Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedscenter HTK v/afdelingsleder Lasse Michaelsen

Transkript

1 Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Det spirer i Gadehavegård Aftalens parter: Afdelingsbestyrelsen i Gadehavegård v/ formand Ibrahim El-Khatib Det spirer i Gadehavegård v/ projektchef Pernille Agerbæk Domea.dk v/ kundechef Carsten Pedersen Center for Fritid og Kultur HTK v/ Frivillighedskonsulent Anja Mørkeberg Lokalpoliti Vest v/ Vicepolitikommissær Bjarne Nisted Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedscenter HTK v/afdelingsleder Lasse Michaelsen Problemkompleks for indsatsområdet: Tryghed og Trivsel: Gadehavegård er i dag et boligområde med få anmeldelser af kriminalitet og hærværk, og området har ifølge bl.a. politiet været inde i en rigtig positiv udvikling gennem de sidste år. Alligevel ligger afdelingen ca. 10% under gennemsnittet for særligt udsatte boligområder i Politiets tryghedsindeks, som måler den oplevede tryghed i hele landet 1. Utrygheden kan både skyldes unge med normbrydende adfærd, psykisk syge naboer, løse kamphunde, husspektakler i opgangen eller rygter og fordomme om særlige beboergrupper eller om kvarteret generelt. Det kan også skyldes, at der i perioder har været store problemer med indbrud i kældrene, som både bliver udsat for hærværk og indbrud. Nogle steder i bebyggelsen er der problemer med, at en større eller mindre gruppe af unge opholder sig i kældrene, hvor de begår hærværk og ryger, hvilket betyder, at en del beboere aldrig går alene ned i deres kælderrum og at enkelte beboere slet ikke benytter sig af deres kælderrum. Utrygheden kan også skyldes, at beboeren, som angiver at han/hun føler sig utryg, selv er isoleret og ikke deltager i kvarterets sociale liv, eller at vedkommende generelt ikke har kontakt til eller kendskab til sine naboer. Det er helhedsplanens erfaring, at de beboere, som lever et aktivt og udadvendt liv i afdelingen, også er nogle af dem, som generelt føler sig trygge. Dette underbygges da også af flere undersøgelser Avlund 2012, CFBU s Inspirations- og videnskatalog, s

2 Derfor skal der fortsat arbejdes med at forbedre naboskabet og den oplevede tryghed i Gadehavegård via arrangementer, hvor beboerne kan mødes på tværs og via en styrkelse af frivilligheden, engagementet og kendskabet på tværs af beboergrupper. Trygheden skal især styrkes hos de udsatte og ensomme beboere, som endnu ikke indgår i kvarterets sociale liv. For at styrke den sociale sammenhængskraft, trygheden og bekæmpe fordomme, så er det også vigtigt at beboerne får viden om alt det gode, der sker i deres kvarter samt viden om deres naboer. Derfor skal der fortsat arbejdes med både den interne og eksterne formidling. De mange lokale foreninger og klubber tager i det daglige et stort socialt ansvar med at styrke beboernes tryghed og engagement, men foreningerne er prægede af, at der er for få ildsjæle, som er aktive frivillige. Hvis foreningerne skal inkludere flere beboere, så skal helhedsplanen fortsat arbejde målrettet på at vedligeholde og styrke foreningernes vigtigste ressource; de aktive frivillige og deres kompetencer samt på at tiltrække nye frivillige og brugere til aktiviteterne. 46,8 % af alle husstande i afdelingen består af enlige uden børn, det er mange flere end kommunens 35,2%. Der bor 353 enlige mænd i afdelingen 3, det svarer til, at 31,8 % af alle voksne mænd i Gadehavegård er enlige. Dette procenttal er for hele kommunen 25,4 %. Mænd lever i gennemsnit 8 år kortere end kvinder i de udsatte boligområder på grund af dårlig trivsel, misbrug, ensomhed og livsstilsproblemer, og da vi derudover oplever, at det generelt er sværere at tiltrække mænd til afdelingens aktiviteter, så giver det god mening at sætte ekstraordinært fokus på de enlige mænd i området f.eks. i samarbejde med kommunens fremskudte sundhedsindsats. En målrettet opsøgende indsats rettet mod ensomme og måske psykisk sårbare beboere vil både styrke den enkelte beboer og øge trygheden for naboerne i opgangen. Mange familier i Gadehavegård er økonomisk udsatte på grund af arbejdsløshed, gæld eller lav indtægt fra ufaglært arbejde. Enkelte familier har svært ved at betale deres husleje, betale for børnenes fritidsinteresser, fødselsdage eller tøj. Disse familier har brug for rådgivning for at få deres økonomi og dagligdag til at hænge sammen. Udsættelse af boligen er både en tragedie for den enkelte familie, men det er også en bekostelig affære for boligafdelingen. Derfor er det fortsat nødvendigt at tilbyde økonomisk rådgivning efter gældende regler til områdets udsatte beboere. Formål, mål og succeskriterier for indsatsområdet: Formål og mål: Formålet med indsatsområdet er, at styrke trygheden og trivslen i boligområdet ved; at styrke afdelingens frivillige foreninger og klubber og øge beboernes engagement at understøtte aktiviteter og arrangementer, som fremmer det gode naboskab og boligområdets sociale sammenhængskraft, at bekæmpe ensomhed og social og økonomisk udsathed at styrke den interne og eksterne kommunikation og fortælle den gode historie. Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): Datakilde: 3 Tal fra Sundhed og Omsorgscenter, Høje Taastrup Kommune. 2

