Rapporteringsguidelines kan forbedre kvaliteten og rapporteringen af forskning
|
|
- Edith Elisabeth Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2 Rapporteringsguidelines kan forbedre kvaliteten og rapporteringen af forskning Josephine Philip Rothman, Jakob Burcharth & Jacob Rosenberg FORSKNING STATUSARTIKEL Center for Perioperativ Optimering, Gastroenheden, Herlev Hospital Ugeskr Læger 2015;177:V Formålet med guidelines for rapportering er at højne kvaliteten og ensrette rapporteringen af forskellige studietyper samt at gøre det nemmere for læserne at forstå design, udførelse og analyse af publicerede. Kvaliteten af disse er ofte svingende, og metoden er til tider inkonsistent rapporteret og svær at gennemskue [1]. De hyppigste kritikpunkter har været uklar beskrivelse af styrkeberegning, manglende blinding af patienter, frafaldshåndtering og kvaliteten af inkluderede [2]. Ifølge Hensinki-deklarationen har man som forsker en etisk forpligtelse til at beskrive negative såvel som positive resultater så nøjagtigt som muligt, hvilket brug af guidelines kan bidrage til [3]. Formålet med denne artikel er at gennemgå generiske guidelines for rapportering af videnskabelig forskning på tværs af specialer og skabe overblik over, hvilken guideline man bør bruge afhængig af studiedesignet. s for henholdsvis randomiserede, systematiske review, observationelle, kasuistikker, interview og syntese af kvalitative gennemgås. EQUATOR NETWORK Enhancing the QUAlity and Transparency Of health Research (EQUATOR) network er et internationalt initiativ, som officielt blev lanceret i juni 2008 med målsætningen om at gøre rapporteringen af videnskabelig forskning mere transparent og præcis [4]. De eksisterende og nye rapporteringsguidelines publiceres ofte i anerkendte tidsskrifter [5-7], hvorefter de samles på EQUATORs hjemmeside ( s organiseres efter studietype og emne, så man ved hjælp af en søgefunktion hurtigt kan finde relevante guidelines. I skrivende stund findes der 224 forskellige guidelines på EQUATOR [4]. Vi har valgt kort at gennemgå de generiske guidelines (Figur 1) for afrapportering af, men henviser til EQUATORs hjemmeside for det fulde overblik over de forskellige guidelines. GUIDELINES TIL KVANTITATIVE STUDIER Randomiserede kontrollerede : CONSORT I et randomiseret kontrolleret studie (RCT) sammenlignes en ny behandling med en kontrolbehandling. Kontrolbehandlingen kan være placebo eller den hidtil bedst anerkendte behandling. De inkluderede patienter fordeles i behandlings- og kontrolgrupper via lodtrækning, og optimalt er forsøgene blindet, så man ikke kan gennemskue, hvilken behandling der er givet [8]. I 1995 blev der nedsat en arbejdsgruppe af redaktører, epidemiologer og statistikere for at udarbejde en guideline, der beskrev, hvilke informationer RCT er som minimum skulle indeholde. Resultatet blev Consolidated Standards Of Reporting Trials (CONSORT) statement [9] (Figur 1). CONSORT statement blev opdateret i 2001 og igen i 2010 [10]. CONSORT består af en tjekliste og et flowdiagram (Tabel 1). n består af seks afsnit (titel og abstrakt, introduktion, metode, resultater, diskussion og andre informationer) hver med en række underpunkter, der skal rapporteres i det endelige manuskript. Flowdiagrammet beskriver fire faser af forsøget (inklusion, randomisering, opfølgning og analyse). Derudover findes der et tilhørende forklarings- og uddybningsdokument, der beskriver rationalet og baggrunden for de forskellige punkter i CONSORT [10]. CONSORT-dokumenter kan frit hentes på Diverse tjeklister og flowdiagrammer. Systematisk review og metaanalyse: PRISMA Der findes to forskellige typer oversigtsartikler, den narrative og den systematiske. I det systematiske review har man modsat i det narrative en systematisk
