Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse

Transkript

1 Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Uddannelse og Beskæftigelse Aftalens parter: Boligforeningerne Sct. Jørgen, Boligselskabet Holstebro og Lejerbo: Anders Vestergaard Direktør Ebbe Johansson Direktør Drift Inspektører Ejendomsfunktionærer Holstebro Kommune: Mads Gammelmark Direktør Helle Bro Direktør Anders Kjærulff Direktør Lene Holm, Susanne Tang, Inga Bøge Sundhedscentret Søren Landkildehus, Karina Viborg, øvrige jobkonsulenter, Jobcenteret SSP Øvrige: Falck Nordvestjyllands Brandvæsen Kamoon, etnisk køkken og restaurant Dansk Flygtningehjælp, Lektiehjælp Uddannelsescenter Holstebro Produktionsskolen Lokale virksomheder. Problemkompleks for indsatsområdet: Som i mange andre udsatte boligområder, er området også præget af et lavt 1

2 uddannelsesniveau og stor ledighed blandt beboerne. Af de årige i området, er 54 % ikke tilknyttet arbejdsmarkedet, mens tallet for hele kommunen er knap 25 %. Omkring uddannelsesniveauet i området er antallet af personer med Grundskolen som højeste fuldførte uddannelse på 31 % mod 19 % i Holstebro kommune. Arbejdsidentiteten skabes allerede i ungdomsårene, og en stor del af områdets unge oplever et hjem, hvor forældrene ikke arbejder. Det er en udfordring for såvel familien som for samfundet. Erfaringen viser, at unge, der vokser op i et hjem, hvor forældrene er ufaglærte eller udenfor arbejdsmarkedet, reelt ikke har de samme muligheder for at få en uddannelse som andre unge. En del af forældrene har ikke kvalifikationer og kompetencer til at hjælpe og vejlede dem. Desuden har mange af de unge ikke et stærkt netværk til at formidle kontakt til hverken ordinære jobs og fritidsjob. Samtidig kan et øget samarbejde omkring Kamoon, etnisk køkken og restaurant, skabe et kontinuerligt flow af borgere, som succesfuldt gennemfører forløb i køkkenet og restauranten, som skal udmøntes i uddannelse og ordinær beskæftigelse. Derudover vil de mange gennemførte forløb skabe et godt image i området og styrke troen på udvikling for andre borgere i området. Årsagen til, at så mange beboere står udenfor arbejdsmarkedet er mange, men ofte er det bl.a. sundheden, eller manglen på samme, der står som barriere for beskæftigelse. Igennem forløbene på Lær at tackle -kurserne kan sundhed og beskæftigelse tænkes sammen, hvorved der tilrettelægges en målrettet indsats. Vi får samtidig styrket princippet om hjælp til selvhjælp, hvor borgerne inddrages under og efter kurserne. Allerede nu er Lær at tackle angst og depression opstartet i området. Desuden overvejes det at igangsætte Lær at tackle kurserne job og sygdom og kronisk sygdom. Området er det eneste sogn i Holstebro kommune, som er kategoriseret i social gruppe 5. Sundhedsomkostningerne i området er markant højere i forhold til resten af Holstebro kommune. Samtidig eksisterer der sociale forskelle, som betyder, at mennesker med lav uddannelsesgrad har betydeligt større risiko for at blive ramt af længerevarende sygdom og efterfølgende forlade arbejdsmarkedet for bestandigt. Der ligger et stort menneskeligt og økonomisk potentiale i at understøtte beboerne i en hurtig afklaring af beskæftigelsesmuligheder og styrke beboernes evne til at håndtere de problemer, der også kan opstå undervejs i processen med at vende tilbage til beskæftigelse. Dette vil ligeledes have en afsmittende effekt på muligheden for at bryde den negative sociale arv. Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: - At flere kommer i beskæftigelse og uddannelse. - Særlig indsats rettet mod ungegruppen årige. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 2