3 At beboernes grundlæggende tryghed i Gadehavegård stiger fra det nuværende niveau på 62,8% til det gennemsnitlige niveau for de særligt udsatte boligområder senest i Nedbringelse af antallet af udsættelser med mindst 10 procentpoint i 2020 sammenlignet med antallet i Politiets Tryghedsindeks. Tal fra administrerende boligselskab Domea.dk Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier: Økonomisk Rådgivning i Høje-Taastrup (CFBU: Økonomisk rådgivning og forebyggelse af udsættelser) Frivilligformidling og naboskab (Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft) Danmarks smukkeste ghetto - Fokus på intern og ekstern formidling (CFBU: Indsats til fremme af boligområdets image) Nabohjælp (Projekt udviklet af Vejleåparkens helhedsplan samt kriminalpræventivt råd. CFBU/ Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft) Lommepengeprojekt (CFBU: Lommepengeprojekter/ beskrevet under indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse) Ungeråd i Gadehavegård (CFBU: Børne- og ungeråd/ beskrevet under indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse) Medarbejderressourcer for indsatsområdet: Økonomisk rådgiver ca. 12 timer ugentligt (En fuldtidsstilling fordelt på tre boligområder). Studentermedhjælp til økonomisk rådgivning ca. 3 timer ugentligt. Projektmedarbejder fra helhedsplanen til frivilligformidling 19 timer ugentligt. Projektmedarbejder til formidling 10 timer ugentligt. Beboerhusbestyrer ansat i afdeling Gadehavegård, 20 timer ugentligt. Projektmedarbejder til projekt Nabohjælp 12 timer ugentligt. Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: Generelt deltager og bidrager de lokale kommunale institutioner i de store fællesarrangementer i og omkring kvarteret som f.eks. i den årlige Gadehave Festival. Dette er med til at understøtte sammenhængskraften imellem de forskellige professionelle aktører i området og ikke mindst i relationen til de mange forældre og børn, der oplever en tryg og solid opbakning fra alle sider. I Høje-Tåstrup Kommunes forebyggende sundhedsarbejde er målsætningen om fremme af lighed i sundhed blandt kommunens borgere et bærende princip i kommunens sundhedspolitik. Det har betydning for den måde sundhedsindsatsen er organiseret på i kommunen. Således er sundhedskonsulenter, der arbejder med den borgerrettede 3