2 3 Figur 1? Flowdiagram over de rette guidelines til de enkelte studiedesign. Illustration: Mathias Philip Rothman. Originale data } Oversigtsartikel Kvalitiativ forskning Kvantitativ forskning Kvalitiativ forskning Kvantitativ forskning Randomiserede Observationelle Kasuistik Systematisk review og metaanalyse Randomiserede Observationelle COREQ CONSORT STROBE CARE PRISMA MOOSE ENTREQ CARE: Case Reports; CONSORT: Consolidated Standards Of Reporting Trials; COREQ: Consolidated criteria for Reporting Qualitative research; ENTREQ: Enhancing Transparency in Reporting the synthesis of Qualitative research; MOOSE: Meta-analysis Of Observational Studies in Epidemiology; PRISMA: Preferred Reporting Items for Systematic reviews and Meta-Analyses; STROBE: Strengthening the Reporting of Observational Studies in Epidemiologi. tilgang til litteratursøgning og dataekstraktion. Det narrative review er ofte ekspertviden, som tidsskrifterne inviterer forfattere til at skrive [14]. Det systematiske review kan, hvis litteraturen tillader det, udbygges med en metaanalyse. Quality Of Reporting Of Meta-analyses (QUOROM) statement blev publiceret i 1999 [15] som resultat af, at der i stigende grad blev publiceret metaanalyser af lav kvalitet. Begreberne om metaanalyser ændrede sig dog efterfølgende bl.a. med den fortsatte vækst af Cochrane Collaboration. I 2005 kom efterfølgeren Preferred Reporting Items for Systematic reviews and Meta-Analyses (PRISMA) statement, hvor man brugte samme begreber som Cochrane Collaboration. I PRISMA fokuserer man på systematiske review og metaanalyser, hvor der udelukkende er inkluderet RCT er (Figur 1). Metoden er essentiel i det systematisk review, da det skal være klart for læseren, hvordan det systematiske review er blevet til, og hvilke overvejelser der har været i processen. Dette afspejles i PRISMA statement, hvor over halvdelen af punkterne er dedikerede til at redegøre for metoden. Kvaliteten af de inkluderede artikler skal fremgå tydeligt for læseren, da et systematisk review ikke er bedre end kvaliteten af de inkluderede artikler [16]. PRISMA består af en tjekliste og et flowdiagram (Tabel 1). n består af syv afsnit (titel, abstrakt, introduktion, metode, resultater, diskussion og finansiering), hver med en række underpunkter. n er opbygget således, at den kan udgøre dispositionen til et systematisk review og metaanalyse. Flowdiagrammet er inddelt i fire faser fra antal identificerede artikler til det endelig antal inkluderede artikler. Derudover findes der en forklaringsartikel, hvor man nøje og punkt for punkt forklarer PRISMAtjeklisten [6]. PRISMA-dokumenter kan frit hentes på Observationelle : STROBE Et observationelt studie har ingen intervention og består blot af observationer. De hyppigste observationelle er kohorte, case-kontrol- og tværsnits. Strengthening the Reporting of Observational Studies in Epidemiologi (STROBE) er en guideline for rapportering af observationelle (Figur 1). STROBE statement blev udviklet i Der findes flere typer af observationelle, men i STROBE fokuserer man på kohorte-, case-kontrol- og tværsnits, som er de hyppigste. STROBE består af en tjekliste med 22 essentielle
3 4 TABEL 1 De generiske guidelines for rapportering af videnskabelig forskning. Hvilken guideline man bør bruge, afhænger af studiedesignet og indholdet af de enkelte guidelines. Studietype Årstal a Reference Indhold Randomiseret kontrolleret studie Systematisk review og metaanalyse Observationelt studie CONSORT 2010 Schulz et al [7] PRISMA 2009 Liberati et al [6] STROBE 2014 von Elm et al [5] Kasuistik CARE 2014 Gagnier et al [11] Interview og fokusgrupper Syntese af kvalitativ forskning COREQ 2007 Tong et al [12] ENTREQ 2012 Tong et al [13] Flowdiagram Flowdiagram Skabelon og tjekliste og tjekliste Anbefaler brug af PRISMA-flowdiagram Ja Tilgængelighed Forklarings- og uddybningsdokument Ja reportingguidelines/coreq reportingguidelines/entreq a) Senest opdateret. CARE: Case Reports; CONSORT: Consolidated Standards Of Reporting Trials; COREQ: Consolidated criteria for Reporting Qualitative research; ENTREQ: Enhancing Transparency in Reporting the synthesis of Qualitative research; MOOSE: Meta-analysis Of Observational Studies in Epidemiology; PRISMA: Preferred Reporting Items for Systematic reviews and Meta-Analyses; STROBE: Strengthening the Reporting of Observational Studies in Epidemiologi. punkter for god rapportering af observationelle (Tabel 1) inddelt i overskrifterne