3 I perioden måles en positiv udvikling i forhold til beboere med tilknytning til arbejdsmarkedet. 100 beboere, der kommer i uddannelse/beskæftigelse i løbet af perioden. I perioden måles en stigning i antallet af beboere, der har mere end en grunduddannelse, med særlig fokus på de årige. De boligstatistiske nøgletal opgøres ved opstarten og afslutningen af helhedsplanen samt indhentes tal fra beskæftigelsesafdelingen. De boligstatistiske nøgletal opgøres ved opstarten og afslutningen af helhedsplanen samt der indhentes tal fra beskæftigelsesafdelingen. De boligstatistiske nøgletal opgøres ved opstarten og afslutningen af helhedsplanen. Andelen af elever, som vurderes til at være uddannelsesparate i 8. kl. er på samme niveau som i den øvrige kommune. Minimum 12 unge i alderen år, som får et fritidsjob og beholder det i mindst 3 mdr. Den boligsociale helhedsplan indhenter tal fra Holstebro Kommune. Den boligsociale helhedsplan noterer antallet. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: - Kamoon etnisk køkken og restaurant, afklarings/ressourceforløb, som opkvalificerer unge til uddannelse og ordinær job - Åben rådgivning med udgangspunkt i uddannelses-/beskæftigelsesmæssig retning - Lær at tackle kurser. - Brandkadetter. Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: En af udfordringerne i udsatte boligområder er den høje koncentration af beboere uden for arbejdsmarkedet, og at mange unge ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Arbejdsidentiteten skabes allerede i ungdomsårene, og en stor del af de udsatte boligområders unge oplever et hjem, hvor forældrene ikke arbejder. Nogle af indsatserne i forhold til Uddannelse og beskæftigelse sker i et tæt samarbejde med jobcenteret, produktionsskolen og uddannelsescenter Holstebro. I den kommende helhedsplan vil der være endnu mere fokus på at koordinere og målrette tilbuddene, så beboerne får de bedste forudsætninger for at varetage uddannelse eller job. Projektet vil i denne sammenhæng med deres kendskab til borgerne i området kunne bidrage til at etablere kontakt og motivere borgerne, samt tage hånd om nogle af de problemer, der ligger i vejen for at kunne varetage en uddannelse eller job. Projektet har et stort kendskab til mange af de unge i området, som er i risikogruppen for at falde fra uddannelses- og beskæftigelsesområdet. I den kommende helhedsplan ønsker vi at styrke fokus på de unge og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Her vil der være stor fokus på samarbejdet mellem indsatserne på tværs til de eksisterende tilbud, så vi kan 3

4 tilrettelægge den bedste løsning for den unge på kort og lang sigt. Igennem lær at tackle kurserne og sundhedsindsatserne i de andre indsatsområder retter vi fokus på en gruppe borgere, som er udfordrede på mange sociale, fysiske, psykiske og andre personlige områder og har meget langt til arbejdsmarkedet. I den kommende helhedsplan vil kommunen have flere målrettede tilbud til forskellige beboergrupper i området. Flere af tilbuddene afholdes i området. Projektet vil indgå i flere af aktiviteterne med medarbejderressourcer i det omfang, det bliver udvidet. Vi vil i høj grad benytte os af kendskabet til forskellige beboergrupper til at introducere til forskellige tilbud igennem kurser, foredrag og arrangementer. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet kr kr kr. Konflikthåndtering og underretning: Der udarbejdes procedure for indhold og proces med udgangspunkt i allerede eksisterende manual omkring konflikthåndtering. Der udarbejdes procedure for indhold og proces omkring underretning. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Revision af delaftaler skal godkendes af bestyrelsen. Delaftalen gælder fra: 1. januar december 2020 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: LÆR AT TACKLE Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Der tilbydes LÆR AT TACKLE-kurser, hvilket skal gøre beboerne i stand til at blive gode 4