4 forebyggelse, fysisk placeret i kommunens udsatte boligområder, hvor de har kontor og arbejder tæt sammen med de boligsociale helhedsplaner for hvert af de tre boligområder heriblandt Gadehavegård. Sundhedsindsatsen i Gadehavegård har samarbejdet med det boligsociale sekretariat siden 2010, og den vil fortsat understøtte og spille sammen med den kommende helhedsplan i forhold til at udvikle indsatser, der fremmer lighed i sundhed. Indsatserne kan bl.a. omhandle fremme af mental sundhed herunder et særligt fokus på udsatte, ensomme mænd, psykisk sårbare og sårbare ældre. Sundhedsindsatsen deltager oftest i de større sociale arrangementer i kvarteret. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet kr kr kr. Konflikthåndtering og underretning: Alle aktivitetsansvarlige har pligt til løbende at afrapportere om fremdriften i projekterne, blandt andet i form af statusnotater til helhedsplanens bestyrelse og styregruppe. Af disse notater skal det tydeligt fremgå, om der er forhold, der udgør en barriere i forhold til målopfyldelsen. Såfremt der opstår konflikt imellem de samarbejdspartnere, der står for gennemførelsen af indsatsområdets aktiviteter, søges disse først løst af de involverede parter. Lykkes dette ikke, involveres parternes nærmeste ledelsesniveau. Er der herefter stadig uenighed/konflikt, er det den boligsociale leders ansvar at forelægge den givne problemstilling for styregruppen, der så træffer afgørelse i sagen. Er der tale om en uenighed/konflikt, der har karakter af mere principiel eller politisk karakter, kan sagen forelægges for helhedsplanens bestyrelse Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Eventuelle ændringer i delaftalen godkendes af kvartersbestyrelsen efter indstilling fra projektledelsen. Herefter lægger projektchefen den reviderede aftale op i Landsbyggefondens driftsstøtteportal. Såfremt der er tale om større ændringer, skal Landsbyggefonden orienteres herom via mail eller telefonisk kontakt til helhedsplanens konsulent. Delaftalen gælder fra - til:

5 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Økonomisk Rådgivning i Høje-Taastrup (CFBU: Økonomisk rådgivning og forebyggelse af udsættelser) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Økonomisk Rådgivning er en forebyggede og rådgivende indsats målrettet beboere, som er i fare for at blive sat ud af deres lejlighed, samt beboere i en særligt sårbar økonomisk situation. Projektet udføres i et samarbejde mellem boligforeningerne KAB, VIBO og DFB s afdelinger Charlotteager, Taastrupgaard og Gadehavegård samt Høje-Taastrup kommune, som en del af de boligsociale helhedsplaner. Rådgiverne placeres tæt ved beboerne i boligområderne, for at kunne give individuel og konkret økonomisk rådgivning med fokus på at skabe økonomisk overblik for den enkelte beboer. Resultater fra de tidligere indsatser viser, at den personlige rådgivning, med en rådgiver placeret tæt ved beboerne, giver gode resultater med et fald i udsættelser på 39% i gennemsnit ved en sammenligning af antallet af udsættelser i 2014 og Rådgiveren skal være synlig for alle beboere, opsøgende i boligområderne og løbende i dialog med boligselskaberne og kommunen. Rådgivningen tager afsæt i den enkelte beboer/families økonomiske situation. Råd og vejledning tager udgangspunkt i udarbejdelse af et budget, og rådgiver hjælper beboeren med helt konkrete opgaver som at få PBS-aftaler på plads, læse og forstå breve, søge støtte/ydelser, skabe overblik osv. Heri ligger også en opgave i at give information til beboerne om konsekvenserne af ikke at betale husleje til tiden. Rådgivningen skal være fleksibel og tilpasset den enkeltes problemstillinger, således at hver enkelt beboer/familie får målrettet rådgivning og vejledning. Rådgiveren sørger for tæt opfølgning i de enkelte sager. Den økonomiske rådgivning hjælper hermed beboere ud af en akut udsættelsestruet situation, samtidig med at rådgivningen har fokus på i høj grad at sikre en varig positiv ændring i beboernes økonomi via hjælp til selvhjælp. Rådgivningen er en forebyggende indsats, der blandt andet skal være med til at hindre, at beboerne ender i fogedretten. Fra det tidligere projekt er der gode erfaringer med, at rådgiveren har adgang til kommunens mødelokaler og mulighed for at kontakte de kommunalt ansatte. Der tilstræbes derfor fra alle parter en god løsning, hvor rådgivernes placering både kan sikre et tæt samarbejde med de relevante centre i Høje-Taastrup Kommune, de involverede boligafdelinger, beboerne og medarbejderne i boligafdelingernes boligsociale helhedsplaner samt den daglige drift. Projektet har tidligere gjort sig de erfaringer at det er vigtigt at rådgiveren også har en fast base, med mulighed for at låse sager inde osv. Der er derfor stillet arbejdspladser til rådighed i Domea.dk s lokaler på Oldenburg Allé. 5