abstrakt, introduktion, metode, resultater, diskussion og supplerende informationer. Pga. de forskellige studiedesign er fire af punkterne designspecifikke, mens de resterende gælder for alle typer af design. I dette tilfælde er der også udarbejdet et forklarings- og uddybningsdokument [17]. STROBE-dokumenter kan findes på Kasuistikker: CARE En kasuistik er en narrativ beskrivelse af et interessant patientforløb, hvor man beskriver symptomer, diagnose og behandling. Kasuistikken indeholder et læringspotentiale for læseren eller skaber nye hypoteser [18]. Fokus i kasuistikken skal være på at beskrive det specielle eller lærerige ved netop dette patientforløb [19]. Case Reports (CARE) blev publiceret i 2013 og er en guideline til rapportering af kasuistikker (Figur 1). CARE består af en tjekliste med 13 punkter [11]. På hjemmesiden findes en skabelon for, hvordan en kasuistik rent grafisk kan være sat op, når den indsendes til et tidsskrift. Under hvert punkt fremgår det, hvilke overvejelser man bør have, og hvad der bør indgå (Tabel 1). Der findes ligeledes et eksempel på en tidslinje, der vil gøre sygdomsforløbet mere overskueligt for læseren. Fordelen ved CARE er, at den leder forfatteren igennem de punkter, der er nødvendige for en fyldestgørende kasuistik, og sørger for, at kasuistikken opfylder flere tidsskrifters formelle krav. En øget detaljegrad af kasuistikker vil øge muligheden for casebaseret undervisning og kunne være hypotesegenererende for klinisk forskning. CARE dokumentet kan findes på GUIDELINES TIL KVALITATIVE STUDIER Interview og fokusgrupper: COREQ I de fleste sundhedsorienterede kvalitative beskrives interview og fokusgrupper [20]. Interview og fokusgrupper er observationer af mere eller mindre strukturerede samtaler, som er styret af en moderator, der efterfølgende analyserer observationerne [21]. Consolidated criteria for Reporting Qualitative research (COREQ) er en guideline for rapportering af interview- og fokusgruppe (Figur 1). Formålet med COREQ er at gøre op med fordomme om, at kvalitativ forskning er»andenrangsforskning«sammen-
4 5 lignet med kvantitativ forskning [12]. Modsat de øvrige ovenstående guidelines for rapportering lægges der vægt på, at COREQ kan bruges til vurdering af kvaliteten af artiklen. COREQ består af en tjekliste med 32 punkter inddelt efter karakteristisk af forskningsteam, studiedesign samt analyse og resultater (Tabel 1). COREQdokumenter kan findes via EQUATORs hjemmeside [4]. Syntese af kvalitativ forskning: ENTREQ Syntese af kvalitativ forskning samler inden for samme emne for at identificere mangler på området og generere ny viden ud fra allerede eksisterende viden [13]. Enhancing Transparency in Reporting the synthesis of Qualitative research (ENTREQ) er en guideline til syntese af kvalitative, som svarer til PRISMA til syntese af kvantitative (Figur 1). Over de seneste ti år er antallet af kvalitative synteser steget meget [13]. Til syntese af kvalitative findes der en bred vifte af mulige metoder (tematisk syntese, metaetnografi syntese, etc.). Pga. de mange metoder er begreber ofte blevet anvendt inkonsekvent, hvilket har skabt forvirring og et behov for guidelines. ENTREQ består af en tjekliste med 21 punkter inddelt i fem kategorier (introduktion, metode, litteratursøgning og -selektion samt vurdering og syntese af resultater) (Tabel 1). I ENTREQ anbefales brug af PRISMA-flowdiagram til at overskueliggøre udvælgelse af inkluderede. ENTREQ-dokumenter kan findes via EQUATORs hjemmeside [4]. DISKUSSION Tidligere har mange rapporteringsguidelines været utilstrækkelige i beskrivelsen af udvikling og opdateringen af guidelines [22]. De ovenstående guidelines adskiller sig på dette punkt, da de er evidensbaserede og er udarbejdet af redaktører, metodologer, epidemiologer og statistikere. Forud for udviklingsmøder om de enkelte guidelines blev en udtømmende litteratursøgning gennemført, og evidensen for de forskellige punkter blev noteret. På mødet blev hvert punkt diskuteret, og man fandt til slut frem til de essentielle punkter, der skulle indgå i hver rapporteringsguideline [23]. En af ulemperne ved rapporteringsguidelines er, at