Epidemiologiske metoder

Transkript

1 Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014

2 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Undervisere Mads Kamper-Jørgensen (se ovenfor), Signe Holst, specialestuderende, Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut, og Katja Årosin Laursen, videnskabelig assistent på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, Københavns Universitet, Omfang og placering af kurset 13 forelæsninger og 20 holdundervisningstimer, i alt 33 konfrontationstimer. Derudover er der skemalagt 8 timer med fokus på akademisk dansk. Kurset tæller 7,5 ECTS. Kurset er placeret på 2. semester, og forløber i foråret 2014 fra tirsdag d. 22. april til torsdag d. 12. juni. Målsætning (præcisering af studieordningen, 2009) Faget omfatter en generel introduktion til epidemiologi med en gennemgang af de basale begreber og designtyper, der anvendes inden for faget. Målet er, at den studerende efter kursets afslutning har tilegnet sig viden med henblik på at kunne gengive, forklare, bedømme og kritisere videnskabelige artikler på sundhedsområdet. Den studerende skal for at opnå karakteren 12 kunne: Redegøre for, anvende og forklare det epidemiologiske årsagsbegreb. Redegøre for, beregne, anvende og analysere epidemiologiske frekvens- og associationsmål. Forklare samt afgøre forskelle og ligheder i epidemiologiske studiedesigns, herunder kunne diskutere dette for case-kontrol-, kohorte-, interventions- og tværsnitsundersøgelser. Bedømme fejlkilder i epidemiologiske studier, herunder forskellige former for informations- og selektionsbias. Forklare og bedømme confounding og effektmålsmodifikation. Beregne og diskutere anvendelsen af population attributable fraction. Lærebog Svend Juul. Epidemiologi og evidens. Gyldendal Akademisk 2. udgave, Bogen er en anerkendt introduktion til epidemiologi og bruges på medicinuddannelsen i hele landet. Den introducerer alle de vigtige begreber i epidemiologi kort og koncentreret og det anbefales, at du køber den, da det er godt at have de vigtigste metodelærebøger indenfor folkesundhedsvidenskaben på sin hylde til senere brug. Bogen kan købes i Academic Books på CSS. Eksamen 4-timers skriftlig pc-eksamen med bedømmelse efter 7-trinsskalaen og ekstern censur. Alle hjælpemidler bort set fra egen computer eller lommeregner er tilladt til eksamen, men ingen kontakt til omverden i form af netadgang, mobiltelefon eller lignende. Ordinær eksamen afholdes fredag d. 20. juni 2014 kl og karakterer offentliggøres d. 4. juli Syge-/re-eksamen afholdes d. 20. august Hjemmeside I undervisningen vil vi benytte følgende hjemmeside: På siden vil der være adgang til bl.a. opdateret kursusplan, slides, afstemninger, tidligere eksamenssæt og supplerende litteratur. Studiesekretær Pernille Leisted Kristensen, Studieservicecenteret, Panum Instituttet, telefon , [email protected]

3 Lektion Dato og tid april kl april kl april kl maj kl maj kl maj kl. Lokale Emne Pensum Undervisere Introduktion til epidemiologi Kap. 1, 3 F: F: HA: HB: Epidemiologiske Kap. 2 hyppighedsmål Associationsmål Kap. 4 Effektmålsmodifikation Side Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Studiedesigns: Kohorte undersøgelser Kap. 9 Wactawski-Wende J et al. Calcium plus vitamin D supplementation and the risk of colorectal cancer. NEJM 2006;354: Kap. 5 og Nybo Andersen A-M, Osler M. Kohorteundersøgelser for begyndere En indføring i kohortedesignet og basale begreber. Ugeskr Læger 2004;166: maj kl. F: Introduktion til akademisk dansk Tolstrup et al. Prospective study of alcohol drinking patterns and coronary heart disease in women and men. BMJ 2006;332: F: Katja Årosin Laursen

4 8 15. maj kl maj F: Studiedesigns: Case-kontrol undersøgelser (midtvejseksamen) Studiedesigns: Alternative designs Kap. 5 Lönn S et al. Mobile phone use and risk of parotid Gland tumor. AJE 2006;164: Kap. 5 og Grimes DA & Schulz KF. Descriptive studies: What they can and cannot do. Lancet 2002;359: maj kl maj kl maj kl juni kl juni kl. F: Skriveworkshop akademisk dansk F: Informationsbias Kap. 6 & Selektionsbias Kap. 7 Fælles feedback på afleverede opgaver Confounding Side Waaddegaard M et al. Sammenhænge mellem risikoadfærd for spiseforstyrrelser og Short Form-36 samt selvoplevet stress blandt årige danske kvinder. Ugeskr. Laeger 2009; 171: Nøhr E et al. DoesLow Participation in Cohort Studies Introduce Information Bias? Epidemiology 2006;17(4): Carlsson S et al. Physical activity and mortality: Is the association explained by genetic selection? AJE 2006;166: F: Katja Årosin Laursen F: Katja Årosin Laursen

5 juni kl juni kl Population attributable fraction Epidemiologisk evidens og opsummering Side Kap. 10

6 Supplerende litteratur Alternative lærebøger, der dækker pensum og er udmærkede, men knap så lettilgængelige som ovenstående er: Olsen J, Christensen K, Murray J og Ekbom A. An introduction to Epidemiology for Health Professionals. Springer Rothman KJ. Epidemiology. An introduction. Oxford University Press Hornnes N, Kamper-Jørgensen M, Povlsen L, Schnohr CW, Sørensen LV. Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi. Gads Forlag Jeg foreslår desuden at de studerende orienterer sig i nedenstående supplerende litteratur, som kan findes på Von Elm E et al. The strengthening the reporting of observational studies in epidemiology (STROBE) statement. Guidelines for reporting observational studies. Epidemiology 2007;18: Moher D et al. CONSORT 2010 explanation and elaboration: updated guidelines for reporting parallel grope randomised trials. BMJ 2010;34:c869.