siden. Denne stigning betyder, at den samlede vækst i den 10-årige periode udgør 94 pct. for tosprogede elever alene, mens det samlede antal elever i folkeskolen er steget med 17 pct. I forhold til ungdomsuddannelserne viser tallene i uddannelseskapitlet, at indvandrere fra ikke-vestlige lande var betydeligt svagere repræsenteret på de danske ungdomsuddannelser end danske unge i skoleåret 2003/2004. Til gengæld var efterkommere fra ikke-vestlige lande kun i lidt mindre omfang end danskere i gang med en ungdomsuddannelse. Det er i denne sammenhæng væsentligt at fremhæve, at forskellen mellem andelen af udlændinge og danskere, der tager en ungdomsuddannelse, er indsnævret de seneste ti år. I skoleåret 1993/1994 startede 70 pct. af danskerne i alderen 16 til 19 år på en ungdomsuddannelse, mens andelen blandt indvandrere og efterkommere var henholdsvis 26 pct. og 61 pct. Andelen af danskere, der startede på en ungdomsuddannelse i 17

19 skoleåret 2003/2004, steget til 74 pct., mens andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var steget til henholdsvis 53 pct. og 71 pct. Dette betyder, at andelen af de årige danskere, der tager en ungdomsuddannelse, over en tiårig periode, er vokset med 4 procentpoint, mens andelen blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget med henholdsvis 27 procentpoint og 10 procentpoint. På de videregående uddannelser ses samme mønster som på ungdomsuddannelserne, idet efterkommere kun er lidt svagere repræsenteret på de videregående uddannelser end danskere, mens indvandrere er langt svagere repræsenteret end både danskere og efterkommere. 17 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var indskrevet på en videregående uddannelse ved starten af uddannelsesåret 2003/2004. Til sammenligning var 27 pct. og 33 pct. af de årige efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere indskrevet på en videregående uddannelse. Indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande udgør hver især 5 pct. af det samlede antal studerende, der er i færd med at uddanne sig på en videregående uddannelse. Men andelen af indvandrere og efterkommere varierer meget mellem de forskellige faglige retninger. På de sundhedsfaglige uddannelser, herunder medicinstudiet, er indvandrere og efterkommere fx stærkt repræsenteret. Således udgør indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande tilsammen 18 pct. af de studerende på dette fagområde. Blandt de udlændinge 4, der kommer til Danmark for at tage en dansk uddannelse, forlader omkring en tredjedel af såvel indvandrere fra vestlige som ikke-vestlige lande Danmark igen indenfor et år efter, at de har afsluttet deres bacheloruddannelse, lange videregående uddannelse eller forskeruddannelse. Til sammenligning udvandrer 3,7 pct. af danskerne inden for et år, efter de har fuldført en af de ovennævnte uddannelser, mens henholdsvis 13,9 pct. og 2,4 pct. af de øvrige indvandrere og efterkommere udvandrer inden for et år efter afsluttet uddannelse. Praktikordningers betydning for arbejdsmarkedstilknytning I år indgår et særligt afsnit om praktik i uddannelseskapitlet. Dette afsnit sætter fokus på beskæftigelsessituationen for udlændinge med en erhvervsuddannelse, der har været i skolepraktik sammenlignet med udlændinge, der har været i ordinær praktik i en virksomhed. 4 Indvandrere, der er rejst ind i Danmark inden for et år inden studiestart. 18

20 Afsnittet viser, at både udlændinge og danskere har en højere beskæftigelsesfrekvens, hvis de har været i ordinær praktik, end hvis de har været i skolepraktik. Blandt indvandrere og efterkommere fra årgang 2002, som var i skolepraktik under deres uddannelse, var 49 pct. i beskæftigelse ultimo november året efter endt uddannelse. Til sammenligning var 74 pct. af de indvandrere og efterkommere, der var i ordinær praktik i en virksomhed under deres uddannelse, i beskæftigelse. Desuden viser afsnittet, at både danskere, indvandrere og efterkommere på årgang 2000 og 2002, der har fulgt praktikadgangsvejen, har en højere beskæftigelsesfrekvens end de personer, der har fulgt skoleadgangsvejen. Således var beskæftigelsesfrekvensen 4 procentpoint højere blandt de indvandrere og efterkommere, der har fulgt praktikadgangsvejen, end blandt de indvandrere og efterkommere, der indledte deres uddannelse på en skole, og som på deres hovedforløb kom i ordinær praktik i en virksomhed. Endelig viser tallene i afsnittet, at danskere modsat indvandrere og efterkommere i højere grad er kommet i ordinær beskæftigelse ét år efter endt erhvervsuddannelse, uanset hvilken praktikform eleverne har været i. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem udlændinge og danskere er dog en smule lavere blandt de elever, der har været i skolepraktik, end blandt de elever, der har været i ordinær praktik i en virksomhed. 4. Indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken Andelen af indvandrere og efterkommere, der står uden for arbejdsstyrken, er væsentlig højere blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere. Antallet af indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsstyrken var pr. 1. januar 2004 knap personer fra ikke-vestlige lande og knap personer fra vestlige lande, svarende til henholdsvis 34 pct. og 46 pct. af personerne i den erhvervsaktive alder. Til sammenligning stod knap 20 pct. af danskerne pr. 1. januar 2004 uden for arbejdsstyrken. Der er altså relativt flere indvandrere og efterkommere end danskere, der, som følge af sygdom, revalidering, barsel, orlov mv., ikke er arbejdsmarkedsparate. Samtidig er andelen af personer, der er selvforsørgende eller forsørget af ægtefællen, hvilket vil sige, at de hverken har tilknytning til arbejdsmarkedet eller modtager nogen form for offentlig ydelse, væsentlig større blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere. Generelt står flere kvinder end mænd uden for arbejdsstyrken. Andelen af kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder, der stod uden for arbejdsstyrken 1. januar 2004, udgjorde hele 52 pct. af befolkningsgruppen. En fjerdedel af denne gruppe var såkaldt selvforsørgende, altså i en position hvor de enten 19

21 forsørgede sig selv som følge af formue eller lignende, eller blev forsørget af ægtefælle mv. Til sammenligning stod 38 pct. af de kvindelige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande uden for arbejdsstyrken, hvoraf knap halvdelen var selvforsørgende, altså en større andel end blandt kvinderne fra ikke-vestlige lande. Blandt danske kvinder stod 22 pct. uden for arbejdsstyrken, hvoraf ca. en tiendedel var selvforsørgende. En del af denne forskel specielt mellem kvinder fra vestlige lande og danske kvinder, som på anhjemmegående blandt danske kvinder, som der er blandt kvinder fra vestlige dre områder har lighedspunkter, skyldes, at der ikke er samme tradition for at være lande. Endelig har 92 pct. af alle årige kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande uden for arbejdsstyrken ikke taget en uddannelse i Danmark. Blandt de 8 pct., som har taget en uddannelse i Danmark, har langt de fleste taget en grundskoleuddannelse som den højeste. 5. Flere og flere efterkommere Årbogens tema er unge efterkommere. Dette tema er valgt som følge af, at andelen af efterkommere under 16 år bliver større og større, hvilket fremkalder en særlig opmærksomhed i forhold til integrationen af 0-15-årige børn og unge, der er født og opvokset i Danmark. Ikke mindst fordi det er vigtigt, at gruppen af unge efterkommere fremover opnår samme muligheder på arbejdsmarkedet som resten af den danske befolkning. Andelen af 0-4-årige efterkommere udgjorde pr. 1. januar pct. af alle efterkommere, mens andelen af 5-9-årige efterkommere udgjorde 24 pct. og andelen af årige efterkommere udgjorde 21 pct., svarende til at 73 pct. af alle efterkommere 1. januar 2005 var under 16 år. Ser man på udviklingen i antallet af 0-15-årige efterkommere, vil der, med udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, de næste 15 år gennemsnitligt være ca efterkommere fra ikke-vestlige lande, der fylder 16 år hvert år. Til sammenligning var dette antal pr. 1. januar 2005 knap personer. Under forudsætning af, at beskæftigelsesfrekvensen for årige efterkommere fra ikke-vestlige lande fortsat vil være 43 pct., og at antallet af efterkommere fra ikkevestlige lande i alderen 16 til 19 år, der påbegynder en ungdomsuddannelse også fremover vil være 71 pct., beregnes i kapitel 8 hvor mange efterkommere, der må forventes at træde ud på arbejdsmarkedet henholdsvis starte på en ungdomsuddannelse i perioden 2005 til

22 Resultatet af beregningerne viser, at der ud over de efterkommere fra ikkevestlige lande, der som udgangspunkt de næste 15 år påbegynder en uddannelse hvert år, vil være en yderligere tilstrømning til ungdomsuddannelserne på op mod årige efterkommere fra ikke-vestlige lande frem til år Tilsvarende kan det, på baggrund af beregningerne i kapitel 8, forventes, at der ud over de knap efterkommere, der i dag og 15 år frem træder ud på arbejdsmarkedet, vil være en yderligere tilstrømning til arbejdsmarkedet på omkring årige efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det er på baggrund af ovenstående vigtigt, at unge efterkommere fremover har lige så gode muligheder og forudsætninger for at komme i uddannelse og i arbejde som unge med dansk oprindelse. Tabellerne i kapitel 8 viser, at efterkommere fra ikke-vestlige lande har forældre, der, oftere end danske børns forældre, er på kontanthjælp eller af anden årsag står uden for arbejdsstyrken. 54 pct. af mødrene til efterkommere fra ikke-vestlige lande stod pr. 1. januar 2004 uden for arbejdsstyrken. Til sammenligning udgjorde denne andel 10 pct. blandt mødrene til danske børn. Fædrene til såvel danske børn som børn med efterkommerstatus er i højere grad end mødrene aktive på arbejdsmarkedet. Sammenlignes den socioøkonomiske status hos forældre til børn med dansk baggrund med den socioøkonomiske status hos forældre, der har børn med efterkommerstatus, var forældrene til børn med dansk oprindelse i højere grad lønmodtagere på højt niveau pr. 1. januar Til gengæld var flere fædre til efterkommere end fædre til børn med dansk baggrund selvstændige. Mødrene til efterkommere i alderen 0-15 år fra ikke-vestlige lande havde i højere grad end fædrene pr. 1. januar 2004 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvor 37 pct. af mødrene havde en kompetencegivende uddannelse, var det kun tilfældet for 26 pct. af fædrene. Til sammenligning havde henholdsvis 70 pct. og 71 pct. af mødrene og fædrene til danske børn en kompetencegivende uddannelse pr. 1. januar Blandt børn med efterkommerstatus er der i forhold til børn med dansk baggrund relativt flere tilfælde, hvor begge forældre ikke har en kompetencegivende uddannelse. En statistisk kobling af årskarakterer givet til efterkommere fra ikke-vestlige lande i 9. klasse og graden af beskæftigelse blandt forældrene til disse efterkommere viser, at der 21

23 er en tendens til, at eleverne klarer sig bedst i de tilfælde, hvor forældrene har haft en længere tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser bl.a., at henholdsvis 28 pct. og 32 pct. af eleverne fik mere end 8 i årskarakter i skriftligt dansk, hvis enten moderen eller faderen havde været beskæftiget 5 ud af de 5 forudgående år forud for elevernes afslutning af 9. klasse, hvorimod kun henholdsvis 18 pct. og 20 pct. af eleverne fik over 8, hvis enten moderen eller faderen havde været i beskæftigelse 1 år eller mindre i løbet af de seneste 5 år forud for karaktergivningen. Undersøgelsen viser også, at lidt flere af eleverne fik en bedre karakter, hvis moderen havde været beskæftiget frem for faderen. Der er således en tendens til, at det har lidt større betydning for efterkommere fra ikke-vestlige lande, at moderen frem for faderen har været i beskæftigelse. 6. Indvandrere og efterkommere i udsatte boligområder Dette års årbog indeholder både en generel beskrivelse af udlændinges boligforhold og en beskrivelse af den andel af indvandrere og efterkommere, der bor i mere udsatte boligområder. Andelen af indvandrere og efterkommere, der er bosat i den almene sektor, er steget op gennem 1980 erne og 1990 erne. Således udgjorde persongruppen i pct. af beboerne i de almene boliger. Set i forhold til at indvandrere og efterkommere udgør 8,4 pct. af befolkningen, er der tale om en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere i den almene sektor. Der kan være en række forklaringer på denne udvikling, bl.a. at kommunerne, særligt i de større byer, i stadig større grad benytter sig af anvisningsretten i de almene boliger. Dertil kommer, at det kan være svært for udlændinge at komme ind på ejerboligmarkedet på grund af bl.a. høje huspriser, eller på det private lejemarked, hvor netværk ofte spiller en afgørende rolle. I forlængelse heraf boede udlændinge fra vestlige lande i højere grad end udlændinge fra ikke-vestlige lande uden for den almene sektor i Således boede 84 pct. af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande uden for den almene sektor, mens dette kun gjorde sig gældende for 40 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Særligt efterkommere fra ikke-vestlige lande var stærkt repræsenterede i den almene sektor; 69 pct. af denne gruppe boede i en almen bolig mod 22 pct. af efterkommerne fra vestlige lande. I alt boede 60 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra 22

24 ikke-vestlige lande i den almene sektor i Der er altså en tendens til, at denne gruppe koncentreres i de almene boliger. Udlændinge i de udsatte boligområder har generelt endnu større vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund end den samlede gruppe af udlændinge i Danmark. Dette viser årbogens analyse af integrationen i seks udvalgte udsatte boligområder; Akacieparken og Mjølnerparken i København, Taastrupgård i Høje Taastrup, Vollsmose i Odense, Gellerupparken og Bispehaven i Århus. Som led i regeringens strategi mod ghettoisering, som blev offentliggjort i maj 2004, nedsatte regeringen den 1. september 2004 en programbestyrelse, der skal medvirke til at igangsætte og fastholde en positiv udvikling i de mest udsatte ghettoområder i Danmark. Pr. 1. januar 2004 var der i alle områderne en væsentlig overrepræsentation af indvandrere og efterkommere, men der var samtidig stor forskel på beboersammensætningen mellem de forskellige områder. Indvandrere og efterkommere udgjorde i pct. af beboerne i Vollsmose og 93 pct. af beboerne i Mjølnerparken. Den høje andel i Mjølnerparken skyldes til dels, at området havde den højeste andel af efterkommere (45 pct.). Ses der alene på andelen af indvandrere, havde Bispehaven med 52 pct. den største andel efterfulgt af Mjølnerparken med 48 pct. Andelen af danskere var størst i Vollsmose, hvor 34 pct. af beboerne i 2004 var danskere. Sammenlignes udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i områderne i perioden 1998 til 2004, er der i næsten alle områderne sket en stigning i beskæftigelsen. Den største stigning har fundet sted i Akacieparken, hvor beskæftigelsen er steget med 14 procentpoint. Også Taastrupgård og Mjølnerparken har oplevet relative store stigninger på henholdsvis 13 og 11 procentpoint, mens beskæftigelsen blandt beboere i Bispehaven og Gellerupparken steg med henholdsvis 10 og 8 procentpoint. Vollsmose er det eneste boligområde, hvor beskæftigelsesfrekvensen er faldet fra 1998 til 2004, dog kun minimalt med 1 procentpoint. 7. Udlændinge omfattet af integrationsloven Med integrationsloven, der trådte i kraft 1. januar 1999, blev integrationsindsatsen omlagt på en række punkter. Ansvaret for integrationsindsatsen og danskundervisningen blev samlet hos kommunerne, der blev indført et introduktionsprogram på op til tre år for såvel flygtninge som familiesammenførte, aktiveringsindsatsen blev øget markant, og der blev indført en ny visitation af flygtninge, hvorefter nyankomne flygtninge visiteres 23

25 til de kommuner, der har forholdsvis færrest indvandrere og efterkommere. Omlægningen af integrationsindsatsen har bl.a. haft til formål at sikre en bedre arbejdsmarkedsintegration og en mere jævn fordeling af flygtninge mellem landets kommuner 5. Både sammensætningen og antallet af udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, har ændret sig markant, siden integrationsloven trådte i kraft i Der kommer fx færre flygtninge til Danmark i dag end i 1999, ligesom gruppen af kvoteflygtninge fylder relativt mere. Antallet af udlændinge omfattet af integrationsloven var i personer, hvilket er knap personer mindre end i Det svarer til en reduktion på 23 pct. fra 2002 til Faldet i antallet af udlændinge omfattet af integrationsloven skyldes såvel et fald i antallet af flygtninge som et fald i antallet af familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre end flygtninge. Siden 2002 er antallet af flygtninge faldet med 17 pct., og antallet af familiesammenførte til flygtninge er faldet med 20 pct., mens antallet af familiesammenførte til andre end flygtninge er faldet med 27 pct. Samlet set har andelen af kvinder blandt alle under integrationsloven i perioden fra 2000 til 2004 udgjort ca. 60 pct. hvert år. Denne andel har ikke ændret sig væsentligt, selvom antallet af udlændinge omfattet af integrationsloven er faldet i de senere år. Med indførelsen af integrationsloven fik kommunerne overdraget det samlede ansvar for integrationen af nyankomne udlændinge. Kernen i kommunernes integrationsindsats er det særlige introduktionsprogram, som skal tilbydes til alle nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er fyldt 18 år, når kommunen overtager integrationsansvaret. Udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge, familiesammenførte til flygtninge eller familiesammenførte til andre, er omfattet af integrationsloven. Loven omfatter dog ikke statsborgere i et nordisk land eller et EU/EØS-land. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram 6, og som ikke kan forsørge sig selv, eller som ikke forsørges af andre, er som udgangspunkt berettigede til at modtage introduktionsydelse. Udlændinge omfattet af integrationsloven, som kommunerne har overtaget ansvaret for efter den 1. juli 2002, er alene berettiget til en introduktionsydelse på 5 Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. Lovbekendtgørelse nr af 21. november 2003 med seneste ændring ved 2 i lov nr. 402 af 1. juni Introduktionsprogrammet, der har en varighed på op til tre år, tager udgangspunkt i en individuel kontrakt mellem den enkelte udlænding og bopælskommunen. Den individuelle kontrakt skal være målrettet mod, at udlændingen hurtigst muligt opnår beskæftigelse eller en uddannelse, som er rettet mod beskæftigelse. 24

26 starthjælpsniveau, mens udlændinge, der er ankommet før denne dato, modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Ud over introduktionsydelsen kan udlændinge omfattet af integrationsloven modtage hjælp i særlige tilfælde, fx hjælp til medicin og sundhedsbehandling, hjælp til transport, hjælp til flytning mv. Hjælp i særlige tilfælde er således en individuel ydelse, som kan variere afhængigt af den enkelte udlændings situation. Antallet af modtagere af såvel introduktionsydelse som hjælp i særlige tilfælde steg i perioden 2000 til 2002, hvor integrationsloven var under indfasning. Siden 2002 er antallet af modtagere faldet fra personer i 2002 til personer i 2004, og på baggrund af antallet af berørte modtagere i marts 2005 forventes et yderligere markant fald fra 2004 til Faldet i antallet af introduktionsydelsesmodtagere og modtagere af hjælp i særlige tilfælde afspejler det faldende antal udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet. Boligplacering af flygtninge omfattet af integrationsloven Siden 1999 er alle nyankomne flygtninge omfattet af integrationsloven blevet boligplaceret i de enkelte kommuner på baggrund af kvoter, der sikrer, at de kommuner, som i forvejen har mange indvandrere, får boligplaceret få nyankomne flygtninge havde det højeste antal visiterede flygtninge siden integrationsloven ikrafttrædelse, hvor godt udlændinge blev fordelt til de danske kommuner. I 2004 var det kun knap flygtninge, der blev boligplaceret. Antallet af flygtninge, der er blevet boligplaceret, er således faldet fra 2001 til 2004 med ca. 70 pct. I 2004 var det følgende 10 kommuner, der fik flest udlændinge boligplaceret: Gentofte, Silkeborg, Hørsholm, Sæby, Lyngby-Taarbæk, Århus, Middelfart, Skagen, Mariager og Hals Kommuner. Gentofte fik 26 personer, hvilket udgjorde det største antal boligplacerede flygtninge. I 2004 var hovedparten af de nyankomne flygtninge, der blev boligplaceret, under 40 år ved deres ankomst, svarende til at 42 pct. var under 18 år, og 45 pct. var mellem 18 og 40 år. 25

27 1. Befolkningsstatistik Dette kapitel omhandler befolkningsstatistik og indledes med en status over antallet af udlændinge i Danmark, deres statsborgerskab og herkomst. Dernæst ses på udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt vandringer foretaget af udlændige de seneste år. I de efterfølgende afsnit ses på opholdstiden for indvandrere, naturalisationer samt sammensætningen af gruppen af udlændinge med hensyn til køn og alder. Kapitlet indeholder endvidere en beskrivelse af udlændinges ægteskabsmønstre, hvilket er en opfølgning på tilsvarende analyser i tidligere års årbøger om udlændinge i Danmark. Kapitlet afsluttes med en beskrivelse af den geografiske fordeling af udlændinge samt en demografisk fremskrivning af antallet af udlændinge i Danmark frem til Indvandrere og efterkommere i Danmark Pr. 1. januar 2005 var der i alt udlændinge i Danmark. Dette svarer til 8,4 pct. af hele befolkningen på personer, jf. tabel 1.1 og 1.2. De udlændinge fordeler sig på indvandrere og efterkommere. Dette svarer til henholdsvis 6,3 og 2,0 pct. af den samlede befolkning i landet. Blandt udlændinge med bopæl i Danmark har oprindelse i et vestligt land, mens har oprindelse i et ikke-vestligt land. Dette svarer til henholdsvis 2,4 og 5,9 pct. af den samlede befolkning. Tabel 1.1: Antallet af indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar 2005 Indvandrere Efterkommere I alt Personer Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Procent af befolkningen i Danmark Vestlige lande 2,1 % 0,3 % 2,4 % Ikke-vestlige lande 4,2 % 1,7 % 5,9 % I alt 6,3 % 2,0 % 8,4 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29, samt Danmarks Statistik, Bef1A. 26

28 Indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere med udenlandsk baggrund. 42,5 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark har dansk statsborgerskab. Blandt indvandrerne er 34,7 pct. danske statsborgere, mens 66,9 pct. af efterkommerne har dansk statsborgerskab. Dermed udgjorde den samlede andel af befolkningen med dansk statsborgerskab 95,1 pct. pr. 1. januar Tabel 1.2: Indvandrere, efterkommere og danskere fordelt på henholdsvis udenlandsk og dansk statsborgerskab, pr. 1. januar 2005 Indvandrere Efterkommere Danskere I alt Personer Udenlandske statsborgere Danske statsborgere I alt Procent Udenlandske statsborgere 65,3 % 33,1 % 0,1 % 4,9 % Danske statsborgere 34,7 % 66,9 % 99,9 % 95,1 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef1, og Danmarks Statistik, Bef Oprindelseslande I tabel 1.3 ses en oversigt over indvandrere og efterkommere grupperet ud fra oprindelsesland. Tabellen viser, at 70,9 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i et ikke-vestligt land. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør dermed 29,1 pct. af befolkningsgruppen. Blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande har flertallet oprindelse i de EU-lande, som var medlemmer af EU inden udvidelsen i Tabellen viser desuden, at 85,5 pct. af alle efterkommerne i Danmark pr. 1. januar 2005 havde oprindelse i et ikke-vestligt land. 27

29 Tabel 1.3: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 2005 Antal Indvandrere Efterkommere I alt EU Nye EU-lande Resten af Norden Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Procent EU ,6 % 8,0 % 16,8 % Nye EU-lande 5,2 % 2,7 % 4,6 % Resten af Norden 6,1 % 2,3 % 5,2 % Andre vestlige lande 2,9 % 1,3 % 2,5 % Ikke-vestlige lande 66,2 % 85,8 % 70,9 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29. 1 Betegnelsen EU 15 omfatter ikke Danmark i denne opgørelse. Et mere detaljeret billede af indvandreres og efterkommeres oprindelse ses i tabel 1.4. Tabellen er en oversigt over de 20 lande, hvorfra der pr. 1. januar 2005 var flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 28

30 Tabel 1.4: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2005 Indvandrere Efterkommere I alt Procent af alle udlændinge i Danmark Tyrkiet ,1 % Irak ,8 % Tyskland ,6 % Libanon ,9 % Bosnien-Hercegovina ,6 % Pakistan ,3 % Jugoslavien ,9 % Somalia ,7 % Norge ,5 % Iran ,2 % Sverige ,2 % Polen ,0 % Vietnam ,8 % Storbritannien ,7 % Afghanistan ,4 % Sri Lanka ,3 % Marokko ,0 % Island ,7 % Kina ,7 % Thailand ,5 % Øvrige lande ,2 % Alle lande % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Det fremgår af tabellen, at Tyrkiet er det land, som flest indvandrere og efterkommere har oprindelse i. I alt har indvandrere og efterkommere oprindelse i Tyrkiet. Således udgør de tyrkiske indvandrere og efterkommere 12,1 pct. af alle udlændinge i Danmark. Den relativt høje andel af tyrkiske indvandrere og efterkommere kan forklares ved, at Danmark i 1960 erne og 1970 erne modtog mange tyrkiske gæstearbejdere. Disse gæstearbejdere har siden enten stiftet familie i Danmark eller fået deres børn til Danmark ved familiesammenføring. Dette har resulteret i, at andelen af tyrkiske efterkommere udgør 22,0 pct. af alle efterkommere i landet. Efterkommere fra Libanon udgør den anden største gruppe af efterkommere, svarende til en andel på 9,3 pct. af samtlige efterkommere i landet. 29

31 Tabel 1.4 viser endvidere, at gruppen af personer med irakisk oprindelse er den næststørste gruppe blandt indvandrere og efterkommere og udgør 5,8 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Personer fra Tyskland er den tredjestørste gruppe og udgør 5,6 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. 1.3 Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Siden 1980 er der sket en markant stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. figur 1.1. Den samlede stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i perioden fra 1980 til 2005 er 195,6 pct., svarende til at antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark er øget med personer fra personer i 1980 til personer i I 1980 udgjorde indvandrere og efterkommere 3,0 pct. af befolkningen i Danmark. I 1995 var antallet af udlændinge vokset til 5,3 pct. af befolkningen. Siden 1995 er antallet af udlændinge vokset med personer, svarende til at antallet af indvandrere og efterkommere pr. 1. januar 2005 udgjorde 8,4 pct. af befolkningen i Danmark. De seneste 10 års udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark fordeler sig således, at der mellem 1995 og 2000 kunne observeres en stigning på 35,8 pct. svarende til personer, mens stigningen mellem lå på 19,6 pct. svarende til personer. 30

32 Figur 1.1: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar Indvandrere: Vestlige lande Indvandrere: Ikke-vestlige lande Efterkommere: Vestlige lande Efterkommere: Ikke-vestlige lande Indvandrere og efterkommere i alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2 og Bef29. Figuren viser, at det hovedsageligt er en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der har bidraget til udviklingen i løbet af de seneste 25 år. Mens antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande alene er vokset med personer, svarende til 19,8 pct. i hele perioden, er antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vokset med personer eller 520,5 pct. Væksten i antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande kan således forklare 90 pct. af den samlede stigning i antallet af udlændinge fra 1980 til I figur 1.2 er angivet den årlige vækst i antallet af indvandrere og efterkommere i perioden 1990 til I denne periode lå den gennemsnitlige årlige vækst i antallet af indvandrere og efterkommere på 5,1 pct. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har haft den største gennemsnitlige årlige vækst i perioden på henholdsvis 6,4 pct. og 9,8 pct. 31

33 Figur 1.2: Årlig vækst i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på vestlige og ikke-vestlige lande, pr. 1. januar % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Indvandrere: Vestlige lande Indvandrere: Ikke-vestlige lande Efterkommere: Vestlige lande Efterkommere: Ikke-vestlige lande Indvandrere og efterkommere i alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2 og Bef29. Den årlige vækst i antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande var på sit højeste mellem 1995 og 1996, hvor stigningen var 17,4 pct. Væksten skyldtes især, at Danmark midt i 1990 erne modtog mange asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien og i 1995 gav opholdstilladelser til personer fra Bosnien- Hercegovina. Herudover fik et stigende antal indvandrere fra Irak opholdstilladelse i Danmark i sidste halvdel af 1990 erne, hvilket også kan forklare den relativt høje årlige vækst i antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande i denne periode. Omvendt var den årlige vækst i antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande på sit laveste mellem 2004 og 2005, hvor væksten lå på 1,5 pct., svarende til personer. Dette ligger i forlængelse af en periode med en faldende vækst i antallet af indvandrere, startende i Mellem 2001 og 2002 lå den årlige vækst på 6 pct., mellem 2002 og 2003 på 4 pct. og mellem 2003 og 2004 på 2,3 pct. Mellem 2004 og 2005 observeres den laveste vækst i antallet af indvandrere siden 1983, hvor et tilsvarende vækstniveau kunne observeres. 32

34 Samme tendens ses for efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor væksten er aftaget til 8,1 pct. mellem 2001 og 2002 og til 6,6 pct. mellem 2002 og Væksten er yderligere aftaget mellem 2003 og 2004, hvor den lå på 5,4 pct. Mellem 2004 og 2005 lå væksten på 4,5 pct., hvilket er den laveste vækst i den beskrevne periode fra 1990 til Sammenlignes antallet af udlændinge fra de lande, hvorfra flest indvandrere og efterkommere har oprindelse, pr. 1. januar 2004 med 1. januar 2005, er der flere tilfælde, hvor antallet af personer er faldet. Fx er antallet af somaliske indvandrere i Danmark faldet med 550 personer, og for udlændinge fra det tidligere Jugoslavien og Bosnien-Hercegovina er nedgangen på henholdsvis 317 og 303. Der er også tale om et lille fald i antallet af indvandrere og efterkommere fra Pakistan, Libanon og Iran. I alt er der nedgang for seks ud af de ti lande, som har flest indvandrere og efterkommere i Danmark. Den årlige vækst i antallet af udlændinge fra vestlige lande lå i perioden 1997 til 2000 på mellem 3,4 pct. og 0,9 pct. Siden år 2000 er den årlige vækst atter steget til 2,0 pct. mellem 2004 og 2005, svarende til at antallet af udlændinge fra vestlige lande voksede med personer fra 2004 til Vandringer I dette afsnit beskrives antallet af vandringer til og fra Danmark, der er foretaget af indvandrere og efterkommere i årene fra 1996 til Det skal bemærkes, at kapitlet belyser antallet af personer, der er indvandret/udvandret og ikke antallet af indvandringer/udvandringer. En person tæller således kun én gang på trods af, at personen er ind- og udvandret flere gange i samme periode. Årbogens opgørelse over indvandringer omfatter to grupper af personer: personer fra et EU- eller EØS-land samt personer fra det øvrige udland. Disse to grupper er omfattet af to regelsæt vedrørende anmeldelse af flytning til Danmark. Personer fra et EU- eller EØS-land har pligt til at anmelde et ophold, der varer mere end seks måneder, hvorimod personer fra det øvrige udland har pligt til at anmelde ophold varende mere end tre måneder. Hvis en person har opholdt sig i Danmark i henholdsvis seks og tre måneder, vil personen som udgangspunkt blive CPR-registret og dermed indgå som indvandret. 33

35 Personen bliver registreret som udvandret, så snart flytning er anmeldt til bopælskommunen og registreret i CPR-registeret. Som udgangspunkt skal ophold i udlandet på over seks måneder altid anmeldes som fraflytning til udlandet. Figur 1.3 illustrerer, at antallet af årlige nettoindvandringer (dvs. indvandringer fratrukket udvandringer) i perioden 1999 til 2001 var stigende blandt indvandrere og efterkommere. I 2001 lå antallet af nettoindvandringer på Siden 2001 er nettoindvandringen aftaget og udgjorde i Dette fald kan dels henføres til et fald i antallet af nyankomne indvandrere i forhold til 2001, dels til en stigning i antallet af udvandrede indvandrere og efterkommere på fra 2001 til Det samlede fald i nettoindvandringer mellem 2001 og 2004 udgjorde 45 pct. Figur 1.3: Udviklingen i antallet indvandrere og efterkommere, der er vandret ind og ud af Danmark i perioden Indvandring Udvandring Nettoindvandring Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Særtabel 1, 2 og 15b. Note: I tallene indgår også personer med uoplyst herkomst. 1.5 Opholdstid Figur 1.4 viser opholdstiden for indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande (dvs. fra de ikke-vestlige lande, hvor de fleste indvandrere og efterkommere har oprindelse i). Det fremgår af figuren, at en stor andel af pakistanerne, tyrkerne, jugoslaverne samt iranerne har opholdt sig i landet i mere end 15 år. 34

36 Mange indvandrere fra Irak, Bosnien-Hercegovina samt Somalia har derimod opholdt sig i Danmark i en kort årrække. Blandt de undersøgte indvandrergrupper har tyrkere og pakistanere relativt set opholdt sig længst i Danmark. 58 pct. af tyrkerne og 57 pct. af pakistanerne har opholdt sig i Danmark i mere end 15 år. Ser man derimod på andelen af indvandrere, der har opholdt sig i landet i mere end 10 år, er andelen højest for indvandrere fra Libanon. 80 pct. af indvandrerne fra Libanon har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år. Somaliere og irakere er de indvandrergrupper, som relativt set har opholdt sig kortest tid i Danmark. 43 pct. af irakerne og 24 pct. af somalierne har opholdt sig i Danmark i mindre end 5 år. Figur 1.4: Opholdstid for indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pr. 1. januar % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tyrkiet Irak Bosnien- Hercegovina Jugoslavien Libanon Somalia Iran Pakistan Ikke-vestlige lande i alt Alle lande 0-5 år 5-10 år år Over 15 år Uoplyst Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20. 35

37 1.6 Naturalisationer Af figur 1.5 fremgår antallet af naturalisationer de seneste ti år, dvs. antallet af personer som har opnået indfødsret (dansk statsborgerskab) ved lov i perioden fra folketingsåret 1995/1996 frem til folketingsåret 2004/ Børn, som har opnået indfødsret sammen med deres forældre, fremgår ikke af figuren. Endvidere fremgår udlændinge, som har opnået indfødsret på anden måde end ved naturalisation, herunder ved adoption eller ved afgivelse af en erklæring herom, ikke af figuren 8. Figur 1.5: Udviklingen i naturalisationer, folketingsåret 1995/ / / / / / / / / / / /05 Personer omfattet af vedtagne lovforslag om indfødsrets meddelelse Kilde: Integrationsministeriets Indfødsretskontors opgørelse. Note: Tallene er blevet korrigeret i forhold til sidste års publikation, idet nærværende tabel alene angiver tal for personer omfattet af vedtagne lovforslag om indfødsrets meddelelse. Søjlerne i figuren viser, at antallet af naturalisationer er vokset fra i folketingsåret 1995/1996 til i folketingsåret 2001/2002. I folketingsåret 2002/2003 er antallet af naturalisationer faldet til 2.125, hvorefter antallet af naturalisationer atter er vokset, og i folketingsåret 2004/2005 er personer blevet naturaliseret. 7 Statistikken omfatter også personer, som er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse med betingelse om løsning fra deres tidligere statsborgerskab. I praksis betyder dette, at disse personer skal løses fra deres tidligere statsborgerskab inden den ved loven fastsatte frist for at blive danske statsborgere. 8 Tidligere danske og nordiske statsborgere kan under visse betingelser opnå dansk statsborgerskab ved afgivelse af en erklæring herom over for et statsamt mv. 36

38 Faldet fra folketingsåret 2001/2002 til 2002/2003 skyldes en skærpelse af retningslinierne for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvorefter bl.a. opholdskravet, længden af karenstider som følge af begået kriminalitet og kravet om dokumentation for en ansøgers danskkundskaber mv. blev ændret. 1.7 Alders- og kønsfordeling blandt indvandrere og efterkommere Indvandreres og efterkommeres aldersfordeling afviger væsentligt fra aldersfordelingen blandt danskere. Alders- og kønsfordelingen blandt danskere og indvandrere samt blandt danskere og efterkommere vises i figur 1.6 og 1.7. Figur 1.6 viser, at andelen af 15 til 49-årige er højere blandt indvandrere end blandt danskere. For danskere udgør andelen af personer i alderen 15 til 49 år 45,4 pct., hvorimod denne andel udgør 67,9 pct. blandt indvandrere. Når man ser på andelen af personer i de unge aldersklasser, er den lavere blandt indvandrere end blandt danskere. Denne forskel i aldersfordelingen skyldes især, at indvandrergruppen pr. definition omfatter personer født i udlandet, hvoraf relativt få kommer til Danmark som børn. Figuren viser endvidere, at andelen af personer over 55 år er lavere blandt indvandrere end blandt danskere. Hvad angår kønsfordelingen, er den blandt indvandrere noget skæv i de midterste aldersintervaller. I aldersgruppen 35 til 44-årige er der en lille overvægt af mænd, hvorimod i aldersgruppen 25 til 34-årige er der en overvægt af kvinder. Både blandt danskere og indvandrere ses en højere andel af kvinder i den højeste aldersgruppe. 37

39 Figur 1.6: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og danskere, pr. 1. januar årige og derover Kvinder årige Mænd årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige 5-9-årige 0-4-årige -15% -10% -5% 0% 5% 10% 15% Indvandrere Procent af befolkningen Danskere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, samt Danmarks Statistik, Bef3. Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe. 38

40 Figur 1.7 illustrerer, at der blandt efterkommere er en betydelig overvægt af børn og unge, mens der er få efterkommere, der er over 30 år. Således var 91,9 pct. af alle efterkommere under 30 år pr. 1. januar efterkommere svarende til 81,0 pct. var under 20 år, og 87,1 pct. var under 25 år. Den høje andel af efterkommere under 30 år er især udpræget blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Her er 87,1 pct. under 20 år og 93,2 pct. under 25 år. Efterkommere fra ikke-vestlige lande udgjorde 6,1 pct. af hele befolkningen i alderen 0-19 år. Når indvandrere fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen 0 til 19 år medregnes, udgør indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande 8,8 pct. af hele befolkningen i Danmark under 20 år. Det skal ses i forhold til, at antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 5,9 pct. af hele befolkningen i Danmark. 39

41 Figur 1.7: Den procentvise aldersfordeling blandt efterkommere og danskere, pr. 1. januar årige og derover Kvinder årige Mænd årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige 5-9-årige 0-4-årige -35% -25% -15% -5% 5% 15% 25% 35% Procent af befolkningen Efterkommere Danskere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, samt Danmarks Statistik, Bef3. Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe. 40

42 1.8 Udlændinges ægteskabsmønstre Sidste års årbog om udlændinge indeholdt en omfattende analyse af udlændinges ægteskabsmønstre. Analysen fokuserede på udlændinges ægteskabsmønstre med særlig henblik på at vurdere, om indførelsen af de nye regler på familiesammenføringsområdet (lov nr. 365 af 6. juni 2002 med ikrafttræden den 1. juli 2002) havde påvirket udlændinges ægteskabsmønstre. I denne årbog følges op på sidste års analyse af lovændringernes betydning for udlændinges ægteskabsmønstre. Datagrundlaget i denne årbog er dog bedre end i de tidligere årbøger, idet der nu indgår tal for hele 2003 og Dette gør det muligt at danne sig et mere omfattende billede af lovændringernes betydning på længere sigt. De overordnede betingelser for at få en ægtefælle til Danmark fremgår af faktaboks 1.1. Faktaboks 1.1: Betingelserne for at få en ægtefælle/samlever til Danmark De overordnede betingelser for at få en ægtefælle, registreret partner eller fast samlever til Danmark er følgende: Begge parter skal være fyldt 24 år. Ægteskabet/partnerskabet skal være indgået frivilligt og må ikke være stiftet med det primære formål at opnå opholdstilladelse til udlændingen. Parternes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Der skal dog ikke stilles tilknytningskrav i tilfælde, hvor den ægtefælle/samlever der bor i Danmark, har haft dansk statsborgerskab i mindst 28 år eller er kommet til Danmark som barn og har haft mindst 28 års uafbrudt ophold her i landet. Den herboende ægtefælle/samlever skal som udgangspunkt tjene nok til at kunne forsørge den anden ægtefælle/samlever samt stille en bankgaranti på kr. (pr. 1. januar 2005) til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til den anden ægtefælle/samlever. Den herboende ægtefælle/samlever må ikke have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse i en periode på et år, inden ansøgning om opholdstilladelse indgives. Personen, der bor i Danmark, skal råde over en bolig af rimelig størrelse. Den herboende ægtefælle/samlever må ikke inden for en 10-årig periode have modtaget en endelig dom for en personfarlig forbrydelse mod en ægtefælle eller samlever. Ansøgeren og den herboende ægtefælle/samlever skal underskrive en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende børns integration i det danske samfund. Kilde: Regeringen, Regeringens integrations- og udlændingepolitik status marts 2003, 2003 samt Lov om ændring af udlændingeloven, lov nr af 27. december Nedenfor præsenteres først et generelt billede af udlændinges ægteskabsmønstre i Danmark i 2004, hvor antallet af viede udlændinge opgøres, og køns- og 41

43 aldersfordelingerne beskrives. I forlængelse heraf beregnes den hyppigste vielsesalder for personer, der har indgået ægteskab i Efterfølgende undersøges udviklingen i antallet af viede personer i perioden fra 2001 til 2004 med hovedvægt på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. Det gælder for hele afsnittet, at det er antallet af viede personer og ikke antallet af vielser, der er omfattet af undersøgelsen. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at hvis en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift. Ægteskabsmønstre blandt udlændinge i Danmark i 2004 I 2004 er i alt personer i Danmark blevet gift, jf. tabel 1.5. Heraf er 93,1 pct. danskere, 2,6 pct. indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 4,3 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Tabellen viser endvidere den andel, som de viede personer udgør af samtlige personer i de respektive befolkningsgrupper. Det ses, at 0,6 pct. af alle efterkommere fra ikke-vestlige lande blev gift i Gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige lande har indgået færre ægteskaber i 2004, end gruppens størrelse i befolkningen tilsiger. Denne lavere frekvens kan bl.a. forklares med alderssammensætningen blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor 70,8 pct. var under 15 år pr. 1. januar

44 Tabel 1.5: Personer, der er blevet gift i 2004, fordelt på herkomst og køn Danskere (1,4 %) Indvandrere fra vestlige lande 816 (1,5 %) Efterkommere fra vestlige lande 86 (1,1 %) Indvandrere fra ikke-vestlige lande (1,2 %) Efterkommere fra ikke-vestlige lande 226 (0,5 %) I alt (1,3 %) Mænd Kvinder I alt (1,3 %) 821 (1,3 %) 82 (1,1 %) (1,1 %) 289 (0,7 %) (1,3 %) (1,3 %) (1,4 %) 168 (1,1 %) (1,1 %) 515 (0,6 %) (1,3 %) Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, Danmarks Statistikbank, Bef3, samt særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Tallene i parentes angiver antallet af personer, der er blevet gift i 2004, i procent af folketallet i den respektive gruppe pr. 1. januar Den procentvise aldersfordeling blandt danskere og udlændinge fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande, der blev gift i 2004, er vist i figur 1.8. Det fremgår af figuren, at udlændinge fra ikke-vestlige lande generelt blev gift i en tidligere alder i 2004 end udlændinge fra vestlige lande og danskere. Den hyppigste alder for indgåelse af ægteskab var 25 år for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Blandt danskere og udlændinge fra vestlige lande lå den hyppigste vielsesalder på henholdsvis 29 år og 30 år. 43

45 Figur 1.8: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og efterkommere samt danskere, der er blevet gift i % 8% 7% 25 år 29 år 30 år 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 13 år 23 år 33 år 43 år 53 år 63 år 73 år 83 år 93 år Danskere Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Tabel 1.6 viser den hyppigste alder for personer, der er blevet gift i 2004, fordelt på herkomst og køn. Tabellen viser, at den mest hyppige vielsesalder for efterkommere fra ikke-vestlige lande i 2004 var lavere end for andre grupper. Dette gør sig både gældende for mænd og kvinder. Sidste søjle i tabellen viser den mest hyppige vielsesalder for mænd og kvinder samlet set. Også i denne opgørelse var den mest hyppige vielsesalder lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Den er dog kun ét år lavere end for indvandrere fra ikkevestlige lande. Det skal tilføjes, at oplysningerne i denne tabel skal tages med forbehold, da forskellen mellem antallet af gifte personer i forskellige aldersgrupper er ganske lille. 44

46 Tabel 1.6: Den hyppigste vielsesalder for personer, der er blevet gift i 2004, fordelt på herkomst og køn Mænd Kvinder Samlet Danskere 29 år 29 år 29 år Indvandrere fra vestlige lande 33 år 30 år 30 år Efterkommere fra vestlige lande 30 år 29 år 29 år Indvandrere fra ikke-vestlige lande 27 år 25 år 25 år Efterkommere fra ikke-vestlige lande 22 år 19 år 24 år Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Den hyppigste vielsesalder angiver den alder, som flest personer har, når de bliver gift hyppighed må ikke forveksles med gennemsnit. Indvandrere, efterkommere og danskere, har vidt forskellige ægteskabsmønstre, og aldersfordelingen i de 3 befolkningsgrupper er ikke sammenlignelig, hvorfor det ikke i denne sammenhæng giver mening at sammenligne den gennemsnitlige vielsesalder. Den lavere hyppigste vielsesalder blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande end blandt danskere kan bl.a. forklares med, at de generelt har en anderledes aldersprofil end danskerne. Især blandt efterkommere er andelen af unge langt højere end blandt danskere, hvilket kan have en direkte effekt på den hyppigste vielsesalder. Ud over alderssammensætningen kan en anden kulturel baggrund samt andre traditioner og normer angives som forklaring på den lavere hyppigste alder for indgåelse af ægteskab blandt indvandrere og efterkommere. Det skal endvidere tilføjes, at danskere ofte lever sammen i et parforhold, før de indgår ægteskab, hvilket også kan have indflydelse på vielsesalderen. Tabel 1.7: Antallet af vielser, fordelt på aldersintervaller og herkomst, 2004 Danskere Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande år år år år 35+ I alt 178 0,3 % 4 0,2 % 0 0,0 % 140 5,5 % 92 17,9 % ,3 % 114 7,0 % 5 3,0 % ,7 % ,4 % ,3 % ,3 % 50 29,8 % ,0 % ,1 % ,8 % ,1 % 44 26,2 % ,7 % 25 4,9 % ,4 % ,4 % 69 41,1 % ,1 % 14 2,7 % ,0 % ,0 % ,0 % ,0 % ,0 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik 45

47 Tabel 1.7 viser antallet af viede personer i forskellige aldersintervaller fordelt på herkomst. Det fremgår af tabellen, at de fleste ægteskaber bliver indgået af personer som er 35 år eller derover. Dette gælder imidlertid ikke blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Her ligger det mest hyppige aldersinterval for vielser mellem 20 og 24 år. Hele 45,4 pct. af de viede efterkommere fra ikkevestlige lande var mellem 20 og 24 år, da de blev gift i Det ses endvidere, at 92,4 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande var under 30 år, da de blev gift i Ægteskabsmønstre før og efter ændringer af familiesammenføringsreglerne Tabel 1.8 viser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev gift i henholdsvis 2001, 2003 og 2004, giftede sig med en dansker, en indvandrer eller efterkommer bosat i Danmark eller med en person bosat i udlandet. Tabel 1.8: Indvandrere og efterkommere 1 fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift i 2001, 2003 og 2004, fordelt på ægtefællens baggrund Mænd Kvinder I alt Personer Personer bosat i udlandet Indvandrer Efterkommer Dansker I alt Procent Person bosat i udlandet 2 69,2 % 50,8 % 48,3 % 55,0 % 34,7 % 31,6 % 62,7 % 43,2 % 40,0 % Indvandrer 3 15,2 % 25,6 % 27,4 % 19,9 % 32,1 % 29,7 % 17,3 % 28,6 % 28,5 % Efterkommer 3 4,2 % 7,9 % 9,2 % 3,5 % 7,1 % 7,6 % 3,9 % 7,5 % 8,4 % Dansker 3 11,4 % 15,7 % 15,2 % 21,5 % 26,1 % 31,0 % 16,0 % 20,6 % 23,0 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001, 2003 og Disse personer var bosat i udlandet henholdsvis 1. januar 2001, 2003 og Disse indvandrere, efterkommere og danskere var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001, 2003 og Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antal vielser. 46