6 Aktiviteten understøtter målet om at styrke tryghed og trivsel i boligområdet. Formål og mål: Projektets formål er, at bidrage til at styrke beboernes tryghed og trivsel, ved at bekæmpe social og økonomisk udsathed via en aktiv opsøgende indsats. Projektets overordnede mål er; At yde økonomisk rådgivning til beboere, der er særligt økonomisk trængte. At nedbringe antallet af udsættelser og huslejerestancer i de udsatte boligområder. Målgruppe(r): Målgruppen er de økonomisk trængte og udsættelsestruede beboere i boligområderne Gadehavegård, Charlottekvarteret, og Taastrupgaard. Beboere, der har problemer med at betale deres husleje og beboere, som har manglende økonomisk overblik. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Økonomisk rådgivning har anvist muligheder for forbedret økonomi hos 75 beboere/familier årligt, der tidligere var økonomisk trængte og udsætningstruede. Økonomisk rådgivning har anvist muligheder for forbedret økonomi hos 300 beboere/ familier, der tidligere var økonomisk trængte og udsætnings-truede inden udgangen af Datakilde: Tovholder på rådgivningen registrerer alle sager og laver en optælling i slutningen af året. Tovholder på rådgivningen registrerer alle sager. Ansvars- og rollefordeling: Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Høje Tåstrup Kommune og boligselskaberne. Finansielt og juridisk er medarbejderressourcerne allokeret til den boligsociale helhedsplan i Charlottekvarteret. Rådgiverne referer i det daglige til den boligsociale projektchef for helhedsplanen i Charlottekvarteret. Indsatsen følges i de boligsociale helhedsplanernes styregrupper og bestyrelser. Rådgiverne leverer materiale og input til styregruppemøderne. 6

7 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Frivilligformidling og naboskab (CFBU: Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Frivilligkoordinatoren hjælper foreningerne med f.eks. fundrasing, lokaler, rekruttering af flere frivillige og brugere, arrangementer samt formidling af foreningens arbejde. Frivilligformidlingen arbejder også med at styrke de frivilliges kompetencer via kurser og erfaringsudveksling. Vi vil indføre en fast ugentlig åbningstid i frivilligformidlingen, og samtidig skal foreningerne have mulighed for at lave individuelle aftaler med frivilligkoordinatoren med henblik på rådgivning. Frivilligkoordinatoren tager kontakt til mindst tre foreninger/klubber årligt med henblik på at lave et foreningstjek, dvs. et møde med en gennemgang af foreningens udfordringer og ønsker for fremtidig udvikling. Vi har valgt denne fremgangsmåde for at sikre, at alle foreninger i boligområdet får mulighed for rådgivning, og fordi vi i den nuværende helhedsplan bruger meget tid på få foreninger, og har meget lidt kontakt med andre. Frivilligformidlingen skal derudover understøtte, at der oprettes nye foreninger/ aktiviteter i kvarteret i samarbejde med lokale foreninger eller NGO er. Her skal der være fokus på de beboere, som pt. ikke benytter sig af de nuværende tilbud f.eks. ensomme mænd, etniske minoritetskvinder eller andre. Frivilligformidlingen er med til at planlægge brobyggende arrangementer som f.eks. den årlige Forårsfest og Gadehavefestivalen. Her er der fokus på at forskellige beboergrupper, som til daglig lever meget adskilt, mødes og deler nogle gode oplevelser. Aktiviteterne har fokus på samarbejde omkring det fælles tredje samt på at styrke beboernes viden om og netværk til hinanden for at forebygge fordomme og utryghed. Forankring: Via et øget fokus på kurser og uddannelse af de frivillige, arbejder vi for at klæde de frivillige på til i vid udstrækning at blive foreningsparate og dermed selvorganiserede. Formål og mål: Formålet med frivilligformidlingen er at øge beboernes engagement og det sociale liv i afdelingen gennem at styrke kvarterets eksisterende frivillige foreninger og klubber ved; at motivere flere til at blive frivillige eller brugere i en forening/klub. at rådgive og hjælpe foreningerne at understøtte de brobyggende fællesarrangementer, som fremmer det gode 7

