BYANALYSE 2009: TEMA. Sammenfattende rapport BO OG LEVE. Byanalyse Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på

Transkript

1 BYANALYSE 2009 Sammenfattende rapport TEMA BO OG LEVE Byanalyse 2009 Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på Regional UdviklingsPlan Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t 1

2 FORORD INDHOLD At tiltrække og fastholde de mennesker, som vi har brug for, for at vi kan leve Det gode liv, også i fremtiden, er en fælles og vigtig sag for region og kommuner. Bosætning fylder da også meget i såvel de fleste kommuners planstrategier som i den regionale udviklingsplan. AT BO I REGION SYDDANMARK/side 3 Byernes bosætningskvaliteter i et regionalt perspektiv De større byer og deres bosætningskvaliteter spiller en særlig rolle som ramme for en meget stor del af samfundets aktiviteter. Vores større byer er så at sige rygraden i både regionen og i de kommuner, byerne ligger i. Det, at byerne både enkeltvis og tilsammen kan byde på attraktive muligheder for nuværende og kommende borgere og til stadighed gøre deres tilbud endnu bedre end de allerede er, er derfor i alles interesse. Med Byanalyse 2009 er tilvejebragt et omfattende materiale, som kan understøtte både de kommunale planstrategier og den regionale udviklingsplans vision om Det gode liv. Vi er her nået 360 grader rundt om byerne som vare og har set på forskellige kendetegn ved kunderne de nuværende og kommende borgere. Byerne er ikke kun dét, der ligger inden for bygrænsen. Byerne er også centre for større eller mindre oplande, og for dem er byen og dens tilbud af stor betydning for bosætningsmulighederne, så byanalysen har også relevans i et bredere perspektiv. Jeg håber, at byanalysen vil blive brugt som et stærkt vidensredskab i arbejdet med de kommunale planstrategier, og i øvrigt når bosætning i de større byer og deres oplande er på dagsordenen. VAREANALYSER/side 6 Byliv, service og kultur Job og uddannelse Byernes omgivelser Byprofil, image og brands KUNDEANALYSER/side 16 Demografi og flyttemønster Bybrug Livsstile Regionen ifølge livsstilsekspert BYERNE/SIDE 24 Læsevejledning Gennemgang af de 29 byer Skematisk overblik God læselyst. METODER/SIDE 58 KOLOFON Udgivelse Region Syddanmark Damhaven Vejle Konsulent Rapporten er udarbejdet af COWI i samarbejde med Region Syddanmark, Regional Udvikling / Strategi & Analyse ISBN Oplag Redaktion: Regional Udvikling / Strategi & analyse April Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

3 AT BO I REGION SYDDANMARK BYERNES BOSÆTNINGSKVALITETER I ET REGIONALT PERSPEKTIV De større byer og deres bosætningskvaliteter spiller en særlig rolle som ramme for en meget stor del af samfundets aktiviteter. De større byer over indbyggere er så at sige rygraden både i regionen og i de kommuner byerne ligger i. Region Syddanmark har gennemført Byanalyse 2009 med det formål, at tegne et øjebliksbillede af regionens 29 største byer, deres kvaliteter og deres kunder. Byerne repræsenterer 18 af regionens 22 kommuner, og for at få en bredere geografisk dækning er i analysen yderligere medtaget enkelte byer som repræsentanter for de kommuner, der ikke har byer med over indbyggere. Kun en enkelt kommune er ikke repræsenteret, nemlig Fanø. Grunden hertil er, at kommunens største by, Nordby, med sin særlige beliggenhed meget tæt ved Esbjerg og med sin helt specielle omgivende natur og karakter i øvrigt, afviger ganske betydeligt fra de øvrige byer og ikke på meningsfyldt måde passer ind i analysekonceptet. Nordby er helt sig selv og kan på mange måder betragtes som en funktionel del af Esbjerg by en ganske særlig attraktiv forstad, på samme måde som Vindeby på Tåsinge fungerer i forhold til Svendborg. Analysen medtager endeligt i et vist omfang Flensborg. Samlet set omfatter analysen derfor alt i alt 30 byer. Byanalyse 2009 for Region Syddanmark er ét blandt flere initiativer, som skal løfte visionen i den Regionale BYANALYSE 2009 I UDDRAG Der er særlig stor tilfredshed med at bo i Varde, Sønderborg, Middelfart, Kerteminde og Nyborg Flyttemønstrene for de forskellige byer udviser store strukturelle forskelle Odense, Kolding, Billund og Esbjerg kender alle Måden de enkelte byer bruges på er meget forskellig Munkebo, Varde og Aabenraa har de mest attraktive boligområder Der er tydelige forskelle på borgernes livsstil i de undersøgte byer Fra Haderslev kan man nå lige så mange arbejdspladser inden for en times kørsel som man kan fra Odense Udviklingsplan om temaet Bo og leve og fastholde fokus på den overordnede vision om Det gode liv. Region Syddanmark ønsker med analysen at give kommuner og andre aktører et inspirerende grundlag for planstrategier og andre initiativer og politikker med relation til byer og bosætning. Byanalyse 2009 er således tænkt som et redskab, der kan medvirke til at fremme bosætningskvaliteterne for regionens byer hver for sig og tilsammen, og dermed styrke de samlede rammebetingelser for udviklingen i Region Syddanmark mere bredt. Varde. Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 3

4 AT BO I REGION SYDDANMARK BYERNES BOSÆTNINGSKVALITETER I ET REGIONALT PERSPEKTIV Men hvordan har de syddanske byer det? Byanalysen viser, at de har det godt, men at der er ganske store forskelle i kvaliteter og potentialer og det samme er tilfældet for borgernes præferencer. Selv om en by almindeligvis skal være for alle, appellerer byerne med deres særegne kvaliteter, beliggenhed og tilbud til forskellige typer mennesker. Ydermere ændres vores præferencer og krav til byerne sig efter vores alder, jobsituation, familieliv og interesser. Byernes samarbejder om en række funktioner, men konkurrerer samtidig på deres særligt identitetsskabende styrker og potentialer. Regionen håber med Byanalyse 2009 at bidrage til, at regionens største byer bliver mere bevidste om deres egen rolle, og udnytter og udvikler deres potentialer på en måde, som skaber synergi og dynamik i regionen. Byanalysen kan medvirke til at regionens borgere får endnu mere attraktive og forskelligartede byer og boformer at vælge imellem. Spørger man byernes borgere er stort set alle glade for at bo, hvor de gør - de har fundet et godt match imellem byens profil og deres egen livsstil. Med byanalysen er det forsøgt at sætte tal ord på den enkelte by, for at tydeliggøre de enkelte byers kvaliteter og potentialer. Analysen kan bruges til at udvikle den enkelte bys profil og til at udvikle samarbejdsrelationer imellem byerne. Det er en god ide at være bevidst om sine kvaliteter og sine kunder, men også at stille sig selv spørgsmålet, om der er grund til at forsøge at ændre på byens kvaliteter eller at målrette sig nye kundegrupper. Nogle steder er det boligudbuddet og rimelige priser der trækker, andre steder er det naturen, vandet og det grønne eller arbejdet, der har haft særlig betydning for valg af by. Spørger man folk udefra er byernes image og kendthed vidt forskellige. Nogle er byer er stærkt profilerede på få områder, mens andre har en bred palette af kvaliteter, der er knap så synlige. Bosætning fylder meget i såvel de fleste kommuners planstrategier som i den regionale udviklingsplan. Gode bosætningskvaliteter kan være med til at sikre tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft, og dermed danne fundamentet for en velfungerende region. I afdækningen af byernes profiler og kunder har vi også kunnet se nogle generelle mønstre og udfordringer, som byerne i fællesskab kan være med til at tage op. VURDÉR HVAD DER MED FORDEL KAN ÆNDRES! Nedprioriter Kan dele byens standardsortiment nedprioriteres? Fjern Kan vi undvære dele af standardbyens varesortiment? NY STRATEGI Skab Kan vi skabe nye måder at bo på eller andet, der giver ekstra værdi byens kundegrupper? Opprioriter Er der dele af byens standardsortiment, som med fordel kan opprioriteres? 4 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

5 Først og fremmest sker den befolkningsmæssige vækst typisk i områder, hvor der er god adgang til arbejdspladser. Selv om der findes en række uddannelsestilbud i regionens byer, er uddannelsesniveauet lavere i Syddanmark end i landet som helhed. Det smitter af på erhvervslivet, og betyder, at det kan være vanskeligt at finde et job i regionen, hvis man er højtuddannet. Odense. Dernæst er de unge en udfordring, idet de unge er meget mobile og har en tendens til at flytte over regionsgrænsen. Det giver de store uddannelsesbyer i regionen en særlig rolle som afføder et brandingsbehov på nationalt og internationalt plan. I et regionalt perspektiv er det afgørende at have varer på hylderne som samlet set tilfredsstiller flest mulige borgere, som derved vælger at blive i regionen. I denne rapport gennemgås de vigtigste resultater fra byanalysen. De bagvedliggende delrapporter og andet baggrundsmateriale kan downloades fra Region Syddanmarks hjemmeside: byanalyse Kerteminde. Kilder til udvikling af ny strategi 1. Lær af de strategisk vigtige byer og regioner! Toscana, Barcelona, Rio, Freiburg, Århus, Skagen mv. 2. Lær af andre sektorer og overfør det på byen! Naturen, storcenter, markedsplads, logistik mv. 3. Tænk kæden af købere og brugere ind i løsninger! Forbruger, butik, mægler, udvikler, grundejer mv. 4. Hvad sker der før, under og efter brug af byens tilbud? Pakkeservice på julemarked, parkeringsløsninger mv. 5. Byens emotionelle eller funktionelle appel! Tordenskjoldsdage og kendisser i Frederikshavn 6. Hold øje med tidens trends! Forbrug, klima, mad, internet, mobilteknologi mv. 7. Find en ny bane at konkurrere på! Målgrupper, differentiering, nye typer af tilbud, målrettet markedsføring, nicher mv. Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 5

6 Byanalyse 2009 Delrapport: Byliv, service og kultur Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse VAREANALYSER BYLIV, SERVICE OG KULTUR Forbrugertendenser og forbrugsmønstre forventes at ændre sig radikalt i de kommende år. Det situationsbestemte, impulsive forbrug vil øges, og kravene til byen som ramme for en totaloplevelse vil få stigende betydning. Det stiller krav til byliv, service og kultur. Byens samlede tilbud og de fysiske og funktionelle rammer skal give værdi for brugeren. Kulturhuset i Haderslev. Det er samtidig et faktum, at alene inden for de næste 20 år, vil antallet af seniorer over 60 år stige væsentlig og antallet af borgere i børnefamilie alderen falde (de årige). Det giver nye muligheder, men stiller også nye krav til byernes tilbud. Byerne konkurrerer internt om at tilbyde en række funktioner, som understøtter det gode liv for både deres egne og andre byers borgere. Byliv, service og kultur er områder, hvor der er rig mulighed for at skabe sig en særlig profil, og hvor flere temaer er uafhængige af bystørrelsen. Byerne kan vælge at have hele paletten af tilbud, eller fokusere mere skarpt på et eller flere temaer, som de kan profilere sig inden for. Generelt er de store byer bredt orienterede og har regional betydning, mens de mindre byer er mere lokalt orienterede måske suppleret med en Byernes samlede udbud af service- og kulturfunktioner. MØNSTERBRYDER: KULTURMASKINE I ODENSE Odense Kommune vedtog i 2004 en ambitiøs kulturstrategi, der skal opfylde visionen om at gøre Odense til Danmarks Kreative By. Et af de mange resultater heraf er Kulturmaskinen, som omfatter fi re kreative værksteder, Internationalt Hus, Studenterhus, musikscener og meget andet. I løbet af det første år har ca gæs ter besøgt Kulturmaskinen, der understøtter således de funktioner, der allerede fi ndes i området i form af kulturinstitutioner, cafeer, kollegier mv. Jesper Lundstrøm, Odense Kommune Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Esbjerg Bramming Vejen Kolding Middelfart Munkebo Kerteminde Ribe Assens Odense Nyborg Haderslev Ringe Vojens Rødekro Svendborg Nordborg Faaborg Mange (39-55) Middel (26-35) Tønder Aabenraa Sønderborg Rudkøbing Få (13-23) Flensborg Marstal 6 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

7 OPLEVELSER I KERTEMINDE Analysen viser, at Kerteminde bl.a. er mønsterbryder i forhold til oplevelser og spisesteder. Vi har talt med turistbureauet om årsagen. Vi er enige om, at en af grundene er, at folk er meget engagerede i Kerteminde, og det er noget,vi hele tiden forsøger at styrke med spændende samarbejder. Bl.a. er vi sammen med museerne, mange af de lokale foreninger og turistkontoret i gang med at udarbejde en arkitekturpolitik tilsat oplevelser. I kommuneplanen har vi aktivt med oplevelsesture beskrevet arkitekturen rundt i kommunen. Hanne Raunsmed Andersen, Kerteminde Kommune DE BYER, DER HAR MERE END HALVDELEN AF DE 27 UDVALGTE, SÆRLIGT BYLIVSSKABENDE FUNKTIONER, ER: Odense - 24 Flensborg - 23 Fredericia og Esbjerg - 20 Varde og Vejle - 19 Svendborg - 17 Haderslev og Kolding - 16 Nyborg - 14 særlig styrke inden for et særligt område. I byanalysen er tilstedeværelsen af 62 udvalgte serviceog kulturtilbud undersøgt inden for otte temaer: 1) Shopping, 2) Mad, 3) Kulturfaciliteter og kreative institutioner, 4) Oplevelsessteder, 5) Motion og Sundhed, 6) Sygehus og behandling, 7) Uddannelse, 8) Større arrangementer. Størrelsen af de 30 undersøgte byer er meget forskellig, hvilket selvsagt har betydning for antallet af funktioner i den enkelte by. 17 byer har under indbyggere, mens fem byer har over indbyggere. Byernes udbud af service og kulturtilbud hænger især sammen med bystørrelsen og nærheden til større byer. I forhold til antallet af funktioner inden for de enkelte otte kategorier er der blandt de mindre og mellemstore byer Med Varde som den mindste by er det kun de store byer, der har et tilstrækkeligt bredt udvalg af funktioner til kunne understøtte et varieret byliv. flere, der sprænger listen og har forholdsmæssigt mange tilbud inden for ét eller flere temaer. Byer, som bryder mønstret, kan rumme særlige potentialer, som den regionale udvikling kan understøtte. Kombinationen af styrkepositioner inden for flere temaer kan være det, der giver en by sin særlige profil. Byer med mange tilbud i forhold til indbyggertallet ligger ofte langt fra store byer med plads til at udvikle egne tilbud med et stort opland. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYLIV, SERVICE OG KULTUR Byer med særligt mange tilbud inden for et område set i forhold til bystørrelsen. Billund Varde Bogense Kerteminde Shopping Mad Kultur og kreativt miljø Assens Ringe Oplevelsessteder Motion og sundhed Aabenraa Nordborg Faaborg Sygehuse og behandling Uddannelse Større arrangementer Marstal Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 7

8 e 2009 Byanalys der smulighe annelse - og udd rt: Job Delrappo STÆRKT ERHVERVSLIV I VEJEN VAREANALYSER Vejen er hjemsted for en række større erhvervsvirksomheder, som udtrykker den iværksætter-mentalitet, som har præget byen, siden jernbanen kom til Vejen i Hæderskronede virksomheder som Alfa Margarine og Phønix er etableret her, og har været med til at give Vejen en historisk status som et attraktivt erhvervsområde. Nye og etablerede virksomheder kan søge rådgivning i UdviklingsCentret for Erhverv og Turisme, ligesom iværksættere lærer at etablere egen virksomhed i Innovationshuset. Dette arbejde og den politiske prioritering har givet Vejen Kommune en topplacering blandt de 98 kommuner i den seneste rapport fra Ernest & Young vedrørende Erhvervsmæssige rammebetingelser! JOB- OG UDDANNELSE kultur ice og Byliv, serv Livsstile er omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi er uddannel Job- og fi og flyttemønst Demogra Bybrug tes analyse Den kend Langt hen ad vejen ligger de fleste arbejdspladser i de største byer med Odense i front, men det er samtidig kendetegnende, at de byer, som har flest arbejdspladser pr. indbygger, alle er mindre og mellemstore byer. Der er dog flere parametre end blot bystørrelsen, som er afgørende for, hvor mange arbejdspladser en by kan tilbyde, og her spiller arbejdsmarkedsoplandet ind. Jakob Østergaard, Vejen Kommune BYERNE KAN GROFT SAGT FORFØLGE TRE STRATEGIER FOR AT BLIVE ATTRAKTIVE BOSÆTNINGSBYER FOR FOLK I ARBEJDE: Den geografiske beliggenhed betyder, at nogle byer er afskåret fra at have adgang til arbejdsmarkedsoplande i alle retninger - f.eks. hvis de er beliggende nær havet - mens andre ligger langs de store transportkorridorer, og derfor kan nå et større område inden for en given tidsramme. En bys størrelse er langt fra afgørende for, hvor mange arbejdepladser, man kan nå inden for 1/2 og 1 times pendling. Alene inden for en halv times kan man eksempelvis med base i Middelfart eller Ringe nå dobbelt så mange arbejdspladser, som man kan fra regionens næststørste by Esbjerg. Der tegner sig desuden et billede af en række arbejdsmarkedsoplande inden for regionen, hvoraf et eller flere kan nås fra hovedparten af byerne inden for en times kørsel. Byen har selv mange arbejdspladser (>1 pr. erhvervsaktiv indbygger). Det har Nordborg, Billund, Vejen, Tønder, Ringe, samt Munkebo, så længe Lindøværftet er i drift. For de små byer kan det betyde, at enkelte arbejdspladser er så store, at de alene skaber et opland til byen. Byen har få arbejdspladser selv, men adgang til mange inden for 1 times pendling. Det har især Bogense og Haderslev. Byen er næsten selvforsynende med arbejdspladser, men ligger samtidig i et stærkt område, der giver mange valgmuligheder. Det gælder f.eks. for Trekantområdets centerbyer, men også for en by som Vejen. Byernes arbejdspladsprofil. Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Esbjerg Vejen Kolding Bramming Middelfart Munkebo * Kerteminde Odense Under 1 arbejdsplads i byen pr årige indbygger Over 1 arbejdsplads i byen pr årige indbygger Nyborg Ribe Assens Haderslev Ringe Vojens Rødekro Tilgængelige arbejdspladser inden for 1 times bilkørsel Nordborg Svendborg Faaborg Aabenraa Mange ( ) Tønder Marstal Få ( ) *: For Munkebo er antallet af arbejdspladser pr erhvervsaktiv indbygger vist excl. Lindøværftet. Byer uden en lille cirkel ligger lige omkring 1,0 arbejdspladser pr årig. 8 Byanalyse Rudkøbing Sønderborg Middel ( ) 2009: Sammenfattende rappor t