48 Formålet med at udvælge årene 2001, 2003 og 2004 er, at det vurderes, at disse år bedst illustrerer de mulige effekter af ændringen i udlændingelovgivningen. Mellem 2001 og 2004 kan der observeres et markant fald i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som har indgået ægteskab med en person bosat i udlandet. I 2001 blev indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande gift med en person bosat i udlandet, mens antallet er faldet til i Dette svarer til et fald på 51,8 pct. Denne reduktion kunne tyde på en sammenhæng mellem antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en person bosat i udlandet, og de skærpede betingelser for at få en ægtefælle til Danmark. Ud over faldet i antallet af vielser med personer bosat i udlandet, er andelen af indvandrere og efterkommere, der er blevet gift med en person bosat i udlandet, også blevet lavere. I 2001 indgik 62,7 pct. af de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev gift, ægteskab med en person bosat uden for Danmark. I 2004 er denne andel faldet til 40,0 pct. Det fremgår endvidere af tabellen, at mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad gifter sig med en person bosat i udlandet end kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 48,3 pct. af mandlige indvandrere og efterkommere, der blev gift i 2004, indgik ægteskab med en person bosat i udlandet i 2004, mens det samme gjorde sig gældende for 31,6 pct. af kvinderne. I modsætning til antallet af indgåede ægteskaber med personer bosat i udlandet, er antallet af vielser mellem indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande bosat i Danmark steget fra 2001 til Mellem 2001 og 2004 kunne der observeres en stigning i antallet af indgåede ægteskaber med en indvandrer bosat i Danmark fra 705 til 877 personer (stigning på 24,4 pct.), jf. tabel 1.8. Endvidere lå stigningen i antallet af personer, der gifter sig med en efterkommer, på 62,3 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af, at det samlede antal personer fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift, er faldet med 24,5 pct. fra 2001 til Reduktionen i antallet af personer, der er blevet gift med en person bosat i udlandet kan være blandt hovedforklaringerne på dette fald. Det skal også tilføjes, at det samlede antal af gifte indvandrere og efterkommere er lidt højere i 2004, end det var i

49 Tabel 1.9 viser udviklingen i den hyppigste ægteskabsalder fra 2001 til 2004, dvs. før og efter ændringen af udlændingeloven. For indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande lå den hyppigste alder ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet på 20 år i 2001, jf. tabel 1.9. Efter en stigning til 25 år i 2003, lå den hyppigste alder for indgåelse af ægteskab for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på 24 år i Denne stigning i den hyppigste alder ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet indikerer, at de skærpede ægtefællesammenføringsregler, herunder især 24- års reglen, kan have påvirket beslutningen om indgåelse af ægteskab. Denne ændring i ægteskabsmønsteret fremgår også ved sammenligning af udviklingen i den hyppigste alder for indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet og den hyppigste alder for indgåelse af ægteskab med en person bosat i Danmark. For indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som blev gift med en indvandrer bosat i Danmark, lå den hyppigste vielsesalder på 26 år, både i 2003 og Ved indgåelse af ægteskab med en efterkommer lå den hyppigste vielsesalder på 19 og 23 9 år i 2004 og på 22 år i For indvandrere og efterkommere, som er blevet gift med en dansker i 2004, lå den hyppigste alder på 26 år, hvilket er lavere end i 2003 (29 år) og i de forrige år. Dermed er den hyppigste vielsesalder vokset mest blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der giftede sig med en person bosat i udlandet. Tabel 1.9: Hyppigste alder for indgåelse af ægteskab med en dansker, en indvandrer, en efterkommer 1 og en person bosat i udlandet 2 blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Bosat i udlandet Dansker Indvandrer Efterkommer år 28 år 24 år 22 år år 26,28 år 24 år 22 år år 28 år 20,24 år 22 år år 29 år 26 år 22 år år 26 år 26 år 19,23 år Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 1999, 2000, 2001, 2003 og Personer bosat i udlandet, var bosat i udlandet den 1. januar 1999, 2000, 2001, 2003 og Antallet af indgåede ægteskaber var ens for personer i alderen 19 og 23 år. 48

50 Figur 1.9 viser andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der i alderen under og over 24 år er blevet gift med enten en person bosat i udlandet eller en person bosat i Danmark. Figur 1.9: Andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande 1 i alderen under 24 år eller 24 år og derover, der er blevet gift i 2001, 2003 og 2004, fordelt på ægtefællens baggrund 120% 100% 80% 32,9% 39,2% 56,5% 58,6% 56,9% 60,5% 60% 40% 20% 67,1% 43,5% 41,4% 60,8% 43,1% 39,5% 0% 2001: under 24 år 2003: under 24 år 2004: under 24 år 2001: 24 år eller derover 2003: 24 år eller derover 2004: 24 år eller derover Gift med en person bosat i udlandet Gift med en person bosat i Danmark Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik 1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001, 2003 samt Det ses af figuren, at andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en person bosat i udlandet, er faldet markant mellem 2001 og Til gengæld ligger andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande, der har giftet sig med en person bosat i udlandet, på omtrent samme niveau i 2003 og Dette gælder både indvandrere og efterkommere under 24 år og indvandrere og efterkommere i alderen 24 år og derover. Ovenstående tal bekræfter således fortsat, at de skærpede betingelser for at få en ægtefælle til Danmark, herunder 24-års-reglen, har ændret ægteskabsmønstrene blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande markant. Især er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en person bosat i udlandet, faldet væsentligt. 49

51 1.9 Geografisk fordeling af indvandrere og efterkommere i Danmark Dette afsnit omhandler den geografiske fordeling af udlændinge i Danmark pr. 1. januar Først belyses fordelingen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i Danmark. Herefter redegøres der for fordelingen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og de ti kommuner med den største andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande angives. Endelig beskrives, i forlængelse af årbogens tema, hvordan 0-15-årige udlændinge fra ikke-vestlige lande fordeler sig i forhold til kommunernes samlede antal børn og unge inden for denne aldersgruppe. Figur 1.10 illustrerer den geografiske fordeling af udlændinge fra vestlige lande i procent af kommunernes indbyggertal. Det fremgår af figuren, at fordelingen er skæv, og at flest udlændinge fra vestlige lande er bosat i Sønderjylland, i hovedstadsområdet, langs Nordsjællands østkyst samt i større bykommuner. En væsentlig forklaring på, at der i Sønderjylland er en relativ stor koncentration af udlændinge fra vestlige lande er selvsagt, at mange tyskere bor i dette område. Fx udgør tyskere 83 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i Bov Kommune, som med sine 11,5 pct. udlændinge fra vestlige lande er den kommune, der har den største andel af udlændinge fra vestlige lande. Forklaringen på den store andel af udlændinge fra vestlige lande i Nordsjælland er, at der bor en stor andel af nordmænd og svenskere, samt at mange EU borgere og nordamerikanere er bosat her. 50

52 Figur 1.10: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar ,6-1,6 pct, 1,7-2,2 pct, 2,3-3,0 pct, 3,1-4,1 pct, 4,2-11,5 pct, Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef 13, samt Danmarks Statistik, www. statistikbanken.dk, Bef 1A. Note: I bilag A3 forklares konstruktionen af Danmarkskortet. Andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i de danske kommuner fordeler sig således: I 182 kommuner ligger andelen på under 2 pct. I 75 kommuner udgør indvandrere og efterkommere fra vestlige lande mellem 2 og 4 pct., mens deres andel ligger på over 4 pct. i 14 kommuner. Til sammenligning lå kommunernes andel af udlændinge fra ikke-vestlige lande mellem 0 og 25,2 pct. af indbyggertallet pr. 1. januar Heraf havde

53 kommuner en befolkningsandel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande på under 2 pct., i 97 kommuner lå andelen mellem 2 og 3,9 pct., i 50 kommuner lå andelen mellem 4 og 9,9 pct., og 10 kommuner havde en andel på over 10 pct. Den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er vist i figur Figuren viser, at befolkningsandelen varierer meget imellem kommunerne. Det skyldes, at de fleste indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i dag er bosat i hovedstadsområdet og i større bykommuner. Omvendt har mindre landkommuner en lille andel af udlændinge fra ikke-vestlige lande. Blandt årsagerne til den ujævne fordeling skal det fremhæves, at mange af de indvandrere, som bor i hovedstadsområdet og i de større danske byer, kom til landet før integrationsloven fra 1999, og dermed før reglerne om boligplacering trådte i kraft. Der er også andre forhold, som kan have betydning for den geografiske fordeling af udlændinge, herunder antallet af almene boliger i kommunen, fertilitet, kulturelle fællesskaber og familiemæssige bånd. I forlængelse heraf ses der, i kapitel 3, bl.a. nærmere på boligplaceringen af flygtninge, mens kapitel 4 bl.a. omhandler befolkningssammensætningen i udsatte boligområder. 52

54 Figur 1.11: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar ,4-2,2 pct, 2,3-3,7 pct, 3,8-6,7 pct, 6,8-8,6 pct, 8,7-25,2 pct, Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef X, samt Danmarks Statistik, www. statistikbanken.dk, Bef 1A. Note: I bilag A3 forklares konstruktionen af Danmarkskortet. Tabel 1.10 viser de ti kommuner, som pr. 1. januar 2005 havde den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i forhold til kommunernes indbyggertal. Herudover viser tabellen, hvilken andel de 0-15-årige udlændinge fra ikke-vestlige lande udgør af alle 0-15-årige i de ti kommuner. Ishøj er med sine 25,2 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande den kommune i Danmark, som har den højeste koncentration af udlændinge 53

55 fra ikke-vestlige lande i forhold til indbyggertallet. I 2005 er mere end hver fjerde af kommunens borgere således en udlænding fra et ikke-vestligt land. Tabel 1.10: De ti kommuner med den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2005 Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande som andel af kommunens samlede indbyggertal 0-15-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som andel af alle 0-15-årige i kommunen Kommune Ishøj 17,5 % 25,2 % 29,3 % 34,6 % Brøndby 11,8 % 20,2 % 21,9 % 30,8 % Albertslund 13,6 % 19,6 % 21,4 % 26,6 % Høje-Taastrup 9,5 % 14,5 % 17,2 % 21,2 % Karlebo 9,1 % 14,0 % 14,7 % 19,3 % København 8,9 % 13,7 % 19,2 % 24,3 % Farum 7,9 % 11,2 % 12,4 % 13,9 % Herlev 6,7 % 11,1 % 11,6 % 16,0 % Hvidovre 6,4 % 10,3 % 11,3 % 14,8 % Rødovre 4,7 % 10,0 % 8,9 % 15,5 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 og Bef29, samt Danmarks Statistik, Bef1A. Sammen med Ishøj udgør Brøndby og Albertslund Kommuner de tre kommuner i Danmark, som havde flest udlændinge fra ikke-vestlige lande i forhold til kommunernes indbyggertal pr. 1. januar Disse kommuner havde endvidere den største andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen 0 til 15 år, idet mere end hver fjerde af de 0-15-årige i Albertslund og Brøndby Kommuner og mere end hver tredje af Ishøj Kommunes unge under 16 år var indvandrer eller efterkommer fra et ikke-vestligt land. Blandt kommunerne i tabellen har Brøndby Kommune i perioden 1995 til 2005 oplevet den største tilvækst i andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande. Andelen er her vokset med 8,4 procentpoint siden Til sammenligning har den gennemsnitlige vækst i andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande i de ti viste kommuner været på 5,4 procentpoint i den beskrevne periode. Figur 1.12 viser den geografiske fordeling af 0 til 15-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af alle 0 til 15-årige i kommunerne. I dag har i alt 30 kommuner en befolkningsandel på under 2 pct. af indvandrere 54

56 og efterkommere fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen 0 til 15 år. Den tilsvarende befolkningsandel ligger mellem 2 og 3,9 pct. i 138 kommuner, mens 76 kommuner har en andel på 4 til 9,9 pct. Endelig har 27 kommuner en befolkningsandel af udlændinge fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen på over 10 pct. De to kommuner, der har den største andel af indvandrere og efterkommere i alderen 0 til 15 år, er Brøndby og Ishøj med en andel på henholdsvis 30,8 og 34,6 pct. 55

57 Figur 1.12: 0-15-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af alle 0-15 årige i kommunerne, pr. 1. januar ,2 pct, 3,3-5,6 pct, 5,7-9,9 pct, 10-13,6 pct, 13,7-34,6 pct, Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef X, samt Danmarks Statistik, www. statistikbanken.dk, Bef 1A. Note: I bilag A3 forklares konstruktionen af Danmarkskortet 1.10 Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Danmarks Statistik udarbejder årligt en række fremskrivninger over udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Disse fremskrivninger bygger på forudsætninger om en række mere eller mindre forudsigelige forhold såsom fremtidig indvandring, udvandring, fertilitet (dvs. fødselshyppighed), 56

58 dødelighed mv. De her præsenterede fremskrivninger bygger på forudsætninger, der fremgår af faktaboks 1.2. Den største usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne knytter sig til forudsætningerne om fertilitet og vandringer. Ved 2005-fremskrivningen benyttes der to sæt forudsætninger, svarende til to befolkningsgrupper: indvandrere fra ikkevestlige lande og alle øvrige befolkningsgrupper under ét. For indvandrere fra ikke-vestlige lande sættes fertiliteten i 2005 til 2,3, og det forudsættes, at den vil falde til 2,1 i 2030 for derefter at blive konstant. For alle øvrige befolkningsgrupper sættes fertiliteten i 2005 til 1,79. Det forventes endvidere, at fertiliteten for alle øvrige befolkningsgrupper vil stige til 1,80 i 2030 og derefter bliver konstant. I befolkningsfremskrivningerne tages der højde for den faldende indvandring, bl.a. som resultat af stramningerne i udlændingepolitikken. Det betyder, at der i 2005 forudsættes at ske en indvandring på indvandrere fra ikkevestlige lande, hvilket er lavere end i de foregående år. Udviklingen i indvandringen er påvirket af forskellige økonomiske og politiske faktorer, hvilket er årsagen til, at fremskrivningernes resultater bør fortolkes med større varsomhed, jo længere ud i fremtiden man ser. 57

59 Faktaboks 1.2: Forudsætninger for Danmarks Statistiks fremskrivninger Fertilitet: Ved 2005-fremskrivning benyttes der kun to sæt fertilitetsforudsætninger, som svarer til to befolkningsdele: Indvandrere fra ikke-vestlige lande og alle øvrige grupper under ét. For gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande forventes en aftagende fertilitet fra 2,3 i 2005 til 2,1 i Derefter forventes konstant fertilitet. For alle øvrige grupper forventes en stigende fertilitet fra 1,79 i 2005 til 1,8 i Derefter forventes konstant fertilitet. Overgangshyppigheder: Overgangshyppigheder angiver, hvor stor en del af de nyfødte af henholdsvis indvandrer- og efterkommerkvinder der vil blive klassificeret i gruppen af danskere på grund af faderens gruppetilhørsforhold. Danmarks Statistik sætter følgende overgangshyppigheder for hele perioden: Indvandrere fra vestlige lande: 58,3, indvandrere fra ikke-vestlige lande: 14,3, efterkommere fra vestlige lande: 93,8, efterkommere fra ikke-vestlige lande: 90,0. Dødelighed: Mænd: En stigning i middellevetiden fra 75,3 år i 2005 til 82 år i Kvinder: En stigning i middellevetiden fra 80,0 år i 2005 til 85 år i Indvandring: Indvandringen af personer med dansk oprindelse forudsættes at være på personer i Den årlige indvandring af personer fra vestlige lande forudsættes at stige støt fra personer i 2005 til personer i Den årlige indvandring af personer fra ikkevestlige lande forudsættes at stige støt fra personer i 2005 til personer i 2030, hvorefter raten vil ligge konstant. Der er ikke lavet særskilte forudsætninger for indvandring af efterkommere fra vestlige lande, da indvandringen er meget lille. Den årlige indvandring af efterkommere fra ikke-vestlige lande forudsættes at stige fra 900 i 2005 til i Det sidstnævnte niveau holdes konstant frem til 2050 for alle grupper. Udvandringshyppigheder: Der forudsættes en jævn stigning frem til 2030 på 0,75 pct. for indvandrergrupperne og 0,5 pct. for øvrige grupper. Efter 2030 regnes med konstante hyppigheder. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration for befolkningsfremskrivning 2005 (prog7a). Ifølge Danmarks Statistiks fremskrivninger, jf. tabel 1.11, vil hele befolkningen i Danmark vokse fra personer i 2005 til personer i Dette er en stigning på 1,6 pct. Mens det forudsættes, at antallet af danskere vil falde med 5,1 pct., vil antallet af udlændinge fra vestlige og ikke-vestlige lande vokse med henholdsvis 33,1 pct. og 92,3 pct. Dermed vil andelen af danskere udgøre 85,6 pct. af befolkningen i 2050 mod 91,6 pct. i Dette svarer til et fald på 6 procentpoint. 58

60 Tabel 1.11: Udviklingen i befolkningen opdelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 2005, 2015 og Personer Hele befolkningen Danskere Indvandrere og efterkommere vestlige lande Indvandrere og efterkommere ikke-vestlige lande Procent Hele befolkningen 100,0 % 100,0 % 100,0 % Danskere 91,6 % 89,9 % 85,6 % Indvandrere og efterkommere vestlige lande 2,4 % 2,7 % 3,2 % Indvandrere og efterkommere ikke-vestlige lande 5,9 % 7,3 % 11,2 % Kilde: Danmarks Statistik, Prog7A Ifølge prognosen vil indvandrere og efterkommere således udgøre 14,4 pct. af hele befolkningen i Andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande vil i Danmark vokse med 0,8 procentpoint og i 2050 udgøre 3,2 pct. af hele befolkningen. En større stigning vil kunne observeres blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Her vil andelen af befolkningen stige fra at udgøre 5,9 pct. i 2005 til at udgøre 11,2 pct. i Det er omtrent dobbelt så mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som i En generelt lavere gennemsnitsalder blandt indvandrere end blandt danskere indebærer, at relativt flere indvandrere end danskere er i den erhvervsaktive alder. Som vist i figur 1.13, udgør andelen af indvandrere fra vestlige lande i alderen 16 til 64 år således 79,9 pct. af alle indvandrere fra vestlige lande, mens 85,5 pct. af samtlige indvandrere fra ikke-vestlige lande ligger i denne aldersgruppe. Den tilsvarende andel blandt danskere ligger på 64,5 pct. 59

61 Figur 1.13: Udviklingen i andelen af årige fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danskere Indvandrere: Ikke-vestlige lande Efterkommere: Ikke-vestlige lande Indvandrere: Vestlige lande Efterkommere: Vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 og Danmarks Statistik, Prog7A. Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning af befolkningsudviklingen. Det fremgår af figur 1.13, at både andelen af danskere og indvandrere i den erhvervsaktive alder vil falde frem til Det skønnes, at faldet vil være mest markant blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor andelen vil blive reduceret til 72,7 pct., hvilket svarer til et fald på 12,8 procentpoint i forhold til På trods af denne reduktion, vil andelen af årige blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande stadig være større end blandt danskere og indvandrere fra vestlige lande. Andelen af personer i den erhvervsdygtige alder vil i 2050 udgøre 56,3 pct. for danskere og 71,6 pct. for indvandrere fra vestlige lande. Omvendt var kun få efterkommere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder pr. 1. januar Figuren viser, at andelen af årige efterkommere fra ikke-vestlige lande vil vokse markant frem til 2050 for at udgøre 62,2 pct. af alle efterkommere fra ikke-vestlige lande. I 2005 er kun 20,8 pct. af efterkommere fra ikke-vestlige i den erhvervsaktive alder. Dermed vil andelen af efterkommere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder være højere i 2050 end den tilsvarende andel af danskere. 60

62 Tabel 1.12 viser befolkningsfremskrivningen fra 2005 frem til 2050 for årige fordelt på herkomst og oprindelseslandegrupper. Det forventes, at der i alt vil være færre personer i den erhvervsaktive alder i 2050, hvilket indebærer, at andelen af årige vil udgøre 58,1 pct. af hele befolkningen. I dag er 65,0 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Tabel 1.12: Udviklingen i antallet af årige opdelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 2005, 2015 og Personer Hele befolkningen Danskere Indvandrere og efterkommere vestlige lande Indvandrere og efterkommere ikke-vestlige lande Procent Hele befolkningen 100,0 % 100,0 % 100,0 % Danskere 91,0 % 88,6 % 83,0 % Indvandrere og efterkommere vestlige lande 2,9 % 3,2 % 3,8 % Indvandrere og efterkommere ikke-vestlige lande 6,1 % 8,2 % 13,2 % Kilde: Danmarks Statistik, Prog7A Faldet i antallet af personer i den erhvervsaktive alder kan henføres til en markant reduktion i antallet af danskere i alderen 16 til 64 år frem til Det forventes, at antallet af danskere i den erhvervsaktive alder i 2015 og 2050 vil være faldet med henholdsvis 4,0 pct. og 17,2 pct. i forhold til Antallet af udlændinge fra vestlige lande i alderen 16 til 64 år vil derimod vokse med 18,9 pct., mens antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder vil vokse med 97,8 pct. Det skønnes således, at der vil ske en fordobling i antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder i perioden 2005 til Faldet i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder, mens antallet af udlændinge i samme aldersgruppe vokser frem til 2050 betyder, at antallet af udlændinge i den erhvervsaktive alder udgør en stadig større andel af hele befolkningen i alderen 16 til 64 år. 17,0 pct. af personer i den erhvervsaktive alder vil i 2050 være indvandrere eller efterkommere. Den tilsvarende andel ligger i dag på 9,0 pct. 61

63 1.11 Repatriering I dette afsnit ses der nærmere på kommunernes repatrieringsindsats, som har til formål at støtte udlændinges repatriering i forbindelse med rejse til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Rammerne for indsatsen reguleres af repatrieringsloven, som blev vedtaget i 1999 og trådte i kraft den 1. januar Repatrieringsloven gælder for flygtninge, familiesammenførte til flygtninge eller familiesammenførte til andre. Loven omfatter ikke personer, som har dansk statsborgerskab eller statsborgerskab i et af de nordiske lande, i et EU-land, et EØS-land eller i Schweiz. Dog kan integrationsministeren efter ansøgning beslutte, at udlændinge med ønske om at repatriere, som ikke er omfattet af loven, kan anses som omfattet af repatrieringsloven. Repatrieringslovens formål er at give udlændinge det bedst mulige grundlag for at tage stilling til og eventuelt beslutte sig for at repatriere. Endvidere skal loven støtte udlændinges repatriering. Loven sætter med det udgangspunkt rammerne for, hvornår og hvorledes der ydes økonomisk støtte i forbindelse med udlændingenes tilbagevenden til deres hjemland eller tidligere opholdsland. I de tilfælde, hvor udlændingen ikke har midlerne hertil, skal kommunen ifølge repatrieringsloven yde hjælp til repatriering i form af støtte til hjemrejse, hjælp til etablering i hjemlandet eller i det tidligere opholdsland, hjælp til sygeforsikring samt transport af eller køb af beskæftigelsesfremmende udstyr mv. Endvidere kan kommunen efter ansøgning yde en månedlig reintegrationsbistand til udlændinge, der opfylder en række betingelser, jf. afsnittet nedenfor om regler for hjælp til repatriering. I det følgende beskrives reglerne for hjælp til repatriering nærmere, hvorefter der ses på, hvor mange personer der har modtaget hjælp til repatriering i de seneste år. Endelig belyser afsnittet aktiviteten i forhold til reintegrationsbistanden. 10 Repatrieringsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 21. af 15. januar

64 Regler for hjælp til repatriering Kommunen forestår udbetaling af hjælp til repatriering, efter at udlændingen har ansøgt herom, såfremt udlændingen ikke selv har midler hertil. I faktaboks 1.3 er de forskellige typer udgifter, som kommunerne kan yde tilskud til, anført. Faktaboks 1.3: Hjælp til repatriering efter gældende regler i 2005 Der kan ydes hjælp til: 1. Rejseudgifter 2. Transportudgifter til personlige ejendele (maks. 2 m 3 ) 3. Transportudgifter til nødvendigt erhvervsudstyr (maks kr.) 4. Hjælp til etablering (maks kr. for personer over 18 år og maks kr. for personer under 18 år) 5. Udgifter til køb og transport af erhvervsudstyr, som kan fremme beskæftigelsesmulighederne i hjemlandet (henholdsvis maks kr. og kr.) 6. Udgifter til sygeforsikring i et år i hjemlandet 7. Udgifter til lægeordineret medicin (maks. et års forbrug) 8. Udgifter til nødvendige personlige hjælpemidler (maks. et års forbrug/maks kr.) 9. Hjælp til nødvendig vaccination i Danmark. Kilde: Repatrieringsloven 7, jf. Lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar Regulerede satser pr. 1. januar Der kan modtages hjælp til repatriering én gang. Den enkelte udlænding kan i den forbindelse modtage økonomisk støtte til mere end én af de angivne udgiftstyper. Kommunen kan træffe beslutning om, at repatrieringsydelsen skal tilbagebetales, hvis særlige grunde taler herfor, som fx hvis udlændingen har givet urigtige oplysninger eller ikke har gjort et oprigtigt forsøg på at repatriere. Regler for reintegrationsbistand I henhold til repatrieringsloven kan kommunerne efter ansøgning yde en løbende månedlig reintegrationsbistand, hvis den pågældende udlænding opfylder en række betingelser, herunder betingelsen om at være over 65 år eller være berettiget til at modtage førtidspension. Det er også muligt at få tilkendt repatrieringsbistand, hvis man er fyldt 55 år og på grund af sin helbredstilstand eller lignende ikke vurderes at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet eller tidligere opholdsland. 63

65 Reintegrationsbistanden kan enten gives i en femårig periode eller som en livslang ydelse. Muligheden for, at kommunerne kan yde reintegrationsbistand som en livslang ydelse, er indført med den ændring af repatrieringsloven, som trådte i kraft den 1. januar Den livslange månedlige ydelse er 80 pct. af satsen for den månedlige ydelse i den femårige periode. Reintegrationsbistandens størrelse skal afspejle prisniveauet i hjemlandet eller tidligere opholdsland, som den enkelte udlænding ønsker at vende tilbage til. Alt efter hvilket land, der er destination for den enkeltes repatriering, udbetales en ydelse, som størrelsesmæssigt hænger sammen med det pågældende lands prisniveau. De lande, hvor det er muligt at repatriere til, er således opdelt i fire landegrupper med fire tilhørende forskellige ydelsessatser. 11 Det resulterer i følgende satser for reintegrationsbistanden. Faktaboks 1.4: Reintegrationsbistandens størrelse i 2005 Satser for reintegrationsbistanden Den femårige ordning Den livslange ordning Landegruppe kr. pr. md. 800 kr. pr. md. Landegruppe kr. pr. md kr. pr. md. Landegruppe kr. pr. md kr. pr. md. Landegruppe kr. pr. md kr. pr. md. Kilde: Bekendtgørelse om reintegrationsbistandens størrelse, bekendtgørelse nr. 28 af 21. januar Udviklingen på repatrierings- og reintegrationsbistandsområdet Figur 1.14 viser, at der er væsentlige forskelle fra år til år med hensyn til, hvor mange der vælger at repatriere og modtage hjælp efter repatrieringsloven, og til hvilke lande de repatrierer. Årsagerne hertil skal søges i forholdene i de pågældende hjemlande, flygtningestrømmes udspring og verdenssituationens udvikling gennem tiden. 11 For nærmere oplysninger om hvilke lande der indgår i de fire landegrupper, henvises der til bekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 2004 om reintegrationsbistandens størrelse. 64

66 Figur 1.14 Antal repatrieringer fra Danmark, der modtog hjælp til repatriering, fordelt på oprindelsesland, Bosnien-Hercegovina Afghanistan Irak Somalia Øvrige lande Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, 2005 samt Dansk Flygtningehjælp, Note: Bosnien-Hercegovina omfatter Bosnien-Hercegovina Føderationen og Republika Srpska. Figuren viser antallet af repatrierede, der modtog hjælp til repatriering, fordelt på udvalgte oprindelseslande i perioden 2000 til Det fremgår, at antallet af repatrieringer var størst i 2004, hvor 267 personer vendte tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. I 2004 udgjorde udlændinge fra Irak mere end halvdelen af samtlige repatrierede, ligesom irakerne udgjorde en betragtelig andel i Det til forskel fra årene 2000 og 2001, hvor udlændinge fra Bosnien-Hercegovina udgjorde den største andel af det samlede antal repatrierede. Det fremgår desuden, at somaliernes andel af de repatrierede er faldet i perioden fra 2002 til 2004, mens personer fra Afghanistan i 2004 er repatrieret i mindre omfang end i Ifølge oplysninger fra Dansk Flygtningehjælp er der registreret 66 repatrierede udlændinge i første halvår I denne periode udgjorde irakerne den største gruppe og udlændinge fra Bosnien-Hercegovina den næststørste gruppe. Antallet af reintegrationsbistandsmodtagere fordelt på landegrupper er angivet i tabel Som nævnt i faktaboks 1.3 udbetales der forskellige satser afhængigt af landegruppe samt, om ydelsen udbetales i en femårig periode eller som 65

67 en livslang ydelse. Hovedparten af de reintegrationsbistandsmodtagere, som tabellen omfatter, er tildelt støtte efter den femårige ordning. Dette skyldes hovedsageligt, at det først blev muligt at ansøge om reintegrationsbistand efter den livslange ordning pr. 1. januar Tabel 1.13: Antal reintegrationsbistandsmodtagere fordelt på landegrupper, (1. halvår) Landegruppe 1 Landegruppe 2 Landegruppe 3 I alt (1. halvår) Kilde: Den Sociale Sikringsstyrelse. Note: I perioden er der ingen eksempler på, at der er ydet reintegrationsbistand til udlændinge fra lande inden for landegruppe 4. Tabellen omfatter af den grund kun landegrupperne 1 til 3. Tabellen omfatter modtagere af reintegrationsbistand efter den femårige ordning, og for 2004 og 1. halvår 2005 også reintegrationsbistandsmodtagere efter den livslange ordning. 1 I 2004 modtog 15 udlændinge reintegrationsbistand efter repatrieringslovens 1, stk. 2 om livslang ydelse. Pr. 30. juni 2005 var dette antal på 33. Tabellen viser, at der primært udbetales reintegrationsbistand til udlændinge, som er repatrieret til lande inden for landegruppe 2, herunder Bosnien- Hercegovina og Iran. Siden repatrieringsloven trådte i kraft, har der ikke været eksempler på, at udlændinge er tildelt reintegrationsbistand efter satsen hørende til landegruppe 4, som bl.a. omfatter Australien og USA. Figur 1.15 viser antallet af personer fordelt på alder, der, ifølge oplysninger fra Den Sociale Sikringsstyrelse 12, modtog reintegrationsbistand i perioden 2000 til Figuren viser, at antallet af reintegrationsbistandsmodtagere er steget siden indførelsen af repatrieringsloven pr. 1. januar Det skyldes bl.a., at den første femårige ydelsesperiode, som fulgte af lovens ikrafttræden, først kunne konstateres at være fuldt indfaset pr. 1. januar I løbet af 2004 blev alle reintegrationssager overdraget til Den Sociale Sikringsstyrelse fra kommunerne, som hidtil havde mulighed for at udbetale ydelsen. De sager, som kommunerne administrerede i perioden 2000 til 2003 er ikke omfattet af opgørelsen over sager, som danner grundlag for gennemgangen i dette afsnit. Imidlertid vurderes antallet af sager, som kommunerne varetog i perioden, at være meget begrænset. 66

68 Figur 1.15: Antallet af udlændinge, som modtog reintegrationsbistand, fordelt på alder, >64 år år <55 år Kilde: Den Sociale Sikringsstyrelse. Som det fremgår af figuren, er de fleste modtagere af reintegrationsbistand 65 år eller derover. Disse personer fordeler sig nogenlunde ligeligt på køn. Et år efter den del af reintegrationsloven, som vedrører den livslange ydelsesperiode, trådte i kraft den 1. januar 2004, modtog ca. 9 pct. af alle reintegrationsbistandsmodtagerne støtte efter lovens bestemmelser herom. Nyere opgørelser viser, at denne andel er stigende i Pr. 30. juni 2005 modtog 16 pct. af alle reintegrationsbistandsmodtagerne således den livslange ydelse. 67

69 Figur 1.16: Udlændinge, der modtog reintegrationsbistand, fordelt på repatrieringsland, Bosnien-Hercegovina Iran Vietnam Øvrige Kilde: Den Sociale Sikringsstyrelse. Figur 1.16 angiver udviklingen fra 2000 til 2004 i antallet af personer i de fire største persongrupper blandt reintegrationsbistandsmodtagerne. I denne periode er langt de fleste udlændinge repatrieret til Bosnien-Hercegovina. De næststørste persongrupper af udlændinge er betydeligt mindre. Dette er personer, som er vendt tilbage til Iran eller Vietnam. 68

70 2. Asyl, familiesammenføring samt ophold i forbindelse med erhverv og studie mv. Der har siden 1973 været indvandringsstop i Danmark. Indvandringsstoppet betyder, at en udlænding skal have opholdstilladelse for at opholde sig i landet i længere tid, og at en sådan tilladelse kun gives i de tilfælde, som er nævnt i den danske udlændingelovgivning herunder som følge af Danmarks internationale forpligtelser 13. Dog kan nordiske statsborgere arbejde og studere i Danmark uden at søge om tilladelse. I dette kapitel beskrives en række nøgletal for udlændinge, der har søgt om ophold i Danmark. Kapitlet indledes med en forklaring af datagrundlaget for asyl- og opholdsstatistikken. Derefter følger en præsentation af de grundlag, hvorpå der gives opholdstilladelse i Danmark samt en oversigt over det samlede antal meddelte opholdstilladelser i perioden 2000 til I afsnit 2.3 er en kort beskrivelse af det danske asylsystem efterfulgt af en oversigt over antallet af asylansøgere i Danmark. Endvidere indeholder kapitlet en kort beskrivelse af ansøgningsprocessen ved familiesammenføring samt en oversigt over antallet af personer, der har søgt om familiesammenføring siden Sideløbende belyses, hvor mange personer der har fået opholdstilladelse i Danmark og på hvilket grundlag. 2.1 Asyl- og opholdsstatistik Statistikken på asyl- og opholdsområdet omfatter opgørelser over udlændinges adgang til og ophold i Danmark. Statistikken er opdelt på opgørelser vedrørende asyl, familiesammenføring, EU/EØS-opholdsbeviser 14 samt opholdstilladelser af erhvervs- og studiemæssig karakter herunder praktikanter, specialister, forskere og uddannelsessøgende. Tallene opgøres ud fra Udlændingeregistret mv., som er et elektronisk sags- og journaliseringssystem. Udlændingeregistret indeholder oplysninger om udenlandske statsborgere, der har eller har haft en sag under behandling efter udlændingelovens bestemmelser eller andre bestemmelser i forlængelse heraf. Udlændinge, der får opholdstilladelse, registreres i CPR-registret, når de indrejser og indgår først herefter i det samlede befolkningstal for Danmark. 13 Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, 2005, s Definitionen af EU/EØS-opholdsbeviser findes i bilag A1. 69

71 2.2 Ophold i Danmark Personer, der rejser ind i Danmark, kan få opholdstilladelse på forskellige grundlag. De kan bl.a. meddeles asyl og dermed få flygtningestatus, de kan få familiesammenføring, de kan få EU/EØS-opholdsbevis (gives kun til EU/EØSborgere), og de kan få opholdstilladelser med henblik på et særligt tidsbegrænset erhvervs- eller studierelateret ærinde i Danmark som f.eks. specialister, praktikanter, studerende og au pairer. I sidstnævnte kategori indgår også tilladelser til lønarbejde til borgere fra de nye EU-lande efter overgangsordningens bestemmelser 15. Fra 2001 til 2003 faldt antallet af meddelte opholdstilladelser fra til , men er siden steget til i 2004, svarende til en stigning på 8,5 pct. fra 2003 til Tabel 2.1 giver en samlet oversigt over antallet af meddelte opholdstilladelser inden for de forskellige kategorier i perioden 2000 til Overgangsordningen for de nye EU-lande gennemgås i afsnit

72 Tabel 2.1: Udviklingen i antal meddelte opholdstilladelser fordelt på kategorier, Kategori Andel 2004 (A) Asyl mv % - heraf flygtningestatus % - herunder konventionsstatus % - herunder b-status < 1 % - herunder de facto-status < 1 % - heraf andet grundlag % - herunder humanitær opholdstilladelse % (B) Familiesammenføring % - heraf ægtefæller/faste samlevere % (C) Erhverv og studie mv % - heraf lønarbejde og selvstændigt erhverv % - heraf lønarbejde til personer fra de nye EU-lande % - heraf jobkort-ordningen/specialister mv % - heraf uddannelse % - heraf praktikanter % - heraf au pairer % (D) EU/EØS-opholdsbeviser % - heraf lønarbejde % - heraf uddannelse % I alt (A + B + C + D) % Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, Stigningen i det samlede antal af meddelte opholdstilladelser i 2004 skyldes en stigning i antallet af meddelte opholdstilladelser til erhvervs- og studieforløb samt EU/EØS-opholdsbeviser. Denne stigning er så stor, at den opvejer det fald, der har været i antallet af opholdstilladelser til familiesammenførte og flygtninge, bl.a. som følge af ændringerne i udlændingelovgivningen pr. 1. juli Figur 2.1 illustrerer udviklingen i de forskellige typer af meddelte opholdstilladelser. 71

73 Figur 2.1: Udviklingen i antal meddelte opholdstilladelser fordelt på kategorier, Asyl Familiesammenføring Uddannelse Lønarbejde, selvstændigt erhverv, praktikanter, au pairs mv. EU/EØS-opholdsbeviser Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, Opgørelsen over antallet af opholdstilladelser er ikke direkte sammenlignelig med antallet af personer, der rejser ind i Danmark. Dette skyldes for det første, at der kan være en tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for den meddelte tilladelse og tidspunktet for indvandringen. For det andet betyder en opholdstilladelse ikke en øget indvandring i de tilfælde, hvor personen allerede har en opholdstilladelse, eksempelvis som familiesammenført, og efterfølgende søger om ophold på andet grundlag. For det tredje kan der være tilfælde, hvor en opholdstilladelse ikke benyttes, fordi den pågældende udlænding aldrig indrejser i landet. Endelig er det muligt for statsborgere fra de nordiske lande frit at tage ophold i Danmark uden at have opholdstilladelse. 2.3 Det danske asylsystem Udlændinge skal rejse ind i Danmark for at kunne søge om asyl. Herudover kan personer, der allerede befinder sig lovligt i Danmark, men ønsker beskyttelse som flygtninge, søge om asyl Før 1. juli 2002 havde udlændinge desuden mulighed for at indgive ansøgning om asyl ved en dansk repræsentation i udlandet, såfremt de havde tilknytning til Danmark. Denne mulighed eksisterer dog ikke længere. 72

74 Når en asylansøgning indgives i Danmark, tager Udlændingestyrelsen stilling til, om sagen skal behandles her i landet eller i et andet EU-land, eller om ansøgeren eventuelt skal afvises til et sikkert tredjeland uden for EU. Dublinkonventionen regulerer, hvilket EU-land der har ansvaret for at behandle en asylansøgning og har til formål at sikre, at en asylansøgning behandles i ét og kun ét EU-land. Det fremgår af tabel 2.2, at Danmark i 1997 til 2004 har tilbagesendt markant flere asylansøgere til andre EU-lande, end Danmark har modtaget i medfør af Dublin-konventionen. I 2004 var forskellen mellem antallet af tilbagesendte asylansøgere og antallet af modtagne asylansøgere væsentlig mindre end gennemsnittet for hele perioden fra 1997 til Tabel 2.2: Fremsættelse af anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen, (antal personer) Antal Andel Antal Andel Dansk fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen Fremsatte anmodninger i alt % % - Heraf accepteret ,0 % ,3 % - Heraf nægtet 783 7,5 % 49 4,4 % - Heraf verserende sager ultimo perioden 48 0,5 % 48 4,3 % Anden EU-stats fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen Fremsatte anmodninger i alt % % - Heraf accepteret ,3 % ,1 % - Heraf nægtet ,3 % ,0 % - Heraf verserende sager ultimo perioden 135 3,4 % ,9 % Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, Note: Dublin-konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. september Asylproceduren - fra det tidspunkt, hvor asylansøgeren indgiver en asylansøgning til myndighederne, til det tidspunkt, hvor sagen bliver endeligt afgjort beskrives i figur

75 Figur 2.2: Den typiske sagsgang i spontane asylsager Ankomst og indkvartering 1. Udlændinge, der indrejser og søger asyl i Danmark (spontane asylansøgere), registreres af politiet og indkvarteres på et modtagecenter (fx i dag center Sandholm). 2. Udlændingestyrelsen vurderer, om Danmark eller et andet EU-land er ansvarlig for asylansøgningens behandling efter Dublin-konventionen. Denne proces kan tage op til 6 mdr. Hvis asylansøgeren er kommet til Danmark fra et ikke-eu-land, undersøger Udlændingestyrelsen om asylansøgeren kan afvises til dette land. Afvisning kan kun ske til sikre lande. Behandling af asylsagen i Danmark 3. Hvis asylansøgere ikke overføres eller afvises. Jf. pkt. 2, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at det er Danmark, der er ansvarlig for at behandle deres asylsag. 4. Udlændingestyrelsen viser asylansøgeren en video om asylproceduren. Samtidig får asylansøgeren udlevet en vejledning om asylproceduren og om asylansøgeres rettigheder og pligter i Danmark. Efter at have set asylvideoen udfylder asylansøgeren et skema, som danner grundlag for den senere asylsamtale. Asylsamtale 5. Udlændingestyrelsen interviewer asylansøgeren på baggrund af oplysningerne i det udfyldte skema. Herefter afgøres det, om sagen skal fortsætte i normalprocedure eller i åbenbart grundløsprocedure. Dublin-konventionen A. Hvis asylansøgeren er indrejst fra et EU-land, retter Udlændingestyrelsen henvendelse til det relevante EU-land med anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse af asylansøgeren. B. Asylansøgeren overføres til dette land, hvis landet accepterer det. C. Asylansøgeren kan klage over en afgørelse efter Dublin-konventionen til Integrationsministeriet, men asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark, mens ministeriet behandler klagen. eller Afvisning A. Udlændingestyrelsens beslutning om afvisning til et sikkert land bliver meddelt asylansøgeren. B. Asylansøgeren kan klage over afvisningen til Integrationsministeriet, men asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark, mens klagen behandles. C. Asylansøgeren udsendes hurtigst muligt. Åbenbart grundløs-procedure A. Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at ansøgningen er grundløs, sendes sagen til Dansk Flygtningehjælp. B. Er Dansk Flygtningehjælp enig i styrelsens vurdering, får asylansøgeren afslag uden mulighed for at klage og skal udrejse straks. Er Dansk Flygtningehjælp uenig, indbringes sagen normalt for Flygtningenævnet, jf. pkt. 7b-10. C. Asylansøgere, som er meddelt afslag på asyl af Udlændingestyrelsen, har mulighed for at søge om opholdstilladelse af humanitære grunde, jf. pkt. 11. Normalprocedure 6. Udlændingestyrelsen vurderer, om sagen kan afgøres på det foreliggende grundlag, eller om der skal indhentes flere oplysninger. Der meddeles enten tilladelse eller afslag med klageadgang til Flygtningenævnet. Opholdstilladelse 7a. Hvis asylansøgeren får asyl, beslutter Udlændingestyrelsen samtidig, i hvilken kommune han eller hun skal bo. Kommunen står herefter for integrationen af flygtningen og er ansvarlig for fx at tilbyde flygtningen et introduktionsprogram. Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, Afslag 7b. Hvis asylansøgeren får afslag, sendes sagen automatisk til Flygtningenævnet. 8. Asylansøgeren får beskikket an advokat. 9. Møde i Flygtningenævnet. Sagen forelægges som udgangspunkt mundtligt for nævnet. 10. Flygtningenævnet kan fastholde afgørelsen om afslag, og asylansøgere skal således udrejse straks. Nævnet kan også ændre den og meddele asyl. Humanitær opholdstilladelse 11. Asylansøgere, som er meddelt afslag på asyl af Udlændingestyrelsen, har mulighed for at søge om opholdstilladelse af humanitære grunde. Integrationsministeriet behandler sådanne ansøgninger. 74

76 2.4 Asylansøgere i Danmark Antallet af asylansøgere kan opgøres på forskellige måder. Bruttoansøgertallet angiver samtlige personer, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark - uanset om de får deres asylsag realitetsbehandlet i Danmark, og uanset om de allerede har et andet opholdsgrundlag, fx som familiesammenførte. Registreringstallet angiver, hvor mange personer der får realitetsbehandlet deres asylsag i Danmark. Bruttoansøgertallet Bruttoansøgertallet viser, som skrevet ovenfor, det samlede antal personer, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark. Af tabel 2.3 ses udviklingen i bruttoansøgertallet fra 1999 til 2004 fordelt på oprindelsesland. Tabel 2.3: Udviklingen i bruttoansøgertallet fordelt på oprindelseslande, Afghanistan Bosnien-Hercegovina Irak Rusland Serbien og Montenegro Somalia Statsløse palæstinensere Øvrige I alt Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, Det fremgår af tabellen, at bruttoansøgertallet i 2004 er faldet til omkring en fjerdedel af tallet for Det skyldes især et fald i asylansøgninger fra personer fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro samt Irak. Registreringstallet Bruttoansøgertallet angiver ikke, hvor mange der får deres asylsag realitetsbehandlet i Danmark. Nogle personer udsendes til et sikkert tredjeland, overføres/tilbageføres til et andet EU-land efter Dublin-konventionen eller forsvinder/frafalder deres ansøgning i den indledende asylfase. Registreringstallet angiver antallet af spontane asylansøgere, som får realitetsbehandlet deres asylsag i Danmark. Registreringstallene for årene 1999 til 2004 fremgår af tabel

77 Tabel 2.4: Udviklingen i antallet af realitetsbehandlede asylansøgninger/registreringstallet fordelt på oprindelseslande, Afghanistan Bosnien-Hercegovina Irak Rusland Serbien og Montenegro Somalia Statsløse palæstinensere Øvrige I alt Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, Antallet af asylsager optaget til realitetsbehandling var i I 2000 steg tallet til asylasager. Siden er tallet faldet markant. Således var der personer, der i 2004 fik deres asylsag realitetsbehandlet. Dette svarer til et fald på 41 pct. alene fra 2003 til Meddelte opholdstilladelser til flygtninge Asylansøgere, der opfylder betingelserne i FN s flygtningekonvention 17, kan få opholdstilladelse i Danmark. Ifølge konventionen er en flygtning en person, der nærer velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser, og som befinder sig uden for sit hjemland eller tidligere opholdsland. Ud over beskyttelse til konventionsflygtninge 18 gives opholdstilladelse med beskyttelsesstatus, hvis ansøgeren ved tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Endelig gives der hvert år opholdstilladelse til et antal kvoteflygtninge. De kvoteflygtninge, der kommer til Danmark, udvælges af Udlændingestyrelsen blandt en gruppe personer, der af UNHCR er anerkendt som flygtninge med et 17 Disse betingelser beskrives bl.a. i Udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og udvalgte lande, udarbejdet af Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, februar Definitionen på konventionsflygtninge findes i bilag A1. 76

78 beskyttelsesbehov. Siden 1989 har udgangspunktet for antallet af kvoteflygtninge i Danmark været 500 om året 19. I de tilfælde, hvor en asylansøger meddeles afslag på en asylansøgning, er der mulighed for at give opholdstilladelse på andet grundlag, som fx humanitær opholdstilladelse. Derudover kan der efter endeligt afslag på asyl meddeles opholdstilladelse til uledsagede mindreårige asylansøgere samt til visse asylansøgere på grund af udsendelseshindringer. Endelig kan der gives tilladelse pga. ganske særlige grunde. Før ændringerne af udlændingeloven pr. 1. juli 2002 kunne der gives asyl til såkaldte de facto-flygtninge, som ikke opfyldte betingelserne i FN s flygtningekonvention, men som af andre lignende eller i øvrigt tungtvejende grunde havde en velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb. Bestemmelsen blev afskaffet med ændringerne af udlændingeloven og erstattet af den oven for nævnte beskyttelsesstatus. Asylansøgere, der har ansøgt om asyl før 1. juli 2002, vil fortsat kunne blive meddelt de facto-status. I figur 2.3 ses antallet af meddelte opholdstilladelser i asylsager i perioden 1999 til Figuren viser, at det samlede antal af meddelte opholdstilladelser i asylsager (flygtningestatus eller andet grundlag) er faldet fra 2001 til I 2001 var det samlede antal af meddelte opholdstilladelser i asylsager 6.263, mens antallet i 2004 var faldet til Dette er et fald på ca. 75 pct. 19 Fra 1. juli 2005 (lov nr. 403 af 1. juni 2005) er ordningen blevet ændret, således at kvoten vil kunne bruges mere fleksibelt. Udgangspunktet er stadig, at der er 500 pladser på kvoten om året, men den ændrede ordning betyder, at udlændingemyndighederne inden for en treårig periode vil kunne bruge flere eller færre pladser til kvoteflygtninge efter behov (jf. Udlændingestyrelsens hjemmeside, 20 Disse tal omfatter også asylansøgninger indgivet i udlandet før den 1. juli