8 naboskab og boligområdets sociale sammenhængskraft, at formidle det frivillige arbejde, som forgår i kvarteret både internt og eksternt. Aktiviteten understøtter målet om at styrke tryghed, trivsel og social sammenhængskraft i boligområdet. Målgruppe(r): Den primære målgruppe er frivillige i lokale foreninger/ klubber eller enkeltpersoner, som laver frivilligt arbejde i Gadehavegård, samt beboere og andre, som kan motiveres til at blive frivillige i kvarteret. Den sekundære målgruppe er borgere udenfor Gadehavegård, som kan motiveres til at arbejde frivilligt i afdelingen f.eks. via en NGO. Ved udgangen af nuværende helhedsplan vurderer vi, at der er mere end 100 eksterne og interne frivillige i Gadehavegård. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Tre foreninger/klubber gennemgår et foreningstjek årligt. Der oprettes min. en ny social aktivitet/ forening i kvarteret hvert år. Der afholdes min. to større arrangementer årligt i beboerhuset med deltagelse af en blandet beboergruppe. Datakilde: Frivilligkoordinator fører logbog for aktiviteten. Frivilligkoordinator fører logbog for aktiviteten. Frivilligkoordinator fører logbog og optæller deltagere i arrangementerne. Ansvars- og rollefordeling: Helhedsplanens medarbejder er tovholder på aktiviteten og samarbejder med NGO er og lokale frivillige omkring rekruttering, fundrasing mv. Afdelingen giver et bidrag til en årlig fejring af de frivillige, som afholdes som et brobyggende arrangement. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Danmarks smukkeste ghetto fortællinger fra Gadehavegård. Fokus på intern og ekstern kommunikation (CFBU: Indsats til fremme af boligområdets image) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Helhedsplanens sekretariat skal målrettet arbejde med at optimere både den interne og den eksterne kommunikation i Gadehavegård. Det skal vi blandt andet gøre ved at plante flere positive historier om Gadehavegård i medierne, og ved at synliggøre arrangementer i kvarteret, som også kan være 8

9 interessante for borgere i andre dele af kommunen, fx Gadehavefestivalen og aktiviteter for børn, via Facebook. Sekretariatet skal hjælpe med at synliggøre de interne ressourcer og klubbernes aktiviteter for at styrke det interne image og fortællingen om de mange positive ting, der foregår i kvarteret for eks. via Facebook, netværkskommunikation osv. Helhedsplanen skal samarbejde med afdelingsbestyrelsen, Domea.dk samt driften om at finde gode løsninger til, hvordan vi bedst formidler information og gode historier om kvarteret. Lige nu er det oprindelige beboerblad Det nye Gadespejl sat på pause, og der skal findes en afløser for dette. Der skal samtidig sættes mere fokus på at modarbejde de fordomme, som forskellige beboergrupper har om hinanden, ved at udbrede mere viden via f.eks. artikler om unge, integration, kulturelle forskelle, generationsforskelle eller andre vigtige emner, som optager mange beboere, og som desværre er med til at skabe utryghed. Det er vigtigt, at beboerne selv deltager i denne proces, og derfor skal der findes nogle frivillige beboere, som vil være med til at skrive, lave små film eller andet, som kan udbrede gode og spændende historier fra kvarteret og fra verden omkring. Det er aftalt med Gadehaveskolen at 6. klasse en gang årligt skal lave en avis eller en anden form for formidling i samarbejde med helhedsplanens sekretariat. Herudover skal sekretariatet udarbejde månedlige nyhedsbreve om helhedsplanens arbejde til samarbejdspartnere, både for at styrke det tværfaglige samarbejde og for at synliggøre kvarterets mange ressourcer. Formål og mål: At øge trygheden og mindske fordommene i afdelingen gennem; at styrke beboernes kendskab til og forståelse for hinanden, at styrke kvarterets interne og eksterne image, At rekruttere flere beboere til interne og eksterne aktiviteter ved at synliggøre aktiviteterne. Målgruppe(r): Primær målgruppe er alle beboere i Gadehavegård med fokus på beboere, som pt. ikke deltager i afdelingens sociale liv. Sekundær målgruppe er beboere i de omkringliggende boligafdelinger. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: At der fortælles mindst 4 positive historier om Gadehavegård i eksterne medier årligt. At der udgives mindst 4 kvartersaviser med fokus på intern formidling årligt. At minimum 4 beboere årligt er med til at formidle de positive historier. Datakilde: Egen optælling ved tovholder. Egen optælling ved tovholder. Egen optælling ved tovholder. 9