5 selvhjælpere i forbindelse med f.eks. angst og depression. I kursets forløb udarbejdes der ugentlige handleplaner og et langsigtet mål. Deltagerne bliver undervist i brug af forskellige værktøjer og metoder, såsom problemløsning, beslutningshjælperen, kommunikation, håndtering af vanskelige følelser og brydning af symptomcirklen. Deltagerne skal føle sig mere parate til en selvstændig håndtering af deres hverdag, samt få evnen til at klare et arbejds- og familieliv på trods af sygdom. Hvert forløb varer 7-8 uger, derudover er der en opstartsfase på 6 uger og en udfasning på ca. 2 uger. Deltagerne bliver efter et afsluttet kursus opfordret til at danne netværksgrupper for at vedligeholde den opnåede tilstand og for at udveksle erfaringer og tilbyde hjælp til hinanden. Her er Sundhedscentret og Projektet i tæt dialog om, hvordan vi kan styrke og udvikle netværksgrupper til at fortsætte den positive udvikling blandt deltagerne på kurserne. Derudover har deltagerne mulighed for at blive uddannet til LÆR AT TACKLE instruktør ved Komiteen for Sundhedsoplysning for selv at lede et kursus efterfølgende sammen med en erfaren instruktør. LÆR AT TACKLE-kurserne er baseret på ligemandsprincippet, idet instruktørerne fortrinsvis selv er patienter eller pårørende, som underviser på frivillig basis. Ligemandsprincippet giver beboerne både kompetenceudvikling og et øget selvværd. Kurserne afholdes både i Trivselshuset og i Sundhedscentret. Det har vist sig at have en god effekt at afholde kurserne i Trivselshuset, da det ligger tæt på eget hjem, kendskab til Trivselshuset giver tryghed og at de efterfølgende netværksgrupper videreføres i Trivselshuset. Endelig har det en god virkning at både instruktør og projektet kan understøtte netværksgruppen. Rapport fra Sundhedsstyrelsen vurderer, at LÆR AT TACKLE-kurser angst og depression har en statistisk signifikant positiv effekt på flere parametre såsom kursistens symptomhåndtering og funktionsevne. Formål: - Deltagerne får værktøj til at håndtere angst og depression. - Flere beboere kommer i job og uddannelse eller oplever en positiv progression mod arbejde eller uddannelse. Målgruppe(r): - Beboere, der er udfordrede af en eller flere fysiske og psykiske lidelser. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Der afholdes 2 LÆR AT TACKLE forløb pr. år Datakilde: Antal forløb og deltagere registreres i logbogen af projektmedarbejderen. 5

6 På hvert LÆR AT TACKLE forløb deltager mindst 50 % fra boligområdet. Mindst halvdelen af deltagerne oplever et udbytte af kurset og kommer tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse. Antal forløb og deltagere registreres i logbogen af projektmedarbejderen. Ved afholdelse af LÆR AT TACKLE-kurser forpligter man sig til at anvende et evalueringsskema fra Komiteen for Sundhedsoplysning. Herfra kan der trækkes relevante data til evaluering. Organisering, ansvar og rollefordeling: Center for sundhed, Holstebro kommune er ansvarlige for afholdelse af kurset. Bestyrelsen i projektet og Sundhedscenteret forhandler en ny aftale omkring LÆR AT TACKLE -kurser i 2017 om fremtidigt samarbejde (herunder betaling af licens og abonnementsordning). Projektets medarbejdere er sammen med sundhedscentret medansvarlige for at kontakte og uddanne instruktører til LÆR AT TACKLE. Projektet laver brobygning til beboere bl.a. igennem kontakten til den sociale vicevært og til de netværksgrupper, som holder til i Trivselshuset. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Brandkadetter Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Som brandkadet tilknyttes der en brandmand, som under kyndig vejledning træner ham i blandt andet førstehjælp og brandslukning. Gennem aktiviteten oplæres de unge i brandmandsfærdigheder, får opbygget positive relationer til brandvæsenet og opnår en dybere forståelse for brandvæsenet som institution og autoritet. Ydermere får de unge indsigt i, hvilke vitale samfundsopgaver brandvæsenet løser, ligesom projektet er med til at gøre de deltagende unge til positive rollemodeller for andre unge i boligområdet. Samtidig oplæres de i et fag, hvor nogle af de centrale nøgleord er sammenhold, at kunne forstå og udføre præcise ordrer og have en positiv adfærd. I Holstebro har brandkadetordningen fungeret i et par år, men der et ønske om, at vi i et samarbejde kan få et øget fokus på de unge fra byens udsatte boligområde. Nordvestjyllands brandvæsen og SSP har allerede organiseret et godt samarbejde og sammen med projektet klar til at løse opgaven med at få flere fra boligområdet til at 6