79 Figur 2.3: Udviklingen i fordelingen af meddelte opholdstilladelser i asylsager mv., Konventionsstatus Beskyttelsesstatus Andet grundlag fx humanitær opholdstilladelse De facto-status Kvoteflygtninge Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, I 2004 blev de fleste opholdstilladelser i asylsager udstedt til personer med flygtningestatus, hvilket omfatter konventionsstatus, de facto-status, beskyttelsesstatus og kvoteflygtninge. Mens antallet af opholdstilladelser udstedt til personer med flygtningestatus dog er faldende, er opholdstilladelser udstedt på andet grundlag fx humanitære opholdstilladelser nogenlunde stagnerende, hvorfor forskellen mellem de to grupper er faldende. Således blev der i 2004 i alt meddelt opholdstilladelser til personer med flygtningestatus og 547 på andet grundlag, hvilket svarer til, at over en tredjedel af opholdstilladelserne blev givet på andet grundlag. I 2003 udgjorde denne andel knap en fjerdedel. Tabel 2.5 viser, hvordan de meddelte opholdtilladelser fordeler sig på forskellige oprindelseslande i perioden 1999 til Det fremgår af tabellen, at der i 2004 er givet flest opholdstilladelser i asylsager til ansøgere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Rusland samt Serbien og Montenegro. I hele perioden er der for hovedparten af landene tale om et fald i antallet af asyltilladelser mv. I 2004 er der dog sket en stigning i antallet af tilladelser til personer fra Rus- 78

80 land heraf er størstedelen fra Tjetjenien og til personer fra Serbien og Montenegro hvoraf hovedparten er givet som humanitære opholdstilladelser eller midlertidige opholdstilladelser til personer fra Kosovo. Tabel 2.5: Udviklingen i antallet af opholdstilladelser i asylsager mv. fordelt på oprindelseslande, Afghanistan Armenien Bosnien-Hercegovina Burundi Irak Iran Libanon Rusland Rwanda Serbien og Montenegro heraf Kosovo Somalia Sri Lanka Statsløse palæstinensere Syrien Ukraine Vietnam Øvrige I alt Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, Familiesammenføring Personer, der bor fast i Danmark, kan ifølge udlændingeloven blive familiesammenført med deres nærmeste familie, hvis en række betingelser 21 er opfyldt. En ansøgning om familiesammenføring skal normalt indgives ved en dansk ambassade eller et dansk konsulat i udlandet. Efter indgivelse af ansøgningen sendes ansøgningen til Udlændingestyrelsen, som gennemgår ansøgningen og på baggrund af de foreliggende oplysninger træffer en afgørelse i sagen. Ansøgeren kan klage over Udlændingestyrelsens afslag til Integrationsministeriet. 21 Svarende til betingelserne i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. juli

81 En typisk sagsgang i en familiesammenføringssag gennemgås i figur 2.4. Figur 2.4: Oversigt over den typiske sagsgang i familiesammenføringssager 1. Ansøgning indgives Ansøgning skal normalt indgives ved en dansk ambassade eller et dansk konsulat i udlandet. Personen i Danmark Et reference- og oplysningsskema sendes til personen i Danmark, hvori Udlændingestyrelsen anmoder den herboende person om at fremkomme med en række relevante oplysninger til brug for styrelsens sagsbehandling. 2. Behandling af ansøgningen i Udlændingestyrelsen Ansøgning modtages i Udlændingestyrelsen. Alt efter omstændighederne i den enkelte sag foretages et eller flere af de sagsskridt, der er nævnt i boksene til højre, inden Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen på baggrund af alle de foreliggende oplysninger. 3. Tilladelse Hvis betingelserne for familiesammenføring er opfyldt, giver Udlændingestyrelsen en opholdstilladelse. 3. Afslag Hvis betingelserne for familiesammenføring ikke er opfyldt, giver Udlændingestyrelsen afslag på ansøgningen. Ambassaden eller konsulatet Udlændingestyrelsen kan have behov for at indhente yderligere oplysninger eller dokumenter fra eller om ansøgeren. Det sker gennem den ambassade eller det konsulat, hvor ansøgningen er indgivet. Styrelsen kan fx anmode om en vurdering af, om et dokument er ægte. Kommunen Vurderer Udlændingestyrelsen, at der fx skal stilles forsørgelses- og/eller boligkrav, kan styrelsen anmode kommunen om en udtalelse om den herboende persons forsørgelsesevne og/eller boligforhold. Kommunen kan ligeledes blive anmodet om at oplyse, om den herboende har modtaget off. hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven samt om at udtale sig om sikkerhedsstillelse. Ansøgeren Hvis Udlændingestyrelsen modtager oplysninger, der er til ugunst for ansøgeren, orienterer styrelsen ansøgeren herom, og han eller hun har så mulighed for at kommentere oplysningerne. 4. Klage over afslaget Ansøgeren kan klage over styrelsens afslag til Integrationsministeriet. Andre myndigheder Hvis Udlændingestyrelsen skønner det nødvendigt, kan styrelsen til sagen indhente en udtalelse fra en anden myndighed. Eksempelvis fra Familiestyrelsen vedrørende gyldighed af vielsesattest. 5. Tilladelse Hvis Integrationsministeriet er uenig i styrelsens afslag, får ansøgeren en opholdstilladelse (omgørelse), eller sagen sendes tilbage til Udlændingestyrelsen til fornyet sagsbehandling. 5. Afslag Hvis Integrationsministeriet er enig i styrelsens afslag, får ansøgeren på ny et afslag (stadfæstelse). Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004,

82 Ansøgning om familiesammenføring Tabel 2.6 viser antallet af personer, som i perioden 2001 til 2004 har søgt om familiesammenføring fordelt på oprindelseslande. Tabel 2.6: Udviklingen i antallet af personer, som har søgt om familiesammenføring i Danmark, fordelt på oprindelseslande, Afghanistan Filippinerne Irak Iran Kina Pakistan Rusland Serbien og Montenegro Somalia Statsløse palæstinensere Thailand Tyrkiet USA Øvrige I alt Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, Af tabellen fremgår det, at antallet af personer, der har søgt om familiesammenføring i 2004, er omkring en tredjedel af antallet af ansøgere i Således ansøgte personer om familiesammenføring i 2001, mens antallet i 2004 var faldet til Det største fald i antallet af ansøgninger om familiesammenføring er sket blandt ansøgere fra Irak, hvor antallet af ansøgere i perioden er faldet med 90 pct. Meddelte opholdstilladelser i familiesammenføringssager Opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføringer kan udstedes til udlændinge, der har familie i Danmark, og som opfylder reglerne om familiesammenføring i den danske udlændingelov. Opholdstilladelse kan, når visse betingelser er opfyldt, gives til: - Ægtefæller, samlevere og registrerede partnere - Børn under 15 år. 81

83 Ved ændringen af udlændingeloven den 1. juli 2002 blev muligheden for familiesammenføring med forældre afskaffet. Samtidig blev der indført skærpede betingelser for ægtefællesammenføring. Dette betyder bl.a., at der herefter kun gives ægtefællesammenføringstilladelser, hvis begge parter er mindst 24 år, og hvis parrets samlede tilknytning til Danmark er større end tilknytningen til et andet land. Herudover skal en række yderligere betingelser være opfyldt. 1. januar 2004 trådte en ændring af tilknytningskravet i kraft 22, jf. kapitel 1.8. Ændringen indebærer, at der ikke stilles tilknytningskrav i tilfælde, hvor den ægtefælle der ønsker at få en udenlandsk ægtefælle til landet, har haft dansk statsborgerskab i over 28 år. Det samme gælder for udlændinge, der er født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindre børn og har haft deres opvækst her i landet og endvidere har opholdt sig lovligt i Danmark i 28 år. Den nye lov indebærer endvidere, at der ikke kan gives opholdstilladelse, hvis det er tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters eget ønske. Det anses for tvivlsomt, om et ægteskab er indgået efter begge parters eget ønske, hvis ægtefællerne er nært beslægtede, samt hvis tidligere ægtefællesammenføringer i familien taler for, at ægteskabet ikke er indgået efter begge ægtefællers eget ønske. Reglerne for ægtefællesammenføring beskrives nærmere i bilag A1. Figur 2.6 giver en oversigt over det samlede antal af familiesammenføringstilladelser i perioden 1999 til 2004, fordelt efter typen af familiesammenføring. 22 Lov om ændring af udlændingeloven nr af 27. december

84 Figur 2.5: Familiesammenføringstilladelser fordelt efter kategorien af familiesammenføring, Ægteskab eller fast samlivsforhold Mindreårige børn Forældre over 60 år Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, Det fremgår af figuren, at antallet af familiesammenføringstilladelser toppede i 2001, hvorefter det faldt i 2002, dvs. det år, hvor lovændringerne havde virkning fra den 1. juli. Antallet af tilladelser er endvidere faldet fra i 2002 til i 2003, og yderligere til i 2004, svarende til et fald på 53 pct. fra 2002 til Det største fald er sket i antallet af tilladelser til familiesammenføring med ægtefæller og faste samlevere. Antallet af familiesammenføringstilladelser til mindreårige børn udgør 38 pct. af det samlede antal tilladelser i Tabel 2.7 viser, hvordan de meddelte opholdstilladelser til familiesammenførte personer fordeler sig på udvalgte oprindelseslande. Det fremgår af tabellen, at de største familiesammenføringslande i 2004 var Afghanistan, Irak, Thailand og Tyrkiet. Det fremgår desuden, at antallet af familiesammenføringer er faldet markant for irakere, svarende til en reduktion på 76 pct. fra 2003 til

85 Tabel 2.7: Udviklingen i antallet af familiesammenføringstilladelser fordelt på oprindelsesland, Afghanistan Bosnien-Hercegovina Irak Iran Kina Marokko Pakistan Polen Rusland Serbien og Montenegro Somalia Statsløse palæstinensere Thailand Tyrkiet USA Vietnam Øvrige I alt Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, Note: Det er ikke muligt at opgøre tal for familiesammenføringstilladelser for 2000 fordelt på oprindelseslande, der er sammenlignelige med de øvrige år. Derfor er 2000 ikke medtaget i tabellen. Tabel 2.8 er en oversigt over afslag på ansøgninger om ægtefællesammenføring. Det fremgår af tabellen, at afslag oftest er begrundet med, at tilknytningskravet eller 24-års reglen ikke er opfyldt. Således er 48 pct. af alle afslag på ægtefællesammenføring begrundet med, at et af disse to krav ikke er opfyldt. Der er altså god overensstemmelse mellem årsagen til afslag på familiesammenføring og stigningen i den hyppigste alder blandt indvandrere og efterkommere, der bliver gift med en person bosat i udlandet, jf. kapitel

86 Tabel 2.8: Udviklingen i antallet af afslag på ægtefællesammenføring i Udlændingestyrelsen fordelt efter begrundelse, Kategori Antal personer Andel af samlede antal afslag Tilknytningskravet % 33 % 34 % 24-års reglen % 16 % 14 % Forsørgelseskravet % 4 % 7 % Referencen modtager offentlig hjælp % Proforma % 4 % Manglende sikkerhedsstillelse % 2 % Boligkravet % 3 % 2 % Tvangsægteskab % <1 % <1 % Øvrige afslag % 37 % 32 % I alt % 100 % 100 % Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, Efter aktiv- eller integrationsloven. 2 Kategorien omfatter bl.a. sager, hvor der er givet afslag pga. manglende samliv eller ægteskabets gyldighed, fordi kravet om referencens opholdsgrundlag ikke er opfyldt, eller sager, hvor der er meddelt afslag af andre grunde (fx manglende fremsendelse af dokumentation på sagen). Note A: I tabellen kan indgå flere afslag med forskellige begrundelser til samme person. Note B: Sagsbehandlingen i familiesammenføringssager er tilrettelagt trinvis, således at 24-års reglen altid vil blive prøvet først, hvorfor denne årsag til afslag er forholdsvis høj. 2.6 EU/EØS-opholdsbeviser Statsborgere fra lande, der indgår i EU-fællesskabet 23 eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) 24, samt schweiziske statsborgere, kan rejse ind i Danmark uden visum og opholde sig i landet op til tre måneder. Hvis en statsborger fra disse lande er jobsøgende eller arbejder under opholdet, må personen forlænge sit ophold med yderligere tre måneder, således at personen samlet kan opholde sig seks måneder uden opholdsbevis 25. Efter tre eller seks måneder kræves et EU/EØS-opholdsbevis. Et EU/EØSopholdsbevis er i modsætning til en opholdstilladelse, der er udstedt efter reglerne i udlændingeloven et bevis på de rettigheder, som EU/EØSstatsborgeren/schweizeren har efter reglerne om fri bevægelighed. EU/EØSstatsborgere/schweizere vil kunne få udstedt et særligt EU/EØS-opholdsbevis, 23 For otte af de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004, gælder dog særlige betingelser. Disse særlige betingelser er beskrevet i afsnit EØS er et tæt samarbejde mellem de 15 EU-lande og Norge, Island samt Liechtenstein. Gennem samarbejdet tilslutter Norge, Island og Liechtenstein sig store dele af EU s regelsæt. 25 Jf. udlændingelovens 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. juli 2004 med efterfølgende ændringer. 85

87 hvis de har lønnet beskæftigelse, hvis de driver selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis de udfører eller modtager tjenesteydelser i Danmark, eller hvis de er omfattet af opholdsdirektiverne for studerende, lønmodtagere og pensionister eller tilhører restgruppen af selvforsørgende personer. Antallet af udstedte EU/EØS-opholdsbeviser har i perioden 2000 til 2002 ligget relativt stabilt omkring 6.000, men er steget til knap i 2003 og i 2004 (jf. tabel 2.1). De fleste EU/EØS-opholdsbeviser gives til lønnet beskæftigelse og til studerende. 2.7 Opholdstilladelser på erhvervs- og studieområdet mv. Ud over de nævnte opholdstilladelser i asylsager, familiesammenføringssager samt EU/EØS-opholdsbeviser er der i udlændingeloven visse andre muligheder for, at udlændinge kan opholde sig i Danmark med forskellige formål. Disse opholdstilladelser betegnes erhvervs- og studieområdet og omfatter følgende tilladelsestyper: - opholdstilladelser til personer med tidligere dansk indfødsret - opholdstilladelser til personer med nær familiemæssig tilknytning i Danmark - opholdstilladelser i forbindelse med adoption - opholdstilladelser af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn - opholdstilladelser af ganske særlige grunde, fx til uddannelse, au pairer og praktikanter. I tabel 2.9 ses antallet af opholdstilladelser givet på erhvervs- og studieområdet mv. 86

88 Tabel 2.9: Opholdstilladelser til erhverv og studier mv., * Kategori Lønarbejde og selvstændigt erhvervsdrivende Lønarbejde personer fra de nye EU-lande Jobkortordning/specialister mv Uddannelse Praktikanter Au Pairer Humanitært arbejde Erhverv og uddannelse på Færøerne og i Grønland Missionærer Familiemæssig tilknytning til person m. opholdstilladelse Adoption Øvrige I alt Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, * Erhverv og studier mv. omfatter en række persongrupper, hvis baggrund for at opholde sig i Danmark er meget forskellig. Indtil 2003 havde Udlændingestyrelsen alene en begrænset statistikføring på dette område. I Nøgletal på udlændingeområdet 2003 blev statistikføringen på området revideret og udvidet væsentligt. På baggrund af oplysninger i Udlændingeregisteret har Udlændingestyrelsen forsøgt at rekonstruere og sammenstille de tilgængelige opdateringer på en sådan måde, at det er muligt at sammenligne de nye, mere detaljerede kategorier tilbage til år 2000, herunder på tværs af de forskellige lovændringer på området. Summen af opholdstilladelser givet til erhverv og studier mv. er steget jævnt i perioden 2000 til Antallet af personer, der får opholdstilladelse som følge af uddannelse, er dog steget mest. Her ses en stigning på 33 pct. fra personer i 2000 til personer i I 2004 udgjorde andelen af opholdstilladelser udstedt til uddannelse den største andel af alle opholdstilladelser givet på det erhvervs- og studiemæssige område, svarende til 31 pct. Den næststørste kategori var opholdstilladelser udstedt i forbindelse med erhverv, hvilket udgjorde en andel på 17 pct. i I tabellen ses, at opholdstilladelser på erhvervsområdet følger en stigende trend, hvilket bl.a. skyldes udvidelsen af EU. Overgangsordningen for arbejdstagere fra de otte nye EU-lande Den 1. maj 2004 blev 10 nye lande (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) medlem af EU. Statsborgere fra disse lande har ret til at arbejde i Danmark ligesom andre EU-borgere. For otte af disse lande Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn gælder dog i første omgang en overgangsordning, der sikrer en trinvis overgang til den fulde fri bevægelighed (for Cypern og Malta 87

89 gælder de almindelige regler for EU-borgere) 26. Den danske regering bestemmer, hvor længe overgangsordningen skal opretholdes. Den kan dog maksimalt opretholdes i 7 år, gældende fra 1. maj 2004 jf. de af EU vedtagne regler på området. Overgangsordningen indebærer, at opholdstilladelse til statsborgere fra de nævnte otte lande som udgangspunkt bl.a. er betinget af, at der er tale om fuldtidsbeskæftigelse, at der foreligger et konkret ansættelsestilbud med angivelse af, at løn- og ansættelsesvilkårene er fastlagt i henhold til en nærmere angivet overenskomst eller er sædvanlige for det danske arbejdsmarked, og at arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig i henhold til Kildeskatteloven 27. Alternativt skal jobbet have karakter af specialistarbejde. Overgangsordningen gælder alene lønmodtagere, idet statsborgere fra de otte nye lande kan etablere selvstændig erhvervsvirksomhed, studere samt levere eller modtage tjenesteydelser her i landet på lige fod med andre EU-borgere. Tabel 2.10 viser antallet af opholdstilladelser med henblik på lønarbejde til personer fra de nye EU-lande efter overgangsordningen, i perioden fra maj til december Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på Udlændingeområdet 2004, s Jf. Kildeskatteloven 43 og

90 Tabel: 2.10: Opholdstilladelser med henblik på lønarbejde til personer fra de nye EU-lande efter overgangsordningen, maj-december 2004 Kategori Opholdstilladelser efter udlændingelovens 9a, stk. 5 Oprindelsesland Gældende overenskomst Individuel kontrakt Sædvanlige løn- og ansættelses vilkår I alt Andel Estland % Letland % Litauen % Polen % Slovakiet % Slovenien <0,5 % Tjekkiet % Ungarn % I alt % Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, Som det fremgår af tabellen, er størstedelen af opholdstilladelserne givet til personer med oprindelse i Litauen og Polen, svarende til henholdsvis 40 og 38 pct. af de givne tilladelser til personer på overgangsordningen, hvorimod personer fra Slovenien, Slovakiet og Tjekkiet kun i meget begrænset omfang har brugt overgangsordningen som en anledning til at få opholdstilladelse i Danmark. Opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse Opholdstilladelse med henblik på uddannelse i Danmark gives til studerende, der enten studerer ved videregående uddannelser som fx universitetet, er elever på grund- og ungdomsuddannelser, som fx gymnasium eller handelsskole, eller er deltagere i kurser på folkehøjskoler mv. Herudover kan udlændinge komme til landet som ph.d.-studerende eller forskere. Opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse gives for maksimalt et år ad gangen, dog ikke længere end uddannelsesforløbet varer. Opholdstilladelsen kan i visse tilfælde forlænges. I tabel 2.11 nedenfor vises de ti lande, hvorfra flest studerende kom i

91 Tabel 2.11: Opholdstilladelser i forbindelse med uddannelse i Danmark fordelt på de 10 største oprindelseslande i 2004, i perioden Oprindelsesland Kina USA Indien Polen Australien Canada Rusland Japan Pakistan Rumænien Øvrige lande I alt Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, Det fremgår af tabellen, at antallet af studerende fra Kina og USA, der fik opholdstilladelse i Danmark i 2004, udgjorde den absolut største andel af de givne opholdstilladelser. Tilsammen blev over 50 pct. af opholdstilladelserne udstedt til studerende fra disse to lande. Generelt er andelen af opholdstilladelser til andre lande end de ti lande, der fremgår i tabellen, faldet. Hvor øvrige lande i 2000 udgjorde 52 pct. af de studerendes oprindelseslande, udgjorde denne andel 27 pct. i Der har altså været et skift i oprindelseslande blandt de personer, der opnår opholdstilladelse i uddannelsesmæssig sammenhæng i Danmark. 90

92 3. Kommunernes integrationsindsats over for udlændinge omfattet af integrationsloven I integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, er rammerne for integrationen af nyankomne udlændinge fastsat. Formålet med loven er bl.a. at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse samt at give den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer 28. I nedenstående boks 3.1 ses definitionen af, hvilke nyankomne udlændinge der er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og hvilke der ikke er. Faktaboks 3.1: Definition af personkredsen omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven Omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven: Udlændinge, der har fået opholdstilladelse inden for de seneste tre år som: - flygtning - familiesammenført til flygtninge - familiesammenført til andre. Ikke omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven: Udlændinge, der opholder sig i Danmark, og har gjort det i op til tre år inden for de seneste tre år, og er - statsborgere fra Norden, EU- og EØS-lande samt Schweiz - udlændinge, der er omfattet af EU s regler om visumfritagelse - familiesammenført til en udlænding, der har fået opholdstilladelse med henblik på at varetage et bestemt arbejde eller lignende formål. Kilde: Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. Lovbekendtgørelse nr af 21. november Både sammensætningen og antallet af udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, har ændret sig, siden integrationsloven trådte i kraft i Der kommer f.eks. færre flygtninge til Danmark i dag end i 1999 (jf. kapitel 2), desuden udgør kvoteflygtninge en forholdsvis større del af flygtninge, der visiteres til kommunerne. Hele personkredsen omfattet 28 Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. Lovbekendtgørelse nr af 21. november 2003 med seneste ændring ved 2 i lov nr. 402 af 1. juni For en mere udførlig beskrivelse af integrationslovens bestemmelser henvises til kapitel 3 i Årbog om udlændinge i Danmark 2004 af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (tilgængelig på ministeriets hjemmeside). 91

93 af introduktionsprogrammet efter integrationsloven beskrives i næste afsnit. Der ses på personkredsens karakteristika generelt samt boligplaceringen af nyankomne flygtninge. Derudover indeholder dette kapitel en beskrivelse af kommunernes integrationsindsats og effekterne heraf. 3.1 Udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven Personkredsen omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven har ændret sig meget, siden integrationsloven trådte i kraft. I dette afsnit gives en beskrivelse af, hvordan persongruppen under integrationsloven har udviklet sig 29. Tabel 3.1 viser, hvor mange udlændinge der var omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven pr. 1. januar 2000 til 2004 fordelt på opholdsgrundlag og køn. Tabel 3.1: Udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven fordelt på opholdsgrundlag og køn pr. 1. januar Flygtninge i alt heraf mænd heraf kvinder Familiesammenført til flygtninge i alt heraf mænd heraf kvinder Familiesammenført til andre i alt heraf mænd heraf kvinder I alt Note: Tallene i tabellen afviger fra de publicerede tal i Årbog om udlændinge Det skyldes, at det i år har været muligt at inddrage yderligere oplysninger om udvandring og dødsfald. Kilde: Effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats, AKF (under udgivelse). Af tabel 3.1 fremgår det, at antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven pr. 1. januar 2004 var personer, 29 Tal for 1999 er ikke medtaget, da de kun ville omfatte ganske få udlændinge, som har opnået opholdstilladelse netop den 1. januar

94 hvilket er knap personer mindre end 1. januar Det svarer til en reduktion på 23 pct. fra 2002 til Tabellen viser også, at reduktionen i antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven både skyldes et fald i antallet af flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre. Siden 2002 er antallet af flygtninge faldet med 17 pct., og antallet af familiesammenførte til flygtninge er faldet med 20 pct., mens antallet af familiesammenførte til andre er faldet med 27 pct. Det største fald i antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven er således blandt familiesammenførte til andre. Tabellen viser endvidere, at den kønsmæssige sammensætning varierer afhængig af opholdsgrundlaget. I perioden 2000 til 2004 er gruppen af flygtninge i gennemsnit sammensat af ca. 1/3 kvinder og ca. 2/3 mænd. Gruppen af familiesammenførte til andre er i samme periode i gennemsnit sammensat af ca. 1/3 mænd og 2/3 kvinder. I gennemsnit er gruppen af familiesammenførte til flygtninge i samme periode sammensat af 1/5 mænd og 4/5 kvinder. Dvs. at nyankomne flygtninge især er mænd, mens de familiesammenførte udlændinge hovedsagligt er kvinder. Samlet set udgjorde andelen af kvinder blandt alle under integrationsloven i perioden fra 2000 til 2004 ca. 60 pct. Denne andel har ikke ændret sig væsentligt, selvom antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven er faldet i de senere år. Tabel 3.2 nedenfor viser andelen af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven fordelt på oprindelseslande i 2000 til Det fremgår af tabellen, at de største andele af flygtninge i 2004 havde oprindelse i Irak, Afghanistan og Det tidligere Jugoslavien. I perioden er andelen af flygtninge fra Irak og Det tidligere Jugoslavien faldet, mens andelen af flygtninge fra Afghanistan er vokset siden

95 Tabel 3.2: Udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven fordelt på opholdsgrundlag og oprindelseslande pr. 1. januar 2000 til Flygtninge: Irak 40 % 39 % 38 % 36 % 30 % Det tidligere Jugoslavien 1 20 % 17 % 15 % 15 % 14 % Afghanistan 13 % 18 % 23 % 22 % 21 % Somalia 10 % 9 % 9 % 10 % 9 % Iran 3 % 3 % 3 % 4 % 5 % Øvrige Asien 5 % 4 % 4 % 4 % 7 % Øvrige Afrika 4 % 4 % 4 % 5 % 6 % Andre lande 6 % 5 % 4 % 4 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Familiesammenførte til flygtninge: Irak 32 % 34 % 35 % 36 % 39 % Det tidligere Jugoslavien 1 8 % 8 % 7 % 6 % 5 % Afghanistan 5 % 9 % 15 % 20 % 23 % Somalia 25 % 22 % 20 % 17 % 14 % Iran 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Øvrige Asien 18 % 16 % 13 % 11 % 10 % Øvrige Afrika 5 % 4 % 3 % 2 % 3 % Andre lande 5 % 5 % 4 % 4 % 4 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Familiesammenførte til andre: Det tidligere Jugoslavien 5 % 4 % 4 % 4 % 4 % Tyrkiet 18 % 17 % 17 % 16 % 15 % Iran 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Øvrige Asien 33 % 34 % 35 % 36 % 36 % Øvrige Afrika 12 % 11 % 11 % 11 % 11 % Andre lande 30 % 30 % 29 % 29 % 29 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Note: 1) Det tidligere Jugoslavien består af Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Serbien-Montenegro, Kroatien og Slovenien. Efter 1. maj 2004 vil udlændinge fra Slovenien ikke længere indgå i opgørelsen, da Slovenien er blevet et EU-medlemsland. Kilde: Effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats, AKF (under udgivelse). Anderledes er det med familiesammenførte. Hvor andelen af både de irakiske og de afghanske familiesammenførte til flygtninge er vokset siden 2000, mens andelen af de familiesammenførte til flygtninge med oprindelse i Det tidligere Jugoslavien er faldet i perioden. 94

96 Af de familiesammenførte til andre kommer langt størstedelen fra opsamlingsgrupperne Øvrige Asien og Øvrige lande samt Tyrkiet. Disse lande er ikke typiske flygtningelande, og størstedelen af de familiesammenførte til andre er kvinder (fremgår i tabel 3.1). I de følgende tre figurer 3.1a, 3.1b og 3.1c ses aldersfordelingen blandt udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven pr. 1. januar 2000, 2002 og 2004 for flygtninge, familiesammenførte til flygtninge eller familiesammenførte til andre. Af alle tre figurer fremgår det, at aldersgruppen 25 til 34 år er den hyppigste blandt udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven på tværs af opholdsgrundlag. Godt 40 pct. af flygtningene omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven er mellem 25 og 34 år (figur 3.1a), og helt op mod halvdelen af de familiesammenførte til andre er mellem 25 og 34 år (figur 3.1c). Figur 3.1a: Aldersfordeling for flygtninge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, opgjort pr. 1. januar 2000, 2002 og % 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år år 65+ år Kilde: Effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats, AKF (under udgivelse). 95

97 Figur 3.1b: Aldersfordeling for flygtninge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, opgjort pr. 1. januar 2000, 2002 og % 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år år 65+ år Kilde: Effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats, AKF (under udgivelse). Figur 3.1c: Aldersfordeling for flygtninge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, opgjort pr. 1. januar 2000, 2002 og % 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år år 65+ år Kilde: Effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats, AKF (under udgivelse). 96

98 Sammenlignes de tre figurer 3.1a-c, ses det, at udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven generelt er blevet ældre siden 2000, idet andelen af de årige er faldet for både flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre. Figurerne viser også, at de familiesammenførte omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven generelt er yngre end flygtninge. Derudover er der ikke sket den store ændring i aldersfordelingen blandt flygtningene, mens det ser anderledes ud for de familiesammenførte. I perioden er der for de familiesammenførte til andre (figur 3.1.c) sket et fald på 16 pct. i antallet af årige og en stigning på 7 pct. i de årige. Samtidig er der også sket en stigning på 5 pct. i antallet af de årige. Blandt de familiesammenførte til flygtninge (figur 3.1b) er udviklingen mere markant, idet der er sket et fald på 13 pct. blandt de årige samt 5 pct. blandt de årige, mens andelen af de årige er steget med 10 pct. og de årige med 5 pct. Generelt er integrationslovens personkreds for så vidt angår de familiesammenførte, således i dag ældre end for 5 år siden. Tabel 3.3 viser andelen af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven fordelt på opholdsgrundlag og familietype. 97

99 Tabel 3.3: Udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven fordelt på opholdsgrundlag og familietype pr. 1. januar 2000 til Flygtninge: Enlig uden hjemmeboende børn 59 % 47 % 43 % 39 % 37 % Enlig med hjemmeboende børn 7 % 6 % 5 % 6 % 6 % Samboende uden børn 8 % 9 % 9 % 10 % 9 % Samboende med børn 27 % 38 % 43 % 46 % 48 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Familiesammenførte til flygtninge: Enlig uden hjemmeboende børn 7 % 10 % 9 % 9 % 8 % Enlig med hjemmeboende børn 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % Samboende uden børn 52 % 34 % 25 % 22 % 18 % Samboende med børn 40 % 55 % 64 % 67 % 72 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Familiesammenførte til andre: Enlig uden hjemmeboende børn 9 % 8 % 7 % 7 % 7 % Enlig med hjemmeboende børn 0 % 0 % 1 % 1 % 1 % Samboende uden børn 69 % 60 % 55 % 55 % 49 % Samboende med børn 21 % 31 % 37 % 38 % 42 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats, AKF (under udgivelse). Note: Afrunding af de procentvise andele ovenfor er årsag til, at summen af andelene kan afvige fra 100 pct. Af tabel 3.3 fremgår det, at ca. 60 pct. af flygtningene omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven i 2000 var enlige uden hjemmeboende børn, mens 27 pct. var samboende med børn. Det har ændret sig, således var der i 2004 i stedet 37 pct. enlige uden hjemmeboende børn, mens op mod halvdelen var samboende med børn, dvs. udviklingen er gået mod flere samboende med børn og færre enlige flygtninge uden børn. Andelen af de familiesammenførte til flygtninge, som er samboende med børn, er ligeledes steget fra 40 pct. i 2000 til 72 pct. i Derimod er andelen af de familiesammenførte til flygtninge, som er samboende uden børn, faldet nogenlunde tilsvarende i samme periode. Samme tendens gør sig gældende i forhold til de familiesammenførte til andre, hvor andelen af samboende uden børn er faldet med 20 pct. point og en modsvarende stigning på 21 pct. point i andelen af familiesammenførte til andre, som er samboende med børn. 98

100 Generelt er en markant større andel af de familiesammenførte (90 til 91 pct. i 2004) end af flygtningene (57 pct. i 2004) samboende Boligplacering af flygtninge Siden 1999 er nyankomne flygtninge, som er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, blevet boligplaceret i landets kommuner. Formålet er at sikre en bedre fordeling af de nyankomne, som før 1999 især bosatte sig i de større byer. Efter fastlæggelse af et landstal søger kommuneforeningerne og kommunalbestyrelserne at aftale en fordeling mellem amter og kommuner (såfremt dette ikke kan lade sig gøre, fastlægges kvoterne af Udlændingestyrelsen). Tabel 3.4: Antal boligplacerede flygtninge i Danmark i Antal boligplacerede flygtninge i alt Kilde: Udlændingestyrelsens opgørelse. Af tabel 3.4 fremgår det, at det højeste antal boligplacerede flygtninge siden integrationsloven ikrafttrædelse var i 2001, hvor godt udlændinge blev fordelt til de danske kommuner. I 2004 var det kun godt flygtninge, der blev boligplaceret. Antallet af flygtninge, der er blevet boligplaceret, er således faldet fra 2001 til 2004 med ca. 70 pct. I figur 3.2 ses fordelingen af boligplacerede flygtninge på kommuner i perioden 1999 til Kommunekvoterne er som udgangspunkt baseret på en matematisk fordeling, således at kommuner med mange indvandrere og flygtninge som udgangspunkt får en mindre kvote eller slet ikke skal modtage flygtninge. I 2004 er det følgende 10 kommuner, der har fået flest udlændinge boligplaceret: Gentofte (26 flygtninge), Silkeborg (22), Hørsholm (20), Sæby (20), Lyngby-Taarbæk (19), Århus (18), Middelfart (17), Skagen (17), Mariager (16) og Hals Kommuner (16 flygtninge). 99

101 Figur 3.2 Antal boligplacerede flygtninge fordelt på kommuner, Kilde: Udlændingestyrelsens opgørelse. Blandt de boligplacerede flygtninge i 2004 var 42 pct. under 18 år og 45 pct. mellem 18 og 40 år, dvs. at der samlet var 87 pct. af de nyankomne flygtninge, der var under 41 år ved deres ankomst i I alt ankom 76 pct. af de boligplacerede med en familie, og 24 pct. ankom alene. I figur 3.3 ses, hvordan de boligplacerede kvinders (over 18 år) uddannelsesmæssige baggrund fordeler sig. I alt havde 68 pct. af kvinderne ingen uddannelse, mens 18 pct. havde en kort, mellemlang eller lang uddannelse. 100

102 Figur3.3: Boligplacerede kvinder i 2004 over 18 år fordelt på uddannelsesmæssig baggrund 5% 4% 4% 9% 8% Uden uddannelse Håndværksmæssig uddannelse Kort uddannelse Mellemlang uddannelse 2% 68% Lang uddannelse Påbegyndt uddannelse Uoplyst Kilde: Udlændingestyrelsens opgørelse. I figur 3.4 ses de boligplacerede mænd over 18 år fordelt på deres uddannelsesmæssige baggrund. Her havde 54 pct. ingen uddannelse, da de ankom, mens 21 pct. havde en kort, mellemlang eller lang uddannelse. Figur 3.4: Boligplacerede mænd i 2004 over 18 år fordelt på uddannelsesmæssig baggrund 11% 5% Uden uddannelse 2% 9% 5% 7% Kilde: Udlændingestyrelsens opgørelse. 6% 55% Håndværksmæssig uddannelse Kort uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Militær Påbegyndt uddannelse Uoplyst I figur 3.5 fremgår den medbragte arbejdsmæssige erfaring blandt de boligplacerede i Mændene har generelt mere arbejdsmæssig erfaring med sig. 33 pct. af mændene og 54 pct. af kvinderne havde intet arbejde forud for deres afrejse. 101

103 Figur 3.5 Fordelingen af boligplacerede mænd og kvinder i 2004 over 18 år på medbragt arbejdsmæssig erfaring 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mænd Kvinder Ufaglært arbejde Faglært arbejde Uden arbejde Uoplyst Kilde: Udlændingestyrelsens opgørelse Introduktionsydelse Alle udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, som ikke kan forsørge sig selv eller ikke forsørges af andre, er som udgangspunkt berettigede til at modtage introduktionsydelse. Reglerne om introduktionsydelse følger reglerne om starthjælp i lov om aktiv socialpolitik, jf. boks

104 Faktaboks 3.2: Reglerne om starthjælp og introduktionsydelse Reglerne om introduktionsydelse på starthjælpsniveau i integrationsloven følger reglerne om starthjælp i lov om aktiv socialpolitik. 1 Pr. 1. juli 2002 er der indført et optjeningsprincip, hvorefter en betingelse for at have ret til fuld kontanthjælp er, at den enkelte på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i Danmark i mindst syv år ud af de seneste otte år. Såfremt den pågældende ikke opfylder dette opholdskrav, er vedkommende alene berettiget til en lavere hjælp kaldet starthjælp. Dette optjeningsprincip gælder for alle dvs. også danske statsborgere, som f.eks. har opholdt sig i udlandet i en årrække, og som derfor ikke opfylder opholdskravet. Satserne for starthjælp fremgår nedenfor. Satser for introduktionsydelse på starthjælpsniveau i 2005: Gifte og samlevende udlændinge på 25 år og derover modtager kr. pr. person pr. måned. Enlige udlændinge på 25 år eller derover modtager kr. pr. måned. Udlændinge under 25 år, som er udeboende, modtager kr. pr. måned, mens hjemmeboende under 25 år modtager kr. pr. måned. Der ydes et forsørgertillæg til enlige forsørgere på kr. pr. måned pr. barn. For gifte og samlevende udgør forsørgertillægget kr. pr. måned pr. barn. Der kan maksimalt ydes forsørgertillæg for to børn. 1 Lov om aktiv socialpolitik, jf. Lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003, Vejledning nr. 102 af 16. november 2004 om satser mv. pr. 1. januar 2005 samt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ydelser efter integrationsloven. Vejledning, Sidstnævnte findes på Integrationsministeriets hjemmeside Ud over introduktionsydelsen kan udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven modtage hjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens kapitel 6, f.eks. hjælp til medicin og sundhedsbehandling, hjælp til transport, hjælp til flytning mv. Hjælp i særlige tilfælde er således en individuel ydelse, som kan variere afhængigt af den enkelte udlændings situation 30. I tabel 3.5 ses antallet af udlændinge, som på et tidspunkt i perioden 2000 til marts 2005 har modtaget introduktionsydelse og/eller hjælp i særlige tilfælde (berørte modtagere). 30 En udlænding kan godt få hjælp i særlige tilfælde, selv om vedkommende ikke modtager introduktionsydelse. 103

105 Tabel 3.5: Antal berørte modtagere af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, samt 1. kvartal kvt Introduktionsydelse: Berørte modtagere Hjælp i særlige tilfælde: Berørte modtagere Kilde: Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 2001:272; 2002:272; 2003:302, 2004:260, 2005:254 og 2005:259. Note: Tallene for angiver antallet af berørte modtagere i det enkelte år, mens antallet i 2005 angiver antallet af berørte modtagere i marts Grundet datausikkerhed er tal for 1999 ikke medtaget. Tabel 3.5 viser, at antallet af modtagere af såvel introduktionsydelse som hjælp i særlige tilfælde er steget i perioden 2000 til 2002, hvor integrationsloven var under indfasning. Siden 2002 er antallet af modtagere faldet, og på baggrund af antallet af berørte modtagere i marts 2005 forventes et yderligere markant fald fra 2004 til Faldet i antallet af introduktionsydelsesmodtagere og modtagere af hjælp i særlige tilfælde afspejler det faldende antal udlændinge, som er omfattet af introduktionsprogrammet, jf. tabel Kommunernes integrationsindsats Det er kommunerne, der har ansvaret for integrationen af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Opgaven har ligget i kommunerne siden 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft. Staten finansierer kommunernes udgifter i medfør af integrationsloven, herunder udgifterne til danskuddannelse. I det følgende afsnit beskrives kort finansieringen af kommunernes udgifter og omfanget af de statslige udgifter til integration. Dernæst beskrives indholdet i introduktionsprogrammet og afslutningsvist effekterne af kommunernes integrationsindsats Finansieringen af kommunernes udgifter til integration Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde. Desuden yder staten et tilskud til finansiering af kommunens generelle udgifter i forbindelse med modtagelse af en udlænding 31 (grundtilskud). Udgifterne til en udlændings introduktionsprogram finansieres via faste, aktivitetsbestemte programtilskud, hvis størrelse afhænger af det 31 Det er f.eks. udgifter i forbindelse med boligplacering, tolkeudgifter mv. 104

106 gennemsnitlige ugentlige timetal i programmet (programtilskud 32 ). Endelig yder staten to resultattilskud til kommunen, såfremt en udlænding har bestået den relevante danskprøve eller er kommet i ustøttet ordinær beskæftigelse. Staten medfinansierer også kommunernes udgifter til danskuddannelse til udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven Udviklingen i de statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrationsindsats I tabel 3.6 ses de statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrationsindsats i 1999 til 2004 samt de skønnede udgifter i 2005 til Tabel 3.6: De statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrationsindsats, , i 2005-priser Mio. kr. (2005-priser) * 2006* Integrationsindsats efter integrationsloven heraf til introduktionsydelse Timetilskud til danskuddannelse I alt Indeksering (2005=indeks 100) Udgifterne er opregnet til 2005-priser ved hjælp af satserne for satserne for satsreguleringsprocenten fra 1999 til Udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven. * Skønnet niveau. Kilde: I perioden : Statsregnskabet på finanslovskonto I perioden : Statsregnskabet på finanslovskonto For 2005: Finanslov for 2005, For 2006: Finansministeriet, Forslag til finanslov for 2006, Det ses af tabel 3.6, at de statslige udgifter til kommunernes integrationsindsats efter integrationsloven har været stigende i perioden 1999 til Dette skyldes, dels at integrationsloven trådte i kraft i 1999, og derfor først var fuldt indfaset primo 2002, og dels udviklingen i antallet af udlændinge samt sammensætningen i den udlændingegruppe, der årligt kom ud i kommunerne og var omfattet af introduktionsprogrammet. 32 Der henvises til Integrationsministeriets Integration og repatriering vejledning om finansiering af kommunernes indsats, 2004, for en nærmere beskrivelse af finansieringsreglerne på området. Vejledningen findes på ministeriets hjemmeside. 105

107 Siden 2002 har udgifterne til integration været faldende, hvilket afspejler det faldende antal udlændinge, som får en opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført. Faldet i udgifterne fra 2003 til 2004 og det forventede fald fra 2004 til 2005 skyldes også, at relativt mange udlændinge har færdiggjort introduktionsprogrammet i løbet af 2003 og 2004, samtidig med at der sammenlignet med tidligere år er kommet relativt få nyankomne udlændinge ud i kommunerne, som er omfattet af introduktionsprogrammet. Statens udgifter til timetilskuddet til danskuddannelse, jf. ovenfor, ses at svinge på tværs af årene. Det afspejler, at variationen i de udlændinge, der modtager danskuddannelse, er anderledes end variationen i udlændingene omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Blandt andet har antallet af udlændinge med opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse og arbejde været stigende i de seneste par år. Disse udlændinge er omfattet af danskuddannelsesloven, men ikke af integrationsloven Resultattilskud Pr. 1. januar 2004 blev der indført to resultattilskud, som skal tilskynde kommunerne til at opnå succesfulde integrationsresultater. De to resultattilskud ydes til en kommune, hvis en udlænding inden for den 3-årige introduktionsperiode kommer i ordinær beskæftigelse i en længerevarende periode eller består danskprøven. Reglerne for resultattilskud i forbindelse med ordinær beskæftigelse og i forbindelse med danskuddannelse fremgår af faktaboks 3.3 nedenfor. 106

108 Faktaboks 3.3: Resultattilskud i forbindelse med ustøttet ordinær beskæftigelse og resultattilskud i forbindelse med bestået danskprøve i 2005 Resultattilskud vedr. ordinær beskæftigelse Kommer en udlænding i ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for den 3-årige introduktionsperiode, udløses et resultattilskud til kommunen på kr. (2005 priser). Beskæftigelsesperioden skal have en varighed på mindst 6 sammenhængende måneder samt bestå af gennemsnitligt 20 timer om ugen (de 6 måneder skal ikke nødvendigvis være afsluttet indenfor den 3-årige introduktionsperiode). Betingelsen, for at resultattilskuddet kan komme til udbetaling er, at beskæftigelsen foregår på ordinære vilkår uden økonomisk støtte fra stat og/eller kommune. Løntilskud og fleksjobs kan således ikke føre til udbetaling af resultattilskuddet. Resultattilskud vedr. bestået danskprøve Gennemfører en udlænding den danskuddannelse, som pågældende er indplaceret på, og består den afsluttende prøve, udløses et resultattilskud til kommunen på kr. (2005 priser). Det er en betingelse for udløsning af resultattilskuddet, at indstillingen til prøven er sket inden den 3-årige introduktionsperiodes afslutning, samt at prøven er bestået senest ved første prøvetermin efter den 3-årige periodes udløb. Der kan kun udbetales resultattilskud for prøver, der er bestået fra og med danskuddannelseslovens ikrafttræden d. 1. januar Det er udbyderen af danskuddannelsen, der foretager indplaceringen af den enkelte kursist på de forskellige danskuddannelser. Kilde: Integration og repatriering udgivet af Integrationsministeriet, juni Som det fremgår, er resultattilskuddet størst, når udlændingen opnår ordinær beskæftigelse. De to tilskud er uafhængige af hinanden. Derfor kan begge tilskud hjemtages til samme udlænding, hvis forudsætningerne herfor er opfyldt, dvs. hvis personen både har bestået danskuddannelsen og er kommet i ordinær beskæftigelse. 33 Resultattilskuddet udbetales til den kommune, som er ansvarlig for integrationsindsatsen på det tidspunkt, hvor betingelserne for resultattilskuddet er opfyldt. 34 Resultattilskuddene er ikke øremærkede. Det vil sige, at kommunerne selv kan beslutte, hvorledes tilskuddene skal anvendes. I tabel 3.7 og 3.8 nedenfor fremgår antallet af hjemtagne resultattilskud i 2004 og første halvår af 2005 i de 10 kommuner, der hjemtog flest tilskud, opdelt på tilskud til ordinær beskæftigelse og tilskud til bestået danskprøve. Nederst i hver tabel ses det samlede antal hjemtagne resultattilskud i hele landet. 33 Det enkelte resultattilskud kan dog kun hjemtages til samme udlænding én gang, dvs. er resultattilskuddet vedrørende danskuddannelse blevet udbetalt én gang, kan det ikke udløses igen. Tilsvarende gælder for resultattilskuddet vedrørende beskæftigelse. Desuden er det en betingelse for hjemtagelsen af begge resultattilskud, at der ved introduktionsprogrammets start er udarbejdet en individuel kontrakt. 34 Udløses resultattilskuddet først efter introduktionsperiodens afslutning, udbetales dette til den kommune, der ved afslutningen af introduktionsprogrammets var ansvarlig for integrationsindsatsen, også selvom udlændingen er flyttet til en anden kommune efterfølgende. 107

109 Tabel 3.7: Antal hjemtagne resultattilskud for ordinær beskæftigelse i 2004 og 1. og 2. kvartal og 2. kvartal 2005 København 385 København 190 Odense 120 Odense 30 Hvidovre 53 Rødovre 24 Århus 51 Albertslund 19 Høje-Taastrup 43 Høje-Taastrup 17 Rødovre 34 Hvidovre 11 Albertslund 26 Viborg 9 Glostrup 23 Greve 7 Nykøbing-Falster 22 Birkerød 6 Allerød 21 Helle 5 Hele landet Hele landet 457 Kilde: Integrationsministeriets tilskuds- og refusionsdatabase, foreløbige restafregning for 2004 og løbende restafregning for 2. kvartal Det fremgår af tabellerne, at der i 2004 på landsplan var udlændinge, der udløste resultattilskuddet til ordinær beskæftigelse, og udlændinge, der bestod den relevante danskprøve. Blandt de 10 kommuner, der hjemtog flest resultattilskud, findes nogle af landets største kommuner, men også mindre kommuner som Nykøbing Falster og Thisted Kommuner er blandt de kommuner, der har hjemtaget mange resultattilskud. Tabel 3.8: Antal hjemtagne resultattilskud for bestået danskprøve i 2004 og 1. og 2. kvartal og 2. kvartal 2005 København 134 København 75 Århus 89 Odense 30 Odense 73 Hvidovre 11 Ålborg 43 Næstved 10 Randers 28 Viborg 9 Helsingør 21 Esbjerg 7 Kolding 20 Greve 6 Silkeborg 20 Frederikshavn 6 Thisted 19 Holbæk 5 Næstved 17 Kolding 5 Hele landet Hele landet 241 Kilde: Integrationsministeriets tilskuds- og refusionsdatabase, foreløbige restafregning for 2004 og løbende restafregning for 2. kvartal