9 Omfanget af arbejdspladser, der kan nåes med kollektiv transport, er generelt betydelig mindre end i bil. Folk uden adgang til bil har markant dårligere adgang til arbejdspladserne i regionen, end folk med bil. Undersøgelsen viser, at tog og bus kun når ud til en tredjedel af de arbejdspladser, der kan nåes i bil på under 1 time. Uddannelsestilbud Adgang til uddannelse er en vigtig faktor - både i forhold til at tiltrække og fastholde de unge i regionen, og dermed forhindre, at mange flytter væk i års alderen, men også for at sikre et uddannelsesniveau, der matcher erhvervslivets stigende efterspørgsel efter veluddannede. Udfordringen skal ses i et større perspektiv, hvor tiltrækning eller fastholdelse af de unge også giver mulighed for at fastholde disse personer senere i deres livsforløb. Det er særligt interessant i lyset af den store andel af unge, der flytter til andre byer, hvor særligt København og i mindre grad Århus er de store attraktorer. Derudover kan tilstedeværelsen af unge også medvirke til at give mere liv i byen. Uddannelsestilbuddene fordeler sig i sagens natur ujævnt over regionen, og er mest fremtrædende i de større byer. Især de lange videregående uddannelser findes kun få steder, nemlig i Odense, Kolding, Esbjerg og Sønderborg, som også er de eneste byer med alle fire uddannelsestilbud. I Billund, Vojens, Rødekro, Nordborg, Rudkøbing, Bogense, Munkebo og Kerteminde er der ingen uddannelsestilbud. Vojens er den største by i regionen uden uddannelsestilbud. Byernes uddannelsesprofil. Borgerne i Region Syddanmark pendler i gennemsnit 19 km til arbejde og øges med uddannelsesniveau. 27 % pendler på tværs af kommunegrænser. Gennemsnitligt får byerne adgang til tre gange så mange arbejdspladser, når køretiden i bil øges fra 1/2 til 1 hel time, men der er store regionale forskelle. MIDDELFART - GRØN VÆKST Vores historie er om den grønne vækstkommune Middelfartmodellen for energibesparelser er nu udnævnt som EU projekt Best practice. Middelfart-modellen er et af mange konkrete projekter, som afspejler, at Middelfart Byråd bevidst satser på grøn vækst med visionsstrategien Middelfart den grønne vækstkommune. Middelfart adskiller sig fra mange andre byer ved at have adgang til over arbejdspladser inden for en halv time - i bil. Jørgen Knudsen, Middelfart Kommune Bredden af udbuddet Ses der nærmere på bredden af uddannelsesudbuddet viser der sig et mere nuanceret billede. Ni byer tilbyder hele paletten af ungdomsuddannelser, og her skiller Grindsted sig ud. Byen er kun regionens 13. største, men den har alligevel alle fem uddannelsesretninger inden for ungdomsuddannelser. Otte byer tilbyder slet ikke ungdomsuddannelser. Hvad angår korte videregående uddannelser, er det værd at bemærke, at Vejle er alene om at tilbyde alle fire uddannelsesretninger. Kun seks byer tilbyder korte, videregående uddannelser, og set i lyset af, at det er byanalysens mindste by, er det overraskende, at Marstal er at finde blandt de seks. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, JOB- OG UDDANNELSESMULIGHEDER Grindsted Billund Vejle 3 Varde Esbjerg 1 5 Fredericia Bramming Middelfart Munkebo 3 Kolding Vejen Bogense Ribe Odense 3 2 Faaborg Rødekro 4 Tønder Mellemlange videregående uddannelsestilbud (5 retninger) Korte videregående uddannelsestilbud (4 retninger) Ungdoms- eller erhvervsuddannelser (5 retninger) Nyborg Assens Haderslev Vojens Lange videregående uddannelsestilbud (5 retninger) Kerteminde 4 Ringe 2 15 Svendborg Nordborg Aabenraa Rudkøbing Sønderborg Byanalyse : Marstal Sammenfattende rappor t 9

10 Byanalyse 2009 Delrapport: Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse VAREANALYSER BYMILJØ AABENRAA - STÆRK PÅ BYMILJØ Aabenraa Kommune har igennem en del år arbejdet for udmøntning af kommunens arkitekturpolitik. Byens centrale handelsgader og byrum er renoveret med ny belægning, inventar og udsmykning, og et pænt gulvtæppe på gågaden har motiveret til forskønnelse af facader. Æstetiske kvaliteter og gode rammer for bylivet er et væsentligt konkurrenceparameter for byerne i dag. I bymiljøanalysen er byernes bymiljøkvaliteter vurderet ud fra en række parametre. Overordnet set giver undersøgelsen et indtryk af, at størsteparten af regionens byer har det godt, hvad angår visuel kvalitet og arkitektonisk fremtræden. Hele 16 byer har en gennemsnitlig score på mellem 4 og 5 på en skala fra 1-5. Købstæderne har et forspring Overordnet set giver undersøgelsen et indtryk af, at størsteparten af regionens byer har det godt, hvad angår visuel kvalitet og arkitektonisk fremtræden. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at de store og mellemstore byer med en historisk baggrund som købstæder fra middelalderen, fremstår med klart højere vurderinger på de tre første undersøgelsesemner, By og land, Bymidten og Kulturmiljøer end de yngre byer, der blev anlagt som stationsbyer i sidste halvdel af 1800-årene. Resultatet er ikke specielt bemærkelsesværdigt, idet købstæderne p.g.a. deres alder som regel indeholder en række kulturbaserede kvaliteter og anlæg, som f.eks. ældre rådhuse, torve og pladser, sluttede byrums- og gadeforløb samt monumenter af forskellig art såsom forsvarsanlæg, slotte eller mindesmærker. Endelig giver en placering ved kysten og vandet de gamle købstæder en række landskabelige fordele og herligheder, som ikke gør sig gældende for stationsbyerne, idet de næsten uden undtagelse er beliggende inde i landet. De er ofte beliggende i et udramatisk og fladt landskab, anlagt i forbindelse med etableringen af Desuden bidrager Kommunen til forskønnelse af bevaringsværdige bygninger, da den via et Bygningsforbedringsudvalg og sammen med Aabenraa Byhistoriske Forenings Bevaringsfond yder støtte til udvendig ombygnings- og istandsættelsesarbejder. Endvidere støtter kommunen et Billedkunstråd, som arbejder med udsmykning af byens rum. Samlet set er der tale om et langt fælles træk, hvor der fra fl ere sider arbejdes for at give bymidten en højere arkitektonisk kvalitet! Lene Nebel, Aabenraa Kommune jernbanenettet og indenrigskoloniseringen efter tabet af Sønderjylland i De højst vurderede byer fordeler sig - samlet set - på Faaborg, Varde, Tønder, Svendborg, Sønderborg, Aabenraa, Middelfart, Kerteminde, Odense, Marstal og Flensborg. Der er i alle tilfælde tale om byer, der opfylder ovenstående kriterier, men som også har meget forskellig størrelse. Selv om f.eks. Varde og Tønder ikke ligger ved kysten spiller vandet i form af de brede åløb - Varde Å og Vidå, alligevel en afgørende rolle for byernes form og geografi. De lavest vurderede byer er tilsvarende i overensstemmelse med de anførte kriterier for stationsbyer. Det drejer sig om Rødekro, Grindsted, Vojens, Bramming, Vejen, Ringe og Billund, som alle har under indbyggere. Det er karakteristisk, at flere af de store byer, måske lidt overraskende, kun placerer sig i midtergruppen. Det drejer sig f.eks. om Nyborg, Fredericia, Vejle, Kolding og Esbjerg. Årsagerne hertil kan på mange måder tilskrives Cafeliv på torvet i Faaborg. Det omdannede havneareal i Middelfart med plads til café, kulturhus og ophold. 10 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

11 BYER, DER ER I GANG MED ELLER HAR POTENTIALE TIL AT HÆVE DERES BYMILJØMÆSSIGE KVALITETER GENNEM BYOMDANNELSE AF CENTRALE AREALER: Faaborg, Svendborg, Sønderborg, Aabenraa, Middelfart, Kerteminde, Odense, Flensborg, Haderslev, Rudkøbing, Nyborg, Fredericia, Vejle, Kolding, Assens og Esbjerg. sammenhængen med den stærkere økonomiske aktivitet, som her giver anledning til en voldsommere ombygning og omdannelse af udtjente erhvervs- og havneområder, der endnu ikke har fundet nogen ny anvendelse. Områderne henligger således ofte forladte med tomme huse og bygningsfragmenter som vidner fra en anden tid. Deres fysiske fremtræden påvirker naturligvis de større byers æstetiske og arkitektoniske kvalitet i negativ retning - uanset byernes mange andre kvaliteter og styrker. Omvendt kan man med en vis ret hævde, at de mindre købstæder, hvor den økonomiske aktivitet ofte er tilsvarende svagere, har lettere ved at fastholde deres arkitektoniske og kulturbetingede kvaliteter. Jævnfør Faaborg, Varde, Tønder, Kerteminde og Marstal. Disse byer fremstår ofte med et helhedspræg, hvor den beherskede byfornyelse som regel følger den lokale tradition. Byggetomter og udfasede arealer er ikke på samme måde iøjnefaldende her, selvom der naturligvis forekommer æstetiske sammenstød mellem f.eks. den gamle velpassede bymidte og de mere robuste havneområder i både Faaborg og Kerteminde. Smukke bymidter - men resten glemmes af og til Over de sidste ca år har mange af byerne gennemgået en forskønnelse af bymidterne - først med istandsættelse af bygningerne og efterfølgende med renovering af torve, pladser og gader. Over halvdelen af regionens byer - 18 byer opnår en score på mellem 4 og 5 - fremstår således i dag med meget attraktive bymidter med istandsatte huse og smukt belagte torve og gader. Bevæger man sig væk fra bymidterne, oplever man ofte, at de tilstødende boligområder, erhvervskvarterer og indfaldsveje har modtaget knap så megen opmærksomhed. Munkebo får som den eneste by topkarakter for sine boligområder, og sammen med Kerteminde og Faaborg får byen ligeledes topkarakter for sine indfaldsveje. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYMILJØ By og land Bymidten Kulturmiljøer Boligområder Erhvervsområder Hovedindfaldsveje Karakterskab. elementer By Faaborg Varde Tønder Svendborg Sønderborg Aabenraa Middelfart Kerteminde Odense Marstal Flensborg Haderslev Rudkøbing Nyborg Fredericia Vejle Ribe Munkebo Bogense Kolding Assens Nordborg Esbjerg Billund Ringe Vejen Bramming Vojens Grindsted Rødekro Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 11

12 Byanalyse 2009 Delrapport: Byernes omgivelser Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse VAREANALYSE BYERNES OMGIVELSER Herlighedsværdier og gode rekreative muligheder er væsentlige bosætningspræferencer, når danskerne skal vælge, hvor de vil bo. Ud over at se på landskabet og naturen, bruger vi det til at opleve naturen og få frisk luft og motion. I Syddanmark er vi begunstiget med varierende landskaber. Fra flade marsklandskaber i vest, over østjyske byer med ådale, der fortsætter som fjorde i Lillebælt, til det bakkede Fyn og øhavet i øst. Disse landskaber giver de syddanske byer forskellige kvaliteter og potentialer som bo- og levesteder. Mange byer ligger fra naturens hånd fordelagtigt, hvor særligt beliggenhed til kyst og strand er uforanderlige kvaliteter. Værdien af byernes omgivelser kan således beskrives ud fra tilstedeværelsen af en række natur og landskabselementer, deres kvalitet og deres placering i forhold til byen. DE NI BYER, SOM SAMLET SET VURDERES AT HAVE FLEST LANDSKABELIGE OG NATURMÆSSIGE KVALITETER I NÆROMRÅDET, ER*: Vejle (31 points) Svendborg (30 points) Nyborg (30 points) Faaborg (30 points) Aabenraa (30 points) Kolding (28 points) Fredericia (27 points) Haderslev (27 points) Sønderborg (25 points) *: Vurderingen er udtryk for følgende vægtning af de fem parametre: Kyst og strand 3x, Skov 2x, Søer og vandløb 1,5x, Landskab 1,5x, Øvrig natur 1x. Der kan maksimalt opnås 59 points. Flensborg Fjord udgør en del af de landskabelige kvaliteter omkring Aabenraa 12 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

13 I analysen af byernes omgivelser er kvaliteten af byernes omgivelser i forhold til fem parametre: Kyst og strand Skov Søer og vandløb Landskab Øvrig natur I Region Syddanmarks borgerpanel angiver 61 % af de adspurgte borgere, at nærhed til grønne områder, natur, skov og strand, er det, der vejer tungest, når det drejer sig om at bo godt. Blandt de 29 byer er der mest skov omkring Vejle, Svendborg og Aabenraa. I analyseområdet er et område på 3 km omkring bygrænsen (både land og vand) undersøgt med særligt fokus på den nærmeste km (nærhedszonen). Det er også her, vi finder de områder, der potentielt kan blive til nye boligog erhvervsområder. Kystbyerne får en naturskøn beliggenhed forærende, og scorer også ofte højt på flere af de øvrige parametre. Fraregnes kysttemaet i vurderingen af byerne, er der mindre udsving, men det viser sig, at Varde scorer den næsthøjeste vurdering af natur- og herlighedsværdier, og Grindsted kommer også ind i top 9. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYERNES OMGIVELSER NYBORG - BILLIGE BOLIGER OG SKOV, STRAND OG VAND Nyborg udnytter sine unikke kollektive trafikforbindelser til realisering af bosætningspolitikken. Som opfølgning på kommunens bosætningsstrategi er der opført mange attraktive og bynære havneboliger på kanten af den historiske bykerne og med let adgang til hurtige togforbindelser til Hovedstadsområdet. På grund af prisniveauet og den korte pendlerafstand er disse boliger blevet meget interessante for bosættere, der arbejder i København. Der opnås mere value for money end ved køb af tilsvarende boliger i hovedstaden, hvor prisen er markant højere. Merværdien giver herudover fred og ro, nærhed til skov, strand og smuk natur med mange rekreative muligheder, central beliggenhed med optimal trafikal tilgængelighed. Jesper Steen Larsen, Nyborg Kommune Byernes omgivelser. Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Munkebo Esbjerg Bramming Kolding Vejen Middelfart Kerteminde Odense Nyborg Ribe Assens Haderslev Ringe Vojens Samlet vurdering 1 (9) Rødekro Aabenraa 2 (10) 3 (10) Nordborg Faaborg Rudkøbing Sønderborg Tønder Svendborg Marstal Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t 13

14 Byanalyse 2009 Delrapport: Byprofiler, image og brands Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse VAREANALYSE BYPROFILER, IMAGE OG BRANDS En bosætningsby er en vare med målgrupper! Byer har hver sit image på linje med store virksomheder og kendte personer - et billede af byen, som byen selv kan være med til at ændre over tid, og som kan være afgørende for, om byen opleves som et godt sted at bo og besøge. Byers image er værd at holde øje med. Ændringer i arbejdsmarkedet og stigende mobilitet kan være med til at øge flytteparatheden både blandt virksomheder og medarbejdere. Kendskab er ofte et centralt element i beslutningen om at flytte til en ny by. At være kendt og have et godt image er derfor centrale aspekter for den enkelte bys mulighed for at tiltrække nye borgere og virksomheder. En bys image kan ændres over tid (tænk bare på Horsens), men en forudsætning er, at omverdenen kender til én. Image handler i høj grad om skille sig ud fra mængden. Byernes gennemslagskraft Udgangspunktet for denne del af byanalysen har været telefoninterviews af et tilfældigt udvalg af borgere i de 29 byer. Fem byer er kendt af alle i regionen. Det drejer sig om Odense, Esbjerg, Sønderborg, Billund og Kolding. I forhold til byens størrelse er det bemærkelsesværdigt, at Billund profilerer sig så klart i folks bevidsthed. SVENDBORG UDSYN OG FRISIND Imagesundersøgelsen viser, at for relativ mange har byens kulturliv haft stor eller afgørende betydning for at bosætte sig i Svendborg. Svendborg har en lang tradition som søfartsby med en stor grad af udsyn og frisind. Det er almindelig opfattelse, at det var været en medvirkende faktor til, at Svendborg i dag står stærkt på kultur, musik og kreativitet generelt. Alex Tolstrup, Svendborg Kommune De resterende byer må konstatere, at nogle af de adspurgte i regionen aldrig har hørt om dem. For Munkebos vedkommende 16 %, for Rudkøbing 10 % samt for Bramming og Grindsted 9 % - og dermed ikke har mulighed for at vurdere deres kvaliteter. Svarene afspejler sig også i nogen grad i de begreber, byernes egne borgere synes passer på byen, de bor i. F.eks. skiller Kolding sig ud som den mest aktive by (modsat passiv), Vejle er det nærmeste, man kommer en verdensby i regionen (modsat provinsiel), men skarpt fulgt af Billund og Sønderborg. Nogle byer skiller sig særligt ud Byerne opfattes ikke ens, og nogle har nogle helt særlige kvaliteter, som det fremgår af kortet til højre. Byer som f.eks. Ringe, Varde, Assens og Bogense skiller sig ud, og det stiller spørgsmålet, om kommune eller andre gør noget særligt for at stille kunderne tilfredse på disse områder. Gør Varde og Assens f.eks. noget særligt for at gøre så mange tilfredse med byernes kulturliv? Eksemplerne viser, at det tilsyneladende er muligt at bryde de almindelig mønstre og gøre byen særlig attraktiv inden for nogle præferencer, som normalt kun tilgodeses i byer af en anden størrelse. Nogle byer vurderes at være attraktive på mange forskellige områder, mens andre er attraktive på få områder og for mere snævre målgrupper. Det er værd at bemærke, at det generelt er de små og mellemstore byer, der vurderes at være attraktive på flest områder. MARKEDSFØRING AF RØDEKRO En klods med stor betydning. Rødekro bonner ud som attraktivt bosted, hvor borgerne er glade for byen og synes, der er attraktive arbejdspladser, børnefamilievenligt og billigt at bosætte sig. Jeg tror, at det er en konsekvens af en langsigtet og stabil politisk satsning på at skabe erhvervsudvikling og bosætning, hvor der skulle udvikles og satses på den almindelige borger samt skabes gode udviklingsrammer for erhvervslivet. Rødekro har markedsført sig meget som en kommune, der tog vel imod nye virksomheder (24 timers service) og nye borgere (velkomstpakke med busrundtur med borgmester, gratis lagkage hos bageren, rabatkort til forretninger etc.). Der er bygget mange parcelhuse og mange tæt-lav beboelser. Der er skabt en fælles bevidsthed i byen om, at man skulle skabe en god by sammen og har gjort det - og ikke hvilet på laurbærene. Rødekro har samtidig nydt godt af at ligge tæt på Aabenraa og nærheden til motorvejen, og at byen har en centralt beliggende station på den jyske hovedjernbanelinie. Lene Nebel,Aabenraa Kommune 14 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

15 De små byer er generelt gode til at møde tilflytternes præferencer inden for: billige boliger attraktivt foreningsliv attraktive forhold for seniorer attraktive forhold for børnefamilier BREDT APPELLERENDE BYER MED TOP 10 PLACERING INDEN FOR MINDST 6 UD AF 12 PRÆFERENCEOMRÅDER: De mellemstore byer er generelt gode til at møde tilflytternes præferencer inden for: attraktivt boligudbud billige boliger attraktivt foreningsliv attraktive forholdfor seniorer De store byer er generelt gode til at møde tilflytternes præferencer inden for: attraktive arbejdspladser attraktive forhold for unge attraktivt butiksudbud attraktivt kulturliv Middelfart (9 områder) Sønderborg (8 områder) Bogense (8 områder) Nyborg (6 områder) Bramming (6 områder) Rødekro (6 områder) Munkebo (6 områder) Marstal (6 områder) DE FEM BYER, HVOR FLEST BORGERE SVARER, AT DE I HØJ GRAD VIL ANBEFALE ANDRE AT FLYTTE TIL, ER: De vigtigste bosætningspræferencer er beliggenhed i forhold til vand og strand samt attraktive grønne områder. De er uafhængige af bystørrelse, I analysen er der spurgt ind til 12 fremtrædende flyttepræferencer. Nogle præferencer som f.eks. gode forhold for børnefamilier og et godt foreningsliv er generelt lettest at finde i de mindre og mellemstore byer, mens kulturliv og et godt butiksudvalg omvendt er til stede i mange af de store byer, men nogle gang også i de mindre byer, jf. kortet. Tilgængeligheden til byerne og den omgivende, overordnede infrastruktur spiller også en rolle, men er ikke afhængig af bystørrelse. Middelfart (72 %) Ringe (70 %) Varde (66 %) Kerteminde (65%) Sønderborg (63 %) DE FEM BYER, HVOR FLEST BORGERE SVARER, AT BYEN OVER DE SENERE ÅR ER BLEVET ET BEDRE STED AT BO, ER: Ringe (65 %) Sønderborg (63 %) Esbjerg (58 %) Bogense (55 %) Rødekro (53 %) LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYPROFILER, IMAGE OG BRANDS Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Vejen Esbjerg Munkebo Kolding Bramming Middelfart Kerteminde Odense Nyborg Ribe Assens Attraktive arbejdspladser Haderslev Ringe Vojens Udvalget af butikker Rødekro Kulturliv Nordborg Svendborg Faaborg Aabenraa Forhold for børnefamilier Tønder Billig bolig Rudkøbing Sønderborg Marstal Foreningsliv Figuren viser de skarpe mønsterbrydere, der ifølge byens egne borgere, markerer sig særligt inden for en eller flere bosætningspræferencer i forhold til deres størrelse. Attraktiv for seniorer Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t 15

