Referat. DI Energibranchens Forsknings- og Innovationsudvalg

Transkript

1 Referat DI Energibranchens Forsknings- og Innovationsudvalg Dato: 23. april 2008 Sted: Dong Energy, Gentofte Til stede Allan Berg (formand), Prevas A/S Flemming Nissen, Strategirummet Henrik Houmann Jakobsen, BioSynergi Proces ApS John Seneberg, Process Design A/S Knud Erik Madsen, TRE-FOR Entreprise A/S Lise Backer, Vestas Martin Wittrup Hansen (formand), DONG Energy A/S Søren Houmøller (formand), 1st Mile Susanne Kuehn, Rockwool A/S Betina Hagerup, Økonomi- og Erhvervsministeriet Morten Larsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet Carina Ohm, Økonomi- og Erhvervsministeriet Dorte Vigsø, Økonomi- og Erhvervsministeriet Simon Dreyer, DI Energibranchen Hanne Roulund, DI Energibranchen Afbud Anco Sangers, Grundfos Management A/S Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden Christian B.S. Christensen, Solum Gruppen Flemming Bak, MAN Diesel A/S Flemming Vejby Kristensen, EnergiMidt Gorm Ellegaard Andersen (formand), Syd Energi Partner A/S Hans-Martin Friis Møller, Grontmij Carl Bro A/S Hardy Jepsen, Danfoss A/S Jens B. Legarth, FORCE Technology Karen Hvid Ipsen, Vattenfall A/S Morten Riis, IRD A/S Niels Bo Langvad, BioGasol Per Albæk, Dantherm Power A/S Per Balslev, Danfoss A/S Peter Harling Lykke, NRGi Poul Erik Schou-Pedersen, BankInvest New Energy Solutions Stig Mortensen, Energi Fyn Dagsorden Pkt. 1 Velkomst v/simon Dreyer, DI Energibranchen og Martin Wittrup Hansen, Dong Energy Pkt. 2 Regeringens erhvervsklimastrategi v/erhvervsdirektør Betina Hagerup, Økonomi- og Erhvervsministeriet Pkt. 3 Diskussion i tre grupper Pkt. 4 Opsamling i plenum

2 Pkt. 2 - Regeringens erhvervsklimastrategi v/ Betina Hagerup Se desuden vedlagte præsentation. Det forventes, at op mod personer vil deltage i Klimatopmødet i København i Desuden vil der være ekstremt meget fokus på København og klimaforhandlingerne gennem den globale presse under topmødet. Arbejdet omkring forberedelsen af Klimatopmødet er fordelt mellem Klima- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Økonomi- og Erhvervsministeriet har ansvaret for erhvervsinddragelsen og branding af danske kompetencer op til, under og efter topmødet. Dette arbejde foregår primært i forhold til dels Erhvervsklimapanelet og dels igennem Klimakonsortiet. Erhvervsklimastrategien skal bl.a. indeholde: - Løsninger til reduktion af CO2 - Teknologiudvikling og udnyttelse inden for Cleantech (vandområdet bliver vigtigt) - Udvikling og kommercialisering af klimaløsninger - Bedre udnyttelse af eksisterende løsninger - Flere iværksættere på klimaområdet - Hvordan reducerer virksomhederne deres CO2 udslip? Kommentar fra udvalget: Det er vigtigt at overveje, hvordan erhvervsklimastrategien kan bidrage til at skabe et internationalt marked, da det er her, afsætningspotentialet findes. Det kan f.eks. ske ved at sætte fokus på Global Compact og ved at påvirke internationale standarder mv. Sammenholdes forbruget af ressourcer til henholdsvis teknologisk udvikling og forretningsudvikling, er der en tydelig tendens til, at afkastet er meget større, når der investeres i forretningsudvikling end i teknologisk udvikling. Derfor vil det give mening at intensivere fokus på forretningsudvikling. Det er enormt vigtigt at finde de løsninger, der bliver til noget. I hele 2007 blev der investeret lige så meget i Cleantech i DK, som der blev investeret på én dag i Silicon Valley. 2