110 Faldet i antallet af hjemtagne tilskud skal ses i sammenhæng med, at persongruppen omfattet af introduktionsprogrammet er blevet mindre som følge af, at færre udlændinge i dag får opholdstilladelse i Danmark end tidligere Aktiviteten i introduktionsprogrammet Introduktionsprogrammet er et af hovedelementerne i integrationsloven. Alle nyankomne udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven og er fyldt 18 år, når kommunen overtager integrationsansvaret, skal tilbydes et introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet, der har en varighed på op til tre år, tager udgangspunkt i en individuel kontrakt mellem den enkelte udlænding og bopælskommunen og er et redskab til at opfylde integrationslovens målsætninger om bl.a. beskæftigelse. Den individuelle kontrakt skal udfærdiges senest en måned efter udlændingens ankomst til kommunen og være målrettet mod, at udlændingen hurtigst muligt opnår beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse. Der skal derfor ske en afklaring af udlændingens medbragte kompetencer i forhold til vedkommendes egne jobønsker samt de forventede behov på arbejdsmarkedet. Udlændinge, der modtager introduktionsydelse, skal tilbydes et introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet skal indeholde danskuddannelse og for udlændinge, som modtager introduktionsydelse, aktive tilbud. Ikke alle på introduktionsydelse er dog aktive i et introduktionsprogram, idet de kan være undtaget pga. barsel eller af ganske særlige grunde (sygdom mv.). Danskuddannelse Danskuddannelse, herunder undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold, består i dag af Danskuddannelse 1, 2 og 3. Kursisterne indplaceres i danskuddannelsesmodellen afhængig af kursistens kvalifikationer. Se faktaboks 3.4 for yderligere detaljer. 109

111 Faktaboks 3.4: Danskuddannelsesmodellen Danskuddannelsesmodellen, som har været gældende siden 1. januar 2004, tager udgangspunkt i tre niveauer 1 : Danskuddannelse 1: For kursister, som ikke kan læse og skrive på deres modersmål, samt latinske analfabeter, som ikke behersker et europæisk skriftsystem. Danskuddannelse 2: For kursister, som har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Danskuddannelse 3: For kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Efter hvert modul skal udbyderne af danskuddannelse gennemføre en intern testning af de enkelte kursisters dansksproglige status, hvor læreren vurderer, hvorvidt bekendtgørelsens mål for modulet er nået. 1 Der henvises til bilag 2 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge med flere, bekendtgørelse nr af 10. december 2003 for yderligere beskrivelse af undervisningsmodellen. Ifølge en evaluering af kommunernes integrationsindsats gennemført af Rambøll Management (Integration i udvikling, januar 2005) anvender 76 pct. af kommunerne et kommunalt sprogcenter, mens 30 pct. anvender et privat sprogcenter, og 26 pct. anvender en anden offentlig uddannelsesinstitution eller anden privat udbyder. Det fremgår endvidere, at 51 pct. af de store kommuner har deres eget kommunale sprogcenter, mens ingen af de mindre kommuner har eget sprogcenter og derfor især benytter andre kommuners sprogcentre. Evalueringen viser endvidere, at kommunerne generelt er tilfredse med deres primære udbyder af danskundervisning, idet 68 pct. er tilfredse eller meget tilfredse. Dog er det påfaldende, at evalueringen samtidig viser, at kommunerne er knap så tilfredse, når det gælder effekten af selve danskundervisningen, her er kun 54 pct. tilfredse eller meget tilfredse. Aktive tilbud Aktive tilbud opdeles i tre hovedgrupper omfattende vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik samt ansættelse med løntilskud. Som udgangspunkt er der således en sammenhæng mellem den gruppe af udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og den gruppe af udlændinge, der deltager i de aktive tilbud. 110

112 I faktaboks 3.5 nedenfor er introduktionsprogrammets enkelte elementer fremstillet. Faktaboks 3.5: Introduktionsprogrammets elementer Danskuddannelse: Danskuddannelse 1, danskuddannelse 2 eller danskuddannelse 3 Aktive tilbud: - Uddannelse - Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb Vejledning og opkvalificering 1 - Særligt opkvalificerende forløb - Korte vejlednings- og afklaringsforløb Virksomhedspraktik 2 - Privat virksomhedspraktik - Offentlig virksomhedspraktik Løntilskud 3 - Privat ansættelse med løntilskud - Offentlig ansættelse med løntilskud Noter: 1 Hensigten med vejlednings- og opkvalificeringsforløb er, at udlændingen får afklaret sine kompetencer eller får vejledning om og opkvalificeres til arbejdsmarkedet. Forløbene er oftest korte, da de har til hensigt at bringe udlændingen videre til de øvrige, mere direkte beskæftigelsesrettede aktive tilbud. En undtagelse er dog ordinære uddannelsesforløb, som kan være af længere varighed. De opkvalificerende forløb er primært rettet mod udlændinge alene med ledighed som problem, der fra hjemlandet har en videregående uddannelse, som de har mulighed for at anvende i Danmark. 2 Virksomhedspraktik har til hensigt, at udlændingen træner sine sproglige, faglige og sociale kompetencer på en offentlig eller privat arbejdsplads således, at vedkommende bliver i stand til at varetage et ordinært arbejde. Virksomhedspraktik kan både tilbydes udlændinge, der alene har ledighed som problem, men ikke har de fornødne kompetencer til at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår, samt til udlændinge, der har andre problemer ud over ledighed. 3 Løntilskud gives med henblik på, at udlændingen gennem varetagelsen af et job styrker sine faglige, sociale og sproglige kompetencer, således at vedkommende på sigt kan opnå ordinær beskæftigelse og derved blive selvforsørgende. Ansættelse med løntilskud kan ske på både en offentlig eller en privat virksomhed og kan maksimalt vare i et år. Tilbudet er primært rettet mod udlændinge, der alene har ledighed som problem og ikke vurderes at have så lang vej til ordinær beskæftigelse. Det gælder for alle tre typer af aktive tilbud, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en vurdering af, om det pågældende tilbud er det mest effektive i forhold til at bringe udlændingen tættere på arbejdsmarkedet. Det er samtidig muligt at kombinere de forskellige tilbud til et individuelt tilrettelagt program. 111

113 Figur 3.6: Personer i aktive tilbud i forhold til antallet på introduktionsydelse fordelt på kommuner, 2004 mindre end 10 personer 0-54 pct, pct, pct, pct, pct, Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Amf4. I 2004 deltog af introduktionsydelsesmodtagerne i aktive tilbud 35. I figur 3.6 fremgår i hvilke kommuner flest personer på introduktionsydelse har deltaget i aktive tilbud i 2004 (der indgår kun kommuner med over 10 personer på introduktionsydelse). Af de 222 kommuner, der indgår, har 56 kommuner en andel af introduktionsydelsesmodtagere, der deltager i aktive tilbud, på over 73 pct. 56 kommuner har en andel på mellem 55 og 72 pct., og 110 kommuner har en andel på under 54 pct., dvs. i 50 pct. af kommunerne deltager ca. halvdelen af personerne på introduktionsydelse i aktive tilbud. Opgørelsen viser udelukkende, hvor mange personer der i løbet af 2004 har deltaget i aktive tilbud og ikke i hvilket omfang, dvs. hvor lange forløb der er tale 35 Data baserer sig i dette afsnit på indberetninger fra kommunerne til Danmarks Statistik, som kan være fejlbehæftede, idet ikke alle kommuner indberetter korrekt. 112

114 om. Der indgår desuden ikke danskundervisning i denne opgørelse, som således ikke kan sige noget om, hvor mange der deltager i et fuldt introduktionsprogram. Fordelingen af personer på de forskellige tilbud fremgår i figur pct. var i 2004 ansat med løntilskud, 32 pct. deltog i virksomhedspraktik og 66 pct. deltog i vejlednings- og opkvalificeringsforløb (heraf 35 pct. i særligt tilrettelagte projekter og 18 pct. i særligt tilrettelagt uddannelse). Figur 3.7: Udlændinge på introduktionsydelse i 2004 fordelt på aktive tilbud 2% 1% Ansættelse med løntilskud 35% 32% Virksomhedspraktik Særlig tilrettelagt uddannelse Korte afklaringsforløb Særlig tilrettelagt projekter 12% 18% Andet (forsøg mv.) Ordinær uddannelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, amf4. De mest anvendte tilbud (tabel 3.9) er virksomhedspraktik og særlig tilrettelagte projekter. Det er især de helt unge udlændinge på introduktionsydelse (15-19-årige), som tilbydes de særligt tilrettelagte projekter 36 og unge over 20 år, der deltager i virksomhedspraktik. De unge (15-19-årige) modtager endvidere især særligt tilrettelagt uddannelse, og en række 20-årige og ældre modtager de korte afklaringsforløb. Ansættelse med løntilskud gives hovedsagligt til udlændinge mellem 25 og 44 år. 36 Det skal bemærkes, at kommunerne som udgangspunkt ikke skal tilbyde et introduktionsprogram og dermed aktive tilbud til udlændinge under 18 år, medmindre der er tale om mindreårige uledsagede flygtninge. 113

115 Tabel 3.9: Udlændinge på introduktionsydelse og i aktive tilbud i 2004 fordelt på alder Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Særlig tilrettelagt uddannelse Korte afklaringsforløb Særlig tilrettelagt projekt Ordinær uddannelse årige 1 % 1 % 11 % 5 % 5 % 20 % årige 6 % 8 % 18 % 17 % 14 % 12 % årige 18 % 18 % 20 % 20 % 20 % 22 % årige 24 % 22 % 17 % 19 % 20 % 21 % årige 22 % 20 % 13 % 14 % 15 % 9 % årige 16 % 14 % 9 % 11 % 12 % 7 % årige 8 % 9 % 6 % 7 % 7 % 8 % årige 4 % 8 % 5 % 7 % 7 % 1 % Antal personer Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, amf4 Siden 1. januar 2004 har det været muligt for kommunerne at få tilskud til at tilbyde aktive tilbud til udlændinge, som ikke modtager introduktionsydelse, dvs. selvforsørgende. Evalueringen af kommunernes integrationsindsats, Integration i udvikling, viser, at kommunerne dog kun sjældent benyttede sig heraf i Det mest benyttede redskab til de selvforsørgende var virksomhedspraktik i private virksomheder. 15 pct. af kommunerne gav udtryk for, at de i 2004 ofte benyttede dette tilbud til selvforsørgende Effekterne af kommunernes integrationsindsats Siden 1999 har det været kommunernes opgave at integrere de nyankomne udlændinge, herunder tilrettelægge det 3-årige introduktionsprogram. Det kan være vanskeligt at afdække, hvad det er, der gør, at nogle kommuner er gode til at integrere, mens andre er mindre gode uden at skulle sammenligne på tværs af kommuner med forskellige forudsætninger. Kommunerne og de nyankomne udlændinge har forskellige forudsætninger, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne uden at forsøge at korrigere for forskellighederne. Derfor gennemfører Integrationsministeriet to årlige effektmålinger af kommunernes integrationsindsats, hvor der - så vidt det er muligt korrigeres for de forskellige forudsætninger. Formålet med effektmålingerne er at rangordne kommunerne således at de effektive kommuner fremhæves. Det giver mulighed for at de mindre effektive kommuner gennem erfaringsudveksling kan lære af de effektive kommuner. 114

116 Den ene effektmåling rangordner kommunernes integrationsindsats ved at måle, hvor hurtige kommunerne er til at få udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven i beskæftigelse eller uddannelse. Den anden effektmåling rangordner kommunernes integrationsindsats ved at måle, hvor hurtige kommunerne er til at få udlændinge på introduktionsydelse i selvforsørgelse eller uddannelse. De to effektmålinger adskiller sig således ved at måle to forskellige succeskriterier på to forskellige målgrupper (henholdsvis alle udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven og kun dem under integrationsloven, som også modtager introduktionsydelse) og over forskellige perioder (pga. forskelligt datagrundlag). I april 2005 offentliggjorde Integrationsministeriet effektmålingen af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse eller uddannelse. Kommunerne rangordnes ud fra, hvor hurtige de er til at få nyankomne udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse i perioden 1999 til Effektmålingen viste følgende: 28 pct. af integrationsforløbene afsluttes med beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 sammenhængende måneder. Endvidere afsluttes 21 pct. af integrationsforløbene med beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 sammenhængende måneder. Dvs. færre udlændinge kommer i mere varig beskæftigelse eller uddannelse i perioden, hvilket fx skyldes sæsonarbejde. Der er især tre kommuner; Hjørring, Tårnby og Helsingør Kommune, der markerer sig positivt i analysen, idet de både på kort og længere sigt yder en effektiv integrationsindsats. Modsat er der fire kommuner; Lyngby-Taarbæk, Holbæk, Hørsholm og Svendborg Kommune, som gennemgående yder en mindre effektiv integrationsindsats i forhold til de øvrige kommuner, der indgår i analysen. I tabel 3.10 fremgår et udpluk af de 52 kommuner, der indgik i rangordningen. Hjørring Kommune er ifølge effektmålingen ca. 2 måneder hurtigere til at få udlændinge i varig beskæftigelse eller uddannelse, end modellen forudsiger, når der er korrigeret for kommunens og udlændingenes karakteristika. Derimod er Svendborg Kommune 1,3 måneder langsommere, end kommunen burde være, når der er korrigeret for kommunens forudsætninger samt for udlændingenes karakteristika. 115

117 Tabel 3.10: Effektmål for udvalgte kommunernes integrationsindsats ved beskæftigelse eller uddannelse af mindst 6 måneders varighed Rangordning Kommune Effektmål 1 Hjørring -1,997 2 Tårnby -1,847 3 Glostrup -1,666 4 Ishøj -1,503 5 Helsingør -1, Sorø 0, Århus 0, Hørsholm 0, Næstved 0, Lyngby-Taarbæk 0, Holbæk 1, Svendborg 1,345 Kilde: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , AKF marts Den anden effektmåling af kommunernes integrationsindsats for udlændinge på introduktionsydelse målt ved udlændinges selvforsørgelse eller uddannelse (offentliggjort i marts 2005) ser på varigheden fra en udlænding opnår opholdstilladelse, til vedkommende bliver selvforsørgende (fravær af offentlig forsørgelse) eller kommer i ordinær uddannelse (modtager SU). Målingen omfatter perioden 1999 til uge 15 i 2004 og viste, at: 34 pct. af integrationsforløbene blev selvforsørgende eller kom i ordinær uddannelse i mindst 2 måneder. Mens 24 pct. blev selvforsørgende eller kom i ordinær uddannelse i mindst 6½ måneder. Horsens, Ballerup, Frederiksberg og Roskilde Kommune opnår de bedste resultater i forhold til personer både på kort og længerevarende selvforsørgelse eller uddannelse. Disse fire kommuner er både meget hurtige til at få udlændinge under integrationsloven i selvforsørgelse eller i uddannelse (mere end 2 måneder) og gode til at få udlændinge i mere varig selvforsørgelse eller uddannelse (mere end 6½ måneder). 116

118 Tabel 3.11: Effektmålet for udvalgte kommunernes integrationsindsats ved selvforsørgelse eller uddannelse i mindst 6½ måneder Rangordning Kommune Effektmål 1 Horsens -2,107 2 Ballerup -1,820 3 Frederiksberg -1,600 4 Roskilde -1,383 5 Hjørring -1, Fredensborg-Humlebæk 1, Viborg 1, Solrød 1, Sorø 1, Hedensted 1, Skive 2,044 Kilde: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse , AKF, januar Tabel 3.11 viser et udpluk af rangordningen af kommunerne fra effektmålingen om selvforsørgelse. Her var Horsens 2,1 måned hurtigere til at få udlændinge på introduktionsydelse i selvforsørgelse eller uddannelse, end modellen forudsagde, når der er korrigeret for kommunens og udlændingenes karakteristika. Derimod var Skive Kommune 2 måneder langsommere, end modellen forudsagde. De to effektmålinger viser således, at henholdsvis 21 pct. af udlændingene omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven i perioden 1999 til 2002 kom i længerevarende beskæftigelse eller uddannelse, mens 24 pct. af udlændinge på introduktionsydelse i perioden 1999 til uge 15 i 2004 kom i længerevarende selvforsørgelse eller uddannelse. Det bemærkes, at ikke alle de personer, der indgår i analysen, har deltaget i eller afsluttet det 3-årige introduktionsprogram. I den tidligere omtalte evaluering af kommunernes integrationsindsats (Integrations i udvikling, 2005) fremgik det, hvilke barrierer kommunerne oplever i integrationsindsatsen. Den største barriere synes at være udlændingenes dårlige uddannelsesbaggrund, som 71 pct. i høj eller meget høj grad oplever som en barriere. Dernæst kommer begrænsede erhvervsmuligheder i lokalområdet (44 pct.), dårlige behandlingsmuligheder for traumatiserede flygtninge og et kom- 117

119 pliceret regelsæt (begge opleves blandt integrationscheferne i 43 pct. i høj eller meget høj grad som en barriere). Evalueringen konkluderer endvidere, at de kommuner, som har forankret integrationsindsatsen i en særlig integrationsenhed, har specialiserede sagsbehandlere og ofte benytter virksomhedspraktik i private virksomheder, samlet set også oplever større effekter af deres integrationsindsats end andre kommuner. Det er derfor centralt, at kommunerne udveksler erfaringer om organiseringen og tilrettelæggelsen af indsatsen med hinanden. Endelig oplyser kommunerne, at faldet i antallet af nyankomne flygtninge og familiesammenførte for 59 pct. af kommunerne har betydet, at kommunen har fået bedre mulighed for at tilpasse indsatsen til den enkelte udlændings forudsætninger og behov. Desuden oplyser 41 pct. af kommunerne at have øget indsatsen over for andre målgrupper på integrationsområdet. Der skulle således være øget potentiale for en forstærket kommunal integrationsindsats nu. 118

120 4. Udsatte boligområder Som led i regeringens strategi mod ghettoisering, som blev offentliggjort i maj 2004, nedsatte regeringen den 1. september 2004 en programbestyrelse, der skal medvirke til at igangsætte og fastholde en positiv udvikling i de mest udsatte ghettoområder i Danmark. Programbestyrelsen følger løbende udviklingen i disse områder og iværksætter nye initiativer. Det kan for eksempel vedrøre kriminalitetsforebyggelse, lokale beskæftigelsestiltag, boligforhold og forældreansvar. Programbestyrelsen skal endvidere medvirke til, at alle relevante parter inddrages i en forpligtende og konstruktiv dialog. Programbestyrelsen er sammensat af personer med solid praktisk erfaring med boligsociale og integrationspolitiske problemstillinger. Således er både de almene boligorganisationer, erhvervslivet og kommunerne repræsenteret. En af programbestyrelsens første opgaver har været at udpege en række indsatsområder, hvor behovene for hjælp er akutte. Ud over disse mest udsatte boligområder, som alle ligger i de største byer i Danmark, er der desuden en række områder på Københavns Vestegn samt i de større provinsbyer, hvor programbestyrelsen følger udviklingen på Vestegnen for at iagttage om de positive effekter af en række indsatser fortsætter, og i provinsbyerne for at holde øje med, om de tegn på en negativ udvikling, der viser sig i disse boligområder i forhold til bl.a. tilknytning til arbejdsmarkedet, fortsætter. På denne baggrund sættes der i dette kapitel fokus på den aktuelle situation i 6 udvalgte socialt udsatte boligområder i Danmark, der alle er kendetegnet ved at have en meget høj repræsentation af indvandrere og efterkommere. De 6 områder er Mjølnerparken og Akacieparken i København, Taastrupgård i Høje Taastrup, Vollsmose i Odense, samt Gellerupparken og Bispehaven i Århus. De 6 områder hører til de af Programbestyrelsen udvalgte, men er i dette kapitel afgrænset således, at områderne hver for sig udgør et sammenhængende og afgrænset boligområde. Områderne består overvejende af almene boliger, men der indgår dog også enkelte andre ejerforhold i nogle af områderne, som også er medtaget. Idet de udvalgte boligområder i høj grad består af almene boliger, er det interessant også at se på den almene sektor som helhed. Derved fås et sammenligningsgrundlag for problemerne i de socialt udsatte områder. Kapitlet indledes derfor med en generel beskrivelse af indvandrere og efterkommere i den almene boligsektor, hvor der ses på beboersammensætningen samt udviklingen heri over en længere periode. Derudover ses der på beboersammensætningen for- 119

121 delt på nationalitet. Herefter vil fokus i den resterende del af kapitlet være på de seks udvalgte udsatte områder. Disse områder beskrives i forhold til beboersammensætning, beboernes arbejdsmarkedstilknytning samt andelen af personer, der modtager indkomsterstattende ydelser. 4.1 Indvandrere og efterkommere i den almene sektor I dette afsnit beskrives indvandrere og efterkommere i den almene sektor som helhed. De almene boliger i Danmark er ejet af en række selvejende boligorganisationer og udgør ca. 20 pct. af den samlede boligmasse. Kommunerne har anvisningsret til en vis andel af boligerne, typisk 25 pct., for herigennem at kunne opfylde deres boligsociale opgaver. Dette har bl.a. betydet, at nyankomne flygtninge ofte har fået anvist boliger i den almene sektor. Ser man på udlændinges fordeling på henholdsvis almene boliger og boliger uden for denne sektor, ser billedet i 2004 ud som i tabel 4.1 nedenfor. Tabel 4.1: Indvandrere og efterkommere i almene boliger, fordelt på oprindelsesland, 2004 Almen bolig Ikke-almen bolig Vestlige lande Indvandrere 15 % 85 % Efterkommere 22 % 78 % I alt 16 % 84 % Ikke-vestlige lande Indvandrere 56 % 44 % Efterkommere 69 % 31 % I alt 60 % 40 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6. Det fremgår af tabellen, at udlændinge fra vestlige lande i højere grad end udlændinge fra ikke-vestlige lande boede uden for den almene sektor i Således boede hele 84 pct. af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i en ikke-almen bolig, mens dette kun gjorde sig gældende for 40 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Særligt efterkommere fra ikkevestlige lande var stærkt repræsenterede i den almene sektor; 69 pct. af denne gruppe boede i en almen bolig mod 22 pct. af efterkommerne fra vestlige lande. I alt boede 60 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra ikke-vestlige lande i den almene sektor. Der er altså en tendens til, at denne gruppe koncentreres i de almene boliger. 120

122 For at se hvordan dette påvirker beboersammensætningen i den almene sektor, ses i det følgende på udviklingen i denne i forhold til herkomst. Fordelingen fremgår af tabel 4.2.nedenfor. Tabel 4.2: Udviklingen i beboersammensætningen i den almene sektor, Indvandrere og efterkommere 5 % 16 % 20 % 23 % Danskere 95 % 84 % 80 % 77 % Note: Beboere i døgninstitutioner er ikke inkluderet i tallene. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6, samt særkørsel fra Danmarks Statistik. Som det fremgår af tabel 4.2, er andelen af indvandrere og efterkommere i den almene sektor steget op gennem 1980 erne og 1990 erne, således at persongruppen i 2004 udgjorde 23 pct. af beboerne i de almene boliger. Der kan være en række forklaringer på denne udvikling, bl.a. at kommunerne, særligt i de store byer, i stadig større grad benytter sig af anvisningsretten i de almene boliger. Dertil kommer, at det kan være svært for udlændinge at komme ind på ejerboligmarkedet på grund af bl.a. høje huspriser, eller på det private lejemarked, hvor netværk ofte spiller en afgørende rolle. Set i forhold til at indvandrere og efterkommere udgør 8 pct. af befolkningen, er der tale om en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere i den almene sektor. I figur 4.1 nedenfor ses fordelingen af indvandrere og efterkommere i de almene boliger, fordelt på de ti oprindelseslande, der i 2004 var størst repræsenteret i den almene sektor. 121

123 Figur 4.1: De ti hyppigst forekommende persongrupper fordelt på oprindelseslande i den almene boligsektor, pr. 1. januar 2004 Afghanistan Vietnam Iran Pakistan Det tidligere Jugoslavien Somalia Bosnien-Hercegovina Irak Libanon Tyrkiet Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6. Som det fremgår af søjlediagrammet, udgjorde personer med oprindelse i Tyrkiet langt den største gruppe af udlændinge i de almene boliger som helhed. Der var således mere end dobbelt så mange beboere fra Tyrkiet som fra Libanon og Irak, som med henholdsvis og personer udgjorde de to næststørste grupper af udlændinge i den almene sektor. Også personer fra Somalia og Bosnien-Hercegovina udgjorde forholdsvis store grupper med ca beboere, mens Pakistan, Iran, Vietnam og Afghanistan i lidt svagere grad var repræsenteret i de almene boliger. I figur 4.2 nedenfor vises andelen af personer fra de 10 største oprindelseslande i den almene sektor i

124 Figur 4.2: Andelen af indvandrere bosat i den almene sektor, fordelt på de 10 største oprindelseslande i den almene sektor, pr. 1. januar 2004 Pakistan 51% Det tidligere Jugoslavien Vietnam Iran Afghanistan 55% 58% 58% 61% Bosnien-Hercegovina Tyrkiet Irak 69% 70% 71% Somalia Libanon 81% 84% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6. Som det fremgår, ser billedet anderledes ud, når man ser på andelen af beboere fra bestemte oprindelseslande, der var bosat i den almene sektor pr. 1. januar 2004, frem for på antallet. Med 84 pct. var libanesere den gruppe, hvor der var relativt flest, der boede i den almene sektor, efterfulgt af personer fra Somalia, idet 81 pct. af denne befolkningsgruppe var bosat i den almene sektor. Med henholdsvis 70 pct. og 71 pct. var Tyrkiet og Irak de lande, der herefter var mest koncentreret i de almene boliger, med Bosnien-Hercegovina tæt derefter med 69 pct. af denne persongruppe bosiddende i almene boliger. Disse fem lande var således antalsmæssigt de største i den almene sektor, men rækkefølgen ændres altså, når der ses på andelen af beboere. Mest spredt var personer fra Pakistan, hvor 51 pct. boede i de almene boliger. Det er således bestemte nationaliteter, der i højere grad er bosat i den almene sektor end andre. I det følgende ses på udviklingen i de udsatte boligområder. Først ses der på beboersammensætningen i de udvalgte områder, hvorefter beboernes arbejdsmarkedstilknytning og brug af indkomsterstattende ydelser belyses. 123

125 4.2 Beboersammensætningen i de udsatte boligområder Tabel 4.3 viser antallet og andelen af henholdsvis indvandrere, efterkommere og danskere i nogle af de udsatte boligområder. Tabel 4.3: Antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere i de udvalgte boligområder samt i hele landet, pr. 1. januar 2004 Indvandrere Efterkommere Danskere I alt Personer Akacieparken Mjølnerparken Taastrupgård Vollsmose Gellerupparken Bispehaven Procent Akacieparken 46 % 29 % 25 % 100,0 % Mjølnerparken 48 % 45 % 7 % 100,0 % Taastrupgård 42 % 30 % 28 % 100,0 % Vollsmose 41 % 25 % 34 % 100,0 % Gellerupparken 48 % 37 % 15 % 100,0 % Bispehaven 52 % 23 % 25 % 100,0 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Det fremgår af tabellen, at der i alle områderne er en væsentlig overrepræsentation af indvandrere og efterkommere, men at der samtidig er stor forskel på beboersammensætningen mellem de forskellige områder. Indvandrere og efterkommere udgjorde i 2004 på landsplan tilsammen 8 pct. af befolkningen, mens de udgjorde 66 pct. af beboerne i Vollsmose og 93 pct. af beboerne i Mjølnerparken. Den høje andel i Mjølnerparken skyldes til dels, at området havde den højeste andel af efterkommere (45 pct.). Ses der alene på andelen af indvandrere, havde Bispehaven med 52 pct. den største andel efterfulgt af Mjølnerparken med 48 pct. Andelen af danskere var størst i Vollsmose, hvor 34 pct. af beboerne i 2004 var danskere. Der var således en væsentlig forskel på beboersammensætningen i de udvalgte boligområder og de almene boliger som helhed, hvor indvandrere og efterkommere som nævnt i tabel 4.2 ovenfor udgjorde 23 pct. i

126 I tabel 4.4 nedenfor fremgår det, hvorledes beboersammensætningen i de udvalgte områder har udviklet sig fra 1998 til Tabel 4.4: Udviklingen i andelen af henholdsvis indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikkevestlige lande samt danskere i de udvalgte boligområder samt i hele landet, pr. 1. januar 1998 og 1. januar 2004 Indvandrere og efterkommere Danskere I alt Akacieparken ,9 % 40,1 % 100,0 % ,6 % 25,4 % 100,0 % Mjølnerparken ,3 % 9,7 % 100,0 % ,0 % 7,0 % 100,0 % Taastrupgård ,5 % 32,5 % 100,0 % ,9 % 28,1 % 100,0 % Vollsmose ,4 % 48,6 % 100,0 % ,0 % 34,0 % 100,0 % Gellerupparken ,2 % 18,8 % 100,0 % ,9 % 15,1 % 100,0 % Bispehaven ,8 % 38,2 % 100,0 % ,3 % 24,7 % 100,0 % Hele landet ,6 % 93,4 % 100,0 % ,2 % 91,8 % 100,0 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. På landsplan ses en beskeden stigning i andelen af indvandrere og efterkommere, der fra at udgøre 6,6 pct. af befolkningen i 1998 steg til at udgøre 8,2 pct. af befolkningen i 2004, altså en stigning på 1,6 procentpoint. En lignende, svag stigning genfandtes ikke i nogen af de udvalgte, udsatte boligområder, idet indvandrernes og efterkommernes andel af beboergruppen alle steder steg med mere end 1,6 pct. Der er dog stor forskel på områderne, idet Mjølnerparken, Taastrupgård og Gellerupparken alle er kendetegnet ved forholdsvist begrænsede ændringer i beboersammensætningen. Her steg andelen af indvandrere og efterkommere med mellem 2,7 og 4,4 procentpoint. I de tre resterende områder, Bispehaven, Vollsmose og Akacieparken, lå stigningen i andelen af indvan- 125

127 drere og efterkommere på mellem 13,5 og 14,7 procentpoint. Disse tre områder havde i 1998 de laveste andele af indvandrere og efterkommere. De kraftigste stigninger er altså sket i de områder, hvor andelen af indvandrere og efterkommere var lavest i Som det også gjorde sig gældende for den almene sektor generelt, kan en af årsagerne til den kraftige koncentration af udlændinge i de udvalgte boligområder være, at kommunerne anvender deres anvisningsret til disse boliger, således at en ressourcesvag befolkningsgruppe samles i boligerne. Er området præget af sociale problemer, flytter de, der har mulighederne for det, væk fra områderne. En anden medvirkende faktor til koncentrationen af udlændinge i de udsatte områder kan være, at udlændinge efter den 3-årige introduktionsperiode kan flytte til en anden kommune end den, de blev visiteret til ved ankomsten til landet. Det kan da være attraktivt for udlændinge i mindre landkommuner at flytte nærmere familie og venner og andre personer med samme baggrund som dem selv. Det betyder ofte, at udlændingene flytter til de områder, hvor der i forvejen er en stor koncentration af udlændinge. I figuren nedenfor ses indvandrere i de udvalgte boligområder fordelt på opholdstid. Opholdstiden er opgjort fra den dag, personen tildeles opholdstilladelse i Danmark (jf. kapitel 2, afsnit 2.1). 126

128 Figur 4.3: Andel af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande i de udvalgte boligområder samt hele landet fordelt på opholdstid, pr. 1. januar % 80% 60% 40% 20% 0% Akacieparken Mjølnerparken Tåstrupgård Vollsmose Gellerupparken Bispehaven Hele landet 0-5 år 5-10 år år Over 15 år Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Af figuren fremgår, at gruppen af indvandrere med en opholdstid i Danmark på under 5 år var størst repræsenteret i Akacieparken, Vollsmose og i Bispehaven: Dvs. de tre områder, som har oplevet de kraftigste stigninger i andelen af indvandrere og efterkommere i løbet af de seneste 6 år. Akacieparken havde desuden en stor gruppe udlændinge med en opholdstid på 5 til 10 år. Området kan altså betegnes som et ungt område, når det gælder opholdstid, idet næsten 60 pct. af indvandrerne i boligområdet pr. 1. januar 2004 havde opholdt sig i landet i 10 år eller derunder. Samme tendens gør sig gældende for Vollsmose og Bispehaven. Derimod er Taastrupgård, Gellerupparken og Mjølnerparken i højere grad områder, hvor beboergruppen overvejende består af indvandrere, der har opholdt sig i landet i mere end 10 år. I Taastrupgård gjorde dette sig således gældende for 73 pct. af indvandrerne, mens samme gruppe udgjorde 71 pct. i Gellerupparken og 67 pct. i Mjølnerparken. Den største gruppe af indvandrere med en opholdstid på over 15 år fandtes i Taastrupgård, idet denne gruppe alene her udgjorde 48 pct. Det er værd at bemærke, at fordelingen af grupperne i de udvalgte områder adskiller sig fra fordelingen i hele landet. Gruppen af personer med en opholdstid på under 5 år udgjorde 1. januar 2004 på landsplan hele 27 pct., hvilket var væsentligt mere end de udvalgte områders andel af denne gruppe. Den 127

129 største gruppe i hele landet var personer med en opholdstid på over 15 år. Denne gruppe udgjorde 38 pct. af udlændingene i hele landet. Personer, der ankom til landet for 5 til 15 år siden, udgjorde derimod samlet set blot 35 pct. Der er altså en lille tendens til, at indvandrere og efterkommere koncentrerer sig i de udvalgte boligområder, når de har boet i Danmark i omkring 5 år, men samtidig en tendens til, at de ikke bliver boende i områderne på lang sigt. Sammensætningen af opholdstiden i de udvalgte områder kontra hele landet kan være et udtryk for, at indvandrere og efterkommere i højere grad i dag flytter til de udvalgte områder, når de første 3 år med boligplacering ophører (jf. kapitel 3.1.1), hvor der førhen har været større spredning i valget af boligområde. Betragter man beboernes alderssammensætning i boligområderne, ser den ud som i tabel 4.5 nedenfor. Tabel 4.5: Aldersfordelingen i de udvalgte boligområder og i hele landet, pr. 1. januar år år år år år 60 år og derover I alt Akacieparken 43 % 17 % 17 % 12 % 5 % 6 % 100 % Mjølnerparken 48 % 15 % 18 % 10 % 3 % 5 % 100 % Taastrupgård 33 % 23 % 16 % 13 % 9 % 7 % 100 % Vollsmose 36 % 20 % 16 % 12 % 8 % 8 % 100 % Gellerupparken 40 % 24 % 16 % 10 % 4 % 4 % 100 % Bispehaven 34 % 22 % 16 % 13 % 6 % 9 % 100 % Hele landet 20 % 16 % 15 % 14 % 14 % 20 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. For alle områder gjaldt det, at kun en lille andel af beboerne pr. 1. januar 2004 var over 50 år gamle. I Taastrupgård og Vollsmose var flest personer over 50 år gamle. Denne andel udgjorde dog stadig kun 16 pct., hvilket er markant forskelligt fra gruppens andel i hele landet, som var på 34 pct. Børn under 15 år udgjorde den største aldersgruppe i alle boligområderne. Med en andel på mellem 33 og 48 pct. skilte de udvalgte boligområder sig markant ud fra resten af befolkningen, hvor samme aldersgruppe kun udgjorde 20 pct. pr. 1. januar Også de unge på 16 til 29 år udgjorde i alle boligområderne ganske store andele af beboergruppen (mellem 15 til 24 pct.). 128

130 De udsatte boligområder kan samlet set betegnes som meget unge, når det gælder beboernes alderssammensætning. Udover den store gruppe af børn og unge, er der en svag tendens til, at der var flere årige i boligområderne end i landet som helhed, mens der var færre årige. Figur 4.4 nedenfor viser andelen af udlændinge fordelt på udvalgte ikkevestlige oprindelseslande i områderne. Som det fremgår, er der store forskelle på hvilke lande, der er dominerende i de enkelte områder. Figur 4.4: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udvalgte boligområder og i hele landet fordelt på udvalgte oprindelseslande, pr. 1. januar % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Akacieparken Mjølnerparken Taastrupgård Vollsmose Gellerupparken Bispehaven Hele landet Tyrkiet Irak Libanon Somalia Øvrige ikke-vestlige lande Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Tyrkere udgjorde med 58 pct. den klart største gruppe af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Taastrupgård. Personer med baggrund i Libanon udgjorde en stor del af gruppen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i både Mjølnerparken og Gellerupparken med henholdsvis 37 pct. og 46 pct. Også i Vollsmose boede der en relativt stor gruppe af personer fra Libanon. Bispehaven og Akacieparken havde begge en større andel af irakere end de øvrige områder. I Akacieparken var somaliere med 21 pct. den største gruppe blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, men også i Vollsmose og Bispehaven boede der ganske store grupper af somaliere. 129

131 I de fleste områder hørte en forholdsvis stor del af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under samlebetegnelsen øvrige ikke-vestlige lande, hvilket betyder, at der i områderne bor en forholdsvis stor gruppe af udlændinge med oprindelse i en lang række andre ikke-vestlige lande end Tyrkiet, Irak, Libanon og Somalia. Dette indebærer, at beboersammensætningen i områderne er varieret med hensyn til oprindelseslande. Når man sammenligner oprindelseslandene for beboerne i de udvalgte områder med repræsentationen af oprindelseslande i hele landet, er indtrykket dog generelt, at udlændinge fra Tyrkiet, Libanon, Irak og Somalia samlet set er overrepræsenteret i de udvalgte områder. Disse lande udgjorde tilsammen kun 38 pct. af gruppen af udlændinge fra ikke-vestlige lande i hele landet. Til sammenligning udgjorde de fire grupper samlet set mellem 55 og 76 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udvalgte boligområder. Dog var andelen af tyrkere i flertallet af områderne lavere end andelen på landsplan. Dette billede stemmer godt overens med repræsentationen af oprindelseslande i den almene sektor som helhed, som figur 4.1 viste. Bortset fra Bosnien- Hercegovina er det de samme lande, der går igen i de udvalgte områder Arbejdsmarkedstilknytningen i de udvalgte boligområder I dette afsnit ses der nærmere på arbejdsmarkedstilknytningen blandt beboerne i de udvalgte boligområder. En definition af de anvendte, arbejdsmarkedsrelaterede begreber kan findes i faktaboks 6.1 i kapitel 6. I tabel 4.6 nedenfor ses arbejdsmarkedstilknytningen for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udvalgte områder og i hele landet samt årige danskere i hele landet. 130

132 Tabel 4.6: Arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udvalgte boligområder og i hele landet samt for årige danskere i hele landet fordelt på køn, pr. 1. januar 2004 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Akacieparken 48 % 34 % 38 % 25 % 20 % 25 % Mjølnerparken 43 % 19 % 38 % 15 % 11 % 22 % Taastrupgård 68 % 44 % 59 % 36 % 12 % 18 % Vollsmose 48 % 30 % 30 % 16 % 37 % 46 % Gellerupparken 41 % 24 % 32 % 17 % 22 % 30 % Bispehaven 50 % 31 % 42 % 25 % 16 % 20 % Indvandrere og efterkommere i hele landet 61 % 48 % 52 % 40 % 14 % 16 % Danskere i hele landet 83 % 78 % 79 % 74 % 5 % 5 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Som det fremgår af tabellen, skiller Taastrupgård sig ud, idet arbejdsmarkedstilknytningen blandt mandlige indvandrere og efterkommere her var stærkere end blandt alle udlændinge i Danmark. En større andel af gruppen stod til rådighed for arbejdsmarkedet, og samtidig var en større andel i beskæftigelse. En mulig forklaring på de højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 68 pct. og 59 pct. for mænd fra ikke-vestlige lande i Taastrupgård kan være, at en stor del af udlændingene i dette boligområde har boet i landet i længere tid, som det fremgik af figur 4.4 ovenfor, og derfor har haft længere tid til at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Det hører dog med til billedet, at om end erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne for kvinder bosiddende i Taastrupgård var markant højere end for kvinderne i de øvrige udvalgte områder, lå disse frekvenser stadig under landsgennemsnittet for udenlandske kvinder og væsentligt under frekvenserne for mænd i Taastrupgård. Det er altså primært mændene, der har formået at komme ind på arbejdsmarkedet. I de øvrige boligområder var erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne blandt indvandrere og efterkommere lavere end gennemsnittet for udlændinge i Danmark for både mænd og kvinder. Blandt udenlandske mænd var beskæftigelsesfrekvensen lavest i Vollsmose og Gellerupparken, idet den lå ca. 20 procentpoint under landsgennemsnittet. For udenlandske kvinders vedkommende var beskæftigelsesfrekvensen lavest i Mjølnerparken, men også udenlandske kvinder bosiddende i Vollsmose og Gellerupparken havde en lav beskæftigelsesfrekvens på henholdsvis 16 og 17 pct. I de to sidstnævnte områder havde både mænd og 131

133 kvinder således en svag arbejdsmarkedstilknytning. Der var en væsentlig forskel på beskæftigelsesfrekvenserne for mænd og kvinder bosiddende i Mjølnerparken, idet mænds beskæftigelsesfrekvens her var 23 procentpoint højere end kvindernes. Når der ses bort fra Taastrupgård, fandt man de højeste beskæftigelsesfrekvenser for mænds vedkommende i Bispehaven (42 pct.), og for kvinder i Bispehaven og Akacieparken (begge 25 pct.). Vollsmose var med en arbejdsløshed på 46 pct. for kvinder og 37 pct. for mænd det boligområde, der havde den højeste arbejdsløshed. Lavest var arbejdsløsheden for kvinder i Taastrupgård (18 pct.) og for mænd i Mjølnerparken (11 pct.). Hermed placerede mændene i Mjølnerparken sig under gennemsnittet for alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark. Sammenholdt med områdets lave erhvervsfrekvens betyder dette, at en stor del af de mandlige beboere i boligområdet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, men blandt dem, der gjorde, var en stor andel i beskæftigelse. For de øvrige områders vedkommende lå arbejdsløsheden for kvinder på mellem 20 og 30 pct., mens den for mænd lå på mellem 12 og 22 pct. De udenlandske mænd i de udvalgte boligområder havde således samlet set en stærkere arbejdsmarkedstilknytning end kvinderne i de samme områder, idet deres erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser generelt var højere, og deres arbejdsløshedsgrad var lavere. I figur 4.5 nedenfor ses beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udvalgte områder sammenholdt med danskeres i de samme områder. Som det fremgår, havde danskerne i alle tilfælde en højere beskæftigelsesfrekvens end udlændingene i boligområderne. Forholdet mellem danskernes og udlændingenes beskæftigelsesfrekvens var dog nogenlunde ensartet i de fleste områder, således at områder med en relativt lav beskæftigelsesfrekvens blandt danskere, fx Vollsmose (39 pct.), også havde en relativ lav beskæftigelsesfrekvens blandt udlændinge (28 pct.) og omvendt. En undtagelse er dog Akacieparken, hvor forskellen mellem danskeres og udlændinges arbejdsmarkedstilknytning var væsentligt større end i de øvrige områder, idet beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere lå på 31 pct., mens den for danskere lå på 61 pct.; dvs. en forskel på 30 procentpoint. 132

134 Figur 4.5: Beskæftigelsesfrekvens for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere i de udvalgte boligområder og i hele landet, pr. 1. januar % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Akacieparken Mjølnerparken Tåstrupgård Vollsmose Gellerupparken Bispehaven Hele landet Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Ser man på beskæftigelsesfrekvensen i forhold til ikke-vestlige udlændinges opholdstid i Danmark, ser billedet ud som i figur 4.6 nedenfor. Igen skiller udlændingene i Taastrupgård sig ud ved at have den højeste beskæftigelsesfrekvens, som desuden lå konstant på et relativt højt niveau uanset udlændingenes opholdstid. Generelt er der en tendens til, at personer med en lang opholdstid, dvs. over 15 år, har den højeste beskæftigelsesfrekvens i områderne. Både i Vollsmose og Gellerupparken finder man den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt udlændinge med en opholdstid på 5 til 10 år, mens det i Mjølnerparken var personer med en opholdstid på 10 til 15 år, der havde den laveste beskæftigelsesfrekvens. 133

135 Figur 4.6: Beskæftigelsesfrekvens for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande i de udvalgte boligområder fordelt på opholdstid, pr. 1. januar % 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-5 år 5-10 år år Over 15 år Akacieparken Mjølnerparken Tåstrupgård Vollsmose Gellerupparken Bispehaven Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Forskellene i beskæftigelsesfrekvenserne på tværs af opholdstider kan skyldes forskellige konjunkturer i de perioder, hvor udlændingene er ankommet til Danmark. Er en person ankommet i en periode med højkonjunktur, kan det være lettere at få fodfæste på arbejdsmarkedet, end hvis personen er ankommet i en periode med lavkonjunktur. En årsag til forskellen mellem områderne kan endvidere være det lokale arbejdsmarkeds behov på ankomsttidspunktet. Har fx en større industrivirksomhed netop skåret ned, således at arbejdsløsheden også blandt danskere i området er stor, kan det være sværere for udlændinge at finde et job. I tabel 4.7 ses beskæftigelsesfrekvenserne for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udvalgte boligområder fordelt på aldersgrupper. 134

136 Tabel 4.7: Beskæftigelsesfrekvens for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udvalgte boligområder og i hele landet samt for danskere i hele landet fordelt på aldersgrupper, pr. 1. januar 2004 Akacieparken Mjølnerparken Taastrupgård Vollsmose Gellerupparken Bispehaven Indvandrere og efterkommere i hele landet Danskere i hele landet årige 42 % 29 % 50 % 24 % 28 % 37 % 39 % 58 % årige 30 % 31 % 60 % 29 % 32 % 39 % 49 % 77 % årige 31 % 24 % 48 % 22 % 24 % 35 % 49 % 85 % årige 30 % 26 % 49 % 23 % 21 % 30 % 50 % 86 % årige 25 % 25 % 23 % 12 % 10 % 23 % 39 % 79 % årige 0 % 0 % 3 % 4 % 2 % 3 % 15 % 38 % årige 31 % 26 % 48 % 23 % 25 % 33 % 46 % 76 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. I de fleste af områderne havde de årige og de årige de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Akacieparken adskiller sig her en smule fra de øvrige områder, idet de årige og de årige med en beskæftigelsesfrekvens på henholdsvis 31 og 30 pct. er på samme niveau som de årige. I Taastrupgård, Vollsmose samt Gellerupparken ligger beskæftigelsesfrekvensen for de årige markant under beskæftigelsesfrekvenserne for de yngre aldersgrupper, mens de årige i Akacieparken, Mjølnerparken og Bispehaven har en beskæftigelsesfrekvens på omtrent samme niveau som de yngre. Sammenholdt med frekvenserne for indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i hele landet er der i de udvalgte boligområder tale om en mindre forskydning i aldersgruppernes beskæftigelsesfrekvenser, da de højeste frekvenser på landsplan tilhørte de to midterste aldersgrupper, dvs. de årige samt de årige, hvorimod de højeste beskæftigelsesfrekvenser, som nævnt skal findes blandt årige og årige i de udvalgte områder. Der er endvidere meget stor forskel på beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere i aldersgruppen årige i de udvalgte boligområder og beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere og efterkommere i hele landet. Dette er endnu mere udpræget, når man sammenligner med beskæftigelsesfrekvensen for danskere i hele landet. 135

137 For at få et billede af udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen i områderne over tid, viser figur 4.7 beskæftigelsesfrekvenserne for både 1998 og 2004, fordelt på boligområderne. Figur 4.7: Beskæftigelsesfrekvens for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udvalgte boligområder og i hele landet, pr. 1. januar 1998 og 1. januar % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Akacieparken Mjølnerparken Taastrupgård Vollsmose Gellerupparken Bispehaven Hele landet Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Tabellen viser, at der i næsten alle områderne skete en stigning i beskæftigelsen. Den største stigning fandt sted i Akacieparken, hvor beskæftigelsen steg med 14 procentpoint. Også Taastrupgård og Mjølnerparken oplevede relativt store stigninger på henholdsvis 13 og 11 procentpoint, mens beskæftigelsen blandt beboere i Bispehaven og Gellerupparken steg med henholdsvis 10 og 8 procentpoint. Vollsmose er det eneste boligområde, hvor beskæftigelsesfrekvensen faldt fra 1998 til Indkomsterstattende ydelser I dette afsnit ses der nærmere på modtagelsen af indkomsterstattende ydelser i de udvalgte boligområder. Ved en indkomsterstattende ydelse forstås en overførsel fra det offentlige til den enkelte person eller familie med det formål at sikre opretholdelsen af personens eller familiens økonomiske grundlag, hvis indkomsten bortfalder. For personer, som har modtaget mere end én type ydelse i løbet af 2003, registreres den ydelsestype, der er dominerende, dvs. den ydelsestype som personen har modtaget længst tid inden for året. Der skelnes 136