16 e 2009 Byanalys mønster flytte ografi og rt: Dem Delrappo KUNDEANALYSER DEMOGRAFI OG FLYTTEMØNSTER kultur ice og Byliv, serv Livsstile er omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi ster uddannel Job- og fi og flyttemøn Demogra Bybrug tes analyse Den kend Et portræt af befolkningen og dens fodaftryk Forskellene mellem de syddanske byer viser sig ikke kun i byernes struktur og image. Det afspejler sig også i demografien, for der er væsentlig forskel på borgerne i f.eks. Marstal og Nyborg. De demografiske kendetegn kan f.eks. bruges til at målrette sin bosætningsstrategi efter. Det samlede billede af flytninger ind og ud af Region Syddanmark, Tilflyttet Fraflyttet 4000 Nettotilflytning Der er set nærmere på en række demografiske hovedtræk, som viser sammenhænge, og ikke mindst byer, der bryder disse sammenhænge Ͳ2000 Ͳ4000 Ͳ6000 Det generelle billede af Region Syddanmarks borgere viser, at: Ͳ8000 Jo større by, desto højere uddannelsesniveau og personlig indkomst har indbyggerne. Kerteminde er dog et eksempel på en mindre by, hvor indbyggerne har et højt uddannelsesniveau og en høj personlig indkomst. Det høje uddannelsesniveau kan også findes i Marstal, lige som indbyggerne i Billund har regionens højeste personlige indkomst. Omvendt tjener indbyggerne i Svendborg mindre end forventet, og uddannelsesniveauet i Fredericia er lavere end bystørrelsen umiddelbart berettiger til. Jo mindre by, desto flere ældre indbyggere. Billund, Munkebo, Rødekro og Bramming er dog undtagelser, og ligger alle under regionsgennemsnittet, hvad angår borgere over 70 år. I den mindste by, Marstal, er 50 % af indbyggeren over 55 år. Børn under 15 år udgør en større del af borgerne i de mellemstore byer, end i de store og små byer. Jo mindre by, desto flere parcelhuse og færre etageboliger. Bramming, Billund, Rødekro, Munkebo, Grindsted, Vejen og Middelfart har flest børn. Der bor færrest børn i de fire mindste byer samt i Faaborg og Kerteminde. Bogense, Rudkøbing, Assens og Ribe er dog de væsentligste undtagelser, med under 40 % parcelhuse, hvilket er på niveau med Kolding. Især Assens har mange etageboliger. Befolkningsudvikling og flyttemønstre Som i regionen som helhed, er befolkningstallet stigende for hovedparten af de 29 byer uafhængig af størrelse og demografi. Befolkningsudviklingen i byerne Stagnerede byer er vist som byer med mindre end +/- 1 % udvikling. Byer med overrepræsenterede aldersgrupper i forhold til gennemsnittet, Grindsted Grindsted Vejle Vejle Billund Billund Varde Varde Fredericia Fredericia Bogense Bogense Esbjerg Esbjerg Vejen Munkebo Munkebo Middelfart Bramming Kolding Middelfart Vejen Kerteminde Kolding Bramming Kerteminde Odense Odense Ribe Ribe Nyborg Vojens Haderslev Nyborg Assens Vojens Ringe Faaborg Rødekro Svendborg Nordborg Haderslev Faaborg Tønder Rudkøbing Unge (15-24 årige) Tønder Rudkøbing Sønderborg Sønderborg Erhvervsaktive (25-54 årige) Marstal Ældre (55+ årige) Marstal Flensborg Udpræget unge byer (mindst halvdelen af byens borgere er under 40 år) Byanalyse 2009: Svendborg Nordborg Aabenraa Aabenraa 16 Ringe Rødekro Børn (0-14 årige) Flensborg Assens Sammenfattende rappor t

17 Ringe skiller sig ud. Selv om byen er en af de allermindste blandt de 29 byer, buldrer Ringe derudad med den 5. største vækst i antallet af indbyggere og største procentuelle vækst af alle. Også Rødekro, Vejen, Bramming og Middelfart har stor befolkningstilvækst i forhold til bystørrelsen. I forhold til befolkningsudviklingen er det værd at holde øje med byens flyttemønster. Vi flytter mest, når vi er unge, og frem til at vi har stiftet familie, hvilket vil sige intervallet mellem 17 og 35 år. Hvordan befolkningen i denne aldersgruppe flytter, afhænger i høj grad af, hvor stor en by, personen kommer fra, og hvilke tilbud der findes i den, men også af hvilke muligheder den nye by giver for at finde et job og blive boende efter endt uddannelse. RINGE - BYEN MED DEN STØRSTE BEFOLKNINGSVÆKST Ringe har en god infrastruktur med motorvej og hyppig togdrift. Kommunen forberedte i god tid motorvejsbyggeriet i samarbejde med interessenter for at sikre bykvalitet og gode livsbetingelser for borgerne. Ringe by udgør dermed et godt grundlag for nuværende og nye borgere med god og sammenhængende infrastruktur, varieret og konkurrencedygtigt udbud af bolig- og erhvervsgrunde, et bredt udbud inden for serviceerhverv, varierede kultur- og fritidstilbud samt overskud af arbejdspladser. Lisbeth Sommerlund, Faaborg-Midtfyn Kommune I Ringe er sportsaktiviteterne ført ud i byens rum, som her på en kombineret parkerings- og sportsplads. På regionalt niveau er flyttebalancen ind og ud af regionen positiv i de fleste år, men der sker et kraftigt dyk inden for aldersgruppen år. De unge flytter i stort tal til Århus og København for at tage en uddannelse. Samlet set udgør flytninger til Århus og København 34 % af alle fraflytninger, mens disse byer kun udgør udgangspunktet for 17 % af tilflytterne. Hvordan lokker man dem tilbage? Tendenserne på regionalt niveau går igen på byniveau, men i forskellige grader alt efter bystørrelse, tilbud og placering Byer med få eller ingen uddannelsestilbud oplever en tidlig og massiv fraflytning blandt de unge, men ofte en stor tilstrømning af børnefamilier og par sidst i 20 erne og fremefter. Byer med ungdomsuddannelsestilbud oplever nettotilflytning blandt de årige og nettofraflytning i årene herefter. Byer med et stort udbud af uddannelser oplever stor tilflytning for aldersgruppen år, for derefter at opleve fraflytning blandt aldersklassen eller 35 år. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, DEMOGRAFI OG FLYT- TEMØNSTER Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 17

18 e 2009 Byanalys rug rt: Byb Delrappo KUNDEANALYSER BYBRUG kultur ice og Byliv, serv Livsstile er omgivels ds Byernes image, bran eder ler, sesmuligh Byprofi er uddannel Job- og fi og flyttemønst ogra Dem Bybrug tes analyse Den kend Byernes særtræk skabes ikke kun af byens borgere, men også af dem, der besøger byen. De større byer har typisk flere tilbud, især af faciliteter og arrangementer, som kræver et større opland, og som derfor ikke er at finde i de mindre byer. I nogle tilfælde kan andre forhold dog også være med at bestemme byens rolle, f.eks. historiske forhold. Interviews af tilfældigt udvalgte borgere i Region Syddanmark giver et godt indtryk af byernes rolle. Her følger et ganske kort sammendrag. Der er generelt stor forskel på, hvordan indbyggerne i de 29 byer bruger deres egen by og byer i andre kommuner inden for regionen. Når borgerne skal på længere indkøbsture eller indkøbe boligudstyr, tøj og sko, har de primært de store byer som mål. Fredericia ligger dog meget lavt, mens Ribe og Tønder tiltrækker mange i forhold il bystørrelsen. Dagligvareindkøb sker lokalt. Dog er der i de største byer samt i Billund og Kerteminde en tendens til, at borgere fra andre kommuner køber dagligvarer her. Det kan skyldes, at de arbejder i disse byer eller tager til større butikker som f.eks. Bilka eller Kolding Storcenter. Sønderborg og Tønder skiller sig ud som mønsterbrydere inden for flere aktiviteter. De tiltrækker flere pendlere til et bredt spektrum af attraktioner og detailhandelstilbud, end størrelsen berettiger til. Aabenraa, Kolding, Billund, Ribe, Faaborg, Ringe og Vejen står stærkt inden for en række afgrænsede områder. VEJLE SATSER PÅ BYMIDTEN "Frem for at bygge nye storcentre har Vejle satset på midtbyen. Der er investeret i nye gågadebelægninger, torve, kunst i byrummet, parkeringshus, trafikløsninger m v. Samtidig er andre byfunktioner som offentlig administration, hoteller og museer som led i en bevidst strategi samlet i midtbyen hvor de, sammen med en række nye boligbyggerier, indgår i en god synergi med detailhandlen. Ikke mindst med åbningen af de to nye overdækkede indkøbsmiljøer i Bryggen og Mary s har Vejle Midtby føjet en ny dimension til sin status som et attraktivt udbudspunkt. Bryggen indeholder 80 butikker og har 700 p-pladser, og Mary s vil samlet få omkring 50 butikker." Søren Nellemann, Vejle Kommune Byer med en særlig skarp profil i forhold til bystørrelsen Underholdning, kultur og forlystelser Vandland og well-ness Sport og foreningsliv Indkøb/shopping Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Esbjerg Bramming Middelfart Vejen Kolding Munkebo Kerteminde Odense Nyborg Ribe Assens Haderslev Ringe Vojens Rødekro Nordborg Faaborg Svendborg Aabenraa Tønder Rudkøbing Sønderborg Marstal 18 Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t

19 Kolding Storcenter. DE SKARPE: NOGLE BYER SKILLER SIG SÆRLIGT UD MED MANGE BRUGERE I FORHOLD TIL INDBYGGERTALLET INDEN FOR ET TEMA: Underholdning, kultur og forlystelser står særligt stærkt i Tønder, Kerteminde, Sønderborg og Billund. Vandland og wellness er særligt attraktivt i Billund. Sport og foreningsliv er særligt stærkt i Ringe by, men også i Kolding-Vejen-Middelfart området og i Assens-Faaborg-Ringe området. Indkøb/shopping tegner billedet i Sønderborg, Tønder og Ribe. DE BREDE: 8 BYER HAR EN ELLER FLERE AF REGION SYDDANMARKS KOMMUNER SOM OPLAND INDEN FOR MINDST 8 AF 16 TEMAER: Odense (Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg og Nordfyn) Kolding (Middelfart, Haderslev, Vejen og Fredericia) Esbjerg (Varde, Vejen og Fanø) Svendborg (Ærø og Faaborg-Midtfyn) København (Kerteminde) Fredericia (Middelfart) Tønder (Aabenraa) Sønderborg (Aabenraa) Jo større by, desto flere indpendlere er der til studie og arbejde. Her er Billund dog en væsentlig undtagelse med mange indpendlere, mens Vejen, Middelfart og Aabenraa også har flere indpendlere end forventet. Borgerne tager især til Billund, Nyborg, Fredericia og Kolding for at komme i vandland eller få wellness. Sport- og foreningslivet dyrkes lokalt, men specielle tilbud rejser borgerne til de større byer efter. Publikumsaktiviteter, forlystelser samt musik og festivalarrangementer tager borgerne primært til de store byer for at opleve. Her udgør Tønder og Billund samt i mindre grad Kerteminde og Vojens undtagelser inden for en række specialiserede grene, hvor de tiltrækker forholdsvis mange besøgende fra andre kommuner. Omvendt er der få borgere uden for Fredericia, der tager hertil for at få disse oplevelser. Restaurantbesøg foregår i de større byer. - samt i Ribe, Billund og Kerteminde. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, BYBRUG Restaurantbesøg fra andre kommuner fra resten af kommunen fra byen Odense Esbjerg Kolding Vejle Fredericia Svendborg Sønderborg Haderslev Nyborg Aabenraa Middelfart Varde Grindsted Vejen Ribe Tønder Vojens Faaborg Nordborg Bramming Assens Billund Rødekro Kerteminde Munkebo Ringe Rudkøbing Bogense Marstal Flensborg Herning Aalborg Århus København Anden by Ved ikke Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 19

20 Byanalyse 2009 Delrapport: Livsstile Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse KUNDEANALYSER LIVSSTILE De livsstile, der praktiseres i en by, er udtryk for byens kunder - de har overvejende valgt at bo her, fordi de her kan få opfyldt deres vigtigste præferencer. I analysen er der på baggrund af Mosaic-systemet undersøgt otte livsstilsgrupper, som igen kan underopdeles i 32 typer. Hver af disse livsstile søger en by og et boligområde, der matcher deres økonomiske formåen, deres drømme og deres forventninger til det gode liv. A Boligejere med overskud er betegnelsen for en række livsstilstyper, der har gode jobs, egen bolig og som tjener godt og/eller har en formue. De bor i de fleste byer, men udgør en særligt stor gruppe i Billund og i flere andre mindre og mellemstore byer. De udgør gennemsnitligt 19 % af indbyggerne i byerne. B Komfort og hygge-livsstilene er dominerende i de mindste byer, men udgør en stor gruppe i alle bystørrelser - dog væsentlig mindre i Kerteminde, Sønderborg, Aabenraa og Vejle. Denne gruppe består primært af børnefamilier i ejet enfamiliehus med middel indkomster og uddannelse. De udgør gennemsnitligt 24,9 % af indbyggerne i byerne. C Livet på gården omfatter både landmænd og andre beboere i landejendomme. Der er mange selvstændige i denne gruppe, og livsstilen praktiseres i de mindre byer - særligt i Ringe og Bramming. De udgør gennemsnitligt 2,9 % af indbyggerne i byerne. D Velhaverne er en gruppe af landets rigeste husstande med høj uddannelse og indkomst. De bor primært i Vejle, Billund og Bramming, samt i en del af de mindre og mellemstore byer. De udgør gennemsnitligt 3,9 % af indbyggerne i byerne. E Fællesskabslivsstilene er udbredt i alle bystørrelser undtagen de mindste, men især på Als. Gruppen består af mennesker, som i høj grad bor til leje i alment byggeri, og der findes en del arbejdsløse og førtidspensionister her. De udgør gennemsnitligt 24,2 % af indbyggerne i byerne. F Storbylivsstilene praktiseres i Haderslev, Assens og Ribe, samt i de fleste større byer. Der er mange i aldersgruppen år, som tilhører denne gruppe. De går meget ud og bor i andels- eller lejebolig. De udgør gennemsnitligt 15,3 % af indbyggerne i byerne. G Seniorerne er en livsstilsgruppe, der primært er defineret gennem alder. De bor primært i de mindre byer i små boliger eller på plejehjem. De udgør gennemsnitligt 8,3 % af indbyggerne i byerne. H De unge på vej bor primært i Odense, Kolding, Sønderborg og Ribe i små boliger, værelser eller kollegier. Uddannelse fylder meget, og pengene er små. Denne gruppe udgør gennemsnitligt 1,9 % af indbyggerne i byerne. Livsstilsgrupperi de 29 byer. Kilde: Geomatic a/s 100% 90% 80% 70% 60% 50% H: Unge på vej G: Seniorer F: Storbyliv E: Fællesskab D: Velhavere C: Livet på gården B: Komfort og hygge A: Boligejere med overskud 40% 30% 20% 10% 0% Marstal Bogense Rudkøbing 20 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport Ringe Munkebo Rødekro Kerteminde Billund Assens Nordborg Vojens Bramming Faaborg Tønder Ribe Vejen Grindsted Varde Middelfart Aabenraa Nyborg Haderslev Sønderborg Svendborg Fredericia Vejle Kolding Esbjerg Odense Region Syddanmark Danmark Vægtet gennemsnit for byerne

21 Købstadsmiljø i Assens. Nye etageboligtyper i Esbjerg. NOGLE UNDERTYPER SKILLER SIG UD VED AT VÆRE SÆRLIGT HØJT REPRÆSENTERET I VISSE BYER: Boligejere med overskud - A2 Aktiv børnefamilie: Billund og Rødekro. Boligejere med overskud - A4 Nybygger: Bramming, Billund og Rødekro. Komfort og hygge - B1 Dannevang: Rudkøbing, Bogense og Marstal. Livet på gården - C3 Lejeland: Ringe. Velhavere - D3 På karierrestigen: Billund. Fællesskab - E4 Multikulturel: Fredericia og Sønderborg. Fællesskab - E5 Forstadsrække: Nordborg, Vojens og Munkebo. Storbyliv - F2 Karierrestarter: Odense. Storbyliv - F5 Forstadssingle: Haderslev, Nyborg, Ribe og Assens. Seniorer - G1 Kædedans: Kerteminde, Rødekro, Bogense og Marstal. Seniorer - G3 Aktiv senior: Faaborg. Seniorer - G4 Plejehjem: Rudkøbing og Marstal. LÆS MERE: BYANALYSE 2009, LIVSSTILE Tæt på marker og natur i Svendborg. Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 21

22 Byanalyse 2009 Delrapport: Den kendtes analyse Byliv, service og kultur Livsstile Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flyttemønster Bybrug Den kendtes analyse KUNDEANALYSER REGIONEN OG DENS MULIGHEDER IFØLGE LIVSSTILSEKSPERT I de øvrige delanalyser i Byanalyse 2009 har vi været ude med målepinden og prøvet at sætte tal på tingene. Men det er ikke alt der kan måles. Hver by opleves og føles forskellig og byens identitet, udstråling og signaler varierer. Det påvirker os alle, men er svært at sætte ord på at definere. Aabenraa. For at komme ind under huden på byerne er livsstilseksperten Jørn Duus Hansen blevet bedt om at foretage en rejse i Region Syddanmark og se på de otte største byer og på Flensborg med den professionelle livsstils- og brandingeksperts øjne. Analysen er subjektiv og skal ses sammen med de øvrige delanalyser som en del af en mangesidet beskrivelse af byerne. Hvem tiltrækker byerne i regionen - og hvem vil helst være fri? Hvem vil så bo hvor, kunne man nu spørge. Er der nogle bestemte typer mennesker, regionen og dens forskellige byer kan tiltrække? Og er der tilsvarende andre, der helst vil være fri? Den slags spørgsmål er ikke til firkantede svar. Men helt overordnet kan regionen og dens byer (måske bortset fra Odense) ikke tiltrække mennesker, der må være i magtens centrum, storbyen, metropolen. Hermed menes det administrative, kulturelle, erhvervs-, uddannelses-, underholdnings- og mediemæssige brændpunkt. Det er måske den femtedel af befolkningen, for hvem netværk på kryds og tværs i eliten og det meget moderne, anonyme liv føles uomgængeligt. Det er ofte også mennesker, der har så specialiseret en uddannelse eller kunnen, at deres evner ikke kan komme til udfoldelse i mindre samfund og byer. Men hellere konge i provinsen end konge i København, kunne man sige med et kendt ordsprog. Så resten af befolkningen vil uden videre kunne bosætte sig i Region Syddanmark. (Hvis ikke kulturelle forhold tilsiger noget andet, f.eks.: Jeg vil som inkarneret nordjyde føle mig som en helt fremmed dernede eller Jeg er meget afhængig af min venne- og familiekreds her i Helsingør eller...). Kender jeg regionen og byen - og for hvad? Problemet med bosætning starter imidlertid et lidt andet sted, nemlig i regionens placering i min hjerne. Kender jeg den? Står dens byer bare rimeligt klart på min hjernebark? Har jeg noget som helst forhold til livet på Fyn eller i det sydlige Jylland? Regionen og mange af dens byer er enten ret ukendte eller er omgivet af en del fordomme. Man kender måske byens navn, men forbinder det ikke med noget som helst eller noget helt forkert. Hvis jeg skal til Jylland, kan jeg vel ligeså godt bo i Skive som Aabenraa, ik? Byerne og regionen har ganske enkelt ikke markedsført sig særlig målrettet. Hvad står de for? Hvad vil de mig? Hvad kan de byde på? Jeg kender måske 25 rockstjerner og ved, hvad de står for, kan endda høre dem for mig. Jeg kender også 25 danske byer, måske, men kan hverken høre dem, se dem, og jeg ved slet ikke, hvad de står for. Der er altså først og fremmest tale om et kommunika tionsproblem. Eller som en tidligere SAS-direktør udtryk te det: Det, der ikke kommunikeres, eksisterer ikke. Måske er flere af byerne og dele af regionen en slags store ikke-steder? Fem forskellige målgrupper Når det er sagt, vil især de tre store byer uden videre kunne tiltrække al slags erhvervsliv, d.v.s. mennesker, der arbejder i den private sektor. Vi er i produktions- Danmark, hvor initiativ og iværksætterånd er i højsædet. Det er her absolut ikke pinligt at have succes. Og man må godt vise det, hvilket en god del af befolkningen bestemt ikke foragter. Det betyder, at alle slags uddannelser, korte som lange, tekniske som humanistiske kan føle sig hjemme her, bare overskriften hedder erhvervsliv. 22 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