den enkelte bruger kan støtte sig til en guideline og dermed undgå at tage stilling til, om det enkelte punkt har relevans i artiklen. Dette opvejes dog af de mange fordele ved rapporteringsguidelines. RCT er og metaanalyser er generelt blevet mere fyldestgørende og metodisk konsistente efter publicering af rapporteringsguidelines [24-26]. Observationelle afviger dog en smule fra dette, da det er omdiskuteret, om guidelines har øget kvaliteten. Et studie har vist, at der ikke var forskel i detaljegraden på artikler fra tidsskrifter, hvor man kræver brug af STROBE, og fra tidsskrifter uden krav om anvendelse af STROBE [27]. KONKLUSION s er ofte en stor hjælp i skriveprocessen, da mange af dem giver en disposition til, hvad en artikel skal indeholde. Igennem de seneste år er man på flere tidsskrifter begyndt at anerkende ovenstående guidelines, og mange kræver, at de indsendte manuskripter følger guidelines. Dette i kombination med det øgede fokus på transparens gør, at vi i fremtiden må forvente, at guidelines bliver en obligatorisk og integreret del af forskningsprocesserne fra design over udførelse til rapportering af resultater. Summary Josephine Philip Rothman, Jakob Burcharth & Jacob Rosenberg: Reporting guidelines can increase the quality of scientific research Ugeskr Læger 2015;177:V The purpose of reporting guidelines is to increase the quality of research by increasing transparency and consistency. Mandatory use of guidelines is increasingly a requirement when submitting an article to biomedical scientific journals. This article briefly explains the contents of generic scientific guidelines from the Equator network and furthermore describes the guidelines being appropriate for different study types (randomized controlled studies, systematic reviews, observational studies, case reports, interview studies, synthesis of qualitative studies etc.) and how to easily locate them. Korrespondance: Josephine Philip Rothman, Center for Perioperativ Optimering, Gastroenheden, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. josephineprothman@gmail.com Antaget: 16. april 2015 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 10. august 2015 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Taksigelse: Mathias Philip Rothman takkes for tegning af Figur 1. Litteratur 1. Chan AW, Altman DG. Epidemiology and reporting of randomised trials published in PubMed journals. Lancet 2005;365: Mulrow CD. The medical review article: state of the science. Ann Intern Med 1987;106: Lægeforeningen. Laegerdk/R%C3%A5dgivning%20og%20regler/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/ HELSINKI_DEKLARATIONEN (12. nov 2014). 4. Equator-network.org. Oxford: Equator statement. (12. nov 2014). 5. von Elm E, Altman DG, Egger M et al. The Strengthening the Reporting of Observational Studies in Epidemiology (STROBE) Statement: guidelines for reporting observational studies. Int J Surg 2014;12: Liberati A, Altman DG, Tetzlaff J et al. The PRISMA statement for reporting systematic reviews and meta-analyses of studies that evaluate healthcare interventions: explanation and elaboration. BMJ 2009;339:b Schulz KF, Altman DG, Moher D for the CG. CONSORT 2010 Statement. Updated guidelines for reporting parallel group randomised trials. PLoS Med 2010;7:e
5 6 8. Schroeder TV. Randomiserede, kontrollerede. København: Patienthåndbogen. (12. nov 2014). 9. Consort-statement.org. Ottawa: CONSORT. (12. nov 2014). 10. Moher D, Hopewell S, Schulz KF et al. CONSORT 2010 explanation and elaboration: updated guidelines for reporting parallel group randomised trials. Int J Surg 2012;10: Gagnier JJ, Kienle G, Altman DG et al. The CARE guidelines: consensus-based clinical case report guideline development. J Clin Epidemiol 2014;67: Tong A, Sainsbury P, Craig J. Consolidated criteria for reporting qualitative research (COREQ): a 32-item checklist for interviews and focus groups. Int J Qual Health Care 2007;19: Tong A, Flemming K, McInnes E et al. Enhancing transparency in reporting the synthesis of qualitative research: ENTREQ. BMC Med Res Methodol 2012;12: Rosenberg J, Burcharth J, Pommergaard HC. Alle kan skrive artikler også et systematisk review. Createspace.com, (4. dec 2014). 