138 således ikke imellem, om den enkelte har modtaget en eller flere ydelser, eller hvor lang tid der samlet set er modtaget indkomsterstattende ydelser inden for året. I figur 4.8 ses andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udvalgte boligområder og i hele landet, der i 2003 modtog en indkomsterstattende ydelse. Figur 4.8: Fordelingen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udvalgte boligområder samt i hele landet, der henholdsvis modtog og ikke modtog en indkomsterstattende ydelse i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Akacieparken Mjølnerparken Taastrupgård Vollsmose Gellerupparken Bispehaven Hele landet Ingen ydelse Ydelse Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Som figuren viser, var der en klar overvægt af udlændinge, der modtog indkomsterstattende ydelser i boligområderne. I de fleste af områderne var der således op mod 80 pct., der modtog en ydelse i På landsplan drejede det sig om ca. 60 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Kun Taastrupgård nærmede sig med 67 pct. ydelsesmodtagere denne fordeling. Vollsmose og Gellerupparken havde flest personer på indkomsterstattende ydelser, nemlig henholdsvis 82 og 81 pct. I tabel 4.8 ses nærmere på, hvilke typer ydelser indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de enkelte områder modtager. 137

139 Tabel 4.8: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere i de udvalgte boligområder samt andelen af alle årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere i hele landet, der modtog en indkomsterstattende ydelse i 2003 Akacieparken Mjølnerparken Taastrupgård Vollsmose Gellerupparken Bispehaven Danskere i områderne Indvandrere og efterkommere hele landet Danskere i hele landet Ingen ydelse 22 % 24 % 33 % 18 % 19 % 23 % 33 % 39 % 60 % Pension 6 % 6 % 13 % 12 % 12 % 11 % 22 % 8 % 11 % Dagpenge 13 % 9 % 25 % 12 % 11 % 13 % 17 % 19 % 22 % Kontanthjælp 32 % 34 % 17 % 35 % 43 % 36 % 16 % 21 % 3 % Uddannelse /revalidering 4 % 2 % 1 % 2 % 2 % 4 % 2 % 2 % 1 % Aktivering 22 % 24 % 10 % 20 % 13 % 13 % 9 % 10 % 2 % Ledighedsydelse 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % 0 % 0 % Øvrige 1 % 2 % 1 % 1 % 1 % 0 % 0 % 1 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Det ses, at den ydelse, som flest modtog i Taastrupgård i 2003, var dagpenge, hvilket hænger godt sammen med denne beboergruppes tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Idet det kræver et ansættelsesforhold af længere varighed at optjene ret til dagpenge, viser dette altså, at en større andel af udlændingene i Taastrupgård har været i kontakt med arbejdsmarkedet i en vis periode. I de øvrige områder var kontanthjælp den mest dominerende ydelse, efterfulgt af aktiveringsydelse. Der er således i disse områder tale om personer, som havde en svagere arbejdsmarkedstilknytning. Mest markant er det i Gellerupparken, hvor 43 pct. modtog kontanthjælp. I alle områderne gælder det, at kun få modtog revalideringsydelse eller uddannelsesstøtte. 138

140 5. Uddannelse For den enkelte udlænding og for samfundet er der betydelige fordele ved, at udlændinge gennem uddannelse tilegner sig kompetencer og sprogkundskaber. Det fremgår af dette kapitel, at der er en positiv sammenhæng mellem udlændinges arbejdsmarkedstilknytning og deres uddannelsesniveau, idet unge, der får en uddannelse, generelt har væsentlig større muligheder for at finde beskæftigelse end unge, der ikke uddanner sig. Desuden kan uddannelse være med til at bryde den negative sociale arv blandt indvandrere og efterkommere. Uddannelse kan således være med til at fremme integrationen af udlændinge i Danmark. I dette kapitel ses nærmere på, i hvor høj grad indvandrere og efterkommere får en uddannelse i samme omfang som danske unge. I kapitlet sættes først fokus på indvandrere og efterkommere, der er i gang med henholdsvis folkeskolen, en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For at få et dækkende billede af udlændinges uddannelsesniveau ses der efterfølgende nærmere på, i hvor stort omfang udlændinge falder fra deres uddannelse, og hvor mange udlændinge der fuldfører den uddannelse, de er påbegyndt. I afsnittet om fuldført uddannelse belyses både udlændinges fuldførte uddannelse i Danmark og deres medbragte uddannelse fra hjemlandet. Ud over beskrivelsen af udlændinges uddannelsesmønster og uddannelsesniveau indeholder kapitlet en beskrivelse af sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytningen for udlændinge og deres niveau for fuldført uddannelse. I forlængelse heraf ses nærmere på beskæftigelsessituationen blandt indvandrere og efterkommere med en erhvervsuddannelse, idet der særligt sættes fokus på beskæftigelsessituationen blandt udlændinge, der har været i skolepraktik, sammenlignet med udlændinge, der har været i ordinær praktik i en virksomhed. 5.1 Igangværende uddannelse I dette afsnit ses nærmere på udlændinge, der er undervejs i det danske uddannelsessystem og dermed er i færd med at uddanne sig. Først ses nærmere på tosprogede elever i folkeskolen, hvorefter fokus rettes mod indvandrere og efterkommere, der er i gang med at tage en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. 139

141 Folkeskolen På de følgende sider belyses først udviklingen i antallet og andelen af tosprogede elever i folkeskolen 37. Folkeskolen varetager undervisningen af børn og unge i den offentlige grundskole, som dækker hovedparten af grundskoleundervisningen. Elever, der modtager undervisning i private grundskoler og friskoler, er ikke omfattet af analysen. I analysen vil begrebet tosprogede elever blive anvendt i stedet for begreberne indvandrere og efterkommere. Ved tosprogede elever forstås elever, som har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund eventuelt gennem skolens undervisning lærer dansk. Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. Årsagen til, at begrebet tosprogede elever anvendes frem for begreberne indvandrere og efterkommere, er, at der ikke findes registerdata for antallet af indvandrere og efterkommere i folkeskolen forud for 8. klassetrin og dermed for hele skoleforløbet. Afsnittet om tosprogede elever i folkeskolen bygger på data fra Undervisningsministeriet. Sidst i afsnittet om folkeskolen vendes blikket mod tosprogede elevers faglige færdigheder sammenlignet med danske elevers, hvilket er fokus i både PISAundersøgelsen fra og i rapporten Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber, udgivet af Integrationsministeriets Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark 39. Antallet af tosprogede elever i folkeskolen I skoleåret 2004/2005 var der tosprogede elever i folkeskolen, svarende til 9,9 pct. af det samlede elevtal på i alt elever. Til sammenligning var antallet af tosprogede elever i skoleåret 1994/1995, svarende til 6,0 pct. af eleverne i folkeskolen. Antallet af tosprogede elever i folkeskolen er således steget jævnt fra 1994/1995 til 2004/2005, hvilket er illustreret i figur Antallet af tosprogede elever er opgjort ved skoleårets begyndelse. 38 Undervisningsministeriet, Nogle centrale resultater fra PISA 2003, 2004 og Jan Mejding, PISA 2003 Danske unge i en international sammenligning, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber, januar

142 Figur 5.1: Udviklingen i antallet af tosprogede elever i folkeskolen og folkeskolens samlede elevtal, skoleåret 1994/1995 til 2004/2005 Indeks / / / / / / / / / / /2005 Tosprogede elever Folkeskolens samlede elevtal Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase, Note: Folkeskolen omfatter ikke friskoler og private grundskoler. Antallet af tosprogede elever og det samlede elevtal i folkeskolen i skoleåret er sat til indeks 100. Siden skoleåret 1994/1995 har den gennemsnitlige årlige vækst i antallet af tosprogede elever været 6,9 pct., svarende til børn, mens den gennemsnitlige årlige vækst i det samlede elevtal i folkeskolen til sammenligning har været 1,6 pct., svarende til børn. For den samlede periode udgør væksten i antallet af tosprogede elever 94 pct., mens det samlede antal elever i folkeskolen er steget med 17 pct. i samme periode. Ligesom andelen af indvandrere og efterkommere er skævt fordelt mellem kommunerne, jf. kapitel 1 om befolkningsstatistik, varierer andelen af tosprogede elever i folkeskolen meget mellem kommuner og landsdele. Koncentrationen af tosprogede elever er i dag størst i hovedstadsområdet og i større provinsbyer. Som figur 5.2 viser, har Ishøj Kommune med sine 42,4 pct. den største andel af tosprogede elever. I seks af figurens ti kommuner er andelen af tosprogede elever over 20 pct., svarende til at mere end hver femte elev er tosproget. Tilsammen har de ti anførte kommuner i figuren 30 pct. af alle de tosprogede elever i landets folkeskoler. 141

143 Figur 5.2: Andelen af tosprogede elever i folkeskolen i de ti kommuner, der har den største andel af tosprogede folkeskoleelever, skoleåret 2004/ % 42,4% 40% 35% 30% 25% 20% 34,8% 30,5% 26,5% 24,2% 23,3% 19,8% 19,6% 19,2% 19,1% 15% 10% 5% 0% Ishøj Brøndby København Albertslund Karlebo Høje-Tåstrup Frederiksberg Slagelse Herlev Farum Andelen af tosprogede elever Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase, Tosprogede elever med tyrkisk oprindelse udgør den største gruppe af de tosprogede elever. Antallet af disse elever er i skoleåret 2004/ , og dette antal er steget over tid. I forhold til det samlede antal tosprogede elever i folkeskolen er andelen af tyrkiske elever dog faldet over tid fra 27,4 pct. af de tosprogede elever i 1994/1995 til 18,5 pct. i 2004/2005. Den næststørste gruppe af tosprogede elever i folkeskolen har oprindelse i det tidligere Jugoslavien (inkl. Bosnien-Hercegovina), og denne gruppe udgør 9,8 pct. af de tosprogede elever. Herudover har mange af folkeskolens tosprogede elever oprindelse i Irak, Somalia, Pakistan og det øvrige Mellemøsten. 5,8 pct. af de tosprogede elever i folkeskolen har oprindelse i et EU-land. 142

144 Tosprogede elevers faglige færdigheder I dette afsnit ses nærmere på de tosprogede skoleelevers faglige færdigheder sammenlignet med de faglige færdigheder blandt danske unge. Sammen med samtlige øvrige OECD-lande, samt en række lande uden for OECD, deltager Danmark i OECD-programmet PISA (Programme of International Student Assesment), der forestår PISA-undersøgelsen 40. Hensigten med dette program er at måle, hvor godt årige unge i deltagerlandene er forberedt på informationssamfundet ud fra deres kompetencer inden for læsning, matematik og naturfag samt personlige og sociale kompetencer. Undersøgelsen blev gennemført i 2000 og 2003, og den næste undersøgelse forventes at blive gennemført i Med hensyn til læsning viser PISA-undersøgelsen fra 2003, at der fortsat er mange blandt skoleeleverne i Danmark, som ligger i den dårligste kategori for læsefærdigheder, og som dermed kan betegnes som funktionelle analfabeter. I 2000 var 18 pct. af samtlige elever i denne kategori, og i 2003 var andelen 17 pct. For så vidt angår matematikkundskaber, placerer 15 pct. af de unge i Danmark sig med præstationer på det laveste niveau. Det betyder, at der i Danmark er en betydelig gruppe på 15 til 20 pct. af grundskoleeleverne, som har svage forudsætninger i et eller flere af fagene læsning, matematik og naturfag. PISA-undersøgelsen fra 2003 viser endvidere, at den etniske baggrund spiller en meget stor rolle for elevernes skolefærdigheder ligesom sproget, der tales i hjemmet, også slår igennem i undersøgelsens resultater 41. Således viser undersøgelsen, at de tosprogede elever generelt har ringere faglige færdigheder inden for læsning og matematik end de danske elever. For Danmarks vedkommende er det særligt iøjnefaldende, at indvandrere inden for matematik og læsning klarer sig bedre end efterkommere, som er født i Danmark. Dette forhold er i skarp kontrast til forholdene i så godt som alle andre lande, som er omfattet af PISA-undersøgelsen fra 2003, og resultaterne viser, at problemerne med ringe faglige færdigheder er særligt udtalte blandt efterkommere. Tosprogede elever og særligt efterkommere har således gene- 40 Undervisningsministeriet, Nogle centrale resultater fra PISA 2003, 2004 og Jan Mejding, PISA 2003 Danske unge i en international sammenligning, Andre vigtige forhold er forældrenes stilling og uddannelse, og om der er en eller to forældre i hjemmet. 143

145 relt svagere forudsætninger end danske elever for at klare en kompetencegivende uddannelse eller opnå beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Integrationsministeriets Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark har ligeledes i rapporten Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber fra januar belyst unge danskeres og udlændinges faglige færdigheder, hvilket sker gennem en undersøgelse af udlændinges og danskeres prøvegennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver. Tænketankens analyse viser ligesom PISA-undersøgelsen fra 2003, at udlændinge har ringere faglige færdigheder end danske jævnaldrende. Således viser tabel 5.1, at danske elevers prøvegennemsnit ligger over indvandreres og efterkommeres prøvegennemsnit i både dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøve. Undersøgelsen viser desuden, at flere udenlandske end danske elever vælger ikke at gå op til folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik i 9. klasse, som det er frivilligt for eleverne at aflægge. Tænketankens analyse viser ligeledes ligesom PISA-undersøgelsen fra 2003, at efterkommere, der er født og opvokset i Danmark, ikke klarer sig bedre men tværtimod ofte dårligere end indvandrere, der er kommet til Danmark som børn. Således var efterkommeres prøvegennemsnit 6,7 ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig matematik i 2002, mens det for indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i 0 til 5 år, var på 6,9. Tabel 5.1: Prøvegennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse fordelt på herkomst, 2002 Indvandrere (6-12) Indvandrere (0-5) Efterkommere Danskere Dansk mundtligt 7,5 8,0 7,8 8,5 Dansk retstavning 6,3 7,2 7,3 8,0 Dansk skriftligt 6,6 7,3 7,2 8,0 Matematik mundtligt 7,3 7,7 7,7 8,3 Matematik skriftligt 6,4 6,9 6,7 7,8 Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber, januar Note: Undersøgelsen er foretaget af AKF og omfatter elever, der i 2002 kunne aflægge prøve i 9. klasse. 42 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber, januar

146 Ser man nærmere på prøvegennemsnittet i forhold til udvalgte oprindelseslande, viser undersøgelsen, at der er betydelig variation mellem prøvegennemsnit for udlændinge fra Iran og Vietnam sammenlignet med udlændinge fra Tyrkiet og Libanon. Vietnameseres og iraneres prøvekarakterer ligger mellem 0,5 og 1,7 karakterpoint over tyrkeres og libaneseres gennemsnit. Ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne består af de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser. De almengymnasiale uddannelser omfatter gymnasium, studenterkursus (hf) og højere forberedelseseksamen samt adgangskurser til videregående uddannelser. Uddannelserne er ikke i sig selv erhvervskompetencegivende, men giver adgang til de videregående uddannelser. De erhvervsgymnasiale uddannelser omfatter højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) samt adgangseksamen til ingeniøruddannelser. Ligesom de almengymnasiale uddannelser giver disse ikke erhvervskompetence, men adgang til videregående uddannelser. De erhvervsfaglige uddannelser er som de eneste ungdomsuddannelser i sig selv erhvervskompetencegivende. De erhvervsfaglige uddannelser omfatter ungdomsuddannelser, der foregår ved handelsskoler, tekniske skoler, landbrugs-, søfarts- samt social- og sundhedsskoler. Til de erhvervsfaglige uddannelser hører bl.a. erhvervsuddannelserne, herunder fx håndværker-, service- og kontoruddannelser. Alle erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvilket vil sige, at de er en kombination af skoleuddannelse og uddannelse i praktikvirksomheder 43. Uddannelserne består af et grundforløb og et hovedforløb. Den enkelte uddannelse kan enten indledes på en skole (skoleadgangsvejen) eller med praktik i en virksomhed (praktikadgangsvejen). Praktikadgangsvejen kræver en uddannelsesaftale mellem en elev og en virksomhed. Grundforløbet gennemføres på en erhvervsskole, mens hovedforløbet gennemføres som vekseluddannelse mellem skoleophold og praktik hos en privat eller 43 Fra 1. januar 2005 indførtes dog 3 korte skolebaserede erhvervsuddannelser med værkstedspraktik. 145

147 offentlig arbejdsgiver. Elever, der ikke opnår en uddannelsesaftale med en virksomhed, har mulighed for at gennemføre praktikuddannelsen i skolepraktik på en erhvervsskole. Uddannelsernes grundforløb er samlet i følgende syv erhvervsfaglige fællesindgange: Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik Fra jord til bord (hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug) Mekanik, transport og logistik Service Det merkantile område (handel, kontor og finans). Tabel 5.2 viser, hvor stor en andel af de årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere der ved starten af skoleåret 2003/2004 var indskrevet på en ungdomsuddannelse. Tabel 5.2: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på køn og uddannelsestype, skoleåret 2003/2004 Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere Almengymnasial uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Ikke i gang med en ungdomsudd. I alt Antal personer Mænd 16 % 10 % 26 % 48 % 100 % Kvinder 27 % 8 % 19 % 46 % 100 % I alt 21 % 9 % 23 % 47 % 100 % Mænd 23 % 15 % 30 % 32 % 100 % Kvinder 41 % 13 % 21 % 25 % 100 % I alt 32 % 14 % 26 % 29 % 100 % Mænd 25 % 17 % 32 % 26 % 100 % Kvinder 44 % 14 % 17 % 25 % 100 % I alt 34 % 16 % 24 % 26 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32. Note: De årige, der stadig går i grundskolen (10. kl.), samt de få årige, der er i gang med en videregående uddannelse, indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller ikke er i gang med en uddannelse, herunder personer, der er i beskæftigelse. 146

148 Tabellen viser, at indvandrere fra ikke-vestlige lande var betydeligt svagere repræsenteret på de danske ungdomsuddannelser end danske unge i skoleåret 2003/2004, mens efterkommere fra ikke-vestlige lande i lidt mindre omfang end danskere var i gang med en ungdomsuddannelse. Således var 53 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande i gang med en ungdomsuddannelse, mens den tilsvarende andel blandt årige efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere var henholdsvis 71 pct. og 74 pct. Blandt de unge efterkommere er der en større forskel i uddannelsesadfærden mellem kønnene end blandt danskere og indvandrere. Blandt de kvindelige efterkommere var 75 pct. i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2003/2004, mens den tilsvarende andel blandt mandlige efterkommere var 68 pct. Blandt danskere og indvandrere, var andelen af mænd og kvinder, der var i færd med at tage en uddannelse, omtrent den samme. Figur 5.3 viser udviklingen i andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der ved starten af skoleåret var indskrevet på en ungdomsuddannelse. 147

149 Figur 5.3: Udviklingen i andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleåret 1993/1994 til 2003/ % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 1993/ / / / / / / / / / /2004 Danskere Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32 og Bef13 samt Danmarks Statistik, Bef3 og U13. Note: De årige, der stadig går i grundskolen (10. kl.), samt de få årige, der er i gang med en videregående uddannelse, indgår ikke i beregningerne. Som det fremgår af figuren, er forskellen mellem andelen af udlændinge og danskere, der tager en ungdomsuddannelse, blevet væsentligt indsnævret gennem de seneste ti år. I skoleåret 1993/1994 startede 70 pct. af danskerne i alderen 16 til 19 år på en ungdomsuddannelse, mens andelen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var henholdsvis 26 pct. og 61 pct. I skoleåret 2003/2004 var andelen af danskere, der startede på en ungdomsuddannelse, steget til 74 pct., mens andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var steget til henholdsvis 53 pct. og 71 pct. Andelen af de årige danskere, der tager en ungdomsuddannelse, er således over en tiårig periode vokset med 4 procentpoint, mens andelen blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget med henholdsvis 27 procentpoint og 10 procentpoint. Erhvervsfaglige uddannelser Figur 5.4 viser andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på de faglige retninger på erhvervsuddannelserne. Som det fremgår af figurens 148

150 sidste søjle, er 7 pct. af alle eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Denne andel dækker dog over betydelige forskelle mellem de forskellige faglige områder. Det fremgår af figuren, at indvandrere og efterkommere er relativt stærkt repræsenteret inden for servicefagene, der bl.a. omfatter frisør, tandklinikassistent og optometrist, mens de til gengæld er markant underrepræsenteret på de faglige retninger inden for jordbrug og fiskeri samt bygge og anlæg. Således udgør indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 11 pct. af eleverne inden for servicefagene, mens andelen er 2 pct. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet og 4 pct. inden for bygge- og anlægsområdet. Figur 5.4: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ud af samtlige elever ved de erhvervsfaglige uddannelser fordelt efter fag, skoleåret 2003/ % 10% 8% 8% 10% 7% 10% 11% 10% 7% 6% 4% 2% 4% 5% 5% 2% 5% 0% Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri iøvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv. Sundhed Alle uddannelser Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd36. Videregående uddannelser De videregående uddannelser er alle uddannelser, der i princippet kræver en afsluttet ungdomsuddannelse. De videregående uddannelser omfatter korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. De korte videregående uddannelser (kvu) tager op til 2¼ år. De korte videregående uddannelser omfatter bl.a. uddannelser til datamatiker og tandplejer. 149

151 Herunder befinder sig tillige kortere former for efteruddannelser såsom merkonom osv. Mellemlange videregående uddannelser (mvu) tager op til 4 år. De mellemlange uddannelser omfatter bl.a. seminarieuddannelser og uddannelsen til sygeplejerske og fysioterapeut. Lange videregående uddannelser (lvu) er kandidatuddannelser, som tages på universiteter og højere læreanstalter. Som eksempler kan nævnes uddannelser til læge, jurist og civilingeniør. Tabel 5.3 viser andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere, der ved starten af uddannelsesåret 2003/2004 var indskrevet på en videregående uddannelse. Tabel 5.3: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en videregående uddannelse, fordelt på køn og uddannelsestype, uddannelsesåret 2003/2004 Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ikke i gang med en videregående uddannelse I alt Antal personer Mænd 4 % 4 % 10 % 82 % 100 % Kvinder 3 % 4 % 9 % 84 % 100 % I alt 4 % 4 % 9 % 83 % 100 % Mænd 5 % 6 % 12 % 78 % 100 % Kvinder 5 % 12 % 15 % 68 % 100 % I alt 5 % 9 % 13 % 73 % 100 % Mænd 3 % 6 % 17 % 74 % 100 % Kvinder 3 % 18 % 19 % 60 % 100 % I alt 3 % 12 % 18 % 67 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32. Note: De årige, der er i gang med grundskolen eller en ungdomsuddannelse, indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de årige, der er i gang med en videregående uddannelse eller ikke er i gang med en uddannelse (herunder personer, der er i beskæftigelse). Personer, der er i gang med en bacheloruddannelse eller en forskeruddannelse, indgår i kategorien lang videregående uddannelse. Tabellen viser, at 17 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande og 27 pct. af de årige efterkommere fra ikke-vestlige lande ved starten 150

152 af uddannelsesåret 2003/2004 var indskrevet på en videregående uddannelse. Blandt årige danskere var den tilsvarende andel 33 pct. På de videregående uddannelser ses således samme mønster som på ungdomsuddannelserne, idet efterkommere er lidt svagere repræsenteret på de videregående uddannelser end danskere, mens indvandrere er langt svagere repræsenteret på de videregående uddannelser end både danskere og efterkommere. Figur 5.5 illustrerer andelen af indvandrere og efterkommere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande ud af samtlige studerende på de forskellige faglige retninger ved de lange videregående uddannelser i uddannelsesåret 2003/2004. Figur 5.5: Andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande ud af samtlige studerende ved de forskellige faglige retninger på de lange videregående uddannelser, skoleåret 2003/ % 15% 9% 10% 10% 5% 5% 0% 5% 3% 4% 4% 3% 6% 5% 9% 2% 3% 8% 6% 4% 4% 0% 2% 3% 5% 5% Samfundsfag Humaniora Teknik Vet. landbrug Sundhed Pædagogik Musisk Naturvidenskabelig Levnedsmiddel Andre Alle uddannelser Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd36. Det fremgår af søjlernes varierende højde, at andelen af indvandrere og efterkommere varierer meget mellem de forskellige faglige retninger. På de sundhedsfaglige uddannelser, herunder medicinstudiet, er indvandrere og efterkommere stærkt repræsenteret. Således udgør indvandrere og efterkommere 151

153 fra vestlige og ikke-vestlige lande tilsammen 18 pct. af de studerende på dette faglige område. Figurens sidste søjle viser, at indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande tilsammen udgør 10 pct. af det samlede antal studerende, der er i færd med at uddanne sig på en videregående uddannelse. Heraf er 5 pct. fra ikke-vestlige lande. Ses der nærmere på, hvilke lande der er stærkest repræsenteret blandt de indvandrere, som er studerende på de videregående uddannelser i Danmark, er der væsentlige forskelle uddannelsesretningerne imellem. På de sundhedsfaglige uddannelser udgør nordmændene den største andel af indvandrerne, svarende til 22 pct. Svenskere og iranere udgør henholdsvis 20 pct. og 14 pct. af indvandrerne og er dermed henholdsvis den næststørste og tredjestørste indvandrergruppe. Tilsammen udgør nordmænd, svenskere og iranere således mere end halvdelen af det samlede antal indvandrere på de sundhedsfaglige uddannelser. På de tekniske uddannelser er det derimod kineserne, som udgør den største andel af indvandrerne. Således udgør kineserne 18 pct. af det samlede antal indvandrere. Islændingene udgør 11 pct. af indvandrerne og er dermed den næststørste indvandrergruppe på de tekniske uddannelser. Billedet er anderledes, for så vidt angår efterkommere, der er i gang med en videregående uddannelse. På de sundhedsfaglige uddannelser udgør efterkommere af pakistansk oprindelse 37 pct. af alle efterkommere, og pakistanere er således den største gruppe blandt efterkommerne. Pakistanerne udgør tillige en stor andel af efterkommerne på de samfundsfaglige, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Tyrkiske efterkommere udgør den næststørste gruppe blandt efterkommerne på de samfundsfaglige og sundhedsfaglige uddannelser. Tabel 5.4 viser alderen på indvandringstidspunktet for de indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande, der er i gang med en videregående uddannelse. Idet tabellen viser, hvor stor en andel af indvandrerne, der er kommet til Danmark henholdsvis i alderen 0 til 17 år og i alderen 18 år og derover, kan tabellen give et indtryk af, hvor stor en andel af indvandrerne der er kommet til Danmark i en sen alder, og som dermed eventuelt kan være kommet til Danmark med henblik på at studere. 152

154 Tabel 5.4: Indvandrere, der er i gang med en lang videregående uddannelse, fordelt på vestlige og ikke-vestlige lande samt alder på indvandringstidspunktet, skoleåret 2003/2004 Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt 0-17 år 15 % 41 % 28 % 18 år og derover 85 % 59 % 72 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal personer i alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd36. Note: De få indvandrere, hvis alder på indvandringstidspunktet er uoplyst, indgår ikke i beregningerne. Det fremgår af tabellen, at 85 pct. af indvandrerne fra vestlige lande, der er i gang med en videregående uddannelse, var 18 år eller derover på indvandringstidspunktet, mens dette kun gjorde sig gældende for 59 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. Det er således en meget stor andel af indvandrerne fra vestlige lande på de lange videregående uddannelser, der er kommet til Danmark efter det fyldte attende år, og som dermed eventuelt kan være kommet til Danmark med henblik på at læse. 5.2 Frafald på uddannelserne Det foregående afsnit har belyst, hvor stor en andel af de unge indvandrere og efterkommere, der er i færd med at tage en uddannelse i Danmark. Dette drejer sig om indvandrere og efterkommere, der er i gang med grundskolen, en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er dog ikke alle personer, der starter på en uddannelse, som siden hen gennemfører uddannelsen. Derfor sættes nu fokus på, hvor mange af de unge indvandrere, efterkommere og danskere som starter på en uddannelse, der siden hen falder fra. Dette afsnit om udlændinges frafald fra uddannelserne bygger på en forløbsanalyse, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har foretaget for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, og som er beskrevet i publikationen Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet 44. I forløbsanalysen følges uddannelsesforløbet frem til 2001 for de indvandrere 45 og efterkommere fra mindre udviklede lande, der i årene 1984 til 1998 har for- 44 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, juni Analysen omfatter kun indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0 til 12 år. 153

155 ladt grundskolen. Som sammenligningsgrundlag følges også uddannelsesforløbet for hver tiende dansker, der i samme periode blev færdig med grundskolen. Dermed er det muligt at se, i hvor høj grad indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande i forhold til danskere påbegynder, fuldfører eller falder fra deres uddannelser. Forløbsanalysen viser overordnet, at en stor andel af de unge indvandrere og efterkommere sammenlignet med de danske unge hverken får en ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse 46, dels fordi færre påbegynder en uddannelse, men især fordi en stor andel af de unge indvandrere og efterkommere falder fra den uddannelse, de er påbegyndt. Tabel 5.5 viser frafaldet på ungdomsuddannelserne. Tabel 5.5: Frafald på ungdomsuddannelserne Faldet fra erhvervsfaglig uddannelse Faldet fra gymnasial uddannelse Efterkommere 58,0 % 13,4 % Indvandrere (indvandret i alderen 0-5 år) 57,8 % 15,7 % Indvandrere (indvandret i alderen 6-12 år) 61,4 % 19,3 % Danskere 32,2 % 8,8 % Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, juni Det fremgår af tabellen, at op mod dobbelt så mange udenlandske som danske unge falder fra en ungdomsuddannelse. Dette gælder både for efterkommere og indvandrere, der er kommet til landet som henholdsvis 0-5-årig og 6-12-årig. Efterkommere har således et lige så højt frafald som indvandrere på trods af at de er født og opvokset i Danmark. Det højeste frafald ses på de erhvervsfaglige uddannelser 47, hvor omkring 60 pct. af de unge udlændinge falder fra 48. Kun få af de udlændinge, der falder 46 I rapporten fra Tænketanken og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut omfatter de erhvervskompetencegivende uddannelser både de erhvervsfaglige uddannelser og de videregående uddannelser. 47 I rapporten fra Tænketanken og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut er de erhvervsfaglige uddannelser både ungdomsuddannelser og erhvervskompetencegivende uddannelser. De indgår i forløbsanalysen som ungdomsuddannelser, når de tages efter grundskolen, og som erhvervskompetencegivende uddannelser, når de tages efter fx fuldført gymnasial uddannelse. 154

156 fra, påbegynder og fuldfører senere en ny ungdomsuddannelse. 49 På de videregående uddannelser er det lidt over 25 pct. af de udlændinge, der påbegynder en videregående uddannelse, som falder fra, mens det kun er tilfældet for knap 13 pct. af danskerne. Årsager til højt frafald blandt udlændinge I Tænketankens rapport om udlændinges vej gennem uddannelsessystemet er årsagerne til udlændinges høje frafald fra ungdomsuddannelserne blevet belyst statistisk. Rapportens statistiske analyser viser, at den sociale arv har stor betydning for, om unge udlændinge får en uddannelse. Især forældrenes uddannelse og erhvervserfaring har betydning for, hvorvidt de unge påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse. Uddannelse og beskæftigelse er derfor ikke kun afgørende for voksne udlændinges integration, men også for integrationen af deres børn. For at få et mere nuanceret billede af årsagerne til at så mange unge udlændinge falder fra erhvervsuddannelserne, har Tænketanken i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut fået foretaget en række interview med bl.a. unge indvandrere og efterkommere, der er faldet fra deres erhvervsuddannelse, studievejledere, danskere, forældre til unge udlændinge, der er faldet fra, samt nøglepersoner på virksomheder (i det følgende kaldet virksomhedsledere). Resultaterne af disse interview fremgår af rapporten Udlændinge på ungdomsuddannelserne - frafald og faglige kundskaber 50. Interviewundersøgelsen viser, at de væsentligste forklaringer på frafaldet er, at en stor del af de unge indvandrere og efterkommere har problemer med de faglige krav på erhvervsuddannelserne, og at mange af de unge delvist i sammenhæng hermed har svært ved at få en praktikplads. Frafaldet skyldes derimod kun i mindre omfang, at de unge udlændinge ønsker at skifte til en anden uddannelse. De unge giver endvidere i høj grad udtryk for at være motiverede til og fokuserede på at få en uddannelse. 48 Dette tal omfatter endda ikke skift mellem uddannelser, fx fra en erhvervsfaglig til en gymnasial uddannelse, hvis den unge ikke har været helt ude af uddannelsessystemet to år i træk uden at have afsluttet den igangværende uddannelse. 49 Det er dog tænkeligt, at nogle af de udlændinge, der er faldet fra, påbegynder og fuldfører en uddannelse efter 2001, hvilket undersøgelsen ikke dækker. 50 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Udlændinge på ungdomsuddannelserne - frafald og faglige kundskaber, januar

157 De faglige problemer hænger for mange af de unge indvandrere og efterkommere bl.a. sammen med dårlige danskkundskaber. Disse faglige og sproglige problemer er i høj grad resultatet af, at de unge udlændinge ikke kan få lektiehjælp og ikke får udviklet deres danskkundskaber i hjemmet, da mange af de unge har forældre med et lavt uddannelsesniveau, en ringe arbejdsmarkedstilknytning og dårlige danskkundskaber. Undersøgelsen uddyber ligeledes, hvorfor de unge udlændinge har vanskeligt ved at få en praktikplads. Det skyldes bl.a. forventninger blandt virksomhedsledere om, at de unge udlændinge på grund af ringe faglige og sproglige kundskaber vil skræmme kunder væk og være dyrere at oplære end danskere. Desuden har nogle af de unge problemer med at skrive gode ansøgninger og mangler et dansk netværk til at anbefale dem over for virksomhederne. De interviewede studievejledere påpeger også, at der på visse uddannelsesretninger stilles uforholdsmæssigt store boglige/faglige krav til de unge krav som det er svært at begrunde i de efterfølgende jobfunktioner 51. Det kan betyde, at de bogligt svage unge falder fra uddannelserne, fordi de ikke kan klare de boglige krav. Af nedenstående figur 5.6 fremgår forløbet for en typisk ung udlænding, der falder fra en erhvervsuddannelse. 51 Siden gennemførelsen af interviewundersøgelsen er erhvervsuddannelsernes indhold blevet ændret, idet grundforløbet på erhvervsuddannelserne er blevet mere praktisk orienteret. 156

158 Figur 5.6: Typisk forløb for en ung udenlandsk frafaldselev Forældrene har begrænset kontakt til det danske samfund, er ufaglærte og i perioder på overførselsindkomst. De har en beskeden viden om uddannelsessystemet. De har derfor dårlige forudsætninger for at vejlede deres børn om uddannelse og job, og de kan ikke bidrage med lektiehjælp eller til forbedring af danskkundskaber. Den unge udlænding er typisk den ældste i en søskendefolk og kan ikke trække på ældre søskendes erfaringer. Han eller hun klarer sig godt socialt i grundskolen, hvor omgangskredsen består af både danskere og udlændinge, men har fundamentale faglige problemer, som hjemmet ikke kan hjælpe med. Efter grundskolen mister den unge udlænding ofte kontakten til sine danske klassekammerater, og inspirationen til valget af uddannelse fås gennem etniske netværk frem for fra forældrene. Det at få en uddannelse synes nogle gange vigtigere end typen af uddannelse. På uddannelsen overraskes den unge over det teoretiske faglige niveau. Han eller hun har svært ved selvstændighedskrævende arbejdsformer og laver oftest gruppearbejde med ligestillede unge udlændinge. Arbejdet bliver uproduktivt, da alle i gruppen er fagligt svage. Svære begreber og sætningskonstruktioner på dansk hæmmer forståelsen. En nedadgående spiral af faglige fiaskoer, manglende held med at finde en praktikplads samt udsigt til arbejdsløshed fører til mismod og fravær, som i sidste ende er udslagsgivende for, at den unge falder fra sin uddannelse. Den unge har typisk ikke været i kontakt med en kontaktlærer eller en studievejleder, inden han eller hun træffer beslutning om at stoppe uddannelsen. Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber, januar

159 5.3 Fuldført uddannelse I de foregående afsnit blev der sat fokus på de indvandrere og efterkommere, der er undervejs i det danske uddannelsessystem. I dette afsnit præsenteres indvandreres og efterkommeres fuldførte uddannelse. Som illustreret i det foregående afsnit har udlændinge et meget højt frafald fra uddannelserne. På grund af dette høje frafald kan andelen af udlændinge, der er i færd med at tage en uddannelse, ikke give et retvisende billede af udlændinges uddannelsesniveau. Derfor sætter dette afsnit fokus på udlændiges fuldførte uddannelse for at få et dækkende billede af uddannelsesniveauet blandt indvandrere og efterkommere. Indvandrernes uddannelsesniveau kan belyses ved både at se på den uddannelse, som indvandrerne har taget efter ankomsten til Danmark, og den uddannelse, som de har taget i deres oprindelsesland. Derfor sondres der i det følgende mellem indvandreres højeste fuldførte uddannelse fra hjemlandet (medbragt uddannelse) og indvandreres højeste fuldførte danske uddannelse. For efterkommernes vedkommende belyses deres højeste fuldførte danske uddannelse. I afsnittet om fuldført uddannelse fokuseres der på årige indvandrere og efterkommere. Den nedre aldersgrænse på 25 år er fastsat på baggrund af, at personer under 25 år som udgangspunkt ikke har nået en alder, hvor de kan have fuldført en lang videregående uddannelse. Fuldført medbragt uddannelse I dette afsnit sættes fokus på indvandreres udenlandske uddannelsesbaggrund. Afsnittet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indvandrere i Danmark i 1999 og 2000 samt efterfølgende registreringer af nyankomne indvandreres medbragte uddannelse. Der henvises til faktaboks 5.1 for en nærmere beskrivelse af datamaterialet om indvandreres medbragte uddannelse. 158

160 Faktaboks 5.1: Beskrivelse af datamaterialet om indvandreres medbragte uddannelse I løbet af blev Danmarks Statistiks registre opdateret med oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse, hvor de tidligere kun indeholdt oplysninger om uddannelse taget i Danmark. Undersøgelsen af indvandreres medbragte uddannelse er blevet til i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har stået for den konkrete udformning og gennemførelse af undersøgelsen. Indvandreres medbragte uddannelse blev undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de indvandrere, som pr. 1. januar 1999 var i alderen år, og som var 16 år eller derover på indvandringstidspunktet. Indvandrere, som ifølge Danmarks Statistiks uddannelsesregister på dette tidspunkt havde fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, blev dog ikke medtaget i undersøgelsen. Målgruppen omfattede indvandrere af disse udgik af undersøgelsen. De fleste fordi de ikke kunne opspores på den senest opgivne adresse, eller fordi de i mellemtiden havde fået ny adresse i udlandet. Fra de indvandrere, som modtog et spørgeskema, blev der opnået gyldige besvarelser fra personer, svarende til 49,7 pct. Danmarks Statistik har derfor foretaget en statistisk korrektion for de manglende besvarelser via en særlig imputeringsmetode, hvormed der bl.a. er taget højde for en højere svarprocent blandt de bedre uddannede. Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik indeholder således uddannelsesoplysninger for alle indvandrere, idet det dog bemærkes, at den anvendte metode sandsynligvis gør, at omfanget af medbragt uddannelse overestimeres. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet fulgt op med løbende registreringer af nyankomne indvandreres medbragte uddannelse, således at registret med oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse løbende er blevet opdateret. Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrernes uddannelse, Statistikken om medbragt uddannelse omfatter ikke oplysninger om medbragt uddannelse for de indvandrere, der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse 52. Det vil sige, at en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse i statistikken altid har forrang for en udenlandsk uddannelse, også i de tilfælde hvor den medbragte uddannelse formelt set er på et højere niveau end uddannelsen taget i Danmark. 52 Til de erhvervskompetencegivende uddannelser hører her de erhvervsfaglige uddannelser og de videregående uddannelser. 159

161 Figur 5.7 viser det medbragte uddannelsesniveau blandt årige indvandrere fra ikke-vestlige lande samt blandt indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, der ikke har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. De fire oprindelseslande, der er angivet i figuren, er de fire ikke-vestlige oprindelseslande, hvorfra der var flest indvandrere i Danmark pr. 1. januar 2005, jf. kapitel 1 om befolkningsstatistik. Figuren viser, at indvandrere med oprindelse i Tyrkiet har et langt lavere medbragt uddannelsesniveau end den samlede gruppe af indvandrere fra ikkevestlige lande i Danmark. Således har 16 pct. af de årige tyrkiske indvandrere medbragt en erhvervskompetencegivende uddannelse fra hjemlandet, dvs. en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, mens andelen blandt den samlede gruppe af indvandrere fra ikke-vestlige lande til sammenligning er 35 pct. Blandt indvandrere fra Bosnien-Hercegovina har hele 58 pct. taget en erhvervskompetencegivende uddannelse i deres hjemland. Figur 5.7: Højeste medbragte uddannelse for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande samt for indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pr. 1. januar % 90% 80% 16% 7% 36% 22% 35% 70% 58% 13% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 14% 12% 52% 43% 9% 27% 31% 23% 25% 23% 21% 22% 10% Tyrkiet Bosnien-Hercegovina Irak Libanon Ikke-vestlige lande Uoplyst/ingen uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. Note: Oplysningerne om medbragt uddannelse inkluderer ikke personer, der har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Det skal bemærkes, at grundskole i denne figur dækker over 1 til 10-års skolegang. 160

162 Fuldført dansk uddannelse Fokus flyttes nu fra indvandreres højeste medbragte uddannelse til indvandreres og efterkommeres højeste fuldførte danske uddannelse. Tabel 5.6 giver en oversigt over uddannelsesniveauet blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere. Tabel 5.6: Højeste fuldførte danske uddannelse for årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere, fordelt på køn, pr. 1. januar 2004 Mænd Kvinder I alt Indvandrere fra ikke-vestlige lande Ingen uddannelse/uoplyst 1 78 % 83 % 80 % Grundskole 8 % 5 % 7 % Gymnasial uddannelse 2 % 1 % 1 % Erhvervsfaglig uddannelse 6 % 6 % 6 % Videregående uddannelse 6 % 5 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere fra ikke-vestlige lande Ingen uddannelse/uoplyst 1 7 % 7 % 7 % Grundskole 41 % 32 % 37 % Gymnasial uddannelse 16 % 17 % 17 % Erhvervsfaglig uddannelse 19 % 24 % 22 % Videregående uddannelse 17 % 20 % 18 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Danskere Ingen uddannelse/uoplyst 1 1 % 1 % 1 % Grundskole 25 % 28 % 26 % Gymnasial uddannelse 6 % 6 % 6 % Erhvervsfaglig uddannelse 43 % 36 % 40 % Videregående uddannelse 24 % 30 % 27 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. Tabellen viser, at der er stor forskel på det danske uddannelsesniveau blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og danskere. Kun 12 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt danskere er 67 pct. 161

163 Blandt de årige efterkommere har 40 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse. Efterkommerne er således betydeligt bedre uddannet end indvandrerne, men efterkommernes uddannelsesniveau er dog generelt lavere end danskernes. Disse data om efterkommeres fuldførte uddannelse skal dog tolkes med en vis varsomhed, da der er relativt få efterkommere over 24 år. Som skitseret i kapitel 1 om befolkningsstatistik, er der blandt gruppen af efterkommere i Danmark en betydelig overvægt af børn og unge, idet hele 87,1 pct. af efterkommerne var under 25 år. Udvandringer blandt udlændinge med en fuldført dansk uddannelse Dette afsnit belyser, hvor mange udlændinge og danskere der forlader Danmark, efter at de har fuldført en lang videregående uddannelse i Danmark. Tabel 5.7 viser andelen af danskere, studiesøgende indvandrere, øvrige indvandrere og efterkommere, der er udvandret inden for et år efter endt bacheloruddannelse, lang videregående uddannelse eller forskeruddannelse. De studiesøgende indvandrere omfatter indvandrere, der er rejst ind i Danmark inden for et år inden studiestart, mens øvrige indvandrere omfatter den resterende gruppe af indvandrere. Ved hjælp af denne opdeling af indvandrergruppen er det muligt at udskille den gruppe, der indvandrer med det primære formål at tage en uddannelse i Danmark. Tabellens data stammer fra en særkørsel, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Tabel 5.7: Andel af personer, der er udvandret inden for et år efter endt bacheloruddannelse, lang videregående uddannelse eller forskeruddannelse, fordelt på herkomst Antal i alt Udvandrede Andel udvandrede Danskere ,7 Studiesøgende indvandrere ,7 Øvrige indvandrere ,9 Efterkommere ,4 Alle grupper ,6 Kilde: Særkørsel, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Note: Studiesøgende indvandrere omfatter indvandrere, der er rejst ind i Danmark inden for et år inden studiestart, mens øvrige indvandrere omfatter den resterende gruppe af indvandrere. 162

164 Tabellen viser, at der blandt de studiesøgende indvandrere, der typisk er kommet til Danmark for at læse, er omkring en tredjedel, der udvandrer inden for et år efter, at de har afsluttet deres bacheloruddannelse, lange videregående uddannelse eller forskeruddannelse. Til sammenligning udvandrer 3,7 pct. af danskerne, mens henholdsvis 13,9 pct. og 2,4 pct. af de øvrige indvandrere og efterkommere udvandrer inden for et år efter afsluttet uddannelse. Betragtes studiesøgende indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande, udvandrer 31,3 pct. af de, der har oprindelse i vestlige lande, mens 36 pct. af de, der har oprindelse i ikke-vestlige lande, udvandrer inden for et år efter afsluttet uddannelse. 5.4 Fuldført uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning I dette afsnit belyses sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytningen og indvandreres og efterkommeres niveau for henholdsvis fuldført medbragt uddannelse og fuldført dansk uddannelse. Tabel 5.8 viser sammenhængen mellem det medbragte uddannelsesniveau og tilknytningen til det danske arbejdsmarked for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Tabellen omfatter ikke de indvandrere, der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Tabel 5.8: Arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande opdelt på medbragt uddannelsesniveau, pr. 1. januar 2004 Ingen uddannelse /uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Erhvervsfrekvens 40 % 50 % 51 % 58 % 55 % 50 % Beskæftigelsesfrekvens 33 % 40 % 41 % 49 % 46 % 41 % Arbejdsløse 17 % 20 % 18 % 15 % 15 % 17 % I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. Tabellen viser, at indvandreres uddannelsesressourcer fra deres oprindelsesland har betydning for deres tilknytning til det danske arbejdsmarked. Således har indvandrere med en medbragt erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse en større tilknytning til det danske arbejdsmarked end indvandrere, der 163

165 har grundskolen eller en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte medbragte uddannelse. Desuden viser tabellen, at beskæftigelsesfrekvensen er højere for indvandrere med en medbragt erhvervsfaglig uddannelse end for indvandrere med en medbragt videregående uddannelse. Betragtes udlændinges højeste fuldførte danske uddannelse, ses ligeledes en tydelig positiv sammenhæng mellem arbejdsmarkedstilknytningen og uddannelsesniveauet, jf. tabel 5.9. Således er beskæftigelsesfrekvensen 54 pct. og 55 pct. for henholdsvis årige indvandrere og efterkommere, der har den danske grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens beskæftigelsesfrekvensen tilsvarende er 75 pct. og 79 pct. for henholdsvis indvandrere og efterkommere, der har fuldført en dansk videregående uddannelse. Desuden fremgår det af tabellen, at indvandrere og efterkommere på alle uddannelsesniveauer har en lavere beskæftigelsesfrekvens end danskere. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem danskere og efterkommere er mindst blandt personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Tabel 5.9: Højeste fuldførte danske uddannelse for årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere, pr. 1. januar 2004 Ingen uddannelse /uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Indvandrere Erhvervsfrekvens 50 % 66 % 66 % 85 % 85 % 55 % Beskæftigelsesfrekvens 41 % 54 % 60 % 74 % 75 % 46 % Arbejdsløse 17 % 18 % 10 % 13 % 12 % 17 % Efterkommere Erhvervsfrekvens 54 % 66 % 76 % 88 % 88 % 76 % Beskæftigelsesfrekvens 45 % 55 % 70 % 78 % 79 % 66 % Arbejdsløse 17 % 17 % 7 % 11 % 10 % 12 % Danskere Erhvervsfrekvens 58 % 67 % 82 % 87 % 91 % 82 % Beskæftigelsesfrekvens 52 % 62 % 79 % 83 % 88 % 78 % Arbejdsløse 10 % 8 % 4 % 5 % 3 % 5 % I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd

166 5.5 Beskæftigelsen blandt udlændinge med en erhvervsuddannelse I dette afsnit sættes fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere, der har afsluttet en erhvervsuddannelse. Der sættes særligt fokus på beskæftigelsessituationen for udlændinge med en erhvervsuddannelse, der har været i skolepraktik sammenlignet med udlændinge, der har været i ordinær praktik i en virksomhed. Først gives en kort præsentation af erhvervsuddannelsernes opbygning og erhvervsuddannelsernes forskellige praktikretninger. Erhvervsuddannelsernes opbygning Erhvervsuddannelserne omfatter, som tidligere nævnt i kapitlet, bl.a. håndværker-, service- og kontoruddannelser. Alle erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvilket vil sige, at de er en kombination af skoleuddannelse og uddannelse i praktikvirksomheder 53. Uddannelserne består af et grundforløb og et hovedforløb. Den enkelte uddannelse kan enten indledes på en skole (skoleadgangsvejen) eller med praktik i en virksomhed (praktikadgangsvejen). Praktikadgangsvejen kræver en uddannelsesaftale mellem en elev og en virksomhed. Grundforløbet hvor der er fri adgang for alle unge, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven gennemføres på en erhvervsskole, mens hovedforløbet gennemføres som vekseluddannelse mellem skoleophold og praktik hos en privat eller offentlig arbejdsgiver. Erhvervsuddannelsernes grundforløb er af fleksibel varighed. På de tekniske erhvervsuddannelser 54 kan grundforløbet vare fra 10 til 60 uger, og den normale varighed er 20 uger. På de merkantile erhvervsuddannelser 55 kan grundforløbet vare fra 38 til 116 uger, og den normale varighed er 76 uger. Grundforløbets varighed varierer, fordi det består af en obligatorisk del og en valgfri del, hvor eleven bl.a. kan vælge supplerende undervisning på områder, hvor vedkommende har særlige uddannelsesbehov eller -ønsker. Praktikdelen skal som udgangspunkt foregå i en virksomhed (evt. flere), der er godkendt som praktiksted. Som følge af mangel på praktikpladser i virksomhe- 53 Fra 1. januar 2005 indførtes dog 3 korte skolebaserede erhvervsuddannelser med værkstedspraktik. 54 På erhvervsuddannelserne drejer indgangen Teknologi og kommunikation sig om grafisk arbejde, strøm og elektronik. De tekniske uddannelser omfatter bl.a. uddannelserne til elektriker og fotograf. 55 På erhvervsuddannelserne handler indgangen Handelsskolernes grundforløb (det merkantile område) om handel, kontor og finans. 165

167 derne blev skolepraktikordningen oprettet i 1993, hvorved elever, der ikke opnår en uddannelsesaftale med en virksomhed, har mulighed for at gennemføre praktikuddannelsen på en erhvervsskole. Ca. halvdelen af erhvervsuddannelserne udbydes med skolepraktik. Det er ikke tanken, at eleverne skal fastholdes i skolepraktik, men derimod at den enkelte så hurtigt som muligt opnår en restuddannelsesaftale. Skolepraktikken skal foregå under arbejdspladslignende forhold. I 2005 er der indført adgangsbegrænsning til otte af de uddannelser, der gennemføres med skolepraktik. Det betyder, at der kun er adgang til skolepraktik for elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale, deltager i forsøg med flex-kombinationsaftale 56 eller deltager i forsøg med korte uddannelsesaftaler 57. Det er en forudsætning for at blive optaget i skolepraktik, at den pågældende opfylder nogle nærmere bestemte egnethedsbetingelser. Eleven skal således være egnet til den pågældende uddannelse og være både fagligt og geografisk mobil. Desuden skal eleven være aktivt praktikpladssøgende fra afslutningen af grundforløbet og under hele skolepraktikforløbet. Der gælder samme mål for praktikuddannelsen, uanset om eleven gennemfører den i skolepraktik eller i en virksomhed. Skolepraktikelever og elever med uddannelsesaftaler opnår således de samme formelle kompetencer efter endt uddannelse. Beskæftigede erhvervsuddannede Tabel 5.10 giver et overblik over den generelle beskæftigelsessituation for erhvervsuddannede unge med forskellig herkomst. Tabellen viser beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere 58 samt danskere fordelt på årgang for afsluttet erhvervsuddannelse. Arbejdsmarkedstilknytningen er opgjort ultimo november henholdsvis 1, 2 og 3 år efter, at eleven har afsluttet erhvervsuddannelsen. Årgang 2000 omfatter personer, som har afsluttet en erhvervsuddannelse i perioden 1. oktober 1999 til 30. september 2000 og så fremdeles. 56 En flex-kombinationsaftale er en uddannelsesaftale, som indgås med to eller flere virksomheder, som ikke kan blive godkendt til et fuldt uddannelsesforløb. 57 En kort uddannelsesaftale er en uddannelsesaftale, som indgås med en virksomhed for en del af uddannelsen. 58 Analysen omfatter både indvandrere og efterkommere med oprindelse i vestlige og ikke-vestlige lande. 166

168 Tabel Beskæftigelsesfrekvensen henholdsvis 1, 2 og 3 år efter endt erhvervsuddannelse for indvandrere og efterkommere samt danskere fordelt på årgang for afsluttet erhvervsuddannelse 1 år efter afsluttet uddannelse 2 år efter afsluttet uddannelse 3 år efter afsluttet uddannelse Årgang 2000 Danskere 89 % 87 % 86 % Indvandrere og efterkommere 76 % 73 % 72 % Årgang 2001 Danskere 86 % 85 % - Indvandrere og efterkommere 75 % 71 % - Årgang 2002 Danskere 85 % - - Indvandrere og efterkommere 72 % - - Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på oplysninger fra det samlede elevregister samt den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Note: Årgang 2000 omfatter personer, som har afsluttet en erhvervsuddannelse i perioden 1. oktober 1999 til 30. september 2000 og så fremdeles. Arbejdsmarkedsstatus et år efter endt uddannelse for årgang 2000 er opgjort november 2001 og så fremdeles. Tabellen viser, at danskere i højere grad kommer i ordinær beskæftigelse efter endt erhvervsuddannelse end indvandrere og efterkommere. Desuden viser tabellen, at både udlændinge og danskere fra årgang 2002 har en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens efter endt uddannelse end årgang 2001 og Beskæftigelsesfrekvensen er dog faldet nogenlunde lige meget for både danskere og udlændinge, hvorfor forskellen i beskæftigelsen mellem danskere og udlændinge på årgang 2000 er omtrent lige så stor som forskellen mellem udlændinge og danskere på årgang Desuden viser tabellen, at for en given årgang er der færre, der er i beskæftigelse tre år efter end ét år efter endt uddannelse. Dette gør sig både gældende for udlændinge og danskere. Beskæftigelsesfrekvensen fordelt på praktikretning Tabel 5.11 viser beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede indvandrere og efterkommere samt danskere fordelt på praktikretning og årgang for afsluttet erhvervsuddannelse. Arbejdsmarkedstilknytningen er opgjort ultimo november året efter, at eleven har afsluttet erhvervsuddannelsen. Årgang 2000 om- 167

169 fatter personer, som har afsluttet en erhvervsuddannelse i perioden 1. oktober 1999 til 30. september 2000 og så fremdeles 59. Praktikadgangsvej i tabellen refererer til elever, der indleder deres uddannelse med praktik i en virksomhed. Skoleadgangsvej/praktik i en virksomhed refererer til elever, der indleder deres uddannelse på en skole, og som på deres hovedforløb kommer i praktik i en virksomhed. Elever i skolepraktik (i tabellen anført som skoleadgangsvej/skolepraktik) er elever, som også indleder deres uddannelse på en skole, men som ikke har en aftale med en virksomhed på hovedforløbet, og som tager deres praktik på skolen. Tabel 5.11: Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere samt danskere opgjort ultimo november året efter eleven har afsluttet erhvervsuddannelsen, fordelt på årgang for afsluttet erhvervsuddannelse og praktikretning Praktikadgangsvej Skoleadgangsvej/praktik i en virksomhed Skoleadgangsvej/Skolepraktik Årgang 2000 Danskere 91 % 88 % 71 % Indvandrere og efterkommere 75 % 78 % 62 % Årgang 2001 Danskere 86 % 86 % 63 % Indvandrere og efterkommere 76 % 76 % 58 % Årgang 2002 Danskere 87 % 84 % 57 % Indvandrere og efterkommere 78 % 74 % 49 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på oplysninger fra det samlede elevregister samt den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Note: Årgang 2000 omfatter personer, som har afsluttet en erhvervsuddannelse i perioden 1. oktober 1999 til 30. september 2000 og så fremdeles. Arbejdsmarkedsstatus for årgang 2000 er opgjort november 2001 og så fremdeles. Som det fremgår af tabellen, har både udlændinge og danskere, der har taget skoleadgangsvejen, en højere beskæftigelsesfrekvens, hvis de har været i praktik i en virksomhed, end hvis de har været i skolepraktik. Blandt indvandrere og efterkommere på årgang 2002, som var i skolepraktik under deres uddannelse, var 49 pct. i beskæftigelse ultimo november året efter endt uddannelse. Til sammenligning var 74 pct. af indvandrerne og efterkommerne, som var i praktik i en virksomhed under deres uddannelse, i beskæftigelse. 59 Hvis eleverne året inden de afslutter uddannelsen, er blevet indberettet med skolepraktik, indgår de i kategorien skoleadgangsvej/skolepraktik uanset hvilken praktiktype de er indberettet med ved uddannelsens afslutning. 168

170 Desuden viser tabellen, at både danskere, indvandrere og efterkommere på årgang 2000 og 2002, der har fulgt praktikadgangsvejen, har en højere beskæftigelsesfrekvens end de personer, der har fulgt skoleadgangsvejen. Således var beskæftigelsesfrekvensen 4 procentpoint højere blandt de indvandrere og efterkommere, der har fulgt praktikadgangsvejen, end blandt de indvandrere og efterkommere, der indledte deres uddannelse på en skole, og som på deres hovedforløb kom i ordinær praktik i en virksomhed. Det fremgår endvidere af tabellen, at danskere i højere grad kommer i ordinær beskæftigelse ét år efter endt erhvervsuddannelse end udlændinge, uanset hvilken praktikform eleven har været i. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem udlændinge og danskere er dog en smule lavere blandt de elever, der har været i skolepraktik, end blandt de elever, der har været i praktik i en virksomhed. 169

171 6. Arbejdsmarked og indkomst Integration på arbejdsmarkedet har stor betydning for integration i al almindelighed. I dette kapitel beskrives arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere pr. 1. januar Ligeledes gives en beskrivelse af indvandreres og efterkommeres indkomstforhold. Der fokuseres primært på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, da denne gruppe har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere beskrives ved at se på, hvor stor en andel af de udlændinge, som havde opholdstilladelse i Danmark pr. 1. januar 2004, der stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Endvidere ses nærmere på, hvor stor en del af dem, der stod til rådighed for arbejdsmarkedet, som var i beskæftigelse. Udlændinges indkomstforhold beskrives ved at se på, hvor høje de gennemsnitlige indkomster er blandt denne gruppe. På begge områder ses nærmere på, hvorvidt faktorer som køn, herkomst og opholdstid har betydning for henholdsvis arbejdsmarkedstilknytningen og den gennemsnitlige indkomst. 6.1 Definition af arbejdsmarkedsbegreber I arbejdsmarkedsstatistikkerne opereres med en række begreber som beskæftigelsesfrekvens, erhvervsfrekvens og arbejdsløshed. I faktaboks 6.1 nedenfor er angivet, hvordan de mest almindelige begreber defineres. 170

172 Faktaboks 6.1: Definition af arbejdsmarkedsbegreber Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe fx alle årige udlændinge i Danmark pr. 1. januar Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse fx førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller hjemmegående. Arbejdsløse defineres som personer uden for beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse, dvs. ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet fx førtidspensionister. Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af ILO. Dette kapitels tal for arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere i Danmark er baseret på Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, som indeholder detaljerede oplysninger om udlændinge i Danmark. Opgørelserne i udlændingedatabasen er baseret på Danmarks Statistiks registre og er derfor sammenlignelige med statistikker, som offentliggøres fra Danmarks Statistik. Arbejdsmarkedsstatistikken i udlændingedatabasen er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 171

173 6.2 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på grupper af oprindelseslande Tabel 6.1 nedenfor viser antallet af årige indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere pr. 1. januar 2004 kategoriseret ud fra om de er beskæftigede, arbejdsløse eller står uden for arbejdsstyrken. Af tabellen ses, at der i alt var årige indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar Heraf var i beskæftigelse, var arbejdsløse, og stod uden for arbejdsstyrken. Tabel 6.1: Arbejdsmarkedstilknytning blandt årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslande samt danskere, pr. 1. januar 2004 Vestlige lande Ikke-vestlige lande Indvandrere og efterkommere i alt Danskere Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Personer i alt Erhvervsfrekvens 66 % 54 % 58 % 80 % Beskæftigelsesfrekvens 62 % 46 % 51 % 76 % Arbejdsløshed 7 % 15 % 12 % 5 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6 Som det fremgår af tabellen, var erhvervsfrekvensen, der angiver arbejdsstyrkens størrelse i forhold til hele populationen, 66 pct. blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 54 pct. blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande den 1. januar På samme tidspunkt var erhvervsfrekvensen blandt danskere 80 pct. Der er således en væsentlig mindre andel blandt indvandrere og efterkommere fra såvel vestlige som ikke-vestlige lande, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, end blandt danskere. I forhold til 1. januar 2003 er der sket en stigning i erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på 1 procentpoint, mens erhvervsfrekvenserne blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og blandt danskere er uændrede i forhold til året før. Beskæftigelsesfrekvensen angiver antallet af beskæftigede i forhold til hele populationen. Af tabel 6.1 fremgår det, at beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande var 62 pct. den 1. januar 2004, mens den tilsvarende var 46 pct. blandt indvandrere og efterkom- 172

174 mere fra ikke-vestlige lande. Blandt danskere var beskæftigelsesfrekvensen på samme tidspunkt 76 pct. Der var således væsentligt flere danskere i beskæftigelse end blandt indvandrere og efterkommere fra henholdsvis vestlige lande og ikke-vestlige lande. Blandt både indvandrere og efterkommere fra såvel vestlige som ikke-vestlige lande samt blandt danskere er beskæftigelsesfrekvenserne faldet med 1 procentpoint. Arbejdsløshedsprocenten er beregnet som de arbejdsløses andel af den gruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Af tabel 6.1 fremgår det endeligt, at arbejdsløsheden blandt årige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande var henholdsvis 7 pct. og 15 pct. den 1. januar På samme tidspunkt var arbejdsløsheden blandt danskere 5 pct. Som det fremgår, er der således en væsentlig større andel arbejdsløse blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt såvel indvandrere og efterkommere fra vestlige lande som blandt danskere. Beskæftigelsesfrekvensen giver et mere præcist billede af beskæftigelsessituationen på et givet tidspunkt end arbejdsløshedsprocenten. Det skyldes, at arbejdsløshedsprocenten kan ændres som følge af ændringer i arbejdsstyrken, uden at der er sket en ændring i det faktiske antal arbejdsløse. Arbejdsløshedsprocenten vil fx stige, hvis der sker et fald i arbejdsstyrkens størrelse ved at nogle går fra at være i beskæftigelse til at være uden for arbejdsstyrken, mens antallet af arbejdsløse er uændret. Herudover er der en andel af kontanthjælpsmodtagere mv. som ikke registreres som arbejdsløse, da de har andre problemer end ledighed eller er i gang med et uddannelsestilbud. Disse personer indgår ikke i arbejdsstyrken og medtages således ikke i beregningen af arbejdsløsheden. 6.3 Arbejdsmarkedstilknytning og oprindelsesland Tabel 6.2 viser arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere i aldersgruppen 16 til 64 år fra udvalgte oprindelseslande pr 1. januar Disse udvalgte lande er oprindelseslandene for de største grupper af udlændinge fra ikke-vestlige lande i Danmark, jf. kapitel 1. Generelt gælder det, at kvinder har en svagere arbejdsmarkedstilknytning end mænd. Det fremgår således af tabellen, at kvinder fra disse udvalgte lande har 173

175 lavere erhvervsfrekvenser, lavere beskæftigelsesfrekvenser og højere arbejdsløshed end mænd fra de samme oprindelseslande. Dog ikke blandt indvandrere og efterkommere fra Iran, hvor kvinder har en lidt lavere arbejdsløshed end mænd. Tabel 6.2: Arbejdsmarkedstilknytning blandt årige indvandrere og efterkommere fordelt på køn og udvalgte oprindelseslande, pr. 1. januar 2004 Erhvervsfrekvens Mænd Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Erhvervsfrekvens Kvinder Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Tyrkiet 71 % 60 % 15 % 54 % 44 % 19 % Irak 44 % 35 % 20 % 21 % 14 % 33 % Bosnien-Hercegovina 62 % 54 % 13 % 52 % 45 % 15 % Pakistan 69 % 62 % 11 % 41 % 34 % 18 % Jugoslavien 68 % 59 % 13 % 56 % 48 % 13 % Libanon 48 % 38 % 21 % 24 % 15 % 35 % Iran 61 % 52 % 15 % 47 % 41 % 14 % Somalia 35 % 23 % 35 % 17 % 10 % 40 % Vietnam 72 % 63 % 12 % 62 % 52 % 16 % Sri Lanka 74 % 67 % 10 % 60 % 50 % 16 % Afghanistan 46 % 39 % 15 % 22 % 16 % 27 % Marokko 65 % 55 % 15 % 46 % 39 % 16 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6. Blandt mænd fra de udvalgte oprindelseslande har indvandrere og efterkommere fra Sri Lanka den største tilknytning til det danske arbejdsmarked, mens indvandrere og efterkommere fra Somalia har den svageste arbejdsmarkedstilknytning. Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra Sri Lanka er således 74 pct., mens den tilsvarende kun er 35 pct. blandt indvandrere og efterkommere fra Somalia. Mænd fra Sri Lanka har ligeledes den højeste beskæftigelsesfrekvens på 67 pct., mens mænd fra Somalia har den laveste beskæftigelsesfrekvens på 23 pct. Endelig er arbejdsløsheden lavest blandt mandlige indvandrere og efterkommere fra Sri Lanka og højest blandt mandlige indvandrere og efterkommere fra Somalia. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne blandt kvindelige indvandrere og efterkommere er højest blandt kvinder fra Vietnam på henholdsvis 62 pct. og 52 pct. og lavest blandt kvinder fra Somalia på henholdsvis 17 pct. og 10 pct. Ar- 174

176 bejdsløsheden er lavest blandt kvinder fra Jugoslavien på 13 pct. og højest blandt kvinder fra Somalia med 40 pct. Arbejdsmarkedstilknytningen er således meget svag blandt kvinder fra Somalia, men også kvinder fra Afghanistan, Irak og Libanon har en svag arbejdsmarkedstilknytning. Blandt både mænd og kvinder er arbejdsmarkedstilknytningen således svagest blandt indvandrere og efterkommere fra Somalia. Indvandrere og efterkommere fra Libanon, Irak og Afghanistan har ligeledes en forholdsvis lav arbejdsmarkedstilknytning, mens indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien, Vietnam og Sri Lanka har en forholdsvis stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. 6.4 Arbejdsmarkedstilknytning over tid Figur 6.1 viser udviklingen i arbejdsmarkedstilknytning blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden 1993 til Figur 6.1: Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, pr. 1. januar % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6. Som det ses af figuren, faldt erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i midten af 1990 erne, men siden da er den steget til igen at være på nogenlunde samme niveau som tidligere. 175

177 Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er ligeledes steget siden midten af 1990 erne. Fra 2003 til 2004 er den dog faldet med et procentpoint. Pr. 1. januar 2004 var beskæftigelsesfrekvensen således 46 pct. blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen har været tilsvarende, hvis man ser separat på såvel kvindelige som mandlige indvandrere og efterkommere. Dog skal det bemærkes, at beskæftigelsesfrekvensen for mænd generelt er lidt højere end for kvinder (jf. tabel 6.3). Endelig fremgår det af figuren, at arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande faldt kraftigt gennem 1990 erne. I 1994 toppede arbejdsløsheden således med 39 pct., men faldt til 11 pct. i I 2004 var arbejdsløsheden igen steget til 15 pct. Det skal bemærkes, at det faktiske antal beskæftigede blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget i samme periode. Den faldende beskæftigelsesfrekvens og den stigende arbejdsløshed skyldes således, at der fra 2003 til 2004 er væsentligt flere personer fra ikke-vestlige lande, er blevet en del af arbejdsstyrken. 6.5 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på generationer og køn Figur 6.2 illustrerer arbejdsmarkedstilknytning blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2004 set i forhold til arbejdsmarkedstilknytningen blandt danskere. 176

178 Figur 6.2: Arbejdsmarkedstilknytning blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, pr. 1. januar % 80% 80% 76% 70% 60% 63% 54% 57% 50% 45% 40% 30% 20% 15% 10% 5% 8% 0% Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Danskere Efterkommere Indvandrere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6. Det fremgår af figuren, at efterkommere fra ikke-vestlige lande har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end indvandrere fra ikke-vestlige lande, idet såvel deres erhvervsfrekvens som beskæftigelsesfrekvens er henholdsvis væsentligt højere end blandt indvandrere. Samtidig er arbejdsløsheden blandt efterkommere 7 procentpoint lavere end arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det ses dog samtidig af figuren, at efterkommere fra ikke-vestlige lande stadig har en lavere arbejdsmarkedstilknytning end danskere. Tabel 6.3 viser arbejdsmarkedstilknytningen blandt årige indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2004 fordelt på køn. Det fremgår af tabellen, at 69 pct. blandt årige mænd fra vestlige lande med indvandrerbaggrund stod til rådighed for arbejdsmarkedet, mens det tilsvarende gjaldt for 61 pct. af kvindelige indvandrere fra vestlige lande. Blandt indvandrere fra vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen henholdsvis 64 pct. blandt mænd og 57 pct. blandt kvinder, mens arbejdsløsheden var 6 pct. blandt mænd og 7 pct. blandt kvinder. Sammenlignet med danskere ses det, at indvandrere fra vestlige lande har en lidt lavere tilknytning til det danske arbejdsmarked end danskerne. 177

179 Tabel 6.3: Arbejdsmarkedstilknytning blandt årige indvandrere og efterkommere samt danskere fordelt på køn og oprindelsesgrupper, pr. 1. januar 2004 Indvandrere Vestlige lande Ikke-vestlige lande Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens 69 % 61 % 61 % 46 % Beskæftigelsesfrekvens 64 % 57 % 52 % 39 % Arbejdsløshed 6 % 7 % 15 % 17 % Efterkommere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens 76 % 74 % 64 % 61 % Beskæftigelsesfrekvens 72 % 70 % 59 % 56 % Arbejdsløshed 6 % 6 % 8 % 8 % Danskere Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens 83 % 78 % - - Beskæftigelsesfrekvens 79 % 74 % - - Arbejdsløshed 5 % 5 % - - Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6. Af tabellen ses ligeledes, at 61 pct. af mandlige og 46 pct. af kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande stod til rådighed for det danske arbejdsmarked pr. 1. januar Der er således en væsentligt større andel blandt mænd, som står til rådighed på arbejdsmarkedet blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. 52 pct. af de mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse, mens dette tilsvarende kun gjaldt for 39 pct. blandt kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Endelig ses det, at arbejdsløsheden blandt mænd og kvinder var henholdsvis 15 pct. og 17 pct. Der er således ikke væsentlig forskel på arbejdsløshedsprocenterne blandt mænd og kvinder fra ikke-vestlige lande, og den lavere beskæftigelse blandt kvinder fra ikke-vestlige lande skyldes først og fremmest, at kvinderne ikke står til rådighed på arbejdsmarkedet. Efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande står i højere grad til rådighed på arbejdsmarkedet end deres forældres generation, og de yngre generationer har en væsentlig stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. I tabellen ses det således, at 76 pct. af de årige mandlige efterkommere fra vestlige lande stod til rådighed for arbejdsmarkedet, mens 74 pct. kvindeli- 178

180 ge efterkommere fra vestlige lande stod til rådighed på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra vestlige lande var 72 pct. for mænd og 70 pct. for kvinder. Endelig var arbejdsløsheden blandt efterkommere fra vestlige lande 6 pct. for begge køn, og er således på nogenlunde samme niveau som blandt danskere. Blandt årige efterkommere fra ikke-vestlige lande stod 64 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det fremgår ligeledes af tabellen, at beskæftigelsesfrekvensen blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande var 59 pct. for mænd og 56 pct. for kvinder den 1. januar Desuden var arbejdsløsheden 8 pct. for begge køn. Der er således også blandt efterkommere en tendens til, at efterkommere fra ikke-vestlige lande har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet i forhold til efterkommere fra vestlige lande. Af tabellen ses desuden en tendens til, at kvinder generelt har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end mænd. Forskellen blandt mænd og kvinder er størst blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, ligesom der blandt efterkommere generelt er mindre forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt mænd og kvinder. I februar 2005 offentliggjorde OECD Economic Survey of Denmark. Heri blev der bl.a. set nærmere på mulighederne for at øge arbejdsudbuddet blandt indvandrere og efterkommere, idet der er stor forskel på beskæftigelsesfrekvenserne mellem danskere og indvandrere og efterkommere. Ifølge OECDrapporten bør det tages med i betragtning, at Danmark i forhold til de øvrige OECD-lande modtager meget lavtuddannede indvandrere fra mindre udviklede lande. OECD skriver således, at beskæftigelsesfrekvenserne blandt indvandrere og efterkommere ville ligge tæt på de øvrige landes beskæftigelsesfrekvens, såfremt Danmark havde samme sammensætning af indvandrere med hensyn til oprindelseslande, køn, alder, kvalifikationer mv. 6.6 Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalder Figur 6.3 viser arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande fordelt på indvandringsalder, dvs. alderen på indvandringstidspunktet, samt danskere pr. 1. januar På figuren ses en tendens til, at jo yngre en indvandrer har været ved ankomsten til Danmark, jo større sandsynlighed er der for, at pågældende er i beskæftigelse. Således var 53 pct. af de indvandre- 179

181 re fra ikke-vestlige lande, der ankom til Danmark i en alder fra 0 til 5 år eller 6 til 12 år, i beskæftigelse den 1. januar Dette var kun gældende for 35 pct. af de indvandrere fra ikke-vestlige lande, der ankom til Danmark i en alder fra 30 til 59 år. Figur 6.3: Arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande fordelt på indvandringsalder samt danskere, pr. 1. januar % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-5 år 6-12 år år år år år 60 år og derover Indvandringsalder Uoplyst Danskere Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd Arbejdsmarkedstilknytning og brancher Tabel 6.4 viser andelen af beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere i aldersgruppen 16 til 64 år fordelt på branche pr. 1. januar Det fremgår af tabellen, at den største andel af mænd med en dansk oprindelse var beskæftiget i bygge- og anlægsvirksomhed (9 pct.), mens den største andel af mænd fra ikke-vestlige lande var beskæftiget i hotel- og restaurationsvirksomhed (7 pct.). Den største andel af danske kvinder var beskæftiget i sociale institutioner med 16 pct., mens den største andel kvinder fra ikke-vestlige lande var beskæftiget inden for forretningsservice. 180

182 Tabel 6.4: Beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere i aldersgruppen år fordelt på erhverv, pr. 1. januar 2004 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Landbrug, gartneri og skovbrug 1 % 1 % 3 % 1 % Fiskeri mv. 0 % 0 % 0 % 0 % Råstofudvinding 0 % 0 % 0 % 0 % Nærings- og nydelsesmiddelindustri 2 % 2 % 2 % 2 % Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 0 % 0 % 0 % 0 % Træ-, papir- og grafisk industri 1 % 1 % 2 % 1 % Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. 1 % 1 % 2 % 1 % Sten-. ler og glasindustri mv. 0 % 0 % 1 % 0 % Jern og metalindustri 5 % 2 % 7 % 2 % Møbelindustri og anden industri 1 % 0 % 1 % 1 % Energi- og vandforsyning 0 % 0 % 0 % 0 % Bygge- og anlægsvirksomhed 1 % 0 % 9 % 1 % Handel m. biler, autorep., servicestationer 1 % 0 % 3 % 1 % Engros- og agenturhandel undt. m. biler 2 % 1 % 4 % 2 % Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 4 % 4 % 4 % 6 % Hotel- og restaurationsvirksomhed 7 % 3 % 1 % 2 % Transportvirksomhed 4 % 1 % 5 % 1 % Post og telekommunikation 1 % 0 % 1 % 1 % Finansierings- og forsikringsvirksomhed 0 % 0 % 2 % 2 % Udlejning og ejendomsformidling 0 % 0 % 1 % 1 % Forretningsservice mv. 6 % 8 % 6 % 5 % Offentlig administration mv. 1 % 1 % 5 % 5 % Undervisning 2 % 3 % 4 % 7 % Sundhedsvæsen mv. 1 % 2 % 2 % 7 % Sociale institutioner mv. 2 % 7 % 3 % 16 % Renovation, foreninger og forlystelser mv. 1 % 1 % 3 % 4 % Uoplyst erhverv 1 % 1 % 0 % 0 % Andet 53 % 62 % 29 % 31 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd50a. 6.8 Indkomstfordeling I dette afsnit beskrives udlændinges indkomstforhold. Det gøres ved at se på gruppens gennemsnitlige indkomstniveau set i forhold til danskeres gennemsnitlige indkomstniveau. Desuden inddrages forklarende faktorer som oprindelsesland, herkomst, uddannelsesniveau og socioøkonomisk status. Personindkomst omfatter alle indkomster med undtagelse af formueindkomsterne, dvs. 181

183 at personindkomsten omfatter erhvervsindkomst, overførselsindkomst og anden personlig indkomst. I tabel 6.5 nedenfor ses udlændinges og danskeres gennemsnitlige indkomst i 2003 fordelt på herkomst og grupper af oprindelseslande. Her ses det, at indvandreres gennemsnitlige indkomst var kr. i 2003, mens efterkommeres gennemsnitlige indkomst var kr. Dette er væsentligt lavere end danskeres gennemsnitlige indkomst på kr. Tabel 6.5: Gennemsnitlig personindkomst i 2003 i kr. blandt årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper Antal personer Indvandrere Efterkommere Danskere Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. Indkomst Vestlige lande Ikke-vestlige lande Vestlige og ikke-vestlige lande i alt Danskere Alderskorrigeret - vestlige lande Alderskorrigeret - ikke-vestlige lande Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt egne beregninger. Som det fremgår af tabellen, er der væsentlig forskel på den gennemsnitlige indkomst for udlændinge fra vestlige lande og udlændinge fra ikke-vestlige lande. Den gennemsnitlige indkomst blandt indvandrere fra vestlige lande var i kr., mens den gennemsnitlige indkomst var kr. blandt efterkommere fra vestlige lande. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var den gennemsnitlige indkomst tilsvarende kr., mens efterkommere i gennemsnit havde en indkomst på kr. i Den lave gennemsnitsindkomst for efterkommere skal, jf. bl.a. kapitel 8, ses i forhold til, at efterkommergruppen har en betydelig overvægt af helt unge. Det fremgår således, at efterkommere fra vestlige lande i gennemsnit havde en indkomst, der var ca kr. højere end blandt indvandrere fra vestlige 182

184 lande, mens efterkommere fra ikke-vestlige lande havde en indkomst på ca kr. mindre end blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Som det fremgår af kapitel 1, er aldersfordelingen blandt indvandrere og efterkommere meget forskellig fra aldersfordelingen blandt danskere, og der er således en større andel i de yngre aldersgrupper blandt indvandrere og efterkommere. Dette kan være en af forklaringerne på, at gennemsnitsindkomsten blandt indvandrere og efterkommere er lavere end blandt danskere, idet indkomsten for de fleste grupper vil stige med ancienniteten på arbejdsmarkedet. Det fremgår desuden af afsnit 6.2, at en langt større andel af indvandrere og efterkommere end af danskere ikke er i beskæftigelse. Dette kan ligeledes være en forklaring på indkomstforskellen mellem indvandrere og efterkommere og danskere. For at se hvorvidt aldersfordelingen kan være en forklaring på det forskellige indkomstniveau blandt indvandrere, efterkommere og danskere, er den alderskorrigerede gennemsnitsindkomst beregnet for henholdsvis indvandrere og efterkommere. Dette gøres ved at beregne, hvor stor den gennemsnitlige indkomst ville være for henholdsvis indvandrere og efterkommere, hvis deres aldersfordeling var som blandt danskere. Den alderskorrigerede gennemsnitlige indkomst afviger ikke væsentligt fra den faktiske indkomst blandt indvandrere fra såvel vestlige som ikke-vestlige lande. Indvandrere fra vestlige lande ville således have en gennemsnitlig indkomst, som er ca kr. mindre end den faktiske, hvis de havde samme aldersfordeling som blandt danskere, mens indvandrere fra ikke-vestlige lande tilsvarende ville have en gennemsnitlig indkomst, som er ca. 500 kr. højere end den faktiske. Blandt efterkommere ser billedet noget anderledes ud. Således ville efterkommere fra vestlige lande have en gennemsnitlig indkomst på kr. svarende til kr. mere end den faktiske, hvis deres aldersfordeling svarede til aldersfordelingen blandt danskere. Efterkommere fra ikke-vestlige lande ville tilsvarende have en gennemsnitlig indkomst, som er kr. højere end den faktiske. Dette indikerer, at aldersfordelingen blandt efterkommere har en væsentlig betydning for det gennemsnitlige indkomstniveau i gruppen. 183

185 For både indvandrere og efterkommere gælder det dog, at den gennemsnitlige indkomst stadig ville være lavere end den gennemsnitlige indkomst blandt danskere, selvom aldersfordelingen i de to grupper svarede til aldersfordelingen blandt danskere. Forskellen er størst blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Tabel 6.6 viser den gennemsnitlige indkomst blandt indvandrere fra udvalgte lande samt danskere fordelt på køn. Tabel 6.6: Gennemsnitlig personindkomst i 2003 i kr. blandt årige indvandrere fra udvalgte oprindelseslande samt danskere fordelt på køn Mænd Kvinder Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Tyrkiet Irak Libanon Bosnien-Hercegovina Pakistan Jugoslavien Somalia Iran Vietnam Sri Lanka Afghanistan Marokko Danskere Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Af tabellen ses det, at den gennemsnitlige indkomst blandt alle landegrupper er lavere end blandt danskere. Det ses ligeledes, at der mellem grupper fra forskellige oprindelseslande er stor forskel på, hvor høj indkomst indvandrerne i gennemsnit havde i Blandt mænd havde indvandrere fra Jugoslavien, Sri Lanka, Marokko og Vietnam de højeste indkomster, mens indvandrere fra Somalia, Afghanistan og Irak havde de laveste indkomster i

186 Blandt kvinder var det indvandrere fra Jugoslavien, Vietnam, Tyrkiet, Sri Lanka og Marokko, der havde de højeste indkomster, mens indvandrere fra Afghanistan, Pakistan og Irak havde de laveste indkomster. Både blandt mænd og kvinder hænger indkomstforskellen mellem de forskellige grupper af indvandrere i høj grad sammen med gruppernes arbejdsmarkedstilknytning. Tabel 6.7 viser den gennemsnitlige indkomst blandt henholdsvis mandlige og kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på højeste fuldførte uddannelse. Tabel 6.7: Gennemsnitlig personindkomst i 2003 i kr. for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelse Indvandrere fra ikke-vestlige lande Mænd Antal personer Gns. indkomst Indvandrere fra ikke-vestlige lande Kvinder Antal personer Gns. indkomst Danskere Mænd og kvinder Antal personer Gns. indkomst Grundskole Gymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse Uoplyst I alt Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik opgjort for hele Note: Tabellen omfatter både danske og medbragte uddannelser. Af tabellen ses det, at indvandrere fra ikke-vestlige lande i gennemsnit har en lavere indkomst end danskere uanset uddannelsesniveau. Blandt både mænd og kvinder har indvandrere med uoplyst uddannelse den laveste gennemsnitlige indkomst, mens indvandrere med en lang videregående uddannelse har de højeste indkomster. Blandt danskere har personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse den laveste gennemsnitlige indkomst, mens det ligeledes er 185

187 dem, som har en lang videregående uddannelse, der har den højeste gennemsnitlige indkomst. Blandt indvandrere fra såvel vestlige som ikke-vestlige lande har lønmodtagere de højeste gennemsnitlige indkomster. Dette fremgår af tabel 6.8, som viser den gennemsnitlige indkomst blandt indvandrere samt danskere fordelt på socioøkonomisk status. Tabel 6.8: Gennemsnitlig personindkomst i 2003 i kr. for årige indvandrere samt danskere fordelt på oprindelseslandegrupper og socioøkonomisk status Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danskere Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Øvrige uden for arbejdsstyrken Pensionister/ efterlønsmodtagere I alt Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik opgjort for hele Arbejdsløse omfatter modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og dagpenge, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer, som er på orlov fra ledighed, revalidering, aktivering ud over uddannelsesforanstaltninger, personer på overgangsydelse, modtagere af kontanthjælp med problemer ud over ledighed samt hjemmegående og skjulte ledige. Blandt indvandrere fra vestlige lande har selvstændige en næsten lige så høj indkomst som lønmodtagere, mens en selvstændig fra et ikke-vestligt land har en gennemsnitlig indkomst, der er godt kr. lavere end for en lønmodtager. Blandt danskere har gruppen af selvstændige den højeste gennemsnitlige indkomst, som er knap kr. mere end blandt danske lønmodtagere. Tabel 6.9 viser de gennemsnitlige indkomster blandt indvandrere og danskere fordelt på branche. 186

188 Tabel 6.9: Gennemsnitlig personindkomst i 2003 i kr. for årige indvandrere samt danskere fordelt på oprindelseslandegrupper og branche Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danskere Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handels-, hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed mv. og forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst erhverv Ikke i beskæftigelse I alt Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik opgjort for hele Som det fremgår af tabellen, afhænger den gennemsnitlige indkomst i høj grad af, hvilken branche man er ansat i. Generelt er billedet, at ansatte inden for energi- og vandforsyning gennemsnitligt har en højere indkomst end ansatte inden for øvrige brancher. Omvendt gælder det, at personer, som ikke er i beskæftigelse, har den laveste indkomst. Igen ses det, at indvandrere fra ikke-vestlige lande generelt har lavere indkomster end indvandrere fra vestlige lande og danskere. Specielt ansatte fra ikkevestlige lande inden for landbrug, fiskeri og råstofudvinding og inden for handels-, hotel- og restaurationsvirksomhed har gennemsnitligt lavere indkomster end de øvrige grupper. Lønspredning for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere sammenlignet med danskere i beskæftigelse Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere modtager altså i gennemsnit en væsentligt lavere løn end andre lønmodtagere og har en lavere beskæftigelsesfrekvens end danskere. 187

189 Ved at se på niveauet for timelønninger gives et billede af lønniveauet uafhængigt af antallet af arbejdstimer. Det fremgår af figur 6.4, at personer fra ikke-vestlige lande i højere grad er repræsenteret nederst i timelønsfordelingen. Figuren viser timelønnen givet til henholdsvis indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere på fuldtid eller deltid. Figur 6.4: Timeløn i kr. fordelt på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Over Ikke-vestlige lande Danskere Kilde: Lovmodellen samt Finansministeriets beregninger Note: Kun lønmodtagere ansat hele året (heltid eller deltid) er medtaget. Timelønnen er beregnet. Figuren viser, at det hyppigste lønniveau pr. time ligger på kr. for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Blandt danskere er den hyppigste timeløn på kr., men næsten lige så mange danskere tjener 150 kr. i timen i gennemsnit. Figur 6.4 viser, at lønspredningen for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er mindre end for danskere (mere sammenpresset), samt at det gennemsnitlige lønniveau er lavere. Blandt gruppen af ufaglærte modtager ikke-vestlige indvandrere og efterkommere også i gennemsnit en lavere timeløn end andre ufaglærte, jf. figur

190 Forskellen er dog mindre end for lønmodtagere generelt. Samtidig er timelønspredningen inden for gruppen af ufaglærte, både for ikke-vestlige og øvrige, væsentligt mindre end på hele arbejdsmarkedet. Begge dele kan skyldes, at personer, der arbejder som ufaglærte, typisk er lavtuddannede og dermed at forskellene i kvalifikationer er relativt mindre end på hele arbejdsmarkedet. Figur 6.5: Timeløn i kr. fordelt på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, ufaglærte (SID-medlemmer), % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Over Ikke-vestlige lande Danskere Kilde: Lovmodellen samt Finansministeriets beregninger Note: Kun lønmodtagere ansat hele året (heltid eller deltid) er medtaget. Timelønnen er beregnet. Som nævnt har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. Samtidig er beskæftigede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere overrepræsenterede i den nederste del af lønfordelingen. Lønfordelingen for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere skal selvsagt også ses i sammenhæng med, at uddannelsesniveauet blandt beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande gennemsnitligt er lavere end blandt danskere (jf. kapitel 5), og at det primært er personer med lavere kvalifikationer, der ikke deltager på arbejdsmarkedet. Dette kan tyde på, at niveauet for mindstelønninger i højere grad end for den øvrige befolkning afskærer dele af indvandrer- og efterkommergruppen fra arbejdsmarkedet. Det relativt høje niveau for mindstelønninger og effektive mindstelønninger kan altså betyde, at jobs, der matcher personer med relativt lave kvalifikationer, ikke 189

191 bliver udbudt. Omvendt kan der, for mange indvandrere, være en relativt lille forskel mellem den mulige lønindkomst og en overførselsindkomst. 190

192 7. Udlændinge uden for arbejdsstyrken Andelen af indvandrere og efterkommere, der står uden for arbejdsstyrken, er, som det fremgår af kapitel 6 om arbejdsmarkedet, væsentlig højere end andelen af danskere, der står uden for arbejdsstyrken. Formålet med kapitel 7 er derfor at belyse gruppen af indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken nærmere. Indledningsvis beskrives hele gruppen af indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken i alderen 16 til 64 år. Men i størstedelen af kapitlet vil gruppen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande være i fokus, da denne gruppe udgør 74 pct. af indvandrere og efterkommere udenfor arbejdsstyrken. Desuden fokuseres der på tre persongrupper blandt indvandrere og efterkommere med særlige kendetegn: kvinder, årige samt selvforsørgende. Gruppen af personer uden for arbejdsstyrken henviser i dette kapitel til alle personer mellem 16 og 64 år, der ikke er i beskæftigelse eller tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdsløs. Arbejdsløse tilmeldt Arbejdsformidlingen indgår ikke i gruppen uden for arbejdsstyrken, idet denne gruppe arbejdsløse betragtes som arbejdsmarkedsparate personer, der har et strukturelt arbejdsløshedsproblem. Gruppen af personer uden for arbejdsstyrken kan have andre årsager til ikke at være i beskæftigelse, som fx at være under uddannelse, på orlov, på førtidspension, på introduktionsydelse eller være selvforsørgende, hvorfor afstanden til arbejdsmarkedet kan være meget varierende årige uden for arbejdsstyrken Som det fremgår af kapitel 6 var der pr. 1. januar indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som stod uden for arbejdsmarkedet 60. Samtidig stod indvandrere og efterkommere fra vestlige lande uden for arbejdsmarkedet. Dette svarer til, at næsten halvdelen af alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og en tredjedel indvandrere og efterkommere fra vestlige lande ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Blandt danskere er lidt mindre end hver femte ikke tilknyttet arbejdsmarkedet. 60 Personer defineres i årbogen som værende uden for arbejdsstyrken, så længe de ikke er tilmeldt Arbejdsformidlingen. Personer, der ifølge Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsstatistik er arbejdsløse, hvilket vil sige, at de er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdsmarkedsparate, men går ledige, indgår derfor ikke i gruppen af personer uden for arbejdsstyrken. 191

193 Tabel 7.1 viser, hvor stor en andel af henholdsvis mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Endvidere viser tabellen, om der er tale om midlertidig tilbagetrækning eller permanent tilbagetrækning. Tabel 7.1: Antal årige indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken, pr. 1. januar 2004 Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Antal uden for arbejdsstyrken Andel uden for arbejdsstyrken 31 % 38 % 39 % 52 % 17 % 22 % Heraf: Studerende 1 15 % 15 % 15 % 12 % 21 % 18 % Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 2 7 % 8 % 25 % 28 % 10 % 13 % Kontanthjælp/introduktionsydelse 4 % 4 % 19 % 23 % 6 % 5 % Efterløn/overgangsydelse 8 % 9 % 3 % 1 % 18 % 20 % Personer på pension 3 14 % 15 % 18 % 11 % 31 % 31 % Øvrige uden for arbejdsstyrelsen 4 < 1 % 1 % 1 % <1 % 1 % 1 % Selvforsørgende 5 51 % 48 % 19 % 24 % 13 % 12 % Samlet 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6. 1 Studerende, der tjener over kr. om året, bliver kategoriseret som beskæftigede og indgår derfor ikke i denne kategori. 2 Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter beskæftigede uden løn, orlov, sygedagpenge, barselsdagpenge, uddannelsesforanstaltning, revalidering, integrationsuddannelse, aktivering ifølge kontanthjælpsregisteret, anden aktivering samt uoplyst aktivering. 3 Pensionister omfatter folkepensionister, førtidspensionister samt tjenestemandspensionister. 4 Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter personer på ledighedsydelse og en lille gruppe personer under 16 år, som figurerer i tabellen pga. den statistiske opgørelsesmetode. 5 Selvforsørgende er personer, der fx forsørges af ægtefælle eller lever af formue. Blandt årige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande var 7-8 pct. af dem, der ikke var tilknyttet arbejdsmarkedet, midlertidigt tilbagetrukket den 1. januar 2004 på grund af barsel, sygdom, orlov, beskæftigelse uden løn mv. Midlertidig tilbagetrækning omfatter de personer, som forventes at vende tilbage til arbejdsstyrken på et senere tidspunkt. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var 25 til 28 pct. midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Til sammenligning var andelen af årige danskere, der var midlertidigt uden for arbejdsstyrken, 10 til 13 pct. 192

194 Det fremgår af tabellen, at såvel blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande som indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og danskere er andelen af kvinder, der stod uden for arbejdsstyrken 1. januar 2004, højere end andelen af mænd. Hvor kvinder fra ikke-vestlige lande, der står uden for arbejdsstyrken, hovedsageligt er enten kontanthjælpsmodtagere, selvforsørgende eller midlertidigt uden for arbejdsstyrken, er kvinderne fra vestlige lande overvejende selvforsørgende, svarende til 48 pct. af de kvindelige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, der står uden for arbejdsstyrken. Blandt kvinder med dansk oprindelse uden for arbejdsstyrken, er de fleste førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller studerende. Samme struktur gør sig gældende blandt mændene uden for arbejdsstyrken, dog er en del flere mænd fra ikke-vestlige lande i alderen 16 til 64 år førtidspensionister. Der er altså relativt stor forskel på afstanden til arbejdsmarkedet blandt de årige persongrupper, der står uden for arbejdsstyrken. Figur 7.1 viser indvandrere fordelt på opholdstid. Efterkommere indgår ikke i denne tabel, da de er født i Danmark, hvorfor opholdstiden er en irrelevant indikator. Figur 7.1: Andelen af årige indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande uden for arbejdsstyrken 1 fordelt på opholdstid, pr. 1. januar % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 år og 1 år og 1 2 år og 1 3 år og 1 4 år og 1 5 år og 1 6 år og 1 7 år og 1 8 år og 1 9 år og 1 10 år og 1 Over 15 år Uoplyst derunder dag til 2 år dag til 3 år dag til 4 år dag til 5 år dag til 6 år dag til 7 år dag til 8 år dag til 9 år dag til 10 år dag til 15 år Vestlige lande Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6. 193

195 Som det fremgår af figur 7.1 ovenfor, har opholdstiden betydning for hvor stor en andel af indvandrerne der står uden for arbejdsstyrken. Der synes således at være en tendens til, at flere tilknyttes arbejdsmarkedet, jo længere tid en gruppe indvandrere fra såvel vestlige som ikke-vestlige lande har opholdt sig i Danmark. Generelt gælder det, at indvandrere fra vestlige lande har en større arbejdsmarkedstilknytning end indvandrere fra ikke-vestlige lande uanset opholdstidens længde. Andelen af indvandrere uden for arbejdsmarkedet falder desuden kraftigere som følge af en længere opholdstid i Danmark blandt indvandrere fra vestlige lande end blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Sammenlignes uddannelsesniveauet blandt indvandrere og efterkommere, der står uden for arbejdsstyrken, med uddannelsesniveauet blandt indvandrere og efterkommere, der er henholdsvis i beskæftigelse eller tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdsløse, er andelen uden uddannelse betydeligt større i den førstnævnte kategori. Tabel 7.2 viser uddannelsesniveauet blandt indvandrere og efterkommere i alderen 25 til 64 år fordelt efter, om de står uden for arbejdsstyrken, er i beskæftigelse eller arbejdsløse. 194