23 Det bliver straks lidt sværere for akademikere, der føler sig mere knyttet til den offentlige sektor og et liv eller en karriere der. Her er kun Odense rigtig attraktiv, fordi man her har en god akademisk tradition, endda er i vækst, fornemmer man. I alle de andre byer er der tale om et andet valg for denne gruppe: Vil jeg arbejde i en (måske endda mindre) provinsby resten af mit liv? Vil jeg og min familie kunne leve og ånde i byer, hvor anonymiteten er meget mindre end i København eller Hundredekilometerbyen? Bliver det hele for indeklemt for mig? Svarene svæver som sagt i vinden, for målgruppen her skal bibringes kendskab til og interesse for byerne og det forskelligartede liv, der leves dér. En tredje gruppe kunne kaldes den anden ungdom, d.v.s. mennesker, der er på vej ud af arbejdsmarkedet og ønsker at bosætte sig væk fra den store by (eller vil ind i den fra landet). Denne gruppe er ret stor og ofte endda meget velbjerget. De vil være en stor gevinst for byerne, fordi de har overskud, de er aktive og kan bidrage meget positivt til byens civile liv. Der er her tale om bosætning, hvor arbejde ikke spiller en stor rolle, og både Sønderborg, Svendborg, Haderslev og måske også Fredericia har store fortrin her. Bagsiden af medaljen er, at gruppen bliver en kommunal belastning, når den bliver rigtig gammel, d.v.s. over 75 år, selv om det jo til dels opvejes af gruppens positive bidrag indtil da. (I den forbindelse kunne det være frugtbart, om kommunerne tog fat i deres ældrepolitik med nye øjne: Ældre er ikke skrøbelige og svage, ikke til ældreboliger og hjemmehjælp, ikke fattige, ensomme og syge. Ældre er overvejende stærke). En fjerde gruppe består af de, der samlet kunne kaldes velfærdsarbejdere, d.v.s. mennesker som er kommunalt ansatte med medarbejderniveau. De udgør til gengæld nok ikke noget stort problem, for mange af dem er i byerne i forvejen og skal ikke trækkes til fra andre landsdele, højst fra resten af regionen. Endelig kunne man så se på gruppen af unge. Mange af dem vil pr. definition væk fra en hvilken som helst by, medens de uddanner sig. De vil ind til storbyens liv og fest. Det er en lov, alle forældre kender. Men det viser sig, at en stor del af dem alligevel vender tilbage til hjembyen igen hvis ellers deres uddannelse passer. Men om byerne er opmærksomme på dette og holder løbende kontakt med deres egne frafaldne unge, medens de er væk, vides ikke. Det burde de måske. Nettet er opfundet. Netværk ligeså. Hvad holder sammen på alt det her? For det første er der tale om mennesker, der har fravalgt storbyen som bosted. Måske fordi naturen, overskueligheden, det nære og menneskelige spiller en stor rolle for dem. Dog ikke så meget, at de flytter helt ud på landet. De vil et nogenlunde moderne byliv, men ikke stresset storbyliv. De vil natur i passende afstand fra byen. De vil nærhed, altså ægte provinsbyliv i stedet for anonymitet. Og de vil være sammen med mennesker, have rigtige bekendtskaber, ikke bare netværk. Men de foragter ikke storbyen. De vil bare ikke bo i den. Ligesom de bestemt heller ikke vil bo ude på landet. Er der en eller to million danskere, der har det på den måde? Sandsynligvis. Det har været temmelig overraskende at opleve dynamikken i de store og det afslappede liv i de mindre byer. En del fordomme er punkteret, faktisk så meget, at min egen provinsby, Helsingør, er blevet sat i alvorligt relief. Så måske skulle man alligevel bryde op fra det højstemte Nordsjælland? Jeg ved i hvert fald, hvor jeg godt kunne tænke mig at bo i Region Syddanmark. Og ikke bo. Under alle omstændigheder skal vi besøge regionen som turister. Men det er jo en helt anden historie. Eller er det? Er bosætning og turisme i virkeligheden ikke to sider af samme sag? LÆS MERE: BYANALYSE 2009, DEN KENDTES ANALYSE Livsstilsformer Kilde: Index Danmark Moderne Fællesskabs orienterede Individ orienterede Traditionelle Danmark Andel af befolkningen i de fire livsstilsformer Region Syddanmark Region Syddanmark Jylland Region Syddanmark Fyn 25% 25% 20% 24% 18% 24% 23% 23% 25% 25% 26% 30% 27% 31% 26% 28% Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 23

24 DE 29 BYER 24 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

25 Læsevejledning > øverste højre hjørne Udbud af service og kultur Hver by bedømmes ud fra 10 parametre - fem der fortæller noget om produktet, og fem der fortæller noget om Omgivelser kunderne. Inden for hvert parameter er byerne inddelt, så de byer, der skiller sig ud i den lave ende, får en rød Jobs inden for en time markering, de byer, der skiller sig ud i den høje ende får en Anbefalelsesværdig grøn, og midterfeltet får en gul markering. En del af parametrene dækker over samlede grupper, hvor byen på trods af en lav vurdering godt kan ligge højt inden for et delområde. Produkter Kunder Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige På produktsiden er følgende parametre vurderet: Det samlede udbud af service- og kulturtilbud (otte hovedgrupper - ialt 62 tilbud), Den samlede bymiljøvurdering (syv underkategorier), Den samlede vurdering af nærområdet (inden for 3 km - fem underkategorier), Tilgængelige jobs inden for 1 times pendling, Andelen af indbyggere, der i høj grad vil anbefale andre at flytte til byen. (Spørgeskemaundersøgelse, se www. regionsyddanmark.dk/wm278735) På kundesiden er følgende parametre vurderet: Befolkningsudvikling over de sidste fem år, Størrelsen af den personlige gennemsnitsindkomst, Andelen af beskæftigede i forhold til det samlede indbyggertal, Andelen af indbyggere med en videregående uddannelse, Andelen af årige ud af det samlede indbyggertal. > midterfeltet Midt på siden står feltet Lidt om kunderne, der består af en kort opsummering af, hvor byens tilflyttere kommer fra, og hvor fraflytterne rejser til. Det giver et billede af byens konkurrencesituation. Ved siden af flyttebilledet ses en pil med teksten indbyggertal. Pilen peger op, hvor befolkningsudviklingen over 5 år har været på +1,0 % eller mere, og ned hvis udviklingen har været på -1,0 % eller mere. For resten af byerne peger pilen fremad som et udtryk for stagnation. Under flyttebilledet står et par bullits, som viser borgernes tilfredshed med deres by og deres vurdering af, om byen er blevet et bedre eller dårligere sted at bo over de senere år. LIDT OM KUNDERNE Tilflytterne kommer fra Århus og nabokommunerne. Fraflytterne rejser primært til Fyn. 95 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i X-købing. Stort set lige mange af de adspurgte mener, at byen er blevet hhv. et bedre og et dårligere sted at bo i de senere år. Indbyggertal Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (35 interviews i X-købing) > nederst på siden Nederst står en figur bestående af 12 ikoner. Ikonerne angiver de 12 flyttepræferencer, som danskerne generelt vægter højest, og deres betydning er forklaret herunder. Figuren er forsynet med orange markeringer og procentangivelser. Markeringerne oven for figuren angiver borgernes vurdering af, hvilke tre bosætningspræferencer, byen er bedst til at imødekomme. Procenttallet angiver, hvor mange procent af de adspurgte borgere, der har svaret, at byen i høj grad eller i nogen grad er særligt attraktiv inden for dette tema. Orange markeringer neden for figuren angiver temaets vigtighed for byens borgere, da de selv skulle flytte til byen. Her er de tre temaer, som ifølge flest borgere havde afgørende eller stor betydning for dem som tilflyttere. 84% 13% Attraktivt boligudbud Attraktivt foreningsliv Billig by Attraktive arbejdspladser Attraktivt kulturliv Attraktiv beliggenhed i forhold til infrastruktur Attraktive forhold for børnefamilier Attraktive forhold for unge Attraktive grønne områder Attraktivt udvalg af butikker Attraktive forhold for seniorer Attraktiv beliggenhed i forhold til kyst og strand Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 25

26 Produkter Kunder ODENSE KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Odense er regionens største by og byens tilbud afspejler, at der er tale om en stor by. Borgerne er generelt glade og tilfredse med at bo i byen. Der er mange arbejdspladser i Odense, men inddrages tilgængelige arbejdspladser i oplandet, overhales byen af Trekantområdet. Byens profil Odense er den største by, og størrelsen i sig selv giver pondus på mange områder. F.eks. har Odense dobbelt så mange arbejdspladser som den næststørste by Esbjerg, og den har alle varianter af uddannelsestilbud på nær korte videregående sundhedsuddannelser. Disse forhold smitter af på befolkningssammensætningen, hvor Odense har mange unge og mange i den erhvervsaktive alder. Byen selv får en høj vurdering af de bymiljømæssige kvaliteter - dog halter byens erhvervsområder og indfaldsveje noget efter resten, og en indsats her kunne bringe Odense helt i top. Det omgivende landskab er til gengæld præget af mange tekniske anlæg, en lav skovandel og spredt bebyggelse, som begrænser de rekreative kvaliteter. Odense Å og de tilstødende ådale løfter dog niveauet. Odense sørger for, at borgerne i de mindre byer på Fyn får attraktive uddannelsestilbud, arbejdspladser, kultur og indkøbsmuligheder, og der er en forholdsvis høj grad af oplandsvirkning på det meste af Fyn. Borgerne i Odense vurderer byen til at være i top 10 på 3 ud af 12 bosætningsparametre; nemlig attraktivitet for de unge, attraktive grønne områder samt kulturliv. Men ser man på, hvilke parametre der har haft betydning for deres valg af bosætningsby, så er det de hårde værdier som job og uddannelse, infrastruktur, boligudbud og - for de studerendes vedkommende - gode forhold for unge. Odenses borgere vurderer byen så højt, at den er den mest attraktive by for unge. Til gengæld synes kun 36 %, at Odense i høj eller i nogen grad er attraktiv for seniorer, hvilket er den næstlaveste andel. Odense er stor [...] Man er noget for alle og derfor lidt profilløs og gråmeleret [...] Skyldes det, at beliggenheden midt imellem hovedstaden og Hundredekilometerbyen kan blive problematisk, at man kan blive klemt og måske ende med alene at være noget for - Fyn? [...] Når dagen er omme, vil et hvilket som helst menneske kunne finde et område og en bolig i Odense, der vil passe dem fortrinligt. [...] En køretur rundt fortæller præcist, hvor vi skal bo. Og ikke bo. [...] Det hele er jo rent faktisk godt, ordentligt og pænt, bestemt, men her mangler den rigtige storbys vildskab, anarki, råhed og bryden op gennem asfalten. Jørgen Duus LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra en række kommuner på linje med eller syd for Odense på tværs af landet. Fraflyttere rejser altovervejende til København og i nogen grad til Nordfyns og Kerteminde kommuner. 95 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Odense. Knap en tredjedel af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, men 42 % mener, at situationen er uændret. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (45 interviews i Odense) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 91% 93% 91% 98% 16% 16% 13% 13% Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). 26 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

27 Produkter Kunder ESBJERG HAVNEBY MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Esbjerg er en by, der er inde i en meget positiv udvikling, når man spørger byens borgere. Byen er hverken en traditionel købstad eller en stationsby, men en havneby, der er blevet Danmarks 5. største by. I dag scorer den lavt på bymiljø, selv om indfaldsvejene er blandt de kønnere, og middel på landskabs- og naturkvaliteter i nærområdet. Her er muligheder for byomdannelse, som kan tilføre byen flere kvaliteter. Byens profil Alle i regionen kender Esbjerg, som ligger ved Vadehavskysten. Esbjerg er et knudepunkt mod vest, som har oplandsfunktioner for borgene i Varde, Vejen og Fanø kommuner på flere områder. Byen tilbyder alle fire niveauer inden for uddannelse, og har ingen konkurrenter på dette område, der ligger tættere på end Kolding, 70 km væk. Esbjergs bredde i uddannelserne er endda større end Koldings. Esbjerg er energi og udsyn [...] Bestil noget! [...] Læser man sociologer og samfundsforskere, er de alle enige om, at vi finder os i et videns- eller netværkssamfund, men her fortsætter industrisamfundet og lever i bedste velgående. [...] En af de grønne kiler huser hele Esbjergs idrætsliv [...] Værsgo, en velfærdspræsenterbakke - reviret for sundhed. [...] På samme måde med kulturen. [...] Praktisk, firkantet, nemt. [...] Esbjerg virker tolerant og udadvendt, grænsende til international/global. Jørgen Duus Esbjerg kan næsten holde sine egne borgere beskæftiget, og har desuden adgang til et middelstort antal arbejdspladser inden for en times pendling. Byen har et stort udbud af service- og kulturtilbud, og ligger helt i top på alt undtagen større arrangementer. Alligevel giver byens borgere kun Esbjerg en bedømmelse, der rækker til en top 10 placering på 4 ud af 12 bosætningspræferencer. Foruden attraktive arbejdspladser - som har betydet meget for hver 5. indbyggers valg - er det en attraktiv beliggenhed ved vandet, et godt kulturliv samt attraktive forhold for de unge. Hele 50 % af de adspurgte mener, at Esbjerg er attraktiv for unge. Esbjergs udfordringer bliver synlige i kraft af et skrumpende befolkningstal, som betyder, at byen har mistet næsten 1100 indbyggere på 5 år. Den by, der har mistet næstflest indbyggere, har til sammenligning afgivet under 300. Folketallet skrumper entydigt, fordi folk flytter væk, og Esbjerg har den 3. laveste andel af indbyggere, der vil anbefale andre at flytte til byen (32 %). Hele 29 % af indbyggerne tror desuden, at andre har et negativt indtryk af Esbjerg, hvilket er den højeste andel i hele regionen. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra Syd- og Vestjylland - især Tønder. Fraflyttere rejser primært til København og Århus, men også til en række andre byer langs motorvejsnettet. 90 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Esbjerg, hvilket er den 4. laveste andel. 58 % af de adspurgte borgere mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, hvilket kun overgås af to andre byer. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (38 interviews i Esbjerg) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 87% 84% 100% 24% 16% Nederst: De to vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen)*. *Esbjerg har 3 ligestillede parametre, som hver vægtes med 13%: Boligudbud, børnefamilievenlighed og grønne områder. Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 27

28 Produkter Kunder KOLDING KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Kolding klinger velkendt hos mange. Byen har et stærkt kulturliv, mange uddannelser og jobmuligheder og en position inden for wellness. Her er potentiale for at blive en attraktiv oase midt i Hundredekilometerbyen, hvor der kræses for indbyggerne. Byens profil Alle kender Kolding, og byens tilbud og arbejdspladser har generelt en stærk position, der tiltrækker mange kunder fra andre byer. Særligt detailhandlen er et område, hvor Kolding er en magtfaktor. Kolding kan næsten holde sine egne borgere beskæftiget, og har desuden adgang til mange arbejdspladser inden for en time - herunder særligt mange inden for brancherne handel og transport. Kolding er moderne management og netværk [...] Måske fungerer Kolding netop som Los Angeles med sine mange forskellige nedslag rundt om i byen, måske er der allerede sket det, vi har været inde på flere gange: Kolding er en del af en endnu større by. [...] Men Kolding er en smuk by. Jørgen Duus Kolding er den eneste by i Trekantområdet, der har hele paletten inden for uddannelsestilbud. Det giver bl.a. udslag i, at særligt mange fra livsstilsgruppen Unge på vej bor i Kolding by. Der er færre ældre i Kolding, og gruppen boligejere med overskud er den dominerende livsstilsgruppe. Her finder man også den laveste andel af borgere, som mener, at byen i høj grad eller i nogen grad er attraktiv for seniorer (35 %). Omvendt vurderer borgerne byens kvaliteter så højt inden for fire områder, at den ender i Top 10. Det er infrastruktur, arbejdspladser, attraktive forhold for unge og kulturliv. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra hele landet, men særligt fra de sønderjyske kommuner. Fraflyttere rejser til Århus, København og de mellemliggende byer i H et. Indbyggertal Sammen med Vejen og Middelfart står Kolding med et stærkt brand inden for sport og foreningsliv. Det er dog kulturlivet, der træder tydeligst frem, når Koldings egne borgere skal beskrive, hvilke temaer byen er stærkest inden for, og kun to byer opnår en højere vurdering af deres kulturliv ifølge egne borgere. Kolding har dog ingen oplevelsessteder og relativt få tilbagevendende arrangementer og events. Til gengæld har byen den næststørste andel af udefra kommende kunder til sine vandland- og wellnesstilbud. 87 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Kolding. Kun Fredericia og Rudkøbing har en lavere andel. 54 % af de adspurgte mener, at byen hverken er blevet et bedre eller et dårligere sted at bo i de senere år, hvilket er det næsthøjeste antal. Kun 22 % mener, at Kolding er blevet et bedre sted at bo. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (46 interviews i Kolding) Øverst: De fire højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 93% 89% 91% 89% 26% 22% 24% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). 28 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

29 Produkter Kunder VEJLE KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Vejlenserne selv er begejstrede for Vejles butiksliv og for byens smukke omgivelser og er klar til at anbefale andre at bo i byen. Her kan high-end butikker og en byomdannelse med arkitektoniske ambitioner tilfredsstille kræsne tilflyttere. Byens profil Vejle er regionens mest naturskønt beliggende by, og samtidig den by, der har mest skov nær byen. I tilgift til det dramatiske landskab har Vejle adgang til rigtig mange arbejdspladser, samtidig med at byen næsten kan holde sin egen befolkning - der vokser lige så stille - beskæftiget. et i Vejle får en middel vurdering, men Vejle er i gang med en omfattende byomdannelse, som vil kunne rokke ved den vurdering fremover. Vejle brager i egne øjne igennem, når det gælder detailhandel, og samtlige adspurgte borgere i byen synes, at Vejle har et attraktivt butiksudvalg. Det er der ingen af de øvrige byer, der kan hamle op med, men alligevel kan Vejle ikke helt følge med de andre byer af samme størrelse - fraregnet Fredericia - når det kommer til tiltrækning af kunder fra andre kommuner. Vejle har ingen lange, videregående uddannelsesinstitutioner, men det har nabobyen Kolding samt Århus, hvilket gør det muligt at bo i Vejle og studere andetsteds. Gode forhold for de unge har været et væsentligt flytteparameter for hele 18 % af indbyggerne, hvilket er den højeste andel i regionen, og lige så vigtigt som nærheden til kyst og arbejdspladser. Her er mindre parcelhus-børnefamilie-livsstil end i de øvrige byer, og flere velhavere end gennemsnittet. Kun indbyggerne i Billund har en højere personlig indkomst, end Vejlenserne. Borgerne har i denne undersøgelse haft svært ved at vurdere, om Vejle er blevet et bedre eller dårligere sted at bo over de senere år, men en stor andel (74 %) tror, at andre har et positivt indtryk af byen. Vejle er initiativ og overskud [...] Man bygger overalt, laver om, udsmykker og forandrer [...] Det er helt tydeligt, at alt foregår nede i byen, hvor der da også var ganske fyldt med mennesker en snekold mandag i januar. Man aner, at vejleborgerne er glade for deres by, den kan bruges til alverdens gøremål, man behøver faktisk slet ingen gøremål for at få en oplevelse. [...] Men der ér mange dyre huse her. [...] Hvor bor de ikke-rige? Er der nogen? Jørgen Duus LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra hele landet. Fraflyttere rejser til Århus og Hedensted- Horsens området samt København. 98 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Vejle. En tredjedel af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, og samme andel mener, at den ikke har ændret sig. Hele 21 % svarer ved ikke, hvilket gennemsnitligt er fire gange så mange som i de øvrige byer. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (39 interviews i Vejle) Indbyggertal Øverst: De fire højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 92% 100% 92% 97% 18% 18% 28% 18% Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 29