15. Moher D, Cook DJ, Eastwood S et al. Improving the quality of reports of metaanalyses of randomised controlled trials: the QUOROM statement. Lancet 1999;354: Burcharth J, Pommergaard H-C, Rosenberg J. Performing and evaluating metaanalyses. Surgery 2015;157: Vandenbroucke JP, von Elm E, Altman DG et al. Strengthening the Reporting of Observational Studies in Epidemiology (STROBE): explanation and elaboration. Ann Intern Med 2007;147:W-163-W CARE statement. (7. jan 2015). 19. Ugeskrift for Læger. (7. jan 2015). 20. Sofaer S. Qualitative methods: what are they and why use them? Health Serv Res 1999;34: Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning forutsetninger, muligheter og utfordringer. Ugeskr Læger 2005;167: Moher D, Weeks L, Ocampo M et al. Describing reporting guidelines for health research: a systematic review. J Clin Epidemiol 2011;64: Moher D, Schulz KF, Simera I et al. Guidance for developers of health research reporting guidelines. PLoS Med 2010;7:e Turner L, Shamseer L, Altman DG et al. Consolidated standards of reporting trials (CONSORT) and the completeness of reporting of randomised controlled trials (RCTs) published in medical journals. Cochrane Database Syst Rev 2012;11:Mr Willis BH, Quigley M. The assessment of the quality of reporting of meta-analyses in diagnostic research: a systematic review. BMC Med Res Methodol 2011;11: Plint AC, Moher D, Morrison A et al. Does the CONSORT checklist improve the quality of reports of randomised controlled trials? Med J Aust 2006;185: Mannocci A, Saulle R, Colamesta V et al. What is the impact of reporting guidelines on public health journals in Europe? J Public Health (Oxf) 23. dec 2014 (epub ahead of print).
Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:
Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional
Læs mereEpidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Læs mereArtikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk
Læs merePublikationsprocessen - Hvad tidsskriftredaktøren elsker og hader?
Publikationsprocessen - Hvad tidsskriftredaktøren elsker og hader? Anja Pinborg Professor, overlæge, dr.med. Gynækologisk/Obstetrisk Afd. Hvidovre Hospital, Københavns Universitet Ledende videnskabelig
Læs mereProtokol artikler hvorfor, form og hvornår
Protokol artikler hvorfor, form og hvornår Erik Poulsen Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics Nordic Institute of Chiropractic and Clinical Biomechanics Department of Orthopaedic Surgery
Læs mereEpidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Læs mereType og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.
TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse
Læs mereDet Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereGodt i gang med forskning
Godt i gang med forskning Videnskabelige udvalg DOS Maj 2011 Indhold: 1. Indledning 2. Mest almindelige studiedesigns 3. Ordforklaringer 4. Opbygning af forsøgsprotokol 5. Guidelines og anmeldelser 6.
Læs mereEpidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2016 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Læs mereSystematiske reviews. Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet
Systematiske reviews Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet Systematiske Reviews (SR) Systematiske reviews forsøger at samle al empirisk evidens indenfor præspecificerede kriterier
Læs mereManuskriptvejledning INDSENDELSE AF MANUSKRIPTER. for Ugeskrift for Læger. 1. november 2013.
Manuskriptvejledning for Ugeskrift for Læger. 1. november 2013. Ugeskrift for Læger (UFL) er et generelt medicinsk tidsskrift, som publicerer videnskab fra alle områder af forskning i sygdom og sundhed.
Læs mereIntroduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College
Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereDet Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereStudiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser
Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereEr implementeringsforskning relevant i forskningstræning?
Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereReviewet af Shabanzadeh et. al., 30. juni 2016: 245
Etnisk-religiøs profilering af forskere i omskæringsdebatten Nedenfor de centrale indlæg fra tidsskrifter og aviser i fuld længde. Reviewet af Shabanzadeh et. al., 30. juni 2016: http://www.danmedj.dk/portal/page/portal/danmedj.dk/dmj_forside/past_issue/2016/dmj_2016_07/a5
Læs mereHvad er en Case Rapport
Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case
Læs mereFOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV
MBSR I ET FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV ARBEJDSPLADSEN SOM SUNDHEDSFREMMENDE SETTING? LISE JUUL, POST DOC DANSK CENTER FOR MINDFULNESS INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN AARHUS UNIVERSITET SEMINARDAGE DCM MARTS 2017
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereOversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?
Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereForebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser?
Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser? Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2017 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent,
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs merePublikation af artikel. Forskningstræningsmodul 1 Nov 2016
Publikation af artikel Forskningstræningsmodul 1 Nov 2016 At publicere Hvad er jeres erfaringer? Hvornår bør man publicere Om muligt altid Både positive og negative resultater Muligheder for formidling
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra
Læs mereKRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK
Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mere5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger
5S systemet Nyttige links PULL the Evidence strategier Summaries Elektronisk lærebøger Clinical Evidence evidensbaseret lærebog om terapeutiske interventioner kræver abonnement, men gratis adgang via Statsbiblioteket
Læs mereReexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.
Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score
Læs mereManuskriptvejledning De Studerendes Pris
Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereEvidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereCochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereUCSF Forskerkursus Modul 2 Tirsdag den 10. Januar Introduktion Modul 2. Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet
UCSF Forskerkursus Modul 2 Tirsdag den 10. Januar 2011 Introduktion Modul 2 Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 10. JANUAR 08.30-08.45: Introduktion til Modul
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereFra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Fra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet God rehabilitering er evidensbaseret Forskning er en indlysende
Læs mereTanker om Ph.d.-arbejdet
Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereRapport Retningslinjer
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer Rapport Retningslinjer 2018-2019 Indhold 1. Indledning... 2 2.0 Aflevering... 3 3.0 Struktur... 3 3.1 TITEL OG FORSIDE...3 3.2 RESUMÉ...4 3.3
Læs mereEvidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1
Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory
Læs mereKritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereRandomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereThe Joanna Briggs Institute Database EBP
Dato: 15. juni 2018 Helle Lauridsen The Joanna Briggs Institute Database EBP Udgiver: Ovid/Wolters Kluwers Joanna Briggs Institute (JBI) er et internationalt forskningssamarbejde placeret på the Faculty
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereMedinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm
Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,
Læs mereVejledning for udfærdigelse af forsøgsprotokol
Vejledning for udfærdigelse af forsøgsprotokol Forskningsudvalget Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Vejledning for udfærdigelse af forsøgsprotokol...4
Læs mereManuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen
Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen
Læs mereSommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:
Læs mereTillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi
Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereEpidemiologisk evidens og opsummering
Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereEVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OM MIG SELV. Ole Jakob Storebø, psykolog, Phd, Specialist i psykoterapibørn Seniorforsker i Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Adjungeret
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereArtikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving
Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige
Læs mereFra Kunnskabsbasert Praksis til Kunnskapsbasert Forskning
Fra Kunnskabsbasert Praksis til Kunnskapsbasert Forskning et norsk-dansk samarbejde Hans Lund professor, Høgskolen i Bergen (N) lektor, studieleder, Syddansk Universitet (DK) Aktuelle situation "Med Samhandlingsreformen
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereKejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb
Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs merePubliceringsprocessen gode råd og tips fra en editor
Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor, ph.d. lektor Redaktør for Nordisk Sygeplejeforskning, Nordisk sykepleiforskning, Chief Editor Nordic Nursing Research Dagens pointer Det gode budskab
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereDet systematiske review - den systematiske oversigtsartikel. Andreas Lundh Det Nordiske Cochrane Center al@cochrane.dk
Det systematiske review - den systematiske oversigtsartikel 1 Andreas Lundh Det Nordiske Cochrane Center al@cochrane.dk Definition Systematisk oversigtsartikel = systematisk review Hvorfor oversigtsartikler?
Læs merePrincipper for ansvarlig formidling af forskningsresultater på SDCC
Principper for ansvarlig formidling af forskningsresultater på SDCC Januar 2019 Baggrund Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) har en ambition om at levere forskning i verdensklasse og offentliggør studierne
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereShared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop
Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen EBP At det vi tilbyder
Læs mere