196 Tabel 7.2: Indvandrere og efterkommere i alderen år uden for arbejdsstyrken fordelt på højeste fuldførte uddannelse sammenlignet med indvandrere og efterkommere, som er i beskæftigelse samt arbejdsløse tilmeldt AF, pr. 1. januar 2004 Uden for arbejdsstyrken AF tilmeldte arbejdsløse Beskæftigede Vestlige lande Uoplyst/ingen uddannelse 29 % 8 % 12 % Grundskole 14 % 16 % 10 % Gymnasial uddannelse 1 7 % 8 % 8 % Erhvervsfaglig uddannelse 26 % 33 % 31 % Videregående uddannelse 2 24 % 35 % 39 % Samlet 100 % 100 % 100 % Ikke-vestlige lande Uoplyst/ingen uddannelse 24 % 13 % 12 % Grundskole 33 % 37 % 30 % Gymnasial uddannelse 12 % 11 % 11 % Erhvervsfaglig uddannelse 17 % 22 % 26 % Videregående uddannelse 14 % 17 % 21 % Samlet 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, udd22. 1 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale udannelser. 2 Videregående uddannelser indeholder både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser. Note A: Højeste fuldførte uddannelse omfatter både danske og medbragte uddannelser. Note B: Det er væsentligt at huske på, at gruppen uden for arbejdsstyrken også indeholder personer, der kun er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Man kan ud fra nærværende tabel ikke konkludere, hvorvidt de personer der er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, er de samme personer, som dem, der har de længste uddannelser. Tabellen viser, at andelen af indvandrere og efterkommere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande, der kun har fuldført grundskolen, er højere blandt personer, der er tilmeldt AF, og dermed anses som arbejdsmarkedsparate, end blandt personer uden for arbejdsstyrken. Desuden er andelen af beskæftigede, der kun har fuldført grundskolen, ikke væsentligt meget lavere end i de andre to kategorier. Blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, er det dog kun samlet set omkring 12 pct. af befolkningsgruppen, der alene har en grundskoleuddannelse, hvorimod denne andel blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samlet udgør omkring 32 pct. Samtidig viser tabellen, at andelen af personer, der ingen uddannelse har, er væsentligt større blandt personer uden for arbejdsstyrken end i de to andre kategorier både for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og ikke- 195

197 vestlige lande, svarende til henholdsvis 29 og 24 pct. af befolkningsgruppen. Andelen af personer helt uden en uddannelse er altså størst blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Endelig er andelen af personer med en videregående uddannelse henholdsvis en erhvervsfaglig uddannelse naturligvis væsentligt større blandt såvel beskæftigede som arbejdsløse end blandt personer uden for arbejdsstyrken. Væsentligt er det dog, at hele 50 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra vestlige lande, der står uden for arbejdsstyrken, har enten en videregående eller en erhvervsfaglig uddannelse. Samme andel udgør hele 31 pct. af gruppen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 7.2 Kvinder fra ikke-vestlige lande uden for arbejdsstyrken I forrige afsnit fremgik det, at især mange kvinder fra ikke-vestlige lande står helt uden for arbejdsmarkedet. I dette afsnit ses der derfor nærmere på, hvorvidt faktorer som uddannelsesniveau og ægtefællens arbejdsmarkedstilknytning kan have betydning for, hvorfor relativt mange kvinder fra ikke-vestlige lande står uden for arbejdsmarkedet. Tabel 7.3 nedenfor viser højeste fuldførte uddannelsesniveau blandt de kvinder fra ikke-vestlige lande, der står uden for arbejdsmarkedet. 196

198 Tabel 7.3: Højeste fuldførte uddannelse blandt årige kvinder fra ikke-vestlige lande uden for arbejdsstyrken, pr. 1. januar 2004 Indvandrere fra ikke-vestlige lande Udenlandsk uddannelse Dansk uddannelse Efterkommere fra ikkevestlige lande Dansk uddannelse Danskere Dansk uddannelse Uoplyst/ingen uddannelse 29 % 92 % 14 % 2 % Grundskole 33 % 4 % 46 % 51 % Almengymnasial uddannelse 12 % 1 % 15 % 5 % Erhvervsgymnasial 0 % 0 % 3 % 1 % Erhvervsfaglig uddannelse 14 % 1 % 12 % 27 % Korte videregående uddannelser 3 % 0 % 3 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 5 % 0 % 2 % 8 % Bachelor 0 % 0 % 3 % 2 % Lange videregående uddannelser 3 % 0 % 2 % 2 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, udd22. Note: Blandt indvandrere overskriver en uddannelse taget i Danmark en uddannelse taget i hjemlandet uanset uddannelsesniveauet. Som det ses af tabellen, har meget få af de kvindelige indvandrere, som står uden for arbejdsstyrken, taget en uddannelse. Således har kun 14 pct. af de kvindelige indvandrere taget en erhvervsfaglig uddannelse i hjemlandet, mens 11 pct. har taget en videregående uddannelse i hjemlandet (definitionen på de forskellige typer af uddannelse findes i kapitel 5, afsnit 5.1). 92 pct. af alle årige kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande uden for arbejdsstyrken har ikke taget en uddannelse i Danmark. Blandt de 8 pct., som har taget en uddannelse i Danmark, har langt de fleste taget en grundskoleuddannelse som den højeste. Til sammenligning har mere end halvdelen af de danske kvinder, der står uden for arbejdsstyrken, grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Samtidig har 27 pct. en erhvervsfaglig uddannelse, mens 14 pct. af de danske kvinder, der står uden for arbejdsstyrken, har taget en videregående uddannelse. 197

199 Blandt årige kvindelige efterkommere uden for arbejdsstyrken er billedet en smule anderledes. Først og fremmest har 14 pct. ingen dansk uddannelse. Derimod er der, ligesom blandt indvandrere, kun få, der har taget en videregående uddannelse. Dette skal dog ses i lyset af, at gennemsnitsalderen blandt efterkommere er væsentligt lavere end blandt indvandrere. Det må derfor forventes, at en større andel af de kvindelige efterkommere vil færdiggøre en videregående uddannelse inden for de kommende år. Tabel 7.4 nedenfor viser andelen af gifte kvinder fra ikke-vestlige lande fordelt på ægtefællens arbejdsmarkedstilknytning. Dette kan give et billede af, hvorvidt ægtefællens arbejdsmarkedstilknytning har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt kvinder fra ikke-vestlige lande. Tabel 7.4: Gifte årige kvinder fra ikke-vestlige lande fordelt på egen og ægtefælles arbejdsmarkedstilknytning status, pr. 1. januar 2004 Beskæftiget Arbejdsløs Ægtefælles arbejdsmarkedstilknytning Uddannelsessøgende Efterlønsmodtager, overgangs ydelsesmodtager, pensionist Øvrige uden for arbejdsstyrken Andel i alt Egen arbejdsmarkedstilknytning Beskæftiget 79 % 7 % 0 % 6 % 8 % 100 % Arbejdsløs 55 % 20 % 1 % 10 % 16 % 100 % Uddannelsessøgende 76 % 7 % 3 % 1 % 13 % 100 % Efterlønsmodtager, overgangsydelsesmodtager, pensionist 24 % 5 % 0 % 60 % 11 % 100 % Øvrige uden for arbejdsstyrken 44 % 9 % 1 % 12 % 34 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

200 Som det ses af tabellen, synes der at være en tendens til, at gifte kvinder fra ikke vestlige lande, der selv er tæt på arbejdsmarkedet, i højere grad er gift med en person, som også er forholdsvis tæt på arbejdsmarkedet. Det fremgår således, at 79 pct. af de gifte kvinder, som selv er i beskæftigelse, er gift med en person, der også er i beskæftigelse. Samtidig er 76 pct. af de gifte kvinder, der er studerende, gift med en person i beskæftigelse. Omvendt er en væsentlig del af de kvinder, som er enten efterlønsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere eller pensionister eller som blot står uden for arbejdsstyrken, gift med en person, som også står uden for arbejdsstyrken. Arbejdsløse kvinder fra ikke-vestlige lande er den gruppe, der i højeste grad er gift med en person, der også er arbejdsløs årige uden for arbejdsstyrken Den 1. januar 2004 var der i alt unge mellem 18 og 24 år i Danmark. Heraf var indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, og var indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, dvs. at indvandrere og efterkommere i alderen 18 til 24 år udgør ca. 12 pct. af det samlede antal unge mellem 18 til 24 år. Tabel 7.5 nedenfor viser andelen af unge indvandrere og efterkommere samt danskere fordelt på arbejdsmarkedstilknytning den 1. januar

201 Tabel 7.5: årige indvandrere og efterkommere samt danskere fordelt på oprindelseslande, køn og arbejdsmarkedstilknytning, pr. 1. januar 2004 Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Beskæftigede 39 % 34 % 51 % 41 % 71 % 70 % Arbejdsløse 2 % 1 % 5 % 5 % 4 % 3 % Selvforsørgende uden for arbejdsstyrken 1 38 % 43 % 15 % 19 % 6 % 5 % Øvrige uden for arbejdsstyrken 21 % 21 % 29 % 36 % 19 % 22 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6. 1 Personer, der ikke modtager forsørgelsesydelse. Af tabellen ses det, at hver tredje unge indvandrer og efterkommer fra vestlige lande er i beskæftigelse, mens det tilsvarende gælder for omkring hver anden unge indvandrer og efterkommer fra et ikke-vestligt land. Blandt unge danskere er knap tre ud af fire unge i beskæftigelse. Der er således en væsentligt mindre andel i beskæftigelse blandt unge indvandrere og efterkommere. Generelt er en mindre andel af unge kvindelige indvandrere og efterkommere i beskæftigelse end unge mandlige indvandrere og efterkommere, mens beskæftigelsesfrekvenserne blandt unge danskere er nogenlunde ens for mænd og kvinder. Det fremgår endvidere af tabellen, at en større andel indvandrere og efterkommere fra såvel vestlige som ikke-vestlige lande er selvforsørgende uden for arbejdsstyrken. Der er således en større andel blandt de unge indvandrere og efterkommere, som ikke modtager nogen form for forsørgelsesydelse fra det offentlige. Det drejer sig bl.a. om personer, der forsørges af enten ægtefælle eller forældre. Specielt blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør de selvforsørgende uden for arbejdsstyrken en forholdsvis stor andel. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at udenlandske studerende, som har fået opholdstilladelse i forbindelse med studium, og som ikke er berettiget til at modtage forsørgelsesydelse, indgår i denne kategori. Indvandrere, som opholdt sig i Danmark den 1. januar 2004 som studerende med henblik på senere hjem- 200

202 rejse, indgår derfor i andelen af selvforsørgende indvandrere og efterkommere, som ikke modtager nogen form for forsørgelsesydelse. Figur 7.2 nedenfor viser andelen af selvforsørgende årige uden for arbejdsstyrken fordelt på opholdstid pr. 1. januar Figur 7.2: Andel af selvforsørgende årige indvandrere og efterkommere samt danskere uden for arbejdsstyrken fordelt på opholdstid, pr. 1. januar % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Født i Danmark 1 år og derunder 1-5 år 5-10 år 10 år og 1 dag til 15 år Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6. Over 15 år Uoplyst Danskere Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Af figuren ses det, at der blandt unge med en relativ kort opholdstid i Danmark er forholdsvise store andele af selvforsørgende uden for arbejdsstyrken. For unge indvandrere med en opholdstid på mere end 5 år, synes der at være en tendens til, at opholdstid har en mindre betydning for, hvorvidt en indvandrer er selvforsørgende. Tabel 7.5 nedenfor giver et billede af, hvorvidt der er en sammenhæng mellem ægteskabelige status og arbejdsmarkedstilknytningen blandt unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt unge danskere i alderen 18 til 24 år. 201

203 Tabel 7.6: årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere fordelt på socioøkonomisk status samt ægteskabelig status, pr. 1. januar 2004 Indvandrere og efterkommere Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Gift/ samlevende Enlig Gift/ samlevende Enlig Gift/ samlevende Enlig Gift/ samlevende Beskæftigede 63 % 49 % 36 % 43 % 81 % 70 % 73 % 69 % Arbejdsløse 8 % 5 % 7 % 4 % 4 % 3 % 5 % 3 % Under uddannelse 7 % 19 % 7 % 21 % 8 % 15 % 12 % 17 % Uden for arbejdsstyrken 22 % 28 % 50 % 31 % 6 % 12 % 11 % 12 % Samlet 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Enlig Kilde: Særkørsel 1 fra Danmarks Statistik Af tabellen ses det, at der generelt er en større andel i beskæftigelse og en mindre andel uden for arbejdsstyrken blandt unge gifte mænd. Det gør sig gældende uanset herkomst. Blandt unge gifte kvindelige indvandrere og efterkommere er der omvendt en mindre andel, der er i beskæftigelse, og en større andel, der er uden for arbejdsstyrken, mens der blandt unge gifte danske kvinder er en lidt større andel i beskæftigelse og en lidt mindre andel uden for arbejdsstyrken. Tallene i tabellen giver således udtryk for, at der for unge mænd er en positiv sammenhæng mellem det at være gift eller have en samlever og være tilknyttet arbejdsmarkedet både blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og blandt danskere. Omvendt ser det ud til, at der er en negativ sammenhæng mellem det et være gift eller have en samlever og være tilknyttet arbejdsmarkedet blandt unge kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Blandt unge danske kvinder synes det ikke at have væsentlig betydning, om man er gift eller ej. Tabel 7.7 viser arbejdsmarkedstilknytningen blandt unge indvandrere og efterkommere fordelt på, hvorvidt den pågældende bor hjemme eller bor uden sine forældre. Herved fås et billede af, om der er en sammenhæng mellem det at bo hjemme hos sine forældre og det at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. 202

204 Tabel 7.7: årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere opgjort ud fra boligplacering samt socioøkonomisk status, pr. 1. januar 2004 Bor hos begge forældre Bor hos en af forældrene Bor uden egne forældre Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Beskæftiget 53 % 48 % 43 % Arbejdsløs 4 % 4 % 6 % Uddannelsessøgende 22 % 20 % 14 % Uden for arbejdsstyrken 20 % 28 % 38 % Samlet 100 % 100 % 100 % Danmark Beskæftiget 73 % 65 % 71 % Arbejdsløs 2 % 3 % 4 % Uddannelsessøgende 16 % 17 % 14 % Uden for arbejdsstyrken 9 % 15 % 11 % Samlet 100 % 100 % 100 % Kilde: Særkørsel 2 fra Danmarks Statisk Note 1: Personer uden for arbejdsstyrken inkluderer både personer, der modtager og ikke modtager offentlige ydelser. Note 2: Personer, der bor uden egne forældre kan både bo alene og med andre personer end sine forældre. En lidt større andel af de unge indvandrere og efterkommere, der bor hjemme, er i beskæftigelse set i forhold til unge indvandrere og efterkommere, som bor uden deres forældre. Samtidig er en større andel unge hjemmeboende indvandrere og efterkommere i gang med en uddannelse, i forhold til de unge indvandrere og efterkommere, som bor uden deres forældre. Endelig er en større andel af de udeboende unge indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken end det er tilfældet blandt de hjemmeboende. Sidstnævnte forhold kan hænge sammen med, at udeboende unge i højere grad har behov for hjælp til forsørgelse og derfor vælger at modtage kontanthjælp. Blandt unge danskere ser det ud til, at der ikke er nogen egentlig sammenhæng mellem arbejdsmarkedstilknytningen, og hvorvidt den pågældende bor sammen med sine forældre eller ej. 203

205 7.4 Selvforsørgede indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken Som det fremgår i kapitel 6, var der den 1. januar indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder. Heraf var ikke i beskæftigelse. Hovedparten af de indvandrere og efterkommere, der ikke er beskæftigede, modtager en form for indkomstoverførsel eller er under uddannelse, men knap er hverken i arbejde eller modtager nogen form for indkomstoverførsel. Det svarer til, at ca. 25 pct. af alle indvandrere og efterkommere, som ikke er i beskæftigelse, er selvforsørgende og ikke modtager nogen form for overførselsindkomst. Disse personer er typisk personer, der er forsørget af deres ægtefælle eller forældre, eller personer, der lever af formue mv. Herudover kan der blandt de indgå nogle udlændinge, som er i landet på et korttidsophold, fx i forbindelse med et højskoleophold eller lignende 61. Af de selvforsørgende uden for arbejdsstyrken kommer knap fra ikke-vestlige lande, mens de resterende kommer fra et vestligt land. Det er i forhold til gruppen af selvforsørgede uden for arbejdsstyrken ikke muligt umiddelbart at skønne over, hvor mange der reelt er jobsøgende. Tabel 7.8 nedenfor viser fordelingen af selvforsørgede indvandrere og efterkommere over 15 år fordelt på køn, civilstand og antal børn. 61 De skal dog have været i Danmark pr. 1. januar 2004 for at tælle med i opgørelsen. 204

206 Tabel 7.8: Fordelingen af selvforsørgede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande over 15 år uden for arbejdsstyrken fordelt på køn, civilstand samt antal børn, pr. 1. januar 2003 Mænd Gift eller samlevende Enlig Kvinder Gift eller samlevende Ingen hjemmeboende børn 61 % 97 % 44 % 94 % 1 barn 16 % 2 % 24 % 3 % 2 børn 13 % 1 % 17 % 2 % 3 børn 6 % 0 % 9 % 1 % 4 børn 3 % 0 % 4 % 0 % 5 børn 2 % 0 % 2 % 0 % Antal i alt Enlig Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Inkluderer ikke indvandrere og efterkommere under 18, der stadig bor hos deres forældre. Den 1. januar 2003 var der i alt hjemmeboende selvforsørgende indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken. Som det fremgår af tabellen, har en større andel af de selvforsørgende gifte/samlevende kvinder uden for arbejdsstyrken børn end de selvforsørgende gifte/samlevende mænd uden for arbejdsstyrken. Således har mere end halvdelen af de gifte/samlevende kvinder børn, mens dette tilsvarende gælder for 4 ud af 10 mænd. Kun en lille andel af de enlige selvforsørgende har børn. Blandt denne gruppe er der dog ligeledes en tendens til, at kvinder i højere grad end mænd har børn. Samlet har 16 pct. af de selvforsørgende kvinder fra ikke-vestlige lande uden for arbejdsstyrken 3 børn eller flere, mens dette tilsvarende gælder for 11 pct. af de selvforsørgende mænd uden for arbejdsstyrken. Udover at flere kvinder end mænd fra ikke-vestlige lande er selvforsørgende, er det generelle billede således også, at de selvforsørgende kvinder uden for arbejdsstyrken har flere børn, end de selvforsørgende mænd har. Tabel 7.9 viser antallet af selvforsørgede indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande. 205

207 Tabel 7.9: Antallet af selvforsørgede indvandrere og efterkommere over 15 år uden for arbejdsstyrken fra udvalgte ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2004 Mænd Kvinder I alt Procent Tyrkiet % Pakistan % Irak % Somalia % Libanon % Iran % Jugoslavien % Vietnam % Bosnien-Hercegovina % Marokko % Afghanistan % Sri Lanka % Andre ikke vestlige lande % I alt % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Note: De udvalgte lande er de 12 ikke-vestlige lande som flest indvandrere og efterkommere havde oprindelse i pr 1. januar Det fremgår af tabellen, at indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet repræsenterer 12 pct. af gruppen af selvforsørgede uden for arbejdsstyrken. Indvandrere og efterkommere fra Pakistan udgør ligeledes en forholdsvis stor andel af gruppen, svarende til 9 pct. De to grupper tilsammen udgør således godt en femtedel af de selvforsørgede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Herudover har selvforsørgende uden for arbejdsstyrken oprindelse i mange forskellige lande. 206

208 8. Unge efterkommere Vellykket integration afspejles bl.a. ved graden af integration af indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Det er derfor ofte indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder fra 16 til 64 år, der beskrives i integrationssammenhænge. Andelen af efterkommere under 16 år bliver imidlertid større og større, hvilket fremkalder en særlig opmærksomhed i forhold til integrationen af 0-15-årige børn og unge, der er født og opvokset i Danmark. Det er på den baggrund intentionen med dette kapitel at belyse sammensætningen af gruppen af årige efterkommere. Kapitlet indledes med en generel beskrivelse af sammensætningen af årige efterkommere ud fra oprindelsesland og alder samt udviklingen i antallet af 0-15-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden 1996 til Ved en demografisk fremskrivning af gruppen af 0 15-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande gives et billede af udviklingen i antallet af efterkommere, der de næste 15 år vil bevæge sig ud på arbejdsmarkedet eller søge optagelse på en ungdomsuddannelse. I kapitlet ses desuden nærmere på familieforhold blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Dette gøres på baggrund af statistiske oplysninger om forældrenes socioøkonomiske status, hvorvidt forældrene besidder en erhvervskompetencegivende uddannelse samt forældrenes civilstand. Endvidere præsenteres, ud fra en statistisk kobling af efterkommernes karakterniveau og forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, et billede af, hvorvidt der findes en sammenhæng mellem forældrenes tilknytning på arbejdsmarkedet og børnenes færdigheder ved udgangen af 9. klasse. Endelig beskrives boligforholdene blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen 0 til 15 år. De generelle befolkningsdata i kapitlet er opgjort pr. 1. januar I de tilfælde, hvor befolkningsdataene relateres til forældrenes socioøkonomiske status, er samtlige sammenkoblede data dog opgjort pr. 1. januar Denne forskydning skyldes, at de seneste oplysninger om forældrenes beskæftigelse 207

209 Da 93 pct. af efterkommerne i Danmark i alderen 0 til 15 år har oprindelse i ikke-vestlige lande er fokus i dette kapitel, bortset fra i det indledende afsnit, netop efterkommere fra ikke-vestlige lande. 8.1 Udviklingen i antallet af unge efterkommere Størstedelen af de efterkommere, der lever i Danmark, er under 16 år. I tabel 8.1 gives et overblik over gruppen af 0-15-årige efterkommere fordelt ud fra, om de har oprindelse i et vestligt eller et ikke-vestligt land, og hvilken alder de havde pr. 1. januar Tabel 8.1: 0-15-årige efterkommere sammenlignet med hele gruppen af efterkommere samt danskere i aldersgrupperne fordelt på oprindelseslande og alder, pr. 1. januar 2005 Vestlige lande ved redaktionens afslutning var 1. januar 2004 (jf. kapitel 6 om arbejdsmarkedet). Ikkevestlige lande I alt Andel af alle efterkommere Andel af hele befolkningen i aldersgruppen 0 4-årige % 9 % 5 9-årige % 8 % årige % 6 % 16-årige % 1 % Samlet % 2 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, BEF2 samt Danmarks Statistikbank BEF1A. Som det fremgår af tabellen, er der en meget skæv aldersfordeling blandt efterkommere, og en markant overvægt af børn i førskolealderen. Andelen af 0-4-årige efterkommere udgør 28 pct. af alle efterkommere, hvorimod andelen af 5-9-årige efterkommere udgør 24 pct. og andelen af årige efterkommere udgør 21 pct. Desuden udgør andelen af efterkommere, som pr. 1. januar 2005 var 16 år og derover, kun 27 pct. af hele gruppen af efterkommere. Dette svarer til, at 73 pct. af alle efterkommere er under 16 år. Det fremgår desuden af tabellen, at efterkommerne udgør en større andel af den samlede befolkningsgruppe i de 2 yngste aldersgrupper end i de øvrige aldersgrupper. Der har altså ikke været en tilsvarende stigende tendens i antallet af børn med dansk oprindelse. 208

210 Figur 8.1 viser andelen af 0-15-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på oprindelseslande. De 10 ikke-vestlige lande, hvorfra flest efterkommere under 16 år har oprindelse, er vist særskilt, mens de øvrige ikke-vestlige lande er slået sammen. Figur 8.1: Andelen af 0-15-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2005 Øvrige ikke-vestlige lande Sri Lanka Vietnam Jugoslavien Afghanistan Bosnien-Hercegovina Pakistan Somalia Irak Libanon Tyrkiet Procent 0% 5% 10% 15% 20% 25% Andel i pct. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Fordelingen i figur 8.1 viser, at efterkommere fra Tyrkiet udgjorde 19 pct. af alle efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen 0 til 15 år pr. 1. januar Samtidig udgjorde efterkommere fra henholdsvis Libanon og Irak hver 11 pct. og efterkommere fra Somalia 9 pct., svarende til, at efterkommere fra disse 4 oprindelseslande pr. 1. januar 2005 udgjorde halvdelen af alle efterkommere i Danmark under 16 år. Den forudgående udvikling Antallet af efterkommere mellem 0 og 15 år fra ikke-vestlige lande har de seneste 10 år været stødt stigende, svarende til en fordobling fra 1. januar 1995 til 1. januar I figur 8.2 nedenfor ses stigningen siden

211 Figur 8.2: Udviklingen i 0-15-årige efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande de seneste 10 år årige efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2 og bef13. Den fremtidige udvikling På baggrund af beregninger fra Danmarks Statistik følger i figur 8.3 en fremskrivning af antallet af efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande mellem 0 og 15 år frem til år I kapitel 1, afsnit 1.10, beskrives forudsætningerne for Danmarks Statistiks demografiske beregninger. Figur 8.3: Fremskrivning af antallet af 0-15-årige efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande årige efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Danmarks Statistikbank, PROG7A. 210

212 Sammenholdes stigningen i antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande fra figur 8.2 med den demografiske fremskrivning fra Danmarks Statistik i figur 8.3, bemærkes det, at der er en forventning om, at antallet af 0-15-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande fortsat vil stige nogle år endnu, men derefter vil finde et nogenlunde stabilt leje omkring personer. Dette svarer til at 0-15-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande vil udgøre omkring 8 pct. af alle 0-15-årige unge i Danmark i år 2020, jf. Danmarks Statistik, som forventer, at den samlede befolkningsgruppe pr. 1. januar 2020 vil udgøre lige under 1. mio. mennesker, dvs. lidt færre personer end pr. 1. januar Ifølge Danmarks Statistik er dette ikke et udtryk for, at der frem til år 2015 fødes flere og flere efterkommere, men at de, der er født, bliver ældre. Antallet af nyfødte efterkommere toppede ifølge Danmarks Statistik i På baggrund af andelen af efterkommere fra ikke-vestlige lande, der i 2003 og 2004 kom i beskæftigelse eller startede på en ungdomsuddannelse, er der i figur 8.4 nedenfor vist en demografisk fremskrivning af andelen af efterkommere fra ikke-vestlige lande, der som 16-årige vil påbegynde en ungdomsuddannelse eller tage et arbejde i perioden 2005 til Figur 8.4: Fremskrivning af 16-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande samt andelen heraf, der forventes at ville i beskæftigelse eller påbegynde en ungdomsuddannelse i perioden Kommer i beskæftigelse Starter på ungdomsuddannelse 16-årige Kilde: Danmarks Statistikbank, PROG7A, samt Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6. Note: Antallet af personer, der går i gang med en ungdomsuddannelse, er tilnærmet på baggrund af beregninger i kapitel

213 Udviklingen i antallet af 0-15-årige efterkommere vil komme til at betyde, at der de næste 15 år gennemsnitligt vil være ca efterkommere fra ikkevestlige lande, der fylder 16 år hvert år. Til sammenligning var dette antal pr. 1. januar 2005 knap personer. Under forudsætning af, at beskæftigelsesfrekvensen for årige efterkommere fortsat vil være 43 pct. (jf. beregninger på baggrund af Integrationsministeriets udlændingedatabase ud fra arbejdsmarkedstal pr. 1. januar 2004), vil der i 2020 være en tilstrømning til arbejdsmarkedet på ca efterkommere fra ikke-vestlige lande, der lige er fyldt 16 år. Til sammenligning var denne tilstrømning pr. 1. januar 2005 på lige under efterkommere. På baggrund af en gennemsnitsberegning svarer dette til en yderligere tilstrømning til arbejdsmarkedet på omkring årige efterkommere fra ikke-vestlige lande over de næste 15 år. 71 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande i alderen 16 til 19 år, gik i skoleåret 2003/2004 i gang med en ungdomsuddannelse (jf. kapitel 5, tabel 5.1). Tager man udgangspunkt i en forventning om, at der også fremover vil være omkring 71 pct. af de unge efterkommere fra ikke-vestlige lande, der påbegynder en ungdomsuddannelse, vil der frem mod 2020 være en stigning svarende til, at der i 2020 vil være ca årige efterkommere fra ikkevestlige lande, der starter på en ungdomsuddannelse. Til sammenligning forventes ca årige efterkommere fra ikke-vestlige lande at starte på en ungdomsuddannelse i skoleåret 2005/2006. Dette betyder, at der vil være en yderligere tilstrømning til ungdomsuddannelserne på op mod årige efterkommere fra ikke-vestlige lande over de næste 15 år. 8.2 Familiemæssige relationer I følgende afsnit præciseres familiemæssige relationer blandt 0-15-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande, ud fra statistiske oplysninger om uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt forældre til gruppen af efterkommere i alderen 0 til 15 år fra ikke-vestlige lande. Tallene i tabel 8.2 viser den socioøkonomiske status hos forældre til såvel 0-15-årige børn med efterkommerstatus som børn med dansk oprindelse. 212

214 Tabel 8.2: 0-15-årige efterkommere og børn med dansk oprindelse fordelt efter forældrenes socioøkonomiske status, pr. 1. januar 2004 Efterkommere fra ikke-vestlige lande Danske børn Mor Far Mor Far Selvstændig og medarbejdende ægtefælle 3 % 11 % 3 % 9 % Topleder og lønmodtager på højeste niveau 1 % 3 % 13 % 17 % Lønmodtager på mellemniveau 2 % 2 % 21 % 13 % Lønmodtager på grundniveau 10 % 15 % 32 % 29 % Lønmodtager 15 % 21 % 12 % 20 % Arbejdsløse 11 % 11 % 5 % 3 % Uddannelsessøgende 1 % 0 % 1 % 0 % Efterlønsmodtager, overgangsydelser og pensionist 3 % 8 % 2 % 2 % Øvrige uden for arbejdsstyrken 54 % 24 % 10 % 4 % Uoplyst 1 % 4 % 0 % 3 % Samlet 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik 2005 Tabellen viser, at over 50 pct. af mødrene til efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2004 stod uden for arbejdsstyrken. Til sammenligning udgjorde denne andel 10 pct. blandt mødrene til danske børn. Yderligere viser tabellen, at fædrene til såvel danske børn som børn med efterkommerstatus i højere grad end mødrene er aktive på arbejdsmarkedet. Sammenlignes den socioøkonomiske status hos forældre med dansk oprindelse med den socioøkonomiske status hos forældre, der har børn med efterkommerstatus, var de danske forældre i højere grad lønmodtagere på højt niveau. Til gengæld viser tallene i tabellen, at flere fædre til efterkommere er selvstændige end danske fædre. I tabel 8.3 ses en oversigt over uddannelsesniveauet blandt forældre til såvel børn med efterkommerstatus og børn med dansk oprindelse. 213

215 Tabel 8.3: Erhvervskompetencegivende uddannelse blandt forældre til børn med efterkommerstatus samt børn med dansk oprindelse i alderen 0-15 år, pr. 1. januar 2004 Erhvervskompetencegivende uddannelse hos Mor/Far Efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere Far Mor Far Mor Samlet Far/mor uden erhvervskomp. udd. 74 % 63 % 29 % 30 % Far/mor med erhvervskomp. udd. 26 % 37 % 71 % 70 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Mor/far uden erhvervskompetencegivende uddannelse Far/mor uden erhvervskomp. udd. 81 % 68 % 43 % 45 % Far/mor med erhvervskomp. udd. 19 % 32 % 57 % 55 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Mor/far med erhvervskompetencegivende uddannelse Far/mor uden erhvervskomp. udd. 63 % 47 % 22 % 23 % Far/mor med erhvervskomp. udd. 37 % 53 % 78 % 77 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Note 1: En erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over følgende uddannelser: Erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser. Note 2: I datasættet indgår kun forældre til børn mellem 0 til 15 år. Overordnet set viser tabellen, at mødrene til efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad end fædrene pr. 1. januar 2004 besad en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvor 37 pct. af mødrene havde en kompetencegivende uddannelse, var det kun tilfældet for 26 pct. af fædrene. Til sammenligning havde henholdsvis 70 pct. og 71 pct. mødrene og fædrene til danske børn en kompetencegivende uddannelse pr. 1. januar Tallene i tabellen ovenfor viser desuden, at der er en tendens til, at såvel kvinder som mænd har fået børn med personer, der har samme uddannelsesniveau som dem selv. I 81 pct. af de tilfælde, hvor moderen til et barn med efterkommerstatus ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse pr. 1. januar 2004, havde faderen det heller ikke. Hvis udgangspunktet er faderens uddannelsesniveau pr. 1. januar 2004, var andelen lidt lavere, svarende til at 68 pct. af mødrene ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse i de tilfælde, hvor faderen ikke havde en. Det vil altså sige, at der er en tendens til, at et lavt uddannelsesniveau hos moderen til en efterkommer fra et ikkevestligt land i højere grad betyder at faderen også har et lavt uddannelsesniveau end det er tilfældet i den omvendte situation. 214

216 Det ser samtidig ud til, at andelen af mødre uden en kompetencegivende uddannelse falder til 47 pct. i det tilfælde, hvor faderen har en kompetencegivende uddannelse, ligesom andelen af fædre uden en kompetencegivende uddannelse falder til 63 pct., hvis deres hustruer har en kompetencegivende uddannelse. I dette tilfælde er tendensen altså, at fædre med kompetencegivende uddannelser oftere har følgeskab af en hustru med kompetencegivende uddannelser end omvendt. Tallene i tabel 8.4 viser, hvor stor en andel af efterkommerne der bor hos henholdsvis begge forældre, enlige forældre, forældre i nyt parforhold eller bor uden forældre. Tabel 8.4: Efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere i aldersgruppen 0 til 15 år, fordelt på forældres civilstand, pr. 1. januar 2004 Efterkommere Danskere Antal Andel Antal Andel Bor hos begge forældre ,4 % ,1 % Bor hos mor i nyt parforhold ,5 % ,9 % Bor hos enlig mor ,3 % ,5 % Bor hos far i nyt parforhold 247 0,3 % ,8 % Bor hos enlig far 751 1,0 % ,7 % Bor uden egne forældre 317 0,4 % ,0 % I alt ,0 % ,0 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Den grundlæggende struktur i civilstanden blandt forældre til efterkommere fra ikke-vestlige lande og danske børn er den samme. Det fremgår dog af tabel 8.4, at en større andel af forældre til efterkommere fra ikke-vestlige lande bor sammen med hinanden, end det er tilfældet blandt danske forældrepar. Blandt forældre til efterkommere udgør denne andel over 80 pct., hvor den blandt forældre til børn med dansk oprindelse udgør 75 pct. 16,3 pct. af efterkommerne bor hos deres enlige mor. Dette svarer til, at 84 pct. af de efterkommere, der ikke bor sammen med begge deres forældre, bor hos deres enlige mor. Blandt børn med dansk oprindelse bor 14,5 pct. hos deres enlige mor, hvilket tilsvarende svarer til, at 58 pct. at de børn med dansk oprindelse, der ikke bor sammen med begge forældre, bor hos deres enlige mor. Generelt er der altså flere danske børn, der, i de tilfælde hvor forældrene ikke bor sammen, bor 215

217 enten hos deres enlige far eller hos en af forældrene i andre blandede parforhold. 8.3 Sammenhæng mellem børns karakterer og forældres arbejdsmarkedstilknytning I det følgende afsnit beskrives sammenhængen mellem karakterniveauet hos efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande og deres forældres tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved at sammenholde karakterniveauet for efterkommere, der har afsluttet 9. klasse, med deres forældres beskæftigelsesgrad, har det været målet at undersøge, hvorvidt der i nogen grad findes en sammenhæng mellem børnenes udbytte af folkeskolen og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning. Tallene, der indgår i følgende beskrivelse, skal betragtes som indikatorer og ikke som endelige enheder. Det statistiske materiale, der ligger til for denne sammenligning bygger på datasæt indsamlet af Danmarks Statistik. Data omfatter 3 årgange fra 2002 til 2004 og indeholder årskarakterer givet i skriftlig dansk, mundtlig dansk, retstavning, skriftlig matematik, mundtlig matematik og engelsk på landsplan. Idet tendensen i alle datasæt har vist sig at være den samme, anvendes skriftlig dansk som en indikator, idet karaktererne i dette fag, ifølge det tilgængelige datagrundlag, er et tilnærmelsesvis gennemsnitligt udtryk for tendensen. Resultatet af den statistiske sammenligning af data vises i tabel

218 Tabel 8.5: Årskarakterer i skriftligt dansk givet til efterkommere fra ikke-vestlige lande ved 9. klasses afgang i 2004 Årskarakter i skriftlig dansk i 9.klasse Moderens beskæftigelsesgrad 5 af de 5 forudgående år 5 % 13 % 22 % 28 % 22 % 10 % 100 % 4 af de 5 forudgående år 7 % 15 % 24 % 26 % 19 % 8 % 100 % 3 af de 5 forudgående år 7 % 20 % 25 % 23 % 18 % 8 % 100 % 2 af de 5 forudgående år 5 % 16 % 34 % 24 % 16 % 5 % 100 % 1 af de 5 forudgående år 6 % 22 % 25 % 29 % 15 % 4 % 100 % 0 af de 5 forudgående år eller uoplyst 7 % 21 % 29 % 25 % 13 % 6 % 100 % Samlet 6 % 18 % 27 % 26 % 17 % 7 % 100 % Faderens beskæftigelsesgrad 5 af de 5 forudgående år 5 % 14 % 26 % 27 % 20 % 8 % 100 % 4 af de 5 forudgående år 9 % 18 % 24 % 22 % 19 % 8 % 100 % 3 af de 5 forudgående år 4 % 24 % 34 % 22 % 14 % 2 % 100 % 2 af de 5 forudgående år 9 % 18 % 31 % 27 % 11 % 4 % 100 % 1 af de 5 forudgående år 7 % 22 % 30 % 23 % 11 % 7 % 100 % 0 af de 5 forudgående år eller uoplyst 7 % 21 % 24 % 28 % 13 % 7 % 100 % Samlet 6 % 18 % 27 % 26 % 16 % 7 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statisk 2005, B1c. Note: Arbejdsmarkedstallene er opgjort pr. 1. januar året før karaktergivningen. Overordnet kan man på baggrund af undersøgelsen konkludere, at de elever, der indgår i undersøgelsen har klaret sig bedst i de tilfælde, hvor forældrene har haft en længere tilknytning til arbejdsmarkedet. Tallene i tabel 8.5 viser, at 32 pct. af eleverne fik mere end 8 i årskarakter, hvis mødrene havde været beskæftiget 5 ud af de 5 forudgående år forud for elevernes afslutning af 9. klasse, hvorimod kun 19 pct. af eleverne fik over 8, hvis deres mødre havde været i beskæftigelse 1 år eller mindre i løbet af de seneste 5 år forud for karaktergivningen. Tilsvarende viser tallene i tabellen, at 28 pct. af eleverne fik over 8 i de tilfælde, hvor fædrene havde været beskæftiget i 5 ud af de 5 forudgående år, mens kun 18 til 20 pct. af eleverne fik over 8 i årskarakter i de tilfælde, hvor fædrene havde været i beskæftigelse 1 år eller mindre i løbet af de sidste 5 år før karaktergivningen. 217

219 Der har i samtlige datasæt været nogle procenters forskel på antallet af elever, der fik bedre karakterer, hvis moderen havde været i beskæftigelse frem for faderen. Der er således en tendens til, at det har lidt større betydning for efterkommerne fra ikke-vestlige, lande hvorvidt moderen har været beskæftiget, end hvorvidt faderen har. Sammenlignes børn med efterkommerstatus fra ikke-vestlige lande med børn med dansk oprindelse, har det endvidere vist sig, at danske børn også klarer sig bedst i de tilfælde, hvor forældrene har været i beskæftigelse i længere tid. Til gengæld er der en tendens til, at det påvirker danske børn nogenlunde ens i den positive retning, om faderen eller moderen har været i beskæftigelse i en længere periode (jf. bilag C1-C6, som indeholder andre fag samt resultaterne af samme datakobling hos børn med dansk oprindelse). Da dette er en ren statistisk sammenkobling af datasæt, kan der på baggrund af resultaterne ikke udledes nogen dokumenteret årsagsforklaring. En årsag kan dog være, at der er en sammenhæng mellem såvel forældrenes kvalifikationer som deres arbejdsmarkedstilknytning og forældrenes overskud og resurser til at bakke børnene op. Dette på trods af, at øget arbejdsmarkedstilknytning kan være skyld i fravær fra hjemmet. En anden årsag kan være, at det, at forældrene arbejder, skaber nogle forventninger i hjemmet, der går i retningen af, at børnene enten direkte eller indirekte yder en indsats i forhold til deres egen fremtid. I Socialforskningsinstituttets rapport om forholdet hos Børn med anden etnisk baggrund ved skolestart, drages flere konklusioner af samme karakter. Rapporten påviser som det første, at forældres adfærd har signifikant betydning for børnenes danskkundskaber. I rapporten nævnes desuden, at indvandrere og efterkommere trives bedre i skolen i de tilfælde, hvor forældrene har en længere skolegang 62. I årbogens kapitel 5 om uddannelse (tabel 5.9) er ligeledes opstillet en række data, der viser, at personer med længere skolegang også har større beskæftigelsesfrekvens. Resultatet af ovenstående kobling af data går altså i samme retning som konklusionen i Socialforskningsinstituttets rapport. 62 Socialforskningsinstituttet, Børn med anden etnisk baggrund ved skolestart, 2005, s

220 8.4 Boligforhold blandt unge efterkommere fra ikke-vestlige lande I følgende afsnit beskrives boligforholdene blandt efterkommere fra ikkevestlige lande i alderen 0 til 15 år ud fra, hvor i landet de bor, og hvilken boligtype de bor i. På den baggrund gives et billede af de unge efterkommeres boligmæssige situation sammenlignet med den gennemsnitlige boligsituation hos børn med dansk oprindelse. Figur 8.5 viser andelen af 0-15-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande i procent af det samlede antal 0-15-årige i kommunerne. 219

221 Figur 8.5: 0-15-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på kommuner i procent af alle årige i kommunen, pr. 1. januar ,5 pct, 1,6-3,4 pct 3,5-7,5 pct, 7,6-10,7 pct, 10,8-32,1 pct, Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29. Det fremgår af figur 8.5, at hovedparten af de 0-15-årige efterkommere bor i områderne i og omkring de større byer i Danmark. Dette skyldes bl.a., at en stor del af efterkommernes forældre kom til Danmark, før der blev indført boligplacering af indvandrere i 1999 i forbindelse med vedtagelsen af integrationsloven. 220

222 Der er betydelig forskel på den type af boliger, som de unge efterkommere bor i med deres familier, og de boligtyper, som børn fra familier med dansk oprindelse bor i. Tabel 8.6 præsenterer efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt ud fra, om de bor i almene boliger eller ej. Tabel 8.6: Efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere i alderen 0 til 15 år fordelt på boligtyper, pr. 1. januar 2004 Efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere Almen bolig % % Ikke almen bolig % % heraf: Personer, der bor i lejebolig % % Personer, de bor i egen bolig % % Samlet % % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Note 1: Boligtypen på 1-2 pct. af de personer, der ikke bor i almene boliger, er uoplyst. Note 2: Yderligere beskrivelse af sammensætningen i almene boliger findes i kapitel 4. Som det fremgår af ovenstående tabel, bor 73 pct. af de unge efterkommere i mene boliger, hvorimod denne andel kun udgør 13 pct. blandt børn med dansk baggrund. Modsat bor 27 pct. af efterkommerne i boliger, der ikke er almene. Andelen af børn med dansk oprindelse, der ikke bor i almene boliger, udgør 87 pct. Betragtes gruppen af efterkommere, der ikke bor i en almen bolig, bor knap halvdelen af personerne i en lejet bolig. Tilsvarende bor 83 pct. af de børn med dansk oprindelse, der ikke bor i en almen boliger, i egen bolig, dvs. en bolig der ejes af børnenes forældre eller anden familie. Kun 16 pct. af denne gruppe bor i lejeboliger. Tabel 8.7 viser børn med efterkommerstatus og børn med dansk oprindelse fordelt på størrelsen af den bolig, de boede i pr. 1. januar

223 Tabel 8.7: 0-15-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande og børn med dansk oprindelse fordelt efter antal kvadratmeter i hjemmet, pr. 1. januar 2004 Efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere Uoplyst 0,5 % 0,5 % Under 40 kvm. 0,2 % 0,1 % kvm. 2,5 % 0,9 % kvm. 14,7 % 5,5 % kvm. 43,2 % 15,8 % kvm. 24,7 % 16,3 % kvm. 11,1 % 32,9 % kvm. 2,0 % 17,2 % Over 200 kvm. 1,1 % 10,8 % Samlet 100,0 % 100,0 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Omkring 60 pct. af efterkommerne under 15 år bor i en bolig, der er under 100 kvm. stor. 25 pct. bor med deres familie på mellem 100 og 120 kvm, og 14 pct. bor i en bolig større end 120 kvm. Til sammenligning bor lidt under 23 pct. af alle danske børn under 15 år i en bolig på mindre end 100 kvm., 16 pct. på mellem 100 og 120 kvm. og omkring 61 pct. på mere end 120 kvm. 3 pct. af efterkommerne bor på mere end 160 kvadratmeter. Blandt børn med dansk oprindelse udgør denne andel 28 pct. 222

224 Bilag A1: Definitioner og begreber i udlændingestatistikken I dette bilag introduceres udlændingestatistikken generelt, og der redegøres nærmere for de definitioner og begreber, der anvendes i udlændingestatistikken. Bilaget indeholder bl.a. en skematisk illustration af relationen mellem de vigtigste begreber ved opgørelsen af antallet af udlændinge i Danmark og antallet af udlændinge, der ansøger om ophold i Danmark. Hvad er udlændingestatistik? Udlændingestatistik er en fællesbetegnelse for statistiske oplysninger vedrørende på den ene side udlændinges adgang til Danmark (bl.a. antallet af asylansøgninger og andre ansøgninger om opholdstilladelse) og på den anden side oplysninger om antallet af og karakteristika for udlændinge i Danmark. Hvilke typer af statistik findes på udlændingeområdet? Man kan sondre mellem flere typer af statistikker på udlændingeområdet. Statistikkerne stammer fra følgende kilder: 1. Udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (baseret på Udlændingeregistret (UR), som anvendes som arbejdsregister af bl.a. myndighederne på udlændingeområdet). Statistikkerne indeholder bl.a. oplysninger om antallet af asylansøgere og meddelte opholdstilladelser til familiesammenførte. 2. Statistik over antal udlændinge i Danmark (baseret på CPR-registret). Statistikkerne indeholder tal vedrørende antallet af udenlandske statsborgere, f.eks. opdelt på køn, alder, kommune mv. Disse data stammer fra Danmarks Statistik, og data om udenlandske statsborgere i denne årbog er hentet i Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. 3. Statistik om indvandrere og efterkommere. Der er tale om statistiske begreber, der defineres ved hjælp af oplysninger i CPR-registret om personers fødested, statsborgerskab og forældres fødested og statsborgerskab. Statistikkerne belyser f.eks. antallet af indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland. Disse data stammer fra Danmarks Statistik, og data om indvandrere og efterkommere i denne årbog er hentet i Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. 4. Integrationsrelateret statistik (baseret på en kobling mellem CPR-registret og andre registre). Disse statistikker indeholder bl.a. tal vedrørende udenlandske statsborgeres, indvandreres og efterkommeres bolig, uddannelse, indkomst og arbejdsløshed. Herudover råder enkelte andre myndigheder mv. over statistiske oplysninger vedrørende udlændinge, som er anvendt i publikationen. Det gælder bl.a. Dansk Flygtningehjælp (repatrieringstal) og Undervisningsministeriet (tal om tosprogede elever). 223

225 Oversigt over begreberne i udlændingestatistikken Definitioner af de forskellige udlændingebegreber varierer efter, hvilken sammenhæng de anvendes i. Der kan skelnes mellem definitioner baseret på bestemmelser i udlændingeloven om udlændingens opholdsgrundlag, på udlændinges statsborgerskab (udenlandske statsborgere) eller på udlændinges herkomst (indvandrere og efterkommere). I nærværende publikation anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge, hvor udlændinge afgrænses som indvandrere og efterkommere. I figur A1 ses en skematisk illustration af relationen mellem de vigtigste begreber ved opgørelsen af antallet af udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark, og antallet af udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse i Danmark. Figur A1: Oversigt over begreber i udlændingestatistikken Ikke tilmeldt CPR, men fremgår af UR Tilmeldt CPR Ansøgninger om ophold i Danmark Udenlandske statsborgere Danske statsborgere Spontane asylansøgere Indvandrere Asyl mv. Ansøgninger om familiesammenføring Familiesammenføring Ansøgninger om EU/EØS-opholdsbeviser EU/EØS-opholdsbeviser Andre opholdstilladelser Andre ansøgninger om ophold Nordiske statsborgere Efterkommere Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet Note: UR er en forkortelse for Udlændingeregistret. 224