30 Produkter Kunder FREDERICIA KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Fredericia har en særlig byplan, og alle togrejsende kender byen. De rekreative omgivelser, et godt foreningsliv og mange tilbud inden for motion og sundhed kan anspore Fredericia til at blive en moderne energiby, der dyrker mulighederne for fysisk udfoldelse samt andre måder at bevæge sig på end i bil. Byens profil Fredericia ligger attraktivt ved vandet i et område med rekreative omgivelser og rigtig mange tilgængelige arbejdspladser. Byen er desuden velforsynet med serviceog kulturtilbud, og har f.eks. næstflest tilbud inden for arrangementer samt motion og sundhed. I forhold til sin størrelse har Fredericia dog en svag detailhandel, som tiltrækker få kunder fra andre kommuner. Fredericia er arbejdsomhed og samfundssind [...] Man oplever hurtigt, at bystyret her har valgt side. Centrum skal være centrum. [...]Man stiller bilen, for i modsætning til Los Angeles er det selvmodsigende (for den besøgende) at bruge bil her. Man kan for resten heller ikke finde rundt, for ligesom New York er alle gader vinkelrette på hinanden. [...] Fredericia bycentrum er ikke en nostalgisk museumskulisse, som er nervøs for fremtiden. [...] Her er kultur i bred forstand en del af byens identitet. [...] Fredericia er på én gang glamourøs og praktisk, overraskende og stille, kraftfuld og lille. Jørgen Duus Trods den gode beliggenhed har Fredericia ridser i lakken, idet byen har den største andel af borgere, som ikke er tilfredse med at bo der. Hele 22 % vil desuden slet ikke anbefale andre at flytte til Fredericia, hvilket er næsten dobbelt så meget som de næstmest negative borgere og langt fra gennemsnittet på 4 %. Dog vurderer borgerne, at 2 ud af 12 kvaliteter er så gode, at Fredericia ender i top 10 her. Det er infrastruktur og vand/strand. Af en stor by at være har Fredericia desuden et foreningsliv, som en stor andel af borgerne vurderer er attraktivt. De fleste tilflyttere har haft hårde værdier som arbejde, infrastruktur og boligudbud i tankerne, da de valgte Fredericia. Her er en større andel af yngre familier i lejebolig end andre steder, men som den eneste af de store byer er der ingen unge indbyggere med en livsstil, der indikerer uddannelse. Hvad angår uddannelse og detailhandel presses Fredericia af naboerne Kolding og Vejle. Hver fjerde borger i Fredericia tror, at andre har et negativt indtryk af byen. 14 % tror det modsatte, hvilket er den laveste andel blandt alle byerne, hvor i gennemsnit 51 % tror på et positivt indtryk. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra hele landet. Fraflyttere rejser primært til Århus, København, Vejle og Middelfart. 86 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Fredericia. Det er den næstlaveste andel, og hele 8 % er utilfredse eller meget utilfredse. 41 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, mens en tredjedel mener det modsatte. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (51 interviews i Fredericia) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 94% 90% 100% 16% 12% 14% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). 30 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

31 Produkter Kunder SVENDBORG KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Svendborg er en smuk og velkendt by med mange tilbud til det gode liv. Med motorvejen og toget er Fyn klemt sammen, og Svendborg kan blive en forstad til Odense for de tilflyttere, der søger en Slow City, men som samtidig vil kunne udnytte deres evner på arbejdsmarkedet. Byens profil Svendborg ligger i en del af regionen, der har få arbejdspladser, men mange rekreative kvaliteter, og byen i sig selv har fine bymiljømæssige kvaliteter. Det forsøger man i Svendborg at bruge aktivt, og byen er den første danske Cittaslow certificerede by. Indbyggerne i Svendborg tror generelt, at andre har et positivt indtryk af byen - ingen forventer, at møde et negativt indtryk. Svendborgs egne borgere mener desuden, at byen har et særligt godt foreningsliv i forhold til sin størrelse, og at byen er en attraktiv kulturby med et godt og varieret butiksliv. Færgerne til øerne betyder, at Svendborg har et naturligt opland i form af småøerne og Ærø. Svendborg er en lidt magisk by [...] Svendborg er idealisme og inspiration [...] Og man er straks forført. Det er det stik modsatte af et ikke-sted, vi befinder os i. [...]Måske får man som indbygger og tilflytter lynhurtigt indpodet, at man her befinder sig i en søfartsby? [...] Man er nærmest på en serpentinervej, og et øjeblik efter er man faret vild i smågaderne i centrum. Tak for det, man oplever en del mere udenfor alfarvej end på den slagne. Jørgen Duus LIDT OM KUNDERNE I Svendborg er der en stor andel af enlige og par uden hjemmeboende børn. Her er særligt mange enlige under 30 år og par i års alderen, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Der er relativt få børn i Svendborg, men byens indbyggere er alligevel yngre end regionsgennemsnittet, og børnefamilievenlighed vægtes højt. Tilflyttere kommer fra Sydfyn og øerne samt Nordøstsjælland. Fraflyttere rejser til Odense, København og Århus. Indbyggertal Svendborg er en lokal magnet, hvor mange tilflyttere kommer fra Sydfyn og øerne, men byen formår også at tiltrække en del tilflyttere fra Nordsjælland og hovedstadsområdet, hvilket ellers er kendetegnende for byer langs motorvejs- H et. Tilflytternes vigtigste præferencer er da også bløde værdier som rekreative kvaliteter og kultur - især sidstnævnte er interessant, idet det kun er indbyggerne i Faaborg, der har vægtet kulturlivet højere. Svendborg har generelt et godt udbud af service- og kulturtilbud, og byen tilbyder mellemlange, videregående uddannelser ud over ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Byens indbyggere har generelt et højt uddannelsesniveau, men deres personlige indkomst ligger 3. lavest i regionen - næsten kr årligt under gennemsnittet. 97 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Svendborg. I Svendborg finder vi den næsthøjeste andel af de adspurgte borgere, der ikke mener, at byen er blevet et hverken bedre eller dårligere sted at bo i de senere år - hele 70 %. 12 % mener at byen er blevet et bedre sted at bo, mens marginalt flere mener det modsatte. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (33 interviews i Svendborg) Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 91% 88% 100% 18% 18% 27% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 31

32 Produkter Kunder SØNDERBORG KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Sønderborg er en by i en meget positiv udvikling, når man spørger borgerne. Det er en stærk handels- og kulturby med et godt opland, der dog især tiltrækker nye borgere på grund af sine arbejdspladser. Ved f.eks. konstant at tænke nyt og forkæle sine indbyggere i deres hverdagsliv samt tilbyde dem spændende oplevelser i smukke omgivelser, kan Sønderborg søge at gøre livet på Als permanent. Byens profil Sønderborg er rig på smukke omgivelser både i og omkring byen, og her er et stort udbud af service- og kulturtilbud. Samtidig er Sønderborg en by i forandring, og en meget stor andel af borgerne i byen mener, at byen er blevet et bedre sted at bo over de senere år. Byens arbejdspladser er afgørende for, at folk flytter dertil, men paradoksalt nok er Sønderborg i kraft af sin placering på Als en af de byer, der har adgang til få arbejdspladser inden for en time. Sønderborg er lidt tysk for danskeren og sikkert også lidt dansk for tyskeren [...] Det er et smørhul, den by, tænker man banalt [...] Dansk guldalder og Eckersberg [...] En ægte provinsby med egen historie, et tydeligt centrum, gode forstæder og en fantastisk natur [...] Men mest af alt ligner det en fritidsby [...] Måske er man en smule forkælet? Det går alt sammen, bare Danfoss klarer sig, og grænsen og den tyske moms ikke flytter sig [...] Man falder ned i Sønderborg. Bliver klogere på sig selv, og det land, vi lever i. Sønderborg er fornuft og innovation. Jørgen Duus Sønderborg er meget populær hos sine egne indbyggere, som er glade for at bo her, og som mener, at byen bevæger sig i den rigtige retning. Borgerne vurderer byen så højt, at den ender i top 10 på 8 ud af 12 flyttepræferencer - kun overgået af Middelfart. En af disse er gode forhold for børnefamilier, hvor Sønderborg indtager en delt 4. plads, på trods af at det ofte er de mindre og mellemstore byer, der har disse kvaliteter. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra hele landet, men særligt fra Aabenraa kommune. Fraflyttere rejser til Århus, København og de mellemliggende byer i H et. Indbyggertal Kun i fire andre byer vurderer borgerne, at butikslivet er bedre end i Sønderborg, og byen er da også den mindste by med et lavprisvarehus. Sønderborgs borgere vurderer kvaliteten af byens kulturliv som helt i top på en delt 1. plads sammen med Ribe. Blandt borgerne i Sønderborg er der en stor andel med en fællesskabslivsstil - særligt gruppen af yngre familier, der bor til leje, er stor. Samtlige borgere vil i høj grad eller i nogen grad anbefale andre at flytte til Sønderborg - ingen andre byers borgere er så uforbeholdne. Hele 77 % af indbyggerne tror da også, at andre har et positivt indtryk af byen, hvilket kun overgås af Ribe. Alle de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Sønderborg. Hele 63 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, hvilket er det næsthøjeste antal. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (35 interviews i Sønderborg) Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 97% 97% 100% 40% 20% 20% 23% Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). 32 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

33 Produkter Kunder HADERSLEV KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Haderslev er en klassisk købstad, som næsten har pladen fuld, hvad angår produktsiden. De manglende kvaliteter i forhold til bymiljø går primært på byens erhvervs- og boligområder, og det er der mulighed for at rette op på. Det kunne også overvejes at se nærmere på mulighederne for at øge kvaliteten på nogle af kundernes foretrukne bosætningspræfencer. Byens profil Haderslev er en klassisk købstad, som er mere storby, end placeringen som regionens 8. største by antyder. Fra Haderslev er der adgang til 6. flest arbejdspladser inden for en time - mere end og byen rummer flere uddannelsesinstitutioner. Haderslev har procentuelt den største gruppe af borgere i hele regionen, der lever en storbylivsstil, og deraf er mange enlige unge under 30 år. Det hænger godt sammen med, at andelen af årige er større her, end for byerne som gennemsnit. Det er samtidig i Haderslev, at man finder den største andel af etageboliger. Haderslev får en til at tænke på TV-serien Matador. Der er noget patriarkalsk over byen, lidt Varnæs, lidt skepsis overfor forandring, lidt lokalpatriotisme, megen tryghed. [...]Byen kan ses på afstand og ligner noget fra gamle dage med sin voldsomt dominerende domkirke [...] Det er en velkomst, der er højskolesangbogen værdig [...] Nu er man i Sønderjylland, kagebordenes paradis. Og lidt i udlandet. [...]Vi er i bil-land. [...] De er parkeret overalt. [...] Men man bliver hele tiden overrasket, ikke meget er forudsigelig orden. Lidt rod. Lidt tilfældigt [...] Og derfor ret charmerende. Jørgen Duus Haderslev har et bredt udvalg af tilbud og kvaliteter, og de manglende kvaliteter i forhold til bymiljø går primært på byens erhvervs- og boligområder, som der er mulighed for at rette op på. Alligevel vurderer byens egne borgere Haderslev så lavt, at den kun lige akkurat klemmer sig ind på top 10 på en enkelt bosætningspræference (attraktivt udvalg af butikker), som til gengæld har haft stor eller afgørende betydning for hver 5. tilflytters bosætningsvalg - den fjerdestørste andel blandt de 29 byer. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer primært fra nabokommunerne, især Tønder. Fraflyttere rejser primært til Århus og København, men også til en lang række byer over hele landet. 96 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Haderslev. En tredjedel af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, mens 40 % mener, at situationen er uændret. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (40 interviews i Haderslev) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 87% 87% 90% 23% 20% 20% 27% Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 33

34 Produkter Kunder NYBORG KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Nyborg kendetegnes ved sin attraktive beliggenhed ved både skov og strand og nærheden til motorvej og bane. Her er byens borgere tilfredse med at bo og anbefaler gerne andre byen. Byen tiltrækker folk, for hvem mobilitet er afgørende, og bosætningspræferencer og tilfredshed følges fint ad. Byens profil Nyborg er byen ved den gamle vesthavn for Storebæltsfærgerne, og nu en endnu mere strategisk velbeliggende by i smukke, rekreative omgivelser. Den er desuden en købstad med flere slotte og en høj vurdering af de kulturhistoriske og karakterskabende elementer. Beliggenheden i forhold til infrastruktur, vand og grønne områder har været afgørende for en stor del af Nyborgs indbyggere. Befolkningstallet er stigende, og Nyborg tiltrækker særligt mange tilflyttere fra nabokommunerne Odense, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn samt København. Byen selv har et gennemsnitligt antal arbejdspladser i forhold til bystørrelsen, og der er adgang til arbejdspladser inden for en times transport, hvilket er i den øvre del af middel. Der er god adgang til arbejdspladser inden for nichen information og kommunikation. Desuden er Nyborg en af de byer, der har bedst adgang til arbejdspladser med kollektiv transport. Nyborg er en by, som ifølge sine egne indbyggere ligger i top 10 på seks ud af 12 bosætningspræferencer - herunder billige boliger, på trods af at den er en af de større byer. At Nyborg giver indtryk af at være mindre, end den er, ses også på alderssammensætningen, hvor Nyborgs borgere er ældre, end bystørrelsen umiddelbart giver anledning til at tro. Byen mangler nogle tilbud inden for oplevelser og uddannelse, som kan skyldes nærheden til Odense. Ligeledes er der under 50 % etageboliger i Nyborg, hvilket også leder tankerne hen på en mindre by. Borgerne udgør et ret gennemsnitligt udsnit af regionens indbyggere. Dog er der påfaldende mange husstande med enlige under 30 år - de såkaldte forstadssingler. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer i stor stil fra nabobyerne med Odense i front samt fra Sjælland. De få fraflyttere er spredt over det meste af landet. 97 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Nyborg. 43 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, mens samme andel mener, at situationen er uændret. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (30 interviews i Nyborg) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 100% 100% 100% 40% 33% 43% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). 34 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

35 Produkter Kunder AABENRAA KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Aabenraa er udfordret på de relativ få arbejdspladser, der findes i og omkring byen, og har i de seneste år oplevet en befolkningstilbagegang. De fysiske rammer ser ellers spændende ud. Byen har for sin størrelse mange service- og kulturtilbud og gode uddannelsestilbud ligesom både bymiljø og byens omgivelser generelt har høj kvalitet. Byens profil Selv om byen har adgang til få jobs inden for en times pendling, skal man kun marginalt længere væk for at nå et middelstort arbejdsmarkedsopland. Både bymiljøkvaliteterne og omgivelserne ligger i den bedste tredjedel, ligesom Aabenraa er den mindste by, der er velforsynet med tilbud inden for service og kultur. Byen har uddannelsesinstitutioner inden for to af fire grene. Inden for service og kultur skiller Aabenraa sig ud som mønsterbryder med flere tilbud end bystørrelsen tilsiger inden for hele fire ud af otte områder; Motion og sundhed, sygehuse og behandling, uddannelse samt større arrangementer. Det store udbud betyder, at Aabenraa er i stand til at tiltrække mange kunder fra andre kommuner på en række områder. Det betyder også, at den nærliggende by Rødekro sammen med Munkebo har færrest tilbud blandt alle byerne. Indbyggerne i Aabenraa er meget gennemsnitlige, når man ser på de hårde, målbare facts. Fællesskabslivsstilene fylder dog mere end gennemsnitligt, mens gruppen komfort og hygge fylder mindre. De årige udgør en større gruppe her end de fleste andre steder, og der er mange enlige - både unge og ældre - i Aabenraa. Kun i en enkelt af de andre undersøgte byer er der færre indbyggere, som i høj grad vil anbefale andre at flytte til deres by. Halvdelen vil dog med forbehold anbefale byen. Aabenraas flytteprofil er noget smal, idet den tiltrækker mange tilflyttere fra én kommune, og afgiver borgere til nogle få byer. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer især fra Tønder Kommune samt bredt fordelt over hele landet. Fraflyttere rejser til Århus samt til de øvrige uddannelsesbyer med undtagelse af Esbjerg og Aalborg. 90% af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Aabenraa, hvilket er den 4. laveste andel. Knap halvdelen af de adspurgte borgere mener, at byen hverken er blevet et bedre eller dårligere sted at bo i de senere år. Der er dog flere, der mener, at den er blevet et dårligere sted at bo (28 %), end et bedre sted (22 %). Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (32 interviews i Aabenraa) Indbyggertal Øverst: De fire højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 97% 91% 97% 91% 28% 41% 41% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 35

36 Produkter Kunder MIDDELFART KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Middelfart har nogle landsbykvaliteter, der er unikke for en større by. Samtidig har byen adgang til regionens største arbejdsmarked, og dens kvaliteter vurderes højt af byens borgerne, hvor flere end noget andet sted er klar til at anbefale byen. Middelfart kan med fordel dyrke sine landsbykvaliteter og kommunikere sine kvaliteter bedre ud. Byens profil Middelfart kombinerer kvaliteterne fra en storby og en lille by. Beliggenheden ved kysten nær motorvej og bane med adgang til regionens største samlede arbejdsmarked - over arbejdspladser inden for en times kørsel - gør Middelfart til et attraktivt sted at bosætte sig. Her er storbyens gode adgang til arbejdspladser og studie med kollektiv trafik. Samtidig er Middelfart atypisk, idet den blandt sine egne borgere anses for at være en af de mest attraktive for seniorer samt at have et godt foreningsliv - områder der ellers kendetegner mindre byer. I tilgift hertil har Middelfart få etageboliger i forhold til sin størrelse, men mange rækkehuse. Middelfart er den by, hvor den største andel af indbyggerne i høj grad vil anbefale andre at flytte til (72 %). Indbyggerne er faktisk så begejstrede for Middelfart, at de vurderer den til at være blandt de ti mest attraktive bosætningsbyer inden for hele 9 ud af 12 præferenceområder. Her er den 5. største andel af børn under 15 år, ligesom voksne par, hvor børnene er flyttet hjemmefra, også udgør en stor andel af indbyggerne. Middelfart selv har kun ungdomsuddannelser, men ligger midt imellem Odense og Kolding, der begge har hele paletten. Byens indbyggere bruger Odense, Kolding og Fredericia på en række områder, herunder uddannelse, detailhandel og kultur. Middelfart selv har dog mange kulturtilbud, og har desuden et ungdoms-/studenterhus som en af kun to byer uden for de store uddannelsesbyer. Byen ligger i top 10, hvad angår bymiljømæssige kvaliteter. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra næsten hele Syddanmark og hovedstaden. Fraflyttere er få og rejser til København og en række jyske byer samt Sønderborg. 95 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Middelfart. 44 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, mens halvdelen mener, at den ikke har ændret sig. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (39 interviews i Middelfart) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 100% 100% 100% 26% 31% 38% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). 36 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

37 Produkter Kunder VARDE KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Varde har rigtig gode bymiljømæssige kvaliteter over hele linjen og er samlet set den næsthøjest vurderede by. Meget stor tilfredshed blandt byens borgere kan måske synliggøres i et større område. I dag kommer tilflytterne primært fra nærområdet. Byens profil Varde er en by med gode bymiljømæssige kvaliteter - top 4 på alle punkter - og en særlig profil inden for shoppingtilbud og mad, hvor byen har usædvanligt mange tilbud i forhold til størrelsen. Det betyder, at Varde også har mange af de bylivsskabende tilbud. På de øvrige områder drager Varde fordel af nærheden til Esbjerg, som bl.a. er forklaringen på, at Varde trods sin størrelse har få tilbud inden for sygehuse og behandling samt motion og sundhed. Ligeledes har Varde kun ungdomsuddannelser, mens Esbjerg har hele paletten. Omvendt er der kun meget få borgere i andre kommuner, der bruger Varde til deres gøremål. Byen har mere end 20 % skov i nærområdet, hvilket gør Varde til den 4. skovrigeste by blandt de 29. Borgerne i Varde er blandt de mest tilfredse med deres by, og 2 ud af 3 vil i høj grad anbefale andre at flytte til Varde. Kun to andre byer kan overgå det. Borgerne vurderer bl.a. kvaliteten af byens kulturliv så højt, at Varde er blandt de 10 bedste kulturbyer i deres øjne. Blandt byens borgere er der en lille overrepræsentation af par, hvor børnene er flyttet hjemmefra, lige som der er relativt mange velhavere. Varde vælges tilsyneladende for hele pakken, snarere end for enkelte kvaliteter. Seks ud af de 12 flytteparametre vægtes næsten lige højt blandt tilflytterne. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer primært fra nabokommunerne. Fraflyttere rejser til Århus, København, Esbjerg, Fredericia samt en række øvrige byer i H et. Samtlige adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Varde. Byen har desuden den næsthøjeste andel borgere, der er meget tilfredse. 54 % af de adspurgte mener hverken, at byen er blevet et bedre eller dårligere sted at bo i de senere år, mens 26 % mener, at den er blevet et bedre sted at bo. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (35 interviews i Varde) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 91% 94% 100% 11% Nederst: Den vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen)*. *Varde har 5 ligestillede parametre, som hver vægtes med 9%: Infrastruktur, boligudbud, arbejdspladser, børnefamilievenlighed og vand/strand. Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 37