10 Ansvars- og rollefordeling: Helhedsplanen er tovholder på formidlingsarbejdet og samarbejder med afdelingsbestyrelsen, driften, boligorganisationen samt mange andre samarbejdspartnere om formidlingen. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Nabohjælp trygge opgange i Gadehavegård (Projekt udviklet af Vejleåparkens helhedsplan samt kriminalpræventivt råd. CFBU/Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Helt kort består Nabohjælpskonceptet i at få beboerne til at tilmelde sig en ordning, hvor de med skilte og klistermærker på deres dør signalerer, at de og deres naboer holder øje med hinandens lejligheder, når naboen er ude. Projektet handler også om at få flere beboere til at tale sammen, om at skabe større tryghed i opgangene, og om at få flere beboere til at føle ansvar for deres kvarter. Nabohjælp drives af frivillige beboere i samarbejde med en medarbejder fra helhedsplanen samt evt. med medarbejdere fra driften, politiet, SSP og andre relevante lokale parter. Der arbejdes for at finde aktive frivillige beboere, som vil være ambassadører for projektet, og der skabes opmærksomhed omkring projektet via events, film og opslag på sociale medier og især gennem personlig kontakt. De frivillige fra projektets arbejdsgruppe rekrutterer beboere, som vil tilmelde sig ordningen, og samtidig arbejdes der med at sætte fokus på godt naboskab og tryghed. I Gadehavegård er der særlig mange problemer med kældrene, som ofte er udsat for hærværk, indbrud og grupper af unge beboere, som ryger, opholder sig og desværre også indimellem udøver hærværk. Det betyder at mange beboere er utrygge ved at gå ned i kældrene, og ikke føler at de kan bruge deres kælderrum. Dette betyder desværre også, at en del af de klubber, som ønsker et lokale i afdelingen at mødes i, takker nej til et lokale, som ligger i en kælder. Da de fleste af Gadehavegårds ledige lokaler er kælderlokaler, så betyder dette pt. at en del klubber ikke kommer i gang. Derfor vil det give mening, at bruge projekt Nabohjælp til også at forsøge at finde en løsning på det nærmest permanente kælderproblem i Gadehavegård. Der findes en meget grundig beskrivelse af projektet, som er udgivet af kriminalpræventivt råd. Der skal afholdes et særskilt møde, hvor helhedsplanen sammen med diverse samarbejdspartnere kan finde frem til et tilpasset projekt, som passer til Gadehavegårds særlige udfordringer og ressourcer. Formål og mål: Projekt Nabohjælp skal; forebygge indbrud, hærværk og utryghed i kvarteret, 10

11 styrke beboernes engagement og ejerskab til boligområdet understøtte det gode naboskab Målgruppe(r): Alle lejemål i Gadehavegård med særligt fokus på opgange eller blokke, som har særlige udfordringer mht. indbrud, konflikter eller hærværk i kælderen. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: At mindst 50 husstande tilmelder sig ordningen pr. år. Der rekrutteres min. 5 aktive frivillige beboere til projektets arbejdsgruppe i Ansvars- og rollefordeling: Datakilde: Egen optælling ved tovholder/det digitale tilmeldingssystem. Egen optælling ved tovholder. Helhedsplanen er tovholder på projektet og der oprettes en arbejdsgruppe bestående af de tætteste samarbejdspartnere såsom afdelingsbestyrelsen, de mest aktive frivillige beboere samt evt. driften og boligorganisationen og en repræsentant fra kommunen og politiet. 11