226 Figuren kan læses vertikalt og horisontalt. Den vertikale opdeling afspejler, hvorvidt der er tale om ansøgninger om ophold i Danmark, udenlandske statsborgere eller danske statsborgere med udenlandsk baggrund. Kun danske statsborgere og udenlandske statsborgere med opholdstilladelse i Danmark indgår i CPR-registret, mens personer, der søger om opholdstilladelse i Danmark, indgår i Udlændingeregistret, men ikke i CPRregistret. Aflæses figuren horisontalt, skelnes der inden for kolonnerne danske statsborgere og udenlandske statsborgere mellem indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere kan altså både være danske statsborgere og udenlandske statsborgere. Indvandreres opholdsgrundlag er opdelt i fem kategorier. Dette drejer sig om følgende kategorier: - Personer, der meddeles asyl og får flygtningestatus. - Personer, der meddeles opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. Dette drejer sig både om familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre. - Personer, der får EU/EØS-opholdsbeviser (EU/EØS-statsborgere). - Personer, der får andre typer af opholdstilladelser, herunder personer, der får opholdstilladelse for at arbejde eller studere, eller personer, som ønsker at opholde sig i Danmark som au pair eller praktikant. - Nordiske statsborgere. Det bemærkes, at den statistiske definition af indvandrere i figuren adskiller sig fra den juridiske definition af indvandrere, idet den statistiske definition dels omfatter danske statsborgere, dels ikke er knyttet til udlændingens opholdsgrundlag. Kolonnen ansøgninger om ophold i Danmark angiver, hvilke ansøgninger der kan indgives med henblik på at få opholdstilladelse i Danmark. Nogle få personer vil indgå i flere rubrikker i figuren. Hvis en person har opholdstilladelse, f.eks. efter familiesammenføringsreglerne, udelukker det ikke, at den pågældende tillige ansøger om og eventuelt får asyl. Tilsvarende udelukker det forhold, at en person er asylansøger, ikke, at den pågældende tillige ansøger om opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. Efter en ændring af udlændingeloven i sommeren 1998 kan asylansøgere dog kun i ganske særlige tilfælde indgive ansøgning om opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. 225

227 I det følgende redegøres der nærmere for en række af begreberne i oversigten. Asylansøgere En asylansøger er en person, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning. Udlændinge kan rejse ind i Danmark og søge om asyl her i landet. Før den 1. juli 2002 havde udlændinge endvidere mulighed for at indgive ansøgning om asyl ved en dansk repræsentation i udlandet, såfremt de havde tilknytning til Danmark. Denne adgang blev afskaffet med ændringerne af udlændingeloven (lov nr. 365 af 6. juni 2002 med ikrafttræden den 1. juli 2002), således at det i dag kun er muligt at ansøge om asyl her i landet. Når en asylansøgning indgives i Danmark, tager Udlændingestyrelsen stilling til, om sagen skal behandles her i landet eller i et andet EU-land, eller om ansøgeren eventuelt skal afvises til et sikkert tredjeland uden for EU. Den aftale, der regulerer, hvilket EU-land der har ansvaret for at behandle en asylansøgning, der er indgivet i ét af medlemslandene, kaldes for Dublin-konventionen. Formålet med Dublin-konventionen er at sikre, at en asylansøgning behandles i ét og kun ét EU-land. I praksis fungerer konventionen således, at når en udlænding søger om asyl i Danmark, iværksætter politiet en undersøgelse vedrørende den pågældendes identitet og rejserute. Såfremt der er en formodning om, at en asylansøger er indrejst fra et andet EU-land, skal efterforskningen vise, om ansøgeren er kendt i et af disse EU-lande og i bekræftende fald på hvilket grundlag. Hvis et andet EU-land som følge af kriterierne i Dublin-konventionen er ansvarligt for at behandle sagen, anmoder Udlændingestyrelsen dette land om at overtage/tilbagetage ansøgeren. Accepteres dette af det pågældende land, bliver asylansøgeren udsendt af Danmark til det pågældende EU-land, uden at der tages stilling til asylansøgningen i Danmark. Hvis der derimod ikke er andre EU-lande, som efter Dublin-konventionen er forpligtet til at behandle sagen, og hvis asylansøgeren ikke skal afvises til et sikkert tredjeland uden for EU, påbegyndes asylsagsbehandlingen i Danmark. Ansøgeren bliver på dette tidspunkt registreret som asylansøger og indgår først på dette tidspunkt i statistikken over registrerede asylansøgere. 226

228 Under asylsagens behandling bor asylansøgeren som udgangspunkt i et asylcenter. I visse tilfælde kan asylansøgeren også bo privat. Det er Udlændingestyrelsens opgave at sørge for indkvartering mv. af asylansøgere, indtil de pågældende enten får opholdstilladelse eller rejser ud af landet. Opgaven løses i samarbejde med en række operatører, der står for den daglige drift af asylcentrene. Dansk Røde Kors er den operatør, der driver de fleste centre. Endvidere driver Hanstholm Kommune og Brovst Kommune hver deres asylcenter. Asyl En flygtning er en person, der har opnået asyl. For at få asyl, dvs. få opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, skal en asylansøger opfylde de betingelser, der er nævnt i FN's flygtningekonvention, eller de betingelser, der er nævnt i udlændingeloven om beskyttelsesstatus. Beskyttelsesstatus gives, hvis en asylansøger har krav på beskyttelse efter andre internationale konventioner end flygtningekonventionen. I Danmark gives opholdstilladelse til følgende grupper af flygtninge: - Konventionsflygtninge: En udlænding kan få opholdstilladelse, hvis udlændingen opfylder betingelserne i FN s flygtningekonvention. En konventionsflygtning er en person, der nærer en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser, og som befinder sig uden for sit hjemland eller tidligere opholdsland, og ikke på grund af sin frygt kan søge dette lands beskyttelse. Flygtningekonventionen finder ikke anvendelse på personer, der har begået krigsforbrydelser eller alvorlige ikkepolitiske forbrydelser mv. - Flygtninge med beskyttelsesstatus: Der gives opholdstilladelse til en udlænding, der risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ved tilbagevenden til sit hjemland. - Kvoteflygtninge: Kvoteflygtninge er personer, der af UNHCR er anerkendt som flygtninge med et beskyttelses- og genbosætningsbehov. De kvoteflygtninge, der kommer til Danmark, udvælges af Udlændingestyrelsen og tildeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 8. Ved lov nr. 403 af 1. juni 2005 med ikrafttræden 1. juli 2005 blev ordningen om kvoteflygtninge ændret, bl.a. således at Udlændingestyrelsen fremover ved udvælgelsen som et supplerende udvælgelseskriterium skal lægge afgørende vægt på den enkelte flygtnings mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af at være her. Siden 1989 har Danmark modtaget omkring 500 kvoteflygtnin- 227

229 ge om året. Med lovændringen er denne del af ordningen ligeledes blevet ændret, således at kvoten vil kunne bruges mere fleksibelt. Udgangspunktet er fortsat 500 personer årligt, men den ændrede ordning betyder, at udlændingemyndighederne inden for en treårig periode vil kunne bruge flere eller færre pladser årligt til kvoteflygtninge afhængig af behovet. Såfremt en asylansøger meddeles afslag på en asylansøgning, er der i særlige tilfælde mulighed for at udstede opholdstilladelse på andet grundlag. Det drejer sig bl.a. om humanitær opholdstilladelse (hvilket dog kun gives ganske sjældent) samt opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde (f.eks. udsendelseshindring). Før ændringerne af udlændingeloven pr. 1. juli 2002 kunne der gives asyl til såkaldte de facto-flygtninge, som ikke opfyldte betingelserne i FN s flygtningekonvention, men som af andre lignende eller i øvrigt tungtvejende grunde havde en velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb. Bestemmelsen blev afskaffet med ændringerne af udlændingeloven og erstattet af den oven for nævnte beskyttelsesstatus. Asylansøgere, der har ansøgt om asyl før 1. juli 2002, vil fortsat kunne blive meddelt de facto-status. Familiesammenføring Personer, der bor fast i Danmark, kan ifølge udlændingeloven blive familiesammenført med deres nærmeste familie, hvis en række betingelser er opfyldt. Opholdstilladelse kan, når visse betingelser er opfyldt, gives til: - Ægtefæller, samlevere og registrerede partnere - Børn under 15 år. Familiesammenføring med forældre blev afskaffet ved ændringen af udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. juli Ved samme lovændring blev der indført skærpede betingelser for familiesammenføring i Danmark. Der kan efter gældende regler gives tilladelse til familiesammenføring med ægtefælle, fast samlever eller registreret partner, hvis personen, der bor i Danmark, er dansk eller nordisk statsborger, har opholdstilladelse som flygtning eller har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år. Bl.a. følgende krav skal normalt være opfyldt ved sammenføring med ægtefælle/samlever i Danmark: - Begge parter skal være fyldt 24 år. - Begge parter skal uden tvivl selv have ønsket at indgå ægteskabet. 228

230 - Ægteskabet eller samlivsforholdet må ikke være etableret med det formål at få opholdstilladelse i Danmark. - Parrets samlede tilknytning til Danmark skal være større end tilknytningen til et andet land. Der stilles dog med virkning fra 1. januar 2004 ikke tilknytningskrav, hvis den ægtefælle, der ønsker at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark, har haft dansk statsborgerskab i 28 år. Det samme gælder for udlændinge, der er født her i landet eller er kommet hertil som mindre børn og har haft deres opvækst her i landet og endvidere har opholdt sig lovligt i Danmark i mindst 28 år. - Den herboende ægtefælle/samlever skal tjene nok til at kunne forsørge sin ægtefælle/samlever. Den indkomst, som personen i Danmark har, skal mindst svare til det beløb, som de to parter ville være berettiget til at modtage i starthjælp. Den herboende person skal kunne forsørge den familiesammenførte ægtefælle/samlever, så længe ægtefællen/samleveren har midlertidig opholdstilladelse, dvs. som udgangspunkt i syv år, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet efter den 28. februar Såfremt den herboende person ikke kan forsørge ægtefællen/samleveren i denne periode, vil ægtefællens/samleverens opholdstilladelse som udgangspunkt blive inddraget, eller ægtefællen/samleveren vil få afslag på en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse. - Den herboende ægtefælle/samlever skal stille en bankgaranti på kr. (pr. 1. januar 2005) til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til ægtefællen/samleveren. - Den herboende ægtefælle/samlever må ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på et år, inden ansøgning om opholdstilladelse indgives og frem til en eventuel tilladelse. - Den herboende ægtefælle/samlever skal råde over en bolig af rimelig størrelse. - Den herboende ægtefælle/samlever må ikke inden for en 10-årig periode have modtaget en endelig dom for en personfarlig forbrydelse mod en ægtefælle eller samlever. - Ansøgeren og den herboende ægtefælle/samlever skal underskrive en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende børns integration i det danske samfund. Samtlige betingelser for ægtefællesammenføring gælder som udgangspunkt for alle, også danske statsborgere. Flere af kravene kan dog ifølge udlændingeloven fraviges, hvis ganske særlige grunde taler herfor. Dette vil navnlig være, hvis nægtelse af ægtefællesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. 229

231 Som det fremgår ovenfor, er ægtefællesammenføring bl.a. betinget af, at begge parter uden tvivl selv har ønsket at indgå ægteskabet. En ændring af udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. januar 2004, indebærer, at det som udgangspunkt anses for tvivlsomt, om et ægteskab er indgået efter begge parters eget ønske, hvis ægtefællerne er nærtbeslægtede, og at tidligere ægtefællesammenføringer i familien taler for, at ægteskabet ikke anses for indgået efter begge parters eget ønske. Familiesammenføring med mindreårige børn er muligt for personer, der bor i Danmark og enten er danske eller nordiske statsborgere, har opholdstilladelse som flygtninge eller med beskyttelsesstatus eller har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold. Følgende betingelser gælder som udgangspunkt for familiesammenføring med børn: - Barnet skal være under 15 år. - Barnet skal efter familiesammenføringen bo hos forælderen/forældrene. - Barnets forælder i Danmark skal have forældremyndigheden over barnet. - Barnet må ikke have stiftet selvstændig familie, f.eks. ved ægteskab eller fast samlivsforhold. - Den forælder, der bor i Danmark, eller dennes ægtefælle eller samlever må ikke i en periode på ti år inden afgørelsen være dømt for overgreb mod mindreårige børn. - Hvis særlige grunde taler for det, kan der stilles krav om, at personen, der bor i Danmark, godtgør at kunne forsørge barnet og råder over en bolig af rimelig størrelse. Kravet om, at barnet skal være under 15 år for at blive familiesammenført, trådte i kraft den 1. juli Før denne dato var aldersgrænsen 18 år. I visse særlige tilfælde vil der dog fortsat blive givet opholdstilladelse til børn over 15 år på baggrund af en ansøgning om familiesammenføring. EU/EØS-opholdsbeviser Statsborgere fra medlemsstater af EU 63 og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) 64 samt Schweiz kan rejse ind i Danmark uden visum og opholde sig her i op til tre måneder. Hvis EU/EØS-statsborgeren/schweizeren leder efter et arbejde eller arbejder under opholdet, må han eller hun være her i op til seks måneder. 63 For otte af de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004, gælder dog særlige betingelser. Disse særlige betingelser er beskrevet senere i dette afsnit. 64 EØS er et tæt samarbejde mellem de 15 EU-lande og Norge, Island samt Liechtenstein. Gennem samarbejdet tilslutter Norge, Island og Liechtenstein sig store dele af EU s regelsæt. 230

232 Ophold ud over de tre eller seks måneder kræver et EU/EØS-opholdsbevis. Et EU-EØSopholdsbevis er i modsætning til en opholdstilladelse udstedt efter reglerne i udlændingeloven et bevis på de rettigheder, som EU/EØS-statsborgeren/schweizeren allerede har efter reglerne om fri bevægelighed. EU/EØS-statsborgere/schweizere vil kunne få udstedt et særligt EU/EØS-opholdsbevis, hvis de har lønnet beskæftigelse, hvis de driver selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis de udfører eller modtager tjenesteydelser i Danmark, eller hvis de er omfattet af opholdsdirektiverne for studerende, lønmodtagere og pensionister eller tilhører restgruppen af selvforsørgende personer. Efter EU-udvidelsen den 1. maj 2004 kan statsborgere fra de ti nye medlemslande ligesom statsborgere fra de oprindelige EU-lande opholde sig i Danmark i en jobsøgningsperiode på op til seks måneder. Hvis den jobsøgende søger om hjælp til forsørgelse, bortfalder opholdsretten. Statsborgere fra de nye medlemslande har desuden ret til at arbejde i Danmark på lige fod med andre EU-borgere. Dog gælder der for otte af disse lande (Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) en overgangsordning, der giver en trinvis overgang til den fulde fri bevægelighed. For Cypern og Malta gælder de almindelige regler for EU-borgere. Overgangsordningen indebærer, at opholdstilladelse til statsborgere fra de nævnte otte lande som udgangspunkt bl.a. er betinget af, at der er tale om fuldtidsbeskæftigelse, at der foreligger et konkret ansættelsestilbud med angivelse af, at løn- og ansættelsesvilkårene er fastlagt i henhold til en nærmere angivet overenskomst eller er sædvanlige for det danske arbejdsmarked, og at arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig i henhold til kildeskatteloven. Overgangsordningen gælder alene lønmodtagere, idet statsborgere fra de otte nye lande kan etablere selvstændig erhvervsvirksomhed, studere samt levere eller modtage tjenesteydelser her i landet på lige fod med andre EU-borgere. Overgangsordningen kan af regeringen opretholdes op til 7 år startende 1. maj Andre opholdstilladelser arbejde og studium Der kan gives arbejds- og opholdstilladelse, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for det. Denne regel er tilpasset det danske arbejdsmarkeds behov for arbejdskraft, hvilket indebærer, at opholdstilladelse normalt kun gives, hvis der ikke er en herboende person, der på kvalificeret vis kan varetage det pågældende arbejde. Der kan således bl.a. gives opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge med uddannelser eller færdigheder, som ikke på anden måde kan skaffes her i landet. Det er en betingelse for opholdstilladelsen, at udlændingen er i besiddelse af et konkret arbejdstilbud eller ansættelsesaftale. I nogle tilfælde vil Udlændingestyrelsen til brug for 231

233 sin sagsbehandling indhente en udtalelse fra den relevante brancheorganisation eller fra det regionale arbejdsmarkedsråd. Disse opholdstilladelser betegnes andre opholdstilladelser. Når begrebet andre opholdstilladelser anvendes i denne publikation, omfatter det følgende tilladelsestyper: - Opholdstilladelser til personer med tidligere dansk indfødsret - Opholdstilladelser til personer med nær familiemæssig tilknytning - Opholdstilladelser i forbindelse med adoption - Opholdstilladelser af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn - Opholdstilladelser af ganske særlige grunde, fx til uddannelse, au pairer og praktikanter. Der kan gives arbejds- og opholdstilladelse, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for det. Der kan således bl.a. gives opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge med uddannelser eller færdigheder, som ikke på anden måde kan skaffes her i landet. Bestemmelsen er således tilpasset det danske arbejdsmarkeds behov for arbejdskraft, hvilket indebærer, at opholdstilladelse normalt kun gives, hvis der ikke er en herboende person, der på kvalificeret vis kan varetage det pågældende arbejde. Det er en betingelse for opholdstilladelsen, at udlændingen er i besiddelse af et konkret arbejdstilbud eller ansættelsesaftale. I nogle tilfælde vil Udlændingestyrelsen til brug for sin sagsbehandling indhente en udtalelse fra den relevante brancheorganisation eller fra det regionale arbejdsmarkedsråd. Den 1. juli 2002 blev der indført en særlig ordning inden for de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft som f.eks. de naturvidenskabelige og teknologiske områder: den såkaldte jobkort-ordning. Det betyder, at udlændinge, som har fået arbejde inden for et af de pågældende beskæftigelsesområder, umiddelbart vil kunne få opholds- og arbejdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil i disse sager ikke anmode en brancheorganisation om en udtalelse, men umiddelbart meddele tilladelse under forudsætning af, at ansøgeren er i besiddelse af et konkret jobtilbud, og at løn- og ansættelsesforhold er almindelige efter danske forhold. I ukomplicerede sager må sagsbehandlingstiden ikke overstige 30 dage. For at smidiggøre og effektivisere sagsbehandlingen er der lavet en oversigt over de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft. Denne oversigt kaldes positivlisten. Positivlisten, der løbende revi- 232

234 deres, indeholder for tiden overordnet fem typer stillinger: ingeniører, vidensarbejdere inden for naturvidenskab og teknologi, læger og sygeplejersker. Der gives endvidere under visse betingelser opholdstilladelse til udlændinge, der har et særligt ærinde i Danmark, f.eks. studerende, højskoleelever og au pairer. Nordiske statsborgere Statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige kan frit rejse til Danmark og opholde sig her og arbejde. Udenlandske statsborgere Udenlandske statsborgere er personer, som har statsborgerskab i et andet land, og som enten har opholdstilladelse i Danmark eller er fritaget fra krav om opholdstilladelse i Danmark. I gruppen findes således flygtninge, familiesammenførte, personer med opholdstilladelse på andet grundlag og personer omfattet af EU/EØS-opholdsreglerne. Endvidere indgår nordiske statsborgere. Når udlændinge får dansk indfødsret (dansk statsborgerskab), udgår de af opgørelsen over antallet af udenlandske statsborgere. Indvandrere og efterkommere En person betegnes efter den gængse statistiske definition som dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 65 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - indvandrer, hvis personen er født i udlandet - efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selvom de opnår dansk statsborgerskab. I statistisk forstand kan en familie i flere generationer være efterkommere, hvis forældrene bibeholder deres udenlandske statsborgerskab. 65 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. 233

235 Indvandrere og efterkommere sammenlignes oftest i denne publikation med danskere. Det skal bemærkes, at Danmarks Statistik betegner denne gruppe personer med dansk oprindelse. Det bemærkes endvidere, at personer, som Danmarks Statistik betegner andre personer med udenlandsk baggrund (f.eks. adoptivbørn), i denne publikation indgår i gruppen danskere. I nogle tilfælde sammenlignes indvandrere og efterkommere endvidere med hele befolkningen, dvs. summen af indvandrere, efterkommere og danskere. Vestlige og ikke-vestlige lande I nærværende publikation er indvandreres og efterkommeres oprindelse opdelt i følgende landegrupper: EU 15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU forud for 1. maj Nye EU-lande: De ti lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj Resten af Norden: Island og Norge. Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. I publikationen udgør EU 15, nye EU-lande, resten af Norden og andre vestlige lande tilsammen gruppen af vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande. Udlændinge omfattet af integrationsloven Integrationsloven, der nærmere beskrives i kapitel 3, omfatter nyankomne flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt familiesammenførte til andre. Integrationsloven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, EU/EØS-landene eller Schweiz. Desuden omfatter loven ikke udlændinge, som er omfattet af EU s regler om visumfritagelse. Introduktionsprogrammet omfatter udlændinge, der på det tidspunkt, hvor kommunen overtager integrationsansvaret, er fyldt 18 år. Programmet kan dog tilbydes uledsagede flygtningebørn under 18 år. Det bemærkes, at personkredsen den 1. januar 2003 blev ændret, således at familiesammenførte til udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål, heller ikke er omfattet af loven. I Integrationsministeriets vejledning om ydelser efter integrationsloven fra 2004 ( findes der en mere udførlig beskrivelse af, hvilke udlændinge der er omfattet af integrationsloven, og hvilke der ikke er. 234

236 Generelle betegnelser på udlændingeområdet Ovenfor er der gennemgået forskellige juridiske og statistiske definitioner på udlændingeområdet. Herudover findes der forskellige betegnelser, som anvendes i daglig tale, men som hverken har en præcis juridisk eller statistisk definition. Det drejer sig f.eks. om betegnelserne udlændinge, nydanskere, andengenerationsindvandrere, etniske minoriteter, personer med en anden etnisk baggrund end dansk, fremmede og gæstearbejdere. Tilsvarende anvendes betegnelsen danskere også generelt for den gruppe af personer, som ikke er udlændinge. 235

237 Bilag A2: Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken Faktaboks A1: Definition af arbejdsmarkedsbegreber Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe f.eks. alle årige udlændinge i Danmark, pr. 1. januar Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse f.eks. førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller hjemmegående. Arbejdsløse defineres som personer uden for beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse. Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af ILO. 236

238 Bilag A3: Danmarkskort I det følgende forklares konstruktionen af de fleste danmarkskort, der indgår i årbogen. Danmarkskortene inddeler kommunerne i fem grupper i det følgende eksempel, efter hvor stor en andel af kommunens befolkning der er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande: Den første inddeling (50-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 50 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Den anden inddeling (75-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 75 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, fratrukket kommuner omfattet af 50- procentsfraktilen. Den tredje inddeling (90-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 90 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, fratrukket kommuner omfattet af 75- procentsfraktilen. Den fjerde inddeling (95-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 95 pct. af kommunerne, der har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, fratrukket kommuner omfattet af 90- procentsfraktilen. Den femte inddeling angiver intervallet med befolkningsandelen for de 5 pct. af kommunerne, der har den højeste befolkningsandel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 237

239 Bilag B1-B3: Statistiske baggrundstabeller Tabel B1: Indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar Indvandrere og efterkommere i alt EU Nye EU-lande Resten af Norden Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande Udvalgte ikke-vestlige lande Tyrkiet Irak Libanon Bosnien-Hercegovina Pakistan Jugoslavien Somalia Iran Vietnam Sri Lanka Afghanistan Marokko Kina Thailand Filippinerne Indien Rusland Syrien Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien Serbien-Montenegro Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2 og Bef

240 Tabel B1 (fortsat): Indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar Indvandrere og efterkommere i alt EU 15 43,1 38,7 29,2 24,2 19,5 18,8 18,0 17,4 17,0 16,8 Nye EU-lande 5,9 5,7 5,8 5,7 4,6 4,6 4,6 4,5 4,5 4,6 Resten af Norden 11,1 10,1 7,7 6,3 5,5 5,3 5,1 5,1 5,2 5,2 Andre vestlige lande 6,2 5,5 4,2 3,5 2,8 2,7 2,6 2,6 2,5 2,5 Ikke-vestlige lande 33,8 40,0 53,2 60,7 67,5 68,6 69,7 70,4 70,8 70,9 Udvalgte ikke-vestlige lande Tyrkiet 9,2 11,6 13,7 14,1 12,9 12,7 12,6 12,4 12,3 12,1 Irak 0,1 0,2 1,1 2,3 3,9 4,6 5,2 5,6 5,8 5,8 Libanon 0,1 0,2 3,7 5,4 5,0 5,0 5,0 4,9 4,9 4,9 Bosnien-Hercegovina 0,0 0,0 0,0 0,0 5,2 5,0 4,9 4,8 4,7 4,6 Pakistan 5,1 5,8 5,6 5,3 4,6 4,6 4,5 4,4 4,4 4,3 Jugoslavien 4,9 5,0 4,9 4,7 4,5 4,4 4,2 4,1 4,0 3,9 Somalia 0,1 0,1 0,2 1,9 3,9 4,1 4,2 4,1 3,9 3,7 Iran 0,2 0,6 4,0 4,0 3,4 3,4 3,3 3,2 3,2 3,2 Vietnam 0,9 2,3 2,7 3,3 2,9 2,9 2,8 2,8 2,8 0,7 Sri Lanka 0,2 0,2 2,3 2,6 2,5 2,5 2,4 2,4 2,3 2,3 Afghanistan 0,0 0,1 0,2 0,4 0,9 1,2 1,9 2,2 2,3 2,4 Marokko 1,4 1,8 2,0 2,1 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Kina 0,6 0,6 0,7 0,8 1,0 1,0 1,1 1,3 1,5 1,7 Thailand 0,4 0,5 0,7 1,1 1,3 1,4 1,4 1,5 1,5 1,5 Filippinerne 0,6 0,8 0,9 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,1 1,1 Indien 1,1 1,2 1,0 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 Rusland 0,0 0,0 0,0 0,3 0,5 0,6 0,7 0,7 0,7 0,8 Syrien 0,1 0,2 0,3 0,5 0,6 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien 0,0 0,0 0,0 0,1 0,4 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 Serbien-Montenegro 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,3 0,4 0,5 0,5 0,6 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2 og Bef

241 Tabel B2: Udenlandske statsborgere, pr. 1. januar Indvandrere og efterkommere i alt EU Nye EU-lande Resten af Norden Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande Udvalgte ikke-vestlige lande Tyrkiet Irak Bosnien-Hercegovina Somalia Jugoslavien Afghanistan Pakistan Kina, Folkerep Thailand Iran Vietnam Sri Lanka Rusland Marokko Serbien-Montenegro Filippinerne Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien Libanon Indien Rumænien Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef

242 Tabel B2 (fortsat): Udenlandske statsborgere i procent, pr. 1. januar Indvandrere og efterkommere i alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 EU 15 34,6 31,6 23,2 21,4 19,8 20,1 19,8 20,1 20,0 20,6 Nye EU-lande 1,4 1,8 3,4 3,4 3,3 3,5 3,7 3,8 3,8 4,2 Resten af Norden 12,1 10,9 7,9 6,6 6,5 6,7 6,6 7,0 7,2 7,5 Andre vestlige lande 6,1 5,5 4,0 3,6 3,2 3,2 3,1 3,3 3,2 3,4 Ikke-vestlige lande 45,7 50,2 61,5 64,9 67,2 66,5 66,7 65,9 65,8 64,3 Udvalgte ikke-vestlige lande Tyrkiet 15,7 19,0 19,6 18,5 14,5 14,0 12,9 12,4 11,5 11,5 Irak 0,1 0,2 1,6 3,2 5,0 5,5 6,4 7,0 7,4 7,4 Bosnien-Hercegovina 0,0 0,0 0,0 0,0 8,1 8,0 7,7 6,9 6,5 5,4 Somalia 0,1 0,1 0,3 2,7 5,7 5,8 5,6 5,2 5,0 4,3 Jugoslavien 7,9 7,6 6,6 5,7 4,8 4,6 4,4 4,2 4,1 3,7 Afghanistan 0,0 0,1 0,2 0,6 1,1 1,7 2,7 3,2 3,4 3,6 Pakistan 7,1 6,8 4,4 3,4 2,8 2,8 2,8 2,7 2,7 2,6 Kina, Folkerep. 0,2 0,3 0,4 0,8 1,0 1,1 1,2 1,5 1,9 2,2 Thailand 0,4 0,6 0,8 1,3 1,6 1,7 1,9 2,0 2,0 2,1 Iran 0,2 0,9 5,9 4,1 2,3 2,0 1,9 1,9 1,9 1,7 Vietnam 1,5 3,6 2,5 2,6 2,0 1,8 1,8 1,7 1,6 1,5 Sri Lanka 0,2 0,2 3,4 3,0 1,9 1,7 1,6 1,4 1,4 1,2 Rusland 0,0 0,0 0,0 0,4 0,7 0,8 0,9 1,0 1,1 1,1 Marokko 2,1 2,4 1,9 1,7 1,4 1,3 1,3 1,2 1,2 1,1 Serbien-Montenegro 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,5 0,7 0,9 0,9 1,1 Filippinerne 0,9 0,8 0,8 0,9 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 1,0 Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien 0,0 0,0 0,0 0,1 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 Libanon 0,1 0,1 1,8 2,3 1,4 1,0 0,9 0,8 0,8 0,7 Indien 1,1 0,9 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 0,7 Rumænien 0,1 0,1 0,4 0,6 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef

243 Tabel B3: Meddelte opholdstilladelser Opholdstilladelser i absolutte tal Asyl mv Familiesammenføring Uddannelse Jobkort-ordningen/specialister mv Erhverv mv EF/EØS-opholdsbeviser I alt Opholdstilladelser i procent Asyl mv. 13,9 53, ,1 15,3 15,2 15,9 17,2 12,2 7,8 4,7 Familiesammenføring 29,7 16, ,1 31,2 32, ,1 24,4 15,2 11,2 Uddannelse 11,1 6,7 8,1 9,5 10,5 12,5 13,1 10,2 15,9 19,8 18,6 Jobkort-ordningen/specialister mv. 3,1 2 2,4 2,8 3,3 3,1 2,9 2,6 2,4 2,1 2,2 Erhverv mv. 20,7 10,9 17,3 21, ,5 18,7 23,4 26,9 34,5 40,2 EF/EØS-opholdsbeviser 21, ,2 20,1 19,7 19,5 18,3 16,4 18,1 20,6 23,2 I alt Opholdstilladelser (indeks 1994=100) Asyl mv Familiesammenføring Uddannelse Jobkort-ordningen/specialister mv Erhverv mv EF/EØS-opholdsbeviser I alt Kilde: Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004,

244 Bilag C1-C5: Datakobling ml. årskarakterer og beskæftigelsesgrad, tillæg til kap. 8.5 Bilag C1: Årskarakterer i skriftlig dansk givet til efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere ved 9. klasses afgang 2004 Danskere Uoplyst Samlet Moderen 1 af de 5 foregående år 4 % 14 % 23 % 26 % 21 % 11 % 1 % 100 % 2 af de 5 foregående år 3 % 12 % 24 % 27 % 23 % 11 % 1 % 100 % 3 af de 5 foregående år 3 % 11 % 23 % 28 % 22 % 12 % 1 % 100 % 4 af de 5 foregående år 3 % 10 % 22 % 27 % 24 % 13 % 1 % 100 % 5 af de 5 foregående år 1 % 6 % 18 % 28 % 28 % 18 % 1 % 100 % 0 af de 5 foregående år eller uoplyst 6 % 13 % 26 % 26 % 18 % 9 % 1 % 100 % Samlet 2 % 8 % 19 % 28 % 26 % 17 % 1 % 100 % Faderen 1 af de 5 foregående år 3 % 12 % 23 % 28 % 21 % 12 % 1 % 100 % 2 af de 5 foregående år 3 % 10 % 25 % 28 % 20 % 12 % 1 % 100 % 3 af de 5 foregående år 4 % 11 % 22 % 27 % 23 % 12 % 1 % 100 % 4 af de 5 foregående år 2 % 10 % 21 % 29 % 23 % 13 % 1 % 100 % 5 af de 5 foregående år 2 % 7 % 18 % 28 % 27 % 18 % 1 % 100 % 0 af de 5 foregående år eller uoplyst 4 % 12 % 24 % 27 % 21 % 11 % 1 % 100 % Samlet 2 % 8 % 19 % 28 % 26 % 17 % 1 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

245 Bilag C2: Årskarakterer i mundtlig dansk givet til efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere ved 9. klasses afgang Moderen Efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere 1 af de 5 foregående år 11 % 17 % 28 % 21 % 16 % 5 % 1 % 100 % 6 % 16 % 25 % 24 % 17 % 11 % 2 % 100 % 2 af de 5 foregående år 9 % 16 % 29 % 24 % 18 % 4 % 1 % 100 % 4 % 15 % 25 % 25 % 18 % 12 % 1 % 100 % 3 af de 5 foregående år 12 % 15 % 20 % 23 % 19 % 10 % 0 % 100 % 4 % 14 % 22 % 26 % 21 % 13 % 1 % 100 % 4 af de 5 foregående år 7 % 16 % 26 % 19 % 17 % 14 % 1 % 100 % 3 % 12 % 23 % 25 % 23 % 13 % 1 % 100 % 5 af de 5 foregående år 5 % 17 % 21 % 24 % 20 % 12 % 1 % 100 % 2 % 8 % 19 % 26 % 26 % 18 % 1 % 100 % 0 af de 5 foregående år eller uoplyst 11 % 19 % 24 % 23 % 17 % 5 % 0 % 100 % 6 % 16 % 25 % 25 % 17 % 9 % 1 % 100 % Samlet 9 % 18 % 24 % 23 % 18 % 8 % 1 % 100 % 3 % 10 % 20 % 26 % 24 % 17 % 1 % 100 % Faderen 1 af de 5 foregående år 11 % 21 % 20 % 24 % 14 % 8 % 2 % 100 % 5 % 14 % 23 % 25 % 19 % 13 % 1 % 100 % 2 af de 5 foregående år 3 % 27 % 26 % 26 % 11 % 5 % 1 % 100 % 5 % 14 % 24 % 25 % 21 % 12 % 1 % 100 % 3 af de 5 foregående år 11 % 19 % 28 % 20 % 18 % 5 % 1 % 100 % 5 % 12 % 23 % 25 % 20 % 14 % 1 % 100 % 4 af de 5 foregående år 12 % 17 % 23 % 21 % 18 % 9 % 0 % 100 % 3 % 12 % 22 % 27 % 22 % 13 % 1 % 100 % 5 af de 5 foregående år 6 % 16 % 24 % 24 % 20 % 10 % 1 % 100 % 2 % 9 % 19 % 26 % 25 % 18 % 1 % 100 % 0 af de 5 foregående år eller uoplyst 13 % 16 % 23 % 23 % 17 % 7 % 0 % 100 % 5 % 15 % 23 % 25 % 20 % 12 % 1 % 100 % Samlet 9 % 18 % 24 % 23 % 18 % 8 % 1 % 100 % 3 % 10 % 20 % 26 % 24 % 17 % 1 % 100 % Uoplyst Samlet Uoplyst Samlet Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

246 Bilag C3: Årskarakterer i retstavning givet til efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere ved 9. klasses afgang Moderen Efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere 1 af de 5 foregående år 8 % 19 % 30 % 22 % 15 % 5 % 1 % 100 % 6 % 14 % 24 % 22 % 19 % 14 % 1 % 100 % Uoplyst Samlet Uoplyst Samlet 2 af de 5 foregående år 4 % 18 % 29 % 19 % 19 % 10 % 1 % 100 % 5 % 15 % 21 % 24 % 21 % 14 % 1 % 100 % 3 af de 5 foregående år 6 % 23 % 20 % 26 % 14 % 11 % 0 % 100 % 5 % 13 % 22 % 25 % 20 % 15 % 1 % 100 % 4 af de 5 foregående år 5 % 17 % 22 % 21 % 22 % 12 % 0 % 100 % 4 % 13 % 21 % 24 % 21 % 16 % 1 % 100 % 5 af de 5 foregående år 5 % 14 % 22 % 25 % 20 % 14 % 1 % 100 % 3 % 9 % 18 % 24 % 24 % 21 % 1 % 100 % 0 af de 5 foregående år eller uoplyst 10 % 20 % 26 % 23 % 13 % 7 % 0 % 100 % 7 % 16 % 22 % 23 % 18 % 12 % 2 % 100 % Samlet 7 % 18 % 25 % 23 % 17 % 10 % 1 % 100 % 3 % 11 % 19 % 24 % 23 % 19 % 1 % 100 % Faderen 1 af de 5 foregående år 11 % 18 % 23 % 22 % 14 % 11 % 1 % 100 % 4 % 13 % 23 % 26 % 20 % 14 % 1 % 100 % 2 af de 5 foregående år 11 % 18 % 30 % 23 % 10 % 7 % 1 % 100 % 4 % 15 % 22 % 24 % 20 % 15 % 1 % 100 % 3 af de 5 foregående år 7 % 23 % 32 % 21 % 12 % 5 % 1 % 100 % 5 % 13 % 21 % 24 % 20 % 16 % 1 % 100 % 4 af de 5 foregående år 6 % 23 % 23 % 19 % 17 % 12 % 0 % 100 % 4 % 12 % 21 % 24 % 21 % 16 % 1 % 100 % 5 af de 5 foregående år 5 % 13 % 24 % 26 % 20 % 12 % 1 % 100 % 3 % 10 % 18 % 24 % 24 % 21 % 1 % 100 % 0 af de 5 foregående år eller uoplyst 10 % 21 % 23 % 23 % 16 % 7 % 0 % 100 % 6 % 14 % 21 % 23 % 21 % 14 % 1 % 100 % Samlet 7 % 18 % 25 % 23 % 17 % 10 % 1 % 100 % 3 % 11 % 19 % 24 % 23 % 19 % 1 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

247 Bilag C4: Årskarakterer i mundtlig engelsk givet til efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere ved 9. klasses afgang Moderen Efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere 1 af de 5 foregående år 12 % 19 % 18 % 25 % 12 % 10 % 3 % 100 % 8 % 13 % 21 % 22 % 18 % 14 % 4 % 100 % Uoplyst Samlet Uoplyst Samlet 2 af de 5 foregående år 11 % 21 % 18 % 20 % 18 % 9 % 4 % 100 % 6 % 16 % 20 % 23 % 19 % 13 % 3 % 100 % 3 af de 5 foregående år 14 % 21 % 17 % 23 % 10 % 12 % 2 % 100 % 6 % 15 % 19 % 24 % 21 % 13 % 2 % 100 % 4 af de 5 foregående år 11 % 14 % 20 % 20 % 19 % 14 % 3 % 100 % 5 % 13 % 20 % 23 % 21 % 15 % 2 % 100 % 5 af de 5 foregående år 6 % 12 % 21 % 19 % 22 % 18 % 2 % 100 % 3 % 9 % 18 % 25 % 26 % 18 % 1 % 100 % 0 af de 5 foregående år eller uoplyst 14 % 20 % 19 % 19 % 16 % 10 % 4 % 100 % 8 % 15 % 21 % 23 % 18 % 10 % 4 % 100 % Samlet 11 % 18 % 19 % 20 % 17 % 13 % 3 % 100 % 4 % 10 % 18 % 25 % 24 % 17 % 2 % 100 % Faderen 1 af de 5 foregående år 12 % 19 % 19 % 24 % 16 % 8 % 3 % 100 % 6 % 12 % 18 % 23 % 22 % 16 % 3 % 100 % 2 af de 5 foregående år 13 % 24 % 18 % 20 % 10 % 9 % 6 % 100 % 5 % 14 % 20 % 22 % 22 % 14 % 3 % 100 % 3 af de 5 foregående år 11 % 26 % 18 % 19 % 15 % 8 % 3 % 100 % 6 % 13 % 20 % 23 % 21 % 15 % 3 % 100 % 4 af de 5 foregående år 13 % 18 % 13 % 22 % 19 % 11 % 4 % 100 % 5 % 12 % 20 % 25 % 22 % 14 % 2 % 100 % 5 af de 5 foregående år 9 % 14 % 20 % 20 % 19 % 16 % 2 % 100 % 3 % 10 % 18 % 25 % 25 % 17 % 2 % 100 % 0 af de 5 foregående år eller uoplyst 13 % 18 % 20 % 19 % 16 % 12 % 3 % 100 % 6 % 13 % 19 % 24 % 19 % 15 % 4 % 100 % Samlet 11 % 18 % 19 % 20 % 17 % 13 % 3 % 100 % 4 % 10 % 18 % 25 % 24 % 17 % 2 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

248 Bilag C5: Årskarakterer i mundtlig matematik givet til efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere ved 9. klasses afgang Moderen Efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere 1 af de 5 foregående år 9 % 24 % 21 % 25 % 15 % 5 % 0 % 100 % 7 % 16 % 28 % 22 % 16 % 8 % 2 % 100 % Uoplyst Samlet Uoplyst Samlet 2 af de 5 foregående år 8 % 27 % 20 % 23 % 13 % 9 % 0 % 100 % 6 % 17 % 24 % 24 % 17 % 9 % 1 % 100 % 3 af de 5 foregående år 11 % 18 % 27 % 19 % 15 % 10 % 0 % 100 % 6 % 14 % 25 % 25 % 19 % 9 % 2 % 100 % 4 af de 5 foregående år 13 % 16 % 18 % 24 % 18 % 10 % 0 % 100 % 5 % 15 % 25 % 26 % 19 % 10 % 1 % 100 % 5 af de 5 foregående år 6 % 16 % 24 % 26 % 18 % 11 % 1 % 100 % 3 % 9 % 20 % 27 % 25 % 15 % 1 % 100 % 0 af de 5 foregående år eller uoplyst 15 % 19 % 22 % 23 % 15 % 6 % 1 % 100 % 8 % 20 % 27 % 22 % 14 % 7 % 2 % 100 % Samlet 11 % 19 % 22 % 23 % 16 % 8 % 0 % 100 % 4 % 11 % 21 % 27 % 23 % 14 % 1 % 100 % Faderen 1 af de 5 foregående år 15 % 25 % 18 % 20 % 14 % 7 % 2 % 100 % 7 % 18 % 25 % 24 % 15 % 9 % 2 % 100 % 2 af de 5 foregående år 11 % 23 % 32 % 17 % 12 % 4 % 0 % 100 % 6 % 14 % 27 % 27 % 16 % 9 % 1 % 100 % 3 af de 5 foregående år 12 % 20 % 23 % 27 % 12 % 5 % 1 % 100 % 7 % 15 % 24 % 24 % 19 % 10 % 1 % 100 % 4 af de 5 foregående år 12 % 18 % 22 % 19 % 19 % 10 % 0 % 100 % 5 % 13 % 26 % 25 % 20 % 11 % 1 % 100 % 5 af de 5 foregående år 8 % 17 % 22 % 26 % 17 % 10 % 0 % 100 % 3 % 10 % 20 % 27 % 24 % 15 % 1 % 100 % 0 af de 5 foregående år eller uoplyst 14 % 21 % 21 % 23 % 15 % 6 % 1 % 100 % 7 % 18 % 25 % 24 % 16 % 8 % 2 % 100 % Samlet 11 % 19 % 22 % 23 % 16 % 8 % 0 % 100 % 4 % 11 % 21 % 27 % 23 % 14 % 1 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

249 Bilag C6: Årskarakterer i skriftlig matematik givet til efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere ved 9. klasses afgang Moderen Efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere 1 af de 5 foregående år 10 % 19 % 22 % 27 % 12 % 9 % 0 % 100 % 7 % 16 % 25 % 23 % 17 % 11 % 2 % 100 % Uoplyst Samlet Uoplyst Samlet 2 af de 5 foregående år 9 % 20 % 22 % 26 % 15 % 8 % 0 % 100 % 7 % 16 % 24 % 24 % 17 % 13 % 1 % 100 % 3 af de 5 foregående år 11 % 18 % 23 % 24 % 12 % 11 % 0 % 100 % 6 % 14 % 22 % 23 % 20 % 13 % 2 % 100 % 4 af de 5 foregående år 13 % 12 % 23 % 21 % 16 % 14 % 0 % 100 % 5 % 13 % 21 % 25 % 21 % 14 % 1 % 100 % 5 af de 5 foregående år 7 % 14 % 22 % 25 % 18 % 12 % 1 % 100 % 2 % 8 % 17 % 25 % 26 % 21 % 1 % 100 % 0 af de 5 foregående år eller uoplyst 16 % 16 % 24 % 23 % 14 % 6 % 0 % 100 % 9 % 19 % 23 % 22 % 16 % 9 % 2 % 100 % Samlet 12 % 16 % 23 % 24 % 15 % 9 % 0 % 100 % 3 % 10 % 19 % 24 % 24 % 19 % 1 % 100 % Faderen 1 af de 5 foregående år 18 % 20 % 19 % 18 % 14 % 9 % 2 % 100 % 8 % 16 % 23 % 23 % 17 % 11 % 1 % 100 % 2 af de 5 foregående år 10 % 26 % 30 % 20 % 10 % 4 % 0 % 100 % 6 % 14 % 23 % 26 % 17 % 12 % 1 % 100 % 3 af de 5 foregående år 14 % 15 % 27 % 27 % 11 % 5 % 1 % 100 % 7 % 15 % 21 % 25 % 18 % 14 % 1 % 100 % 4 af de 5 foregående år 12 % 18 % 21 % 19 % 19 % 11 % 0 % 100 % 5 % 12 % 23 % 24 % 20 % 14 % 1 % 100 % 5 af de 5 foregående år 9 % 14 % 22 % 28 % 16 % 12 % 0 % 100 % 3 % 9 % 18 % 25 % 25 % 20 % 1 % 100 % 0 af de 5 foregående år eller uoplyst 15 % 16 % 24 % 23 % 15 % 7 % 0 % 100 % 7 % 18 % 21 % 24 % 18 % 11 % 2 % 100 % Samlet 12 % 16 % 23 % 24 % 15 % 9 % 0 % 100 % 3 % 10 % 19 % 24 % 24 % 19 % 1 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

250 Referenceliste AKF, Effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats, under udgivelse. AKF, Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , marts AKF, Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse , januar Danmarks Statistik, Indvandrernes uddannelse, Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 2001:272; 2002:272; 2003:302, 2004:260, 2005:254 samt 2005:259. Danmarks Statistiks hjemmeside Danmarks Statistik, Statistikbanken, Danmarks Statistik, varedeklaration for befolkningsfremskrivning 2005 (Prog7a), Danmarks Statistik, diverse særkørsler, Dansk Flygtningehjælp, statistik for hjemvendte flygtninge i 2005, Finansministeriet, Finanslov for 2005, Finansministeriet, Forslag til finanslov for 2006, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Integration og repatriering. Vejledning om finansieringen af kommunernes indsats, Integrationsministeriets hjemmeside 249

251 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Introduktionsprogrammet mv. efter integrationsloven. Vejledning, Integrationsministeriets hjemmeside Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ydelser efter integrationsloven. Vejledning, Integrationsministeriets hjemmeside Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Refusionsdatabase med kommunernes egne indberetninger af den foreløbige restafregning for 2004 og løbende restafregning for 2. kvartal Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Mejding, Jan, PISA 2003 Danske unge i en international sammenligning, OECD, Economic Survey of Denmark, februar Rambøll Management, Integration i udvikling, januar Regeringen, Regeringens integrations- og udlændingepolitik status marts 2003, Regeringen, Regeringens strategi mod ghettoisering, Socialforskningsinstituttet, Børn med anden etnisk baggrund ved skolestart, maj 2005 Statsregnskaberne Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber, januar Udlændingestyrelsen, Tal og fakta på udlændingeområdet 2004, 2005 samt tidligere udgivelser er Nøgletal på udlændingeområdet. 250

252 Undervisningsministeriet, Nogle centrale resultater fra PISA 2003, Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase, 251

253 Oversigt over love, bekendtgørelser etc. Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., bekendtgørelse nr af 10. december Bekendtgørelse om reintegrationsbistandens størrelse, bekendtgørelse nr. 28 af 21. januar Cirkulæreskrivelse om nye retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni Lov om aktiv socialpolitik, jf. Lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august Lov om dansk indfødsret, jf. Lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov nr. 375 af 28. maj Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. Lovbekendtgørelse nr af 21. november 2003 med seneste ændring ved 2 i lov nr. 402 af 1. juni Lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. (kildeskatteloven), lov nr. 678 af 12. august Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet), effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring mv.), lov nr. 365 af 6. juni Lov om ændring af udlændingeloven (ændring af reglerne om tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og styrket indsats ved ægteskaber, der indgås mod eget ønske), lov nr af 27. december Lov om ændring af udlændingeloven (ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats overfor kvoteflygtninge), lov nr. 403 af 1. juni 2005 med ikrafttræden 1. juli Repatrieringsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. juli 2004 med efterfølgende ændringer. 252

254 Vejledning nr. 102 af 16. november 2004 om satser m.v. pr. 1. januar 2005 (vedrører bl.a. satsregulerede offentlige ydelser, som er gældende i 2005). 253

255