38 Produkter Kunder GRINDSTED STATIONSBY MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Familiepræferencer betyder meget for Grindsteds indbyggere, og byen har ifølge borgerne et godt butiksliv samt mange arbejdspladser inden for rækkevidde. kvaliteterne halter dog, og her kan Grindsted sætte ind og styrke både foreningslivet og bylivet. Byens profil Grindsted er en stationsby beliggende midt inde i landet. Det betyder, at byen ikke har adgang til kyst, og derfor får en vurdering af sine omgivelser, der ligger lavest i middelgruppen - på trods af at der omkring Grindsted er så fine søer og vandløb samt skovkvaliteter, at byen her ligger i top. At Grindsted er en nyere by uden ret meget klassisk kulturhistorie og bycenterfunktioner betyder også, at den vurderes meget lavt på de bymiljømæssige kvaliteter. Samlet får den regionens næstlaveste vurdering. Men selv om byen ikke er klassisk smuk, er dens borgere godt tilfredse med at bo der, og kun i fem byer synes en større andel af borgerne, at deres by er blevet et bedre sted at bo over de senere år. Borgerne sætter især byens butiksliv højt, hvor deres egen vurdering giver Grindsted status af regionens næstbedste handelsby. Der udover placerer borgerne Grindsted i top 10, hvad angår gode forhold for børnefamilier og en billig by at bo i. Der bor da også forholdsmæssigt flere børn i Grindsted (6. flest), en stor andel af par og kun få enlige uden børn. Borgerne i Grindsted handler i Kolding. Mange bor i parcelhus, og der er forholdsvis få rækkehuse i Grindsted. Grindsted har en begrænset oplandseffekt, men tiltrækker en del borgere fra Varde til sit foreningsliv samt borgere fra flere kommuner til sine sundhedstilbud. Som én af kun fire byer under indbyggere har Grindsted et sygehus. Fra Grindsted er der inden for en time adgang til regionens 9. største arbejdsmarked, hvoraf en større del end gennemsnitligt ligger inden for industrien. Der er ungdoms- og erhvervsuddannelser i Grindsted. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra nabokommunerne samt Faaborg-Midtfyn. Fraflyttere rejser til Århus samt en række andre kommuner i Jylland og Fyn samt hovedstaden. Alle de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Grindsted. 47 % af de adspurgte borgere mener, at Grindsted er blevet et bedre sted at bo i de senere år. Det overgås kun af fem andre byer i regionen. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (34 interviews i Grindsted) Indbyggertal Øverst: De 3 højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 97% 97% 91% 18% 18% 24% 18% Nederst: De 4 vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). 38 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

39 Produkter Kunder VEJEN STATIONSBY MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Vejen har en navlestreng til Kolding, der skal vedligeholdes. De mange jobmuligheder, kulturtilbud og uddannelsesinstitutioner kendetegner byen. De skal støtte Vejen i sine bestræbelser på at forblive en meget attraktiv by for børnefamilier. Byens profil Vejen er en stationsby midt inde i landet, som har få nærrekreative og bymiljømæssige kvaliteter, men som til gengæld tilbyder gode rammer om hverdagslivet. Her er plads til udfoldelse, og parcelhuse og rækkehuse udgør en stor andel af boligudbudet. I Vejen kan man betragte sig som indbygger i en selvstændig vækstby, der har flere jobs end erhvervsaktive indbyggere, et udbud af kulturtilbud, der er over middel, samt flere uddannelsesinstitutioner, end størrelsen tilsiger. Det betyder, at Vejen er attraktiv for børnefamilier, og byen er blandt de fem, der har flest børn blandt indbyggerne. Sammen med Kolding og Middelfart har Vejen en tiltrækningskraft inden for sport og foreningsliv, og Vejens arbejdspladser tiltrækker borgere fra andre kommuner. En meget stor del af tilflytterne til Vejen kommer fra Kolding, og nærheden hertil betyder, at Vejen inden for en times pendling i bil har adgang til over arbejdspladser - 5. flest blandt de 29 byer i regionen. En væsentlig del af de tilgængelige arbejdspladser er inden for området handel og transport, mens der er få offentlige jobs. Det afspejler sig i, at uddannelsesniveauet for Vejens indbyggere er under middel. Infrastruktur og mange attraktive arbejdspladser er de to områder, hvor Vejens egne borgere vurderer byens kvaliteter så højt, at den kommer ind i top 10. Vejen er desuden en af kun tre byer, hvor der er overskud på såvel fødselsbalancen, nettotilflytningen og nettoindvandringen. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra nabokommunerne - især Kolding. Fraflyttere rejser primært til Århus og København samt den nordlige del af Fyn. 97 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Vejen. En tredjedel af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, mens 44 % mener, at situationen er uændret. Det er tæt på gennemsnittet. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (32 interviews i Vejen) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 97% 88% 91% 16% 19% 19% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 39

40 Produkter Kunder RIBE KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Ribe er ifølge sine borgere god til at imødekomme de individuelle og lidt luksus-betonede præferencer med kulturlivet i front. Men Ribe er andet end bymidte og storbylivsstil, og byen kan med fordel se på hele byens attraktivitet i stedet for kun at betragte centrum. Byens profil Ribe er en af regionens ældste købstæder med en attraktiv bymidte som vigtigste trækplaster. Imidlertid får Ribe kun en middel vurdering af sit samlede bymiljø, fordi dens bolig- og erhvervsområder samt hovedindfaldsveje ikke er planlagt med samme omhu. Vurderingen af Ribes nærrekreative kvaliteter ligger i den nederste tredjedel - primært p.g.a. manglende kyst og skov. Marsklandskabet og Nationalpark Vadehavet er dog et styrkepotentiale Ribe har imidlertid en position som en vigtig handelsby for borgerne i de omkringliggende kommuner, og byen tiltrækker påfaldende mange udefra til sine shoppingtilbud og sit restaurationsliv i forhold til bystørrelsen. Kulturlivet spiller en vigtig rolle i forhold til at tiltrække nye tilflyttere og fastholde de nuværende. Ribes borgere vurderer byen særligt højt inden for kulturliv - regionens højeste score - men også butikslivet rækker ifølge borgerne til en plads i top 10. Byen kan næsten holde sine egne borgere beskæftiget, og har desuden adgang til et middelstort antal arbejdspladser inden for en times pendling. Til gengæld er antallet af jobs inden for rækkevidde med kollektiv transport under middel. Byen selv har kun gymnasiale uddannelser. Ribes borgere fører en livsstil, som ligner indbyggerne i de større byer, og de er generelt veluddannede mennesker med en høj personlig indkomst. Her er få i gruppen boligejere med overskud, men til gengæld en stor andel storbyliv, lige som Ribe - som den mindste by - har gruppen unge på vej repræsenteret. Gruppen forstadssingler - primært enlige under 30 år - er overrepræsenteret. Med til storbyhistorien hører, at Ribe har få parcelhuse i forhold til størrelsen. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer næsten udelukkende fra nærområdet - især Tønder Kommune. Fraflyttere rejser primært til Århus og København, men også til en række byer langs motorvejs-h et. 97 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Ribe. 28 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, mens 47 % ikke har oplevet en ændring. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (36 interviews i Ribe) Indbyggertal Øverst: De fire højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 89% 89% 89% 94% 11% 11% Nederst: De to vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen*. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). *Ribe har 4 ligestillede parametre, som hver vægtes med 8%: Billig by, godt butiksudvalg, grønne områder og foreningsliv. 40 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

41 Produkter Kunder TØNDER KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Tønder er en smuk gammel by, med fine grønne områder og Vadehavet som nabo. Her er andre ting på spil end de traditionelle flytteparametre, og Tønder kan derfor slå sig op på en større historie om et område og dets natur- og kulturhistorie. En formidling af kvaliteterne som bosætningsby til de turister, som festivalen, byen, kulturen og naturen tiltrækker, er også en mulighed. Byens profil Tønder ligger for sig selv i det sydvestlige hjørne af regionen. Denne placering er med til at give Tønder nogle træk, der ellers primært findes i de større byer. Tønders stærkeste kort er dens fine bymiljømæssige kvaliteter (samlet set 3. bedst) og dens stærke position inden for shopping og kulturelle tilbud, hvor Tønder Festival er det mest kendte arrangement. Selv om der i selve Tønder er flere arbejdspladser end erhvervsaktive indbyggere, har Tønder en stor udfordring i et faldende befolkningstal og en beliggenhed i en del af regionen, der har meget få jobs. Byens omgivelser vurderes samlet set at ligge i den lave ende, men med et styrkepotentiale i marsklandskabet og Nationalpark Vadehavet. Tønders egne borgere vurderer, at byen selv har så attraktive grønne områder, at den rykker ind på top 10 inden for dette tema. Byen vurderes af sine borgere at være attraktiv for børnefamilier, men denne gruppe udgør en mindre del af indbyggerne end gennemsnittet for regionen. Enlige ældre, par uden hjemmeboende børn samt aktive børnefamilier udgør de største grupper. Tønder har desuden en stor andel borgere af udenlandsk herkomst (5. flest), som ikke blot kan tilskrives nærheden til grænsen, og her er både flere indbyggere med en storbylivsstil end forventet, og flere der bor på landejendomme, men kun få velhavere. LIDT OM KUNDERNE De få tilflyttere kommer fra landkommuner over hele landet. Fraflyttere rejser til Århus og København samt til andre kommuner inden for region Syddanmark. 93 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Tønder. Tønder er én ud af 5 byer, hvor mere end en tredjedel af de adspurgte mener, at byen er blevet et dårligere sted at bo i de senere år. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (40 interviews i Tønder) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 90% 88% 95% 13% 8% Nederst: De to vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen).* *Tønder har 4 ligestillede parametre, som hver vægtes med 5%: Boligudbud, børnefamilievenlighed foreningsliv og kultur. Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 41

42 Produkter Kunder VOJENS STATIONSBY MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Vojens er en by, der har et potentiale med sin beliggenhed tæt ved motorvejen. Her er næsten alle glade for at b, selv om byen som produkt står lidt svagt, og der ligger oplagt et stort potentiale for udvikling. I forhold til de lidt blødere bosætningspræferencer som f.eks. forhold for børnefamilier scorer Vojens til gengæld højt. Byens profil Vojens er en stationsby inde i landet, som deler kommune med Haderslev, der er tre gange så stor som Vojens. Dette kan være en del af forklaringen på, at Vojens har få service- og kulturtilbud og ingen uddannelser. Byen tiltrækker dog forholdsvis mange besøgende fra andre kommuner til forlystelser. Vojens er af nyere dato, og de bymiljømæssige kvaliteter rækker kun til en placering som 3. sidst, om end boligområderne vidner om, at byen har potentiale til mere. Vojens ligger på en flad slette, som betyder, at de landskabelige og rekreative kvaliteter i omgivelserne samlet set er de laveste blandt de 29 byer. Der er nogen skov i nærområdet, og ikke langt til store landskabelige værdier i Pamhule skov og ved Tørning Mølle. Fra Vojens er der adgang til et middelstort antal jobs, og særligt mange inden for handel og transport. Der er en stor andel af indbyggere i Vojens, som har en fællesskabslivsstil - især par og enlige med børn, der bor til leje samt en gruppe af plejehjemsbeboere, der også er større end gennemsnittet. Selv om næsten alle de adspurgte indbyggere er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Vojens, har kun fire andre byer en lavere andel af respondenter, der i høj grad vil anbefale andre at flytte til deres by (35 %). Alligevel vurderer borgerne Vojens kvaliteter til at være så gode, at byen ligger i top 10 på fem ud af 12 bosætningspræferencer. Det er først og fremmest beliggenheden ved overordnet infrastruktur og gode forhold for børnefamilier, men også foreningslivet, gode forhold for seniorer og lave økonomiske omkostninger, der sender Vojens i top 10. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra kommuner i et bælte fra Tønder over Fyn til København. Fraflyttere rejser primært til byer i Jylland syd for Viborg, samt til Odense, Nyborg og Københavnsområdet. 98 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Vojens. Kun 11 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, hvilket er regionens laveste tal. 51 % har ikke oplevet en ændring. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (37 interviews i Vojens) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 97% 92% 92% 22% 16% 16% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). 42 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

43 Produkter Kunder FAABORG KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Faaborg er en af regionens mest attraktive byer, hvad angår bymiljøer og omgivelser, men de øvrige kvaliteter er jævne, og byen mangler en klar profil. Den kan måske findes i borgernes præferencer, hvor kulturlivet og de rekreative kvaliteter har været vigtige. Der bør stilles skarpt på, hvorfor mere end halvdelen af borgerne mener, at Faaborg er blevet et dårligere sted at bo de senere år. Byens profil Faaborg ligger i det bakkede terræn på Sydfyn uden for de større transportkorridorer. Her er de rekreative rammer om et godt og inspirerende liv i fokus. Faaborg er topscorer, når det gælder bymiljøkvaliteter samlet og på alle delområder på nær ét. Også de omgivende landskaber er til en placering i den øverste tredjedel, mens Faaborgs udbud af service og kultur er middelstort. Faaborg har dog en særlig profil inden for uddannelse og større arrangementer, hvor byen har flere tilbud, end størrelsen tilsiger. På uddannelsesiden er der erhvervsuddannelser og alment gymnasium. Ingen af borgernes egne vurderinger af Faaborgs bosætningskvaliteter kvalificerer byen til en plads i top 10. Det gør sig kun gældende for én anden by ud over Faaborg. De rekreative kvaliteter og kulturlivet er dog noget, der har haft endog meget stor betydning for de borgere, der er flyttet til Faaborg. Selv om byens kulturliv får en middel vurdering af borgerne, har det haft stor eller afgørende betydning for hele 20 % af tilflytterne, mod 7 % for byerne som gennemsnit. De grønne områder har haft stor eller afgørende betydning for mere end halvdelen af tilflytterne, mod gennemsnitligt 19 %.I Faaborg finder vi færre børn og unge, end gennemsnitligt, men til gengæld den næststørste andel af borgere over 55 år - ca. 42 %. Blandt Faaborgs borgere er der en overrepræsentation af personer med en seniorlivsstil - særligt enlige ældre i små boliger og par, der er gået på efterløn eller pension, og som nu bor i deres sommerhus. Faaborg har den næstlaveste andel af borgere, der mener, at byen i høj eller i nogen grad er attraktiv for de unge (15 %). 12% af de adspurgte borgere vil slet ikke anbefale andre at flytte til Faaborg, hvilket er den næsthøjeste andel. 39 % vil i høj grad anbefale andre at flytte til byen. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra Fyn og Langeland samt Østsjælland. Fraflyttere rejser næsten udelukkende til Odense. Et mindretal rejser til København, Svendborg og Østjylland. 93 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Faaborg. 15 % af de adspurgte borgere mener, at Faaborg er blevet et bedre sted at bo i de senere år, men hele 56 % mener, at byen er blevet et dårligere sted at bo. Det er den højeste andel i regionen. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (41 interviews i Faaborg) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 90% 95% 98% 54% 20% 59% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 43

44 Produkter Kunder BRAMMING STATIONSBY MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Bramming er et hit hos børnefamilierne, og byen evner at hente tilflyttere fra hele landet. Borgerne vurderer generelt byen højt på mange områder. Bramming er afhængig af Esbjergs tilbud og har en interesse i at udvikle Esbjerg. Byens profil Bramming er en af de foretrukne bosætningsbyer for børnefamilier. Over 20 % af indbyggerne er i aldersgruppen 0-14 år, hvilket gør Bramming til den mest børnerige by i regionen på linje med Billund. Bramming er desuden en af kun 3 byer, hvor der er overskud på såvel fødselsbalancen, nettotilflytningen og nettoindvandringen. Selv om Bramming er den by i regionen, der har den 3. største procentuelle vækst i befolkningstallet, er det samtidig en by, hvor en meget lille andel af indbyggerne i høj grad vil anbefale andre at flytte dertil. Kun Esbjerg, Aabenraa og Rudkøbing har en mindre andel. Noget af forklaringen kan være, at Bramming er en af regionens mindst kønne byer hvad angår bymiljø, og der er begrænsede landskabelige værdier i nærområdet. Hertil kommer, at Bramming selv har det laveste antal arbejdspladser pr. borger i den arbejdsdygtige alder blandt de 29 byer, men dog adgang til et middelstort arbejdsmarked inden for en time. Bramming har erhvervsuddannelsestilbud, men lukrerer ellers på nærheden til Esbjerg, der har tilbud inden for alle 4 uddannelsesgrene. Generelt har Bramming meget få tilbud når det gælder service og kultur. Byen ligger således i bund mht. tilbud inden for shopping (0 af 8), Mad (2 af 6), Oplevelsessteder (0 af 4), Motion og sundhed (2 af 8) samt Arrangementer (0 af 6). Alligevel vurderer borgerne i Bramming, at byen er så attraktiv at bo i, at den placerer sig i top 10 på seks ud af 12 områder. Kun tre byer har flere top 10 temaer end Bramming, og særligt foreningslivet vurderes højt af borgerne. Ud over børnefamilierne har Bramming en lidt atypisk indbyggersammensætning med mange Livet på Gården-typer og mange Velhavere i forhold til bystørrelsen. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra hele landet - dog ikke nord for Limfjorden. Fraflyttere rejser primært til Århus, men også til det øvrige Syd- og Østjylland, Odense og Sjælland. 95 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Bramming. Stort set lige mange af de adspurgte mener, at byen er blevet hhv. et bedre og et dårligere sted at bo i de senere år (26 og 28 %), mens 38 % ikke oplever nogen ændring. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (39 interviews i Bramming) Indbyggertal Øverst: De fire højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 97% 95% 92% 92% 26% 28% 21% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). 44 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

45 Produkter Kunder NORDBORG SLOTSBY MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Nordborg har sit Torneroseslot, sine rekreative kvaliteter og sine erhvervsområder med attraktive arbejdspladser. Byen har alle muligheder for at tænke nyt oven på dette fundament, og i samarbejde med Sønderborg profilere Als. Byens profil Nordborg er en by, som op vokset frem omkring et slot, og som har fået næring af Danfoss. Virksomheden bidrager til, at Nordborg har næsten dobbelt så mange jobs som indbyggere i den erhvervsaktive alder - og dobbelt så mange som regionens byer i gennemsnit. En stor andel af disse jobs ligger inden for industrien. På trods af de mange jobs i byen, er Nordborg blandt de byer, der har den laveste beskæftigelse blandt sine egne borgere, og byen har desuden adgang til få jobs inden for en times kørsel. Attraktive arbejdspladser har haft stor eller afgørende betydning for mere end hver tredje indbygger, men under halvdelen af de adspurgte mener, at Nordborg har et attraktivt udbud af arbejdspladser. Nordborg er hjemby for forholdsvis mange enlige, men mangler velhaverne, de unge under uddannelse og de mennesker, der lever en storbylivsstil. Blandt Nordborgs borgere findes den største gruppe af indbyggere, der kun har en grundskole som højeste uddannelse - hele 58 % - og mere end hver femte indbygger mener, at Nordborg generelt har et negativt image. Indbyggerne i byen har givet Nordborg en vurdering, som resulterer i 5 ud af 12 top 10 placeringer, når det kommer til opfyldelse af bosætningspræferencer. Særligt de rekreative kvaliteter er vurderet højt, og har haft stor betydning for knap hver tredje indbyggers valg af bosætningssted. Selv om Nordborg samlet set vurderes lavt på sine tilbud og fysiske kvaliteter, så har den en række nicher, hvor den markerer sig positivt. Der er topkarakter til Nordborgs kulturmiljøer, ligesom kvaliteten af byens erhvervsområder er i top 10. Nordborg er den mindste by, som har et oplevelsescenter (Danfoss Universe). LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra Nordjylland, Sønderjylland og Sjælland. Fraflyttere rejser til Aabenraa, København, Fyn og Østjylland. 94 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Nordborg. Andelen af de adspurgte borgere, der mener, at Nordborg er blevet et dårligere sted at bo i de senere år, er regionens næsthøjeste. Hele 45 % mener, at byen er blevet et dårligere sted at bo, mens kun 12 % mener det modsatte. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (33 interviews i Nordborg) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 97% 97% 100% 33% 36% 30% 30% Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 45