7 deltage. Formål: - At give den unge ansvar og forpligtelser. - At skabe kendskab og viden til Brandkadetordningen til unge og deres forældre i boligområdet. - At holde omfanget af hærværk nede på et lavt niveau. - At gøre den unge fortrolig og bekendt med den person, der er bag uniformen, gennem den vejledning og uddannelse den unge modtager fra den brandmand, som er hans eller hendes rollemodel. Målgruppe(r): - Brandkadetprojekternes målgruppe skal ikke betragtes som en hård kerne af unge, der er involveret i kriminalitet, men derimod en gruppe af unge, der eksempelvis viser tegn på skoletræthed, har lavt selvværd, mangler en fritidsaktivitet, er i risikozonen for at træde i storebrødres kriminelle fodspor, eller unge, der mangler en voksenkontakt. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Der afholdes 2 brandkadet kurser om året med mindst 25 % af deltagerne fra boligområdet. Der sker en positiv udvikling i den unges skoleforløb. Alle unge, der gennemfører brandkadetuddannelsen, forbedrer deres standpunkt i et eller flere fag. Datakilde: Projektmedarbejderne noterer hvor mange unge, der har deltaget. Projektmedarbejderen indhenter materiale fra skolen. Organisering, ansvar og rollefordeling: SSP, Holstebro kommune har ansvaret for planlægning og gennemførelsen af kurserne. Igennem bl.a. skoler, trekantsnetværket, forældredialog og kontakt til sårbare familier, har vi mulighed for at informere om tilbuddet til de unge og deres familier. Projektmedarbejderen deltager i kurserne og kan støtte og vejlede den unge og familien. 7

8 Herunder opfølgning og samarbejde med aktører omkring familien. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Fremskudt kommunal- og produktionsskole beskæftigelsesindsats Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Fremskudte kommunale beskæftigelsesindsatser er karakteriseret ved, at produktionsskolens medarbejdere rykker ud i boligområdet og samarbejder med den lokale helhedsplan og andre aktører i nærområdet. Tanken bag den fremskudte beskæftigelsesindsats er at møde borgerne i deres nærmiljø og at skabe et tilbud, som er lettilgængeligt og med en mere direkte kontakt til borgerne. De boligsociale medarbejdere kan spille en vigtig rolle som brobyggere mellem borgerne og medarbejderne i den fremskudte beskæftigelsesindsats. Vi ønsker især at øge fokus på de unge i området, som har svært ved at få en uddannelse eller arbejde, da de i forvejen kæmper med personlige udfordringer som økonomi, bolig, netværk og struktur i hverdagen. Et tæt samarbejde omkring Kamoon etnisk køkken og restaurant giver mulighed for at lave et tilrettelagt forløb for beboerne, hvor der også tages hånd om personlige og sociale udfordringer, som kan mindske chancen for at få et job eller uddannelse. Der er indgået en partnerskabsaftale, påbegyndt d og afsluttet , mellem det tidligere Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter, Holstebro kommune og de 3 boligselskaber, hvor der i samarbejde med Produktionsskolen er oprettet et etnisk køkken og restaurant inde i selve boligområdet. Produktionsskolen og Holstebro Kommune fortsætter samarbejdet omkring Kamoon. Her er der elever og lærlinge, som dagligt står i køkkenet sammen med 2 undervisere. Derudover har borgere med anden etnisk herkomst desuden mulighed for at komme i virksomhedspraktik. Udover madlavning er der undervisningstilbud, således at de kan gøres mere uddannelsesparate eller klar til praktik job i eksterne virksomheder i forbindelse med forløbet samt have fokus på personlige udfordringer som familie, økonomi og bolig. Omkring borgere af anden etnisk herkomst vil der være øget fokus på at styrke danske sprogkundskaber, sundhed og netværk. Formål: - Formålet er, at flere unge beboere mellem år kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Målgruppe(r): 8