3 Pkt. 4 - Opsamling på gruppearbejdet Gruppe 1: Hvordan styrkes efterspørgslen efter energieffektive produkter? Der er behov for både stok og gulerod i indsatsen om at styrke efterspørgslen på energieffektive produkter. Mere gennemskueligt marked Mærkning: For at gøre markedet mere gennemskueligt kan oplysning og mærkning evt. afhjælpe en del af problemerne, men det er spørgsmålet, hvor stor en effekt det vil have. De eksisterende mærker er ikke særligt synlige ift. energi (når man ser bort fra hårde hvidevarer). Der er ikke behov for nye mærker, da der allerede er mange forskellige mærker, men der er helt klart et behov for, at energibesparelser figurerer mere tydeligt. Det kan forbyde de 30 pct. dårligste produkter. De fleste forbrugere tænker ikke i driftsudgifter, men alene i "investeringen". Der er derfor brug for noget, der rykker de bedste produkter frem på førstepladsen, igennem differentieret moms eller nedsættelse af afgifter eller ved pålægning af ekstra afgifter på de "dårligste" produkter. Design Det er vigtigt ikke at glemme forbrugernes præferencer i forhold til design. Teknologien kan være nok så smart, men design og brugervenlighed kan være langt stærkere salgsargumenter (se blot på en ipod). Energirådgivning Der er et stort reduktionspotentiale og et stort marked for energirådgivning. Investorer, producenter og iværksættere skal kende dette marked, og det kan derfor være nødvendigt, at der laves guidelines eller en hvidbog i forhold til valg af ESCO's. Energieffektive løsninger helt ud til forbrugeren Det skal overvejes, hvordan produktet eller den energieffektive løsning bringes fra producenten helt ud til kunden. Hvilke aktører er i kontakt med slutkunden, og hvordan påvirkes eller oplyses de om, hvilke løsninger, der er mest energieffektive? Som et eksempel kan nævnes en energieffektiv cirkulationspumpe. Hvordan kan det sikres, at VVSinstallatøren vælger den mest effektive løsning? Der kan være behov for at lave ordninger og forretningsmodeller, som kan styrke markedet for privat energirådgivning og energibesparelser sammen med adgang til kapital. Udvikling af virksomhedernes nøgletal 3

4 Kan der udvikles nøgletal, som kan medvirke til at sætte fokus på virksomheders energi og klimaperformance? F.eks. CO2/omsætnings kr. og CO2/overskuds kr. Energibesparelser i virksomheder Mange virksomheder er EMAS/ISO-certificerede. Energibesparelser kommer også ind her i disse ledelsessystemer - men der kan være behov for nogle støtteværktøjer, som virksomhederne selv kan bruge. Det er ikke alle virksomheder, der har tid/lyst til at have rådgivere/konsulenter rendende rundt. Der kan være et behov for have et tættere greb om tingene selv. Der skal være de rigtige incitamenter for virksomhederne til at vælge energibesparende produkter, fx igennem afgiftssystemet. Energibesparende produkter og løsninger til virksomhederne skal være lette at implementere. Produkterne skal som minimum gå godt i spænd med det, der allerede findes i virksomheden (fokus på produktintegration). Gruppe 2: Hvordan styrkes iværksætteraktiviteten inden for energisektoren i Danmark gennem bedre adgang til kapital? Venturekapital Overordnet set er der ikke et problem med adgangen til risikovillig kapital. Men investorerne synes ikke at være så interesseret i at investere i danske projekter. 70 pct. af danske Cleantech-investeringer lægges i øjeblikket i udenlandske projekter. Størstedelen af investeringer i Danmark kommer fra Seed kapital og Vækstfonden, som er forpligtet til at investere i Danmark. Mere fokus på kommercialisering I Danmark er vi ikke særligt gode til at tænke og udvikle teknologierne videre til et konkret produkt eller et forretningskoncept. Der tænkes alt for ofte alene i at nå frem til demonstrationsfasen. Det er afgørende, at demonstrationsprojekter ses som et middel til at nå målet, som er kommercialisering. For at øge fokus på kommercialisering kan der stilles følgende spørgsmål: - Er der kunder til produktet? - Er der en politisk vilje til at skabe et marked? - Hvad er den tekniske risiko? - Hvad er den forretningsmæssige risiko? - Hvem skal gennemføre projektet? - Er der de rigtige personer til at drive projektet frem? 4

5 Gruppe 3: Hvordan styrkes iværksætteraktiviteten inden for energisektoren i Danmark gennem flere og bedre rådgivningstilbud? Flyt fokus fra produktide til forretningskoncept Iværksættere på energiområdet er ligesom mange andre iværksættere meget fokuserede på deres produktidé frem for at være fokuserede på forretningsudviklingen. Derfor går de ofte i meget lang tid og forbedrer deres produkt uden at identificere, om der er en reel kundegruppe til produktet. Rådgivningen skal være markedsrettet og skal hjælpe til at afdække forretningspotentialet i den enkelte "case". Det skal med andre ord være rådgivning rettet mod bundlinjen. Særlig rådgivning for energiiværksættere? Energiiværksættere har grundlæggende brug for mange af de samme rådgivningsydelser som andre iværksættere. Der kan dog være behov for en rådgivningsydelse, som er specielt rettet mod energiiværksættere. Rådgivningen skal have et bredt kendskab til energiområdet og skal have fingeren på pulsen i forhold til, hvem der er relevante interessenter, investorer og hvilke behov og afsætningsmuligheder, der findes på markedet. Rådgivning og kapital hænger ofte sammen, og derfor er det hensigtsmæssigt at behandle dem under et tema. Andre kilder til rådgivning Netværk kan være en god kilde til rådgivning og sparring. Det er vigtigt, at netværket består af interessenter på energiområdet. Strategisk rådgivning kan effektivt ske igennem en bestyrelse eller en mentor. Der kan med fordel etableres initiativer, der fremmer mentorordninger for iværksættere og ordninger, som formidler kontakt til bestyrelsesmedlemmer. 5