46 Produkter Kunder ASSENS KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Assens har et godt boligudbud og gode rekreative kvaliteter. Byen har et sportsakademi og en profil inden for sundhed samt kreative miljøer, som kan bruges som løftestang til at tiltrække tilflyttere. Byens profil Assens ligger smukt ved vandet på Vestfyn som en gammel købstad med fine bymiljømæssige kvaliteter i centrum. Assens har en storbyprofil med meget få parcelhuse i forhold til bystørrelsen, og en lille andel af livsstilsgruppen boligejere med overskud. Til gengæld fylder storbylivsstilene lige så meget som i storbyerne med en overvægt af enlige unge under 30 år. Assens skiller sig også ud med en profil inden for områderne kultur og kreativt miljø samt motion og sundhed, hvor byen har mange tilbud i forhold til bystørrelsen. Her er f.eks. et sportsakademi, som ellers ikke findes i byer med under indbyggere, ligesom Assens er den mindste by, der tilbyder erhvervsuddannelser. Borgerne i Assens giver byens tilbud en vurdering, der placerer den i top 10 på 5 ud af 12 områder. Kulturlivet - som har dybe rødder i byen tilbage fra guldaldermalerne - får en vurdering som 4. bedst blandt de 29 byer. Her er mange enlige - de udgør over 50 % af husstandene - og få par med børn i forhold til gennemsnittet. Andelen af 55+ årige udgør næsten 20 % af befolkningen, hvilket er den 6. største andel i regionen. Det gode udbud af boliger har haft stor eller afgørende betydning for dobbelt så mange af tilflytterne i Assens (32 %) som for den gennemsnitlige tilflytter i region Syddanmarks byer. Assens har den næstlaveste andel af indbyggere i beskæftigelse. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer primært fra Fyn og Sjælland. Fraflyttere rejser til Odense, samt i mindre grad til Østjylland. Alle adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Assens. Hver 4. af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, mens 52 % ikke har oplevet en ændring. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (31 interviews i Assens) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 97% 94% 100% 32% 26% 35% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). 46 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

47 Produkter Kunder BILLUND LUFTHAVNSSBY MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Billund, der er kendt af alle i regionen, ligger i rejsetid tættere på København, end nogen anden by i region Syddanmark. Her er der mulighed for et helt unikt fritids- og arbejdsliv og en international livsstil - hvis ellers byen understøtter det. Billund kan med fordel højne kvaliteten af sine fysiske omgivelser for de, der bor her og ikke kun er på gennemrejse. Byens profil Billund er en by midt inde på den jyske hede, som bestemt ikke har mindreværdskomplekser, og som ved, hvad den vil. LEGO, lufthavnen og andre store virksomheder sætter deres tydelige aftryk, og Billund er en vigtig vej ud i verden. Her er der jobs til dobbelt så mange mennesker, som der bor i byen, og adgang til en god bid af Trekantområdets flere hundrede tusinde arbejdspladser inden for en times kørsel. Byens egne borgere placerer også Billund i top på listen over hvilke byer, der har regionens mest attraktive arbejdspladser. Arbejdet smitter af på befolkningssammensætningen; her er rigtig mange børnefamilier, og her bor nogle af regionens rigeste mennesker, lige som den gennemsnitlige husstandsindkomst er den højeste blandt de 29 byer. Næsten 60 % af indbyggerne bor i ejet parcelhus, hvilket er den næsthøjeste andel i regionen - og de bliver øjensynligt boende. Billund har en af regionens laveste flytteprocenter, og befolkningsudviklingen er stagnerende. Billund er desuden den by, der har den mindste andel af ældre over 70 år (ca. 8 %). LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra hele landet. Fraflyttere er spredt over det meste af landet med hovedvægt på Århus, Trekantområdet og hovedstaden. Indbyggertal I fritiden er Billund regionens forlystelsesby nummer ét med en stærk profil inden for underholdning, kultur og forlystelser samt vandland og wellness. Billund har en skarp profil, som også betyder, at byen ingen uddannelsestilbud har og kun tilbyder få landskabelige og bymiljømæssige kvaliteter. Selv om Billund får pæne karakterer for sine boligområder, ligger byen kun i top 10 på fire ud af 12 flyttepræferencer, hvis dens borgere selv skal vurdere den, og man er noget forbeholden over for at anbefale andre at flytte til byen. 94 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Billund. 27 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et bedre sted at bo i de senere år, mens 24 % mener det modsatte. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (33 interviews i Billund) Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 100% 94% 97% 48% 30% Nederst: De to vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen*. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). *Billund har 3 ligestillede parametre, som hver vægtes med 18%: Boligudbud, foreningsliv og grønne områder. Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 47

48 Produkter Kunder RØDEKRO STATIONSBY MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Rødekro har et lille udbud af service- og kulturtilbud. Til trods for det er dens indbyggere meget tilfredse, og mener, at byen udvikler sig i den rigtige retning. Det er arbejdspladserne, der er byens stærkeste kort, og Rødekro vælges af mange, fordi den er billigere end alternativerne. Byen kan samarbejde med Aabenraa eller andre nærliggende byer om de tilbud, den ikke selv har. Byens profil Rødekro er en atypisk by, der som stationsby inde i landet mangler købstædernes åbenlyse kvaliteter, men til gengæld har meget tilfredse borgere. Den får en bundplacering, hvad angår bymiljøkvaliteter - dog får erhvervsområderne en lidt bedre vurdering. Sammen med Munkebo har Rødekro desuden det mest begrænsede udbud af kultur- og servicetilbud, hvilket kan tilskrives hård konkurrence fra Aabenraa og andre byer. Rødekro er f.eks. den eneste af de 29 byer, der ikke har et museum. Selv om Rødekro har et begrænset udbud af byfunktioner og ikke lever op til de traditionelle standarder for æstetik og rekreative kvaliteter, så er byen meget populær hos sine indbyggere. På 6 ud af 12 områder vurderer borgerne, at den har så gode kvaliteter, at den ligger i top 10. I Rødekro betyder det, at byen er en billig by at bo i, meget billig for hele 39 % af de adspurgte, hvilket er tre gange så mange som gennemsnittet og det højeste tal i regionen. Infrastruktur er ligeledes en afgørende parameter, som kun har været vigtigere for borgerne i Nyborg, og et attraktivt butiksudbud har haft stor eller afgørende betydning for tre gange så mange tilflyttere som gennemsnittet. Der er kun to byer, hvor borgerne mener, at deres by har mere attraktive arbejdspladser end Rødekro. Det på trods af, at kun tre byer har færre arbejdspladser pr. borger i den arbejdsdygtige alder, og der skal pendles mere end en time hver vej for at opnå adgang til mere end et gennemsnitligt antal arbejdspladser. Rødekro er desuden en af kun tre byer, hvor der er overskud på såvel fødselsbalancen, nettotilflytningen og nettoindvandringen. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer primært fra nabokommunerne. Fraflyttere fordeler sig over hele landet med en lille overvægt til Københavnsområdet, Århus, Esbjerg og Vejle. Alle de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Rødekro. 53 % af de adspurgte borgere mener, at Rødekro er blevet et bedre sted at bo i de senere år. Det overgås kun af 4 andre byer i regionen. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (36 interviews i Rødekro) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 97% 97% 94% 28% 31% 39% 28% Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). 48 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

49 Produkter Kunder KERTEMINDE KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Kerteminde hører til blandt de mest naturskønne byer, men det gør det ikke alene. Mad, oplevelsessteder, arrangementer og kulturliv er kvaliteter, som byen har mange af i forhold til sin størrelse, og som kan udvikles. Her er børn og især unge ikke en målgruppe - spørgsmålet er, om de skal være det? Byens profil Kerteminde er en by med en skarp profil i retning af kultur og historiske kvaliteter. Den ligger naturskønt, og scorer højt på evnen til at imødekomme præferencer inden for temaerne vand/strand og grønne områder. Alligevel har den kystnære placering ingen betydning haft for valget af bosætningsby for 68 % af indbyggerne, hvilket ligger på niveau med en by som Grindsted midt inde i Jylland. Hele 83 % af byens egne indbyggere mener, at Kerteminde har så godt et kulturliv, at den ligger i top 10 - noget der ellers typisk ses i de store byer. Kigger man byens tilbud efter i sømmene har den da også påfaldende mange tilbud inden for mad, oplevelsessteder og større arrangementer. Indbyggertallet i Kerteminde er svagt stigende, og befolkningens er ældre end gennemsnittet. Mindst 40 % af indbyggerne er over 55 år, og de er meget veluddannede. Desuden har de regionens 3. højeste personlige indkomst. Der er en forholdsvis stor gruppe af par over 50 år, som bor i deres sommerhus helårs. Næsten hver 4. indbygger mener, at Kerteminde slet ikke er attraktiv for unge, hvilket er meget højt. Selv om indbyggerne er blandt de mest tilfredse med deres by, så mener mere end 40 %, at Kerteminde har udviklet sig negativt over de senere år. Dog mener 3 ud af 4 stadig, at andre har et positivt indtryk af byen. Byen tilbyder selv arbejde til ca. halvdelen af indbyggerne i den arbejdsdygtige alder, og der er adgang til et middelstort antal arbejdspladser inden for en times pendling. Kerteminde ligger dog i top 10, når det gælder adgang til arbejdspladser inden for en halv time, og adgangen med kollektiv trafik er over middel. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra Fyn og hovedstaden. Fraflyttere rejser til Middelfart, Østjylland og Sjælland. 98 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Kerteminde, og byen har den største andel af borgere, der er meget tilfredse. 43 % af de adspurgte borgere mener, at Kerteminde er blevet et dårligere sted at bo i de senere år. Det overgås kun af 2 andre byer i regionen. Alligevel er Kerteminde den by, hvor 4. flest indbyggere i høj grad vil anbefale andre at flytte hen. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (40 interviews i Kerteminde) Indbyggertal Kun 5 % af indbyggerne mener selv, at Kerteminde har mange attraktive arbejdspladser, hvilket er uhørt lavt. Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 88% 98% 100% 15% 23% 28% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 49

50 Produkter Kunder MUNKEBO LANDSBY VED VÆRFTET MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Munkebo går fra at være et jobmekka til at være en mere almindelig by, og den har nu muligheden for at sætte en ny dagsorden. De byarkitektoniske og landskabelige kvaliteter er i top i Munkebo, og byen kan fortsætte ad denne vej med fokus på spændende og gode løsninger i de fysiske omgivelser - også på sigt med en evt. omdannelse af Lindø-arealerne. Byens profil Munkebo er regionens yngste by planlagt som en moderne haveby i 1950 erne for arbejderne på Lindøværftet. Kombinationen af mange arbejdspladser og adgang til et middelstort antal jobs og gode rekreative rammer om familielivet betyder, at Munkebo er en populær by, som i løbet af de sidste 5 år er vokset med 2,5 %. Den varslede lukning af byens største arbejdsplads, samt det faktum, at 42 % af indbyggerne mener, at byen er blevet et dårligere sted at bo, er dog et signal om, at det kan ændre sig. Indbyggerne i Munkebo tjener ca kr mindre om måneden end den gennemsnitlige borger i region Syddanmark og har et tilsvarende lavere uddannelsesniveau. Enlige voksne med børn fylder en del i Munkebo, ligesom der er mange børnefamilier. Her er kun få enlige uden børn, og de unge flytter tidligt væk. De seks ud af 12 bosætningsparametre, som indbyggerne sender Munkebo i top 10 med, handler alle om det gode, nære liv. Særligt mange af Munkebos indbyggere har vægtet de rekreative kvaliteter højt, da de valgte, hvor de skulle bo, men også prisen spiller ind. For en tredjedel af borgerne har økonomien haft en stor eller afgørende betydning. Den klare profil betyder, at Munkebo har fravalgt nogle områder. Ifølge de adspurgte indbyggere er Munkebo den by i hele region Syddanmark, der har det dårligste butiksliv (19 % siger, at byen ikke eller slet ikke har et godt og varieret butiksliv). Ligeledes får Munkebos kulturliv den næstdårligste vurdering. Sammen med Rødekro har Munkebo det mest begrænsede udbud af kultur- og servicefunktioner blandt de undersøgte byer. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer i stor stil fra Odense. Fraflyttere rejser primært til byer på Fyn og i Sydøstjylland. Hver 6. adspurgte indbyggeri Region Syddanmarks byer kender ikke Munkebo. 91 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Munkebo. Hele 42 % af de adspurgte mener, at byen er blevet et dårligere sted at bo i de senere år, mens kun 28 % mener det omvendte. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (36 interviews i Munkebo) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 100% 97% 100% 33% 39% 44% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). 50 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

51 Produkter Kunder RINGE STATIONSBY MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Ringe er inde i en meget positiv udvikling. Byen rummer et stærkt foreningsliv og har en profil inden for sport og sundhed samt større arrangementer, og de understøtter et butiksliv og grønne områder, der af borgerne vurderes højt. Gymnasiet og sygehuset samt placeringen på banen mellem Svendborg og Odense gør Ringe til et knudepunkt. Byens profil Ringe adskiller sig ved at være den eneste stationsby på Fyn og øerne blandt de 29 største byer, og den eneste by, der ikke ligger ved kysten. Placeringen midt på Fyn giver den nogle særlige muligheder, og Ringe er da også eneste by med mindre end indbyggere, som har et sygehus og den mindste by med et gymnasium. Ringe har generelt et lavt antal service- og kulturfunktioner, men de funktioner, der er, er grupperet i temaer, så Ringe har særligt mange tilbud inden for sygehuse og behandling samt større arrangementer. Ringe har selv flere jobs end erhvervsaktive indbyggere, og har desuden adgang til et middelstort antal inden for en times kørsel. Af uddannelsestilbud er der kun et alment gymnasium, men til gengæld en kort togtur til Odenses mange uddannelser. Ringe har en profil inden for sport/sundhed/foreningsliv/offentlige tilbud, som gør, at den tiltrækker en forholdsvis stor andel kunder både fra egen og andre kommuner. Byens borgere er generelt stolte af deres by, og vurderer dens kvaliteter så højt, at den placerer sig i top 10 i fem af 12 kategorier. Butikslivet vurderes af borgerne som regionens 3. bedste - men det havde kun marginal betydning for tilflytterne. Blandt borgerne er der en lille overrepræsentation af indbyggere over 55 år. Der bliver flere og flere indbyggere i Ringe, som over de sidste 5 år har haft regionens højeste procentuelle befolkningsvækst - 8,3 % - og 5. flest tilflyttere i alt. 70% af de adspurgte borgere vil i høj grad anbefale andre at flytte til Ringe - det er den næsthøjeste andel i regionen. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer fra Fyn samt en række spredte kommuner. Fraflyttere rejser til kommuner langs motorvejs-h et med en lille overvægt til København. 98 % af de adspurgte borgerne i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Ringe. 65 % af de adspurgte borgere mener, at Ringe er blevet et bedre sted at bo i de senere år, hvilket er den største andel blandt alle byerne. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (40 interviews i Ringe) Indbyggertal Øverst: De fire højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 98% 93% 93% 93% 10% 10% 13% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 51

52 Produkter Kunder RUDKØBING KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Arbejde er slet ikke et flytteparameter i forhold til Rudkøbing. Det er derimod de rekreative kvaliteter, boligen og et godt foreningsliv. Her er ungdomshus og indbyggere med en storbylivsstil i samme som flere af de større byer. Livet på Langeland skal aktivt vælges til, og kvaliteterne bør synliggøres. Byens profil Rudkøbing er en gammel købstad beliggende på Langeland med færgeruter til Ærø og Lolland. Byen har en nogle udfordringer, der især hænger sammen med byens beliggenhed, og som blandt andet resulterer i et let faldende befolkningstal og en aldrende befolkning. Rudkøbing har ingen uddannelsestilbud og færre arbejdspladser end indbyggere i den erhvervsaktive alder. Der er kun adgang til få arbejdspladser inden for en times pendling, men at bo i byen og arbejde i Odense er en reel mulighed. I Rudkøbing udgør bymiljøet, kvaliteten af byens omgivelser og beliggenheden i Det sydfynske Øhav væsentlige aktiver. Muligheden for at finde attraktive arbejdspladser har ikke været et tema, der har haft hverken stor eller afgørende betydning for en eneste af de adspurgte borgere, da de flyttede til Rudkøbing. Derimod har de rekreative kvaliteter, en passende bolig og et godt foreningsliv betydet meget. Rudkøbing er den ene af blot to byer, som af regionens borgere ikke vurderes at ligge i top 10 inden for en eneste af de 12 bosætningsparametre. Hele 41 % af indbyggerne mener, at Rudkøbing slet ikke er attraktiv for unge - det er det højeste tal i hele regionen - men samtidig har Rudkøbing som den eneste af de mindre byer et ungdoms-/studenterhus. Der findes lidt overraskende en andel af befolkningen, som praktiserer en storbylivsstil, der procentuelt ligger på højde med Middelfart. Der er ikke den store tilknytning til andre af regionens byer, om end færgen lægger til i Marstal. Kun 19 % af Rudkøbings indbyggere vil i høj grad anbefale andre at flytte til byen, hvilket er en markant lavere andel, end i samtlige de øvrige byer. LIDT OM KUNDERNE De få tilflyttere kommer fra Ærø og Sjælland. Fraflyttere rejser overvejende til Odense og Svendborg, men også til hovedstaden og trekantområdet. 85 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Rudkøbing. Det er den laveste andel i regionen, og 3 % er meget utilfredse. Stort set lige mange af de adspurgte mener, at byen er blevet hhv. et bedre og et dårligere sted at bo i de senere år (31 og 28 %). Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (32 interviews i Rudkøbing) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 84% 81% 97% 13% 13% 13% 28% Nederst: De fire vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). 52 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

53 Produkter Kunder BOGENSE KØBSTAD MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Bogense er billigere end alternativerne, når man spørger byens borgere, som vurderer byens kvaliteter meget højt. Bogense har få tilbud inden for arbejde, uddannelse, kultur og service, og den kan spille en rolle som forstad til både Odense og Trekantområdet. Gode forbindelser hertil er derfor afgørende. Byens profil Bogense ligger lidt tilbagetrukket fra det store motorvejs-h imellem Odense og Trekantområdet. Det udnytter byen især på jobområdet, hvor der i Bogense selv kun er jobs til halvdelen af den erhvervsaktive befolkning, mens byen har adgang til arbejdspladser inden for en times kørsel. Bogense har ingen uddannelsesinstitutioner, men ligger midt imellem Kolding og Odense, som har alle fire typer. Ligeledes har Bogense selv få tilbud inden for service og kultur. Bogense er sammen med Sønderborg regionens næstmest attraktive bosætningsby, hvis man skal tro de to byers egne indbyggerne, og byen vokser støt. Folk i Bogense vurderer, at den er så attraktiv, at den hører til blandt de 10 bedste bosætningsbyer inden for 8 ud af 12 områder. Kun tre byer får eksempelvis en bedre vurdering af deres butiksliv blandt egne borgere end Bogense. For særligt mange af indbyggerne i Bogense har det været vigtigt at bo i en billig og børnevenlig by, der ligger ved vandet. Alle adspurgte i Bogense svarer, at byen er attraktiv for børnefamilier, og da Bogenses indbyggere har den 5. laveste personlige indkomst i hele regionen forekommer kravet om en billig by også rimeligt. Bogense har mange ældre borgere og mange par, hvor børnene ikke længere bor hjemme. Indbyggerne i Bogense bruger især Odense og omegn til en række gøremål, herunder kultur, arbejde og uddannelse. LIDT OM KUNDERNE Tilflyttere kommer primært fra Fyn og hovedstaden. Fraflyttere rejser til Odense, Fredericia og Sjælland. 94 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Bogense. 55 % af de adspurgte borgere mener, at Bogense er blevet et bedre sted at bo i de senere år. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (33 interviews i Bogense) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 100% 100% 100% 21% 21% 55% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer, at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 53