9 - Unge mellem år, som er udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Der opstartes mindst 12 unge i alderen år i et forløb i Kamoon pr. år. Der opstartes mindst 4 borgere i virksomhedspraktik pr. år. Datakilde: Projektmedarbejderen registrerer i logbogen antallet af beboere. Projektmedarbejderen registrerer i logbogen antallet af beboere. Mindst 75 % påbegynder en uddannelse eller job efter et forløb i Kamoon. Projektmedarbejderen registrerer i logbogen, hvor mange beboere, der kommer i uddannelse eller job efter endt forløb og 1 år efter afslutning. Organisering, ansvar og rollefordeling: Projektet støtter op omkring beboernes personlige og sociale udfordringer. Derudover skabes relationer mellem beboerne og den fremskudte beskæftigelsesindsats igennem aktiviteter, foredrag, kurser og information. Produktionsskolen bidrager med gennemførelsen af tilrettelagt undervisning/uddannelsesforløb, sprogundervisning og samtaler omkring forløbene i Kamoon. UU bidrager til at skabe kontakt til gruppen af egnede unge til Kamoon fra området. Holstebro stiller medarbejder til rådighed omkring elever, lærlinge og praktikforløb i Kamoon. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Åben rådgivning med udgangspunkt i uddannelse/beskæftigelsesmæssig retning Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): 9

10 Fremskudte kommunale beskæftigelsesindsatser er karakteriseret ved, at jobcentrets medarbejdere rykker ud i boligområdet og samarbejder med den lokale helhedsplan og andre aktører i nærområdet. Tanken bag den fremskudte beskæftigelsesindsats er at møde borgerne i deres nærmiljø og at skabe et tilbud, som er lettilgængeligt og med en mere direkte kontakt til borgerne. De boligsociale medarbejdere kan spille en vigtig rolle som brobyggere mellem borgerne og medarbejderne i den fremskudte beskæftigelsesindsats. Vi ønsker især at øge fokus på de unge i området, som har svært ved at få en uddannelse eller arbejde, da de i forvejen kæmper med personlige udfordringer som økonomi, bolig, netværk og struktur i hverdagen. Der er allerede etableret fremskudt beskæftigelsesindsats i form af åben rådgivning i Trivselshuset, hvor beboere kan få råd og vejledning omkring uddannelse og job. I samarbejde med Kommunen ønsker vi at skabe et tilbud, som er lettilgængeligt i området, og som giver de unge en mere direkte kontakt til både det kommunale system og den boligsociale medarbejder. Endelig har Dansk Flygtningehjælp og Integrationsforeningen Sammen etableret 2 lektiecaféer, som er bemandet af ca. 40 frivillige, som tilbyder hjælp til både børn og voksne. De medvirker til at understøtte lektiehjælp til beboere, som er i sprogskole, studieforløb praktikforløb/arbejde samt og børn og unge, som er i gang med skoleuddannelse. Både den åbne rådgivning og de 2 lektiecaféer kan få stor gavn af at kende og bruge hinandens indsatser, hvilket projektet kan bidrage til. Formål: - Formålet er, at flere beboere kommer i uddannelse eller beskæftigelse. - Formålet er, at flere beboere får styrket deres faglige niveau til at tage en uddannelse eller et arbejde. Målgruppe(r): - Alle beboere udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. - Unge mellem år, som har svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Mindst 20 unikke børn i alderen år gennemfører et forløb i lektiecaféen i min. 1 måned pr. år. Mindst 20 unikke voksne gennemfører et Datakilde: Frivillige og projektet noterer antallet af unge i lektiecaféen. Frivillige og projektet noterer antallet af 10

11 forløb i lektiecaféen i min. 1 måned pr. år. Mindst 20 unikke beboere mellem år kommer i åben rådgivning pr. år. voksne i lektiecaféen. Jobcenteret noterer i logbogen antallet af beboere. Organisering, ansvar og rollefordeling: Projektet brobygger til den åbne rådgivning samt deltager i samarbejde med kommunen om den åbne rådgivning. Projektet støtter op omkring lektiecaféerne og de omkring 40 frivillige. Holstebro Kommune stiller medarbejder til rådighed ifm. Åben rådgivning. 11