54 Produkter Kunder MARSTAL FISKERI- OG SØFARTSBY MED INDBYGGERE Udbud af service og kultur Omgivelser Jobs inden for en time Anbefalelsesværdig Befolkningsudvikling Personlig indkomst Andel beskæftigede Uddannelsesniveau Andel årige Marstal er en uddannelsesmæssig dynamo i det Sydfynske Øhav med fine bymiljømæssige kvaliteter og et stort udbud af aktiviteter og tilbud inden for sundhed og motion. En mere aktiv brug af omgivelserne kan må styrke sundheds- og læringsprofilen. Indbyggerne i Marstal er overvejende meget begejstrede for byen og dens tilbud. Hvordan kan byen formidle det? Der ligger store potentialer i byens uddannelsesmiljø og innovative iværksættermiljø. Byens profil Den gamle søfartsby har et særligt præg, og byfornyelsen er gået mildt hen over byen. Marstals bymiljømæssige kvaliteter er i top, og byen har landskabs- og naturkvaliteter, der er over middel. Inden for motion og sundhed har Marstal mange tilbud i forhold til bystørrelsen. Desuden imponerer byen med uddannelsestilbud inden for 3 ud af 4 kategorier. På Fyn og øerne overgås det kun af Odense. Indbyggerne i Marstal hører da også til i den mere veluddannede tredjedel, men de er samtidig regionens ældste. Her lever mere end 40 % af indbyggerne en seniorlivsstil enten som enlige ældre eller som par, hvor børnene er flyttet for længst. Byen har regionens mindste husstandsstørrelser, og indbyggerne har desuden regionens laveste personlige indkomstniveau, men her er arbejdet ikke det vigtigste, og Marstal har da også regionens laveste beskæftigelsesprocent på kun 40,2. Det smitter af på befolkningsudviklingen, hvor Marstal støt og roligt mister næsten 1 % af sine indbyggere hvert år. Det er den mest negative befolkningsudvikling i Region Syddanmark. Indbyggerne i byen vurderer dog, at Marstal ligger i top 10 inden for hele forskellige 6 ud af 12 bosætningspreferencer, hvilket placerer Marstal i den øverste tredjedel af attraktive bosætningsbyer. 56 % af indbyggerne vil i høj grad anbefale andre at flytte til Marstal. LIDT OM KUNDERNE De få tilflyttere til Marstal kommer fra hele landet. Fraflyttere rejser overvejende til Odense og Svendborg. 95 % af de adspurgte borgere i byen er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Marstal. 74 % af de adspurgte mener, at byen hverken er blevet et bedre eller dårligere sted at bo i de senere år, hvilket er den højeste andel i regionen. Kilde: Undersøgelse af byernes image, Jysk Analyse, 2009 (34 interviews i Marstal) Indbyggertal Øverst: De tre højest vurderede bosætningspræferencer i byen ud af 12 udvalgte præferencer. (andel, der vurderer, at byen i høj grad eller nogen grad tilbyder attraktive forhold). 100% 100% 97% 12% 12% 12% Nederst: De tre vigtigste bosætningspræferencer, da man flyttede til byen. (andel, der vurderer at temaet har haft afgørende eller stor betydning ved tilflytning til byen). 54 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

55 Rudkøbing Fredericia Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 55

56 ET SKEMATISK OVERBLIK PRODUKTET OG KUNDERNE Dette opslag udgør en opsamling på nogle af de mange data, der på forskellig vis beskriver produkterne - de 29 byer - og deres kunder. Metoderne spænder lige fra statistik til faglige vurdering og telefoninterviews og giver samlet en fornemmelse af byens særkender, styrker og potentialer. Byerne er rangordnet efter størrelse og giver et hurtigt overblik over byen og dets kunder i forhold til byer af samme størrelse. For yderligere uddybning henvises til de otte delanalyser. For den tålmodige læser rummer skemaerne således en spændende mulighed for at dykke ned i tallene og sammenligne sig andre byer. Hvem er kunderne? Størrelse jan DEMOGRAFI OG FLYTTEMØNSTER Befolkningsudvikling Aldersfordeling år Parcelhuse 56 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport Dansk herkomst Børnefamilier Personlig indkomst (kr) Andel beskæftigede i byen Andel med videregående uddannelse BYBRUG Odense % 58% 27% 86% 18% % 20% E: Fællesskab f2 Studie- eller arbejdsture Esbjerg % 59% 38% 91% 19% % 16% E: Fællesskab b2, e2 Kolding % 59% 41% 90% 20% % 19% B: Komfort og hygge b2, e2 Vejle % 59% 36% 89% 19% % 20% E: Fællesskab e2 Fredericia % 59% 35% 92% 19% % 14% E: Fællesskab b2, e2, e4, f5 Svendborg % 58% 34% 90% 16% % 18% B: Komfort og hygge b2, f5 Sønderborg % 56% 30% 84% 16% % 20% E: Fællesskab e2, e4 Haderslev % 57% 32% 91% 17% % 19% F: Storbyliv e2, f5 Nyborg % 59% 36% 92% 18% % 18% B: Komfort og hygge b2, e2, f5 Aabenraa % 58% 33% 87% 16% % 17% E: Fællesskab e2, f5 Middelfart % 60% 48% 94% 22% % 18% B: Komfort og hygge b2 Varde % 57% 47% 93% 20% % 16% B: Komfort og hygge b1, b2 Grindsted % 57% 56% 92% 22% % 13% B: Komfort og hygge a2, b2, e2 Vejen % 57% 52% 92% 21% % 13% B: Komfort og hygge b1, b2 Ribe % 57% 40% 94% 17% % 21% B: Komfort og hygge f5 Tønder % 57% 42% 90% 17% % 17% B: Komfort og hygge a2, b1, e2 Vojens % 58% 51% 94% 20% % 11% E: Fællesskab a2, b2, e2, e5 Faaborg % 59% 43% 95% 15% % 16% B: Komfort og hygge b1, b2, g3 Bramming % 57% 63% 95% 29% % 14% B: Komfort og hygge a2, a4, b1, b2 Nordborg % 57% 45% 91% 17% % 12% E: Fællesskab b2, e2, e5 Assens % 58% 35% 94% 15% % 14% B: Komfort og hygge Billund % 59% 59% 94% 27% % 14% Dagligvareindkøb Indkøb af tøj og sko Restaurantbesøg Offentlige tilbud (bibliotek, svømmehal mv.) Sport Foreningsliv (spejder, musik, politik mv.) Musik og festival Biograf, teater opera Forlystelser LIVSSTILE Dominerende gruppe A: Boligejere med overskud Rødekro % 59% 59% 94% 25% % 11% B: Komfort og hygge g1 Kerteminde % 58% 42% 95% 17% % 19% A: Boligejere med overskud Dominerende typer a2, b1, b2, e2, f5 Munkebo % 60% 57% 94% 21% % 12% E: Fællesskab a2, b2, e5 Ringe % 57% 50% 96% 19% % 17% B: Komfort og hygge b2, c3, g1 Rudkøbing % 58% 40% 95% 16% % 11% B: Komfort og hygge b1, b2, g4 Bogense % 59% 37% 96% 17% % 12% B: Komfort og hygge b1, b2, g1 Marstal % 56% 53% 96% 12% % 18% B: Komfort og hygge b1, g1, g4 a2, a4, b2, d3 a2, a4, b2, g1

57 Produktet - byen Størrelse jan BYLIV, SERVICE OG KULTUR (antal funk.) Shopping Mad Kultur, kulturfacilitet. og kreativt miljø Oplevelsessteder Motion og sundhed Sygehuse og behandling Uddannelse Større årligt tilbagevendende arrang. og events Særligt bylivsskabende funktioner JOB OG UDDANNELSESMULIGHEDER Antal arbejdspladser i byen Tilgængelige arbejdspladser i bil, indenfor 0,5 time Odense ,34 4,25 5,00 5,00 4,60 3,00 3,67 5,00 Esbjerg ,48 3,25 3,83 4,00 3,00 3,20 4,00 3,60 Kolding ,72 4,25 3,50 5,00 3,20 2,60 4,00 4,80 Vejle ,10 4,25 4,17 3,00 4,40 4,00 3,67 4,20 Fredericia ,14 4,75 4,83 5,00 3,80 3,00 2,67 5,00 Svendborg ,48 5,00 5,00 5,00 4,20 3,80 3,67 4,80 Sønderborg ,41 5,00 4,33 5,00 4,20 3,60 4,33 5,00 Haderslev ,21 5,00 4,50 5,00 3,40 2,80 4,67 5,00 Nyborg ,17 4,75 4,83 5,00 4,20 2,60 3,00 5,00 Aabenraa ,41 3,75 4,67 5,00 4,80 3,60 4,33 5,00 Middelfart , ,38 4,50 4,83 5,00 3,80 3,80 4,00 5,00 Varde ,69 4,50 5,00 5,00 4,80 4,00 4,67 5,00 Grindsted ,97 2,00 2,00 1,00 2,60 1,60 2,00 1,80 Vejen ,55 2,50 1,83 2,00 3,20 2,80 2,67 2,60 Ribe ,97 4,75 4,83 5,00 3,20 2,60 2,67 5,00 Tønder ,48 4,25 4,83 5,00 4,00 4,00 4,67 5,00 Vojens ,10 1,25 1,33 2,00 3,40 2,80 2,00 1,80 Faaborg ,76 5,00 5,00 5,00 4,60 4,00 5,00 5,00 Bramming ,45 1,50 2,33 1,00 3,40 2,60 4,00 1,60 Nordborg ,48 3,50 2,67 5,00 3,60 4,00 4,00 3,20 Assens ,72 3,25 3,83 4,00 3,60 3,80 3,33 4,20 Billund ,93 1,50 1,67 3,00 4,20 4,20 3,00 3,00 Rødekro ,90 1,50 1,17 1,00 2,60 3,40 2,00 1,00 Kerteminde ,38 5,00 4,00 5,00 4,20 3,40 5,00 5,00 Munkebo ,86 4,75 2,33 2,00 5,00 4,40 5,00 3,00 Ringe ,72 3,50 2,67 2,00 3,20 2,40 3,00 2,00 Rudkøbing ,17 4,50 4,83 5,00 4,20 2,60 3,33 5,00 Bogense ,86 4,25 4,00 4,00 4,00 3,20 3,33 4,20 Marstal ,34 4,75 4,50 5,00 4,40 3,20 4,00 5,00 Tilgængelige arbejdspladser koll. transport, indenfor 0,5 t Uddannelsestyper (antal) Uddannelsesinsitutioner (antal) BYMILJØ (samlet score) By og land Bymidten Kulturmiljøer Boligområder Erhvervsområder Hovedindfaldsveje Karakterskabende elementer OMGIVELSER (samlet score) Kyst og strand Skov Søer og vandløb Landskab Øvrig natur BYPROFIL, IMAGE OG BRANDS I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Infrastruktur (%) I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Boligudbud (%) I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Arbejdspladser (%) I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Forhold for Unge (%) I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Forhold for børnefamiler (%) I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Billig by (%) I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Butiksudvalg (%) I høj grad eller i nogen grad tilfreds Grønne områder (%) I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Foreningsliv (%) I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Attraktiv kulturby (%) I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Attraktiv belig. v. vand/strand (%) I høj grad eller i nogen grad tilfreds - Forhold for seniorer (%) Tilfreds eller meget tilfreds med at bo i byen (%) Vil i høj grad anbefale andre at bo i byen (%) Byen er blevet et bedre sted bo i de senere år (%) Kender byen mere end af navn (%) Odense , % 51% 31% 85% Esbjerg , % 32% 58% 67% Kolding , % 41% 22% 76% Vejle 31 10, , % 62% 36% 48% Fredericia 27 10, , % 39% 41% 56% Svendborg 30 10,5 8 4, % 52% 12% 65% Sønderborg 25 10,5 6 1, % 63% 63% 59% Haderslev ,5 4, % 43% 33% 46% Nyborg 30 10, , % 50% 43% 45% Aabenraa 30 10, % 28% 22% 48% Middelfart 23 10,5 6 1,5 3, % 72% 44% 51% Varde ,5 4, % 66% 26% 40% Grindsted , % 53% 47% 25% Vejen , % 38% 34% 27% Ribe , % 50% 28% 72% Tønder % 40% 23% 57% Vojens ,5 1, % 35% 11% 34% Faaborg 30 10, % 39% 15% 40% Bramming , % 33% 26% 29% Nordborg ,5 4,5 0, % 36% 12% 26% Assens % 45% 26% 47% Billund ,5 1, % 36% 27% 84% Rødekro ,5 0, % 53% 53% 27% Kerteminde 21 10,5 2 1, % 65% 18% 53% Munkebo ,5 4, % 47% 28% 26% Ringe , % 70% 65% 65% Rudkøbing ,5 4, % 19% 31% 33% Bogense , % 52% 55% 35% Marstal 22 10,5 2 1,5 4, % 56% 18% 43% Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 57

58 METODER Byanalyse 2009 skaber overblik over byernes identitet og forskellighed og lægger vægt på at give et helhedsbillede af byernes styrker og muligheder. Derfor er analyserne gennemført ved en kombination af mange forskellige metoder. Analyserne kombinerer hårde facts og statistik med bl.a. interviews og besigtigelser. Herunder følger en korte gennemgang af de anvendte metoder. For yderligere information henvises til metodeafsnittene i de 9 delanalyser. Vareanalyser Job- og uddannelsesmuligheder Denne delanalyse fokuserer primært på tilgængeligheden til arbejdspladser fra de 29 byer, der indgår i byanalysen. Analysen består af to hovedelementer: Antal arbejdspladser, og tilgængelighed i de respektive oplande. Ved at kombinere disse ved hjælp af GIS-analyser, kan der sættes tal på arbejdspladspotentialet i et givent geografisk område. Antallet af arbejdspladser er fastlagt på grundlag af dataudtræk fra CVR-registret (det Centrale VirksomhedsRegister). CVR-registret er baseret på indmeldinger fra de enkelte virksomheder for en række oplysninger, herunder antal medarbejdere. Arbejdspladserne er inddelt i brancher efter Danmarks Statistiks standardgrupperinger. Med udgangspunkt i de 29 byer er der udarbejdet en kortlægning af, hvor stort et geografisk opland, som kan nås indenfor henholdsvis en halv og en hel times transport i såvel bil som med kollektiv transport. Hvad angår bil er det tilgængelige opland fastlagt ud fra en analyse af vejnettet. For den kollektive trafik er tilgængeligheden fastlagt ud fra rejseplanen. For kortlægning af uddannelsestilbud har Region Syddanmark foretaget et udtræk af tilbudene i de 29 byer fra Undervisningsministeriets hjemmeside Uddannelsesguiden ( Uddannelserne er overordnet fordelt fire uddannelsestyper: Lang videregående uddannelse (LVU), mellem videregående uddannelse (MVU), Kort videregående uddannelse (KVU) samt Ungdomsuddannelse (UUD). Byernes omgivelser Delanalysen vurderer kvaliteten af byernes omgivelser i forhold til fem parametre: Kyst og strand, Skov, Søer og vandløb, Landskab samt Øvrig natur. Flere undersøgelser viser, at der er en magisk grænse på 2-3 km omkring byen, indenfor hvilken man færdes, når man er til fods. Analyseområdet er derfor fastsat som en buffer på 3 km omkring bygrænsen (både land og vand), med særligt fokus på den nærmeste km (nærhedszonen). Nærhedszonen er særlig vigtig for profilskabelsen af byer, da det landskab der ses fra, og som byen ses i sammenhæng med, primært ligger inden for den nærmeste km. Bufferen indeholder typisk samtidigt de potentielle ny boligområder for byen, hvorfor kvaliteterne inden for bufferen som grundlag for bosætning er af stor betydning. Delanalysen skaber overblik over byernes visuelle kvalitet og æstetiske fremtræden, hvor arkitektur, byrum, bybilleder og landskabssammenhænge har været fremtrædende parametre. Undersøgelsesmetoden er baseret på kortstudier og en summarisk besigtigelse af samtlige 30 byer, hvor også Flensborg indgår. Metoden kan bedst karakteriseres som en screening. Ved besigtigelsen er der taget billeder og foretaget en vurdering på baggrund af følgende emner: By og land, Bymidten, Kulturmiljøer, Boligområder, Erhvervsområder, Hovedindfaldsveje samt Karakterskabende elementer. Der er tale om en statusopgørelse, som meget vel kan tage sig anderledes ud indenfor en ganske kort årrække. Værdiansættelsen måler således ikke den lokale dynamik, herunder den politiske vilje og økonomiske aktivitet. Samlet set afdækker undersøgelsen byernes øjeblikkelige styrker og svagheder, men også deres potentialer og muligheder. Byliv og byernes service- og kulturtilbud Ved brug af en række indikatorer belyser denne delanalyse de enkelte byers overordnede styrker og udfordringer inden for Byliv, service og kultur, og peger på mulige indsatsområder. Kortlægningen af samtlige 30 byer, hvor også Flensborg indgår, er gennemført ved hjælp af telefoninterviews med turistbureauer og andre lokalkendte, suppleret med internetsøgninger. De respektive kommuner har efterfølgende kvalitetssikret registreringerne. Analysen skaber overblik over byernes udbud af oplevelser og service, og derved mulighed for at beskrive og rangordne byerne efter deres udbud. Udbuddet omfatter dels det fysiske udbud (udbud knyttet til bygninger og anlæg), og dels større arrangementer og events, der finder sted i byerne. Omfanget og kvaliteten af byernes tilbud, indenfor de udvalgte funktioner, er ikke undersøgt. 58 Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport

59 Byprofil, image og brands Analyse af byernes profil giver et overblik over, hvilke profilskabende elementer byerne indeholder set fra en turistsynsvinkel. De lokale turistbureauer er kontaktet pr. telefon og bedt om at udpege elementer i de 29 byer, der giver byerne profil og gør dem kendt. I undersøgelsen af byernes image er der indhentet information om, hvordan befolkningen i regionen oplever deres egen og andre byer. Ved telefoninterviews er respondenterne bl.a. spurgt om opfattelsen af egen by, og dels hvordan de tror andre opfatter deres by. Efterfølgende har man spurgt til kendskabet til og holdningen til et udvalg af de øvrige 29 byer. I alt er der gennemført interviews fordelt på de 29 byer. Kundeanalyser Livsstile Grundlaget for analysen er såkaldte mosaic-data fra firmaet Geomatic, som er baseret på en inddeling af befolkningen i 32 typer, fordelt på 8 grupper baseret på data fra Danmarks Statistik og Gallup. Der tages udgangspunkt i 100 m kvadratnettet for Danmark. Data for befolkningen i hvert kvadrat analyseres, og bruges til en klassificering i metodens typer. De brugte data på dette niveau er de hårde data som alder, beskæftigelse, boligstørrelse og højeste personlige indkomst. Herefter beriges typerne med de bløde data avis- og tv-forbrug, transportvalg, indkøbsvaner og lignende. Livsstilene skal ses som et element i beskrivelsen af byen som en vare. Dels giver det en meget direkte kobling til, hvem der køber varen. Dette gælder under den antagelse, at sammensætningen af typer i den enkelte by afspejler, at denne er blevet valgt af nogle bestemte befolkningsgrupper, hvad end det så skyldes nogle praktiske forhold (adgang til arbejdspladser, gode huspriser, adgang til natur), eller et tilvalg af byen på grund af dens image eller livsstil. Samtidig er byens indbyggere med til at definere, vedligeholde eller ændre byens samlede image. Data er ikke normalt tilgængeligt på byniveau, og Danmarks Statistik har derfor foretaget en række specialkørsler. Flytteanalyser og befolkningsudvikling stammer fra CPR. Her er der foretaget en geografisk kodning ud fra adresser, af alle registrerede personers bopæl, samt fødsler, dødsfald, til- og fraflytninger samt ind- og udvandringer. Denne behandling af CPR-data giver mulighed for at følge befolkningstallet og hændelser for regionens kommuner og de 29 byer. CPR-data er udtrukket for årene fra og med 2004 til og med Bybrug Delanalysen om Bybrug tegner et billede af borgernes brug af de 29 byer samt større byer uden for regionen. Som grundlag er knap tilfældigt udvalgte borgere i Region Syddanmark blevet kontaktet og spurgt til deres forbrug af byer, d.v.s. i hvilke byer der arbejdes/studeres, købes ind og i øvrigt foretages fritids- og serviceaktiviteter - og hvor ofte. Undersøgelsen kan betragtes som en indikation af, hvordan borgerne i regionen forbruger byer. Der er foretaget en bearbejdning af det omfattende råmateriale i tabelform, men der er mulighed for at foretage en yderligere bearbejdning i GIS, hvis man ønsker at sætte geografi på nogle af de interessante resultater. Den kendtes analyse I de øvrige delanalyser i Byanalyse 2009 har vi været ude med målepinden og prøvet at sætte tal på tingene. Men det er ikke alt der kan måles. Hver by opleves og føles forskellig og byens identitet, udstråling og signaler varierer. Det påvirker os alle, men er svært at sætte ord på at definere. For at komme ind under huden på byerne er livsstilseksperten Jørn Duus Hansen blevet bedt om at foretage en rejse i Region Syddanmark og se på de otte største byer og på Flensborg med den professionelle livsstils- og brandingeksperts øjne. Analysen er subjektiv og skal ses sammen med de øvrige delanalyser som en del af en mangesidet beskrivelse af byerne. Demografi og flyttemønstre Delanalysen af byernes demografi bygger på et omfangsrigt datagrundlag fra Danmarks Statistik og det Centrale Personregister (CPR). Byanalyse 2009: Sammenfattende rapport 59

60 BYANALYSE 2009 Byanalyse 2009 omfatter, udover denne rapport, en række delrapporter og baggrundsmateriale. Det samlede analysemateriale kan ses på Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven Vejle